JUNGLEHYPNOSE

Vores Eget Eventyr spilles, mens Hugo, Rita, Zik og Zak kommer på scenen og danser.

Aberne sidder i et hjørne af scenen og spiser nogle meget lækre bananer.

HUGO:
Lækre bananer! Må jeg ikke lige låne et par? (Hugo spiser alle abernes bananer.) Æv. Der er ikke flere.. Kan i
ikke plukke nogle nye?

Aberne nikker og går ud for at plukke nogle flere.

RITA:
Hugo, ved du hvad jeg har lært af klapperslangen Ulla?

HUGO:
Nej, Rita, hvad? Nu er det vel ikke et eller andet overtroisk igen?

RITA:
Jo, jeg har lært at junglehypnotisere! Og det er overhovedet ikke overtroisk, forresten.

Aberne kommer tilbage med bananer.

HUGO:
Ej Rita, du ved godt at jeg ikke tror på den slags. Mums. (Hugo spiser alle bananer. Aberne bliver
frustrerede). Nå, nu trænger jeg da vist til at slå mave. Jeg går lige ud og lægger mig.

Hugo går ud.

RITA:
Hey børn, vil i ikke se mig hypnotisere Zak om til en kat? (Børnene svarer). Så gentag efter mig: Wulle wulle
wap, klap klap klap! Ikke mere pjat, du skal være kat!

Zak bliver til en kat.

RITA:
Zik, henter du ikke lige Hugo, så han kan få at se, at jeg godt kan finde ud af at hypnotisere?

Zik nikker og går ud.

RITA:
(til børnene:) Skal vi ikke få Zak til at danse tango? Wulle wullw wap, klap klap klap, ikke mere fandango, du
skal danse tango.

Tangokat sættes på.

RITA:
Det er underligt hvor Hugo bliver af. Vil du med ud og lede efter ham, Zak? (til børnene:) Jeg hypnotiserer
ham lige tilbage igen. Wulle wulle wap, klap klap klap! Ikke mere pjat, du er en abekat!

Rita og Zak går ud. Hugo kommer ind med et super sejt sørøversværd.

HUGO:
(Hugo kæmper mod en fantomfjende bag scenen). Ohøj! Jeg er verdens sejeste sørøver og har sejlet på
verdens syv junglehave. Er der nogen der har en skat, jeg kan stjæle?

Zik kommer ind.

HUGO:
Zik, hit med skatten.

Zik agerer at han ikke har nogen skat, men at han gerne vil låne sværdet.

HUGO:
Nej, Zik, det er mit sværd. Selvfølgelig må du ikke låne det. Det er kun mig der må bruge det.

Zik stjæler sværdet og jagtes rundt på scenen af Hugo.

HUGO:
Giv mig mit sværd, din drilleabe. Øv altså, aber!

Åh Abe sættes på. Bagefter får Hugo fat i sværdet igen.

HUGO:
Det er kun mit sværd, Zik. Ingen må låne det!

Rita og Zak kommer ind. Zak opdager sværdet og vil også låne det.

HUGO:
Nej, Zak. Du må ikke låne sværdet!
Aberne hvisker med Rita og laver fagter.

RITA:
Hugo, du kunne altså godt tage og låne dit sværd ud til dine venner, nu når de springer rundt og finder
bananer til dig.

HUGO:
Nej. Det er kun mit sværd. Jeg gider ikke at andre leger med det.

RITA:
Hugo kan du ikke lige gå ud bagved og tjekke om slangen Ulla er der omme?

HUGO:
Jo, men jeg tager altså mit sværd med mig. Der er ingen der skal få fingrene i det.

Hugo går ud.

RITA:
OK børn. Det med Ulla, det var bare fundet på. Ulla er faktisk på ferie lige nu. Det var en rigtig god idé I fik,
men vi skulle jo lige lokke Hugo væk. Idéen om at hypnotisere Hugo, så han lærer at han godt kan låne sine
ting ud, men så giver vi ham lige en ekstra lærestreg oveni og hypnotiserer ham om til en pige. Hvad siger i
til det?

Børnene svarer.

RITA:
Kan i ikke lige hjælpe mig med at kalde på ham, så jeg kan hypnotisere ham?

Rita og børnene kalder.

HUGO:
Hvad er det for en larm? Rita, jeg kunne ikke finde Ulla nogen steder.

RITA:
Nå, det var da underligt.. Hugo, jeg tror jeg har fået noget i øjet. Kan du ikke lige kigge mig dyyybt ind i
øjnene?

HUGO:
Okay Rita. (mumler)
RITA:
Wulle wulle wap, klap klap klap. Hør hvad jeg vil sige, du er nu en pige. Du vil gerne dele og ikke ta’ det
hele.

Hugo står og stirrer lidt. Drejer rundt om sig selv.

HUGO:
Eeeeej, seriøst, Rita, ser jeg ikke bare mega tyk ud i den her pels?

RITA:
Jo, Hugo, du burde dyrke noget sport, ligesom jeg gør det.

HUGO:
Sådan noget Rita-sport? Hihihihihihi (i falset). Ej, synes i virkelig jeg ser tyk ud? Ej, men seriøst.

Zik og Zak vil gerne låne Hugos sværd.

HUGO:
Selvfølgelig, tag det bare! Det ved i da at i må. Jeg ved for resten slet ikke hvorfor jeg leger med sådan
noget drengelegetøj. Rita, skal vi ikke lege med dukker i stedet?

RITA:
Ej, jeg vil helle junglebryde.

HUGO:
Ej, kom nu, please!

RITA:
Tror i ikke at det er på tide at vi hypnotiserer Hugo tilbage? Hjælper i mig med at ophæve hypnosen?

Børnene svarer.

RITA:
Sig efter mig: Wulle wulle wap, klap klap klap. Hvor er min gode ven? Giv mig Hugo igen!

Hugo bliver forvirret, herefter sig selv.

HUGO:
Rita? Hvad sker der?
RITA:

Hugo, du var en pige. Jeg hypnotiserede dig.

Aber og Rita griner. Hugo bliver ked af det.

RITA:
Ej Hugo, det må du undskylde. Vi gjorde det bare for at du kunne lære at dele.

HUGO:
Det er altså ikke særlig sjovt at hypnotisere folk på den måde. Men nu ved jeg, at jeg skal være bedre til at
dele.

RITA:
Sådan Hugo. Du er rigtig blevet klogere.

Aberne foreslår at alle synger Wulle Wulle Wap-sangen

HUGO:
God idé. Jeg kunne godt bruge en sang til lige at blive mig selv til igen.

RITA:
Fint, så lad os synge.

Wulle Wulle Wap synges.

THE END.