Motion i Klassen

Motion i klassen
- et projekt i Faglighed for Alle

KBENHAVNS KOMMUNE
Brne- og Ungdomsforvaltningen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
www.kk.dk/faglighedforalle
1 Side
Forord
I dag ved vi, at bevgelse og fysisk aktivitet har afgrende betydning for udviklingen af brns sundhed,
motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Da det samtidig er en almen
erfaring hos mange lrere, at mange brn oplever hj motivation ved lring gennem bevgelse, er der god
grund til at implementere bevgelse som en fast del af den daglige undervisning.
Det er baggrunden for, at Kbenhavns Kommune har igangsat fere initiativer, der har til forml at styrke
idrt og bevgelse i de kbenhavnske skoler. Move@School er en del af kommunens motionsstrategi
Kbenhavn - En by i bevgelse. Move@School skal give lrerne inspiration til at integrere idrt, krop og
bevgelse som en fast del af skolens hverdag og den daglige undervisning. Samtidig indgr Sunde Brn
som en del af skoleplanen Faglighed for Alle. Her er der srligt fokus p den betydning, som krop, bev-
gelse og fysisk aktivitet har for brns lring ud fra devisen: Sunde og glade brn lrer bedre. Ud over en
styrkelse af idrtsundervisningen indeholder Faglighed for Alle ogs initiativer til udbredelse den kropslige
dimension til andre fag (Motion i Klassen).
Derfor har Sundhedsforvaltningen, Folkesundhed Kbenhavn og Brne- og Ungdomsforvaltningen, Center
for Brn og Unge, indledt et samarbejde om at udvikle et inspirationsmateriale, der skal komme med kon-
krete anvisninger p og give ny inspiration til, hvordan lrerne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og
historie kan inddrage bevgelse og fysisk aktivitet som et element i den faglige undervisning. Vi hber, at
vi med denne mappe kan give den enkelte lrer og det enkelte lrerteam en hndsrkning til at inddrage
bevgelse og fysisk aktivitet til glde og gavn for brn og unge.
Med venlig hilsen
Christine Brochdorf Jette Jul Bruun
Direktr Folkesundhedschef - Folkesundhed i Kbenhavn
Brne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
2 Side
Indhold
Om denne mappe 5
Mappens opbygning 6
De udvalgte fag 6
Defnition af ordet bevgelse 6
Materialer 7
Billeder 7
Tak til 7
Litteraturliste 7
Artikler 8
Links 8
Matematik 9
Kmpeterninger 10
Taltppe 11
Fluesmkkerleg 12
Vinkel vandring 13
Vinkel-bane 14
Papirkugler og talsystemet 15
Matematik dart 16
Kroppens ml 17
Find din rigtige plads 18
Areal- og rumregning 19
Diameter og omkreds 20
Geometriske fgurer 21
Vendespil 22
Find en geometrisk fgur 23
Opmling og tegning 24
Matematik twister 25
Matematikbowling 26
Brkdomino 27
Matematik og trer 28
Regnekrig 29
Jeopardy 30
Stratego 31
Matematikgolf 32
Tre p stribe 33
3 Side
Matematik og idrt 34
Min krop og dens prstationer 35
Arbejde og puls 36
Boldspil og statistik 37
Energi og bevgelse 38
Dansk 39
Flebogstaver 40
Kmpe tastatur 41
Ordkaos 42
Ord-dart 43
Gt og grimasser 44
Skriv med kroppen 45
Skriv p ryggen eller med fngeren 46
Ordspillet 47
Fluesmkkerleg 48
Jeopardy 49
Lbelse 50
Kmpeterninger 51
Vendespil 52
Hvad kan jeg lide at lege 53
Tre p stribe 54
Bogstavkrig 55
Ord-domino 56
Danskgolf 57
Aktiviteter i skoven 58
Bogstavbowling 59
Engelsk og tysk 60
Kmpeterninger 61
Bogstavkrig 62
Kmpe tastatur 63
Ordkaos 64
Ord-dart 65
Gt og grimasser 66
Robotleg 67
Gt et udsagnsord 68
Vendespil 69
Jeopardy 70
Teatersport 71
Aktivitetshistorier 72
Tre p stribe 73
Sproggolf 74
4 Side
Historie 75
Dramatisering af historien 76
Tidstpper 77
Vendespil 78
Middelalderlege 79
Historiske idrtsgrene 80
Aktiviteter i skoven 81
Krop og bevgelse i tvrfaglige sammenhnge 82
Indledning 83
Temauge Action og bevgelse 84
Temauge: Kroppen, sanserne, motion og mad 85
Temauge: Brug din krop 86
Temauge: Sund mad og idrt 87
5 Side
OM DENNE MAPPE
6 Side
Mappens opbygning
Mappen er inddelt i fagene matematik, dansk, engelsk, tysk og historie. Desuden gives der nogle generelle
ideer til, hvordan krop og bevgelse kan indg i nogle tvrfaglige sammenhnge (temauger eller dage).
Mange af forslagene til aktiviteter gr igen for de forskellige fag, idet der er store flles trk ved eksempelvis
sprogfagene. Til fagene matematik, dansk, engelsk og tysk og historie er hver undervisningsaktivitet inddelt
i op til 7 afsnit med hver sin overskrift. Indholdet af disse afsnit vil nedenstende blive beskrevet ganske
kort:
Klassetrin/niveau: her beskrives et bud p, hvilke klassetrin den enkelte aktivitet passer til. Inddelingerne
i klassetrin flger de angivne i Flles Ml (Undervisningsministeriet). Hvis en aktivitet, i eksempelvis
dansk, er vurderet til at passe til bde 1, 2, 3, 4 og 5 klassetrin, er dette blot skrevet som 1. 6. klasse-
trin grundet inddelinger angivet i Flles Ml (Undervisningsministeriet). Dette eksempel glder ogs de
nvnte andre fag. En skarp opdeling modsvarer naturligvis ikke den glidende overgang, der er i den enkelte
elevs lring, og den enkelte lrer m derfor ogs vurdere, om aktiviteten kan bruges p andre klassetrin end
de angivne.

Materialer: her beskrives hvilke materialer, der skal bruges for at kunne gennemfre aktiviteten.
Fremgangsmde: her forklares, hvordan aktiviteten i praksis kan gennemfres.
Variation og progression: her forklares, hvilke muligheder der er for at variere aktiviteten eller for at
tilpasse aktiviteten til den enkelte elevs/klasses niveau. De forslag der gives, er ikke skrevet i nogen bestemt
orden eller struktur, s det frste punkt reprsenterer ikke en mindre progression end det sidste punkt.
Hvert punkt kan dermed anvendes selvstndigt i forhold til de resterende punkter.
Trinml: Her beskrives, hvilke trinml fra Flles Ml (Undervisningsministeriet 2005) den enkelte
aktivitet potentielt kan leve op til. Dette vil dog ofte vre afhngigt af, i hvilken udstrkning aktiviteten
udfres, og om den enkelte lrer vlger at benytte sig af de ideer til videre arbejde, der er givet under af-
snittet variation og progression. For hver enkelt aktivitet er der kun nvnt de mest relevante trinml, og
da trinmlene er brede i deres defnition af, hvilke kundskaber og frdigheder eleverne skal opn, vil den
enkelte aktivitet ofte kunne tilfredsstille fere trinml end nvnt.
De udvalgte fag
Udvlgelsen af fag i denne mappe er sket ud fra forskellige prmisser. Vi har nsket at samle og udvikle ideer
til fag, der reprsenterer mange lektioner i folkeskolen samt til fag med et stort potentiale for at anvende
bevgelse i undervisningen. Yderligere har vi nsket at samle og udvikle ideer til fag, hvor bevgelse ikke i
forvejen indgr som et naturligt element i undervisningen. Bevgelse vil naturligt kunne indg i mange
andre fag, der ikke beskrives i denne mappe, og det er vores hb, at ideerne i denne mappe ogs vil kunne
give inspiration til dette.
Defnition af ordet bevgelse
Nr vi i denne mappe bruger ordet bevgelse, skal det forsts meget bredt. Vi forstr bevgelse, som alle
aktiviteter hvor eleverne kommer op fra deres stol, og det er derfor ikke et krav til en aktivitet, at eleverne
skal bevge sig med hj intensitet, eller at der er en direkte sammenhng mellem bevgelsen og den lring,
der forgr. Det vil dog alligevel vre tilfldet for fere af aktiviteterne.
7 Side
Materialer
Med denne mappe flger materialer til anvendelse i nogle af aktiviteterne. Der medflger ikke alle ndvendi-
ge materialer til alle aktiviteter, hvilket dels skyldes begrnsede konomiske midler, samt det faktum at den
enkelte lrer i mange tilflde vil vre den bedste til selv at udvikle materialerne under hensyn til elevernes
forskellige forudstninger. Endelig vil der ogs ved nogle af aktiviteterne vre et pdagogisk perspektiv i at
lade eleverne selv vre med til fremstillingen. Bagerst i denne mappe fndes en oversigt over hvilke materia-
ler, der flger med.
Billeder
Vi har s vidt muligt forsgt at illustrere beskrivelser af aktiviteterne ved hjlp af billeder. Der er ikke billeder
knyttet til alle beskrivelser, og nogle billeder fremtrder p fere beskrivelser, da de illustrerer en aktivitet,
som med f modifkationer kan anvendes inden for fere fag. Billederne i denne mappe er anvendt med til-
ladelse fra Bispebjerg Skole, Hillerdgades Skole, DIA Privatskole, Bellahj Skole samt Nymarksskolen.
Tak til
Dette projekt har modtaget hjlp og inspiration fra mange mennesker, og vi vil derfor gerne sige tak til:
Dhurata Emini, Mikkel Kibsgaard og Gunver Kristensen fra Frederikssundsvejens Skole, Niels Dalsgaard
fra Rdmandsgade Skole, Marie Gjerlv fra Bispebjerg Skole, Morten Jon Jensen og Morten stergaard fra
Bellahj Skole, Jacob Nhr Schubart fra Gulbergskolen, Marika Jensen og Vivi Moustgaard fra Hillerd-
gades Skole, Ahmed Macine fra DIA Privatskole, Morten Kromann Nielsen fra CVU-Lilleblt, Lene Terp
fra CVU-Snderjylland, Helle Rodenberg fra Center for Undervisningsmidler, Maja Lvstrup fra Dansk
Skole Idrt, Kristian Mondrup fra CVU-region Syddanmark, Nina Nielsen fra Gladsaxe kommune, Sidsel
Raskmark fra Aktiv rundt i Danmark, Gitte Vedel, Susanne Larsen Fisker, Charlotte Falck Schmidt og
Anne Rudbk fra Nymarksskolen, og sidst Christine Myhre, Tomas Behrens, Kim Paulsen og Nynne Jr-
gensen.
Med venlig hilsen
Forfatterne
Lars Hansen og Lars Teilgaard
December 2007

Litteraturliste
Armstrong, Tomas. Mange intelligenser i klassevrelset, Adlandia 1998
Dunn, Rita. Artikelsamling om lringsstile, Dafolo forlag, 2003
Bostrm, Lena. Fra undervisning til lring lringsstile i praksis, Dafolo forlag, 2000
Arnold, Ellen. De mange intelligenser en redskabsbog, Dafolo forlag, 2001
Couppe H, Brandt K, Kaas M, Kaas T og Larsen K. Helle for nye veje til lsning, folkeskolens musiklrer-
forening, 2003
Bertelsen K, Hessellund H og Kuhlmann A. Rollespil en hndbog, Teaterforlaget Drama, 1988
Couppe, Helle. Bogstaver musik og bevgelse lsning p et musisk-kreativt grundlag, folkeskolens musikl-
rerforening, 1992
Hansen, Hilde (projektleder p hftet). Aktiv rundt i Danmark - inspirationshfte 3.-10. klasse, CVU Sn-
derjylland
8 Side
Bostrm, Lena. At lre p den bedste mde, SIS akademi, 2004
Nielsen, Jens Bo. Menneskets motoriske funktioner, Institut for Idrt, Kbenhavns Universitet
Berk, Laura. Child Development, Illinois State University
Petersen, Bente Klarlund og Bengt Saltin. Brn og Unge Fysisk aktivitet, ftness og sundhed, Kbenhavn,
Sundhedsstyrelsen, 2005
Stelter, Reinhard. Med kroppen i centrum, Dansk psykologisk forlag, 1999
Jensen, Ella. Materiale til forskellige lringsstile - skabeloner, Dafolo
Jensen, Ella. Materiale til forskellige lringsstile - geometriske former, Dafolo
Jensen, Lene Skovbo. Materiale til forskellige lringsstile - Ordklasser, Dafolo
Madsen, Janus. Summa Summarum 20 matematikvrksteder til indskolingen, Gonge Danmark
Schmidt M, Aggeboe E og stergaard A. Kom godt i gang med lringsstile, Dafolo forlag, 2003
Madsen, J. og Bostrm L. Format 1. klasse, Alinea Egmont
Maktabi, K. og Vilstrup, T. Den Indre Helt, 4aarstider forlag, 2006
Artikler
Hvordan hnger bevgelse og lring sammen, Folkeskolen, oktober, 2005
Mere krop i skolen, Folkeskolen, oktober, 2005
Moser, Tomas og Mia Herskind, I begyndelsen er bevgelsen, LLD, oktober, 2004
Links
www.skoveniskolen.dk
http://www.sst.dk/faglige_omr/sundhed/Motion/SST_temaavis_2.pdf
http://www.aktivrundti.dk/Aktiv/Default.aspx?Page=25
http://www.boernmadbevaegelse.dk/wm113505
http://www.skoleidraet.dk/
http://www.kromozone.dk
http://www.rumlerikkerne.dk
http://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/materialer.html
http://www.experimentarium.dk/dk/udstillinger/sport_og_spinat/index.html
http://www.cancer.dk/fysisk+aktivitet/motion+i+hverdagen/bevaegelse+i+skoletiden/
http://www.4aarstider.dk
http://www.skrivedans.dk
9 Side
MATEMATIK
10 Side
Kmpeterninger
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin

Variation og progression
n Tal og funktioner p terningerne kan varieres, eksempelvis kan der p terningen med regnetegn ogs
skrives potenstegn og parenteser.
n Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere, ved at se hvem der regner fest regnestykker p en
given tid.
n Det kan aftales, at eleven skal forstte indtil alle seks sider p terningen har vret anvendt.
Trinml
Efter 3. klasse
n kende til de naturlige tals opbygning, herunder rkkeflger, tlleremser og titalssystemet
n bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tllematerialer, lommeregner og skriftlige notater
n arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division
Efter 6. klasse
n kende til de hele tal, decimaltal og brker
n benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
n arbejde med optllinger og eksempler p sammenhnge og regler inden for de fre regningsarter
Materialer
n Et antal papkasser der forstrkes med kraftig tape,
og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfl-
gende til kmpeterninger ved at skrive forskellige
tal p dem. P tilsvarende vis laves terninger med
regnetegnene (+, -, x, /).
Fremgangsmde
Eleverne kan arbejde individuelt, i makkerpar eller i
sm grupper. En elev kaster 2 gange med en kmpe-
terning med tal p, mens en anden elev kaster med ter-
ningen med regnetegnene. Derved fr eleverne m-
ske tallene 14 og 13 ud sammen med funktionen +.
Dette regnestykke skal nu regnes og skrives, fr der m
kastes igen.
11 Side
Taltppe
Klassetrin / niveau
1. 3. klassetrin
Materialer
n En voksdug p cirka 1,5 X 2 meter, men gerne str-
re, hvor tallene 10 til 100 pskrives med sprittuds
eller lignende, sledes at frste kolonne indeholder
tallene 1,11,21,31 osv., mens anden kolonne inde-
holder tallene 2,12,22 osv.
Fremgangsmde
Eleverne skal regne ved at g/hoppe fra tal til tal p et
kmpe taltppe. Eleverne giver i par eller sm grup-
per hinanden udfordringer, eksempelvis kan den ene
elev sige til den anden: du skal regne flgende
..47+23, hvorefter eleven p tppet skal g/hoppe
regnestykket eller bare g til det rigtige tal, hvis han/
hun kan regne det i hovedet. Den anden elev eller
resten af gruppen observerer om eleven p tppet gr
rigtigt. Det kan vre en fordel, hvis taltppet ligeledes
udstyres med regnetegnene(+, -, x, /). I de mindre klas-
ser kan det vre en fordel, hvis lreren giver eleverne et
stykke papir med de regneopgaver, de skal lave.
n Hop et regnestykke p tid.
n Labyrint: Eleven fr at vide: du skal starte p 17 og slutte p 89, og du skal bruge prcist 5 hop til at
komme derhen, og du skal bruge addition (plus) 3 gange, subtraktion (minus) 1 gang og multiplikation
(gange) 1 gang. Eleven starter sledes p tallet 17 og m frst tage et skridt/hop, nr han/hun har sagt,
hvad det frste skridt bestr af, eksempelvis : jeg vil plusse 12, s jeg kommer hen til 29. Nste skridt
kunne vre jeg vil gange med 3, s jeg kommer hen til 87 osv.
n Hop tabeller (kan ogs gres p tid eller imod anden elev som bruger et andet tppe).
n Eleverne kan g/hoppe hemmelige talrkker, som en anden elev eller lille gruppe skal gtte, eksem-
pelvis en elev der hopper tallene1,2,3,5,8,13, hvorefter de andre i gruppen skal gtte det nste tal i
rkken).
n Taltppet kan bruges til simpel multiplikation og division, eks : 7 x 6 eller 20/5. Hvis eleven ikke kan
regne resultatet i hovedet, er der med taltppet mulighed for at g sig frem til lsningen.
Trinml
Efter 3. klassetrin
12 Side
Klassetrin / niveau
1. 3. klassetrin
Materialer
n 2 4 fuesmkkere.
n En liste med forskellige regnestykker enten lavet af
lreren eller af brnene selv.
Fremgangsmde
2 4 elever fr hver en fuesmkker. P en tavle eller
planche p vggen skrives nogle tal, fx 0 20. En anden
elev fr udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven
lses op, fx 3 + 4, og eleverne med fuesmkkerne
skal nu lbe hen til tavlen/vggen og se, hvem der frst
rammer det rigtige resultat.
n velsen kan varieres i det uendelige med forskellige tal, regnearter, procent, geometriske fgurer, strre
end, mindre end, osv. Kun fantasien stter grnsen.
n Bevgelsesmnsteret kan ndres, s eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n kende til de naturlige tals opbygning, herunder rkkeflge, tlleremser og titalssystemet
Fluesmkkerleg
13 Side
Klassetrin / niveau
3. 6. klassetrin
Materialer
n En voksdug hvorp der tegnes en stor cirkel med
tilhrende grader (0, 45, 90, 180 og 360).
Fremgangsmde
Eleven skal fnde og g forskellige vinkler p en kmpe
cirkel/vinkelmler. Eleven stiller sig enten ved 0 gra-
der ude i cirklen eller inde i midten af cirklen. Hvis ele-
ven stiller sig p cirklen, kan en anden elev eksempelvis
sige du skal g 200 grader, hvorefter eleven forsger
at regne ud, hvor 200 grader er og derefter gr langs
cirklen hen til 200 grader. Hvis eleven i stedet stiller
sig i midten af cirklen fra starten, kan en anden elev sige
du skal dreje dig 200 grader og g 5 skridt ud.
Det kan vre en fordel, hvis vinkeltppet bruges til
en indledende snak om, hvad vinkler er, og hvordan
grader er opfundet. Eleverne kan eksempelvis let
forholde sig til, at en cirkel inddeles i 4 stykker, mens
det er noget svrere at forst, hvorfor den inddeles i
360. I den forbindelse kan det vre en fordel, hvis man
til at starte med har en cirkel uden inddelinger, s ele-
verne kan flge med i, hvordan en cirkel kan inddeles i eksempelvis 2, 4, 8 eller 360 stykker. Afhngig af
aldersgruppen kan cirklen sledes inddeles i x-antal stykker af lreren. Desuden kan det vre en fordel,
srligt for de mindre elever, at lreren 1-2 steder p cirklen markerer strrelsen p 1 grad, s eleverne fr et
indtryk af, hvor lidt en grad er. Eksempelvis kan afstanden fra 0 grader til 1 grad markeres.
n Eleverne kan selv styre svrhedsgraden af opgaverne de stiller til hinanden, men til at starte med kan det
vre en fordel, hvis lreren stiller bundne opgaver med passende svrhedsgrad.
n Opgaver kan stilles som regnestykker du skal g 45+64 grader p vinkeltppet.
n Nr eleverne har forstet princippet, kan opgaverne g ud over de 360 grader. Eksempelvis kan en opgave
sledes hedde du skal g 720 grader p vinkeltppet.
Trinml
Efter 6. klassetrin
n kende til grundlggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet
Vinkel vandring
14 Side
Vinkel-bane
Klassetrin / niveau
3. 6. klassetrin
Materialer
n Papir og blyant.
n Muligvis vinkelmler til de mindre klasser.
Fremgangsmde
I lokalet opstilles en bane bestende af forskellige forhindringer (kegler, stole, borde eller andet). Eleverne
skal nu i makkerpar dirigerer hinanden fra et fktivt punkt A til et fktivt punkt B uden om forhindrin-
gerne p denne bane. Dette gres ved, at den ene elev i makkerparret laver en rutebeskrivelse til en anden
elev, der skal bruge den til at orientere sig efter. P denne rutebeskrivelse kan der eksempelvis st flgende:
g 3 skridt frem, drej 45 grader til hjre, g 2 skridt frem, drej 180 grader til venstre, bak 4 skridtosv..
Eleven der orienterer sig efter anvisningerne, skal sledes forsge at orientere sig fra A til B, men skal selvfl-
gelig ikke kende punktet B p banen.
n Aktiviteten kan laves som konkurrence mellem par (ved at tage tid og se p hvor prcist makkeren ram-
mer punkt B).
n Eleverne kan f lov at bruge eller ikke bruge vinkelmler til at orientere sig efter.
n I de mindre klasser kan eleverne udstyres med en lang pind eller andet brugbart, som de kan lgge foran
sig som stttelinje, nr de skal mle en vinkel op p banen.
Trinml
Efter 6. klassetrin
15 Side
Klassetrin / niveau
1. 3. klassetrin
Materialer
n En tyk notesblok af sm forskelligfarvede stykker
papir, der let kan rives fra hinanden (kan anskaf-
fes billigt i supermarkeder). Der skal formodentligt
bruges ca. 500 stykker papir i alt (alternativt kan der
i stedet anvendes almindelige kuber i 3 forskellige
farver). De sm stykker papir formes til sm papir-
kugler sammen med eleverne.
n 30-40 laminerede stykker papir hvorp der str reg-
nestykker af forskellig svrhedsgrad. Bagp regne-
stykkerne kan resultaterne st med meget lille skrift,
s eleverne kan kontrollere, om de har regnet rig-
tigt.
Fremgangsmde
Alle de sm papirkugler og laminerede regnestykker
spredes ud p gulvet i lokalet. Eleverne kan nu g fra
regnestykke til regnestykke, og bruge papirkuglerne p
gulvet til at regne med. Lreren beslutter eksempelvis,
at de rde papirkugler reprsenterer enere, de gule
kugler tiere og de bl kugler hundreder. Afhngigt
af elevernes niveau kan det vre en fordel at starte akti-
viteten med at regne et par regnestykker sammen med
eleverne, s de kan se, hvordan papirkuglerne skal an-
vendes og dermed ogs introduceres til titalssystemet p
en konkret mde.
n Svrhedsgraden af regnestykkerne.
n Regnetegn i opgaverne (plus, minus, gange, dividere).
n Der kan arbejdes p tid (hvor mange kan du regne p x-antal minutter).
n Der kan konkurreres mod en anden elev, eller gruppe mod gruppe, eller mske endda klasse mod klas-
se.
Trinml
Efter 3. klassetrin
Papirkugler og talsystemet
16 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Bolde eller sm sandposer til at kaste med.
n Trplade(r) med pmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.).
Fremgangsmde
Eleverne udstyres med bolde og forsger at ramme en plade af passende strrelse, cirka 1 x 1m. Pladen ind-
deles i forskellige afsnit (plus, gange, minus, dividere osv. og forskellige tal 0 til 9). Formlet er, at eleven
med frrest mulige kast forsger at n et forudbestemt cifer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde
rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9 = 36, og har dermed opnet 36
point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene m adderes, eller det kan
aftales, at der ingen point opns i den omgang, hvorefter turen gr videre.
n Regnetegnene p dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes
osv.).
n Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brker og decimaltal).
n Der kan arbejdes/konkurreres p tid individuelt, i par eller grupper.
n Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan ges/reduceres.
Trinml
Efter 3. klassetrin
Efter 6. klassetrin
Efter 9. klassetrin
n Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle
Matematik dart
17 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n x-antal mlebnd
Fremgangsmde
Eleverne mler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt,
overarm, underarm, lr, underben, omkreds ved hofte
osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og ka-
tegorisering af mlingerne. Eleverne kan eksempelvis
arbejde med:
n den totale lngde p alle armene/benene i klassen
n strre end/mindre end, procent, frekvens af forskel-
lige lngder p kropsdele
n gennemsnit af en kropsdels lngde p klasseniveau
eller for kn (drenge vs. piger)
n Forhold mellem arm og ben, overarm og underarm
osv.
n sandsynligheden for at fnde en bestemt lngde af
en kropsdel
n omregning af ml til meter, kilometer, millimeter
osv.
n vgt som funktion af hjde, benlngde, alder osv.
n hjde som funktion af skostrrelse, armlngde osv.
n Der kan mles p forskellige kropsdele og opgavernes svrhedsgrad kan varieres.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n kende eksempler p praktiske problemstillinger, der lses ved addition og subtraktion
n gennemfre eksperimenter og undersgelser med sigte p at fnde mnstre
Efter 6. klassetrin
n kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer
n kende til koordinatsystemet og herunder sammenhngen mellem tal og tegning
n mle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer
n beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
Efter 9. klassetrin
n forst og anvende udtryk, hvori der indgr variable
n kende og anvende procent begrebet
n kende funktionsbegrebet
n opn viden om matematikkens muligheder og begrnsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutnings-
grundlag
Kroppens ml
18 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Et antal skotjssker (eller andet brugbart)
n Laminerede papir pskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes).
Tallene br skrives som enkelt cifre, s eleven kan danne sine egne tal. P den mde kan eksempelvis tallet
-51 dannes ved, at eleven trkker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun vre et regnetegn p hvert
papir.
Fremgangsmde
Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Lreren defnerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt
henter et tal/regnetegn fra en ske og gr tilbage til et udgangspunkt. Eleven m ikke se ned i sken nr han/
hun tager et tal/regnetegn. Mlet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal fnde de tal og regnetegn i kassen,
som rigtigt sat sammen giver den defnerede sum. Nr eleven/gruppen har den rigtige rkkeflge af tal og
regnetegn, stiller de sig p rkke/linie med hver deres del af regnestykket, s lreren kan se, at regnestykket
er sat rigtigt op. Der m tages tal fra kassen indtil den nskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn
ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe br have hver sin ske at tage tal/regnetegn fra.
n Svrhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primrt ved at tilfje eller ferne regnetegn (addition,
subtraktion osv.), men ogs ved at ndre p antallet af deltagere i gruppen eller strrelsen p den sum,
der skal regnes frem til.
n Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brker og decimaltal.
n Eleverne kan arbejde p tid, i konkurrence eller i helt eget tempo.
n Lreren kan bestemme, om alle de tal, der trkkes fra kassen, skal indg i regnestykket.
n Eleverne kan selv defnere en sum, som regnestykket skal give.
Trinml
Efter 3. klassetrin
Efter 6. klassetrin
Find din rigtige plads
19 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Papir (eller pap), saks, lineal (muligvis mlebnd).
Fremgangsmde
Eleverne udstyres med forskellige mleenheder (kvadratmeter, kvadratdecimeter, kvadratcentimeter) i pap
eller andet materiale. Opgaven kan vre at mle gulvarealet i klassen, gangen, bordet eller andet. Eleven kan
forsge at mle det samme gulvareal med forskellige mleenheder. Sammenlign eventuelt om forskellige
grupper nr frem til forskellige resultater og hvorfor/hvorfor ikke?
n De stre elever kan opmle arealer med former, der er svrere at opgre, eksempelvis trekanter.
n Nr forstelsen for beregning af areal er net, kan eleverne forsge at arbejde med opmling af alle tre di-
mensioner i et givent rum (lngde, bredde og hjde). Dette kan tilsvarende gres ved at udstyre eleverne
med relevante enheder (kubikcentimeter, kubikdecimeter eller mske endda kubikmeter). Alternativt
blot ved at give dem fade mleenheder (kvadratcentimer osv.) igen.
n Der kan ogs arbejdes med opmling af skolens andre fader og rum udenfor klassevrelset.
n Opmling af areal eller rum ved at benytte sig af kropslige enheder (fod, tomme og eventuelt arm). I
forlngelse heraf kan der arbejdes med, hvorfor det er smart at holde sig til standardenheder.
n Eleverne kan f til opgave at fnde former eller fgurer i klassen med bestemte ml. Eksempelvis kan en
opgave hedde: Du skal fnde 3 fader i klassen med arealerne 25 cm2, 45 cm2 og 90 cm2 + 2 former med
rumfangene 100 cm2 og 240 cm3.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n arbejde med enkel mling af afstand, fade, rum og vgt
n anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til lsning af matematiske problemer
Efter 6. klassetrin
n opstille hypoteser, og efterflgende ved at gtte og prve efter medvirke til at opbygge faglige begreber
og indledende generaliseringer
Areal- og rumregning
20 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Et stykke snor.
n Et stykke kridt eller noget andet der kan bruges til at tegne p gulvet med.
Fremgangsmde
Eleven markerer et punkt, hvorfra han/hun starter. Fra det punkt hopper eleven s langt han/hun kan og
tegner herefter en cirkel med en diameter s stor som afstanden mellem startpunktet og der, hvor eleven
landede efter hoppet. Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt eller noget andet, der
kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen. Denne sam-
menligning lgger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (nsten) alle nr frem til det samme forhold.
n Eleverne kan arbejde alene eller i grupper.
n Eleverne kan modtage mere eller mindre hjlp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds.
n Lreren kan, afhngigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterflgende skal arbejdes med den
generelle sammenhng mellem diameter og omkreds.
n Flere lignende aktiviteter kan fndes p: www.skoveniskolen.dk
Trinml
Efter 3. klassetrin
Efter 6. klassetrin
Diameter og omkreds
21 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n 4-8 stykker snor/reb af passende lngde (ca. 10-20
meter).
n Evt. forskellige mleredskaber (vinkelmler, mle-
bnd) til elevernes hjlp.
Fremgangsmde
En gruppe af elever (3-6 elever) udstyres med et stykke
snor, som de kan bruge til at danne geometriske fgurer
med. Eleverne kan f forskellige opgaver, eksempelvis:
n dan en ligesidet eller en ligebenet trekant
n dan en trekant hvor den ene side er dobbelt s lang
som den ene af de to andre sider
n dan et kvadrat med sider p 2 meter
n dan en cirkel med en diameter p 1,5 meter
n beregn omkreds/arealet af den fgur du har lavet
n Eleverne kan f til opgave at danne s mange forskellige geometriske fgurer som muligt (ligebenet tre-
kant, stump trekant, spids trekant, ligesidet trekant, kvadrat, rektangel, trapez osv.).
n Der kan arbejdes med vinkler, eksempelvis: dan en trekant hvor trekantens vinkler er 45, 60 og 75 gra-
der, eller hvis elevernes forstelse skal sttes p prve: dan en trekant med vinkler der tilsammen giver
mere end 180 grader (hvilket de naturligvis ikke kan konstruere).
n Eleverne kan arbejde med bind for jnene, mens de forsger at lave geometriske fgurer.
n Alle grupperne laver en geometrisk fgur, og hver gruppe gr herefter rundt og tegner og beskriver, hvad
hver enkelt af de andre grupper har lavet.
n Eleverne kan i forlngelse af aktiviteten forsge at fnde s mange forskellige konkrete geometriske fgurer
p skolen som muligt og defnere, hvad der kendetegner disse fgurer. Der kan eventuelt arbejdes med
korrekt mlestoksforhold.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, belig-
genhed og strrelser
n arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive trk fra virkeligheden ved tegning
Efter 6. klassetrin
n undersge og beskrive enkle fgurer tegnet i planen
n arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse
Geometriske fgurer
22 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Et passende antal kort af parvise regnestykker og
lsninger, eksempelvis et kort hvorp der str 7 x
8, og et andet kort hvorp der str svaret 56.
Fremgangsmde
Eleverne skal vende et kort, hvorp der str et regne-
stykke eller en lsning. Opgaven er s at fnde det til-
svarende kort, der passer til, s man derved kan samle
stik eller point. De forskellige lsninger og regne-
stykker spredes ud p gulvet, s de ligger i system, men
i hver sin sortering/bunke. Regnestykke og svar m na-
turligvis ikke have samme position i de to sorteringer/
bunker, da de s bliver for lette at fnde.
n Kortene kan indeholde forskellige matematiske elementer. P et kort kan der eksempelvis tegnes en cir-
kel, mens der p et andet kort er skrevet formlen for en cirkels omkreds (pi x diameteren). Andre eksem-
pler kan vre: cirklens areal og tilsvarende formel, en tegning af en diameter og ordet diameter p et
andet kort, en tegning af en ret vinkel og et kort hvor der str 90 grader, et kort med ligningen 3x +
17 = 26 og et andet kort hvorp der str x=3 osv.
n Andre opgavevariationer kan vre potens, brker, decimaltal eller procent.
n Der kan arbejdes med koordinatsystem og ligninger, eksempelvis ved at der p et kort er tegnet en graf i
et koordinatsystem, hvortil der fndes et tilsvarende kort med den tilsvarende ligning.
n Aktiviteten kan laves som en konkurrence p tid, enten som individuel konkurrence eller i sm grup-
per.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n kende til eksempler p brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brker som en halv og
en kvart
Efter 6. klassetrin
Efter 9. klassetrin
n kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle
n bestemme lsninger til ligninger og ligningssystemer med grafske metoder
n regne med brker, herunder i forbindelse med lsning af ligninger og algebraiske problemer
Vendespil
23 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n En bunke kort med geometriske fgurer eller beskrivelser af disse, eksempelvis en trekant hvor alle sider
er lige lange eller en trekant med en ret vinkel eller en frkant med lige lange sider.
Fremgangsmde
Denne aktivitet kan hnge tt sammen med aktiviteten geometriske fgurer. Aktiviteten foregr sledes, at
eleverne fr et kort med en geometrisk fgur p eller en beskrivelse af en fgur. Med fguren eller beskrivelsen
i hnden skal eleven s fnde en ting eller et materiale i klasselokalet/p skolen, der har samme form, eller
nsten samme form, som fguren p kortet.
n Beskrivelsen af fgurerne p kortene kan gres mere eller mindre detaljerede, eksempelvis en trekant vs.
en stump trekant.
n Eleverne kan tegne den fgur de fnder i et korrekt mlestoksforhold.
n Eleverne kan regne p arealet og omkredsen af den fgur de fnder.
n Eleverne kan f til opgave at fnde s mange forskellige fgurere som muligt,p en given tid.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, belig-
genhed og strrelser
Efter 6. klassetrin
n benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder fgu-
rer og mnstre
Find en geometrisk fgur
24 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Mleredskaber til at mle bde mindre og store afstande
n Papir og blyant
n Muligvis lommeregner
Fremgangsmde
Eleverne fr til opgave at lave et kort over et af skolens omrder. Dette kan eksempelvis vre klassevrelset,
fllesrum eller hele skolens omrde. Eleverne gr herefter i grupper ud for at lave en opmling af det udpe-
gede omrde og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter frdiggrelse
kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sdanne eksisterer.
n Opgavens svrhedsgrad kan varieres ved at ndre p mlestoksforholdene eller detaljeringsgraden p
kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne fader, stier og veje ind, svrest hvis alle
konkrete objekter fra virkeligheden skal med p kortet.
n Hvis en hj fysisk aktivitet nskes, kan lreren lgge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer
om at lave det mest prcise kort p en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Lreren kan eventuelt p
forhnd have taget kopier af rigtige kort af det pgldende omrde, sledes at de kan bruges som rette
vejledning.
Trinml
Efter 3. klassetrin
Efter 6. klassetrin
Opmling og tegning
25 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n En eller fere voksduge hvor der kan tegnes/males
store cirkler i forskellige farver.
n Forskellige opgavekort der kan anbringes p de far-
vede cirkler. P disse opgavekort tegnes/skrives ek-
sempelvis: forskellige tal, forskellige vinkler, forskel-
lige geometriske fgurer, forskellige grafer osv.
n Forskellige sprgsmlskort der modsvarer ovenst-
ende opgavekort, eksempelvis sprgsmlskort der
hedder 10+18, 45 grader, en ligebenet tre-
kant, y = 2x + 7.
Fremgangsmde
Opgavekortene anbringes tilfldigt p de forskellige cirkler. Eleverne arbejder i sm grupper, hvor nogle
elever er p tppet, mens en anden elev fra gruppen lser sprgsmlskortene. Et sprgsmlskort lst op
kunne hedde: 10+18, hvorefter eleven skal anbringe en hnd eller fod p opgavekortet med tallet 28. En
anden opgave kunne hedde ligebenet trekant, hvorefter eleven anbringer hnd eller fod p opgavekortet
med tegningen af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsge at holde balancen, nr de anbringer hnder og
fdder. Nr alle har anbragt deres hnder og fdder, skifter man blot hndens eller fodens position, nr man
skal lse en opgave.
n Opgaverne kan varieres efter elevernes frdigheder.
Trinml
Efter 3. klassetrin
en kvart
Efter 6. klassetrin
n kende til eksempler p brug af variable, herunder som de indgr i formler, enkle ligninger og funktioner
Efter 9. klassetrin
Matematik twister
26 Side
Klassetrin / niveau
1. 3. klassetrin
Materialer
n Et antal trklodser i passende strrelse (ca. 15-20
cm hje og 4-5 cm i bredde og dybde). P trklod-
serne skrives forskellige cifre.
n En genstand til at vlte klodserne med (bold eller
anden trklods).
Fremgangsmde
Formlet er at n en sum p 200 point. Dette gres ved
at vlte trklodserne, idet pointsystemet eksempelvis
kan vre som flgende:
Vlter man 2 klodser, skal man gange de to cifre (eksempelvis 4x6 = 24 point)
Vlter man 3 klodser, skal man gange 2 af dem og lgge den sidste til (6*4+3 = 27, men ikke 6*(4+3) =
42)
Vlter man 4 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lgge dem sammen (3x5 + 5x9)
Vlter man 5 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lgge dem sammen med den sidste.
Eleverne str i en passende afstand til klodserne og skiftes herefter til at kaste. Det br vedtages, at de skal
skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs.
n Hvis eleverne kommer over 200 point, kan det afgres, om de bare skal strafes tilbage til 150 point,
eller om de skal have mulighed for at anvende subtraktion til at n under 200 point igen.
n Der kan konkurreres i par eller sm grupper om frst at n 200 point.
n Der kan konkurreres om, hvem der fr fest point ud af 10 kast.
Trinml
Efter 3. klassetrin
Matematik-bowling
27 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Et antal store laminerede papirer hvorp der skrives
en kombination af decimaltal, brker og procent.
P hver enkelt papir skal der kun vre to ud af disse
tre muligheder, og de to skal vre tydeligt opdelt af
en midterstreg, s det ene tal str p venstre side,
og det andet p hjre side af papiret. P et tilfldigt
papir kunne der som eksempel st 1/3 p venstre
side og 33,3 % p hjre side, mens der p et andet
tilfldigt papir kunne st 0,25 og . Det er dog
ikke alle kortene, der skal have ens vrdier p ven-
stre og hjre side af papiret. P mange af kortene skal der vre vrdier, der ikke er ens, eksempelvis kan
et tilfldigt papir med uens vrdier, have vrdien 2/3 p venstre side og 25 % p hjre side.
Fremgangsmde
Hver spiller tager et bestemt antal papirer, eksempelvis 5 stykker hver. Den spiller, som har et kort, hvor
hjre og venstre side har samme vrdi, starter. Skulle der vre fere spillere, som har enslydende tal, er det
den yngste, som starter.
Der lgges et papir med enslydende tal, f.eks. og 0,5 og s er det nste spillers tur. Skulle der opst en si-
tuation, hvor der ikke kan lgges et kort, m den pgldende spiller trkke et kort fra bunken af ubenyttede
kort, indtil spilleren fnder et kort, som kan bruges og som s lgges til de, der allerede er anbragt i rkke.
Den spiller som kommer frst af med alle sine kort har vundet.
Det br vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs.
n Der kan konkurreres i par eller grupper.
n Svrhedsgraden af tallene kan varieres.
Trinml
Efter 3. klassetrin
en kvart
Efter 6. klassetrin
n kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer
n regne med decimaltal og benytte brker knyttet til procent og konkrete sammenhnge
Brkdomino
28 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Muligvis et mlebnd, men ellers kan pinde bruges.
n Aktiviteten kan med fordel laves i skoven, men det er ogs muligt at lave dele af aktiviteten, hvis blot
skolen er i umiddelbarhed nrhed af nogle trer.
Fremgangsmde
Eleverne kan p forhnd f forskellige opgaver inden selve aktiviteten. I skoven, eller der hvor aktiviteten
fnder sted, skal disse opgaver s lses. Eleverne kan arbejde med mling af trernes omkreds og beregning af
trernes hjde og rumfang. Mere information eller hjlp til dette kan hentes p: www.skoveniskolen.dk
n Hvis eleverne oplyses brndvrdien og salgsprisen for forskellige trsorter, kan der yderligere beregnes
p brndvrdi og konomisk vrdi af trerne. For mere info og hjlp til dette se flgende web-adresse:
www.skoveniskolen.dk. En yderligere aktivitet i skoven kan i den sammenhng vre at fnde det tr med
den strste/mindste brndvrdi ved enten at g efter strrelsen af tret eller typen af tret Dette krver
selvflgelig, at der er forskellige trer i pgldende skov.
n Der kan beregnes p forskellige trsorters vkstrate, alts hvor meget de vokser i meter eller kubikmeter
pr. r i gennemsnit. Dermed kan eleverne ogs introduceres til, hvorfor det er vigtigt at genplante trer.
n Hvis der kan fndes nedhugget tr, der ligger p langs, kan eleverne lave prcise opmlinger af lngde
og rumfang.
n Yderligere aktiviteter kan fndes p www.skoveniskolen.dk
Trinml
Efter 3. klassetrin
Efter 6. klassetrin
Matematik og trer
29 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Flere bunker af 20 talkort hvorp der er pskrevet forskellige regnestykker, som hver isr til sammen gi-
ver resultaterne 1-20. Som eksempel kan et kort indeholde regnestykket 34+56-89 (=1) og et andet kort
regnestykket 24/6 (=4). Hvert kort br vre ca. 10 x 10 cm.
Fremgangsmde
Der kan arbejdes individuelt, i par eller sm grupper. Eleverne fr udleveret talkortene, som spredes ud p
gulvet i et afgrnset omrde, og eleverne skal nu forsge at lgge kortene i den rigtige rkkeflge, s resul-
taterne 1-20 dannes i en rkkeflge.
n Svrhedsgraden af regnestykkerne kan varieres kraftigt, og dermed kan de diferentieres i forhold til den
enkelte elev ved at lave lette talkort, mellem talkort og svre talkort.
n Eleverne kan konkurrere imod hinanden, s vinderen er den, der frst fr lagt alle talkort i den rigtige
rkkeflge.
n Lreren kan faststte en tid, og s glder det for eleverne om at f lagt s mange regnestykker som mu-
ligt i den rigtige rkkeflge indenfor den givne tid. Her kan eleverne arbejde mod at forbedre sine egne
tidligere resultater, eller de kan konkurrerer imod andre elever.
n Til de strre klasser kan der arbejdes udover regnetegnene (+, -, x og /) ved at anvende parenteser og
potens i regnestykkerne. Som eksempel kan et regnestykke hedde 8^2 - (3+2) x 8.
Trinml
Efter 3. klassetrin
en kvart
Efter 6. klassetrin
Regnekrig
30 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Mske papir og blyant
Fremgangsmde
Eleverne inddeles i grupper af 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplser, mens de andre konkurrerer
mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplser, udstyres med forskellige sprgsml, som er relevante
for faget matematik. Disse sprgsml kan som eksempel vedrre:
frdighedsregning, identifcering af geometriske fgurere, kendskab til forskellige formler, arealbestemmelse,
brker og procent o.a. For at fysisk bevgelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udfres
en bestemt handling, inden der m svares. Dette kunne eksempelvis vre: at stte sig ned p bagdelen - rejse
sig op igen og klappe p et bord eller en anden genstand, at stile sig op p stolen og g ned igen osv. Kun hvis
eleven udfrer denne handling til ende, fr de andre i gruppen, m der svares.
n Svrhedsgraden og formen af sprgsmlene kan varieres efter elevernes frdigheder.
n Den handling, der skal udfres, inden der m svares, kan varieres.
Trinml
Efter 3. klassetrin
en kvart
Efter 6. klassetrin
Jeopardy
31 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Laminerede papirer hvorp der skrives regnestykker med forskellige resultater. Der skal laves 2 st af de
samme regnestykker.
n Laminerede papir hvorp der tegnes en bombe p hvert papir.
n Overtrkstrjer til at identifcere holdene fra hinanden.
Fremgangsmde
Denne aktivitet udfres bedst udendrs eller i en idrtshal. Klassen inddeles i to hold. Hvert hold udstyres
med det antal regnestykker, der passer til gruppens strrelse. Enkelte af eleverne p hvert hold skal dog ud-
styres med bomber i stedet for regnestykker. Hvert hold skal nu fordele regnestykker og bomber tilfldigt
mellem hinanden p holdet. Hver elev skal have et regnestykke eller en bombe. Nr dette er gjort p begge
hold, starter selve aktiviteten. Dette sker ved, at hver elev kan udfordre en modstander fra det andet hold ved
at berre modstanderen og sige stratego. Hvis man udfordres, skal man acceptere og vise sit regnestykke
(eller bombe), og herefter er vinderen den med det regnestykke, der har den hjeste sum. Vinderen vinder
dermed modstanderens regnestykke og m lgge det over i en bunke sammen med de andre, som resten af
holdet har vundet. Taberen af udfordringen m hente et nyt regnestykke fra en flles bunke, der anbringes
et sted i lokalet. Det er ikke tilladt at se efter, hvilket nyt regnestykke man trkker. Hvis en elev med et
regnestykke udfordrer en bombe, taber han/hun altid udfordringen. Bomberne kan nr som helst i spillet
vlge at skifte deres bombe ud med et regnestykke, og m gerne skifte tilbage til bombe igen. Det vindende
hold bestemmes ved at tlle op, hvor mange regnestykker hvert hold har vundet efter en forudbestemt tid,
eksempelvis 10-15 min.
n Svrhedsgraden af regnestykkerne kan varieres efter klassens niveau.
Trinml
Efter 3. klassetrin
en kvart
Efter 6. klassetrin
Stratego
32 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Et antal frisbees + et antal nummererede kegler
n Laminerede papir med matematikopgaver
Fremgangsmde
Der etableres en matematikgolfbane p et stort areal udendrs. Det kan dog ogs laves i en stor idrtshal.
P banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer hullerne. Ved disse golfhuller anbringes
ved hvert hul en matematikopgave. Formlet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller sm grup-
per, skal n hurtigst muligt og med frrest kast rundt p banen. Eleven/gruppen m frst g videre til nste
golfhul, nr matematikopgaven ved hullet er lst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, s der ikke opstr for
meget k ved hullerne.
n Matematikopgaverne ved hvert hul kan i hj grad tilpasses elevernes niveau. Flgende matematiske em-
ner kan bruges som inspiration:
- Almindelige regnestykker
- Opgaver i omrdet, eksempelvis fnd omkredsen/arealet/rumfanget p en given genstand
- Defner navnet p en bestemt geometrisk fgur p papiret
- Beskriv formlen for cirklens omkreds, frkantens areal, trekantens areal osv.
- Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der s vre et billede af en graf i et
koordinatsystem.
n Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes score.
Trinml
Efter 3. klassetrin
en kvart
Efter 6. klassetrin
Efter 9. klassetrin
Matematikgolf
33 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Kort med forskellige matematiske sprgsml. Nogle eksempler kunne vre: 45+23, Beskriv formlen
for cirklens omkreds, Hvilket tal er strst 3/4 eller 0,80?, Hvad er en diameter? eller Hvad er Y lig
med , nr X=4 p denne graf? (p kortet vises et billede af en graf ).
n Kegler i to forskellige strke farver (rd, bl eller andet).
Fremgangsmde
Eleverne markerer en 3 p stribe bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold
1-2 elever p hver. Eleverne starter uden for banen. Den yngste elev starter med at trkke et kort med
et sprgsml. Hvis eleven kan svare rigtigt p dette sprgsml, m han/hun anbringe en markeringskegle,
hvorefter han/hun gr tilbage til udgangspunktet uden for banen. Den yngste elev fra den anden gruppe
trkker nu et sprgsml og anbringer en markeringskegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan
svare p det trukne sprgsml, kan det aftales, at eleven kan trkke et nyt, eller at turen gr tilbage til det
andet hold. Dette forstter, indtil et af holdene har tre p stribe. Nr begge hold/elever har anbragt deres
tre markeringskort, uden at der er etableret tre p stribe, m holdende fytte rundt p en markeringskegle,
hver gang de svarer rigtigt p et sprgsml. Vinderholdet er det hold, der frst fr skabt en situation, hvor
de har tre p stribe.
n Der kan laves en 4x4 keglebane i stedet for 3x3
n Der kan laves sprgsmlsbunker af forskellig svrhedsgrad
Trinml
Efter 3. klassetrin
Efter 6. klassetrin
n kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fre regningsarter
Efter 9. klassetrin
Tre p stribe
34 Side
MATEMATIK og IDRT
35 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Afhngigt af de aktiviteter der arbejdes med.
Fremgangsmde
Eleverne kan ved forskellige stationer prve:
n hvor hjt de kan hoppe, hvor langt de kan springe
og hvor hurtigt de kan lbe
n test af deres kondital, ved eksempelvis 20 meter
lbe-test (se vedlg bagerst i mappen)
n hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicin-
bold eller andet)
n hvor hurtigt eller hvor langt de kan trkke/kaste en
tung genstand uden pause
n hvor mange armstrkninger de kan tage p tid
I faget matematik kan der herefter arbejdes med resul-
taterne som funktion af eksempelvis personens hjde,
vgt, fodstrrelse, benlngde, smidighed, lromkreds,
kondital, armlngde, overarmsomkreds osv.
n Aktiviteterne kan gres mere idrtsspecifkke, ved at erstatte hoppehjde med hjdespring, hoppelngde
med lngdespring, prcisionskast med basketskud eller hndboldkast, kast af tung gentand med kugle-
std, og hurtiglb med rigtig 100m sprint.
n Eleverne kan regne p egne resultater i forhold til rigtige rekorder.
n Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, s eventuelle fremgange kan mles.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen
n behandle data, herunder ved hjlp af lommeregner og computer
Efter 6. klassetrin
n anvende faglige redskaber, herunder tal, grafsk afbildning og statistik, til lsningen af matematiske pro-
blemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nre samfundsliv
Efter 9. klassetrin
grundlag
Min krop og dens prstationer
36 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
Afhnger af aktiviteten, men baseret p nedenstende forslag er det flgende:
n en stol til hver elev + en mtte til kolbtter
Fremgangsmde
Eleverne kan ved forskellige stationer lave forskellige bevgelser for - efter en bestemt arbejdstid - at mle
pulsen. Som eksempel kan flgende stationer laves:
n Trd op p og ned fra en stol i 30 sek., 60 sek. og 90 sek. og ml puls efter hver tidsperiode.
n Lb en fast distance 5 gange, 10 gange og 15 gange og ml puls efter hver arbejdsperiode.
n Lav 5, 10 eller 15 kolbtter og ml puls efter hver arbejdsperiode.
n St stille med bjede ben i 10, 20, 30, 40 og 60 sekunder og ml puls efter hver arbejdsperiode.
Mling af puls lgger op til at arbejde med:
n gennemsnitspuls p klasseniveau i hvile kontra efter en given arbejdsperiode
n puls som funktion af arbejdstid
n puls som funktion af hjde, vgt, fod, benlngde, lromkreds, overarmsomkreds osv.
n gennemsnits kondital p klasseniveau samt frekvens af elevernes forskellige kondital. Disse kondital kan
eventuelt sammenlignes med kondital p landsniveau.
n De forskellige bevgelser kan i hj grad varieres
Trinml
Efter 3. klassetrin
n behandle data, herunder ved hjlp af lommeregner og computer
Efter 6. klassetrin
Efter 9. klassetrin
grundlag
Arbejde og puls
37 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Papir, blyant, stopur, muligvis videokamera
Fremgangsmde
Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opga-
ver til hver af de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis vre:
n registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampen
n registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen
n lbepensum hos den enkelte spiller (her kan bde registreres tid og intensitet)
n registrering af antallet af skud p ml, ml, redninger, hjrnespark, frispark osv.
Nr analysearbejdet er overstet, vil der vre mulighed for at bearbejde data og dermed blandt andet arbejde
med simpel statistik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper
n Svrhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik p datamaterialet kan varieres.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n kende eksempler p praktiske problemstillinger, der lses ved addition og subtraktion
n indsamle og ordne ting efter antal, form, strrelse og andre egenskaber
Efter 6. klassetrin
n indsamle og behandle data samt udfre simuleringer, bl.a. ved hjlp af en computer
Efter 9. klassetrin
n anvende lommeregner og computer ved gennemfrelse af beregninger og til problemlsning
n kende og anvende procentbegrebet
n arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lgges vgt p metode og fortolkning
Boldspil og statistik
38 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Sm portioner af forskellige fdevarer, eksempelvis et stykke ble, nogle rosiner, et stykke pre, nogle
ndder, en sukkerknald, et lille stykke brd, saftevand, mlk, et lille glas cola, osv.
Fremgangsmde
Eleverne undervises indledningsvist i, eller undersger selv, hvor meget energi der fndes i 1 gram kulhydrat/
protein/fedt, samt henholdsvis hvor lnge man skal bevge sig for at forbrnde energi ved forskellige bev-
gelsesformer, eksempelvis: gang, lb, cykling, hop p stedet, kast med en bold.
Fdevarerne sttes frem med anvisning af, hvor mange gram af henholdsvis kulhydrat, protein og fedt, der
er i den enkelte fdevare. Eleverne skal herefter beregne, hvor meget de skal bevge sig for at forbrnde
en specifk fdevare. Nr de har beregnet dette, skal de g i gang med pgldende aktivitet, eksempelvis
lb, i det tidsrum, de har beregnet. Herefter kan eleven eventuelt spise den pgldende fdevare. Vr dog
opmrksom p, at fdevareportionerne skal vre meget sm, idet eleverne skal bevge sig i lang tid, hvis
portionerne er for store.
n Svrhedsgraden af beregningerne kan varieres ved at skrive p den enkelte fdevare, hvor meget energi de
indeholder.
n Efter aktiviteten kan eleverne yderligere regne p, hvor meget energi de har indtaget/forbrndt individu-
elt eller p klasseniveau.
n Der kan arbejdes med, hvor meget energi eleverne forbrnder p en uge/et r.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n vlge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhnge
Efter 6. klassetrin

Efter 9. klassetrin
n kende og anvende procentbegrebet
grundlag
Energi og bevgelse
39 Side
DANSK
40 Side
Klassetrin / niveau
1. 2. klassetrin
Materialer
n Store blokbogstaver lavet i pap, skumgummi, plastic
eller andet materiale.
Fremgangsmde
Eleverne skal mrke og forsge at gtte hvilket bogstav de har i hnden.
n Hvis yderligere bevgelse nskes, kan bogstaver spredes ud p klassens borde eller p gulvet, og eleverne
kan g fra bogstav til bogstav. Bogstaverne kan lgges ned i skotjssker, s de ikke kan ses af den enkelte
elev. Det bogstav der er i kassen, kan skrives p skens underside s eleven kan kontrollere, om han/
hun har gttet rigtigt uden at se p flebogstavet.
n Eleven kan f til opgave at fle sig frem til de rigtige bogstaver, der danner et givent ord, eksempelvis
ordet stol.
n Eleven kan forsge at danne ord ud fra de bogstaver, han/hun tilfldigt fnder frem fra en bunke med
bogstaver. Herefter kan ordene skrives ned p papir, og der kan eventuelt arbejdes med at skrive sm fk-
tive historier med udgangspunkt i de nedskrevne ord. Historierne kan afslutningsvist lses op for resten
af klassen.
n I par eller grupper kan eleverne skiftes til at fle sig frem til, hvilket ord de andre i gruppen har sammen-
sat.
n Eleven kan danne forskellige ord, der alle starter med det bogstav, der fles.
n Eleverne kan arbejde i sm grupper sammen og forsge, om de fler sig frem til det samme bogstav. Dette
kan ske ved, at et bogstav sendes videre, efter en elev har flt p det, og den nste elev i gruppen prver
herefter, om han/hun er enige i, hvilket bogstav der er tale om.
n Eleven kan f til opgave at fnde frem til alle vokaler eller konsonanter.
n Eleverne kan f til opgave kun at fle efter bogstaver med eksempelvis albue, fod eller nse.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer
n skrive de sm og store trykbogstaver i hndskrift
n stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
Flebogstaver
41 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n Et stort lagen, tppe eller voksdug (cirka 1,5 x 2
meter, men gerne strre), hvor alfabetets bogstaver
pskrives med sprittuds eller lignende i samme rk-
keflge som p et computertastatur.
n Gafatape til eventuelt at fastholde tppets hjrner
p gulvet.
Fremgangsmde
Eleverne skal stave ord og stninger ved at hoppe fra
bogstav til bogstav p et kmpe tastatur. Eleverne fr
udleveret nogle kort med ord eller sm stninger p,
eksempelvis Srens hest har en rd hale, hvorefter ele-
ven p tppet skal forsge at hoppe de rette bogstaver,
mens den anden elev eller resten af gruppen observerer
om eleven p tppet hopper rigtigt. Den elev, der skal
hoppe ordet eller stningen, br naturligvis ikke lse kortet, hvor stningen er skrevet. En anden elev fra
gruppen kan lse stningen hjt. Til de sm klasser kan det vre en fordel, at lreren udlever de stninger,
der skal hoppes.
n Eleverne kan f til opgave at hoppe ord, der tilhrer en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord. Andre
opgaver kan vre at hoppe vokaler, konsonanter eller blot alfabetet.
n Eleverne kan f til opgave at hoppe s mange ord som muligt p et givent tidsrum.
n Eleverne kan lave stninger til hinanden, som skal hoppes p bogstavstppet
n Der kan leges Kluddermor ved at en lille gruppe elever p tppet udfordres af en anden lille gruppe i
at berre alle bogstaverne i et givent ord.
n Hop ord p 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv.
n Lav s mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven fr udleveret en rkke bogstaver p et papir, og
skal kombinere disse bogstaver til s mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem p tastatu-
ret.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n vide at sprog er opbygget af ord og stninger, og at der er forskellige ordklasser
Efter 4. klassetrin
n bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlggelse og fremfrelse
n lse sikkert og med god forstelse
Kmpe Tastatur
42 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n Mange sm laminerede papir med forskellige tilfldige ord skrevet p.
Fremgangsmde
En masse forskellige ord ligges p gulvet i uorden. Opgaven kan herefter vre at fnde 3 tillgsord, navneord
eller udsagnsord. Eleverne kan dernst lave stninger eller sm historier, p grundlag af de ord de fnder og
lse dem op for hinanden.
n Eleverne samler efter eget valg x-antal ord, som de laver en stning ud af. Herefter giver de dem til en
anden, som ogs laver en stning, og herefter giver dem videre igen. Dette kan forstte et passende antal
gange. Alle de forskellige stninger skrives ned, og eleverne kan til sidst se variabiliteten i ordenes anven-
delse. Forsg at undg at eleverne ser hinandens stninger fr til sidst, s de ikke lses fast i en bestemt
tankegang, nr de skal skrive.
n Eleverne samler eksempelvis 50 ord hver og forsger at lave en historie, som senere kan lses op for klas-
sen eller en mindre gruppe.
n Der kan indfres en tidsgrnse, s den enkelte elev eksempelvis skal forsge at fnde s mange tillgsord
og udsagnsord som muligt p en given tid.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n lse forberedte tekststykker op
Efter 4. klassetrin
n lse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
n flge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bjningsform i egne
tekster
n vide, hvad en stning er, og kende til forskellige ordklasser
Ordkaos
43 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n Risposer eller blde bolde
n En trplade med ordklasser (se Fremgangsm-
de)
Fremgangsmde
Eleverne udstyres med risposer eller bolde, og forsger
at ramme en plade af passende strrelse. Pladen indde-
les i forskellige afsnit, eksempelvis tillgsord, navne-
ord, udsagnsord osv. Hvis eleven flgende rammer
tillgsord skal han/hun fnde p og skrive et tillgs-
ord p papir.
n Der kan gives point efter hvilken ordklasse, der rammes, og efter lngden p det ord eleven fnder p.
n Der kan bde konkurreres individuelt, i par og i grupper.
n Der kan pfres forskellige bjningsformer p pladen, s eleverne eksempelvis kan ramme udsagnsord
og nutid, hvorefter eleven skal skrive et udsagnsord i nutid.
n Der kan arbejdes p tid, eksempelvis ved at give opgaven: ram og lav s mange forskellige tillgsord som
muligt p 5 min.
n Eleven/eleverne kan f x-antal kast til rdighed, og nr de er brugt, kan der laves en kort historie ud af de
ord, han/hun har konstrueret. Historien kan eventuelt lses for klassen eller en mindre gruppe.
n Pladen kan ogs indeholde bogstaver. Hvis der rammes et A, skal eleven lave et ord, der starter med A
eller indeholder A.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n skrive i enkle fktive genrer som historie og eventyr
Efter 4. klassetrin
tekster
n forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
Ord-dart
44 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Papir og blyant
n Muligvis noget klde ud tj
Fremgangsmde
Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer hi-
storien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstr den. Herefter bytter de
roller. Nr begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de om det stemmer overens
med den historie, de oprindeligt hver isr havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne
historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.
n Nr eleven har skrevet historien ned, kan den g videre til en ny mimer, som s mimer historien p
papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver s igen ned, hvad han/hun tror der bliver mimet.
Herefter kan denne nye udgave af historien g videre til en ny mimer. Dette kan forstte, indtil histo-
rien kommer tilbage til den oprindelige mimer, hvor han/hun kan betragte den forandring historien
har fet undervejs. Herefter kan nogle af historierne dramatiseres bde ud fra deres oprindelige versioner
og ud fra de versioner, de sluttede med at have. Alle kan sledes se, den ndring historierne gennemgr
fra person til person.
n Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.
n Der kan arbejdes i par eller grupper, s bde skriveprocessen og fortolkningsprocessen af dramatiserin-
gen, indeholder et element af samarbejde.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n gengive tekster i dramatisk form
Efter 4. klassetrin
n lse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
Efter 6. klassetrin
n bruge talesproget forsteligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlggelse og fremfrelse
n udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form
Efter 9. klassetrin
n udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i svel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer
til situationen, samt i dramatisk form
Gt og grimasser
45 Side
Klassetrin / niveau
1. 2. klassetrin
Materialer
Ingen
Fremgangsmde
Eleverne bruger deres krop til at forme bogstaver. Aktiviteten kan laves i par eller sm grupper. Den ene elev i
gruppen skriver forskellige bogstaver med kroppen, som de andre elever i gruppen skal forsge at tyde. Mlet
for eleven, der skriver bogstaver med kroppen, er at skrive s tydeligt som muligt, s resten af gruppen kan
lse, hvad der skrives. Det er ikke tilladt for den skrivende elev, og den lsende elev at tale sammen
om, hvilket bogstav der skrives med kroppen.
n Svrhedsgraden kan varieres ved at stte krav til lngden af ordet/antallet af ord.
n Aktiviteten kan laves som konkurrence gruppe mod gruppe.
n Aktiviteten kan laves sledes, at alle i gruppen skal forme bogstaver med kroppen p samme tid. Nr
gruppen har fet at vide, hvilket ord den skal skrive, skal eleverne i gruppen, skrive ordet ved at forme
de rigtige bogstaver i den rigtige rkkeflge. Udfordringen for den enkelte elev er flgende at forme det
rigtige bogstav i relation til elevens position i gruppen. Hvis eleven str frst i rkken, og ordet motor
skal staves, skal han/hun sledes lave et m med kroppen.
Trinml
Efter 2. klassetrin
Skriv med kroppen
46 Side
Klassetrin / niveau
1. 2. klassetrin
Materialer
Ingen (men mske god ide at have papir og blyant).
Fremgangsmde
Eleverne arbejder sammen i par eller grupper. Eleverne skal skrive p ryggen af hinanden med fngrene.
Den elev, der fr skrevet p ryggen, skal s gtte, hvilket bogstav, ord eller stning der skrives. Alternativt
kan den ene elev bruge den andens hnd til at skrive med p et bord eller p papir, hvorefter eleven skal
gtte, hvad der blev skrevet med hans/hendes fnger.
Svrhedsgraden kan varieres ved at:
n aftale om der m anvendes papir og blyant til at huske de bogstaver/ord, der skrives p ryggen
n stte rammer for hvilke kategorier af ord, der skal/kan anvendes (navneord, udsagnsord osv.)
n defnere hvor mange og hvor lange ord, der skal/kan anvendes
n defnere indholdet af det, der skal skrives, eksempelvis kan lreren stille opgaven: skriv om noget fra et
eventyr/en fodboldkamp/din weekend osv.)
n konkurrere par mod par eller gruppe mod gruppe, eksempelvis ved at konkurrere om, hvem der kan n
at gtte fest ord p en given tid.
Trinml
Efter 2. klassetrin
Skriv p ryggen med fngeren
47 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n En stor terning med forskellige farver p siderne.
Kan eventuelt bygges op p samme mde som i ak-
tiviteten kmpeterninger
n Et stort hvidt lagen, tppe eller voksdug der kan
males/tegnes p. P tppet males/tegnes felter i for-
skellige farver i en slangelignende form. Hver farve
reprsenterer et st af kort med sprgsml.
Eksempler p sprgsml kunne vre flgende:
- stavning, eksempelvis: du skal stave til og skrive ordet ildebrand
- ordklasser, eksempelvis: hvilken ordklasse er ordene rd og lang
- navneord, eksempelvis: klap stavelserne i ordet cykellygteplasticholder
- bjninger, eksempelvis: hvordan bjes udsagnsordet i flgende stning: dragen fj 200 meter inden den
landede?
- fertal/ental, eksempelvis: er flgende ord ental eller fertal: lver og drager?
- tegnstning, eksempelvis: hvor skal kommaet anbringes i denne stning som jeg lige nu lser op?
Fremgangsmde
Eleverne stiller sig p start og yngste deltager slr frst med terningen. Hvis terningen viser en bl farve,
trkker en anden deltager et blt kort, som lses op, uden at det ses af den elev, der skal svare. Hvis eleven
svarer korrekt, m han/hun igen sl med terningen og rykke videre. Vinderen er den, der frst nr i ml.
n Aktiviteten kan udvides med mange forskellige sprgsmlskategorier. Andre kategorier kunne relatere sig
til tegnstning, synonymer og bjning.
Trinml
Efter 2. klassetrin
Efter 4. klassetrin
tekster
Ordspillet
48 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n 2 4 fuesmkkere.
n En liste med forskellige ord eller billeder enten
lavet af lreren eller af brnene selv.
Fremgangsmde
2 4 elever fr hver en fuesmkker. P en tavle el-
ler planche p vggen skrives de forskellige ordklasser:
navneord, tillgsord, udsagnsord, osv. En anden elev
fr udleveret en liste med de forskellige ord/billeder.
Ordene lses op eller vises, fx Dejlig, og eleverne med
fuesmkkerne skal nu lbe hen til tavlen/vggen og se,
hvem der frst rammer det rigtige resultat.
n velsen kan varieres med forskellige stninger, billeder, bjningsformer, fere ordklasser, osv.
n Bevgelsesmnsteret kan ndres, s eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n lytte til andres oplsning af tekster
Efter 4. klassetrin
Fluesmkkerleg
49 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
Mske papir og blyant
Fremgangsmde
Eleverne inddeles i grupper af 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplser, mens de andre konkurrerer
for faget dansk. Disse sprgsml kan som eksempel vedrre:
stavning, ordklasser, navneord, bjninger, fertal/ental, tegnstning o.a. For at fysisk bevgelse bliver en del
af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udfres en bestemt handling, inden der m svares. Dette kunne
eksempelvis vre: at stte sig ned p bagdelen - rejse sig op igen og klappe p et bord eller en anden gen-
stand, at stile sig op p stolen og g ned igen osv. Kun hvis eleven udfrer denne handling til ende fr de
andre i gruppen, m der svares.
n Den handling der skal udfres, inden der m svares, kan varieres.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n Eleven som agerer dommer/oplser kan udstyres med svarene, eller det kan vre op til gruppen at afgre
i fllesskab hvem der gav det rigtige svar.
Efter 4. klassetrin
tekster
Efter 6. klassetrin
n lse sikkert og med passende hastighed i bde sknlitterr og faglig lsning
n skelne mellem hel- og ledstninger, kende de vigtigste stningsled og have viden om forskellige ordklas-
ser og deres funktion i sproget
Jeopardy
50 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n Bger der er lavet sledes, at hver side er skrevet med
store bogstaver og indeholder en lille historie, som
kan udfres af eleven.
Fremgangsmde
Eleven lser frste side, hvor der eksempelvis kan st:
Sren er en dreng p 8 r som elsker at st p hovedet.
Kan du ogs st p hovedet ?. Nr stningen er lst og
forstet, skal eleven selv prve at st p hovedet, inden
nste side lses, hvor der mske kan st: Srens cykel
duer ikke, s han slr kolbtter hele vejen hjem fra sko-
le. Kan du ogs sl en kolbtte ?. Eleven skal derefter
sl et par kolbtter, inden nste side lses.
n Kan ogs laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir p gulvet med en handling
pskrevet, eksempelvis: du skal g udenfor og lbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegr-
den. Nr en elev fnder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik.
n Nr eleverne har de rette frdigheder, kan de selv lave deres egne lbelse historier, som de kan udfre i
gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller blde remedier. Et eksempel kan vre en elev, der laver
historien: Per havde en haj efter sig og mtte svmme for livet, inden han nede i land, hvor en lve jagtede
ham, s han mtte lbe hurtigt hen til et tr og klatre op i det.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n lse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjlp - bde fag- og sknlitteratur
n bruge forskellige elementre lsestrategier
n skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og lste tekster
Efter 4. klassetrin
Lbelse
51 Side
Kmpeterninger
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin

n Det kan vedtages, at hvert udsagnsord der skrives ned, ogs skal udfres med kroppen. Hvis eleven skriver
hopper, skal han efterflgende hoppe x-antal gange.
n Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller sm grupper, hvor formlet kan vre at n s mange
terningekast som muligt p en given tid.
n Svrhedsgraden kan varieres ved at lave svrere opgaver p terningen.
n Det kan aftales, at der m anvendes ordbog.
n Der kan arbejdes med bjninger ved ogs at skrive datid, nutid, bydeform osv. p terningen.
Trinml
Efter 2. klasse
n bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremfrelse
Efter 4. klasse
tekster
Materialer
n X-antal papkasser der forstrkes med kraftig tape,
og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfl-
gende til kmpeterninger ved at skrive ordklasser
p dem. P en side af terningen kan eksempelvis s-
ledes skrives: udsagnsord x 3, p en anden side af
terningen navneord x 2, p en tredje side stning
med 2 udsagnsord + 1 tillgsord osv.
Fremgangsmde
Der arbejdes i sm grupper af 2-4 elever. Hvis en elev
slr udsagnsord x 3, skal han/hun efterflgende skrive
3 udsagnsord (hopper, kaster, lber) inden han/hun ka-
ster igen. I den mellemliggende periode kan de andre
elever fra gruppen anvende terningen.
52 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n Laminerede papir med halve ord p det ene papir og
den anden halvdel p det andet papir, eksempelvis
et papir med h..t og et andet med es, hvilket
danner ordet hest. Nr eleven har fundet de kort,
der passer sammen, har han/hun et stik. Det kan
vre en fordel at lave den ene halvdel af papirerne i
en farve og de tilsvarende i en anden farve, eksem-
pelvis sledes at papiret med bogstaverne h..t er
blt, og det tilsvarende papir es er rdt.
Fremgangsmde
De forskellige papirer spredes ud p gulvet, s de to far-
ver papirer ligger i hver sit system. Eleverne skal vende
et papir og herefter forsge at fnde det tilsvarende pa-
pir. Den ene farve af papirer kan lgges i system et sted
i lokalet, og den anden farve af papirer kan lgges et andet sted. Derved skal eleverne bevge sig fra den ene
bunke til den anden, nr de skal fnde et par. Formlet med aktiviteten er at fnde s mange par som muligt
p en given tid. Eleverne m kun vende et kort af gangen fra hver bunke af kort. Hver gang en elev fnder
to ens ord, m han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik fndes, m man vende to nye
kort.
n I stedet for ord, kan et par eksempelvis best af en kort tekst, hvor der str: Farven p mit er rd,
mens der p et andet kort str hus. Med den metode skal eleverne selv bedmme, om de har fat i et
par, da der naturligvis vil vre fere muligheder for at danne par. Hvis eleven i stedet for ordet hus
havde vendt et kort med ordet bl, ville det naturligvis ikke vre et stik. Andre muligheder er eksem-
pelvis et papir med stningen tre tillgsord, mens der p et andet papir er skrevet tre tillgsord. Dette
kan naturligvis gres for alle ordklasser. Endnu andre muligheder er at skrive synge i datid, mens der
p et andet kort str sang.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n vre opmrksomme p sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
Efter 4. klassetrin
Vendespil
53 Side
Klassetrin / niveau
1. 2. klassetrin
Materialer
n Papir og blyant
Fremgangsmde
Eleverne fr til opgave p skift at beskrive de lege, som de bedst kan lide at lege. Legene samles i et lege-
katalog, hvor lreren og eleverne sammen kan vlge nogle lege ud, som de kan lege i en dansktime eller i
tvrfagligt arbejde med idrt. De lege hver enkelt elev fnder p, kan de lse op for hinanden og eventuelt
diskutere, om de kan forbedres.
n Lreren kan defnere, hvor mange lege hver elev maksimalt kan skrive.
n Lreren kan udlevere en skabelon, som eleverne kan bruge, nr de skal beskrive legen. Denne skabelon
kunne indeholde: legens navn, antal deltagere, regler, hvordan vinder man, materialer, omgi-
velser osv.
n Eleverne kan prve selv at konstruere og nedskrive regler til nye lege, hvorefter de kan afprves i praksis.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n lse forberedte tekststykker op
n vre opmrksomme p sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
n lytte til andres oplsning af tekster
Hvad kan jeg lide at lege?
54 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Kort med forskellige opgaver indenfor ordklasser, stavning, grammatik og andet. Et eksempel kunne vre
Hvor skal kommaet anbringes i flgende stning: jeg tror jeg vinder i tre p stribe men de andre er nu
ogs gode.
Fremgangsmde
af 1-2 elever p hver. Den yngste elev starter ved at trkke et kort med et sprgsml. Hvis han/hun kan
svare rigtigt p dette sprgsml, m han/hun g ind og markere en kegle med et papir eller et stykke stof,
hvorefter eleven gr tilbage til startstedet. Den yngste elev fra den anden gruppe trkker nu et sprgsml og
anbringer en markering ved en kegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare p det trukne
sprgsml, kan det aftales, at eleven kan trkke et nyt sprgsml, eller at turen gr tilbage til det andet hold.
Dette forstter indtil et af holdene har tre p stribe. Hvis alle nr at anbringe deres markeringskort, uden at
der er etableret tre p stribe, m holdende fytte rundt p markeringskortene, hver gang de svarer rigtigt p
et sprgsml. Vinderholdet er det hold, der frst fr skabt en situation, hvor de har tre p stribe.
n Opgavernes svrhedsgrad kan varieres inden for grammatik, ordklasser, stavning, artikel, bjninger i tid,
tegnstning, lsning, genrebestemmelse osv.
n Hvis aktiviteten er for hurtigt overstet med kun 3x3 kegler, kan der laves en fre p stribe bane ved at
stille 4x4 kegler op i et kvadrat.
Trinml
Efter 2. klassetrin
n lse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjlp bde fag- og sknlitteratur
Efter 4. klassetrin
n lse sknlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen
Efter 6. klassetrin
n lse sikkert og med passende hastighed i bde sknlitterr og faglig lsning
Tre p stribe
55 Side
Klassetrin / niveau
1. 4. klassetrin
Materialer
n Kegler eller trplader med bogstaver pskrevet
Fremgangsmde
n En gruppe af elever (3-5) fr eller trkker selv en
mngde bogstaver hver. Grupperne forsger heref-
ter at danne s mange ord som muligt, indenfor en
tidsgrnse fastsat af lreren. For at ge aktivitetsni-
veauet, kan det vedtages, at eleverne skal fytte sig i
relation til hinanden, nr nye ord skal dannes, frem
for bare at bytte bogstaverne mellem hinandens
hnder.
n Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem
grupperne, hvor lreren skriver ned, hvor mange
ord de forskellige grupper nr at lave p den givne tid. Et ord p 3 bogstaver br give 3 point osv.
n Antallet af bogstaver kan udvides eller reduceres, enten ved at udvide antallet af elever i gruppen eller ved
bare at give dem i gruppen adgang til fere eller frre bogstaver.
n Lreren opstiller nogle bogstaver i tilfldig rkkeflge, som eleverne i en gruppe herefter skal forsge at
stte i rigtig rkkeflge, s et ord dannes ud af alle bogstaverne.
n Lreren opstiller 2-3 bogstaver ud af et ord p mske 6-7 bogstaver. Eleverne skal derefter forsge at pla-
cere de manglende bogstaver, s hele ordet kan lses. Eleverne kan ogs udfordre hinanden med denne
aktivitet.
n Det kan aftales, at hvert nyt ord skal give mening i forhold til det/de foregende ord. Derved skabes en
historie/fortlling i stedet for blot enkeltstende ord uden sammenhng. (Dette krver, at eleverne i
gruppen har adgang til en del fere bogstaver).
n En elev uden for gruppen kan skrive de ord ned som gruppen fnder p, s hver person i gruppen bagefter
kan skrive stninger/en historie med udgangspunkt i de nedskrevne ord.
n Det kan aftales, at de ord grupperne fnder p, skal tilhre en bestemt ordklasse.
Trinml
Efter 2. klassetrin
Efter 4. klassetrin
Bogstavkrig
56 Side
Klassetrin / niveau
1. 2. klassetrin
Materialer
n Laminerede papir med ord skrevet p. Som eksempel kan der p 5 forskellige kort st ordene: mand,
bil, politi, vrag og kb. Af disse ord vil nogle kunne kombineres, eksempelvis politi og bil,
mens vrag og kb ikke passer sammen.
Fremgangsmde
Mlet med aktiviteten er at stte s mange ord sammen i rkke som muligt, eksempelvis politi-bil-kb-
mand-tal-lege-tj-dyr-lge-hus osv. Eleverne kan arbejde alene eller i par.
n Eleverne kan konkurrere mod hinanden individuelt, i par eller i sm grupper.
n Der kan aftales en bestemt tid, eksempelvis 10-15 min, som eleverne skal arbejde i, hvor mlet er at n
fere end sidst eller fere end det andet hold.
n For at fremme at eleverne fr bevget sig i forbindelse med aktiviteten, kan der aftales et startsted, hvor
alle ordene ligger (eksempelvis midt p gulvet) og et ord-konstruktionssted, hvor ordsammenstningerne
laves.
Trinml
Efter 2. klassetrin
Ord-domino
57 Side
Klassetrin / niveau
1. 6. klassetrin
Materialer
n Et antal frisbee eller bolde (om muligt en til hver elev, men et mindre antal kan ogs fungere)
n Et antal sm kegler med numrene 1-18 eller 1-9 (paddehttekegler)
n Laminerede papir med forskellige opgaver
n Muligvis papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe
Fremgangsmde
Der etableres en golfbane p et stort areal udendrs (grsplne eller andet). P banen opstilles keglerne
forskellige steder. Disse simulerer golfhullerne. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en danskop-
gave. Formlet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller sm grupper, s hurtigst som muligt og
med frrest kast, skal n rundt p banen. Eleven/gruppen m frst g videre til nste hul, nr opgaven er
lst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, s der ikke opstr k ved hullerne.
Forskellige muligheder for opgaver kan vre:
n grammatikopgaver, eksempelvis: hvor skal kommaet anbringes i flgende stning . ?
n staveopgaver, eksempelvis: I skal fnde stavefejlene i flgende stning eller byt rundt
p bogstaverne, s de danner et rigtigt ord/s mange ord som muligt
n kreative opgaver, eksempelvis: Skriv et digt p mindst 20 ord om emnet hjernen og kroppen
n forstelsesopgaver, eksempelvis: giv et referat p mindst 30 ord af denne historie
n sprogmssige opgaver, eksempelvis: defner hvilke ordklasser flgende ord hrer til
Trinml
Efter 2. klassetrin
n lse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjlp - bde fag- og sknlitteratur
Efter 4. klassetrin
n lse sknlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen
Efter 6. klassetrin
Danskgolf
58 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Som udgangspunkt papir og blyant, men ellers afhngigt af de aktiviteter, der arbejdes med.
Fremgangsmde
Mulighederne i skoven er mange, og stor inspiration kan fndes p www.skoveniskolen.dk
For eksempler p aktiviteter fra www.skoveniskolen.dk, se nedenstende afsnit variation og progression
n Find ting i skoven der begynder med et bestemt bogstav.
n Fortl trets livshistorie. Hvad har det oplevet og hvem har det mdt i sin levetid?
n Find dyrespor i skoven og skriv en bog om forskellige dyr i skoven.
Trinml
Mulighederne for undervisningsaktiviteter i skoven er mange, og det er muligt at opfylde mange af trinm-
lene under Flles Ml. Derfor er de ikke nrmere defneret her.
Aktiviteter i skoven
59 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Materialer
n Papir og blyant
n Trpinde med bogstaver p
n En trpind eller bold til at kaste med
Fremgangsmde
Eleverne opstiller et antal trpinde med bogstaver p
i bowlingformation og skiftes til at kaste mod disse.
Formlet er at vlte de rigtige bogstaver, ud fra forud-
gende aftaler om, hvordan der skal spilles. De bogsta-
ver, der rammes, skal skrives ned p papir, s de kan
huskes og anvendes.
n Lreren eller eleverne kan selv faststte et ord eller en stning, der skal dannes ved at ramme de rigtige
bogstaver.
n Eleverne kan aftale, at den der kan danne det lngste ord/den lngste stning, ud fra de bogstaver der
rammes med x-antal kast, har vundet.
n Formlet kan vre, at danne kreative eller skre stninger ud fra de bogstaver der rammes.
n Til de strre elever kan lreren faststte, at de ord der dannes skal tilhre bestemte ordklasser.
n De skrevne ord og stninger kan lses op for resten af klassen.
Trinml
Efter 3. klassetrin
n skrive de sm og store trykbogstaver i hndskrift
Efter 4. klassetrin
tekster
Bogstavbowling
60 Side
ENGELSK og TYSK
61 Side
Klassetrin / niveau
Engelsk: 4. 7. klassetrin
Tysk: 7. klassetrin
Materialer
n Et antal papkasser der forstrkes med kraftig tape, og som
eventuelt males. Papkasserne laves efterflgende til km-
peterninger ved at skrive ordklasser p dem. P den ene
side af terningen kan der sledes st udsagnsord x 3, p
en anden side af terningen navneord x 2 og p en tredje
side stning med 2 udsagnsord + 1 tillgsord.
Fremgangsmde
Hvis en elev slr udsagnsord x 3, skal han efterflgende
skrive 3 udsagnsord, inden han kaster terningen igen.
n Det kan vedtages, at hvert udsagnsord, der sls med terningen og skrives ned, ogs skal udfres med krop-
pen. Hvis eleven skriver hop, skal han efterflgende lave et hop.
n Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller sm grupper.
n Svrhedsgraden kan varieres ved at lave svrere opgaver p terningen.
n Det kan aftales, at alle ord, der skrives, ogs skal udtales til makkeren eller gruppen, eller at ordene/st-
ningerne efter aktiviteten skal lses op for klassen.
n Det kan aftales, at der m anvendes ordbog.
n Der kan arbejdes med bjninger ved at skrive datid, nutid, bydeform osv. p terningen.
Kmpeterninger
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
n skrive enkle ord, udtryk og stninger inden
for nre og genkendelige emner som fami-
lie og interesser.
n stave enkle ord og udtryk
n udtale de engelske ord, der arbejdes med
Efter 7. klassetrin
n udtale sproget, s det er umiddelbart forst-
eligt
n foretage ord til ord opslag i en ordbog
n anvende en viden om centrale grammatiske
omrder, isr ordklasser, ental og fertal og
tidsangivelse ved hjlp af verbernes former,
nr fokus er p den grammatiske form
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
n skrive ord, udtryk og enkle stninger inden
for kendte emner
n udtrykke sig med en forstelig udtale
n iagttage ligheder mellem tysk og dansk
n kende til ordstilling og ordklasser
62 Side
Klassetrin / niveau
Tysk: 7. 9. klassetrin
Materialer
n Kegler eller trplader med bogstaver pskrevet.
Fremgangsmde
En gruppe af elever (3-5) fr eller trkker selv en mngde
bogstaver hver. Grupperne forsger herefter at danne s man-
ge ord som muligt, indenfor en tidsgrnse fastsat af lreren.
For at ge aktivitetsniveauet, kan det vedtages, at eleverne
skal fytte sig i relation til hinanden, nr nye ord skal dannes,
frem for bare at bytte bogstaverne mellem hinandens hn-
der.
n Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem grupperne, hvor lreren skriver ned, hvor mange ord
de forskellige grupper nr at lave p den givne tid. Et ord p 3 bogstaver br give 3 point osv.
n Lreren opstiller nogle bogstaver i tilfldig rkkeflge. Eleverne i en gruppe skal herefter forsge at stte
i rigtig rkkeflge, s de danner et ord.
n Lreren opstiller 2-3 bogstaver ud af et ord p mske 6-7 bogstaver. Eleverne skal derefter forsge at pla-
cere de manglende bogstaver, s hele ordet kan lses. Eleverne kan ogs udfordre hinanden med denne
aktivitet.
n Det kan aftales, at hvert nyt ord skal give mening i forhold til det/de foregende ord. Derved skabes en
historie/fortlling end bare enkeltstende ord uden sammenhng. (Dette krver, at eleverne i gruppen,
har adgang til en del fere bogstaver).
n En elev uden for gruppen kan skrive de ord ned, som gruppen fnder p, s hver person i gruppen bagef-
ter kan skrive stninger/en historie med udgangspunkt i de nedskrevne ord.
n Det kan aftales, at de ord grupperne fnder p, skal tilhre en bestemt ordklasse.
Bogstavkrig
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
Efter 7. klassetrin
n udtale sproget, s det er umiddelbart forsteligt
Efter 9. klassetrin
n anvende viden om centrale grammatiske omrder,
isr ordklasser, ordstilling, verbernes former og
funktioner, nr fokus er p den sproglige form
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
Efter 9. klassetrin
n udtale ord og stninger, s de er forstelige
n anvende retstavning s prcist, at meningen
bliver tilstrkkelig tydelig
63 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
n Et stort lagen, tppe eller voksdug (cirka 1,5 X 2
meter, men gerne strre), hvor alfabetets bogstaver
pskrives som p et computertastatur.
n Kraftig tape (gafatape) til at fastholde tppets
hjrner p gulvet.
Fremgangsmde
Eleverne skal stave ord og stninger ved at hoppe fra
bogstav til bogstav p et kmpe tastatur.
n Eleverne kan f til opgave at hoppe ord, der tilhrer en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord. Andre
opgaver kan vre at hoppe vokaler, konsonanter eller blot alfabetet.
n Eleverne kan f til opgave at hoppe s mange ord som muligt p et givent tidsrum.
n Eleverne kan lave stninger til hinanden, som skal hoppes p bogstavstppet
n Der kan leges Kluddermor ved, at en lille gruppe elever p tppet udfordres af en anden lille gruppe i
at berre alle bogstaverne i et givent ord.
n Hop ord p 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv.
n Lav s mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven fr udleveret en rkke bogstaver p et papir, og
skal kombinere disse bogstaver til s mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem p tastatu-
ret.
Kmpe tastatur
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
Efter 7. klassetrin
eligt
n stave hyppigt forekommende ord
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
Efter 9. klassetrin
n anvende viden om sprogets opbygning, isr
ordstilling, ordklasser og verbernes former,
nr fokus er p den sproglige form
64 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
n En masse stykker papir eller pap, hvorp der skrives tilfldige korte og lange ord. Det er en god id at
laminere papirerne, s de kan genbruges.
Fremgangsmde
En masse forskellige danske/engelske/tyske ord lgges blandet p gulvet. Lren siger: fnd 2 navneord, 3
tillgsord, 4 udsagnsord osv.. Eleverne samler ordene, og forsger ved at overstte ordene til dansk/engelsk/
tysk
n Der kan eventuelt konkurreres p tid individuelt, i par eller mindre grupper.
n Eleverne samler efter eget valg x-antal ord, eksempelvis 12 ord, som de s laver en stning ud af. Heref-
ter giver de dem til en anden, som ogs laver en stning, og endnu engang videre til en tredje, osv. Alle
stninger skrives ned, s alle kan se variabiliteten i ordenes anvendelse. Forsg at undg, at eleverne ser
hinandens stninger fr til sidst, s de ikke lses fast i en bestemt tankegang.
n Eleverne kan samle x-antal ord hver og forsge at lave en historie, som senere kan lses for klassen eller
en mindre gruppe.
n P nogle af de ord, der spredes ud p gulvet, kan skrives bydemde, navneform, nutid, datid osv.
Hvis eleven trkker et af disse, skal de udsagnsord, der trkkes i samme omgang, bjes herefter og efter-
flgende anvendes i en stning.
Ordkaos
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
Efter 7. klassetrin
eligt
Efter 9. klassetrin
n anvende viden om centrale grammatiske
omrder, isr ordklasser, ordstilling, verber-
nes former og funktioner, nr fokus er p
den sproglige form
n udtrykke sig uformelt mundtligt og skrift-
ligt
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
Efter 9. klassetrin
n udtrykke sig skriftligt i et forsteligt sprog
65 Side
Klassetrin / niveau
Tysk: 7. klassetrin
Materialer
n Bolde eller sm sandposer
n En trplade med forskellige sprgsmlskategorier p
(se Fremgangsmde)
Fremgangsmde
Eleverne udstyres med bolde og skal forsge at ramme
forskellige ord, bogstaver eller ordklasser p en plade af
passende strrelse. Pladen inddeles som p en dartskive
i forskellige felter, eksempelvis tillgsord, navneord, ud-
sagnsord, nutid/datid, ental/fertal osv.
n Der kan udformes et skema, hvori eleverne for hvert kast kan krydse af, hvad de ramte p pladen. Ek-
sempelvis kan en elev ramme tillgsord, hvorefter han skal krydse feltet tillgsord af og skrive et
tillgsord ved siden af feltet.
n Der kan bde konkurreres individuelt, i par og i grupper. Der kan alternativt gives point efter hvilken
ordklasse, der rammes, og efter hvor langt et ord eleven kan konstruere.
n Det kan aftales, om eleven skal kaste med fere bolde for hver omgang. Flere bolde gr det svrere, da
fere ting skal kombineres, eksempelvis: tillgsord, fertal, udsagnsord.
n Der kan arbejdes p en fastsat tid.
n Lreren kan p forhnd defnere en stning, som eleverne skal forsge at ramme sig til.
Ord-dart
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
lie og interesser.
Efter 7. klassetrin
eligt
n anvende en viden om centrale grammatiske
omrder, isr ordklasser, ental og fertal og
tidsangivelse ved hjlp af verbernes former,
nr fokus er p den grammatiske form
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
for kendte emner
66 Side
Klassetrin / niveau
Tysk: 9. klassetrin
Materialer
n Papir og blyant
Fremgangsmde
Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer hi-
storien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstr den. Herefter bytter de
roller. Nr begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, lser de hinandens historier, som
de oprindeligt blev skrevet og sammenligner begge versioner af hver historie.
n Historierne kan lses op for klassen, efter de er mimet/dramatiseret.
n Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.
n Som alternativ til egne historier kan eleverne tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller andet fra deres
egen hverdag.
n De strre elever kan arbejde med dramatiseringer af forskellige genrer.
n Der kan arbejdes i par eller grupper, s bde skriveprocessen, dramatiseringen og fortolkningsprocessen
af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde.
Gt og grimasser
Trinml
Engelsk
Efter 7. klassetrin
n fremfre et rollespil for tilskuere
n udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt
sprog i form af breve, historier, digte, be-
skrivelser og meddelelser
Efter 9. klassetrin
ligt
n anvende retstavning og tegnstning s pr-
cist, at meningen bliver tilstrkkelig tyde-
lig
n gennemfre en aktivitet individuelt og i
par- og gruppearbejde
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
n prsentere et forberedt emne, bl.a. i form af
rollespil, planche, lyd- og videoproduktion
67 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
Ingen
Fremgangsmde
En elev giver kommandoer, og en anden elev udfrer kommandoerne som robotten, der kun kan forst en-
gelsk eller tysk. Eksempelvis kan kommandoerne vre: hop ti gange, g rundt p gulvet, sid ned p stolen,
ben dren, luk dren, rr ved tavlen osv.
n I de mindre klasser kan tingene i klassen identifceres med papir, hvorp det engelske/tyske ord for den
pgldende genstand er skrevet.
n I de mindre klasser kan lreren forsyne eleverne med inspiration til kommandoer i form af kort med
udsagnsord p.
n Hvis robotten ikke forstr kommandoen, kan kommandren forsge at forklare bedre med andre ord
eller kropssprog, hvad der skal gres.
Robotleg
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
n deltage i sproglege og sm rollespil
n turde udtrykke sig p engelsk, selv om den
sproglige formen ikke slr til
n indg i pararbejde og sammen med partne-
ren selvstndigt udfre en opgave eller en
kommunikationsleg
Efter 7. klassetrin
n forst tilstrkkeligt for at kunne udfre al-
mindelige handlinger i dagligdags situatio-
ner
eligt
n gtte kvalifceret i forbindelse med lytning
og lsning
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
n anvende et tilstrkkeligt ordforrd til at
kunne forst og tale om nre og genkende-
lige emner
Efter 9. klassetrin
n anvende et centralt ordforrd inden for nre
og genkendelige emner
n vlge og anvende lyttestrategier i forhold til
en situation, herunder lytte efter hovedind-
hold eller lytte efter vsentlige detaljer
68 Side
Klassetrin / niveau
Engelsk: 4. klassetrin
Tysk: 7. klassetrin
Materialer
n Et antal kort med udsagnsord pskrevet. Udsagnsordene kan eventuelt indg i en stning. Et eksempel i
faget engelsk kunne vre: Peter is dancing around a chair
Fremgangsmde
To elever arbejder sammen. Den ene trkker et kort med en stning pskrevet og udfrer dernst det ud-
sagnsord, der er skrevet p kortet. Hvis eleven i faget engelsk trkker stningen Peter is dancing around a
chair, skal han/hun danse rundt om en stol, inden nste kort trkkes. Bagefter byttes roller.
n Aktiviteten kan laves til en konkurrence, hvor mlet er at udfre fest ord p en given tid.
n Eleverne kan anvende ordbger.
n Eleverne kan selv fnde p udsagnsord/stninger, der kan bruges til aktiviteten.
n Svrhedsgraden af ordene kan varieres.
Gt et udsagnsord
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
n indg i pararbejde og sammen med partne-
ren selvstndigt udfre en opgave eller en
kommunikationsleg
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
for kendte emner

69 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
n Mange laminerede papir med engelske/tyske ord
og de tilsvarende danske ord. Halvdelen af ordene
skal sledes vre p dansk, og den anden halvdel p
engelsk/tysk, eksempelvis bord og table/tisch.
De danske og engelsk/tyske ord skal ikke vre p
samme papir. Det kan desuden vre en fordel, hvis
papirerne med henholdsvis de danske ord og en-
gelsk/tyske ord har hver sin farve, s de let kan ad-
skilles.
Fremgangsmde
De forskellige ord spredes ud p gulvet i en kvadratisk form, s de ligger i hver deres system. Eleverne skal
vende et engelsk/tysk ord og herefter forsge at fnde det tilsvarende danske ord. Dette kan naturligvis ogs
gres den anden vej rundt. Der m kun vendes to ord ad gangen. Hver gang en elev fnder to ens ord, m
han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik fndes, m man vende to nye kort.
n Hver gang en elev har fundet et par, skal eleven skrive en meningsfuld stning med ordet p engelsk/
tysk, inden de m vende de nste to. Eleverne kan senere lse stningerne op.
n Eleverne kan selv lave parvise ord, som de kan bruge til at udfordre hinanden med i vendespil.
n Der kan stilles krav om en bestemt ordklasse, eksempelvis ved at aftale, at kun tillgsord kan give par.
n Aktiviteten kan laves som en konkurrence imod sig selv, i par eller sm grupper, eksempelvis ved at sprge
hvor mange par kan du f p 5 minutter?
Vendespil
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
lie og interesser.
Efter 7. klassetrin
eligt
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
for kendte emner
Efter 9. klassetrin
70 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
Mske papir og blyant
Fremgangsmde
Eleverne inddeles i grupper p 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplser, mens de andre konkurrerer
for faget engelsk. Disse sprgsml kan som eksempel vedrre:
oversttelse fra dansk til fremmedsproget/fra fremmedsproget til dansk, bjninger, synonymer o.a. For at
fysisk bevgelse bliver en del af aktiviteten, kan det vedtages, at der skal udfres en bestemt handling, inden
der m svares. Dette kunne eksempelvis vre: at stte sig ned p bagdelen - rejse sig op igen og klappe p
et bord eller en anden genstand, at stile sig op p stolen og g ned igen osv. Kun hvis eleven udfrer denne
handling til ende fr de andre i gruppen, m der svares.
n Den handling, der skal udfres, inden der m svares, kan varieres
Jeopardy
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
n forst stninger og udtryk anvendt i forbin-
delse med nre og genkendelige emner som
familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier
og hjtider
n lse korte, sprogligt helt enkle tekster om
dagligdags emner
Efter 7. klassetrin
ner
n anvende almindelige omgangsformer p en-
gelsk
og lsning
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
n lse og forst hovedindholdet af sprogligt
enkle tekster om almindeligt forekommen-
de emner, evt. med sttte i billeder
lige emner
v gtte kvalifceret i forbindelse med lsning
Efter 9. klassetrin
n lse og forst hovedindholdet af tekster in-
den for forskellige genrer som reklamer, no-
veller, sangtekster og nyhedstekster

71 Side
Klassetrin / niveau
Tysk: 9. klassetrin
Materialer
Ingen (men det kan mske ge glden ved aktiviteten, hvis der er adgang til noget klde ud tj).
Fremgangsmde
Hver elev forbereder, individuelt eller i en gruppe, nogle korte teaterstykker eller emner. Disse skrives p
engelsk/tysk og smides i en ske. Klassen inddeles s i sm grupper, som hver trkker et kort fra sken.
Herefter fr gruppen tid til at forberede en kort dramatisering. Teaterstykkerne/emnerne kan ogs trkkes
dagen forinden, s eleverne fr lidt lngere tid til at forberede sig.
n Forberedelsestiden kan ges/reduceres.
n Detaljeringsgraden af dramastykkerne kan ges/reduceres.
n Der kan stilles krav til, hvor meget dialog der skal vre under teaterstykkerne.
n Nr dramastykkerne skal skrives, kan der tages udgangspunkt i billeder, aviser eller andre medier, som
enten kan give inspiration til eller helt danne indholdet i teaterstykket.
Teatersport
Trinml
Engelsk
Efter 7. klassetrin
n fremfre et rollespil for tilskuere
eligt
gelsk
n anvende enkle kommunikationsstrategier,
herunder kropssprog og mimik samt om-
skrive eller bede om hjlp til at udtrykke
sig
Efter 9. klassetrin
n forst talt engelsk om kendte og ukendte
emner fra dagligdagen
ligt
n have en udtale, der ligner britisk og ameri-
kansk sprogtone
n abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra
den vante
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
n prsentere et forberedt emne, bl.a. i form af
rollespil, planche, lyd- og videoproduktion
n anvende ofte forekommende faste vendin-
ger, anvende kommunikationsstrategier,
herunder bede om hjlp til at udtrykke sig
og bruge andre ord og vendinger
n vlge og anvende lyttestrategier i forhold til
en situation, herunder lytte efter hovedind-
hold eller lytte efter vsentlige detaljer

72 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
n Bger der er lavet p den mde, at hver side indeholder en lille aktivitetshistorie p det pgldende sprog,
som kan udfres af eleven. En aktivitetshistorie kunne eksempelvis hedde: Du skal rejse dig op fra din
stol og g hen til vinduet. Ved vinduet skal du dreje rundt om dig selv 5 gange, kigge ud og fnde den
rde bil, der holder udenfor. Nr du har set den rde bil, skal du vende om og g tilbage til din stol, hvor
du skal stille dig op p stolen.
Fremgangsmde
Eleven fr en historie, som skal lses og udfres. Nr den historie er udfrt, kan eleven tage en ny aktivitets-
historie.
n Nr aktiviteten er frdig, kan eleverne f til opgave at lse de aktivitetshistorier op, som de har udfrt.
n Eleverne kan lave deres egne aktivitetshistorier, som de kan give til hinanden og udfre.
n Kan ogs laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir p gulvet med en lille hand-
ling. Et eksempel kunne vre: du skal g udenfor og lbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i
skolegrden. Nr en elev fnder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik, og skal lse, forst og
udfre det, der str p kortet, inden der m trkkes nye kort.
Aktivitetshistorier
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
lie og interesser.
Efter 7. klassetrin
n udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt
sprog i form af breve, historier, digte, be-
skrivelser og meddelelser
gelsk
Efter 9. klassetrin
ligt
n have en udtale, der ligner britisk og ameri-
kansk sprogtone
n anvende retstavning og tegnstning s pr-
cist, at meningen bliver tilstrkkelig
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
for kendte emne
n gtte kvalifceret i forbindelse med lsning
Efter 9. klassetrin

73 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
n Kort med forskellige sprgsml indenfor ordklasser, stavning, grammatik, oversttelse og andet.
Fremgangsmde
af 1-2 elever p hver. Den yngste elev starter med at trkke et kort med et sprgsml. Hvis eleven kan svare
rigtigt p dette sprgsml, m han/hun g ind og anbringe et markeringspapir ved en af keglerne. Den yngste
elev fra den anden gruppe trkker nu et sprgsml og anbringer et markeringspapir, hvis han/hun svarer
rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare p sprgsmlet, kan det aftales, at eleven kan trkke et nyt, eller at turen
gr over til det andet hold. Dette forstter, indtil et af holdene har tre p stribe. Nr alle har anbragt deres
markeringskort, uden der er etableret tre p stribe, m holdende fytte rundt p markeringskortene, hver
gang de svarer rigtigt p et sprgsml. Vinderholdet er det hold, der frst fr skabt en situation, hvor de har
tre p stribe.
tegnstning, oversttelse osv..
n Hvis aktiviteten er for hurtigt overstet med kun 3x3 kegler, kan der laves en fre p stribe bane ved at
stille 4x4 kegler op i et kvadrat.
Tre p stribe
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
og hjtider
dagligdags emner
Efter 7. klassetrin
ner
gelsk
og lsning
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
lige emner
Efter 9. klassetrin
74 Side
Klassetrin / niveau
Materialer
n Et antal sm nummererede kegler + laminerede papir med forskellige opgaver
n Et antal frisbee eller sm bolde til at kaste med
n Papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe
Fremgangsmde
Der etableres en golfbane p et stort areal udendrs eller i en stor idrtshal. P banen opstilles x-antal keg-
ler forskellige steder. Disse kegler reprsenterer hullerne i golfbanen. Ved hver kegle anbringes en opgave.
Formlet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller sm grupper, skal n hurtigst muligt og med
frrest kast rundt p banen. Eleven/gruppen m frst g videre til nste kegle, nr opgaven er lst. Eleverne
kan starte ved hver sin kegle, s der ikke opstr k ved hullerne.
tegnstning, oversttelse osv.
n Eleverne kan muligvis selv vre med til at lave opgaverne til hinanden.
Sproggolf
Trinml
Engelsk
Efter 4. klassetrin
og hjtider
dagligdags emner
Efter 7. klassetrin
ner
gelsk
og lsning
Trinml
Tysk
Efter 7. klassetrin
lige emner
Efter 9. klassetrin
anvende viden om sprogets opbygning, isr
75 Side
HISTORIE
76 Side
Klassetrin / niveau
4. 6. klassetrin
Materialer
Ingen (men forskellige rekvisitter og noget kld ud tj kan mske forge glden ved aktiviteten).
Fremgangsmde
Eleverne kan dramatisere en historisk begivenhed i grupper for resten af klassen. Eleverne kan enten tage
udgangspunkt i en historisk begivenhed eller periode, som den er beskrevet i en historisk grundbog eller et
andet medie.
n Dramatiseringerne kan enten beskrives p forhnd for resten af klassen, eller resten af klassen kan f til
opgave at skrive ned, hvilken historisk begivenhed der dramatiseres.
n Dramatiseringen kan laves uden dialog, hvilket naturligvis gr den historiske begivenhed svrere at gt-
te for resten af klassen.
n Der kan arbejdes med dramatisering af historiske begivenheder bde med og uden forberedelsestid. Ek-
sempelvis kan det vre oplagt at arbejde med dramatisering af nogle historiske begivenheder fra en
bestemt periode uden forberedelsestid, hvis klassen forinden har arbejdet med denne periode p anden
mde.
n Lreren kan udvlge nogle historiske begivenheder, der er historisk forbundet, eksempelvis krisen mel-
lem nord- og sydstaterne i USA og slaveriets afskafelse eller brskrakket i 1929 og nationalsocialis-
mens opblomstring i Tyskland i 30erne. Herefter kan en eller to grupper dramatisere begivenhederne,
hvorefter resten af klassen skriftligt eller mundtligt kan beskrive eller diskutere den sammenhng, der var
mellem dem.
Trinml
Efter 4. klassetrin
n gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform
n gengive historiske fortllinger
Efter 6. klassetrin
n etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling
n gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og prcisere de vigtigste budskaber
n anvende relevante informationskilder fra flmklip, Internettet og avisartikler
Dramatisering af historien
77 Side
Klassetrin / niveau
4. 6. klassetrin
Materialer
n Et voksdug, et lagen eller kraftigt pap, der kan tegnes p.
n Laminerede papir med skriftlige eller visuelle beskrivelser af forskellige historiske begivenheder
Fremgangsmde
Eleverne tegner en tidslinje fra eksempelvis r 800 til r 2000 ind p det valgte materiale. Herefter kan der
arbejdes med at anbringe de historiske begivenheder p tidslinien.
n Eleverne kan samarbejde i par eller grupper om at f anbragt beskrivelserne af de historiske begivenheder
i korrekt rkkeflge.
n Eleverne kan konkurrere om at f anbragt fest historiske begivenheder tidsmssigt korrekt p en forud-
bestemt tid, eksempelvis 20 minutter.
n En elev str p den historiske tidslinie, mens en anden elev nvner forskellige historiske begivenheder.
Hvis eleven eksempelvis siger: Den franske Revolution, skal eleven p tidslinien springe hen til det r/
den periode, som han/hun tror stemmer overens med ret/tiden for revolutionen.
n Aktiviteten kan ogs laves modsat, ved at eleverne trkker kort med forskellige perioder p, eksempel-
vis 1800-1850, hvorefter de skal springe hen til den pgldende periode og fortlle til en anden elev,
hvilke historiske begivenheder, der fandt sted i denne periode.
Trinml
Efter 4. klassetrin
n deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie p denne
n kende forskel p og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid
n anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden
Efter 6. klassetrin
n placere begivenheder tidsmssigt fr, efter og samtidig med hinanden, dvs. benytte relativ krono-
logi
n placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, p klassens tidsfrise og angive geografsk om-
rde
n kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder,
jernalder, middelalder og oplysningstid
n stte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmssig relation til verdens historie
Tidstpper
78 Side
Klassetrin / niveau
4. 6. klassetrin
Materialer
n 1 st laminerede papirer med historiske sprgsml i en farve (eksempelvis rd)
n 1 st laminerede papirer med de tilsvarende svar i en anden farve (eksempelvis bl)
Fremgangsmde
De to st af sprgsml og svar spredes ud p gulvet, s de ligger i hver deres system. Eleverne skal s vende et
sprgsml og herefter forsge at fnde det tilsvarende svar. Sprgsmlene kan lgges i system et sted i lokalet,
og svarene kan lgges et andet sted. Derved skal eleverne bevge sig fra den ene bunke til den anden, nr
de skal fnde par.
n Bde sprgsmls- og svarkort kan vre i form af skrift eller billeder, eksempelvis ved at der p sprgs-
mlskortet er formuleret: Hvilke bygningsvrker er opfrt under Christian den Fjerde?, mens der p
svarkortet er billeder af de tilsvarende bygningsvrker.
n Formen af sprgsmlene og svarene kan vre forskellige. Eksempelvis kan det vre sprgsml, der ved-
rrer faktaviden som: Hvilket r er den danske grundlov fra? til sprgsml, der vedrrer historisk
forstelse og fortolkning som eksempelvis: Hvad kan forklare 2.verdenskrig?
n Som alternativ til sprgsml og svar kan bruges sammenhng/samtid, eksempelvis ved at der p et
papir er skrevet: Jder forflges og drbes i tusindvis, mens der p et andet papir er skrevet: Det na-
tionalsocialistiske parti kommer til magten i Tyskland i 1930erne.
Trinml
Efter 4. klassetrin
n gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder
n gre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grnser
n fortlle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalomrdet
Efter 6. klassetrin
n stte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmssig relation til verdens historie
n beskrive sammenhnge mellem Danmarks historie og Nordens og Europas historie, som det kommer til
udtryk i kulturen og i alliance- og blokpolitik
n gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og prcisere de vigtigste budskaber
Vendespil
79 Side
Klassetrin / niveau
4. 6. klassetrin
Materialer
n Diverse trredskaber
Fremgangsmde
Eleverne afprver forskellige lege fra middelalderen. Flgende lege kan eksempelvis afprves: Stikke Palles
je ud, Patk, Sl munk, So i hul, KUBB. Forklaring til disse lege samt inspiration til andre kan
hentes p: www.skoveniskolen.dk.
n Aktiviteten kan eventuelt udfres tvrfagligt med idrt og sljd.
n Eleverne kan f til opgave at tnke legene ind i den historiske samtid ved at beskrive sammenhngen
mellem legene og livsvilkrene i den pgldende historiske samtid.
n Eleverne kan f lov til selv at udvikle og afprve nye lege, som kan have udgangspunkt i de muligheder
og livsvilkr, der var i en given historisk periode
Trinml
Efter 4. klassetrin
n fortlle om sammenhnge mellem materielle kr og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og
sygdom, fattigdom og rigdom
n skabe fortllinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund
Efter 6. klassetrin
n formulere historiske fortllinger, som lgger sociale og kulturelle perspektiver p historiske begivenhe-
der
n inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortllinger
Middelalderlege
80 Side
Klassetrin / niveau
4. 6. klassetrin
Materialer
n Afhnger af hvilken historisk idrtsgren der arbejdes med.
Fremgangsmde
Eleverne afprver forskellige gamle idrtsgrene. Idrtsgrenene kan have udgangspunkt i en bestemt periode
eller en bestemt kultur, eksempelvis starten af 1900-tallet eller antikkens Grkenland. Tilfldige eksempler
p mulige idrtsgrene kan vre: tovtrkning, spydkast, trstammekast, brydning og hurtiglb.
n Aktiviteten kan eventuelt udfres tvrfagligt med idrt og sljd.
n Eleverne kan f til opgave at tnke idrtsgrenene ind i den historiske samtid ved at beskrive/fortolke
sammenhngen mellem idrtten og livsvilkrene i den pgldende historiske samtid.
Trinml
Efter 4. klassetrin
sygdom, fattigdom og rigdom
n gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform
Efter 6. klassetrin
n formulere historiske fortllinger, som lgger sociale og kulturelle perspektiver p historiske begivenhe-
der
n inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortllinger
Historiske idrtsgrene
81 Side
Klassetrin / niveau
4. 6. klassetrin
Materialer
n Afhnger af hvilken aktivitet der arbejdes med, men det meste vil kunne fndes i skoven.
n Papir og blyant kan vre en god ide at medbringe.
Fremgangsmde
Der fndes forskellige aktiviteter med udgangspunkt i historiefaget, som man kan lave i skoven. Som eksem-
pler kan nvnes:
n blfremstilling: en undervisningsaktivitet hvor forskellige blfremstillings- og tndteknikker kan af-
prves, samt en mulighed for at fortlle om ildens/blfremstillingens historie og anvendelse gennem
tiderne. Yderligere information og inspiration kan fs p: www.skoveniskolen.dk
n trernes historie: en undervisningsaktivitet hvor eleverne kan f til opgave at beskrive mundtligt eller
skriftligt, hvad et givent tr har oplevet i sin levetid ?
n skovens historie: en undervisningsaktivitet hvor en vandring gennem den lokale skov lgger op til at
kde skovens historie og udvikling sammen med resten af lokalsamfundet.
n Svrhedsgraden af de forskellige aktiviteter kan tilpasses elevernes niveau, ved at justere p hvor megen
hjlp og information, der gives sammen med aktiviteten.
n Se fere mulige aktiviteter p : www.skoveniskolen.dk
Trinml
Efter 4. klassetrin
sygdom, fattigdom og rigdom.
n fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis
Efter 6. klassetrin
n give eksempler p tidstypiske fremstillingsformer og opfndelser, der er begrundet i udvikling af vrktj,
materialer og videnskab
Aktiviteter i skolen
82 Side
KROP
og
BEVGELSE
i
TVRFAGLIGE
SAMMENHNGE
83 Side
Ud over at tnke krop, bevgelse og motion ind i en faglig sammenhng, hvor bevgelsesaktiviteterne
underbygger og supplerer det faglige ml, kan bevgelsesdimensionen naturligvis ogs indg i en tvrfaglig
sammenhng.
Ved tvrfaglighed forsts her, at de forskellige fag - med udgangspunkt i et overordnet tema om krop, be-
vgelse og/eller sundhed bruges til at opfylde det overordnede ml med temaet, samtidig med at nogle
faglige ml for faget ogs opfyldes. Dvs. at det samme emne belyses fra fere forskellige faglige synsvinkler
(funktionel tvrfaglighed).
Mange skoler laver allerede temauger eller temadage med emner som krop, bevgelse, mad og sundhed
meget ofte i forbindelse med skolernes motionslb i uge 41. Det er en god id at gre en motions- eller
sundhedsuge til en fast tilbagevendende tradition p skolen, hvor eleverne fr lejlighed til at prve nye mo-
tions- og bevgelsesformer og f viden om, hvor vigtig fysisk aktivitet er for deres nuvrende og kommende
sundhed.
I det flgende er der blot skitseret rammerne for nogle temauger eller -dage. Det er kun ment som eksempler
til inspiration, idet den endelige tilrettelggelse naturligvis skal ske ud fra den enkelte skoles lokale forhold
(fysiske rammer, elevsammenstning, lrerkompetencer, m.m.).
Indledning
84 Side
Klassetrin / niveau
1. 9. klassetrin
Forml:
At eleverne oplever nye bevgelsesformer og mder samt at alle eleverne fr rrt sig.
Organisering:
Hvis alle klassetrin deltager br eleverne deles op i 2 grupper: 1. 3. og 4. 9.
Grupperne organiseres i hold (enten rgangsvis eller p tvrs), som flges til de enkelte aktiviteter. Alt efter
antallet af og indholdet i aktiviteterne kan der arbejdes ud fra, at alle elever skal prve alle aktiviteter, eller at
eleverne p forhnd melder sig til bestemte aktiviteter.
Aktiviteter:
n Akrobatik
n Dseskjul
n Limbo
n Sjipning
n Ringridning med mooncar/cykel
n Skateboard
n Rulleskjter
n Folkedans
n Hip-hop/streetdance
n Unicykler
n Gps-skattejagt
n Orienteringslb
n Triatlon
n Hop/shop (sjipning/rope-skipping
n Tr-klatring
n Forhindringsbane
n Udeliv/overnatning
Temauge Action og bevgelse
85 Side
Klassetrin / niveau
1. 8./9. klassetrin
Forml:
At eleverne oplever betydningen af kostens og motionens betydning for deres sundhed samt opnr viden om
kroppen og dens sanser.
Organisering:
Der arbejdes afdelingsvis med indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen. Opdelingen i hver afdeling
er klassevis.
Indskolingen:
Her er emnet mad og kroppen. Der laves morgenmad og tilskud til frokosten til alle elever i indskolingen.
Her er eleverne med p skift.
Aktiviteter:
n Lave sund og nrende morgenmad og frokost
n Kroppens funktion
n Motorisk trning
n Leg og bevgelse
n Sund kost og kroppen
Mellemtrinnet:
Her er emnet sanserne.
Aktiviteter:
n Forsg med de forskellige sanser
n Hvordan fungerer kroppens sanser?
n stetik og sanserne
De ldste elever:
Krop og motion
Aktiviteter:
n Motionens betydning for kroppen
n Trningslre: opvarmning, afspnding, m.m.
n Sammenst et opvarmningsprogram for de andre elever
n Orienteringslb
Temauge Kroppen, sanserne, motion og mad
86 Side
Klassetrin / niveau
7. 9. klassetrin
Forml:
At eleverne opnr forstelse for kroppens funktion og oplever forskellige bevgelsesmuligheder i og uden
for skolen.
Organisering:
Eleverne kan arbejde klassevis eller opdeles i hold p tvrs af klasserne.
Hver dag bestr af flgende moduler:
1. Morgenmad og flles opvarmning
2. Arbejde med forskellige emner i klassen om kroppen
3. Frokost
4. Idrt og motion i praksis
Af hensyn til lokaler kan aktiviteterne forskydes i forhold til fr og efter frokost.
Organisering:
n Gamle lege p bedstemors tid
n Det lokale idrtsliv og muligheder
n Idrt i skolen fr og nu
n Forskellige idrtsgrene, oprindelse, historie og form
n Udvikling i sporten hurtigere og hurtigere
n Krop og kost hvad skal vi spise?
n Kroppens forandring fra barn til voksen
n Diverse former for idrt og motion
n Evt. besg i lokale idrtsforeninger
De endelige aktiviteter/emner er naturligvis meget afhngige af lokale forhold.
Temauge Brug din krop
87 Side
Klassetrin / niveau
5. 9. klassetrin
Forml:
n At eleverne oplever glde og fysisk velvre ved sund mad og idrt og fr viden om betydningen af sund
mad og motion.
n At eleverne stifter bekendtskab med nogle lokale idrtsgrene.
Organisering:
Eleverne opdeles i hold p tvrs af klasserne.
Hver dag bestr af flgende moduler:
1. Morgenmad og flles opvarmning
2. Idrtsaktiviteter
3. Pause med frugt
4. Undervisning om sundhed og krop
5. Frokost i klasserne
Aktiviteter:
Eksempler p idrtsgrene:
n Hndbold
n Moutain bike
n Basketball
n Floorball
n Badminton
De endelige idrtsaktiviteter er naturligvis meget afhngige af lokale forhold: hvilke foreninger, der kan
indg, lrernes kompetencer, m.m.
Eksempler p emner om sundhed og krop:
n Konditest
n Muskettjek
n Frstehjlp
n Det gode liv
n Kostpyramiden
Temauge Sund mad og idrt
A
K
T
l
V
l
T
E
T

H
V
A
D

T
E
5
T
E
5

8
r
y
o
e

S
t
y
r
k
e

T
r
k
k
e

t
o
v

S
t
y
r
k
e

(
b
o
j

v
g
t

e
n

t
o
r
o
e
l
)

L
o
t
t
e

v
g
t
e

g
e
n
t
a
g
n
e

g
a
n
g
e

S
t
y
r
k
e

S
t
a
t
l
s
k

o
v
e
l
s
e

(
r
y
g
g
e
n

o
p

a
o

v
g

-
b
e
n
o
v
e
l
s
e
)

S
t
a
t
l
s
k

u
o
b
o
l
o
e
n
b
e
o

v
l
p
p
e
b
r
t
,

b
v
o
r

l
n
g
e

k
a
n

m
a
n

b
l
l
v
e

s
t
a
e
n
o
e

8
a
l
a
n
c
e

G
a

p
a

l
l
n
e

p
a

b
o
m

8
a
l
a
n
c
e

S
t
a

p
a

e
t

b
e
n

m
e
o

l
u
k
k
e
o
e

o
j
n
e

8
a
l
a
n
c
e

S
m
l
o
l
g
b
e
o
s
o
v
e
l
s
e
r

S
m
l
o
l
g
b
e
o

L
o
o
r
e
t

s
p
r
l
n
g
t
e
s
t

(
m
a
l

m
e
o

s
k
a
l
a

p
a

v
g
)

L
k
s
p
l
o
s
l
v

s
t
y
r
k
e

H
o
l
o
e

t
o
o
b
o
l
o
/
t
j
e
r
b
o
l
o
/
v
o
l
l
e
y
b
a
l
l

l

l
u
t
t
e
n
,

b
v
o
r

m
a
n
g
e

b
e
r
o
r
l
n
g
e
r
?

K
o
o
r
o
l
n
a
t
l
o
n

T
L
S
T
8
A
T
T
L
R
|

-

|
D
L
L
L
R

M
o
v
e
@
S
c
b
o
o
l

K
O
N
D
l
T
l
O
N
5
T
E
5
T

l

l
D
R
T

P
r
o
g
r
a
m

T
l
D

A
K
T
l
V
l
T
E
T

B
E
M
R
K
N
l
N
G

1
0

m
l
n
.

O
p
v
a
r
m
n
l
n
g

5

m
l
n
.

F
o
r
k
l
a
r
e

t
e
s
t
e
n

v
l
s
e

v
e
n
o
l
n
g
e
r
n
e

A
l
l
e

e
l
e
v
e
r

s
a
m
l
e
t

2
1
0

m
l
n
.

K
o
n
o
l
t
l
o
n
s
t
e
s
t

L
r
e
r

b
o
l
o
e
r

t
l
o

o
g

t
l
o
j
t
e
r
/
r
a
b
e
r
.

L
l
e
v
e
r
n
e

t
l
l
e
r

b
a
n
e
r

l

m
a
k
k
e
r
p
a
r
.

|

t
r
l
t
l
o
e
n

e
l
l
e
r

m
a
t
e
-
m
a
t
l
k
t
l
m
e

U
o
r
e
g
n
l
n
g

a
t

r
e
s
u
l
t
a
t
e
r

L
l
e
v
e
r
n
e

u
o
r
e
g
n
e
r

o
e
r
e
s

k
o
n
o
l
t
a
l

5
-
1
0
m
l
n

A
t
r
u
n
o
l
n
g

-

e
n

s
n
a
k

o
m

k
o
n
o
l
t
l
o
n

G
l
v
e
r

t
e
s
t
e
n

a
n
l
e
o
n
l
n
g

t
l
l

n
o
g
l
e

t
a
n
-
k
e
r

b
o
s

e
l
e
v
e
r
n
e
?

L
n

l
o
s

s
n
a
k

o
m

k
o
n
o
l
t
l
o
n

o
g

m
o
t
l
o
n

l

b
v
e
r
o
a
g
e
n
.

T
e
s
t
e
n

v
a
r
e
r

l

1
0

m
l
n
.

M
a
n

l
o
b
e
r

t
r
e
m

o
g

t
l
l
b
a
g
e

m
e
l
l
e
m

s
t
r
e
g
e
r
n
e
.

v
e
o

b
v
e
r

v
e
n
o
l
n
g

s
k
a
l

m
a
n

s
t
t
e

t
o
o
e
n

p
a

s
t
r
e
g
e
n

o
g

r
o
r
e

b
a
g

l
l
n
l
e
n

m
e
o

b
a
n
o
e
n
.

M
a
n

l
o
b
e
r

l

1
5

s
e
k
.

o
g

b
o
l
o
e
r

p
a
u
s
e

l

1
5

s
e
k
.

L
r
e
r
e
n

g
l
v
e
r

s
l
g
n
a
l

t
o
r

s
t
a
r
t
/
s
t
o
p
.

K
l
a
s
s
e
n

o
e
l
e
s

o
p

l

2

b
o
l
o
.

D
e
t

e
n
e

b
o
l
o

l
o
b
e
r
,

o
g

o
e
t

a
n
o
e
t

b
o
l
o

t
l
l
e
r
,

b
v
o
r

m
a
n
g
e

b
a
n
e
r

o
e

l
o
b
e
r
.

8
a
g
e
t
t
e
r

b
y
t
t
e
s

o
e
r
.

M
a
n

s
k
r
l
v
e
r

n
a
v
n

p
a

s
l
n

m
a
k
k
e
r

p
a

o
e
t

u
o
l
e
v
e
r
e
o
e

p
a
p
l
r
,

o
g

s
t
t
e
r

e
n

s
t
r
e
g

b
v
e
r

g
a
n
g

b
u
n
/
b
a
n

v
e
n
o
e
r
.

|
n
t
r
o
o
u
k
t
l
o
n

t
l
l

k
o
n
o
l
t
l
o
n
s
t
e
s
t
e
n

K
O
N
D
|
T
|
O
N
S
T
L
S
T

H
v
o
r
t
o
r

b
r
u
g
e

k
o
n
o
l
t
l
o
n
s
t
e
s
t

l

e
n

l
o
r
t
s
t
l
m
e
?

L
n

k
o
n
o
l
t
l
o
n
s
t
e
s
t

o
g
e
r

b
o
r
n
s

t
o
k
u
s

p
a

k
o
n
o
l
t
l
o
n

o
g

b
e
v
g
e
l
s
e

l

b
v
e
r
o
a
-
g
e
n
.

D
e
t

e
r

v
l
g
t
l
g
t
,

a
t

t
e
s
t
e
n

b
l
l
v
e
r

e
n

p
o
s
l
t
l
v

o
p
l
e
v
e
l
s
e

o
g

l
k
k
e

u
o
s
t
l
l
l
e
r

o
e
n

e
n
k
e
l
t
e

e
l
e
v
.

D
e
t

o
p
n
a
r

v
l

g
e
n
n
e
m

v
o
r
e
s

v
a
l
g

a
t

t
e
s
t
t
o
r
m

o
g

v
e
o

a
t

t
l
l
b
y
o
e

e
n

o
p
t
o
l
g
e
n
o
e

l
o
r
t
s
t
l
m
e
,

b
v
o
r

|

k
a
n

t
a

g
e
n
n
e
m
t
o
r
t

e
n

r
k
k
e

a
n
-
o
r
e

t
e
s
t
s
.

v
a
l
g
m
u
l
l
g
b
e
o
e
r
n
e

g
o
r
,

a
t

o
e

t
l
e
s
t
e

b
o
r
n

k
a
n

t
l
n
o
e

o
e
r
e
s

s
t
y
r
k
e

l

m
l
n
o
s
t

n

a
t

t
e
s
t
e
n
e

o
g

o
e
r
m
e
o

t
a
r

e
n

g
o
o

o
p
l
e
v
e
l
s
e

o
g

e
n

p
o
s
l
t
l
v

s
e
l
v
o
p
t
a
t
t
e
l
s
e
.

A
N
D
R
L

F
Y
S
|
S
K
L

T
L
S
T

P
r
o
g
r
a
m

T
l
D

A
K
T
l
V
l
T
E
T

B
E
M
R
K
N
l
N
G

1
0

m
l
n
.

O
p
v
a
r
m
n
l
n
g

5

m
l
n
.

T
e
s
t
b
a
t
t
e
r
l
e
t

t
o
r
k
l
a
r
e
s
.

v
l
s

e
v
t
.

b
v
e
r

o
v
e
l
s
e

3
0

m
l
n
.

T
e
s
t
n
l
n
g
.

L
l
e
v
e
r
n
e

g
a
r

r
u
n
o
t

l

g
r
u
p
p
e
r

a

2
-
3

o
g

p
r
o
v
e
r

o
e

t
o
r
s
k
e
l
l
l
g
e

t
e
s
t
s
.

D
e

v
l
g
e
r

s
e
l
v

b
v
l
l
k
e
,

o
g

o
e

n
a
r

s
a

m
a
n
g
e
,

s
o
m

t
l
o
e
n

t
l
l
l
a
o
e
r
.

|
n
t
r
o
o
u
k
t
l
o
n

t
l
l

t
e
s
t
s
M
a
n

g
a
r

r
u
n
o
t

s
a
m
m
e
n

l

g
r
u
p
p
e
r

a

2
-
3

M
a
n

g
a
r

b
e
n

t
l
l

e
n

t
e
s
t

o
g

l
a
v
e
r

o
e
n

o
g

s
k
r
l
v
e
r

r
e
s
u
l
t
a
t
e
r
n
e

p
a

p
a
p
l
r
e
t

M
a
n

b
e
s
t
e
m
m
e
r

s
e
l
v
,

b
v
l
l
k
e

t
e
s
t
s

m
a
n

v
l
l

l
a
v
e

H
v
l
s

t
e
s
t
e
n

e
r

o
p
t
a
g
e
t

a
t

e
n

a
n
o
e
n

g
r
u
p
p
e
,

m
a

m
a
n

t
a
g
e

e
n

a
n
o
e
n

t
e
s
t

o
g

k
o
m
m
e

t
l
l
b
a
g
e

s
e
n
e
r
e
.

H
v
o
r
t
o
r

b
r
u
g
e

t
e
s
t

l

e
n

l
o
r
t
s
t
l
m
e
?

8
o
r
n

e
r

t
o
r
s
k
e
l
l
l
g
e

m
e
o

t
o
r
s
k
e
l
l
l
g
e

s
t
y
r
k
e
r
,

o
g

e
n

k
o
n
o
l
t
l
o
n
s
t
e
s
t

g
l
v
e
r

k
u
n

e
t

b
l
l
l
e
o
e

a
t

b
o
r
n
e
n
e
s

k
o
n
o
l
t
l
o
n
.

D
e
r
t
o
r

k
a
n

o
e
t

v
r
e

e
n

g
o
o

l
o

o
g
s
a

a
t

b
e
n
y
t
t
e

o
e
n

e
t
t
e
r
t
o
l
g
e
n
o
e

l
o
r
t
s
t
l
m
e

m
e
o

a
n
o
r
e

t
y
s
l
s
k
e

t
e
s
t
s
.

D
l
s
s
e

t
e
s
t
s

g
o
r

o
e
t

t
y
o
e
l
l
g
t
,

a
t

a
l
l
e

b
o
r
n

e
r

g
o
o
e

t
l
l

n
o
g
e
t
.

N
o
g
l
e

e
r

u
o
b
o
l
o
e
n
o
e
,

n
o
g
l
e

e
r

s
t
r
k
e
,

m
e
n
s

a
n
o
r
e

b
a
r

e
n

g
o
o

k
o
o
r
o
l
n
a
t
l
o
n

o
s
v
.

KONDITIONSTALSTABEL
Hvao er et goot konoltlonstal?
Hvao er egentllg et goot konoltlonstal? Svaret atbnger at bvem man sammenllgner slg meo.
Neoenstaenoe 2 tabeller gloer tor almlnoellge mennesker, oer lkke oyrker lort pa konkur-
renceplan. Desuoen er tabellerne passenoe tor en skanolnavlsk betolknlng. Hvls man skulle lave
en tllsvarenoe "normaltabel" tor oen amerlkanske betolknlng vllle vrolerne vre en oel lavere,
oa tlere amerlkanere er overvgtlge og rorer slg meget llot sammenllgnet meo oen skanolnavl-
ske betolknlng.
Normalbetolknlng - Plger/Kvlnoer
Alder Meget Lavt Lavt Middel Hjt Meget Hjt
5-14 < 34 35-39 40-47 48-51 > 52
15-29 < 28 29-34 35-43 44-48 > 49
30-39 < 27 28-33 34-41 42-47 > 48
40-49 < 25 26-31 32-40 41-45 > 46
50-64 < 21 22-28 29-36 37-41 > 42
65- <19 20-26 27-34 35-39 >40
veroensklasseatleter (lob, cykllng, ronlng, langreno etc.)
Kn Meget Lavt Lavt Middel Hjt Meget Hjt
Mnd < 60 60-70 70-80 80-90 > 90
Kvinder < 50 50-58 58-64 64-72 > 72
Alder Meget Lavt Lavt Middel Hojt Meget Hojt
5-14 < 38 39-43 44-51 52-56 > 57
15-19 < 43 44-48 49-56 57-61 > 62
20-29 < 38 39-43 44-51 52-56 > 57
30-39 < 34 35-39 40-47 48-51 > 52
40-49 < 30 31-35 36-43 44-47 > 48
50-59 < 25 26-31 32-39 40-43 > 44
60-69 < 21 22-26 27-35 36-39 > 40
70- <19 20-24 25-32 33-37 >38
Normalbetolknlng - Drenge/Mno
KONDITIONSTEST
Om Konoltlon
Konoltlonstallet er et uotryk tor bvor goo kroppen er tll at optage llt. [o beore torm man er l
jo beore er man tll at optage llt. Dette er en at oe tllpasnlnger kroppen gennemgar, nar man
begynoer at bevge slg mere.

For at tlnoe konoltlonstallet oeler man oen makslmale lltoptagelse meo kropsvgten, oerveo tar
man et uotryk tor bvor meget llt man kan optage per kllo. Lns vgt splller altsa ogsa en rolle
tor konoltlonstallet. [o mere llt man optager per kllo jo beore torm er man l.

Hvordon for5edrer eg m|t kond|t|onsto|?
For at torbeore slt konoltlonstal skal man oyrke regelmsslg motlon pa en maoe bvor bjertet
banker burtlgt og man bllver torpustet.
[o lavere konoltlonstallet er, jo burtlgere torbeores oet.
Navn (pa oen oer lober): __________________________________________
Klasse: __________________
Aloer: __________________
St en streg ber bver gang ban/bun venoer l oln enoe:
For at beregne olt konoltlonstal skal ou bruge oenne tormel, som gloer tor 10-15 arlge:
Konoltal= 37.0 + (0.038*lobne meter) (1.30*aloer) (5.82*kon), (plger=2, orenge=1)
Skrlv konoltlonstallet ber: __________________
8eregn olt konoltlonstal
n Gafatape
n Kubistiske fyttekasser
n Sprittudser
n Trpinde til at skrive tal / bogstaver p
n Trbrikker med bogstaver og tal
n Filttpper med tal og bogstaver
n Blanke plasttpper
n Fluesmkkere
n Garn + elastikker
n Frisbees
n Paddehttekegler
n Almindelige kegler med bogstaver
n Mlebnd
n Laminerede papir med bogstaver, ord, stninger, tal og geometriske fgurer
Materialeliste
n Filttpper med tal og bogstaver
n Blanke plasttpper
n Laminerede papir med bogstaver, ord, stninger, tal og geometriske fgurer
n Kubistiske fyttekasser
n Gafatape
Materialeliste

Motion i Klassen

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Motion i Klassen

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Motion i klassen

- et projekt i Faglighed for Alle

You might also like