You are on page 1of 7

TUSE NÆS KUNSTHÅNDVÆRK & GALLERI 2011

Tuse Næs Kunsthåndværk åbner en ny udstilling lørdag den 8. januar 2011. Udstillingen er
af de til stedet tilknyttede kunsthåndværkere og kunstnere, der har sammensat en udstilling,
hvor deres forskellige kunstarter kommer til udtryk i spændende møder:

Pilen møder maleriet, glas møder tekstil eller keramiske knapper snakker til strik mens
tegningerne ser frem til foråret og jordfarverne igen. Der er noget spændende på færde i
møderne i det ny års åbningsudstilling.

Kunsthåndværkerne og kunstnere der udstiller er: Lone Haenschke med pileflet, Anne-
Mette Høyer med filtede sjaler, beklædning og accessories, Helle Høyer med keramik, Lis
Høiby med glas, Merete Egede med strik, Alice Guldberg Faber med tegninger og
Susanne Wex med malerier.

Udstillingen åbner med fernisering den 8.01.2011 kl. 14 - 16 hvor alle udstillerne er til stede
og til rådighed for evt. spørgsmål angående deres udstillede værker.
Udstillingen varer til 18.02.2011. Åben torsdag-søndag 11-17.
Udstillerne er:

Navn: Lone Haenschke

Har arbejdet med pileflet i de sidste 15 år. Holder af materialer fra naturen. Pilen høstes i
januar og februar. Så sorteres den hvorefter den stilles til tørre og først derefter kan tages i
brug til pilefletning. Lone Haenschke følger med i hele processen for pilen har sit eget udtryk
som hun forsøger at sætte sit præg på. Fra begyndelsen har hun flettet brugs-kurve fx
indkøbskurve eller tasker, bakker, brændekurve m.m. Kun sjældent er der andre materialer
end naturmaterialer i hendes kurve. Det er det naturlige og forgængelige der inspirerer Lone
Haenschke. Har deltaget i Sommermarked i Tuse Næs Kunsthåndværk i 2010 og Pilefestival
Moesgaard ved Århus ligeledes i 2010.Kontakt: E-mail: loha-pil@ofir.dk
Lærkevang 2, 4300 Holbæk.

1
Navn: Merete Egede

Merete Egede fra Hørve designer strikvarer under navnet ME Design. Hun er repræsenteret i
mange kunsthåndværkersammenhænge, hvor hendes strikkede ting har stor bevågenhed
vedr. design, udførelse og farvesammensætning. Merete Egede har sit designstudie i Hørve,
hvor strikkemaskinen arbejder nat og dag efter at være blevet programmeret med Meretes
moderne strikkemodeller. Siden kommer så det store monteringsarbejde, som for en stor dels
vedkommende er rent håndarbejde. Merete Egede pynter ofte på modellerne med bånd,
knapper og andre effekter. Som noget nyt er Merete også begyndt at designe smykker, der
passer til den enkelte strikmodel. Merete Egede er medlem af kunsthåndværkergruppen
Netmaskerne, som har oplevet den store ære, det er at komme gennem nåleøjet til den
censurerede særudstilling på Amalienborgmuseet i anledning af Dronning Margrethe
den 2.s runde fødselsdag i april 2010. Er med i Odsherreds kunstdage i Pinsen og en
udstilling på Koldinghus: Empire kjoler. Har igennem tiden haft udstillinger på biblioteker
og i kommuner. Udstiller fast i Tuse Næs Kunsthåndværk.

Kontakt:

M.E. Design
Merete Egede
medesign@email.dk
Tlf.: 5964 0067
Hørve Kirkevej 1A, 4534 Hørve

2
Navn: Helle Høyer

Helle Høyer er keramiker. Hun har værksted og hendes keramiske værker sælges dels fra
Tuse Næs Kunsthåndværk, hvor hun er fast udstiller, men hun findes også i andre gallerier
og butikker. Hendes keramiske verden kan beses på hendes hjemmeside, hvor et righoldigt
udvalg af hendes arbejder vises. Hendes udstillingsaktivitet for 2011 er stor og giver
mulighed for interesserede at opleve hendes arbejder diverse steder i årets løb. Stentøj, i pose
og sæk, raku, fantasifulde figurer og skulpturer, keramik inspireret af havet og fantasien:
havfruer, skaller, søstjerner, smykker og småtterier, som hun kalder sine små minikeramiske
arbejder. Keramik i raku og stentøj. Skulpturelle vaser, relieffer, troldmænd, halssmykker
samt meget mere fra hendes værksted.

Kontakt:

Gl. Ringstedvej 76, 4300 Holbæk


Tlf. 5943 8116 – 2991 5543
helleh-keramik@hotmail.com
www.helleh-keramik.dk

3
Navn: Susanne Wex

Susanne Wex maler overvejende med akryl på lærred, men på denne udstilling udfordrer hun
lærredet med andre materialer f.eks. strik og pil. Det giver en spændende struktur og giver liv
til billederne på en ny måde.

Hendes inspiration henter hun i naturen. De evigt skiftende årstider og farver giver
stemninger til billederne. Naturen kan ofte genkendes i billederne i mødet med et abstrakt
udtryk.

De blå farver er de mest gennemgående i hendes billeder. Blå som himlen og havet og det
utal af nuancer det blå kan have. For hende symboliserer det blå tro og følelser og det er
elementer, der optræder i hendes billeder.

Hun udtrykker sig gennem farven, formen og bevægelsen i billedet. Hun arbejder hurtigt
både med pensel og spartel. Det giver hende mulighed for at skabe de rum, den struktur og
det udtryk hun gerne vil have frem

Hun ønsker at billedet fortæller en historie, som beskueren kan gå på opdagelse i. Måske
skaber mødet med iagttageren nye historier.

Hun udstiller sine billeder bl.a. i kunstforeninger og gallerier. Hun har faste udstillinger i
Tuse Næs Kunsthåndværk og hendes eget galleri Det Blå Atelier.

Hun deltager hvert år i Odsherreds Kunstdage i pinsen med udstilling i Det Blå Atelier.

Kontakt: Susanne Wex

Det Blå Atelier


Stenstrupvej 15 A
4573 Højby
Tlf.: 5930 2601
Mobil: 2860 0371E-mail: s.wex@mail.dk
www.susanne-wex.dk

4
Navn: Alice Guldberg Faber

Tegner. Har tegnet hele sit liv. Tegn på liv, tegn på tegn, tegninger. Hver dag sit tegn.
Vi omgiver os med tegn, orienterer os via tegn, er tegn, er en del af tegnene.

I sine billeder, sine tegninger og collager fortolker hun hvad hun ser og er omgivet af. Hun
føjer ting sammen fra forskellige perioder og forskellige stedet. Fra barn til voksen.
Fra fortid til nutid. Det kalder hun sine fortegn - tegn fra fortiden, som er erindringer om
levet liv og vores baggrund og historie. Og hvor historien kan gå langt tilbage. Vi er i slægt
med hulemaleriernes beboere.

Hendes tegn er gerne i farver og lys - og med sit bosted på Tuse Næs er hun tæt på naturens
lys ud over vandet, hvor det er livgivende at se, lytte og opdage, at der hver dag opstår nye tegn.
Hun ser ud og ind, frem og tilbage i fortid og nutid og fanger oplevelser af tiden i sine tegninger.
Den korte version er: Hver dag sit TEGN.

Kontakt: Alice Faber - tegner


Udsmykningsopgave på "I Mikroskopet", musik- og udstillingssted i København i 1970.
Medlem af Røde Mor kunstnerkollektiv 1970-73, deltaget i udstillingsvirksomhed i Danmark
med linoleumssnit. Instruktør på dokumentarfilm: Fantasidage 1986.
Udstilling i HK's lokaler i Kalundborg i 1992.
Udstillet tegninger i Holbæk administrationscenter 1995 i forbindelse med temaet
"Kvinder mod år 2000".
Udstillet i 2010 i Tuse Næs Kunsthåndværk med udstillingen TEGN.
Medlem af Tegnerne af 1919. Hjemmeside: www.foreningen-tegnerne.dk
Aurora
Kastrupvej 31, 4300 Holbæk

2874 1636 / 5946 1636


E-mail: alicegfaber@gmail.com
http://www.faberflugt.dk

5
Navn: Anne-Mette Høyer

Hun er filter og arbejder mest med fin merinould på forskellige silkestoffer som silkeciffon
og silkeponge, på forskellige silkefibre og på bomuldsgaze. Desuden arbejder hun med
shiborifarvning og tekstiltryk. Produkterne er især beklædning, sjaler og forskellige former
for smykker. Om sommeren filtes også lidt med råuld, som f.eks. bliver til siddehynder
og ”skind”.

Mens hun filter, får hun hele tiden nye ideer og ændrer ofte på den oprindelige idé. Hun føler
at hun næsten ikke kan følge med. Hun beslutter ofte på forhånd, hvad hun vil lave og med
hvilke materialer. Men tit kommer der overraskelser undervejs. Uld er et meget levende
materiale og går af og til sine egne veje. Til stor begejstring og inspiration for kunstneren.
Hun filter sjældent to ens produkter, så hvert stykke beklædning eller tørklæde vil være
særligt.

Anne-Mette Høyer farver rigtig mange af sine produkter. Det er med til at give dem deres helt
eget særpræg. Enten farver hun silkestoffer, silkefibre, bomuldsgaze og uld inden hun filter,
så farven på de forskellige materialer matcher hinanden. Men ligeså tit farver hun færdigfiltede
produkter.

I sommeren 2010 udkom bogen: "Filtefantasier". Om filt, kultur og udtryk på forlaget Fiber
Feber, hvor flere af Anne-Mette Høyers produkter er udvalgt til at være med.
Bogen kan købes i Tuse Næs Kunsthåndværk eller hos filteren.

Hun bor på en dejlig gård i Sejerøbugten med en stor nyistandsat butik i forbindelse med
hendes værksted. Fra 1. april til 31. august 2011 har hun åben hver søndag fra kl. 11-17.
Dog med enkelte undtagelser, som vil fremgå af hendes hjemmeside. Andre åbningstider
kan ligeledes findes der. Fast udstiller i Tuse Næs Kunsthåndværk.

Tuemosegård
Østervangsvej 1, Overby
4583 Sjællands Odde
Tlf.: 2274 0137
www.ahoyer.dk

6
Navn: Lis Høiby

Lis Høibys kreative rejse har indtil videre ført hende gennem en fantastisk variation af udtryk
ved hjælp af forskellige materialer og kunstmedier.

Siden starten på hendes uddannelse på den Kongelige Porcelænsfabrik har hun beskæftiget
med akryl, akvarel og olie maling, masker i ler og papir, skulpturer, keramik, pileflet og glas.

For nogle år siden blev hun fanget af en ny udtryksmåde, nemlig glassets. I hendes hænder er
det et fantastisk materiale. Hun laver glas, fade og smykker, både i glas og halvædelsten.

Hun har udstillet og undervist forskellige steder og har drevet værksted og butik i Odsherred
igennem de sidste femten år.

Hendes ting kan ses og købes i Illums Bolighus i København og hos Tuse Næs Kunsthåndværk.

lishoiby@hotmail.com
Tlf.: 5930 3617/ 2984 5923
http://www.lishoibykunsthandvaerk.dk

Tuse Næs Kunsthåndværk, Uglerupvej 31, 4300 Holbæk - 5946 1623


kontakt@tusenaes-kunsthaandvaerk.dk
www.tusenaes-kunsthaandvaerk.dk

You might also like