TEKST OG FOTOS / PERNILLE BÆRENDTSEN WWW.PERNILLE.TYPEPAD.

COM

Fordi fodbold er

AYOBA!
ZAPP har mødt fire fodboldtossede unge sydafrikanere fra Johannesburg-forstaden Senderwoods til en snak om fodbold, venskab og spilleglæde. De har helt tjek på forskellen mellem europæisk og afrikansk fodbold
eorge, David, Lee Marvin og Thobile har fire forskellige hudfarver, fire forskellige spilledragter og bor fire forskellige steder i Johannesburg i Sydafrika. Men én ting er de enige om helt ud i tåspidserne: fodbold. “Hvad er så specielt ved fodbold at I gider bruge over seks timer, fem af ugens dage, på at drøne Johannesburg rundt for at komme til og fra træning?” spørger ZAPPs udsendte reporter de fire 14-15-årige. Drengene kigger skeptisk tilbage, som om det er det dummeste spørgsmål de nogensinde har hørt. Fodbold spiller nemlig en afgørende rolle i deres liv, og det er den aktivitet de bruger mest tid på i hverdagen. “Fodbold får mig til at glemme alt det besværlige,” lægger Thobile ud med. “Altså problemer, skolen,

G

lektier og sådan noget,” uddyber David, som har to firkantede, glimtende sten i ørerne.

Foldbold giver selvtillid
Thobile har klippet håret i en funky frisure der klart adskiller ham fra flertallet af sydafrikanske 14-årige. Han tilføjer: “Fodbold er en del af mit liv. Fodbold giver dig personlighed, fordi du på banen skal kæmpe for din position, og så kræver det at du kan spille sammen med andre. Det er med til at gøre dig til den du er.” “Det handler om at kunne samarbejde,” siger George. “Og om venskab,” mener Lee Marvin, der startede med at spille da han var fem år gammel. Lee Marvin har fået sin frisør til at lave et mønster i hans frisure med stjerner og fartstriber.

>

Ayoba kan bedst oversættes med ordet fedt. Det er et populært slangudtryk når man vil udtrykke glæde, spænding eller anerkendelse af noget man godt kan lide. Eller det kan bruges som en hilsen og til farvel.

20

ZAPP JORDEN RUNDT #2-2010

ZAPP JORDEN RUNDT #2-2010

21


HVOR’ DU FRA? THOBILE FRA SYDAFRIKA
NAVN / Thobile Ndizimande • ALDER / 14 år • BY / Orange Grove • FAMILIE / Bor sammen med sin mor, sine bedsteforældre og en lillesøster • SKOLE / Går i 9. klasse på St. John’s College • INTERESSER / Fodbold, piger, musik og at sove • IDOL / Michael Ballack, tysk fodboldspiller fra Chelsea.

“De drenge der næsten aldrig siger noget, er helt anderledes på fodboldbanen,” siger Lee Marvin på 14, hvis store idol er Ronaldo.

Fordi fodbold er

AYOBA!

er mest populær. “Jeg synes godt at man kan lære noget af at de i Europa fx er bedre til at dele bolden mellem forskellige spillere.” “Men afrikansk fodbold er meget mere leg, og det er sjovere at se på,” siger David.

>
“Du må meget undskylde, men jeg kender ikke meget til dansk fodbold,” siger Thobile til ZAPPs udsendte reporter. Han og de tre andre drenge er store fan af klubber i England og Spanien.

Fodbold er cool!
Hvor vigtigt er det at Sydafrika skal være vært for VM? spørger ZAPP. “Det kommer til at betyde rigtig meget for os, fordi vi elsker fodbold,” siger David. Thobile forklarer at rent praktisk betyder det meget for landets fattige at der bliver bygget nye stadioner, veje og satset på den kollektive transport. De mange byggerier er i første omgang lavet til brug for de udenlandske spil-

HVOR’ DU FRA? LEE MARVIN FRA SYDAFRIKA A
NAVN / Lee Marvin Robinson • ALDER / 14 år • BY / Lombardy East • FAMILIE / Bor sammen med sin far, mor og to yngre brødre • SKOLE / Går i 8. klasse på Edenvale High • INTERESSER / Fodbold, svømning og fester • FAVORITSPORT / Fodbold • IDOL / Christiano Ronaldo fra Real Madrid.

“Jeg er den yngste på mit hold, men fodbold giver mig selvtillid til at være en del af et hold hvor de andre er ældre end mig,” fortæller David.

Afrikansk bold som en leg
Samtalen foregår tværs over bordet i klublokalerne i den græske sportsklub i Johannesburg-forstaden Senderwoods. Fælles for drengene er at de drømmer om en professionel karriere, gerne i Europa. “Vi ser jo hvordan vores idoler lever. De mest berømte fodboldspillere i de europæiske klubber lever et liv i luksus uden for banen med hurtige biler, smukke kvinder og store huse,” griner Thobile. “Hvorfor ikke blive berømt fodboldspiller her i Sydafrika?,” spørger ZAPP? “Sydafrika er bare ikke det samme. Pengene er slet ikke lige så gode. Det ændrer sig nok, men rugby er fx stadig mere populært end fodbold,” forklarer Thobile. Drengene er især fans af de store europæiske fodboldklubber i England og Spanien. Til gengæld er de ikke i tvivl når det kommer til hvilken slags fodbold de bedst kan lide. Står valget mellem den europæiske eller afrikanske spillestil, er det klart den sidste der

“I Europa har man mere fokus på strategi og holdspil end i Afrika,” forklarer George.

lere og gæster, men bagefter får de lokale beboere glæde af dem. På det personlige plan er drengene ikke i tvivl: VM i fodbold kan være med til at give turister et helt andet billede af Afrika. Og at der er brug for det. Verden uden for Afrika kan nemlig også lære noget af Sydafrika. “Glem ikke at Sydafrika også er et utroligt gæstfrit land,” siger Lee Marvin. “Folk skal også give sig tid til at opleve og lære noget om afrikansk kultur,” tilføjer David. “Fordi fodbold er ayoba!” afslutter Thobile og refererer til sloganet for VM’s hovedsponsor, mobiltelefonselskabet MTN: Fodbold er cool!’ Drengene har ret: Der er VM i fodbold for første gang i Afrika, og det er stort. <<

HVOR’ DU FRA? DAVID FRA SYDAFRIKA
NAVN / David Grewan • ALDER / 15 år • BY / Boksburg • FAMILIE / Bor sammen med sin mor, sin far, storesøster og lillebror • SKOLE / Går i 9. klasse på Boksburg High • INTERESSER / Sport, tv, biograf og at hænge ud i shoppingcenteret • FAVORITSPORT / Fodbold • IDOL / Christiano Ronaldo fra Real Madrid.

“Vi kalder Sydafrika for en regnbuenation, fordi vi har et åbent samfund hvor der bor mange forskellige slags mennesker, og hvor vi lever på tværs af racer. I fodbold blander vi os også,” siger David Grewan på 15.

HVOR’ DU FRA? GEORGE FRA SYDAFRIKA
NAVN / George Constantinou • ALDER / 14 år • BY / Linksfield • FAMILIE / Bor sammen med sin mor, far og storesøster • SKOLE / Går i 8. klasse på Saketi Skolen • INTERESSER / Fodbold, cykling og Play Station • FAVORITSPORT / Fodbold • IDOL / Lionel Messi fra FC Barcelona.

22

ZAPP JORDEN RUNDT #2-2010

ZAPP JORDEN RUNDT #2-2010

23

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful