Klint 97 Mors -87 Rsns 08

Rsns - Per Smed 04

Mns Klint

Sndagsaktiviteter

Minik Rossing 09

24. rgang nr. 2 september 2011

BESTYRELSE:
Formand: Da ingen nskede at lade sig vlge som formand, fortsttes arbejdet uden formand. Nstformand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde 46 37 07 68 admoha@vip.cybercity.dk Mogens Hansen modtager som klubbens nstformand andre klubbers medlemsblade. Kasserer: Asbjrn Grarup, Strandmllevej 80, 4300 Holbk, 59 43 72 30 h-agrarup@dlgtele.dk Sekretr: Ingrid Mols, Cikorievej 11, 4300 Holbk. 59 43 45 85 ingridmols@gmail.com Svend Pedersen, Krsangervej 31, 4300 Holbk. svend_p@mail.tele.dk 59 43 40 27 Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mrkv. 59 27 55 27 quistjensen@mail.tele.dk Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge. 46 76 00 85 lizzij@live.dk Suppleant: Thorsten Christensen, Lrkevej 1C, 4300 Holbk. 59 43 43 48 act@post11.tele.dk

Redaktr: Lotte Pradel, Lrkevej 10, 4450 Jyderup, 79 37 02 90 steen-pradel@turbopost.dk Indlg til nste nummer af Spadejen bedes mailet til Lotte Pradel p ovenstende adresse inden den 1. februar 2012. Alle indlg skal vre til at kopiere ordret og direkte, d.v.s.: Teksten i indlggene skal vre skrevet i den endelige form (teksten skal ikke renskrives) o Word dokument o Skriftstrrelse 12 o Ingen tvungne linjeskift Billedmateriale skal vre indsat de rette steder i teksten. Hvis disse forhold ikke er p plads, nr deadline udlber, vil bladet f det antal sider, der er indlg til. Jeg rykker ikke for indlg.

Lotte.
Har du fet ny adresse, telefonnummer eller mail adresse, s send disse til: h-agrarup@dlgtele.dk Asbjrn Grarup

Klubbens girokonto: 246 5388 Klubbens bankkonto: 1551 246 5388 (Danske Bank, Holbk) Klubbens Hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

Jane Larsen er afget ved dden den 12. juli 2011 Selvom vi vidste, at Jane var alvorligt syg, kom meddelelsen om hendes dd som en overraskelse. Jane blev bisat den 20. juli fra Margrethe-kapellet i Holbk ved en bevgende hjtidelighed, arrangeret af familien. Jane har vret medlem af klubben siden 2005 og var de seneste r medlem af bestyrelsen. Her deltog hun frisk og engageret og med et godt humr. Vi vil savne Jane ret vre hendes minde. Bestyrelsen

Klubaftener vinterens foredrag og mder 2011 - 2012.

Hvor intet andet er nvnt, afholdes foredrag / mder kl. 19.30 p Kildebjergskolen, som ligger p Skamstrupvej 18, 4440 Mrkv. Man kan parkere p skolens legeplads syd for skolen, hvor man ogs gr ind i skolen. 06. oktober Sommerens fund. Lige som tidligere indleder vi mderkken med at tage vore bedste fund med og vise dem til de vrige medlemmer. Tag ogs de fund med, som du ikke har kunnet bestemme, s nogle af de vrige deltagere mske kan navngive dem. Der udover vil vi gerne se hvad Stensliberne/smykkefolkene har lavet i det forlbne r, s md op og tag jeres emner med til mdet. Generalforsamling. I anledning af klubbens 25 rs jubilum mdes vi allerede kl. 18, og der vil i denne anledning vre et srligt arrangement. Se andet sted i bladet. Rav HansWalter Kreisel, galleriejer ved Danmarks Smykkemuseum Hans har lovet at komme denne aften og fortlle om rav og fremstilling af smykker af dette spndende materiale Danmarks Smykkemuseum er et spndende sted at besge. Her ses sjldne unikastykker lavet af de bedste smykkekunstnere. Adressen er: Hjrnet 6A Damme 4792 Askeby. Julekomsammen. Vi hygger os med glgg og bleskiver som sdvanligt. Alle deltagere bedes medbringe en gave til ca. 25 kr.

27. oktober

10. november

8. december

2012
12. januar Sjllandske Landskabsformer istiden og meget andet. Erling Bondesen, pensioneret professor i geologi ved RUC og resmedlem af klubben. Vi har fr haft besg af Erling og vret p ture sammen med ham. Foredraget vil hjlpe os til bedre at forst, hvordan de landskaber, vi ser omkring os p Sjlland, er opstet og formet. Besg hos David Leadbetter. David vil gerne have os p besg og vise os sin samling af mineraler fra hele verden. Vi kan regne med bde kaffe / te og kager ved mdet. David bor p Anemonevej 20 i Holbk. Af hensyn til besget bedes I give Svend besked om jeres deltagelse senest 2. feb. 2012 Beretning fra 2 geologiske yderpunkter: Grnland og Australien. Jakob Walle Hansen, BSc. Stud.scient. Jakob vil i sit foredrag kort komme ind p feltarbejdet i Australien og vil kun overfladisk komme ind p diverse resultater, da man endnu ikke har fet kigget p prverne i tilstrkkeligt omfang. Sluttelig vil foredraget omhandle den seneste ekspedition, som palontologigruppen fra Geologisk Museum har vret p, nemlig en tur til Sirius Passet i 2011 og hvad der er kommet ud af den ekspedition. Kmpeblksprutter, en udvikling gennem 500 mill. r. Jan Audun Rasmussen, Lektor med srligt henblik p forskning og udvikling. Jan vil i sit foredrag fortlle om kmpeblksprutter, der er skrmmende rovdyr. Dyrene blev lnge opfattet som fabeldyr, men vi har i dag fundet sikre tegn p deres eksistens. Dyret kan blive helt op til 18 meter langt og have en vgt p op til 900 kg.

9. februar

8. marts

12. april

KLUBBENS FELTTURE 2011

Deltagerne bedes/kan tilmelde sig til turlederen senest 2 dage fr. Hvis transport/samkrsel nskes, bedes turlederen underrettet. Han/hun vil da forsge at arrangere dette, men transport kan ikke garanteres. Turene begynder prcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes man snarest underrette turlederen p dennes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt vre til kl. 16. Enhver deltager kan dog afslutte turen, nr det nskes. Deltagelse i turene er p eget ansvar. Sndag den 4. september 2011 kl. 1000: Store Abildvig/Hestehoved (Korselitzeskoven). Vi mdes ved Nsgrden ca. 4 km. st for Stubbekbing. Turleder: Mogens Hansen, . 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Vi regner med at kunne finde kalksten og fossiler. Sndag den 2. oktober2011 kl. 1000: Rsns Nord, st for Rsns havn. Vi mdes ved Rsns havn. Turleder: Jrgen Srensen, . 59 66 00 85, mob. 50 41 46 05. Atter et nyt og ukendt sted. Vi hber, at stedet er liges godt som Vollerup Strand, d.v.s. kalkstensblokke med orthoceratitter og trilobitter.

Sndagsaktiviteter:
Der er bent for sten- og slvarbejde i klublokalet i klderen p Kildebjergskolen. Den 11. september, den 9. oktober, den 13. november, den 11. december, den 8. januar, den 12. februar, den 11. marts og den.1. april fra kl.10 - til ca.15. Deltagelse i smykkevrkstedet koster Kr. 20 pr. gang. Samme dage er klublokalet bent for medlemmer og andre som er velkomne til at bese udstillingerne og for de medlemmer der evt. vil lne bger fra klubbens bibliotek. Der er altid kaffe/ te og lejlighed for lidt hyggesnak.

For yderligere oplysninger: Ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84

Nye danekr - to fantastiske skildpaddefossiler.

To exceptionelle fossiler fra Danmarks fortid er den 15. december 2008 blevet erklret danekr. Det drejer sig om to skildpadder fra de 54 millioner r gamle Moler-aflejringer p Mors i Limfjorden. Fossilerne er fundet i samme aflejringer som tidligere beskrevne fossile rester af verdens ldste papegje og velbevarede fuglefjer. Skildpadderne er p Moler Museet p Mors.
4

Babyskildpadden "Luffe" Det ene af de nye danekr er en ca. 11 cm lang babyskildpadde, helt enestende i bevaringstilstanden. Den har, foruden sit officielle danekrnummer 567, ogs fet klenavnet 'Luffe'.

Den absolut mest velbevarede fossile skildpadde i Danmark. 10, 5 cm. i lngden. Fotograf: Bent Lindow

Hele stenen med lidt af fossilet af babyskildpadden fremprpareret. Fotograf: Henrik Madsen
5

Den lille skildpadde er et fund i verdensklasse. Der er aldrig tidligere fundet et komplet skelet af en havskildpaddeunge, hvor der ogs er rester af de blde dele. For det srlige ved dette fossil er, at det ikke kun er de hrde knogler, der er bevaret. Der er ogs bevaret aftryk af blde dele af huden p lufferne og hornkanten af skildpaddens skjold. Det er ekstremt sjldent at finde dette hos fossiler, for de blde dele rdner normalt bort inden de kan n at forstene. Det er lederen af Moler Museet, Henrik Madsen, der i starten af ret fandt den sten der senere skulle vise sig at indeholde den lille skildpadde. Stenen stammer fra Molergraven ved Ejerslev p Mors. Henrik Madsen havde den liggende nogle mneder fr han gik i gang med at frilgge det fossil han kunne skimte i stenens brudflade. Det tog ham omkring ca. 150 timer, samt en god portion tlmodighed, forsigtigt at grave fossilet ud af stenen med sin gravrpen. Et fantastisk arbejde, der kun kunne lade sig gre for en professionel prparator med en sikker hnd. Voksen skildpadde Den anden fossile skildpadde har fet danekrnummer 568, og er ligeledes fundet af Henrik Madsen. Dette fossil er ikke komplet, men de bevarede dele er helt exceptionelle.

Fossil af voksen skildpadde. Fotograf: Bent Lindow Fossilet bestr af kranie, hals, og forreste del af skjoldet af en voksen havskildpadde. Forelbige undersgelser lavet af palontolog Bent Lindow, Statens Naturhistoriske Museum tyder p, at den tilhrer slgten
6

Puppigerus. Rester af denne uddde slgt kendes blandt andet ogs i samtidige aflejringer fra det sydstlige England. Fossilet fra Moleret er usdvanlig velbevaret. Kraniet er komplet; selv underkben og de spinkle knogler i ganen, der normalt forsvinder, er bevaret p deres oprindelige plads.

Mere skildpadder: Fossil skildpadde p Mors nyt fund i moleret

Af Henrik Madsen Der er tale om en 55 mio. r gammel skildpadde p 17 cm. Bevaringskvaliteten er ikke set magen til i Danmark, og skildpadden vil uden tvivl blive erklret for Danekr. I slutningen af maj 2010 blev der i Ejerslev molergrav fundet 4 cementstensskrver med askelag +28, som indeholdt knogler fra den samme skildpadde. Det var Moler Museets leder Henrik Madsen, som fandt skrverne med disse knogler, som kun var synlige i de naturlige brudflader, der opstod under den tektoniske foldning af lagene under istiden. Fossiljagten p tippen Laget med skildpadden er opgravet under industriel brydning af moler til produktion af absorberende granulat. Lagene med cementsten er dog affald i produktionen og bliver krt p tippen, som p dette tidspunkt var en skrning i den nedlagte del af molergraven. Den forholdsvis stejle skrning var 30 meter lang og 25 meter bred. Det var dog ikke hele skjoldet der blev fundet i frste omgang, s derfor blev der gjort et forsg p at finde den resterende del og mske endda kraniet. Det var frivillige fra Vestjysk Stenklub, der har medlemmer i hele landet, som hndsorterede de omkring 100 tons materiale i forsget p at finde den manglende del. Selvom der blev sorteret meget materiale af de 20 ivrige fossilsamlere, lykkedes det ikke at finde den manglende del. Langt om lnge Efter to en halv mned og sortering af i alt 200 tons materiale lykkedes det s endelig at finde det manglende stykke, der mlte 6 cm i lngden, 20 cm i bredden og 5 cm i hjden. I brudfladen p dette stykke var ryg- og bugskjold synligt og passede helt perfekt til det tidligere fundne stykke. Skrverne blev limet sammen og fremprpareret af konservator Frank Osbck p Museernes Bevaringscenter i Skive. Cirka 700 timers prparationsarbejde tog det at blotlgge skjoldet, dyrets kranium, underkben, halshvirvler samt lemmeknogler. Prparationen har gjort det muligt at f fastslet skildpaddens slgtskab. Skildpaddeekspert France de Lapparent, Naturhistorisk Museum i Paris har forelbig bestemt familien til Testudinidae, det vil sige ferskvandsskildpadder. En nrmere bestemmelse af slgt eller art vil efter France de Lapparents mening krve prparation af skildpaddens plastron, som er bugskjoldet. Inden det frste prparationsarbejde begyndte, kunne plastron ses i snit i brudfladen, s det er helt sikkert at den er bevaret. Danmarks bedste sumpskildpadde Dette fund er Danmarks bedst bevarede fossile ferskvandsskildpadde og er det eneste Tidlige Eocn eksemplar i Vesteuropa, hvor kranium, underkbe og postkraniale knogler er bevaret. Sjldenheden og bevaringskvaliteten p fossilet vil afgjort betyde, at det bliver erklret for Danekr og dermed indgr i den nationale Danekrsamling p Geologisk Museum i Kbenhavn. Hvordan er det get til ? Det er dog lidt paradoksalt at finde en ferskvandsskildpadde i en aflejring, som var et hav med saltvand. Hvordan er den havnet s langt fra datidens landomrder? At skildpadden er dd i slutningen af et kraftigt vulkanudbrud er beviseligt, for knoglerne ligger op til 7 mm nede i askelaget. Man kan se p kornstrrelsen i asken, at det ikke er under laget, fossilet ligger, for kornstrrelsen aftager mod toppen af et askelag. Sumpskildpadder vil gerne have varme og derfor ligger de tit og soler sig p sten og trstammer i vdom7

rder, men hvis nu en eventuel trstamme river sig ls og begiver sig ud p havet, transporteres skildpadden p dette drivtmmer. Med lidt fantasi kan man forestille sig, at vulkanudbruddet har sendt enorme mngder af aske 8 -10 km i vejret og i nogle dage slret for solen. Dette kunne medfre en snkning af temperaturen, s skildpadden ikke var aktiv, og dermed er den havnet i det omrde, der 55 millioner r senere skulle blive til en Mors. Skildpadde nr. 10 Det nye fund er nr. 10 i rkken af fossile skildpadder fra molerlagene. Der er fundet skildpadder eller rester heraf ved Svaleklit, Ejerslev, Hanklit, Sundby og Fur. Alle fundene stammer fra forskellige askelag. Hvad gemmer der sig mon mere i alle de andre lag...? Sakset fra Lapidomanen (Geologisk Nyt 1- 2011) Gammel nyhed: Danmarks strste bakke Mllehj er Danmarks strste bakke og den er 170 meter og 86 centimeter hj. S kort kan det siges, men det er faktisk en del mere til den historie. Hvor Danmarks hjeste punkt ligger, er i virkeligheden et sprgsml om, hvad Danmarks hjeste punkt er. I 1941 fandt man ud af, at Yding Skovhj er hjere end Ejer Baunehj, som ellers havde stet som Danmarks strste bakke siden rhundredet fr. Men det var gravhjen p toppen af Yding Skovhj, som gjorde udslaget. Derfor definerede professor N.E. Nrlund Danmarks hjeste punkt som det hjeste naturlige punkt. Alts ikke noget med gravhje og andre jordbunker, og s vandt Ejer Baunehj titlen tilbage med seks centimeter. Et spadestik dybere. Men i februar 2005 flyttede titlen som Danmarks hjeste bakke atter. En ny undersgelse viser nemlig, at de verste 60 centimeter af Ejer Baunehjs top ikke er naturlig. Toppen af Yding Skovhj viste sig desuden at vre nedskredne rester af en gravhj, s den blive ogs barberet ned. S nu overgr titlen som Danmarks hjeste punkt til Mllehj, som er ni centimeter hjere. Dermed bliver ranglisten over Danmarks hjeste bakker: 1. Mllehj p 170.86 meter 2. Yding Skov p 170.77 p meter 3. Ejer Baunehj p 170.35 p meter 4. Lindbjerg 170.08 p meter 5. Margretelyst S p 169.78 p meter 6. Vistofte p 169.44 p meter Margrethelyst S er en bakketop lige nord for Ejer Baunehj

Toppen af Mllehj. Trnet i baggrunden str p Ejer Bavnehj. Foto: Kristian Dalsgaard Geologi: Alle de konkurrerende bakker er en del af det Midtjyske Shjland, som er et af de mest imponerende landskaber i Danmark. Det strkker sig over et mere end 1000 kvadratkilometer stort omrde syd for Sil8

keborg. Her veksler hje bakketoppe og dybe dale med er og ser. Bakkernes krne bestr af materialer fra Tertir perioden fr istiderne. Det blev presset op i et hjland u under den sidste istid, da isen banede sig vej frem til hovedopholdslinien vest for omrdet. Et andet i isfremstd, Den Ungbaltiske Is, har ogs formet p bakkerne. Derfor bestr deres krne i dag af en blanding af de gamle, tertire lag og af sedimenter fra isens smeltevand. Fr isen endelig forsvandt fra omrdet lagisens la de den et hullet tppe af morne henover det hele. Mod st er omrdet afsluttet af den yngre stjyske i israndslinie. Fr isen formede omrdet, havde bevgelser nede i skorpen allerede hvet omrdet i Tertir perioden. Mange af dalene i omrdet er tilsyneladende ogs opstet allerede p den tid. Efter isen er en del ser des desuden opstet i ddishuller og i de sidste kolde perioder af istiden har vand gravet erosionsklfter i siderne af bakkerne. Af Steen Laursen, GeologiskNyt, 21/3/2005 Grnlands nordboer blev presset af havisen havisen. Nordboerne p Grnland ndrede levevis i takt med at mngden af havis ud for deres bygder steg. Det v viser et nyt studie af dinoflagellater i sedimenterne i Disko Bugten p Vestgrnland. af Steen Laursen, GeologiskNyt, 30/6/2011 Da Erik den Rde gik i land p Grnlands kyst kort fr r 1000, var kl klimaet under forandring til det bedre - set med en bondes jne. I de forfo gangne rhundreder havde Europa og Nordatlanten generelt oplevet en varm, landbrugsvenlig periode, men et nyt studie af dinoflagellater i ses dimenterne ud for Grnlands vestkyst viser noget andet. Her var havet H koldt og tilfrosset en vsentlig del af ret. Omkring Eriks komme svandt isen imidlertid, og det var vigtigt for nordboernes kolonisering. De var nemlig bnder, og derfor sgte de god landbrugsjord med et passende klima og god forbindelse til hjemlandet. Kortet viser omrdet omkring Studie af middelalderens dinoflagellater. . herske Det er Sofia Ribeiro fra Danmarks og Grnlands Geologiske Unders- Disko Bugten samt de herskenUnders Gr gelse, som har undersgt isforhold ud for nordboernes Vestbygden. Hun de havstrmme omkring Grnland. har bestemt arter og antal af de encellede dyr dinoflagelater i havbunden i Diskobugt omrdet p Grnlands vestkyst. Dyrene er nemlig flsomme over for havtemperaturen, s nr den ndrer sig, er det andre arter af dinoflagelater, der trives i havet. IsI dkket udgr isr en vigtig faktor for, hvilke arter der dominerer. Resultaterne er publiceret i seneste nummer af Boreas.

Dinoflagellater fra sedimentprverne fra Disko Bugten. Den gr barre er 20 my. Vestgrnland i modfase med Nordatlanten Nordatlanten. Resultatet af undersgelsen adskiller vestgrnland fra resten af Grnland og det Nordatlantiske omrde. Andre undersgelser viser nemlig, at der steg temperaturen generelt fra r 750 og frem efter. Men i Disko Bugten blev havisen stadig mere dominerende frem til omkring r 1000. Derefter steg temperaturen ogs her.

Bnder bliver jgere. Men fra omkring r 1250 bredte havisen sig atter ved vestkysten. Det faldt sammen med at nordboerne ndrede levevis, for de slog sig ned som bnder, men i takt med at havisen gjorde sit indtog, skaffede de stadig mere af deres fde ved jagt af isr sler. Det er i trd med, hvad studier ved nordboernes stbygden lngere imod syd har dokumenteret. Omkring r 1350 forsvandt nordboerne fra Vesterbygden p Grnlands vestkyst og det faldt sammen med, at Disko Bugt omrdet atter var domineret at havisen. Havstrmmene bestemmer. At dmme havisen definitivt for at have fordrevet nordboerne tr Sofia Ribeiro dog ikke: Hvad vore data viser, er en vigtig stigning i havis og et skift imod koldere og mere hrde og ustabile forhold omkring det tidspunkt, hvor den vestlige bosttelse kollapsede. Hun er ikke i tvivl om at havisen undergravede nordboernes livsgrundlag, men hvad der satte prikken over i'et, tr hun ikke sige. Kilder: Interview med Sofia Ribeiro Boreas online

Hornfels
Hornfels er en metamorf bjergart som er skabt af flere omgange. Den frste proces bestr i, at meget finkornede partikler, bde mineralske og organiske, aflejres i stillestende vand hvor det med tiden presses sammen og bliver til bjergarten lerskifer, ikke at forveksle med kulskifer, som er rent organisk. Lerskifer ligger i tykke lag og kan i sjldne tilflde indeholde fossiler. Den anden del af processen bestr af kontakmetamorfose. Hvor lerskiferen kommer i nrheden af magna eller plutonitter fra et vulkansk udbrud. Det kan vre direkte i siden af en magnagang eller tt p et magnakammer. I denne proces varmes lerskiferen op til ca. 900 grader celcius, og smelter sammen til Hornfels. Hornfels bestr derfor af bde mineralske og organiske stoffer. I smelteprocessen bliver striberne i aflejringen lidt slrede og fr en bld overgang. Den grnne farve skyldes nydanet augit som er dannet under bagningen Der kan ogs findes pletter og striber af kalifeltspat og plagioglas, det er dog ikke almindeligt. Man kan i sjldne tilflde finde rd Hornfels, men den grnne er dog den mest almindelige. Hornfels er meget hrd og tt og den er derfor velegnet til slibning. Den fr en meget blank og glasagtig overflade. Hornfels kendes p dens overflade som fles glat som flint, der er sandslebet. Den er yderligere hrd som flint og har muslet brud. Farven er for det meste grnlig mrk med lyse striber hvor kanterne er lidt udflydende.
10

Kornene er s sm, at man ikke kan se dem, selv i lup. Man kan kende den p at man ikke nene kan ridse i den med en kniv.
(Sakset fra Petros 2007/2)

HJERUPLUND
Den gamle kirke i Hjerup og dens omgivelser forvaltes og vedligeholdes af den selveje selvejende institution Selskabet Hjeruplund. Hjeruplund Det konomiske grundlag herfor er baseret p indtgterne fra parkeringsafgiften, uden hvilke det ikke ville vre muligt at varetage de mange arbejdsopgaver, der er ndvendige for at holde omrdet i en prsentabel stand hele ret igennem. Bestyrelsen for selskabet takker derfor alle, der ved erlggelse af en P-afgift p 30 kr. er med til at bevare dette eneerlggels afgift en stende naturomrde. Stedet har en unik beliggenhed - direkte ud til Stevns Klint og anskueliggr dels en spndende side af Danmarks geologi, dels en dramatisk hndelse i dansk kirkehistorie. Vi hber, disse hjemmesider vil give Dem lyst til et besg. Hjertelig velkommen!

I en gammel brochure fra 1923 fra Selskabet Hjeruplund er fundet flgende vers:

Varsom vr i lund og mark skn de unge trers bark Riv ej birkens blanke stamme skrl ej lundens fred til skamme. Bort med alle mltidsrester Nr I siddet har som gster om naturens sknne bord. Trd ej lundens blomsterflor, tnd ej ild men om du tnder, sluk den mindste gnist der brnder. Hold dig selv for hjt i re til i tr og sten at skre, skn alt det som andres er, fred hver plet, som minder br.

Carlsstenen
I 1908 blev Carlsstenen udvalgt til at vre hovedmotivet p den nye danske femkroneseddel, som Nati Nationalbanken udstedte. Kunstneren bag pengesedlen var Gerhard Heilmann, som havde deltaget i at lave det flotte design til Nationalbankens nye pengesedler. Siden er mange andre stendysser blevet udrbt som m motivet p pengesedlen, men ved Frederiksvrk holder man fast i, at det er deres stendysse, som blev land landskendt. Frst i den store seddelombytning i 1945 forsvandt Carlstenen fra femkronesedlen.

En femmer for en dysse

Stendyssen Carlsstenen ved Frederiksvrk er opfrt i bondestenalderen for omkring 5000 r siden. Stendyssen var gravsted for en enkelt eller et par personer og er i dag det tydeligste spor efter den markante religise omvltning som skete, da man gik fra at vre jger til at blive bnder.

Tekst ved arkolog Lars Bjarke Christensen Stedet er offentligt tilgngeligt Nrmeste adresse Amtsvejen 280D, 3390 Hundested. Fundet p nettet under www.kulturarv.dk gqj

Generalforsamling
Torsdag den 27. oktober 2011 p Kildebjergskolen Skamstrupvej 18, Mrkv Dagsorden:
1. 2. 3 4 5 Valg af dirigent Nstformandens beretning Aflggelse af regnskab og fastlggelse af kontingent Valg af formand Valg af tre bestyrelsesmedlemmer.
P valg er: Svend Pedersen Asbjrn Grarup. En suppleant, da 1. suppleanten er indtrdt i bestyrelsen efter Janes dd.

Valg af revisorer og revisorsuppleanten udgr i r, da de frst er p valg nste r. P valg er:

Egon Hansen Jrgen Srensen suppleant Ole Steen

8 9

Valg af udvalg. Nyt medlem skal vlges til festudvalg, Knud nsker ikke genvalg Nyt medlem skal vlges til vrkstedsudvalget efter Janes dd. Indkomne forslag. Forslag skal vre nstformanden i hnde senest 8 dage fr general forsamlingen. Eventuelt.

Spisning: Inden generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00 for de deltagere, der har lyst til det. Tilmelding senest d. 20. oktober til Margaretha: i dagtimerne : margareta@holbmus.dk. 59 43 23 53 og i aftentimerne 59 43 99 90 eller.

Du kan ogs tilmelde dig til Lotte: . 79 37 02 90 eller :steen-pradel@turbopost.dk Pris ca. 70 kr. Som sdvanligt medtager man selv bestik, tallerkener og drikkevarer.

13

Fotos til klubbens album: Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter i rets lb, vil jeg vre meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag p hvert billede: dato og sted.

Hanna Grarup.
Nyt fra bibliotekaren Anmeldelse: Fossiler fra Stevns Klint, Mn og Nordjylland af Alice Rasmussen, Leif Rasmussen og Thomas Hansen. Klubben har til biblioteket anskaffet ovennvnte. Bogen knap 90 sider er kort og prcis i sin tekst. Til gengld indeholder den en masse fotos formentlig af alle de fossiler, som til dato er fundet i omrderne. Hertil kommer et fint fossilnavneregister. Den vil vre rigtig god at have ved hnden ved fossilbestemmelse pture i disse omrder. Ogs fiskeleret er omtalt. Undertegnede har hldt meget til meteor(asteroide)teorien, men efter lektor Hans Jrgen Hansens fremragende, entusiastiske og hylende morsomme foredrag i klubben den 3. marts i r, er jeg nu overbevist vulkanteoritilhnger. Pudsigt eller typisk - nok er bogen ikke afklaret p dette punkt. I forordet omtales begge teorier og uenigheden om rsagen til katastrofen, medens forfatteren til fiskelersafsnittet ikke er i tvivl om, at det var en asteroide, som var rsag. Sdan kan det vel g, nr et vrk har flere forfattere, og det afspejler vel netop uenigheden. Ls/anskaf bogen pris 95 kr. Udgivet af stsjllands Museum. /Asbjrn Regler for udln af bger fra klubbens bibliotek: Det lnte skal registreres i Den rde Bog, der ligger i reolen. Om efterret skal de bger, der lnes, afleveres senest den sidste klubaften inden jul. Om forret skal de bger, der lnes, afleveres senest den sidste klubaften inden feltturene begynder. Bger eller genstande markeret med IKKE TIL HJEMLN kan selvflgelig ikke lnes.

14

Udvalg: Turudvalg: Mdeudvalg: Lokaleudvalg: Festudvalg: Vrkstedssudvalg: Udstillingsudvalg: Kaffe/kageudvalg: Redaktionsudvalg: Bibliotekar: Pressemeddeler: Hjemmesideansvarlig: Asbjrn, Mogens, Jrgen. Svend, Inger, Mogens. Ole, Lizzie, Birger. Knud, nsker ikke genvalg, Lotte, Margaretha. Lisbeth, Knud, nyt medlem skal vlges. Mogens, Gerda, Jens. Karin, Addy, Hanna, Elli. Asbjrn, Svend, Lotte. Karin. Lotte. Gerda Quist Jensen
quistjensen@mail.tele.dk

Frida Quist Rasmussen

webmaster@nordvestsj-stenklub.dk

Velkommen til nye medlemmer:

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens nstformand: Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde, admoha@vip.cybercity.dk

15

KA DU LI STEN ?
- kan du li at frdes i naturen? - har du efter en strandtur lommerne fuld af sten eller fossiler? - vil du gerne dele glden over fundne sten og fossiler med andre & - vil du gerne skre/slibe sten og lave smykker?

s er

Nordvestsjllands Stenklub
lige noget for dig !

Hvad er Nordvestsjllands Stenklub ? - ca 80 sten- og naturinteresserede mennesker - 6-8 feltture p sndage i sommerhalvret til strand, grus- og kalkgrave m.m. - 6-8 klubaftener i vinterhalvret med foredrag ved geologer og andre - 6-8 sndage i vinterhalvret med stenskring og slibning samt istning i smykker - medlemsblad i marts hhv. september med bl.a. sommer - hhv. vinterprogram - kontingent kun 170kr. rligt www.nordvestsj-stenklub.dk Ring eller mail til vores kasserer: Asbjrn Grarup tlf.5943 7230 mail:h-agrarup@dlgtele.dk - og meld dig ind !