Miljø & Vandpleje 33

TEMA: Status for den danske laks 2009
M IL J - & VAN DPLE J E
::
NR. 33
::
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
::
SEPTEMBER 2009
EN L AKSEKL ASSIKER bnEr bAllET

Tekst : : Kaare Manniche Eber t, Fiskebiolog Danmarks Spor tsfisker forbund
LEDER: Milj- og Vandpleje er efter et par stille r p banen igen. Til gengld sker genopstandelsen med fynd og klem! Med temanummeret Status for den danske laks 2009 prsenteres hele seks spndende artikler, som alle bidrager med ny viden om laksen.
At det netop bliver laks den vel nok mest eftertragtede danske fiskeart der bner ballet, er ingen tilfldighed. Netop i disse r er der sket en nrmest eksplosiv fremgang i antallet af blanke opgangsfisk i laksevandlbene, og den historie fortjener at blive fortalt. Det er gldeligt, at fremgangen har vret s massiv, men Danmarks Sportsfiskerforbund vil samtidig appellere til, at jordforbindelsen ikke mistes. Langt strstedelen af laksene er nemlig udsat af sportsfiskerne, fordi den vilde reproduktion stadig er alt for lille. Hvis udstningerne af lakseyngel blev stoppet i dag, ville den danske laksebestand i lbet af f r vret reduceret med mindst 75 %. Budskabet i flere af artiklerne, som Danmarks Sportsfiskerforbund bakker fuldt op, er, at bestandene skal reddes endegyldigt ved at tage hnd om de problemer, der begrnser bestandenes reproduktion. Bedre vandlb, fjernelse af sprringer, eliminering af smolt som bifangst og en fornuftig forvaltning af fiskeriet er nogle af de nglefaktorer, som myndigheder og sportsfiskere kommer til at forholde sig til. Danmarks Sportsfiskerforbund vil i samarbejde med vore medlemsforeninger gre sit til at sikre, at fremgangen fortstter, s der ogs fremover vil kunne dyrkes et bredygtigt fiskeri efter laks. Vi er sikre p, at denne udgave af Milj- og Vandpleje vil blive en klassiker hos alle, der interesserer sig for laksebiologi, fiskeriforvaltning og ny viden om fisk. Og vi kan allerede nu love, at det nste nummer, der kommer til at handle om vandlbsrestaurering, ogs bliver interessant. Bladet udgives fremover kun digitalt, s hvis du ikke nsker at g glip af den nste og fremtidige udgaver, skal du sende en mail til kb@sportsfiskerforbundet.dk. Det er selvflgelig gratis. God lselyst!
02
M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
02 04 16 24 28 32 38
LEDER: En lakseklassiker bner ballet
STATUS FOR L AKSEN I DANMARK

En gr undig gennemgang af de danske laksebest ande og de problemer, som laksen for tsat st r over for i bestr belser ne p at blive selvreproducerende.
STT TEOPDR T en succeshistorie for den vestjyske laks?

P bag gr und af en videnskabelig baseret str ategi og an vendelsen af DNA - teknikker i st t teop drt tet har man reddet den vestjyske laks fr a udr yddelse, men op drt tet er kun en kor tsig tet lsning.
KEMISKE F INgER AF TRyK

En ny metode baseret p kemiske stof fer kan give nye vrdifulde infor mationer om laksens vandring i havet.
VKSTR ATER Og VANDRINgSADFRD hOS UDSAT TE Og VILDE L AKS I SK jERN

Sklanalyse af 120 lyst f isker fangede laks l f ter slret for, hvor hur tig danske laks vokser, og om der er forskelle mellem vilde og udsat te laks.
R STED LILLE KOMMUNALE ERFARINgER MED gENSK ABELSEN AF E T L AKSE VANDL B

holstebro Kommune videregiver sine er faringer med at g re Rsted Lille til et rent og produk tiv t laksevandl b.
L AKSEK VOTER I VESTjySKE VANDLB

Kvoter p laks skal fremover sikre et bredyg tig t spor ts f iskeri i de danske vandl b.
TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V
03
STATUS FOR l AkSEn i DAnMArk

Laksen var indtil begyndelsen af 1900 -tallet vidt udbredt og talrig i Danmark. Men gennemgribende ndringer i vandlbene fra midten af 1800 -tallet og frem resulterede i, at laksen i be gyndelsen 1980erne nsten var forsvundet fra Danmark. Et omfattende og mlrettet arbejde gennem de seneste 10 -15 r har imidler tid vendt den negative udvikling og srget for, at lakseopgangen i de vestjyske vandlb i dag er den strste i mere end 50 r. Mlet er at genskabe store selvreproducerende bestande, der kan tle et vist fiskeritr yk, men alle laksebestandene er i dag meget afhnge af udstninger. En forudstning for store og selvreproducerende be stande er, at der gennemfres vandlbsrestaurering og sker miljvenlig vedligeholdelse i de aktuelle laksevandlb og de omkringliggende arealer. Enhver vandlbsforbedring til gavn for laks vil ogs forbedre forholdene for de mange andre fisk og vandlbsorganismer, som er tilkny ttet et rent og varieret vandlb.
Foto. klaus balleby
04
Laksen var tidligere vidt udbredt og talrig i Danmark. I begyndelsen af 1900-tallet forekom der laksebestande i Stor, Skjern , Varde , Sneum , Konge, Ribe , Brede , Vid og i Gudenen som det eneste stjyske vandlb. Som i den vrige del af laksens udbredelsesomrde i Europa og Nordamerika, skyldtes tilbagegangen i Danmark gennemgribende menneskeskabte ndringer i vandlbene, bl.a. etablering af opstemninger (vandkraft, mller, dambrug og engvanding), omfattende regulering (udretning og opgravning af bundmateriale) samt forringet vandkvalitet (spildevand). I dag er der kun oprindelige bestande tilbage i Skjern , Varde , Ribe og mske i Stor. Disse bestande er helt eller delvist opretholdt gennem udstninger som sttte for de svage naturlige bestande i vandlbene. Indtil slutningen af 1980erne ans man alle de danske laksebestande for vrende uddde, undtagen i Skjern . Men en kritisk gennemgang af den tilgngelige viden om laksene i vandlbene, kombineret med fiskeribiologiske beregninger viste, at der formodentlig ogs var oprindelige laksebestande tilbage i Varde , Ribe og Stor. Dette blev senere bekrftet ved anvendelse af nye metoder inden for populationsgenetikken, ligesom det med denne metode ogs blev bekrftet, at der stadig findes oprindelige laks i Skjern . De sjldne vilde laks, er blevet fundet som gydemodne opgangsfisk blandt en mngde udsatte laks af fremmede stammer, eller som yngel p de i jeblikket relativt f, men trods alt stigende antal gydepladser. Dette har givet startskuddet til et unikt arbejde omkring indsamling og genetisk analyse af laks til brug i opdrt. Formlet er alene at bruge moderfisk i avlen af vestjysk oprindelse. Indtil for nyligt udgjorde vestjyske laks kun en meget lille del af opgangen i vandlbene. I de senere r er bestandene af laks i Danmark blevet strre. I mange af de jyske vandlb er der siden 2006 tale om den strste opgang af laks i mere end 50 r. Denne fremgang er gldelig, men faktisk kan bestandene blive langt strre. Hvis bestandene af naturligt producerede laks fortsat skal vokse, krver det imidlertid, at der sker vsentlige forbedringer af laksens levesteder i vandlbene, laksene kommer primrt fra udstninger. For laksen bliver de nste par r afgrende for, om den p lngere sigt kan overleve uden udstninger. I de danske laksevandlb har levebetingelserne ikke vret bedre i ca. 60 r. Baggrunden er, at der aktuelt sker store og afgrende forbedringer i vandlbene til gavn for mange fiskearter herunder ogs laksen. Mange af de naturgenopretningsprojekter, som skal forbedre forholdene for laksefisk generelt, og i srdeleshed for laks og snbel, styres af Skov- og Naturstyrelsen i overensstemmelse med EUs habitatdirektiv.
I det flgende gennemgs status for laksen i Danmark, herunder Forvaltningsplan for laks, baggrunden for udstninger af laks i Danmark, udviklingen i laksefangsterne, samt status i de enkelte vandlb.
Tekst : : Anders Koed, senior forsker og sektionsleder DTU Aqua og Kim Aarestrup, senior forsker, DTU Aqua
For valtningsplan for laks
Det store arbejde med laksebestandene frte til, at der i 2004 udkom en National forvaltningsplan for laks. Forvaltningsplanen gr status over laksebestandene og de problemer, der findes i de enkelte vandlb. Desuden stiller planen et ml op for laksebestandene. I den sammenhng arbejdes der med et begreb der hedder Gunstig bevaringsstatus, som, for laksen, er en tilstand, hvor det sikres, at bestandene p lang sigt ikke uddr og kan modst enkelte drlige ssoner, hvor f.eks. overlevelsen af yngel slr fejl eller, at gydebestanden af andre rsager er meget lille. Desuden er Gunstig bevaringsstatus Nationa en tilstand, hvor bestanden undgr l forvaltn indavl og ikke mister genetisk vaingsplan for laks riation. For laks vurderes Gunstig 2004 bevaringsstatus opnet, nr der i hvert vandsystem i gennemsnit er ca. 1.000 gydelaks rligt uden hjlp fra udstninger. Dette antal er en populationsgenetisk og fiskeribiologisk vurdering, som ikke fortller noget om et vandlbs produktionspotentiale. For Skjern er produktionspotentialet f.eks. en gydeopgang p 4.000- 6.000 gydelaks rligt eller mere, hvilket er vsentligt hjere end mlet for L aksefor valtnings Gunstig bevaringsstatus. planen skal sikre Planen beskriver ogs, hvordan bestandene kan gunstig bevarings reddes, og i hvilken prioriteret rkkeflge det br st atus for den gres. Som opflgning p planen blev der afsat ti danske laks. mio. kr. til habitatforbedringer i laksevandlbene. Men af strre betydning er det, at Danmark har opnet sttte fra EUs LIFE-fond til et naturgenopretningsprojekt til ca. 100 mio. kroner, som skal redde snblen. Projektet omfatter en lang rkke delprojekter i de fire sydvestjyske vandlb: Varde , Sneum , Ribe og Vid. Dette forventes i hj grad ogs at komme laksebestandene i vandlbene til gode. Forvaltningsplanen giver en rkke konklusioner og anbefalinger til, hvorledes laksebestandene kan reddes og deres vilkr forbedres. Disse konklusioner og anbefalinger glder for s vidt stadig, og derfor er Forvaltningsplanen i hj grad stadig aktuel i forhold til, hvordan vi kan forbedre vilkrene for de danske laksebestande. Planen er alts ikke et punktum for, hvordan det str til med laksebestandene, men er snarere ment som retningslinjer til, eller en kogebog for, hvordan det overordnede videre arbejde med at forbedre
Den g te danske laks leve bestanden r i Vestjyl e kan red land. Go des, hvi dt nok er alle de s der s oprindelig bestanden ttes ind e lakseb e meget med en frste om estande sm, me redningsp gang ud i Danma n biolog lan nu. af, at der rk var for i Ribe , erne me For 10-15 var oprind svundet. ner, at Varde r siden elige lak Men me og sandsy ved hj mente ma s i Skjern d nye DN nligvis ogs lp af uds n, at og sen A-teknikk i Stor. tninger. ere, at det strkt tru er fandt Men bes Selvom samme man i et. tandene laksen de gjorde sig er sm, seneste gldende og de hol r er ble des i dag vet fred Derfor er kunstigt et de fles der nu i live te steder udarbejde , er den levesteder t en nat fortsat ne i van ional for dlbene. valtningsp ninger, Det er fr dambru lan for st og frem g og van laks, der hold i van dkraftvrk mest sp viser, hvo dlbene, er som rringer i rdan ma s laksen skal fjer n kan for samtidig vandlben kan gyd nes. Der forbedre bedre e ved gam e sine g udover forholden le mlleo laksen er er det vig , og s e for en pstemde sm en indika tigt at eta lang rk laks kan tor p god blere bed ke andre vokse op e naturli re fordyr og pla i vandl ge vandl bene. Pla nter i van b. nen vil dlbene og i da lene, for di
05
Vandlb Stor Skjern Varde Sneum Konge Ribe Vid Guden
-rs 0 86.700 stk. 34.571 stk. 0 9.362 stk. 30.800 stk. 0 0
1-rs 66.400 stk. 68.750 stk. 62.500 stk. 45.000 stk. 25.000 stk. 40.000 stk. 25.000 stk. 0
Smolt 0 0 0 0 0 0 0 85.000 stk.
Tabel 1 // Udstning smngderne af laks, som udsttes i de dan ske laksevandlb i 2009. Fra og med 2010 ndres udstning sfor delingen mellem - og 1- r s laks for Stor.
vilkrene for de danske laksebestande br forlbe. Planen har alts kun vrdi, hvis de relevante myndigheder lbende bruger den som opslagsvrk og huskeseddel for, hvad der skal gre for laksebestandene i Danmark. I det flgende stter vi fokus p, hvordan laksebestandene i Danmark har udviklet sig, siden Forvaltningsplanen for laks udkom i 2004. Baggrunden for vurderingen er i hj grad baseret p fiskeribiologiske undersgelser som DTU Aqua har foretaget, samt udviklingen i laksefangsterne i vandlbene de senere r.
1 r efter klkning. Overordnet er fordelene ved at stte opdrtsfisk ud s tidligt som muligt, at de opnr en bedre tilpasning til de naturlige omgivelser i vandlbene, og at produktionsomkostningerne er mindre. Undersgelsen viste, at udbyttet af udstninger af henholdsvis - og 1-rslaks var nogenlunde det samme, ca. 20 %, alts n smolt pr. fem stk. - eller 1-rs laks, der blev udsat. Dette har bl.a. vret baggrunden for, at fordelingen af udstningerne mellem og 1-rs laks de senere r er get mod, at der nu bliver udsat en strre andel af -rs laks i forhold til tidligere. Man kan dog ikke fuldstndig erstatte udstningen af 1-rs laks med -rs laks. Det skyldes, at mange af de ledige habitater i vandlbene, hvor der ikke i forvejen er laks, kun er egnede til udstning af 1-rs laks.
Laksefangsterne i de danske vandlb

Laksefangsterne i de danske laksevandlb har gennem se sidste ti r vret gennem en srdeles positiv udvikling, som det fremgr af Figur 1. Indtil midten af 1990erne blev der generelt fanget f laks i vandlbene. Derfra og til i dag er der en sket en eksplosiv udvikling i fangsterne. Dette er sket igennem et mlrettet arbejde med at identificere og reducere/fjerne negative faktorer for laksen. De vigtigste flaskehalse for bestandene har vret manglende optimering og raffinering af avls- og udstningsarbejdet (se senere), samt problemer omkring fiskeri i Vadehavet og de relevante fjorde. Derudover har der i flere af vandlbene vret store problemer med passage til og fra gyde- og opvkstomrder, samt en decideret mangel p disse. I bla. Skjern er der gode tegn p, at indsatsen begynder
Bag grund for udstninger af laks i Danmark

Overordnet ligger der en arealmssig betragtning til grund for udstning af laks i de danske laksevandlb. Produktionen af laks er nemlig begrnset af de tilgngelige opvkstomrder i vandlbene. For hvert laksevandlb vurderer DTU Aqua lbende arealet af det samlede tilgngelige opvkstomrde. Dette areal ges i takt med, at der fjernes sprringer og laves habitatforbedringer i vandlbene, hvorved der bliver et strre opvkstomrde tilgngeligt for laksene. P den baggrund bliver der hvert r lavet en opdateret lakseudstningsplan, hvor udstningsmngderne er afstemt med arealet. I planen tages der ogs hensyn til habitatkravene for strrelsesgrupperne af laks. F.eks. stiller yngel og 1-rs fiskene forskellige krav til habitaten, hvor yngel generelt krver lavere vanddybder og strmhastigheder end 1-rs laks. Tabel 1 angiver udstningsmngderne af laks, som udsttes i de danske laksevandlb i 2009. I 2005 blev der lavet en undersgelse af udbyttet af udstningerne af henholdsvis - og 1-rslaks i Skjern . I rene forinden var alle udsatte - og 1-rslaks blevet mrket, s de ved fangst, i den anvendte smoltflde, kunne skelnes fra smoltene, der var naturligt produceret i vandlbet. -rs laksene bliver typisk sat ud i vandlbene omkring starten af september, ca. r efter klkning, mens 1-rs laksene bliver udsat i sidste halvdel af marts, ca. 06 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
Der lig ger mange f iskeribiologiske undersgel ser bag den store viden, vi i dag har om laksen i de danske vandl b. Foto: Anders Koed
De danske laksebest ande har de senere r vret igennem en srdeles positiv ud vikling. Eksemp elvis fangede spor tsf isker ne i Skjer n 8 4 laks i 20 02. I 20 08 var fangster ne steget til 878 laks. Foto: Ole Wisler.
at virke, idet laksebestanden ges. Andre steder, f.eks. i Stor, er der lang vej igen, inden mlet om en selvreproducerende bestand kan ns. Her er det en forudstning for mlopfyldelsen, at der laves en god passagelsning ved Holstebro Vandkrafts. I 2008 blev antallet af laks, der mtte fanges og hjemtages i Stor, Varde , Sneum og Konge fastsat ved kvoter p henholdsvis 130, 130, 35 og 50 stk. laks. Ordningen blev for nogle vandlbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgrelse, som i Stor og Var-
de , og for andre vandlb ved frivillige aftaler, som i Sneum og Konge. I Skjern reguleres fiskeriet efter et frivilligt system, se senere. Flles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspektoraterne, som udmelder strrelsen p kvoterne samt hvilke retningslinjer, der skal vre overholdt, fr ordningen kan trde i kraft. Strrelsen p kvoten bliver fastsat rligt efter rdgivning fra DTU Aqua. Et kvotesystem er en effektiv metode til at regulere totalfangsten af laks i et givet vandlb og dermed sikre mod overudnyttelse af bestandene.
800
Varde
Konge 600 Sneum 400
Skjern
200
Stor
/96
/97
/04
/05
/06
/07
/08
F igur 1 // Fangst af laks i ud valg te vestjyske vandl b de senere r. To r fr a 199 0er ne er med t aget til sammenligning. Se tekst side 6 for nr mere forklaring.
07
S TAT U S Fo r
SKjERN
sild sledes, at bifangsten af smolt blev begrnset. Fiskerireguleringerne er sammen med gede udstningsmngder af laks givetvis forklaringen p den store fremgang i lakseopgangen til Skjern , der blev set i rene efter 1996 (Figur 2). De senere rs fremgang skyldes formentlig, foruden regulering af fiskeriet og optimering af udstningsproceduren, habitatforbedringer i Skjern . Lakseopgangen var i 2008 p ca. 3.100 gydefisk, den strste opgang til Skjern i nyere tid. Tidligere var det Ringkbing Amt, der stod for monitering af laksebestande i Skjern , i regi af det Nationale Overvgningsprogram (NOVANA).
Det var sidste udkald, da man i slutningen af 1980erne for alvor begyndte at f jnene op for at bevare de sidste rester af atlantisk laks i Danmark. Det begyndte, da lokale lystfiskere ved Skjern tog fat p at opfiske moderfisk til opdrt og udstte afkommet som sttte for den meget svage bestand i vandlbet. Mange mente dengang, at det muligvis allerede var for sent, sledes at de f gydefisk, som hvert r blev observeret i vandlbet, ikke var vandlbets oprindelige stamme, men strejfere fra andre vandlb. Eller ogs var de s indavlede, at man lige s godt kunne tilfre noget nyt blod i form af, fremmede laks. Dette gjorde man heldigvis ikke. Senere genetiske undersgelser i 1990erne viste, at vandlbets nuvrende laksebestand er efterkommere af den oprindelige bestand. Undersgelserne viste ogs, at bestanden, p trods af at den havde lidt et mindre tab af genetisk variation, bestemt ikke var indavlet. Opfiskningen og udstningerne sikrede bestanden mod at udd fra firserne og op gennem halvfemserne, men gjorde intet ved de mere fundamentale problemer for laksebestanden. Dette skete frst noget senere efter, at undersgelser havde dokumenteret en rkke problemer for laksen. Laksebestanden i Skjern er ikke lngere akut truet, selvom den stadig er srbar og afhngig af udstninger. I 1996 blev der indfrt fiskerireguleringer i Ringkbing Fjord, der bl.a. fredede laksen i fjorden og regulerede bundgarnsfiskeriet efter l og 08 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
En smoltundersgelse fr a 20 05 viste, at cirka 27.30 0 smolt tr ak ud af Skjer n . Foto: henrik Bak tof t.
Foto. ole Wisler
3000
2500
2000
1500
1000
500
/76 /77 /78 /79 /80 /81 /82 /83 /84 /85 /86 /87 /88 /89 /90 /91 /92 /93 /94 /95 /96 /97 /98 /99 /00 /01 /02 /03 /04 /05 /06 /07 /08
F igur 2 // L akseop gangen til Skjer n 198 3 20 08. K ilde: Ringk bing Amt og DTU Aqua.
I perioden inden og lige efter amtets nedlggelse, 2005-2007, stoppede moniteringen af lakseopgangen, bl.a. fordi NOVANA blev kraftigt beskret og amtet forsvandt. Men i 2008 startede et program, finansieret af Fiskeplejemidlerne, hvor lakseopgangen til Stor, Skjern , Varde og Ribe vil blive mlt p skift over en 4-rs periode. Denne type information er meget vigtig, fordi den udgr grundlaget for at vurdere, om de forskellige tiltag virker efter hensigten. Herudover vil det formentlig vre ndvendigt at lave mere specifikke undersgelser i de enkelte vandlb. I 2005 blev der lavet en smoltundersgelse i Skjern . Ud af et samlet udtrk p ca. 27.300 stk. laksesmolt, stammede hhv. 6.100 og 13.000 smolt fra udstningerne af - og 1-rs laks. Dvs., at ca. 8.200 eller ca. 30 % af det samlede antal smolt stammede fra naturlig gydning og produktion i Skjern . P baggrund af disse tal vurderes det, at ca. 30 % eller godt 900 af opgangslaksene i 2008 stammer fra naturlig reproduktion i Skjern . Figur 2 viser tydeligt, at Skjern laksen har vret inde i en gunstig udvikling. Dette er der, som tidligere nvnt, flere rsager til, hvoraf de vsentligste er gennemget i det flgende.
tember 15. maj. Senere, med bekendtgrelsen i 2006, blev den samstemt med fredningstiderne i de vrige vestjyske laksevandlb, som er 16. september 30. marts. Sidelbende indfrte Skjern Sammenslutningen, deres egen regulering af fiskeriet for medlemmer og dagkortlsere, bl.a. m der nu kun hjemtages n laks over 73 cm eller to laks p 73 cm eller derunder pr. person pr. sson. Den samlede regulering af fiskeriet i Skjern gr, at fiskeritrykket i en ligger p et biologisk forsvarligt niveau, med hjemtagelse af ca. 500 laks i 2008, alts ca. 1/6 af opgangen.
habitatforbedringer og fjernelse af sprringer

I Skjern er der gennemfrt store habitatforbedringer gennem de senere r. Skjern Naturprojekt blev gennemfrt i 2002. Dette og andre projekter har bl.a. skabt passage langt op i Omme ,
Regulering af fiskeriet Siden 1996 er fiskeriet

i Ringkbing Fjord efter laks og havrred blevet kraftigt reguleret via fiskeribekendtgrelser. Bl.a. er det ikke tilladt at lande laks og havrred, fanget i fjorden, og bundgarnsfiskeriet efter l og sild er underlagt restriktioner, som begrnser bifangsten af smolt om forret. Derudover er bundgarnsfiskeriet i fjorden gennem de seneste 15 r reduceret ret kraftigt af andre rsager, bl.a. naturlig afgang. I Skjern blev fredningstiden for laks med bekendtgrelsen i 1996 udvidet til perioden 16. sep-
S t t teop drt tet af laks er for tsat den prim re rsag til den store lakseop gang i Skjer n . Foto: Danmarks Center for Vildlaks.
09
hvor laksen nu gyder, og der er ogs konstateret gydning i Skjern s hovedlb p den restaurerede strkning. I takt med at der lbende sker habitatforbedringer og fjernes sprringer, vil adgangen til og fra, samt selve produktionsarealet for laks ogs ges. Dette vil selvflgelig fre til get opgang. Der er dog stadig plads til omfattende forbedringer i Skjern . Som eksempler p, hvor der stadig er passageproblemer for bl.a. laks, kan nvnes Rind Forvirringen ved Arnborg, Sandfeld Hesselvig Kanalen, Brande Elvrkss og M.E.S. Sen og ved Classonsborg i Karstoft , samt ved en rkke dambrug.
hvilket gjorde, at udstningsmngderne i forhold til udstningsplanerne ikke kunne opfyldes. Ogs med hensyn til fordelingen mellem - og 1-rs laks i udstningerne er der som fr nvnt sket noget.
Fremtiden og trusler mod laksen

Skarv i Ringkbing Fjord gr et stort indhug p laksebestanden, nr smoltene om forret vandrer gennem fjorden p vej mod Nordsen og Nordatlanten. Tre smoltundersgelser, gennemfrt i Skjern og Ringkbing Fjord i 2000, 2002 og 2005, viste alle, at skarv tager 40 50 % af laksesmoltene i fjorden. Dette tal er ret voldsomt, da det tilsvarende betyder en kraftig reduktion af gydeopgangen til Skjern . Skarv yngler i Ringkbing Fjord p Vinterleje Polder og p Klgbanken. Skov- og Naturstyrelsen holder skarvbestanden nede i fjorden ved at oliere skarvernes g i ynglekolonierne. I 2000 var antallet af ynglende skarver i Ringkbing Fjord p sit hjeste med ca. 3.000 reder, men i de efterflgende seks r halveredes antallet, delvis som flge af at skarvernes g blev olieret. P trods af at antallet af skarv er faldet p landsplan, steg antallet af reder i Ringkbing Fjord alligevel i 2007 og 2008, og nede ca. 2.800 reder i 2008. Umiddelbart ser det alts ikke ud til at lakseddeligheden i Ringkbing Fjord vil blive reduceret i nrmeste fremtid, p trods af den intensive skarvregulering, som sker. En stor del af smoltene tages formentlig af
Opdrtsarbejde og udstningsmateriale
Det stttende avlsarbejde for Skjern laksen, og for de vestjyske laksebestande i det hele taget, er lbende blevet optimeret. Et vigtigt skridt i denne forbindelse var en udvidelse og modernisering af opdrtsanlgget ved Skjern Danmarks Center for Vildlaks (DCV-Skjern), som nu str for opdrttet af laks til alle de vestjyske vandlb, undtaget Storen, hvor opdrttet, af hensyn til dambrugserhvervet, sker p DCV-Randers. Det er ikke en simpel sag at opdrtte laks af hj kvalitet til udstning, og optimeringen af opdrtsarbejdet har sikret, at udstningsplanerne nu kan opfyldes for laks med hensyn til antal. Tidligere var der ofte problemer med hj ddelighed og ringe kvalitet af udstningsfiskene i de forskellige opdrtsanlg,
Undersgelser har vist, at skar ven t ager omkring 4 0 - 50 % af smoltudtrkket fr a Skjer n . Foto: jan Dr achmann.
010
Regulering af redskabsf iskeriet i ringk bing f jord har vret en vig tig med virkende fak tor til laksens fremgang i Skjer n . Foto: F inn Sivebk.
skarv i sluseomrdet, nr de fouragerer efter bl.a. sild. Derfor kunne der vre en id i fremtiden at fokusere p mulighederne for at regulere eller bortskrmme skarv i netop dette omrde. DTU Aqua har gjort de relevante myndigheder opmrksom p dette forhold. Skjern -laksen er alts i hj grad opretholdt gennem udstninger, og der er stadig et godt stykke vej, indtil bestanden kan klare sig selv. Med det nuvrende udstningsniveau skal opgangen til Skjern vre stabil med 4.000 5.000 gydelaks rligt over en lngere periode, ca. fem r, fr end man kan erklre, at laksebestanden kan klare sig selv, uden for fare og mlet om selvreproduktion er net. Den nste undersgelse af gydebestandens strrelse i Skjern laves i efterret 2011. Lystfiskerfangsterne af laks i Skjern bliver lbende opgjort af Skjern Sammenslutningen. Disse data kan give en indikation p, om bestandsstrrelsen er i frem- eller tilbagegang, men er ikke tilstrkkelig sikre til, at konkludere om mlet om selvreproduktion for laksebestanden er net. Derfor er det helt centralt, at laksebestanden lbende bliver moniteret for at vurdere effekterne af de ovenfor beskrevne tiltag, der gennemfres for at fremme laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til mlet, som er beskrevet i National forvaltningsplan for laks. Fiskeriet i Skjern udgr p.t. ikke en trussel mod laksebestanden. Fiskeriet er i dag reguleret gennem en udvidet fredningstid og et regelsystem udstukket af lystfiskerne selv fra Skjern Sammenslutningen. I fremtiden vil det vre hensigtsmssigt, at fangsterne overordnet reguleres via et kvotesystem, som det sker i de vrige tilbagevrende danske vandlb med laksebestande. rsagen er, at dette giver en god mulighed for at regulere totalfangsterne af laks, hvilket der ikke er mulig-
Skjer n laksen fr indop ereret r adiosender. Det er vig tig t for tsat at flge ud viklingen af laksebest anden i Skjer n , s man kan mle ef fek ten af de mange milj for bedrende tilt ag. Foto: Sren L arsen.
hed for i dag. Et kvotesystem vil f.eks. imdeg en situation, hvor antallet af lystfiskere ved Skjern stiger voldsomt med en tilsvarende stigning i totalfangsten af laks til flge. Fiskeriet i Ringkbing Fjord vurderes p.t. ikke at udgre en trussel mod laksebestanden. Fiskerireguleringerne, som blev indfrt i 1996, har haft en stor gavnlig effekt p antallet af opgangsfisk i Skjern . I rene efter at reguleringerne blev indfrt, ss en markant stigning i antallet af opgangslaks i Skjern , og opgangen af laks de seneste r har vret minimum tre gange s stor som i rene op til 1996. bnes der igen for et udvidet eller frit fiskeri i fjorden efter laks, vil bestanden formentlig igen reduceres kraftigt. TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V 011
S TAT U S Fo r
VARDE
fisk, og indtil da blev der ogs anvendt Skjern laks i avlen. Strrelsen af laksebestanden i Varde er ukendt, men gennem de senere r er der lystfiskerfanget omkring 400-500 laks rligt. For at kunne genskabe selvreproducerende bestande er det afgrende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning. For at ge antallet af gydelaks er laksen i Varde som udgangspunkt fredet, men der er i en rrkke blevet tildelt en fangstkvote til en p 130 laks rligt. For at sikre bestandene mod overfiskeri forventes det, at en kvote-model i fremtiden vil blive anvendt i de vestjyske vandlb, hvor fiskeplejen finansierer udstninger. Ud fra kendskab til stangfiskeriets effektivitet ansls gydebestanden i Varde de senere r at have vret 1.500-2.000 laks pr. r. I dag udgr vestjyske laks langt hovedparten af bestanden. Udarbejdelse af udstningsplanen for Varde sker ud fra de samme principper, som glder andre steder, hvor der sttes ud. Det vil bl.a. sige, at vandlbets naturlige brekapacitet ikke overskrides. Planerne bliver lbende revideret for at sikre, at antallet af fisk stadig er i overensstemmelse med vandlbets brekapacitet. Udstningsmngderne for Varde i 2009 fremgr af Tabel 1. Udstningsplanen for Varde kunne indtil 2004 ikke helt opfyldes, men blev i 2004 frste gang opfyldt og siden er dette sket hvert r. Laksebestanden i Varde er formentligt helt afhngig af disse udstninger, idet den vilde reproduktion er meget lille. Lses passageproblemerne ved Karlsgrdevrket og Sig Fiskeri samt en rkke andre sprringsproblemer og problemer med sandvandring i en, bl.a. i regi af Life Snbelprojektet, vidner de seneste rs rekordfangster, bde mht. antal og strrelse, om, at er der rigtig gode muligheder for, at laksen p lngere sigt vil kunne klare sig selv i Varde .
En for udstning for en selvreproducerende laksebest and i Varde er en lsning p passageproblemer ne ved K arlsgrdevrket. Foto: henrik Bak tof t.
Indtil 1999 var det den almene antagelse, at laksebestanden i Varde var udryddet som flge af omfattende forurening og regulering af vandlbet gennem det 20. rhundrede. De tidligere nvnte fiskeribiologiske undersgelser viste, at dette ikke var tilfldet. Der fandtes stadig en rest af den oprindelige laksebestand i Varde , men bestanden var karakteriseret ved at vre lille og udrydningstruet. Undersgelser af vandringsadfrden hos gydemodne laks i Varde systemet i 2002 samt smoltnedtrkket gennem Karlsgrde S i 2004 viste, at passageproblemerne ved Karlsgrdevrket og dambruget Sig Fiskeri er s store, at laks ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand i Varde systemet opstrms Sig Fiskeri og Karlsgrdevrket. Laksen har sandsynligvis overlevet via de f gydepladser i Varde , der stadig findes nedstrms Karlsgrdevrket. I Varde har man haft en lang tradition for udstninger af laks. Man ved med sikkerhed, at der siden 1960erne er blevet udsat fisk fra forskellige kilder, men man har formentlig ogs forsgt sig med udstninger tidligere. Disse frste udstninger havde dog et noget begrnset omfang. Frst i slutningen af 1980erne blev udstningerne for alvor systematiseret. I 1990 begyndte man at udstte laks som stammede fra irske, skotske og svenske laksestammer. I perioden fra 1994-1997 blev der ogs udsat laks fra Skjern . P trods af alle disse udstninger af fremmede laks har Varde laksen alligevel vret i stand til at overleve. Siden 1999 har man i videst muligt omfang brugt Varde -laks som grundlag til udstningerne af laks i Varde , men frst fra og med 2004 har det alts vret muligt, at skaffe tilstrkkeligt med moder012 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
L aksen i Varde er fredet, men spor tsf isker ne ved en har fet disp ensation til at hjemt age 130 laks.Foto: Rasmus Bohnensach.
S TAT U S Fo r
STOR
S TAT U S Fo r
RIBE
I Ribe er der ogs en lang tradition for udstning af laks. Man ved med sikkerhed, at der har vret udsat laks siden 1944. Man begyndte at anvende Brusgrdlaks til udstning i Ribe i 1990. Der har ogs vret udsat laks, stammende fra moderfisk, fanget i Ribe og laks fra Skjern i 1994 og 1995. Under alle omstndigheder kan man konkludere, at der i dag findes oprindelige vestjyske laks i Ribe -systemet p trods af udstninger af fremmede laks. Ved gennemgang af potentielle gyde- og opvkstomrder blev der sidst i 1990erne fundet en del naturlig produceret yngel. Specielt i Fladsen var der en del yngel, men der blev ogs fundet yngel i Hjortvad . Laksen i Ribe har sandsynligvis overlevet via disse f og sidste begrnsede gydepladser. Strrelsen af laksebestanden i Ribe er ukendt, men i 2008 blev der fanget op mod 600 laks. Der er ikke frt egentlig fangststatistik for Ribe , af hvilken rsag den ikke er medtaget i Figur 1. For at kunne genskabe selvreproducerende bestande er det afgrende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning. I bestrbelserne p at ge antallet af gydelaks er laksen i dag totalfredet i Ribe , og alle fangede laks skal derfor genudsttes. For at sikre bestandene mod overfiskeri forventes det, at en kvotemodel, i fremtiden vil blive anvendt i de vestjyske vandlb, hvor fiskeplejen finansierer udstninger. Bestandsstrrelsen i Ribe i 2008 ansls til 1.000 - 2.000 gydefisk. Ogs i Ribe udgr vestjyske laks langt hovedparten af bestanden i dag. Udstningsantallet fremgr af Tabel 1. Indtil 2005 kunne denne udstningsmngde ikke opfyldes pga. for f egnede moderfisk, men siden 2005 er det lykkedes at opfylde planen hvert r. Opretholdelse af laksebestanden i Ribe er i hj grad afhngig af disse udstninger.
I Stor har man, ligesom i Varde og Ribe , anvendt forskellige laksestammer til udstning. De vigtigste stammer har siden starten af 1990erne vret Brusgrdlaks samt laks af egen avl fra tilbagevendte moderfisk til Stor. Ved en gennemgang af de mest oplagte gyde- og opvkstpladser for laks i systemet sidst i 1990erne blev der ikke fundet naturlig produceret lakseyngel i Stor. Genetiske analyser har vist, at knap halvdelen af moderfiskene fra Stor i 1998 og 1999 var af vestjysk afstamning. I 2003 var andelen af vestjyske laks i Stor ca. 80 % af bestanden. Da Storlaks og Skjern laks genetisk ligner hinanden meget, kan man ikke afvise, at de vestjyske laks i Stor alle stammer fra Skjern . Man kan under alle omstndigheder konkludere, at der findes en del oprindelige vestjyske opgangslaks i Stor-systemet, men hvor de stammer fra er uklart, men der forventes at vre en lille selvreproduktion i hovedlbet nedstrms Holstebro. I 2003 blev opgangen af laks i Stor frste gang undersgt og beregnet til ca. 120 laks. Lystfiskerfangsterne i 2008 var p ca. 470 laks, s ogs hr er laksebestanden get markant. I 2008 var der fastsat en kvote p 130 laks, som mtte hjemtages. Udstningsplanen var indtil 2004 langtfra opfyldt, men blev for frste gang opfyldt i 2004. Opretholdelse af bestanden i Stor er nsten helt afhngig af disse udstninger, idet en smoltundersgelse i 2006 viste, at ca. 90 % af de udtrkkende smolt stammer fra udstninger.
Der svmmer hver t r mange store laks op i S tor , men lang t st rstepar ten st ammer for tsat fr a udstninger, s behovet for naturgenopretning er stor t. Foto: john Balleby.
013
S TAT U S Fo r
SNEUM , KONgE, BREDE , VID Og gUDEN

p henholdsvis 35 og 50 stk. Ordningen blev for nogle vandlbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgrelse, som i Stor og Varde og for andre vandlb ved frivillige aftaler som i Sneum og Konge. Flles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspektoraterne, som udmelder strrelsen p kvoterne, samt hvilke retningslinjer der skal vre overholdt, fr ordningen kan trde i kraft. Strrelsen p kvoten bliver fastsat rligt efter rdgivning fra DTU Aqua.
Ud over de fire vandlb omtalt ovenfor, er der foretaget genetiske undersgelser af laksene fra Sneum , Konge, Brede og Vid. Tidligere er der hovedsageligt udsat Brusgrdlaks i Sneum , Brede og Vid, men gennem de senere r er der alene blevet udsat laks af vestjysk oprindelse i disse vandlb. Der er ikke fundet oprindelige bestande i nogle af vandlbene. Her er de oprindelige bestande med stor sandsynlighed uddde. I 2008 var der i Sneum og Konge fastsat en kvote p det antal laks, der mtte hjemtages 014 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
Tangevrket
lig -
ger i dag som en kmp e blodprop i g u d en - sys tem et. L aksene og alle andre f iskear ter er der for hindret fri adgang til et p st rrelse med F y n. Foto: Ole Wisler. vandomr de
I Gudenen bestr laksebestanden udelukkende af udsatte fisk, som stammer fra skotske, irske og svenske laksestammer. Men i de senere r er der udsat danske laks af vestjysk afstamning i Gudenen, hvilket bl.a. har medfrt, at der nu fanges strre laks end tidligere. Paradoksalt nok er det vandlb, hvor der fanges flest laks i Danmark Gudenen ogs det vandlb, hvor vi er lngst fra at have en selvreproducerende laksebestand. Og hvor udviklingen tegner lys i de vestjyske vandlb, ser det ikke srligt lovende ud mht. en selvreproducerende laksebestand i Danmarks lngste vandlb Gudenen. Her er fangsterne udelukkende baseret p udstninger. Undersgelser har vist, at hvis Gudenen skal have opn selvreproducerende laksebestand, er det ndvendigt, at bde laks p vandring til gydeban-
kerne og de nedtrkkende laksesmolts vandring til havet foregr uden at fiskene skal igennem Tange S. Der er to muligheder for at opn dette: Man kan fjerne Tange S og genskabe en, der hvor sen ligger i dag, eller man kan fre Gudenen uden om Tange S, i et langt omlbsstryg. En fri passage ved Tangevrket vil vre til gavn for mere end 15 fiskearter, herunder bestandene af l og havrred, som bestemt heller ikke har det godt under de nuvrende forhold i Gudenen med Tange S og Tangevrket.
015
STT TEopDrT
en succeshistorie for den vestjyske laks?
Tekst : : Einar Eg Nielsen, senior forsker, DTU Aqua
i de seneste r er der sket en eksplosiv vkst i antallet af laks i de vestjyske vandlb. En del af succesen skyldes det store arbejde med opfiskning af mo derfisk og efterflgende udstning af lakseyngel og ungfisk. Dette sttteop drt har bret frugt takket vre en bevidst mlstning om, hvad man ville opn og en videnskabelig baseret strategi for opfiskning af moderfisk, opdrt af yngel og ungfisk samt udstning i vandlbene. En strategi som kun har vret mulig ved anvendelse af de nyeste DnA teknikker. Den samlede indsats har betydet, at det nu er lykkedes at fjerne tidligere udsatte fremmede laks og bevare de unikke genetiske ressourcer i den oprindelige vestjyske laks. Men sttteopdrt er i bevaringssammenhng kun en kort-sigtet lsning, s nu er det tid til at se p hvordan man kommer videre og sikrer den danske laks ge netiske ressourcer i en fremtid uden opdrt.
Foto: Danmarks Center for Vildlaks
016
Elf iskeriet blev introduceret i 1950 - er ne og har siden vret den primre metode til at skaf fe moder f isk til st t teop drt tet af laks. Foto: K laus Balleby.
Udstninger og sttteopdrt af laks i de danske vandlb er ikke kun af nyere dato. Allerede for cirka 100 r siden blev der udsat flere tusind stk. lakseyngel og ungfisk i Skjern , Stor og Konge /1/. Baggrunden for disse udstninger var, at man allerede p det tidspunkt havde observeret en nedgang i bestandene, som pvirkede fiskeriet negativt, ikke mindst det givtige fiskeri i Ringkbing og Nissum Fjorde. I takt med at bestandsnedgangen blev generel og kronisk for alle de vestjyske vandlb, forsgte man sig mere eller mindre sporadisk i alle lakse-frende vandlb med at bruge udstninger til at lse problemet. Det var dog frst efter introduktion af elektrofiskeriet i 1950erne at udstningerne og sttteopdrttet blev systematiseret, uden dog tilnrmelsesvis at n de udstningsmngder man arbejder med i dag. De fleste udsatte laks var af vestjysk herkomst, men ogs fremmede laks blev anvendt. Der findes ikke nogen optegnelser over hvor mange moderfisk man har anvendt, og hvordan man har parret dem. Dog formoder vi, at det var relativt f fisk, der blev anvendt af praktiske rsager, da bare en enkelt lakse-hun kan levere mange tusinde g. Sikring af den genetiske bredde i afkommet var man ikke s bevidste om i den tid. Det er vanskeligt at vurdere, hvor effektive disse udstninger har vret. Der er ingen tvivl om, at der er kommet voksne laks tilbage fra disse udstninger /1/, men det er yderst tvivlsomt, om de har haft en strre og varig effekt p bestandene. Dette tilskriver vi hovedsageligt de sm mngder udstningsfisk og manglen p kontinuitet i udstningerne. Samtidig var den gngse procedure for udstninger ikke i samme grad fokuseret p spredning og habitats vurdering som i de nuvrende udstningsplaner. Vore genetiske data /2/ tyder heller ikke p, at der er sket en strre opblanding af bestandene.
Den genetiske sammenstning har vret relativt konstant over tid. Sledes grupperer alle vore prver indsamlet i Skjern (1913, 1930, 1950, 1989) tttest med hinanden. Ligeledes finder vi i dag laks i Varde der genetisk minder om de oprindelige Varde laks, s en total opblanding/udskiftning har der i hvert fald ikke vret tale om. Endeligt foregik udstningerne uden, at man samtidig forsgte at ndre p de forhold, der var ansvarlige for laksens tilbagegang, hvilket klart forringede mulighederne for succes.
Laksehandlingsplanen 1993
Det moderne sttteopdrt af danske laks tog frst fart i slutningen af 1980erne. P det tidspunkt ans man, at Skjern som den eneste af de vestjyske vandlb havde en bestand af oprindelige laks, der hovedsageligt gydede i den nedre
En stor laksehun kan blive mor til op imod 15.0 0 0 sm lakseunger.
017
Vandlb og tidsperiode Skjern * 1954-1966 1967-1971 1972-1976 1977-1982 1982-1989 Varde 1965-1971 1972-1977 1978-1989 Ribe ** 1967-1971 1972-1976 1977-1984 1985-1989
* Inklusiv elf isket
rlig fangst
Tidsperiode
Udstninger totalt i perioden (smolt)
35-62 27-38 16-30 4-13 10-43 35-40 ca. 25 10-30 9-35 5-100 15-30 30-150 1985-1989 25672 1981-1989 1944-1976 4848 21464 1984-1989 1965-1970 360 12900 1954-1976 69400
**F ar ved e laks ik ke inklud eret
Tabel 1 // O versig t over omtrentlige rlige laksefangster og tot ale lakseudstninger i Skjer n , Varde og Ribe fr L aksehandlings planen, 1993. Tallene er fr a /1/. Dog er alle udstninger ( y ngel, halvrs, et rs - og torsf isk) omregnet til smolt. Tabellen er tidli gere gengivet i /2/.
i Skjern var oprindelig og udstningsplanerne skulle her opfyldes gennem sttteopdrt. For de andre tidligere laksefrende vandlb skulle der anvendes et strre antal laksestammer, sledes at der p et bredt genetisk grundlag kan ske en tilpasning til de enkelte vandlbssystemer. Da de oprindelige bestande i de vestjyske vandlb m formodes at vre tilpasset stort set de samme biologiske forhold som Skjern laksen, anbefales det dog at lgge stor vgt p denne stamme. At vi senere i bagklogskabens lys kunne se, at modellen med en blanding af de importerede laksestammer ikke var ideel, ndrer ikke p det faktum, at man nu for frste gang i Danmark tog genetiske hensyn i forvaltningen af vore fiskebestande og anerkendte at lokale bestande er tilpasset til deres lokale milj, og derfor vil vre bedst i stand til at overleve og reproducere sig der. Det gav ogs ophav til et nyt princip i forhold til re-introduktion. Nemlig at man fortrinsvis skulle anvende den nrmeste, store, oprindelige selvreproducerende bestand. Nrmeste i denne sammenhng kan naturligvis vre geografisk, men ogs miljmssig eller genetisk nrhed.
genetiske undersgelser
Laksehandlingsplanens opdrt og udstninger af fremmede laks fra Sverige, Skotland og Irland fungerede i en rrkke og var da ogs en succes. Laksefangsterne i de vestjyske vandlb gik dramatisk i vejret, mens forekomsten af naturlig reproduceret yngel ikke steg tilsvarende. S planen s ud som om den var i stand til at levere put-and-take laks til sportsfiskerne, men bragte os ikke meget nrmere mlet, som er selvreproducerende bestande. P samme tid havde Danmarks Fiskeriundersgelser udviklet en metode til at udvinde DNA (arvemateriale) fra gamle lakse-skl. Baseret p skl indsamlet til vkst og aldersbestemmelse af laks i Skjern mellem 1913 og 1950erne samt nutidige vvsprver (1989) var man i stand til at afgre, at de nuvrende laks i Skjern med meget stor sandsynlighed var efterkommere af ens oprindelige bestand. Den genetiske profil hos de nuvrende laks svarede simpelthen til profilen hos de oprindelige laks, hvorfra der var gemt gamle sklprver. Den nye metode, og bekrftelsen af Skjern laksens oprindelighed, fik os til at overveje, om der eventuelt kunne vre rester af oprindelige vestjyske laks tilbage i nogle af de andre vandlb. Derfor blev det i forbindelse med Status for Laksehandlingsplanen i 1999 /4/ anbefalet at gennemfre en undersgelse af mulig forekomst af oprindelige laks i alle de tidligere lakse-frende vandlb i Vestjylland samt udelukkende at satse p sttteopdrt af vestjyske laks i Vestjylland. Genetiske undersgelser af voksne laks og lakseyngel i Varde , Ribe , Stor, Sneum , Vid og
del af Karstoft . Her var lokale ildsjle (Skjern Sammenslutningen) i begyndelsen af 1980erne get i gang med at opfiske moderfisk og udstte yngel og ungfisk. Antallet af moderfisk var lavt, varierende og ofte med skv knsratio, (typisk 2-7 fisk per r, Sren Larsen DCV personlig kommunikation) s antallet af udsatte laks var meget begrnset (se tabel 1). Udstningerne tog frst fart i begyndelsen af 1990erne, hvor man i 1990, 1991 og 1992 udsatte henholdsvis 48.000, 10.000 og 4.000 etrs laks af Skjern afstamning. Heller ikke dette opdrt var specifikt designet for at sikre viderefrelse af Skjern laksens genetiske diversitet, men tjente dog det i bevarelsesmssig sammenhng essentielle forml, at holde bestanden oppe p et antal, der sikrede, at den ikke uddde! Samtidig blev der i Skjern ivrksat en rkke tiltag, der skulle sikre bedre vandkvalitet, fjerne sprringer og sikre smoltens passage gennem Ringkbing fjord. I 1993 ivrksatte man det frste store samlede tiltag for den danske laks, Handlingsplan for ophjlpning og retablering af de danske laksebestande /3/. Formlet med planen skulle opfyldes ved hjlp af rensning- og restaureringstiltag - samt udstninger. En meget vigtig pointe ved planen var den klare mlstning, at nr bestandene var i overensstemmelse med vandlbets produktionspotentiale skulle sttteopdrttet ophre. Planen arbejdede ud fra den forudstning, at kun laksen 018 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
Brede blev gennemfrt i slutningen af 1990erne og viste: at der stadig var rester af oprindelige bestande i Varde og Ribe at der var oprindelige vestjyske laks i Storen, men vi var ikke i stand til at afgre om det var oprindelige Stor laks at bestandene i Sneum , Vid og Brede udelukkende bestod af udsatte fremmede laks. Undersgelsen viste ogs, at andelen af oprindelige laks var strst blandt den undersgte yngel, hvilket stemmer godt overens med de lokale laksestammers forventede strre evne til at reproducere sig under lokale miljbetingelser. Fundet af de oprindelige laks i flere vandlb var naturligvis overordentlig gldeligt, men prsenterede os ogs for store udfordringer. Hvordan kunne vi sikre overlevelsen af disse oprindelige bestande uden, at de blev genetisk opblandet med de fremmede laks og samtidig sikre, at de havde tilstrkkeligt med genetisk variation til at undg indavl og tilpasse sig til mulige fremtidige ndringer i miljet? Der var behov for at se p sttteopdrttet p en helt ny mde, som i endnu hjere grad kunne sikre de srbare bestandes genetiske srkende og variation.
Der udst tes i dag kun lakseunger med vestjyske gener i de vestjyske vandl b. Foto: Danmarks Center for Vildlaks.
En ny strategi
Men frst var det vigtigt igen at gre den overordnede mlstning klar. Mlet var at redde de oprindelige genetisk unikke vestjyske laksbestande og genintroducere vestjyske laks i vandlb som historisk havde haft en oprindelig bestand af laks. Ultimativt skulle dette arbejde munde ud i at be-
Alle lakse - moder f isk k res i dag til Danmarks Center for Vildlaks. Foto: K laus Balleby
standene skulle vre fuldstndigt selvreproducerende. Hvis dette ikke realistisk kunne opns skulle reintroduktions-arbejdet ophre. Da ingen af bestandene umiddelbart opfyldte det kriterium, var det derfor essentielt frst at se p, hvorfor bestandene ikke var selvreproducerende, og om man kunne gre noget for at fjerne grundene til den ringe reproduktion og overlevelse. Selvom dette har frt til at reintroduktions-arbejdet er stoppet i flere vandlb, s er denne klare bevidste mlstning en af hovedhjrnestenene i den nuvrende succes for vore laksebestande. I modstning til tidligere og i mange andre lande smider vi i Danmark ikke mere eller mindre bevidstlst fisk ud i vandlbene for at kompensere for en nedgang i fiskeriet, som man ikke ndvendigvis kender rsagen til. Her anvender vi bevidst opdrt og udstninger som et middel til at redde de sidste rester af en truet art/bestand og til reintroduktion samtidig med, at man arbejder p at fjerne de problemer der i frst omgang frte til bestandsnedgangen. Men en god strategi er ikke nok, den skal ogs fres ud i praksis. For laksens vedkommende har der vret et unikt samarbejde mellem myndigheder, forskere og sportsfiskerne ved de laksefrende vandlb omkring opfiskning af moderfisk og udstning af lakseyngel. Flere steder var sportsfiskerne ogs ansvarlige for opdrttet. Det var dog vores nske at f dette arbejde professionaliseret, sledes at de personer der arbejdede med disse unikke rester af den vestjyske laks havde maksimal erfaring med laksopdrt. Derfor var det en stor glde, da man besluttede sig for at overlade alt opdrtsarbejde med de vestjyske laks til DCV (Danmarks Center for Vildlaks). P den mde kunne man, ved at have optimale faciliteter, bedst muligt sikre, at der kom s mange laks som muligt ud af anstrengelserne hvert r og at medarbejderne til enhver tid var opdateret med den nyeste viden om de ndvendige opdrts-procedurer, der skulle i brug for at sikre den vestjyske laks genetiske ressourcer. TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V 019
leve og reproducere sig. P lngere sigt er en relativ stor mngde genetisk variation ogs vigtigt for at bestanden kan tilpasse sig i takt med at miljet ndrer sig. Hvis der er meget lille genetisk variation i en bestand, kan den mske godt klare sig under meget stabile miljforhold, men kommer der ndringer, som f.eks. nye sygdomme eller globale temperaturstigninger, er det vigtigt at den naturlige udvlgelse (evolutionen) har noget rmateriale at arbejde med den genetiske variation s bestanden er i stand til at tilpasse sig genetisk.
Nye procedurer for opdrt

Men hvordan sikrede man sig s i praksis, at de fremmede udsatte laks ikke kom til at indg i sttteopdrttet? Ganske vist var der mange, der pstod, at de forholdsvis let kun kende forskel p fremmede og vestjyske laks ved at se p dem, men nr det kom til stykket, var det vanskeligt at bestemme dem med sikkerhed og umuligt at skrive ned prcis, hvad der adskilte laks fra de forskellige bestande. Igen var eneste og mest sikre lsning DNA analyser. Som det frste sted i verden benyttede man DNA analyser til bestemmelse af, hvor de opfiskede potentielle moderfisk stammede fra. Metoden kaldes assignment test, hvor man sammenligner den enkelte laks genetiske profil mod en rkke bestandes genetiske sammenstning. Man kan derefter udregne sandsynligheden for, at en laks stammer fra den ene eller den anden bestand. I praksis foregik det sdan, at DCV ved indleveringen af de indsamlede laks p anlgget i Borris klippede en lille flig af fedtfinnen til DNA analyse samtidig med, at fisken blev mrket med et unikt fysisk mrke, s man kunne kende dem igen, nr de var gydemodne og klar til at blive anvendt i opdrttet. Vvsprverne blev i den mellemliggende periode sendt til DTU Aqua (Danmarks Fiskeriundersgelser) Sektion for Populationsgenetik. Her udtog vi for hver laks cirka en mm3 af hver lakse-
Selek tionen gennem tusind vis af gener ationer har sr get for, at ge ner ne i de oprindelige vestjyske laks r ummer en optimal tilpasning til lige netop de vestjyske vandl b. Foto: K laus Balleby.
Bevarelse af genetiske ressourcer

De nye procedurer for sttteopdrttet skulle hovedsageligt tjene to forml: For det frste fjerne de fremmede laks for at undg genetisk opblanding af de vestjyske laks og for det andet bevare den genetiske variation. Det var essentielt at f fjernet de fremmede laks, da en genetisk opblanding kunne fre til udavlsdepression og tab af genetiske tilpasninger til det lokale vestjyske milj. Umiddelbart kunne man mske tro at noget nyt blod ville vre godt til de sm vestjyske laksebestande og at eventuelle introducerede drlige genvarianter bare ville blive fjernet ved naturlig udvlgelse og gode gen-varianter inkorporeret. Men sandsynligvis beror de genetisk baserede tilpasninger til miljet hos laksen p interaktioner mellem en rkke gener, der i samspil giver et specielt fordelagtigt trk (f.eks. gydetidspunkt, temperaturtilpasning, sygdomsresistens). Derfor er det ndvendigt at have alle de rigtige (vestjyske) genvarianter for at kunne overleve og reproducere sig. Alle individer som bestr af genetisk materiale fra forskellige bestande, skaldte hybrider, forventes derfor at klare sig ekstremt drligt. Til en vis grad minder det om den tekniske udfordring ved at lave henholdsvis et fly og en helikopter. Begge dele er glimrende lsninger p den udfordring det er at flyve, men kombinerer man et halvt fly og en halv helikopter, s gr det galt. De enkelte dele skal alle passe sammen, sledes ogs de gener hos laks der giver tilpasninger til de lokale miljforhold. Grunden til at det var meget vigtigt at bevare den genetiske variation var p kort sigt at undg indavl. Hvis en bestand bliver for lille, bliver sandsynligheden for at parre sig med et beslgtet individ, der har den/de samme mere eller mindre defekte genvarianter, for stor, og det indavlede individ vil derfor have ringe mulighed for at over020 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
Der udst tes i alt omkring 60 0.0 0 0 lakses molt og rs laks i danske vandl b. Foto: Danmarks Center for Vildlaks.
prve, hvilket var rigeligt til at lave alle de genetiske analyser. Nr laksens oprindelsesbestand var blevet bestemt, blev svarene sendt tilbage til DCV og de heldige vestjyske laks fik lov at give deres gener videre, mens de fremmede laks blev kasseret. For at sikre at procedurerne i forbindelse med opdrttet ikke frte til en reduktion af den genetiske variation hos afkommets blev der indfrt skrappe retningslinier for, hvordan et sdant genetisk bredygtigt opdrt skulle foreg. De retningslinier som blev udarbejdet er generelle og glder derfor ogs andre fiskearter, som skal udsttes i naturen. Retningslinierne er flgende: 1) Fange s mange vestjyske moderfisk som muligt, mindst 25 af hvert kn. 2) Sikre sig at nogenlunde lige mange af hvert kn indgr i avlen. 3) Undg at udvlge fisk med bestemte egenskaber. Alle fisk skal med. 4) Udjvne antal afkom per fisk, s ikke specielt store fisk dominerer. 5) Tilfldig parring og krydsbefrugte. Brug mange hanner til hver hun, men ikke blande deres sd! Grunden til den sidste advarsel var, at nogle hanners sd er langt mere aktiv end andres, s hvis sden blandes svarer det i vrste fald til, at man havde indsamlet et ftal af hanner. Disse ufravigelige krav kunne naturligvis ikke alle opfyldes i de frste r. Specielt antallet af moderfisk var i flere r mindre end det anbefalede. Derfor var det naturligvis ekstra vigtigt, at de resterende punkter blev opfyldt.
nu) foretaget nogen systematiske analyser af om mngden af genetisk variation er blevet reduceret i forbindelse med sttteopdrttet. Det skyldes, at antallet af genetiske markrer, som vi har anvendt, er relativt begrnset, og derfor ikke specielt velegnet til at foretage en sikker evaluering. Men umiddelbart er der ikke noget, der tyder p dramatiske ndringer i mngden af genetisk variation i bestandene. S tilsyneladende kan vi vre tilfredse med succesen. De danske laksevandlb har nu en opgang af en strrelse, der ikke er set i rigtig mange r. Samtidig er det lykkedes via de genetiske analyser p unik vis at fjerne fortidens synder i form af fremmede laks uden, at man tilsyneladende har reduceret mngden af genetisk variation i de oprindelige vestjyske bestande. Selvom vi er kommet et stykke af vejen er alt desvrre ikke rosenrdt. Vi er stadig langt fra mlstningen i National Forvaltningsplan for laks fra 2004 /5/, hvor planens ml er opfyldt nr der for hvert vandlbssystem i gennemsnit svmmer ca. 1.000 gydelaks op i vandlbet hvert r uden hjlp fra udstninger.
%
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
Ikke alt er rosenrdt

Arbejdet med at fjerne de fremmede laks i forbindelse med sttteopdrttet har vret en ubetinget succes. Da projektet startede i 2001 udgjorde de oprindelige vestjyske laks 12% i Ribe og 14% i Varde (se figur 1), hvilket svarer til henholdsvis 4 og 15 laks. Da vi sluttede med at gen-teste alle laksene i 2005/2006 p grund af de hurtige fremskridt, var andelen af godkendte laks i de to vandlb omkring 90%. Det betyder ikke, at der var 10% af de fremmede laks tilbage, men at der var nogle laks som vi med den anvendte metode ikke med sikkerhed kunne henfre til de vestjyske laks, som derfor blev kasseret for en sikkerheds skyld. Samtidig vil der til enhver tid vre strejfere i en naturlig laksebestand, s det er muligt at en vis andel af de ikke godkendte laks stammer fra andre laksebestande. For Storens vedkommende var der allerede fra starten en relativ hj andel af vestjyske laks, s da man ophrte med udstningerne af de fremmede laks forsvandt de umiddelbart. Vi har ikke (end-
Ribe 2001 2002
Varde vandlb 2003 2004 2005 2006
Stor
F igur 1 // Andelen af godkendte laks til op drt i rene 20 01-20 0 6 i hen holdsvis Ribe , Varde og S tor .
Domesticering
Selvom vi har fjernet de fremmede laks og tilsyneladende har bevaret den genetiske variation, ved vi ikke om proceduren for sttteopdrttet har ledt til genetiske ndringer, som har forrsaget tab af vigtige tilpasninger til at gennemfre den naturlige livscyklus i vandlbet. Laksene kan gennem sttteopdrttet blive genetisk tilpasset til et liv under kontrollerede miljforhold i vores trygge varetgt p opdrtsanlgget, og hermed gres til husdyr, domesticere, p samme mde som deciderede dambrugsrreder og andre husdyr. Dette kan faktisk ske selvom ddeligheden under sttteopTEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V 021
jo lngere tid der foret ages st t teop drt p en f iskebest and, jo vrre kan konsek venser ne blive. Der for skal laksens naturlige g yde - og opvkstomr der genskabes hur tigst mulig t. Foto: Danmarks Center for Vildlaks.
drt er lav, og man derfor ikke skulle tro, at de naturtilpassede fisk klarede sig drligt. Men der kan vre s stor forskel i strrelse og kondition, nr ungfiskene udsttes, at de store dambrugstilpassede fisk kan dominere de sm fisk, der ellers ville klare sig bedst i naturen, lnge efter udstning og dermed fre til en forsinket ddelighed. At dette ikke bare er teoretiske betragtninger kan ses fra et eksempel p regnbuerreder udsat for sttteopdrt i Hood River Oregon /6/. Her fandt man, at den reproduktive evne hos de opdrttede fisk var 40 % lavere end hos de vilde, og hvad der var endnu mere bekymrende var, at denne effekt blev bevaret i flere generationer i naturen, og dermed sandsynliggjorde at forskellene skyldtes genetiske ndringer. Der findes en lang rkke andre studier /7/, der samstemmende illustrerer, at sttteopdrt ikke kun har positive effekter, men er noget man skal bekymre sig om. Jo lngere tid dette opdrt foregr, jo vrre er konsekvenserne. Konklusionen m vre, at sttteopdrt er en god id til at sikre, at bestandene ikke uddr eller taber for meget genetisk variation p grund af lille bestandsstrrelse. Men medaljens bagside er, at fiskene gradvist kan miste evnen til at klare sig i naturen og bliver afhngige af vores indgriben for at kunne gennemfre deres livscyklus.
hvordan kommer vi videre?

Derfor skal vi arbejde p at gre sttteopdrt af laks overfldigt, men da vi realistisk set ikke kan fjerne sttteopdrttet totalt inden for en overskuelig fremtid, br vi ogs arbejde med at forst hvilke procedurer i opdrttet, der er hovedansvarlig for domesticeringen. Igen kan man her med fordel gre brug af de nyeste DNA teknikker. Vi str i Danmark i den unikke situation, at vi har historiske skl prver fra fr sttteopdrttets begyndelse, og vi har indsamlet vvsprver fra de frste moderfisk blev indsamlet og til i dag. Specielt for Skjern kan man genskabe en unik tidsserie af genetisk information (se figur 2). Med den moderne gen-teknologi er man nu i stand til at undersge variation i mere en 10.000 lakse-gener p samme tid. Anvendt p Skjern tidsserien vil en sdan genetiske monitering give et unikt indblik i hvilke genetiske ndringer, der er foreget i den vestjyske laks gennem de sidste 100 r og hvilke af disse genetiske ndringer, der skyldes domesticering. Ud over at vi skal blive klogere p hvilke genetiske ndringer, der er foreget for at gre sttteopdrttet bedre, skal vi lgge endnu flere krfter i for at sikre, at de oprindelige vestjyske laks kan gennemfre hele deres livscyklus i naturen. Vi m fortstte med at sikre en god vandkvalitet og gode fysiske forhold i erne, herunder ikke mindst at sikre, at der er tilstrkkeligt med gyde- og op022 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
1913
1930
1950
1989
1998
2008
Best andsnedgang begrnset st t teop drt
S t t teop drt pbeg y ndes
Intensiv t st t teop drt
F igur 2 // Tidsserie af laksepr ver fr a Skjer n . Tallene over linjen markerer de rst al, hvor der f indes pr ver, som kan anvendes til DNA analyser.
vkstomrder, der ikke er mere eller mindre permanent dkket af sand. Myndighederne skal fortstte med at fjerne sprringer, s man fr en strre del af vandlbene tilgngeligt for laksene og sidelbende have et restriktivt fiskeri, der sikrer, at det ikke er mangel p gydefisk, der begrnser bestandens strrelse. Heldigvis er de fleste involverede parter interesseret i at skabe denne fremdrift til glde for laksen, men sandelig ogs til glde for det rekreative fiskeri og konomiske interesser i nromrderne. I Danmark rder vi over den sidste rest af oprindelige europiske lavlandslaks. Vi har derfor en forpligtigelse til at bevare denne ressource, ikke i dambrug, men frit i de vestjyske vandlb.
REFERENCER // 1 Christensen, O. (199 0). S t atus for den nordatlantiske laks (Salmo salar) i Danmark. Not at, Danmarks F iskeri og havundersgelser, Charlot tenlund. // 2 Nielsen, E.E, Koed, A . (20 0 0) En nl i en hst ak! g enetiske undersgelser af danske laksebest ande. Milj og Vandpleje 25, 9 -13. // 3 jr gensen, j. (1993) handlingsplan for ophjlpning og ret ablering af de danske laksebest ande. r appor t IF F (Institut for Fersk vandsf iskeri og F iskepleje), 10. // 4 Koed, A ., Aarestr up, K ., Nielsen, E.E., glsing, h 1999, S t atus for laksehandlingsplan, Rappor t DF U (Danmarks F iskeri undersgelser), 66 - 99. // 5 Simonsen, P., K jeller up L (20 04) National laks. For valtningsplan Skov for og Miljministeriet,
Naturst y relsen. // 6 Ar aki, h., Coop er, B., Blouin, M. (20 07) g enetic ef fects of captive breeding cause a r apid, cumulative f itness decline in the wild. Science 318, 10 0 -103. // 7 Fr aser, D. j. (20 08) how well can captive Frst nr alle sprringer i vandl bene er vk, er der skabt optimale levebetingelser for laksen. Foto: K laus Balleby breeding progr ams con ser ve biodiversit y ? A review of sal monids. Evolutionar y applications 1, 535 - 586.
023
kEMiSkE FINgERAF TRyK

en ny metode til at bestemme laksens vandring i havet
Foto: klaus balleby
Et kemisk fingeraf tr yk i laksen kan hjlpe til at udf ylde den manglende viden om salmoniders vandringer i havet. Viden der kan hjlpe til med at yde strre besky ttelse af de truede bestande af laksefisk.
Tekst : : Tore C. Svendsen, udviklingsingenir, DhI hrsholm Diana A. Christiansen, PhD -stu derende, Institut for Kemi, Milj og Bioteknologi, A AU Bent Rnsholdt, Lektor, Institut for Kemi, Milj og Bio teknologi, A AU
Selvom vi er blevet meget klogere omkring laksefisks adfrd, er der stadig en masse, vi ikke ved omkring deres vandringer i havet. Den primre grund til dette er mangel p gode metoder til at beskrive fiskenes havvandring. De metoder, der indtil nu har vret anvendt, benytter primrt mrkning af fisk og efterflgende trawlfiskeri, telemetri med akustiske mrker eller genetiske metoder. Disse metoder har givet os en god forstelse for de overordnede vandringer af laksen i saltvand, blandt andet at Atlanterhavslaks fra Norge, Irland, Skotland samt vestkysten af Danmark og Sverige sger til den nordlige del af Atlanterhavet for at tage fde til sig, mens sterslaksen aldrig forlader stersen, men derimod sger ned i omrdet omkring Bornholm.
Metoder, der krver genfangst af mrkede fisk, har dog en rkke svagheder, ssom; de er afhngige af hvor meget der bliver fisket i de enkelte omrder, de giver kun et jebliksbillede af hvor fisken er, det krver mrkning af et stort antal fisk, og endeligt s kan mrkerne pvirke fiskenes adfrd.
Anvendelse af kemiske fingeraf tr yk

I stedet for at benytte mrker der sidder uden p fisken, hvor det er ndvendigt at hndtere fisken for at stte dem p og genfange fiskene, begyndte vi at undersge mulighederne for at anvende kemiske mrker, der forefindes naturligt i fiskene. De kemiske fingeraftryk vil ndre sig afhngigt af fiskenes eksponering over for de kemiske stoffer, som
024
kan variere imellem geografiske omrder; grundet forskellige sammenstninger i de udledninger der sker til de vandige miljer. Metoden ville isr vre meget attraktiv, hvis de kemiske fingeraftryk er s stabile, at man kunne vente med at mle dem til fisken returnerer til dens hjemelv. Anvendelse af sdanne kemiske fingeraftryk har allerede i en rkke r vret anvendt til at finde synderen i forbindelse med udslip fra tankskibe. Nr der sker et udslip, bliver der taget prver fra skibe, der har vret i nrheden - og da olie ikke bare er olie, kan man ved hjlp af kemiske analyser af oliens sammenstning se hvilken olie, der matcher den spildte. Disse teknikker er efterflgende ogs blevet anvendt p en rkke marine dyr som hvaler til at undersge, hvordan de er opdelt i bestande /1/, s det var oplagt at undersge metodernes evne til at beskrive laksefisks vandringer.
2,5 2 1,5 1 0,5
Relativt indhold
Vnern stersen
F igur 1 // Illustr ation af et kemisk f inger af tr y k. Til det te af tr y k er der undersg t en rkke klorede p ersistente for bindelser og ud fr a f iguren kan det ses, at der er nogen forskel i mnstret mellem den svenske s Vner n og stersen.
Identifikation af kemiske stof fer

Inden vi kunne komme i gang med de egentlige undersgelser, var det dog ndvendigt at finde en stofgruppe, der opfylder nedenstende kriterier: Stofferne skal kunne findes i stort set alle omrder af havet Det skal vre en stofgruppe, der bestr af en rkke forskellige komponenter for at sikre et ordentligt kemisk fingeraftryk Stofferne skal vre stabile i miljet En stofgruppe, der opfylder disse kriterier, er de persistente halogenerede stoffer (PHC), som blandt andre bestr af polyklorerede biphenyler (PCB), DDT og bromerede flammehmmere. Disse kemiske stoffer er alle menneskeskabte og findes kun i miljet, fordi vi mennesker har udledt dem dertil. PCBerne blev tidligere anvendt i transformerstationer, fugemasser mv., DDT blev anvendt som sprjtegift, og de bromerede flammehmmere bliver stadig anvendt i en rkke elektroniske produkter. Disse kan alle findes i miljet, og de har alle en lav vandoplselighed, hj fedtoplselighed og er svrt nedbrydelige. Dette er egenskaber, der gr dem til miljgifte, der akkumuleres i fdekden - men det er ogs egenskaber, der gr dem velegnede til anvendelse som kemiske fingeraftryk. De kemiske stoffer har vret anvendt i forskellige sammenstningsforhold, og derudover er der stor forskel i, hvor godt de enkelte komponenter bliver transporteret i miljet. Begge faktorer gr, at der er stor forskel i sammenstningen af den forurening, som findes i forskellige omrder. Alt dette betyder, at disse stoffer potentielt kan anvendes som kemiske mrker p fisk. Da fden samtidig er den primre kilde til optag af miljgifte i fisk, vil populationer fra forskellige lokaliteter indeholde en belastning af PHCer i deres muskler, der i nogen grad afspejler det kemiske mnster p netop den lokalitet, hvor fisken fouragerer. Et eksempel p et kemisk fingeraftryk af persistente halogenerede stoffer kan ses i figur 1, hvor der er et fingeraftryk dels af en laks fra den svenske s Vnern og dels et fra en laks fra stersen.
Adskillelse af forurageringslokaliteter
Frste skridt i udviklingen af en sdan metode er at undersge om der findes signifikante forskelle i PHC mnster mellem fourageringslokaliteter. Dette blev testet ved at sammenligne mnstret i laks fra fire forskellige lokaliteter i Skandinavien. Her blev der anvendt laks fra stersen, laks fra en Vestnorsk elv (Imsa) samt laks fra de to store svenske ser Vnern og Vttern. De fire lokaliteter er illustreret i figur 2. Disse fire bestande var vi helt TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V 025
CB28 CB44 CB49 CB52 CB99 CB101 CB105 CB110 CB118 CB128 CB138 CB149 CB151 CB156 CB170 CB180 CB187 hCB op-DDE op-DDT op-DDD op-DDE op-DDT TNC
sikre p havde forskellige fourageringslokaliteter og skulle fungere som en test af metoden. Laksene fra alle fire lokaliteter blev derfor analyseret, og de kemiske mnstre i fiskene blev sammenlignet ved hjlp af principal komponent analyse, som viste en tydelig adskillelse mellem de fire grupper. Denne adskillelse kan ses af PCA plottet i figur 3. Dette betd, at der overordnet var forskelle i det kemiske mnster mellem fisk fra forskellige lokaliteter. For at udbygge metoden var det ndvendigt at den kunne anvendes dels p en mindre skala og dels ogs var tidsmssigt stabil. Metoden blev efterflgende
kEMiSkE AnAlySEr D enne f ak t aboks beskriver i kor te trk analysemetoden til bestemmelse af kon centr ationen af p ersistente halogenerede F igur 2 // Illustr ation af de steder der er indsamlet laks i for bin delse med undersgelse af, om det var mulig t at f inde forskel i ke miske f inger af tr y k mellem forskellige laksebest ande. stof fer i biologiske pr ver. Bestemmelsen best r af en ekstr ak tion og en ef ter fl gende mling. Ekstr ak tionen foregik ved, at en reprsent ativ pr ve fr a f isken, i det te tilflde en del af f ileten, blev blen det og heref ter blev fed tindhold og t rstof mlt ved en separ at bestemmelse. D en resterende del af pr ven blev spiket
0,75 0,50 0,25
gudenen Vnern Vttern PC 1 74 % stersen Atlanterhavet
med genf indingsst andard og Soxhlet eks tr aheret med acetone og hexan. Pr verne gennemgik heref ter en rkke oprens ningstrin, inden de blev analyseret gas kromatogr af isk med enten en ECD detektor eller en MS - detek tor; af hngig t af de undersg te stof fer. Samlet set blev der ved disse analyser bestemt koncentr atio nen af 35 p ersistente stof fer. D er udover blev genf indingsst andarden anvend t til at undersge om stof fer var get t abt i for bindelse med oprensning og analyse. Koncentr ationsdat a blev ef ter flgende omregnet til et kemisk f inger af tr y k ved en nor malisering, og der blev beny t tet
PC 2 15 %
-1
-0,25 -0,50 -0,75
F igur 3 // Result atet af en principal komponent analyse af de ke miske f inger af tr y k af laks fr a de f ire lokaliteter, der frst blev un dersg t ( Vner n, Vt ter n, stersen og Atlanter havet (Imsa)). Der er en klar adskillelse af disse f ire gr upp er af laks. I f iguren er ogs inkluderet laks fr a gudenen, disse laks er frst undersg t senere og st ar t modellen er anvendt til at undersge, hvor de hrer til. Det er t ydelig t, at de hrer til Atlanter havsgr upp en.
det multivariate st atistik vrk t j Princi pal Comp onent A nalysis til at sammen ligne af tr y k fr a forskellige lokaliteter/arter. yderligere infor mation om de kemiske analyser og dat abehandling kan f indes i henholdsvis /4/ og /2/.
026
valideret bde med hensyn til skala, stabilitet i tid og sted, og endeligt dens anvendelighed p andre arter. Resultaterne af disse analyser var positive og PHC fingeraftrykket fandtes anvendeligt til at adskille populationer ud fra fourageringslokalitet, og adskille subpopulationer samt kotyper (f.eks. om to populationer har samme fourageringslokalitet). Hermed var frste skridt i at udvikle en metode til at bestemme, hvor fisk tager fde til sig ud fra deres kemiske fingeraftryk udfrt, men vi manglede stadig at vise, at metoden er anvendelig til at bestemme, hvor fiskene har indtaget fde, nr fisken vender tilbage til elven for at gyde. For at dette skulle kunne lade sig gre, var det ndvendigt, at mnstret i en fisk fanget i et vandlb var sammenligneligt med mnstret fra en specifik saltvandslokalitet. Da vores undersgelser har vist, at mnstret ndrer sig op igennem fdekden i havet, var det ikke muligt at sammenligne mnstret mellem f.eks. sedimenter fra en fourageringslokalitet og fisken. At dette ikke var muligt kan ses i figur 4 hvor den overordnede kemiske sammenstning i fire led i fdekden kan ses. Ud fra figuren ses det, at der er signifikant forskel mellem de nederste led i fdekden og laksene. Da det dermed ikke var muligt at tage en sedimentprve p en given position og sammenligne dennes mnster med laksen var det ndvendigt med en anden strategi. Denne blev at sammenligne mnstret i en fisk med ukendt fourageringslokalitet med mnstret i fisk, hvor fourageringslokaliteten var kendt. For at teste denne metodes funktionalitet blev der taget udgangspunkt i Guden laks, som er en laksebestand, der er hjemhrende i omrdet mellem Atlanterhavet og stersen. De undersgte laks er individer, der var udsat i Gudenen som smolt, men som var fra en bestand fra den Vestsvenske elv tran. I de tidligere undersgelser havde vi undersgt laks bde fra stersen og fra Nordatlanten og kendte derved det mere overordnede kemiske fingeraftryk fra disse to omrder. Ved sammenligning af det kemiske fingeraftryk mellem Gudenen, stersen og Atlanterhavet blev Nordatlanten identificeret som den primre fourageringslokalitet for Guden laksen, hvilket stemmer godt overens med teorien. Data for Gudenen er inkluderet i figur 3 hvor der ses et stort og signifikant overlap mellem gruppen af laks fra Gudenen og Atlanterhavet. Det kan derfor konkluderes, at en analyse af PHC mnstret ved hjlp af principal komponent analyse kan vre et vrdifuldt vrktj til undersgelse af fourageringslokalitet for salmonider. Der er stadig flere udfordringer, men brug af retrospektive teknikker kan vre til stor hjlp for at udfylde den manglende viden om salmoniders migrationer i havet og dermed hjlpe til med at yde strre beskyttelse af de truede bestande af laksefisk. Yderligere oplysninger og resultater kan lses i /2/ og /3/.
Laks havrred Mageindhold Brisling Zooplankton 0 0,200,40 0,60 0,80 1,00 1,20 PCBer PBDEer hCher DDTer hCB
F igur 4 // Sammenligning af det kemiske af tr y k igennem en fde kde i stersen. Der ses en t ydelig ndring i sammenstning fr a laveste led (zooplank ton) og op til laksene. Det te g r at forskellige niveauer ikke umiddelbar t kan sammenlignes. De enkelte far ver il lustrerer fem forskellige stof gr upp er af p ersistente for bindelser.
REFERENCER // 1 de March, B., S ter n, g., and Innes, S. The combined use of or gano chlorine cont aminant prof iles and molecular genetics for stock dis crimination of white whales (D el phinapterus leucas) hunted in three communities on southeast Baf f in Island. jour nal of Cet acean Research and Management. 20 0 4, 6, 241250. // 2 Svendsen, T.C., Vorkamp, K ., Rns hold t, B., Frier, j - O. Retrosp ec tive deter minatio of primar y feeding areas of Atlantic salmon (S almo sal ar) using f ingerprinting of chlori nated or ganic cont aminants. ICES jour nal of Marine S cience, 20 08, 65, 921- 929. // 3 Svendsen , T.C., Vorkamp , K .,
Svendsen , j.C., Aarestr up, K ., Fri er, j - O. Or ganochlorine F ingerprinting to Deter mine For aging Areas of Sea - Ranched Atlantic Salmon: A Case S tudy from Denmark. Nor th American jour nal of F isheries Man agement. 20 09, 29, 598 - 603 // 4 Vor kamp, K ., Christensen, j.h., glasius, M., Riget, F.F. Persistent halogenated comp ounds in black guillemots (Cepphus gr ylle) from greenland - levels, comp ound patter ns and spatial trends. Marine Pollut ant Bulletin. 20 04, 4 8, 111121.
027
VkSTrATEr og VAnDringSADFrD hOS UDSAT TE Og VILDE L AKS I SK jERN

En sklanalyse af 120 lystfisker fangede laks fra Skjern viste ikke umiddelbar t nogen forskel i vkst og vandringsadfrd p vilde og udsatte laks, som vender tilbage til Skjern . Analysen indikerer dog, at der er en strre ddelighed hos de udsatte laks fra de bliver udsat i Skjern systemet til de vender tilbage til en som gydeklare fisk.
Foto: Daniel lindvig
Skl fr a en laks p 95 cm og 8,5 k g, der har opholdt sig et r i vandl bet og ef ter flgende tre r i havet, inden den er blevet fanget i Skjer n .
028
Antal havr Smlaks (grilse) Mellemlaks Storlaks 1 2 3
Str. interval i kg 1,65 - 4,8 3,78 - 9,2 6,5 - 11,5
Str. interval i cm 60 - 79 74 - 100 88 - 112
Gennemsnitslngde ved optrk i en 68 cm 83 cm 96 cm
Konditionsfaktor (Fultons skala) 0,88 0,90 0,95
Tabel 1: St rrelsesfordelingen p 120 Skjern laks op delt p smlaks, mellemlaks og storlaks.
Siden fundet af den oprindelige laksestamme i Skjern tilbage i 80erne, er der blevet gennemfrt en lang rkke tiltag for at redde stammen: Et stort indsamlings- og udstningsarbejde af laks, foretaget af frivillige, et banebrydende genetisk fodarbejde af danske forskere, tilbagelgning af dele af en til dens oprindelige slyngninger, fjernelse af opstemninger, etablering af gyde- og opvkstomrder og forbedring af vandkvalitet er blot nogle af tiltagene. Her foruden er laksen blevet fredet i Ringkbing Fjord og restriktioner for lystfiskerne er blevet indfrt af Skjern Sammenslutningen. Det ser ud til, at det relange arbejde nu efterhnden begynder at bre frugt i form af store lakseopgange.
i efterret. De tilbagevendende laks har p dette tidspunkt vokset sig til en snitstrrelse p 68 cm. Mellemlaksen med to r i havet har i begyndelsen af vinteren i det andet havr vokset sig til en snitstrrelse p 70 cm. Nr mellemlaksene vender tilbage til Skjern i juni og juli mned, har de opnet en middellngde p 83 cm. De store laks, med tre r i havet, har ved begyndelsen af den tredje vinter i havet opnet en snitlngde p 91 cm. Hovedoptrkket af de store laks ligger tidligt p ret i april og maj mned. P det tidspunkt har laksene nu vokset sig til en gennemsnitlig lngde p 96 cm. Sammenligninger mellem han- og hunlaks viste ingen forskel p tilvkst. Se tabel 1.
Tekst : : Daniel Lindvig, biologistuderende, rhus Universitet
Sklanalyser p tre rgange

Fra sommeren 2002 til vinteren 2005 blev alle udsatte laksesmolt mrket ved fedtfinneklipning i forbindelse med en DFU (nu DTU Aqua)-undersgelse af smoltudtrk og -ddelighed i Ringkbing Fjord. Efterflgende er der indsamlet sklprver fra lystfiskerfangede laks i de indregistreringskonvolutter, som benyttes af Skjern Sammenslutningen. Sklprverne blev baseret p fangster fra ssonerne 2006, 2007 samt 2008, da det var forventet, at man disse r kunne skaffe mrkede opgangsfisk med bde t, to og tre havr. Via en sklanalyse blev antal havr og vandlbsr bestemt ud fra rringe i skllene. Aldersbestemmelse ud fra skl beror p, at ringene i skllet ligger tt under lav tilvkst om vinteren, hvorimod afstanden er strre om sommeren, hvor tilvksten er stor. Afstande mellem forskellige stadier i skllet analyseres ved hjlp af et computerprogram, der kan mle selv meget sm afstande med prcision. Ud fra afstande i skllet samt fangstdata kan man, ved hjlp af simple beregninger, tilbageekstrapolere lngden af laksen til forskellige tidspunkter i dens livscyklus.
hvor godt klarer udsatte laks sig?

Nr laksene vandrer tilbage i Skjern , er andelen af vilde og udsatte laks nogenlunde ens. Dette er baseret p finneklipregistreringer af lystfiskerfangede laks p www.skjernaasam.dk, i rene 20062008 hvor de finneklippede laks returnerede til en. Udtrkket af laksesmolt i 2005, hvor alle udsatte smolt var finneklippede, l omkring 27.000 smolt. Heraf var ca. 30 % vilde smolt. De re-
Tilvkst hos Skjern laksen

Aflsning af skl fra 120 opgangslaks viste, at laksene som nedtrkkende smolt har en gennemsnitslngde p 14 cm, men allerede ved frste vinter i havet, er laksene gennemsnitligt vokset yderligere 30 cm. Smolt gennemgr dermed over en tredobling af kropslngden det frste halvr i havet. Opgang af grilse sker hen p sensommeren og
verst en smlaks ogs kaldet en grilse med et r i havet. I midten en mellemlaks med to havr og nederst en storlaks med tre r i havet. Der trkker desuden hver t r endnu st rre laks med 4 havr p bagen op i de vestjyske vandlb. Foto: Danmarks Center for Vildlaks
029
Tidligere undersgelser af svmmeydeevnen hos udsat og vild laksey ngel fr a Skjer n har vist signif ikant hjere yde evne hos vildtklkkede laksey ngel. Foto: Danmarks Center for Vildlaks.
sterende 70 % af smoltudtrkket var udsatte laks, hvoraf cirka en tredjedel af disse var udsat som halvrsfisk og to tredjedele som t-rs fisk /1/. P baggrund af disse tal ser det ud til, at udsatte laks klarede sig drligere end de vilde laks, klkket og opvokset naturligt i en. Ved strrelsessammenligninger af udsatte og vilde laksesmolt p baggrund af sklanalysen af de 120 laks var der ikke nogen statistisk forskel, som kunne forklare en strre overlevelse hos de vilde laks. Ligeledes var der heller ingen tegn p forskel i vkstrater mellem de udsatte og vilde fisk. Vksten hos de udsatte laks var alts ikke forskellig fra de vilde laks. Tidligere undersgelser af svmmeydeevnen hos udsat og vild lakseyngel fra Skjern har pvist signifikant hjere ydeevne hos vildtklkkede lakseyngel /2/. Under antagelse af, at svmmeydeevne pvirker smolts overlevelse i naturen indikerer disse forsg, at udsatte smolt klarer sig drligere end vilde. Forsg fra andre laksepopulationer viser ligeledes en markant ringere fitness og overlevelsesrate hos udsatte fisk sammenlignet med vilde /3/. Overddelighed hos udsatte fisk kan rimeligvis forklares ud fra manglende tilpasning til miljet og manglende erfaring med prdatorer. Da forskellen ikke ligger i tilvksten hos de tilbagevendende fisk, tyder det p, at de udsatte fisk har en kritisk tilvendelsesperiode, hvor ddeligheden er hjere end 030 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
hos vildfiskene. De udsatte laks som klarer den er alts kun de allerbedste, og disse fisk klarer sig umiddelbart lige s godt som vildfiskene. Nye undersgelser p regnbuerreder viser dog, at afkommet fra de udsatte fisk har en drligere overlevelse i mange generationer ls mere om det i artiklen om sttteopdrt for den vestjyske laks p side 16 i dette nummer. Danmarks Center for Vildlaks (DCV) arbejder p.t. p data, som kan belyse overlevelsesudbyttet af udstninger yderligere p laksene i Skjern (pers. komm. K. Iversen, DCV).
Vandringsadfrd
Hovedudtrkket af smolt finder sted i april og maj stimuleret af blandt andet get vandfring og stigende temperatur /4/. Sklprver fra 120 opgangslaks fanget i Skjern viste ingen tegn p forskel i vandringsadfrd mellem udsatte og vilde laks. 53 % af laksene i Skjern vandrede i havet som 1-rs smolt, 44 % som 2-rs smolt samt 3 % som 3-rs smolt. Laks med tre havr (storlaks) gr primrt op i en om forret, mellemlaksene (2 havr) om sommeren og grilse (1 havr) hen p sensommeren og i efterret se figur 1. Ingen af de 120 laks undersgt var flergangsgydere. Ligeledes blev der ikke fundet laks med mere end tre havr p bagen. Dinesens rekordlaks fra Skjern p 136 cm og 26,5 kg er dog et eksempel p en Skjern -laks med fire havr. Skjern -laksen adskiller sig fra
1,2 1 halvr vild 1 2 halvr vild 0,8 3 halvr vild 0,6 1 halvr udst 0,4 2 halvr udst 3 halvr udst
Procentdel
0,2
22.7.09
19.8.09
10.6.09
5.8.09
2.9.09
8.7.09
15.4.09
29.4.09
16.9.09
24.6.09
1.4.09
28.10.09
13.5.09
30.9.09
14.10.09
Dato
F igur
1 // gr afen viser tidspunk t for op gang i en, baseret p lyst f isker fangster, for de forskellige r gange, for
henholdsvis vilde og udsat te laks.
REFERENCER // 1 Koed, A ., 20 05. Undersgelse af
andre laksestammer, isr fra mere nordlige breddegrader, ved at have en meget hurtig livscyklus og en med kort opvksttid i en /5/. Lakseyngel har en kort opvksttid i Skjern -systemet p t til to r, s det er ikke usdvanligt at se laks over 10 kg med en total alder p kun fire r.
smoltud trkket fr a Sk jer n samt smoltddelighed ved passage af Ringk bing F jord 20 05. DF U - r ap p or t nr. 160 - 0 6 // 2 Pedersen L- F., Koed, A ., Malte, h., 20 08. Swimming p er for mance of wild and F1- hatcher y - reared At-
De ldste er i bedst kondition

Kondition hos fisk bliver ofte beskrevet ud fra et forhold mellem lngde og vgt ved hjlp af Fultons skala. Konditionsberegninger af undersgelsens 120 laks blev gennemfrt for at pvise eventuelle forskelle mellem rgangene. Det viste sig, at kondition er signifikant pvirket af alder. Smlaks var i signifikant drligere kondition end bde mellem- og storlaksene. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel p konditionen mellem mellem- og storlaksene, men mrkbart var det, at storlaksene med tre r i havet havde den strste middelkondition. Konditionsberegningerne gav en middelvrdi p 0,88, 0,90 og 0,95 for henholdsvis smlaks (1 havr), mellemlaks (2 havr) og storlaks (3 havr). Konditionsfaktoren viste sig derfor, at vre omvendt proportional med tidspunktet for opgang af de tre rgange. En mulig forklaring p dette er, at laks, der gr tidligt op i en, har brug for flere energireserver til at tre p, da de skal st lngere tid i en inden gydningen i forhold til fisk, der gr op senere p ssonen. Se tabel 1.
lantic salmon (Salmo salar) and brown trout (Salmo tr ut t a) smolts. Ecolog y of Freshwater F ish 20 08: 17: 425 4 31. // 3 Fr aser, D -j., 20 08. how well c an
c aptive breeding progr ams con ser ve biodiversit y ? A review of sal monids. Evolutionar y Applic ations IS SN 1752- 4 571. // 4 h. Bak tof t 20 03. Ud vandring af r red - (Salmo tr ut t a) og lakses molt (Salmo salar) fr a Sk jer n 20 02. Sp ecialer app or t, Biologisk Institut r hus Universitet. // 5 Atlantic Salmon S c ale Reading guidelines. ICES Coop er ative Re search Rep or t No. 18 8.
11.11.09
27.5.09
031
rSTED lillE
kommunale erfaringer med genskabelsen af et laksevandlb
I rene 2007 og 2008 har holstebro Kommune gennemfr t 4 strre vandlbsprojekter ved dambrug i Rsted Lille. Projekterne er en opflgning p Miljministeriets Nationale for valtningsplan for laks. Dambrugene er lagt sammen og ombygget til moderne modeldambrug med god vandrensning og et lille vandforbrug. Stemmevrkerne er nedlagt og regulerede vandlbsstrk er genslynget, og der er udlagt store mngder gydegrus. Tiltagene har p kor t tid skabt grobund for tilbagekomsten af en rentvandskrvende smdyrsfauna - ligesom der nu er fri faunapassage p hele den del af vandlbet, som er interessant for laksen. Udviklingen er sket samtidig med, at dambrugsproduktionen er tt p fordoblet.
Tekst : : jakob Larsen, biolog, holstebro Kommune, Natur og Milj.
Rsted Lille er fra naturens side en sand vandlbsperle i det vestjyske. Vandlbet har fra sit udspring st for rnhj og til sit sammenlb med Stor ved Vemb et godt fald og opfylder derfor alle forudstninger for en rig og alsidig fauna. Det gode fald har dog ogs betydet, at en igennem tiderne er blevet udnyttet til andet end rekreative forml. Stednavnene Nymlle og Rsted gl. Mlle henviser til, at flere vandmller har vret i drift langs en. Omkring 1950-erne blev en igen interessant i forbindelse med etableringen af de traditionelle ferskvandsdambrug. Syv dambrug blev opfrt ved en i den periode. Dengang var der ikke den store viden om, hvordan der skabes ordentlig faunapassage. De fleste steder blev der etableret kammertrapper i beton med en i forhold til ens vandfring ringe vandtilfrsel. Historiske oplysninger om hvad der blev fanget i garn i Nissum Fjord viser, at der fr 1940 blev indberettet omkring 10 tons laks rligt fra fjorden. Dette tal blev kraftigt decimeret i forbindelse med etableringen af vandkraftvrket ved Holstebro og den tilknyttede vandkrafts. Bestanden af storlaks blev dog endegyldigt decimeret i forbindelse med etableringen af de sidste dambrug i sidelbene til Stor nedstrms Holstebro. Nu var adgangen til vigtige gyde- og opvkstomrder for laksene defenitivt sprret. Beretninger om gamle dage ved en, viser at en tidligere var rig p bde stalling og laks om det var laks eller havrred, der var dominerende i en, m st hen i det uvisse, idet der er en tendens til at begge arter bliver benvnt laks.
20 0 r gammel stenbro ved Rsted. her har en igen fet sit oprindelige forl b. Foto: jakob L arsen.
032
Dambrugenes indflydelse p en
Dambrugenes stemmevrker er fatale for faunaens passage i en, men ogs de stilleflydende sedimenterende strkninger langt opstrms stemmevrkerne er skadelige for vandlbet. De gode fysiske forhold med hurtigt strmmende vand og grusbund slammer til og mister deres funktion, som gyde- og yngelopvkstomrder for lampretter og laksefisk. Udledning af organisk stof fra dambrugene har medfrt, at vandlbsfaunaen har vret meget forarmet i mange r og at den rentvandskrvende smdyrsfauna reprsenteret af slrvingerne Perlodes microcephala, Isoperla sp. og Leuctra sp. , dgnfluerne Ephemera danica og Heptagenia sulphurea samt vrfluen Sericostoma personatum kun har vret sporadisk reprsenteret og altid langt oppe i vandlbet fr dambrugspvirkningen blev for massiv.
Nu nedlag t stemmevrk ved Ny mlle Dambrug. Foto: jakob L arsen.
Myndighedernes indsats
Ringkjbing Amt har haft fokus p problemomrdet og har forsgt at afhjlpe de vandringsmssige problemer ved etableringen af omlbsstryg omkring alle dambrugenes stemmevrker. Disse lsninger lever dog ikke alle op til Faunapassageudvalgets anbefalinger /1/. Ringkjbing Amt har endvidere kunne konstatere, at vandlbet gik nsten tr for ilt ved de nederst beliggende dambrug. En iltmtning p under 50% har ikke vret usdvanlig /2/. Amtet udstedte i marts 2003 pbud til alle dambrugene med krav om forbedret vandrensning og get iltindhold i
033
F igur 1 // Lokalisering af de f ire projek tomr der i Rsted Lille i holstebro Kommune.
dambrugenes udlb. Resultatet lod vente p sig, da sagerne efter Skov- og Naturstyrelsens sagsbehandling blev pklaget til Miljklagenvnet. Sagerne er aldrig blev endeligt afgjort af nvnet og er nu aflst af nye miljgodkendelser fra 2006.
Nye tider - lakseplanen

I 2004 udkom Miljministeriets Nationale forvaltningsplan for laks /3/. En redningsplan for de sidste rester af den danske vildlaks, der fandtes i de vestjyske vandlb. Storlaksen kom med i planen. Der er dog tvivl om hvorvidt, der har vret en selvstndig bestand tilbage af den oprindelige Storlaks, eller der er tale om laks med oprindelse i Skjern . Ringkjbing Amt fik en henvendelse fra Skov- og Naturstyrelsen om, hvorvidt det var muligt at opkbe dambrugene ved Rsted Lille eller f dem flyttet ud af Rsted Lille. Mlet var at f genskabt vandlbets kologiske potentiale som et vigtigt opvkstomrde for laksefisk. Ringkjbing Amt gik i forhandlinger med dambrugene, men det viste sig hurtigt at dambrugene ikke ville lade sig opkbe for det erstatningsbelb, der var stillet i udsigt. Til gengld kunne dambrugerne godt se, at tiden var lbet fra de traditionelle jorddambrug, og at det var en stakket frist fr myndighederne kom igennem med nye miljkrav. Dambrugerne indvilgede derfor i at tage mod en noget mindre 034 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
erstatning mod at indg aftale om dambrugenes sammenlgning og ombygning til de moderne modeldambrug* primrt drevet p grundvand, men i alle tilflde uden brug af stemmevrker. Ringkjbing Amt nede p den baggrund at miljgodkende dambrugenes ombygning fr kommunesammenlgningen pr. 1 januar 2007. Modeldambrugene klarer sig idag i vidt omfang med grundvand i strrelsesordenen 20-30 l/s. Tidligere anvendte dambrugene i strrelsesordenen 600-900 l/s, hvilket er tt p hele ens sommervandfring. Ivrigt drives modeldambrugene efter en rkke lovgivningsmssige krav af indretnings- og driftsmssig karakter /4/. Se ogs tabel 1.
Kommunerne over tager miljansvaret

Efter kommunalreformen har Holstebro Kommune overtaget ansvaret for Rsted Lille og vandlbsrestaureringer efter vandlbsloven. Kommunen overtog samtidig afsatte lakseprojektmidler fra Skov- og Naturstyrelsen og Ringkjbing Amt. Holstebro Kommune gik derfor igang med at gennemfre fire vandlbsprojekter (se figur 1), herunder den formelle sagsbehandling efter vandlbslo-
* Modeldambrug er moderne dambrug, der bestr af produktionskanaler i beton, renseforanstaltninger i form af slamkegler, mikrosigter, biofiltre og plantelaguner kombineret med et lille vandforbrug.
Dambrug Sandfr Dambrug (Herning) Nymlle Dambrug Christiansminde Dambrug Rsted Gl. Mlle Dambrug Vester Hvoldal Dambrug Hvolby Dambrug
Status Nedlagt Modeldambrug Modeldambrug Nedlagt Modeldambrug Nedlagt
Foder nu [tons/r] 570 630 750 -
Foder fr [tons/r] 239 180 192 192 190 118
Vandindtag nu [l/s] 0 20 (grundvand) 30 (grundvand) 0 470 (grundvand og vand) 0
Vandindtag Fr* [l/s] 300 700 800 800 600 470
Tabel 1 // Drif tsdat a fr og ef ter dambrugenes sammenlgning og ombygning til modeldambrug. *Omtrentlige vrdier
vens 37a, der skulle skabe juridisk basis for fjerne dambrugenes stemmevrker og skabe grundlag for en genslyngning af vandlbet forbi dambrugene. Alle steder var vandlbet reguleret forbi og opstrms dambrugene.
Vandlbsprojekterne
Koterne for vandlbsbund og terrnet blev mlt ind med GPS-udstyr bde op- og nedstrms stemmevrkerne, s der var et reelt grundlag at arbejde ud fra, nr linjefring og den nye bundkote skulle fastlgges for det nye lb. Fra starten var det mlstningen, at det nye vandlbsstrk skulle vre prget af lavvandede strk med frisk strm, for at maksimere vrdien som opvkstomrde for
laksefisk. Rent dimensioneringsmssigt blev der valgt et fald p 2-3 o/oo p vandlbet, det skal ses i sammenhng med vandfringen, der ligger p 800-1100 l/s som medianminimumsvandfring i Rsted Lille ved de fire projektomrder i Holstebro Kommune. De valgte faldforhold har vret retningsgivende for lngden p de nye restaurerede vandlbsstrkninger. De nye vandlbsstrk er forsgt passet ind i landskabet og anlagt i gamle slyngninger, hvor det har vret muligt. Der er ikke gennemfrt avancerede forudgende modelberegninger vedrrende de fremtidige vandspejlsforhold, men erfaringen har efterflgende vist, at det heller ikke har vret ndvendigt. Det er dog kommet som lidt
g ensly nget vandl b langs foden af bakken opstrms Ny mlle Dambr ug. Foto: jakob L arsen.
035
Vandlbsstation Opstrms Nymlle Dambrug Nedstrms Nymlle Dambrug Opstrms Christiansminde Dambrug Nedstrms Christiansminde Dambrug Opstrms Vester Hvoldal og Hvolby Dambrug Nedstrms Vester Hvoldal og Hvolby Dambrug
2006 6 4 4 4 4 4
2008 4* 6 4 5 5 5
2009 5 4* 7 6 7 4
Tabel 2 // Faunaklasse jf. Dansk Vandl bsfaunaindeks i Rsted Lille omkring dambr ugene. Rde t al indikerer manglende mlstningsopf yldelse. *mlstning opf yldt p trods af lav fau naklasse.
af en overraskelse, hvor langt opstrms projektomrderne, det kan ses, at vandlbet nu er sluppet fri. Vandlbsbunden p de genslyngede strk er de fleste steder lagt 70-100 cm under terrn med et forholdsvist stejlt brinkanlg p 1:2 i ydersving og fladt brinkanlg p 1:4 i indersving. I alt er der ved de 4 dambrug gennemfrt genslyngning af 2.100 meter vandlb og udlagt ca. 1.000 m3 gydegrus i felter af ca 20 m3 i hele vandlbets bredde.
Visse enge pvirkes

Det har fra kommunens side vret forsgt at bibeholde kvaliteten af visse vde enge med en fin botanik. Det har dog efterflgende vist sig, at det ikke i alle tilflde er lykkedes. Disse lokaliteter er i hj grad et resultat af det vandspejl, der var resultatet af de gamle stemmevrker ofte med en stemhjde p omkring 1,8 meter. S konklusionen har vret, at det frigivne vandlb i visse tilflde er get ud over botanikken i vde enge (isr hngesk). Engene er nu visse steder blevet mere trre og bl.a. planten dyndstar ser ud til at vre forsvundet fra en af lokaliteterne. For at medvirke til at engene i fremtiden bliver afgrsset, er der etableret flere kreaturbroer over de nye vandlbsstrk. Det er tilfldet de steder, hvor de er den samme lodsejer p begge sider af en.
Nu er faunaklassen 6-7 nedstrms dambrugene og det varer sikkert ikke lnge inden den rentvandskrvende fauna ogs slr igennem nedstrms Vester Hvoldal Dambrug. Dambruget moderniseres yderligere i efterret 2009 i forbindelse med en overtagelse af og sammenlgning med de traditionelle dambrug Hvolby Dambrug og Gryde Dambrug, der begge nedlgges. Desuden gennemfrer Skov- og Naturstyrelsen i eftersommeren 2009 et stort genslyngningsprojekt af Rsted Lille p de nederste 4-5 km. Det er Holstebro Kommunes forventning, at vandlbet i fremtiden bliver en vsentligt strre smoltleverandr for storlaksen end i dag, hvor i strrelsesordenen 1.600 laksesmolt rligt udvandrer fra Rsted Lille (2007-tal) /5/, men allerede nu er naturen vendt tilbage til Rsted Lille.
REFERENCER // 1 D e jyske amter, Danmarks F iske riundersgelse, Dansk Dambr u ger forening og Danmarks Sp or ts f isker for bund. 20 04. Faunapassa geud valget. // 2 Rsted Lille, Ringk j bing A mt,
Naturen er vendt tilbage

Naturen har allerede kvitteret for de gennemfrte dambrugs- og vandlbsprojekter, idet der nu for frste gang i 50 r er en varieret og rentvandskrvende fauna ned gennem en. Fremgangen er srligt markant p strkningen fra Nymlle Dambrug til Vester Hvoldal Dambrug opstrms det regulerede forlb, her kan nu findes sarte slrvinger som protonemura meyeri, Leuctra sp. og Isoperla grammatica m.fl. Frem til 2006 har vandlbskvaliteten ikke levet op til mlstningen, men det gr den nu p langt hovedparten af strkningen (se tabel 2). Fr var vandlbet karakteriseret af en faunaklasse 4 bestemt efter Dansk vandlbsfauna indeks (DVFI). 036 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
20 01 // 3 Miljministeriet, 20 04. National
for valtningsplan for laks. // 4 Miljministeriet. Bekend t g relse om modeldambr ug. bek. 1327 af 20. november 20 0 6. // 5 Bak tof t, h. & Koed, A ., 20 08. Smoltud vandring fr a S tor 20 07 samt smoltddelighed under ud vandringen gennem F elsted Kog og Nissum F jord. DTU Aqua.
gr avemaskinen f jer ner dmningen til det nye l b og vandet kan igen strmme uhindret i Rsted Lille. Foto: jakob L arsen.
Foto: K laus Balleby
037
L AksEkVoTEr I VESTjySKE VANDLB

Tekst : : Finn Sivebk, fiskeplejekonsulent, DTU Aqua
Igennem de senere r har laksebestandene vret i markant fremgang. rsagen er et samspil af flere faktorer herunder fiskerireguleringer, bedre udstningsmateriale og sandsynligvis en get selvreproduktion. For at denne fremgang i laksebestandene kan for tstte, er det ndvendigt at have en system, hvor man for valter laksebestandene sdan, at laksene udny tter vandlbets naturlige produktionspotentiale. En forudstning for, at bestandene kan udvikle sig, er, at fiskerireguleringer bliver tilpasset fiskens behov. Laksekvoter for spor tsfiskerne er et redskab til at sikre, at der er tilstrkkelig med gydelaks til at udny tte vandlbets naturlige brekapacitet.
I bestrbelser ne p at skabe selvreproducerende laksebest ande er det vig tig t, at spor tsf isker ne ud ver et bre dyg tig t f iskeri. I den for bindelse er k voter et vig tig t vrk t j. Foto: Sren juel.
038
Vandlb Stor Skjern Varde Sneum Konge Ribe Brede Vid Guden
Status for laksen Fredet Ikke fredet Fredet Ikke fredet Ikke fredet Fredet Ikke fredet Ikke fredet Ikke fredet
Dispensation til fangstkvote 130 laks Ingen kvote 130 laks 50 laks (frivillig kvote) 35 laks (frivillig kvote) Ingen kvote Ingen kvote Ingen kvote Ingen kvote
Fangstbegrnsning per sportsfisker per r 1 laks per mand 1 laks over 73 cm eller 2 laks p 73 cm eller derunder per mand 1 laks per mand 1 laks per mand 1 laks per mand Laks m ikke hjemtages Ingen fangstbegrnsning Ingen fangstbegrnsning Ingen fangstbegrnsning
Fiskesson (begge dage inklusiv) 1. april 30. september 1. april 15. september 1. april 31. oktober 1. april 31. oktober 1. april 31. oktober 1. april 31. oktober 1. april 31. oktober 1. april 31. oktober 1. marts - 31. oktober (Lang) 16. januar 31. oktober (Bjerringbro)
Tabel 1 // Fiskerireguleringer p laks i 2009 i danske laksevandlb.
For de danske laksevandlb er det overordnede ml at genskabe laksebestande, s de p lngere sigt kan klare sig uden udstninger. De oprindelige laksestammer, som findes i Stor, Skjern , Varde og Ribe er i dag i overvejende grad baseret p udstninger. Der foregr ligeledes udstninger af lakseyngel i Sneum og Konge. Alle de nvnte vandlb er tidligere kendt for at have haft en laksebestand, og fiskeplejen finansierer udstninger af laks i disse vandlb samt i Gudenen med det forml at genskabe bestandene. Siden starten p laksehandlingsplanen i 1993 (ls mere side 5 og 17) er der evalueret p resultaterne, der ligger til grund for planen, og det har medfrt at der ikke lngere udsttes laks i Vid og Brede . Bestandsundersgelser i Vid har nemlig vist, at levebetingelserne for laks i Vid er for drlige, og derfor indgr Danmarks femte strste vandlb ikke lngere i programmet for udstning af laks. I Brede er udstningerne af laks stoppet, fordi vandlbet i dag er gennomrestaureret og helt uden sprringer, og man hber derfor at bestanden kan klare sig selv. Nogle r bliver der dog foretaget udstning af vestjyske laks i Vid og Brede . Disse udstninger er blandt andet finansieret af de lokale lystfiskere. For at kunne genskabe selvreproducerende bestande er det afgrende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning, og at der kommer en tilstrkkelig produktion af yngel. For at sikre og bevare en tilstrkkelig gydebestand af laks i de vandlb, hvor fiskeplejen finansierer udstninger
af laks, er fiskeri med stang, garn og ruser reguleret i henholdsvis fersk- og saltvand. Fiskeriet bliver forvaltet i henhold til lokale bekendtgrelser, som beskriver hvorledes fiskeriet kan praktiseres. Ofte vil strre bestande fre til et get fiskeritryk, hvilket kan vre en ukendt faktor. Det er netop p den baggrund, at man har valgt at indfre kvoter p de enkelte laksebestande med henblik p, at de fortsat kan udvikle sig bredygtigt. I vandlbene Stor, Skjern , Varde , Sneum , Konge og Ribe bliver der rligt udsat laks, og det br i fremtiden tilstrbes, at fiskeriet i disse vandlb bliver forvaltet efter enslydende regler, herunder at laksen totalfredes med mulighed for, at der kan sges dispensation for tildeling af en kvote. Strrelsen p kvoterne skal tilpasses de enkelte vandlb og bliver lbende justeret. I 2008 var der i Stor, Varde , Sneum og Konge fastsat en kvote p det antal laks, der mtte hjemtages fra de enkelte vandlb p henholdsvis 130, 130, 35 og 50 fisk. Ordningen blev for nogle vandlbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgrelse, som i Stor og Varde , og for andre vandlb ved frivillige aftaler som i Sneum og Konge. Flles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspektoraterne, som udmelder strrelsen p kvoterne samt hvilke retningslinjer, der skal vre overholdt, fr ordningen kan trde i kraft. Strrelsen p kvoten bliver fastsat rligt efter rdgivning fra DTU Aqua. Se hvilke regler der glder for laksefiskeriet i alle de laksefrende vandlb i tabel 1. TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V 039
Kvoten tildeles n samarbejdspar tner

Da ordningen om tildeling af laksekvoter i dag er gldende for nogle af de strste danske vandlb betyder det, at rigtig mange samarbejdspartnere er involveret. For hvert af de strre vandlb er der potentiale til, at mere end tusinde lystfiskere og et stort antal lodsejere kunne vre interesserede i at f del i en laksekvote. Med henblik p fremover at kunne administrere og forvalte sdanne kvoteordninger, er det ndvendigt, at man for hvert vandsystem finder sammen i t forum, som reprsenterer de foreninger, konsortier og lodsejere m.v., som nsker andel i en laksekvote. Sdanne sammenslutninger er etableret ved bde Stor og Varde . Det er alts et krav, at der til hvert vandsystem 040 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009
skal vre n samarbejdspartner, og kvoten bliver tildelt denne samarbejdspartner. Denne ordning har fungeret i Varde systemet siden 2004. Ordningen bliver evalueret rligt ved et mde, hvor der er reprsentanter fra Fiskeriinspektoratet, sammenslutningen for vandsystemet og DTU Aqua. Det er praksis, at det antal laks, der m hjemtages, bliver fordelt i forhold til de strkninger, hvor de fiskeriberettigede, herunder foreninger og private lodsejere, har ansgt om del i kvoten. I Varde systemet har de foreninger/lodsejere der har fremsat nske om at f en laksekvote fiskeretten p cirka 210 km bred, og med 130 laks til fordeling betyder det, at man i 2009 bliver tildelt 1 laks pr. 1,6 km bred. Samme fordelingsprincip bliver anvendt i Stor.
Skal der f lere laks i vand l bene er den eneste holdbare lsning at gen skabe laksens g yde - og opvkstomr der og sikre fri passage til disse. Foto: K laus Balleby
I hvert vandsystem skal det p lngere sigt vre beskrevet, hvor man mener, der kan foreg et fiskeri efter laks, sledes at kvoten kun bliver fordelt p strkninger, hvor det er realistisk at fange laks og samtidig ikke pvirker udviklingen i bestandene negativt. Fiskeriinspektoratet har lavet retningslinjer, som skal vre opfyldt som en forudstning for, at der kan blive tildelt en kvote til den sammenslutning, som ansger. Kravene revideres lbende med henblik p at kunne forvalte bestandene bedst muligt. For at sikre at laksene fr mulighed for at kunne gennemfre deres livscyklus, vil det vre naturligt, at fredningstiden dkker hele den periode,
hvor de gyder, og at deres fredningstid bliver ens for alle de danske vandlb, hvor det er intentionen, at genskabe en naturlig og selvreproducerende laksebestand.
Naturgenopretning er fremtiden
I fremtiden er det ikke holdbart, at man baserer fiskebestande p udstninger. Derfor br endnu flere foreninger rette fokus p tiltag, som virkelig gavner laksebestanden, nemlig at genskabe bedre levebetingelser for fiskene sidelbende med en hensigtsmssig forvaltning af fiskeriet. Denne praksis er den sikre og eneste vej til at n mlet om at genskabe selvreproducerende laksebestande i danske vandlb. TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V 041
MILJ- & VANDPLEJE

M&V :: Danmarks Spor tsfisker forbunds miljmagasin med fokus p fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk to gange rligt. Abonner gratis p Milj - og Vand pleje ved at sende en mail til kb@spor tsfisker forbundet.dk redaktr: Klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk Ansvarshavende redaktr: Ole Wisler ow@spor tsfisker forbundet.dk Layout og dtp: jrn Rasmussen Udgiver: Danmarks Spor tsfisker forbund Sky ttevej 4 - Vingsted - 7100 Vejle Web: w w w.spor tsfiskeren.dk Email: post@spor tsfisker forbundet.dk
NATUr- oG MILJPoLITIsk UDVALG

Jrgen H. Poulsen (formand) jhp@spor tsfisker forbundet.dk steen Lindkvist Nielsen sln@spor tsfisker forbundet.dk Jens k. Thygesen jkt@spor tsfisker forbundet.dk kaare Manniche Ebert kme@spor tsfisker forbundet.dk klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk
M IL J - & VAN DPLE J E
042
::
NR. 33
::
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
::
SEPTEMBER 2009

Miljø &amp; Vandpleje 33

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Miljø &amp; Vandpleje 33

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

TEMA: Status for den danske laks 2009

M IL J - & VAN DPLE J E

EN L AKSEKL ASSIKER bnEr bAllET

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

LEDER: En lakseklassiker bner ballet

STATUS FOR L AKSEN I DANMARK

STT TEOPDR T en succeshistorie for den vestjyske laks?

KEMISKE F INgER AF TRyK

VKSTR ATER Og VANDRINgSADFRD hOS UDSAT TE Og VILDE L AKS I SK jERN

R STED LILLE KOMMUNALE ERFARINgER MED gENSK ABELSEN AF E T L AKSE VANDL B

L AKSEK VOTER I VESTjySKE VANDLB

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

STATUS FOR l AkSEn i DAnMArk

Foto. klaus balleby

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

For valtningsplan for laks

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

Vandlb Stor Skjern Varde Sneum Konge Ribe Vid Guden

-rs 0 86.700 stk. 34.571 stk. 0 9.362 stk. 30.800 stk. 0 0

Smolt 0 0 0 0 0 0 0 85.000 stk.

Laksefangsterne i de danske vandlb

Bag grund for udstninger af laks i Danmark

Konge 600 Sneum 400

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

Foto. ole Wisler

habitatforbedringer og fjernelse af sprringer

Regulering af fiskeriet Siden 1996 er fiskeriet

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

Fremtiden og trusler mod laksen

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

SNEUM , KONgE, BREDE , VID Og gUDEN

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

Foto: Danmarks Center for Vildlaks

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

En stor laksehun kan blive mor til op imod 15.0 0 0 sm lakseunger.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

Udstninger totalt i perioden (smolt)

**F ar ved e laks ik ke inklud eret

Nye procedurer for opdrt

Bevarelse af genetiske ressourcer

Ikke alt er rosenrdt

Ribe 2001 2002

Varde vandlb 2003 2004 2005 2006

hvordan kommer vi videre?

Best andsnedgang begrnset st t teop drt

S t t teop drt pbeg y ndes

Intensiv t st t teop drt

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

kEMiSkE FINgERAF TRyK

Foto: klaus balleby

Anvendelse af kemiske fingeraf tr yk

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

2,5 2 1,5 1 0,5

Identifikation af kemiske stof fer

0,75 0,50 0,25

gudenen Vnern Vttern PC 1 74 % stersen Atlanterhavet

-0,25 -0,50 -0,75

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

VkSTrATEr og VAnDringSADFrD hOS UDSAT TE Og VILDE L AKS I SK jERN

Foto: Daniel lindvig

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Antal havr Smlaks (grilse) Mellemlaks Storlaks 1 2 3

Miljø & Vandpleje 33

Miljø & Vandpleje 33