Da vi sænkede flåden. Øjenvidneberetninger fra flådens sænkning 29. august 1943

Mytteriet på SØRIDDEREN. 10. marts 1943.

Orlogskaptajn Prip.

København, Juli 1943. Til personligt Brug.

I Anledning af, at jeg med Udgangen af Maj Maaned d. A. har modtaget min Afsked fra Søværnet i Henhold til Tjenestemandslovens § 61, føler jeg Trang til paa danne Maade til Venner, Kammerater og Bekendte kortfattet at gøre Rede for Aarsagen til Afskedigelsen; jeg kan tilføje, at jeg intet ønsker ugjort af, hvad jeg har foretaget mig, og ikke i Dag vilde handle anderledes, dersom jeg blev stillet overfor det samme Problem.

Af Hensyn til Bedømmelsen af mig selv, de under mig tjenestgørende Befalingsmænd og menige og for at medvirke til at nedslaa for os ærekrænkende Versioner af Affæren har jeg ønsket denne Redegørelses Udsendelse.

Redegørelsen er et meget kortfattet Sammendrag af den af mig til Auditøren afgivne Forklaring; den har været gennemlæst af flere af de i SØRIDDEREN tjenestgørende Officerer, der fuldt ud har godkendt den.

-----

Den 10. Marts d. A. laa Minestrygeren SØRIDDEREN, for hvilken jeg var Chef, om Formiddagen i Korsør Havn, Kl. 10,30 afgik vi for at udføre Minestrygning paa Færgeruten mellem Korsør og Sprogø. Kort før. K1. 12,00 opholdt jeg mig sammen med 3 Officerer i Officersmessen og spiste Frokost; 1 Søofficer havde Vagt (paa Broen), og 1 Maskinmester var i Maskinen. Jeg var lidt tidligere færdig med at spise end de øvrige Officerer og vilde saa - før Kaffen - gaa op paa Broen og tale med den vagthavende Officer om, hvordan det gik med Minestrygningen, samt for at se, om denne eventuelt - paa Grund af opfriskende Vind - burde indstilles.

Umiddelbart da jeg traadte ud af Dækhuset ud paa Dækket, blev jeg paa ca. 1 m Afstand standset af 2 - 3 Personer (civile), der - alle sigtende paa mig med Revolvere - sagde: Hænderne op, det er Alvor dette her. (Jeg kan indskyde, et i Overensstemmelse med de gældende Bestemmelser var ingen af Besætningen bevæbnet under Ophold i aaben Sø.) (En Bestemmelse om Bevæbning er - foranlediget af SØRIDDEREN-AFFÆREN - blevet indført efter 10. Marts). - Uvilkaarligt rakte jeg Hænderne i Vejret og besluttede mig iøvrigt til at arbejde paa: 1) Skibets og Besætningens Bevarelse for Søværnet og 2) at vinde Tid for saa muligvis at faa en Chance for senere igen at blive Herre i Skibet. –

Jeg blev saa ført forefter hen under Kommandobroen, hvor der befandt sig 3-4 andre af Skibets Befalingsmænd, der ligeledes holdtes i Skak af revolverbevæbnede Personer. - Efterhaanden blev samtlige Befalingsmænd undtagen den vagthavende Søofficer, der paa Broen holdtes i Skak af 2 revolverbevæbnede Personer, samlet under Kommandobroen, hvorfra de førtes til Minelasten, i hvilken en Luge forblev staaende aaben, hvorfra Befalingsmændene holdtes i Skak med Revolvere.

Det maa forekomme enhver fantastisk, at et Skib med 47 Mands Besætning kan tages i Besiddelse af blot 7 civile Personer; er man imidlertid klar over, i hvor høj Grad man indenfor ethvert Orlogsskib er henvist til at stole paa, at hver Mand passer sit job, vil man bedre kunne forstaa, at naar i det mindste 2 af Besætningen har været med til Planlæggelsen af Overrumplingen, vil en saadan have gode Muligheder for at lykkes; ud over at nogle af Besætningen var direkte i Ledtog med de civile Personer, har sandsynligt Størstedelen af den resterende Besætning haft Sympati for de civile, der - fremgik det senere - fortalte at være efterstræbt af Gestapo. Denne Sympati fik jeg straks et stærkt Indtryk af, idet en betydelig Del af den menige Besætning var Vidne til, at Befalingsmændene blev holded-up med Revoldere uden at vise noget Tegn paa Overraskelse eller Indignation herover; ligeledes har jeg Resten af Dagen ikke observeret, at nogen af den menige Besætning har været udsat for Trusel med Vaaben. -

Efter et ganske kort Ophold i Minelasten blev jeg ført op paa Broen, idet den vagthavende Søofficer havde meddelt de civile, at han kun kunde modtage Ordrer af sin Chef. - Jeg kan maaske her indføje, at det senere har vist sig, at de 7 civile Personer under Medvirkning af mindst 2 af SØRIDDERENS Besætning var kommet om Bord Natten før og havde skjult sig i Agterummet, hvor der normalt ikke kommer andre end Pumpemesteren, og at den ene af de værnepligtige (en vpl. Maskinist), der var i Ledtog med de civile, netop var Pumpemester.

Der har hele Tiden været holdt den af Kystflaaden beordrede Vagttjeneste, ligesom der før Afgang har været afholdt de beordrede Mønstringer m.v.; at de civile har kunnet komme om Bord skyldes, at Medlemmer af Besætningen har hjulpet dem.

Søridderen.

Under Minestrygning er den eneste af Posterne, hvis Opmærksomhed skal være henvendt agterefter, Skildvagten ved Magneten, og denne Post var, da de civile kom op fra Agterrummet, en anden af Besætningen, der var i Ledtog med de civile.

De civile havde mindst selv 3 Revolvere med sig om Bord, medens sandsynligt de øvrige Revolvere, de havde, stammer fra Skibets Beholdning og er givet dem af en af Skibets Besætning. Saa vidt jeg husker, havde hver af de civile, da jeg blev holded-up, kun een Revolver, medens hver af dem, da jeg blev hentet op fra Minelasten, havde mindst 2.

Jeg kan ogsaa her indskyde, at ingen af Befalingsmændene har været i Tvivl om, at det var de civiles Hensigt virkelig at bruge Revolverne.

Da jeg kom op paa Broen, var Magneten under Indhivning, og Afmagnetisering blev foretaget, alt uden Ordre fra mig eller vagthavende Søofficer. Der blev af en impliceret af Besætningen signaleret til vort Bøjefartøj, der laa ca. 1 Sømil fra os, at vi gik N-paa for at assistere en minesprængt Damper ved Læsø. (Dette Signals Indhold er jeg kun bekendt med ved, at jeg hørte en af de civile sige til den paagældende Signalgast om at afsende det; efter hvad jeg senere erfarede, blev der vist givet Røsnæs i Stedet for Læsø.)- De civile meddelte mig nu, at Minestrygeren skulde gaa til England, og paa mit Svar, at vi ikke havde tilstrækkelig Olie hertil, sagde de, at der laa engelske Skibe og ventede paa dem ved Hirtshals. - Ud fra den Betragtning at et Forsøg paa at gaa ud i Nordsøen vilde mislykkes, og - som Følge af Indgriben fra den tyske Værnemagts Side - sandsynligt vilde medføre Tab af Skibet og alle ombordværende, besluttede jeg mig til at faa de civile til at ændre deres Plan, saaledes at dens Gennemførelse ikke vilde medføre, at Søværnet kom til at lide Tabet af Skib og Besætning. Jeg foreholdt derfor de civile, at selv om Skibet var i deres Magt, var danske Myndigheder gennem Kystudkigsstationer underrettet om dets Bevægelser, og at en saa drastisk Afvigelse fra Skibets normale Bevægelser som at gaa N-paa fra Netspærringen ved Sjællands Rev vilde have til Følge, at der paa Foranledning fra dansk Side vilde blive grebet ind med tyske Sø- eller Luftstridskræfter, medens Sejlads E-paa fra Netspærringen sandsynligvis ikke vilde medføre saadanne Indgreb; jeg spurgte dem derfor - alt ud fra Betragtningen om at bevare Skib og Besætning for Søværnet - hvorfor de ikke tog til Sverrig; ved dette Forslag opnaaedes mit Hovedmaal, Skibets og Besætningens Bevarelse, og endvidere vandtes Tid, hvilket jo altid kunde medføre Ændringer i Situationen om Bord.

De civile meddelte mig, at de accepterede mit Forslag om at gaa til Sverrig.

Under disse Forhandlinger havde vi sejlet ad Tvangsruten N-paa, i Store Bælt, og efter Passagen af Spærringen af Sjællands Rev stod vi E-paa ad Tvangsruten mod Sundet. Situationen om Bord var stadig, at Befalingsmændene med Undtagelse af vagthavende Søofficer og jeg var under Bevogtning i Minelasten. Den vagthavende Søofficer og jeg var paa Broen under stadig Revolvertrusel af 3-5 Personer, medens den menige Besætning gik frit omkring og talte med de civile, saa Indtrykket af, at langt den overvejende Del af Besætningen var med de civile blev bestyrket; der var til Stadighed en af de civile, der var navigationskyndig, paa Broen. - Ved Mørkets Frembrud havde vi passeret Hesselø, og jeg havde da en Forhandling med de civile om, hvor og hvordan de skulde komme i Land i Sverrig. Jeg ønskede det saa s-ligt som muligt for hurtigt at kunne komme til København og pegede paa Farvandet udfor Höganäs; men de civile meddelte mig kort efter, at Besætningen havde modsat sig, at de blev sat i Land der, da det var begyndt at friske op, og der vilde være for megen Sø.

Under denne Forhandling spurgte de civile mig, hvilken Garanti de havde for, at jeg ikke vilde skyde paa dem, naar de var gaaet fra Borde, hvortil jeg svarede: Ingen, samt at det var min Pligt at forhindre dem i at gennemføre deres Forehavende. Stillet overfor Truslen om, at de straks vilde skyde hveranden af Befalingsmændene gav jeg imidlertid de civile mit Ord paa, at jeg ikke paa Stedet vilde lægge dem Hindringer i Vejen, efter at de havde forladt Skibet. - Efter at jeg sammen med Vagtchefen i et Tidsrum af ca. 3/4 Time havde været under Bevogtning i Minelasten sammen med de øvrige Befalingsmænd, idet de civile havde meddelt mig, at nu overtog de det hele selv, blev vagthavende Søofficer og jeg atter ført op paa Broen og fik at vide, at de civile vilde landsættes i Læ paa Nordsiden af Kullen. Under stadig Revolvertrusel sejledes derefter til Farvandet udfor Arildsläge, hvor de civile sammen med 3 af Besætningen forlod Skibet i vort Sidefartøj efter - troede de - at have ødelagt Radiostationen.

Som Følge af mit givne Ord foretog jeg mig intet for at hindre deres Bortgang fra Skibet, og da en Undersøgelse af Radiostationen viste, at den stadig var anvendelig, sendtes omgaaende Telegram i Kode om det passerede til Marineministeriet.

Tanken om at sætte mig til Modværge havde tidligere paa Dagen været fremme hos mig. Jeg afstod derfra ud fra følgende Betragtninger: 1) Havde jeg sat mig til Modværge, var jeg - og med mig en stor Del af Besætningen - givet blevet skudt, uden at det derved var blevet hindret, at de civile havde gennemført deres Forehavende. 2) Jeg mente mig selv bedst skikket af de ombordværende til at bringe Affæren til en saa fornuftig Løsning, som Omstændighederne tillod, og endelig 3) vilde det, at jeg blev skudt, kun medføre, at en langt yngre end jeg blev stillet baade overfor at træffe Beslutninger og senere tage Ansvaret for dem, og ogsaa hertil følte jeg mig mest moden og ogsaa forpligtet, idet jeg jo allerede paa et meget tidligt Tidspunkt var klar over Sagens alvorlige Konsekvenser.

-----

Jeg skal slutte med at sige, at jeg er glad over at have følt mig bundet af mit Ord - selv om det var afgivet under Tvang - og at jeg ikke mener, at en dansk Mand af Ære kunde have handlet anderledes.

Tage S. Prip.

***

Søværnskommandoen.

København, den 30te Maj 1943.

Forholdsordre for Søværnets udrustede Enheder i Tilfælde af Angreb paa Skibet, Krav om Udlevering Af Skibet eller lignende.

Nedenstaaende Forholdsordrer for forskellige Situationer, der eventuelt kan opstaa for det udrustede Flaademateriel, vil være at følge i de Tilfælde, hvor særlig Ordre for den foreliggende Situation ikke er modtaget, og/eller efter Omstændighederne ikke kan indhentes, idet samtidig Instruks for Skibschefen, Afsnit X, Optræden i Krig, særlig §§ 101, 102, 103 og 111 bringes i Erindring.

I.

Angreb paa Skibet.

Ethvert Overfald eller Angreb paa Skibet - hvorfra det end kommer - skal, med nedenstaaende Undtagelse, imødegaas med alle til Raadighed staaende Midler, idet dog de i Søværnskommandoens Direktiv af 31/3 1942 angivne Retningslinier for Anvendelse af Vaaben fra Søværnets Skibe mod fremmede Luftfartøjer og Orlogsskibe vil værd at følge.

Finder Angrebet Sted under Skibets Ophold i Havn, skal denne forlades saa hurtigt, det er gørligt, og Søværnskommandoens Ordrer afventes til Søs.

Saafremt Skibet angribes af neddykket Undervandsbaad, maa Angrebet ikke imødegaas med Magt, men skal søges undgaaet ved Afdrej, hvorefter Skibet paa hurtigste Made skal forlade det undervandsbaadsfarlige Omraade.

II.

Krav om Udlevering af Skibet.

Ethvert paa Stedet fra fremmed Magt fremsat Krav om Udlevering af Skibet skal afvises ved at meddele, at man ikke er bemyndiget til at forhandle om nævnte Sag, men at Søværnskommandoens Forholdsordre vil blive indhentet. Saafremt man fra paagældende Magts Side modsætter sig dette, eller ikke vil afvente Søværnskommandoens Forholdsordre, skal ethvert saadant Krav afvises med Meddelelse om, at Skibets Kampmidler om fornødent vil blive sat ind for at forhindre en Beslaglæggelse.

Under saadanne Forhold Skal Havn i øvrigt saa hurtigt, det er gørligt, forlades, og Søværnskommandoens Ordre om muligt afventes til Søs.

III.

Invasion eller lignende paa dansk Omraade.

Saafremt en engelsk/amerikansk - eventuelt russisk - Invasion eller et Raid mod dansk Omraade finder Sted, vil Chefen, saafremt særlig Ordre fra Søværnskommandoen for den foreliggende Situation ikke er modtaget, paa eget Initiativ, afhængigt af forholdene, have at forholde sig som følger:

1) Saafremt Skibet opholder sig i Nærheden af Invasionsomraadet skal Havn (Farvandsomraade) saa hurtigt som muligt forlades, og der skal søges bort fra Invasionsomraadet.

2) Saafremt Skibet er i Søen udenfor det egentlige Invasionsomraade skal Skibet gaa i Havn, idet der ligeledes søges bort fra Invasionsomraadet.

IV.

Forhold, under hvilke Søværnskommandoen er ude af Stand til at Udstede Ordre.

Saafremt det kommer til Chefens sikre Kendskab, at den lovlige Regering - herunder Kongenmagten – er afsat, og det ikke er muligt at opnaa Forbindelse med Søværnskommandoen, skal Chefen, saafremt særlig Forholdsordre for denne Situation ikke er Modtaget fra Søværnskommandoen, snarest afgaa fra Havn, og saafremt Forholdene tillader det, afgaa til neutralt (svensk) Omraade for at søge Materiellet bevaret til en eventuel senere Indsats.

-----

Opmærksomheden henledes paa Muligheden for falske Ordrer, Direktiver, Oplysninger eller lignende i Statsradiofoniens Udsendelser m. v. samt i radiotelegrafisk eller radiotelefonisk Korrespondance. (Jfr. Søværnskommandoens fortrolige Skrivelse af 3/1 1942 vedrørende Bestemmelser for Identifikation af Radiotelegrammer m.v. fra Marineministeriet (Søværnskommandoen)).

-----

Under alle forhold skal Indberetning paa hurtigste Maade søges afgivet til Søværnskommandoen, og saafre mt Forholdene og Tiden tillader det, skal Søværnskommandoens Forholdsordre i hvert enkelt Tilfælde afventes.

Saafremt flere af Søværnets Skibe er samlet i samme Havn eller paa samme Sted, overtager under overnævnte Forhold den ældste kommanderende Søofficer kommandoen over den samlede Styrke.

-----

Nærværende Skrivelse er udsendt som personlig Skrivelse til alle Chefer og kommanderende Søofficerer paa Togt med Undtagelse af Chefer for MS-Baade, der mundtligt er gjort bekendt med Indholdet.

Skrivelsen, hvis Indhold det er forbudt at omtale for nogen, ej heller overfor andre Chefer, skal opbevares under Chefens personlige Ansvar, og afleveres af ham efter endt Togt samt ved Kommandoskifte til Chefen for Marinestabens Efterretningssektion.

***

Overordnede betragtninger om flåden sænkning

Rapport om flåden sænkning

Viceadmiral A.H. Vedel.

Fra A.H. Vedels arkiv i Rigsarkivet.

I Efteraaret 1942 paabegyndtes Klargøringen af Sænkningen af Søværnets Skibe, idet der særlig blev lagt Vægt paa Skibene af militær Værdi, herunder selvsagt alle Undervandsbaadene.

Imidlertid lykkedes det ikke at gennemføre dette Arbejde ubemærket og der forelaa nogen Tid efter Arbejdets paabegyndelse Politirapporter, der vidnede om, at det var kendt i videre Kredse. Arbejdet maatte derfor atter stoppes. I Løbet af Vinteren 42/43 blev en i Marinestaben udarbejdet hemmelig Ordre udgivet, først mundtlig senere skriftlig til Cheferne for de egentlige Krigsskibe. Ordren gik i Hovedtrækkene ud paa, at ethvert Skib, der blev uprovokeret angrebet enten skulde kæmpe med de til Raadighed staaende Midler, sænkes af egen Besætning eller afgaa til neutral Havn.

I Foraaret 1943 klargjordes Skibene atter til Sænkning, og denne Gang lykkedes det, uden at uvedkommende fik Indblik deri.

Efterhaanden som Situationen i Sommermaanederne skærpedes og det hen i August Maaned blev klart, at et tysk Overfald maatte forventes, afholdtes i Søværnskommandoen hyppige Møder med de Højstkommanderende, hvor ved de holdtes a jour med Situationens Udvikling. Disse Møder kunde ikke afholdes med Skibscheferne paa Togt, hvorfor de i mange Retninger var vanskeligere stillet, i det al Telegraf og Telefon maatte betragtes som aflyttede.

Om Eftermiddagen Lørdag den 28 ' August blev Chefen for Marinestaben Kontreadmiral Hammerich og de fleste af Marinestabens Officerer sendt bort fra Marineministeriets Bygning, for at der ikke skulde være for mange Officerer samlet paa et Sted.

I Løbet af Aftenen og den første Del af Natten indløb efterhaanden forskellige Meldinger om Tyskernes Bevægelser og Kl. 0405 om Morgenen den 29' ringede Chefen for Kystflaaden - der havde Kommando over samtlige Skibe paa Holmen - til Chefen for Søværnskommandoen og meddelte, at Tyskerne nu var ved Værftsbrovagten (ved Prinsessegade). Efter en Kontrolopringning, hvorved dette konstaterede at være rigtigt, samt at der ogsaa var tyske Tropper paa Refshalevej beordrede Chefen for Søværnskommandoen Chefen for Kystflaaden til at sænke Flaadens Skibe. Kort efter hørtes de første Detonationer og Kl. 0500 meldte Chefen for Kystflaaden pr. Telefon til Chefen for Søværnskommandoen, at den givne Ordre var udført. Chefen for Søværnskommandoen udtalte sin Tak og Anerkendelse herfor. Opgaven var af Chefen for Kystflaaden udført paa en fortrinlig Maade. Om de Begivenheder, der tildrog sig ude i Farvandene skal følgende Excempler nævnes: Niels Iuel, der havde ligget i Holbæk søgte at staa nord paa ud af Isefjorden for at naa svensk Havn. I midlertid blev den angrebet af tyske Luftfartøjer nord for Hundested, og da der samtidig var Oplysning om tyske Jagere og udlagte Minespærringer nord for Isefjorden beordrede Chefen for Søværnskommandoen Niels Iuel at vende tilbage til Isefjorden, i det Chefen for Søværnskommandoen med sit Kendskab til Skibets Chef vidste, at han vilde handle rigtigt. Han satte Skibet haardt paa Grund og ødelagde alt ombordværende skyts.

Kadetskoledelingen, bestaaende af Inspektionsskibene Ingolf og Hvidbjørnen laa i Farvandene omkring Svendborg og forsøgte at bryde igennem til Storebælt. De blev imidlertid her stoppet af tyske Krigsskibe. Begge Skibscheferne forsøgte at sænke deres Skibe, og det lykkedes for Hvidbjørnens Vedkommende.

Minestrygeren Havørnen laa den 29' om Morgenen i Stubbekøbing Havn. Den søgte Udbrud gennem Grønsund, men observerede her udenfor en større tysk Torpedobaad, der begyndte at forfølge den. Da Havørnens Chancer i en Kamp med denne var betydelig større i de snævre og til dels læge Farvande indenfor Grønsund stod Chefen herind for at faa Mulighed for Torpedoskud. Den tyske Torpedobaad signalerede nu med Blinklanterne Stop til Havørnen, Signalet besvarede med: Deres Lysgiver er daarligt indstillet.

Den tyske Torpedobaad begyndte nu Beskydning af Havørnen, men denne manøvrede nu saaledes, at den fik Land (Bogø) mellem sig og Tyskerne.

Noget senere kom en Kutter under tysk Flag op mod Havørnen og der prejedes paa tysk en Opfordring til Overgivelse. Dette besvaredes benægtende og Havørnen manøvrede saaledes, at den tyske Kutter ikke kunde komme langs Siden. Chefen for Havørnen besluttede under de givne Forhold at tilintetgøre sit Skib. Alt Skyts blev tilintetgjort og Minestrygeren blev med fuld Kraft grundsat paa et Stenrev.

Havørnen blev nu beskudt baade fra Kutteren og fra den tyske Torpedobaad. Urværket i Sprængbomben blev sat i Gang. Besætningen sprang i Vandet og naaede i Land trods den fortsatte Beskydning. Kort efter indtraf Sprængbombens Eksplosion.

Minestrygeren M.S.1. modtog om Morgenen den 29' August i Skelskør Havn fra politiet Meddelelse om Begivenhederne i København m.m. Chefen afgik straks til Agersø Havn og i Løbet af Dagen blev Skibets Udseende ændret ved Fjernelse af Masten, Tjæring af Skibssiden, Skorstenen m.m.

Ved Mørkets Frembrud afgik Fartøjet fra Agersø og naaede uset syd om Lolland og Falster og op til Hesnæs Havn. Her blev det liggende egen over og afgik efter Mørkets Frembrud til Trælleborg, hvor det af en svensk Vedetbaad blev ledsaget i Havn.

I alt lykkedes det vore Orlogsskibes Besætninger at sænke 29 Enheder og at bringe 13 til svensk Havn.

Tabet af Menneskeliv ved Tyskernes Aktion var for Søværnets Vedkommende 7 Mand.

***

Artikel til bog udkommet i England, juli 1945.

29'AUGUST 1943

Viceadmiral A.H. Vedel.

I Sommeren 1943 skærpedes Forholdet mellem den danske Befolkning og Tyskerne yderligere. Sabotagen var i stærk Tiltagende, og Tyskerne formaaede kun i ringe Grad at komme den til Livs, takket være det ubrydelige Sammenhold indenfor den allerstørste Del af det danske Folk.

Strejker udbrød i forskellige Byer som Protest imod de voksende tyske Overgreb, og Vreden mod Besættelsesmagten gav sig paa alle Omraader stærkt til Kende.

Fra tysk Side blev der faret hardere og haardere frem, indtil det den 28' August endte med et Ultimatum til den danske Regering.

Dette lød saaledes:

"Den danske Regering skal øjeblikkelig erklære Undtagelsestilstand over hele Landet. Undtagelsestilstanden skal omfatte følgende Enkeltforanstaltninger:

1) Forbud mod at mere end 5 Personer samles offentligt

2) Forbud mod enhver Strejke og mod enhver Understøttelse af Strejkende.

3) Forbud mod enhver Forsamling i lukket Rum eller under aaben Himmel. Forbud mod at betræde Gaderne mellem Kl. 20,30 og Kl. 5,30. Lukning af Restauranter Kl. 19,30. Aflevering inden den 1. September 1943 af alle endnu forhaandenværende Skydevaaben og Sprængstoffer.

4) Forbud mod enhver Generen (Beeinträchtigung) af danske Statsborgere paa Grund af deres eller deres Paarørendes Samarbejde med tyske Myndigheder eller Forbindelse med tyske.

5) Indførelse af Pressencensur under tysk Medvirken.

6) Oprettelse af danske Hurtigdomstole til Paadømmelse af Handlinger, der strider mod de til Opretholdelse af Sikkerhed og Orden udstedte Anordninger.

For Overtrædelse af de forannævnte Anordninger skal trues med de højeste Straffe, der kan komme i Betragtning efter den for Tiden gældende Lov om Bemyndigelse for Regeringen til at træffe Bestemmelser til Opretholdelse af Ro, Orden og Sikkerhed.

For Sabotage og enhver Medvirken hertil, for Angreb mod den tyske Værnemagt og dens Medlemmer samt for Besiddelse af Skydevaaben og Sprængstoffer efter 1. September 1943, skal der ufortrøvent indføres Dødsstraf.

Rigsregeringen forventer den danske Regerings Akcept af foranstaaende Fordringer inden Kl. 16 i Dag.

København, den 28' August 1943....."

Inden for Regeringen blev det drøftet, hvilke Konsequenser et Afslag vilde medføre, men det var givet, at man ikke kunde acceptere saadanne Fordringer og ved et Møde hos Kongen blev det bestemt at afslaa de opstillede Krav, og Kongen gav Udtryk for sin Tilfredshed med Regeringens enige, samlede Opfattelse og understregede, hvor nødvendigt det var ogsaa fremdeles at staa enige sammen.

Svaret blev givet til Tyskerne om Lørdagen den 28' August Kl. 1600 - til den tyske Rigsbefuldmægtigede, Dr. Best -.

Senere paa Eftermiddagen havde Ministrene og et Rigsdagsudvalg korte Møder; der var endnu intet bekendt om Tyskernes Reaktion, men Telefon og Telegraf til Udlandet var nu afbrudt.

I Løbet af Natten var der livlig Færden af tyske Tropper paa Gaderne i København; Hovedbanegaarden blev ret tidligt besat og henad Natten andre vigtige Bygninger og Omraader.

Men Tyskerne havde ogsaa andet for. Talrige af Landets bedste Folk blev den Nat - og i de paafølgende Nætter - arresteret uden nogen anden Grund, end at de var gode danske Mænd. Der var Universitetsprofessorer, Redaktører, Politikere, Embedsmænd, fremtrædende Erhvervsfolk m.m.fl.

De blev, oftest brutalt og hensynsløst, hentet i deres Hjem og ført til Opsamlingssteder, hvorfra de senere førtes til en Interneringslejr - Horserødlejren - i Nordsjælland.

I Løbet af et Par Maaneder kom de fleste af dem dog fri igen.

Da Københavns Indbyggere vaagnede Søndag Morgen den 29' August, var meget forandret i Byen.

Tyske Skildvagter var posteret ved alle vigtigere Bygninger, Telefonen var afbrudt, al Postgang standset, og Radioen udsendte uophørligt den Proklamation om Undtagelsestilstand, der var udstedt af den tyske General:

Den havde følgende Ordlyd: "De sidste Begivenheder har vist, at den danske Regering ikke mere er i Stand til at opretholde Ro og Orden i Danmark. De af fjendtlige Agenter fremkaldte Uroligheder retter sig umiddelbart mod den tyske Værnemagt. Jeg proklamerer derfor i Henhold til Artiklerne 42-56 i Haager Landkrigsordningen den militære Undtagelsestilstand i hele Danmark:

Med Øjeblikkelig Varsel anordner jeg følgende:

1) Embedsmænd og Funktionærer ved de offentlige Myndigheder og Institutioner skal loyalt fortsætte med at opfylde deres Embedspligter. De skal efterkomme de Anvisninger, som bliver givet af de indsatte tyske Myndigheder.

2) Sammenstimlinger og Ansamlinger af mere end 5 Personer paa Gaden og offentlige Steder er forbudt, ligesom alle Forsamlinger, ogsaa de ikke-offentlige, er forbudt.

3) Lukketiden fastsættes til Mørkets frembrud. Fra dette Tidspunkt er ogsaa enhver Trafik paa Gaden forbudt.

4) Enhver Afbenyttelse af Post, Telegraf og Telefon er indtil videre forbudt.

5) Enhver Strejke er forbudt. Opfordring til Strejke til Skade for den tyske Værnemagt fremmer Fjenden og straffes i Reglen med Døden.

Overtrædelser af ovenstaaende Bestemmelser vil blive straffet med de tyske Standretter.

Mod Voldshandlinger, Sammenstimlinger o.s.v. vil der hensynsløst blive gjort Brug af Vaaben.

Enhver Borger i Danmark, som efterkommer denne paa folkeretligt Grundlag hvilende Krigslov, tilsikres Personens og Ejendommens Beskyttelse i Henhol til Loven. Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark."

Efterhaanden rygtedes de forskellige Ting, der var sket i Nattens Løb. Kongens Skæbne laa alle meget paa Sinde. Hans Majestæt boede paa Sorgenfri Slot, nogle Mil nord for København.

Kl.3 om Morgenen kom et motoriseret Detachement Nord fra til Slottets Park og tog Ophold her. Natten var meget mørk og regnfuld, og da Tyskerne nærmede sig Indgangen til selve Slottets Område og blev raabt an af de danske Poster, angreb de den danske Vagt med Maskingeværer og Haandgranater.

Efter nogen Tids Forløb beordrede Kongen Skydningen indstillet, og Adjutanten kom ud for at meddele Tyskerne dette, blev han mødt med Spørgsmålet: Overgiver De Dem? Hertil svarede han: Ingen overgiver sig her! Men Hans Majestæt har befalet, at Skydningen skal ophøre, hvorpaa den tyske Officer svarede: Saa kommer der en General!. Han havde under Kampen holdt i sin Vogn ude paa Vejen!

Generalen blev saa ført ind til Kongen og afleverede fra den Øverstkommanderende over de tyske Tropper i Danmark et Brev med Meddelelse om de Forholdsregler, denne nu havde truffet.

Under Angrebet havde Tyskerne ogsaa rettet Ilden imod Slottets Vinduer og herunder skudt gennem en Rude i Kongens Værelse, hvor Hans Majestæt dog ikke befandt sig i det øjeblik.

Baade Kongen og Dronningen var hele Tiden ganske rolige og tænkte kun paa at sørge bedst muligt for Vagten og for de saarede Danskere.

I de tidlige Morgentimer var en Del Københavnere blevet vækket af kraftige Eksplosioner.

Det var den danske Flaades Skibe, paa Holmen, der blev sænkede.

For Hæren og Flaaden blev den 29' August en afgørende Dag.

Allerede i Efteraaret 1942 var der truffet Foranstaltninger til at sænke de danske Orlogsskibe, for at de ikke skulde falde i fjendtlige Hænder ved et tysk Kup. Tiden mellem den 9' April 1940 og den 29' August 1943 var en mærkelig Tid for den danske Flaade. Det var vigtigt, at Personellet blev holdt i Træning og Uddannelse dels for at kunne gribe ind i rette Øjeblik, dels for hurtigt at kunne komme i Gang igen efter Krigens Afslutning.

Men ingen Sejlads kunde foretages uden Tyskernes Viden og Tilladelse, og Øvelsespladserne var begrænset til ganske snævre Farvandsomraader.

I Efteraaret 1942 blev det imidlertid klart, at man før eller senere kunde forvente et tysk overraskende Angreb eller Krav om fuldstændig Udlevering af Skibene.

Jeg udstedte derfor et hemmeligt Direktiv til Skibscheferne; det gik ud paa, at de selv efter Omstændighederne skulde anvende Vaabenmagt, afgaa til svensk Havn eller sænke deres Skibe. Intet Skib maatte uskadt falde i Tyskernes Hænder.

Samtidig klargjordes Sprængbomben i alle Skibe.

Det varede henimod et Aar, inden det tyske Angreb kom, men da var alt ogsaa klargjort til at imødegaa det, og naar det enkelte Steder ikke lykkedes fuldt ud, skyldtes det Vanskelighederne ved Meddelelsestjenesten, der var helt under tysk Kontrol.

I korte Træk forløb Begivenhederne for Flaadens Vedkommende Natten mellem den 28’ og 29’ August paa følgende Maade:

Da de højstkommanderende Søofficerer havde forladt Marineministeriet om Eftermiddagen efter et sidste Møde, blev en Del af Marinestabens Officerer ogsaa sendt bort, da det ikke var hensigtsmæssigt at have for mange Officerer samlet paa eet Sted, hvis Tyskerne kom. Nogle blev sendt ud til en hemmelig Radiostation uden for Byen, andre til Steder, hvor de kunde overtage Kommandoen, dersom Viceadmiralen skulde blive forhindret i at udføre sin Kommando.

Ved Midnat var dette i Orden, og Timerne gik i Søværnskommandoen langsomt og i Spænding. Efterretninger kom ind om Tyskernes Bevægelser i Hovedstaden, og Kl. 0407 blev der telefoneret fra Holmen, at tyske Tropper var ved Indgangen hertil. Efter en Kontrolopringning, der bekræftede det, kunde jeg saa mundtlig beordre Skibenes Sænkning.

Det havde været nødvendigt at vente, til der forelaa et utvetydigt tysk Angreb for ikke at præjudicere eventuelle Regeringsforhandlinger i sidste Øjeblik.

Men mange nyttige Minutter til Sænkningen af Skibene blev vundet ved forskellige praktiske Foranstaltninger, som Chefen for Flaadestationen havde ladet udføre, saasom Opstilling af spanske Ryttere, Aabning af Broer over Kanalerne m.m.

Kort efter at Ordren var givet, hørte man nu den ene Detonation efter den anden, og jeg var da klar over, at alt derude forløb, som det skulde.

30 større og mindre Skibe laa nu paa Havets Bund.

En Time efter var Tyskerne i Marineministeriet og tog de derværende Officerer til Fange.

At ikke alle tyske Officerer billigede dette raa og brutale Overfald viser de Ord, hvormed den tyske Admiral modtog mig, da jeg kort Tid efter blev ført op til ham og ikke kunde vide, hvorledes han vilde tage Modstanden og Sænkningen af Skibene. Han sagde: Hr. Admiral, vi har begge gjort vor Pligt.

De Skibe, der laa ude i Farvandene og i Havnene uden for København, gik det paa forskellig Maade.

Krydseren Niels Iuel blev angrebet af tyske Luftfartøjer; den blev sat paa Grund i Isefjorden, og alt Skyts blev gjort ubrugeligt.

Kadetskibet HVIDBJØRNEN blev sænket i Store Bælt, efter at det var lykkedes for Tyskerne at hejse det tyske Flag. Imidlertid svømmede tre Kadetter, der var sprunget over Bord ligesom den øvrige Besætning, hen til det synkende Skib, halede det tyske Flag ned og hejste igen det danske, medens Tyskerne skød paa dem fra en Jager i Nærheden.

En Torpedobaad blev sat paa Grund og sprængt efter at være blevet forfulgt i nogle Timer af en tysk Destroyer, og 9 mindre Enheder naaede svensk Territorium.

Kun et Par enkelte Minestrygere lykkedes det Tyskerne at faa uskadte.

For Hæren var Natten ligesaa begivenhedsrig som for Marinen.

Baade i København og ude i Garnisonerne var man klar over, at Situationen var spændt. Ethvert uprovokeret Angreb skulde imødegaas med Magt, med mindre det paa Grund af de meget komplicerede politiske og militære Forhold var konstateret, at det drejede sig om regulære tyske Styrker.

Den uværdige Maade, paa hvilken Tyskerne overfaldt den danske Hær og Flaade den 29' August har næppe noget Fortilfælde i Historien, og dette kom ogsaa stærkt til Udtryk ved Angrebene paa de danske Garnisoner.

Uden noget forudgaaende Varsel, om Natten i Mulm og Mørke, overfaldt mangedobbelt overlegne Styrker den af Tyskerne selv i Tiden efter 9' April 1940 stærke reducerede danske Hær.

Men den danske Soldat satte sig tappert til Modværge, ledet af pligtopfyldende Befalingsmænd i meget vanskelige Situationer.

Et godt Eksempel herpaa er Kampene i Næstved, hvor der paa Garderhusarkasernen laa ca. 400 Mand.

Noget før Kl. 5 om Morgenen begyndte pludselig en kraftig Beskydning af Kasernen fra svære Kanoner, Morterer og Maskingeværer. Men faa Minutter efter Angrebets Begyndelse var hele Styrken i Stilling rundt om Kasernen. Der kæmpedes nu i henimod en Time, og Kasernen var tilsidst fuldstændig omringet af tyske Tropper, inden Garnisonskommandanten bestemte at indstille Kampen, saa meget mere som det var evident, at man havde regulære tyske Styrker foran sig.

Fra Holbæk Garnison lykkedes det et Batteri paa ca. 70 Mand at komme til Helsingør og derfra videre til Sverige.

Ogsaa omkring det gamle Rosenborg Slot midt inde i København blev der kæmpet, og Tyskerne truede med at skyde Slottet i Grus.

Efter at Kampene baade til Lands og til Vands nu var stilnet af, blev alt militært Personel taget til Fange og anbragt i Lejre rundt omkring i Her var det under tysk Bevogtning, men under intern dansk Kommando, indtil den 6' Oktober, da de tyske Myndigheder bestemte at frigive alt interneret militært Personel.

Det blev imidlertid kædet sammen med Jødeforfølgelserne, som da lige var begyndt, paa en saadan Maade, at den kommanderende General og Viceadmiralen følte sig foranlediget til stærkt at protestere overfor de tyske Myndigheder.

Men alle blev vi sluppet løs, og det varede ikke længe, inden den altovervejende Del sluttede sig til Modstandsbevægelsen, og dermed begyndte et nyt Kapitel ogsaa i Hærens og Flaadens Historie.

Efter Tyskernes Aktion Natten til den 29' August havde man Indtrykket af, at de ikke selv havde tænkt længere end til selve Overfaldet og Arrestationerne.

Der stillede sig mange Problemer for dem, først og fremmest selve Regeringsspørgmaalet, og de var her -ligesom i andre Henseender - saa naive at tro, at man nu fra dansk Side vilde lade som ingenting og igen optage en vis Samarbejdspolitik. Dette var dog paa ingen maade Tilfældet.

Der blev ikke dannet nogen Regering, Rigsdagen blev ikke indkaldt, og Kongen udøvede ikke sine Funktioner som Suveræn.

Men for at den daglige Administration af Landet: Finansvæsen, Skoler, Hospitaler, Rationering, Jernbaner, Post, Telegraf o. s. v. skulde kunne fortsætte, ledede Departementscheferne hver sit Omraade paa eget Ansvar.

Denne Statsretlig set vist helt enestaaende Ordning gennemførtes indtil Befrielsens Dag, altsaa i over 1½ Aar.

Men ogsaa paa andre Punkter troede Tyskerne man kunde vende tilbage til Tiden før den 29' August. De insisterede saaledes paa, at Marinen atter skulde gaa i Gang med den Minestrygning, den havde udført tidligere for danske Skibsfartsinteresser. Dette blev naturligvis pure afslaaet.

Den 29' August var en Mærkedag, ikke alene i Danmarks Besættelsestid, med i Danmarks Historie. Den Dag sagde den danske Regering klart Nej til de tyske Krav og tog dermed et afgjort Standpunkt imod alt, hvad tysk var.

I Tiden derefter skærpedes Kampen, der mange Steder allerede var begyndt langt tidligere, imod Tyskerne.

Sabotagen forøgedes, Vaaben modtoges fra England og overførtes til Danmark fra Sverige, militært Personel sendtes til Storbritannien og til Sverige. Frihedsraadet og dets samlede Kommandoudvalg samlede og overtog Ledelsen af alt det underjordiske Arbejde o.s.fr.

Den 5' maj 1945 kom alt dette for Dagen og var klart til at slutte sig til de Forenede Nationers Styrker, der ogsaa havde kæmpet for vort Lands Befrielse.

***

Kystflåde ordre af 28. august 1943

STRENGT FORTROLIGT.

Maa kun læses af Chefen

Kystflaade-Ordre af 28. August 1943

Udgivet kl. 1930.

Eksemplarfordeling:

Kystflaaden............................... 3 Stk.

U. B.-Divisionen........................ 10 -

M.-Divisionen............................ 10 -

Minestrygningscentralen............ 6 -

Hvalrossen...............................1 -

Makrelen..................................1 -

Ialt............................................... 31 Stk.

Følgende Bestemmelser fastsættes for Kystflaadens Enheder paa Holmen iberegnet Hvalrossen og Makrelen.

Søværnskommando Ordre modtaget Kl. 16.00: Besættelse af Skibe paa Holmen maa ikke imødegaas med Magt i Henhold til Regeringens Bestemmelse.

Søværnskommandoen tilføjer: Skibene maa efter Omstændighederne sænkes.

Generelt Direktiv

1. Naar Chefen for Kystflåden beordrer det, skal Skibene sænkes:

Om Dagen ved Flagsignalet K N U (Sænk) fra Hvalrossen.

Om Natten afgives samme Signal med Aldislampe til Hekla. Hekla repeterer Signalerne til Mineskibsdivisionen (Lindormen). Med Henblik herpaa vil alle Foranstaltninger være at træffe, til at saavidt muligt samtlige Kystflådens Skibe sænkes paa kort Varsel.

2. Følgende Skibe skal ligge klar til at afgaa paa højest ¼ Times Varsel: Lougen, Laaland og efter Omstændighederne Lindormen.

U-baadene: Havhesten, Havkalen, Havmanden, Rota og Daphne.

Torpedobaadene: Hvalrossen og Makrelen.

Minestrygerne: Søbjørnen og Søulven, M.S. 4 og M.S. 8.

Afgang finder Sted efter Chefen for Kystflaadens Ordre paa Signal fra Hvalrossen. Om Dagen: A E K (Afgaa) givet med Signalflag. Om Natten: A E K (afgaa) afgivet med Aldislampe. Signalerne repeteres fra Hekla.

Skibene afgår i Rækkefølge gennem Hønsebroløbet ud af Havnen.

1) 5 U-baade,

2) Hvalrossen, Makrelen,

3) Søbjørnen, Søulven,

4) M. S. 4. og

5) eventuelt Lindormen,

6) Lougen og Laaland snarest fra Søminegraven.

Chefen for Kystflaaden med Stab afgaar med Havkalen, der gaar først af U-baadene.

I Skibene skal være gjort klart Skib, ubetinget blændet.

Redningsmidler bæres overalt.

Vaabnene maa kun anvendes i Tilfælde af Beskydning.

Saafremt ingen Ordre foreligger, søges Svensk Territorium efter Chefens Bestemmelse.

Følgende Skibe skal sænkes paa Holmen: Peder Skram, Lossen, eventuelt Lindormen, Kvintus og Sixtus, Havfruen, Dryaden, Flora og Bellona og Henrik Gerner, Søhunden og M. S. 10.

3. Der gaas indtil videre Søvagt i hver Enhed.

4. Intet Skib maa overgives til tysk Magt uden at alle Bestræbelser for at sænke Skibet gennemføres.

sign.

Paul Ipsen.

***

Oversigt over Begivenhederne den 29. August 1943 for saavidt angaar Søværnet.

Søværnet bestod i Dagene før den 29. August 1943 i store Træk af følgende:

1. Søværnskommandoen med Marinestaben.

2. Kystflaaden, hvorunder det meste af Skibsmateriellet henhørte.

3. Kystdefensionen, omfattende Søforterne og Kystbatterierne.

4. Flaadestationen, den militære Myndighed for Holmens Omraade.

5. De sømilitære Distrikter.

6. Skolerne og

7. De tekniske og administrative Virksomheder og Institutioner.

Det egentlige Skibsmateriel omfattede:

2 Artilleriskibe, hvoraf Niels Iuel var paa Togt, medens Peder Skram laa oplagt paa Holmen.

12 Undervandsbaade og 1 Værkstedsskib, der alle befandt sig paa Holmen. 3 af U-Baadene maatte paa Grund af Alder nærmest betragtes som udrangerede.

Af de resterende 9 var de 4 ikke udrustede.

2 Mineskibe, der alle befandt sig paa Holmen

4 Minefartøjer, der alle befandt sig paa Holmen

6 store Minestrygere af M-Klassen, hvoraf 5 var udrustede

4 Minestrygere af S-Klassen, hvoraf 3 var udrustede

10 smaa Minestrygere af MS-Klassen, der alle var udrustede

8 lejede Fiskekuttere, der var udrustede som Minestrygere

Til Minestrygningen hørte endvidere ca 30 lejede Fiskekuttere, der blev benyttet som Bøjefartøjer (P-Kuttere).

Minestrygerne med hertil hørende Bøjefartøjer var fordelt rundt i Farvandene, hovedsagelig omkring Sjælland og Fyn.

Søværnets Kystbevogtning - med Virkeomraade fra Hundested Øst om Sjælland til Gedser - havde følgende Skibsmateriel:

3 ældre Torpedobaade af R-Klassen og 18 lejede Fiskekuttere, benævnt K-Kuttere.

Kystbevogtningen var i kommandomæssig henseende henlagt under Kystdefensionen og havde Kommandostation paa Lynetten.

Kadetafdelingen, der var paa Togt i Farvandet S. for Fyn bestod af følgende Skibe:

2 Inspektionsskibe: (Ingolf og Hvidbjørnen)

2 ældre Torpedobaade (Hvalrossen, og Makrelen, der paa det her omhandlede Tidspunkt dog var forlagt til København.)

2 Sejlkuttere samt Dampbaad A. som Tenderfartøj.

Flaadens resterende Skibsmateriel omfattede 2 ældre Inspektionsskibe, 2 Opmaalingsskibe samt Kongeskibet, der alle befandt sig i oplagt Tilstand paa Holmen.

Af Kystdefensionens Værker var foruden Kommandostationen Lynetten kun følgende belagt med danske Besætninger:

Middelgrundsfortet

Kongelundsfort og

Lynæsbatteri

medens

Flakfort

Dragørfort

Masnedøfort og

Mosedebatteri

var belagt af Tyskerne eller blev benyttet paa anden Maade af disse.

Paa Flaadestationen foregik Uddannelsen af nye Værnepligtige samt af Mathelever til Søværnet.

Endvidere havde Flaadestationen et uddannet Vagtkompagni og et Luftværnskompagni.

Af sømilitære Distrikter fandtes 4:

Fyn

Jylland V

Jylland N og

Bornholm.

De sømilitære Distrikter havde til Opgave at varetage Mineuskadeliggørelsestjenesten samt opretholde Forbindelsen med andre danske Myndigheder og med tyske Myndigheder indenfor Distriktets Omraade i Spørgsmaal, der havde Relation til Søen.

Hvert af Distrikterne havde 1 eller flere lejede Kuttere til Disposition for