Jamen man siger jo…

Fup og fakta omkring hundens helbred. Der er mange hårdnakkede myter om hunde.
Denne artikel handler om en del af de almindeligste myter, man hører om hundes
helbred.
Af Gitte Albæk Bielefeldt og dyrlæge Pernille Jørgensen

Man kan mærke på snuden om hunden har feber…

Nej det kan man ikke!
Det er en hårdnakket overtro. Det er ikke blevet bedre af, at Shubidua i sangen Vuffelivov
synger:
”Og forrest sidder snuden
og når man rører ved den,
kan man mærke om den sku’ ha’ feber.”
Shubidua udsendte i foråret 2010 en officiel undskyldning gennem pressen for denne
påstand, som i årevis har været en plage for danske dyrlæger.
Den eneste måde, at måle hundes temperatur på, er at stikke et termometer op bagi.
En hunds normaltemperatur ligger mellem 37,5 – 39 grader.

Hunde kan dø af at spise chokolade…

Ja, det kan de faktisk.
Det kommer dog meget an på, hvor meget kakaoindhold der er i chokoladen. Chokolade
indeholder stoffet theobromine og det er det, der er farligt for hundene. Theobromine kan
udløse epileptiske anfald hos hunde, der har anlæg for dette. Stoffet kan også medføre ma-
ve-tarmproblemer med blødninger, regulære forgiftninger og uregelmæssig hjerterytme. I
værste fald, kan hunden dø af det.
Lys chokolade er ikke særlig farlig. Mørk chokolade er betydelig værre. Hvor meget der
skal til for at gøre hunden syg, afhænger helt af hundens størrelse, kakaoindholdet og
mængden hunden har indtaget.
Theobromine er 14 - 20 timer om at blive udskilt af kroppen. Stoffet udskilles gennem
leveren. Har hunden spist en større mængde chokolade, bør man straks kontakte dyrlægen.
Det produkt man kan købe i butikkerne under navnet hundechokolade, er aldeles ufarligt.
Det indeholder ingen kakao.

Hunde kan dø af at drikke kølervæske (ethylglykol)…

Ja, det kan de.
Hunde elsker kølervæske, fordi det smager sødt. Der skal ikke særlig store mængder til at
slå en hund ihjel. Hælder man kølervæske på sin bil, sker det ofte, at man spilder eller hæl-
der lidt ved siden af. Hunden kan drikke denne væske, men den kan også træde i det og få
poterne smurt ind og efterfølgende slikke væsken af. Symptomer på forgiftning er f. eks.
svimmelhed, hjertebanken, kramper og opkast. I værste fald får hunden nyresvigt.
I 1985 var der en stor skandale med nogle østrigske vinbønder, der tilsatte deres hvidvin
kølervæske for at gøre vinen fyldigere og sødere. Det var kun ganske små mængder, der var
tale om, men sundt var det ikke...

Menneskemedicin og hunde
Hvis hunden har ondt, giver man den ofte bare lidt af det menneskemedicin, der står i
skabet!
Bemærk: Øverst listen over forgiftninger hos hunde står menneskemedicin.
Det er især tabletter med iboprofen (ipren, ibometin o.lign.) som det virksomme stof, der er
synderen. Iboprofen medfører bl. a kvalme, diarre og opkastninger.
Tabletter med paracetamol (f. eks. panodil) kan give leverskader m.m.
Tabletter med acetylsalisylsyre (f. eks. albyl, magnyl og codymagnyl) er de mindst farlige,
men bør kun bruges i samråd med dyrlægen.
De hyppigste symptomer på medicinforgiftning er: irritation af mavetarmkanal (diarre og
opkast) og i værre tilfælde nyreskader, koma og død.
Hunde er IKKE små mennesker med pels på og medicinering bør kun ske i samråd med
egen dyrlæge eller vagthavende dyrlæge!

Hvidløg i maden holder lopper, orm og flåter væk…

Hvidløg har tradition for at være godt for snart sagt alt og mange mennesker tilsætter
hvidløg til hundens mad.
Hvidløg kan have en mild skræmmende effekt, hvis der er tale om lav risiko for loppean-
greb.
Hvidløg bekæmper og beskytter ikke mod lopper, flåter eller orm!!
 Man kan altså ikke bruge hvidløg som forebyggelse og beskyttelse mod utøj. Til gengæld
indeholder hvidløg stoffer, der kan medføre pludselig blodmangel. Hunde kan ikke tåle løg
og hvidløg i større mængder.

Hunde spiser græs for at kaste op eller fordi de mangler noget i kosten…
Der er flere årsager til at hunde spiser græs.
Det kan være for at fremkalde opkastning, fordi de har spist noget ufordøjeligt. Hvis de
spiser græs for at brække sig, kan man ofte se, at de spiser store grove græsser.
Mange hunde elsker imidlertid bare smagen af græs og i det tilfælde, spiser de som regel
nyspiret, friskt græs og ofte kun spidserne af græsset. De spiser altså bare for fornøjelsens
skyld.
Frisk græs er ikke farligt, men man skal være opmærksom på at fugtigt, afklippet græs kan
gære og hvis hunden spiser dette kan det give alvorlige følger.
Hvis du gør en stor sag ud af det, når din hund spiser græs, finder den hurtigt ud af, at det er
en god måde at få opmærksomhed på, og så vil den bare spise endnu mere for at få mere
opmærksomhed. Det er derfor bedst at lade det gå ubemærket hen.
Nogle hunde kan også finde på, at spise græs som ”overspringshandling” eller ”tom-
gangshandling”. Det ser man ret ofte i f.eks. feltsøg. Hunden er forvirret eller gider ikke
øvelsen og giver sig i stedet til at spise græs.
Der er i øvrigt en risiko ved græsspisning: Snegle kan optage larver fra hjerteorm, når de
spiser afføring fra hunde, ræve eller grævlinger. Hunde kan smittes med hjerteorm, fordi
der kan sidde små snegle på det græs de spiser.

Hunde der spiser afføring mangler noget i kosten…

Det er ikke rigtigt.
At hunde spiser deres egen afføring, er ikke så farligt. Det er værre når de spiser andre
hundes eller andre dyrs afføring, fordi dette indebærer smitterisiko.
Der er flere mulige forklaringer på koprofagi, som det hedder i fagsprog:
· Nogle mener, at uvanen skyldes at moderen æder hvalpenes afføring i de første
uger af hvalpenes liv. Men det er ikke kun hunhunde, men også hvalpe og han-
hunde, der har problemet
· De studier der er foretaget, tyder ikke på, at hundene æder afføring fordi de mang-
ler noget i kosten. Hunde kan kun registrere mangel på ganske få ting: Mangel på
føde, altså sult. Mangel på væske, altså tørst. Mangel på salt. Mangel på andre ting
såsom kalk, vitaminer etc. kan hunden ikke registrere!
· Nogle mener, at koprofagi kan det skyldes, at diverse næringsstoffer ikke bliver
helt optaget på deres vej gennem fordøjelsessystemet, så hundene så at sige ”gen-
bruger” for at få det fulde udbytte. Det er ikke sandsynligt.
· Det kan simpelthen skyldes sult.
· Eller kedsomhed.
· Eller angst.
· Eller opmærksomhedssøgende adfærd (negativ opmærksomhed er bedre en slet
ingen).
· Kedsomhed kan få hunde til at spise afføring.
· Måske er årsagen slet og ret, at hunde er rovdyr og affaldsædere.
Der findes altså ikke nogen entydig forklaring på fænomenet.
Der er ingen tvivl om, at det er en ulækker vane. Man ser ofte, at hvalpe spiser egen eller
andres afføring. Heldigvis vokser de som regel fra det igen.
Hvis hunden spiser egen afføring, findes der midler man kan tilsætte maden, så afføringen
bliver mindre tiltrækkende for hunden.
Generelt bør man bare sørge for, at hunden ikke får lejlighed til at æde afføring.

Hunde kan smitte mennesker med alle mulige sygdomme…

Nej !
De er kun ganske få ting, der kan smitte fra hund til menneske blandt andet: lopper, orm og
rabies. Desuden kan visse colibakterier overføres fra hunde til mennesker.
Der er altså ingen grund til hysteri.
Hundespyt er der forsket en hel del i. Det har vist sig at hundespyt har visse bakteriedræ-
bende egenskaber. Sammenligner man menneskebid og hundebid, er infektionsfaren nogen-
lunde lige stor.
Hundetungen bruges både som spiseredskab og som toiletpapir. Det er derfor forståeligt,
at ikke alle bryder sig om, at blive slikket af en hund, men det er ikke farligt.

Blandingshunde har bedre helbred end racehunde…

Der er til dels rigtigt.
Med stambogsførte hunde kender man begge forfædrene og den seriøse avler ved også
meget om arvelige sygdomme indenfor racen og forsøger at undgå dem.
Ofte kender man kun moderen til blandingshunden. Blandinger arver (ligesom racehunde)
dispositioner for sygdomme fra begge forfædre. Blandinger kan sagtens have HD, hjerte-
sygdomme, allergi m.m. Ofte bliver hofteledsdysplasi eller andre ledsygdomme ikke kon-
stateret ved blandingshunde, ganske simpelt fordi de ikke bliver rutinemæssigt røntgenfo-
tograferet i samme omfang som stambogsførte hunde.
Man taler somme tider om begrebet hybrid-sundhed og tilsyneladende er der noget om
snakken. Ifølge flere videnskabelige undersøgelser lever blandingshunde længere end race-
hunde. Måske er en af forklaringerne, at blandingshunde ikke er så ekstreme i eksteriøret
som visse racehunde (korte snuder m.m.). Mange stambogsførte hunderacer er beviseligt
disponeret for bestemte arvelige sygdomme såsom kræft, hjertesygdomme, epilepsi m.m.
Hvis begge forældre er disponeret, er der naturligvis en betydelig større risiko for sygdom,
end hvis det kun er den ene forælder, der bærer genet. Det gælder også for blandingshunde.

Jamen, den har jo ikke ondt…

Hunde går ikke rundt og siger av eller piber fordi de har smerter. Det gør mennesker med
hovedpine eller kroniske smerter jo heller ikke. I dyreverdenen er det tegn på svaghed, at
vise smerter og det kan koste livet. Der er stor forskel på hundes smertetærskel. Små hunde
kan være ret pivede, mens jagthunde og muskelhunde for eksempel ofte er utrolig seje.
Der er kun én måde hvorpå man kan konstatere om en hund har smerte: man sætter hunden
på smertestillende medicin (i samråd med dyrlægen) og ser om det medfører adfærdsæn-
dringer.
Tegn på smerte kan være yderst forskellige:
· Appetitløshed
· Irritabilitet
· Hyperaktivitet (damphund)
· Ændret adfærd, herunder aggression
· Hunden bliver stille og trækker sig tilbage
· Hunden leger ikke så meget
· Hunden vil ikke gå så lange ture

Smerte er meget ofte årsag til problemadfærd og mange adfærdsbehandlere oplever, at

umulige hunde ændrer adfærd, hvis de kommer på smertestillende medicin. Vi mennesker
er også sure og besværlige hvis vi har smerter! Mennesker med kroniske smerter kan for-
tælle, hvor uudholdelig tilværelsen kan være…
Det er almindeligt at man accepterer ændret adfærd hos en gammel hund under dække af,
at den er ved at være gammel. Det at blive gammel, medfører ikke nødvendigvis, at man
bare skal have lov at forfalde. Det er ikke nødvendigt at lide under gigtsmerte eller andre
smerter, når der findes god og skånsom smertestillende medicin til hunde.
Mange har imidlertid den holdning, at ”min hund skal sandelig ikke være på medicin
altid”. Personligt synes jeg det er mere synd, at hunden går rundt og har ondt hele tiden,
eller at den alternativt bliver aflivet! Min egen hund er over 12 år og har de sidste 4 år kon-
stant været på smertestillende medicin på grund af ledsmerter. Hun har en rigtig god livs-
kvalitet på grund af medicinen. Jeg kan ikke se fornuften i, at min hund skal gå rundt og
have konstant ondt og dermed være afskåret fra gåture, leg m.m.

Kiropraktor og hunde
Det er efterhånden meget almindeligt, at hunde får behandling hos kiropraktorer. Hundene
behandles ikke kun for smerter, men også ofte for adfærdsproblemer, som formodes, at
skyldes smerte. Alle og enhver kan kalde sig hundekiropraktor. Det er ikke en beskyttet titel
(human kiropraktor er en regulær uddannelse og titel).
Ifølge Det sidste nummer af Dansk Veterinær Tidsskrift skal hunde, før de behandles af
kiropraktor eller akupunktør, diagnosticeres og henvises af en dyrlæge! Nogle af hundeki-
ropraktorerne mener selv, at kunne stille en diagnose og behandler hunde, der ikke er diag-
nosticerede og henvist af en dyrlæge.
Mange hunde er i tidens løb blevet fejlbehandlet hos hundekiropraktorer. På kortere sigt
har behandlingen måske syntes at virke, men på længere sigt har det kunnet forværre til-
standen. En for hårdhændet behandling hos en kiropraktor, kan blandt andet medføre, at
hunden får udviklet en angst for berøring og efterfølgende kan hunden bide af angst under
håndtering.
Hvis du mener, at din hund har problemer med bevægeapparatet, skal du altså først en tur
omkring dyrlægen og få en grundig smerteudredning. Dyrlægen kan herefter henvise dig til
god hundekiropraktor. Nogle dyrlæger har en efteruddannelse i kiropraktik, fysioterapi eller
akupunktur. Fysioterapi eller massage er i øvrigt en betydelig blidere behandling end kiro-
praktik.

Min hund har DAMP…

De seneste år har der været en voldsom stigning i diagnosticerede tilfælde af ADHD (tid-
ligere kaldet DAMP) hos mennesker.
ADHD er en udviklingsforstyrrelse eller muligvis en genetisk defekt. ADHD er en forkor-
telse for diagnosen: Attention Deficit / Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af
opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet.
Al den fokus på menneskers ADHD har medført, at man nu også taler om DAMP hunde.
Man har diagnosticeret hunde med ADHD. Symptomerne er følgende: stereotyp adfærd
(gør de samme bevægelser om og om igen), ekstrem savlen, fordøjelsesproblemer, store
problemer med fastholdelse (i line, sele eller i bur), høj hjerterytme og hurtigt åndedræt.
Sygdommen er yderst sjælden og kan evt. afhjælpes med medicin. Hvis du alvorligt mener,
at din hund har ADHD bør du søge dyrlæge.

Hvis du er en af dem, der siger, at din hund har DAMP har du nok enten:

· en ung hund
· en understimuleret hund
· en uopdragen hund
· en stresset hund
· en meget aktiv race
· en hund, der har smerter
· En hund der får for lidt ro
· En hund der lider under inkonsekvent eller forkert opdragelse
Mange hunde synes, at være hyperaktive, uopdragne og ulydige - det er simpelt hen fordi
de ofte er det!
Ustyrlige hunde lider meget tit af manglende / inkonsekvent opdragelse, mangel på faste
rammer eller manglende aktivering.
I dag er problemet også ofte, at hunde er overstimulerede. De har lige som visse børn et
ugeskema med diverse forskellige aktiviteter og får ikke nok mulighed for hviletid. Hunde-
ne har simpelt hen ikke lært, at forholde sig i ro eller slappe af. En hund har brug for at
hvile mellem 16 og 18 timer i døgnet.
Måske er problemet, at hunden simpelt hen bare er ung. Hvalpe og unge hunde, kan ikke
fokusere ret længe ad gangen, har kolossale mængder af energi og har ingen eller kun lidt
selvbeherskelse. Selvbeherskelse kan i øvrigt trænes gennem forskellige øvelser.
Nogle hunderacer er desuden ekstremt aktive, specielt som unge. Hunde er generelt ikke
mentalt voksne, før de er ca. 2½ år gamle.