You are on page 1of 16

Drmmen om det almindelige familieliv

Side 10-11

Portrt af Nord
side 8

borg

Livet som flygtn

se K isten Dam 2-r 3 1 enrik


side 1

side 9

ing

LEG og VIRKE
Medlemsblad for DUI-LEG og VIRKE

NR. 2 - 2011

Brug for ny asylpolitik


Af Morten Lyager, forbundsformand

I forbindelse med tilblivelsen af dette blad, besgte jeg sammen med to forbundsansatte Asylcenter Avnstrup. Det er Dansk Rde Kors, som driver centret, og man bliver hurtigt bevidst om, hvor stort et stykke arbejde de yder, nr man befinder sig i centret.

demokraterne vil fre en markant anden politik, hvis de fr magt som de har agt. DUI sttter fuldt op om den kurs.

Brn i asylcentre er mske den allersvageste befolkningsgruppe, der befinder sig i Danmark, og det er alt for let at spare p dem, til fordel Desvrre bliver man ogs hurtigt for befolkningsgrupper, der har en bevidst om, hvor svre vilkr de stemme i debatten og en stemme har at arbejde under. Den borger- p valgdagen. Det kan vi bare ikke lige regering har gennem deres ti vre bekendt, og derfor skal der r ved magten gennemfrt massive lyde tre helt konkrete opfordringer nedskringer til det punkt, hvor til vore venner i Socialdemokratiet: portvagten, som skal holde uvedkommende ude af centret og gre 1. Stop nedskringerne det til et tryggere sted at vre, nu Der er allerede skret helt ind til benet, og DUI s helst, at man gik forsvinder. den anden vej og gav Rde Kors Derfor er det med glde og stolthed, bedre muligheder for at skabe en at vi kan konstatere, at en af DUIs god og tryg hverdag for familierne i brneambassadrer, Henrik Dam asylcentrene. Kristensen, i denne udgave af LEG og VIRKE lover, 2. Strre rdighedsbelb at Social- Belbet, som asylansgerne i dag fr til at forsrge sig selv og deres familie, afhnger af hvor i asylprocessen de er, om de er i aktivering,
LEG og VIRKE udgives af Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE Mgevej 22, 2650 Hvidovre Telefon 36 17 72 00 E-mail: dui@dui.dk - Hjemmeside: www.dui.dk Redaktion: Camilla Emig (ansvarshavende redaktr) Jakob Horn Jensen Joachim Lrke Lyager Kristoffer Okholm-Naut Rasmus Horn Langhoff Tryk: Oplag: Hgraphic Telefon: 86 22 66 06 3500

og hvor mange der er i familien. I en familie med to voksne og to brn, er der i den indledende fase, mindre end 1.500 kroner om ugen at leve for. Det giver ikke rum til ret meget andet end mad og en smule tj. Det er oven i kbet sdan, at personerne fr mindre at leve for jo strre deres familie er, og i en familie med mange brn, er det slet ikke muligt at f enderne til at n sammen. Det kan ikke vre rigtigt, at store familier skal straffes p denne mde. 3. Flg anbefalingerne DUI er med i samarbejdsgruppen om brnekonventionen, og vi mener, at anbefalingerne br flges. Det betyder blandt andet, at brnefamilier skal tildeles ophold, hvis de har tilbragt mere end et r i et asylcenter, og at man undgr at flytte brnefamilier mellem centrene. Brn fortjener en tryg og sikker opvkst med gode muligheder for fremtiden. Ogs selvom deres familier er drevet p flugt.

Deadline for stof til medlemsbladet LEG og VIRKE: Stof til nste blad skal vre redaktionen i hnde senest den 22. august 2011. Artikler til bladet m fylde max. 400 ord. Sm notitser og billedforklaringer 20-40 ord. Dette nummer af LEG og VIRKE er afleveret til postomdeling den 6. juni.

Forbundskontoret har bent: Mandag kl. 9.00 - 16.00 Tirsdag kl. 9.00 - 16.00 Onsdag kl. 9.00 - 17.00 Torsdag kl. 9.00 - 16.00 Fredag kl. 9.00 - 12.00

Allan Sten Svendsen


Konstitueret leder

Jette Gjerulff
Kontorassistent

Organisationskonsulent

Ann Urbrand

Rasmus Horn Langhoff


Organisationskonsulent

Joachim Lrke Lyager


Webmaster og grafiker

Jakob Horn Jensen


Informationskonsulent

Integrationsmedarbejder

Karen Marie Kruse

Side 2 - LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011

DUIs forbundssekretr er stoppet


DUIs forbundssekretr Kristoffer Okholm-Naut har sgt nye udfordringer og stoppede i sin stilling ved udgangen af maj. Kristoffer har vret hos DUI lnge, frst som informationskonsulent og de sidste fem r som forbundssekretr og har i hj grad vret med til at prge organisationen. I frste omgang er Kristoffer blevet aflst af regnskabskonsulent Allan Sten Svendsen, der bliver konstitueret daglig leder de nste mneder, indtil der er fundet en permanent lsning.

Forbundet har fet en hjertestarter


DUI har fet en hjertestarter, som er en anordning, der ved hjlp af elektrisk std kan stte et hjerte i gang igen, hvis en person skulle have fet hjertestop. Det er TrygFonden, der har sponsoreret hjertestarteren, og DUI er dermed blevet en del af fondens hjertestarternetvrk. Hjertestarteren er placeret p forbundskontoret og medbringes til landsdkkende aktiviteter.

DUIs venner er stiftet

Ungdomssommerlejr
Den 10. til 16. juli i r er det blevet tid til ungdomssommerlejr, og ligesom sidste gang, afholdes den i Fjellerup. Her er alle DUIere mellem 14 og 22 indbudt til en uges sjove og spndende aktiviteter, helt uden voksne der blander sig. Det koster 995,- kroner at deltage i sommerlejren, og der er tilmelding senest den 14. juni.

Efter et grundigt forarbejde, kunne landsforeningen DUIs Venner endelig holde stiftende generalforsamling den 15. maj i Hvidovre. Der var flot fremmde med omkring 30 deltagere til generalforsamlingen, hvor Stig Mller blev valgt som formand. Du kan lse mere om foreningen p www.dui.dk/venner.

LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011 - Side

LANDET RUNDT

53 unge talte om selvvrd


Giro 413 sttter DUI DUI-afdelingerne i Hvidovre og Skovlunde har hver fet 15.000 kroner fra radioprogrammet Giro 413. Skovlunde har fet pengene til en biograf til en mnedlig filmaften med spisning, mens Hvidovre har fet penge til deres ungdomsgruppe. Korsr fr sttte til ggl og cirkus Korsr afdeling har fet 13.900 kroner til at lave ggl og cirkus for. Pengene kommer fra Trelleborgfonden, som Sydbank str bag, og skal blandt andet bruges til gglerudstyr og til at betale for en underviser, som kommer og stter afdelingens brn i gang med projektet. DUIs nisser bliver til trolde I Aarhus har DUIerne lnge haft held med at tage ud til forskellige arrangementer, kldt ud som nisser, men denne aktivitet er i sagens natur noget ssonbestemt. Det har de nu lst ved at skifte nissekostumerne ud med troldekostumer, nr kalenderen ikke lige viser december. P den mde fungerer aktiviteten nu hele ret.

Landsungdomsudvalget invi- Bisnapgrd, hvor de tilbragte terede i uge 9 til trf om selv- en god weekend sammen med vrd, og det var noget, der hinanden. lokkede. 53 unge tog vejen til

Landskursus 2011 p Bisnapgrd


Omkring 75 DUIere brugte bededagsferien p Bisnapgrd i Hals i Nordjylland, hvor der var landskursus. Kursisterne havde p forhnd valgt et af de ni kurser, der blev gennemfrt i serigrafi, hjemmeside, havkajak, mad over bl, kreative aktiviteter, fundraising, filtning, ggl og brn med diagnoser. Alle deltagerne mdtes dagligt til flles morgensamling med sjove velser, lege og sang og om aftenen var der hygge og fllessang. Kurserne forlb godt og det var en samling glade og tilfredse DUIere, som fik en god flles oplevelse og tog en masse inspiration med sig hjem til deres afdelinger.

Aktivitetsdag i Silkeborg Tidligere p forret inviterede DUI Silkeborg til aktivitetsdag i Brnehaven Blksprutten. Det blev en god dag, hvor de 22 fremmdte gik p skattejagt, lavede sansestafet, sang sange og fejrede fdselsdag, for en af de fremmdte som blev 11 r gammel.
Side 4 - LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011

Et kursus man blev hj af


Af Karen Marie Kruse, Integrationsmedarbejder til siden og dagens kropssprogsun- og selvom dervisning tog sin start. der manglede tid p kurset, Efter morgenmaden kom kommu- er tanker og nikationsekspert Bronwen Loshak ider nu bragt ind og overtog scenen. Gennem fire i spil i DUI. timers intensiv trning lrte holdet bl.a. hvordan man skal st, hvis Man bliver helt hj af en folk skal fle sig trygge og hvordan weekend som den her man viser interesse gennem uni- ld den afsluttende komverselt kropssprog, der bde fun- mentar fra Marie Madgerer p arabisk, bosnisk og dansk. sen, kursusdeltager fra Aarhus Midtby. Efter en dag med debat og en aften Integrationskurset 2011 var fyldt med god mad og sjov og ballade, med store tanker, svre problemer og smukke visioner. mtte alle p banen igen. I et klasselokale med smukke mbler og udsigt til et safirblt resund blev deltagerne p rets integrationskursus hevet op ad stolen og ud p gulvet. For selvom kurset var godt krydret med oplg, var det deltagerne, der satte kog i gryderne med gruppedialog og fllesdebat. P en gtur to og to i solen, blev visioner og drmme for et bedre samfund og et strkere og mere mangfoldigt DUI sat i gang. Der var nemlig igen kre mor, da alle borde og stole blev skubbet ud Kampen for et bedre samfund og en strkere forening blev sat i gang

P rumrejse med LBU


Landsbrneudvalget holdt deres trf i uge 10 i Gadsblle, hvorfra turen gik ud i rummet og til planeten DUInia. 75 brn og voksne var med p trffet. Alle brn i DUI havde fet en invitation til trffet som postkort, og det var der alts rigtig mange, som havde valgt at takke ja til.

LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011 - Side

LANDET RUNDT
Hvidovre laver cirkus Den 9. til 13. juni er det igen blevet tid til, at DUI Hvidovres cirkus, Cirkus Arcus, laver forestillinger. Det sker i Fgtesalen i Cirkusmuset i Hvidovre. P Aktivitetsfestivalen til efterret, vil deltagerne kunne f en smagsprve p forestillingen. Grsk aften i region st I forbindelse med regionsrsmdet den 26. marts, holdt region st medarbejderfest med grsk tema. Menuen bd p grsk mad, underholdningen var zorba-dans, ledet af to inviterede dansere, som instruerede de 56 gster, der deltog i festen. Vellykket kampagne i Helsingr Helsingr afdeling holdt den anden weekend i maj bent hus, hvilket skulle vise sig at blive en stor succes. Der var fulde huse og arrangementet affdte ikke mindre end 30 nye medlemmer til afdelingen.

Hvornr laver din afdeling kampagne?


Hovedbestyrelsen besluttede sidste r, at formen med et fast kampagnekoncept, som tilbydes alle afdelinger erstattes af individuelle kampagner, som skrddersyes til den enkelte afdeling, sledes at vi fr det bedste ud af afdelingernes forskellighed. Det vil ogs blive denne form for kampagne, som danner rammen, nr DUI i uge 36 blser til kampagneuge. Mlstningen er, at hver afdeling laver et arrangement, som viser hvilke spndende tilbud og aktiviteter, der lige prcis er i denne afdeling. Forbundskontoret tilbyder naturligvis stadig at hjlpe afdelingen igennem kampagnen, lige fra start til slut. Kampagnerne vil komme til at flge STAR-modellen, som bestr af fire faser: Synlighed, tilmelding, aktivering og regenerering. De fire faser er beskrevet p modsatte side.

Nonfirmationer er vel overstet Igen i r var der en rkke unge mennesker, som valgte det ikke-kirkelige alternativ til konfirmationer, og i stedet fejrede overgangen fra barndom til ungdom p en anden mde, end den traditionelle. I bde Aalborg og Odense blev der sledes gennemfrt nonfirmationer, ogs kaldet ungdomsfester. Arrangementerne er i vrigt blevet samlet p DUIs hjemmeside under www.dui.dk/ungdomsfester.
Side 6 - LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011

Synlighed

Nr vi har fundet det kampagnearrangement, som passer perfekt til jeres afdelings ressourcer og bedst fremhver afdelingens strkeste sider, skal vi have gjort arrangementet synligt. Der skal laves plakater og flyers med invitationer, som skal omdeles, arrangementet skal omtales i avisen og p internettet, der skal inviteres gennem jeres social netvrk, og der skal tnkes i en sjov happening. Frygt ikke, hvis det lyder af meget. Forbundskontoret har sat ressourcer af til at vejlede og hjlpe jer igennem processen, s det bliver en succes.

Tilmelding

Nr selve jeres kampagnearrangement lber af stablen, vil der komme en masse fremmede mennesker ned i afdelingen. Her er det vigtigt, at man ikke alene giver dem et godt indtryk af DUI, men at man ogs fr dem til at tilmelde sig. Det bedste vil selvflgelig vre, hvis de melder sig ind p dagen, men mindre kan ogs gre det: En forpligtende tilmelding til jeres nste arrangement, for eksempel. Det vigtigste er, at de kommer igen. Af samme rsag skal det prioriteres i planlgningen, at der p forhnd er forberedt noget, som giver dem en fordel ved at melde sig ind p dagen eller dukke op nste gang, der er et arrangement. Ogs her er forbundskontoret klar med ider og hjlp til at gennemfre dem.

Aktivering

Nr de s er meldt ind eller efter aftale deltager i jeres nste arrangement, er det altafgrende, at der bliver taget ordentligt imod dem. Ellers bliver deres medlemskab af organisationen nemt meget kortvarigt. Tnk over hvordan du selv ville fle dig tryg og velkommen i en ny social sammenhng og srg for, at de nye fler sig p samme mde. Ofte vil de ikke vide ret meget om DUI, og derfor er det ogs vigtigt, at de bliver introduceret for de tilbud og muligheder, vi har i organisationen p en ordentlig mde.

Regenerering

Uanset hvor godt det gr, skal vi forsge at gre det endnu bedre nste r. St jer derfor ned efter endt kampagneuge og snak om hvad der gik godt, og hvad der kunne forbedres. Tag endelig de nye medlemmer, I har fet, med i overvejelserne: Hvad tiltrak dem, og var der noget, de ikke var s vilde med? P den mde vil i efter et par r blive eksperter i at lave kampagne, og det vil falde helt naturligt at gre det.

LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011 - Side

Nordborg
- Lyst, vilje og rlighed
Redaktionen p LEG og VIRKE er taget til Als en mandag aften for at besge DUI-afdelingen i Nordborg. Det oser af hygge i afdelingens hus, og det er i hj grad en fortjeneste, der tilfalder afdelingens frivillige medarbejdere. LEG og VIRKE fik en snak med Randi, mens tre andre medarbejdere tog sig af brnene.
Af Rasmus Horn Langhoff Organisationskonsulent

Portrt af DUI-LEG og VIRKE i

Fakta om afdelingen
Formand: Stiftelse: Medlemstal: Kommune: Randi rebro 1958 116 Snderborg

Hobbyaktiviteter
Hver mandag er DUI-huset rammen for hobbyaktiviteter, smykkevrksted og hygge. DUI-huset er afdelingens eget. Det blev kbt i 1963 af LO Esbjerg for den nette sum af 7000 kr. og blev efterflgende fragtet til Nordborg, hvor det har stet lige siden. Her deltager som regel 20 brn. Her arrangeres ogs nogle gange familiespisning og bolsjekogning.

om mandagen

Hvad vil du sige kendetegner DUI Nordborg? Randi: Det er et sted, hvor brn kan komme og f nogle gode oplevelser med i bagagen. Her kan brnene komme og hygge sig og blive rost for at vre dem, de er. Der er ikke krav til, at brnene altid skal prstere noget. Vi har plads til alle brn, ogs dem som ikke er de bedste til sport. Vi fler virkelig, vi gr en forskel for de brn, der kommer hernede.

respekterer hinanden, ogs selvom man ikke altid behver vre enige om tingene.

Hvad er hemmeligheden bag en god og aktiv DUI-afdeling? Randi: Det er frst og fremmest vigtigt, at bde de frivillige og brnene er glade for at vre her. Og s skal der vre bde lyst, vilje og rlighed i afdelingen. Lyst og vilje til at skabe gode aktiviteter og rammer for brnene og en rlighed mellem medarbejderne, Hvordan har I fundet frivillige som gr det muligt ogs at sige fra, medarbejdere til at kunne kre hvis der er noget, man ikke har lyst aktiviteter to gange om ugen? til. Vi kan alle sammen have en drRandi: Nogle medarbejdere er lig dag, og s er det bedre at finde fdt ind i DUI, andre er kommet til, en aflser, s det ikke smitter af p fordi deres brn har get her. Hvis andre. forldre oplever, at det er godt for deres brn at vre her, s er det nrliggende, at de ogs selv bliver frivillige her. Og s er det vigtigt, at vi ogs srger for, at det er hyggeligt at vre frivillig i DUI. Vi har det sjovt sammen og
Side 8 - LEG og VIRKE nr.
2 - juni 2011

Familiesvmning
Hver fredag aften tager afdelingen i svmmehallen i Nordborg. DUI har rderetten over begge svmmebassiner, og stiller selv med livreddere og andre frivillige medarbejdere. Her deltager almindeligvis 35-40 bde brn og voksne DUIere. Afdelingen planlgger at arrangere et srligt natsvmningsarrangement, hvor ovenlyset slukkes og den eneste belysning kommer fra lamperne nede i svmmebassinet.

om fredagen

Redaktionen har bedt brnene p DUIs landskursus om at tegne, hvordan de tror livet som flygtning er. Du kan se nogle af tegningerne p denne side.

LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011 - Side

Selvom drmmen om et almindeligt familieliv synes beskedent, kan det vre meget langt vk, nr man er asylansger.
Af Jakob Horn Jensen Informationskonsulent

Det er ikke lige til at se, at det ikke er et helt almindeligt forldrepar med arabisk baggrund, der har indfundet sig p kontoret i brnehaven i Asylcenter Avnstrup, hvor LEG og VIRKE har sat dem i stvne. Faderen har kort hr, ttklippet skg og er ikldt polo-trje og cowboybukser og moderen brer et stort lysebrunt trklde, som ikke alene dkker hret, men ogs det meste af overkroppen. Udenfor lber deres to ldste brn, datteren Safia p 5 og snnen Hamza p 4 og leger. Den yngste sn p tre mneder ligger og sover i det tilstdende lokale. Helt fredfyldt og trygt og uden nogen anelse om, at lovgivningen betyder, at han har helt andre fremtidsudsigter og muligheder end de brn, der fdes ude i det danske samfund f hundrede meter vk. Det er frst da forldrene begynder at fortlle
Side 10 - LEG og VIRKE nr.
1 - februar 2011

deres historie, at det bliver klart, at de er alt andet end almindelige, og hvorfor vi ikke kan bringe deres navne eller billeder. Familien kommer fra Libyen, hvor faderen var en del af modstandsbevgelsen mod Ghaddafis undertrykkende regime. Det kostede ham et fngselsophold i Libyen, og drev ham senere i landflygtighed. Han nede kun lige at gifte sig med sin kone, inden han under en mellemlanding i Frankfurt p vej til Marokko opsgte myndighederne og sgte asyl.

med at leve under jorden i fem r, inden de for halvandet r siden kom til Danmark. Modsat de rygter de havde hrt om vores land, forbedrede det deres situation betragteligt. - Det var en stor lettelse at komme til Danmark. Vi havde vret nervse for det, for vi havde hrt en masse drlige rygter om landet: At I var imod islam og trklder, men det var helt anderledes, end vi havde hrt. Vi har fet en utrolig god behandling her, og det har vret meget anderledes end i andre lande. Vi er utroligt glade for Danmark. Det eneste, der bekymrer os, er vores brns fremtid. S lnge vi ikke har nogen opholdstilladelse, er det umuligt at sige, hvordan det skal g dem, siger faderen via tolk.

Nervse for Danmark Efter et ophold i Tyskland kom han videre til Norge, hvor det lykkedes ham at blive genforenet med sin hustru. Det lykkedes dog p ingen mde at f et almindeligt familieliv. Norge ville sende ham tilbage Det er ham, der frer ordet. I betil Tyskland, som ville sende ham gyndelsen lidt skeptisk og tvende, tilbage til Libyen, s familien endte men efterhnden som han finder

sig til rette i situationen, bliver han stadigt mere ivrig efter at fortlle sin historie, og det er helt tydeligt, at han har meget p hjerte. Moderen bryder hyppigt ind for at supplere eller rette i sin mands beretninger. Hun vil blandt andet gerne nvne den eksemplariske behandling familien har fet af det danske politi, efter mange drlige oplevelser med politiet i Libyen, men ogs i Tyskland og Norge. Flotte omgivelser Udover politiet, er det tydeligt, at Rde Kors og deres drift af asylcentret har bidraget til familiens positive indtryk af Danmark. Selvom det danner rammen om en lang rkke ulykkelige skbner i form af mennesker, som har mttet efterlade alt og flygte fra deres hjemland, er det ikke noget deprimerende sted at besge.

er fra den danske stat, arrangerer Rde Kors selv forskellige arbejdsopgaver internt p centret. Nogen gr rent eller slr grs, mens andre hjlper p biblioteket eller passer blomsterne p det jobcenter, hvorfra de forskellige arbejdsopgaver fordeles. Brnene gr i centrets brnehave, og de lidt ldre gr p Rde Kors srlige skole. Nr skolen vurderer, at det kan lade sig gre, sluses de ud p almindelige danske folkeskoler i omrdet. Savner privatliv Selvom Rde Kors gr alt for at give asylansgerne s tryg og normal en hverdag, som overhovedet muligt, er der nogle grundlggende ting, man kommer til at savne, nr man lever som asylansger.

Drmmen om Libyen Moderen tilfjer, at de har haft kontakt til andre i lejren, men hver gang det er sket, er vedkommende blevet flyttet. Enten fordi de har fet opholdstilladelse og er blevet indsluset i det danske samfund, eller fordi de er blevet sendt hjem. Vores familie har mttet vente usdvanligt lnge p deres sag, som efter halvandet r stadig ikke er begyndt. De hber i sagens natur, at deres asylansgning vil blive imdekommet. Deres strste nske er dog, at den konflikt, som lige nu foregr i Libyen, vil ende med, at de kan flytte tilbage. Tilbage til den familie og de venner, de efterlod. Tilbage til en fremtid i det land, de var villige til at risikere deres liv for at ndre til det bedre.

- Vi savner at have noget privatliv og muligheden for selvstndighed. Og selvom vi har det bedre her, end Beboerne behandles med stor vi har haft tidligere, er ventetiden respekt af personalet, og trods og usikkerheden p fremtiden utroregeringen og Dansk Folkepar- ligt psykisk belastende. Vi vil s tis vedvarende og massive ned- gerne leve som almindelskringer p asylomrdet, er ige mennesker. Vi vil bare bygningerne og omgivelserne vel- gerne g p arbejde og holdte og pne. sende vores brn i skole og leve som en almindelig familie med Det skyldes ikke mindst aktiverin- venner og et socialt netvrk i gen af centrets lige nu 450 beboere. det hele taget. Selvom vi savnDansk lovgivning forbyder asylan- er privatliv, lever vi isoleret. Vi sgere at arbejde i det danske sam- har ikke noget netvrk. Vi ville fund, s for at give dem indhold i ogs gerne have mere kontakt hverdagen og en mulighed for at til danskerne, men det er svrt, supplere den meget lave ydelse, de nr man ikke kender sproget, fr til mad og andre forndenhed- forklarer faderen.

Der er cirka 3.500 asylansgere i Danmark. Heraf er cirka 250 uledsagede brn. Rde Kors driver 18 asylcentre i Danmark. Dertil kommer en hndfuld kommunalt drevne. De fleste asylansgere kommer fra Afghanistan, Syrien, Iran og Rusland.

LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011 - Side

11

Asylansgere u

Henrik

Dam Kristensen
Brneambassadr for DUI-LEG og VIRKE

LEG og VIRKE har taget en snak med socialdemokraternes integrationsordfrer Henrik Dam Kristensen om hvordan man gr livet lidt lettere for vores asylansgere.
Af Jakob Horn Jensen Informationskonsulent

I sidste mned blev Socialdemokraternes integrations- og menneskerettighedsordfrer Henrik Dam Kristensen udnvnt som brneambassadr efter indstilling fra DUI Horsens afdeling. Dermed for-pligter han sig til at have brnene med, nr han frer politik, og det lfte har han tnkt sig at leve op til. - Jeg er selvflgelig meget beret over at blive brneambassadr, men jeg er ogs bevidst om, at det forpligter til at vre opmrksom p brnene. Jeg tror nu ikke, at jeg skal lave ret meget om, for jeg hber da, at jeg har tnkt sdan hele tiden, men der er da en forpligtelse, og sdan skal det jo ogs vre, siger Henrik Dam Kristensen.

Hamza fra Avnstrup risikerer at skulle leve mange r i centrene, og selvom Henrik Dam Kristensen og Socialdemokraterne ikke har planer om at lave om p kriterierne for at f asyl, skal der alligevel laves om p dette omrde. Dels ved at forkorte behandlingstiden og dels ved at lade asylansgerne flytte ud af centrene og blive en del af vores samfund, hvis de nsker det.

Efter et halvt r i et asylcenter skal man have muligheden for at komme ud, s brnene kan g i almindelige folkeskoler og forldrene kan f et arbejde.

de er bde 7 og 9 og 11 r gamle. Det er ikke rimeligt, nr det glder brnefamilier. S hvis man ikke hurtigt kan f afklaret sin sag, eller den bliver afklaret, men man ikke kan blive sendt hjem til sit hjemland p grund af krig eller andet, s bliver vi selvflgelig ndt til at give muligheden for et ordentligt og vrdigt liv, ogs for brnene. Derfor mener vi, at man efter et halvt r i et asylcenter skal have muligheden for at komme ud, s brnene kan g i almindelige folkeskoler og forldrene kan f et arbejde. Men det er ingen garanti for, at man kan f lov at blive i Danmark, pointerer Henrik Dam Kristensen og uddyber. - I dag ved vi fra en masse psykolograpporter, at det skaber nogle voldsomme problemer, at brnene er i centrene i s lang tid. Det handler om at give dem s meget ballast som muligt, i den tid, de er i Danmark, og det gr man blandt an-

Brn i asylpolitik Et af de steder, han kan give brnene - Det vi desvrre ser i dag er, at bedre vilkr, er i asylpolitikken, hvor der er brn, der bliver fdt i cenhan er ordfrer. Brn som Safia og trene og lever der i mange r, til
Side 12 - LEG og VIRKE nr. 4 - december 2010

ud af centrene
det ved at lade dem komme ud og arbejde, uddanne sig og deltage i foreningsliv. S der er stor forskel p, hvad regeringen og Dansk Folkeparti gr, og hvad en eventuel ny regering vil gre p dette omjeg enig i. Men et r er for kort tid. Det kan der spekuleres for meget i, hvis jeg skal vre helt rlig. Jeg vil ndigt sige, hvor lang tid der s skal g, for det er vi

Vi lover ikke, at der er nogen, der fr guld og grnne skove, nr vi kommer til, men vi har jo en anden prioritering p det her omrde.
rde, siger han. Han understreger samtidig, at det kun skal vre et tilbud, at asylansgerne skal kunne komme ud af centrene. Nogle er tryggere ved at blive, og s skal man selvflgelig have lov til det. ikke enige om endnu, men man kan ikke vre p midlertidigt ophold altid. Det er klart, siger han.

efter asylcentre. Overhovedet ikke, siger han. Beskmmende Han kalder det beskmmende, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen stillede nogle helt andre ting i udsigt i sidste valgkamp. - Det, som er s beskmmende er, at Anders Fogh Rasmussen lovede at gre noget ved det. Men da han opdagede, at han ikke behvede andre partier end Dansk Folkeparti, lod han bare vre. De lfter, der var om at nogle familier skulle flyttes ud af centrene, det er stort set ikke blevet opfyldt. Det har de vret ligeglade med, siger Henrik Dam Kristensen. - Vi har det socialdemokratiske gen, historie og kultur i os: Mennesker behandler man ordentligt, og hvis man er et menneske, som har et ekstra behov, s har vi hos Socialdemokraterne altid ment, at vi gerne vil tage os af dem. Derfor har vi den politik om, at man skal kunne komme ud og bygge sig selv op, slutter han. Oppositionen har for nyligt i forbindelse med en folketingsdebat bekrftet hinanden i, at asylansgere skal have lov at flytte ud af centrene efter et regeringsskifte.
LEG og VIRKE nr. 2 - juni 2011 - Side

En anden prioritering end regeringen Under den borgerlige regering har Midlertidigt ophold asylcentrene vret genstand for kan ikke vre permanent massive besparelser, hvilket har Samarbejdsgruppen om brne- betydet, at Rde Kors har stadig konventionen, som DUI er en del frre penge at drive centrene for. af, anbefaler, at brnefamilier fr Og selvom Henrik Dam Kristensen opholdstilladelse med henblik p ikke kan love noget konkret, vil han varigt ophold, hvis de har mttet godt garantere, at en fremtidig sovente i et asylcenter i et r, men det cialdemokratisk regering kommer mener Henrik Dam Kristensen er til at prioritere anderledes. for kort tid. - Vi lover ikke, at der er nogen, der - Man kan ikke vre her p mid- fr guld og grnne skove, nr vi lertidigt ophold i evig tid, det er kommer til, men vi har jo en anden prioritering p det her omrde. Hvor regeringen p alle omrder gr ind for nulvkst, s mener vi stadig, at der skal kunne vre vkst, og at man p den mde skal kunne opretholde services. Det siger vi ude i kommunerne, og det skal jo ogs glde i staten. Hvor vi nu har en regering, som nrmest synes, at det er gldeligt, nr man kan spare p det her omrde, s vil vi ikke p nogen mde g srligt

13

Side 14 - LEG og VIRKE nr.

2 - juni 2011

Hvor mange fejl kan du finde?

Illustration: Tomas Bjrnsson

Hvad kommer der frem hvis du tegner streger efter tallene?


Ls opgaverne p siden her, udfyld kuponen og send den ind. S er du med i lodtrkningen om en lkker DUI T-shirt fra DUI-butikken.
Mgevej 22, 2650 Hvidovre

VIND EN T-SHIRT

SEND DIN LSNING


Navn: Adresse: Postnr.: By:

Vi skal have lsningen senest den 22. august 2011

Vinder af konkurrencen

Blandt dem der sendte lsning ind fra sidste blad, har vi trukket lod om en DUI-t-shirt. Vinderen blev Josephine Danielsen fra Hje Taastrup. Vi siger tillykke og tak til alle dem, der har sendt besvarelser ind.

Lsningen til opgaverne er:

Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE +++ 13030 +++ 0893 Sjlland USF B

BEMRK

Lsningen kan ogs sendes via e-mail til dui@dui.dk

30. september - 2. oktober

i Hvidovre

Magasinpost retuneres ved varig adressendring Bladnr. 46134

S er det igen blevet tid til den rlige aktivitetsfestival, en begivenhed man ikke m snyde sig selv for. Op mod 500 DUIere mdes til festivalen, som i r holdes i Hvidovre og vil have cirkus som overordnet tema. Weekenden byder p hyggeligt socialt samvr, nye venskaber mellem DUIere fra hele landet og Pris: masser af sjove Cirkusaktiviteter. Hr din afdeling hvordan du kommer med til den strste rlige begivenhed i DUI.

Tilmelding skal ske se nest den 1. sep. til din afd.

300,-

www.dui.dk/aktivitetsfestival

Ls mere p

DUI-LEG og VIRKE

Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE Mgevej 22 2650 Hvidovre

You might also like