You are on page 1of 8

aktivisten

SF Ungdoms medlemsblad, december 2008

Tema: Klimakonflikten

Aktioner

Finanskrise
Klima:
Ungdommen kræver handling nu!
Det er årstid for julelys i dens ledere tøver? ledere er pressede af andre også med i en aftale, men først
gaderne, lyskæder i træerne og nationale eller internationale og fremmest må Vesten tage Aktivisten 3
tændt lys hele dagen i vin- Vi skal hver især gøre hvad dagsordner og hensyn. Anders teten. december 2008
termørket. Tonsvis af energi. vi kan i vores hverdag, det er Fogh taler en masse om klima, Udgivet af
Tonsvis af CO2. Samtidig mø- klart. Men vi kan ikke hver især men bygger samtidig nye Vi skal presse verdens ledere, SF Ungdom
des verdens ledere til topmøde løse klimaproblemerne. For det motorveje med den ene hånd så de ikke kan slippe udenom Blegdamsvej 24A
2200 København N
i Polen for at diskutere klima- handler om politik. Klimaudfor- og nedlægger vindmøller og deres ansvar. Vi skal - som
situationen med stor modvil- dringen kræver store politiske kollektiv transport med den ungdom, som befolkning, som Ansvarshavende
chefredaktør
lighed og med dybe rynker i løsninger på både nationalt, anden. Verden over bruges den fremtid - stille kontante krav
Pelle Dam
panden. Skulle vi måske slukke europæisk og globalt plan. Her finansielle krise som undskyld- til politikerne. Vi skal fortælle
alle lysene og aflyse julen? tænker jeg på kontante krav til ning for ikke at gøre noget ved dem, at vi er klar. At løsninger Redaktion
Martin Schäfer
Skulle vi alle give hinanden virksomheder om udlednings- klimaet nu. De østeuropæiske er lige for snuden af dem. At Pernille Mogensen
nogle kvadratmeter regnskov niveauer. Bindende aftaler om lande, med Polen i spidsen, meget kan gøres, meget let. Og Henrik Thing
og el-sparerpærer i jule- CO2-reduktioner. Mål for over- undskylder sig med, at de ikke at det faktisk for hver dag, der Clara Juul Holm
gave? Skulle vi hver gang til bæredygtige ener- kan overleve i konkurrencen, går, koster mere ikke at gøre art direction
især bruge 1 giformer. Klimavenlige hvis der vedtages for skrappe noget. Vi skal fortælle dem at Louise Ryberg
ton mindre, produkter. Klimakrav krav til produktionen. der ikke er nogen undskyldnin-
FORSIDEFOTO
som Connie til al byggeri. ”Grønne ger for ikke at gøre noget. Vi FOTO FRA COMMUNITIET
siger, vi gaver” til forbrugerne, Hvad siger dette om udfordrin- skal kræve handling NU! PENGUIN ARMYS AKTION.
skal? Skulle så det kan betale gen? Det siger, for det første, (WWW.PENGUINARMY.DK)

vi hver sig for alle, uanset at det er en overordentlig stor Derfor siger vi i SF Ungdom til Tryk
især redde pengepungens udfordring at få nedfældet de vores venner, til alle unge og Mediefabrikken
verden fra størrelse, at vælge afgørende aftaler. Desuden si- til alle, der vil være med i en
Oplag
klimaka- de bæredygtige ger det noget om, at vi er nødt folkelig bevægelse: Make the 4.000 stk.
tastrofen energiformer. Der til at lade bæredygtig udvikling leaders follow you!
Kontakt
nu, hvor skal simpelthen handle om mere end blot pelle@sfu.dk
ver- bindende politiske klima. Bæredygtig udvikling God fornøjelse med
aftaler på bordet, skal være både miljømæssigt, Aktivisten 3! Giv en hånd med!
Vil du også være en del af
hvis vi skal undgå økonomisk og social bære- holdet omkring Aktivisten?
at havne i noget dygtig. Derfor skal der tages Så hold dig ikke tilbage med
værre rod. hensyn til svage økonomier, at kontakte redaktionen!
og derfor skal Vesten, som i Emilie Turunen
Politik handler mange år har stået for langt Formand for SF Ungdom
om priorite- størstedelen af udledningerne,
ringer. Mange gå foran. De store vækstøkono-
af de politiske mier som Indien og Kina skal

Make the leaders follow you


Lappeløsningernes tid Det er dem der sidder med på at vi fortjener en ordentlig
skal være forbi – nu må nøglen til en global klimaaftale klimaindsats. God kampagne!
verdens ledere tage ansvar – og det er os der skal få dem
for fælles løsninger, skriver til at bruge den!
SFU’s klimakampagneko-
ordinator i denne klumme. Take action
SFU’s klimakampagne “Make
Af Nina Werge the leaders follow you” tager
sagen op. Går vi sammen kan
Klimakrisen er en realitet – vi vise Fogh og co., at klimaet
det erkender selv regeringen. er et fælles problem, der kræ-
Under slogans som ’Tag ansvar ver fælles løsninger.
for fremtiden’ lægger VKO Vær med til at markere ”Global
formindskelsen af CO2 i hæn- day of action” d. 6. december
derne på den enkelte forbruger, med en aktion i din afdeling
men er det nok? – eller kom til demonstration
i København. Så er I med, når
Ikke for sent verdens befolkning presser po-
I SFU har vi indset, at der skal litikerne til at leve op til deres
handles nu – og lappeløsnin- ansvar!
gernes tid skal være forbi. Det
er sent, men ikke for sent, for Gå også ind på sfu.dk og læs
de politiske ledere til at træde om hvordan vi ellers kan gøre
i karakter og leve op til det en forskel; på vores skoler, i
ansvar de har. vores kommuner, i vores land,
i vores verden, og skriv under

2
TEMA:
KLIMA
Vejen til en ny klimaaftale
14 dage i december næste de industrialiseredes udled- befolkningernes opbakning til
år vil København være ning med samlet 5 procent i at tage ansvar og se ud over
vært for FN’s klimatop- 2012. egne interesser.
møde. Et topmøde der
allerede er blevet udråbt Sidste chance Tynd aftale?
som stedet hvor verden Hvis der skal træde en ny Nationale og industrielle
skal give svaret på den aftale i kraft når Kyoto udløber, interesser vil være svære mod-
er topmødet i København i standere i forsøget på at få
globale opvarmning. Men
2009 sidste mulighed for at nå en god aftale i hus. Men en
hvad er det egentlig der
til enighed. positiv faktor med stigende
skal besluttes på topmø- Målet for topmødet er et indvirkning på mulighederne,
det, og kan verdens ledere stærkt og ambitiøst svar, er den politiske pris for at
blive enige? på hvordan vi for fremtiden obstruere en global aftale. Til
globalt skal håndtere udled- klimatopmødet på Bali i 2007
Af Jacob Klærke ningerne af drivhusgasser og kunne dette ses da USA og
konsekvenserne af den globale andre lande ved slutningen af
Klimaet forandrer sig, men det opvarmning. forhandlingerne modarbejdede
er ikke noget nyt. Det nye er de De vigtigste og sværeste slags- aftalen. Dette turde de nemlig
menneskeskabte udledninger mål kommer til at stå omkring ikke udtrykke som direkte
af drivhusgasser i en sådan det samlede reduktionsmål og modstand til indholdet – i
mængde, at drivhuseffekten er fordelingen af dette mellem stedet sagde disse lande, at de
øget markant, og at forandrin- de medvirkende lande og om ”ikke foretræk” den foreslåede
gerne af klimaet derfor sker hvem der skal betale prisen tekst. Det er altså blevet tilta-
hurtigere end nogensinde før. for reduktionerne. Det er altså gende kostbart både overfor
Så hurtigt, at vi og naturen ikke en klassisk situation hvor alle vælgerne og det internationale
kan følge med. gerne vil spise med, men ingen samfund at være landet eller
har lyst til at tage opvasken. personen, der er skyld i et
Global enighed mislykket topmøde.
Der er derfor enighed om at Alle skal med!
noget skal gøres. At det er Samtidigt er der en bred er- Alt i alt vil topmødet i Køben-
nødvendigt med en global kendelse af at alle som en, rige havn sandsynligvis ende med
aftale om reduktion af driv- og fattige lande skal forpligte en aftale for tiden efter 2012
husgasudledning, for at kunne sig på en fælles aftale, hvis det med tilslutning fra de industri-
begrænse menneskehedens skal være et reelt forsøg på at aliserede lande, inklusiv USA
effekt på klimaet og undgå bremse klimaforandringerne. og de største fremstormende
at give en ramponeret klode Dette betyder, at essentielle økonomier: Kina, Indien osv.
videre til fremtidige genera- lande som USA og Kina vil Men meget peger desværre på,
tioner. have stor mulighed for at at aftalen risikerer kun at blive
I dag reguleres den menneske- udvande elementerne i den en meget tynd en af slagsen.
skabte udledning af drivhus- endelige aftale i København.
gasser af den såkaldte Kyoto- Og meget vil bero på den
protokol fra 1997. Kyoto har enkelte politikers villighed og
som målsætning at reducere

Ko mod køer
Er du også træt af køer? Så løb kunne have ramt mig, men ville vi stille os op ved en kø sovende lemmer af at stå i
tag toget! Det var bud- besluttede mig dog hurtigt på en trafikeret vej. Her ville vi samme stilling i lang tid holdt
skabet da SFU Birkerød for at droppe pjækkeriet: Det som et sjovt lille ordspil midt i vi humøret oppe, og det føltes
aktionerede for klimaet en var nu, jeg måtte vise min debatten om klima og offentlig faktisk helt rart at stå der i
tidlig morgen for et par solidaritet. transport præsentere vores solopgangen med tre dejlige
uger siden. banner, der bar teksten ”Træt mennesker og grine.
Banner og kostume af køer? Tag toget!”. Efter en lille time pakkede vi
Af Pernille Mogensen Vores aktion havde været plan- sammen. Nu var vores afdeling
lagt længe, og vi havde brugt En ko – ingen kø! en oplevelse, et banner og et
Jeg gider ikke. Jeg gider sim- lang tid på detaljerne og ikke Da vi nåede frem til aktionsste- kokostume rigere, og det var
pelthen ikke. Det var omtrent mindst banneret, som vi da for det opdagede vi til vores ærg- egentlig en ret sej følelse.
den første tanke der fór gen- alt i verden skulle bruge, når relse, at der ikke var den store
nem mit hoved, da jeg vågnede nu vi havde malet det i farve- kø. Efter kort at have overvejet
en tirsdag morgen tidligere rækkefølge og alt muligt. fordele og ulemper ved at
på efteråret – vel vidende at Overordnet var ideen, at én af placere vores egen medbragte
min undervisning først løb af os skulle klæde sig ud som ko bil i midterrabatten gik vi dog i
stablen fire timer senere. (i et rigtigt kokostume som gang som planlagt.
Jeg overvejede et kort øjeblik SF-Rudersdal havde været så Selve aktionen forløb godt, og
hvilke sygdomme der i nattens venlige at forære os), og så på trods af kulden og vores

3
Danmarks klimabevægelse
– er den til noget?
SFU er ikke de eneste, der nisationer og foreninger, der Regeringen har kørt en succes- gelsens hovedfokus er lidt i
gerne vil gøre noget ved arbejdede for bæredygtighed, fuld kampagne for at ødelægge modsætning til andre eksiste-
den internationale klima- er nemlig mere eller mindre alle de initiativer der var igang- rende, at vokse i medlemmer
krise. Vi har set nærmere uddøde, fordi det økonomiske sat for at vi kunne udvikle os i og arrangement til problemet
på aktørerne i den danske grundlag blev fjernet da den en mere bæredygtig retning. er løst.
klimabevægelse. borgerlige regering trådte til
og ville finansiere skattelet- Nu vokser en ny bevægelse op
Af Benjamin telser. Dem der har klaret det, Miljøbevægelserne er verdens
er en gruppe meget profes- hurtigst voksende bevægelse
Bro-Jørgensen
sionelle folk, som har kørt lige i øjeblikket, styrket af OVERSIGT
organisationerne videre med verdens største krise - klima-
Indtil for nylig var klimaspørgs-
en stor mængde arbejde, som krisen. Det ses i Danmark med Klimabevægelsen i Danmark er hovedaktøren for civilsam-
målet noget, som kun miljø-
få folk har taget sig af. Derfor en række nye bevægelser, der fundets klimaforum og den globale klimadag 6. december
organisationerne rigtig tog sig
har organisationerne ikke kun beskæftiger sig med klima. i København og Århus. Har lige fået omkring 11 mio. på
af. Men i de senere år er andre
haft overskud til at forsætte Vi ser organisationen Klimabe- finansloven til afholdelse af klimatopmøde for civilsamfun-
aktører, såsom menneskeret-
arbejdet med at få flere med i vægelsen i Danmark, som blev det samtidig med COP15 (klimatopmødet 2009).
tigheds- og nødhjælpsorgani-
kampen, hvilket har betydet, at stiftet 2. marts 2008, og nu har
sationer, også begyndt at tage
bevægelsen har været præget over 500 medlemmer. Vi ser KlimaX har afholdt holdt stort planlægningsmøde med
del i kampen.
af en gruppe eksperter, der har KlimaX, en udspringer af Kli- NGO’ere fra verden over for planlægning af fælles aktivi-
For mange er Danmarks miljø-
lavet undervisningsmaterialer mabevægelsen, som består af teter under COP15, afholdt forskellige sjove aktioner og
organisationer ikke særlig godt
og lobbyeret for beslutningsta- en gruppe unge, der ønskede demonstrationer.
kendt – især ikke blandt unge.
gerne. at aktionere mere, og i øvrigt er
For eksempel er det sikkert de
lidt mere radikale end klima- Noah kører sammen med alle søsterorganisationer i EU
færreste af Aktivistens læsere
der kender noget til Noah, den
Ingen demonstrationer bevægelsen, der helst vil holde succeskampagnen fra England ved navn ”The big ask”
Det manglende overskud i sig politisk neutral og folkelig. på dansk Klima SOS for en stærk klimalov, der går ud på
danske del af verdens største
klimabevægelsen har resulteret Det samme sker i Sverige, at man forpligter sine politikere på, at der skal ske årlige
miljøbevægelse kaldet Friends
i, at der ikke har været nogen hvor de nu har Klimataktion reduktioner i udslippet af drivhusgasser.
of the Earth.
til at demonstrere mod de og KlimaX, som minder meget
drastiske nedskæringer, der om de danske. Klimabevægel- Natur og Ungdom står for at sende en dansk ungdoms
Økonomisk grundlag
har været på det, de borger- sen i Danmark vil gerne være delegation til klimatopmødet i Polen her i slutningen af
væk
lige kalder for ”Svend Aukens dækkende for al handling, november.
Noah var i Danmark rigtig
miljø-imperium”, det meget derfor har man for eksempel
store før regeringsskiftet, men
succesrige socialdemokratiske gratis medlemskab, fordi man Copenhagen Climate Network samler virksomheder,
eksisterer nu mest i Køben-
miljøministerium i 90’erne, prøver at skabe en bevægelse á politiker og organisationer til oplysende arrangementer om
havn, ligesom flere andre
som tidligere blev betragtet la Danmarks historisk største løsninger på klimaproblemet.
organisationer. Mange orga-
som rollemodel i andre lande. ”Atomkraft nej tak”. Bevæ-

Foto: Agendacenter Indre By/Christianshavn - www.a21.dk

4
TEMA:
KLIMA
Klima, krak og konflikt!
End ikke Bjørn Lomborg Professor Walden Bello ved ikke rykker max derud af. Men
Affaldssortering ikke University of the Philippines, hvad skal vores fælles løsning HVAD ER
tør længere så tvivl om PROBLEMET?
klimakrisens eksistens, løsningen tidligere gæsteprofessor ved så indeholde? Vil vi åbne op for
og den tidligere så kli- Nej, løsningerne på klimakri- University of California, bruger brugen af atomkraft? Hvordan
sen er genstand for en grund- den russiske økonom Nikolai sikrer vi vækst, der ikke skader • FN forudser, at op mod
mafjendtlige regering fører 50 millioner menne-
nu kampagne for lavere læggende politisk forskellighed Kondratievs teori om den kapi- miljøet? Vil vi gå på kompro-
og konflikt. Klimakrisen har talistiske økonomis fire faser, mis med vækst og levestan- sker bliver tvunget til at
CO2-udslip. Men det bety- forlade hjem og ejendom
sit udspring i en produktion, hvor den afsluttende fase er dard? Hvordan kan vi forbyde
der ikke, at vi bare kan tage inden år 2010 på grund
der tilsidesætter hensynet til karakteriseret af kriser i både GMO-afgrøder, når mennesker
Connie i hånden og løse mennesker for at øge profit og af ændringer i klimaet.
samfund og økonomi, som le- sulter i hele verden? Holder
problemerne sammen med udbytte. Regeringens svar på der til en ændring i produktio- det at producere brændstof • Beregninger viser, at
VKO. klimakrisen er ”1 ton mindre- nen og samfundsmentaliteten. af korn midt i en fødevare- for hver grad temperatu-
kampagnen”, hvor det handler Bello mener, at interaktionen krise? Og kan en international ren stiger øges risikoen
Af Gry Möger Poulsen om at du skal tage ansvar: Sor- mellem oliekrise, fødevarekrise klimaaftale overhovedet løse for at blive stukket af en
tere dit affald, købe økologisk, og klimaforandringer oven i de problemet? Kyoto-aftalens malariamyg med 100
Fakta på klimaområdet er skifte pærerne ud og skrue ned økonomiske vanskeligheder trade-on-emissions betyder procent – og udbyttet i
hardcore. Problemet kan for varmen. Det er alt sam- illustrerer, at problemets kerne jo, at man i dag kan købe en landbruget falder med 10
måles, vejes og bevises, og men meget godt, men det er er selve produktionssystemet. carbon-tilladelse for 1 euro pr. procent.
ingen tør længere betvivle svært at se affaldssortering Produktionsindretningen er ton…! • I 1990’erne dødede
situationens alvor – som Bjørn som løsningen på en krise, der stødt på de økologiske grænser omkring 600.000 men-
Lomborg med regeringens er et larmende symptom på og forbrugsevnen er blevet Med andre ord er bunken med nesker af begivenheder
velsignelse levede højt på for problemerne i vores økonomi- overgået af produktionskapa- løsningsforslag lig med dilem- forårsaget af klimaforan-
blot få år siden. ske system. citeten maernes højborg. Men der er dringerne
Efterhånden er det tværtimod Klimaændringerne berører os Den globale økonomi har kort ikke andet for end at hoppe i • Øgede temperaturer
blevet sådan, at de der benæg- alle sammen, og der er behov sagt fået en karakter og nået arbejds-out-fittet og finde de forventes at føre til
ter eksistensen og konse- for en fælles løsning! et omfang, hvor den hidtidige holdbare løsninger. Og ikke mindre udbytte af afgrø-
kvenserne af menneskeskabte model må gennemgå grund- mindst være dem, der kan derne og øge antallet af
klimaforandringer tages lige så En del af systemkrisen? læggende forandringer. kommunikere løsningerne ud sultofre i verden.
lidt seriøst som dem, der be- Klimakrisen er ikke en eneste uden at skræmme folk fra vid
nægter, at cigaretter er skade- krise, der præger verden lige Dilemmaernes højborg og sans og prædike verdens Kilder: Care og WHO
lige for helbredet. Men er alle nu. Finans-, fødevare- og olie- Hvad skal der så gøres nu? De undergang i overmorgen. Vi
så enige nu? Kan vi bare tage krisen har allerede haft store fleste på venstrefløjen kan nok tror på, at vi kan ændre noget
Connie Hedegaard i hånden og konsekvenser for den danske godt blive enige om, at regerin- inden det når så vidt!
gå i gang med arbejdet? og internationale økonomi. gens ”1 ton mindre-kampagne”

Klima Kina
Kina er omtrent lige så forandring. Hos den alminde- bakke ud. Det er positivt og
afgørende at få med i en lige kineser befolkningen er der muligt, at Kina vil være med på EN VIGTIG
global klimaaftale som stigende utilfredshed med luft- bindende mål – specielt hvis SPILLER I
USA – men uden netop forurening, at nogen mener, at det kan styrke landets eks- KLIMAFORHAND-
amerikanerne går Kina nok det kan føre til uroligheder, og portprofil på det teknologiske LINGERNE
heller ikke med. Aktivisten i sidste ende presse Kommu- område, men det ændrer ikke
nistpartiet. ved, at landet ikke går med til Kina tegner sig i dag
analyserer den gigantiske for over 5.000 millioner
noget uden eksempelvis USA.
udviklingsøkonomi langt
Kina som dansk alli- tons udslip af CO2. Det
mod østs rolle i klimafor- eret? er faktisk ikke ret meget,
handlingerne. Kina har for nyligt underskre- hvis man regner pr.
vet en partnerskabsaftale med indbygger, men det er
Af Leon Rix Iversen Danmark, der skal bane vejen næsten en sjettedel af
for deres deltagelse i en top- verdens samlede udslip.
Kina er et enormt land, hvor mødeaftale næste år. Denne Det gør landet til en
man ikke uden videre kan udtalelse fik den danske stats- omtrent lige så vigtig
ændre på produktionen og må- minister Anders Fogh til at spiller som USA, hvis en
den at gøre tingene på. Men bedyre, at landet nu er med på aftale skal i hus. Men det
Kommunistpartiet er begyndt klimasporet. En del af aftalen er også vigtigt at huske,
at rykke på sig i forhold til omhandler forskningsprojek- at landet ikke går med
miljøspørgsmålet. Der investe- ter, der skal sikre Kinas arbejde til noget uden netop
res massivt i ny teknologi og med nyere og mere miljøvenlig amerikanerne.
pumpes penge i belønninger teknologi.
til dem, der producerer på den Men armene skal ikke hejses
rigtige måde. alt for højt endnu. En stor del
Og det er ikke kun på minis- af aftalen er hensigtserklærin-
terniveau, at der er en lyst til ger og Kina kan sagtens nå at

5
De gule snyltere
Kristelig Fagbevægelse, overenskomsten har du som
Det Faglige Hus med medlem de 22.000 i ryggen,
flere – også kendt som ”de der oftest laver aftaler med
gule” fagforeninger – er arbejdsgiverne. Som ikke-med-
konkurrenter til de tradi- lem af en LO-fagforening skal
tionelle fagforeninger for du selv gå i byretten og de gule
lønmodtagere i LO- og kan sjældent indgå aftaler med
arbejdsgiveren.
FTF-fagbevægelsen.
Aktivisten ser nærmere på
De gule fagforeninger i Dan-
de gule. mark organiserer kun omkring
3 % af alle fagligt organiserede,
Af Jens Anton Tingstrøm og der er kun i ringe omfang
illustration: etableret kollektive overens-
Mikkel Sonnenschein komster for medlemmerne.

Gule fagforeninger gen- Mens ca. 89 % af LO-medlem-


nem tiden: merne arbejder under deres
1887: De første gule fagfor- eget forbunds overenskomst
eninger dannes i Frankrig af gælder det maksimalt 11 %
arbejdsgiverne for at udføre af Kristelig Fagbevægelses
strejkerbryderarbejde. Forenin- medlemmer. Dette giver de
ger kaldte sig selv for ”gule” to bevægelser vidt forskellig
og havde både arbejdstagere styrke overfor arbejdsgiverne.
og arbejdsgivere som medlem-
mer. Kun fagforeningsmedlemmer
1890’erne: Flere gule fagfor- kan blive tillidsrepræsentanter
eninger med kristent grundlag og det er kun medlemmer, der
dannes i Frankrig. har indflydelse på hvilke krav,
1920’erne: I de kommuni- der rejses til forhandlingerne.
stiske partier, deriblandt DKP,
beskylder man den socialde- Kristelig brugte samlet
mokratiske fagbevægelse for at 642.000 kroner på deres lokale
være ”gul”. Kommunisterne arbejde i deres 31 afdelinger i
anså socialdemokraterne for at 2005.
være ”klasseforrædere”. Det er mindre end FOA’s
2008: Betegnelsen bruges mindste afdeling bruger på at
som skældsord om faglige servicere deres medlemmer på
organisationer, der ikke er Det Faglige Hus har efter regn- er grundlaget for dette syn” Find din RIGTIGE fagforening
2 måneder. skaberne ikke afsat penge til (ifølge formålsparagraffen), og
tilknyttet LO. Find fagforeningen hos en af de
Kilde: www.leksikon.org konflikt. Kristelig Fagforenings deres formand har baggrund tre hovedorganisationer:
De gule fagforeninger har in- konfliktfond, der dækker løntab i Indre Mission. Det Faglige www.lo.dk
gen indflydelse på udvikling af under strejker, var ved slutnin- Hus gør intet for at påvirke
Fagforenings-fakta www.ftf.dk
kurser og uddannelse. LO-fag- gen af 2006 på kun 27 millio- samfundsudviklingen. De er www.ac.dk
foreningerne påvirker uddan- ner kr., der skal dække100.000 ”upolitiske”.
LO-fagbevægelsen har over nelserne i uddannelsesudvalg
22.000 tillidsfolk, der arbejder medlemmer.
og uddannelsernes bestyrelser LO-fagforeningerne blander sig
for bedre løn- og arbejdsfor- og har ungdomsorganisationer,
hold på de danske arbejdsplad- ”Kristelig Fagforening bygger i derimod aktivt i samfundsde-
der varetager elevers interes- på det kristne livs- og men- batten for at varetage medlem-
ser. ser.
Hvis arbejdsgiveren bryder neskesyn. Guds ord i Bibelen mernes interesser.

Siden sidst
13 afdelinger på gaden for
Tropperne hjem! at markere Krystalnatten
Af Andreas Albertsen skolende artikler, nyheder og Af Yasmin Davali alle 13 byer var, at man gennem
oplæg. Det er lykkedes at få fakkeloptog, læserbreve og
SFU har netop ført kam- et par læserbreve i landsdæk- Søndag d. 9. november var 13 flyeruddelinger fik slået fast at
pagne for at få tropperne ud kende aviser og nogle i lokale SFU-afdelinger landet over på SFU ikke vil finde sig i racisme
af Afghanistan – og det har medier. Og endelig har de tre gaden for at markere 70-års- – og at vi vil kæmpe for at vi al-
været en succes: 1731 har producerede YouTube-film kri- dagen for Krystalnatten. Nogle drig igen kommer til at opleve
joinet facebookgruppen ”Stop tiseret den fortsatte besættelse steder arrangerede man brede en Krystalnat.
Danmarks deltagelse i krigen af Afghanistan. samarbejder med fagforenin-
i Afghanistan.” Bevidstheden Alt i alt en veludført minikam- gerne og de øvrige venstrefløjs-
omkring krigen er styrket in- pagne. partier, andre steder var SFU
ternt i organisationen gennem eneste arrangør. Men fælles for

6
Finanskrisen
– en sygdom i kapitalismen
Man har næsten ikke kun- en ophobning af forbrugsmu- Væk er kontakten med ledelse, kapitalismens natur, som siger ende sammenbrud i den reelle
net undgå at høre om den ligheder, produceret af flertallet medarbejdere og forbrugere. at den aktive kapital vil samles økonomi, hvor arbejdsløshed,
i de seneste par måneder. af almindelige arbejdende Det virkelige liv foregår langt på stadigt færre hænder. Når tvangsauktioner og prisstignin-
Faktisk er det kommet så mennesker, men ejet og styret fra børsen. Spekulanten lever kapitalen samles i få gigantiske ger truer arbejdende familier.
vidt, at SFU har afholdt af de få kapitalejere, som sco- frigjort fra ansvar overfor no- fonde og formuer, vil disses Et økonomisk system for
en hel kursusweekend om rer kassen på det. gen eller noget. Derfor sælges, ejere og administratorer natur- mennesker må naturligvis tage
den. Men hvad går den der Den traditionelle kapitalist købes, opsplittes og ødelægges ligt flytte fra en virkelig til en udgangspunkt i den konkrete
er forbundet med den reelle virksomheder, som i genera- virtuel verden. økonomi. Der er dog ingen
finanskrise egentlig ud på?
produktion af konkrete ting tioner har leveret solid reel Men den abstrakte kapital har grund til at tro, at kapitalismen
og tjenester. I den moderne rigdom. Og der opstår et helt kun værdi, så længe folk tror bliver til et sådan system. Kun
Af Kasper Bjering Jensen
kapitalisme er disse ”bånd” marked for penge, som lokker på at den har forbindelse til en demokratisering af økono-
brudt. Kapitalistens arbejde almindelige mennesker til at virkeligheden. Og den aktu- mien kan bringe denne tilbage
I første sætning af sit hoved-
foregår ved at flytte abstrakte optage dyre lån. elle krise skyldes netop, at de på sporet. Finanskrisen kræver
værk ”Kapitalen” beskrev Karl
pengebeløb rundt på sin com- abstrakte formuer er vokset altså et socialistisk svar.
Marx rigdommen i et kapitali-
stisk samfund som en »uhyre
puterskærm, med det formål at Skrot kapitalismen udover alle grænser og ikke
maksimere disses forrentning. Løsrivelsen af kapital fra længere kan veksles til reelle
vareophobning«. Det vil sige
Vi kalder dem spekulanter. produktion er en logisk følge af værdier. Resultatet er et tru-

Da Fyn rejste sig mod


regeringens forringelser
I oktober skete der no- fokus på de forringelser af den ter ind. tidende dækkede kampagnen slår igennem hos befolkningen
get på Fyn. SFU og DSU offentlige transport, som rege- næsten hver dag. Vi var også og medierne.
lavede en kampagne, der ringens politik medfører. Hvordan afsluttede I kampag- i TV2 Fyn – den dag fik vi næ-
satte massivt fokus på de nen? sten 1.500 underskrifter. Det Læs interviewet i sin fulde
forringelser af busdriften, Hvilke aktiviteter lavede I? Vi sluttede af med at tage 30 var rigtig fedt at opleve. længde på sfunet.dk og tjek
som regeringens politik Vi lavede en underskriftsind- aktivister til København, hvor underskriftindsamlingen, som
samling imod forringelserne vi overdragede cirka 5.200 Har du et godt råd til andre SFU og DSU i Odense har
medfører. Aktivisten har
af busserne. Kampagnen var underskrifter til Transportmi- SFU’ere, der vil lave noget startet imod forringelserne af
snakket med Martin Schæ- lignende?
i gang i to uger. I den første nisteriet. Det var en fed tur, busdriften på Fyn på bedrebus-
fer fra SFU Odense. som styrkede fællesskabet i Go for it! Selvom det kræ-
uge tog vi hver morgen ned til ser.dk.
busterminalen på Odense Ba- afdelingen rigtig meget. ver mange kræfter, kan det
Tekst og foto: Henrik negård, hvor vi havde en sofa sagtens lade sig gøre at stable
Thing Mortensen med, og parolen var ”sid godt Slog I igennem i pressen? en stor og fed kampagne på
mens du venter”. I den anden Ja. Vi havde en gruppe der benene. Det afgørende er at
Hvorfor fandt I på kampag- skrev læserbreve under hele vælge et emne, som både
uge besøgte vi alle gymnasier
nen? kampagnen, og Fyens Stifts- skaber gejst hos de aktive, og
på Fyn for at samle underskrif-
Vi synes det var vigtigt at sætte

Nogle af de fynske
forringelser:

- Mange steder bliver der


længere til bussen – og
færre afgange
-Busserne passer dårli-
gere med mødetiden på
gymnasier
-Alle busruter i Nordfyns
Kommune lukkes

7
Aktivisten
ID NR. 46567
SF Ungdom
Blegdamsvej 24A
2200 København N

Der er brug for en grøn


revolution i Danmark
Du tror det næppe, men Man har altid lov at blive CO2-forbruget. Det lever vi ikke
citatet, som udgør denne klogere, og det ville da være op til i øjeblikket.
klummes overskrift, stammer fint om statsministeren ville
faktisk fra statsminister Anders erkende det alle andre tydeligt I Danmark arbejder mere end
Fogh Rasmussen. I sin tale kan se: nemlig, at regeringen 20.000 mennesker i vindmølle-
ved Folketingets åbning slog tog grundlæggende fejl på industrien. Det er faktisk én af
statsministeren til lyd for at klimaspørgsmålet. Danmarks helt store eksport-
gøre Danmark helt fri af fossile succeser. Det skyldes, at SF –
brændstoffer som olie og gas. Statsministeren kan ikke nøjes sammen med miljøbevægelsen
Altså en anerkendelse af, at ve- med at ’tale grønt’ – det er og andre – var meget tidligt
jen frem er vedvarende energi. handlingerne, der tæller. Og ude på dette område. Vi fik
her står regeringen fortsat til sat solide grønne fingeraftryk
Jeg blev glad, da jeg hørte dumpekarakter. på energipolitikken. Danmark
statsministeren tale om grøn har stadig et forspring trods
revolution, men belært af mine Klimaproblemerne er nu så Fogh-regeringens fodslæbende
erfaringer med manden, fast- alvorlige, at de kræver akut holdning, men vi skal videre. Vi
holdt jeg også en god portion handling. Vi har ikke meget tid skal også være i front på om-
sund skepsis. For det er ikke så at give af. råder som biomasse, solenergi
længe siden, at Fogh ignorere- Næste år er Danmark vært for og bølgeenergi.
de og bagatelliserede klima- det store internationale klima-
truslen – blandt andet ved at topmøde COP 15. Her skal vi Jeg kan love, at SF fortsat vil
poste penge i Bjørn Lomborg gå forrest og sikre en forplig- sætte klimaet højt på dagsor-
og annullere de hav-vindmølle- tende international aftale. Ikke denen. Vi vil nøje overvåge re-
parker, der ellers ville være sat i bare i Danmark, men i hele geringen for at sikre, at de ikke
drift i år og næste år. verden vil Fogh blive bedømt løber fra de grønne løfter. Og vi
på sine resultater. vil være parat med konkrete og
konstruktive forslag, som kan
I øjeblikket kan vi ikke være nedsætte Danmarks energifor-
tjent med Danmarks rolle. brug og sikre en omstilling til
Regeringen udvander igen og vedvarende energi. Til gavn for
igen de klimamål, som EU sæt- Danmark og for vores klima.
ter sig. Det er dårligt lederskab.
Der er en berettiget forvent- Hilsen
ning om, at Danmark som Villy
værtsnation går forrest i
arbejdet med at sænke

Kalender
21. til 23. nov ‘08: Kursusweekend: “Krisen Kradser” 6.-8. februar Kursusweekend og folkeskoletræf
4. december kl. 19 Klima-caféaften på Blegdamsvej 8. marts Kvindernes internationale kampdag
6. december ”Handling nu, ikke flere tomme ord” 13.-15. marts Kursusweekend
– demo i KBH 9.-12. april Landsmøde 2009
6. december ”International Day of Action” 1. maj ‘09: Arbejdernes Internationale Kampdag
– klimaaktionsdag
Læs meget mere på www.sfu.dk