2
Lokal
@
viserne.dk
Torsdag 15.Juli 2010
Tænkt ogskrevet
Af regionsrådsformand i Region Hovedstaden Vi b e k eStorm Rasmussen (S)
De hurtigste ambulancerog sundhedsfaglig rådgivning
Den akutte behandling har fået en endnu større rolle i sundhedsvæsnet.Og rollen bliver mere markant dag for dag. Den mere specialiseredebehandling bliver samlet på færre større hospitaler, og det giver længereafstande til den rette behandling. Derfor er det utrolig vigtigt, at den akut-te behandling starter allerede, når der bliver ringet efter hjælp. Der skalvære en professionel indsats fra opkald til 112 og til patienten udskrivesfra hospitalet igen.Som regionspolitikere er det vores ansvar at sikre, at akutberedskabet bli-ver prioriteret højt, og at der sættes ambitiøse mål for en hurtig og effek-tiv respons og behandling. Ved ulykker eller akut sygdom skal borg er n eikke være i tvivl om, at de i Region Hovedstaden får den bedste og hur-tigste betjening.Hvert år køres der mere end 100.000 ambulanceture i hovedstadsregio-nen og mere end halvdelen er med udrykning. Turene styres fra RegionHovedstadens vagtcentral, hvor der via et GPS-system er et samlet over-blik over og styring med alle ambulancer, akutlægebiler, sygetransporterog akutlægehelikopter. Vagtcentralen kan dermed sende den ambulanceog eventuelt akutlægebil, der er nærmest ulykkesstedet.Vagtcentralen er det sted, hvor der træffes de allervigtigste beslutninger,når det gælder akutbehandling. På vagtcentralen har vi både overblik,sundhedsfaglig rådgivning og moderne informationsteknologi, så regio-nens borgere får den rigtige hjælp så hurtigt som nødvendigt og sund-hedsfaglig rådgivning indtil ambulancen ankommer.Sygeplejersker og paramedicinere styrer beredskabet og kan ved behovgive sundhedsfaglig rådgivning til borgerne. Denne rådgivning kan bero-lige borgerne, men det kan også være en hjælp til borgerne på ulykkes-stedet, så de får startet førstehjælp, inden ambulancen ankommer. Jo førbehandlingen starter, jo større er chancen for at redde liv. Derfor vægtervi det meget højt, at vi har sundhedsfagligt personale på vagtcentralen.Et andet element, vi vægter højt i vores akutberedskab, er telemedicin.Med telemedicin er vi i stand til at starte en effektiv og målrettet behand-ling allerede under transporten til hospitalet. Via det telemedicinskeudstyr kan ambulancepersonalet og læger på modtagehospitalet udveks-le information. Dermed kan lægerne fra hospitalet rådgive om behand-ling, og samtidig er lægerne på hospitalet klar med rette behandling, nårambulancen kommer frem.Ved indvielsen af vores nye vagtcentral midt i juni, fremhævede sund-heds- og indenrigsminister Bertel Haarder, at den sundhedsfaglige råd-givning og det telemedicinske element gør vagtcentralen i RegionHovedstaden mere avanceret end de øvrige, han havde oplevet på sin turrundt i regionerne. Vi er selvfølgelig stolte over, at vores vagtcentral er etgodt eksempel, når det kommer til telemedicin og sundhedsfagligt per-sonale. Men det skal understreges, at vi også har det som en hovedprio-ritet i vores akutberedskab.Det store fokus vi har på at have en yderst velfungerende vagtcentralbetyder dog ikke, at vi nedprioriterer andre områder i den akutte betje-ning af borgerne. Også responstider optager os meget. Faktisk har vi iRegion Hovedstaden landets hurtigste responstider.Siden hovedstadsregionens nye akutberedskab trådte i kraft i september2009 er ambulancerne kommet stadig hurtigere frem – også i vinterpe-rioden med vanskelige vejrforhold. Opgjort i mediantider, dvs. den tidhvor 50 % af ambulancerne senest er fremme, var responstiden for regio-nens akutte ambulancer med blå blink i maj måned således 5,56 minut-ter, mens den tilsvarende responstid for regionens ambulancer udenudrykning var 12,14 minutter.Vi har faktisk en suveræn Danmarksrekord både mht. til responstid ogantallet af udrykninger, som sundhedsministeren påpegede under sitbesøg. Og de gode responstider skyldes dygtigheden hos ambulanceper-sonalet fra vores operatører og personalet på vagtcentralen.
F o ru re n i n g .Det ser fint ud mhtb l y, kulilte og svovldioxid, meng r æ n s e v æ rdien for f.eks. deultrafine partikler er overskre-det i mange københavnskegader
En ny undersøgelse viser, at fireud af fem københavnere finder,at luftforurening er hovedsta-dens største miljøproblem.Luftforureningen kan blandtandet give problemer med lung-erne, medvirke til kræft, astmaog for tidlige dødsfald.Luftforurening gør københav-nerne urolige. Det viser denundersøgelse som Catinét harlavet for KøbenhavnsKommune. For tredje år i trækstår luftforurening øverst påkøbenhavnernes liste over vig-tigste miljøproblemer. Detbekymrer Ninna T h o m s e n ,S u n d h e d s b o rgmester (SF):-København skal være en sunds t o r b y, så vi er nødt til at tageproblemerne med luftforureningalvorligt. Københavns Kom-mune har gjort en meget væsent-lig indsats for at forebygge pro-blemer med luftforurening. Menvi kan ikke selv løse hele opga-ven. Derfor må Christiansborgtage københavnernes sundhedalvorligt og ændre den lovgiv-ning, der står i vejen for, at vi kanindføre trængselsafgifter iK ø b e n h a v n .Det ville være den enklestemåde at gøre noget ved proble-met på, siger Ninna Thomsen.
K ø b e n h a v n e re bekymre d eover luftforu rening
Københavnerne er bekymrede for luftforu reningen. -Christiansborg må hjælpe os siger borg m e s t e r Ninna Thomsen. Her er det Sallingvej/Rebildvej i Vanløse, hvor trafikken buldrer det meste af døgnet.
Over grænseværdien
Københavnerne har grund tilbekymring, hvis ikke de trafika-le problemer i København hånd-teres. For mens luftens indholdaf stoffer som bly, kulilte (CO)og svovldioxid i dag ligger langtunder gældende grænseværdier,så ser det værre ud med trafikre-laterede forurening med kvæl-stofoxider og med ultrafine par-t i k l e r.Op mod 90 % af luftforurening-en i de mest trafikerede gader fxpå H. C. Andersens Boulevardvurderes at stamme fra biltrafik-ken. Og indholdet af kvælstof-dioxid i den københavnske luftligger fortsat over den grænse-værdi, som efter de gældendeEU-regler skal være opfyldt fra2010. Det viser de KøbenhavnsMiljøregnskab for 2009.Miljøstyrelsen forventer, at derfortsat vil ses overskridelser på35 københavnske gades-trækninger i 2010.-København investerer nu i el-og brintbiler for at mindske luft-forureningen. Samtidig får vi satfart på udviklingen af en klima-venlig infrastruktur, som bidra-ger til at gøre København til ver-dens første CO2-neutrale hoved-stad. Men København kan ikkeløfte hele opgaven selv.Regeringen skal på banen, sigerBo Asmus Kjeldgaard Te k n i k -og Miljøborgmester (SF).
( red af JD)
Ny sponsor.Når spillerne fra dendanske Superliga løber ind påg r ø n s v æ ren i den nye sæson, vilder bl.a. stå Arbejdern e sLandsbank på bander og stor-s k æ rm e .
Banken er nemlig ny sponsor af Superligaen, og i A r b e j d e r n e sLandsbank glæder man sig til atstøtte det ypperste inden fordansk fodbold og til at delemange gode Superliga-ople-velser med kunder og fodbold-fans i området.I juli begynder sæsonen2 0 1 0 / 2 0 11 for Superligaen, og iArbejdernes Landsbank glæderman sig endnu mere end sæd-vanligt til sæsonstart, for medden nye sæson starter nemligogså bankens sponsorat af Danmarks bedste fodboldræk-k e :- For første gang er vi iArbejdernes Landsbank medhele vejen som én af hovedspon-sorerne, når toppen af dansk fod-bold løber ind på grønsværen,og det er vi naturligvis megetstolte af. Superligaen repræsen-terer klasse, engagement ognærvær – værdier, som vi ogsåsætter højt i vores arbejde i ban-ken og i vores daglige kontaktmed kunderne, og som det der-for er helt naturligt for os at støt-te, siger Peter Froulund, marke-tingdirektør i A r b e j d e r n e sLandsbank, og fortsætter:- I Arbejdernes Landsbank har vistærke traditioner for at støttesporten. Vi er i dag sponsor forbåde ishockey, håndbold og nuogså fodbold. Fodbold inspirererbørn og voksne til at holde sam-men og kæmpe for et fælles mål.Den begejstrer og skaber glædeo grigdom i hverdagen og byg-ger med andre ord på mange af de sunde værdier, vi som bankogså bygger på.I banken glæder man sig til atdele mange gode Superliga-oplevelser med kunder og fod-
A r b e j d e rnes Landsbankny sponsor i Superligaen
boldfans i området, og vil bl.a.løbende invitere nuværende ogpotentielle kunder med til kamp.En ny stor undersøgelse, somanalyseinstituttet Catinét harforetaget, viser i øvrigt, at kun-detilfredsheden blandt adspurg t ebankunder er størst hos kunder iArbejdernes Landsbank.Det vækker naturligvis glædehos Arbejdernes Landsbank,hvor man er stolte og glade forresultatet af undersøgelsen, hvorder blandt andet er spurgt ind tilbankernes evne til at skabe vær-di for kunderne, om man somkunde føler sig tryg i banken, ogom man ville anbefale banken tilvenner og familie.Anden pladsen i Catinéts under-søgelse indtages af Sydbank, ogde efterfølgende pladser besæt-tes af Spar Nord Bank, JyskeBank og Lån & Spar Bank.
( red af JD)
Add a Comment