Side 2
Så er det snart forår. Sneen smelter og det pibler op af sprækker og solen får mere og mere magt i vores verdens-del. Der er i hvert fald det med foråret, at det rækker denstore glæde til os alle, at livet på en måde får begyndt igenefter vinterens mørke.Selv er jeg rigtig meget til forår, hvor trampolinen atter skalud på græsplænen, konfirmanderne er ved at få konfirmati-onskuller og køkkenhaven skal sås til.- Og så ligger det - for mig - mest livsopløftende og livsglade af alt og-så om foråret, nemlig Påsken. På-sken er jo egentlig den største højtid ikirken, fordi vi her fejrer det som jegikke kan leve uden, nemlig håb.Nogen siger, at så længe der er liv er der håb; men gang på gang har jegogså oplevet ved alvorlig syge men-nesker, at
så længe der er håb er der liv.
Påskens håb grunder sig ikke bare påmine uvisse drømme og spinkle tan-ker, men først og fremmest på JesusKristus, der Påskemorgen stod op frade døde.I foråret 2010 havde vi et fantastiskspændende foredrag i kirken om det-te - om Jesu ligklæde i Torino. Tag oglæs bogen
”Guds sande ansigt”
af Niels Svensson.Den har ramt noget meget dybt i mithjerte .
Sognepræsten skriver
Nu slår glæden ud med håndenden kan ikke lade vær boltrer sig i Helligåndenløber rundt på bare tæer Nu står alle børn på hænder benene er ikke noksolen blinker mens den tænder håb i verdens værste pjokNu går gamle ud i havenlufter vårens kaffestelfår lidt ungdomsondt i mavenmens de nynner for sig selvNu går triste ud og leger med de andre og sig selvog de fifler, fejler, fejer eftergiver andres gældÅh, jeg er så soltilstededer gror marker i min hånd jeg er ikke vild af glæde – jeg er vild af Helligånd!
Iben Krogsdal, 2009 fra Vi som er søgen-de - salmer og digte. Unitas, 2010