You are on page 1of 44

VORES

RHUNDREDE
7 Ider & principper
Idudkast til Folkeskolereform
6. november 2012
Tobias Lau, Social Action ApS.
Klassevrelse i San Fernando de Camarones, Palmyra Township, Cuba.
Klassevrelse i Qatar.
Klassevrelse i Belo Horizonte, Brasilien.
Klassevrelse i Cusco, Peru.
Klassevrelse i Wolsingham, England.
Klassevrelse i Tiracanchi, Peru.
Klassevrelse i Tokyo, Japan.
Klassevrelse i Drouwenermond, Holland.
Klassevrelse i Sanaa, Yemen.
Klassevrelse i Oklahoma, USA.
12
VORES RHUNDREDE
- Idudkast til Folkeskolereform.
Hensigten med idudkastet er:
1) at fremme Danmarks konkurrenceevne og
2) at fremme et udviklingen af et bredygtig samfund.
Om Tobias Lau
Tobias Lau (f. 1979) har lavet uddannelsesvrktjer for canadiske skoler og har en uddan-
nelsesbaggrund p Institute without Boundaries i Toronto og etnologi p KU. Tobias har
tidligere arbejdet i Learning Lab Denmark/DPU, Bruce Mau Design og konomi- og
Erhvervsministeriet. Han er i dag leder af Social Action ApS.
Tobias er desuden medforfatter p bogen Massive Change (Phaidon 2004), Concept Design
(konomi- og Erhvervsministeriet 2006) og blogger mnedligt for Brsen og Mandag
Morgen om innovation og bredygtighed.
Om Social Action
Social Action arbejder socialvidenskabeligt med bredygtighed og har blandt andet arbejdet
for LEGO, Novo Nordisk, Samsung, Biogasol, H2Logic, konomiministeriet og Concito.
Social Action udstillede for nylig sammen med Gehl Architects p udstillingen New Nordic
p Louisiana. Om Social Actions del af udstillingen, der ogs var udvalgt til Venedig Bien-
nalen, skrev Weekendavisen: En bedre reprsentant for Danmark er svr at forestille. Se
mere p www.socialaction.dk.
13
Indholdsfortegnelse
7 Ider & Principper
Bilag 1:
Den Tredje Lrer, indlg i Skolen i Morgen
Bilag 2:
De 12-rige vil inspireres! Ligesom resten af nationen, indlg i Brsen.
Bilag 3:
Forsiden p Massive Change, medforfattet af Tobias Lau
Bilag 4:
New Nordic Manifest
- - -
Alle ider - herunder beskrevet som principper - er bygget p antagelsen af, at a) alle brn
vil inspireres og b) at alle brn som udgangspunkt er ambitise for at lre hvordan de kan
forbedre verden.
Denne antagelse gr frigiver elevers motivation til at lre, da der er s meget at forbedre i
verden. Blot er folkeskolen i dag ikke indrettet til at imdekomme denne mde at lre p.
Visioner som at blive bedre til matematik og dansk er i denne kontekst ikke nok til at
skabe den drivkraft i danske elever som folkeskolens personel kan generere. Blot at sige, at
den danske folkeskole skal blive verdens bedste, gr den ikke til det.
Der er i dette notat kun overordnet skitseret de herunder forlagte ider for at begynde
rejsen p at forandre den danske folkeskole til verdens bedste. Men det er muligt at uddybe
hver enkel id med cases fra udlandet og med eksisterende baggrundsrapporter og bger
om pdagogik.
14
Princip #1:
Injicr forml i undervisningen.
Elever br i fremtidens skole have bedre begreb om HVORFOR de lre det, de gr.
Nutidens elever vil i hjere grad komme til at lre om ting og fnomener der kan skabe en
bedre verden, end den deres forldre lrte. Og det skal elever og lrere vre klar over.
Det er i den forbindelse vigtigt at indfre en helt basal nysgerrighed i folkeskolen til verden
omkring os, som kan hjlpe vores elever med at begribe og udfordre de basale fnomener,
som er en udfordring for os alle i det 21. rhundrede som mad, vand, energi, konomi og
milj.
Anekdote:
Da jeg selv holdt oplg p en folkeskole om vand var det tydeligt, at det er helt basale
sprgsml som eleverne er interesserede i som falder overens med de udfordringer vi skal
lse, ssom: Hvordan laver man havvand om til drikkevand?
- - -
Princip #2:
Brug lokalomrdet.
Lokalomrdet rundt om hver skole i Danmark kan integreres langt mere aktivt p hver
enkel skole og i skolens undervisningen. Ikke alene vil det skabe en mere reelt billede af,
hvordan samfundet fungerer, det vil ogs skabe en lyst til at lave om p ting i hverdagen i
elevernes eget lokalmilj og liv og herigennem lre dem, at de kan skabe forandringer og
sma sejrer sael som sma Faskoer.
Anekdote:
P William College i Massachusetts nominerer eleverne i de ldste klasser hvert r dn
lrer som har hat storst indnydelse i deres li. Kunne danske eleerne nominere dn lrer
der har giet eleerne storst indnydelse pa deres lokalsamund Lller blot kopiere eraring-
erne fra Massachusetts?
15
Princip #3:
Lrere skal erkende, at deres elever skal ende med at blive endnu klogere end dem
selv.
Et princip om at elever skal blive klogere end deres lrere, skal vre med til at skabe en ny
lringskultur blandt landets lrere, som opfordrer til nysgerrighed, dumme sprgsml,
engagement, ivrkstteri, og skaberkraft.
Anekdote:
En undersgelse fra MIT, udfrt af psykolog Laura Schulz, viste, at en pdagog der lod
som om hun tilfldigvis havde fundet et nyt musikinstrument og bad 4-rige udforske det,
Fk eleerne til at udorske instrumentet mere i dybden, end born der hade aet instru-
mentet prsenteret af en pdagog som om det var en del af pensum der skulle lres.
Pdagogens evne til at komme i jenhjde med eleverne og give dem mulighed for at
kloge sig, for at f dem til at udvikle deres pionr- og eventyrnd skabte mere inter-
esserede elever.
- - -
Princip #4:
Fortl historier ogs om naturvidenskaberne.
For jeblikket er klassisk historie-fortlling kun relevant i fag som Historie og samfundsre-
laterede fag. Men det er isr i fag der har at gre med naturvidenskaberne, som for alvor
har brug for historie-fortlling for at fange s mange elever som muligt. Lrere skal i den
forbindelse lre teknikker som kan stte naturvidenskaberne ind i en kontekst som giver
mening for eleverne p en mde, s de begynder at se de magiske ved at lre om naturens
love og forskningens afhngighed af at afdkke det, der endnu ikke kan begribes.
Anekdote:
En lrer p en folkeskole i Ishj lavede for nylig sin helt egen og uvidenskabelige test over,
hvilke dele af hans temauge-undervisning i den franske revolution, som eleverne kunne
huske. Konklusionen var klar: Det var i de passager af formidlet viden hvor han havde
fortalt i levende fortllinger, som elevere bedst kunne huske.
16
Princip #5:
Giv eleverne ansvar for at lse et lokalt problem.
Inviter lokale virksomheder og institutioner ind og lad eleverne vide, hvilke langvarige
udfordringer virksomhederne og institutionerne str overfor i lokalsamfundet. Det kunne
omhandle vandtilfrsel, distribution af grn energi i lokalomrdet, pleje af de ldre, etc.
Lav en tema-uge, hvor eleverne selv beslutter hvilken lokal udfordring de vil hjlpe med at
lse.
Anekdote 1:
En undersgelse fra UC Davis i USA viser, at brn og unge har lettere ved at tnke nyt,
inklusiv indenfor problemer voksne har svrt ved at lse, iflge psykolog Dean Simonton,
fordi brn og unge per natur er ignorante og upvirkede af erfaringer.
Anekdote 2:
Denne undervisningsform er allerede afprvet i Canada. Flere detaljer kan indhentes om
disse erfaringer.
- - -
Princip #6:
Plej elevernes ambitioner for at tjene penge.
Der er penge i at forbedre verden. Alene markedet for afsaltning (for at gre havvand til
drikkevand) menes inden for de nste 2 r at vre p 34 milliarder kroner. Elever i dag skal
lre, at de kan tjene penge p andet end at blive lge, advokat og celebrity.
Anekdote 1:
En elev i en klasse jeg selv holdt et gsteoplg for, blev s begejstret over at kunne tjene
penge p afsaltning af vand, at han ville g ned til stranden med det samme og prve at f
saltet ud af vandet for at gre det til drikkevand. rsagen var, sagde han, at han jo kunne
tjene penge p det. Se mere i bilag 2.
Anekdote 2:
En undersgelse fra Stanford Universitys Hoover Institution og udgivet i Education Week
i 2011, viste at lrere der lrer bedst fra sig (mlt p elev-resultater) dramatisk kan ndrer
elevens (og elevens eventuelle nske om strre) indtjeningsmuligheder p arbejdsmarkedet
(med en forskel p rlig indkomst p mellem 150.000-230.000 dollars).
17
Princip 7:
Lrerne skal vide hvilken verden der er p vej.
Der er brug for efteruddannelse af lrere for at gennemg hvilke muligheder i verden, de
uddanner deres elever til at blive en del af p arbejdsmarkedet. Det krver basal indsigt
konkurrenceevne, globalisering, innovation og bredygtighed.
Anekdote:
En nylig undersgelse p Skidmore College viser at lrere nsker kreative elever. Men nr
de samme lrere skal rangere deres elever ved hjlp af en rkke personlighedstests, er de
elever, som mest er dedikeret til kreativ tnkning, ofte de samme elever som lrerne mener
er deres least favourite i klassen.
- - -
Afslutning:
Lr fra Canada
P den canadiske folkeskoler har man indfrt undervisningsforlb hvor eleverne lrer helt
konkrete vrktjer for at kunne skabe lokale lsninger i deres nromrde og samtidig for
at kunne lse store globale problemer, samtidig med at de lrer en rkke faglige fag i prak-
sis.
Disse vrktjer kan uddybes, da jeg selv var med til at udvikle undervisningsforlbet.
Derudover vil jeg gerne dele vrktjerne fra workshopforlbet 24 Hours To Massive
Change, som er blevet benyttet bde i USA og Australien.
Bilag 1
8 #3 a "
Tema: Bredygtig skoleledelse
Den Tredje Lrer
Vores intelligens ser for alvor ud til at udvikle sig, nr vi som mennesker
kan vre skeptiske over for vores omverden og stille sprgsmlstegn til,
hvordan den skal skrues sammen. Tnk engang, hvis vores unge i folke-
skolerne er mere nysgerrige og skeptiske omkring, hvordan omverdenen
og hverdagen er bygget op, end vi er klar over? Hvad hvis de faktisk
gerne vil hre om, hvordan en hverdag hnger sammen hvordan pum-
per skal bruges for at kunne tage bad p fjerde sal, hvad der gr, at biler
forurener, og hvem der egentlig har syet mine bukser?
Af Tobias Lau,
direktr i Social Action
I mit daglige arbejde sker der ofte
det, at jeg skal afdkke en adfrd,
som ikke tidligere er blevet italesat
eller p anden mde ikke er blevet
forklaret kvalitativt. Mit arbejde
bestr i at arbejde socialvidenska-
beligt med bredygtighed. Det
betyder at mine projektansatte og
jeg er ude i felten (som det hed-
der p fagsprog) og interviewe og
observere personer for at forst
deres adfrdsmotiver alt sam-
men med henblik p at f ere
folk involveret i den bredygtige
udvikling. Eksempler p projek-
ter, vi har vret involveret i, har
vret at interviewe bornholmske
borgere og virksomhedsledere om
at allokere deres organiske af-
fald til 2. generations bioethanol,
interviewe jyske landmnd for at
forst, om de vil overveje at plante
trer (og modtage CO2-kreditter)
frem for andre afgrder, intervie-
we bilister om deres krsel for et
cleantech-rma, der laver brintbi-
ler og s videre og s videre. Vi har
ogs hjulpet Concito den grnne
tnketank startet af nuvrende
klimaminister Martin Lidegaard
med at uddanne deres klimaam-
bassadrer, s unge p 24-27 r
kan undervise unge p 15-16 r i
klimaproblematikken.
I denne artikel vil jeg starte med
den, for nogen mske provoke-
rende, prmis, at unge i dag er
mere sultne p at vide noget om,
hvordan deres hverdag fungerer,
end hvad de faktisk fr tilfredsstil-
let af deres omverden. Det er nu
ikke ment provokativt, men blot for
at lgge nogle tanker og ider p
bordet.
En teori, som blev lanceret af Loris
Malaguzzi i 1940erne, var teorien
om Den Tredje Lrer. Hvis Den
Frste Lrer er dine forldre, Den
Anden Lrer er dine skolelrere,
s er Den Tredje Lrer miljet
(forstet som lokalsamfundet og
omverdenen) omkring dig. Din
omverden kan lre dig noget, lige
svel som dine forldre kan lre
dig noget.
For at kunne undervise de unge
i dag om de bredygtige udfor-
dringer og muligheder, som vores
flles vkst og velfrd er afhn-
gig af, s skal vi forst, hvordan vi
for alvor gr det let for de unge at
lre af deres omverden og af deres
lokale og personlige verden.
Der er kun os
Som en del af det at uddanne
klimaambassadrer hos Concito,
viser jeg forskellige videoklip for
de unge, kommende ambassad-
rer. For eksempel viser jeg dem et
klip fra min yndlingslm Thirteen
Days (med bl.a. Kevin Costner),
som handler om Cubakrisen. Jeg
viser dem et klip, der illustrerer
den stemning, der var i Det Hvide
Hus, og hvor tt verden var p en
atomkrig. I et personligt og strate-
gisk afgrende jeblik i Det Ovale
Vrelse siger den politiske rdgi-
ver (spillet af Costner) til John F.
Kennedy og Robert Kennedy om
det taktiske spil, de nu str foran
ogs internt i Det Hvide Hus, da de
amerikanske generaler i tidligere
mder har lagt pres p for at bom-
be russerne ud af Cuba: There is
no expert on the subject; I mean,
there is no wise old man. Theres
shit theres just us.
Og det er netop udfordringen med
bredygtighed: Der ndes ingen
ekspert p omrdet, der ndes kun
os. Dine elever i klassen og dig
selv, lreren i klassen. Vi skal alle
begynde at tnke anderledes for
at hjlpe de nye lsninger p vej,
der er brug for p tvrs af alle
fagdiscipliner. Der er ikke brug for
et bredygtighedsfag. Der er brug
for, at alle fag integrerer bre-
dygtighed. Det kan mske virke
uoverskueligt for en lrer, men for
en elev giver det god mening. Det
betyder nemlig, at eleven kan nde
inspiration i alt. I alle fag og i alle
sm detaljer i sin hverdag: Hvor-
dan er det egentlig, at vandet kan
komme op p 4. sal? Hvordan er
det egentlig, at strmledningerne
er blevet lagt i vores huse, s jeg
kan bruge computeren om aftenen?
Hvordan er det egentlig, at solen
kan bruges til at skabe energi?
Engagement i hverdagen
P et tidspunkt boede jeg nogle
r i Canada. Her var jeg blandt
andet involveret i projektet og
bogen Massive Change (Phaidon
2004). Bogen prver at stte bar-
ren hjere for, hvordan design og
designtnkning kan anvendes
til at skabe lsninger p verdens
udfordringer.
Som et led i projektet , som ogs
blev en udstilling, lavede jeg sam-
men med mine kollegaer p Bruce
Mau Design (designbureauet, der
sammen med Institute without Bo-
undaries lavede Massive Change)
nogle undervisningsvrktjer,
der skulle lre unge p mellem
13-16 r om ideerne bag Massive
Change. Vrktjerne beskrev for
lreren, hvad han eller hun skulle
gre, og hvad eleverne skulle gre.
#3 a " 9
velserne tog ikke lngere tid end
mellem 15-60 minutter, og viste
sig at vre ganske brugbare. En
velse kunne blandt andet best i,
at eleverne skulle tage deres mo-
biltelefon frem og lave et mindmap
over alle de opndelser, en mobil-
telefon var afhngig af. Havde vi
lavet denne velse i dag, ville vi
nok have bedt dem om at nvne
alle de materialer, der ndes i
en mobiltelefon. En anden velse
bestod i, at eleverne skulle nde
et problem eller en udfordring
i deres lokalsamfund. Dernst
skulle de tage kontakt til en lokal
ekspert p omrdet, f eksper-
ten ind i klassevrelset og hre,
hvad der skulle til for at f det
lst. Alle velserne kan for vrigt
ndes p hjemmesiden http://www.
museevirtuel-virtualmuseum.ca/
sgc-cms/expositions-exhibitions/
changement-change/English/tool-
kit/activities/index.html
Hj af energien over at have lavet
undervisningsvrktjerne til
Massive Change, mente vi i vores
lille rma herhjemme i Danmark
i 2007, at der var brug for en sko-
lebog, der lrte unge om bre-
dygtighed. Vi gik p biblioteket
og fandt de bger, der fandtes om
lignende ting. Det var nedslende
lsning. De tog ikke udgangs-
punkt i elevernes verden, de var
ikke engagerende skrevet, de var
med andre ord ikke srlig forskel-
lige fra de bger, jeg selv lste i
folkeskolen i 1990erne.
Vi skabte derfor en lrebog p en-
gelsk mest af alt fordi de folk, vi
havde i rmaet p det tidspunkt,
var fra udlandet), der skulle lre
de unge i folkeskolen om en bre-
dygtig verden. Det vi gjorde, var at
tage udgangspunkt i helt jordn-
re, genkendelige ting fra de unges
hverdag og s forklare, hvordan
de ting bliver lavet: bler, is, jeans,
mnter etc. Den simple loso var,
at hvis de unge frst blev udsat
for en viden om, hvad det i detal-
jer krver at lave deres dagligt
anvendte produkter, s vil deres
bevidsthed svel som deres nysger-
righed udvides. Vi blev frdige
med protoypen p bogen, men vi
fandt aldrig en udgiver til den. Er
du nysgerrig, sender jeg den gerne
af sted som pdf, hvis du sender mig
en mail (tobias@socialaction.dk).
Eleverne skal genopnde
samfundet
Det er i de nre ting, at der n-
des historier, som kan inspirere
elever til at nde mening i at lre
pensum. Vinkler du den viden,
der skal undervises i, til at vre
et sprgsml om at de, eleverne,
skal nde mder at skabe bedre
produkter p og et bedre samfund,
end det deres forldre har skabt
(for det skal de), s kan under-
visningen og elevernes indlring
mske ogs ske mere naturligt og
mere trovrdigt for alle parter.
Det er netop skiftet fra at lre vo-
res elever at viderefre deres forl-
dres samfund til at lre dem, at
de skal genopnde det, der adskil-
ler vinklen i den undervisning, der
er brug for i dag, fra den undervis-
ning jeg selv k.
Eleverne skal jo ende med at blive
klogere end dig. Jeg vil ikke sige,
at de skal redde verden ved at n-
de p nye bredygtige lsninger,
som ikke ndes i dag men det er
lige fr. Nye og fantasifulde mder
at leve i verden p skal opndes in-
den for alle discipliner: jura, kemi,
retorik, byggehndvrk og s
videre. Selv ser jeg det som min og
vores generations store udfordring
at inspirere den nste generation
til forandring. Jeg nede at f min
interesse for bredygtighed sent
i mit unge liv som 24-25 rig. Og
nu m jeg bruge min uddannelse
til at gre verden mere bredyg-
tig. Som folkeskolelrer har man
i dag ansvaret for, at interessen
for bredygtighed starter i de
unge som 13-14-15 rige, mske
tidligere. Det betyder, at de skal
lre at vrdstte deres nysger-
righed for omverdenen og blive ved
med at stille dumme sprgsml
for at udvide deres bevidsthed om
omverden og deres rolle i den. Det
handler om at forholde sig skep-
tisk til omverdenen ved at stille
bedre sprgsml. Det er det, der
rykker verden fremad, og har altid
vret det. Genialitet, deneret af
Arthur Koestler, bestr af lige dele
skepsis og lige dele naivitet. Er der
nogen, der som udgangspunkt er
gode til at vre skeptiske og til at
vre naive, s er det Danmarks
folkeskoleelever.
Hvordan kan det gres?
Sprgsmlet er alts, hvordan man
helt konkret kan engagere de unge
i bredygtighed i undervisningen.
Selv var jeg en del af Institute wit-
hout Boundaries, som lavede bogen
og udstillingen Massive Change,
fr jeg blev ansat p Bruce Mau
Design. P instituttet, som l inde
sammen med de andre medarbej-
dere p Bruce Mau Design, var
det en stor anerkendelse, at det
research, vi lavede, var noget, der
skulle vises offentligt: som bog
og som udstilling. Det var noget,
der blev bedmt af omverdenen,
og Bruce Mau viste os tillid ved at
have sit navn p. Sdan s vi alle
p det, og det skabte en kampgejst
og en vilje blandt de studerende til
at lave det bedste, man overhove-
det kunne prstere, for at skabe
Massive Change.
Dele af den samme model kan
kopieres til opgaver og projekter i
danske folkeskoler. Hvad hvis man
laver et projekt, som er til offent-
ligt skue i lokalsamfundet? Alts
ikke noget, som blot skolen og
mske ens forldre ser. Men noget,
som vises p det lokale torv eller
p det lokale rdhus. Hvad hvis
eleverne kan blive kendte i lokal-
samfundet for at lave godt (skole)
arbejde?
Vil man vove sig endnu lngere
ud, kan man jo invitere lokalsam-
fundet med ind for at foresl et
projekt, som eleverne kan hjlpe
med at lse. Det kan vre lokale
erhvervsvirksomheder, kommu-
nen, offentlige institutioner eller
andet. Eleverne kan mske endda
selv vlge den udfordring eller
det projekt, som lokalsamfundet
forelgger. I dette tilflde er det
naturligvis vigtigt, at de invitere-
de fra lokalsamfundet er ambitise
med at nde p en oprigtigt visio-
nr og langtidsholdbar udfordring.
Der er s uendelig meget brug for,
at de unge i folkeskolen i dag n-
der inspiration til at give sig i kast
med bredygtighed. Jeg er af den
overbevisning, at en investering
i undervisning i bredygtighed
er noget nr den sikreste vej til
fornyet velstand og velfrd i vores
samfund de nste mange rtier.
Den udvikling skal starte i folke-
skolen i dag.
Bilag 2

TOBIAS LAU 30. okt. 2012 Kl. 9:04
De 12-rige vil inspireres! Ligesom resten
af nationen.
Jeg var ude og tale p en folkeskole i Ishj for nogle dage siden.
Folkeskolereformen str jo for dren -- s det er nok p sin plads
med et indblik i, hvad der foregr derude.
Sidst jeg skulle ind p en folkeskole og fremlgge noget, var da jeg
skulle til eksamen i 9. klasse. S jeg var lidt spndt hvad der
ventede mig 17 r efter.
n af tingene der fremstod helt krystalklart, da jeg gik derfra igen,
var, at brn er ambitise. Mske meget mere end jeg var klar over.
Klassen var fyldt med to-sprogede. Det var jo Ishj. Faktisk s jeg
ikke en eneste klassisk dansker i den klasse af 12-rige jeg
besgte. De havde alle forldre med en anden etnisk baggrund end
dansk.
Note: Ingen havde dog trklder p. Som en person der fr den
meste information om to-sprogede danskere gennem medier som
aviser og TV, blev jeg helt overrasket over at ungerne gik rundt uden
trklder og talte flydende dansk. Og for vrigt bare var brn, som
jeg husker mig selv fra folkeskolen p Bornholm. Bare med en
tykkere kulturel baggrund.
Nuvel.
Klassen havde en tema-uge om vand. Jeg skulle komme og tale om
vand i et strre globalt perspektiv (uden at blive for akademisk, bad
lrerne mig om).
Ok. Jeg begyndte. Se hele prsentationen her:
http://www.slideshare.net/tobiaslau/strandgrdskolen-vand
Jeg kom til sidst til en pointe om, at man kan tjene mange penge
ved at lse vand-udfordringen. Markedet for af-saltning for eksempel
(at gre havvand til drikkevand) regnes alene for 2012-15 at vre
p 34.000.000.000 kroner. Det var min happy end eller nok
snarere cliffhanger.
Dn fangede de. Ungerne, selv dem der ikke havde spurgt s meget
tidligere, kom helt op p dupperne. Kan jeg s bare g ned til
stranden og f alt saltet ud og s f 34 milliarder kroner?, spurgte
en dreng mig og stak en hndflade ud, som om der ville regne
penge ned i den. Og til det, var det korte svar ja, hvis du laver det
p en smart mde, s er der helt sikkert nogle der vil vre meget
interesseret i at tale med dig.
Og sdan blev det ved.
Blogs http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html#note...
1 af 15 06/11/12 15.56

TOBIAS LAU 26. okt. 2012 Kl. 12:47
Pludselig kunne de se, at de ikke behvede at lave ting, som deres forldre eller andre
lavede. De kunne lave noget helt nyt: forbedre verden og tjene penge p det. Dt tror jeg
ikke de havde hrt fr.
Det er jo i folkeskolen at de frste fr ss, for at danne de mennesker, der skal kunne
skabe en bedre verden, sandsynligvis bygget p helt andre tankest end i det 20.
rhundrede.
Men de skal jo inspireres til det. Nogen skal tilskynde dem. Jeg hber at den nye
skolereform vil gre netop det.
Hudls rlig email-udveksling mellem
Den Grnne og Den Gr ivrkstter: Hvor
skal udviklingen starte?
Jeg har fet lov at offentliggre en email-udveksling der fandt sted
fra den 4. oktober til den 26. oktober mellem mig selv og en
samarbejdspartner. Samarbejdspartneren har valgt at vre anonym,
men han er direktr for et tjfirma i Danmark. Tjfirmaet har
adskillige butikker i Danmark og fr deres tj produceret rundt om i
verden.
Lad os kalde ham Frederik Rasmussen.
Foruden pseudonymet er email-udvekslingen prcist gengivet her.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Fra: Frederik Rasmussen
til: Tobias Lau <tobias@socialaction.dk>
dato: 4. okt. 2012 21.20
emne: sprgsml

tobias, er vi fucked?
vender golfstrmmen? sker der overhovedet noget godt p
miljomrdet?
jeg er serist nervs. men det har jeg vret i mange r.
Kh
Frederik
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
fra: Tobias Lau
Blogs http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html#note...
2 af 15 06/11/12 15.56
Bilag 3
Bilag 4