m

DANSK BYCNINCSANALYSE AS

Kolding, den 10.02.2011

Sagsnr. 5-3276 KB/sj

Sophienbergsvej 32, 2960 Rungsted

Vi har den 21.01.2011 modtaget 4 stk. kontaktaftryksplader til undersøgelse for skimmel-
svampe.

Undersøgelsesmetode
Pladerne med V8-dyrkningsmedie analyseres efter 4-6 dages inkubation ved stuetempe
ratur. Den f remkomne vækst analyseres ved mikroskopi.

Af hængigt af antallet af de f remvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vur-

deres skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier)
eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende art/slægt er markeret med fed skrift.

Jf. retningslinierne "Recognition, Evaluation and Control

of Indoor Mold" fra 2008, udqivet
af American Industrial Hygiene Association (AIHA), kan kontaktaftryksplader anvendes til
evaluering af overfladekontaminering i forbindelse med skimmelsvampeproblemer i byg-
ninger og således karakterisere den mikrobiologiske flora iindeklimaet. Der sker med tiden
aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde spore-
forekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan kontaminering af støvet vur-
deres. Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer er således undersøgt ved
h1aelp af kontaktaftryk. Støvets indhold af skimmelsvampe har desuden vist sig at være en
god indikator for personers eksponering for skimmelsvampe. 5om med alle analyser er
viden om biologi og byggeteknrk nødvendig for at kunne vurdere indeklimabelastninger i

bygnrnger.

Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper:

. Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig

inde- og udeluft/husstøv, som kan tilskrives den naturligt forekommende skim-
melsvampeflora i vore omgivelser.
 t&
DANSK BYCNINGSANALYSE AS

. Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske maengder, så-

fremt en bygningskonstruktion er eller har vaeret opf ugtet. Enkelte f ugtskade-
skimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig opfugtning pro-
ducere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner) og kan med saerlig
fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer ibygningen, når de konstate-
res istørre mængder. Disse skimmelsvampe benævnes "særligt biologiskaktive
skimmelsvampe" (SBAS) og er markeret med antal kolonier hvor relevant.

Resultater
SKIMMELSVAMPE Vækst på Dyrkningssvar Vækst på
på overflader MATERIALE SUBSTRAT
KA1 - udtaget fra over- Aspergi I I us versico I o r > 50 Massiv
f ladestøv i vaerelse Chaetomium spp./2
Cladosporium spp.
Fungi imperfecti
Penicillium spp.
Scooularioosis so.
KA2 - udtaget fra over- Aspergi I I us versico Io r > 5 0 Massiv
fladestøv i køkken Botryotrichum sp.
Chaetomium spp./3
Cladosporium spp.
Penicillium spp.
Scopulariopsis sp.
Sterilt mvcelium
KA3 - udtaget fra over- Aspergillus vers ico Io r > 5 0 Massiv
fladestøv i opholdsstue Alternaria sp.
Chaetomium spp./4
Cladosporium spp.
Fungi imperfecti
Penicillium spp.
Scopulariopsis sp.
Stachybot rys c ha rta ru m/2
Sterilt mvcelium
KA4 - udtaget fra over- Aspergi I I us verci co I o r > 50 Massiv
fladestøv i kælder Acnaroillrr< niopr
Botryotrichum sp.
Chaetomium sp./2
Cladosporium spp.
Penicillium spp.
Rhodotorula-gær
Scooularioosis so.
0< ringe< 10, 10< moderat< 50, massiv ) 50. Fremhævet skrift = dominerende.
KA = kontaktaftryk.

Konklusion
Ved analyse af støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på f remsendte
KAl-KA4 kan vi konstatere, at der iindeklimaet, foruden den naturligt forekommende
skimmelsvampef lora, kan konstateres massiv forekomst af sporer f ra fugtskadeskimmel-
svampe - herunder 5BAS.
 DANSK BYCNINC SANALYSE AS
ld4
5åfremt der er tale om risikoområder, potentielt opfuqtede konstruktioner ogleller større
indeklimamæssige problemer etc., anbefaler vi, at der foretages en byggeteknisk besig-
tigelse af lokalerne på stedet for at klarlægge et eventuelt indeklimanrnhlom \/i or oprno
behjaelpelige med en sådan undersøgelse.

Ski m melsva mpef orkla ri nger

Skimmelvaekst opstår på bygningsdele, der er opf ugtede over længere perioder. Opfugt-
ningen iboligen skyldes ofte uhensigtsmæssige boligvaner, men der kan også vaere tale
om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og manqelfuld ventilation. Der
kan f.eks. vaere tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader,
manglende dampspaerre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner - f.eks. iisole-
ringen iflade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv.

Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. BIandt disse er mange ganske
harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være staerkt generende og skabe indeklima-
problemer, når de forekommer iindemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå,
skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampespo-
rer til indeluften.

Der er derf or tale cm principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet

med skimmelsvampene:

Allergi og irritation
Når skimmelsvampeoverf ølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og
-f ragmenter, reagerer de - i mere eller mindre grad -
med de symptomer, vi kender f ra
høfeber (snue, øjnene løber ivand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er dispone-
rede for skimmelsvampeallergi, udsaettes for en stor koncentration af skimmelsporer og
-f ragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer.

Afgasning og svampegift
Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer - såkaldte mVOC'er - der kan
give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmel-
svampe producere gif tige stofter - mycotoxiner - der optages isporerne og ide byg-
ningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større maengder sporer kan disse stoffer
f rigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation,
udtalt traethed, vejrtrækningsbesvaer, almen utilpashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de
mængder, derforekommer iindemiljøet iikke-industrielle sammenhænge - f.eks. iboliger
og i kontorbygninger - anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom.

Mange allergener f ra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse

findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større maengder under spiring og
vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner.
Om end ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver faerre allergener end spi-
rinqsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væ-
sentlig rolle iskimmelsvampe-relateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også
indeholder potentielle skadelige stoff er som glukaner og mycotoxiner.
 )n
rtl
DANSK BYCNINCSANALYSE AS

Følgende dominerende skimmelsvampeart/-slægt er fundet

Aspergillus versicolor angriber ofte forskellige former for almindelige fødevarer, der opbe-
vares for længe og forkert og er ikke unormal i mindre mængder i husstøv. Som skade-
volder findes den i fugtige bygninger, hvor tapet, isoleringsmaterialer, gulvbrædder m.m.
typisk angribes. Skimmelsvampen er den mest almindelige Aspergillus i fugtskadede byg-
ninger. Aspergillus versicolor er ualmindelig i udeluften og er, når den forekommer i større
mængder inden døre, indikator for et f ugtproblem i bygningen. Den afgiver ofte en lugt af
jordslåethed. Vi har igennem flere undersøgelser konstateret den hyppigt ikaeldre og
krybekældre.

Aspergillus versicolor producerer mange og små sporer, der nemt spredes iindeluften, og
kan, når de forekommer i større mængder, vaere et allergiproblem hos overfølsomme
mennesker. Aspergillus versicolor kan ved vaekst på bygningsmaterialer af gasse gene-
rende stoffer til indeluften, såvel som den ved vækst kan producere giftige stoffer (my-
cotoxinerl.

Skadesudbedring
Da vi ikke er bekendt med skadesomfanget eller konstruktionens opbyqning idetalje.r, ser
vi os ikke istand til at anvise en tilpasset udbedringsmetode.

En tilpasset udbedringsmetode vil

ofte vaere mindre omfattende vurderet ud fra en bvg-
ningsmaessig og økonomisk betragtning.

Cenerelt gælder dog, at fugtkilden, der er årsag til begroning af skimmelsvampe, findes,
årsagsbestemmes og elimineres. Konstruktionen udtørres til acceptabelt niveau ved hjælp
af ventilation, aff ugter m.v.

Såfremt større arealer er overvokset med skimmelsvampe, og angrebet udgør et indekli-

maproblem, må der foretages en udskiftning eller afrensning af de angrebne flader.

Afrensning kan f.eks. ske ved støvsugning med støvsuger med mikrofilter eller anden me-
kanisk af rensning og eventuel afvaskning med et egnet desinf ektionsmiddel som f .eks.
almindelig husholdningsklorin eller Rodalon ef ter producentens anvisninger.

Bemærk, at skimmelsvampevækst bør fjernes og ikke blot sprøjtes med desinfektions-

middel.

Saneringsområde skal forsegles fra øvrige områder, således at spore- og fragmentspred-

ning ved sanering undgås. Ved større saneringsopgaver kan det være formålstjenligt at
anvende en luftrenser under sanering og rengøring.

Såfremt der er sket en større spredning med skimmelsvampesporer til indeluften/støvet

fra vækstområderne, støvsuges vandrette overf lader med støvsuger med mikrof ilter ef -
terf ulqt af aftørring med f ugtig klud med almindeligt rengøringsmiddel.
 t4
DANSK BYCNI NCSANALYSE AS

Vi henviser iøvrigttil By og Byg-anvisning 205 "Renovering af bygninger med skimmel-

svampevaekst" f ra Statens Byggeforskningsinstitut f or sikkerhedsforanstaltninger i for
bindelse med sanerinq af større arealer.

Såf remt De ønsker yderligere oplysninger, er De velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

DANSK BYGN INGSANALYSE AS
.: i .(
''. I
,t "Ø\'
Rune T. Høgh ' .\
cand.scient., biolog
La b o ra to ri et for In d e kl i ma

Faktura følger.

Rapporten må ikke gengives, undtaqen i s n helhed, uden DANSK BYCNINCSANALYSE AS' skriftllge eoOt
"nJulr".
UndersØgelsen vedrører kun den tilsendte prøve, og resultatet af analysen kan således ikke danne baggrund
for en qenere vurdering af bygn ngens/konstruktionens t lstand.