GIS som redskab ved kritisk

analyse af turistkort eksempler fra

Fanø og Møn

Niels Christian Nielsen

Center for
ncn@hist.sdu.dk Turisme ,
Innovation og
Kortdage 2010 Kultur ( TIC ) SDU -
Esbjerg
 Kritisk analyse af tematiske
kort og turistkort – hvorfor nu
det??
• Forståelse af sammenhænge: historiske,
økonomiske, sociale.
• Vurdering af kartografiske virkemidler,
eksempler fra andre felter.
• Tage ydmyge, tilsyneladende trivielle
tryksager alvorligt – de er også
geokommunikation.
• Udtryk for blik på destinationen
indefra/udefra? Imageopbygning,
”branding”.
• Bedre formidlingPostkort
(kommunikation) og
indscannet af Peter Bøving Michaelse
oplevelser frem over.
 Hovedkilden A n d re kild e r

Anno
1948

http://aldus.dk/fanoe/romax/
Kort om kritisk kartografi
Turistkort er .. som alle andre kort, fremstillet med et
bestemt formål, og der findes utallige eksempler på at kort
kan bruges til manipulation, kommercielt og politisk. Se f.eks.
Monmonier, Mark (1991): How to lie with maps. University of
Chicago Press. M.a.o. kortet som tekst, litterær – historisk
tilgang.

En reaktion på (ureflekteret) anvendelsen af topografiske og

tekniske kort som kildemateriale indenfor de geografiske
discipliner har været den såkaldte kritiske geografi, hvor
bevidstheden om magtrelationer og det at enhver teknologi
kan udnyttes af de som kontrollerer den er fremtrædende. Se
f.eks. Crampton, J.W. og Kryiger J. (2006): An introduction to
critical cartography, i ACME: an international E-journal for
Critical Cartography, vol. 4, nr. 1.
 Dimensioner/punkter til analyse af
turist- og andre ”oplevelses” kort I
•Geografisk udstrækning
Hvilket område viser kortet? Hvilken skala er det afbildet i? Hvor
stammer bagved-liggende vektordata eller rasterbillede fra?

•Kommunikation , afsender - modtager

Hvem har bestilt/udgivet kortet, og med hvilket formål. Hvilke
målgrupper har der været, og var de brede eller smalle?

•Distribution og tilgængelighed
Hvordan distribueres kortet? Bliver det solgt, og da i hvilke
forretninger. Bliver det udsendt som reklame eller fremlagt f.eks. på
rejsebureauer eller turistkontorer. Uddeles eller udsendes det sammen
med eller indlagt i andet materiale? Evt. hvor stort oplag, det er
trykt i.
•Datagrundlag
Hvordan indsamles data, specielt m.h.t. turistmæssige temaer. Hvad har
bestemt hvilke services der er taget med, f.eks. restauranter, butikker og
dagtursoperatører? Lokalt handelskammer eller anden brancheorganisation
der har leveret data, eller trediepart ud fra et mere globalt datasæt?
Hvem har bestemt hvilke attraktioner, der skal vises, og kan der siges
noget om de kriterier der har ligget til grund for udvælgelsen?
 Dimensioner/punkter til analyse af
turist- og andre ”oplevelses” kort II
•Grafiske virkemidler og fysisk fremtoning
Hvilke virkemidler er der brugt i forhold til topografiske, trafik,
by- eller oversigtkort i tilsvarende skala? Her tænkes især på
farvelægning, antal og typer af ikoner, om disse er stærkt stiliserede
eller virkelighedstro eller ligefrem karikerede. Det er desuden også af
betydning hvilken kvalitet papir eller pap der er anvendt, især med
hensyn til holdbarhed og vejrbestandighed. Er der evt. tale om en
kombination, f.eks. hvor et eller flere større kortblade foldes ud fra
en bog eller et hæfte?

•Anvendelse
Hvem vides at bruge eller have brugt det? Nås Målgruppen/grupperne?
Hvor stor blev udbredelsen, og har kortet eventuelt fået andre
anvendelser end hvad det oprindelig var tiltænkt (f.eks. som dekoration
i stedet for navigation)?
 Møns Klint
kortet
Udgivet 1947
Udfoldet 50 * 70 cm
Inkl. hæfte med
Klintholms historie,
Liselunds historie,
klintens geologi etc.
Oplysninger om hoteller,
restauranter, badehotel
m.v.
Møn-kortets
detaljer
Mønkortet georefereret v.h.a.
vejmidtevektor-lag
Georefereret af cand.scient. Lasse
stand
Christensen; Geografisk Inst. KU 2009
I forbindelse med udarbejdelse af
specialet: OSL dating of dune ridges on
Fanø, a barrier island in the Danish
52,5 x 48 cm

Wadden Sea.
Mål i udfoldet
Udsnit Sønderho
Udsnit
Sommerhuse og hoteller
 Optælling af
sommerhuse og
hoteller
Del - område Sommerhuse , Hotel ler ,
antal a ntal

Fanø 99 10
Vesterhavs-
bad
Nyby 24 0
Rindby Stand 86 0
Nord

Rindby 116 1
Strand Syd

Uden for 10 0
områderne

I alt 335 11
4cm kort ca. samme periode
 Sammenfatning af den kritiske analyse
Geografisk udsnit : Fanø, ca. 8 km V-Ø, 15 km N-S. Målestoksforholdet for
oversigtskortet er ca. 1: 40.000, for kortet over sommerhusområdet ca. 1:
8.500, vist på Figur 7, og for bykortene ca. 1:4.000. Grundlaget er
formodentlig målebordsblade (de normale topografiske kort i 1:20.000)
suppleret med vejkort, måske stillet til rådighed af sognerådene eller
grundejerforeningerne Verificeret ved overlagsanalyse i GIS.

Kommunikation, afsender-modtager: Kortet er udgivet af med tilskud af Esbjerg-Fanø

Turistforening og Sønderho Turistforening, men må være blevet til på initiativ af kort-
forlaget, RoMax Kartografi, der har vist sig at at være identisk med ejeren Robert
Iversen. Køberne er nok i stor grad sommerhusejere og –gæster, i mindre grad
hotelgæster og lokale beboere. De forklarende tekster på selve kortet er skrevet på både
dansk, engelsk og fransk

Distribution og tilgængelighed: Kortet angives i det ledsagende hæfte at være trykt i

5000 eks. på dansk. og 1000 på engelsk hvilket må siges at være ret optimistisk. Der
foreligger ikke noget om en fransksproget version, ligesom det ikke vides, hvem der har
oversat hæftet med de beskrivende tekster til engelsk – og vi har desværre ikke kunnet
finde en engelsksproget udgave. Kortet må tænkes at være solgt på turistkontoret i Esbjerg
og fra boghandlerbutikkerne i Nordby og Fanø Vesterhavsbad, eventuelt per postordre.
 Sammenfatning forts.
Datagrundlag: Her har korttegneren tydeligvis selv været ude og rekognoscere i felten,
at dømme efter detaljeringsgraden på de landskabselementer der ses på kortet. Han har
desuden haft en række informanter, således opgives følgende personer at have ydet
bistand ved kortets udarbejdelse (hæftet side 2): Hr. forretningsfører Paul Schau, Esbjerg;
hr. erhvervschef Eigil Rasmussen, Esbjerg; Hr. Fabrikant N.M. Kromann, Esbjerg; Hr.
Boghandler Henry Christensen, Nordby; Hr. Direktør Olaf Lassen, Fanø Vesterhavsbad;
Hr. Plantør C. Nielsen, Fanø Klitplantage, og Hr. Bagermester N. S. A. Engsted,
Sønderho. Altså, en lang række af folk, der ud fra deres forskellige tilhørsforhold må
forventes at kunne bidrage med nyttig information om stednavne og seværdigheder på
Fanø.
De indtegnede ejendommes beliggenhed er som anført ovenfor meget præcist
registreret, og de forskelle som ses i tegningerne af de enkelte huse tyder på, at
korttegneren har taget noter eller tegnet skitser af dem.

Grafiske virkemidler og fysisk fremtoning: Det umiddelbare indtryk er kortet er ret

overvældende, takket være den massiv brug af farver, der tilstræber at ligne virkelighedens
arealer (blåt vand, gult sand, lyngfarvet hede) og udstrakt brug af små piktogrammer for
huse og træer. Der er desuden indsat tegninger med rent illustrativt, kommenternede formål.
Ikke professional kartograf, tegner næppe skolet i grafisk kommunikation.
 Sammenfatning forts.
Anvendelse: Kortet vides at hænge rundt om i en del private hjem og sommerhuse på
Fanø. Målgruppen må på denne måde siges at være nået. Om kortet har været brugt af
hotel- og campinggæster til at planlægge ferier på Fanø og til at orientere sig under
opholdet, kan vi kun gisne om. Der er desuden i 1992 lavet et genoptryk i mindre oplag ved
arkitekt Jørgen Engel, Nordby, igen til glæde for lokale folk og sommerhusejere, nu
udelukkende til dekorationsbrug eftersom anvendeligheden til orientering i turistlandskabet
på det tidspunkt har været tæt på nul.

Konkluderende : Ud over det indhold, der lever op til den formelle titel
”Turistkort Fanø” rummer kortet også en underliggende information om en
ændring i destinationens type og gæsternes profil. Kortets og hæftets
informationer må siges at bekræfte den viden som vi kan sammenstille om
Fanø’s situation som turistdestination i året 1948. De traditionelle bade-
og kurhoteller kæmpede mod en generelt faldende interesse, og var på
Fanø særligt hårdt ramt af ødelæggelserne under den tyske besættelse,
trods fraværet af direkte krigshandlinger. Udviklingen, hvor sommerhuse
løbende erstatter ferie/bade-hotellerne som den foretrukne
overnatningsform, fortsætter efter besættelsestidens lammelse af
turismeaktiviteterne.
 Aktuelle former for
”turistkort”
VisitDenmarks database GuideDanmark, Google Maps applikation:
http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/turist/kort/kort/danmarkskort.htm

Historisk Atlas: http://historiskatlas.dk/rømø

Central redaktion, bidrag fra lokale, regionale museer m.m.

Frivilligt bidraget information, virtuel byvandring:

http://www.mitfanoe.dk/Fanoe%20historie/BYER/BYER.HTM

”Community mapping” – social, lokal kortlægning ?! Se f.eks. Perkins,

Chris (2007): Community Mapping. The Cartographic Journal, vol. 44, nr. 2,
siderne 127-137.
POI’er og ruter, stiforløb til nationalparksprojekt:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=108251539888895170074.00047eb128d78e52f8974&t=h&z=9

Leg og skattejagt: Geocaching.dk og geocaching.com

 Any Questions?

Ordomsejling fra Dirk Schächter, tysk designer: typomaps