TeKsT oG foTo / Pernille bærenDTsen • www.Pernille.TyPePaD.

Com

Efter at have besøgt Danmark i sommeren 2009 er Hamisi A.H. Shikony hjemme igen i Tanzania – og denne gang er det hans tur til at få besøg. ZAPPs reporter har lavet en aftale med ham om en snak om miljø og klima samt indtryk fra Danmark. Hamisi inviterer på en tur op ad Kilimanjaros skråninger, til middag i hans hjem, i skole og for at møde hans to gode venner

H

amisi har boet hele sit liv i byen moshi, der ligger ved foden af Kilimanjaro. På en klar dag knejser bjerget majestætisk på lang afstand. Kilimanjaro er verdens største fritliggende bjerg. i tanzania bruges det som logo på alt fra ølflaskeetiketter til luksushoteller, hvor man tydeligt kan se snekappen, som Kilimanjaros vartegn. men i virkeligheden er der langt mindre sne på Kilimanjaro end nogensinde før. “sneen smelter,” fortæller hamisi, og hans venner Ramadan mande på 18 og hemedy halifa Kiluvia på 17 er enige i at bjerget i dag ser anderledes ud end da de var små.

de seneste 40 år er isen smeltet med stor hast. 17 meter is er forsvundet siden 1962, og det antages at omkring fire femtedele af den oprindelige is er væk.

årstiderne er ændret
forskerne er ikke enige om hvorfor isen egentlig smelter, eller om hvor lang tid det tager før den er væk, men de er enige om at ændringerne er menneskeskabte. nogle forskere tilskriver det den globale opvarmning, mens andre mener at det skyldes længere perioder med tørt vejr, forårsaget af træfældning og skovafbrændinger.

>
Zapp Jorden rundt #3+4-2009

24

Zapp Jorden rundt #3+4-2009

25

kilimanJaro Sveder

“At b hamiS at læ ruge med i: re fol ierne pro k t ved ablemer. Foom klima il t læg r eks e ind i m ge en ‘miljømpel der h ailprogr -po v a på sin er gang m mmet, s rt’ å mail, an lo miljø råd o popper gger p på skær et nyt men. ”

Kilimanjaro er verdens højeste enkeltstående bjerg, der hæver sig 5.895 meter over havet. det spænder over fem klimazoner – lige fra tropisk regnskov ved foden af bjerget til arktisk klima med hård frost på toppen. her gror 2.500 forskellige plantearter, og en stor del af bjerget er nationalpark. ifølge organisationen Kenyan green Belt movement er iskappen på 80 år smeltet med over 80 procent. om det skyldes den globale opvarmning eller naturligt skiftende vejrforhold, strides eksperter om.

>
mindre skov giver nemlig færre skyer og dermed mindre regn. alle har brug for vand, og fordi omkring kun 7,5 procent af landbefolkningen i landene syd for sahara har adgang til elektricitet, bliver træ fældet og brugt som brændsel til bl.a. madlavning. hamisi og hans to venner, Ramadan og hemedy, fortæller at forholdet mellem regn- og tørtid i tanzania har forskubbet sig (se side 28): “de sidste to år har den lange regntid (masika) været kortere. det giver et helt konkret problem for dem der dyrker majs. i februar kultiverer vi jorden, så vi er klar til at så i marts når regnen falder. det kræver stabil regn i tre-fire måneder for at dyrke majs, der har brug for meget vand. ellers tørrer planterne ud, eller udbyttet bliver bare meget lille,” forklarer hemedy. dyrke på Kilimanjaros skråninger, er afhængige af at vande deres marker. Problemet er forværret af overbefolkning – det anslås at der i dag bor 20 gange flere mennesker ved foden af bjerget end der gjorde for 15 år siden. der er kamp om naturresurserne, som svinder ind. en del af bjerget er nationalpark og blev i 1989 sat på unesCo’s Verdensarvsliste – det betyder at stedet er værd at passe godt på – men alligevel bliver store skovområder fældet, og kvæg får lov at komme ind og græsse. oveni besøges bjerget årligt af 25.000 turister der er med til at belaste naturen.

hverdag. en del af inspirationen, men også motivationen, har de hentet under deres besøg i sønderjylland. “i sønderborg hos vores værtsfamilier så vi bl.a. et genbrugssystem hvor folk sorterer deres affald. her i moshi blander folk alt affald sammen, de graver det ned eller sætter ild til det. de ved ikke at de fx kan bruge det organiske affald som kompost,” siger hemedy.

plasticposer overalt
“er tanzanierne bare helt ligeglade med miljøet?”, spørger ZaPPs reporter de tre drenge da de viser rundt på deres skole, j.K. nyerere secondary school i moshi. fra skoleboden bliver der solgt forskellig mad som pakkes ind i små plasticposer. Rundt om boderne ligger brugte poser som eleverne har smidt, selvom det er svært at overse skraldespandene. “nej, det er fordi de ikke ved bedre!” understreger hemedy. “folk mangler viden,” fastslår han og fortsætter: “det er grunden til at vi startede miljøgruppen. Vores hovedformål er at alle elever og lærere bliver mere bevidste om miljøet og om hvad de selv kan gøre. Vi foreslog fx at hver elev tog sin egen tallerken med, i stedet for at kiosken sælger mad i plasticposer. men det duede ikke rent praktisk, så nu organiserer vi i stedet oprydning.”

jo længere vi kommer op ad Kilimanjaro, jo mere grønt og frodigt, fordi der normalt falder mere regn her.

gider ikke bare kigge på
der er ikke meget hamisi, Ramadan og hemedy kan stille op mod sneen der smelter, eller træerne der fældes på Kilimanjaro. men de gider heller ikke bare kigge stiltiende på. de tre venner besøgte sammen danmark i august 2009 og deltog i klimacampen Bright green Youth. “jeg lærte i danmark at uddannelse og samarbejde er meget vigtigt,” siger Ramadan. drengene har dannet en lille miljøgruppe på skolen, hvor de har valgt at fokusere på hvad folk i moshi selv kan gøre for at forbedre miljøet i deres

kamp om bjerget
majsmarkerne lyser op i gullige nuancer omkring moshi, mens jorden krakelerer. jo længere vi kommer op ad Kilimanjaro, jo mere grønt og frodigt, fordi der normalt falder mere regn her. men i dag er mange af bjergets naturlige vandkilder faktisk tørret ind, og de tanzaniere der lever af hvad de kan

kom så, hr. lærer, op på cyklen!
mens vi sidder og taler, gør to lærere klar til at pakke deres biler for at køre ned på byens marked og købe ind til drengenes eksamen i hjemkundskab dagen efter. “se, de kører i to biler og fylder ikke engang bilerne helt op,” siger hemedy. “det er spild!,” tilføjer Ramadan.

>

26

Zapp Jorden rundt #3+4-2009

Zapp Jorden rundt #3+4-2009

27

energiforBrug i afRiKa

tanZania

• Kun 4% af den elektricitet der produceres på verdensplan, er produceret i Afrika. • 70% af husstandsindkomsten i Afrika bliver brugt på energi (diesel, petroleum, kul). • 80% af afrikanerne er afhængige af træ eller kul til brændsel. • Fire millioner hektar skov fældes hvert år i Afrika, det dobbelte af gennemsnittet på verdensplan.
Kilde: The World Future Council.

>

regntid og tørtid i tanZania Masika er den lange regntid (martsjuni). Mvuli er den korte regntid (novemberdecember). Kiangazi er tørtiden der ligger mellem masika og mvuli.

drengene griner og taler i munden på hinanden mens Ramadan fortæller at de allerede har påpeget dette over for lærerne. de synes at lærerne hellere skulle cykle. selv går de til skole, og når de skal længere, bruger de kollektiv transport som bus, eller de cykler. en af drengenes lærere, hughu Bert shirima, der også var med på turen til danmark, cykler faktisk. men han er en undtagelse. Vi får ham til at stige op på sin cykel for at blive fotograferet, mens han forklarer, at han også cykler fordi det er alt for dyrt at have en bil. drengene fortæller at det er svært at overbevise lærerne om det med cyklen. Rige mennesker kører nemlig i bil: “hvis man er rig i tanzania, så vil man gerne vise det samtidig med at man distancerer sig fra de fattige mennesker. folk ønsker ikke at vise at de er fattige,” forklarer hemedy.

ideer fra danmark i husholdningen, men de er ligesom mange andre afrikanske familier gode til at tænke i smarte løsninger – dels for at spare penge, dels fordi det er den eneste mulighed. for eksempel er radioantennen konstrueret af et udtjent lysstofrør, og vand genbruges til at skylle ud i toilettet med en spand. hamisi viser hvorledes familien sorterer sit affald i det der kan bruges til kompost, og det der ikke kan omdannes. “men selvom vi sorterer vores eget affald, ved vi alligevel ikke hvad der bliver af det. det er et problem her i tanzania, at vi ikke har et genbrugssystem som i danmark.”

ges til brændsel. Briketten er fremstillet af Kilimanjaro industrial development trust, men problemet er at den ikke er sat i produktion, fordi det endnu er for dyrt.

nu er det nok!
hamisi og hans venner er klar over at der er en sammenhæng mellem sneen der smelter på toppen af Kilimanjaro, den udeblevne regn, afskovningen og forurening af miljøet til hvordan menneskene behandler naturens resurser i deres dagligdag. men når selv forskerne er uenige i hvad klimaforandringerne i tanzania præcis skyldes, kan det være svært for den almindelige tanzanier at vide hvad man skal gøre. drengene er imidlertid meget bevidste om konsekvenserne, og det vigtigste er måske at de ikke gider finde sig i det. at de har besluttet sig for at handle. “Vi har i vores miljøgruppe besluttet os for at tage det op med en lærer – det er faktisk min far, ally shikoni – og vi har bedt ham om at præsentere vores ideer for byrådet,” forklarer hamisi. når de om to måneder er færdige med skolen, skal de finde et andet sted at mødes. måske etablerer de en ungdomsorganisation i moshi der skal uddanne folk i at passe på miljøet. opholdet i danmark har givet dem et boost fremad og en tro på at det er muligt. l

den aflange briket er sammenpressede, tørrede skaller fra riskorn som kan bruges til brændsel. et fantastisk miljørigtigt brændsel i stedet for kul, som sviner og koster mange træer livet. Problemet er at briketten ikke er i sat produktion, fordi det endnu er for dyrt.

kul er billig, men koster træer
Vi går en tur rundt i nabolaget. et stort skilt rager op i hamisis gade. det fortæller at danida har støttet konstruktionen af de lange, dybe grøfter der løber på hver side af vejen. hamisi forklarer at når det endelig regner, skyller alt væk hvis vandet ikke kan løbe fra. når tanzanierne fælder træerne, er der ikke noget til at holde på jorden når det regner for alvor. “Vi bruger alle sammen kul når vi skal lave mad, fordi det er det billigste – og fordi det er for dyrt at bruge gas hver dag. der bliver fældet mange træer for at producere kul, og det forurener når det forbrænder,” forklarer han. han finder en aflang briket frem som er presset sammen af skallerne fra riskorn, som i tørret tilstand er blevet komprimeret så de kan bru-

hjemme hos hamisi
hamisi inviterer ZaPP hjem til sin familie for at vise hvordan de bor. familien har ladet sig inspirere af

hamisis lærer, hughu Bert shirima, stiger op på cyklen til ære for ZaPPs fotograf. han er en af de få lærere som cykler til skole – og er dermed et godt forbillede for eleverne – men han cykler ikke alene for miljøets skyld, men også fordi det er alt for dyrt at have en bil.

28

Zapp Jorden rundt #3+4-2009

Zapp Jorden rundt #3+4-2009

29

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful