Read without ads and support Scribd by becoming a Scribd Premium Reader.
See Premium Plans
 
Varetægtsfængsling
 
i filosofisk perspektiv
Et projekt af:Benni Bødker NielsenChristina Adler Jensen Niels Uni DamRoskilde Universitetscenter - Filosofi og Videnskabsteori - Efterår 2000
 
 
 
Kapitel 1Indledning
Motivation og problemformulering 
  Når politiet anholder en mistænkt skal et grundlovsforhør finde sted senest 24 timer senere. I retten kandommeren på politiets begæring beslutte enten at løslade den sigtede, at opretholde anholdelsen i tregange 24 timer eller at foreløbigt varetægtsfængsle den sigtede i højst fire uger. En mulig - og hyppig! -udgang på en anholdelse er altså fængsling også selv om sagen endnu ikke har fundet vej til en egentligretssag.Denne praksis stemmer ikke umiddelbart overens med den almindelig forestilling omretssikkerhed. Denne bygger nemlig på to vigtige sætninger; at enhver er uskyldig indtil det modsatte er  bevist og at ingen må straffes uden dom. (Første sætning står skrevet i Den EuropæiskeMenneskerettighedserklæring, artikel 6, mens den sidste sætning kan læses ud af blandt andetGrundloven.) Når man alligevel tillader varetægtsfængsling, er det som oftest med en begrundelse iefterforskningsmæssige årsager, fordi politiet mener, at der er bestyrket mistanke om at sigtede er skyldig og at der er grund til at antage, at han på den ene eller anden måde vil stille sig hindrende tilsagens opklaring. Man mener altså, at varetægtsfængsling er et nødvendigt middel til at minimerekriminaliteten.For at undgå overdreven brug af varetægtsfængsling, eller i hvert fald en brug, som overskrider det nødvendige for politiets arbejde, er der i Retsplejeloven indbygget en række begrænsninger for anvendelsen. Disse begrænsninger hindrer dog ikke at varetægtsfængsling i vidt omfang bliver benytteti dagens Danmark og at det må være på sin plads at spørge, hvorledes man begrunder og forsvarer denne disposition.Der findes fire klassiske begrundelser for at straffe (som vi vil nævne nedenfor), men de kan ikkeumiddelbart overføres som begrundelse for varetægtsfængsling, da man jo endnu ikke ved om dentiltalte er skyldig. Argumenterne for at straffe kan opdeles i de relative og de absolutte straffeteorier:De relative straffeteorier udmåler straffen for at forsvare samfundet, mens de absolutte ser straffen somet mål i sig selv.
Search
Search History:
Searching...
Result 00 of 00
00 results for result for
  • p.
    • Notes
    Load more