Børn og skræmmende computerspil

PEGI er et fælleseuropæisk initiativ etableret i samarbejde med computerspilsbranchen.

Målsætningen for PEGI-ordningen er et fælles mærke for hele Europa sådan, at forbrugerne ikke
misinformeres af mange forskellige mærker på computerspillene. Ordningen er en form for co-
regulering af området, som Medierådet kan anbefale, idet ordningen er udviklet i samarbejde med
europæiske brancheorganisationer, myndigheder og forbrugerinstitutioner fra en række EU lande.
Medierådet deltager såvel i PEGI-ordningens Advisory Board og Complaints Board.
Mærkningsreglerne for computerspil adskiller sig fra mærkning af film, som er reguleret i
filmloven. På filmområdet er det Medierådet for Børn og Unge, der vurderer og klassificerer film
efter fire kategorier, der er nedfældet i filmloven. Computerspil er et andet medie, og spilletiden for
det enkelte spil kan være mange hundrede timer med forskellige baner. Uden branchemedvirken er
det ikke muligt at karakterisere indholdet.

Den fælleseuropæiske mærkningsordning bør efter Medierådets mening imidlertid kombineres med
andre initiativer til vejledning vedrørende computerspils egnethed i forhold til konkrete børn og
unge. På filmområdet er klassificeringerne vejledende i forhold til børn over 7 år, som går i
biografen ifølge med en voksen, idet det er forældrene, der kender deres barn bedst, og ved om et
barn kan blive skræmt af en given film. Det er Medierådets holdning, at også i forhold til
computerspil må forældre og pædagogers kendskab til konkrete børn tillægges en betydelig vægt
ved udvælgelsen af, hvilke computerspil der egner sig til et konkret barn eller børnegruppe. Det er
imidlertid Medierådets erfaring, at der mangler tværgående initiativer inden for især
klubpædagogområdet, hvor pædagoger kan opsamle og udveksle erfaringer med hvilke spil, der
egner sig til hvilke aldersgrupper.

Skærmprint fra spillet, SIMS

Det er desuden Medierådets opfattelse, at det er vigtigt også at inddrage børns egne opfattelser og
vurderinger af, hvilke computerspil der egner sig for hvilke aldersgrupper. Børnekulturforskningen
har i de senere år i stigende grad orienteret sig mod et såkaldt »børneperspektiv«. Børn betragtes
ikke længere (kun) som repræsentanter eller objekter, man kan forske i eller udtale sig på vegne af.
Børn bliver i stigende grad inddraget som informanter eller vidner om de vilkår, der kendetegner det
moderne børneliv.

Dette perspektiv deler Medierådet, og det er vores opfattelse, at børns stemme er vigtig i debatten
om computerspil og skadelighed.

ANBEFALINGER
Fremtidens beskyttelsespolitik må efter Medierådets mening indrette sig efter de udfordringer, som
nye digitale medier og distributionsformer især over internettet lægger op til. I den offentlige debat
kan man i dag se flere forskellige holdninger til, hvordan vi bedst muligt sætter børn og unge i stand
til at fungere i det netværkssamfund, som enten allerede er dagens vilkår for børn og unge, eller
som hastigt er på vej:

• Man bør kontrollere børns adgang til medierne

 • Man bør opdrage børn til medierne
• Man bør tilfredsstille børns behov for (kvalitets-) medier
• Man bør deltage sammen med børn i brugen af de nye medier

Af disse fire holdninger er det især den første holdning, der er udfordret. Tidligere var
børnebeskyttelse lig med kontrol med indhold og distribution af medierne. Den tidligere filmcensur
stod centralt i dette arbejde, og kontrollen bestod enten i »cuts« i det fysiske produkt, filmen, eller i
en klassificering af filmen i alderskategorier og en efterfølgende kontrol ved biografindgangen.

Samfundets »børnebeskyttelse« bestod i at være »gatekeepers« over for børns mediebrug, i

biografen, i hjemmet, i skolen. Dette kunne lade sig gøre, da mediebrug tidligere var knyttet til et
bestemt sted og ofte på et bestemt tidspunkt, som de voksne kunne kontrollere. Med de nye digitale
medier er disse forudsætninger ikke længere til stede. Børn og unge kan uafhængigt af tid og sted få
medieoplevelser.

Adgangen til pc og dermed internettet er udbredt, og konsolmarkedet har meget snart også
internetopkobling. Online-spilmarkedet er generelt på vej op med mobiltelefonerne ventende på
sidelinien – klar til at tage deres part af online spillene.

Fremtidens mediepolitik kan derfor efter Medierådets opfattelse ikke sætte lid til, at børn beskyttes
gennem tiltag som f.eks. markedsregulering gennem lovgivning. Fremtidens mediepolitik må i
stedet i langt højere grad orientere sig mod at støtte forældre og professionelle i at opdrage børn og
unge til at sige fra over for ubehagelige medieoplevelser. Samtidig er det Medierådets holdning, at
markedsregulering gennem lovgivning slet ingen effekt vil have over for de grupper, som kan blive
afhængige af at spille computerspil.

Det er derfor Medierådets helt overordnede anbefaling, at den vejledende indsats over for forældre
og professionelle forstærkes med henblik på at styrke dialogen med børn og unge om en fornuftig
brug af computerspil.

Medierådet anbefaler
At der iværksættes en informationskampagne rettet mod børn, forældre og professionelle, som
sætter
fokus på:

Generel viden om børn og computerspil

• At computerspil er en integreret del af børns legekultur.

• At computerspil ikke adskiller sig fra anden mediebrug.
• At der ikke kan dokumenteres en generel sammenhæng mellem computerspil og voldelige
børn.

Afhængighed

• At computerspilsbrug i særlige sammenhænge kan udvikle afhængighed.

• Indikatorer for afhængighed.
• Råd og vejledning i forhold til en indsats over for børn, som spiller meget, og som samtidig
er socialt isoleret eller ikke er i stand til at indgå i en normal dagligdag.
Computerspil der skræmmer
I forhold til at styrke råd og vejledning i forhold til hvilke computerspil, der egner sig til hvilke
aldersgrupper, anbefaler Medierådet:

• At børn, forældre og professionelle gøres opmærksomme på den nye fælleseuropæiske

mærkningsordning PEGI.
• At der etableres et tværgående netstøttet netværk mellem professionelle klubpædagoger og
andre professionelle med henblik på erfaringsopsamling og udveksling vedrørende, hvilke
spil der egner sig til hvilke aldersgrupper.
• At der etableres et børnepanel, hvor børn kan udveksle erfaringer om, hvilke spil der egner
sig til hvilke aldersgrupper samt generelt får en stemme i debatten om computerspil og
skadelighed.

Andre anbefalinger
Medierådet anbefaler desuden, at vejledningsindsatsen over for børn og nye medier generelt styrkes
bl.a. gennem en koordinering og et udvidet samarbejde mellem de institutioner, der for øjeblikket
arbejder med børn og nye medier.

NYE HANDLINGSINITIATIVER FRA MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE

Medierådet for Børn og Unge leverer en solid, faglig vejledning til filmbranchen, forældre og børn
på filmområdet. Medieudviklingen generelt og specielt børns stigende brug af nye medier betyder,
at der ligeledes er behov for en styrkelse af Medierådets arbejde inden for de nye medier.

Dette ses af såvel denne rapport som af Medierådets undersøgelse af børns brug af internettet, der er
initieret af EU (SAFT-projektet – se www.medieraadet.dk).

Det er Medierådets opfattelse, at der med udgangspunkt i undersøgelsen bør etableres en målrettet
vejledende indsats over for børn, unge, forældre og professionelle. Indsatsen må bygge på en
flerhed af initiativer, og i det følgende opridses Medierådets sparringspartnere samt fremtidige
indsatsområder i forhold til børns computerspilsbrug.

Skærmprint fra spillet, Sims

Sparringspartnere Indsatsområder
Skoleverdenen samt børne-, Vejledning om børns brug af computerspil og om udsatte børn
fritids- og gennem foredrag og artikler i fagskrifter.
ungdomsinstitutionerne
Udgivelse af guide med 10 gode tips om computerspil til forældre
• Skole og Samfund samt oplæg som kan drøftes på forældremøder.
• SSP
• Undervisningsministeriet Oprettelse af et netbaseret debatforum under Medierådets website
• UNI C og EMU www.medieraadet.dk, hvor pædagoger og lærere kan få og
• BUPL, LVU og KL udveksle erfaringer om computerspil herunder diverse klubbers
rating af gode spil til forskellige målgrupper.

Brancheforeningen Information og oplysning om mærkningsordningen (PEGI).

• Multimedieforeningen Samarbejde om information om de enkelte spil.

• IT-Brancheforeningen
• Producentforeningen

NICAM – administrativ leder Følge og bidrage til den internationale udvikling inden for
af PEGI ordningen mærkning gennem deltagelse i NICAMs Advisory Board og
Complaints Board.

Forskning bl.a. Følge og videreformidle den nyeste forskning både gennem et

kulturvidenskabeligt og effektforsknings-perspektiv.
• IT-Universitetet
(Center for Computer Games Følge IT-universitetets forskning om psykologiske, sociale,
Research Copenhagen) kulturelle og læringsmæssige aspekter ved computerspil.

Børnekulturens netværk Formalisere samarbejde med relevante institutioner med henblik

på videreformidling af viden og erfaringer.
• Biblioteksstyrelsen og
Kulturarvsstyrelsen, Drage nytte af eksisterende netværk.
• Kunststyrelsen og Det
Danske Filminstitut

European Collaborative Samarbejde om børneportal med 10 online aktiviteter, hvor

Environment (EUN-CLE) Medierådets website om computerspil indgår. Projektet indgår i
Europæisk Skolenet sammen med koordinatorerne og syv andre
partnere fra hele Europa.

SAFT Igangsættelse af en kvalitativ undersøgelse af børns brug af

(Safety, Awareness, computerspil.
Facts and Tools )
Følge den nyeste udvikling inden for filtre.
Medierådets fremtidige indsatsområder, når det gælder børn, unge og de nye medier, er altså i høj
grad fokuseret på informationsindsatser i tæt samarbejde med et allerede opbygget netværk til andre
organisationer. På denne måde skabes det mest hensigtsmæssige grundlag for holdningsændring og
ansvarlighed.

Medierådet har arbejdet målrettet for at få opbygget dette netværk ud fra den idé, at samarbejde og
fælles indsatser har en bedre virkning end forbud og påbud.

Nogle af initiativerne er allerede sat i værk, mens andre igangsættes snarest muligt inden for
rammerne af de ressourcer, der er til rådighed.

Karsten Gynther
Formand for Medierådet for Børn og Unge
September 2003