side 8
SAM-DATA magasinet
02/2011
Siden er der faldet meget regn fra skyen, men nu er vi ved atvære der, hvor effekten af den virkelig kan mærkes.Denne artikel er fortællingen om hvad cloud computing egentliger, hvilken type clouds der er, og hvorfor jeg mener vi som IT folkbør være mere end normalt opmærksomme på skyen.
WaaS ist das ?
For nu at starte med det helt grundlæggende vil jeg definerehvad jeg mener cloud computing er. Og for at gøre det vil jegtrække på den definition National Institute of Standards andTechnology (NIST) bruger, da jeg mener den bedst beskriver dethelt grundlæggende koncept (frit oversat):“Cloud computing er en model, der gør det muligt på en nemmåde og efter behov, at få adgang til en delt mængde af ressour-cer (netværk, servere, storage etc), som hurtigt kan provisioneresog frigøres, med minimal administrativ indsats, eller ageren fraen service udbyder”.Med andre ord: Du kan få det du skal bruge, meget hurtigt – ogdu kan lige så hurtigt frigøre dig fra det igen. Det er i hvert faldmålet, omend vi ikke helt er der endnu.
IaaS, PaaS, SaaS ?
Ikke blot er cloud computing omgivet af en del hype – det er ogsåramt af en masse akronymer. Grundlæggende kan man sige, atder p.t. er 3 lag at forholde sig til:
IaaS (Infrastructure as a Service)
Du kan leje rå computerkraft – servere, storage, netværk.
PaaS (Platform as a Service)
Du kan leje et udviklingsmiljø, inkl. udviklingsværktøjer, databa-ser, og den middleware der skal til for, at andre kan forbruge dinapplikation.
SaaS (Software as a Service)
Sandsynligvis den form du bedst kender: En applikation. Detkunne være Dropbox, det kunne være Bettermeans.com, detkunne være Jive SBS Express.
Cumulus, cirrus - eller bare tåge ?
Ud over lagene er der også typen af skyen at forholde sig til.
Den private sky
Nogen kalder deres standard VMware eller Citrix virtualiserings-platform for en privat sky. Man kan sige, at den i hvert fald er endel af det samlede billede. Hvis man skal efterleve NIST’sdefinition, er man nødt til at have et lag af automatiseringmed i billedet.
Den offentlige sky
Skyen I forbruger via internettet. Udbudt af en given leverandør.I trykker nogle knapper, betaler – så har I adgang til de ressour-cer I har købt.
Community skyen
Denne slags skyer etableres typisk af flere ligesindede parter.Det kunne være flere offentlige instanser der vil drage fordel af det cloud computing tilbyder, men som ikke kan forlade sig på of-fentlige skyer grundet f.eks. personfølsomme data. Meget aktu-elt kunne Statens IT passende udbyde en community sky til brugi de danske kommuner (flere kommuner har prøvet at drage for-del af f.eks. Google Apps, men er blevet underkendt i dereseventyr - netop grundet de personfølsomme data). NNIT harnetop udbudt hvad man kunne kalde en community sky til fir-maer, der har specifikke krav til privacy, hvor deres data måligge, osv.
Hybride skyer
Offentlige skyer med private skyer. Eksemplerne kunne være enprivat sky til udvikling af en web applikation, med overførsel af den færdige applikation til forbrug via en offentlig sky. Eller detkunne være i backup øjemed, hvor data replikeres til en eksternbackup sky.
Skyen kommer, skyen kommer !
Nu startede jeg jo med at postulere, at forudsætningerne forvores arbejde som it-medarbejdere allerede ændrede sig i 1966.Som så mange andre teknologier, er skyen startet som tanker. Idette tilfælde kom de tanker fra Douglas Parkhill. Tanker er ble-vet researchet, research er blevet til prototyper, og prototyperneer blevet til teknologier. Vi har brugt de grundlæggende teknolo-gier i en del år, både på desktoppen og i vores serverpark. Vi harsåledes kunne sniffe til skyerne en del tid - og det er måske i vir-
Tema:
Cloud Computing
Med næsen i sky
I 1966 ændrede forudsætningerne for dit job som it-medarbejder sig markant.
Det var det år Douglas Parkhill udgav bogen “The Challenge of the Computer Utility”,som beskriver mange af de former vi i dag kender under den samlede betegnelse “cloud computing”.
Af Jacob Saaby N
ielsenMedlem af SAM-DATA/HK ØstjyllandArbejdssted: Systematic A/STitel: Systems Engineer, InfrastructureLinkedIN: http://dk.linkedin.com/in/jacobsaabyE-Mail: jacob@kollaborator.dk
Medlems artikler:
SAM-DATA/HK var heldige at finde Jacob Saaby der gad skrive om hans forhold til Cloud! Har du noget på hjertet omdin it hverdag, så send os en mail, og så vil vi fra gang til gang bruge vores medlemmer som skribenter i bladet for at komme helt tæt påderes hverdag.
side 9
C l o u d
PaaS
D e n p r i v a t e s k y
I a a S
H y b r i d e s k y e r
o m m u n i t y s k y e n
D e n o f f e n t l i g e s k y
?
Backupskyen
- artiklen fortsætter på næste side
side 10
SAM-DATA magasinet
02/2011
keligheden det der bidrager til, at cloud computing ikke virkerhelt fremmed - men også hypet. For vi kender det jo godt, og harlevet med teknologierne længe - så hvori består magien?Vi har på desktoppen længe kunnet virtualisere (VMware Fusion,Parallels Desktop, Oracle Virtualbox), og mange bruger det tilsmå test- og udviklingsmiljøer. Vi virtualiserer vores desktops ivirksomhederne. Og vi virtualiserer serverne i serverrummet. Sådet kan da trods alt ikke være så revolutionerende ?
F**ck you, it !
Forleden var jeg til netværksmøde i Headstart Network, hvor enaf oplægsholderne fortalte om en amerikansk journalist, derskulle lave datajournalistik, bearbejde de store mængder af data,og efterfølgende præsentere de samme data på mediets website.Hans oplevelse havde været som de er så mange andre steder.Det skulle gerne gå lidt hurtigt, for en bestemt event var lige omhjørnet, og der skulle resultaterne så vises.Bestillingen af det udstyr han skulle bruge for at understøtte sitformål, endte som det gør så mange andre steder: Møder med it-afdelingen om hardware, om det nu også kunne passe, om inte-gration til det eksisterende miljø - bestillingen var godt på vej tilat blive til et reelt projekt.Resultatet blev, at han sagde "F**ck you, IT - så bestiller jeg detselv !". Og det gjorde han så - udenom IT afdelingen.Samme oplevelse er der rigtig mange andre der har, og det mat-cher ikke de forventninger der bobler op med den generation dernu er kommet på arbejdsmarkedet (eller for den sags skyld endel af dem der har været det længe). Behov bliver ikke tilfredsstil-let, men kørt ud på et sidespor med argumenter om sikkerhed,manglende kontrol fra it-afdelingen, og ditto privacy (alle kanvære gode argumenter, især hvor der er hensyn at tage til per-sonlige, hemmelige og følsomme oplysninger).I en nyligt publiceret AIIM-undersøgelse (amerikansk) læste jeg,at 47% af de adspurgte 18-30-årige forventede at kunne bruge desamme værktøjer til networking i deres arbejde, som de brugteprivat. Til et webinar arrangeret af en SaaS udbyder, præsente-rede en gut fra Forrester tal der viste, at 54% af alle adspurgtebare brugte de værktøjer de var vant til at bruge - men på arbej-det.Jeg synes vi begynder at se samme mønster i Danmark. Folk erblevet vant til hurtigt at kunne tilgå tjenester der understøtterderes behov - og tålmodigheden er ikke til, at man skal vente 3måneder og 2 projekter på at få det, man har brug for.
Det forløsende samlebånd
Jeg forstår faktisk godt folk der går ud og køber services andresteder. Jeg forstår godt folk der bruger de værktøjer de er vanttil, på deres arbejdspladsers vegne. For det er rigtig irriterendeat blive bremset i et godt flow af inspiration, evne og vilje - maner jo trods alt på sin arbejdsplads for at producere noget.Det fantastiske er, at løsningen findes. Løsningen hedder auto-matisering (og hvis man så yderligere lægger en frontend over, ervi ovre i ren self-service).Engang var samlebånd og automatisering noget man frygtede.Det var mand mod maskine. Men i vores it dagligdag, er detmand og maskine. Hvor maskinerne kan bruges til at facilitere enlangt mere spændende og produktiv hverdag for alle.
Fra it til forretning
Mange organisationer har ikke it som kerneydelse. Mange hardet ikke som omdrejningspunkt. Derfor lever it-medarbejderenofte lidt som jaget vildt, i krisesituationer - og it-afdelingen erjagtmarken. Den værdi IT skaber i virksomheden, er ofte ikke ble-vet anskueliggjort, og mit indtryk er, at it ofte anses for det nød-vendige onde. Resten af organisationen ved, at vi leverer noglearbejdsstationer. De ved vi supporterer dem. De ved vi sætterderes servermiljøer op for dem. Men de ved også, at det kan tagelang tid før supporten lige når til deres sag, og det kan tage eks-tra lang tid, før de får deres servermiljø (det skal jo lige integre-res/separeres fra de øvrige miljøer man har, alt efter hvordan ensinfrastruktur ser ud).
C l o u d
PaaS
D e n p r i v a t e s k y
I a a S
H y b r i d e s k y e r
C o m m u n i t y s k y e n
D e n o f f e n t l i g e s k y
?
Backupskyen
Med næsen i sky- fortsat fra forrige side
Search History:
Result 00 of 00
00 results for result for
p.
Med næsen i sky
En artikel jeg skrev til SAMDATA Magasinet, med tema om cloud, og hvordan jeg ser cloud påvirke organisationen i fremtiden.
480
Reads
0
Readcasts
4
Embed Views
Recommended
Notes
Load more
