GRATIS· L1BERTÆRT SOCIALISTISK FORLAG NR.

A n d r e a s F r ,i t z n e r
;, -' " o
Stormen pa Børsen ·
j .

" .

• I,

Stormen på Børsen
Fra Andreas Fritzners erindringer, som han inCtt a lte på
bånd d. 22. oktober 1963 for Arbejderbevægelsens Bib-
liotek og Arkiv i København.
Tidligere trykt i Carl Heinrich Pet ersens bog "Danske .
Revolutionære bind 2" udgivet på Borgens Forlag 1973.
;{
Et slags forord
Gennem de sidste måneder har man, først i Frankrig og siden i Tyskland, for første gang i lang tid
oplevet at de arbejdsløse organiserer sig og kæmper for forbedringer. I Tyskland blokerede de
arbejdsløse arbejdsformidlingerne og i Frankrig blev Børsen angrebet.
For præcist 80 år siden oplevede man en lignende bevægelse i Danmark, som bia. organiserede
en storm på Børsen (ll. februar 1918). l den anledning har vi valgt at udgive Andreas Fritzners
øjenvidne skildring af begivenhederne.
Andreas Fritzner (1887-1969) var skibssmed og meget andet. Han var aktiv revolutionær i for-
skellige bevægelser allerede fra 1904. Han begyndte sin politiske aktivitet som ungsocialist i
SUF og blev snart anarkist og syndikalist, var medstifter afFagoppositionens Sammenslutning.
Fritzner var indehaver af en endnu ikke slået Danmarks-rekord som den, der oftest har været
fængslet afpolitiske grunde. Straffet for antimilitaristisk propaganda med 14 plus 80 dage i 1907,
skaffede lunten til bomben mod skruebrækkerskibet "Amalthea" og sad 2 måneder i fængsel i
Malmo i 1908 for det. Mange straffe som militærnægter i 1916-17 og sad 14 måneder i fængsel
1918-20 for at have talt på Grønttorvet den 13 . november 1918. Som arresteret i Amalthea-sagen
blev han spurgt, om der havde været tegn på sindsyge i familien, hvortil han svarede : "Jo,jeg
havde en søster, der forlovede sig med en politibetjent!". Fra 1930 var Fritzner medlem af DKP,
men blev ekskluderet af Aksel Larsen i 1939 for antimilitaristisk indstilling. Hans sidste politiske
handling var at protestere mod Sovjets overfald på Tjekoslovakiet den 21. august 1968.

Udgive t Februar 19 98
Kommune A- Libertært Socialistisk Forlag
clo Info-Cafe RAMA
Kayerødsgade 1 O st.th.
. 9000 'Aalborg
Tlf: 98-127111
Om "Kommune A - LSF"
Initiativet til forlaget er taget af enkelt personer fra REBEL - Revolutionære Unge Socialister,
der har ønsket at skabe en diskussion og derved en udvikling af den anarkistiske tendens. Ideen
er ikke at skabe en ny fraktion eller organi sation, men blot at samle anti-autoritære socialister i
og uden for REBEL i et fælles forum som kan bringe anarkismen til bage på banen som et seriøst
politisk alternativ til både den kapitalistiske verdensorden og autoritære socialistiske ideer af alle
afskygninger. Vi vi l skabe en fælles forståelse og derved et springbræt til fremtidig handling.

SOCIALISTISK INFO-CAFE
Base for Aalborgs anti-autoritære miljø - her finder du miljøgruppen
Modgift, REBEL-Aalborg og hve r fredag er der kvinde-cafe.

RAMA er åben alle hverdage mellem 14 og 17

Cafe-møde hver onsdag kl. 16

,
NO FUCKING COPYRIGHT!
.......... ,
"'""111' ~ 1
RAMA, Kayerødsgade 10, 9000 Aalborg, tlf: 98·127111

ANDREAS FRITZNER
Stormen på Børsen
I slutningen af l. verdenskrig herskede der en kolossal arbejdsløshed her i Danmark, og samtidig
havde vi en skarp rationering af madvarer samt brændsels- og boligmangel osv., hvad der særlig
hårdt ramte de folk, der i forvejen var arbejdsløse. De meget små understøttelser tillod dem ikke
at købe erstatningsvarer i stedet for de rationerede varer, de havde ikke råd til at købe det
erstatningsbrændsel i form af tørv og træ osv., som de mere velhavende og dem, der nogenlunde
havde arbejde, bedre var i stand til at skaffe sig. For de arbejdsløse var særlig dårligt stillet under
l. verdenskrig. Der var ikke noget, der hed hjælpe-
kasse dengang i København (det kom der først i 1921
ved en særlig lov derom), og når den kortvarige under-
støttelse fra arbejdsløshedskasserne var opbrugt, var
der kun Københavns Understøttelsesforening, en slags
godgørende institution, som man skulle søge om at få
hjælp fra. Det havde mere karakter afvelgørendehed
end ret til understøttelse.
På initiativ afFS (Fagoppositionens Sammenslutning
red.) organiserede de arbejdsløse sig i vinteren 1917-
18 og søgte gennem demonstrationer at skabe lydhør-
hed for deres krav, og især en stor demonstration til
rigsdagen i 1918 bevirkede, at de arbejdsløse blev
bedre stillede, idet de fik større og lovmæssige under-
støttelser. Undertiden støttede en del af de arbejdende
sagen ved at nedlægge arbejdet på demonstrationsdage Andreas Fritzner
og deltage i demonstrationerne, og det viste sig også i 1887-1969
denne sag, at den direkte aktion, som vi syndikalister var talsmænd for, havde ført til et resultat.
Trods det var de arbejdsløses kår stadig beskedne, og der var fortsat stor utilfredshed mellem de
arbejdsløse, der vidste, at overklassen havde særdeles gyldne dage dengang. Danmark var jo
neutral under l. verdenskrig, kunne handle til alle sider og tjene penge i både den ene og den
anden krigsførende lejr, hvad "smarte" forretningsfolk uden blufærdighed benyttede sig af. Dan-
ske fødevarer blev således i stor udstrækning sende til Tyskland med regeringens samtykke og til
dels som en slags betaling for de tyske kul, vi efterhånden fik herop. I den revolutionære agita-
tion under l. verdenskrig spillede det en stor rolle, at de danske arbejderes levefod skulle ned-
sættes, mod at vi fik tyske kul her til landet, og visse socialdemokratiske lederes transaktioner i
denne forbindelse måtte ligeledes stå for skud. Det var en hel stor historie for sig, som man må-
ske skulle komme ind på, men der for mange dunkle punkter i affæren til, at jeg vil tage den op til
nærmere beskrivelse her.
Men i hvert fald tjente skibsredere, børsjobbere, aktionærer og gullaschbaroner osv. styrtende
med penge, mens arbejderklassens forarmedes. Aktierne steg dag for dag, der var eksempler på,
at dampskibsaktier på fa måneder kom op i en kurs på 12-, 13- ja 1400. Det var så eventyrlige
summer, der blev tjent på Børsen, at overklassen væltede sig i vellevned, i penge og i magt, hvad
der selvfølgelig i høj grad ophidsede de arbejdsløse, der selv måtte spænde livremmen ind i
uhyggelig grad.
På de arbejdsløses møder rundt omkring i byen blev der mange gange talt om, at de arbejdsløse
burde gå til direkte aktioner for at skaffe opmærksomhed om deres problemer og for vise, at de
ikke ville finde sig i at være en pariakaste. Efter et arbejdsløshedsmøde på Enghavevej var de
arbej dsløse draget ned gelmem Istedgade og havde plyndret nogle levnedsmiddelbutikker der.
Dengang kunne den slags demonstrationer og aktioner måske nemmere finde sted end nu. Når
jeg senere fortæller om stormen på Børsen og Grønttorvssagen vil det fremgå endnu tydeligere.
Politiet var jo ikke belavet på hurtig og massiv udrykning, havde ikke dette store udryknings-
apparat, biler, radiofoni osv., som de nu har, så de var jo lidt længere om at komme til stede, hvor
der skete noget, og det bevirkede, at den slags ting som levnedsmiddelplyndringer kJllme finde
sted. - Men i hvert fald var der mange, som på møderne i vinteren 1917-18 talte for, at de ar-
bejdsløse måtte prøve at ruske op i samfundets samvittighed på en eller anden måde, og vi be-
sluttede så, os der havde talt så meget om den direkte aktions gavnlighed, at vi ville stonne Bør-
sen. Ideen herom udgik fra redaktør Christian Christensen, maskinarbejder Lauritz Hansen og
tølnrer Alfred Morgensen, men den praktiske udførelse heraf blev overdraget til andre kammera-
ter. Børsen var jo på det tidspunkt samlingssted for hele den klike, der tjente tykt på krigen:
børshajer, skibsredere, aktieindehavere, vekselerere osv., og vi besluttede derfor, at vi en dag
efter et møde ville stonne Børsen, jage alle børsherreme ud derfra og hænge et skilt op på døren,
hvorpå der stod: "Spillebulen er lukket af de arbejdsløsel"
Jeg havde den dag to møder, et på Jagtvejen og et i Rømersgade, og på dem blev det besluttet at
gå i samlet demonstration ind gel11lnen byen. Vi havde JlI1der hånden udspredt det rygte, at det
gjaldt en plyndring afKødbyen. Vi var klar over, at der blandt de arbejdsløse var en del stikkere,
og at der var civilklædte politifolk på vore møder, og derfor havde vi netop udspredt det rygte for
at vildlede politiet. Efter de før nævnte plyndripger kunne det lyde nogenlLmde troligt, og politiet
troede i alt fald på den historie. Jeg havde talt på mødet på Jaf,>tvejen, og demonstrationen derfra
gik ind ad Nørrebrogade, til den nåede Farimagsgade, hvor vi forenede os med dem, der havde
haft møde i Rømersgade. Begge steder havde der været ti.Ildt hus, og det var derfor en mægtig
demonstration, der nu smnlet bevægede sig mod Købmagergade og Børsen.
Vi var klar over, at når de arbejdsløse nærmede sig Børsen, så kunne den børsbetjent, der stod
ved indgangen, ganske roligt smække døren i for næsen af demonstranterne og derved forpurre
hele foretagendet. Vi var derfor en lille fortrop på fire, der var gået i forvejen for at forhindre det.
På en måde var vi dog kun tre, for den fjerde var min kone (Emma Fritzner red.), og lum skJille
selvfølgelig ikke være med til det, selvom hun fulgtes med og ind ad Købmagergade. Det var
fastelavnsmandag den ll. februar 1918 den dag, og vi stoppede op ved en forretning, der hed
Kina- og Japan-huset, og som lå på hjørnet af Landemærket og Købmagergade, hvor vi købte tre
fastelavnskøller, som vi stoppede i inderlo11ill1en. Vi skulle rigtigt ud at slå katten af tønden den
dag, og vi gik altså i forvejen et stykke foran demonstrationstoget ind til Børsen.
Vi vidste ikke, at der var en lille standsning i demonstrationen ved et improviseret møde på Kul-
torvet, så vi stod ved børsrampen og ventede på den. Men endelig så vi dem kOl11lne på Højbro
Plads. En politikæde søgte at spærre dem vejen, men den var ikke ret stærk og gjorde ikke noget
alvorligt forsøg på at standse de arbejdsløse, så demonstrationen fortsatte ned langs slottet, og nu
gik det stærkt. Da de nåede Frederik den Syvendes statue, gik vi tre i fortroppen op ad rampen,
og da vi nåede foden af den, trængte vi tre ind i børssalen, trak vore knipler og begyndte at slå
løs på børsherrene.
Jeg har tit tænkt på, at den betjent i døren må havde faet et helt chok, da han så os. Han kUlme jo
ganske roligt havde lukket døren og drejet nøglen om, så havde vi tre jo været indespærrede
blandt flere hlmdrede børsherrer, og vi kunne være blevet klemt ligesom et vist dyr mellem to
negle. Men intet af det skete, og min kollega Poul Gissema1ll1, som sammen med Jørgen Morten-
sen fra ungsocialisterne og jeg selv udgjorde den liUe fortrop , råbte med sin bekendte kraftige
stemme, da vi trak kniplerne frem: "Kan I så komme ud, alle I slyngler, tyveknægte og banditter!"
Vi slog så løs på børsfolkene, og snart myldrede demonstranterne ind ad døren, og så var hele
Børsen hurtigt ryddet for dens daglige gæster.
MERE REBEL ,
En del af slaget husker jeg intet om - i kampens hede er den bekendte klap nok gået ned - men
jeg kan da huske, at jeg på et tidspunkt var med til at rydde et lille sidelokale for spekulanter og
børsfimktionærer, og dajeg kom ud i den store børssal igen, var den fuldstændig øde og tom. Jeg REBEL-Københa vn
var lidt forbavset, men politiet var imidlertid arriveret og havde besat indgangene ti Børsen med Griffenfeldsgade 41
en politikordon både ved bagdøren og fordøren. Jeg gik imidlertid ud af hoveddøren, og mærk-
værdigt nok fik jeg lov til uantastet at gå igennem politikordonen og ned på gaden, hvor der
2200 København N.
stadigvæk var slagsmål mellem politi og demonstranter, som forsvarede sig med murbrokker fra tlf: 35-378658 o
en dynge ved det nyopførte Christiansborg. REBEL-Arhus
Der blev foretaget en del anholdelser efter stormen på Børsen, både af demonstranter og formo-
dede bagmænd, men skønt Gissemann og jeg dog både havde været talsmænd og hovedmænd for GI. Munkegade
• o
7
demonstranterne og for selve stormen, så slap vi med en bøde på 500 kr. - for gadeuorden! Vi 8000 Arhus C.
havde dog ingen gadeuorden lavet, men nok en vis "uorden" inde på Børsen! Når man husker,
hvordan domstolene ellers i disse år slog ned på os med straffe af større eller mindre længde, t
tlf: 86-1~718 2
både forbedringshusstraffe, vand-og-brød-straffe osv., så var en sådan bøde jo en latterlig lille REBEL';'Esbjerg
straf Andre demonstranter fik langt hårdere straffe, feks. fik fem, der havde spillet en langt
mindre rolle, fra 120 dage til 2 års fængsel. Denne sidste straffik en maskinarbejder Aage Jacob-
FinlandsgaCle 65 1. th.
sen, formentlig fordi han havde holdt en brandtale ved det improviserede møde på Kultorvet. 6700 Esbjerg
Blandt de arresterede var også redaktør Chr. Christensen, der sad 5 uger i varetægtsarrest, skønt
tlfi: 75-1 20102
han havde opholdt sig på "Solidaritet" (Syndikalisternes blad) og langt fra Børsen hele den dag.
GissematID ogjeg meldte os til afsoning afbøden, hvad der skulle vare en måned, men da FS REBEL-Horsens
havde kongres i påsken 1918, samlede kammeraterne der ind og løskøbte os, inder den måned elo Bogcafeen
var gået.
Jeg vil tilføje to oplysninger i forbindelse med stormen på Børsen: Smedegade 17
l) Kun lederne for toget vidste, at målet var Børsen; parolen til demonstranterne i øvrigt var: følg
,
8700 Horsens
manden med den røde klud!
2) Skiltet med påskriften: "Spillebulen er lukket af de arbejdsløse!" blev ikke sat op. Tømrer
REBEL-Svendborg
Alfred Mogensen havde både det samt søm og brædder med og ville spigre døren til Børsen til Møllergade 108
og sætte skiltet derpå, så snart Børsen var ryddet, men politiet nåede frem kort forinden og for-
purrede planen.
5700 Svendborg
Denne stonn på Børsen blev meget omtalt, det var jo noget ganske uhørt, at de arbejdsløse sådan tlf: 62219344
kunne rydde en børs, og de forskellige blade, især de såkaldt frisindede Politiken og Ekstra Bla- REBEL-Aalborg
det og til en vis grad Social-Demokraten vidste ikke rigtigt, hvordan de skulle behat1dle hele
denne sag. Info-Cafe·RAMA
Der var i en del af befolkningen og i særdeleshed i arbejderklassen selvfølgelig en forståelse af, Kayerødsgade 10 st.th.
at de arbejdsløse kunne lade sig drive til sådanne handlinger, og selvom men kan sige, at en
sådan aktion i og for sig ikke giver nogen direkte resultater, så kat1 man dog aldrig frakende den
9QOO Aalborg
slags episoder en vis indvirkning på de styrende s og ledendes opfattelse i samfimdt::t. Jeg har tlf: 98-127111
mange gange erfaret, at selvom en eller anden aktion, feks. en strejke, er tabt lige i øjeblikket, så
har den slags aktioner sine virkninger. Tit bliver en arbejdsgiver mere medgørlig efter en tabt
strejke, selvom arbejderne bliver dømt for den, for hat1 ved nu hvad der kan ske hatn. Derfor har R'EBEL på nettet:
den slags aktioner en vis betydning, og jeg tror også, at de forbedringer der fandt sted for de
arbejdsløse i de år, var en følge af de arbejdsløses demonstrationer og aktioner dengang. -http://www.rebel.dk/
 Køb de ·2 ·første!
NR. 1 •••••••••••••••

Den første pjece Indeholder en

J
grundlæggende Introduktion til
anarkismen, skrevet af svenske
anarkister + et barns guide til
anarki.
,Pris: 10 kr•

• = Sf.'"

••••••••• OG NR. 2
Den anden pjece Indeholder
et Interview med den amerl·
kanske forfaHer, samfunds-
kritiker og anarkist Noam
, Chomsky, hvor han fortæller
om sit syr) på anarkisme, .
marxisme og hans håb for fremtiden.
Pris: 10 kr. .
GIRO: 1-888-8037
KOn'ln'lune A - LSF

BESTIL! clo Info-Cafe RAMA

Kayerødagilde 1 '0, st.th.
9000 Aalborg