. rgan for fritænkerbevægelsen i Norge.
,Fri.tænkeren< utkometer i Bergen 1 gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret - frit tilsendt i posten.
-Abonnement kan tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen-
Utgit av Fritænkerklubben i Bergen.
'Nummer 1. Januar - 1912.
En ny arbeidsdag.
Det Øle aar er tilende og det nye har
allerede gjort sin indtrædelse. Dermed er atter
oprunden en ny arbeidsdag' for vor bevægelse.
„Fritænkeren", hvis gamle format efter fattig
evne gjorde fyldest for sig i det svundne aar,
fremtrær paany - i fornyet og utvidet. skikkelse
- til fortsat kamp mot løgn, humbug og alskens
fordomme. .
Med vort blad i spidsen hør vi haand i haand
kjæmpe for vor ædle sak. Dens løsen er at
utfri den uvidende hop - menneskeheten-
som nu vaander sig i frvgten for et helvete
med de evige straffe. I sandhetens navn skal
vi side om side løfte det slør som hviler over
jordlivets mysterier - indtil hele den - av
religiøse .forestillinger _ vetskræmte masse er
blet frie sel tændige mennesker, son; ikke bøier
sig for andt end sin egen overbevisning.
Lat os se til at skape tænkende mennesker
overalt, hvor vi færde§. Lat os se til at vinde
for vor bevægelse de store aander, som stadig
kan gjøre nye opdagelser paa mystikens om-
raade. Mangt og meget kan synes for os at
være mystik. Men naar vi planmæssig forsker
i naturen og underordner os dens love finder
vi utrolig snart den naturlige aarsak til saa at
si alt mellem himmel og jord.
Har vi utrettet litet i det forgangne aar, saa
lat os ikke glemme at ta dobbelt igjen det for-
sømte i det aar som nu er begyndt - vor nye
arbeidsdag. Vore ideers fremgang avhænger for
en stor del av vort blads utbredelse. I haap
om at alle vore meningsfæller vil træ støttende
til med at sprede ,Fritænkeren" i de tusen
hjem, ønsker vi dem alle lykke til arbeidet.
Redigeres og ekspederes av Arnired Olesen
2den Aargang.
Gamle og nye ideer.
Det har altid været et utaknemlig hverv at
forkynde nye ideer, og historien viser os hvilken
blodig uret der er blit dem tildel, som har søkt
at rokke de fra forfædrene nedarvede skikke og
fordomme til fordel for sin egen overbevisning.
Den græske filosof Sokrates. som vilde
paavise tomheten og hulheten i de selvkloke
grækeres aandsretning og læresætninger, maatte
for denne sin dristighet tomme giftbægeret.
Kopernikus og Galilæi, som fremførte sine
paastande om at det var jorden som kredset
rundt solen - og ikke omvendt - blev haanet
og spottet ikke alene av den mest uvidende del
av befolkningen, men ogsaa av den tids mest
ansete lærde. Ja, det gik endog saa vidt at
Galilæi blev tvunget til at avsværge sin tro.
Værre skjæbne led Giordano Bruno. Han
blev brændt som gudsbespotter. fordi han paa-
stod, at han i drømme hadde set at jorden var
rund og kredset om solen. Da K o l u m b u s
paastod at Jorden var rund, lo folk ham ut.
Likeledes behandlet man F u lt o n . idet. man
stemplet ham som gal. og digtet smædeviser
om ham, fordi han hadde været saa fræk at
,.indbilde" folk at man ved dampens hjælp
kunde drive skiber frem.
Skjønt oplysningen nu staar paa et forholdsvis
høit trin - saa hoit, at ethvert barn bl. a.
kjender til at jorden er rund og kredser rundt
solen og at det er dampen, som nu driver de
fleste skibe frem osv., er dog de fleste mennesker
endnu ikke klokere end at de fortvæk stempler
synsmaater som de end ikke har spor kjendskap
til, som det rene vanvid. ja betragter til og med
deres forkyndere for idioter.

FRIT.<ENKEREN.
Naar nu enkelte av fritænkerbevægelsens
' .tilhængere hæVcer, . at det er menneskene som
.har, skapt :sig en gud og ikke omvendt, som
f;.-,eks: presterne' paastaar, at guden skapte
mennesket, saa 'vil selvsagt den slags syns-
maater' vække den skarpeste motstand ikke
alene hos. detr mest uvidende del av befolk-
ningen, men kånske ogsaå' hos fremtrædende
lærde teologer. Men likesaa sikkert som de
nulevende . slegter har maattet bryte med de
mange av fædrenes i aartusener nedarvede løgne.
saaledes, vil ogsaa kommende slegter tilsidst
måatte gaa med paa at bortkaste gudsbegrepet
denne mystiske forestilling, som har sænket
folkets aandelige niveau langt under det dyriske.
Ar. 0.
Glem ikke at abonnere paa „ Fritænkeren"".
Indbetal 50 øre paa nærmeste poststed, saa
sendes aargangen for 1911 gratis.
Videnskap og kristendom.
Av Ernst Haeckel.,)
III.
Kristelig morallære.
1. - Kristendommens selvforagt og
2. Kristendommens legemsforsgt.
(Se »Fritænkeren"s desembernummer for 1911).
3. Kristendommens naturforagt;
En kilde til utallige teoretiske vildfarelser
og praktiske feil, til taalt raaskap og beklage-
lige savn ligger i kristendommens falske
menneskelighet, i den eksklusive stilling;
som den anviser mennesket som Guds billede-
i motsætning til den øvrige natur. Derved har
den ikke bare bidraget til i en hoist skadelig
grad at gjøre os fremmed for vor herlige moder
„Natur". men ogsaa fort til en beklagelig foragt
for de øvrige organismer.
Kristendommen kjender ikke den rosværdige
kjærlighet til dyrene, den medlidenhet for de
os næststaaende, venligsindede pattedyr thunden.
hesten. kjørene osv.), hvilket hører til de m(,ral-
ske love i mange andre. ældre religioner. frem-
foralt i den størst utbredte, b u d d h i s ni e n.
Den, som i længere tid har levet i det
katolske Syd-Europa, har ofte været vidne til
') Oversat fra tysk for , Fritænkeren eiter .'Die
\Veltriitsel ='
de avskyelige dyrplagerier, som hos os dyre-
venner baade vækker den dypeste medlidenhet
og den høieste vrede; og naar han saa gjør
disse raa kristne" bebreidelser for deres grusom-
het. faar han leende til svar: Ja, dyrene er
dog ikke kristne!"
Desværre blev denne vildfarelse ogsaa be-
fæstet ved Descartes*), som bare tilkjendte
mennesket en følende sjæl. men ikke dyrene.
Hvor ophøiet staar ikke i denne henseende vor
monistiske morallære over den kristelige!
Darwinismen lærer os, at vi først og fremst
nedstammer fra aperne og dernæst fra en række
ældre pattedyr, og at disse er „vore brødre";
fysiologien beviser os. at disse dyr har samme
nerver og sanseorganer som vi. ht de kan føle
lyst og smerte likedan som vi. Ingen monistisk
naturforsker med medfølelse vil nogensinde gjøre
sig skyldig i slik raa mishandling av dyrene
som den troende kristne tankeløst begaar i sin
menneskelige stormandsgalskap - som Guds
kjærlighets barn" ! -
Men desuten berøver kristendommens prin-
sipielle naturforagt menneskene en fylde av de
ædleste jordiske glæder. fremioralt den herlige.
i sandhet dploftende nytelse av naturen.
Kommissionærer for _Fritænkeren" faar 20 provision
Er der et liv efter døden ?
--De, som sove i jordens støv. skulle
opvaagne o. s. v. ([)an. 12. kap. 2. v. i
Dine døde skulle vorde levende. mine lid
skulle opstaa o. s. v. (Es. 20. kap. 19. v.)
Den time kommer. da alle i gravene skulle
høre hans rast o. s. v. ?,)oh. 5. kap. 28. v.)
0g de skulle gaa hen disse til evig pine.
men de retfærdige til evigt liv.
(\tath. 25. kap. 40. v.)
Nei! Der er intet liv.efter døden!
- - Thi kvad er eders liv? - - som
en liden tid er tilsvne og derefter forsvinder.
(Jak. 4. kap. 14. v.)
Saa lægger et menneske sig og reiser sig
ikke o. s. v. (Job. 14. kap. 12. v.)
\aar en mand dor. lever han da op iden?
o. s. v. (Job. 14, kap. ! 4. v.(
I døden er der ingen ihukommelse o. s. v.
(Salm. (> - 0. v.)
Fransk filos^l og matematiker (1596 -16501.

FRITÆNKEREN.
Mennesket.
Pria. 'et atom i verdensaltet levet en flok
væsener, som kaldte sig mennesker og som
skjønt de var jammerligere end det usleste kryp,
i deres hovmod indbildte sig, at de var skapt
i en almægtig guds billede. I en fjern urtid
hadde de været et med dyrene; men livet
hadde i et av sine gaatefulde luner git dem
evne til, at skape noget nyt, ut av de indtryk
de fik, og derved git dem betingelser for at
utvikle sig til- selvstændig tænkende og hand-
lende væsener. Ti livet vilde, at de ved at
forske naturen og søke det sande skulde lære
at leve et liv i sandhet, ærlighet og fordrage-
lighet.
Men menneskene mente, de var klogere end
livet og gik deres egne veie paa trods av dets
bud. Istedetfor at forske naturen hengav de
sig til de taapeligste drømmerier. De lot sig
vildlede av dem, der glimret ved forloren vis-
dom, fraser, pynt og gjøgl, og troet paa de
luftkasteller, deres forskruede troldmænd frem-
gjøglet dem, skjønt de inderst inde godt følte
løgnen deri, og de negtet at høre de alvors-
ord, som livets tjenere - forskerne - talte
til dem. Følgen blev, at al sandhet forsvandt
fra deres liv. og med den ærligheten og for-
drageligheten. Tilværelsen blev for dem en
evig strid om magt og gods, et helvede for
dem, der laa underst. og intet himmerig for
dem, der kom øverst.
Og tiderne gik, aar blev til aarhundreder
og aarhundreder til aartusender uten at men-
neskene magtet at bryte med fordommenes
og gjøfilets livsfiendske lærdomme. I strid og
kiv gik livet hen. Som unge levet de over
evne og nød tilværelsen paa unaturlig vis. og
for en flygtig glæde ofret de tankeløst hele
resten av livet. Følgen blev, at de hurtig
ældedes, i tanke som. paa legeme. Livet hen-
gik for dem uten at opfvlde det haap om
lykke, de hadde næret fra barndommen av. og
naar de saa en skjøn dag vaagnet til bevidst-
het og saa 'ungdommens drømmeslotte ligge
sammenstyrtet, ja da manglet de mot til åt
bryte med løgnen. men lot sig som kvæg. der
viljeløst føres til siagtebænken. indeslutte i
forestillinger om et nyt liv i herlighet og
glæde efter døden istedetfor det, de selv hadde
forspildt her paa jorden. Den jordiske tilvæ-
relse stod for dem som en plage, en skjærs-
ild, man skulde gjennemgaa for at modnes til
evigheten, og hele meningen med livet var
kun at dø. Og de dyrket saa dødens strenge
og hevnende gud i stedet for livets gode og
milde.
Dog menneskene fandt ikke tilfredshet i
dødslæren, ti den stred mot deres -natur. Og
de klaget og jamret sig over livet, som de
gav skylden for alle deres lidelser, og gik om
og ønsket sig døden, skjønt de frygtet den.
Da ynkedes livet over dem og lot opstaa
mænd i deres midte, som prædiket sandheten
for dem. Men den forsagte og krypende slegt
turde ikke se sandheten i øinene; ti de var
komne for langt bort fra den til at forstaa den.
Og de haanet og spottet, fængslet, brændte og
myrdet dem, som livet hadde sendt til, deres
befrielse.
Videre gik tiden. Striden og ufreden blev
værre aar for aar, og tilsidst helt uutholdelig
for dem, der maatte ligge underst i kampen.
Og atter forbandet de livet.
Da lot dette paany fremstaa mænd, som
forkyndte sandheten og lærte folket, hvorledes
de skulde leve. Nogle faa lyttet da ogsaa til
deres ord og søkte for en tid at følge livets
lære; men da de saa, at begyndelsen var svær,
faldt de hurtig sammen og under paaskud av,
at de var klogere end livets budbringere,
hengav de sig atter til den gamle ynkelighet.
Saa besluttet livet at komme selv og vise
dem den rette vei. I de klare kjendsgjerningers
skikkelse traadte det frem for den uvidende del
av folket og talte manende ord til det. Det
lærte menneskene at forstaa dumheten og løgnen
og fortalte dem, at livet hadde de faat for at
leve i lykke og tilfredshet og ikke for at lide.
Og det lidende folk lyttet begeistret til livets
ord, ropte hurra for det og bad det si dem,
hvorledes de skulde opnaa en tilværelse som
'den. der blev skildret.
Og livet sa til dem: ..I skal først og fremst .
frigjøre ler fra alle fordomme om udødelig
aand og hevngjerrige guder. hvilke kun er skapt
av mennesker, og i stedet derfor dyrke den store.
herlige natur. l skal være sanddru mot hver-
andre og avsky løgn og svig. Og endelig
skal I søke alvorligt efter livets sandhet og ikke
tro blindt paa det, I ikke forstaar".
„Er der mere?" spurte menneskene.
.,Ja," svarte livet. der er endnu et: I skal
lære at tænke selv!"
Da vendte menneskene sig bort; ti alt
kunde de gaa med paa for lykkens skyld, men
at tanke selvstændigt - nei, dertil var deres
hjerner for forkroblet.
Men livet saa haardt paa dem og utbrøt:
„Elendige, pialtede hop. hvor længe skal I
lide for I lærer at leve!" Frrtænker.
Agiter for ,Fritænkeren"s utbredelse overalt.

FRITÆNKEREN.
g..har.Jesus,kunnet drømt om, at man
iufdå .befragte.hani som Gud". Hadde han
kunnet ^åabenbaret, sig paa denne dogmestridens
id;r.vjide: han visselig ha sagt:
Ve eder, I darlige og blinde skriftlærde !
vad, je. ment da jeg, l• tro paa min mission
g .skjea' -ved'::. indvieisen dertil av døperen
Johannes., betragtet mig som Messias, -har mine
tilhængere aldrig ret forstaat, og efterverdenen
har. tillagt mig det,, som dei første kristne for-
samlingei.-har trodd.
Fivad' jeg først og fremst sa var: Guds
rike. per nær, omvender eder," og jeg tænkte
derved likesom Judafolket paa min tid, at ytterste
dommen snart skulde indtræffe. Men i alle
trine prækener gjorde jeg mig aldrig til
Gud", søkte aldrig at trænge, mig frem til
Guds. side: Jeg forkynte kun hvad jeg ansaa
for Guds vilje eller veien til den himmelske
fader. Jeg ansaa mig ei for Guds søn", jeg
gjorde aldrig forsøk- paa at anstille mig som
den vordende verdensdommer - det som strider
mot dette er en omforming av mine, ord av
-de. første kristne. Jeg velsignet syke i Guds
navn, men alle de ubegripelige underverker
.har alene. kirkefædrene digtet sammen
om mig. Aldrig sagde jeg mig er given al
magt i himmelen og paa jorden", ei heller jeg
er verdens lys", „jeg og faderen er et", osv.
Desværre skrev jeg intet, og beklageligvis n e d-
skreves evangelierne længe efter min
død; derfor har de forskjellige forfattere latt
fantasien løpe, - det virkelige var dem ikke
nok. Dette burde senere tiders skriftlærde ha
gjennemskuet. Men desværre, jeg (inder at de
har været forblindet av dogmatik allesammen.
.og derfor sier jeg nu som før: Ve eder, I
daaragtige! - I ser vel den forskjel. der er
mellem de tre første evangelier og Johannes-
evangeliet. Jeg taler her aldeles uligt fra de
tre første: Hos Johannes stadig om mig selv
og den blinde tro paa mig som Guds over-
jordiske søn. I de første evangelier taler jeg
først og sidst om Guds rike, omvendelsen og
dommedag. Disse tre skildrer mig for saa vidt
rigtig, naar undtages en hel del dogmatiske til-
sætninger, mot hvilke jeg protesterer.
- Johannesevangeliet har vistnok været en
vigtig kilde til eders treenighetsdogme. Men
sandelig siger jeg. eder: Enhver, som ikke har
faat sin forstand fordunklet av dogmatiske spids-
findigheter, maa kunne indse, at her er forfalsk-
ning benyttet. Det hjælper ei om der i slutten
av evangeliet staar: Dette er den discippel
som viduer om disse ting og har skrevet om
M. Krausz boktrykkeri, Folkets
1
disse ting, og vi vite, at hans vidnesbyrd er
sandt," for baade først og sidst viser det sig,
at der er flere som har skrevet, for de kalder
sig vi", og disse er det som har skrevet* falskt-
om Johannes, - der. var en almindelig simpel
fisker som ikke var skrivekyndig. .
Og fremdeles: l blinde, som holder mig
for Gud". Maatte jeg ikke som gud ha set
verden i. panorama dengang jeg holdt mine
prækener. Jeg maatte ha set martyrerne, som
led for mit ords skyld, kjætterbaalene, kors-
togene, djævletroen og dens virkninger. Jeg
maatte ha set de kristne blusse av vanvid, alle
de magtsyke keisere og herskelystne prester
skjule sig med mit ord. Jeg maatte fremdeles
ha set det bloddryppende missionsarbeide disse
igangsatte under skin av at det var min vilje.
Jeg maatte ha set al den spildte kraft, som
striden om min person har foraarsaket.
Hvordan kan I falde. paa at tro at jeg er
aarsak i alt dette?
Jeg forstaar godt motstanden mot eders
kristne lære med alle dens besynderlige dogmer
om mig som gud, treenig gud m. m- Celsus.
Porfyrius, Julian med flere ædle tænkere, som
allerede tidlig optraadte som filosofiske mot-
standere av kristendommen, hadde altfor meget
ret i sine indvendinger, og dere kristne burde
ikke ha ødelagt deres skrifter, for det er delvis
de samme indvendinger I strides om indbyrdes
nu en 18-19 aarhundreder senere.
Sandelig siger Jeg eder alle: Gaa til eders
kristne læres historie og bli vis!"
Desværre har ikke Jesus aabenbaret sig.
men jeg mener at ha talt hans sak i denne
dogmestridens tid.
R. W-e.
Skal jorden forgaa?
Himlen og jorden skulle forgaa o. s. v.
(rAMfath. 24. kap. 35. v.)
Nei! Jorden skal aldrig forgaa!
Slægt gaar og slægt kommer; men jorden
staar evindelig. (Præd. 1. kap. 4. v.)
Se her!
Med dette nummer stoppes forsendelsen av
bladet til de abonnenter, som ikke har indsendt
forskudskontingenten for 191-1. Abonnenter som
bor utenom Bergen kan fornye sit abonnement
paa nærmeste poststed.
Abonnenter i Bergen maa indbetale kontin
genten til Arnfred Olesen, Folkets hus.
.,Frita nkeren " s bladstyre.
hus, Bergen.


Organ for fritænkerbevæ getsen i Norge.

>Fritænkerent utkonimer i Bergen i gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret - frit tilsendt i posten.
Abonnement,kan tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Løsnuet. 5 øre.

Utgit av Fritænkerklubben i Bergen. Redigeres og ekspederes av Arnfred Oiesen

Nummer 2. Februar - 1912. 2den Aargang.

0. ARMAUER HANSEN.

6 FRITÆNKEREN.
G. A. H.
Vi bringer idag billedet av den verdens-
berømte videnskapsmand og vor landskjendte
meningsfælle dr. G. Armauer Hansen,
som døde Ilte februar d. a.
Avdøde, som var født i Bergen 29de juli
1841, har særlig gjort sig berømt som opfin-
der av L e p r a - bazillen. Foruten at være
videnskapsmand. var G. A. H. tillike kjendt
som en fremtrædende fritænker, Han var saa-
ledes æresmedlem av F r i t æ n k e r k l u b b e n
i Bergen likesom han ogsaa var medarbeider i
Fritænkeren ••.
0. A. H. er død, men hans navn og me-
ninger vil aldrig do.
Ar. 0.
Raad til forældre.
Av Robert Ingersoll.
(Overlat av Chr. ' H.)
Forældre. som ikke tror, at bibelen er en
inspirerer bok. burde ikke lære sine barn, at
den er det. De burde være helt igjennem ær-
lige. Hykleri er ingen dyd, og som regel er
usandheter, mindre værdifulde end kjendsgjer-
ninger.
En rationalist burde ikke tillate, at hans
barns siæl blir misdannet. forkuet og fortørket
av overtro. Han burde ikke tillate, at barnets
fantasi blir besudlet. Intet er mere oprorende
end at benytte sig av barndommens hiælpeløs-
het til at saa løgnens sæd i barnehjernen, at
fængsle siælen i frvgtens fangehul, at lære den
smilende barndom det skiændige dogme om
evig straf -- ^> fylde livet . med helveden
brandglod.
Ingen rationaiist burde tillate sit barn at
pines av ortodoksiens inkvisition. Han burde
like meget forsvare sjælen mot angrep som
legemet. Han burde anerkjende sjælens rettig-
heter. I de ortodokse søndagsskoler læres bar-
nene, at det er en pligt åt tro, at bevis er
uvæsentlig, at tro er uavhadngig av kjendsgjer-
ninger. og at religion staar høiere end fornuft.
De læres til ikke at bruke sin naturlige for-
stand, ikke at fortælle hvad de virkelig tænker,
ikke at nære en tvil, ikke at gjøre syndige
spørsmaal; men at motta og tro hvad deres
lærere sier. Paa denne maate angripes. for-
dærves og erobres barnesindene. 'ilde en op-
Ivst mand sende sine barn til en skole, hvor
\ewtons bevis om tyngdelæren blev benegtet,
hvor loven om faldende legemer, saaledes som
Galileo utformet den, bfev latterliggjort, hvor
Keplers tre. love blev erklære( for at være
idioti og jordens omdreiningsbevægelse anset
for at være yderst absurd?
Hvorfor skulde da en intelligent mand tillate
sit barn at lære bibelens geologi og astronomi?
Barn burde læres at søke efter sandheten - at
være ærlige, gode, ædelmodige, taknemlige og
sande. De burde læres at elske friheten og
at leve efter idealet.
Hvorfor skulde en ,.vantro", som tror paa
naturens lovmæssighet, paa den ubrudte og
ubrytelige kjæde av aarsak og virkning - til-
late sit barn at bli lært, at der har været gjort
mirakler. at mennesker har gaat legemlig til
himmels, at millioner er blit mirakuløst bespist
med manna og vagtler, at ild har undlatt at
brænde menneskers klær og kjøtt, at jern er
bragt til at flyte og at jorden ikke bare er bragt til
at stoppe, men ogsaa til at dreie sig den an-
dre veien, at djævelen har tat bolig i mænd
og kuinder, at sygdomme er blit helbredet ved
ord og at døde ved en berøring er blit kaldt
tillive igjen?
En tænkende mand vet, at der ikke er det
mindste bevis for at disse mirakler nogensinde
er utført. Hvorfor skulde han tillate, at hans
barn blir stoppet med slike taapelige og umu-
lige logne? Hvorfor skulde han overlate sine
barn til overtroens ulver og hvæners omsorg
og varetægt?
Barn-burde bare Mere. head man vet. Gjæt-
•ninger burde ikke bindes dem paa ærmet som
beviste kjendsgjerni2n.;er. Hvis en kristen levet
i Konstantinopel, viide han ikke sende sine
barn til moskeen for at lære, at Mohamed var
en guds profet, og at koranen er en inspireret
bok. Hvorfor ikke? Fordi han ikke tror paa
llohamed eller koranen. Det er Brund nok.
Paa samme maate burde ikke en agnostiker*)
som lever i Newyork tillate sine barn at bli
lært, at bibelen er °n inspireret bok. Jeg bru-
ker ordet „agnostiker fordi jeg foretrækker
det fremfor „atheist" "`) da det er en kjends-
gjerning, at ingen vet at gud eksisterer og
ingen vet at. gud ikke eksisterer. Efter min
mening er der intet bevis for, at gud eksisterer
-- at denne verden styres av en person med
evig godhet, visdom og inagt, men jeg foregir
ikke, at jeg vet det.
Hvad jeg 'holder indt'ængende fast ved er,
at barn - ikke bør forgiftes, ikke bør drages
fordel av; at de bør tillates at Utvikle sig in-
derifra isted"etfor -at -bli proppet fuld utenfra, at
de bør lære at bruke sin fornuft, ikke "at tro;
*) En som i forstaaelse av erkjendeisens avmnagt
hverken benegter eller bekræfter f. eks. guds tilvæ-
relse. ,
**) Gudsfornegter.

FRITÆNKEREN.
at tænke, granske og bruke sine sanser og
sine. tanker.
Mit rad: til. rationalister er, at de bør vogte
'dine" barn. fra. de ortodokse søndagsskoler, fra
de'oi-iodokse• kirker' og fra- prækestolenes'_gift.
Lær dine :barm de kjendsgjerninger du kjen-
der. " Hvis du .ikke kjender hogen, saa si det.
Vær, like ærlig som du er uvidende. Gjør alt
du kan forat :utvikle de tanker med det
maal for:øie,.at de maa Neve et nyttig og lyk-
kelig- liv:
Kvæl;.. den' overtroens . slange som kryper
hvislende. omkring vuggen. Vogt dine barn
for overfroens .. auguier, . sandsigere, medicine-
mænd ' og prester.- Si dem, at alle religioner
er menneskeverk, og- at. alle hellige bøker" er
;skrevet av uvidende- mennesker. • skal gi avkald paa al lykke i dette liv og skal
Lær dem, åt verden. er naturlig. Lær dem
at være.' absolut ærlig. Send' dem ikke `dit
hvor de paaføres sygdomme paa sindet -
sjælens spedalskhet. La os gjøre alt hvad vi
kan for at::gjøre dem intelligente.
Borgerlig likfærd.
l anledning av en meddelelse i ,,,bM o r g e rt-
b I a d e t" om at en prest hadde læst begra-
velsesritualet og foretat jordpaakastelse i kre-
matoriet ved dr. Armauer Hansens lik-
færd, skriver dr. Johan Scharffenberg i
„Socialdemokraten" bl. a. følgende:
„Saavidt jeg.husker,r har endnu ikke nogen
kjendt nordmand faat en helt borgerlig likiærd.
Det er 'et av de mange vidnesbyrd om, hvor
langt vi i Norge ligger tilbake i religiøs ær-
lighet. I Danmark har derimot i de senere
aar flere fremragende mænd faat en helt bor-
gerlig likfærd, saaledes H o r u p, S c h a n -
d o r p h og ll r a c h m a n n. Hørups baal-
færd var den mest gripende sørgefest, jeg har
været vidne til.
For presterne selv maatte det føles som en
stor lettelse at slippe at medvirke ved fritæn
keres likfærd.
Naar mon vi skal se en norsk fritænkers
lik behandlet i overensstemmelse med de me-
ninger, han hyldet i liv og. lære?
Presternes paradis.
Der findes i Spanien 35,700 kirker og
klostre. Disse fordummelsesanstalter betjenes
tilsammen av ikke mindre end 250.000 prester,
munker og nonner. Følgen derav er. at av
Spaniens' ca. 20 millioner indbvggere kan halv-
delen hverken læse eller skrive.
7
Videoskap og kristendom.
Av Ernst Haeckel.')
Kristelig morallære.
4. "Kristendommens kulturforagt.
Da vor jord efter Kristi lære er en jammer-
dal, vort jordiske liv værdiløst og bare en for-
beredelse til ..det evige liv" i det bedre hinsides.
saa forlanger den derfor konsekvent. at mennesket
roragte alle de jordiske goder som bidrager
hertil.
Men til disse .,jordiske goder" horer for det
moderne kulturmenneske alle teknikeris, hygi-
enens og samfærdselens utallige smaa og store
hjælpemidler, som gjør vort nuværende kulturliv
behagelig og hyggelig:
. Z:1 - til disse ..jordiske
goder" horer alle den bildende kunsts. tone-
kunstens, poesiens ophoiede nydeiser. som alle-
rede i den kristelige middelalder tog trods dens
principper!) utviklet sig til en rik blomstring.
og som vi skatter hoit som ..ideale ;roder":
- til disse „jordiske goder" horer alle viden-
skapens og fremforalt naturcrkiendelsens uvurder-
lige fremskridt. av hvis uanede utvikling det
i 9de aarhundrede i sandhet kan være stolt.
Alle disse den forfinede kulturs -jordiske
goder", som efter vor nionistiske verdensansku
else besidder det hoicste værd, er efter den
kristelige lære værdilos. ja for storstedelen for-
kastelig. og den strenge kristelige moral tttaa
misbillige kampen for disse goder i samme grad
som vor naturalistiske morallære godkjender og
anbefaler den. Kristendommen viser sig altsaa
ogsaa paa dette praktiske omraade kulturfiendtlig:
den kamp. som moderne dannelse og videnskap
er nødsaget til at fore herimot. er ogsaa i
denne forstand „kulturkamp"'
I hæste artikel, som blir den sidste i
denne række. vil kristendommens familieforagt
og kvindeforagt bli behandlet.
Glem ikke at abonnere paa „Fritænkeren".
Indbetal 50 øre paa nærmeste poststed. saa
sendes aargangen for .1911 gratis.
Oversat fra tysk for >,Fritenkeren
,Die R el'r:Itsrt=.

FRITÆNKEREN.
, = Nordlandsbladene ' omtaler ganske utrolige
historier.; om kvaksalveri og overtro i Nord-
:..-iand, 5ærlig gjælder dette en hr. Mikaelsen,
somt i= 'rtogen tid har været under politiets op-
sigt. Forleden dag hentedes han til en kone
i Lyngen, som jaa i barselfeber. Lægen hadde
forordnet, at hun skulde holde sig ganske rolig.
Men;-profeten Mikaelsen sa, at hun skulde bare
tro saa skulde hun staa op, og bli frisk. Ko
nen.: , stod.; . ogsaa op. og spadserte paa gulvet
med profeten. Kort,.:tid efter døde hun. ' -Et
blad : fortæller, . at profeten har været i Lem-
viken - og behandlet en tæringsyk gut. Han
kommanderte gutten'til at kaste sin spyttekop
bort. Han. skulde bare tro, saa blev han frisk.
Den lokale presse henstille til prester op
lærere at- ta sig av forholdene.
V i synes, at den slags f a I s k e" profeter
burde insættes i en sindssygeanstalt, før jo
heller.
Folkestammer. uten religion.
Professor Wilhelm Volz fra Breslau, en av
de grttndigste kjendere av øen Sumatra og
dens i mere end en henseende merkelige ur-
befolkning, har i- et tysk tidsskrift skrevet en
artikel om Kubu-stammen, som bor i det indre
av den store ø, og som; efter hvad den tyske
videnskapsmand allerede tidligere har meddelt,
maa betragtes som et folk aldeles ute n re -
li gi On;
Kubuerne er i sin tid - hvorledes vites
naturligvis ikke - kommet til at bosætte sig
i urskoge, som gjør det mulig for dem at leve
i en tilstand av _ fuldstændig avsondrethet og
selvstændighet. Disse skoge er nemlig ikke
- slik som man er vant til at tænke sig de
tropiske urskoge - et sted med rikt liv, men
snarere en slags ørken. Det er en urskog, i
hvilken man let kan sulte ihjel. Jorden blir
saa ofte sat under vand. at endog fuglene.
bare de som lever av fisk, stadig kan opholde
sig der, og ogsaa det øvrige dyreliv er over-
raskende ringe. Paa et saadant omraade kan
bare et folk, som hører hjemme der, leve. Alle
omboende stammer vil ængstelig sky det.
Hvis nu, sier professor Volz, et folk kan leve
i en tilstand av fuldstændig likegyldighet like-
overfor sine naturlige omgivelser, hvortil ogsaa
himlen med alle dens fænomener maa regnes.
da tør man paastaa, at dette folk er fuldstæn-
dig uten religion. Dette er tilfældet med ku-
buerne. Hverken under et uveir eller ved en
M. Krausz boktrykkeri, Folkets hus, Bergen.
stammefrændes død uttalte disse folk noget,
som kunde tydes som tanker i anledning av
begivenheten. At en død. ikke længer aander
og derved adskiller sig fra de levende, ser
ogsaa disse mennesker; ' men de har ingen
forestilling om, hvad liv og død er for noget.
Kommissionærer for „ ntænkeren" faar 20 0/0 provision
Referat
fra Fritænkerklubben i' Bergen
Aarsmøte søndag 4de.februar 1912.
Regnskap og beretning blev oplæst og god-
kjendt. Der har ialt været avholdt 18 møter
i 1911, 12 medlemsmøter og 6 offentlige møter.
Emner: Kristendom i liv og lære",
„Fritænkerne og bibelen", Er der
et liv efter døden?" (Jomfrufødse-
len" samt Religionen som livs-
værdi". Desuten holdt dr. Armauer
H a n s e n et videnskabeligt foredrag om -A r-
v e I i g h e t". fløterne har været besøkt av
optil 300 kuinder og mænd.
Som formand gjenvalgtes K. R. 0 l s v i k.
viceformand valgtes E. F r i b o r g.
sekretær - Arnfred 0 1 e s e n.
kasserer - R. W i b e.
økonom A. A. NI o e n.
Revisorer blev P. D y b v i g og J. J o h n s e n
Til Fritænkeren"s drift bevilgedes et beløp
av 25 kroner.
Derefter behandledes` „F r i t æ n k e r e n° s
regnskap. som godkjendtes.
Som redaktør av „Fritænkeren" gjenvalgtes
Arnfred O l e s e n.
Medlemmerne av bladstyret E. F r i b o r g
og R. WV i b e. gjenvalgtes, hvorefter møtet 1 1
hævedes. Sekretæren.
Offentlig møte søndag 18de febr. 1912.
Formanden, K. R. 0 1 s v i k, indledet om.
Treenighetslæren. Der var fremmott
ca. 230 mennesker. hvoriblandt repræsentanter
ira Frelsesarmeen. Indremissio-
n e n og andre sekter. De fleste deltok med
stor interesse i diskussionen og stemningen
var udmerket.
Viceformanden. E. F r i b o r g. var dirigent.
Sekretæren.
Agiter for „Fritænkeren"s utbredelse overalt.
 fritænkerbevægelsen i Norge.
>Fritæhkerei utkomnier• i Bergen i gang maanedlig og koster forskud 50
Abonrieuientkan, tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditio
Utgit av, Frifættkerklnbben iBergen.
Mars - 1912.
Nummer, 3
raste 'dommen og. naturlovene.
Man hører saa ofte teologer og andre varm-
hjertedej kristne beklage os fritænkere fordi vi,
efter. deres mening har det saa ondt. Vi staar
altid overfor de kolde, ubøielige naturlove og
har ingen alkjærlig gud at gaa til med vore
sorger og bekymringer. Men denne medlidenhet
kan de gjerne spare sig og heller tænke bedre over
hvordan de selv har det. For vort vedkom-
mende skulde vi vel selv være de nærmeste til
at vite om vi har det ondt eller ikke.
Vistnok erkjender vi, at mennesket som 'en
del av naturen, ogsaa . er underlagt naturens
lover, og at regelen „ingen virkning uten
aarsak", ogsaa kart overrøres paa menneskene.
Dette ser vi da ogsaa eksempler paa til hver
dag, hvis > vi bruker vore øine, og at ville
benegte dette, vilde være likesag absurd som
om vinteren at ville benegte sneens.hvite farve.
Men dette kan de kristne ikke være med
paa; ti derved, sier de, berøves mennesket den
frie vilje, som det fik av Gud ved skabelsen.
- selv om. de ærer at det var denne frie 'vilje
som førte menneskeslegten i fordærvelse.
Men fri vilje, saaledes som de kristne tænker
sig den, har vi ikke spor av rum for. Hand-
lingerne avhænger jo av viljen, og viljen er igjen
avhængig av tanken; men tanken er avhængig
av forestillingerne og disse er avhængig av
sanse-indtrykkene, og det hele beror da til
syvende og sidst paa menneskenes livsmilieu.
Derfor. maa man ogsaa ta særlig hensyn til
dette med opdragelsen. Og hvorfor skulde der
ellers lægges saa stor vegt paa opdragelsen.
dersom man ved den frie ville kunde opnaa
samme resultat. Det vilde forresten være et
tvilsomt gode dette. at ha en vilje som foretok
øre aaret - frit tilsendt i posten.
nen i Folkets hus, Bergen. - Losnuet. 5 øre.
Redigeres og ekspederes av Arnfred Olesen
2den Aargang.
sig"noget uten nogensomhelst grund. Voltaire
sier paa sin egen bitende maate: ..Alle legemer
har sine urokkelige love; blot mennesket vil
bryste sig med hin meningsløse gave: at ville
uten andet maal og anden grund end, at ville.
Jeg vil her ikke gaa nærmere ind paa dette.'
Kun saa meget vil jeg tilioie : At tro at livet
paa grund av disse anskuelser faar ringere
værd, ville være det samsne som at tro at
legemet har mistet sit værd. siden man har
faat kundskap om hvordan det er bygget, eller
at tro at solen har mindre værd, siden man
har opdaget at den er en glolende ildkugle.
\\en naar vi vet at vi saaledes er underlagt
naturlovene, saa forsøker vi ogsaa at bringe
vort liv i overensstemmelse • med dem. Vi har
ingen lunefuld gud som sender svgdomme og
andre ulykker over os for ar prove vor taal-
modighet eller ,.hjemsøke" os for vore mis-
gjerninger. Ved at leve i overensstemmelse
med naturlovene undgaar vi svgdomme. og
skulde det hænde vi blir syke. saa vet vi at
vi har syndet mot disse. ikke levet som vi
burde, og vi forsøker da straks at rette paa
feilen ved at soke lægehiælp -- det. vil si:
bruke naturlige hjælpemidler.
,%-Men hvorledes forholder det sig nu med de
kristne og naturlovene: mon ikke ogsaa de maa
ta hensyn til dem, direkte eller indirekte? De
praler vistnok av at Gud har ` sat dem til at
herske over naturen. og dog har intet menneske
til denne tid kunnet gjøre den mindste forandring
i nogen naturlov. Nei." sier de. „det har
Gud forbeholdt sig selv," og dog har deres
gud aldrig bevislig forandret eller oph^evet
nogen ' naturlov, ei heller skapt nogen nv.
Denne gud. som ellers kan Bjore alt for menne-
skene. som har skapt himmel og lord og alt
ander - ene og alene for deres skyld! - han


FRITÆNKEREN.

viser-sig kold,og konservativ, hvor det gjælder at det var meget mer opbyggelig end Jehovas
å{ opretholde sin magt ved gamle institutioner. tale om at: „kvinden skulde være mandens
Allikevel .kan de kristne rose sig av at de ikke hjælp."
behøver at ta hensyn til naturlovene! Og de lykkelige møttes, da nattergalen sang
';Merr naturkræfterne, naturlovene gir ingen i det tindrende stjernelys. De sat haand i haand
næring for følelseslivet," indvender saa de kristne. blandt blomster og græs. Tænk dig disse
;;Fritaenkerrie' har ingen at hente trøst hos i sorg møter! Lunt og stille, ingen lurende og sladder-
og ulykke." Denne indvending har til en viss agtige naboer,. ingen som behovet at si: Unge
grad været berettiget overfor den tidligere ratio- mand. paa kvad maate tænker du at forsørge
rialistne;: fordi det var en overklassebevægelse, hende?" Intet saadant. -- De viedes sammen
en.bevægelse særlig blandt lærde mennesker. av den store Brahma, som sa til dem : Blir
Mep nu da fritænkerbevægelsen begynder at her, I maa aldrig forlate denne ø." Nuvel.
grundfæstes nedenfra, blandt de brede lag av Efter en tids forløp sa manden - hans navn
folket, nu 'er denne beskyldning grundløs. Intet var Adami, hendes Heva --til kvinden: Jeg
kan vel mere tiltale følelsen. og gi den næring vil se mig litt omkring." Og han begav sig
end ' arbeidet .for a V lindre nøden i samfondet til den nordlige ende av øen. hvor en liten
og forhindre og bortskaffe uretfærdigheten. Og landtunge forbandt den samme med fastlandet.
hvornreget mindre blir ikke sorger og bekym- - Men djævelen. som altid driver gjæk med
ringer, naar man vet at de er naturprodukter .os menneskebarn. fik istand noget, slik at naar
likesom vitriol 'og sukker. eller naar man tænker Adami saa over til fastlandet opdaget han de
paa hvor smaa og intetsigende vi er i forhold skjønneste klipper. daler, sletter, solbelyste sne-
til hele naturen, til det store uendelige univers. bjerge og fosser. over hvilke regnbuen hævet
Jeg for min del kan da ikke begripe hvilke sig i straalende glans. Han vendte tilbake til
ford'ele det skulde være i at trøstes av en gud Heva og sa til hende: Landet derborte er
,som gir dig ut for at være alkjærlig. men som tusen gange bedre end det her. Lat os reise
allikevel kan taale at tusender paa tusender av dit." Hun svaret som enhver anden kvinde:
mennesker lider nød, medens nogen faa i sam- „Lat det landet være saa godt det vil, vi har
fundet sitter inde med overflod af levnetsmidler her kvad vi behøver. Lat os bli her." MMen
og' ikke engang behøver .at arbeide for sit Adami gjentok: Lat os reise." Og saa fulgte
daglige brød. 9 hun ham. og da de kom til den store landtungC.
Andr. Ta/z,L'Bines. tok han hende paa ryggen og har hende over.
Men i samme øieblik de satte foten paa den
anden strand horte de et plask og da de vendte
sig om var den smale landtunge sunket i havet.
Syndefaldet Det skjønne var forsvundet og de saa kun sand
og klipper. Nu dømte den store Brahma dem
av begge til helvede.
Robert Ingersoll. Da sa manden: „Forband mig. men ikke
hende. Det Lar ikke hendes skyld, men min."
Saadan vil jeg tænke mig stamfaren for de
kjender alle beretningen om syndefaldet. sletter som skulde befolke jorden.
I
saadan som den er kommet os ihænde i første Den store Brahma sa: Jeg skal redde
Mosebok. Jeg har læst denne historie i hindu- hende, men ikke dig." I sin store kjærlighet
ernes hellige skrifter og jeg kan ikke hiælpe ropte da kvinden: Naar du ikke skaaner ham.
for, at den der tiltaler mig betydelig mer end saa'skaan heller ikke mig. ti jeg kan ikke leve
paa det førstnævnte sted. uten ham!" Da sa den store Brahma - og
Ifølge hinduenes beretning besluttede Brahma derfor er han værd at hoiagtes i motsætning til
at skabe verden og et menneskepar. Først Jehova -: Jeg vil skaane eder begge og
skabte han saaledes verden og derefter manden altid vaake over eders barn."
og kvinden samt anviste dem øen Ceylon til Haanden paa hjertet, du kristne. er ikke
opholdssted. Ifølge beretningen var det den dette en bedre og mer storslagen beretning.
skjønneste ø, et menneske kunde tænke sig. Og til dem, som har en saadan religion.
Hvilke fugle. hvilke blomster! Trærernes grener sender vi ut missionærer for at omvende dem
var saa indrettede. at naar vinden suset-gjennem til kristendommen. en religion, hvis lære staar
dem tonet tusentals harper! langt under deres! Var det ikke bedre at de
Da Brahma hadde skabt dem. sa han til sig omvendte os?
selv: „Lat dem nu faa tid at være forelsket i
hinanden, ti jeg vil at der skal være kjærlighet
før egteskabet. ` Da jeg læste dette syntes reg Agiter for „Fritænkeren''s utbredelse overalt.

FRITÆNKEREN.
°^idenskap og kristendom.
Av Ernst Haeckel.*)
III.
Kristelig morallære.
-(Sidste artikel).
5. Kristendommens familjeforagt,
Til de beklageligste sider av den kristelige
moral hører den ringeagt den viser for familje-
livet, for det naturlige samliv med de nærmeste
blodsforvante, hvilket er likesaa uundværlig for
normale mennesker som for alle høiere sociale
dyr. Familien" gjælder jo med rette for
„samfundets grundlag" og det sunde 'familjeliv
som forbillede for et. blomstrende statsliv. Av
en ganske anden mening var Kristus. som -
med sit mot det „hinsides" rettede blik
agtet kvinden og familien like saa ringe som
alle andre goder i dette liv". Om den sjeldne
berøring med hans forældre og søskende vet
evangelierne kun litet at fortælle; forholdet til
hans mor Maria var slet ikke saa ømt og
inderlig som tusende vakre billeder fremstiller
det i poetisk for?klaring: selv var han ikke
gift.
Den kjønslige kjærlighet syntes or Jesus
snarere at være et nødvendig onde. Endnu
videre i den retning gik hans ivrigste apostel
P a u i u s. som erklærte det for bedre ikke at
gifte sig end at gifte sig. Det er godt for
mennesket. at han ikke rører nogen kvinde.-
(1 Korinter 7. 1, 28-38). Hvis menneskeheten
fulgte dette raad. vilde den rigtignok paa det
vis bli kvit al jordisk lidelse og elendighet.
men den vilde dog ved denne radikalkur dø ut
i løpet av et aarhundrede.
6. Kristendommens kvindeforagt.
Da Kristus ikke selv kjendte kvindekjærlig-
het blev den fine forædling av det sande
menneskevæsen ham fremmed. som først ut-
springer av det inderlige samliv mellem . mand
og kvinde. Den intime kjønslige omgang,
hvorpaa menneskehetens bevarelse alene beror.
er derfor likesaa rmdvendig som begge kjøps
aandelige indforlivelse i hinanden og den gjen-
sidige utfylden. som begge yder hinanden saavel
i det daglige livs praktiske behov som i sjæle-
Ti
virksomhetens høieste ideale funktioner.
mand og kvinde er to forskjellige organismer.
men av samme værd. hver med sine særskilte
fortrin og mangler.
*) Oversat fra t'-sk for -Frit:enkeren< efter Haeckels
-Die ^t'eltriitsel
I1
Jo hoiere kulturen utviklet sig. desto mere
blev den kjønslige kjærlighets ideelle værd er-
kjendt, og desto høiere steg agtelsen for kvinden.
.særlig i den germanske race; og hun er da
ogsaa den kilde, hvorav poesiens og kunstens
herligste skud er sprunget ut. For Kristus
derimot laa denne anskuelse likesaa fjern som
for næsten hele oldtiden; han delte den alminde-
lig herskende opfatning i Orienten, at kvinden
var manden underordnet og at omgangen med
hende var _uren". Den krænkede natur har
hevnet sig frygtelig over denne' ringeagt, og
dens sørgelige følger er tegnet med blodig skrift
navnlig i den papistiske middelalders kultur-
historie.
En kontrakt med djævelen.
Fra det gamle Jæderen fortælles i _Vestlan-
det følgende om Elleff Svenson Bærget. som
i 1 140 lot opsætte følgende kontr,^ t med
satan :
,.Jeg Elleff Svenson Bærget vil dig Satan
til Husboa have og blive din Tiener i Sti :\ar.
saa kan du faa mig. Jeg skal tiene dig og
du mig. og saa skal du ha min Sjæl og tirop
ævig. Derfor begjær jeg rikeligen Fiske paa
mine \'ælder og at jeg aldrig Skade lider paa
dem eller Baad og Teifar. Og du skal skaffe
mig hu Kari Persdatter til Egtehustru til Vaar
eller Hosten. Saa gir jeg mig i din Vold.
Fordi ingen skal vite voren Semja skal jeg gaa
til Alter som andre. men spytte Gud:; Legero
ut igjen. Paa det Jeg skal vite om du sam-
tykker vil jeg sec et Merke paa min Krop i
morgen.
Elleff Svenson'.-
Denne kontrakt eller forskrivelse hadde Elleff
lagt en aften paa en selvmorders grav. der var
tilkastet i en utkant av kirkegaarden samme
dag. Hensigten hermed var nok den, at selv-
morderen skulde fungere som postbud eller
budstikke mellem ham og adressaten. Men
imidlertid hadde selvmorderen undlatt at utfare
det tiltænkte hverv. Vinden hadde derin
sendt kontrakten nedover kirkeveien. hvor den
blev fundet av en mand. der tok vare paa den.
Efter sagnet fandt virkelig Elleff om morgenen
ved at ransake sin kroe nogen rade striper
paa sit bryst. som han utla som fandens aner-
kjendelse av kontrakten. Og sagnet beretter
videre at han virkelig fik den eftertragtede Kari
Persdatter til kone, og alt tegnet saaledes efter
onske. Men dess ;rrre blev han frem i tiden
uven med finderen av det skiæbnesvangre do-
kument. som han trodde vel forvaret i den
 FR1TÆNKEREN.
ondes', arkiv. Følgen av uvenskapet var, at
finderen', leverte, kontrakten til siælesørgeren og
-aapenbarte -derved Elleffs gruelige synd. Hvad
_ ,verdslig 'sØ. Elleff, fik, vites ikke, ' men er
h'aard• kirkestraf lik han i form av aapenbare
,skriftemasa; bod og pønitense.
eligicanen i praksis.
eit -gØr næsten. ikke' en dag, uten at man
i dagspissen kan læse _ om, utskeielser, som
religionen<4. fører, ,til. overalt- i verden.
''- Frai'T,yskland meddeles saaledes følgende:
1.byeii";13irr^t i Po'en forsagte fornyig 30 kvin-
delige; tilTiængere av eir religiøs sekt at overtale
en';.mand' til at la sig korsfæste. De betragtede
Barn som, en helgen og hans opstandelse skulde
retfærdiggjøre deres lære. Da manden ikke
straks. gik, med paa deres forlangende. omringet
kvinde'rne hans, hus, og kun politiets indgripen
reddet ham Ifra en sikker død.
Likeledes meddeles, fra Texas i De forenede
stater at politiet energisk ertersøker en religiøs
negersekt,. som har øvet. 30 mord paa negere
i, de 2 sidste uker. Disse ritualmord forøves for
at sikre ofrene evig salighet. Forleden dræp-
tes en' negerkone, hendes son og 2 døtre. Alle
mord foretages med okser, hvormed ofrenes
hoder knuses,. Øksene etterlates' altid paa mord-
stedet.
MMeri; det er nok ikke bare. utenfor Norge
at vanviddet florerer. Fra Raudeberg ved
Stavanger meddeles f. eks, om en mand og en
kvinde. som.holder paa med religiøse ..opbt•g-
gelser", hvor der drives en ren heksesabat med
helvedsskræmsler og aandelig delirium. Jln-
terne begynder gjerne kl. i om kvelden og
varer` til` over midnat. Under disse moter blir
baade den fysiske og aandelige atmosfære
overophetet, saa den' aandelige -edruelighet gaar
tapt baade for prædikanter og tilhørere. Folk
formelig presses til at boie knæ og bekiende-.
Skræmsler og pres er hovedmidlerne, ser det
ut til, for at frembringe „vækkelse- og ..vel-
signelse".
Naar slikt holder paa kveld efter kveld,
maa folk ta skade. Og forleden oplevet man
den sørgelige begivenhet, at en yngre mand.
som hadde været, meget paa disse møter, som
sindssyk maatte bringes paa sykehus.
Det er slet ikke at undres over. 5aalænge
folks væsentligste: aandelige fade fra barndo_oni-
men er religion, har man ingen garanti for at
ikke denslags kan forekomme. Vi maa derfor
først og fremst kræve telt r'on^n ut av sho-
Ier77c, og samtidig sørge for at alle mennesker
sættes istand til at bli delagtige i kulturens.
kunstens og kundskapens goder.
M. Krausz bok-» ;:deri.
Referater fra Fritænkerklubbens møter.
M a s s e m o t e med adgang for fritænkere
avholdt es søndag 3die mars 1012 kl. 5. -Fri-
tænkeren"s redaktør indledet om emnet „fit aa 1
og midler for fritænkerbevægelsen". Der
var fremmott 100 fritænkere (kvinder og mænd)
som fulgte diskussionen med levende interesse.
Efterat nedenstaaande resolution enstemmig var
. vedtat indtegnedes 5 nye medlemmer, hvorav
2 kyinder. Samtlige tegnet sig samtidig som
abonnenter paa r Fritænkeren". hvorefter møtet
hævedes kl. 8.
Ovennævnte resolution lyder saaledes:
Fritænkerne samlet til massemøte sonidag
den 3die mars 1012 for at drøfte „,\ Maal og
midler for fritænkerbevægelsen-. vedtar følgende
resolution :
1: Fritænkeragitationen maa lia til hoved-
opgave at arbeide for utryddelsen av al saadan
- tro og lære paa religionernes omraade -
som er-stridende mot fornuft og videnskap -
og særlig med hensyn til bibelreligionerne.
?. Fritænkerne bor plan?:egge en agitation
for at forandre alle de sædgir. skikke og love
som har sin rot i saadanne mot fornuft og
videoskap stridende religiøse lærer.
3. Den maa gaa ut paa at bringre ældre
og yngre een fornuftig og yidenskabelig op-
lysning.
Dette kan bedst opnaaes ved oprette!se av
iritænker-klubber eller foreninger.
Offentlig mote sundag l Me mars 1012.
Møtet aapnedes kl. 5 ot; le:iedes av for-
manden. K. R. Olsvik. E. Friborg indledet
om Den kirkelige situation. Han gik sterkt
irette med ,de kristne i :lissianshuset'`.
Til diskussionen var indbudt saavel b i s k o p e n
og presterne som indreanisionen. mer, de
første holdt sig dennegang klokelig borte.
Da der samtidig holdtes foredrag i Nye totalen
om Jomfrufødsel o. 1. var Fritænkerklubbens
mote besøkt av kun ca. i 50 niinder og mænd.
væsentlig meningsfæller som var fuldt enig med
indlederen. Motet hævedes kl. 7.
ti!e:n ikke at abonnere pa.! „Fritænkeren".
lndbetal 50 øre paa nærmeste plaststed. saa
sendes aargangen for t O1 I gratis.
Kommissionærer for .,Fritænkeren ° faar 20`:,Provision
-elkels ccs. Beisen.
 O rgan for fritænkerbevægelsen i Norge.
i posten.
koster forskud 50 øre aaret - fnt tilsendt
>Fritænkeren- utkometer i Bergen i gang maanediig og tionen i Folkets hus, Bergen . - Losnum . 5 ore.
ekspedi
Abonnement kan tegnes paa landets poststeder sanst i

Utgit av Fritænkerklubben i Bergen. Redigeres og ekspederes av Arnired Olesen

April - 1912. 2den Aargang.

Nummer 4.

Liv uten religion.

Av 1. C. Kall.

lig verden . . . . lo niere menne s kene: blir

Naar det religios«e liv i hele dets utstrækning
er lagt paa videnskabens dissektionsbord, eksi-
sterer der ikke religion længere. men kun den
Underkjendes alle positive
forskende fornuft.
ner, saa forsvin der alle guder og dermed
religio
al religion.
Atheismen sætter indlevelsen i det virkelige
liv istedetfor indhildningen om et andet liv.
Den spørger. om det virkelig skulde være sandt.
at livet ikke har styrke nok til at hvile i sig
selv, og den maaler derfor dets indhold paa de
sterkeste kræfter, som bærer det. istedetfor. som
religionerne glor. det, paa idealer. som er hævet
op over naturen og uteira sat ind i den.
Atheismen vil ikke selv være en ny religion.
Den foreskriver ikke en dogmatik. som alle og
enhver skal sætte sig ind i. Likegyldighet
overfor religiøse emner er den nok. Glemsel
av al religion er dens maal. for at sporsmaalet
om, hvad der ligger utenfor livet. engang kan
være utdebatteret . . . . De næsten overmen-
neskelige kræfter, der er ofret paa religionerne.
maa hellere utnyttes i det nærværende livs
tjeneste. Atheismens fremtidsmaal maa være
en tilstand. hvor mennesket med alle evner og
alle sandser vaakne vender sig mot det virke-
lige liv for at gjøre det saa rikt som mulig.
Det kan kun ske. naar man har erhvervet et
kjendskap og en tillid til livet. sone nu av
mange erstattes av tilflugten til troen paa et
andet liv. Religionen betyr en uendelig dyp
mistillit -til virkeligheten. niar de. som lever.
kun kan finde livet værd at leve. dersom det
ses paa bakgrand av en dromt og digtet usyn-
nødt til at leve uten religion. destornere maa
de sætte alt ind paa at glore det virkelige liv
godt At leve og saa saa meget som mulig
ut av livet er vor eneste bestemmelse
Den overbeviste atheist vil- virkelig vite.
head religionen er. og hvorfor han ikke selv
deler den. Derfor er atheisme ikke simpelthen
et negativt standpunkt. Den har et ganske
positivt indhold. nemlig en helt anden tænke-
maate end den fra sædrene arvede. .\ledens
enhver religion kræfer overveiende følelse. hen-
givelse og tro av sine dyrkere. kræver atheis-
men en solid underbygning av tanken. Den's
grundvold er v i d e n s k a b e n. som ener athe-
istens mening indeholder alt det. som vor be-
vissthet har opfattet av virkeligheten. og som
vi tør forlate os I aa . . . Livet er i sin brede
almindelighet en stor selvfølgelighet. Et rent
organisk velvære. betinget av legemets sundhet.
er noget. der blot har hygienisk værdi:
det har ogsaa et. ideelt værd, som ikke var
til;trækkelig paaagtet i de 'Eider. da alt dreiet
sig om at sikre siælen evig hestaaen. Den
dype kløft mellem siæl og legeme maa foldes
ut. Brelen maa drages ned paa jorden igjen
og kli det. den var for kristendommens tid: le-
gemets harmoni. som dor sammen med legemet.
GA.A hurtigst mulig til presten og forfang
dig stroket av statskirken.
 FRIT.-EPIKEREN.
`:8n husgud alv. voks, paa hvilken man
:hadde, alttet, stod ved siden av en ild
ori (edle karnpaniske _ vaser blev hærdet.
_'tiegtmdte '4it smelte..
e . n rettede bittre klager. til elementet.
de »hvor grusomt du hærer dilt
ad':xned mil. Dem der,' gir du varighet
ote« 'mig edela gget du !»
girlen. ilden,. svarte: »Du har intet andet
at,' klage over .-end din egen . natur.. Ti
head. Øig .angaar, "saa er jeff overalt og
allØgne ild. W. Reinse.
Snart feires i' ,disse. dage paasken. Den
har været den fornemste blandt de kristnes
høitider, •paa samme tid som den er den ældste.
Høitiden har forøvrig 'sin oprindelse fra
jødedommen og forskjelleri mellem den jødiske
og' den. kristne' paaske beror væsentlig paa
formaalet med . feiringen. )Tedens jødernes
paaske feiredes til minde om mordengelen som
ved den tiende plage, der. hjemsøkte Æg•pten
paa- Mose tid, skaanende forbigik israeliterne_
hus og ikke tilføiet deres førstefødte nogen
skade, saa er Jesu opstandelse fra de døde -
en tildragelse. sorra vi fritænkere naturligvis be-
`tegner som aldeles umulig, men som merkelig
nok har stor betydning for hele kristenheten
- formaalet for de kristnes paaskefeiring.
De religiøse- vildfar;lser som ligger til grund
for saavel den jødiske som den kristne paaske-
feiring -og opkomst, turde i vore dager ansees
som temmelig interesselos. De maa imidlertid
omtales en smule. De første kristne som om-
vendtes fra jødedommen fortsatte til en begyn-
delse med _ at feire den jødiske. paaske. paa
samme tid som de dog ogsaa festet for de
kristne 'gminder - korsets paaske og opstan-
delsens paaske. Spisningen av paaskelammet
og feiringen av paasken paa en bestemt maa-
nedsdag, vakte endel anstøt blandt de fra he-
dendommen omvendte kristne og foraarsaket
mange merkelige stridigheter inden forsamlin-
gene i Lille-Asien. Spørsmaalet avgiordes
senere paa møtet i?N i c æ a aar 325. hvor den
romerske opfatning blev den seirende. Opstan-
delsens fest skulde feires paa en søndag. nem-
lig den første søndag efter paaskefuldmaztnen.
hvormed forstaaes den fuldmaane. som indtræf-
fer efter 21 de mars.
Paasken var desuten en offerfest som fei-
redes av vore forfædre. En hel del av de her-
skende skikke ved paaskens feiring viser ogsaa
tilbake paa de ældre kulturstadier.
Utdrag av bibelen.
Spørsmaal og svar til ertertanke.
Hjælper det at paakalde guds navn?
- = Hver den, som paakalder guds navn.
skal vorde salig. (Rom. 10. kap. 13. v.)
Nei! Det hjælper ikke !
Ikke enhver som siger til mig: Herre. herre,
skal indgaa i himmeriges rige o. s. v.
(i^ lath. 7. kap. 21. v.)
Skal de vantro fordømmes?
Hvo, som tror paa sønnen, har et evigt liv
o. s. v. (Joh. 3. kap. 36. v.,)
Men den tvilende er fordømt o. s. v.
(Rom. 14. kap. 23. v.)
Nei! De vantro skal ikke fordømmes!
Om nogen hører mine ord og ikke tror.
ham dømmer jeg ikke o. s. v.
(Joh. 12. kap. 47. v.)
Thi faderen dømmer ikke o. s. v.
(Joh. 5. kap. 22 v.)
Var Jesus guds eneste son?
- -- (Sud har sendt sin son den ul)aarncc
til verden o. s. v. (1. Joh. 4, kap. 0. v.)
Nei! Gud hadde flere sønner!
- - Guds sovner kom for at fremstille
sig for herren og da kom ogsaa satan o. S. V.
)Joh. 1. kap. (i. v.)
Gjorde Jesus undergjerninger?
Thi ingen kan gjøre de tegn (undere)
som du gjor. tiden at gud er med ham.
)Joh- 3. kap. 2. v.)
Nei! Jesus gjorde ingen undere!
- - Sandelig siger leg eder. at intet tegn
(under) skal gives o. s. v.
(`tare. . kap. 12. v.
Der var en tid
Brudstv kke av „Menneskelig kvintessens".
Der var en tid, da kirken raadet over time-
lige tvangsmidler og da staten ovet hoihetsret
over sine undersaatters tro:
rcligrir. Men nu til dags sees det jo at baade
stat og kirke kan klare si(, uten denne reli-
gionstvang, hvis blodige minder staar for os
som en række bornerte grusomheter.
Dr-. Si; rrrd 117so'ii.


FRITÆNKEREN. 15

De' hellige grave. døde, og jeg begrov det her. Men folket tror
min historie, og jeg lever godt." Den gamle
En liten saga. stod længe taus.` Saa sa han: Som en god
søn har du været oprigtig mot din far. Vid
da. at jeg fik min stilling paa samme maate.
,Ved randen av ørkenen laa graven og Has- Ogsaa i . den grav, jeg har vogtet. hviler et
san het den _ gamle'tler vogtet helligdommen. - æsel."
Det var, Jænge, siden. Hassan var kom-
met den vei• ridende paa et ærel, og sulten
og,-, træt 'hadde startset ved, graven. Nu var den Til den hellige grav i .Jerusalem har tu-
ihyertfald viden kjendt og mange var. de kara- sener av enfoldige kristne valfartet i aarhun-
vaner • som fra tid. til anden gjorde holdt og dreder. Nu begynder imidlertid oplysningen
bad ved graven. Og de gav dens fromme beskyt- at stige. Dumheten svinder aar for aar og -
ter gode almisser: Denne Hassan hadde ogsaa „den hellige grav" glemmes.
en søn .. d, navn. Jursti; . en sterk og klok yng-
ling. -En dag' syntes faren hann gut var blit OPGJØR for „Fritænkeren" maa indsendes
saa voksen, - at han burde ut og se sig om i hver maaned.
den store verden. Hassan sadlet derfor et æsel,
satte, sin søn 'paa det og sa: „Rid nu til men-
-neskene, fortjen selv dit brød og tag lærdom Hyklere!
av hvad -du ser." Jursti drog da avsted over
ørkenen, men for' vild og to dage efter faldt
EfterhansJesudyr om avegnetørst' og sult.ord
; Følgendeat lan-dømme. maa vi vel
dets skik gik Jursti igang med at begrave det kunne kalde predikanterne for hyklere:
gamle æset .i sandet. Han holdt endnu paa .,Og naar du taler, skal du ikke være som
med dette, da en karavane dukket frem og kom hyklere; ti de stag gjerne og bede i synageg-
ret imot Jursti. „Head er dit arbeide, og hvor- erne og paa gaternes hjørner. forat de kunne
for ser du saa sorgfuld ut," ropte karavanens sees av menneskene" o. s. v. Math. b -- 5.
anfører. „Ak," svarte Jursti. „min herre, den Ikke alene kirker og bedehuse. men ogsaa
vise og hellige mand er' død, og jeg har be- gatehjerner er i vore duge stadig benyttet til
gravet ham her." bon. Og de samme mennesker paastaar. at
Da stanset alle i det lange tog og gik frem være Jesu efterfolgere !
til sandhaugen. faldt ned paa sit ansigt og bad Fy for en humbug! Potifar.
længe. Saa drog de videre, efter først at ha
git Jursti store gaver, at han kunde stanse.
1&vogte og skjøtte om graven. En slik sjelden Religiøs uro.
opleyelse som denne, spredtes snart og flere
og flere blev der, som besøkte stedet hvor den 1 midten av forrige maaned holdt professor
hellige hvilte. Over hele landet fløi beretnin- Gerhard G r a n 3 foredrag om ovenstaaende
gen, til den nye grav gik sluttelig hele pile- emne.
grimsfærder. - - - - I sit første foredrag erklærte linn v i d e ti-
Den' grav, som Hassan fremdeles trofast skapen for bankerot i flere spørsmaal.
vernet om, gik nu rent av mindet. Ingen kom I sit andet og tredje foredrag omtalte han hen-
længre , dit :for at bede og - der var ingen holdsvis den religiøse erfaring og
længre. som gjerne rakte vogteren gaver. - de dødes røster.
Hassan grundet længe over dette. Da kom Professorens haanlige utfald mot naturviden-
ham for øre nyheten om den anden grav, og skapens forskere bidrog meget til at avsvække
idet tiden gik mens han forblev ensom, tvang foredragene. som vistnok i det hele blev en
nøden tilslut den gamle avsted. Helt naturlig stor skuffelse for de tilstedeværende fritænkere.
gik vandringen derhen, hvor alle hans gamle Presterne og de øvrige religiøse tilhørere lot
besøk hadde tat veien. Stor var Hassans for- derimot til at føle sig behagelig overrasket
bauselse da han ved maalet - den nye grav over professorens v i d e n s k a b e l i g e fore-
- fandt sin' son Jursti som vogter. Hans drag.
første spørsmaal var: Hvordan er det mulig. Fritænker.
at jeg faar se dig her som vogter ved en hel-
lig mands grav, hvis første elev du tilmed var.
At der hos dig var anlæg i den retning røpet HOLD kirken og presterne utenfor alt. som
du allermindst." „Nei far." svarte Jursti. saken vedrører giftermaal, eller begravelse.
er helt enkelt denne. Det æ sel du gav mig
 FRITÆNKEREN.
En røversynode
eller. et. kirkeligt stiftsmøte?
Paa det .kirkelige stifsmøte, som blev av-
holdt i' Bergen i begyndelsen av forrige maa-
ned har det nok gaat ganske „v a r m t" til,
om man- skal dømme efter enkelte av de de-
puteredes uttalelser. Saaledes uttalte sogneprest
,MMarcus G i e s s i n g bl. a. følgende:
;,De..t er. første gang, jeg har an-
ledning til at delta i et kirkeligt
stiftsmøte. Jeg maa si,,jeg hadde
ikke trodd, at et kirkeligt stifts-
møte'sammensat av prester og
menighet'ers deputerte. brugte
at gi sit bifald og mishag tilkjende
ved klapping og tramping i gul-
vet ved rabalder som hos et
galleripublikum paa teatret.-
En- anden taler - hvis navn i øieblikket
ikke erindres - bemerket n o k s a a i r o n i s k
til stiftsprovst Hans-teen: E r dette en
røversynode eller er det et kir-
keligt stiftsmøte? hr. dirigent!"
Disse uttalelser er saameget mere bemer-
kelsesværdig som der blandt de deputerte hver-
ken fandtes m o r m o n e r eller andre vantro
som jo av de kristne betegnes som u g u d e-
lige. Det var tvertimot de eneste Sande
gudsbarn og. Jesu fromme tilhæn-
g er e som deltok i rabalderet.
Den. slags gti dsdvrkelse" nærmer
sig sterkt begrepet ..gudsbespottelse"!
Eller hvad mener f. eks. overlærer Jens G reve
og professor Absalon T a r a n g e r ærlig talt
om denslags ?
A nost/ker.
Kjærlighetssekten kommer ! ! !
Fra London meldes, at den bekiendte Aga-
pemone - eller kjærlighets-sekt i Spaxton
skal nedlægge sin virksomhet der. Smyth
Pigot. som er sektens hode og kalles Messias.
vil om kort tid sammen med sine tilhængere
begi sig til Norge og slaa sig ned i nærheten
av Kristiania.
KAST ikke fritiden bort i kirken eller paa
bønnemoter.
M. Krausz coktryhkeri, Folkets hus,
Fritænkerbevægelsen i Bergen
(1909 -. 18de april - 1912.)
lanledning av Fritænkerklubbens
3-aarige - bestaaen den 18de april d. a. vil der
bli arrangeret en festlig sammenkomst i Fol-
kets hus søndag den 2 ide april med
festtale, oplæsn.ing og beværtning
m. m., hvortil ogsaa utenforstaaende menings-
fæller har adgang.
Det er vel en selvfølge, at vore utenbys
meningsfæller og abonnenter paa „Fritænker.en"
erindrer 3 -aarsdagen ved at sende os en hilsen
telegrafisk eller pr. brev. Saadanne `smaa op-
muntringer vil nemlig skjærpe os i vor kamp
mot religiøs dumhet og overtro.
Sekretæren.
Referat fra Fritænkerklubbens møter. 6
Medlemsmøte avholdtes søndag 31 te
mars kl. 5 i Folkets "hus.
Som medlemmer av arrangementskomiteen
ianledning .3-aarsdagen valgtes J. .1 o h n s e n,
E. F r i b o r g og Arnfred 0 1 e s e n. Derefter
indledet R. W i b e om begrepet o r a l".
Foredraget var samvittighetsfuldt og omhygge-
lig utarbeidet og samtlige medlemmer, kvinder
som mænd. deltok med levende interesse i den
paafolgende diskussion. Fremmøtet var trods
det gode veir ganske fuldtallig.
Diskussionen avsluttedes kl. 811.
Reft'l"c'ntt'n.
Kommissionærer for ..Fritænkeren" faar 20 t",) provision
195 nye abonnenter
har ..Fritænkeren" faat i løpet av fore-
gaaende kvartal. Hvis det - fortsætter slik i
indeværende kvartal er det ikke usandsvnlig at
„F ri t æ n k e r e n" kan begynde at utkomme
14-daglig, fra I ste juli d. a. .Meningsfæller !
Agiter for ..F r i t æ n k e ren" uten avladelse.
Glem ikke at abonnere paa „Fritænkeren".
Indbetal 50 øre paa nærmeste poststed. saa
sendes aargdagen lor 1 O 1 I gratis.
Agiter for „Fritænkeren"s utbredelse overalt.
Bergen.

Organ for fritænkerbevægelsen i Norge.
,Fritænkerenr utkometer i Bergen i gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret
Abonnement kan tegnes paa landets poststeder sanit i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Løsnuet. 5 øre.
Utgit av Fritænkerktubben i Bergen.
Nummer 5. Mai - 1912.
Kristendom i teori og ra sis.
Du skal elske din, næste som dig selv.
Av de utallige religioner rundt om i verden
er der vel neppe nogen som er mere ufordra-
gelig og mindre i samklang med Kristi humane
lære end kristendommen. ialfald som den har
været praktiseret til alle tider.
I fortiden forfulgte Ide kristne alle ander-
ledestænkende blandt sine medmennesker og
myrdet dem paa den skiændigste maate og.,hi-
storien lyver vel neppe, naar den melder om
de frygtelige religionskrige, som senere utkjæm-
pedes mellem protestanter og katoliker. Nu-
tidens kristendom er i praksis ingenlunde bedre.
Dag for dag melder aviserne om de frygte-
ligste jødeforfølgelser. specielt i Rusland. Like-
ledes hører man daglig om. hvordan der myr-
des tusenvis av uskyldige tyrkere. Og dog
hører saavel jøderne som tyrkerne til de krist-
nes medmennesker - - -.
Og saaledes som kristendommen har været
praktiseret i utlandet. slik presenterte den sig
ogsaa her i Norge. - Ved forfølgelser mot
anderledestænkende og ved myrderier i tusen-
vis blev den grundfæstet av mænd. som sna-
rere burde betegnes som vanvittige end som
kristne. I det aandelige mørke brændte der av
og til lys - men, det var lys i form av baal
- naar en eller anden -heks og troldmand"
skulde ofres til gudens pris. Og saadanne ni-
ringer var ingen sjeldenhet. selv efter at den
eneste saliggjorende lære - re-
formationen - var indiort og autoriseret overalt.
Der er nu længe siden at kristne menneske-
ofringer har fundet sted paa baalet; men ufor-
frit tilsendt i posten.
Redigeres og ekspederes av Arnired Blesen
2den Aargang.
drageligheten er i det store hele uforandret.
For ikke saa mange aar siden. da forskjellige
sekter trak sig ut av statskirken og dannet
egne kirkesamfund, var dette selvsagt e n t o r n
i o i e t hos samtlige forkyndere av den e n e-
ste saliggjørende lære. Hvorledes blev
f. eks. ikke den saakaldte i r e I s c s a r ni e i
sin tid haanet og spottet. Og hvorledes for-
fulgte ikke de kristne en av i n d r e m i s s i o-
n e n s grundlæggere Hans Nilsen H a u_g e.
som blev anklaget og sat fængslet til hans
helse var ødelagt. Der kunde nævnes eksem-
pler i flæng.
Nu vover imidlertid ikke presterne længere
at forfølge direkte de forskjellige sekter. som
bryter ut av statskirken. Dissenterloven gir
nemlig adgang til frie religionsovelser for alle
dissenter, a: de som bekjender sig til den kri-
stelige religion uten dog at tilhøre statskirken.
Og de verdslige autoriteter paaser -- heldigvis
- med strenghet og tolerance. at denne lov
overholdes. - - -
Blandt de kristne dissenter findes og en
sekt, som i daglig tale kaldes for m o r m o-
n e r. men hvis rigtige navn er ...1 e s u
Kristi- kirke av de sidste dages
h e l l i g e". Denne sekt har tidligere. i likhet
med biblens Abraham og SaIoni o. dre-
vet flerkoneri. hvilket den nu forlængst er op-
hort med. Netop i disse dage har presterne
desuagtet igangsat en indirekte forfølgelse mot
disse sine medmennesker. En av presterne -
Karl S c h r e i n e r - er saa ivrig i tjenesten.

FRITÆNKEREN.
at han endog -har skrevet en brochure mot
mormonerne, hvori der bl. a, findes følgende
;,sruakfulde" utgydelser:
:.„Man har i det længste haapet,
.at autdrit.e.terne vilde gripe ind
og sætte en stopper for denne
skammelige trafik. Men i dette
haap er ma'n blit grundig skuffet.
Au-toriteterne harpaaberaaptsig,
at ogsaa mot tn onerr e maa ha fuld
religionsfrihet og negter derfor
at. foretå sig noget imot dem. De
nøier.sig med.at henvise dem, som
vil kjæmpe mot dem, til at gjøre
.dette med aand ,elige vaaben".'"
Og han siger videre:
„Naar det gjælder mormonerne.
bør der Ikke være tale om tole-
rance. Ingen bør indlate sig i
samtale med dem eller motta no-
get skrift av dem. De bør straks
utvises åv ethvert hus, hvor de
vover at sætte sin 'fot og pla det
strengeste forbydes at kommme
igjen. Saa faar man haape. at den
dag kommer. da opinionen blir
saa sterk blandt vort folk. at au-
toriteterne ikke længer tor und-
late at ta hensyn til den. men uten
skaansel utviser alle mormoner
av landet."
Ved at læse ovenstaaende kommer man
uvilkaarlig til at mindes den jesuitiske leve-
regel: Hensigten helliger midlet.
Hos de katolske prester er det hensigten, som
helliger midlet. naar de samme prester ophidser
det uvidende folk til kamp mot uskyldige ;Tier
og tyrker. Men de luterske prester vil ikke
være sine katolske kolleger underlegne; thi de
indbilder sig at kunne ophidse et opiyst folk
mot autoriteterne, fordi disse fordrer loven om
religionsfrihet overholdt. Vi for vor del mener,
at autoriteterne har ret. Og uten at ta stand-
punkt til fordel for mormonerne mere end for
de øvrige sekter og kirkesamfund. mener vi. at
selv om de ikke er bedre end de ovrige
kristne. saa er de paa ingen maa,e værre end
disse. Et sporsmaal blir d e t. om presterne
ikke længer stoler paa sin guds almagt og
derfor tviler paa de aandelige vaabens
styrke. Et andet om saadanne prester ikke er
uværdige til at kaldel Kristi efterfolgere. Thi
saa længe saadanne prester raader. vil budet
om kjærlighet til næsten aldrig re-
spekteres.
KAST ikke fritiden bort i kirken eller paa
bonnemoter.
Sagnet forteller onz giresterne i det
gamle Rom, at de aldrig- saa hinanden
like i niraene, naar de møttes paa gaten.
De frigtet nemlig for at briste i latter over
alle de skrøner, sont ile i ,a'llesska, fik
indbildt det godtroende t lk,,
Glem iCke at abonnere paa „Fritænkereni°.
indbetal 50 øre paa nærmeste poststed, saa
sendes aargangen for 1911 gratis.
Bibelstudier.
1. Er guds ord sandhet?
Det staar i skriften at: Gud er ikke et
menneske, at han skulle lyve. ei heller et men-
neskes barn, at han skulde angre; skulde han
sige noget og ikke gjøre det. og skulde han
tale og ikke holde det-? (4. Atoseb., 23, 1 l).)
Ilen ikke desmindre viduer bibelen mot
guds sandfærdighet.
Slaa op 1. n1osebok. 3. 1 7. Der siger gud
til Adam: Men av travet til kundskap om godt
og ondt, av det skal du ikke æte: ti paa den
dag du æter av det, skal du visselig dø."
Men trods dette, levet .Adam i 9.30 aar (1.
.'M-loseb. 5. 5.) De religiti:^e har naturligvis søkt
at bortforklare dette misforliold derhen, at det
ikke var legemlig dod. ngen aandelig dod. Men
samme ord. -visselig dtp" forekommer paa flere
steder i bibelen, og beviser,' at ordene var et
brukelig uttrvk for legemlig dod hos hebreerne.
Samme ord anvendes om Abimelek. son,
hadde tat Abrahams hustru. ., Viten dersom du
ikke giver hende tilbage. da vid. at du skal
visselig do". (iste Jloseb. Der kan
det vel iki'e betyde aandelig død, da man iaar
anta. at Abimelek var aandelig dod forut.
Det lykkes altsag ikke at fortolke dette
ord utover. hvad det betyr: at A d a in s k u l d e
do med det samme: men det skedde ikke.
han levet og avlet sønner o- dotre.
Men hvordan (raar det saa med guds sand-
færdighet? Og dette findes paa bibelens første
blad, hvordan kan Hogen da sætte lit til det.
gud har sagt bakefter? Efter syndfloden lovet
han Noa. at: ,.flereiter skal. saalæng*e lorden
er til. sæd og host. frost og hete. sommer og
vinter. dag og nat ikke aflade"
men u40 aar derefter indtraf en 7-aarig periode.
i hvilken det hverken blev sæd eller host 11.
moseb. 45. (;.) Han lovet .Abraham og hans
etterkommere Kanaan til evig besiddelse i l ste
moseb. 13. 15.). men det heter et andet sted.
at „han gav ham ikke arvelod deri. end ikke


FRITÆNKEREN. 19

en fotbred" '(Ap. gj. _7. 5.) -'Han lovet Israelsk derimot var det ikke fuldt saa tilfredsstillende.
barn,' at de skulde ha brød nok og bo trygt i j Efter hvad han hadde bragt i erfaring, taltes
sit'. land, og intet' sverd skulde gaa gjennem der nu i tunger baade ber og der i bygden,
deres land (3.. moseb. 26., 5. 6.), men av hi- og saa vidt hadde religiøse prædikanter drevet
storien, vet vi. at .landet har været herjet, det, at hos enkelte holdt forstanden paa at gaa
brændt- og ødelagt av- ægyptere, assyrere, kal- sin vei. Der har i den senere tid været sporet
dæere,• og .romere, og, at dets befolkning ved en sterk, men tildels mindre sund religiøs væk-
mange leiligheter er blit_: bortført i fangenskap. kelse paa flere steder i Hallingdal. Desværre
-Skriften. sier.". ,,Han -kaldte hunger over landet, skal den ogsaa i andre bygder ha git sig lig-
han sønderbrøt hver-brødets stav" (Ps. 105. 16.), nende utslag som de distriktslæge Bruun om-
og profeten Jeremias siger: .,,Ak, herre, herre! talte fra Aal,
Sandelig, skuffelse har- du beredt dette folk og Et , andet blad meddeler saaledes om en
Jerusalem, " idet mån sagde.: fred skal vorde rystende tragisk begivenhet som har opskræmt
"eder tildel.. .Og sverdet er dog trængt ind i. sindene paa Nedre Eker. I en galoschear-
sjælen".. (Jer. 4. 10.) beiderfamilie er baade moderen og 2 døtre blit
Profeten Esaias sier, at „der skal ikke mere sindsyke. Familien er a nervøst belastet, og
høres vold •i' dit land; ødelæggelse og forstyr- naar sygdommen nu er brudt saa voldsomt ut,
relser inden dine landemerker" (Es. 60. 18.) skyldes det forholde. som staar i forbindelse
Men læs Asaf beskrivelse av kaldæernes frem- med den sterke religiøse interesse. Den ene
færd og Jerusalems ' indtagelse. Han sier : De av døtrene vilde endelig reise til Kina som
har. sat ild paa din helligdom, like til, grurrden missionær, hvad hendes paarørende dog mot-
har de vanhelliget- dit navns bolig. De har satte sig. Dette , tok den unge pike sig saa
sagt i sit hjerte : vi ville ødelægge dem alle nær av. at hun blev vanvittig av sorg. Her-
tilhobe. De har opbrændt alle guds forsam- over formørkedes ogsaa moderens forstand saa
lingshusei landet". hun maatte indlægges paa Gausta. Der avgik
„Hedningerne er trængt ind i din arv, de hun skjærtorsdag ved døden, idet en aarebe-
har gjort det hellige tempel urent. de har gjort tændelse støtte til. Hendes lik kom paaskedag
Jerusalem . til en grushop. De har git dine tilbake til Nedre Eker, men da var ogsaa den
tjeneres lik til føde for himmelens fugle, dine anden datter blit sindsyk og begge døtre blev
helliges kjøt til vilde dyr. De har utost deres derfor sendt til Gausta.
blod som vand trindt omkring Jerusalem. og Endvidere meldes fra Vo s s at en murer ved
der var ingen, som begrov dem." (Ps. 79: siden av sit haandverk ogsaa har drevet præ-
1-3). Han siger at han skaffer sit folks græn- dikantvirksomhet paa forskjellige steder i tieg-
ser fred, mætter det med hvetens fedme (Ps. den. Han har saaledes paa Vossevangen bygget
147 14); men Jeremias, som var øienvidne til et hus med forsamlingslokale og samlet en flok
Jerusalems beleiring, klager,, at nøden var saa av tilhængere om sig. Paa moterne drives
svær, at „ømhjertede kvinders hænder kogte religiose øvelser av den eiendommeligste slags.
sine egne born", og at de tjente dem til føde Saavel mureren som andre av deltagerne op-
ved mit folks datters undergang. (Begrædel- trær med hysteriske fakter og underlige lyd og
sens bog 4. 10.) gebærder. Tildels kryper man under honne-
Saaledes opfyldte gud sine løfter til det timerne omkring nede paa gulvet og yælter
folk, som, da 'ingen nød var paafærde. satte og vaander sig under hyl og jamuler. Det
sit haap til herren: R. hænder at moterne varer utover natten. og like-
ledes at berusede personer deltar i de religiose
øvelser. - Mureren gir sig ogsaa av med at
Det internationale vanvid. utdrive djævle', hvorav han ofte linder de be-
søkende besat. likesom han gir sig av med at
Planter fra religionens drivhus. helbrede sygdomme og legemlige onder ved
bon. En pike som er krank og maa benytte
to krykker. blev av mureren paa et av moterne
Fra flere kanter av landet klages der atter befalet at kaste krykkerne. Da hun gjorde
og atter i aviserne over sværmersk og vanvittig dette faldt hun om paa gulvet.
Dette tilskrev
religiositet. som virker skadelig i mange ret- mureren selvfølgelig hendes skropelige tros-
ninger. - Vi hidsætter enkelte notiser om styrke.
- En stor daapshandling. som vil finde
disse beklagelige foreteelser. sted under aapen himmel. er bestemt til iste
Under' sidste helseraadsmote i Aal i Halling- mai. En hel del vil da efter bestemmelsen
dal oplyste distriktslæge Bruun. at sundhetstil- bli døpt.
standen forsaavidt var bra. som der forekom Ogsaa i utlandet tireder det religiose vanvid
liten legemlig sygdom. I aandeiig henseende sig til stadighet.

FRITÆNKEREN.•-
Fra .Lafayette i Louisianna, Amerika, tele-
graferes, '-at en. overprestinde for en negersekt
har ' tiistaat, at hun i løpet av ganske kort tid
'hår.. dræpt 35 mennesker. Klementine Bar-
såa er hendes navn, har y'derligere 17
.mord paå samvittigheten. For dommeren er-
kjærte hun, at hun, trodde, at det var nødven-
dig. for, den sorte racer utvikling 1 i Amerika, at
ållg ,rtegerfåmilier, som tællet mer end 5 med-
leninier blev utryddet. Utstyret med en tryl-
lestav", gik hun ledsaget av to mænd og en
kvinde ved midnatstid til de „merkede" huse
og dræpte beboerne med en øks efteraf de først
var blit bedøvet med et narkotisk middel.
Gudstjenesten i sektens kirke var saa for-
færdelig, at den ikke kan. beskrives. De tro-
ende" opførte sig som vanvittige, skrek, lo,
rev av sig klærne og rullet sig naken om paa
jorden, mens andre avfyrte revolverskud og
istertmte vanvittige sange. Negerbefolkningen
vil- ikke. tro andet end at mordene er en høiere
makts verk og' at man kun kan verge sig mot
dem ved at bede. Prestinden er intelligentere
end negre i sin almindelighet, men hun lider av
religiøst vanvid. 'Politiet mener, at hun er et
verktøi i hænderne paa to fanatiske negerprester,
som nu etterspores.
Jo! Det er nydelige kulturbilleder i aaret
1912.
„Fritænkeren" sælges i alle Bergens kiosker.
Frit^nkerklubbens 3-aarsdag
feiredes i Folkets hus søndag 21. april ved en
festlig sammenkomst med frugtbeværtning m. m.
Viceformanden E. F r i b o r g holdt festtalen
og talte særlig om det arbeide, som var utført
i de forløpne 3 aar. Efter beværtningen læste
journalist 01 o f s s o n op en del skrøner, som
selvsagt fik humøret paa glid hos alle de til-
stedeværende. Formanden i festkomiteen refe-
rerte derpaa de 'telegrafisk indløpne lvkønsk-
ninger, medens redaktøren for den haandskrevne
avis derefter læste op det for anledningen redi-
gerte festnummer. Senere paa aftenen talte C. A.
Bernstrøm og K. R. Olsvik for bevæ-
gelsen, hvorefter en av de kvindelige medlem-
mer tilsidst deklamerte et smukt digt. som se-
nere vil bli indtat i bladet.
Den festlige og meget hyggelige sammen-
komst, som paagrund av det smukke veir kun
var besøkt av henved 30 kvinder og mænd -
medlemmer og meningsfæller - avsluttedes
kl. i 1.
Rett'rt'utcii.
M. Krausz boktrykkeri,
Referat fra fritænkerklubbens møter.
Søndag 14. april avholdt Fritænkerklub-
ben i Bergen' offentlig mote, hvortil mor-
monerne og presterne m. fl. var indbudt. Møtet,
som tiltrods for det smukke veir. var besøkt av
henved 250 kvinder og mænd, aapnedes kl. 41/4
av viceformanden E. Friborg. Formanden K. R.
Olsvik indledet om emnet : Har mormo-
nerne troesfrihet? I det vel utarbeidede
foredrag, som varte vel 1 time, omtalte ind-
lederen skjævheten ved kristendommen, slik
som den nu praktiseres, og han mente, at mor-
mon e r n e - uten at han dog tok parti for
disse - neppe var va?rre i sin religiøse praksis
end de øvrige kristne sekter og kirkesamfund.
I diskussionen deltok mormonernes præsi-
d en t samt flere av hans tilhængere. Han Med-
delte forsamlingen, at han trodde paa en gud,
paa en Jesus og likeledes paa en hellig a a n d.
Han meddelte videre, at flerkoneriet forlængst
var avskaffet og at presternes agitation mot
De sidste dages hellige (mormonerne) var
helt uberettiget og intolerant. Flere andre talere
hævdet, at der var troesfrihet i landet og selv
om de ikke var mere enig med mormonerne
end de øvrige kristne, fordret de. at troesfri-
heten i samfundet maatte respekteres. Man
hadde ventet, at presterne hadde været tilstede.
men disse holdt sig merkelig nok borte fra
dette møte. Tilsidst vedtoges saagodtsom en-
stemmig (mot I stemme) følgende resolution
saalvdende:
„Til Justisdepartementet!
Forsamlingen henstiller til mvndigheterne
at søke overholdt den (Yrundlovsbesternmelse.
som hævder fuld religionsfrihet for alle Norges
indbyggere.
Forsamlingen protesterer mot den av flere
lutherske prester igangsatte agitation mot reli-
gionsfriheten i sin almindelighet og forfølgelse
mot m o r m o n e r n e i særdeleshet. Forsamlingen
mener, at mormonerne hverken er værre eller
bedre end de øvrige kristne sekter og kirke-
samfund."
Efter at ovenstaaende resolution var vedtat.
takket dirigenten - E. Friborg - forsam-
lingen for opmerksomheten. hvorefter motet
hævedes kl. 7.
Sckrtetæren.
Kommissionærer for Fritænkeren" faar20";',)provision
HOLD kirken og presterne utenfor alt, som
vedrører giftermaal, eller begravelse.
Folkets flus. Øereen.


Organ for frilænkerbevægelsen i Norge.

»Fritænkerent utkometer i Bergen 1 gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret - frit tilsendt i posten.
Abonnement kan tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Lesnun:. 5 øre.

Utgit av Fritænkerklubben i Bergen. Redigeres og ekspederes av Arnfred Olesen

Nummer-,6-7. Juni-juli 1912. 2den Aargang.

Iivad er ,,Gud"
Dette spørsmaal har altid optat menneske- skjønne dromme blir i bevisstheten til infame
slegten, og det staar fremdeles i første række logne.
blandt -de spørsmaal, som beskjæftiger den un- \'or erkiendelse faar derfor sit otta i: i
drende verdensborger denne opdagelse og resultatet av vor higen mot
Den store higen utover, den dype længsel „Gud" blir gudsiornegtende.
efter forklaring om tingenes sammenhæng - Hvem vil saa dumme fritænkeren. hvem
er det, som skaper tanken om Gud" i men- vil dømme sandhetssokeren , Skal man karske
neskehjernen - - ta fornuften fangen under troens lydighet'- Vi
Hvis drømmen om Gud" kunde løfte torutsætter, at der var en ..Gud". og at tide,:
menneskebevisstheten, hvis den kunde bringe kom, da fritænkeren skulde stilles til doms for
klarhet om livets store gaate, saa vilde lykken sine furnuftsgrunde. -- for sin agitarun mot
og freden bli gudsdyrkelsens sande fru;gter. og den Gud`, han ikke kunde begripe med den
saken var da værd al vor agtelse og hen- fornuft. som den samme ..Gud- hadde git ham.
givenhet - - -. Hvad vilde saa slke? Jo. fritænkeren kunde da
ganske rolig spørre: ,V ar du ikke almttgtig tog
Men desværre, - det store spormaal:
alt gjennemskuende? Sa ikke din bibel. at alle
h v a d e r x „G u d" - staar fremdeles like
ting var blevne til av dig og ved dig'- l)u
dunkelt for det sandhetssøkende menneske.
har selv dannet min fornuft saaledes. at den
Et blik ind i samfundsforholdene maa na-
opponerte. og ansvaret blir saaledes dit og
turnødvendig dræpe gudsbegrepet hos det ær-
ikke mit."
lige og oprigtige menneskebarn. At saa er til-
Er ikke dette den logiske folge av begre-
fælde kan ikke nogen komme forbi.
pet Gud". naar det kommer under fornuftens
Den almægtige, den alt gjennemskuende lys? Døden. dommen og det evige liv vil ufra-
maatte da i al fornufts navn gripe ind i det vigelig gaa samme vei. hvis det sættes under
vældige kaos av elendighet - hvis han var tankens og sandhetens lys.
en eksistens ; han kunde umulig la være at Dogmerise er gjenstand for tro. det v- t
forandre misforholdene. Vi ser jo daglig den vi; men umulige at begripe. Derior. la os være
ting, at det, som gaar under begrepet uret, faar sandheten tro. ogsaa naar det giælder spors-
passere, uten hogen indgripen fra det ene maalet: hvad er .,Gud"
eller det andet væsen. og man maa da vel 1o )r<nt K. J.
regne med tingene som de i v i r k e l i g h e t
forholder
LAT dinesig. born være fritar for at d o p e s
Under denne synsvinkel blir ,.Gud" borte og konfirmeres.
for det sandhetssokende menneske. og de
 22 FRITÆNKEREN.

om menneskets oprindelse like fra de gamle

En bok for, sandhetssøkende. forestillinger til nutidens mening om utviklin-
ti'illtelin Rasmussen : gen og fremtidsmuligheterne. Gode og talrike
- %Icnneskets utvikling. illustrationer anskueliggjør fremstillingen. Fors e
(Gyldendal. 16 hefter del heter: Mennesket` - et dyr?",
å 50 øre.) anden del: Individets utvikling" og
tredie del: Slegtens utvikling".
Naar religionen endnu har slik magt over Ved slaaende eksempler fra den viden=
menneskene, skyldes det aldeles ikke, at den skabelige erfaring blotstiller forfatteren - ofte
religiøse følelse er os medfødt og uundværlig, bitende ironisk -- en række av de bibelske
som prestene og andre skriftkloke gjerne for- „sandheter`.
tæller os. Der er hittil utkommet ca. 8 hefter, men'
Aarsakene er sociale. Det er først og Jet gaar sikkert an at tegne subskription hos
fremst den omstændighet. at prestene endnu bokhandlerne fremdeles. ^,kaf dig boken. hvis
har ret til - uten at straffes - at øve sin du kan! Enhver vil ha rikt utbytte av den.
aandelige voldtægt paa de uutviklede, kritisk For os fritænkere skulde det være en
evneløse barnesind gjennem kristendomsunder- Brund mere til at skaffe os den. at forfatteren
visningen i skolene. Og dernæst fordi livet er avsat fra sin stilling som lærer paa Brund
endnu arter sig saa uendelig trist, uretfærdig av sine fritænkerske anskuelser.. Clu K
og meningsløst for det største antal av menne-
skene, at en stor del - og særlig kvinderne
- blir sterkt disponeret for den religiøse for- Natur-kur.
kvndelse ved sin lære om denne jordiske jam-
merdal og sine fantasier om et andet liv med Forlaget: The International Health Co.
opreisning og salighet for dem, som nu sliter Qnternationalt sundhetsselskab) i Yonker N. Y.,
og har det ondt. U. S. A.. har sendt os: \atur-kur. Solkokt og
Dette er noget vi fritænkere har let for at
b la nd et di æ t for sunde og sylte av mr. \ielsen.
glemme. Vi harmes ofte over menneskenes en streng vegetar. Det er ingen ..kokebok",
dumhet og stivsindighet under vor agitation for men en grei. fordomsfri filr,safD over d:a
sand og sund oplysning. Og vi lar os kanske gjæng_e levemaate og :anvisning paa opnaaeise
henrive til sterke fordømmelser. Men de fleste av sundhet ved at undgaa ..nydelse- av alt
religiøse - prestene undtat - kan ingenting skadelidt. hvoriblandt forfatteren ogsaa regner
bebreides. Deres tankesæt er som et uretfærdig alt kokt. Forfatterens oiensynlig nogternt nna-
samfund har dannet det. terialistiske livssyn t^'istn^^k paavirket av mr.
Derfor er ogsaa vor opgave saa uendelig James* nve filosofi) har i de ,,ange etater fra
tung. Det kan være let nok at bringe folk til berømte forfattere sakt en slags anskuelses-
at kaste overbord endel av de latterligste reli- undervisning til leseren. og de amerrikansk-
giose dogmer og troessætninger. men at føre korte leveregler er Talfald saa fordomsfri i sin
et menneske, hvis hjerne er gjennemsyret av appel til sund fornuft. at den fortjener utbre-
religionens gift. ind i en l i v s a n s k u e l s e. delse: læge-materialismens gode sider kunde
bygget paa f ,,rdomsiri. natur- derved faa styrke ogsaa her. I .,medicinsk"
videnskabcIig f orskning, det er renning er boken osteopatisk og kritiserer ki-
ikke gjort saa hurtig. Det kræver arbeide - rurgerne sterkt, men derom strides vel alti .
intenst. personlig tankearbeide. hvis det ut: i.
skal sikre mot tilbakefald og gi værdier til at
leve paa.
Men vanskeligheterne bor ikke avskrække Indskrift i en gammel bønnebok.
os. De er til for at overvindel. Vi maa stadig
arbeide paa at faa folk til at følge vort motto: Denne bok tilhører mig med rette.
tænk selv! derfor skal ingen om boken trætte.
Av denne grund er det ogsaa, jeg gjerne Den. som denne bok vil nappe.
vil henlede fritænkeres og sandhetssokende skal ramle ned ad t <lvedes trappe.
menneskers opmerksomhet paa et verk. som i
disse dage atkommer i subskription paa Gyl-
dendals forlag. Det er den danske skolemand, GLEM ikke at abonnere paa ,.Fritænl:e
Vilhelm Rasmussens: :'Mennesk ets ut- ren". Indbetal 50 ore paa nærmeste poststed.
vikling. saa sendes brochureri t7clenslz^, O l,^ r^t^ n-
Paa en fængslende og almenfattelig maate ^k»rr gratis.
redegjør forfatteren for videnskabens resultater


FRITÆNKEREN. 23

Den internationale fritænker- Frihet.

bevægelse. (Fremsagt av fru Ch. J. paa Fritænkerklubbens
.3-aarsdag.
Sekretæren for Det internationale fritænker-
forbund - Dr. Eugene Hins i Bruxelles - Naar jeg lyttede tyst
har nylig sendt os sin beretning om Den inter- til al skabningens lyst,
nationale fritænkerbevægelses arbeide i 1911. jeg fornemmed en smerte derunder
Af. beretningen fremgaar bl. a., at der er som en sukken i løn,
stiftet nye fritænkeisklubber over hele verden og som en taushedens bon,
at disse igjen staar sammensluttet i forbund for det er f r i h e t, hvorefter den stunder.
hvert land.
Ogsaa fritænkerpressen er i sterk fremgang. Naar jeg stundom var fro,
idet der findes fritænkerorganer ikke alene ide naar jeg lekte og lo.
fleste europæiske stater, men ogsaa i Amerika, o. der ulmet en smerte paa bunden;
Australien. Asien og Afrika. thi min jammer og nød
Av de europæiske fritænkerblade skal vi og den lurende død
nævne: holdt med mægtige lænker mig bunden.
„The Freethinker" („Fritænkeren") i London.
„La Raison" („Fornuften") i Paris.
„Der Freidenker" („Fritænkeren") i Berlin. Ja, jeg føle det maa.
„II Rogo" („Baalet") i Rom. at i trældom jeg gaa.
„La Pensee" (.,Tanken") i Bruxelles. derav kommer min higende længsel;
"De vrije Gedachte" („Den frie tanke") i Haag. o. naar lænken blir løst.
„Der Atheist" („ Gudsfornegteren") i Ni ruberg. hvilken fryd, hvilken trost.
.,Der Freidenker" („Fritænkeren`) i Wien. hvilket haap under vandringens trængsel.
„El Pais" (,,Freden") i Madrid.
Naar ieg. arme. var træt
og mit oie forgræt.
De fleste av bladene - som utkometer saa jeg hen til den frihet. som kommer:
enten ukentlig eller halvmaanedlig - sendes og mit hjerte fandt ro
regeln:å =sig til ,Fritænl<eren"s redaktion og i den seirende tro.
redaktøren vil - alt eftersom tid og leilighet at vi iler mot frihetens sommer.
gives - oversætte de vigtigste meddelelser,
som igjen vil bli indtat i Fritænkeren".
Nu gjælder det altsaa. at enhver hiælper GAA hurtigst mulig til presten og forlang
til med at utbrede ..Fritænkeren", slik at dig strøket av statskirken.
ogsaa den for jo heller kan begynde at ut-
komme 14-daglig.

Agiter for Fritænkeren"s utbredelse overalt. Om presterne.

Fritænker-kongresser.
En i n t e r n a t i o n a l fritænkerkongres
skal iaar avholdes i M i n c h en i begyndelsen
av september maaned. Omtrent samtidig vil der
bli avholdt en s k a n d i n a v i s k fritænkerkon-
gres i G o t e b o r g. Dagsordenen vil senere
bli offentliggjort i vort blad.
Hvorvidt Fritænkerklubben vil sende re-
præsentanter til ovennævnte kongresser er
endam ikke avgjort.
KAST ikke fritiden bort i kirken eller paa
bønnemøter.
Hvor elsket presterne har været av folket
fremigjennem , tiderne. vil man se av neden-
staaende saftige vers.
I en vise fra det 1.5. aarhundrede heter det
nemlig:
"Vorherre skjænke os lykke og held
Kurie eleison!
til at slaa ret mange prester ihiel
Kurie eleison!"
HOLD kirken og presterne utenfor alt, som
vedrorer giftermaal. eller begravelse.


24 FRITÆNKEREN.

-Religiøs fanatisme. Nye religionsmagere.

Paa „vandring" til Zion. For kort tid siden ankom til Paris en
Fra Newyork meldes om nogen underlige ganske ung mand, en 15-aarig hindu ved navn
utslag av religiøs fanatisme, der har fundet sted Krishnamurli, som vakte en vis opmerksomhet
i hovedsætet for zionisternes sekt Zion-City, 50 i den ellers ikke let overraskede by ved Seinen.
kilometer nord for Chikago, hvor der er fore- Man fik vite, at den unge mand var stifter av
gaat vældige slagsmaal. en ny religiøs sekt, tydeligvis en avart av den
Zionisternes ældste har nemlig, for at op- teosofiske bevægelse.
Det er imidlertid, efter alt at dømme, den
retholde sektens forbud mot tobaksrøkning,
unge hindus lære, der særlig har vakt opsigt.
formelig beleiret en fabrik, hvor der var ansat
Denne gaar i hovedsaken ut paa, at vi har en
endel englændere, ' som haardnakket trodset
forbudet. Da de røkende englændere nu forlot ny Messias ivente og at et nyt kontinent for
den nye religion skal hæve sig op av Det
fabrikken, kom det til farlige slagsmaalsscener.
stille havs bølger.
Et par av englænderne, som negtet at bortkaste Siden er der atter dukket op en ny reli-
sine tændte cigarer, slæptes byen rundt, medens gionsstifter i verdensstaden ved Seinen. Det er
zionisterne haante dem og samtidig sang sal-
en inder ved navn Assan Di no,
men Vi vandrer til Zion". der optrær i sin beskytterinde, baronesse Braults
salon. Assan stammer fra Lahore. Derfra ut-
Slagsmaal blandt gudsbørn. vandret han med sin far til Ceylon. Han op-
Romerske katoliker vilde forleden holdt sig senere 10 aar i et braminertempel og
gaa i procession til den hellige gravs kirke i reiste saa til Paris, hvor han hurtig fik mange
Jerusalem. Men tilhængere av den g r æ s k- tilhængere. Hans religion er bygget paa den
katolske kirke spærret indgangen. For at hindre sætning, at man allerede i det jordiske liv kan
blodsutgydelse maatte kirken omringes av militær. vinde sig himlens lyksalighet. Alle farer. som
truer en. kan undgaaes og alle sygdomme av-
Den katolske kirke spaltet sig i aaret 1053 vendes. Paa den maate kan man bli herre over
i to grene : Den r o m e r s k-katolske og den sig selv, glæde sig over naturen og nyde him-
g r æ s k-katolske kirke. Sidstnævnte kirkesam- melsk lyksalighet paa Jorden.
fund anerkjender ikke paven som overhoved.
Der har rigtignok været en mængde av
Hensigten helliger midlet. religionsmagere i aarenes lop.. men ingen av
Presteskapets jesuitiske agitation mot mor- dem maa vel synes mer sympatisk end oven-
monerne har naturligvis ledet til, at der ofte nævnte Assan Dino. Han bygger jo paa menne-
forekommer spektakler paa deres møter. Det skenes intelligens. medens hans forgjængere har
hændte saaledes under en 1-,de niai-fest som bygget paa mængdens enfoldighet og dumhet.
mormonerne hadde arrangert i Osterhaugsgaten
27 i Kristiania, at en beruset mand begyndte Kommissionærer for „Fritænkeren" faar 20 °j,, provision
at lave haloi ved døren. Da en av mormoner-
nes ældste tilholdt ham at være rolig. stak han
mormonen først i halsen. siden i haanden, like- Referat fra Fritænkerklubbens
som en anden mormon. der kr.n tilstede. fik et
knivstik i hodet. Da nianden skulde arresteres. møter.
stak han kniven ind i brystet paa konstablen
T orsdag 13. Juni avholdtes medlemsmote.
og rammet denne i hjerteregionen.
„Fritænkeren"s redaktør refererte en skrivelse
fra den svenske fritænkeragitator 0. L j u r, g-
Det har længe været paa tale blandt pre- d a li 1 med tilbud om at holde endel foredrag
sterne at faa ¥_edtat en lov om utvisning av i Bergen og omliggende byer. Enstemmig be-
mormonerne. Mon det ikke var heldigere at sluttedes at anmode hr. L j u n g d a h l om at
utvise de kristne" individer. som ved ansvars- komme hit til høsten.
løst fylderi anstifter ulykker overalt i landet Efter at endel andre saker var behandlet.
hævedes motet.
S 'k 1'i t i' 7'i'12.
OPGJOR for Fritænkeren" maa indsendes
hver maaned.
,,Fritænkeren" sælges i alle Bergens kiosker.
M. Krausz boktrkkcr Fo!kes hus. °erren.