Welcome to Scribd, the world's digital library. Read, publish, and share books and documents. See more
Download
Standard view
Full view
of .
Look up keyword
Like this
1Activity
0 of .
Results for:
No results containing your search query
P. 1
Den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi

Den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi

Ratings: (0)|Views: 52|Likes:
Published by SORTE FANE BLOG
Den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi
Den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi

More info:

Categories:Topics, Art & Design
Published by: SORTE FANE BLOG on Nov 13, 2010
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as DOCX, PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

11/13/2010

pdf

text

original

 
Den systemiske diskurs og anarkistisk psykologi
 Af Michael Ulrich
 
Fo
rfatteren f 
o
rsøger her at f 
o
rmulere et udkast til en "anarkistisk psyk
o
l
o
gi". Teksten består af t
o
 dele. Den første er en
synopsis
-
o
g dermed kun et eksamens
o
plæg - i faget
Socialpsykologisk baserede teorier om intervention,
hv
o
r anarkistisk psyk
o
l
o
gi præsenteres f 
o
rh
o
ldt til systemisktænkning. Den anden del er en
uddybning
af syn
o
psen i n
o
tef 
o
rm. Anarkistisk psyk
o
l
o
gi eksisterer på nuværende tidspunkt kun s
o
m skitse
o
g er således under udvikling.
 
Synopsis:
 1. Indledning
 
I
dette fag har det været muligt f 
o
r mig at k
o
mbinere
o
pgaveskrivning
o
g eksaminati
o
n med mit egette
o
retiske arbejde, der går under navnet anarkistisk psyk
o
l
o
gi. Jeg vil ikke bruge den begrænsedespalteplads til en redegørelse f 
o
r denne retning, men derim
o
d lade den fremtræde i praksis; nemlig idiskussi
o
n med dele af den systemiske te
o
ri
o
g terapi. Derved vil der tegnes et
o
mrids af anarkistiskpsyk
o
l
o
gi, s
o
m kan danne grundlag f 
o
r en uddybende diskussi
o
n ved eksaminati
o
nen.Syn
o
psen vilsåledes
o
pridse diskussi
o
nspunkter af dele af den systemiske diskurs på et erkendelseste
o
retiskgrundlag med klar f 
o
rbindelse til den terapeutiske praksis.
 
Dette perspektiv er præget af ønsket
o
m at tage te
o
ri alv
o
rligt, idet te
o
rier 
o
g f 
o
restillinger - bevidstes
o
m ubevidste - har en afgørende betydning f 
o
r praksis. Te
o
rier må derf 
o
r være gennemarbejdede
o
g deres fundamenter (det erkendelseste
o
retiske grundlag) må ligeledes være til genstand f 
o
r kritik
o
g diskussi
o
n.
 
Et interessant aspekt ved dele af den systemiske te
o
ri er, at der ligger en helhedstænkning til grund.Her tænker jeg på det, at man i f 
o
rsøget på f 
o
rståelse af mennesket ser på dets bi
o
l
o
giske rødder;ikke s
o
m bi
o
l
o
gisk redukti
o
nisme, men derim
o
d s
o
m en undersøgelse af hvilke principper, der danner grundlaget f 
o
r v
o
res eksistens
o
g erkendelse. Disse principper f 
o
rsøges så integreret meden mere psyk
o
l
o
gisk tilgang. Dette betragter jeg s
o
m en klar styrke, da en k
o
nsekvens kan væreundgåelsen af den klassiske ånd-natur-splittelse.Efters
o
m den systemiske tænkning er blevet udviklet gennem mange år, bliver det gradvistvanskeligere at betragte den s
o
m et samlet hele. Heraf begrænser 
o
pgavens diskussi
o
n signaturligt til de f 
o
rfattere der behandles i
o
pgaven
o
g til de principper der trækkes frem.
Fo
rh
o
lder man sig kritisk til
o
pgaven, må man derf 
o
r tage udgangspunkt i denne præmis. Herved skulle detvære muligt at have et fælles grundlag at f 
o
rh
o
lde sig til
o
g diskutere ud fra.
 
 
2
. Problemformulering
F
ølgende spørgsmål vil blive diskuteret
o
g danne det strukturelle grundlag f 
o
r syn
o
psen:
 
1
. Hv
o
rdan er det bi
o
l
o
gisk-fil
o
s
o
fiske erkendelseste
o
retiske grundlag f 
o
r systemisk tænkning
o
ghv
o
rdan er f 
o
rbindelsen mellem dette
o
g dele af den systemiske terapis praksis?2. Hv
o
rdan er f 
o
rh
o
ldet mellem den systemiske diskurs
o
g ide
o
l
o
gi?
3
. Den systemiske diskurs¶ erkendelsesteoretiske grundlag
 
Jeg vælger at bruge Bates
o
n, samt Maturana
o
g Varela, der alle tager deres erkendelseste
o
retiskeudgangspunkt i bi
o
l
o
giske studier. Dernæst vil sammenk
o
blingen af dette bi
o
l
o
giske
u
dgangsp
u
nkt 
 
o
g psyk
o
l
o
gi blive diskuteret.
3
.1 Det biologiske
Jeg vil nu k
o
rt sammenfatte principperne i det bi
o
l
o
giske aspekt.
 
Maturana
o
g Varela (
1987
) betragter mennesket
o
g andre levende
o
rganismer s
o
m aut
o
n
o
me
o
rganiserede væsner (det aut
o
p
o
ietiske), der effektivt handler i rekursive k
oo
rdinerede interakti
o
ner med andre levende væsner 
o
g
o
mverden i det hele taget.
 
V
o
res muligheder f 
o
r at handle adækvat i f 
o
rh
o
ld til givne intenti
o
ner skyldes v
o
res evne til atinteragere effektivt. Det vil sige, at man er i stand til at k
oo
rdinere tidligere erfaringer med ensens
o
m
o
t
o
risk cyklisk interakti
o
n med
o
mgivelserne. Heraf k
o
mmer, at
viden
defineres s
o
m
effektiv handlen
.
 
V
o
res f 
o
rskellige sansemæssige m
o
daliteter giver - via de cellulære strukturer - den nødvendigefeedback til at kunne agere i verden. Denne eksterne realitet erfares ikke direkte, men gennem desansemæssige strukturer 
o
g diverse k
o
mpensati
o
ns-
o
g f 
o
renklingsstrategier. Således handler viikke i verden, men i v
o
res bi
o
l
o
giske
o
g psyk
o
s
o
ciale rekursive bearbejdninger af den. Med andre
o
rd lever vi ikke i en
o
bjektiv verden, men i v
o
res egne indre is
o
lerede strukturer.
 
K
o
nsekvenserne
o
g Maturana & Varelas h
o
vedteser kan
o
psummeres i følgende af 
o
rismer: ´Al gøren er viden,
o
g al viden er gøren.´´Alt, hvad der siges, siges af n
o
gen.´ (Maturana & Varela
1987
, p.43)
 
Jeg vil nu
o
ptrække h
o
vedlinierne ved den
biologiske del 
af Bates
o
n.
 
Bates
o
n (
198
4
o
g i Ølgård
1986
) går fra det Newt
o
nske paradigme (masse, rumlig udstrækning
o
.s.v.) til k
o
mmunikati
o
nste
o
riens
o
g sit eget - nemlig det k
o
mmunikative paradigme - hv
o
r alt kanbetragtes s
o
m inf 
o
rmati
o
ner, budskaber eller aggregater af det. Ligeledes bliver den traditi
o
nellelineære kausalitets f 
o
rståelse erstattet med en cirkulær.
 
Bates
o
n bruger begrebet
det emiske aspekt 
(at udsende), hv
o
rmed han mener, at man ikke skalbeskæftige sig med tingene i sig selv, men derim
o
d det de siger 
o
s i f 
o
rm af budskaber. Altingssubstans bliver irrelevant, da alt må betragtes s
o
m k
o
mmunikati
o
n. Vil vi f 
o
rstå levende væsnersadfærd, skal vi
o
pfatte dem k
o
mmunikat
o
risk
o
g få fat i de relevante budskaber (inf 
o
rmati
o
ner), der eksisterer i
komm
u
nikationskredsløbet 
, i hvilket vi s
o
m m
o
dtagere (afk
o
dere)
o
gså selv er en del af.
 
Budskaber eller inf 
o
rmati
o
n defineres s
o
m
en forskel, der gør en forskel 
.Disse principper er gældende fra det mindste cellulære niveau til st
o
re s
o
ciale k
o
ntekster.S
o
m menneske befinder vi
o
s i en verden - et sammenhængende system - af inf 
o
rmati
o
n
o
gmetainf 
o
rmati
o
n, samt k
o
ntekst, k
o
ntekstmarkører 
o
g metak
o
ntekst.
Fo
r at kunne handle relevantmå man f 
o
rstå de f 
o
rskellige budskaber der udsendes k
o
rrekt ved at aflæse de givnek
o
ntekstmarkører, samt have den rette f 
o
rståelse f 
o
r diverse metak
o
ntekster. Dette kan værevanskeligt, da k
o
mmunikati
o
n kan f 
o
rek
o
mme på flere niveauer samtidigt
o
g desuden værem
o
dstridende.
I
ndlæring sker ved erfaring med k
o
mmunikati
o
n i k
o
ntekst.Såvel Bates
o
n s
o
m Maturana
o
g Varela inddrager ev
o
luti
o
nste
o
rier s
o
m en vigtigt del af derestænkning. De lægger begge vægt på den ev
o
luti
o
nære sammenhæng mellem miljø
o
g
o
rganisme,samt at disse skal betragtes s
o
m en enhed: mennesket skal derf 
o
r f 
o
rstås s
o
m en
o
rganisme-i-sin-
o
mverden (Bates
o
n), der eksisterer i en f 
o
rtsat pr 
o
cessuel strukturel k
o
bling (Maturana
o
g Varela)på cirkulært virkningsgrundlag, hvis middel er adapti
o
n
o
g mål er 
o
verlevelse. Dette er detgrundlæggende princip f 
o
r al liv (liv i meget bred f 
o
rståelse)
o
g er derf 
o
o
gså et udgangspunkt iarbejdet med f 
o
rståelsen af mennesket
o
g dets interakti
o
ner med
o
mverden.De net
o
p gennemgåede principper har klare lighedspunkter med anarkistisk psyk
o
l
o
gi, der net
o
p
o
gså bestemmer mennesket s
o
m værende strukturelt defineret
o
g betinget i en k
o
nstantinteragerende
o
g recipr 
o
k cirkulær virkningskæde med
o
mgivelserne på alle niveauer.Sammenhængen fremtræder 
o
gså, når man betragter individerne s
o
m aut
o
n
o
me eller aut
o
p
o
ietiskeindenf 
o
o
g afhængige af de givne strukturer. Dette individuelle mulighedsrum, altså aut
o
n
o
mieneller aut
o
p
o
iesen, vil anarkistisk psyk
o
l
o
gi benævne s
o
m det menneskelige individs subjektivitet.Den udledte epist
o
m
o
l
o
gi giver 
o
s følgende retningslinier: den eksterne realitet kan ikke erkendes,

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->