You are on page 1of 8
Ungsocialistisk Organ. 10 @re a rn 1918. [tat ore seni 1. Aargang. ant for Landes Berotlni a tit Mora, w anit ere aneden a gén Sido L Jett Arbeiae eae ‘andl or . andes Oinrasdey eller ogsaa ved Fixe de have undiadt at transporter ‘Trapper, o€ sainmen med ‘Tran: portarhejderne forlindret rans. ‘ovlaler og Livaforngdenhedst ‘en allorede pan et tdligere jefdeme have ‘Magi, Om man Forstaaclse af Kol udfgre Arbes Stavium unde Ai bru 0 fat/man sk nser foF at vere: fae, som man laboolut forkastcligt ok skade- gt Smatedes 1 Tiltelde af Kriss sare vd er vigtigst, at holde de med Arbefdghegberne Indgaaede Slavekontrakter, og dexved med- virke til, at Millloner at Menme- ‘sker dreber xennem Krig, eller bryde dem og dermed gre en Indsats for at forhindre de tor- ipryderinke of Vanvittige Pla or eke ale ordent Atbejderklassens Ve 0€ -Vel Jaiens Nedslaaen ene Xrig JSicutde man ikke wunne wake at on intonsiy trofast Agita- tion, interationalt gennemigt skulde kunne faa en Arbejde hmgtelse fron paa dette Omfaa- de, der endda er. tusind Gange| vigtigere at faa fem Ore mere i Timen! Vi man huske paa, at alle de kapitatistiske / Produktionsvi®~ somheder dnived med betalte Yrotk, der Skike axbelder af 1n- torocse f6r Sagen, men fordl de skat love, der faktisie alle nearer fot mere eller mindre’staerkt Had jit det System, hvorunder de ivinges 1 at arbedde. Skutlle det da vaore wmuliet Jaa man, som her, kunde appel- | Maskineriot ti holdelseyat faa, Arbgiderne ti at fsigende eventuelle Lidolech, rnd at bisve Kastet wd i vanvit tigt Myrderi 4 en for dem alae ss fremmed: Interesse, of des: nen manake sely biive, emia stet eller myrdet! (Og det vwerste er: denne Las ning pas Maaden ab bekempe Kxigen, cthgrer eke Drommer- hes Verden! Nej! Om Agitatio- nen blandt Arbejdeme | de sid- ste Aar yar drevet lige ena in feutsivt (or at nga dette, som den] lor drevet for atTaa prokramste tendo Kefsersocialister ind 1 igdgen, saa harde den 1 1914 [eunnet ysere en Virkelizhed. ‘Men yi glemmer, at en snadan Agitation ikke havde jivet de 4 [Arbesderbevaegelsen imdvandre: [do Horgeretomenter nogen Chan-| foor Gl at keyho op 1 Statens! hisiexe Rimbeds- og Ministersto- fo. Men manske Ind 1 Fengsel [cotternes mgrke:Hul. Ast 1674, elonning for at de wilde Fefge Kampen mod Kr Mon det er ikke desto mindre Ambeiderne og tum Ar medit ak eH Gan aa den Maade kan forbinare em orbiydelse, der er planlagt e kapitalistiake Bledsugere xpansionslystne Statsmand, Naar Kempen hviler sig, er Je Kapitalistisky Statstunktloner: idataondig brage Ui Fvie Kammerat, vil du ikke ¥ero isd ageggre en Indstis, saa at enhver Atbefder taar Jette Klar {ok sig. Dlly en Agitaton for Ge. heraletredkstanken, thkke alene mod. Krigen, me8 ogeaa som Sigel til af tinge hele det ka uistiske System 4 Kine. { 9am @jshlik Arbelderne nexier acbajde tor Probteystemet, for Cdsusning, { samme Oj=blik oplirer Kapitnlisternes, Mulig- hed at profivere paa Arbelderne Br ikke dette en selvlys20de SSanahea Syndikalisme os, Anarkisme. anaes ‘Synuikaliamen opstod 1 he 1 Midesn af 9berne f forrige ‘Aarhundrede. Bn af Frankrigs anaekistiske Bevagelser fr Kommunens Dage, first genom staact 4 Soerme aye fuldiprt Jon af sine Stormperioder ‘Det var den Adeatistlske Doan som den Gang fengstede Sinds> hie, men som Dristede i disse ‘Aar; dot yar ‘Moen pas, at /Anaekismen skulde komme‘! a criumfere gennem det B80)! Jduelle, Martyrium, gepnem © elie Personeis heralske os o- fofrende Kamp, Kune virketie sre sit Mak Det varggdo optimistiane Jovervundesin, der varede en tomseks Aer, cu Beywxelses- periods der warkeredes at Dae Bebel og den wldre Lieb- iideng mest revolutionsre Mend, * a stettes at en ee ‘nogentin= do aandeligt udviklet Massem!-| horitet, der er fast sammenknyi- tot f Rlelsen for samme ideal istiske Strmben for dot telle= Maal. Selv om ovennmvnte tndiy dualstreben fandt Geniya | det franske Folks letbevegelice| ‘Temperament, san var den ana Kistiske Bevmgelse hverken | 2 ginisatorisk eller anden Hense- fende tilstrekkellg sterrk o# enix til av kunne udnytte de ter roristiske Handlinger Derfor| gjorde den ingen Fremskritt, tyertimod. Men det var ikke aalene den anarkistiske Bevaesel- se, der led under slige Forhold, der fandtes ogsaa en auden Be vegelse, for hvilken det" sik paa samme Meade, omend af andre ‘Aariager. Det var den franake Fasforeningsbevegelse, Spnder- slidt gennem Sociatdemokrati- ets politiske Mastbeseer, kastot hhid. og did imetlem de. forsket- lige Partfer, der fremfor al projetarisk Stettepunkt. 1 Fag. foreningerne for sin potitiske Aktion, udgjorde disse franeke fagforeninger et jammerligt Her var det, at vore Kamme- nistisk-anarkistisk 1dé, samt Tagen fra den bakunistiske Ju rafederation af Internationale, satte hele sin Kratt ind paa at redde Fagforeningerne. Det tar Anarkisterne, der indtraadte 1 Faxtoreningerne med det Fort- set at rive disse fra de politiske Partier, stille dem paa et gko- nomisk Basis, som kempende| Organisationer og gére dem til ‘Midler 1 Sociatismens ox Anar-_ kkismens skonomiske of sociale ‘Kamp. Og 1 mere end eon Hen- soende har dette lykkedes, Anar-| kismen grundiagde en Bevaegel-| i hvilken den omeatte sind jaser og Leresmtninger { prak- ‘Kamp o8 sim Handling § or gatoriske Virksombied, | "Nu maa man HK to, at den- ne Nentalitetarorlution: | — [fog er alone og mls aely nok! fo nitereredos at Gritaelies,| fondh iam virkelig var at den Moning, at den. ayndikalatinke [Iovigetse alone var {17K [nie tt at ie Verdomn- of Fu ftrproblenier, Ost sketa 1 det fete tage slat ikke ‘af Teor, men som alla 1 sige Title, at fraktiake Grumde Den Beviegslve, er ns var naaet, op ti hundrede ‘usind, onde maaske atter indapindos Partpoltixernes Garn, on som Vern tod sasdanne farlige At: slag mastte Grifteines indleve- to nin Neutralitetsresolution dels forlat tilbagenina Sociale mokruterne, vilket da ogsaa tlfndigt Tvikedes, dele for at ieee ore tre aree i oege fox tl sidst, medens nan ‘art Eee teedgtes iaticcrlaias |saa en Resolutions Ordindhold Bee tree ore eee fee, cor ctimust“hoMer. ole aa tet phonomiske Omran, Peer eerce eats, cinseibiine ware frig Syndikalist; derimod ait man moget gad wore Sy aikatiat, uden at strate noaet fom heist andet eller lmngero Dovteliggende Maal end. det aslo Prd. San aondvenict ce eey career ve dow ikke alt Vi man enada om Anarkiater fre denn tn forsee ‘Vordonsaigiielss trom Jil Ser, Den brder'os fuldstaon- ig Konkrot Prined. Frihed er oxsaa alta Brg, men derimod fr Brgd skko alta Frihed. Pra {Grund herat or vi tremfor alt readanio: Auarkistesy derstaere fier, at Syntibalianan ‘Blo ee smnarkismens skonomiske Ue tik, der fhe Tader Synieali men tage Overiiand over At der tormaahentiig 1 ner Fremtd| fi adorn pan dana Bay Abs Mtarismen, Menneskenetens orbandeise of Prinedens Das Hiende, troner ening, som Ver ns Hersker. Den feiror Ore ior ‘Dad og Lemlettse, Bakkana- ier1 Mennonkebloa, Vorden stsn- fier unfer dens Try. Sut, Sym tom og at Verdens Reds! tpt er 4 dens Kptvand, Den nod. ramper Inside, knaokiker Fri hoden, Orutalimern otkeslage: 4o, Soin den tolelneadsoate af ft, riren dem tke a de agendes Mallen, at Bakernes Tanren, at Bsrnenoe sindige Spotgen efter Os det kaldes Rorbryadise skar strates, at angribo, at un: terminere silitariamen, wilitarsterne dupimoa, of de- res Rorsvarere, Dilger Samfans cts Spidaer, bliver aekorered, iver overaeet mel denne Vertens Maat 08 Are Rr Vorden da aésindlg® Br otkeslagene greet af on ante! csite Pest, on Syuteny eames Jive sig sna tortrdolige te ag Wr, Mennesket dn ke Skate ingens Herre, dot ypperste af att Tevende pas Jorden dot thkke mist for Men- noskeheden at reine slg af sin fornedrelse, at afknate Milita: Pismens jernpigeede Ans, for at facto Monneskevard of anne sketyike 1 Hpxiaet? ‘Sta sandr, som Militariemen| Jor ct Mennenkevare, saa sant Jaen. Som Muisariame bliver opret olde tor den. xapitatistisxe| asses Skyta, 1 Varetagele a Jaenne rciasses: Inoresser, - Jan Mennesket ixen afskaffe|, Herre over sterre Dele at olkesiazene. ‘Militarismen er Arbel |Aisud, Frikedens of Revolutio Juens Dodsfuonde. Nel we ire Te rest omtentig ada, at rigens jar den tyske Atitarismes Oa legs, of Fremitllor det saa~ odes, at naar dettel@r naacl, er usindsaarsriget nee saben «il Verdens FH Menneskets Lykke alkkels Daater, Aer fa sa it dette fenuse Tyskiands atiiarisme, men vil lade den blomstee 1 ei Land. (Os Skamt faa den Arbosder iasee, der tke eF en Pjeade (2 at Militarsme, der aRKe Wil st te a ind pa at deksempe den Som atiitarsmen eF S lopretholder, staar og falder mea ten, saaledes er enhver Anti hitarisme kun wsto, naar den an ribet Militarismen, —sameldig med den kapitatistiske Stat, 9 fever Stat overhovedet Militavigmen kan kun. afokat tes ved den sociale Revolution) Jom omstyrier staten, Dorfor of fon rattic antimitapittsk Be | fmxelse en udmarket revotntion Jase Agitation, som man se Boies vote iver pom et med alle mulige Midi Staten, bliver belsiet at Borgen corm, Men Arbejderne fgler assis, at don anth fAsitation har ier at aun aves Rae : Eve vo Blementer 4 an De sen, reprasente: tublwe Yene Borsertyvers sam {Horkhjers o: forhenvaerende AT elder som Stauning, hae for- Spt at {remstilte. som en sel flgelig Sax, at Sochulismens: Maat er Stathigetalismen. De! ‘stoler pag dees erhvervede Au- foritet Blandi Arbelderne, soe: ener, at ingen kan afstore det Falsum, de bogaar. ¥ denne deros Slrarpen har de fauot en god Hielp af den udvanded= Raat Kallsine, som Kaldos Liberal mien og tom bar til Maal at bie bbeholde Udplyndringen af Arbo erkassen samt gennem Lave of Forordninger mildne denne Ud- pytnins ‘Men de soeiallatiake Taer har ‘ingenting tilfwtles med Statens tyranniske Yiesen os fribods- Kvelenide Toststutioner. Staten Slayeriets Kilde og Volaets Pnnteskole. Ten, som vit gore sie den Ule)- Tighed at danne sig en ubilaet Mening 1 denne for Arbejder- lassen sa vigtige Sas, anbeta fe yi aiden Betwnknins at_an- skatle 11. Ipse ns udmerkede Pyece: Socialdemokra- deine cr Antisocial Jeter og med Btterianke gen- emliexe den. Socialismen her ikke Trug for Stenmemarkiner, som trakkes pp hvertfJerde Aur, og som Inder landre tenke og handie for sis ten for Mennesker, som vél. Ikvad de vll, of som vover at bry- He med’ slot gamle, Tort fra al Leflen mod Stats- sociatiamien, som kun wr ford:ekt ‘statskapitatisme! Axbejder, hyor kon du tyivie] 1 Vaiget. mellem Frihed 0m Tae? Vmusocialint. ————— | ingot St cr en Bind ert, sites Movimastine. Hon er ithe et Pecesetegs lene Jasteve Also tle om noget de ale Andes ea ST ha Jens Venti altd forekormet (ores Nine gata Eodfars eh fg Hivad cc det Jecentig, Folks menet ined ate ensivende Ord: Aan Tet sal oe sue dg.e fa Ord. De me nee semen Red. or KRonge og vort LandSusi | ee tee at Dieses acetate Det a die tre Ting: Sentne| Kiten, den satrierede Kicked poop neater me ee inetd Aa ee TD vi mse yore die yea © Filer inks weno fen Kraig af Overslaon Sirus irs eneste Opgave erat hve den ents ere eet ities fe idlcy dq se ite sat hands dor vate dig ng ke Sew Hgcevlige som. Lopnemog: ee Abgiistakls Men desea tc Kendsgenning or, a bade Sem Patel: Dectenit allies ed ick! ed sie Laut ton Jane t Daronens Seng anaemia vide, boot S06} ese far Rand ttn Hole sada | he fine Forncmnssee som Face bri: Kel Tie og Reining Gino jg rink mod Pie Det side val ikke Konime deta ae \chejderne c fige saa beng toe Unrate for, hed de Be Blaser. Hivor mange ise ikke hort Adbejdere sill Ansigt dl Ansige med Miltaerna else, Truge den Klassishe. Ven- sing: det ka’ sigu ike betale si wen det er ellers meget rigtgh Ser du, helleve vise Offieeten et akaifises. elle springe som en KKalekelak pa e& Kommandoord, aller synge sed paw den nations ie Lirumlarum, de ee vad der bee ales sig, derved indhaster man} sts dem, sn sider pa Fl Jsket. Ret saa min Vern fryer din era Position dine eter, Resten ordnes, pan Titr| era ip Menneske tron, at Rustands: Mas: ser sar gennemsyredé af NUtor| Tetsforngeteliens and, | samme JOmfang som de vende Tmperialis ade de usyetige og de synlige Guder ttbedey den Dag idag i Riisland, Processionerne gar end fu gennen Moskvis Gader_med| Heigenbilleder oa anlen Hun frig. som vi har saa let ved at te fade ford yore ene: Skyklapper finger os tl at se 1 en anden Ret |ning. Nes det er faim jen vip For stand, at-den revolutionsre And Ihersker i den russiske Han, 1 legentlig. Betydning, ds v. >: hos Jaen enkelte, er der lige san Tange igen som for Marts 1017. Deron saa er, hvad gavner saa det Hele? Kan det ikke vere san nogentund Tigeeyldigt om Regenterne er now: le Engle eller ntogle Djevle, naar Dot Polket tror pas dem of paa] Noclvendigheden af deres Est sions? Og jeu: Pollet, ol altd to] jaa Regeringernes Nadvendighed, like for min egen SkyId, for jeg kan nol love uden Barnepige, men for min Nabos! At Vi engang imellem vender Botien og siger, anu Kommer Fri Ineden ivejeet, det finder jeg i sin Orden, lad gua at vi Kaldor det Re Fvolution og maber seve Revolt tionen", Higesom vi for raabte seve] Frcdrelandet®, men bvis nogen sil ilde mig ind, st Menneskeaanden fear en ny Shikkelse derfor, sa] peder sje ham logge Gre tl JOlympen.og hore Gudernes, Tat Og, sales ¢ Heese. Vi har Set stele Mennesker rejse sig. i den jekise Sera, Fn Dax. vit de| fen ge Demokraten Ryze. oe ie ane haart Dake 1 Varn for Gruppen, soakenge dt nye Liv endow et under anne; den ye Regering er ea Op- ands, dee. ihorer Civiaionspeio; Jen. Udver denne Peiode kan den ikke sister, ford snd Lv ike kan feerebetinaet af he Stole, of naar te sonde Semfundsiv tomer, vil ale ets Fomer bv Hidend, native os vig. i award Carpenter Coiisaionen, dens ars 9 Htredese™ * Siem Prone : Mask dee Peer Andersen rari er idoot Mr. Fangs pa sevonig Fangeos, forth han ten [Atel har sist Udy for ia Hare 1 Antedning af Suton of Noden lant rtjdere, og spar am cette snare yar po Te, a Aree oF bree sip at ne et rtrd sere Samfundsystem, ‘i il Stain vie am, at Farol Je er ve end an fr, at den de fokstike Statin er shinelize Lge, sam man propos goiacne tcace me Siig bor tahun be eaidennbrise Repeesentanter + de ove Krisiaomborg Sot fact em toe etaaet og Fomfortaelt nareet Ate ijdslads ti 15 Ke om Dagen (ely oa de bender den af) og me i at eye: Kongens Haan Pierfstandse ox vende 0 eae