You are on page 1of 17

Billede fra Serra da Gardunhas granit-morfologi dannet ved erosive processer i Castelo Branco, Geopark Naturtejo.

Efter bare 10 år er der nu udpeget 77 geoparker, og flere er undervejs. Heriblandt GeoPark Odsherred der som den første i Danmark arbejder hen imod at blive optaget som en geopark under UNESCO og således om at blive en del af den globale familie, som arbejder for at beskytte den geologiske arv og gennem involvering af den lokale befolkning at skabe udvikling og vækst gennem geoturisme.
Figur B. Schous klassiske fortolkning af istidslandskabets udvikling i Odsherred baseret på Milthers (1900). A: Slutningen af sidste istid, B: Stenalderhavet, C: I dag. (Efter Krüger (2006), Naturen i Danmark, Geologien, s. 369).

Odsherred

Geologien i GeoPark Odsherred Den geologiske arv, som har en særligt geovidenskabelig betydning i Odsherred, er istidslandskabet, hovedsagelig defineret ved Odsherredbuerne. Under Weichsel-istidens sidste fase er der i det nordvestlige Sjælland efterladt spor fra tre kolliderende isstrømme, Houmark-Nielsen (2011) som har foreslået tre lobeformede randmorænesystemer, der afspejler de bagvedliggende gletscheres vifteformede udbredelse (figur A ovenfor) Den ældste af loberne – Kattegatloben er dannet under afsmeltningen af et isfremstød fra Mellemsverige. Herefter følger Storebæltloben dannet af en nordgående isstrøm i Storebælt, som nåede op til Samsø og Sejerø. Denne isstrøms højre flanke dannede randmorænen på Ordrup Næs. Randmorænerne fra både Kattegat- og Storebæltloben gennembrydes af Odsherredloben. Vejrhøjbuen, Vigbuen og Højbybuen er den nordlige del af Odsherredlobens randmoræner, Odsherredbuerne. Odsherredbuerne er som nævnt tidligere en del af grundlaget for Naturstyrelsens udpegning af Nationalt Geologisk Interesseområde, ligesom randmorænerne er en del af det naturområde, som er udpeget i den nationale naturkanon. Området har ikke blot national interesse, men er også en geologisk og geomorfologisk nøglelokalitet af international interesse. Randmorænerne fremstår som markante landskabselementer, der fremhæves af de bagvedliggende inderlavninger – Lammefjord, Sidinge Fjord og Nykøbing Bugt. Foran mod vest ligger smeltevandssletten, som for størstedelen er overskyllet af Sejrø Bugt. I dag er både Siddinge Fjord og Lammefjorden inddæmmet, mens inderlavningen er oversvømmet i Nykøbing Bugt. Allerede i 1900 tolkede Milthers buerne i Odsherred som værende randmoræne og hans tolkning kom til at danne skole for senere geologiske arbejder (Milthers, 1900). Odsherredbuerne er uden tvivl en dominerende lokalitet i geoparken. Men også andre lokaliteter vil have stor geologisk værdi, ligesom de skal kædes sammen med den kulturhistoriske og naturmæssige værdi. Eksempler på andre geologiske lokaliteter er Trundholm Mose, som er central for studiet af Stenalderhavets niveauændringer, ligesom de kulturhistoriske spor har en betydelig interesse som fundsted for solvognen. Uddrag fra artikel af geolog Anette Petersen, Plan- og Udviklingskonsulent i Region Sjælland.

Digital højdemodel af det nordvestlige Sjælland (Kort & Matrikelstyrelsen 2009) med Odsherreds tre randmorænebuer omkring hhv. Højby, Vig og Vejrhøj

Kunsten i GeoPark Odsherred – af Jesper Knudsen, Odsherred Kunstmuseum De særlige landskabsmæssige fænomener i Odsherred har i de sidste 200 år været en stadig kilde til inspiration for kunstnerne. På trods af – eller måske på grund af – Odsherreds afsides beliggenhed og de eksotiske – og for 1800-tallets borger også vilde - landskabsformer har billedkunstnerne taget de maleriske udfordringer op og bevæget sig ud i landskabet med de stejle bakker og det stærke lys fra havet. Forspil. Den første var guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818 – 1848), der generelt opsøgte og skildrede de store nationale landskaber og angav motiverne særlige fædrelandskærlige og folkeligt - idealistiske vinkler. I slutningen af 1830erne besøgte Lundbye gentagne gange sin morbroder, der var præst i Vallekilde, og hans familie. Her – lige syd for det egentlige Odsherred – malede han landskaber med gravhøje og køer og han favnede den store udsigt over mod Vejrhøj og med den middelalderlige herreborg Dragsholm. Disse billeder viser dette imponerende danske landskab, befolket med fortidens stolte vidner i form af gravminder og middelaldermonumenter og ofte med børn i forgrunden. Senere i 1800-tallet kommer kunstnerne til Odsherred sammen med de allerførste sommerturister. Denne gang kommer de ad søvejen med dampskib – enten fra København eller Frederikssund og til Nykøbing Sjælland og Rørvig. Én af de første professionelle malere i området ved Rørvig var maleren Vilhelm Kyhn (1819 – 1903). Han malede bl.a. Rørvig kirke, midt på en vid og øde lynghede – et totalt anderledes landskab i forhold til i dag, hvor kirken ligger midt i et sommerhus- og beboelseskvarter og omgivet af høje træer. Til gengæld er landskabet meget genkendeligt i dag, når man betragter det store billede af Landevej ved Fårevejle, 1900, udført af Th. Philipsen (1840 – 1920). Han var, ligesom Kyhn, stærkt optaget af friluftsmaleriet, men var også stærkt inspireret af fransk impressionisme og lagde vægt på skildring af lys og farve. I maleriet Landevej (Fig. 1) er Philipsen gået nogle få skridt ned ad landevejen fra gæstgiveriet Kronborg på Nykøbing – Slagelse landevejen og maler livet på landevejen samt udsigten, der spænder fra dæmningen og kanalen omkring den inddæmmede Lammefjord over Fårevejle kirke, der knejser på sin banke, til Vejrhøjbuen med gårde, mølle og gravhøj.

Figur 1: Maleriet ”Landevej” af Th. Philipsen hænger på Odsherred Kunstmuseum i Asnæs. Foto Marianne Diers.

Vallekilde. I slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af 1900tallet udviklede den lille landsby Vallekilde sig til et betydeligt kunstnerisk kraftcenter. Årsagen var, at teologen Ernst Trier i 1865 oprettede én af landets første højskoler i Grundtvigs ånd her, og såvel hans søn, som hans børnebørn bevarede deres tilknytning til højskolen. Både på højskolen og udenfor udfoldede de i maleriet højskolens tanker om nordisk folkelighed. Også arkitektonisk udviklede Vallekilde sig til en perle med meget markante højskolebygninger og tilsvarende karakterfulde boliger, bl.a. til den nyoprettede valgmenighedskirke og til lærer- og præsteboliger Det gælder især sønnen Troels Trier (1879 – 1962) samt dennes sønner Holmer (1916 - 1999) og Ernst (1920 – 1979), der alle både hengav sig til højskolens billedverden, som de udsmykkede på fornemste vis, og samtidig malede utallige billeder fra omegnen med Vejrhøj og landskabet omkring som et samlende motiv. Odsherredsmalerne Imidlertid er det fra 1930-erne og frem at landskabet i Odsherred bliver motiver, der på landsplan får sin plads i den nationale kunsthistorie. Man taler simpelthen om kunstnerkolonien Odsherredsmalerne, som den fjerde og yngste af de fire store kunstnerkolonier i Danmark - efter Skagensmalerne, Fynbomalerne og Bornholmermalerne. De var en række kammerater fra Kunstakademiet – næsten alle født i det første tiår af det tyvende århundrede, som havde fundet sammen om at tegne og male ude i naturen. Malere som Karl Bovin (Fig. 2) (1907 – 1985), Kaj Ejstrup (1902 – 1956), Lauritz Hartz (1903 – 1987), Viggo Rørup (1905 – 1971), Povl Christensen (1909 – 1977), Ernst Syberg (1906 – 1981), Ole Kielberg (1911 - 1985), Ellen Krause (1905 – 1990) og Viktor Brockdorff (1911 – 1992). Med Bovin og Ejstrup som fortroppen bosatte vennerne sig i Bjergene fra 1930 og frem. De to pionere havde hørt om det magtfulde lys oppe i bakkerne, og de fandt et tomt og ramponeret hus i Riis, hvor de boede de første år og kaldte vennerne til sig på langvarige besøgsophold. Senere bosatte de sig hver for sig, men med stor gæstfrihed og imødekommenhed overfor de tilrejsende venner. Bovin kunne ved kunstvenners hjælp betale kontant for den nedlagte brugs i Riis og Ejstrup flyttede en halv kilometer mod nord til Skamlebæk, hvor han erhvervede en nedlagt husmandsejendom. Kunstnerægteparret Viggo Rørup og Ellen Krause bosatte sig midt på Åsen mellem Riis og Vejrhøj, mens Victor Brockdorff i fire år i slutningen af 1930erne boede i Veddinge Bakker. Disse Odsherredsmalere bosatte sig således i gå- og cykelafstand fra hinanden midt i Bjergene.

Figur 2. ”Landevej gennem kornmark” fra 1945 af karl Bovin (1907-1985) hænger på Odsherred Kunstmuseum i Asnæs. Foto – Marianne Diers.

Odsherredsmalerne er meget forskellige i deres kunstneriske udtryk, men til fælles har de glæden over at sanse naturen og skabe kunst baseret på den umiddelbare oplevelse ude i landskabet. Selvom Vejrhøj og andre markante landskabelige lokaliteter optræder jævnligt i Odsherredsmalernes billedverden, så er det nok så meget det jævne hverdagslandskab, med telefonpæle og snoede vejforløb der tiltrækker malerne. Eller udblikket mod enten Sejerøbugten og Ordup Næs til den ene side og udsigten ud over Fårevejle Kirkeby og den udtørrede Lammefjord til den anden. For kunstnerkollegaen Lauritz Hartz (1903 – 1987) forholder det sig lidt anderledes. Han tilbragte hovedparten af de sidste 50 år af sit liv på Sindssygehospitalet Annebjerg ved Nykøbing Sjælland. Venner og familie tog ham ud at køre til egnens kendte og mindre kendte lokaliteter. Her malede han stadig mere pastose billeder, der med få penselstrøg genskaber og sublimerer oplevelsen af landskaber og lokaliteter. I 1932 oprettede Odsherredsmalerne og nogle få af deres venner kunstnersammenslutningen Corner, der stadig eksisterer. Corner er fortsat samlingssted for de kunstnere, der bekender sig til den naturalistiske og figurative kunst. Herved repræsenterer Odsherredsmalerne som kunstnerkoloni og kunstnergruppe en ændring i det kunstneriske fokus i forhold til den umiddelbart foranliggende kunst – Bornholmerskolen, hvor dens udøvere havde en mere æstetisk og forenklende tilgang til motiverne. Odsherredsmalerne som kunstnerkoloni er synonym med en ganske særlig og unik symbiose mellem naturfænomener, kulturlandskab og den billedkunstneriske udfoldelse. Swane. Yderligere en kendt dansk maler bosatte sig i Odsherred i 1930erne og skabte sin egen verden i samspil med den omgivende natur. Sigurd Swane (1879 – 1973) tilhører Bornholmergenerationen. Og var i det hele taget med til at introducere den klassiske modernisme fra Frankrig i dansk kunst. I begyndelsen af 1930erne havde Swane behov for et skifte – og flyttede i 1934 til Odsherred med hustruen Agnete (1893 – 1994) og børnene Hanne (1926 – 1986), Henrik (1929 – 2011) og Gerda (1930 -2004). Her ved de østvendte kyster i de indre sjællandske farvande etablerer Swane-familien deres egen verden med kunsten og æstetikken i højsædet og med selvstændig landbrugsdrift. Hustruen Agnete forestod opførelsen af det markante bygningskompleks med udstrakt brug af sten i Malergårdens facader, i de mindre selvstændige huse rundt på ejendommen og i de mange stengærder i og omkring den store have, der blev udviklet med stor sans for de æstetiske og naturlige elementer. Sigurd Swane videreudviklede på Malergården sin særlige impressionisme, inspireret af haven og af det blide landskab med de mange horisontale linjer – marken, Lammefjorden, Tuse Næs. Himlen.. På den ene side særdeles stedsspecifikt og samtidigt udtryk for en søgen efter livets store symbiose mellem liv og kunst, kultur og natur, dyr og menneske.

Malergården i Plejerup - foto Tommy Flugt

KULTURHISTORIE I vores istidslandskab i Odsherred finder vi en lang og spændende kulturhistorie med synlige seværdigheder. Fra stenalderens dysser over bronzealderens gravhøje til middelalderens borgruiner og slotte helt frem til den nyere tids nedlagte landsbyer, inddæmmede søer og fjorde, vidner om en svunden fortid og levende nutid med masser af menneskelig aktivitet. Fra ældre stenalder for ca. 9.500 - 3.900 år f.kr. er de bedst kendte oldtidsfund i Odsherred urokserne fra Vig og Prejlerup, og fra bronzealderen ca. 1.700 – 500 år f.Kr. kender vi den verdensberømte Solvogn fra Trundholm Mose, fundet i 1902. NATUR Istidslandskabet danner grundlag for den særegne og unikke natur i Odsherred, hvor vi i dag kan opleve en flora, fauna og biologisk mangfoldighed på de mange overdrev i bakkelandskabet, langs kysterne og på de mange strandenge. Store dele af bakkelandskabet omkring Bjergene er fredet og tilmed udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde netop på grund af de artsrige overdrev. Derfor bliver der også gjort en stor indsats for at bevare de sidste overdrev i Odsherred. Den bedste måde at pleje et overdrev er ved afgræsning med kvæg. På de fredede arealer ved Sanddobberne og på Korevlerne er der således blevet udsat skotsk Galloway kvæg til at holde landskabet åbent. De statsejede arealer er allerede blevet afgræssede i mange år, og nu kommer turen også til privatejede arealer. LANDBRUG OG LOKALE RÅVARER Istidslandskabet danner grundlag for det landbrug, vi kender i Odsherred. Særligt er den inddæmmede Lammefjord, hvor isen lå tyk under sidste istid, er kendt som Danmarks grøntsagskammer. Den tørre havbund på Lammefjorden udgør i dag et areal på over 10.000 tdr. land eller ca. 55 km². Særligt den inderste del af fjorden, længst mod vest er meget frugtbar, og består af et tykt lag planterester kaldet ”dynd”. Dyndjorden indeholder mange næringsstoffer og mineraler, der gør den velegnet til grønsagsdyrkning, og spørger man landmændene på Lammefjorden siger de selv, at det er dyndjorden, der giver grønsagerne smag. De lokale råvarer fra Odsherred bruges på nogle af Danmarks fineste restauranter, og kan desuden købes i de mange gårdbutikker rund omkring i herredet. FORSLAG TIL BESØGSSTEDER

1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8)

Skolestuen på Dragsholm Slot Vejrhøj og Vejrhøjstien Ægholmen Shelterpladsen i Veddinge Bakker Esterhøj Maglehøj Korevlerne Skansehage

ODSHERRED

TUSE NÆS

http://www.odsmus.dk/?q=da/node/73

PÅ FOTOSAFARI I GEOPARK ODSHERRED

Skov og strand og en rundtur i det kulturhistoriske og smukke landskab. Med udgangspunkt i Annebjerg Hovedgård og en tur igennem skovdistriktet, hvor der er sket udskiftning og skovrejsning. Demonstrationslandbrug på Hempels område. Fra godsejerdominans til husmandsområde. Store godser i området. Dragsholm gods syd for Høve hersker der. 1916 - 20 bliver godserne splittet og solgt på auktioner. Egebjerggård historisk vigtig bl.a. fordi Grundtvigs mor blev født på gården. Kongsøre skov har mange dysser bl.a. en langdysse. Grevinge skov ligeledes dysser. Skovnaturen i Odsherred er ikke så gammel. Der findes helleristningstegn og masser af bronzealderhøje i Odsherred. Her har været mennesker i lang tid. De har sat deres præg på landskabet. Der er store og betydningsfulde levn fra fortiden.

Markvejen ved Plejerup fører ned til Swane Malergården i skoven tv. for den gule bygning. Bag Lammefjorden ses Tuse Næs.

Hørve kirke, der engang har været rundkirke - før 1200-tallet

Sigurd Swane malerier i atelier i Malergården.

Vallekilde Højskoles træbygning tegnet af Martin Nyrup/ Andreas Bentzen. Ernst Trier etablerer i 1865 højskolen i Vallekilde. Troels Trier den ældre har malet Vejrhøj. Og Holmer Trier har maler landskabet og er far til Troels Trier den yngre. Bronzealder gravhøjen Hankehøj malede Th. Lundbye i 1848 i et billede som er drømmen om det danske demokrati. Det vigtigste landskabsmaleri fra perioden. Højskolen har betydning i dag, men dengang var det nyt at man også underviste i billedkundskab. Man læste historie i billederne og man malede historie ind i billederne. Et nyt samfund var ved at finde sine demokratiske rødder. Nedenunder et kik ind mod Dragsholm Slot:

Dragsholm Slot har haft stor betydning siden middelalderen og har det den dag i dag. I dag en moderne drevet virksomhed og med den gode mad på menukortet. Af stor betydning for egnen. I fremtiden kan Olafur Eliassons: Det heliotropiske rum på en mark udenfor slottet få betydning for turismen. Mennesket lever ikke af god mad alene, der skal også god kunst til. Og et godt brand.

På Dragsholm slot har GeoPark Odsherred udstillings rum til belysning af ideen bag GeoParken.

Og så var der mad i riddersalen bagefter inden turen gik videre i GeoPark Odsherred. Bussen var fyldt og der var over tyve på venteliste til turen som giver et grundigt indblik i planerne og en fin tur rundt i Odsherred. Man får også en indføring i den fjerde kunstnerkoloni i Danmark: Odsherredsmalerne både Karl Bovin malerne vestpå i Bjergene og Swane familien ved Plejerup på Malergården, hvor der er påbegyndt et større restaureringsarbejde som i høj grad er nødvendigt, men som - når det får en fornuftig sponsor - kan blive et ikke ubetydeligt trækplaster for turister og kunstinteresserede til Odsherred. Hvem vil ikke gerne besøge et sted der var tænkt som et Lille Paradis, men som fik alt andet en fred og ro. Krigen og en beboer skabte uro på stedet. Denne spændende historie har museet på fornemste vis illustreret med et samtale spil for to personer i En samtale om fortiden. Og historien har rødder helt op i nutiden. At skabe fred er ikke let, men man kan jo forsøge med et dialogcenter på stedet. Og den idé er der heldigvis liv i.

Bronzealdergravhøjene i landskabet er smukke og vigtige at bevare. Dudder højene fantastiske:

Og fårene er med til at passe græsningen af området. Andre steder græsser heste og køer naturen af.

Solvognen er naturligvis slagnummeret for Odsherred. Her mindesten Trundholm Mose.

Gniben betyder det stejle bjerg og her ser man hvorfor på det yderste Odsherred. I 1808 var der et stort søslag ved Odden og hvert år holder flåden en mindedag i Odden kirke. Flådens område på Gniben kan besøges efter arbejdstid for alle. Dysser i landskabet og skovene er der mange af. Det er enkeltmandsgrave. Gravhøje er der også en del af og det er fællesgrave. Nedenunder Sidinge fjord dæmningen

Udsigt fra Vejrhøj: Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør!
GeoPark materialet bearbejdet efter en fin tur i området. Fotos og tekst ved Tommy Flugt tommyflugt@gmail.com - 5126 5643 - www.faberflugt.dk