You are on page 1of 3

Dataindsamling

Generel forbrugerundersøgelse
For at undersøge, om der blandt forbrugerne, eksisteret et behov for den funktionalitet, som
webportalen tilbyder, skal det analyseres hvordan den generelle forbrugers holdning er. Denne
generelle forbruger defineres på baggrund af de træk man kan fastlægge, ud fra alle de individuelle
forbrugere der ligger inden for målgruppen.

Der skal tages kontakt til et bredt udsnit af målgruppen, for at få data, der kan betegnes, som en
korrekt fortolkning af den generelle holdning. Da der ikke er tale om et dybdegående-, men en
overfladisk datagrundlag, bør denne dataindsamling udføres, som en kvantitativ undersøgelse.
Denne undersøgelsesform, består af mængdebestemte data med en tilknyttet værdi [Andersen s. 31].
Derfor vil man med en kvantitativ undersøgelse af den generelle forbrugers holdning til
webportalen, opnå en procentmæssig holdningsinddeling, der kan konkluderes på.

De kvantitative data indsamles vha. et struktureret interview, og derved opnås den standardisering,
der gør at fortolkning af projektgruppen ikke er nødvendig, for at indgå i sammenhængen. Denne
standardisering af dataene medfører, at det er muligt hurtigt at sammenligne besvarelserne og
dermed kunne konkludere på baggrund af disse.

Når spørgsmålene stilles er det væsentligt, at det er den korrekte gruppe der kontaktes. Ved at
foretage korte strukturerede interviews ved indgangen til et supermarked, kan målgruppen vurderes
i situationen, og er derfor lettere at identificere om respondenten er en del at målgruppen. Samtidig
opnår man at respondenterne står i situationen, og derfor kan relatere til problemstillingen, og de
opstillede spørgsmål. Der åbnes desuden op for muligheden for, at tage fat på folk både før og efter
indkøbet, en faktor der kan give en ekstra dimension, i form af at respondenten i løbet af indkøbet
kan vurderede dette, og herudfra svare på baggrund af en specifik indkøbstur.

Grundig forbrugerundersøgelse
Når den generelle forbrugerundersøgelse er udført, er det relevant at få respondenternes holdninger
omkring selve webportalen fastlagt. Det er primært med henblik på, at få respons fra et bredt udsnit
af potentielle brugere, og deres forhold til det webportalen kan tilbyde dem.
Denne undersøgelse udføres kvantitativt, ved en spørgeskemaundersøgelse [Andersen s. 214], og
den har til formål at få en vurdering af konceptets indhold fra forbrugernes synsvinkel. Den
kvantitative data giver et mændebestemt resultat, og det er derfor egnet til at konkludere hvorvidt
der er et markedsgrundlag for konceptet, da det helt konkret kan fortælle hvor stor efterspørgslen
for den undersøgte gruppe er. Da der er tale om en markedsundersøgelse af potentielle brugere, er
det vigtigt, at der kommer svar fra et bedt udsnit af mennesker, da bl.a. markedspotentialet skal
vurderes ud fra disse svar. Der skal dog i spørgeskemaet tages højde for muligheden for, at
respondenten misforstår de stillede spørgsmål, så der må stræbes efter at disse har en form, der
mindsker dette problem så meget som muligt.

Markedsanalyse
Om konceptet skal realiseres afhænger meget af resultatet på markedsanalysen, og det er derfor
vigtigt at grundlaget for denne er meget velovervejet og gennemarbejdet. Der er lavet mange
analyser og undersøgelser af forbrugervaner, og det er derfor muligt at bruge disse proces- og
bogholderidata [Andersen s. 205] som udgangspunkt i analysen. Denne analysedel vil derfor
fortrinsvis bygget på sekundære data, henholdsvis fra eksterne kilder og fra virksomheden selv.

Interviews med supermarkeder


En essentiel del af konceptets funktionalitet er afhængigt af et samarbejde med detailhandlen, og
derfor er det nødvendigt at undersøge hvordan de forholder sig til dette. Denne undersøgelse skal
fastlægge de holdninger som detailhandlen har, herunder at fastlægge hvorvidt der er en reel
interesse for at indlede et samarbejde, samt på hvilke vilkår det kan eksistere.
Da der for denne undersøgelse er tale om kontakt med enkelte repræsentanter for detailhandlen, og
klarlægge deres holdninger, er det nødvendigt at indsamle kvalitative data.

Den kvalitative data opnås gennem interviews, som er gennemføres som semistrukturerede
[Andersen s. 212]. Det er for det første et krav for at opnå kvalitative data at interviewet ikke er for
fastlagt, men derimod har en overordnet struktur, der sikrer at alle de planlagte områder bliver
berørt, og samtidig tillader at respondenten har mulighed for at ytre sig frit.
Denne dataindsamlingsmetode giver mulighed for at få klarlagt detailhandlens overvejelser, og ud
fra disse konkludere hvorvidt der er mulighed for et samarbejde.

Interviews med brugergruppen


Når grænsefladen til webportalen skal designes, har brugerne en stor rolle i forhold til designet og
testen af det fremstillede design. For at indsamle data til denne er det muligt at gøre flere forskellige
ting. Det er vigtigt at dataene er kvalitative og de adspurgte har mulighed for at kommentere og
uddybe deres meninger omkring designet. Denne data indsamles vha. et ustruktureret interviews,
hvor respondenten påvirkes så lidt som muligt af projektgruppen. For grænseflade design eksisterer
der er en specifik metode hvorpå brugere kan give feedback på prototyper af grænseflader, nemlig
Tænke højt testen §[Preece s. XXX]. Her begrænses påvirkningen fra projektgruppen til en kort
instruktion af brugeren, hvorefter denne blot skal ytre sine tanker under gennemgangen af designet.

Rate