2
Kronologi
1931
AprilRepublikken grundlægges.1932
Oktober
November1936
Februar
JuliMinearbejderne i Asturien gør oprØr mod
truslen
fra
højrefløjen.
Folkefronten
vinder
parlamentsvalget.Franco
indleder en
militær revolte,
men nedkæmpes I
de
større
byer
af
arbejderklassensoprør.
September
NovemberCNT og POUM
indtræder
I den
katalanske
,regering.CNT Indtræder I den nationale
Folkefronts
regering.
December
1937
FebruarForsvaret
af
Madrid.
Folkefronten
tager
ledelsen
over alle arbej
dermiIitser. Militser I Madrid og Valenciaafvæbnes.MartsMajSammenstød melIem politi og
arbejdermilitser
begynder I Katalonien.Regeringsangreb på CNT Indleder fem dagesgadekampe. Revolutionen
er
knust.
Forkortelser
CNTFAI
PCE
POUMPSOEPSUCUGT
Confederacion
Naclonal del Trabajo. Anarko-syndikalistisk fagforbund.
Federaci6n
Anarqulsta Iberla. Anarkistisk fØderation -
CNT's
"politiske flØj".
Parti
do Communlsta de Espana. Spaniens Kommunis
tiske
Parti.Partido
Obrero
de Unificati6n Marxlsta.
Arbejder
partiet
for
Marxistisk Enhed -fungerede
primært
IKatalonien. .
Partido
Socialist a Obrero EspanoI. Spaniens Socialis
tiske·Atbejderpartl
-
reformistisk
orienteret.Partido
Socialista
Unlficat de
Catalunya.
KataloniensSocialistiske Enhedsparti -
dannet
efter
sammenlæg-
ning
af
PCE
og PSOE
IKatalonlen.
'Union General del Trabajadores. Landsdækkende fag
fOl:bund
-domineret
af
PSOE.
Indledning
Den spanske borgerkrigs udbrud gav nyt håb til en hel
generation
af
socialister.
Efter
den
tyske
revolutionsnederlag i 1923, havde arbejderbevægelsen lidt nederlag
efter
nederlag
over hele
verden. Den
store
økonomiskedepression havde
sendt
millioner ud i arbejdsløshed, og
forstærket
arbejdsgivernes offensiv mod fagforeningerne. ISovjet
var
arbejderrnagten
blevet
smadret
af
en
nyoverklasse ledet
af
Stalin. Men
værst
af
alt,
i
Portugal,
Tyskland.og Østrig
var
fascistregimerkommettil magten
uden modstand
af
betydning. Den spanske borgerkrig kom som
et
lyn
fra
en
klar
himmel;
et
levende bevis på
at
fascismen kunne bekæmpes.
Overfor
resten
af
verden blev borgerkrigen fremstiIIetsom
en
kamp melIem
demokrati
og fascisme. Men
det
var
denspanske arbejderklasse, som havde
bekæmpet
den fascistiskeopblomstring, og de gik
meget
længere end til blot
at
forsvare det
gamle
system. På
fabrikkerne og i
værkstederne overtog arbejderkollektiver
produktionen.
De
producerede
efter
arbejdernes behov, ikke
efter
profithensyn. I byerne
kontrollerede arbejderrådene
uddelingen
af
mad, medicin og
andre
af
hverdagensnødvendigheder. Og i hundrede
af
landsbyer
smed
bøndernegodsejerne på porten, og dyrkede
markerne
kollektivt.Selv krigen blev
ført
af
demokratiske organer,folkemiIitserne, som blev
rekruteret
fra
fagforeningerneog
venstrefløjspartierne.
I folkemiIIitserne blev
officererne
valgt, og den
militære
strategi
blev lagt
efter
flertals
afgørelser. Bekærrfpelsen
af
fascismen ogsocialismens
sejr
var
indenfor de spanske
arbejderes
rækkevidde.Denne
pjece
forsøger
at
forklare, hvad
der
foregik underrevolutionen, hvorfor den led nederlag, og hvad
socialister
kan
lære
af
det
idag.
3
Add a Comment