——— ANARRTOTIOK e FODERATION "ET SPOGELSE GAR GENNEM VERDEN — ANAR- KISMENS SPO@GELSE. OVERALT HEJSES ANARKI- ETS SORTE FANE; I ATHEN OG TOKYO, I SYDNEY OG SANTIAGO, I PARIS, ROM OG KOBENHAVN. FRA PEKING TIL PENTAGON VIA VATIKANET STAR DEN GAMLE VERDENS MAGTER OVERFOR ET ULMENDE OPROR, SOM IKKE VIL SLUTTE FOR MENNESKEHEDEN ER FRI FOR UNDERTRYKKEL- SE OG UDBYTNING. UNDER DEN VERDENSOMSPAENDENDE UL- MEN LIGGER EN DIREKTE AFSKY FOR AUTORITE- TER: PAVENS HYKLERISKE FROMHED, KREML’S RA IMPERIALISME, WASHINGTON’S KRIGSHYSTE- RI, SCHLUTER’S RAEVEFJAS. DEN GAMLE VERDENS STATSMAGTER HAR MED DERES GRUSOMHED AFSLORET SIG SELV SOM SNYLTERE PA SAMFUNDET, OG MYTEN OM RADIKALE FORANDRINGER GENNEM DELTA- GELSE I DET POLITISKE SKUESPIL ER FOR- LENGST FORKASTET. I DAG ER DET KUN ANARKISMEN, DER ER PA HOJDE MED SITUATIONEN. EN REVOLUTIONZER FILOSOFI, SOM IKKE KRZ5VER INDIVIDETS UN- DERKASTELSE, SOM IKKE TILLADER ET NYT TY- RANNI AT OPSTA AF DEN GAMLE VERDENS AS- KE, MEN SOM KRAEVER EN BRED REVOLUTION BYGGENDE PA DEN ENKELTES ANSVAR OG FRI- ~ HED I SAMVIRKE MED ANDRE FRIE INIDVIDER. VI ER IKKE DET MINDSTE RAEDDE FOR RUI- NER, VI BZERER EN NY VERDEN I VORE HJER- TER.”Om AFID FORMAL AFID er en sammenslutning for anarkis- ter og anarkistgrupper. AFID's formal er at koordinere aktivi teten mellem anarkister i Danmark og op- retholde forbindelsen med den internatio- nale beveegelse. AFID har ikke noget feelles program. STRUKTUR 1,__ Sekretariatsopgaver Alle adresser er af praktiske grunde samlet i sekretariatet, ligesom kontingentindbeta- lingen foregar hertil. Kontaktadresser. 1 forskellige dele af landet findes kontaktadresser. Nye med- lemmer gores opmerksom pa den nerme- ste af disse, som de s4 kan kontakte, hvis de onsker det. Man undgir hermed at folks navne spredes, medmindre de selv onsker det. Internationale kontakter. Formidles gennem et internationalt sekretariat, der udpeges pa landsmedet. Sekretariatet kan selv fordele korrespondancen ud til med- lemmer, der har interesse i at varetage kontakten. I bladet Dialog gores opmzerk- som pa hvilke tidsskrifter o.lign. der mod- tages. 2. Koordination og kommunikation Dialog er det organ enkeltpersoner og gtupper, der er tilsluttet AFID, komm kerer igennem. Det informerer om akti teter, videregiver erfaringer, bringer breve, artikler, nyhedsmeddelelser, digte mm. Bladet er internt og ucensoreret. 3.___ Kontakt til nye medlemmer Nar et nyt medlem kommer til tilsendes i forste omgang diverse skriftlige materialer — det sidste nummer af Dialog, en intro- duktion, samt en introduktion til de grup- per, der er tilsluttet AFID i det omfang s4- danne findes. Ligeledes tilsendes folk op- lysninger om nzrmeste kontaktadresse. Denne pjece henvender sig til alle, der pa et anarkistisk grundlag onsker at forandre samfundet. Anarki betyder "uden hersker”, og anarkismen benzegter autoritetens uund- verlighed. Autoritzre personer hader, frygter og foragter derfor anarkisterne. Historisk og politisk er anarkismen en del af den tidlige arbejderbeveegelse, men den stod i skarp modsztning til Marx og de autoritzre socialister, der onskede at overtage statsmagten. Derfor eklerer mange anarkister sig som libertere eller antiautoritere socialister og gir ind for den frie kommunisme. Da ordene socialis- me og kommunisme imidlertid er blevet ‘om muligt endnu mere kompromitterede end anarkisme, bruger vi ordet anarki lige- ud, med den tvetydighed det indebserer. Vi preesenterer i denne pjece 3 tekster, der pa forskellig vis beskriver anarkismen; en beskrivelse der forhabentlig kan hjzelpe til afklaring. Anarkistisk Federation ensker at sam- arbejde landets anarkistiske grupper og en- keltpersoner, at udbrede kendskabet til de anarkistiske ideer, at vinde tilslutning for disse, samt at nedbryde troen pi det bor- gerlige system, der bygger pa ufrihed og ulighed. Pa Lengere sigt arbejder fodera- tionen for en social revolution, som med- forer et antiautoritert, statslost samfund, hyor den private ejendomsret til produk: tionsmidlerne er afskaffet. Den overste "myndighed” i AFID er landsmedet. Der afholdes landsmode mindst en gang Srligt. Pi landsmodet ud- veksles erfaringer siden sidste landsmede, samt koordineres fremtidige aktiviteter. Desuden valges folk til ud- og indlands- sekretariater. Udlandsselretariatet tager sig af den udlandske korrespondance, mens indlandsseketariatet trykker fodera- tionens interne blad Dialog. At blive medlem af Anarkistisk Fodera- tion indebzrer kun at oplyse sit navn og adresse samt betale kontingent, hvilket kan gores pa girokortet indhzftet i denne piece. Graden af aktivitet i Foderationen af- hanger i sidste ende af medlemmerne. Gennem aktivitet realiseres en del af anar- kiet. Ved at federere sig kan aktiviteterne samordnes, hvilket giver storre gennem- slagskraft. ‘Vi har kun vore TV-apparater at miste —en verden at vinde! Anarkistisk Federation kontaktes igen- nem: AFID-sekretariatet Tordenskjoldgade 38 4200 Slagelsea iske mennes Anarkismen er mere end blot en politisk filo- sofi. Vi afviser ikke blot den politiske magt, staten, vi afviser enhver form for magtbrug, derfor er anarkismen en livsfilosofi. Forudseetningen for vores kritik af magt- udovelse er et bestemt menneskesyn. Og det fundamentale element i anarkismens menne- skesyn er, at mennesker har et vaesentligt be- hov for at bestemme deres skaebne: vi kan kalde det en frikedstrang, et behov for selv- bestemmelse og autonomi. Hvis dette behov ikke opfyldes ja, s4 har mennesket det dar- ligt. Vi er ikke af natur slaver. Anarkisterne vil derfor rydde enhver forhindring for frihe- den af vejen. Ja, kunne man s4 sige, det lyder jo altsam- men meget godt og smukt, men er denne op- fattelse ikke i klar modstrid med de kends- gerninger, som vi hver dag ser omkring os? Er mennesket ikke i virkeligheden helt, helt anderledes end anarkisterne onsker sig det? Jo! og anarkisterne vil ikke benagte, at mennesker i dag faktisk opforer sig asocialt og egoistisk. Men anarkisterne anser ikke denne optraden for noget naturligt, noget i mennesket iboende. Vi mener, at den netop kan forklares som et udslag af autoriteternes odelaggelse af mennesket. Hvis mennesker optraeder som asociale egoister og hensynslo- se undertrykkere, s& er det, fordi deres egne behov for selvbestemmelse ikke er blevet til- fredsstillet — og s4 soges der en erstatnings- tilfredsstillelse. Hvis man undertrykkes, kan man som plaster pa s&ret forsoge at haevde sig i over- dreven grad p4 de omrider, hvor der endnu mitte vere mulighed for noget, der i det mindste smager lidt af selvbestemmelse. Konsekvensen af dette bliver egoisme — og denne egoisme betragter anarkistene ikke som noget naturligt fsenomen, men som et forseg pa at tilbageerobre den autonomi, som autoriteten har frataget en. Man kan sdledes forsoge at hzevde sin au- tonomi ved at std fast pa sin ret som jord- ejer, og nidkert jage fremmede borg fra grunden, selv om de pa ingen mde generer. Mens man, hvis man ellers havde vaeret et frit 0g tilfreds menneske, snarere ville have budt gesterne velkomne. Den irrationelle handle- mide kan ses som et forsog pA at bevare et omride, hvor man kan vere sin egen herre, ni man nu ellers er underkuet og md adlyde andre. Ja, men hvordan vil anarkisterne indrette samfundet, uden nogen form for central sty. ring? Politisk skal det parlamentariske system afskaffes og erstattes af et rddssystem. Det er karakteristisk for parlamentarismen, at det overlades til bestemte personer at traeffe be- slutningerne, De valgte representanter er personer, der skal tenke og beslutte { stedec for folk selv. Det eneste folk afgor, er hvilke personer, der skal bestemme for dem. Hvert 4. ar (f.eks.) kan folket {4 lov til at velge mellem forskellige herskere. Anarkisterne an- erkender, at det kan vaere nodvendigt med representanter. Der er for mange mennesker til at et direkte basisdemokrati kan lade sig praktisere. Men representanterne skal ikke beslutte for de representerede — de skal kun vere "budbringere”, som fremlaegger syns- punkterne hos den gruppe, som de udsendes fra. De har med andre ord bundet mandat. Og for at undgd pampertendenser vil repree- sentanterne ikke f4 privilegier af nogen art, de kan til enhver tid udskiftes af dem de skal Teprsentere, og deres "stemme” kan tilba- gekaldes med tilbagevirkende kraft, sAfremt de ikke folger deres bundne mandat. Nar der skal treeffes en beslutning, 24 mo- des forst alle pa lokalt plan, pA virksomhe- den eller i den lille kommune. PA disse lokal- moder diskuteres sagen grundigt igennem, og man finder frem til en opfattelse. En repre- sentant, valgt direkte blandt dem han/hun skal repreesentere, sendes afsted til et cen- tralt réd, hvor han/hun modes med andre re- prasentanter. Det centrale rid skal si om muligt nd frem til en endelig beslutning. Dette centrale rad adskiller sig vaesentligt fra et parlament eller en regering derved, at det ingen magtbefojelser har; det rAder hver- ken over militar eller politi. De lokale rid/ grupper bojer sig kun for feellesskabets be- slutning, hvis de virkelig kan anerkende den- ne (ogsd selvom den miske er forskellig fra den, de selv ville have taget) — de kan ikke tvinges.