Skueprocessen

Af samme forfatter
Digte (Borgen 96) Morgensol og glasskr. Roman (Gyldendal 963) Ting. Digte (Eget forlag 965) Forr i San Francisco. Roman (Thaning & Appel 966) C. Noveller (Biilmann & Eriksen 966) Stynede gopler. Roman (Biilmann & Eriksen 966) Emil Wiinblad og Social-Demokraten 88-9 (Historiespeciale 97) Rugbrd til Himalaya. Roman (Thaning & Appel 97) Lysets hastighed min styrke. Roman (Thaning & Appel 973) Tegn. Digte (Thaning & Appel 973) Imod fremtids fjerne ml. Roman (Gyldendal 975) Gylden oktober. Rejsebog (Attika 977) Spionsigtet (Klokkedybet 983) Fredsrejsen. Roman (Aschehoug 983) Vers (CDR 984) Stenen og Jorden. Roman (CDR 984) Ord. Digte (Eget forlag 987) Blussende vger. Roman (Fremad 99) Dyr og andre mennesker. Brnerim (Malling 99) Hbet er grnt. Noveller (Klim 99) Med ben pande. Roman (CDR 99) Duens tnder. Roman (Hovedland 993) Korn p stengrund. Tekster (Politisk Revy 993) Guldgrisen. Roman (Rosinante 994) Himlen under jorden. Roman (Fremad 994) Helgardering. Roman (Centrum 994) De tre aber. Roman (Hovedland 00) Tsunami. Roman (Per Kofod 003) Fra den forkerte verden. Artikelsamling (Ajour 004) Simmer. Roman (Hovedland 005) Fjerne ml -3. Roman (Hovedland 006) Kort. Digte (Books on Demand 008) Epitafium. Digte (Books on Demand 008)

A rne H erlv P etersen

Skueprocessen
Beskrivelse af en spionsag

SOHN
3

Skueprocessen af Arne Herlv Petersen Copyright Arne Herlv Petersen og Forlaget Sohn Omslagsfoto: NNNNNNNNNNN Omslagsdesign: Christine Clemmensen Forfatterfoto: Privatfoto Published by FORLAGET SOHN Christiansdal 64 60 Rvovre Sat med Palatino hos ansats@provinsen og trykt hos Narayana Press, Gylling ISBN 978-87-9959-XX-X . udgave, . oplag 009 www.sohn.dk

Fr var jeg sikker p, det mtte ende godt, sagde K., Men nu tvivler jeg tit selv p det. Jeg ved ikke hvordan det vil ende. Ved du det? Nej, sagde den gejstlige, men jeg frygter, det vil ende drligt. Man regner dig for skyldig. Jamen, jeg er ikke skyldig, sagde K. Det er rigtigt, sagde den gejstlige, men netop sdan plejer de skyldige at tale. FrAnz KAFKA: Processen

Indhold
. . 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 0. . . 3. 4. 5. 6. 7. 8. Konspirationen 9 Pvirkningsagent 36 Vogternes Rd 58 Holdninger 70 Anklager 90 Virkemidler 96 Tiltalefrafald 104 Ud i verden 124 Das gibts nur einmal 132 Motiver 136 Kommissionen 143 Beretningen 150 Pille prstelus 157 Kilder og fejlkilder 165 Rettergang 181 Beviser 191 Nettet 214 Hvad nu? 219

Konspirationen
5. marts 98 mdtes politiassessor i Politiets Efterretningstjeneste Arne Stevns med en reprsentant for den britiske efterretningstjeneste MI6. Mdet handlede om mine mder med sovjetiske diplomater, men de to efterretningsmnd diskuterede ikke, om jeg havde gjort noget ulovligt, eller hvordan man kunne forhindre eller opklare lovovertrdelser. Mdet handlede i stedet om, hvordan man kunne stte ind med en modoffensiv gennem efterretningstjenesternes agenter inden for pressen, s man kunne afskrkke venstrefljsgrupperinger fra at samarbejde med sovjetiske diplomater. Dagen efter sendte MI6 et forslag til PET om at anvende en kendt journalist og et respekteret landsdkkende dagblad i Storbritannien, nemlig MI6- og CIA-kontakten Robert Moss p Daily Telegraph, til at forfatte en artikel om, at en kritisk pjece om den britiske premierminister Margaret Thatcher, som jeg havde skrevet, i virkeligheden var skrevet af KGB, da man tilsyneladende ikke tiltroede mig evne til selv at stte ord sammen. Nr MI6 var s opsat p at bruge alle midler for at bekmpe kritik af Thatcher, skyldtes det mske, at Margaret

PET-kommissionens Beretning bd. 3. s. 08-09

Thatcher iflge Anker Jrgensens dagbog var blevet meget vred over at blive kritiseret. Jeg var selvflgelig ikke klar over, at to efterretningstjenester holdt mde om mig. Faktisk var der i denne periode af mit liv ikke s meget, jeg var klar over. De fleste dage begyndte med, at jeg drak s meget, at jeg kunne bruge resten af dagen p at more mig med at prve p at gtte, hvad jeg selv hed. I de lyse stunder, hvor tgen endnu ikke havde snket sig, var jeg optaget af alt andet end Thatcher og sovjetiske diplomater. Jeg var 38 r og boede i en landsby p Langeland, hvor jeg arbejdede som forfatter og overstter. Den mest kendte af den snes bger, jeg havde fet udgivet, var nok romanen Imod fremtids fjerne ml3 fra 975. Jeg oversatte isr amerikanske romaner og arbejdede om formiddagen, mens jeg endnu var nogenlunde klar i hovedet. Jeg havde tidligere arbejdet som journalist, men efter at jeg flyttede til Langeland otte r fr, njedes jeg med at skrive boganmeldelser og en gang imellem en kronik eller et lserbrev. Nogle dage fr efterretningsmdet havde jeg vret til mde med Lense Mller p TV-Teatret, der gerne ville have mig til at skrive udkast til et fjernsynsdrama, og til mde med Ambro Kragh p Ekstra Bladet, der gerne ville have mig til at skrive freelanceartikler. Ingen af delene blev dog til noget. De fleste af mine planer dengang endte, om ikke p bunden af sagosuppen, s p bunden af romflasken. Jeg tnkte ogs p, at jeg skulle en tur til Stockholm nogle dage senere, og p, at jeg s kunne besge min ftter, der boede deroppe. Ganske ofte kredsede mine tanker

ABA, Anker Jrgensens privatarkiv: Anker Jrgensens dagbog, 6. april 98, maskinskrevne ark, upubliceret (juli 98-juli 98) PET-kommissionens Beretning bd. 3. s. 4 Arne Herlv Petersen: Imod fremtids fjerne ml 975. http://herlov.dk/ fjern.htm

0

om, at en nabo, der sad i kommunalbestyrelsen for Venstre, fjorten dage tidligere havde fldet et halvt hundrede trer inde p min grund, fordi han syntes, de forstyrrede hans udsigt. Derefter havde han samlet brndet og krt det vk. Jeg havde prvet at melde ham til politiet for hrvrk og tyveri, men politiet ngtede at tage mod anmeldelsen, s derfor var jeg henvist til civilt sgsml og krav om erstatning. Mens jeg tullede rundt i spndingsfeltet mellem stadig mere grandiose og stadig mere luftige planer og et stt voksende, men endnu helt ubehandlet, alkoholproblem, fortsatte de to efterretningstjenester med deres ganske anderledes konkrete planer vendt mod mig. Man havde jo det lille, tekniske problem, at jeg ikke havde gjort noget ulovligt. De forenede efterretningstjenesters frste forslag til en lsning var, at hvis jeg ikke havde overtrdt loven, s kunne man jo prve, om man kunne lokke eller provokere mig til at gre det. Der var flere hundrede andre, som PET mistnkte for at have lidt for nre kontakter til stlandenes ambassader. Hvis PET syntes, de gik for vidt, blev de indkaldt til en venskabelig samtale, hvor de fik at vide, at de efter PETs opfattelse havde bevget sig ind i en grzone. Et folketingsmedlem havde haft ret nr forbindelse til det rumnske efterretningsvsen Securitate og mtte stille til skideballe hos statsministeren.4 Men da der nu engang ikke fandtes nogen lov, der forbd kontakt med diplomater, kunne sagerne ikke retsforflges, og i samtlige tilflde bortset fra mit blev de derfor henlagt. I mit tilflde fandt man frem til en agent provocateur i England. Han gik under betegnelsen eneboer, ikke fordi han var eneboer, men fordi det benbart er efterretningsvsenernes betegnelse for dem af deres agenter, der ikke kan

PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 6f



sttes i forbindelse med tjenesterne. Eneboeren skrev til mig og spurgte, om han mtte kbe tolv eksemplarer af min pjece True Blues med artiklen om Thatcher. Jeg har ikke gemt hans brev, men da det sdan set var formlet med at udgive den, at den skulle slges, havde jeg svrt ved at se noget odist i henvendelsen, s jeg solgte ham da pjecerne. PET-Kommissionen beretter gravalvorligt om hele forlbet, herunder at PET accepterede, at eneboeren skrev til mig 3.9.8, da MI6 garanterede, at brevets afsender ikke kan forbindes med nogen tjeneste.5 Det er lidt svrt for os andre at se, hvorfor det skulle vre en overtrdelse af loven om spionage, hvis en mand kber en pjece, men de tnker anderledes inden for efterretningsvsenerne. For dem ville det vre et bevis p, at jeg spredte mine budskaber i udlandet (hvad vel enhver forfatter nsker sig), hvilket igen skulle vre et bevis p KGBs aggressive metoder og aktive foranstaltninger, selv om det alts ikke var KGB, men mig, der skrev og solgte pjecen. Man har nok sknnet, at salg af tolv pjecer ikke var helt nok til at bre en retssag. Der var planer om at udvise den sovjetiske diplomat Merkulov, som jeg undertiden havde spist frokost med, og afslre ham som KGB-mand for at se, om jeg s ville g linen ud, fortstte kontakten med den sovjetiske ambassade efter udvisningen.6 Det blev heller ikke til noget. Kunne man ikke f mig til at overtrde loven, kunne man mske bje loven, s den blev brugbar til formlet. Det var s Plan B. PETs egen juridiske ekspert, politiassessor Arne Stevns, ans det selv for tvivlsomt, at en sag mod mig kunne fre til domfldelse.7 I forret 98 fik man s rigsadvokat Per Lindegaard til at udfrdige et notat om sagen, men deprime5 6 7 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 0 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 99 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 07



rende nok for PET/MI6 gav det heller ikke pote.8 Notatet ytrede sig skeptisk om muligheden for at anvende 08.9 Men s let giver efterretningsfolk ikke op. Selv om man skulle tro, politiet herunder PET mtte rette sig efter rigsadvokaten, prvede man at desavouere ham ved at henvende sig til departementschef Niels Madsen i Justitsministeriet, der tilsyneladende under seks skiftende justitsministre spillede en rolle, der svarer til sir Humphreys i tv-serien Yes Minister.0 Niels Madsen satte beredvilligt en af sine egne fuldmgtige til at udarbejde et nyt, fortroligt notat, der forhbentlig ville give en mere fleksibel fortolkning af loven. Resultatet forel 8.9.8, men det var heller ikke tilfredsstillende. Endnu en gang havde juristen holdt sig til, hvad loven siger, og konkluderede derfor endda, at modtagelsen af konomisk sttte er straffri, selvom den sker i det skjulte. S var der kun rambukmetoden tilbage, Plan C, der gik ud p at mase lige p uden at tage hensyn til loven. Det kalder PET-kommissionen eufemistisk en kontraefterretningsoperation. Andre ville mske bruge mindre flatterende betegnelser som karaktermord eller tilsvining. Vi er her fremme i begyndelsen af september 98. I mellemtiden var jeg blevet gift med min samlever gennem tre r, og i august inds jeg for frste gang, at mit drikkeri havde taget

Iflge PET REGION IV rsberetning for tiden . januar 98 til 3. december 98 vedrrende de i regionsafdelingen behandlede sagsomrder, DIIS dokument 4, var sagsbehandlerne skuffede over, at der ikke blev rejst tiltale. 9 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 5 0 http://www.yes-minister.com/  Notat om ulovlig efterretningsvirksomhed efter gldende dansk ret, 8. september 98. Cit. PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 6

3

overhnd i en sdan grad, at jeg blev ndt til at gre noget ved det, s jeg begyndte at tage antabus, der dengang stort set var den eneste kendte behandlingsmulighed. 3. september 98 var jeg i Kbenhavn og spiste middag med Vladimir Merkulov p Restaurant Els i Store Strandstrde. Mens en rkke af vores tidligere sammenkomster str tget i min erindring, husker jeg tydeligt denne middag. Stemningen var trykket, og vi sagde ikke ret meget til hinanden. Det havde jeg oplevet mange gange med forskellige mennesker, jeg havde drukket sammen med, efter at jeg var begyndt at prve p at blive dru. De vidste simpelthen ikke, hvad de skulle stille op, nr jeg var stilfrdig og tnksom i stedet for dum og bralrende. Mange fik ogs drlig samvittighed over deres eget drikkeri, nr de s mig sidde med en danskvand. Midt i det hele fandt jeg ud af, der var hvidvin i saucen, og blev bange for, at jeg skulle blive drlig, nr jeg havde taget antabus, s vi skiltes ret hurtigt. Det var s sidste gang, jeg s ham. En mneds tid efter blev han udvist af landet for virksomhed, der var uforenelig med hans status som diplomat. Dagen efter middagen p Restaurant Els var jeg p den amerikanske ambassades bibliotek for at gennemg bger, jeg skulle bruge til en artikel, jeg var i gang med. Jeg havde et par andre mder, blandt andet p Chr. Erichsens forlag og Ekstra Bladet, og s tog jeg hjem igen. Efterret 98 var sidste chance for at tage pdagogikum efter den gamle ordning, hvor det ikke krvedes, man var ansat p et gymnasium i forvejen, s jeg havde tilmeldt mig og begyndte derfor at undervise i historie p Svendborg Gymnasium 6. oktober 98. For at gennemfre kontraefterretningsoperationen i samarbejde med MI6 ans PET det for ndvendigt, at jeg blev anholdt. Desvrre for tjenesten havde justitsminister Ole Espersen lst rigsadvokatens notat og derfor nedlagt forbud 4

mod, at jeg blev anholdt. Statsminister Anker Jrgensen havde ogs udtrykkelig forbudt en anholdelse.3 PET valgte s at trodse regeringens forbud og skride til handling p egen hnd. For at f en slags figenblad henvendte man sig til departementschef Niels Madsen i Justitsministeriet, der var tjenesten venligt stemt. PET fortalte Madsen, at der var sket to ting, der gjorde det ndvendigt, at mit hus blev ransaget, og en ransagning krvede, at jeg var af vejen, hvilket kunne ske ved, at jeg blev anholdt. Den ene ting var, at en journalist havde fet oplysning om, at Merkulov var blevet udvist i al hemmelighed, og han havde truet med at bringe en artikel om sagen. Hvis jeg nu lste i avisen, at Merkulov var udvist, ville jeg mske skaffe alt belastende materiale om min forbindelse med manden af vejen, s derfor mtte mit hus endevendes, fr sagen kom frem. PET undlod at fortlle departementschefen, at det var efterretningsvsenet selv, der havde fodret sin agent, redaktr Mogens Auning p Berlingske Tidende, med historien om udvisningen.4 Det andet punkt, der ndvendiggjorde en jeblikkelig anholdelse, var, at jeg havde nvnt for Merkulov, at jeg havde en kode. Denne kode mtte PET tilsyneladende have fingre i, fr jeg gemte den, brndte den eller d den. PET syntes ikke, det var ndvendigt at fortlle Madsen, at det var tre mneder siden, jeg havde sagt til Merkulov, jeg havde en hemmelig kode. Det fremgr i hvert fald for mig af referatet af aflytningen, at det, jeg fortalte, var, at jeg som tolvrig havde skrevet dagbog med kodeskrift, s min frkke

 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 97 3 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 96 4 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 3

5

lillesster ikke kunne lse, hvem jeg var forelsket i.5 Koden optrder da heller ikke senere i sagsbehandlingen. Det fremgr ikke lysende klart, om Niels Madsen faktisk gav tilladelse til anholdelsen, og da Madsen mange r senere blev forhrt af PET-kommissionen, havde han svrt ved at huske noget og troede blandt andet, at mit hus var blevet ransaget, fr jeg blev anholdt.6 PETs davrende leder Ole Stig Andersen mener, at Niels Madsen s sent som i 00 var krystalklar,7 men hvis hans forklaring for kommissionen skal sammenlignes med krystal, m det vre den rgfarvede slags. Under alle omstndigheder kunne departementschefen naturligvis ikke p lovlig vis give tilladelse til en anholdelse, der udtrykkelig var forbudt af justitsministeren. Ministeren var til stede p Christiansborg den pgldende dag, men blev end ikke informeret.8 Der var alts tale om, at PET, muligvis sammen med en departementschef, der blev vildledt med falske og fordrejede pstande om kodeskrift og udsivning til pressen,9 og i nrt samarbejde med fremmed efterretningstjeneste, satte sig op imod en ordre fra justitsministeren, der var PETs verste chef,0 og imod landets statsminister, samtidig med at man benlyst trodsede rigsadvokaten. Jeg ved ikke, hvad man kalder sdan noget. Muligvis insubordination eller lydighedsngtelse, hvis det ikke ligefrem

5 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 99 6 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 05 7 Ole Stig Andersen: PET-rapport savner spor af dybere indsigt, Politiken, 4.6.09 8 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 06 9 Se ogs PETs dkmanvre for at anholde spionen fra Tryggelev i Information, 9.7.09 0 Ole Espersen har forklaret, at der intet nyt var fremkommet i sagen forud for anholdelsen PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 06  Information, 9.7.09

6

hedder mytteri. Det er ikke uforsteligt, hvis de skyldige senere har angivet, at de har meget svrt ved at huske forlbet. Tirsdag aften den 3. november ville jeg lige se TV-Avisen 9.30, fr jeg fortsatte med forberedelserne til nste dags historietimer. Vores store, totalt uregerlige hund Blle var blevet pkrt ugen fr, da den benbart troede, den kunne fange en bil og grave den ned i haven, og l nu og mmede sig p et tppe lige ved siden af kakkelovnen, som vi fyrede op i med hjemmelavede briketter, fremstillet af tt sammenpressede aviser. Pludselig var der en masse biler udenfor. Vi boede for enden af en blind vej, s det var tit, bilister stoppede forvildet op og ikke kunne finde vej. Jeg gr lige ud og hjlper dem, sagde jeg og gik ud mod dren. I det samme blev dren bnet. Udenfor stod en del uniformerede betjente. Klokken er 9.. De er anholdt, sagde en af dem. For hvad? spurgte jeg uforstende. For spionage. De kunne lige s godt have sagt for kannibalisme. Jeg fattede ikke en lyd. Hvis der var noget, jeg ikke flte mig som, s var det James Bond, men de fortalte mig, at jeg var sigtet for at have overtrdt Straffelovens 08, og jeg fik lov til at sl op i mit eget eksemplar af Straffeloven og se efter, hvad der stod, og til at ringe til en bekendt, der var jurist og lovede at foretage det forndne, s jeg fik en forsvarer. Min davrende kone begyndte at protestere og fik at vide, hun bare kunne klappe i. De er ogs anholdt. En politimand viste mig et dokument, hvoraf fremgik, at dommer Leo Hulsrj i Rudkbing havde udstedt arrestordre mod os begge to og givet politiet lov til at gennemrode vores hjem og tage alt, hvad de ville, med sig. Der blev end ikke tid til at tage tandbrste eller penge med. Jeg skulle i forhr hos Svendborg politi med det samme. De mente ikke, det var ndvendigt at give mig hndjern p. Det mente jeg heller ikke. Min kone skulle flge 7

efter i en anden bil, s snart vi havde fet nogle venner til at tage sig af hendes datter og dyrene. Nu var jeg jo ikke nogen forhrdet forbryder. Den eneste gang tidligere, jeg havde vret i konflikt med loven, var, da jeg ret fr fik en bde for at ngte at opgive navn og fdselsdag til politiet. En politimand havde krvet, at jeg meddelte navn og CPR-nummer, og da jeg ikke mente, jeg var forpligtet til at opgive de sidste fire cifre af CPR-nummeret, og jeg samtidig opfattede hans sprgsml som en helhed, ngtede jeg at svare. Jeg forklarede for retten i Rudkbing, at der var forskel p helsprgsml og delsprgsml, hvorefter dommeren spurgte, om jeg lste Wittgenstein, og sagde, at det blev lige 300 kroner, der kunne betales p et girokort. Men nu blev jeg indsat i en skaldt ventecelle i arresthuset i Svendborg, som jeg tit havde set udefra. Jeg fik tildelt to cigaretter og bad om blyant og papir, som jeg fik, hvorefter jeg skrev et lille digt og noterede inskriptionerne p vggene: Strmerne bffer dig, Ngt alt, Fri hash, Gud er i dig, Hold ud. Jeg tnkte p at skrive Lektor Karelius was here, men lod vre. Man m ikke grise p vggene. Efter en rum tid blev jeg kaldt ind til forhr. Til stede var en tilforladelig, sydfynsk politimand, der hed Nicolajsen, og en aggressiv, rdhret herre, der formodentlig var fra PET og ikke havde noget navn. De spurgte, om jeg kendte Vladimir Merkulov, og det gjorde jeg da. Vi havde undertiden spist frokost sammen. De spurgte, om jeg vidste, han var udvist, og at han havde tilknytning til KGB. Begge dele var nyt for mig. Derefter havde de en rkke interessante teorier om, hvad jeg skulle have foretaget mig sammen med Merkulov, og det havde jeg ikke lyst til at diskutere, s lnge jeg ikke havde en forsvarer. Rapporten om forhret blev underskrevet af en kriminalassistent. Man ans det ikke for ndvendigt at lade

8

mig gennemlse eller attestere rapporten, hvilket vistnok er lidt usdvanligt. P vejen fra forhrslokalet skulle vi igennem en forhal, hvor der var glasmontrer med underholdende genstande som spndetrjer, ankeljern og forskellige mrkelige ting, fangerne havde slugt for at simulere selvmord. En af de mere udspekulerede var to sikkerhedsnle bundet sammen med uldsnor. Hvis man slugte dem, ville mavesyren oplse snoren, hvorefter sikkerhedsnlene ville springe op og skre ridser i maveskken. Turen gik ned ad en trappe til en aflst dr, hvor en betjent ringede p. Der blev bnet, og vi kom ind til en skranke, hvor jeg blev afleveret mod kvittering som en anden kuffert. S blev jeg vist ind i Celle . Jeg har set hotelvrelser i den tredje verden, der var vrre, men den vilde luksus var det ikke. Der var en seng langs den ene vg, som jeg selv kunne rede. Ved den anden vg var der en hndvask med koldt vand. Der stod ogs en potte, for man kan ikke komme p toilettet efter klokken . Ved vinduet var der en bordplade og en siddeplads ud til en slags voliere af hnsenet. Loftet, det verste af vggene og dren var udsmykket med en brun, abstrakt dekoration, der formodentlig var fremkommet ved, at en indsat engang havde strintet rundt med en spand lort. Jeg lagde mig til at sove og drmte nsten ikke om Kafka. Nste morgen vaskede jeg mig i koldt vand. Jeg mtte beholde det gamle undertj p. Morgenmaden var franskbrd med margarine og skoleost, pose-te Earl Grey, som jeg ikke bryder mig s meget om og cornflakes, s jeg kom til at tnke p den gamle historie om Vietnamdemonstranterne, der blev smidt i arresten natten over. Morgenen efter sagde

 PET-kommissionens Beretning, s. 3, s. 65

9

en af pigerne til arrestforvareren: Jeg skal have en tampax. Du skal ha og du skal ha, sagde han. Du kan f cornflsk ligesom alle de andre. Ude p gangen var der nogle bogreoler. Jeg valgte Brian Aldiss Barbenet i hovedet og fordybede mig i dens vildt syrede, hallucinatoriske verden, der dannede en perfekt kontrast til cellens spartanske trhed. Jeg blev hentet til forhr med Nicolajsen og den rdhrede. De havde meget svrt ved at forst, at man kunne vre imod atomvben og Thatchers asociale politik helt p egen hnd, uden at russere behvede at fortlle en, hvad man skulle mene. Hr nu her, Petersen , sagde de hele tiden. Vil det sige, De ikke kan erkende ? De m da have haft en mistanke om, at manden var fra KGB. Hvorfor skulle han ellers ringe fra en telefonboks? Tja, det var der jo s mange, der gjorde. Pne ldre damer med fornuftige strmper og forelskede skolebrn, der var for generte til at ringe hjemmefra. De kunne da ikke alle sammen vre fra KGB. Merkulov havde ikke telefon hjemme. Hvad skulle han ellers gre? Sende brevduer? Da jeg kom tilbage fra forhret, var der anbragt et kldeskab mellem bordpladen og vasken. Der var tre bjler, et underskab til blikpotten og to sm overskabe til tj. Der var et spejl i den ene skabsdr. Var de ikke bange for, at jeg skulle knuse spejlet og sluge skrene? Og hvis ikke de var det, hvorfor mtte jeg s ikke f en saks? Det er besvrligt at bide en mlkebrik op, uden at mlken sprjter ud over det hele. Hvis nu de kludrer i det, sagde jeg drmmende til mig selv, fr jeg sank ned i Aldiss igen. Hvis ikke jeg kommer for en dommer inden 4 timer, s bliver de ndt til at lslade mig. Men de kludrede selvflgelig ikke i det. Jeg blev hentet ind til grundlovsforhr i Rudkbing, hvor jeg hilste p landsretssagfrer Hagens, som den jurist, jeg havde ringet til, havde anbefalet mig som forsvarer. Men det vil politiet ikke

0

have, jeg bliver, fortalte han mig. De vil helst pudse en eller anden hjemmevrnsmand p dig. Politiet gjorde ganske rigtigt indsigelse mod Hagens, og s fik jeg beskikket en midlertidig forsvarer i stedet for. Dommeren, Leo Hulsrj, virkede eftergivende og lidt forvirret. Jeg er jo ikke vant til at have med den slags sager at gre, mumlede han. Men forsvarer og dommer betyder heller ikke s meget, nr det er PET, der frer ordet. S fr de det, som de vil have det. De fremlagde en imponerende stak billeder fra mit hjem, s man kunne se, hvor rodet der var, og sagde, at de mtte forlange tre gange 4 timers anholdelse, s de kunne komme gennem det hele. Underligt nok var der ingen billeder fra brnevrelset, der ellers var mere rodet end alle de andre vrelser tilsammen. h gud, tnkte jeg, hvis de skal gennem alle bunkerne, skal jeg vre anholdt p livstid. Min midlertidige forsvarer rdede mig til ikke at udtale mig, fr jeg havde en fast forsvarer, s det lod jeg vre med. Min kone fortalte, at Merkulov havde besgt os nogle gange og ogs haft sin gravide kone og sin datter Veronika med. Veronika havde leget med vores datter. Anklagemyndigheden mente, at vi havde sat en annonce med en appel om en atomvbenfri zone i Norden i Information og Land og Folk efter direktiv fra KGB og fet 7000 kroner, et stereoanlg og ni flasker spiritus for det. Min kone svarede, som sandt var, at vi havde sat annoncen i aviserne p eget initiativ, at vi ikke havde set noget til de 7000 kroner, og at vores stereoanlg var et B&O, som jeg havde kbt sytten r tidligere. Derimod havde Merkulov vret inviteret til vores bryllup i juni, og han havde givet os en transistorradio. Vi fik ogs gaver af de andre gster. Det er meget normalt til bryllupper. Han havde ogs haft nogle flasker med ligesom alle de andre gster. Hun mente, der nok var nogen, der



havde talt dem og aflagt rapport, men det var svrt at se, at det skulle vre strafbart at holde sammenskudsgilde. Senere har det vist sig, at PET iflge aflytningsrapporten udmrket godt var klar over, at der var tale om bryllupsgaver, s det var bevidst vildledning, nr man lod som om, radioen og flaskerne havde noget med annoncen at gre.3 Min kone blev derefter idmt tre gange fireogtyve timers Fynsarrest. Hun mtte ikke forlade Fyn eller opholde sig p Langeland. Da jeg kom tilbage til Celle , hvor jeg skulle tilbringe de nste tre dgn, lnte jeg alle fngselsreglementerne og brugte resten af aftenen p at studere dem. Det var opbyggelig lsning. Jeg lavede en liste over de ting, de skulle have gjort, men havde undladt. Jeg skulle have fet rent tj. Man skulle have haft en samtale med mig om de konomiske og sociale flger af min fngsling. Der skulle ligge en polyesterpude p siddepladsen. Og s videre. Den hygiejniske standard er ikke noget at rbe hurra for. Hvis man af en eller anden sr grund skulle have lyst til at skifte underbukser mere end to gange om ugen, skal man have attest for udfld. Ellers m man g i det gamle. Man havde anbragt mig i isolationscelle, s jeg ikke kunne pvirke de andre fanger. Man m kun anbringes i isolation, hvis retten har bestemt det, hvis det er ndvendigt for at forebygge undvigelse eller ved voldelig adfrd. Da jeg hverken var voldelig eller forsgte at flygte, skulle der have vret en dommerkendelse, men den var ikke blevet afsagt ved grundlovsforhret og heller ikke forkyndt for mig. Jeg fik senere at vide, at det var en smutter, man havde isoleret mig. Der var noget, de havde misforstet. Den slags fravigelser fra reglerne er der en del af i denne sag. Isolationen betd dog ikke, jeg var isoleret. Andre af de

3 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 93 note 6



indsatte stak aviser ind til mig med omtale af sagen og brugte sindrige metoder for at fortlle mig, hvordan jeg kunne f cigaretter eller andre forndenheder. Alt kunne ordnes. Ved en lejlighed kom jeg ogs til at ryge hash, hvad jeg stort set ikke havde gjort siden de glade hippiedage i tresserne. Skulle jeg f lyst til at smugle breve ud fra isolationscellen, skulle jeg bare anbringe dem i frste bog til venstre p verste reol p biblioteket ude p gangen. De andre syntes, det var noget pjat, jeg var blevet anholdt. Jeg havde jo ikke gjort noget. Men nr jeg blev lukket ud i lbegrden, mtte jeg lbe alene. Jeg lb rundt i ottetaller mellem de sre, kileformede grde og s p vgmalerierne af grnne og rde yin og yangtegn og tre bl mger en stor svvende over to sm. Jeg s op mod novemberhimlen, men jeg havde jo ingen mgevinger. gte spionagesager fres for lukkede dre. Det er jo statens sikkerhed, der str p spil. Der nedlgges ogs navneforbud, som i Lenz-sagen om formodet spionage for DDR. Men her var der jo ikke tale om spionage, og jeg havde ikke gjort noget ulovligt, s derfor havde PET frit spil til sin kontraefterretningsoperation eller sit karaktermord. Sagen blev efter efterretningstjenestens nske frt for bne dre, og enhver kunne frit nvne mit navn. Da jeg ikke mtte f den forsvarer, jeg nskede, blev der ikke protesteret mod denne usdvanlige fremgangsmde. Allerede onsdag den 4. november, fr jeg overhovedet havde vret i grundlovsforhr, kunne to aviser fortlle om udvisningen af Merkulov. Redaktr Mogens Auning, der var kendt for sin kontakt til bde PET og CIA, afleverede den artikel til Berlingske Tidende, PET havde varslet for departementschefen i Justitsministeriet. Og s var der et par journalister p BT, der benbart ogs havde fet srlig besked om

3

den ellers hemmeligholdte udvisning. En af dem hed Sren Espersen og blev senere medlem af Folketinget. Torsdag den 5. var min anholdelse forsidehistorie i alle landets aviser. Den fik ikke for lidt. Alle de kendte PET-agenter blev trukket i manegen. I et notat fra PET til justitsministeren . maj 98 om min anholdelse, et notat der formodentlig er skrevet af Ole Stig Andersen, hedder det lammefromt: Det er min opfattelse, at man i Politiets Efterretningstjeneste bl.a. for at undg at komme i et afhngighedsforhold til journalister normalt ikke br medvirke til at plante historier i pressen.4 PETkommissionen siger, man kan rejse tvivl om sandhedsvrdien i det, Ole Stig Andersen fortller, hvilket er en pn mde at sige det p: Det fremgr af en anden skrivelse stilet personligt til Ole Stig Andersen fra en udenlandsk allieret tjeneste af . maj 98, at PET-chefen allerede p dette tidspunkt var fuldt ud orienteret om den pressestrategi, som den vesteuropiske efterretningstjeneste nskede at gre brug af med den danske tjenestes hjlp. Oplysningen om, at PET ikke planter sine historier i pressen kan sledes problematiseres, alene ud fra den betragtning, at samarbejde herom blev indledt med en udenlandsk efterretningstjeneste.5 t er alts, hvad man normalt gr, noget andet, hvad der sker som led i en kontraefterretningsoperation. Der er ingen tvivl om, at PET fodrede sine folk i pressen med saftige lunser. Sandhedsvrdien var ikke afgrende det eneste, der betd noget, var sensationen. Journalist Jens Holse p Politiken, der er nvnt som CIAagent i CIA Insider,6 vidste fra plidelig kilde, at jeg havde benyttet mig af hemmelige bokse, for sdan noget gr spi4 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 99 5 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s.  6 Optrykt i Komm.S.: Hetzen mod freden. Duplikeret. 98.

4

oner.7 Mogens Auning, ogs nvnt i CIA Insider, skrev i Berlingske Tidende, at jeg havde vildledt nordkoreanerne for at drive dem tttere til Sovjet.8 Jens Thomsen fra samme avis, ligeledes nvnt i CIA Insider, mente med et sindrigt diagram at kunne pvise, hvordan KGB infiltrerede danske fredsbevgelser og finansierede politiske annoncekampagner. Og ikke nok med det: De europiske fredsbevgelser blev styret og finansieret af KGB. S var det lille dun da blevet til et helt dynelager.9 P BT svlgede Sren Espersen og hans kolleger i solonyheder, der kun havde den ene fejl, at de var fri fantasi. Jeg havde indrykket kmpeannoncer i de fleste af landets dagblade i stedet for de to sm annoncer i Information og Land og Folk, der var tale om i virkeligheden, jeg havde oversat en masse russiske bger til dansk, selv om jeg ikke taler russisk, jeg var lige hjemkommet fra en mnedlang rejse i Nordkorea, hvor jeg ikke havde vret i fire r, og havde benlyst fortalt mine kolleger p Ritzaus Bureau, at jeg deltog i ungdomskommunistiske kongresser i Korea, selv om jeg aldrig har deltaget i nogen ungdomskommunistisk kongres noget sted og i vrigt holdt op p Ritzau i 967, lnge fr jeg havde s meget som talt med en koreaner.30 Fredag blev jeg hentet og igen krt til retten i Rudkbing. Stemningen var pisket godt op i pressen. Nr politiet havde valgt at sl sagen s stort op, s mtte det vre, fordi beviserne p spionage var uomstdelige, og nu skulle de fremlgges for en undrende verden. PET-kommissionen har tre mulige forklaringer p, hvorfor PET havde valgt at anholde mig, selv om rigsadvokaten

7 8 9 30

Politiken, 5..8. Berlingske Tidende, 5..8 Berlingske Tidende, 5..8 BT, 5..8

5

havde udtalt, at jeg ikke havde gjort noget ulovligt: En forklaring kunne vre, at PET hbede p, at man under ransagningen af forfatterens bopl kunne finde s belastende materiale, at dette ville vre tilstrkkeligt til at overbevise ministeren om, at en tiltalerejsning var p sin plads. Dertil kom, at en anholdelse og dermed offentliggrelse af sagskomplekset ville gre det muligt at gennemfre fllesoperationen med den vesteuropiske tjeneste. Ydermere kan det tnkes, at PET ved at anholde Herlv Petersen og foranstalte en international pressedkning af Herlv Petersensagen ville vre i stand til at udve et betydeligt politisk og offentligt pres, som ministeren ikke ville kunne ignorere. Det skal i den forbindelse erindres, at visse ledende medarbejdere i PET havde givet udtryk for betnkelighed ved udsigten til, at Ole Espersen blev udnvnt til justitsminister i januar 98.3 Lad os stille de tre muligheder op som punkter: . Anholdelse p forventet efterbevilling. For at anholdelsen skulle retfrdiggres, skulle man finde belastende materiale. . Anholdelse for at gennemfre presse-operation sammen med fremmed magt, alts karaktermord efter overenskomst med MI6. 3. Anholdelse for at ramme Ole Espersen politisk. Alts rent politisk virksomhed, der ikke tilkommer politiet. PET skal ikke bestemme, hvem der skal vre minister. PETs davrende leder, Ole Stig Andersen, afviser kategorisk punkt tre i en kronik i Politiken.3
3 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 7 3 Ole Stig Andersen: Justitsminister i gabestokken, Politiken, .7.09

6

Punkt et gik det ikke s godt med i retten. Forsteligt nok undlader Ole Stig Andersen helt at nvne det i sin kronik. Politiet kom slbende med alt, hvad de havde fundet efter tre dgns ransagning. De havde fundet medlemslister fra DKP og notater fra et ophold i Sovjetunionen. Ingen af delene havde noget med mig at gre. Sagerne tilhrte min davrende kone, der var medlem af DKP. S havde de fundet en del visitkort fra sovjetborgere, som jeg mtte lse op for dem. Selv om jeg ikke kan ret meget russisk, kender jeg dog det kyrilliske alfabet. Kortene stammede fra en reportagerejse til Armenien, jeg var p syv r fr. Der var et fra en astronom, et fra en antropolog, et fra en kunstmaler og flere af samme slags. S havde de fundet tre ubrugte papirservietter fra Hotel Metropol i Moskva, tre ubrugte sovjetiske aerogrammer, et ubrugt frimrke, et lille stykke pap og et ubeskrevet ark linjeret papir. Alt dette blev hjtideligt fremlagt i retten. De kom slbende med kasser fulde af pjecer, jeg havde skrevet og fet trykt, men ikke fet solgt. De forsamlede journalister morede sig over, at kasserne med pjecen Kolde krigere bar pskriften Dansk Fryse konomi. Anklagemyndigheden s mismodigt p de fremlagte effekter og konkluderede, at de nok ikke havde nogen anvendelighed som bevismateriale i en spionsag. Men s var der mine notesbger og ikke mindst mine dagbger for de sidste seksten r, flere tusinde maskinskrevne sider. Her mtte vre guf. Jeg havde fet beskikket en lokal advokat, Jan Kokkenborg, som forsvarer, da jeg stadig ikke mtte vlge forsvarer selv, og han protesterede mod beslaglggelsen af dagbgerne. Dagbger er formentlig det eneste sted, en given spion ikke skriver om hemmelig efterretningsvirksomhed, sagde han. Jeg sagde, at dagbgerne var materiale fra en forfatters vrksted, og at det var noget, jeg skulle bruge. Jeg gjorde opmrksom p, at forfattere arbejder med fiktion, og at man derfor ikke kan tillgge notater og dagbger leksikal gyldighed. Jeg syntes ogs, at mine 7

dagbger var for private til, at politiet skulle snage i dem. Jeg kunne ikke se, det ragede PET, hvem jeg havde vret kreste med som toogtyverig. Men alle indvendinger var forgves. De beholdt mine dagbger. Min forsvarer krede beslaglggelsen til Landsretten. Cirkusforestillingen med fremvisning af papstykker, ubeskrevet papir og visitkort fik en del af journalisterne til at tnke over, om hele anholdelses-skuespillet ikke byggede p et meget tyndt grundlag. Selv BT skrev: Det materiale, politimester A. Srensen, Svendborg, mdte op med i retten i Rudkbing, var s tyndt, at hvis det kan bre en spionanklage, s er hver anden aktive dansker i fare for at blive anklaget for det samme.33 S det var ikke nogen succes for PET. Punkt t var ikke get, som det skulle. S var der kun punkt to tilbage: Anholdelsen ville gre det muligt at gennemfre et karaktermord p mig sammen med fremmed efterretningstjeneste og i modstrid med den danske regerings ordre. Jeg anser det for indlysende, at politiet skal rette sig efter justitsministerens ordrer. Hvis efterretningstjenesten stod uden for loven, var der jo ingen grund til at nedstte en kommission for at undersge, om den har rettet sig efter forskrifterne. S derfor ville jeg nok synes, at PET har et forklaringsproblem, hvis man i samarbejde med fremmed efterretningstjeneste har sat sig op imod en ordre fra justitsministeren, som kommissionen tilsyneladende mener. Men det kommer Ole Stig Andersen heller ikke ind p i sin kronik. Lad os lige kaste et blik p Ole Stig Andersens karriere.34 Han er fdt i 940 og var et r i USA fr han blev student fra Gam33 BT 7..8 34 Kraks Bl Bog 00, s. 44-45. Se ogs http://www.cerepo.dk/index. php?id=04

8

mel Hellerup i 959. Han blev cand.jur. i 965 og samme r sekretr i Justitsministeriet. Da han overraskende blev udnvnt til PETs leder i 975, var han ikke mere end 35 og kom fra en stilling som juridisk konsulent i Statens Biltilsyn. Mske ikke det mest overbevisende grundlag for en s fremtrdende post, men han blev utvivlsomt betragtet som loyal. Det kunne bare vre et problem, hvis det ikke var sit eget lands regering, han var loyal over for, men fremmede efterretningstjenester. Han havde, som vi senere skal se, en ganske original, men ikke overbevisende udlgning af straffelovens spionageparagraffer. Og at han valgte en fremgangsmde omkring min anholdelse, der kan se ud, som om han konspirerede med fremmed efterretningstjeneste mod sine egne foresatte, var ikke bare uheldigt, for s er det ikke lngere en efterretningstjeneste, der udelukkende varetager danske interesser, men derimod ogs Margaret Thatchers, som Ole Espersen sagde til Information efter offentliggrelsen af PETkommissionens beretning.35 I 995 blev han udnvnt til Folketingets direktr en ejendommelig stilling for en mand, der ikke havde vist dybere forstelse for, hvad et folkestyre indebrer. PET-kommissionens beretning indeholder en underholdende gennemgang af Ole Stig Andersens hundeslagsml med sin davrende nstkommanderende Ejgil Dalsgaard om, hvem der havde ansvaret for min anholdelse. Ole Stig Andersen siger, at Dalsgaard ikke kunne styres, og desuden kaldte han departementschef Madsen for stationsleder.36 Ole Stig Andersen prver at forklare, at den omtalte kode, der frte til min anholdelse, var en henvisning til, at Merkulov havde sagt noget om at ringe fra en anden telefon.37
35 Information, 8.7.09 36 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 00 37 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 98

9

Samtidig siges det, at koden blev opbevaret i et glansbilledalbum.38 Mener de, jeg har stukket en telefon ind i et album for at gemme den? Somme tider er det lidt svrt at se for sig, hvad PET egentlig mener. Omkring offentliggrelsen af beretningen har Ole Stig Andersen skrevet seks kronikker og ladet sig interviewe til Jyllands-Posten for at kaste sand over sin egen rolle. Her nvner han ikke anholdelsen af mig. I det hele taget er det karakteristisk for bde PET og kommissionen, at de ikke interesserer sig for de mennesker, PETs virke er get ud over. De betragter nrmest de overvgede, som en entomolog betragter insekter. De kan give udtryk for bekymring over, hvordan det vil pvirke deres stikkeres velbefindende, hvis deres navne kommer frem, men at de overvgede bliver slbt i slet, afficerer dem ikke. At vi ikke betragtes som mennesker, ser man ogs p kommissionsmedlemmernes reaktioner p den kritik, der er fremfrt af beretningen efter dens offentliggrelse. Kommissionsmedlem Ditlev Tamm gldede sig i Weekendavisen39 over, at der kun havde vret to kritikere af beretningen Bo Bjrnvig p Weekendavisen og historikeren Bent Jensen. Der havde vret masser af kritik fra venstrefljen, men vi er usynlige for ham. Tamm kan ikke se noget, der str til venstre for ham selv. Den mand m vre farlig i trafikken. Under det uheldige retsmde med fremlgning af servietter og frimrker blev anholdelsen af mig opretholdt, og bagefter blev jeg frt tilbage til cellen. Jeg anmodede om at f forskellige bger udleveret og fik blandt andet Xiao jing,40 et af de klassiske konfucianistiske skrifter, der handler om snlig r38 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 99 39 Weekendavisen, 3.7.09 40 http://www.chinapage.com/confucius/xiaojing-be.html

30

bdighed. Mit klassisk kinesiske var lidt rustent, s jeg mente, jeg nu kunne koncentrere mig om at lre noget. Samtidig satte jeg mig for, at jeg ville spise alle de margarinemadder og andre vederstyggeligheder, jeg fik udleveret, s jeg ikke blev afkrftet, og at jeg ville srge for at dyrke motion, s jeg ikke blev helt slatten. Jeg var kommet godt i gang med Xiao jing og sad netop og lste om, hvordan de tidligste konger havde haft den hjeste dyd. Vr varsom, formanede den gamle vismand mig, som stod du p randen af en afgrund, som trdte du p tynd is. I det samme kom en betjent ind og sagde: Vi vil slet ikke have dig her mere. Du kan godt g. Jeg husker, jeg blev irriteret. Hvorfor forstyrre mig lige nu? Men jeg var lsladt og kunne snart efter forlade Arresthuset. Udenfor ventede nogle journalister, der havde srget for at tage masser af l med. Jeg havde jo ikke taget antabus, mens jeg sad indesprret, s jeg plumpede i med begge ben. Vi fortsatte nede p Den Rde Hjskole i Svendborg, hvor vi festede til ud p natten. Mandag morgen kunne jeg begynde p gymnasiet igen. Jeg fortalte alle klasserne, hvad der var sket, og s gik vi i gang med at lse historie. Jeg var p fri fod, men sigtelsen blev opretholdt, og jeg regnede med, at jeg p et eller andet tidspunkt ville blive trukket for retten. Samtidig fortsatte de to efterretningstjenesters pressekampagne mod mig for fuldt tryk. Samme dag, jeg blev lsladt, 6..8, blev udenrigsminister Kjeld Olesen interviewet i TV-Avisen af Erik Ove. Kjeld Olesen udtalte, at der ikke var skygge af tvivl om, at jeg var skyldig.4 Det var nok ikke s heldigt. Man kunne mske for-

4 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 8

3

mode, at udenrigsministeren herved overtrdte Grundlovens paragraf 3 om magtens tredeling ved at tiltage sig dmmende magt i en verserende sag.4 Hvis en minister har aflagt ed p at overholde Grundloven og ikke gr det alligevel, burde det give grundlag for en Rigsretssag. Efter min forsvarers opfattelse43 var der ogs tale om en overtrdelse af Retsplejelovens 06a og 07 stk. 3: Med bde eller hfte straffes den, der i tale eller skrift, beregnet p at virke i en videre kreds, forstlig eller ved grov uagtsomhed s lnge endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremstter udtalelser, der er egnet til p uforsvarlig mde at pvirke dommerne, domsmndene eller nvningerne med hensyn til sagens afgrelse. Information skrev herom i en ledende artikel ..8:44 Det er en alvorlig sag, nr landets udenrigsminister for bne mikrofoner og skudklare kuglepenne afsiger sin dom over en sigtet Det er groft utilstedeligt og udtryk for en herrefolksmentalitet, at politiske magthavere blander sig i og offentligt ytrer sig om skyldssprgsmlet i en verserende sag. Landsretssagfrer Hagens indgav politianmeldelse mod udenrigsministeren,45 men vicepolitidirektr Ole Nrgaard ngtede at tage imod anmeldelsen. Han sagde, at han ikke erindrede, at Kjeld Olesen havde sagt som anfrt, og da han fik tilbud om en videooptagelse, ngtede han at tage mod den. Efter at Kjeld Olesen selv havde bekrftet sin udtalelse, sagde Ole Nrgaard til Politiken: Det er uden betydning for vores vurdering af politianmeldelsen, hvad Kjeld Olesen i dag siger, at

4 Anmeldelse mod Kjeld Olesen, Land og Folk, 0.4.8 43 Jan Schultz-Lorentzen: Arne Herlv Petersen i offentlighed og i retspleje, Politiken, 8.5.8 44 Olesens punkt, Information, ..8. Underskrevet -x, Alex Frank Larsen 45 Politiken, 7..8

3

han sagde til TV-Avisen den 6. november. Jeg forstr ikke, at Politiken nu traver rundt i denne sag.46 Sndag 8..8 bragte Aktuelt en artikel af journalist Lennart Weber, der hvdede at bygge p det materiale, politiet havde fundet ved ransagningen. Weber bragte frejdigt angivelige citater fra mine beslaglagte dagbger, selv om min forsvarer havde kret beslaglggelsen til Landsretten. Weber meddelte ogs, at indholdet af mine dagbger svarede nje til det, PET havde fundet frem til i forvejen. Han skrev: Det overraskede politiet lidt, at man fandt dagbger i Herlvs hjem. Det er yderst sjldent i agentsager. Men det er blot med til at underbygge billedet af Arne Herlv Petersen som en drlig agent. Han var utrolig klodset og i virkeligheden fldede han sig selv.47 Folketingsmedlem Niels Mlgaard fra Retsforbundet spurgte justitsministeren, om PET havde givet oplysninger til pressen om indholdet af mine beslaglagte dagbger. Ole Espersen svarede: Politiet har givet en generelt holdt orientering til pressen om, at dagbgerne indeholder materiale af interesse for den igangvrende efterforskning. Herudover er der ikke fra politiets side givet oplysning til pressen om dagbgernes indhold, endsige ordrette citater fra dagbgerne.48 Lennart Weber oplyste selv i artiklen, at politiet var hans kilde til dagbgernes indhold. Mere fr du mig ikke til at sige, sagde han til Informations Alex Frank Larsen.49 Lennart Weber havde ikke tidligere vret kendt som fortrolig kontakt for efterretningstjenesten. John Wilken fra Land og Folk havde tidligere spurgt souschef Niels Schmidt fra PET, hvordan Ber-

46 47 48 49

Politiken, .4.8 Aktuelt, 8..8 Morgenposten, ..8 Information, 9..8.

33

lingske Tidende kunne komme i besiddelse af fortroligt materiale fra politirapporten. Det er ikke til at sige, men det er jo svrt at holde noget skjult for pressen, sagde Schmidt. Glder det ogs for PET? Det skulle man ikke tro. Vil I i PET ivrkstte en undersgelse for at finde lkagen? Nppe. Hvor vil De tro, at lkken er sket? Det kan vre sket i politikreds Svendborg, hvor den frste afhring fandt sted. Det kan ogs vre sket gennem de sigtede. De var jo anholdt, da historien slap ud til Berlingske? N, men s gennem deres advokater.50 Politiet i Svendborg afviste kategorisk, at der fra deres side var givet oplysninger til pressen om indholdet i mine dagbger. Der er foretaget et groft skn, da bgerne blev beslaglagt i hjemmet. Derefter har de vret fremlagt i retten og siden vret forseglet, fordi vi venter landsrettens afgrelse, sagde politimester Axel Srensen, Svendborg.5 Tidligere forsvarsminister (og senere justitsminister) Erik Ninn-Hansen kommenterede sagen med, at det ikke er srlig heldigt, at politiet har videregivet oplysninger.5 Lennart Weber njedes ikke med at citere dagbger. Ligesom sin kollega Sren Espersen p BT svlgede han i solonyheder, som han formodentlig havde fra PET, og som alle sammen var trukket ud af den bl luft. Han fortalte, at jeg p ordre fra KGB havde udfrt misinformationsopgaver, der havde
50 Land og Folk, 6..8 5 Jyllands-Posten, ..8 5 Weekendavisen, 3..8

34

til forml at splitte NATOs militre forsvar i Vesten. Hvad det gik ud p, og hvordan jeg skulle kunne sidde i en landsby p Langeland og splitte det vestlige forsvar, kom Weber ikke nrmere ind p. Han skrev ogs, jeg havde skrevet artikler og pjecer, der skulle misinformere danskerne om en rkke europiske landes hensigter uden at fortlle, hvad det drejede sig om, og hvordan jeg skulle kunne det. Weber nvnte korrekt nok, at jeg har interesseret mig meget for kinesiske forhold, men ikke, at min interesse hovedsagelig glder den klassiske litteratur. Tvrtimod skrev han: Han har indsamlet oplysninger, der kunne vre af vrdi for Sovjet. Og her skal man huske, at Kina nst efter USA er det vigtigste spionageomrde for Sovjet. Det er rent nonsens, medmindre man synes, det kunne vre gavnligt for Sovjet at lre noget om snlig rbdighed i konfucianistisk tradition. MI6 fyrede som lovet startskuddet af i den store, internationale smdekampagne, da efterretningstjenestens agent Robert Moss fik den artikel, MI6 havde diskuteret med PET helt tilbage i marts, offentliggjort i Daily Telegraph i slutningen af november 98.53 Ole Stig Andersen havde forkastet det frste udkast til artiklen,54 men iflge et brev fra MI6 til PET ..8 blev en omredigeret udgave godkendt, s aktionen kunne g i gang.55 Moss skrev i sin artikel, at kilder i Kbenhavn havde fortalt ham, at KGB havde leveret teksten til min kritiske artikel om Margaret Thatcher. Konspirationen kunne g ind i en ny, udadvendt fase.

53 Omtalt i Politiken og Ekstra Bladet, 30..8, og Information, ..8 54 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s.  55 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 3

35

Pvirkningsagent
En tyv er en, der stjler. En morder er en, der slr ihjel. En spion er en, der udleverer militre eller statslige hemmeligheder til fremmed magt. Det er ret enkelt. Hvordan kunne man s finde p at anklage mig for spionage, nr jeg aldrig havde vret i nrheden af en militr eller statslig hemmelighed? Det kunne man, fordi man havde opfundet et begreb, man kaldte pvirknings- eller indflydelsesagent. Logikken var, at hvis man prvede p at pvirke andre politisk, for eksempel ved at skrive lserbreve eller artikler, og nogen mente, at det kunne gavne et andet land, s var der tale om en form for spionage for dette andet land. Der er forskellige definitioner p, hvad en pvirknings- eller indflydelsesagent er. En af dem lyder: Man kan skelne mellem forskellige slags indflydelsesagenter ved at mle graden og typen af kontrol, efterretningstjenesten har. Frst er der den fortrolige kontakt det vil sige en, der er villig til at samarbejde med en fremmed regering for at fremme ml, som han deler med denne regering, men som ikke er modtagelig for detaljerede instruktioner og typisk ikke modtager betaling. Han kan stilles op mod den styrede agent, der

36

modtager og efterkommer prcise ordrer og som normalt fr konomisk kompensation.56 I den danske straffelov er der to hovedbestemmelser om spionage og tilsvarende aktiviteter. 07 handler om den klassiske spionage. Hvis man udforsker eller giver meddelelse om forhold, der af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes hemmelige, s kan man straffes med op til 6 rs fngsel eller fngsel p livstid, hvis det sker under krig eller besttelse. 08 siger, at hvis man, uden at det falder ind under 07, i vrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sttes i stand til eller hjlpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats omrde, s kan man straffes med fngsel indtil seks r. Det er det, man kalder en gummiparagraf, fordi den kan vrides og strkkes p alle ledder og kanter, alt efter hvem der sidder i regeringen, og hvem man nsker at ramme. Hvis man skal g ud til den yderste, bogstavelige konsekvens, s kan en tankpasser f fngselsstraf for at hlde benzin p en bil, der viser sig at tilhre en fremmed efterretningstjeneste, postbuddene kan straffes for at aflevere breve til ambassader, og hvis en mand sprger om vej til Rdhuspladsen, og det viser sig, denne mand er tilknyttet en efterretningstjeneste, s kan man blive straffet for at sige, han skal g lige ud ad Strget. S vidt gr man selvflgelig ikke i praksis, s derfor m man se p, hvordan loven er blevet forstet og fortolket. I standardvrket Kommenteret Straffelov57 hedder det: Det grundlggende gerningsindhold bestr i etablering af kontakt med fremmed efterretningsvsen Bestemmelsen

56 Oversat fra Abram N. Shulsky og Gary James Schmitt: Silent Warfare, 3. udgave, Brasseys, Washington, D.C. 00, s. 8-8 57 Kommenteret Straffelov. Speciel del. . omarbejdede udgave ved Vagn Greve, Bent Unmack Larsen og Per Lindegaard. Juristforbundets forlag 980, s. 3-5

37

omfatter spionage, som retter sig mod andre stater, men ikke direkte berrer danske stats- eller samfundsinteresser Den omfatter endvidere efterretningsvirksomhed, der retter sig mod danske interesser, men angr forhold, der ikke skal holdes hemmelige Bestemmelsen retter sig typisk imod den hemmelige, systematiske tilvejebringelse eller sammenstilling af oplysninger til brug for fremmed efterretningsvsen, som kan vre til fare for danske eller fremmede stats- eller samfundsinteresser eller herboende enkeltpersoners liv eller sikkerhed. Hvis man ser p domspraksis, er der ikke mange, der er blevet dmt efter 08. Kommenteret Straffelov nvner nogle eksempler. En handelsrdgiver ved en dansk ambassade fik et mikrofotograferingsapparat af fremmed efterretningstjeneste og udleverede forskellige oplysninger til denne tjeneste. En militrperson udleverede militrt undervisningsmateriale. En tidligere premierljtnant opsgte et fremmed lands ambassade og tilbd sig som agent. En direktr solgte elektronisk udstyr, der var belagt med embargo, til fremmed efterretningsvsen og udleverede samtidig militre og ikke-militre oplysninger. En person videregav dokumenter og oplysninger fra Udenrigsministeriet. I alle disse tilflde gr strmmen fra den, der er blevet dmt, til det fremmede efterretningsvsen. De dmte har alle udleveret noget. Hos en pvirkningsagent m man imidlertid antage, at strmmen gr den anden vej. Agenten fr oplysninger fra den fremmede efterretningstjeneste og videregiver dem til den danske befolkning eller til andre. Der er ingen, der er blevet dmt for sdan noget. Mig bekendt er jeg den eneste i Danmark, der nogensinde er blevet sigtet og anholdt for at vre pvirkningsagent. Begrebet findes ikke i Straffeloven, men man kan mske bruge det alligevel, og hvis man kan, er det s strafbart at vre sdan en pvirkningsagent? 38

Det er et ganske vigtigt sprgsml. Hvis man kan dmmes for spionage udelukkende for at skrive kritiske artikler, bliver begrebet udvidet s meget, at en demokratisk diskussion bliver vanskeliggjort. I et demokratisk samfund prver vi jo ideelt set alle sammen at ve indflydelse p eller pvirke hinanden. Man kan uden videre fastsl, at man ikke tidligere har anset det for kriminelt at vre indflydelsesagent for fremmede magter. Havde man gjort det, havde tyske agenter som Louis von Kohl58 og Alexander Helphand59 (Parvus) ikke frit kunnet optrde i landet under frste verdenskrig. Hvis kommunister betragtes som indflydelsesagenter for Sovjetunionen, s skulle man vel ogs have fortsat nazisternes forbud mod det kommunistiske parti efter befrielsen, og Land og Folk havde s ikke fet lov til at udkomme. Da en lov m glde for alle, uanset politisk opfattelse, havde det i s fald ogs vret ulovligt at ve indflydelse eller pvirke til fordel for USA, ligesom ethvert samarbejde med vestlige efterretningsorganisationer havde vret forbudt. I s fald skulle man eksempelvis have straffet Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og tidsskriftet Perspektiv for at modtage sttte fra CIA-frontorganisationer,60 ligesom det danske efterretningsvsens samarbejde med allierede efterretningsvsener havde vret ulovligt. Faktisk har der vret fremsat forslag i Folketinget om at forbyde betalt, politisk propaganda fra fremmede magter, men lovgivningsmagten afviste i 95 at kriminalisere pvirk-

58 Carl Madsen: Vi skrev loven, Kbenhavn 968, s. 3-9 59 http://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Parvus. Se ogs Trk Haxthausen: Dr. H., Kbenhavn 986 60 PET-kommissionens Beretning, bd. 4, s. 58

39

ningsagenters virke. Det oprindelige forslag om kriminalisering af tilskud fra fremmed magt blev fremsat af K.K. Steincke .5.50 og genfremsat 0.0.50. Tre dage senere trdte en venstreregering til. Den nye justitsminister, Helga Pedersen, forberedte 8.3.5 en undret genfremsttelse af Steinckes forslag. Samme dag meddelte hun skriftligt Folketinget, at hun trak forslaget tilbage. Det skete uden kommentarer eller begrundelse af nogen art. Ingen i Folketinget kommenterede den pludselige vending i sagen. Det eneste parti, der herefter nskede at fastholde forslaget om kriminalisering af sttte fra udenlandsk magt, var Danmarks Kommunistiske Parti.6 Man kan sprge om baggrunden for vendingen. Den mest sandsynlige begrundelse er, at det gik op for de borgerlige partier og Socialdemokratiet, at deres tilskud fra amerikanske kilder dermed ville blive lovstridige. En nrmere redegrelse for opgivelsen af den foreslede 0 femtekolonneparagraffen og rsagerne hertil findes i Paul Villaume: Allieret med forbehold.6 Cand.jur. Poul Smidt skriver: Det er ganske givet ikke kriminelt i straffelovens forstand at modtage penge fra en fremmed magt til propagandaforml i Danmark. Det er ikke engang ulovligt, hvis man skjuler, hvor pengene kommer fra. [Dette blev] afvist i selve Folketinget og aldrig taget med i loven. Det, som Arne Herlv Petersen tilsyneladende sigtes for, har vret forsgt kriminaliseret, men blev det ikke Paragraffen gled ud inden vedtagelsen af straffelovens nye kapitler  og 3 i 95.63 Information skriver: Ironisk nok er det en tidligere borgerlig regering, der srgede for, at det ikke iflge dansk lov er strafbart at modtage hemmelige bidrag til

6 Alex Frank Larsen i Information 7..8 6 Poul Villaume: Allieret med forbehold, Eirene 977, s. 787-788 63 Journalist, cand.jur. Poul Smidt i indlg i Politiken, 7..8

40

meningspvirkning i det danske samfund gennem annoncer og lignende.64 Det korte af det lange er, at der p Folketingets bord har ligget et forslag om at kriminalisere netop de handlinger, som man nskede AHP dmt for og at tinget ikke nskede forslaget vedtaget.65 Professor, lic.jur. Jrn Vestergaard siger herom: Virksomhed, som ville have vret omfattet af den foreslede, men forkastede bestemmelse, kan naturligvis ikke uden videre behandles som ansvarspdragende ved, at man i stedet for den forkastede regel anvender gummiparagraffen i 08.66 Om 08 i almindelighed siger Jrn Vestergaard: De strafbare tilflde handler alene om tilvejebringelse (eller sammenstilling) af oplysninger, som kan benyttes p skadelig mde, ikke om modtagelse, videregivelse eller udbredelse. Det er sledes uden egentlig strafferetlig betydning, om en meningsagent modtager penge af sin hvervgiver Der kan vre grund til at ppege, at par. 08 er en forstbestemmelse, der sledes ogs krver forst til at hjlpe fremmed efterretningsvsen.67 Jrn Vestergaard har ogs behandlet emnet i artiklen Meningsagenter i Kriminalistisk Instituts rbog 99. Artiklen fra Juristen 994 er i 007 i anledning af professor Bent Jensens pstand om, at journalisten Jrgen Dragsdahl var agent for KGB, tilsendt Folketingets Retsudvalg.68 Jrn Vestergaards synspunkter citeres i PET-kommissionens beretning: Lovudvalget, Justitsministeriet og Rigsda64 65 66 67 68 Alex Frank Larsen i Information 7..8 phm i leder i Information, .4.8 Jrn Vestergaard: Pvirkningsagenter i Juristen 8. april 994, s. 64 Jrn Vestergaard: Pvirkningsagenter i Juristen 8. april 994, s. 6 Folketingssamling 006/07. Retsudvalget. REU alm. del Bilag 84. Offentligt. Henvendelse af 6/-07 fra Jrn Vestergaard, Kbenhavns Universitet, vedrrende menings- eller pvirkningsagenter under den kolde krig

4

gen opfattede helt klart forholdet sledes, at 08 kun omfatter ulovlig efterretningsvirksomhed, jf. paragraffens ordlyd. [] Dette betyder, at det er helt afgrende for den strafferetlige bedmmelse af en kontakt med et fremmed efterretningsvsen, hvilken vej informationerne gr. Den milde spionageparagraf retter sig alene mod videregivelse af oplysninger til udenlandske agent-organisationer. Til trods for sin vidtgende ordlyd omfatter bestemmelsen ikke modtagelse eller omgang med oplysninger, som sdanne organisationer mtte forsyne nogen med. Paragraffen pbyder s at sige ensretning af informationsstrmmen, og fornuftigt nok i den rigtige retning. Den er ikke tnkt som statssikkerhedens kinesiske mur eller med det af Churchill i 946 lancerede udtryk jerntppe til forebyggelse af pvirkning udefra.69 Ekspert i strafferet, professor, lic.jur. Vagn Greve siger: Straffelovens spionageparagraffer er indrettet p decideret spionage Flles for bestemmelserne, ogs den skaldt milde spionparagraf 08, er, at de alle drejer sig om at levere oplysninger ud af landet alts bagud. Nr det glder begrebet meningsagent er der tale om det stik modsatte. Han beskyldes for at have viderebragt et fremmed lands synspunkter i sit eget land. Og selv om han skulle have modtaget penge fra KGB, er der ikke noget strafferetsligt angribeligt i det.70 Vi har set, at rigsadvokat Per Lindegaard (der er medforfatter til Kommenteret Straffelov), politiassessor Arne Stevns, en unavngiven fuldmgtig i Justitsministeriet, justitsminister Ole Espersen og statsminister Anker Jrgensen alle kom til den konklusion, at 08 ikke kunne bruges i forbindelse med min sag, og at jeg ikke havde gjort noget ulovligt.
69 Jrn Vestergaard: Pvirkningsagenter, s. 6, cit. PET-kommissionens Beretning, bd. 5, s. 7 70 Berlingske Tidende, 9..9

4

LRS Jan Schultz-Lorentzen sagde i Dansk PEN 9.6.8: Forsg p at pvirke almindelig holdning er almindelig diplomatisk opgave. Det har aldrig vret nogen efterretningsopgave, selv om den muligvis udfres af folk fra CIA eller KGB. Forfattere er meget ofte ndt til at modtage materiale fra forskellige steder til deres research. Det kan lige s godt vre forfatteren, der bruger efterretningsvsenet, som omvendt. Der er intet som helst strafbart ved sdan indsamling af researchmateriale. Kan man ikke det, har man ikke ytringsfrihed. Hvis man har skrevet noget, der giver udtryk for ens mening, og en vil finansiere udgivelse heraf lige meget hvem det er er det naturligvis ikke strafbart.7 Ole Espersen indrmmede i Dansk PEN 9.6.8, at 08 kun kan bruges, hvis man har forst til at bist fremmed efterretningsvsen med efterretningsmssigt arbejde. Han bebudede, at han ville ndre 08. Den er for utydelig, sagde han.7 Ole Espersen kaldte 08 en ubehagelig paragraf, en gummiparagraf,73 men den blev alligevel ikke ndret mske p grund af regeringsndringen fem mneder senere, hvor Poul Schlter blev statsminister. At 08 krver forst til at bist fremmed efterretningstjeneste betyder, at man skal vre klar over, at det er sdan en, man har med at gre. Men for eksempel sovjetiske diplomater prsenterede sig selvflgelig ikke som KGB-folk over for alle og enhver, hvis de var det. Jeg tror f.eks. ikke, at Vladimir Merkulov nogen sinde fortalte Arne Herlv Petersen, at han arbejdede for KGB, siger oberst Lars Mller. Det ville have vret imod alle regler, og Herlv Petersen kan derfor med en vis sandhed sige, at det havde han ingen
7 Debatmde i Dansk PEN, 9.6.8. 7 Politiken, 3.4.8 73 Ekstra Bladet, 3.4.8

43

anelse om, og at Merkulov p intet tidspunkt havde sagt til ham, at han var fra KGB.74 Den tidligere efterretningsmand75 Jens Gregersen er enig: Goddag, hr. Petersen, mit navn er Vladimir Merkulov, jeg er Deres nye fringsofficer, sagde den venlige mand og viste sit KGB-identitetskort. Uden denne prsentation ingen fringsofficer, mener Arne Herlv Petersen. Tror han for alvor, at hans kontakter p den sovjetiske ambassade ville afslre deres virkelige funktion? Intet land ville naturligvis give indrejsetilladelse, hvis der under stillingsbetegnelsen i ansgningen om diplomatisk status stod: Oberstljtnant i KGB.76 Dobbeltagenten Oleg Gordijevskij har udtalt, at der var tre betingelser, der skulle opfyldes, fr en person kunne anerkendes som egentlig agent: at man var under KGBs kontrol, at KGB-manden afslrede sit rette tilhrsforhold, og at mderne blev hemmeligholdt.77 Ingen af betingelserne var opfyldt i mit tilflde, men jeg var jo heller ikke agent. .4.8 spurgte Anders Poulsen (V), om man ville ndre straffeloven og kriminalisere arbejde for udenlandske efterretningstjenester. VS bebudede, man ville genfremstte det forkastede forslag fra 95, som kun DKP stttede dengang78 Politiken udtrykte i en leder79 nsket om en lov, der krvede navn p betalte meningsannoncer og gjorde det lovpligtigt

74 Lars R. Mller: Operation Hurricane, Kbenhavn 000, s. 70 75 Oplysning om at Gregersen var efterretningsmand fra DIISs svar p kritik af udredningen om Danmark under den kolde krig. Konference i Selskabet for Samtidshistorisk Forskning, Kbenhavn, 6. september 005, s. 7 76 Berlingske Tidende, 3.7.0, cit. Bent Bldnikow (red.): Opgret om den kolde krig, Peter la Cours forlag 003, s. 95 77 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 47 78 Land og Folk, 3.4.8 79 Politiken, 5.4.8

44

for politiske partier at oplyse, hvorfra de fr deres midler. Nogle uger senere genfremsatte VS s faktisk forslaget fra 95.80 Det blev stttet af SF og De Radikale. Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti var positive, men Ole Espersen afviste det, fordi han fandt tilstrkkelige regler i den nuvrende straffelov. Professor, dr.jur. Ole Hasselbalch, der er bedst kendt som formand for Den Danske Forening, skriver i Ugeskrift for Retsvsen,8 at 08 godt nok ikke kunne bruges p agenter, der blot slusede stof ind i de danske medier m.fl., men at der ofte var tale om en tusmrkezone, og man kunne overskride den etisk/moralske grnse for, hvad man br deltage i. Disse moralske grnser glder efter Hasselbalchs mening ikke for agenter for CIA og andre vestlige efterretningstjenester. I s henseende har opfattelsen hos ministeriet tilsyneladende vret, at nr der tales om fremmede efterretningstjenester, faldt vore allierede sdanne uden for bestemmelsens omrde. Det forekommer mig srdeles betnkeligt sledes at tilsidestte princippet om, at loven er lige for alle, gennem en fortolkning, der tilsiger, at lovteksten implicit skal forsts sledes, at loven ikke glder for regeringens venner. Hvis man vil have, at 08 ikke glder for regeringens politiske venner, m man sige det eksplicit i loven, s befolkningen ved, vi ikke har nogen retsstat, at retfrdigheden ikke er blind, men skeljet, og at politiet er et politisk politi, der sttes ind mod dissidenter ligesom i Hviderusland eller Burma.

80 Fyns Amts Avis, 4.5.8 8 Ole Hasselbalch: Indflydelsesagenter og straffelovens . kapitel i Ugeskrift for Retsvsen nr. 34, 008, s. 5-59

45

Nr vi har det levn af prdemokratisk ret, at kongefamilien er ansvarsfri, er det eksplicit nvnt i Grundloven. P samme mde m det udtrykkelig nvnes i lovene, hvis man nsker at indfre en postdemokratisk retstilstand, hvor der glder forskellige regler for regeringens formodede venner og fjender. Hvis man for eksempel nsker, at det i almindelighed skal vre forbudt at belure kvinder i solarier, men at loven ikke glder for Venstres folketingsmedlemmer, s skal det st i loven. Der er alts udbredt enighed blandt de juridiske eksperter om, at hvis der overhovedet er noget, der hedder en pvirkningsagent, s er det ikke ulovligt. Heraf flger selvflgelig, at det ikke er noget, der skal give anledning til anholdelse, sigtelse, fngsling eller ransagning. Det er ikke s nemt at finde jurister, der mener, at 08 kunne bruges mod det, man kalder pvirkningsagenter. Faktisk har det ikke vret mig muligt at finde andre end Ole Espersen (efter min anholdelse) og Ole Stig Andersen. Justitsminister Ole Espersen sagde i forbindelse med tiltalefrafaldet i min sag 7.4.8, at det mtte forudsttes, at jeg havde udvist forhold, der i princippet falder ind under 08. Hvorfor han pludselig sagde det, nr han fr anholdelsen mente, at 08 ikke kunne bruges, skal vi se nrmere p i afsnittet Tiltalefrafald. PETs leder, Ole Stig Andersen, mente, at der i min sag var tale om aktive foranstaltninger (eller active measures, som han foretrak at kalde det), der gik ud over den propaganda, der var nvnt i det forkastede lovforslag fra 95. PET-kommissionen skriver i sin Beretning: Ole Stig Andersen var bekendt med, at sprgsmlet om sdanne aktiviteters strafbarhed i en vis udstrkning kunne influeres af den omstndighed, at en bestemmelse om konomisk sttte til politisk propagandavirksomhed udgik af lovudkastet fra 949. 46

Ole Stig Andersen stillede sig imidlertid tvivlende overfor, om denne omst.hed mtte prjudicere fortolkning af 08 i relation til active measures af lighed med politisk propagandavirksomhed eller politisk pvirkning af opinionsdannelsen, hvor denne virksomhed har efterretningsmssig karakter. Endvidere henledtes opmrksomheden p at active measures fmtl. er videregende end dkningsomrdet for det i 949-omrdet indeholdte forslag.8 Den holder ikke en meter. Argumentet er, at man ikke kendte den form for propaganda, vi vlger at kalde active measures, i 949, og nr loven siger, at politisk propaganda ikke er forbudt, s glder det ikke disse active measures, der derfor m vre forbudt. Men hvis der str i en lov, det er tilladt at spille musik p rejsegrammofon p terrassen, s er det ikke et gyldigt argument, at s m det vre forbudt at spille p ghettoblaster, for sdan en var ikke kendt, da loven blev skrevet. Man kan selvflgelig ikke fortolke en lov sdan, at den dkker omrder, der ikke var kendt, da loven blev skrevet. Hvis man for eksempel vil kriminalisere former for datakriminalitet, der ikke har vret kendt fr, m man skrive en ny lov. Hvis man vil kriminalisere active measures, m man frst definere, hvori de adskiller sig fra almindelig propaganda, og derefter vedtage en lov. Ole Stig Andersen synes her at g ud fra, at et forhold, der ikke er direkte tilladt ved lov, er forbudt. I en retsstat forholder det sig omvendt. Alt, der ikke eksplicit er forbudt ved lov, er tilladt. Bortset fra det, er det vel ogs tvivlsomt, om active measures er noget nyt eller bare et nyt navn for noget gammel8 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 6, mde 5..8, repr. PET, Svendborg Politi, Statsadvokaten for Fyn samt Rigsadvokaten.

47

kendt. Det kunne se ud, som om Ole Stig Andersen selv var involveret i active measures mod mig sammen med MI6. S man m da hbe for ham, det ikke falder ind under 08. Mens Ole Stig Andersen tilsyneladende i mit konkrete tilflde mente, at jeg kunne straffes for at vre pvirkningsagent for KGB, mente han benbart, ligesom Ole Hasselbalch, at det ikke var strafbart at vre agent for CIA. Det hedder i Kommissionens beretning: PET synes derimod ikke at have undersgt den mere indirekte vestlige efterretningsaktivitet i Danmark i form af meningspvirkning og sttte til antikommunistiske grupper. Sledes var Selskabet for frihed og kultur oprettet af Arne Sejr som en dansk afdeling af det CIA-stttede Congress for Cultural Freedom (CCF), der havde til opgave at tiltrkke kulturpersonligheder og intellektuelle til den vestlige lejr. Senere udgav Jrgen Schleimann tidsskriftet Perspektiv med konomisk sttte fra CCF. Den amerikanske oplysningstjeneste, United States Information Agency (USIA), sgte at pvirke den danske opinion gennem bger, mder og film, og dens medarbejdere ved ambassaden sgte at placere amerikansk materiale i danske aviser. Den strkt antikommunistiske forening Demokratisk Alliance, der agiterede imod Atomkampagnen og Vietnambevgelsen og infiltrerede venstrefljen, havde kontakt til den amerikanske ambassade. Den danske fagbevgelse under De samvirkende Fagforbund (DsF), der var domineret af Socialdemokratiet, havde ttte kontakter med de amerikanske fagforeningers antikommunistiske Free Trade Union Committee (FTUC), der modtog konomisk sttte fra CIA. Den socialdemokratiske oplysnings- og propagandatjeneste, Arbejderbevgelsens Informations-Central (AIC), havde ogs tt kontakt til arbejdsattacheen ved den amerikanske ambassade. Det socialdemokratiske forlag Fremad fik amerikansk sttte til flere publikationer, bl.a. Stalins Slavelejre, ligesom socialdemokratiske politikere og fagforeningsmed48

lemmer var p betalte studieophold i USA. PET synes imidlertid ikke at have anset disse aktiviteter som overtrdelser af dansk suvernitet eller som ulovlig efterretningsaktivitet, hvilket formentlig skyldtes, at skjult udenlandsk finansiering af danske publikationer og politisk virksomhed ikke var omfattet af den skaldte femtekolonnelov.83 Her kunne PET alts godt se, 08 ikke gjaldt, men i mit tilflde mente Ole Stig Andersen, den gjaldt alligevel. Hvordan er i det hele taget forholdet mellem PET og CIA? Det belyses ikke srlig grundigt i rapporten. Optrder PET som en slags juniorpartner for CIA, og har PET samarbejdet med CIA om at vildlede eller imdeg den danske regering eller Folketinget? Kommissionen siger ikke noget. Den nvner ikke engang CIA ved navn, men taler om allieret tjeneste. Mske skal det ses som udtryk for hellig refrygt, ligesom nr ortodokse jder ikke m sige Guds navn. Hvis man skal tro beretningen, havde CIA et vist samarbejde med medier, organisationer og enkeltpersoner i den frste tid efter krigen, men det er meget lidt, vi hrer om deres agenter og kontakter senere. Det er pfaldende, at PET nsten kun kan se socialdemokrater som CIA-agenter, ikke alle dem fra de borgerlige partier. Vi hrer om Aksel Larsens samarbejde med CIA. Men hvor er alle de andre? Journalisterne, beslutningstagerne, politikerne. Var der ingen, der udviste konspirativ adfrd under deres samarbejde med CIA eller fik penge eller rejser? Var der ingen borgerlige politikere, der var p langvarige studierejser til Langley? Var der ingen, der skrev artikler efter forlg fra

83 PET-kommissionens Beretning, bd. 4, s. 58-59.

49

CIA i 70erne og 80erne eller direkte optrykte frdige artikler i eget navn? Historikeren Bent Jensen mener, i modstning til juristerne, at begrebet pvirkningsagent er reelt, og at man kan straffes for at vre det. I en kronik i Jyllands-Posten i 007 skriver han: For mig, der alts ikke er jurist, er det som samfundsborger forblffende, at der blandt jurister kan herske uklarhed om, hvorvidt det er strafbart eller ej at arbejde for en fremmed magts efterretningstjeneste ved med eller uden betaling at tjene denne magts interesser f.eks. via desinformation. PETs chefer gennem rene har vret af den klare opfattelse, at den slags var strafbart. Ellers ville Arne Herlv Petersen jo ikke vre blevet arresteret og hans bolig ransaget. Den davrende socialdemokratiske regering mente ogs klart, at hans virksomhed var ulovlig det har vi Kjeld Olesens ord for. Regeringens justitsminister, juristen Ole Espersen, mente det ligeledes men mente alts samtidig, at han ikke skulle straffes for det. Men en lektor i strafferet kunne i 99 uimodsagt hvde, at det beroede p en misforstelse af eller ligefrem ukendskab til straffelovens bestemmelser. Se, det var da et sprgsml for serise journalister og historikere at undersge. Har PETs omfattende og relange indsats p dette omrde under den kolde Krig beroet p en komplet misforstelse?84 Hertil kan man s svare, at Bent Jensens opfattelse i hvert fald beror p en komplet misforstelse. Alene det, at jeg er den eneste, der nogensinde er blevet sigtet for at vre pvirkningsagent, viser, at man ikke gennem rtier har vret af den opfattelse, at forholdet er strafbart, og i mit konkrete tilflde havde PET rigsadvokat Per Lindegaards ord for, at jeg ikke

84 Bent Jensen: Jura, historie, politik og brdnid. Jyllands-Posten, 7..07

50

havde gjort noget ulovligt. Nr jeg alligevel blev arresteret og min bolig ransaget, var det ikke fordi, jeg havde gjort noget strafbart, men tilsyneladende fordi, man gerne ville svrte mig til. Siden 007 har Bent Jensen selv oplevet at blive udsat for PETs vrede, s mske forstr han bedre nu, hvad der foregr. Justitsminister Brian Mikkelsen tog p ferie straks efter, at han med et koket smil havde indrmmet, at han som flge af ungdommeligt vovemod85 (lige fr han blev valgt ind i sit partis hovedbestyrelse) havde modtaget 30.000 kroner af den sydafrikanske efterretningstjeneste BOSS til udgivelse af en pamflet.86 Hvis man mener, jeg har overtrdt 08 ved at udgive en pjece med kritik af Thatcher, har Brian Mikkelsen ogs overtrdt 08, der kan give seks rs fngsel. S man m alvorligt hbe for justitsministerens skyld, at 08 ikke kan anvendes i den slags tilflde. Hvis PET har givet ham grnt lys til det, er det endnu mere betnkeligt. Her kan man ikke engang argumentere for, at Sydafrika var vores allierede, da Schlter i 986 havde indfrt sanktioner mod regimet. Og selv om Mikkelsens sag nu er forldet, ville et strafbart forhold af den karakter gre ham lige s politisk uegnet til at vre justitsminister, som hvis han indrmmede, at han som -rig i ungdommeligt vovemod havde beget voldtgt. Bent Jensen vil f svrt ved at blive ved med at pst, at det under alle omstndigheder var strafbart at samarbejde med fremmed efterretningstjeneste. For s havde landets justitsminister jo beget en strafbar handling, hvilket man vel nppe har set siden Alberti. Endelig skriver journalisten Jan Bo Hansen i Weekendavi-

85 Ekstra Bladet, 5.6.09 86 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 38-39

5

sen,87 at man kan vre pvirkningsagent uden at vide det, og at man i virkeligheden mister sin vrdi i samme jeblik, man opdager, man bliver brugt. Dette er formodentlig det hidtil mest vidtgende forsg p at udvide spionagebegrebets rammer. Teorien rummer store muligheder for fremtidig kriminalistisk forskning. Det kan for eksempel tnkes, at Jan Bo Hansen i virkeligheden er pvirkningsagent for sm grnne mnd fra det ydre rum, men bare ikke er klar over det selv. Det ville mske kunne forklare nogle af hans skriverier. Dengang jeg blev anklaget og anholdt for at vre pvirkningsagent eller indflydelsesagent, virkede det som et helt nyt udtryk, der lige var trukket op af hatten til lejligheden. Men hvor kom begrebet overhovedet fra? Influencing agent i gsejne optrdte tilsyneladende frste gang p engelsk i Guardian Weekly i 978. Men det var frst i 980, begrebet blev populariseret og almindeligt udbredt. Det skete i romanen The Spike af Arnaud de Borchgrave og med journalisten Robert Moss fra Daily Telegraph. Arnaud de Borchgrave var redaktr p Newsweek og i 978 indrmmede, at han stod i nr forbindelse med lederne af CIA, MI6, Mossad og det sydafrikanske efterretningsvsen BOSS88. Robert Moss? Ja, det navn har vi hrt fr. Det var ham, MI6 brugte som sin agent for at f mig svrtet til som netop pvirkningsagent. Lad os lige se lidt p, hvem Robert Moss ellers er. Han er fdt i Australien 94 som sn af en efterretningsmand. I 970 arbejdede han i Chile for CIA for at forberede kuppet mod Allende. Han udarbejdede sledes sammen med CIA Plan Z, der afslrede et kommunistisk komplot. I 974
87 Weekendavisen, 0..9 88 http://www.sourcewatch.org/index.php?title=Arnaud_de_Borchgrave

5

var han bagmand for hjreorganisationen NAFF, der stttede Thatchers kandidatur. I 977 indrykkede han pro-apartheidannoncer i Washington Post og engelske aviser, der blev betalt af den sydafrikanske regering. Han deltog i en konference for Mossad 979 og var senere redaktr af et blad, hvis hovedaktionr var Nicaraguas diktator Somoza.89 Pinochets militrjunta kbte 9.750 eksemplarer af Moss bog Chiles Marxist Experiment og fordelte dem gennem sine ambassader. CIA har udtalt, at man hverken kan bekrfte eller kan afkrfte, at man har arbejdet sammen med Moss om udgivelsen af bogen om Chile,90 men Covert Action skriver, at bogen blev finansieret af CIA.9 I slutningen af 980erne flyttede Robert Moss til en grd i Upper Hudson Valley i staten New York, og her begyndte han at drmme p et ukendt sprog, der viste sig at vre en uddd variant af mohawk-sproget. Gennem sine drmme kom han i kontakt med en afdd, shamanistisk mohawk-kvinde, der forklarede ham mange ting, s p en mde blev Robert Moss til den sidste mohikaner. Jeg forstr ham udmrket. Hvis jeg havde alt det p samvittigheden, han har, ville jeg ogs begynde at drmme p uddde sprog. Moss har skrevet en rkke bger om sine drmme, holder foredrag, seminarer og workshops om dem og lever tilsyneladende ganske godt af at sove sig til pengene. P nyere billeder af ham ser han ud som en glad, lille gris.9 Den eneste i Europa, der er blevet dmt for at vre indflydelsesagent, er franskmanden Pierre-Charles Path, der i 979 blev idmt fem rs fngsel. Path udgav fra 976 en nyhedsbulletin, der hed Synthse, angivelig med konomisk sttte fra KGB. Bulletinen blev meget indflydelsesrig i en

89 90 9 9

Fremad, nr. 4, 98 http://covertaction.org//content/view/77/0/ http://covertaction.org//content/view/7/0/ http://www.mossdreams.com/dreamarcheology.htm

53

periode var tre fjerdedele af alle deputerede i den franske Nationalforsamling blandt abonnenterne.93 Det har vret sagt, at Path ikke blev dmt for det, han skrev, men for at han havde s stor indflydelse. Hvis retten kun havde dmt ud fra det, Path havde skrevet, var han ikke blevet dmt, indrmmer en fransk efterretningsmand.94 Hvorfor blev han s retsforfulgt? En af grundene kan vre, at han af en prosovjetisk venstreorienteret at vre havde usdvanlig nre forbindelser til erhvervslivet og regeringen, skrev Time Magazine.95 Fransk straffelov afviger fra den danske, s det er muligt, der har vret lovgrundlag for dommen, men sagen vakte stor opmrksomhed, og efter en strre pressekampagne, hvor 00 journalister underskrev en erklring, der kaldte sagen en alvorlig trussel mod ytrings- og informationsfriheden,96 blev Path bendet. Det kan se ud, som om PET og PET-kommissionen mener, at pvirknings- eller indflydelsesagenter er en sovjetisk opfindelse. Det hedder i kommissionens beretning: I den sovjetiske efterretningsterminologi fandtes der ud over de fire allerede nvnte (a, b, c og d) en srlig kategori kaldet agent vlijanija. Iflge et hemmeligt KGB-leksikon, som stammer fra Mitrokhin-arkivet, var det en agent, der opererer under efterretningsinstrukser, og som bruger sin officielle eller offentlige stilling og andre midler til at ve indflydelse p politik, offentlig mening og srlige begivenheders gang, politiske organisationers virke og statsapparaturet i ml-lan-

93 Abram N. Shulsky og Gary James Schmitt: Silent Warfare, 3. udg. Brasseys, Washington, DC, 00, s. 8-8 94 http://www.time.com/time/magazine/article/0,97,95457,00.html. Time Magazine, 6.0.80 95 Time Magazine, 6.0.80 96 Time Magazine, 6.0.80

54

dene. Denne prcise udlgning kom frst PET til kendskab i 996.97 Men det forholder sig omvendt. KGB har begrebet fra CIA. Den russiske ekspert i efterretningssprgsml, Jurij Sjtjekotjikhin, siger, at begrebet agent vlijanija frste gang blev brugt inden for KGB af chefen Vladimir Krutjkov i 99. Agent vlijanija er slet ikke vores opfindelse. Det er CIAs. En anden ting er s, at Krutjkov har brugt det. Hans forml var klart nok. Ved at bruge det begreb kunne han f lagt lkken om halsen p sine politiske modstandere, forklarer Sjtjekotjikhin.98 Nr man rundt om i verden taler om pvirkningsagenter, nvner man ofte Path og mig som de bedste eksempler p KGBs aktive foranstaltninger. Det er et magert resultat af s mange rs aktivitet. Mske skulle man lade vre med at lede efter indflydelsesagenter, dvs. personer, der deltager i den offentlige, demokratiske debat, og i stedet koncentrere sig om dem, der overtrder loven. Skulle jeg skrive en hndbog for spionjgere, s skulle der st, at hvis man vil finde folk, der kan finde p at udlevere statshemmeligheder til fjenden, s skal man lede blandt dem, der er i besiddelse af sdanne hemmeligheder. Det vil sige i Forsvarsstaben og centraladministrationen og blandt politikere, diplomater og efterretningsfolk. Ingen p venstrefljen kom i nrheden af statshemmeligheder. Men PET gr ud fra, at der er de gode og de onde. Spioner er onde. De rde er onde. Derfor er de rde spioner. Det er rendyrket Erasmus Montanus-logik. De ngter at indse, at spionerne kan vre dem, de gr til cocktailparties med, dem der slger hemmeligheder til hvem som helst.

97 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s.  98 Information, 7..9

55

De leder og leder efter spioner blandt de onde rde, og nr de ikke finde nogen dr, tror de, det betyder, der slet ikke er nogen spioner. S tror de p dobbeltagenten Oleg Gordijevskijs smiger, nr han siger, at danskerne gldede af patriotisme, pligtflelse og integritet og derfor aldrig kunne finde p at blive spioner.99 Vi er meget bedre end nordmnd og svenskere. Og vi labber det i os, selv om virkeligheden fra de kriminelle, Venstre har haft i sin folketingsgruppe,00 til Stein Bagger-sagen vidner om en katastrofalt svigtende moral. Hvorfor skamroser Gordijevskij os s for at f os til at tro, der ikke var rigtige spioner? Noget ville mske dukke op, hvis man ledte blandt dem, der har mulighed for at vre spioner fordi de kan komme i besiddelse af hemmeligheder. For selvflgelig havde KGB spioner i Danmark. Det ville da vre underligt andet. Efterretningsvsenerne spionerede mod hinanden. Fhv. forsvarschef generalljtnant Kjeld Hillings siger, at han i Honeckers kommandobunker i Berlin har set detaljerede kort over alle militre og militrt vigtige installationer i Danmark.0 Hillings har fortalt, at han tror p spgelser og ser syner,0 men nr han ser militrplaner, er jeg sikker p, han ved, hvad han taler om, s i dette tilflde tror jeg p ham. Nogen m jo have givet sttyskerne de oplysninger. Kortene er ikke kommet flyvende til DDR af sig selv. Det m vre spioner, der har

99 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 38 00 Se http://www.forbryderalbum.dk/ om bl.a. Brixtofte, Oppfeldt og Mller 0 Kjeld Hillings: Warszawapagtens planer for angreb mod Danmark i Hvem holdt de med?, red. Bertel Haarder, Peter la Cours forlag 999, s. 0 0 Weekendavisen, 7.7.07

56

overbragt dem. Og selvflgelig sidder spioner de steder, hvor de kan spionere og opsnuse hemmeligheder. Vil man absolut lede efter noget, man kan kalde indflydelsesagenter, s finder man dem blandt dem, der har indflydelse p beslutningstagerne. Det havde Path, og det var derfor, han blev anholdt. Indflydelsesagenter kan vre spindoctors, erhvervsfolk, reklamefolk, chefredaktrer eller medlemmer af sikkerhedspolitiske nvn og udvalg. Jeg opfylder ingen af betingelserne for at vre indflydelsesagent, for jeg havde ingen indflydelse. Jeg havde ikke arbejdet som journalist i en rrkke, jeg var ikke medlem af noget parti, jeg havde ingen ledende stilling i fredsbevgelsen eller andre grsrodsbevgelser. Et lserbrev eller en artikel, skrevet af det, Ekstrabladsjournalisten Jakob Andersen s venligt kalder en lille skribler,03 har ikke strre indflydelse p beslutningstagerne end de myriader af lserbreve af Henning Prins og Robert Refby, man halvfjerdserne igennem kunne lse i Information. Mske kunne man indfre en sondring og sige, at hvis man mener, hvad man siger, s er man ikke agent for nogen. S bruger man bare sin demokratiske ret. Mener man ikke, hvad man siger, men er ansat af et ministerium, en virksomhed eller et reklamebureau til at lyve for penge, s kan man for min skyld godt tale om indflydelsesagenter og for min skyld ogs godt bruge begrebet i nedsttende betydning. Men kriminelt er det ikke, og det er ogs umuligt at granske hjerter og nyrer. Mske tror ham reklamemanden virkelig p, at man bliver lykkelig af at bruge en bestemt slags vaskepulver. Men lad os se det i jnene: Direktren for en mindre provinsbank har strre politisk indflydelse i et samfund som det

03 Ekstra Bladet, 8.3.9

57

danske end de engagerede, men alt andet end indflydelsesrige kredse p venstrefljen. En aktivist eller lserbrevsskribent p venstrefljen er lige s magtesls som sommerfuglen, der basker med vingerne mod ruden. Men en sommerfugl, der blafrer med vingerne, kan mske starte en kdereaktion, der engang vil rejse en storm. Det er det, vi siger til hinanden: Du er kun en drbe i havet. Men havet bestr af drber.

58

Vogternes Rd
Professor Vagn Greve sammenligner beskyldningen for at vre meningsagent med beskyldningen for at beg gteskabsbrud: Det er ikke strafbart, men det er injurierende. Hvis det derimod kan dokumenteres ved domstolene, s m man leve med etiketten utro. P samme mde er det med beskyldningen for at vre meningsagent.04 Man kan godt finde historiske eksempler p, at politiet i Danmark er blevet brugt som moralpoliti. Sabbatsforordningen af 755 bestemte, at folk skulle indfinde sig flittigt i kirken. Straffen for forsmmelighed var bde og i gentagelsestilflde anbringelse i gabestok p kirkegrden.05 I vore dage skal man nok til lande som Iran for at finde politiet anvendt som moralens vogtere eller et srligt Vogternes Rd til at holde opsyn med, at befolkningen efterlever moralske forskrifter. I Danmark er der forhbentlig almindelig enighed om, at det ikke er politiets opgave at efterforske forhold, der mske kunne give anledning til moralsk fordmmelse i visse kredse, ssom gteskabsbrud, drlig hygiejne eller drikfldighed, og derefter offentliggre resultaterne af efterforskningen. Vi forventer ikke at lse en rapport i avisen, hvor der
04 Berlingske Tidende, 9..9 05 Politikens Danmarkshistorie, red. John Danstrup og Hal Koch, . udgave Kbenhavn 970, bd. 9, s. 37

59

str: Ved at snuse sig frem har kriminalpolitiet konstateret, at ministerens spindoctor ikke havde skiftet underbukser i fjorten dage, eller Overvgning med videokameraer og rumaflytning har pvist, at direktr Gyldenspjt der sine bussemnd. Politiet skal simpelthen holde nallerne vk fra forhold, der ikke er strafbare. Man kan mene, at politiet har ret til overvgning, hvis der er mistanke om, at der er sket en lovovertrdelse. Men man kan mske sprge, hvor tungnem man har lov til at vre. Hvis flere rs intensiv efterforskning ikke viser nogen lovovertrdelse, s skal man nok indstille efterforskningen og man skal i hvert fald hverken straks eller mange r senere offentliggre, hvad man sdan ellers har fundet frem til ved at snuse og lure. Retsplejelovens 7906 indeholder bestemmelser om, hvad der skal ske med aflytningsrapporter efter endt efterforskning. Der str: 79. Bndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab, skal tilintetgres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrdelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis ptale senere opgives. Politiet underretter en i medfr af 784, stk. , beskikket advokat, nr tilintetgrelse har fundet sted. Stk. 2. Er materialet fortsat af efterforskningsmssig betydning, kan tilintetgrelse undlades eller udsttes i et nrmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer sprgsmlet herom for retten, der, inden der trffes afgrelse, skal give den beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Bestemmelserne i . pkt. finder ikke anvendelse p materiale, der er tilvejebragt som led i

06 https://www.retsinformation.dk/Forms/R070.aspx?id=05378

60

efterforskning af overtrdelser af straffelovens kapitel , -5 og 8. Stk. 3. Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning eller brevbning foretaget indgreb i den mistnktes forbindelse med personer, som efter reglerne i 70 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne, skal materiale om dette indgreb straks tilintetgres. Dette glder dog ikke, hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget den pgldende, jf. 730, stk. 3, og 736. Stk. 4. I vrigt skal politiet tilintetgre materiale, som tilvejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og som viser sig ikke at have efterforskningsmssig betydning. Det burde heraf fremg, at politiet skulle have destrueret aflytningsrapporterne om mig, da efterforskningen blev indstillet ved tiltalefrafaldet i april 98. I stedet har man ikke bare opbevaret dem, men foranlediget at de nu, nsten tredive r efter, bliver offentliggjort sammen med uddrag af mine dagbger. Det er en oprrende krnkelse af mit privatliv. Kan det virkelig vre lovligt? Der er den vigtige forskel mellem loven og moralen, at loven er kodificeret, men det er moral ikke. I et pluralistisk samfund som det danske er vi ikke enige om, hvad der er moral og umoral. Der var engang, hvor vi havde en form for konsensusmoral. Den bestod i det, man kunne kalde de gamle borgerdyder: beskedenhed, hensyn, venlighed, sparsommelighed, flid, almindelig anstndighed. Generationer af mdre prvede at indprente deres brn disse dyder: Du skal ikke tage det strste stykke af kagen. Du m ikke hive Rikke i fletningerne hvad ville du sige til at blive hevet i hret. Rejs dig 6

op i toget for gamle og syge og gravide. Du skal gre plads for andre. Vi skal alle sammen vre her. Efter turbokapitalismens sejrsgang er de gamle dyder skubbet til side til fordel for en ny umoral, prget af grdighed og hjertelshed: mig mig mig. Jeg gr, hvad der passer mig. Frem i forreste rkke. Lad ulvene tage de bageste. Kb, til kontokortet glder. Forbrug, til du styrter, om s kloden bliver ubeboelig. Efter mig syndfloden. Jeg vil have det hele. Markedet skal bestemme alt, og statens rolle bliver med Naomi Kleins formulering at lede offentlige penge over i private hnder.07 Den moral bliver vi ikke enige om. Vi bliver heller ikke enige om, at verden skal deles op i ondskabens imperium og de evigt gode, nemlig os. Jeg tror ikke p Bushs tese om, at den, der ikke er med os, er mod os. Et godt eksempel p den manikiske opfattelse, hvor verden er delt op i hvidt og sort, finder man i tidligere PET-chef Ole Stig Andersens kronik Justitsminister i gabestokken. Andersen lider af en slags politisk og moralsk farveblindhed og ser alting i sort og hvidt. Tidstypisk taler han ikke om engle og djvle, men om en boksekamp: Vi var i det bl ringhjrne, og truslen var den aggressive bokser i rdt ringhjrne. Sdan er verden ikke i virkeligheden. Der er mange farver p paletten, og der findes mange nuancer af grt. I sammenligning med Andersen er selv George W. Bush et mnster p nuancering. Hvis man ser alting uden nuancer, er Stalin og Ceauescu og Gorbatjov og Olof Palme og Mandela t fedt de er alle sammen rde og derfor onde. I det bl ringhjrne er de alle sammen gode Pinochet og Somoza og shahen side om side med Kennedy og Per Stig Mller. Ole Stig Andersen mener tilsyneladende, at alt til venstre for Venstre er en del af Ondskabens Imperium.

07 Naomi Klein: The Shock Therapy, Henry Holt & Co., New York 007, s. 355

6

Nr jeg ikke vil vre med til at dele verden op i hvidt og sort, ven og fjende, er det ogs fordi jeg kan se noget rigtigt i de fleste holdninger og genfinde dele af dem i mig selv. Det er jo ikke sdan, at de andre er idioter. Der er som regel en grund til, at de mener, som de mener. Det er for det frste fuldt forsteligt, at de, der sidder p magten og privilegierne, gerne vil blive siddende. Der Regen fliet nicht nach oben, und das sei ihm auch geschenkt!08 siger Bert Brecht. Man m indrmme magthaverne retten til at mene, at de gerne vil bevare magten. Og os andre retten til at nske at ndre p magtforholdene. Som sagt finder jeg mange af de andres holdninger et sted i mig selv. Jeg har for eksempel en god portion konservatisme i mig. Hvis en avis, jeg holder, ndrer typografi eller layout, bliver jeg tit irriteret. Hvorfor skal man lave om p tingene, hvis de er gode nok? Jeg har respekt for den gamle kulturkonservatisme, der hgede om de nu uddde borgerdyder. Jeg kan fle mhed for de gamle, kultiverede konservative, der sad i reklapstolen med et glas portvin inden for rkkevidde og lste Blicher, selv om det mske er synd for dem, de aldrig nede lngere i den danske litteratur end til Karen Blixen og Martin A. Hansen. Jeg skrev engang: Vi er nogle stykker, der vil savne de konservatives milde glde over det bestende, nr Glistrups horder bomber brnehaverne tilbage til stenalderen.09 Jeg har stor sympati for det gamle Hjskole-Venstre, hvor man talte om at lre for livet og ikke for skolen. Jeg fler et slgtskab med det Venstre, der i slutningen af det 9. r-

08 Bertolt Brecht: Das Lied vom Klassenfeind i Gedichte, Suhrkamp 98, s. 435ff. Ogs: http://deu.anarchopedia.org/Bertolt_Brecht/Lieder/Das_Lied_vom_ Klassenfeind 09 Den stakkels gumpetunge bagtrop i Ekstra Bladet, 0..75

63

hundrede var Socialdemokratiets allierede mod Hjres diktatur og skabte andelsbevgelsen, hvor man ikke tller hveder, men hoveder.0 Jeg har for nylig deltaget i en diskussion p Det Radikale Venstres debatforum og beundrede det kultiverede debatklima og den civiliserede omgangstone. Man argumenterede, overvejede modpartens indlg grundigt og nede enten frem til, at den tilsyneladende uenighed skyldtes forskellige definitioner, eller at der var tale om en reel uenighed, som man s m lre at leve med. I kultur- og indvandrersprgsmlet str jeg nrmere ved De Radikale end ved Socialdemokratiet og dele af SF, og hvis det ikke var, fordi De Radikale efter min mening har en hbls skatte-, erhvervs- og Europapolitik, ville der smnd ikke vre s meget, der skilte os. Jeg har fuld forstelse for det socialdemokratiske synspunkt, at vi rejser en bygning at vi lgger sten p sten i stedet for at sparke muren omkuld og begynde forfra hele tiden. Som Social-Demokratens redaktr Emil Wiinblad formulerede det i 899: Vi har ikke vltet Brikkerne, men vi har sat os ved Spillet overfor Modstanderne og har flyttet Brikkerne med Klogskab og en lykkelig Haand. Men den strategi krver jo rigtignok, at man ved, hvad man vil bygge, eller hvilken plan, man har for spillet. Man kan ogs sige det sdan, at man m have en ledestjerne at sejle efter for at holde kursen, og den mistede socialdemokraterne af syne omkring frste verdenskrig. Man m have visioner. Uden syner er et folk ladt i stikken, som Bibelen siger.3

0   3

http://www.ferslevby.dk/Mejeriet.htm http://www.radikale.net/ Arne Herlv Petersen (red.): Fra den forkerte verden, 004, s.  Ordsprogenes Bog, 9.8

64

Ole Stig Andersen ser kun en boksering med bl venner og rde fjender. Jeg tror, der er strre indsigt i tegneserien Pogo, hvor helten vender tilbage fra rekognoscering og siger: Vi har mdt fjenden. Og han er os.4 Jeg tror p demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og pluralisme. Det, jeg ikke kan forlige mig med, er enhver form for fundamentalisme, hvor man mener, man sidder inde med den endelige sandhed, og der derfor ikke er grund til diskussion. Jeg nrer stor mistillid til enhver form for magt og er enig med Lord Acton i, at magt ofte korrumperer og absolut magt korrumperer absolut.5 Jeg er ogs lodret mod troen p den strkes ret og foragten for svagheden,6 som findes hos fascismen, satanismen og turbokapitalismen. Det har ikke vret gratis for mig at have en holdning. Magtens medlbere kan fylde spalter i Den Bl Bog med titler, reshverv og priser. Mig finder man ikke der. Dog har man hjerne, kan man jo gerne undvre orden og stjerne.7 I stedet for at f magt og resbevisninger har jeg skrevet bger. Om deres kvalitet kan jeg ikke udtale mig, men de er der i hvert fald, og de er udtryk for min holdning og for, hvordan jeg ser verden. Hjrefljen kan vre uenig med mig i mine synspunkter, men hvad vil de gre ved det? Vil de forbyde mig at tnke og tale ud fra min overbevisning? Er det sdan, de opfatter demokratiet? Jamen, det er ikke det, vil de nok sige. Du kan sige, lige hvad du vil. Nr vi angriber dig, er det fordi du syntes, det

4 http://www.igopogo.com/we_have_met.htm 5 Lord Acton: Brev til biskop Mandell Creighton 5.4. 887, cit. John Bartlett: Familiar Quotations, Little, Brown & co., 6. udgave, 99, s. 5 6 Harald Ofstad: Vr forakt for svakhet, PAX, Oslo 97, ny udgave 99 7 P.A. Heiberg: Selskabs-Sang Den 5de September 790, F.J. Billeskov Jansen: Den danske lyrik, 3. udgave 985, bd. , s. 77

65

var i orden at omgs sovjetiske diplomater, og de var fjenden. De ville overfalde os og slavebinde os. Du tog mod ordrer fra dem. Men jeg tog ikke mod ordrer fra nogen. Jeg har aldrig vret soldat og lrt at smkke hlene sammen og parere ordre. Jeg siger, hvad jeg mener. Hvad har jeg nogensinde skrevet mod min overbevisning? Hvis jeg handlede efter ordre, hvorfor er der s en rd trd i alt, hvad jeg har skrevet og sagt bde fr og efter, jeg talte med disse diplomater? Jeg tror p dialog og samtale. Jeg argumenterer gerne for mine meninger over for enhver, og jeg mener, at hele ideen med at have et diplomati er udveksling af synspunkter. Jeg lytter gerne til andres ideer og forslag og tager stilling til dem. Men ingen kan kommandere med mig. Det er muligt, der er journalister ved den borgerlige presse, der kan kbes for tre snapse og en sildemad. Mine meninger kan man ikke kbe, s lidt som mit venskab eller min krlighed. Hvad jeg skrev dengang, skrev jeg, fordi jeg mente det hvilket ikke ndvendigvis betyder, jeg mener det samme tredive r senere. Jeg troede ikke p, at der var nogen strre risiko for, at Sovjetunionen ville overfalde og bestte os. I den periode, vi taler om mellem Prag 968 og Afghanistan 979 var Sovjetunionen forholdsvis fredelig, mens USA som bekendt kastede sig ud i folkemord i Indokina. Det, jeg var bange for, var ikke s meget en gentagelse af 9. april 940, som en atomkrig. Historien gentager sig ikke, og en ny krig ville have vret et Euroshima, et atom-Ragnarok. Det mtte forhindres. Og hvordan blev tredje verdenskrig faktisk forhindret? Ikke gennem konfrontation, men gennem afspnding. Krigstruslen voksede som flge af Reagans konfrontatoriske politik 980-83, men efter at verden havde stet p randen af afgrunden i 983, gik det op for selv Reagan, at den eneste

66

farbare vej var gennem forhandling, og da Gorbatjov kom til, blev vejen banet for dialog og afspnding. Og hvis historien alligevel havde gentaget sig, s vi rent faktisk oplevede en besttelse med Sovjetunionen som besttelsesmagt, s er jeg temmelig overbevist om, at jeg og langt de fleste p venstrefljen ville vre at finde i modstandsbevgelsen, mens en del af dem, der til enhver tid sttter den herskende magt og med stor tft og fint vejrende nse justerer deres synspunkter efter det for tiden opportune, ville rette sig ind efter besttelsesmagten. Ligesom det skete under anden verdenskrig. Her kan det mske vre p sin plads at sige et par ord om begrebet fdrelandskrlighed. Jeg fler ikke noget dybt fllesskab med militrmagten og kapitalen. Den herskende klasse har sit eget internationale broderskab, og jeg har mit. Jeg fler valgslgtskab med mange mennesker fra forskellige lande og har venner rundtomkring i hele verden. Jeg er ikke stolt af noget, jeg ikke selv har gjort noget for, og synes ikke, det er bedre at vre dansker end tuvaluaner. Men jeg fler mske mere for mit lands historie, sprog, kultur og landskab end mange af dem, der vil afskaffe dansk som undervisningssprog p lreanstalterne, afskaffe vores selvbestemmelsesret og tage mod diktat fra Bruxelles, og som vil smadre naturen for at tjene penge p det. Mange af dem ville slge deres bedstemor, hvis de fik tilstrkkelig mange euro for hende. Lad os endelig tage en diskussion om, hvad der er moralsk og umoralsk i politik. Det er godt at komme i gang med en samtale om etik, og ingen af os er engle. Guderne skal vide, at vi p venstrefljen ogs har lig i lasten. Men mit udgangspunkt er, at alt, hvad den samlede venstreflj i Danmark har bedrevet af umoral siden slaget p Flleden i 87, blegner ved siden af det, regeringen har gjort sig skyld i siden det, for-

67

fatteren Svend ge Madsen s rammende kalder systemnedbruddet i 00.8 Frst og fremmest og vrst af alt har den p lgnagtigt grundlag trukket Danmark ind i en angrebskrig. Dertil kommer den usandsynligt klodsede hndterning af Muhammedkrisen, den umenneskelige politik over for flygtninge og indvandrere, det hjernedde had til kunst og kultur og alle, der ved noget om tingene, accepten af tortur, mistilliden til demokrati, retsstat og menneskerettigheder og passiviteten over for klimatruslen. At der ogs har vret tilflde af kriminalitet i Venstres folketingsgruppe, er med til at tegne det mrke billede.9 Alt i alt har regeringen gennem de sidste otte r efter min mening skadet rigets anseelse og sikkerhed mere end de f og spredte hjemmegroede terrorister har formet at gre det. Lad os ogs diskutere, hvad der er moralsk eller umoralsk for en forfatter eller journalist. Er idealet den ubesmittede undfangelse, hvor man skriver, prcis hvad man vil, og ngter at ndre et ord, fordi andre nsker det? Er det s umoralsk, hvis en forfatter bjer sig efter en forlagsredaktrs nsker, selv om han i sit hjerte mener, det er bedre at skrive sdan, som han gjorde? Er det umoralsk at skrive bestillingsarbejder for penge? Til en avis til en privat virksomhed til en statsinstitution? Er det under alle omstndigheder umoralsk at samarbejde med en udenlandsk ambassade? Er det s ogs umoralsk at lave kontorarbejde eller vre chauffr eller gre rent p en ambassade? Var det umoralsk af Danmark at kbe sovjetisk vodka eller naturgas? Skulle Lindvrftet havde sagt nej til sovjetiske bestillinger p skibsbyggeri?
8 Svend ge Madsen: Tilbageskridtspartiet, Jyllands-Posten, 4.8.09 9 Se http://www.forbryderalbum.dk/ om bl.a. Brixtofte, Oppfeldt og Mller

68

Skulle vi have afbrudt de diplomatiske forbindelser og indfrt blokade? Ville det have fremmet demokratibevgelserne i stlandene, eller havde det get risikoen for en atomkrig? Kommer det umoralske ved samarbejdet med en ambassade ind, hvis man skriver af efter forlg, hvis man fr penge for det, hvis man videregiver falske oplysninger, eller hvis man skjuler forbindelsen? Alt dette sidste kan man nvne mange eksempler p i forbindelse med den amerikanske ambassade. Paul Villaume skriver en del om det i sin afhandling Allieret med forbehold.0 Er det s umoralsk? Eller er det i orden at lyve og bedrage, hvis man gr det for CIA? For Mossad? For BOSS? Er det kun samarbejde med de ambassader, PET anser for fjendtlige, der er umoralsk? Er det umoralsk at samarbejde med dem om lige meget hvad f.eks. ogs rejseartikler? Hvis nu man er enig med russerne og uenig med amerikanerne i et bestemt sprgsml, er det s moralsk at skrive det, man ikke mener, fordi det er amerikanernes holdning, og undertrykke de meninger, man selv har, fordi russerne mener det samme? Er det udtryk for demokratisk tankegang, at en folkedomstol skal tvinge en til at have de samme meninger som de militrmagter, regeringen har valgt at samarbejde med? Jeg skal gerne fyre startskuddet af til en diskussion om moral og umoral i politik og presse. Jeg synes selv, det er umoralsk bevidst at fortlle lgne og vildlede eller for pengenes skyld at give udtryk for meninger, der er i modstrid med ens egne. Hvad mener de p hjrefljen?

0 Poul Villaume: Allieret med forbehold, Eirene 997, s. 768-839

69

Holdninger
Nogle siger, man skal have haft en ulykkelig barndom for at blive en god forfatter. S er jeg handikappet p forhnd, for jeg opfatter min barndom som lykkelig. Til gengld har jeg nok fet flere knubs end de fleste i voksen alder, s det kan mske g lige op. Jeg voksede op sammen med mine tre sstre i et rkkehus i Brnshj. Min far kom fra en kbenhavnsk familie med tilknytning til Socialdemokratiet og afholdsbevgelsen. Min oldefar havde sejlet p sten og var senere med til at oprette det frste Folkets Hus i Rmersgade. I sine unge dage var min far aktivt medlem af DSU og den antifascistiske Trepilebevgelse. Min morfar var dansksindet konservativ i Snderjylland, og i min mors barndomshjem omtalte man socialdemokrater med en stille gysen. Men min mor havde en meget levende retfrdighedssans, der gjorde hende ben over for venstreorienterede tanker. Lige efter krigen meldte begge mine forldre sig ind i DKP. Min mor meldte sig hurtigt ud igen omkring begivenhederne i Tjekkoslovakiet i 948 mens min far frst meldte sig ud efter Ungarn i 956. S jeg husker mange livlige diskussioner mellem dem. Jeg husker ogs diskussionerne, nr andre af de lokale medlemmer af DKP kom over til os. Det var ikke s meget partipolitik, de snakkede om snarere fagforeningsarbejde og lejerforeningen. De gik meget op i skolepolitik og sundhedspolitik, og de var aktive i et utal af foreninger og sammenslutninger. Jeg har aldrig hrt nogen af dem over70

hovedet nvne udemokratiske eller voldelige midler. I det store og hele virkede de nrmest som lidt mere konsekvente socialdemokrater. Revolutionsromantik hrte jeg frst fra borgerskabets brn i halvfjerdserne. Udenrigspolitisk stttede de Sovjetunionen, men det var ikke, fordi de gik ind for Gulag eller politisk vold. De troede bare mere p Land og Folk end p den borgerlige presse og betragtede alle oplysninger om slavelejre eller overgreb som Det Bedste-propaganda. Nu havde de hrt den samme propaganda fra Goebbels i tolv r, sagde de, og da troede de ikke p den. S hvorfor skulle de tro p den nu, hvor den kom fra amerikansk side? Mine forldre interesserede sig meget for pdagogik, s da jeg skulle i skole i 949, kom jeg p Bernadotteskolen. Vi lrte at tnke selv og se kritisk p autoriteterne, og det har selvflgelig prget mig. Jeg elskede at skrive og fortlle historier, og da jeg var ni r, begyndte jeg at lave et skoleblad. Jeg lnte min fars duplikator og fandt efterhnden ud af at bruge den. Da jeg var tretten, var jeg med til at skrive Social-Demokratens brneavis Miniavisen. Vi sad en flok store brn oppe i kantinen efter mderne over en kop tynd kaffe og diskuterede politik, s vi blev bl i hovedet. Det var i 956. I forret havde den socialdemokratiske regering stoppet de store strejker, og i november greb Sovjetunionen ind i Ungarn og knuste oprret. Vi var enige om, at socialdemokraterne var for hjreorienterede og militrvenlige, og kommunisterne mtte vi tage dyb afstand fra efter afslringen af Stalins forbrydelser p 0. partikongres og efter Ungarn. Der var ikke noget parti, der passede til vores synspunkter, s derfor oprettede vi vores eget. Nogle uger efter, at vi havde gjort det, fandt vi ud af, at der faktisk var andre end os, der tnkte i samme baner og derfor havde oprettet et lille parti, der hed Danmarks Socialistiske Parti, s det fik vi kontakt med. Jeg meldte mig ind i DSP, og vores lille snakkegruppe fra kantinen fik status af ungdoms7

afdeling under navnet VSU, Venstresocialistisk Ungdom. Der kom efterhnden lidt flere med, men mere end en snes blev det aldrig til. Intet er dog for smt for hjrefljens kampagner, s vi opnede bde at blive smdet gennem et forfalsket interview i KUs blad af den senere PET-agent Peter H. Hartvig og at blive infiltreret af den senere PET-agent Erik Johnsen, der havde forbindelse til nazilederen Salicath. PETkommissionens beretning fortller om en agent, der iflge samstemmende vidnesbyrd fra davrende medlemmer af Revolutionre Socialister nppe kan have vret nogen anden end Johnsen. Den tidligere operationschef for PET Jrn Bro sagde om ham: Den omstndighed, at vedkommende muligt havde nazistiske sympatier, var ikke ndvendigvis afgrende. Afgrende var, om den pgldende gav plidelige informationer, om han havde frste klasses adgang til materialet.3 Hans senere meriter som infiltrator hos trotzkisterne og dobbeltagent for PET og Stasi ved Operation Samson kan flges i PET-kommissionens beretning.4 Min allerfrste politiske artikel var en programerklring i VSUs lille blad Dona nobis pacem.5 Her hedder det blandt andet: Vi gr ind for socialisme, men ikke ved revolution, som kommunisterne prdiker. Socialismen skal indfres ved valg. Videre gik VSU ind for den plan, lederen af det britiske Labour, Hugh Gaitskell, havde fremsat om en neutral zone gennem Europa. VSU mente, at zonen skulle omfatte Norden, et genforenet og afmilitariseret Tyskland, Schweiz,
 KU, maj 957, s. . Se ogs Arne Herlv Petersen: Den spionsigtede blander sig i valget om Peter H. Hartvig i Ekstra Bladet, 6..8, og Erik Jensen og Petter Sommerfelt: Under dkke, Demos 978, s. 96-99 m.v.  PET-kommissionens Beretning, bd. 9, s. 87 3 PET-kommissionens Beretning, bd. 9, s. 88 4 PET-kommissionens Beretning, bd. 9, s. 87-94. Se ogs Erik Jensen og Petter Sommerfelt: Under dkke, Demos 978, s. 97, 98, 34 5 Dona nobis pacem. Organ for VSU, duplikeret, juni 957, s. 

7

strig, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Jugoslavien. VSU krvede forbud mod atomvbenforsg og indfrelse af konomisk demokrati. Arbejderne rundt omkring p de forskellige virksomheder m overtage disse p andelsbasis, sledes at alle medarbejdere ogs er medejere. Artiklen er meget ungdommelig og holdt i et bombastisk pluralis majestatis, men voldsromantisk er den ikke, og det er mske af interesse, at jeg allerede her fremfrer nogle punkter, jeg ogs senere har agiteret for: Socialisme ved fredelige midler og som udbygning af andelstanken. Demilitarisering. En atomvbenfri zone. Danmarks Socialistiske Parti blev nedlagt ved urafstemning i januar 959, da SF blev oprettet, og medlemmerne gik en bloc ind i det nye parti. Ligesom den tidligere PET-chef Ole Stig Andersen var jeg et r i USA og tog amerikansk studentereksamen. Jeg kom til at bo hos en progressiv, jdisk familie i Milwaukee i Wisconsin, og den familie skylder jeg meget. Jeg kom til at fle dyb krlighed bde til den progressive strmning i USA og til mange af trkkene ved de jdiske traditioner. Det var selvflgelig meningen med udvekslingsprogrammet, at alle deltagerne skulle blive positivt pvirket af USA og vende hjem som pvirkningsagenter for Amerika. I mit tilflde lykkedes indoktrineringen aldeles udmrket. Jeg har siden brugt det meste af mit liv p at overstte amerikansk litteratur og dermed udbrede kendskabet til det bedste i USAs kultur. Politisk og filosofisk blev jeg strkt pvirket af amerikansk tankegang. Det er bare det andet Amerika, der har pvirket mig traditionen fra Thomas Paine over Lincoln til IWW (Industrial Workers of the World), Noam Chomsky og Vietnambevgelsen. Da vi opbyggede Vietnambevgelsen i Danmark, havde vi nr kontakt til vores amerikanske meningsfller og fik 73

en stor del af vores argumenter og oplysninger fra dem. I de strkt ideologiske 70ere holdt jeg mig fra de rkeslse teoretiske diskussioner og den sekteriske fundamentalisme og prvede at sl til lyd for en amerikansk-inspireret Just Do Itpolitik. Lad os undersge de faktiske forhold, finde praktiske lsninger, finde ud af hvordan vi kan samle sttte til at gre det, der skal gres. Jeg tror mere p Naomi Kleins og Barbara Ehrenreichs metode end p diskussioner om fodnoterne i Kritik des Gothaer Programms. Man kan fle afsky og vrede over en regerings politik, men man kan ikke hade et folk. Og i USAs tilflde er der meget at holde af. Jeg er stadig i nr kontakt med gamle skolekammerater i USA, lser hver uge The Nation og flger med p Nettet i, hvad der sker i det andet Amerika, der for mig er det rigtige Amerika. Hvis jeg skal svare kort p, hvem jeg holdningsmssigt er mest beslgtet med, m jeg g tilbage i historien. Til oplysningstiden, hvor isr Thomas Paines skrifter har begejstret mig. Og til den tidlige arbejderbevgelse. Nr jeg lser de gamle rgange af Social-Demokraten (og jeg har to gange vret gennem tredive rgange af avisen) sidder jeg, ligesom nr jeg lser Paine, hele tiden og mumler: Hvor er det dog rigtigt. Det er ikke tilfldigt, at jeg har skrevet speciale om Social-Demokraten i denne periode og senere udgivet et udvalg af artikler fra avisen.6 I 96 var jeg medredaktr af SUFs blad Debat, i 963 lavede jeg sammen med Ole Grnbaum, Ulla Dahlerup og Jakob Lange ungdomsbladet Eksponent, og 963-65 var jeg redaktr for Studenterbladet. Jeg var med i bestyrelsen for Studenter6 Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, specialeopgave i historie, Kbenhavns Universitet 97. Fra den forkerte verden, Ajour 004

74

samfundet og SFs studentergruppe Socialistiske Studenter og var aktiv i studenterpolitik. Jeg var en slags fl i SF, og det var vist en overgang meningen, jeg skulle vre politiker. Men jeg opdagede, at magt ikke interesserede mig, og uden en vis vilje til magt blev den slags politisk arbejde for kedeligt for mig, s jeg smed det fra mig igen. Jeg arbejdede s i en periode som journalist p Aktuelt og Ritzaus Bureau og rejste i slutningen af tresserne Jorden rundt. Ved sprngningen af SF i 967 gik jeg med over i VS, men jeg meldte mig ud igen i 969, fordi jeg syntes, man brugte for meget tid p at bekmpe dem, man var nsten enige med. Siden da har jeg ikke vret aktivt engageret i partipolitik. I 969 blev jeg interviewet til Land og Folk og sagde blandt andet: Jeg betragter ikke DKP som noget moderne socialistisk parti. For mig at se er det stivnet i en forldet form. Man har en for firkantet, hndfast og for lidt rummelig holdning Det, man skal lave, er et bredt organiseret socialistisk valgforbund, der vil g ind for en progressiv og socialistisk politik.7 Jeg foreslog alts en enhedsliste i stedet for at opstille som smgrupper, der bekrigede hinanden. Jeg mente ogs, at politisk aktion og selvudvikling mtte g hnd i hnd og skrev i Berlingske Aftenavis: At frelse sig selv og lade hnt om verden frer til opgivende elfenbenstrns-mentalitet. Kun at tnke p verden og ikke gre noget ved sig selv frer alt for let til ny-stalinistisk enevlde. Begge dele m udvikles sammen.8 I begyndelsen af 70erne var jeg med i Forfatterforbundets bestyrelse. Jeg havde med det internationale arbejde at gre,
7 Intet er realistisk, fr det er prvet af Jan Sttrup Oddershede. Interview med Arne Herlv Petersen. Land og Folk 3-4.8.69. 8 Vi har brug for venstreorienterede i Berlingske Aftenavis, 6-7.6.70

75

og det var blandt andet derfor, jeg undertiden blev inviteret til forskellige receptioner. I 97 var jeg til en reception p den sovjetiske ambassade og kom til at snakke med en mand, der hed Leonid Makarov. Kort tid efter ringede han og sagde, det havde vret interessant at tale med mig, og foreslog, at vi spiste frokost sammen en dag. Det kunne jeg ikke se noget galt ved. Da frokostinvitationerne fortsatte, advarede en af mine venner mig mod at f for meget med den sovjetiske ambassade at gre, men jeg mente ikke, der kunne ske noget ved det, s lnge det holdt sig p det uskyldige frokost- og samtaleplan. Formlet med at have diplomatisk forbindelse med et land var vel, at man skulle kunne snakke sammen. Da Makarov blev forflyttet, prsenterede han mig for en kollega, og p den mde fortsatte samtalemderne med forskellige ambassadefolk. De fortalte, de var sekretrer ved ambassaden med ansvar for pressekontakter eller kultur. Ingen af dem har nogensinde nvnt KGB, og da de aldrig prvede at f mig til noget af det, jeg mente mtte vre KGB-aktiviteter indsamle hemmelige oplysninger eller den slags syntes jeg ikke, der var nogen grund til at tvivle p, at mderne var et led i almindeligt, diplomatisk arbejde, ligesom nr en dansk handels- eller kulturattach har mder med folk, han gerne vil fortlle om Danmarks fortrffeligheder. Jeg var godt klar over, at det var den officielle linje, jeg hrte, nr jeg talte med diplomaterne, men jeg syntes, det var interessant alligevel, fordi jeg kunne stille sprgsml og f mere dybtgende forklaringer, end jeg kunne gennem aviser og tidsskrifter. n gang har jeg vret inviteret til foredrag p den amerikanske ambassade og n gang p den israelske. Jeg tog med glde mod invitationerne og fandt foredragene lrerige. Ved en enkelt lejlighed kom nogle sydkoreanske diplomater over til Langeland for at tale med mig, og en anden gang spiste jeg frokost med sydkoreanerne i Kbenhavn, og begge gange havde vi en interessant samtale. 76

Jeg mdtes helt benlyst med de sovjetiske diplomater dels spiste vi frokost sammen ude i byen, dels inviterede jeg dem med til fester, hvor der ogs kom en masse andre mennesker. Da de senere besgte mig p Langeland, parkerede de deres bil med bl diplomatplader foran huset, ud til vejen. S konspirativt eller fordkt opfrte vi os ikke. Men kultursammenstd kunne ikke undgs. Leonid Makarov syntes, mine fester var lige vel udflippede: Jeg finder mig selv blandt mennesker i sigjnertj, der ryger hash og sidder p puder p gulvet. Er det virkelig det, som KGB forbinder med at kultivere en kontaktperson? klagede han til sine foresatte iflge Oleg Gordijevskij.9 Efterhnden opfattede jeg nogle af diplomaterne som venner og mske isr som gode drukkammerater. Det sidste var ikke s vigtigt i de frste r, men da min frste samlever og jeg gik fra hinanden i 977, begyndte jeg at drikke betydelig mere end fr, og drikkeriet accelererede de nste tre-fire r. Der var ikke s mange, der kunne eller ville flge med i mit tempo, men det ville de sovjetiske diplomater. Det var ufatteligt, hvad vi kunne skylle ned, og isr nr de kom over og besgte mig p Langeland, hvortil jeg var flyttet i 973, fik den ikke for lidt. Som regel endte det med, at vi sad stort set med armene om halsen p hinanden og brndevinstrerne trillende og hrte sentimental musik. Jeg husker engang, hvor en af dem, Vadim Tjernyj, spurgte mig, om han var min allerbedste ven i hele verden, og da jeg sagde: Nej, Vadim. Jeg kan meget godt lide dig, men min allerbedste ven er du nu ikke, grd han som et lille barn. Nr jeg ser tilbage p hele forlbet, kan jeg se, at russerne ikke bare var de gode venner og drukkammerater, jeg s dem som dengang. De prvede f.eks. flere gange at f mig til at
9 Hans Davidsen-Nielsen: Topspion bag smfisk, Jyllands-Posten, 4..0

77

gre ting, som jeg n gang havde sagt nej til ssom at f honorar for at skrive artikler til dem. Man kan jo ogs sige, at hvis de var s gode venner, som de selv pstod, s er det underligt, jeg aldrig har hrt et ord fra dem, efter jeg blev anholdt. S jeg har nok vret for naiv i forhold til russerne. Det har selvflgelig vret endnu mere naivt af mig, hvis jeg har opfattet nogle mennesker som venner, nr de i virkeligheden var politistikkere. Men russerne var ikke lige begejstrede for alt, hvad jeg sagde eller skrev. De oversatte heller aldrig noget, jeg havde skrevet, til russisk og syntes benbart ikke, mine synspunkter egnede sig til at blive udbredt i Sovjet. I 974 tog jeg mod en invitation fra det sovjetiske pressebureau APN og Aeroflot til en reportagerejse til sovjetrepublikken Armenien. Det resulterede i bogen Gylden oktober, hvor jeg takker for invitationen og retter en srlig tak til andensekretr Stanislav Tjebotok fra den sovjetiske ambassade i Kbenhavn for at have formidlet invitationen, s der var ikke noget som helst hemmeligt ved det.30 Gylden oktober indeholder en del kritik af forhold, som jeg ans for kritisable, men ogs anerkendelse af de ting, jeg syntes var gode. Den blev pnt modtaget de fleste steder. John Njor skrev i Politiken:3 Der er ikke noget i vejen med kvaliteten. Det er en interessant bog om et forfulgt folk Arne Herlv fortller godt og ikke ukritisk og han tager lserne med de mest forblffende steder, og Kristeligt Dagblad i sin anmeldelse: Gylden oktober kan absolut anbefales. Den er blevet bedre end ideologen bag den mske nskede det, fordi forfatteren og journalisten heldig30 Arne Herlv Petersen: Gylden oktober, Attika 977, s. 0. http://www. scribd.com/doc/737594/gylden-oktober 3 Politiken, 4..77

78

vis tager magten fra ham.3 Den eneste negative anmeldelse, bogen fik, var i Land og Folk, hvor Eske K. Mathiesen skrev: Arne Herlv Petersen lgger i sin rejsebog om Armenien ikke skjul p mange slags kritik over for sovjetiske forhold Min viden om Armenien er begrnset. Og derfor kan jeg ikke med sikkert grundlag imdeg Herlv Petersens kritik. Det m andre og mere vidende folk gre. Jeg tillader mig at undres.33 PET siger, at hvis jeg var enig med russerne, var det fordi jeg rettede mig efter deres diktat. Hvis jeg var uenig, var det for at slre, jeg var agent. Som der str i PET-kommissionens Beretning: Tjenesten vurderede ikke forfatterens offentlige afstandtagen til dele af sovjetregimets politik som betydningsfuld. Tvrtimod opfattede PET Herlv Petersens kritik som en del af en konspirativ opfrsel, der skulle slre hans nre tilknytning til sovjetiske ambassadefolk.34 Det er en no-winsituation. Ligesom religise eller politiske fanatikere har PET facit p forhnd og omfortolker virkeligheden, s den passer med teorien. Men sandheden var den enkle, at jeg var enig i nogle ting og uenig i andre. Om situationen i Polen i 980 skrev jeg: Efter min mening kan man kun skabe et socialistisk samfund gennem overtalelser og diskussioner. Tvang hjlper ikke til noget som helst. Mske har den polske regering beget alvorlige fejl. Det m s ptales.35 Om invasionen i Tjekkoslovakiet 968 skrev jeg: Hvilke politiske grunde, der end kan vre, kan revolutionen hverken importeres eller eksporteres, og principperne om suvernitet og ikke-indblanding i andre landes indre an-

3 33 34 35

Kristeligt Dagblad, ..77 Land og Folk, 5..77 PET-kommissions Beretning, bd. 3, s. 5 Situationen i Polen, lserbrev i Land og Folk, 9.9.80

79

liggender m overholdes. Det skete ikke i Tjekkoslovakiet.36 Om Afghanistan i 980 skrev jeg: Det er muligt, at det ikke var nogen lovlig regering, der hidkaldte sovjetiske tropper. I s fald m man fordmme indgrebet lige s meget, som man mtte fordmme den amerikanske intervention i Den dominikanske Republik i 965.37 S partitro tilhnger af DKPs linje var jeg ikke. PET mener, at jeg gerne ville melde mig ind i DKP, men fik forbud mod det af russerne hvordan de s ellers skulle kunne forbyde mig det, hvis jeg virkelig gerne ville. Min davrende kone, der var medlem af DKP, kritiserede ofte min halvliberale indstilling og sagde: Vi vil hverken eje eller have dig, hvortil jeg gerne svarede, at det nrede jeg heller intet nske om. I almindelighed var jeg mere eller mindre enig med de sovjetiske diplomater om en rkke udenrigspolitiske sprgsml, ssom Vietnamkrigen, kuppet i Chile eller befrielsesbevgelsen i Sydafrika, mens vi var uenige om en del indre forhold i Sovjetunionen og om forholdet til Kina. Jeg opfattede dengang den anti-imperialistiske kamp som verdensomspndende, og jeg havde nok en fornemmelse af, at hvis man vil mlet, m man ogs ville midlerne. I dag tror jeg, at midler og ml hnger nje sammen. De midler, man bruger, pvirker det ml, man nr frem til. Derfor kan man aldrig sige, at hensigten helliger midlet. Midlet forvandler hensigten. Men man m huske p, at det var en anden situation dengang under og lige efter Vietnamkrigen. Mere end fem millioner mistede livet i Indokina som flge af den amerikanske

36 Scocozza og Schumpeter, i Land og Folk, 4..80 37 Diplomatisk pres er lige s effektivt som militr, lserbrev i BT, 8..80

80

aggression.38 For mig at se var splittelsen mellem Kina og Sovjet kun til gavn for imperialismen. Derfor var det vigtigt at betone, at der ikke var noget land, der havde patent p sandheden. Ethvert land mtte finde sin egen vej til socialismen. Det var det, man sagde i Nordkorea, s derfor brugte jeg tit Nordkorea som eksempel p, hvordan man kunne undg at tage parti i striden mellem Kina og Sovjet. Jeg skrev for eksempel: Jeg tror, der er to ting, der skal siges. For det frste kan vi optrde sammen. For det andet skal vi optrde sammen p venstrefljen Vi kan godt vre i stue sammen. Og vi skal ogs vre det, med eller uden partilederne. Noget af det vigtigste, der foregr for jeblikket, er de decentraliserede initiativer rundt omkring. Her skal vi stte ind.39 De synspunkter gjorde mig ikke populr i de smgrupper p venstrefljen, hvor man ans det som hovedopgaven at bekrige dem, man var 90 procent enige med, i stedet for at koncentrere sig om dem, man var 90 procent uenige med. Jeg kunne heller ikke vre med i det kor, der ville fjerne Israel fra landkortet. Det er nok muligt, zionismen var en uretfrdighed mod palstinenserne, men man ophver ikke en gammel uretfrdighed ved at beg en ny mod de mennesker, der bor i Israel nu. Derfor skrev jeg: Hverken jder eller arabere skal skubbes ud i vandet eller ind i rkenen. En varig fred kan kun sikres ved, at begge befolkningsgrupper sikres ret til at bo inden for det gamle palstinensiske mandatomrde, eventuelt ved oprettelsen af en palstinensisk stat p Vestbredden, kombineret med en ikke-angrebspagt mellem Israel og et arabisk Palstina. En sdan pagt m flges op af de ndvendige stormagtsgarantier.40

38 Iflge det franske telegrambureau AFP 4.4.95, http://www.rjsmith.com/ kia_tbl.html 39 Venstrefljen og Koreas eksempel i Ekstra Bladet, 9..76 40 Palstinenserne. Lserbrev i Politiken, 30.6.8

8

Da jeg nu er forfatter, vil jeg da lige tilfje, at det mske er en god id at lse mine bger, hvis man skulle f lyst til at vide noget om, hvad jeg tnker og mener. Det bedste sted at starte er nok med romanen Fjerne ml.4 PET mener, jeg har hjulpet russerne og lavet propaganda for Sovjetunionen. Men hvis jeg har hjulpet russerne, hvad har jeg s hjulpet dem med? At forst det danske politiske system bedre. Jeg har fortalt om vores valgsystem og politiske forhold, om hvordan jeg troede, det ville g til et valg. Men jeg har aldrig sagt andet, end jeg kunne sige til enhver, jeg tilfldigt mdte p et vrtshus. Jeg mener, det er godt, hvis en diplomat lrer noget om det land, han er udstationeret i. Det kan da kun have gavnlig indflydelse. Og der er ikke tale om at rbe hemmeligheder, for jeg sad ikke inde med nogen hemmeligheder. At agitere for synspunkter, som PET og hjrefljen benbart mener objektivt gavner Sovjet: afspnding og forhandling i stedet for konfrontation, modstand mod Vietnamkrigen, mod hjrefljen, mod militarisering, for befrielsesbevgelser i Afrika, mod diktatur i Chile og andre steder, kan umuligt vre propaganda. Er det prosovjetisk propaganda at agitere for afspnding og patriotisk at agitere for krig og militarisering? Jeg mener, det er propaganda for menneskeheden at g ind for fred og afspnding, ikke for noget bestemt parti eller land. Det er mine synspunkter, og dem har jeg haft hele tiden, ogs fr og efter den tid jeg havde frokostsamtaler med russere. Jeg har ogs hele tiden agiteret for synspunkter, hvor jeg ikke var enig med russerne, f.eks. mod atomkraft, for politiske frihedsrettigheder, mod atomprveforsg (jeg har adskillige gange demonstreret foran den
4 Fjerne ml -3. Hovedland 006. Se ogs http://herlov.dk/fjern.htm og http://www.williamdam.dk/skoenlitteratur/skoenlitteratur/fjerne_ maal_iiii_0000473_da.html

8

sovjetiske ambassade), for decentralisering og frivillige sammenslutninger kollektiver i stedet for statsvirksomheder. Jeg brugte altid andelsbevgelsen som eksempel p en af de f ting, vi kunne vre stolte af i Danmark sammen med hjskolerne og brugsforeningerne. Jeg agiterede for ytringsfrihed og pluralisme og brugte tit Maos vending Lad hundrede blomster blomstre. Jeg var modstander af nomenklatura og pampere, og jeg tog altid og hele tiden totalt afstand fra enhver form for individuel terror. Ogs her har mine synspunkter vret konsekvente. Det afgrende er, om det er mine egne meninger, jeg giver udtryk for. Jeg kan ikke sige, hvordan ideer opstr til konkrete artikler eller bger. Vi lever jo ikke i et vakuum, men i et samfund, s de kommer gennem samtale med andre, uanset om det er danskere, russere eller amerikanere, eller ogs kommer de gennem ens egne tanker og overvejelser, de opstr pludselig, mens man str og barberer sig eller graver have, nr man rejser eller lser en bog eller ser en film. Hvis jeg har snakket med en om et aktuelt emne, er det muligt, jeg har fet impulser til en artikel. Det betyder ikke, at nogen er fringsofficer eller giver mig ordrer. Kun at vi ikke lever eller tnker isoleret, men i stadig interaktion med andre. Jeg ville synes, det var moralsk forkasteligt, hvis jeg skrev ting, jeg ikke mente. Jeg har kendt journalister, der har gjort det skrevet hvad aktionrerne nsker, og ikke hvad de selv mener. Sdan vil jeg ikke skrive. Skriver jeg noget, er det fordi, jeg mener det, uanset hvor dumt andre mske synes det er. Noget af det er faktisk lidt dumt, nr man ser tilbage p det. Jeg skrev for mange lserbreve, isr i perioden 980-8, og tnkte dem ikke grundigt igennem. Jeg skrev, at vi ikke burde vre med i EU, fordi Danmark for 98 procents vedkom83

mende ikke er et europisk land, men ligger i Nordamerika, nr man regner Grnland med, jeg skrev, at Jan Toftlund burde prsentere Danmark til Melodi Grand Prix, og at man kunne undg boykot af olympiader ved at lave et srligt OLomrde omkring Olympia i Grkenland og holde dem alle sammen der. Hvis jeg nu genlser mine gamle lserbreve, tnker jeg undertiden p det gamle ord: Nr sprutten gr ind, gr forstanden ud. Men dumme eller ej, s var de mine og ikke skrevet med frt hnd. Jeg er blevet angrebet for at have kritiseret systemkritikeren Andrej Sakharov i nogle lserbreve. I tilbageblik kan jeg godt se, at jeg burde have understreget, at Sakharov havde ret i sin oprindelige kritik. De forslag, han fremfrte i begyndelsen, svarede ret nje til de reformer, der faktisk blev gennemfrt af Gorbatjov, og som jeg stttede helhjertet. Var de reformer blevet gennemfrt ti eller tyve r fr, havde der vret strre sandsynlighed for, at Sovjetunionen havde udviklet sig til et gte socialistisk demokrati. Men jeg mener stadig, at Sakharov senere blev frt p vildspor af sin nre alliance med den hjreorienterede amerikanske senator Henry Scoop Jackson4 og dennes medarbejdere Richard Perle og Paul Wolfowitz. Jeg er bestemt ikke enig med Sakharov, nr han siger, at det var en tragedie, at USA ikke fik knust den vietnamesiske befrielsesbevgelse, og at USA burde have lagt strre pres p Sovjetunionen for at forhindre sovjetisk militrhjlp til Vietnam,43 at den reaktionre fagforeningsleder George Meany var arbejderklassens stemme i USA,44 at Vesten mtte

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_M._Jackson 43 Sakharov: A Dissident Warns Against Detente i Time Magazine, 4.8.75 http://www.time.com/time/magazine/article/0,97,93376-5,00.html 44 Time Magazine, 4.8.75

84

ge sin militre styrke45 eller at NATO skulle st fast p udstationeringen af raketter.46 Som den sovjetiske brintbombes fader var Sakharov ikke nogen fredens mand, og at han fik Nobels fredspris siger ikke noget. Den gav man ogs til krigsforbryderen Henry Kissinger.47 Jeg mener, at Sakharov blev afskret fra virkeligheden, bde fordi han tilhrte den beskyttede nomenklatura, og fordi han ikke mtte rejse til udlandet. Den kritik var jeg ikke ene om. Frank Esmann, der drligt kan kaldes KGB-lakaj, skrev i Berlingske Tidende: Nr det glder sammenligningerne med Vesten, stammer hans oplysninger nsten udelukkende fra de vestlige nyhedsmedier, pressen og radioen, herunder stationer som Radio Free Europe. Det giver sig lejlighedsvis udslag i en tendens til at idealisere forhold i Vesten, som andre normalt vil betragte mere kritisk Generelt har man en fornemmelse af, at Sakharovs synspunkter ville vre lidt mere varierede, hvis han havde haft det uheld at opholde sig et par uger i en slum i Belfast eller blandt arbejdslse i Glasgow eller Los Angeles.48 Det er ulogisk at kmpe for Sakharovs ytringsfrihed og samtidig fordmme enhver kritik af Sakharov som helligbrde. Ingen er en gud, og ingen er hvet over kritik. I dag ved vi selvflgelig en del, vi ikke vidste for tredive r siden. Den srgelige kendsgerning er, at stlandene hovedsagelig myrdede deres egne, mens vi hovedsagelig myrdede folk i andre lande. Man tager stadig for nnsomt p imperialismens ugerninger, og vi fr i det hele taget ikke s meget

45 Politiken, 3.7.83 46 Jyllands-Posten, 8..83 47 Se Christopher Hitchens: The Trial of Henry Kissinger, Verso, London 00 48 Berlingske Tidende, 4..76

85

at vide om dem. Vi kender hungersnden i Ukraine 93,49 men ikke den i vre Volta samtidig.50 Vi kender opstandene i Polen og Ungarn bedre end dem i Kenya5 og Madagascar.5 Jeg husker, hvordan Mau Mau-opstanden i Kenya 953 blev skildret herhjemme nrmest som noget fra en Tarzanbog med vilde, sorte horder, der pinte og myrdede dle, hvide farmere, der mindede om Karen Blixen. Aviserne kunne slet ikke forst, at oprrslederen Jomo Kenyatta, Flammende Spyd, havde get p den Internationale Hjskole i Helsingr.53 Det passede ligesom ikke ind i billedet. Man kunne lave en interessant sammenligning af forskellene mellem pressens omtale af Kenya 953 og Ungarn 956. Mange mener tilsyneladende, at russernes invasion i Afghanistan var forbryderisk, mens vores invasion i samme land er fortrffelig. Jeg mener, at begge invasioner har vret katastrofer, og at man allerede for tredive r siden burde have hjulpet den afghanske regering til demokratiske reformer ved fredelige midler og i samarbejde med fremskridtsvenlige, religise krfter, s man havde undget mujaheddinernes og talebanernes hrgen og ekstremisme. Hvor langt skal man g tilbage i historien, nr man taler om folkemord og forbrydelser? Er der en bestemt grnse?

49 Robert Conquest: The Harvest of Sorrow: Soviet Collectivization and the Terror-Famine, Oxford University Press, New York , 986, http://www. faminegenocide.com/resources/bilinsky.html, http://www.plp.org/ cd_sup/ukfam.html 50 http://chss.montclair.edu/english/furr/taugerroterhol.pdf. Se ogs Finn Fuglestad: La grande famine de 93 dans lOuest Nigerien, i Revue franais dHistoire dOutre-Mer t. LXI (974), no. , 8-33 5 http://en.wikipedia.org/wiki/Mau_Mau_Uprising 5 http://en.wikipedia.org/wiki/Malagasy_Uprising 53 http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/ P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/H%C3%B8jskoler_og_oplysningsforbund/Den_Internationale_H%C3%B8jskole

86

Vi har vedtaget, vi kan g 90 r tilbage i Sovjets historie, til revolutionen. Kan vi ogs g 40 r tilbage i USAs historie til slaveriet54 og indianernes holocaust?55 Hvor langt kan vi g tilbage i Danmarks historie til slavehandelen, til vikingetogterne? Eller findes der en kunstig tidsgrnse, vi ikke m overskride, og hvor ligger s den? Det kan man diskutere. Men afgrende er det, at vi ikke skal spille pingpong og stte det ene folkemord op mod det andet. t mord er t for meget. Vi m n frem til den triste erkendelse, at vi skal se hele bestialitetens historie, som Jens Bjrneboe kalder den,56 i jnene, hvis vi skal gre os hb om at komme videre. Nu gr vi ogs i krig, endda i angrebskrig for frste gang siden svenskekrigene. Vi oplever en omfattende dehumanisering, hvor selv tortur anses for acceptabel i vide kredse. Racisme og kulturhad trives, menneskerettighederne fordmmes, og enhver form for humanisme og etik affrdiges som godhedsindustri. I den situation skal vi sige til hinanden: En anden verden er mulig. Kampen for et bedre samfund er vigtigere end nogensinde. Vi m genoprette det smuldrede retssamfund og demokrati og f anstndigheden tilbage. Vi vil have et Danmark, vi kan vre bekendt, s man ikke p rejser med blussende kinder skal sige, man er skandinav.

54 http://www.liu.edu/cwis/cwp/library/aaslavry.htm 55 http://www.unitednativeamerica.com/aiholocaust.html Russell Thornton: American Indian Holocaust and Survival, University of Oklahoma Press, 987 56 http://www.bokkilden.no/SamboWeb/produkt.do?produktId=360. Bestialitetens historie 00 samlet udgave af Frihetens yeblikk, Kruttrnet og Stillheten

87

Fundamentalisme er skadelig. Politiske teorier skal hele tiden bygge p den aktuelle virkelighed, og hvis virkeligheden ndrer sig, m teorierne ogs ndre sig. I dag er situationen en anden end dengang. Den sovjetiske kommunisme er vk, og samtidig er kapitalismen i stigende grad blevet til et snyltersystem, der bliver finansieret af det offentlige ved hjlp af borgernes skatteindbetalinger. I stedet for at skabe rigdom er erhvervslivet endt p socialhjlp. Privathospitalerne bliver begunstiget af staten, bankerne skal have milliardtilskud for at kre videre. Skatten er, som Naomi Klein siger, blevet et samlebnd, der frer pengene fra borgernes lommer over til dem, der er rige i forvejen.57 Samtidig frer vkstideologien til en miljkrise, der truer med at gre verden ubeboelig. Klimaproblemet er vigtigere end noget andet. Hvad hjlper det, vi fr rd til at kbe flere elektroniske dippedutter, hvis vi smadrer naturen og uddr? Jeg kan ikke leve uden min bil, sagde en mand i radioen. S kommer han til at drukne i bilen, nr vandene stiger. Vil vi virkelig hellere d end ndre vores forbrugsmnster? Hellere dd end rd, sagde koldkrigerne engang. I dag er der tilsyneladende nogle, der siger: Hellere dd end kre med tog. Vi m lre at se os selv som naturens vogtere i stedet for at drive rovdrift p naturen. Vi skal indg i Gaias store net og gre op med den skadelige vkstideologi. Hvorfor skulle det ikke vre muligt at leve for livets skyld og ikke for profittens? Hvis man siger, at vi alligevel ikke kan skabe en bedre og mere retfrdig verden, skal vi med den amerikanske prsidents ord sige: Yes we can.

57 Naomi Klein: The Shock Therapy, Henry Holt & Co., New York 007, s. 355

88

Alle disse alvorlige problemer kan ikke lses af jungleloven eller ved at stte sig med hnderne i skdet og vente p, at markedets usynlige hnd kommer og hjlper os, men kun ved en flles indsats. Denne flles indsats kan man godt kalde en form for socialisme, men man kan lige s godt kalde det radikal-demokrati. Hvis demokratiet er det bedste system, vi kender, s er det absurd, at det kun skal bruges rent politisk, mens hele det konomiske omrde holdes udenfor. Demokratiet m udvides, s det ogs glder for markedet og erhvervslivet. Hvis vi alligevel skal betale for bankerne og privathospitalerne, s kan vi lige s godt blive enige om, at vi har kbt dem, s vi ogs kan bestemme over dem.

89

Anklager
Nr politiet efterforsker en formodet lovovertrdelse og nr frem til, at der skal rejses sigtelse, s ligger anklagen i reglen nogenlunde fast. Det er sjldent, at en mand bliver anholdt for voldtgt, forhrt om checkbedrageri, sigtet for indbrud og derefter anklaget for betleri og fremstilling af letfordrvelige varer under uhygiejniske forhold. Men i mit tilflde er der noget ambeagtigt over anklagerne. De ndrer form og farve fra den ene dag til den anden, muterer til noget helt andet, forsvinder og dukker op igen i stadig nye forkldninger. Det virkelig besynderlige er, at store dele af pressen hnger p i alle de skarpe sving og mumler deres stadige, rituelle spion spion, uanset hvad anklagerne kommer til at lyde p i dag, det er onsdag. Da jeg blev forhrt af en kriminalbetjent og en navnls person fra PET om aftenen den 3. november 98, lige efter at jeg var blevet anholdt, var der i alt syv anklagepunkter. Jeg skulle have givet Merkulov en liste over progressive journalister. Jeg skulle have haft planer om at rejse til Norge for at mdes med den sovjetiske diplomat, andensekretr og presseattach Stanislav Tjebotok, der tidligere havde vret stationeret i Danmark. Jeg skulle have udarbejdet pjecen Cold Warriors og overdraget (eller mske solgt) Merkulov nogle eksemplarer, som han s benbart havde givet videre til Samarbejdskomiteen selv om det er vanskeligt at se, hvordan jeg skulle kunne straffes for, at en mand forrer en bog, han 90

har kbt af mig, til en anden. Jeg skulle have overgivet dokumenter, der stammede fra Moskva, til den nordkoreanske ambassade og fortalt dem, de stammede fra en amerikansk journalist. Jeg skulle have udgivet pjecen True Blues, hvis tekst angivelig stammede fra Merkulov, i eget navn. Jeg skulle have organiseret en underskriftsindsamling efter instruks fra Merkulov og have fet 7000 kroner, ni flasker spiritus og et stereoanlg for ulejligheden, og jeg skulle have snakket med Merkulov om udarbejdelse af en ny pamflet, der skulle indg i propagandaen omkring antiatomkampagnen.58 Jeg fik ikke lov til at se rapporten om afhringen og har derfor heller ikke underskrevet den. Det er nok lidt usdvanligt, men skyldes formentlig, at rapporten pstr, jeg erkendte at have overdraget de pgldende dokumenter til den nordkoreanske ambassade men ikke at de stammede fra Moskva. Da jeg aldrig har set nogen af de dokumenter, PET fabler om, har jeg selvflgelig heller ikke erkendt det, og derfor ville jeg umuligt kunne underskrive en rapport, der hvder noget andet. Atten timer senere, den 4. november 98, var jeg i grundlovsforhr, og her var fem af de syv punkter fra aftenen fr droppet, mens fire nye var kommet til. Nu ld anklagerne p, at jeg havde holdt 3 mder med Merkulov, benyttet hemmelige bokse, at Merkulov havde prvet at ryste skygger af sig, at samtalerne var frt p konspiratorisk vis og s igen, at jeg havde desinformeret koreanerne og fet penge fra russerne til en annoncekampagne.59 I det videre forlb var annoncekampagnen det mest omtalte herhjemme, mens propagandaen i udlandet, som MI6 stod for, lagde strst vgt p den Thatcher-kritiske pjece. Justitsminister Ole Espersens redegrelse 7.4.8 om58 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 64-65 59 Politiken, 5..8

9

handler otte anklagepunkter: annoncen om en atomvbenfri zone, desinformation af koreanerne, overdragelse af liste over progressive danske journalister, afgivelse af oplysninger om den danske venstreflj, pjecen True Blues, forbud mod at melde mig ind i DKP, planer om evakuering til Sovjet og modtagelse af gaver, penge og spiritus.60 De fire nye punkter, der kom med i grundlovsforhret, er droppet igen. To af punkterne fra det frste forhr, der var droppet ved grundlovsforhret True Blues og progressive journalister er kommet med igen, mens mdet i Oslo, Cold Warriors og planerne om en ny pjece er rget ud, og s er der kommet fire helt nye ting med om DKP, venstreflj, gaver og evakuering. Rigsadvokat Per Lindegaard, der allerede i forret 98 havde udtalt, at man ikke kunne bruge 08 i min sag, udarbejdede 8.3.8 efter ransagningen af mit hus et nyt notat ud fra det nu fremkomne materiale.6 Han skrev her, at flgende punkter ikke var strafbare: Udgivelse af Kolde krigere og True Blues, annoncen om en atomvbenfri zone og indsamling af oplysninger om personer. Lad os se bort fra den detalje, at jeg ikke har gjort det, jeg bliver anklaget for, og njes med at konstatere, at selv hvis jeg havde gjort det, havde det ikke vret ulovligt, og som flge heraf var det heller ikke noget, jeg skulle anholdes for og forhres om eller en justitsminister skrive redegrelser om. Per Lindegaard mener, at kun to forhold kunne vre ulovlige, hvis de ellers kunne bevises: desinformationen af nordkoreanerne, der i s fald ville vre en efterretningsoperation, udfrt for fremmed magt p dansk territorium, hvilket ikke er lovligt. Og som noget nyt, der hverken var med i forhrene eller redegrelsen: Hvis jeg havde sgt optagelse i hjemme60 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 3-36 6 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9

9

vrnet eller sgt arbejde forskellige steder med det forml at indsamle hemmelige oplysninger og videregive dem til det sovjetiske efterretningsvsen, s ville det ogs vre ulovligt. Desvrre for PET havde de ingen beviser p, at jeg skulle have foretaget mig noget af det, der ville have vret ulovligt. Det var bare noget, de sdan troede, jeg mske i mit stille sind kunne g og finde p. Da en del af de anklagepunkter, der blev rettet mod mig, nok virkede noget klejne som beviser p, at jeg var en farlig spion at jeg havde tnkt mig at tage til Oslo og mde en mand, jeg kendte, at Merkulov skulle have rystet skygger af sig (hvad jeg vel nppe kunne lastes for) og givet en fredsorganisation nogle eksemplarer af en pjece, han havde kbt af mig, eller at jeg skulle have fortalt Merkulov, at nogle journalister var mere progressive end andre fandt man med det samme p en rkke nye, fiktive anklagepunkter. Det var lige meget, hvor usandsynlige anklagerne var. Man skd bare med spredehagl og hbede p at ramme et eller andet. Sledes kunne Jyllands-Posten6 fortlle, at jeg og Merkulov holdt mder p de landeveje, og at jeg efterlod hemmelige beskeder i forskellige telefonbokse. Berlingske Tidende fortalte,63 at bde jeg og Merkulov gik under jorden efter en artikel, Berlingeren havde bragt i sommeren 98 (mens vi i virkeligheden njedes med at g under bordet), Information64 kunne fortlle, at jeg lige var hjemkommet fra flere mneders ophold i Nordkorea, og Aktuelt,65 at jeg splittede NATOs militre forsvar, misinformerede om europiske landes hensigter, indsamlede hemmelige oplysninger om Kina og i v-

6 63 64 65

Jyllands-Posten, 5..8 Berlingske Tidende, 5..8 Information, 5..8 Aktuelt, 8..8

93

rigt havde indrmmet alt i min dagbog. Da MI6 del af kontraefterretningoperationen begyndte at rulle, kunne The Times meddele, at jeg var den danske fredsbevgelses leder,66 AP at jeg var formand for Samarbejdskomiteen,67 Readers Digest at jeg havde arrangeret fredsmarch fra Oslo til Paris,68 og den svenske forfatter Dragan Jovius,69 at jeg havde arrangeret foredragsturneer rundt i Norden for russiske professorer, formidlet penge til fredsorganisationer, udspredt forfalskninger og oh, gru fet ordre til at rejse til Norge, mens hans landsmand Charlie Nordblom70 kunne fortlle, at jeg under forhr havde tilstet alt. Gik man til Sydafrika, kunne man f at vide, at jeg ville berve NATOs nordlige flanke hele dens atomforsvar.7 Senere har Jyllands-Posten7 kunnet fortlle sine lsere, at jeg var formand for Koreaforeningen og forsynet med et dknavn fra den nordiske mytologi. Christopher Andrew har fortalt, at jeg stttede Pol Pot,73 Walther Juul Hansen at jeg indrykkede kmpeannoncer for Korea i aviserne,74 og Ekstrabladsjournalisten Jakob Andersen, at jeg er infam og perfid og minder om en bnkebider.75 Da man benbart stadig mente, at det foreliggende bevismateriale ikke rigtig var nok til at overbevise befolkningen om,

The Times, 4..8 AP telegram, ..8 Readers Digest, oktober 98 Dragan Jovius: Sovjethotet mot Norden, Stockholm 984, s. 74 Charlie Nordblom: Krig i fredstid, Timbro, Stockholm 988, s. - The War Called Peace, Johannesburg 984 Jyllands-Posten, 3..88 Christopher Andrew og Oleg Gordievsky: KGB The Inside Story, Hodder & Stoughton, London 990, s. 495 74 Ekstra Bladet, 7..9 75 Jakob Andersen og Oleg Gordievsky: De rde spioner, Kbenhavn 00, s. 63-64

66 67 68 69 70 7 7 73

94

at jeg var spion, erklrede udenrigsminister Kjeld Olesen som tidligere nvnt i TV-Avisen 6..8, at jeg var skyldig. I april 98 gentog han beskyldningen: Der er ingen tvivl om beviserne, ellers trffer vi ikke en sdan beslutning.76 Til Fyens Stiftstidende prciserede ministeren, hvad der var bevist: Jeg har udtalt mig om beviserne for de to forhold, som var grundlaget for udvisningen af den sovjetiske diplomat nemlig misinformeringen af den nordkoreanske ambassade og videregivningen af penge til annoncering fra den sovjetiske ambassade.77 Kjeld Olesen har i denne sag svrt ved at se forskel p en politianklage og et bevis. Det er han ikke ene om.

76 Politiken, 8.4.8 77 Fyens Stiftstidende, 9.4.8

95

Virkemidler
Det var almindelig kendt, at vi blev registreret i de hemmelige kartoteker. P et tidspunkt var det omkring en tiendedel af befolkningen brn og oldinge medregnet der var opfrt i det hemmelige politis registre. Hvis man sagde, man foretrak fred frem for krig, eller var aktiv i sin fagforening, blev man registreret. Hvis man sagde, det var for galt, at folk blev registreret, bare fordi de ikke havde samme politiske overbevisning som efterretningsfolkene, s blev man ogs registreret. Som det lakonisk hedder i beretningen: Senere i 964 oprettedes Sjllandskomiten mod de hemmelige Kartoteker Komiten blev registreret i PET, der indsamlede komitens materiale og identificerede aktive medlemmer.78 Vi vidste ogs, at vi blev overvget. Hvis man blev valgt ind i bestyrelsen i et ungdomsforbund som SUF, stod der med jvne mellemrum en mand eller to i lyse cottoncoats nede i opgangen eller ovre p det modsatte fortov. Og det var almindeligt kendt, at telefoner blev aflyttet. Jeg husker fra bestyrelsesmderne i Socialistiske Studenter i begyndelsen af tresserne, hvordan de ldre og mere erfarne medlemmer fortalte om sre klikkelyde eller at en stemme sagde: Rigspolitiet, nr man tog telefonen. Man blev rdet til at trkke telefonen ud af stikket, hvis man ville have lidt privatliv en

78 PET-kommissionens Beretning, bd. , s. , fodnote

96

gang imellem og ikke mente, alle de lyde, man i forskellige stunder kunne fremkomme med, skulle tjene til underholdning for politibetjente. Det var ikke nok at lade rret ligge p man sagde, man kunne aflytte en hel stue gennem en telefon, selv nr rret var lagt p. Nr jeg spiste frokost med en sovjetisk diplomat, anbragte to letgenkendelige agenter sig ved et bord i nrheden. Jeg tnkte tit p, om vi ikke skulle give en omgang, s de ikke skulle sidde der med tr mund og rerne p stilke. Jeg skal ikke kunne sige, hvornr jeg selv optrdte i kartotekerne frste gang mske har de tidlige barnetegninger liggende i en mappe. Men da jeg var sytten, var jeg i hvert fald skrevet i mandtal. Kommissionsberetningen siger: En indberetning fra den 4. juni 960 nvner, at Herlv Petersen var blandt deltagerne i en rejse til stersugen.79 Hvis PET havde informanter med til stersugen og det havde de jo nok kunne de ogs fortlle, at da Poul Emanuel ved afslutningsceremonien 5. juli forelagde en resolution til afstemning, var jeg den eneste af de 600 deltagere, der rakte hnden i vejret for at markere, jeg ikke stemte for. Jeg var utilfreds med, at resolutionen ikke havde vret diskuteret frst, og mente, den virkede provokatorisk. Men den slags kendsgerninger er PET ikke interesseret i. Det er ikke det, vi taler om, siger de velsagtens. Da sovjetiske diplomater kom over og besgte mig p Langeland en lille snes r senere, vidste vi ogs godt, at PET fulgte efter dem. S vidt jeg husker, krte de altid i en gr Volvo. Engang stoppede en af russerne p Sidmningen for at fiske. Fangede du noget? spurgte jeg ham. To torsk, sagde han. Plus de to, der sad i bilen og ventede. Hvis vi fik for meget at drikke og det var snarere normen

79 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 47

97

end undtagelsen og den sovjetiske diplomat ikke kunne kre hjem, mtte efterretningsfolkene ogs overnatte her. De havde varmestue og overnatningsmuligheder hos den davrende, nu afdde kbmand oppe p hjrnet, der opstillede for de konservative til kommunevalgene og var ivrig hjemmevrnsmand.80 Det var selvflgelig irriterende med kartoteker, overvgning og aflytning, men der var ingen, der tog det rigtig alvorligt. Det kunne vre livsfarligt med de kartoteker, hvis det kom til krig og besttelse, men kom det til krig, flj vi nok alle sammen ud i rummet, splittet i enkeltdele, s det havde nppe nogen praktisk betydning. Og i fredstid kunne det ikke f konsekvenser. Vi havde jo ikke gjort noget ulovligt. Vi lavede ikke bomber, vi trnede ikke med vben eller forberedte i smug en opstand. Vi belurede ikke militre installationer eller stjal krigsplaner. Nr man ikke kendte nogen hemmeligheder, kunne man heller ikke rbe hemmeligheder. S man kunne bare lade PET lege rvere og soldater, nr nu de s gerne ville. Men PET havde mange andre virkemidler, som de fleste af os ikke vidste noget om. Frst og fremmest har efterretningsvsenet et finmasket net af stikkere, lurere og meddelere ligesom Stasi havde det i DDR. Sad man i venners lag og snakkede muntert sammen, kunne den ene af bordfllerne meget vel g hjem og skrive indberetninger til PET. Jeg ved ikke, hvordan den slags mennesker ser ud indvendig, men de er vel beslgtet med dem, der borer knasthuller ud p badeanstalterne. Fik man besg, gik man tur, eller holdt man sommerfest, l de p lur snagede og lurede og skrev rapporter.
80 Politiken, 0..05 http://politiken.dk/kultur/fakta_kultur/article3574.ece

98

Hvis der holdt en diplomatbil med bl plader foran huset, yrede og myldrede det med hjemmevrnsfolk i krat og busk. 5. kolonne og regulr spionage var et emne, og enhver god hjemmevrnsmand havde et meldenummer i lommen, hvortil han til FET kunne indberette bl plader,8 skriver en gammel hjemmevrnsmand. Hjemmevrnet holder stadig med mellemrum velser, hvor de parkerer store kassevogne op og ned ad mit hus, mske for at simulere anholdelse. Efter at jeg blev anholdt, skrev Politiken,8 at PET gennem fire r havde presset en kvinde, der boede i nrheden af mig, til at skygge mig. Hun havde forstet p PET, at hun risikerede straf, hvis ikke hun efterkom ordren om at give indberetninger til PET. Skal man tro landsbyrygterne, var der ogs et par mnd, der efter min anholdelse gik rundt og brystede sig af, at deres indberetninger havde vret med til at knalde ham kommunisten. Det er meget ubehageligt at tnke p, at folk har siddet ved mit bord under venskabs maske og vret stikkere og lurere. Og det vrste ved stikkersamfundet er, at alle kommer til at nre mistanke til alle. Er det dig, der belurer mig? tnker man uvilkrlig. PET og kommissionen er meget opsat p at beskytte informanterne. Men ofrene vil de ikke beskytte. Nr man som den, der er ramt af stikkersystemet, gerne vil have at vide, hvem der var Judas og hvem ikke, s er det ikke for at f hvn, men for at f ro og for at kunne fle tillid igen. Nr man ved, hvem det var, ved man ogs, hvem det ikke var. En del af stikkerne er det muligt at identificere ud fra de f og spredte oplysninger i beretningen. Men den eneste, der har valgt at trde offentligt frem og stolt berette, hvad han
8 http://www.avedoere-selskabet.dk/Byland/Mili/Hjemmevaernet/ hjemmevrnet_i_dag.htm 8 Kvinde tvunget ind i spionsag, Politiken, 6..8

99

har snust sig frem til, er tkkemand Walther Juul Hansen, der rejste Jorden rundt sammen med mig i slutningen af tresserne og senere sammen med Mikkel Plum var medlem af en maoistgruppe, der samlede penge ind til Pol Pot uden at fortlle dem, der gav bidrag, hvor pengene endte.83 Senere svingede Juul Hansen fra den ekstreme venstreflj til det ekstreme hjre. Da journalisten Jakob Andersen begyndte sit korstog mod venstrefljen i Ekstra Bladet i 99 og anklagede alt, der kunne krybe og g, for at vre KGB-agenter, flte Walther Juul Hansen trang til at vre med, s han skrev en helsidesartikel i Ekstra Bladet med overskriften Nu kender jeg dig igen Arne,84 hvor han berettede om, hvad han under venskabs maske havde luret sig til i mit hjem. Fra 979 fik PET retskendelse til at aflytte min telefon og fra 980 ogs til rumaflytning. I frste omgang skulle de have hjlp fra CIA til at stte lytteudstyr op, men planen blev forpurret, da jeg ikke var bortrejst, som de troede. I april 980 fik de s lokale folk til at stte mikrofonerne op, mens jeg var til min nevs konfirmation i Kbenhavn.85 Jeg tror nok, jeg har en fornemmelse af, hvor de sidder, men jeg har ikke lyst til at fl panelerne af for at se efter. Telefonaflytning er ubehagelig nok det er ikke rart at vide, at politibetjente sidder der og sveder tran, mens de hrer p alt, hvad man snakker med venner og familiemedlemmer om. Men rumaflytning er vrre. Det er som at f de mest ulkre snagere og snusere til at st bag gardinerne, ligge under sengene og krybe sammen i et hjrne af toilettet. Siden 985 har politiet kun mttet bruge rumaflytning i
83 Mikkel Plum: Bombardr Hovedkvarteret, Kbenhavn 998, s. 308 84 Nu kender jeg dig igen Arne, Ekstra Bladet, 7..9 85 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 63

00

forbindelse med efterforskningen af en forbrydelse, som havde medfrt eller kunne medfre fare for menneskers liv eller velfrd eller for betydelige samfundsvrdier.86 Men fr den tid blev der ikke stillet strre krav end til telefonaflytning. Det blev ikke anset for ndvendigt, for det var meget sjldent, man benyttede rumaflytning. Beretningen skriver: Den eneste danske statsborger, der er omtalt i kendelsesmaterialet i denne periode, er Arne Herlv Petersen, der var mistnkt for at udfre pvirkningsarbejde for KGB, og som blev rumaflyttet i en periode i 980-8.87 I den da gldende Retsplejelov 787 stk. 5-6. hedder det: Stk. 5. Optegnelser om og anden gengivelse af aflyttede samtalers indhold skal tilintetgres, s snart det er fastslet, at de ikke er af betydning for efterforskningen. Stk. 6. Har aflytning af samtaler fra en telefon i privat eje fundet sted, skal retten give telefonens indehaver meddelelse herom, nr det kan ske uden skade for undersgelserne, og nr omstndighederne i vrigt ikke taler herimod. Jeg har aldrig fet besked om, at PET er holdt op med at aflytte mig. Jeg har spurgt dem, om det betyder, de stadig lytter, og de svarer, at det kan de hverken be- eller afkrfte. S mske lytter de endnu. Da jeg blev anholdt, blev jeg beskyldt for at bruge hemmelige bokse, lgge beskeder i telefonbokse og den slags. Der manglede kun brevet i det hule tr. Dengang rystede jeg bare p hovedet og regnede med, at de sad i PET og lste Enid Blytons bger om De fem. Nogle gange kommer man til at tvivle p, at de er rigtig voksne. Men nu kan jeg lse i beretningens bind 4 PETs virkemidler at PET rent faktisk brugte alle den slags brnebogs-metoder sammen med sine
86 PET-kommissionens Beretning, bd. , s. 34 87 PET-kommissionens Beretning, bd. 4, s. 07

0

agenter og stikkere. Det har rigtig vret noget for de glade hjemmevrnsdrenge, der jo ogs ofte virker, som om de har get i korte bukser lige et par r for lnge. Da jeg blev anholdt, konfiskerede PET ogs mine notesbger og mine dagbger for de sidste seksten r. Jeg klagede over, at jeg ikke kunne undvre dem, og fik udleveret fotokopier. Efter at jeg fik tiltalefrafald i april 98, fik jeg dagbgerne tilbage. Jeg synes, jeg kan huske, jeg spurgte betjenten, om de s havde taget en ekstra kopi, og at han sagde, at det havde de skam ikke. Men det havde de alts. De har dem endnu. Hvad jeg ikke kunne have forestillet mig var, at PET-kommissionen 8 r efter min anholdelse offentliggjorde uddrag af mine dagbger og af aflytningsrapporterne. Jeg behver nsten ikke at tilfje, at ingen andre har vret udsat for samme behandling. Ogs i dette tilflde er min sag enestende. Da justitsminister Brian Mikkelsen har bebudet, at arkiverne skal bnes for alle interesserede,88 kan man mske forvente, at mine dagbger bliver udleveret til Ekstra Bladet eller andre, der kan finde morskab i at lse om mine krester og ungdomskvaler. Historikeren Regin Schmidt fra PET-Kommissionen og Rasmus Mariager og Morten Heiberg, der var ansat af kommissionen, udgav i november 009 p Gyldendal en folkeudgave af beretningen.89 Mit liv er blevet en salgsvare, som et forlag kan kbe af nogle historikere. Det nste bliver mske en Pixibog, en manga og en musical. Alle og enhver m tilsyneladende snage i mit liv, men jeg selv har stadig ikke fet lov til at se, hvad PET har om mig i sine arkiver. Jeg troede, der fandtes love om privatlivets fred. Vi kan
88 Politiken, 5.6.09 89 Jyllands-Posten, 0.5.09 og http://presseservice, gyldendal.dk/009_/ pet.aspx

0

lse i Encyklopdien, at man ikke har anvendt fredlshed som straf siden begyndelsen af 600-tallet.90 Vi kan lse i aviserne, at Danmark er en retsstat. Men et lands retssikkerhed kan ikke mles p, hvordan man behandler regeringens tilhngere, kun p, hvordan modstandere af regimet behandles. Umiddelbart efter beretningens offentliggrelse sendte jeg en klage over krnkelsen af mit privatliv til kommissionen, men fik brev fra landsdommer Leif Aamand om, at kommissionen ikke lngere eksisterede,9 s han havde sendt mit brev videre til Justitsministeriet. Nr man klagede til kommissionen, fr beretningen var fremkommet, fik man ikke svar, fordi de sad og arbejdede, og alt var hemmeligt. Klager man bagefter, fr man heller ikke svar. Kommissionen er tilsyneladende lige s ansvarsfri som kongehuset. Justitsministeriet svarede 0. august 009,9 at der str i bemrkningerne til PET-kommissionsloven 0, at der kan medtages fortrolige oplysninger i beretningen. Det er mig uforsteligt, at bemrkninger til et lovforslag kan stte alle eksisterende regler og love om privatlivets fred og ukrnkelighed ud af kraft. Kan man s ogs afskaffe ytringsfriheden med en henkastet bemrkning? Sandelig, vi lever i skumle tider.93

90 9 9 93

Den Store Danske Encyklopdi, Kbenhavn 997, bd. 7, s. 0 Brev fra Aamand, .7.09 Brev fra Justitsministeriet, 0.8.09 Bertolt Brecht: An die Nachgeborenen, Gedichte, Suhrkamp 98, s. 7

03

Tiltalefrafald
Den Srlige Klageret bestemte ..8, at jeg ikke mtte f den forsvarer, jeg oprindelig havde nsket landsretssagfrer Christian Vilhelm Hagens. Klageretten gav ingen begrundelse for sin afgrelse, men sagde blot, at betingelserne i Retsplejelovens 733 stk.  var til stede. Her str: Retten kan ved kendelse ngte at beskikke den advokat, som sigtede nsker som forsvarer, hvis hans medvirken ud fra retsplejemssige hensyn til sagens behrige fremme, herunder srligt hensynet til medsigtedes tarv, ikke kan anses for forsvarlig, eller der er en pviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.94 Det kan have spillet ind, at Hagens havde forsgt at indgive politianmeldelse mod udenrigsminister Kjeld Olesen for forsg p at pvirke udfaldet af en verserende retssag.95 Advokat Jrgen Jacobsen skrev i den anledning: Det er imidlertid et sprgsml, om vi br finde os i en sdan arrogance hos klageretsprsidenten, for det er en alvorlig sag at kngte princippet om det frie forsvarervalg. Det m hbes, at Hagens indbringer sagen for den europiske menneskeretskommission. Grundlaget er til stede.96 Jeg henvendte mig s til landsretssagfrer Jan Schultz-Lo94 Politiken, ..8 95 Politiken, 7..8 96 Jrgen Jacobsen: Klageretten og det fri forsvarervalg, Politiken, 4..8

04

rentzen, som jeg kendte som en af landets bedste forsvarsadvokater og forfatter til den meget nyttige bog Hvad m politiet? Til min glde sagde han ja til at blive min forsvarer. 4..8 sendte Schultz-Lorentzen et brev til politimester Axel Srensen i Svendborg og udbad sig et fuldstndigt st af alt anklagemyndighedens materiale om sagen. Han skrev, at nr han havde modtaget og gennemget materialet, ville han tage en samtale med mig og derefter diskutere eventuelle videre forhr af mig med anklagemyndigheden men heller ikke fr. I lbet af de nste godt to mneder rykkede han seks gange for svar, men politimesteren svarede ikke. Politimester Axel Srensen var p det tidspunkt 66 r gammel og havde vret politimester i Svendborg i  r.97 P stationen fandt man ogs politiassistent Erik Dag, der en rrkke fungerede som politianklager, siden 973 havde vret leder af hjemmevrnets stedlige politikorps og var kendt for sine mange lserbreve, vendt mod fredsbevgelsen og de venstreorienterede.98 Jan Schultz-Lorentzen fortalte ved et mde i Dansk PEN99 om sine problemer med at f udleveret sagens akter: Det er frste gang, siden det i 965/66 blev gennemfrt at give forsvarerne adgang til anklagemyndighedens materiale, at jeg ikke har fet det. Anklagemyndigheden sidder p hele efterforskningsmaterialet. Jeg har rykket seks gange og ikke engang fet nogen begrundelse for, at jeg ikke har fet det. Det er eneste gang i de sytten r, jeg har arbejdet som beskikket forsvarer, at jeg ikke har fet det materiale, der ligger forud for anholdelsen. Selv om der ikke str i loven, der skal gives aktindsigt, er det frste gang , man har desavoueret den praksis, forsvarerne har tilkmpet sig. I sagen mod Stasi97 Kraks Bl Bog 974 98 Se f.eks. Erik Dag: Fredsaktivist-bevgelser, Fyns Amts Avis, 3.5.8 99 Mde i Dansk PEN 9.6.8

05

agenten Jrg Mayer, hvor der var dom for fuldbyrdet spionage, udleverede politiet alt materiale til forsvarerne.00 En af de f oplysninger, min forsvarer fik, var, at anklagemyndigheden havde udtaget 650 sider af min dagbog som vrende af betydning for sagen.0 De steder, hvor jeg har omtalt sovjetiske diplomater eller nogen af de forhold, der har med sagen at gre, fylder hjst et par sider. Resten er helt private ting. De 650 sider er alt, hvad jeg har skrevet fra 97 til og med 98. Ti r af mit liv er arkiveret hos PET. Formodentlig skyldtes det den manglende udlevering af sagens akter til forsvareren, at jeg heller ikke blev indkaldt til nogen form for forhr, efter at jeg var lsladt fra arresten. Ved de frste forhr havde jeg ngtet at udtale mig med henvisning til, at jeg ikke havde nogen forsvarer. Da jeg fik en forsvarer, nskede politiet ikke at tale med mig. Politimesteren i Svendborg var benbart overbevist om, at jeg kunne dmmes efter 08. I hvert fald indstillede han sagen til tiltalerejsning. PETs Region 4 skriver i sin rsberetning 98: Sagen blev i sin fulde udstrkning af Politimesteren i Svendborg indstillet til tiltalerejsning mod AHP efter Straffelovens 08, stk. , og denne indstilling blev fulgt af Statsadvokaten for Fyn, mens Rigsadvokaten var uenig p visse punkter, herunder med henvisning til manglende domspraksis.0 Det er temmelig mildt formuleret, at rigsadvokat Per Lindegaard var uenig p visse punkter. Allerede i forret 98 havde han skrevet, at jeg ikke havde overtrdt bestemmel-

00 Politiken, .4.8 0 Iflge brev fra Jan Schultz-Lorentzen til Axel Srensen 6.4.8 0 PET REGION IV. rsberetning for tiden . januar 98 til 3. december 98 vedrrende de i regionsafdelingen behandlede sagsomrder. DIIS dokument 4

06

serne i 08, og i et nyt notat 8.3.803 skrev han, at de fleste anklagepunkter mod mig ikke vedrrte strafbare forhold. Det eneste, jeg ville kunne dmmes for, var, hvis jeg havde desinformeret nordkoreanerne eller sgt optagelse i hjemmevrnet eller sgt stillinger med det forst at videregive fortrolige oplysninger til russerne, og da jeg ikke havde gjort nogen af delene, ville jeg ikke kunne dmmes. Imens havde jeg bestet pdagogikum i marts 98 og var dermed arbejdsls. Det lykkedes mig heldigvis at holde mig helt dru det nste halve r, s de flgende begivenheder str mejslet i min erindring. Mens jeg var dru, kom jeg i gang med skabende arbejde, og i sommeren 98 skrev jeg fremtidsromanen Fredsrejsen, hvor jeg blandt andet fortalte, at Gorbatjov ville vre Sovjetunionens prsident i 990. Det var et lille resultat af mine samtaler med sovjetiske diplomater og min egen nsketnkning, for Gorbatjov var ellers helt ukendt uden for Sovjetunionen p det tidspunkt.04 Det var vel ogs nsketnkning, at jeg lod Svend Auken vre dansk statsminister i 990, og selv om det ikke skete, var det da lige ved. Som PET-kommissionens beretning siger, var justitsminister Ole Espersen havnet i en vanskelig situation i forret 98.05 Der str i beretningen: Justitsminister Ole Espersen, som havde ptalekompetencen i forhold, der mentes omfattet af 08, befandt sig i forret 98 i en vanskelig situation. PET havde, sandsynligvis med departementschef Niels Madsens accept, anholdt Herlv Pe-

03 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9 04 Arne Herlv Petersen: Fredsrejsen, 983, s. 63. http://herlov.dk/fred.htm http://www.scribd.com/doc/75609/fredsrejsen 05 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 0

07

tersen den 3. november 98. Iflge Ole Espersens forklaring var anholdelsen foretaget i modstrid med justitsministerens instruks. Det br i den forbindelse understreges, at justitsministeren er bde politiets og anklagemyndighedens verste chef. Dertil kom, at Justitsministeriets departementschef Niels Madsen iflge Ole Espersens forklaring ikke havde orienteret ham om den forestende anholdelse. Endelig var der en grundlggende juridisk uenighed med hensyn til tolkningen af 08. Niels Madsen havde ikke blot set bort fra justitsministerens begrundelser, men havde tilsyneladende ogs udeladt fra sine betragtninger det notat om 08, som han havde modtaget fra rigsadvokat Per Lindegaard i forret 98. Rigsadvokaten gentog sine forbehold over for ministeriet og PET bde i november 98 og igen i den endelige indstilling af 8. marts 98. Dertil kom, at sagen var blevet et politisk og trovrdighedsmssigt problem for justitsministeren, ikke mindst fordi udenrigsminister Kjeld Olesen havde udtrykt sig i utvetydige vendinger om tyngden i beviserne imod Herlv Petersen. Ydermere var det vigtigt for Justitsministeriet at f ministerens tilkendegivelse af, at der ikke var grundlag for at kritisere politiets interesse for Herlv Petersen og de efterforskningsmssige skridt i sagen. En ministeriel kritik af PET kunne under visse omstndigheder falde tilbage p ministeriet, idet Niels Madsen angiveligt havde godkendt anholdelsen af Herlv Petersen. Samtidig stod det klart, at en forsvarlig juridisk og politisk lsning mtte indebre en tilkendegivelse om, at Herlv Petersen havde opretholdt ttte forbindelser til KGB siden begyndelsen af 970erne. En frifindelse eller opgivelse af sagen ville vre at betragte som en propagandasejr for KGB, der i fremtiden lettere ville kunne rekruttere nye emner til pvirkningsoperationer. Dertil kom, at ubdsaffren i den svenske skrgrd havde get bde regeringens og den offentlige opinions generelle skepsis over

08

for Sovjetunionens hensigter. Koldkrigsklimaet havde sledes ogs betydning for sagens afgrelse.06 Hvad er det, der str her: Ole Espersen havde et problem. Da rigsadvokaten havde fastslet, at jeg ikke havde overtrdt loven, havde Espersen forbudt PET at anholde mig. Men PET gik sammen med Espersens departementschef bag om ryggen p ministeren og anholdt mig uden s meget som at give Espersen besked. Departementschefen havde valgt at se helt bort fra rigsadvokatens notat og fre politik p egen hnd sammen med efterretningsvsenet, og det var ikke s heldigt. Espersen burde selvflgelig have skredet ind og forlangt mig lsladt, men som han selv sagde: Hvis man bare havde sluttet sagen, havde det vret det samme som at indrmme, at PET havde dummet sig.07 Det havde PET ganske vist ogs gjort, men det skulle man ikke indrmme, for det kunne opfattes som en propagandasejr for russerne. Desuden havde Espersen et problem med sin ministerkollega Kjeld Olesen, der rask vk havde dmt mig skyldig for bne mikrofoner. Hvis man nu droppede sagen helt, stod Olesen tilbage med bukserne nede om anklerne og mtte sandsynligvis g af som minister, og det kunne man heller ikke have. Bde juristerne i ministeriet og PET nskede en lsning, hvor jeg blev hngt ud p en eller anden mde. Desuden spillede det ind, at en sovjetisk ubd var get p grund i den svenske skrgrd. Vi havde ikke nogen ubd at komme med, men s havde vi en forfatter og overstter p Langeland, og ham kunne man da ogs bruge i propagandakrigen. Man kunne ikke risikere at bringe sagen for retten, for s blev jeg nok frifundet, og s var hele konspirationen delagt. S derfor mtte man finde p noget andet.
06 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 0-. 07 Mde i Dansk PEN 9.6.8

09

Samtidig var dele af pressen begyndt at knurre. Spion-sag kan flde minister, skrev Ekstra Bladet.08 Kjeld Olesens politiske liv i fare, fordi anklagemyndigheden ikke tror p domfldelse af Herlv Petersen Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, hersker der alt andet end begejstring i anklagemyndigheden i Herlv-sagen. Der er tvivl om, hvorvidt det materiale, efterretningstjenesten gennem fire r samlede mod ham, vil kunne fre til en domfldelse Rigsadvokat Per Lindegaard har taget det helt usdvanlige skridt at anmode ministeriet om en juridisk vurdering af materialet, ligesom han skal have udbedt sig nrmere instrukser om, hvad Justitsministeriet mener, der videre skal ske i sagen. En beslutning om ikke at rejse tiltale mod Herlv vil uvgerlig fre til en storm mod udenrigsministeren p grund af hans bombastiske udtalelser. Det er ganske enkelt Kjeld Olesens politiske liv, der str p spil. Bemrk at der igen er tale om et helt usdvanligt skridt. Dem er der nogle stykker af i denne sag. Det er nsten lige s spndende som en kriminalroman. Hvad kunne Justitsministeriet dog finde p nu? Jo, der var et nsten ukendt smuthul i loven. PET-kommissionens beretning fortstter: Det var i denne situation, at en medarbejder i Justitsministeriet fremkom med et forslag til et tiltalefrafald, som Ole Espersen tiltrdte. Ministerens endelige beslutning om tiltalefrafald kan siges at vre bemrkelsesvrdig, idet forudstningen herfor som nvnt er, at den sigtede anses for skyldig i den sigtelse, som udgr grundlaget for tiltalefrafaldet. Der m derfor ikke herske tvivl om sigtedes skyld. Der findes imidlertid en srlig mulighed for at meddele tiltalefrafald

08 Ekstra Bladet .4.8

0

over for en sigtet, som ikke mener sig skyldig. Til retsudvalget, der havde kaldt justitsministeren i samrd den . april 98, fremsendte ministeriet en kopi af Mogens Koktvedgaard og Hans Gammeltoft-Hansens Lrebog i strafferetspleje. Det var med henvisning til flgende passus, at ministeriet begrundede beslutningen om at meddele Herlv Petersen tiltalefrafald: Et srligt problem af mere principiel end praktisk betydning kan knytte sig til tiltalefrafaldet. I lighed med domfldelse indebrer tiltalefrafald, at den pgldende anses for skyldig i de psigtede forhold. Da tiltalefrafaldet ikke krver noget egentlig samtykke fra den sigtede, kunne det forekomme, at personer, der anser sig for ikke-skyldige, og nsker dette godtgjort gennem en frifindelse, ptvinges tiltalefrafaldet med den deri liggende skyldformodning. Problemet er dog som nvnt ikke srlig praktisk. Ved tiltalefrafald med vilkr efter 73 a krves sigtedes tilstelse; og ogs i andre tilflde ville man nppe give frafald uden den sigtedes tilstelse eller i hvert fald hans indforstelse med denne afgrelsesmde. Situationen kunne imidlertid tnkes at opst, og under en mere principiel synsvinkel burde der nok indfres hjemmel for, at den sigtede i givet fald kan begre sagen indbragt for domstolene.09 Tiltalefrafald var en lsning, som tilgodes de hensyn, som ministeren mtte tage, bde af juridisk og politisk karakter. Herlv Petersen-sagen endte sledes med en hjst usdvanlig, men ikke uhjemlet afgrelse den 7. april 98, der blev godkendt med Ole Espersens ministersignatur.0
09 Mogens Koktvedgaard og Hans Gammeltoft-Hansen: Lrebog i strafferetspleje. Juristforbundet 978, s. 0-0 0 PET-kommissionens Beretning, s. -



Koktvedgaard og Gammeltoft-Hansen havde alts i deres lrebog i strafferetspleje advaret om, at der var et hul i loven, der burde stoppes, selv om de mente, problemet var rent teoretisk, da nppe nogen kunne finde p at meddele tiltalefrafald, uden at den anklagede havde tilstet. I anmeldelsen af denne bog i Juristen skriver H. Krag Jespersen: I almindelighed br anklagemyndigheden imidlertid ikke kunne afslutte sagen med at ptvinge sigtede et tiltalefrafald, uden at sigtede har aflagt tilstelse i hvert fald i det vsentligste. Stik imod forfatternes hensigter opfattede de vakse drenge i Justitsministeriet advarslen som en brugsanvisning, s Ole Espersen fik den tvivlsomme re som den frste at bruge tiltalefrafald p en ny og kreativ mde. Ogs her er der mig bekendt tale om noget enestende i dansk retspleje endnu et af de mange helt usdvanlige trk i min sag. Anvendelsen af tiltalefrafald var et s usdvanligt skridt, at det mtte godkendes af hele regeringen. PET-kommissionens beretning skriver: P et mde i Regeringens Sikkerhedsudvalg den 6. april 98 drftede og vedtog man oplgget til tiltalefrafald fra Justitsministeriet, som blev offentliggjort i form af pressemeddelelse dagen efter. Der er imidlertid intet nedfldet i det officielle mdereferat om dette punkt p dagsordenen. Det er vanskeligt at vurdere rsagen til denne udeladelse. Det er ikke utnkeligt, at de vrige ministre ikke nskede at blive draget til ansvar for justitsministerens beslutning om tiltalefrafald, som de vidste ville blive mdt med kritik. Ved at udelade omtale heraf var det muligt for de vrige ministre at lgge en vis afstand til beslutningen, hvis dette blev ndvendigt. Omvendt risikerede justitsministeren og regeringens topembedsmnd, som ikke alle var enige i af-

 Juristen 70, s. 89



grelsen, at sidde alene med ansvaret, hvis beslutningen om tiltalefrafald udlste ministerstorm og pres p ministeriets embedsmnd. Formentlig af denne grund blev der i et den 4. maj 98 udfrdiget referat af mdet i Embedsmndenes Sikkerhedsudvalg den 5. april 98 tilfjet en usdvanlig passus om, at den flgende dag fredag den 6. april afholdt Regeringens Sikkerhedsudvalg et mde om sagen, hvor man gennemgik Justitsministeriets udkast til orientering i anledning af beslutningen om tiltalefrafald over for Herlv Petersen. Mdet afholdtes i Statsministeriet, og samtlige medlemmer af regeringens sikkerhedsudvalg var til stede. Her har vi s igen et par usdvanlige punkter. Regeringen godkendte den juridisk meget betnkelige lsning, men for ikke at blive hngt op p beslutningen, lod de vre med at fre referat. Embedsmndene nskede ikke at sidde med aben, hvis der blev ballade, og politikerne ville trre beslutningen af p dem, s de lavede deres eget referat. Davrende forsvarsminister Poul Sgaard husker forlbet sledes: Mdet i sikkerhedsudvalget drejede sig om at pakke sagen ned, s der ikke skete mere. Kjeld Olesen havde udtalt sig skrsikkert om skyldssprgsmlet, og det kunne koste ham hans politiske liv. Justitsminister Ole Espersen kom ham til undstning med et forslag om, at der ikke skulle rejses tiltale, men at tiltalefrafaldet skulle ledsages af en erklring om, at jeg var skyldig alligevel.3 Endnu et helt usdvanligt trk var, at tiltalefrafaldet ikke kom til at st alene, men blev ledsaget af en fem sider lang orientering fra Justitsministeriet. Her skriver Ole Espersen, at det m forudsttes, at Arne Herlv Petersen har udvist
 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 3 3 Jakob Andersen og Oleg Gordievsky: De rde spioner, Kbenhavn 00, s. 658-660

3

forhold, som i princippet falder inden under beskrivelsen i straffelovens 08. Da jeg i sin tid lste redegrelsen, troede jeg, at Espersen gav udtryk for sin egen opfattelse, men nu viser PET-kommissionens beretning, at han talte mod bedre vidende. Han vidste udmrket godt, at rigsadvokaten havde sagt, at man p ingen mde kunne forudstte, at forholdene faldt ind under 08. Videre opregner Espersen i orienteringen en rkke pstande fra anklagemyndigheden, som om der var tale om beviste kendsgerninger. Han mener imidlertid, at en samlet vurdering viser, at danske interesserer ikke er skadet i en sdan grad, at der er fuld tilstrkkelig anledning til at rejse tiltale, s derfor bliver tiltalen frafaldet. For at man kan forudstte, at jeg har udvist forhold, der falder ind under 08, m to betingelser vre opfyldt. Dels skal paragraffen omhandle forhold, der falder ind under begreberne pvirkning og indflydelse. Dels skal de konkrete anklagepunkter vre i overensstemmelse med sandheden. Som nvnt mener de juridiske eksperter, der har beskftiget sig med emnet, ikke, at den frste betingelse er opfyldt. I hvert fald jeg ved, at den anden betingelse heller ikke er opfyldt. Det er et grundprincip, at enhver skal anses for uskyldig, medmindre det modsatte er bevist. Dette princip er her krnket af landets justitsminister, der flder dom udelukkende ud fra det hemmelige, politiske politis pstande. I andre lande som Norge og Sverige kan et tiltalefrafald appelleres. Det kan det ikke herhjemme, hvorved det bliver et fortrinligt vben, hvis man vil beskylde en mand for et kriminelt forhold uden at give ham mulighed for at blive renset for anklagerne ved retten. Jeg fik orienteringen tilsendt med posten. Efter ti rs ihrdig PET-efterforskning havde man benbart endnu ikke fundet ud af, hvad jeg hed, eller hvor jeg boede, for brevet blev sendt til Herlev Pedersen i nummer . Jeg bor i nummer 7. 4

Reaktionen p det ikke uhjemlede skridt, som PET-kommissionen s spagfrdigt kalder det, udeblev ikke. Min forsvarer Jan Schultz-Lorentzen sagde: Et tiltalefrafald skal ikke vre ledsaget af kommentarer. Det havde vret langt mere tilfredsstillende, om ministeren blot havde meddelt, at sagen ikke kunne holde til en domfldelse, og at man derfor undlod at rejse tiltale.4 Gert Petersen kaldte det en retsskandale, at ministeriet fremsatte en rkke pstande om mig og samtidig afskar mig fra at f pstandene undersgt ved en domstol. Pstande som er belastende for ham at have hngende over sig, og det kan han ikke komme til at modbevise.5 I Information sagde Gert Petersen, at der kan vre indfrt ny praksis i sager vedrrende statens sikkerhed, s politiet indleder sigtelse, og ministeriet frafalder tiltale, men opretholder sigtelse og derved afsiger dom. P den mde vil politisk debat om udenrigspolitik kunne aflses af myndighedernes uhmmede svrtning af folk af anden opfattelse.6 Preben Wilhjelm udtalte: Ministeren har forplumret retstilstanden, mens Information i en ledende artikel kaldte Ole Espersens redegrelse et makvrk, som for al fremtid vil gre ministeren suspekt som jurist.7 Ole Espersen forsvarede sit tiltag i Jyllands-Posten ved at sige: Jeg fortller, hvad sagen drejer sig om. S m befolkningen flde dommen.8 Det er et af de tilflde, hvor undskyldningen nsten er vrre end forseelsen. For det frste skal befolkningen alts nre blind tillid til Espersens forklaring. For det andet skal der indfres en slags folkedomstol, der trder i stedet for retssystemet. Det sidste forsg

4 5 6 7 8

Politiken, 8.4.8 Politiken, 9.4.8 Information, .4.8 Information, 9.4.8 Jyllands-Posten, 9.4.8

5

p at indfre folkedomstol afsluttedes, da dommeren Roland Freisler blev drbt under bombeangreb p Berlin i februar 945. En glimrende beskrivelse af, hvordan folkedomstolen fungerede, kan lses i Henrik V. Ringsted: Hvad Hitler saaede.9 Fra akademisk side var kritikken af Espersens fremgangsmde usdvanlig skarp. Dansk Retspolitisk Forening sagde i en udtalelse blandt andet: Nu har justitsministeren med sin afgrelse skabt en ny praksis Situationen leder tanken hen p tidligere tiders inkvisitoriske retspleje med tilsidesttelse af elementre retsprincipper.0 Professor Bernhard Gomard havde allerede tidligere skrevet: At finde sigtede skyldig mod hans bengtelse kan kun ske ved dom at holde en sag borte fra domstolene kan vre et politisk overgreb. I den vigtige artikel Tiltalefrafald skriver professor, dr. jur. Peter Blume: Ubetinget tiltalefrafald kan opfattes som bendning fr dom. I min konkrete sag virkede begrundelsen yderligere stigmatiserende for sigtede, der ikke havde reelle muligheder for kontradiktion, da det materiale, der begrundede afgrelsen, ngtedes udleveret til sigtede og dennes forsvarer I sdanne tilflde har sigtede ingen retsmidler over for afgrelsen. Ganske undtagelsesvis vil det vre muligt at opn erstatning. Men et erstatningssprgsml m her baseres p par. 08a, stk. , og vil ikke give mulighed for at f prvet skyldssprgsmlet p sdvanlig straffeprocessuel mde. I forbindelse med tiltalefrafaldet sagde Kjeld Olesen, at hvis jeg var utilfreds, kunne jeg bare anlgge sag mod sta-

9 Henrik V. Ringsted: Hvad Hitler saaede, Kbenhavn 946, s. 7- 0 Ikke flere af den slags afgrelser, Politiken, 9.6.8  Bernhard Gomard: Studier i den danske straffeproces, Kbenhavn 976, s. 85-86  Peter Blume Tiltalefrafald i Ugeskrift for Retsvsen 98. s. 36-7

6

ten.3 Min forsvarer, LRS. Schultz-Lorentzen, sagde, at han ikke kunne rde mig til at rejse erstatningskrav, uden at han var bekendt med det materiale, der havde frt til de foretagne efterforskningsskridt. Han insisterede derfor p, at Justitsministeriet stillede dette materiale til rdighed.4 Men det ville regeringen ikke. Ole Espersen sagde, at jeg skulle anlgge erstatningssag frst. S kunne man altid se p, hvad min forsvarer mtte f at se af anklagemyndighedens materiale om noget. Det er jo helt bagvendt, sagde SchultzLorentzen.5 Jeg kunne bare komme an, sagde Ole Espersen til pressen: Men han taber sagen under alle omstndigheder.6 Information skrev i den forbindelse i en leder: Konklusionen p denne tragikomiske, men ogs retspolitisk uhyggelige sag er alts, at uanset hvad AHP mtte gre for at blive renset for de anklager, der er rejst mod ham, s er han dmt p forhnd. Af Espersen, Olesen og Jrgensen.7 Selv om retstilstanden endnu en gang var en by i de fjerneste egne af Sibirien, kunne jeg nok have overvejet en erstatningssag, hvis den havde givet mulighed for, at skyldssprgsmlet blev vurderet ved en domstol. Men det kunne ikke lade sig gre, forklarede min forsvarer i en kronik i Politiken:8 En sag i Rudkbing ville ikke komme til at dreje sig om det interessante sprgsml om, hvorvidt Arne Herlv Petersen er skyldig i sigtelserne eller ej, men alene om det langt mindre

3 4 5 6 7 8

Politiken, 0.4.8 Pressemeddelelse fra LRS Jan Schultz-Lorentzen .4.8 Jyllands-Posten, .4.8 Land og Folk, 9.4.8 Information, 30.4.8 Jan Schultz-Lorentzen: Arne Herlv Petersen i offentlighed og i retspleje, Politiken, 8.5.8

7

interessante sprgsml, om han forud for den 3.-4. november 98 har opfrt sig mistnkeligt (set med politiets og rettens jne). Et tiltalefrafald kan ikke appelleres, og derfor kan skyldssprgsmlet heller ikke indbringes for retten. Det eneste, en erstatningssag ville kunne handle om, ville vre, om politiet havde ret til at anholde mig, og da politiet har ret til at anholde enhver, de har mistanke til, og de kan have mistanke til enhver, de synes, ser mistnkelig ud, hvad vi alle kan gre i politiets jne, er der med en senere statsministers ord ikke noget at komme efter. Min forsvarer mtte derfor fortlle mig, at han ikke kunne rde mig til at fre erstatningssag, og det rettede jeg mig selvflgelig efter, da jeg altid har haft den strste respekt for Schultz-Lorentzens juridiske indsigt og dmmekraft. Tiltalefrafaldet er senere blevet tolket p forskellige mder. Ole Espersen sagde tre r efter til Politiken: Mange af de handlinger, der kunne vre rejst tiltale for, blev beget p et tidspunkt, hvor politiet havde den pgldende under strk mistanke, og igen til dels overvgning. Hvad en dom kunne have frt til, ved ingen. Men en domfldelse ville i hj grad have mttet basere sig p handlinger, som skete p et tidspunkt, hvor politiet var bekendt med forfatterens adfrd. Dette var en af grundene til beslutningen om at undlade tiltale.9 Det ville vre udtryk for en rent ud rrende omsorg, men jeg tror ikke rigtig p det. Efter at journalist Jakob Andersen i januar 99 var begyndt p en strre spionjagt i Ekstra Bladet, hvor han s KGB-agenter alle vegne, fremkom historikeren Bent Jensen med en helt ny forklaring p tiltalefrafaldet under overskriften: Derfor

9 Politiken, 7.7.85

8

fik Arne Herlv lov til at lbe:30 Artiklen hvder, at tiltalefrafaldet skyldtes to ting: . Nr socialdemokratiet under indtryk af fredsbevgelsernes fremstormen havde skiftet kurs 80 grader i zone-sagen, ville den naturligvis blive til grin, hvis den samtidig besluttede at rejse tiltale mod AHP for at virke for samme forml. . Det andet forhold var hensynet til de mange pne og naive mennesker, som AHP havde fet fedtet ind i sin betalte agentvirksomhed. Ved en ben retssag ville disse folk kunne blive kompromitteret, og da det var kulturpersonligheder, som Socialdemokratiet gerne ville tage hensyn til, var der hermed endnu en god grund til ikke at forflge sagen videre. Artiklen er, selv i denne forfatters produktion, usdvanlig ved at vre totalt uunderbygget. Bent Jensen fortller ikke, hvor han har sine oplysninger fra. Han sttter ingen af sine pstande med kildehenvisninger eller begrundelser. Det er ren frihndstegning. Synspunkterne fremfres som uimodstelige kendsgerninger, og vi skal bare tro Jensen p hans ord. Oraklet har talt, og s m alle forstumme. Bent Jensen mener tilsyneladende at kende ministrenes tanker. Samtidig mener han, det er helt sikkert, jeg var skyldig. Han mener alts, at en anklage er lig med et bevis. Det mest bemrkelsesvrdige ved artiklen er mske, at Bent Jensen gr ud fra, at tiltalefrafaldet var en hndsrkning til mig fra Ole Espersen. Det var det p ingen mde. Det var en dolk i ryggen. Ved at fratage mig muligheden for at f sagen for retten og blive frifundet, srgede Ole Espersen for
30 Bent Jensen: Derfor fik Arne Herlv lov til at lbe, Jyllands-Posten, 9..9

9

at det for al fremtid skulle blive muligt at svrte mig til, hvilket man i vid udstrkning har gjort de sidste 8 r. Ole Espersen svarede3 under overskriften: Vil Bent Jensen anklage mig for magtmisbrug?: Par. 08 er affattet sledes, at den efter sin ordlyd dkker en lang rkke handlinger, som ikke br straffes Det er baggrunden for, at der i forarbejderne er en klar forudstning om, at justitsministeren viser forsigtighed med tiltalerejsninger. Det er prcis dette, jeg gjorde. Meningen med par. 07 og 08 er at varetage danske interesser. Og nr disse ikke er krnkede i en sdan grad, at der er tilstrkkelig anledning til at rejse tiltale, skal man naturligvis ikke gre det. Jeg sendte et brev til Bent Jensen, hvor jeg bad ham forklare, hvor han havde sine oplysninger fra, og hvor jeg korrigerede en del af hans misforstelser. Det svarede han ikke p. Sogneprst Jesper Langballe kom beredvilligt Bent Jensen til undstning, og meddelte at Socialdemokratiets accept af den atomvbenfri zone var en nrliggende rsag til tiltalefrafaldet. Samtidig kunne han fortlle Jyllands-Postens lsere, at statsadvokaten og rigsadvokaten enstemmigt ville have rejst tiltale, hvilket Ole Espersen forhindrede. Som tidligere nvnt havde rigsadvokaten i virkeligheden i tre notater fastslet, at der ikke kunne rejses tiltale. Men nr historikeren og teologen sledes forenes om at udlgge teksten, er tro det ene forndne og kendsgerninger kun distraherende.3 Historikerne Thomas Wegener Friis og Peer Henrik Hansen flger i Fynske rbger 200633 PETs anklageskrift og undlader at komme ind p, om de forhold, jeg blev anklaget for,
3 Jyllands-Posten, 6..9 3 Jesper Langballe: Ja, det var magtfordrejning, Jyllands-Posten, ..9 33 Fynske rbger 2006, udgivet af Historisk Samfund for Fyns Amt, Odense 006, s. 89-9

0

overhovedet var strafbare, s derfor har de svrt ved at forst tiltalefrafaldet. De fremstter fire forskellige teorier om, hvorfor justitsministeren valgte denne fremgangsmde: . For at beskytte Oleg Gordijevskij mod afslring. . I en retssag ville PET blive tvunget til at fremlgge sine beviser. Derved ville offentligheden f indsigt i PETs metoder, hvilket kunne svkke efterretningstjenestens muligheder for at finde frem til fremtidige agenter og kontakter. 3. Den danske regering nskede mske ikke, at forholdet til Sovjetunionen blev yderligere belastet. 4. Endelig kunne der hos de danske myndigheder have hersket en frygt for, at en retssag mod den danske forfatter ville ende med nederlag og fiasko en lidt besynderlig formulering af forestillingen om, at det kunne tnkes, at en dommer rettede sig efter loven og frikendte en uskyldig. Med tiltalefrafaldet var sagen juridisk set afsluttet. Det var PET ikke utilfreds med. PET-kommissionens Beretning siger: For PET var tiltalefrafaldet ikke nogen drlig udgang p sagen. Som anfrt af politiassessor Arne Stevns var det lige s vigtigt, at sagen fik en presseeksponering og en vinkel p historien, der ville skade sovjetiske interesser og handlemuligheder i fremtiden, som at Arne Herlv Petersen blev straffet. Med justitsministerens afgrelse blev begge ml indfriet, selv om tiltalefrafald nppe var s streng en straf, som PET havde hbet p.34

34 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 4



Oversat til menneskesprog: Det var selvflgelig bedst at bure mig inde, men hvis det ikke kunne lade sig gre, fordi jeg rgerligt nok ikke havde overtrdt loven, kunne man give sagen presseeksponering og en vinkel p historien, s jeg blev godt og grundigt svrtet til. Karaktermord kalder man den slags. I rsrapporten for PETs region IV hedder det: Som allerede nvnt var den manglende tiltalerejsning skuffende for sagsbehandlerne, men vi m, nr dette er sagt, ogs konstatere, at sagen ikke har vret krt forgves, idet den offentlige omtale af sagen vel overvejende er faldet ud til fordel for Politiets Efterretningstjeneste, ligesom sagen p en rkke omrder har vret til gavn for regionsafdelingens arbejde.35 Jyllands-Posten skriver i et interview med Ole Stig Andersen36 4.8.09 som en kendsgerning, at PET var mod tiltalefrafald og mente, jeg burde retsforflges. Det ville i s fald have vret udtryk for stor mangel p dmmekraft. PET m have vidst, at det, jeg var sigtet for, ikke var ulovligt, og til trods for PET-chefens krumspring kunne man ikke f rigsadvokaten med. En retssag ville derfor formodentlig fre til frifindelse, og det turde man ikke risikere. Det var vel derfor, jeg fik tiltalefrafald, der ikke kan appelleres. Jeg tror egentlig, Ole Stig Andersen har vret fornuftig nok til at indse dette, og tror derfor ikke p, at han nskede at gennemfre en retssag med et resultat han, ud fra sin ver-

35 PET REGION IV rsberetning for tiden . januar 98 til 3. december 98 vedrrende de i regionsafdelingen behandlede sagsomrder, DIIS dokument 4 36 Jyllands-Posten, 4.8.09



densanskuelse, ville opfatte som en propagandasejr for Sovjet. Karaktermordet var den ideelle lsning for PET. Derimod er det sikkert rigtigt, at politimester Axel Srensen i Svendborg nskede en retssag. Han havde benbart ikke lst rigsadvokatens indstilling, eller mske forstod han den ikke. Rapporten skriver, at PET gennem sin kontraefterretningsoperation hbede at vende propagandavrdien, s sagen kom til at virke mod Sovjet. Man kan mske hbe p, at historien om efterretningstjenestens virksomhed vil st som et vidnesbyrd om myndighedernes magtmisbrug, lovovertrdelser og menneskejagt. Man brnder ganske vist ikke lngere folk p blet, men man rister dem langsomt i levende live.

3

Ud i verden
I tegneserien Radiserne optrder drengen Rumle, der gr fin og renvasket ud i verden, men p et jeblik klber skidt og smuds til ham, s en stvsky str omkring ham. Sdan har jeg ganske ofte flt mig, siden PET og MI6 startede p deres kontraefterretningsoperation mod mig. Man har kunnet flge forskellige tendenser og blger i pressedkningen af sagen. Lige de frste dage lod den danske presse sig overvlde af de voldsomme anklager. Hvis PET og landets udenrigsminister var s sikre p, at jeg var spion, s mtte der nok vre noget om det. Der gr sjldent rg af en brand Men da PET s fremlagde beviserne i retten i Rudkbing en ubrugt serviet, nogle frimrker og et lille stykke ubeskrevet pap svingede store dele af pressen om. Det var lidt ligesom dengang markedsggleren professor Labri stod foran teltet og lokkede folk til at betale ti re for at se en stor krokodille, og nr de s kom indenfor, stod der en stor krukke dild. Efterhnden kom der ogs flere faktuelle oplysninger frem som da cand.jur. Poul Smidt fortalte historien om, at Folketinget i 95 havde vedtaget, at netop den slags forhold, PET anklagede mig for, ikke var ulovlige.37 Information og Ekstra Bladet var srlig kritiske over for poli-

37 Politiken, 7..8

4

tiet Information var ligefrem venstreorienteret dengang og Ekstra Bladet venstrepopulistisk, hvor srt det end kan lyde i dag. Hvis man kunne blive dmt som spion, fordi man havde forfattet lserbreve og kritiske artikler og organiseret en appel om en atomvbenfri zone, s var der efter manges mening tale om et anslag mod ytringsfriheden, og det fik en del forfattere, politikere og andre til at ytre sig om sagen, mens tid endnu var. Man kan nvne Erik Stinus,38 Gert Petersen,39 Else Hammerich,40 Klaus Rifbjerg,4 Morten Thing,4 Jesper Klein,43IvanMalinowski,44PeterLaugesen45ogTorbenKrogh.46 Efter tiltalefrafaldet brugte Jyllands-Posten overskriften Spion-sigtet forfatter fri for alle anklager,47 og Berlingske Tidende Herlv skadede ikke danske interesser.48 Selv om mange p hjrefljen blev ved med at komme med de rituelle pstande om landsforrderi, og Lennart Weber p Aktuelt ikke kunne dy sig for et sidste spark Han var for amatragtig49 var det mit indtryk i forret 98, at PETs stort anlagte pressekampagne mod mig var slet fejl. BT spurgte fire tilfldigt udvalgte om sagen, og de tre var overbevist om, at jeg var uskyldig.50
38 39 40 4 4 43 44 45 46 47 48 49 50 Erik Stinus: Om trovrdighed, Information, 9..8 Gert Petersen: Danmarks hemmelige grundlov, Politiken, 4..8 Else Hammerich: Lad os ikke kue, Information, 9..8 Klaus Rifbjerg: Intelligensen og krigens urimelighed, Berlingske Tidende, 5..8 Morten Thing og Nils Bredsdorff: En bjrnetjeneste, Politisk Revy, 0..8 Land og Folk, 7..8 Politiken, 4..8 Information, 3..8 Socialistisk Dagblad, 7..8 Jyllands-Posten, 8.4.8 Berlingske Tidende, 8.4.8 Aktuelt, 8.4.8 BT, 9.4.8

5

Men sagen var ikke forbi. PET havde tid til at vente. Der findes et fnomen, der er kendt inden for sociologien som sleeper effect.5 Hvis man fortller folk en lidt usandsynlig historie for eksempel at gulerdder kan give fodvorter og s enten siger, historien kommer fra en hjt anset kilde som Ugeskrift for Lger, eller at den kommer fra en mindre anset kilde som Se og Hr, s tror folk mest p den, hvis den kommer fra den ansete kilde. Det er der ikke noget srt ved. Men sprger man folk om gulerdder og fodvorter et r efter, har de glemt, hvem der kom med historien. De kan bare huske, der vist var noget i den retning. Og s kommer det pudsige: De, der troede, historien kom fra Se og Hr, er mere tilbjelige til at huske den et r efter og tro p den end de, der troede, den kom fra en trovrdig kilde. Det trovrdige er benbart lidt kedeligt, s det glemmer man, men sensationer og ramasjang bliver hngende. P samme mde er det med min historie hvis folk hrer mit navn nu, og de ellers har hrt det fr, siger de tit: Neh var det ikke ham spionen fra Langeland? Glemt er alle forbehold og indvendinger, glemt er alt det, der kunne vise, jeg aldrig har vret spion. Der er kun en trykknaphukommelse tilbage: Herlv spion Langeland. Og s har PET opnet, hvad de ville. I udlandet var situationen en anden. Her troede man blindt p efterretningstjenesterne hele vejen igennem. Efter at Robert Moss havde haft sin artikel i Daily Telegraph,5 var der artikler om sagen i mange lande. Journalisten Jens Lenler p Politiken, der 5 r efter, at sagen begyndte, var den frste,

5 http://en.wikipedia.org/wiki/Sleeper_effect 5 Robert Moss i Daily Telegraph, cit. Information, ..8

6

der kulegravede den og spurgte mig om min opfattelse af det hele,53 skildrer det videre forlb sdan: I marts 98 godt fire mneder efter anholdelsen skriver den danske historiker David Gress en strre freelanceartikel til den amerikanske avis Wall Street Journal54 om de europiske fredsbevgelser. Han fortller om sin landsmand Arne Herlv Petersen, som blev anklaget for at have hjulpet Sovjet med at sprede desinformation og i srdeleshed for at have indrykket, p Sovjets regning, helsidesannoncer i danske aviser, der ansporede til modstand mod NATO og sttte til fornuftige sovjetiske fredsforslag. David Gress skriver ogs, at annoncerne officielt var indrykket af Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed den ledende organisation i den danske fredsbevgelse. Arne Herlvs to annoncer n i Information og n i Land og Folk fyldte en brkdel af en side. De nvnte hverken NATO, Sovjet eller Samarbejdskomiteen. I dag siger historikeren David Gress: Hvis annoncerne ikke havde den strrelse, jeg skrev om, er det selvflgelig beklageligt jeg har mske ikke haft adgang til dem men det var ligesom ikke det, det handlede om. Det handlede om, at vi var midt i en situation i rene omkring missildebatten og fodnotepolitikken, hvor Arne Herlv Petersen tog fjendens parti. Det mener jeg stadig, han gjorde. David Gress er for tiden ved at lgge sidste hnd p sin andel af en undersgelse

53 Jens Lenler: Spionsagen, der ikke ville forsvinde, Politiken, 0-..06, http://politiken.dk/kultur/fakta_kultur/article3574.ece, http://politiken.dk/kultur/fakta_kultur/article3694.ece 54 David R. Gress: Getting the Drift of Europes Peace-ism i Wall Street Journal, .3.8

7

af den kolde krig, som han laver sammen med professor Bent Jensen p en srlig bevilling fra regeringen og Dansk Folkeparti. Senere vandrer historien videre som regel stttet af de konkrete anklager fra erklringen men svulmer ogs op. Readers Digest,55 engelske Daily Mail56 og tyske Der Spiegel57 skriver, at Arne Herlv Petersen arrangerede den europiske fredsmarch fra Oslo til Paris. En svensk forfatter skriver, at danskeren har arrangeret fredshringer med sovjetiske professorer,58 mens den populre Readers Digest-forfatter John Barron afslrer i bogen KGB Today,59 at Arne Herlvs annoncekampagne skulle berve NATOs nordlige flanke sit atomforsvar, at han arrangerede den europiske fredsmarch, og at han var aktiv i Samarbejdskomiteen en kommunistisk filial af Verdensrdet.60 Referatet af hringerne for Reprsentanternes Hus Efterretningsudvalg blev udgivet i 98 og bruger seks tttrykte sider p min sag, med alle de vigtigste anklager, hele Ole Espersens orientering og tre sider faksimile af True Blues.6

55 John Barron: The KGBs Magical War for Peace, i Readers Digest, oktober 98, s. 36 56 Brian Freemantle: The Red web that touches all our lives, i Daily Mail, 6.4.83 s. 6 57 Die 00.000 Augen des KGB Moskaus Geheimdienst, i Der Spiegel, .7.84, s. 3 58 Dragan Jovius: Sovjethotet mot Norden, Stockholm 984, s. 75 59 John Barron: KGB Today the Hidden Hand, Readers Digest Press 983, s. 77 60 Politiken, ..06 6 Soviet Active Measures. Hearings before the Permanent Select Committee on Intelligence. House of Representatives. 97th Congress, nd Session. 44.7.8. US Government Printing Office 98, s. 6-66.

8

Europa-parlamentets politiske udvalg skriver i en betnkning uden betnkning, at jeg fik penge fra Sovjet og at True Blues, der indeholdt fornrmende udtalelser om premierminister Thatcher, var skrevet og betalt af KGB.6 CIAs direktr William Casey fortller, at jeg i revis var hemmelig indflydelsesagent for KGB.63 Den senere udenrigsminister Lawrence Eagleburger kunne fortlle, at min kontakt til KGB var et konkret eksempel p, hvordan KGB arbejder,64 og New York Times skriver, at min sag er et af de to bedste eksempler p KGBs infiltration, man overhovedet kender.65 Det var ikke meningen, de udenlandske artikler skulle bringes i Danmark, hvor alt for mange kunne gennemskue de lse pstande. Da Readers Digest i oktober 98 bragte en artikel om mig af John Barron, hvor man fik at vide, jeg havde organiseret fredsmarchen fra Oslo til Paris, blev den mod sdvane ikke trykt i den danske udgave af bladet Det Bedste. S det var nok en smutter, da dr. jur. Ole Hasselbalch fra Den Danske Forening hoppede p historien alligevel og gravalvorligt skrev: Herlv Petersen sponsorerede ogs en skaldt fredsmarch fra Oslo til Paris.66 Faktisk var jeg ikke engang med p denne fredsmarch, der var organiseret af en norsk kvindegruppe. Initiativtageren hed Eva Nordland. Men selvflgelig stttede jeg fredsmarchen. Derimod var Sovjetunionens holdning til den ambivalent. De gamle mnd i Kreml havde ikke tillid til

6 Europa-Parlamentet. Det politiske udvalg. Udkast til betnkning om stlandenes efterretningstjenesters destabiliseringsaktiviteter p Fllesskabets og de vestlige landes territorium. Ordfrer: Lord Bethell. 6..83. PE 87.79/B 63 USA News File, nr. 8, .9.985. United States Information Office 64 NATO Review, /83 65 New York Times, 6.7.83 66 Ole Hasselbalch: Den offentlige mening, Kbenhavn 99, s.90

9

grsrodsbevgelser, skrev Christian Mailand-Hansen i Information,67 isr ikke nr de forlangte nedrustning af begge parter i rustningskaplbet. Jeg har kendskab til cirka tres bger p engelsk, hvor min sag er omtalt. Det er som regel True Blues og annoncen om den atomvbenfri zone, der m holde for. Undertiden kommer der et par ekstra krller p historien, s det for eksempel hedder sig, at jeg i mere end ti r stod for anti-NATO desinformation, udarbejdelse af anti-amerikanske falsknerier og formidling af penge fra KGB til forskellige fredsaktiviteter.68 Nogle af bgerne er populre p grnsen til det infantile, nogle frer sig frem som akademiske publikationer fra respekterede forlag. Men flles for dem er, at de helt og totalt ukritisk videregiver, hvad de har fet af oplysninger fra PETs og MI6 desinformationskampagne om mig. Det er det rene papegjekor. Ikke n ikke n eneste har nogensinde sat sig ned og prvet at undersge sagen selv. Ikke n har nogensinde spurgt mig om noget som helst. Ikke n har prvet at g til kilderne og se efter der. Det giver et meget deprimerende indtryk af den akademiske standard i Europa og USA. At g ud fra, at PETs anklageskrift og justitsministerens redegrelse er hele sandheden om min sag, svarer til, at en historiker skriver, at Moskvaprocesserne var et mnster p retfrdighed og demokratiske retstilstande, for det har bde NKVD og den sovjetiske justitsminister selv sagt. Der har heller aldrig vret n eneste af de udenlandske skribenter, der har sagt, at det er urimeligt at pst, at KGB infiltrerede og betalte fredsbevgelserne med den begrundelse, at KGB angivelig skulle have givet tilsagn om et min67 Information, 6.6.8 68 Ladislav Bittman: The KGB and Soviet Disinformation, Pergamon-Brasseys, 985, s. 87

30

dre belb til en annonce, som jeg p eget initiativ havde indrykket i to aviser. Er det ikke lidt underligt at kalde en enkelt mand p Langeland for en fredsbevgelse? Eller endda flere fredsbevgelser? Senere skulle PET-kommissionen, som vi skal se i det flgende, komme frem til, at jeg ogs er et politisk parti og et agentnet. Her er der ikke meget andet at gre end at gribe til Bibelen og lse de ord:69 Men han spurgte ham og sagde; hvad hedder du? Men han sagde: Legion; thi mange Djvle vare farne i ham.

69 Lukas-evangeliet 8.30. Her fra udgaven 87

3

Das gibts nur einmal

Das gibts nur einmal. Das kommt nicht wieder, sang Lilian Harvey i operettefilmen Kongressen danser i 93.70 Historikerne diskuterer ofte begrebet Das Einmalige,7 det, der kun indtrffer en enkelt gang og aldrig kommer igen. Hvis alting kun indtrffer en enkelt gang, kan man s overhovedet lre noget af historien? Skal man s finde historiens lre andre steder end i begivenhederne? For eksempel ved at historien kan sige os noget om, hvordan vi er som mennesker hvad vi kan finde p at gre? Politikerne indlader sig ikke p faglige diskussioner af Das Einmalige og prver i stedet ofte at lre af historien ved at lade som om, den kommer tilbage i undret skikkelse: Fr 940 forberedte man sig p en gentagelse af krigen i 864, siden har vi forberedt os p en ny besttelse som i 940 uden at tage hjde for, at en ny verdenskrig sandsynligvis ville blive en atomkrig uden overlevende. I min sag kan man bruge begrebet Einmalig p en lidt anden mde. Der er mange ting, der kun er sket lige netop her og aldrig fr eller siden. Folk sprger mig tit, om jeg da ikke
70 http://ingeb.org/Lieder/weinichl.html, http://www.youtube.com/ watch?v=UZNKGCTy7l4 7 http://da.wikipedia.org/wiki/Historisme

3

kunne forudse, jeg kunne blive anholdt og svrtet til. Men hvordan skulle jeg kunne forudse noget, der aldrig var sket for nogen anden? Man kan mske forvente af en ung mand, at han skal beskytte sig imod, at hans kreste bliver gravid, men det ville vre urimeligt at forvente, at han skulle beskytte sig mod selv at blive gravid, for noget sdant er aldrig forekommet. Enkeltelementerne i min sag er som en svrm af kometer. De stryger hen over himlen, lyser op et jeblik og forsvinder igen for aldrig mere at vise sig. Der er ikke s meget andet, jeg kan gre ved dem, end at lave en liste over de punkter i forbindelse med min sag, der enten aldrig er set fr eller siden, eller i hvert fald er usdvanlige, sjldent forekommende og imod almindelig sdvane. Jeg kan finde fireogtyve af den slags punkter fra sagens forlb: . Sagen blev krt som kontraefterretningsoperation . Jeg var den eneste danske statsborger, der var udsat for rumaflytning i perioden 3. Man gjorde brug af en agent provocateur 4. PET advarede andre om, at de var p vej ind i en grzone, men ikke mig. 5. PET truede iflge Politiken naboer til at fungere som stikkere 6. Man brugte begrebet pvirkningsagent, der ikke kendes i straffeloven og ikke har dannet grundlag for sigtelse fr eller siden 7. Man lod mig ikke underskrive forhrsrapporten 8. Jeg blev anbragt i isolationscelle uden dommerkendelse 9. Min davrende kone og hendes datter mtte ikke forlade Fyn, opholde sig p Langeland eller ringe til familiemedlemmer 33

0. Jeg blev ikke indkaldt til flere forhr efter min lsladelse . PET srgede for lkager til pressen og brugte agenter i pressen . Sagen blev krt som fllesoperation i hele verden 3. Sagen blev frt for bne dre, hvilket ikke forekommer ved gte spionsager 4. Der blev ikke udstedt navneforbud 5. Jeg blev forhndsdmt af landets udenrigsminister 6. Man ngtede mig ret til selv at vlge min forsvarer 7. Man ngtede min forsvarer indsigt i sagens akter 8. Man gennemfrte tiltalefrafald, selv om jeg ikke havde erklret mig skyldig 9. Tiltalefrafaldet blev ledsaget af en orientering om, at jeg var skyldig alligevel 0. Der blev ikke frt referat af det regeringsmde, hvor tiltalefrafaldet blev godkendt . Embedsmndene udarbejdede deres eget referat for at placere ansvaret . Ole Espersen lagde sagen ud til en folkedomstol 3. To ministre erklrede p forhnd, at jeg ville tabe en eventuel erstatningssag 4. Alle andre tilsvarende sager blev henlagt uden at fre til sigtelse, mens min blev krt som kampagne i stor stil Det var s situationen frem til 009. Nu har PET-kommissionen og Justitsministeriet tilfjet yderligere fire einmalige punkter, som vi skal se i det flgende: 5. Kommissionen har overtrdt sit kommissorium ved at omtale mig7

7 Se herom i Kapitel 

34

6. Kommissionen afholder pseudoretssag over mig og erklrer mig skyldig uden at hre p mig, og uden at jeg fr en forsvarer 7. Kommissionen offentliggr uddrag af mine dagbger og aflytningsrapporter 8. Justitsministeriet ngter at svare p sprgsml om overskridelse af kommissoriet Derimod er det ikke einmalig, at kommissionen ikke ville tale med mig eller gengive det brev, jeg sendte den, at man bruger stikkere, eller at man mener, ubegrundede anklager er beviser det ser man alle vegne. Det er heller ikke einmalig, at jeg ikke m f lov til at se alle de oplysninger om mig selv, PET har liggende, og som udvalgte andre fr lov til at rode i og offentliggre. Jeg har under bevogtning i et lokale hos PET ndigst fet lov til at se nogle enkelte dokumenter, og jeg mtte ogs skrive af, men ikke fotokopiere. Der var s mange overstregninger i dokumenterne, at det lignede en vittighed. Ikke engang navnet Merkulov mente PET, jeg kunne tle at se.

35

0

Motiver
I sin anmeldelse af mine pjecer Kolde krigere og True Blues skriver Hans-Jrgen Nielsen: Det er helt korrekt at Arne Herlv Petersen er ude p at miskreditere koldkrigerne og jern-ladyen. Men det er vel ingen forbrydelse? I s fald m jeg ogs hermed anmelde mig selv. Som analyser betragtet er der med begge pjecer tale om politik p det overfladiske anekdoteplan. Nogen dybere forstelse for thatcherismen som politisk-ideologisk fnomen finder man ikke. Men det srlige ved pjecerne er, at de omhyggeligt angivne kilder til deres pstande stort set stammer fra store og anerkendte borgerlige aviser og tidsskrifter. Hvis der er tale om disinformation og sort propaganda rammer anklagerne organer som Times, Le Monde, US News and World Report, Economist, Welt osv.! Politiets beslaglggelse af disse pjecer er et overgreb p den grundlovssikrede ytringsfrihed.73 Hans-Jrgen Nielsen har helt ret i, at pjecerne ikke er nogen dyberegende analyser. Det er sm journalistiske ting, True Blues p 9 normalsider og Kolde Krigere p 6. Med det format, Information havde dengang, kunne de begge to have stet p mindre end to avissider. Det, jeg ville med dem, var ikke at lave en teoretisk analyse, men en citatmosaik, der viste, hvordan store, borgerlige aviser og tidsskrifter i Europa

73 Hans-Jrgen Nielsen: En anmeldelse, Information, ..8

36

og Amerika s p Thatcher og koldkrigerne. De blev trykt i sm oplag til en begrnset kreds, og der var ingen, der fandt p at anmelde dem, fr PET gjorde dem kendte. S det er et held, det var mig, der skrev dem, for hvis det havde vret KGB, havde PET og MI6 gjort hovedindsatsen for at udbrede sovjetisk desinformation. Det er meget sandsynligt, at Thatcher blev vred over at blive kaldt en heks og et afskyeligt menneske i pjecen. Men ved at vende vreden mod mig skd hun p postbuddet og ikke p afsenderen. Det var ikke mig, der brugte disse fornrmelige ord om hende, men Le Monde.74 Jeg citerede dem bare. Det er svrt at sige, i hvor hj grad Margaret Thatchers vrede var rsagen til, at MI6 og PET fandt sammen under konspirative former for at trodse den danske regerings ordre og ivrkstte en kontraefterretningsoperation mod mig. Det har nok spillet en vis rolle for, at det lige var mig, det gik ud over, og ikke en anden. Men jeg tror ikke, det var det eneste motiv til kampagnen. En anden grund til, at det lige blev mig, kan vre, at PET regnede med, at jeg ville vre et nemt offer, fordi jeg drak en slags van der Lubbe.75 Men enhver dranker er bde dr. Jekyll og mr. Hyde eller i dette tilflde bde Dimitrov76 og van der Lubbe de to anklagede for Rigsdagsbranden i 933. Og nr jeg var dru, var jeg ikke helt s nem at f ned med nakken, som de nok havde regnet med. Redaktr Torben Krogh mente, at det egentlige forml med sagen var at skade fredsbevgelserne: Fredsbevgelsen og de folkelige krav om en effektiv indsats mod den fortsatte oprustning er styrket s kraftigt, at de politiske magthavere nu har fundet tiden inde til at g til modangreb. Og da de ikke kan byde p fornuftsbetonede overbevisende argumenter
74 Le Monde, 4.4.79, s. 5, cit. Arne Herlv Petersen: True Blues, 980, s. 3 75 http://en.wikipedia.org/wiki/Marinus_van_der_Lubbe 76 http://en.wikipedia.org/wiki/Georgi_Dimitrov

37

har de i stedet grebet til mistnkeliggrelsen. I den forbindelse er par. 08 i straffeloven som skabt til formlet.77 Prcis en mned fr min anholdelse bragte Land og Folk et interview med den afhoppede CIA-agent Philip Agee med overskriften CIA vil blive sat ind i kampen mod Europas fredskrfter.78 Artiklens forfatter, Klaus Larsen, skriver her om Agee: Han advarer om, at CIA formentlig ogs vil optrappe sin anvendelse af direkte vold og naturligvis vil blive sat ind med fuld styrke mod fredsbevgelserne Han mener bl.a. at det vil ske ved organisering af provokationer, der kan diskreditere bevgelsen og dens ledere. I store dele af pressen, [siger Agee] beskyldes bevgelsen nu for at vre et redskab for Moskva eller kontrolleret af kommunistiske partier Det er en af CIAs mest typiske mder til diskreditering af folk, der udfra en personlig overbevisning er modstandere af, at de nye atomvben bliver udstationeret. Jeg har selv tidligere vret med til at organisere den slags kampagner Den tidligere CIA-officer tror ikke p det officielle USAs forsikringer om, at CIA er holdt op med at benytte et net af journalister og mediefolk til at plante historier. Skulle de holde op efter at have brugt 30 r p at rekruttere og opdyrke journalister til at plante deres historier? Da jeg arbejdede i CIA fik vi regelmssigt tilsendt tjenestebulletinen Propaganda Guidance om, hvilke temaer der skulle skrives om. Naturligvis har CIA udsendt direktiv til alle sine propagandister om at diskreditere fredsbevgelsen [siger Agee]. Og sandelig Ti dage efter interviewet skrev Jens Thomsen, som vi tidligere har set omtalt som CIA-agent, i Berlingske Tidende, at de europiske fredsbevgelser var finansieret
77 Socialistisk Dagblad, citeret i Forfatteren, december 98 78 Land og Folk, 3-4.0.8

38

af KGB.79 Og tre uger senere blev jeg s arresteret. Newsweek bragte i det nummer, der er dateret 3..8, men faktisk udkom 7..8, en stor artikel om KGBs infiltration af europiske fredsbevgelser. Den slags hovedartikler krver i reglen en vis produktionstid, s det er muligt, den var sat i vrk, fr jeg blev anholdt. Forsg p at fremstte pstande om KGBfinansiering af fredsbevgelser i Norge og Holland samtidig blev tilbagevist.80 Der blev, efter hvad jeg har fet oplyst, frt sager mod aktive i fredsbevgelser i flere europiske lande i 98 om KGB-finansiering. Ingen af dem frte til dom. Det mest sandsynlige er, at der var tale om en koordineret CIA-operation for at miskreditere fredsbevgelserne og lancere begrebet pvirkningsagent om alle, der mente noget andet end NATO. Borchgrave og Moss blev brugt til at popularisere ordet i romanen The Spike i 980, og s skulle sagerne kre i 98-8. I den forbindelse kan det nvnes, at restauratr Jrgen Reimann fra Galatheakroen i en rkke udsendelser i Frederiksberg lokalradio i forret og sommeren 000 kategorisk hvdede, at det var J.R. Rainerson fra CIAs afdeling i Napoli, der stod bag sagen. Jrgen Reimann havde helt tilbage til frste efterkrigstid som restauratr haft nr forbindelse til CIAs folk i Danmark.8 Kampagnen frte ikke til det nskede resultat. Forsget p at kalde det spionage at have en anden mening end regeringerne slog fejl, og ingen af sagerne frte til domfldelse. I de fleste tilflde kunne man bare lade sagen falde, men i mit tilflde havde udenrigsministeren udtalt sig s utvetydigt om min skyld, at man blev ndt til at finde p noget mere.

79 Berlingske Tidende, 3.0.8 80 Henrik Heie: International rygtekampagne skulle svrte fredsbevgelserne, Information, 6..8 8 Jrgen Reimann i Frederiksberg lokalradio, 000

39

Der var det problem med at bruge mig som eksempel p, at KGB infiltrerede fredsbevgelserne, at jeg jo ikke rigtig kunne kaldes nogen bevgelse. Nogle gange hbede man bare, folk ikke lagde mrke til denne detalje, andre gange prvede man at klistre mig til en af fredsbevgelserne, isr Samarbejdskomiteen, der blev anset for at vre DKP-domineret. Samarbejdskomiteens sekretr, Carl Rosschou, skrev i et indlg i Politiken,8 at min annonce var krt som et personligt initiativ, og ingen af de danske fredsbevgelser har vret involveret i annoncen. Der var ogs mange, der bemrkede det demonstrative sammenfald mellem strandingen af en sovjetisk ubd i den svenske skrgrd og anholdelsen af mig samtidig. Det er hvet over enhver tvivl, at Herlv Petersen er blevet udpeget som syndebuk, dvs. til den person, som kan danne et vigtigt led i dels forklaringen p og dels kampen imod fredsbevgelserne. Ingen bortset fra Berlingeren undlader at omtale det demonstrativt heldige tidssammenfald mellem strandingen [af sovjetisk ubd ved Karlskrona] og arrestationen p Langeland.83 Den sovjetiske ubd var af det, NATO kaldte Whisky-klassen. Sdan en kunne PET ikke komme med, men s havde man da en langelandsk forfatter af Vodka-klassen at vise frem. BT spurgte Eigil Dalsgaard, der fra ..8 var leder af PETs kriminalpolitiafdeling, om sagen var kommet frem, fordi NATO, som vi lste for nylig, var sure over vores besparelser p forsvarsudgifter. Har man s fra regeringens og PETs side sagt: Nu giver vi dem en lille spionsag, s de kan se at Sovjet ikke uhindret skal have lov til at infiltrere i Danmark? Dalsgaard svarede: Det krver et politisk svar. Jeg
8 Politiken, 6..8 83 Nils Bredsdorff og Morten Thing i Politisk Revy, 0..8

40

ville f p hattepulden, hvis jeg kastede mig ud i det.84 Vi kan vel s konkludere, at formodningen i hvert fald ikke er blevet afvist. Et motiv kan det ogs have vret, at man nskede at splitte venstrefljen endnu mere, end den var i forvejen. Del og hersk har altid vret en yndet strategi. Derfor lagde PET stor vgt p, at jeg skulle have vret illoyal mod mine egne. Jeg skulle blandt andet have udleveret lister over progressive, danske journalister, og s betd det mindre, at jeg bare havde skrevet et par navne p en serviet som eksempler p folk, der skrev gode og tankevkkende artikler, som russerne burde lse, hvis de ville vide noget om Danmark. PET optrdte pludselig i rollen som fredsbevgelsens faderlige beskytter og sagde, at sagen blev krt, fordi fredsbevgelserne i Danmark skulle beskyttes mod kommunistisk infiltration.85 Samtidig viste PET pludselig og noget overraskende en rrende omsorg for, at Nordkorea ikke blev forledt til noget snavs, fordi jeg desinformerede dem. At koreanerne protesterede og sagde, de aldeles ikke var desinformeret,86 druknede i det almindelige kor. Til en vis grad lykkedes del og hersk-strategien nok. Da jeg ikke var med i nogen gruppe, var der ikke s mange, der var villige til at forsvare mig. DKP var mistroisk over for mig, fordi jeg ikke var en af deres, mens andre opfattede mig som DKP-venlig. P den mde kunne PET forsge at gre mig til paria. Og hvad skulle man s bruge det til? Tja, det kunne mske tjene andre til skrk og advarsel. Se, hvad der sker, hvis du stikker nsen frem. Ikke bare bider vi den af, men vi stter dig p hjul og stejle og viser dig frem offentligt.
84 BT, 4..8 85 BT, 5..8 86 Refereret af Venskabsforeningen Danmark-DFR Koreas formand Christen Amby i hans rapport til foreningens generalforsamling, november 98

4

Der er noget, der kan tyde p, at PET og MI6 tnkte, at nr de nu alligevel var i gang, s kunne de lige s godt sl flere fluer med t smk. Thatcher. Fredsbevgelser. Venstreflj. Men hvis nu fluerne sidder helt forskellige steder, s risikerer man, at det ender med et slag i luften.

4



Kommissionen
TVs dokumentarprogram Fakeren bragte . og 3. marts 99887 to udsendelser med titlen Den hemmelige tjeneste. Her fortalte den tidligere PET-agent Anders Nrgaard om, hvordan han gennem en periode p fem r havde infiltreret lovlige, politiske og faglige organisationer som Socialistisk Arbejderparti, Nordirlandskomiteen og Smndenes Forbund.88 PET havde givet ham dknavnet Zeus, og hans virke er beskrevet i PET-komiteens beretnings bind .89 En politimand anmeldte Anders Nrgaard for rekrnkelse og bagvaskelse,90 men det kunne ikke stoppe diskussionen om, hvorvidt PET systematisk havde overtrdt regeringserklringen af 30. september 968, der sagde: Regeringen har i dag besluttet, at registrering af danske statsborgere ikke lngere m finde sted alene p grundlag af lovlig politisk virksomhed.9 Aviserne bragte store artikler om sagen med overskrifter som PET-chef snd sin minister,9 PET spionerede mod NATOkritikere93 og Stod PET-chefer bag komplot?94
87 88 89 90 9 9 93 94 TV -3.3.98. En tredje udsendelse blev bragt 7.5.98 Agent Zeus, Berlingske Tidende, 8.3.98 PET-kommissionens Beretning, bd. : Operation Zeus Politi trkker PET-agent i retten, Ekstra Bladet, 9.8.98 PET-kommissionens Beretning, bd. , s. 3 Ekstra Bladet, 3.3.98 Information, ..98 Ekstra Bladet, 5..98

43

Den davrende, socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen udtalte p et hasteindkaldt pressemde 4.8.98, at registreringen fandt sted i lodret modstrid med regeringens erklring, hvilket rejste sprgsmlet, om PET havde fungeret som en stat i staten.95 Justitsministeren bebudede derfor, at PETs registrering af danskeres politiske holdninger skulle granskes af en srlig undersgelseskommission. Justitsministeren ventede, at kulegravningen af PETs ulovlige virke kunne tage et par r.96 Undersgelseskommissionen blev oprettet ved lov nr. 359 af . juni 999 om undersgelse af politiets efterretningsvirksomhed p det politiske omrde og af de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed (PET-kommissionsloven).97 Lovforslaget blev vedtaget med 58 stemmer (S, SF, RV, EL og KRF) mod 50 (V, KF, DF, CD og FP).98 Som Kommissionens medlemmer udpegedes landsdommer Ulla Rubinstein (formand), juristerne professor Ditlev Tamm og professor Jens Vedsted-Hansen og historikerne lektor Henrik S. Nissen og lektor Johnny Laursen. Formanden blev i henhold til lovens , stk. , udpeget efter indstilling fra prsidenterne for stre og Vestre Landsret, mens to medlemmer udpegedes efter flles indstilling fra Institut for Historie ved Kbenhavns Universitet og Historisk Institut ved Aarhus Universitet, og to medlemmer udpegedes efter flles indstilling fra Det Juridiske Fakultet ved Kbenhavns Universitet og Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.99 Ulla Rubinstein udtrdte af helbredsgrunde i 000 og blev erstattet af landsdommer Leif Aamand. Henrik S. Nissen udtrdte

Frank Jensen: PET mske stat i staten, Information, 5.8.98 Information, 5.8.98 PET-kommissionens Beretning, bd. , s. 0 http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/998/lovforslag_oversigtsformat/L65.htm 99 PET-kommissionens Beretning, bd. , s. 0.

95 96 97 98

44

af helbredsgrunde i 005 og blev erstattet af historikeren, ph.d. Regin Schmidt. Fra Historisk Institut i rhus blev oprindelig indstillet historikeren, ph.d. Sren Hein Rasmussen, men han blev vraget af justitsministeren. Ministeriet mener, at Sren Hein Rasmussen er inhabil, fordi han har vret aktiv i DKP og Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. Et parti og en bevgelse, som PET interesserede sig for under den kolde krig,300 hed det. Det virker umiddelbart overraskende, at man skulle vre inhabil til at deltage i den kritiske undersgelse af PET, hvis man havde vret med i en organisation, der blev overvget. Derved udelukker man i princippet alle medlemmer af organisationer, PET havde overvget, og da PET overvgede alle organisationer p venstrefljen, faglige organisationer, grsrodsbevgelser og en del organisationer p hjrefljen og centrum, var der ikke meget tilbage. Man kunne f den tanke, at ministeriets holdning er, at hvis man skal undersge PETs forhold kritisk, er man inhabil, hvis man er kritisk over for PET, og kun habil, hvis man p forhnd er enig med PET. Vi havde nok fet en anden og bedre beretning, hvis der havde vret mere kritisk indstillede medlemmer i kommissionen. Fhv. vicepolitimester i PET Niels Schmidt mener det modsatte. Han beklager sig i Berlingske Tidende over, at ingen af kommissionens medlemmer har arbejdet for efterretningsvsenet eller politiet:30 Der er tilsyneladende ingen af medlemmerne, som har praktisk efterretningsmssig eller politimssig erfaring, siger han. Det lyder nrmest, som om Schmidt mener, at det ikke ville have givet nogen habilitetsproblemer,

300 http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/999/07/3/00046.htm 30 Berlingske Tidende, 9.8.09

45

hvis folk, der havde arbejdet for efterretningsvsenet, blev sat til at undersge PET. Den tidligere PET-agent Anders Nrgaard, hvis afslringer havde givet anledning til kommissionens nedsttelse, nede ikke at afgive forklaring. Han begik selvmord den 5. marts 000 ved at springe ud ad vinduet med et reb om halsen.30 Politiet benyttede lejligheden til at beslaglgge Nrgaards afskedsbreve, hans personlige papirer, computeren med over 00 disketter, videofilm og familiefotografier.303 F dage efter Anders Nrgaard begik en anden tidligere PET-agent, journalisten Moses Lassen, selvmord ved at lgge sig foran et krende tog ved Trekroner station, s han nede heller ikke at blive afhrt af kommissionen.304 Der er i det hele taget en foruroligende hj selvmordsfrekvens blandt tidligere PET-agenter. Man kunne ogs nvne agenten Julie Szabad, der begik selvmord, efter at det blev afslret, at hun havde infiltreret DKU for PET.305 Kommissionens kommissorium er anfrt i lovens 3 og lyder sledes: 3. Undersgelseskommissionen har til opgave at undersge og redegre for ) politiets efterretningsvirksomhed i perioden 945989 i forhold til politiske partier, faglige konflikter og politisk-ideologisk prgede grupperinger og bevgelser i Danmark og ) karakteren af de aktiviteter i politiske partier m.v.,

30 303 304 305

Ekstra Bladet, 6.3.00 Politi brd loven, Ekstra Bladet, .3.00 Nyt selvmord i PET-sagen, Ekstra Bladet, .3.00 Land og Folk, 4..89. Se ogs Dobbelt-spil i Jyllands-Posten, 4.4.9

46

der i den nvnte periode var baggrunden for politiets efterretningsvirksomhed p dette omrde. Stk. 2. Undersgelseskommissionen skal endvidere, for s vidt angr perioden 968-989, vurdere politiets efterretningsvirksomhed set i forhold til de aktiviteter, der er nvnt i stk. , nr. , og herunder belyse, om virksomheden er udvet i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, som har vret fastsat af Folketinget eller regeringen. Stk. 3. Undersgelseskommissionen kan inden for de rammer, der i vrigt er fastsat i stk.  og , beslutte, at dens opgave ogs skal omfatte nrmere angivne forhold, der vedrrer perioden efter 989. Undersgelseskommissionens beslutninger herom kan ikke pkres.306 Det hedder herefter udtrykkelig i motiverne til lovforslaget:307 Uden for undersgelsen falder herefter efterretningstjenestens virksomhed i alle sager om spionage, terrorisme m.v., hvor mistanken retter sig mod personer uden tilknytning til politiske partier m.v. i Danmark. Sager, hvor personer med en sdan tilknytning mtte vre mistnkt for spionage, terrorisme m.v., er derimod omfattet af undersgelsen. Det er samtidig vigtigt at understrege, at undersgelsen heraf ikke er personorienteret. Der er tale om forhold, der overvejende ligger langt tilbage i tiden og ikke dengang har givet anledning til tiltalerejsning. Un-

306 PET-kommissionens Beretning, bd. , s. 6 307 FT 998-99, tillg A, s. 767, cit. PET-kommissionens Beretning, bd. , s. 6

47

dersgelsen br derfor ikke f karakter af en politimssig efterforskning rettet mod enkeltpersoner. Da man drligt kan pst, at jeg helt alene udgr et politisk parti m.v., og da jeg heller ikke havde nogen tilknytning til politiske partier eller lignende grupper i den periode, vi taler om, er det indlysende, at min sag falder uden for kommissoriet, og at jeg derfor heller ikke skulle have vret nvnt i beretningen. Det problem klarer kommissionen ved at skrive: Registreringer af personer p grund af stkontakter, men uden tilknytning til politiske partier eller organisationer i Danmark falder uden for Kommissionens undersgelse, men Kommissionen har fundet det ndvendigt at behandle PETs sager angende stkontakter mere generelt, selv om upolitiske stkontakter herved berres.308 Alts: Folketinget har besluttet, vi ikke skal behandle upolitiske kontakter, men det gr vi da bare alligevel. Det ironiske er, at kommissionen blev nedsat for at undersge, om PET rettede sig efter de regler, Folketinget havde bestemt. Folketinget fastsatte derefter regler for, hvordan kommissionen skulle foretage dette undersgelsesarbejde, og s meddeler kommissionen, at den heller ikke retter sig efter reglerne. Det smitter benbart at lgge sig s tt op ad PET. Det virkelig besynderlige er, at der tilsyneladende ikke er nogen, der synes, det bare er underligt. Det er, som om vi siden regeringsskiftet i 00 er blevet s vant til ulovligheder, at vi ikke lngere reagerer, hvilket virkelig er skrmmende. Jeg sendte en klage til Justitsministeriet over, at kommissionen sledes havde overtrdt sit kommissorium. Justitsministeriet meddelte i brev 0.8.09, at ministeriet af principielle

308 PET-kommissionens Beretning, bd. , s. .

48

grunde ikke finder at burde udtale sig nrmere om, hvordan den uafhngige PET-kommission har tilrettelagt sit arbejde, herunder om kommissionen burde eller ikke burde have forholdt sig til nrmere bestemte sprgsml.309 Det lser jeg sdan, at hvis kommissionen ikke overholder det kommissorium, Folketinget har givet den, s sker der ikke noget ved det. Ingen har ansvar for noget som helst.

309 Brev fra Justitsministeriet, 0.8.09

49



Beretningen
Skal vi lade hnt om Folketingets forskrifter og overtrde kommissoriet, s lad os gre det med maner, har de mske tnkt i PET-kommissionen, for de njedes ikke med at nvne mig i forbifarten. De ansatte i 006 en mand til at skrive 90 sider om mig, s jeg kom til at fylde halvdelen af et srligt bind med den ildevarslende titel KGBs kontakt- og agentnet i Danmark. Dermed kommer omtalen af mig til at fylde mere end omtalen af alle andre formodede KGB-agenter og -kontakter tilsammen. Beretningens bind om agentnettet, bind 3, falder i det store og hele uden for kommissoriet, da det hovedsagelig omhandler to personer uden tilknytning til politiske partier journalisten Jrgen Dragsdahl og mig. Til at skrive dette kommissoriestridige bind ansatte man ph.d. Morten Heiberg fra Romansk Institut ved Kbenhavns Universitet ikke noget ganske indlysende valg. Han havde tidligere skrevet afhandlinger om den spanske borgerkrig, men det fremgr ikke, at han har nogen synderlig viden om den periode eller de forhold, han er sat til at skrive om her. Hans vaklende tilgang til emnet viser sig ogs af litteraturlisten:30 Han har fet sit eget spansksprogede vrk La trauma oculta de la guerra civil med sammen med Godicheaus La guerre dEspagne, hvad de

30 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 8-84

50

s ellers laver her. Der er to bger om Gulag p listen, hvilket heller ikke er indlysende relevant, men meget f af de vigtigste vrker om KGB, hvis agentnet han skulle beskrive. Bent Jensen, Jakob Andersen og Gordijevskij er med, men ikke den PET-kritiske Fredens spioner eller Demos De hemmelige tjenester. Nsten ingen af de mange vrker, der har beskrevet min sag, er medtaget.3 Man finder Hjskolebladet p listen, men ikke Ugeskrift for Retsvsen eller Juristen, Ekstra Bladet, men ikke Land og Folk. Bind 3 starter med fyrre siders indledning om KGBs kontakt- og agentnet i Danmark. Hovedkilderne hertil er to afhoppere tidligere KGB-officer Oleg Gordijevskij og tidligere KGB-arkivar Vasilij Mitrokhin. P side 4 kan man se et skema over agentnettet.3 Det fremgr af skemaet, at Mitrokhin nvner 0 KGB-agenter i Danmark og Gordijevskij . S er der 3 kontakter, men da 0 er gengangere, er der . Mitrokhin nvner 7 kontakter og Gordijevskij 95. S er der 0, men da 4 er gengangere, er der 98. Det er en mrkelig metode. Hvis Ole ser tyve mennesker p pladsen, og Jens ser tredive, s str der halvtreds mennesker p pladsen. Hvis der er to gengangere, s str der otteogfyrre. Hvis man var lidt mere kritisk anlagt, ville man sige, at det er da underligt, der er s stor uoverensstemmelse mellem Mitrokhins og Gordijevskijs antal kontakter, s mske er de begge to uplidelige. Hvis man flger skemaet, havde KGB kontakt med 6 danske statsborgere. De er sikkert nvnt ved navn i PETs arkiver, men beretningens bind 3 nvner ud over Dragsdahl og mig kun en amerikansk statsborger med dknavnet Kholm,33 den i 970 afdde formand for Jord- og betonar3 De kan findes p http://herlov.dk/bib.htm 3 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 4 33 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 7

5

bejdernes fagforening, Svend Aage Jensen34 og fotografen Jakob Holdt.35 Det er et lille net, men det bliver endnu mindre. Der var indlysende svagheder i PETs materiale om Holdt og Dragsdahl,36 s dem kunne man se bort fra. Da Jensen var dd, fr jeg kom p banen, var jeg i en halv snes r hele KGBs samlede agent- og spionnet. Der han red over Randbl Hed, da fulgte ham femten svende, der han kom over Riber Bro, da red den herre alene, som der str i folkevisen om Dronning Dagmar.37 Jeg vil formode, at grunden til, at kommissionen har overskredet sit kommissorium og forfattet bind 3 om agentnettet, er, at det af en eller anden grund, PET selv m kende bedst, har vret efterretningstjenesten magtpliggende at renskure Jrgen Dragsdahl. Jeg kender ikke noget til Dragsdahls meriter, men det fremgr af hans CV, at han har vret fast sikkerhedspolitisk kommentator siden 99 for CS-bladet fra Centralforeningen for Stampersonel og siden 998 for Hjemmevrnsbladet38, at han har vret fast kommentator ved Fagligt Forsvar fra Hrens Konstabel og Korporalforening 989-9, forelser og censor ved Forsvarsakademiet 99-96 og censor ved Hrens Officersskole. I artiklen Vi er den kolde krigs opstsige brn39 fortller han, hvordan han i Washington kom i nrkontakt med fhv. top-officerer, personer med livslang erfaring fra ledende poster i CIA, eksperter i rustningskontrol og hbefulde nyudnvnte embedsmnd. Lad mig

34 35 36 37 38 39

PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 3-3 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 40 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 40 http://da.wikipedia.org/wiki/Dronning_Dagmar http://www.dragsdahl.dk/cvlong.htm Information 5.4.9, http://www.dragsdahl.dk/A99045.htm

5

njes med at sige, at det CV ikke er typisk for aktivister p venstrefljen. Da kommissionens holdning tilsyneladende p lange strk er sammenfaldende med PETs, har man bestemt sig for at skrive en slags middelalderlig moralitet, der skal tjene bde til opbyggelighed og til skrk og advarsel. Derfor maler man Dragsdahl englehvid, og s siger moralitetens regler, at jeg skal svrtes kulsort og forsynes med hove, horn og hale. Det ville vre interessant at vide, om kommissionen hele tiden havde haft til hensigt at g uden for kommissoriet, eller om planen om bind 3 frst er opstet i en sen fase af arbejdet, mske fordi PET har nsket en fremstilling, der kunne bruges til forsvar for Dragsdahl i den injuriesag, journalisten har anlagt mod historikeren Bent Jensen, der har omtalt Dragsdahl som KGB-agent.30 Det er i almindelighed et problem ved beretningen, at vi ikke ved, hvem der har plukket oplysningerne ud og sammenstillet dem. Er det PET, der har bestemt, hvad kommissionen m lse, eller har kommissionen selv gennemget hele materialet og udvalgt, hvad den finder relevant? Vi ved ikke, hvad PET har liggende i sine arkiver, hvad PET har destrueret, og hvad PET lige fra begyndelsen valgte ikke at tage med. Vi ved ikke, i hvor hj grad det, der er udeladt, ville tale mod det, der er taget med. Justitsminister Frank Jensen sagde i 998: Historien om efterretningstjenesten skal nu skrives s tt p sandheden som overhovedet muligt. Der er ikke noget spor, der m ende blindt.3 Justitsministeren forsikrede samtidig om, at hver en sten ville blive vendt. Sprgsmlet er s bare, hvem der er stenvendere. Noget tyder p, at
30 Jyllands-Posten, 4..07 3 Jyllands-Posten, 8.0.98

53

det var PET selv. PET bestemmer, hvad PET-kommissionen m vide , skrev Information ti r efter, at man begyndte at vende sten.3 Det er efterretningstjenesten selv, der udvlger og sorterer det materiale, som kommissionen fr at se. Jeg skal indskyde, at jeg ikke har vret gennem hele beretningen p 4.670 sider halvanden gang s meget som Marcel Prousts P sporet af den tabte tid.33 Jeg har lst, hvad der str om mig, og s har jeg pluklst i resten og sgt p enkeltord. Man har ikke forsynet beretningen med indeks, s papirudgaven er uanvendelig til sgning, men ved at samle alle bindene i n flles pdf-fil kan man sge p tvrs i hele materialet, og det giver mange interessante resultater. Sger man for eksempel p ordet etik, opdager man, at det ikke forekommer. I januar 009 skrev jeg til PET-kommissionen,34 at da jeg ikke havde hrt fra dem, gik jeg ud fra, at min sag ikke blev omtalt i beretningen. Kommissionens formand, landsdommer Leif Aamand svarede, at man behandlede min sag, og at man ikke kunne fortlle mig noget om, hvad der kom til at st, men tilfjede: Jeg finder dog anledning til at bemrke, at det ikke er kommissionens opgave at placere et ansvar for de forhold, der behandles i beretningen, og kommissionen vil derfor heller ikke tage stilling til enkeltpersoners strafansvar.35 Man havde benbart ingen planer om at tale med mig om sagen. En mned efter36 skrev Aamand til mig, at jeg havde samme ret som enhver anden til at sende kommentarer til kommissionen. Jeg sendte s et udfrligt brev til kommissionen om

3 33 34 35 36

Information, 30.9.08 http://da.wikipedia.org/wiki/Marcel_Proust Brev til PET-kommissionen 8..09 Brev fra landsommer Leif Aamand, 3..09 Brev fra landdommer Leif Aamand, 8.3.09

54

mit syn p sagen.37 Jeg havde regnet med, at det ville blive trykt som bilag i beretningen, men det blev det ikke. Information spurgte omtrent samtidig Leif Aamand, om man ikke burde tale med de overvgede, og han svarede:38 Nej, det mener jeg ikke. Det er PETs opfattelse, vi videregiver, og der er ikke lagt op til kontradiktion. Hvis Aamands udtalelse dkker kommissionens, er kommissionens beretning overfldig. Man kunne s kalde den PETs partsindlg i stedet for en kommissionsberetning. Hvis man har den opfattelse, at kommissionen kun skal referere PETs synspunkter, og at den skal undlade at forholde sig kritisk til efterretningstjenesten, kan man sige, at kommissionen har vret overbemandet med dr.phil. & jur.er. Et par kontordamer og en kriminalassistent kunne have gjort arbejdet. Det, der gr det meget vanskeligt at forholde sig til teksten i kommissionsberetningens bind 3, er, at man ikke ved, hvem der er hvem i det grdede kor af stemmer. Hvornr er det PET, der taler, hvornr den samlede kommission, og hvornr er det Morten Heiberg? Undertiden fr man en fornemmelse af, at det er PET, der taler det meste af tiden, og de andre langt hen ad vejen kun er bugtalerdukker. Kun i den retlige vurdering39 taler Kommissionen med stort K med malmfuld rst, s det lyder, som nr koret kommer ind i de gamle grske dramer. Den retlige vurdering er sat med kursiv, s vi ikke skal vre i tvivl om, at det er Herrens rst, der lyder fra den brndende busk. Hvis ikke det er en dom, s ved jeg ikke, hvad en dom er. Alligevel hvder kommissionsmedlem

37 Brev til PET-kommissionen .3.09 38 Information, 6.3.09 39 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9-3

55

Ditlev Tamm, som vi senere skal se, at kommissionen ikke afsiger dom. Hvilket mske skal betyde s meget som, at ogs dommene er leveret af PET.

56

3

Pille prstelus
At pille fejl ud af beretningens oplysninger om mig er lige s let, og lige s enerverende, som at pille prstelus af en kattepels. Man kan ikke bare lade alle de forkerte informationer blive stende, for s fr man at vide, at den, der tier, samtykker. S der er ikke andet at gre end at sukke dybt, gribe kret ved nakkeskindet og g i gang. I afsnittet Arne Herlv Petersen som debattr p venstrefljen330 lser man: Hans forfatterskab var bl.a. inspireret af en rkke udenlandsrejser til de kommunistiske lande Kina, Nordkorea, Albanien og Armenien (Sovjetunionen) og ikke mindst af en jordomrejse foretaget 965-68. Det er simpelthen noget vs. Mit forfatterskab er hovedsagelig inspireret af mine oplevelser i almindelighed og min lsning. Kun i srdeles begrnset omfang af mine rejser. Af den snes bger, jeg dengang havde udgivet, er den ene en rejsebog fra Armenien, en roman foregr i San Francisco og en handler om en rejse til Nepal. De andre foregr i Danmark. Og hvorfor nvner beretningen kun kommunistiske lande, nr jeg i samme periode var i mange andre lande, som f.eks. Japan, Madagascar, Kenya, Taiwan, Indien, USA (Alaska), Grkenland og Grnland?

330 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 47

57

Det er tydeligt, at kommissionsmedlemmerne ikke aner noget om, hvad jeg har skrevet. Hvis de lste mine bger, ville de f et mere nuanceret indtryk af mig, og det vil de benbart helst undg. Pstanden om, at mine bger er inspireret af kommunistiske lande, er lige s hjernedd som de litteraturhistorier, der pstr, at jeg skriver arbejderlitteratur eller socialrealisme. For sdan noget skriver de jo, den slags. Faktisk skriver jeg inden for en del forskellige genrer: lyrik, science fiction, historiske romaner, udviklingsromaner, satire og sort humor. Nr Morten Heiberg, der er ph.d. i historie, sidder og skriver sdan noget vrvl af fra politirapporten for det er prget af en s monumental uvidenhed om emnet, at det ikke kan vre skrevet af andre end PET strejfer den tanke ham s ikke bare et jeblik: Hvorfor gr jeg det her? Hvorfor bruger jeg ikke den uddannelse, jeg har fet, til at undersge emnet bare en lille smule? Han kunne mske have holdt en lille pause i arbejdet med at skrive PET-rapporter af og g p biblioteket og kaste et blik i mine bger, mske se p min hjemmeside33 eller Scribd33 eller sl mig op p Infomedia eller Google. Det er lidt pinligt, at han skriver s meget om mig uden at stte sig bare en smule ind i det, han skriver om. P samme side333 kan man lse: I 963 blev der indsamlet oplysninger om, at han var medlem af redaktionen for et nyt venstreorienteret blad kaldet Eksponent. Ungdomsbladet Eksponent var ikke venstreorienteret. Faktisk var det overhovedet ikke politisk. Hovedartiklerne i bladets frste nummer handlede om hash og prvention.
33 http://herlov.dk 33 http://www.scribd.com. Sg p herlv 333 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 47

58

P side 48 citeres nogle betragtninger om forholdet mellem Kina og Sovjet i min rejsebog Gylden oktober.334 Citatet er skret til, s nuancerne forsvinder, og det fremgr tydeligt, at PET/Heiberg ikke har forstet sigtet med mine bemrkninger: at det ikke var ndvendigt for os i Danmark at tage parti i striden mellem Kina og Sovjet, og at vi i stedet mtte finde vores egen vej til socialismen. Dette var helt i trd med den opfattelse, jeg havde. Folk dde i Angola og Moambique p grund af den sovjetisk-kinesiske strid. Det samme glder for den tale, jeg holdt i Nordkorea i 977, og som er citeret p den flgende side.335 Talen er ikke holdt til re for Den store Leder, som beretningen hvder, men til re for deltagerne i en konference. Delegationerne fra Danmark, Norge og Sverige blandt andet SF, SV og VPK indgik en uformel aftale, nr vi mdtes i Korea eller til konferencer, om at undg personkult og i stedet fremhve det, koreanerne kaldte Juche-princippet, dvs. princippet om, at socialismen skal opbygges ud fra ethvert lands egne forudstninger, og at revolution ikke kan im- eller eksporteres. Mens jeg mente, at tanken om at stole p egne krfter var god og rigtig, var jeg ikke tilhnger af personkult. Jeg skrev i Akuelt, at Kim Il Sung var genstand for en persondyrkelse, der nppe findes mage til i verden, og at personkulten var get over gevind og noget, man kan le eller grde ad som man vil.336 Hvorfor har man ikke taget sdan nogle citater med i beretningen? Hvorfor mon? P side 50 fortlles korrekt nok,337 at jeg havde et vist samarbejde med den nordkoreanske ambassade om oversttelse af

334 Arne Herlv Petersen: Gylden oktober, 977, s. 9-3. Cit. PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 48 335 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 49 336 Stolen Kim Il Sung sad i er p museum i Aktuelt, 6.8.7 337 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 50

59

tekster frem til 988. Her kunne man have indskudt den indlysende bemrkning, at s flte nordkoreanerne nok ikke, de var blevet desinformeret, men det ville stride mod beretningens tendens, s det undlader man. Det fremgr interessant nok af fodnoten, at oplysningen stammer fra Arne Herlv Petersens personsag: Oplysninger fra 5. maj 988. Det vil sige, at sagsmappen var aktiv endnu seks r efter tiltalefrafaldet. Hvordan mon det kan vre? P nste side finder vi den tidligere nvnte PET-pstand om, at hvis jeg sagde noget positivt om Sovjetunionen, var jeg agent, og sagde jeg noget negativt, var det for at slre, jeg var agent. P side 5 hedder det: De fleste oplysninger om Herlv Petersen i Gordijevskij-materialet stammer fra perioden 977-78. Der er dog ogs enkelte informationer fra perioden efter 98, hvor Gordijevskij var udstationeret i London. Det er interessant af to grunde. De fleste af de konkrete anklagepunkter vedrrer perioden 979-8, hvor Gordijevskij var i Moskva, og da havde han benbart ikke meget at sige om mig. I perioden efter 98 kan der heller ikke have vret meget at fortlle, da jeg ikke havde nogen som helst kontakt med sovjetiske diplomater efter min anholdelse i november 98. P side 53 fr vi at vide, at jeg i februar 975 blev forfremmet til fortrolig kontakt, men aldrig opnede status af agent.338 Hvad KGB kalder mig, siger ikke s meget om, hvad jeg faktisk var. Hvis jeg siger, at Annette og jeg var krester i niende klasse, og Annette siger, at det var vi svist ikke, jeg var bare ham den irriterende fyr, der sad og gloede p hende som en vd hundehvalp, s var vi ikke krester. Der skal to til at

338 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 53

60

vre krester eller fortrolige. Hvis SPO pludselig skulle komme p den tanke at tildele landsdommer Leif Aamand dknavnet Pluske og kalde ham deres fortrolige, s betyder det ikke, at han er agent for svenskerne. I en rapport fra juni 977 fortller Gordijevskij, at KGB ville sende mig til Kina i 976, men det var ikke muligt at komme videre med sagen, da jeg blev ngtet visum.339 Jeg var faktisk i Kina i 976, inviteret af den kinesiske regering, og selvflgelig fik jeg ogs visum. Det var i forbindelse med en rejse til Nordkorea og havde ikke noget som helst med Sovjet at gre. Derimod havde presseattach Stanislav Tjebotok i januar 975 sagt til mig, at han syntes godt om nogle rejseartikler fra Kina, jeg havde skrevet et par r fr i Aktuelt340 om blandt andet akupunkturoperationer, et besg i en fabriksarbejders hjem og et teknisk universitet og at han godt kunne tnke sig, jeg rejste derover igen og skrev nogle artikler til et sovjetisk tidsskrift. Hvad skal du have for det? spurgte han. En invitation fra den kinesiske ambassade, svarede jeg, og s blev der ikke mere ud af den sag. Ved samme lejlighed diskuterede vi valget dagen fr 9..75. Jeg sagde til Tjebotok, at Poul Harling nok ville prve at blive siddende efter valget, men i lbet af en mneds tid ville han formodentlig blive tvunget til at g af, fordi socialdemokraterne kunne samle flertal mod ham. Det kunne de, fordi man i den situation kunne regne med, at den frske republikaner Erlendur Patursson ikke ville vlte spillet, selv om han havde sagt, han ikke ville stemme i interne, danske anliggender, og s havde Anker Jrgensen lige netop flertal. Det var prcis det, der skete en mned efter, s Anker Jrgensen kun339 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 55. Fodnote 8 340 Aktuelt, 6.8.7

6

ne danne regering 3. februar. Det var ikke noget, jeg havde hrt fra hemmelige forbindelser eller lst i en krystalkugle. Jeg kunne bare lgge tal sammen og tlle til 90. Men det var mske den slags analyser, der var skyld i, at russerne fandt det udbytterigt at tale med mig. Hvis Tjebotok skrev det i en rapport til sit udenrigsministerium, og det s var det, der skete, s har der nok vret en vis wow-effect. Gordijevskij fortalte ogs, at jeg skulle samle oplysninger om Statsministeriets aktiviteter og om Udenrigsministeriet.34 Hvordan i Herrens navn skulle jeg kunne det? Det kan selv PET ikke forst, da jeg vel nppe havde vigtige kontakter i Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Jakob Andersen skrev i Ekstra Bladet34 om denne plan og citerer Gordijevskij for dette udsagn: Efter indledende undersgelser vil vi blandt det tekniske personale i Udenrigsministeriet forsge at udvlge en kandidat til intensiv dyrkning. Han fortstter, at det er skrivemaskinedamer og kvindelige sekretrer, man er ude efter, og artiklen fortstter: Nr kvindelige medarbejdere er fremhvet, s er det fordi, der er tale om en srlig KGB-specialitet: Seksuel krigsfrelse. Mange ensomme sekretrer er blevet fanget ind af virile og generse KGB-agenter. Mske har Gordijevskij troet, jeg var en skrivemaskinedame eller ensom sekretr, der kunne fanges ind af virile agenter, for i sin frste artikel om mig i The Times tror han benbart, jeg hedder Anne og omtaler mig konsekvent som she.343 Jeg skal ikke kunne sige, om Gordijevskij er vant til, at kvinder har overskg, men jeg tror nok, jeg kan sige, han ikke kender mig srlig godt. Det er den mand, PET-kommissionen anser

34 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 55 34 Ekstra Bladet, 3..9 343 Citeret i Politiken, 4.0.90

6

for srdeles trovrdig og en udmrket kilde til oplysninger om mig. Den plidelige Gordijevskij fortller videre,344 at jeg under dknavnet Palle var i gang med pamfletter om den vesttyske politiske og konomiske indflydelse p Danmark, sttten til modstanderne af Fllesmarkedet og NATO og sttten til afspndingsprocessen skrevet ud fra en reprsentant for den vestlige arbejderbevgelses synspunkt. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har skrevet. Mske er Palle en anden, mske en reprsentant for den vestlige arbejderbevgelse, mske en, der faktisk hed Palle. Nr russerne skulle finde p rigtig snedige dknavne, brugte de tit folks eget navn. Mitrokhin sagde, mit dknavn var Kharlev, hvilket er den russiske transkription for Herlv.345 Hvis jeg er det bedste eksempel p en KGB-agent, man kan finde, s str det skralt til, og hvis Gordijevskij er den mest plidelige kilde til KGBs arbejde, man har, s ser det endnu mere slle ud. I 977 noterede PET, at der ikke var konstateret nogen spredning af sovjetisk propaganda fra AHP [Arne Herlv Petersen] efter de kendte mder med Tjebotok, og han skriver i vrigt mest om almene socialistiske forhold samt rejsebeskrivelser fra de lande, som han har besgt.346 Ikke desto mindre besluttede PET i 979 at aflytte min telefon, til dels fordi Gordijevskij havde forladt Kbenhavn i 978, hvorved det blev mindre risikabelt for den danske tjeneste at gennemfre en overvgningsoperation. Der var ikke lngere fare for, at
344 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 58 345 Iflge Olav Hergel i Berlingske Tidende, 0.9.99 346 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 60

63

operationen, hvis den blev opdaget af KGB, kunne fre til en afslring af PETs forbindelse til Gordijevskij.347 Tilladelsen til aflytning fik man uden videre fra dommer Hulsrj i Rudkbing, og den blev s automatisk forlnget hver tredje mned de nste r.348 Efter min anholdelse fandt PET et visitkort fra Stanislav Tjebotok. P kortet stod anfrt KGB-agent, og politiet var af den opfattelse, at teksten var skrevet p Herlv Petersens skrivemaskine.349 Det er s sandelig ogs min opfattelse. Ordene KGB-agent blev skrevet p kortet p min skrivemaskine af en journalist fra Aktuelt, der hed Kristian, til min valgfest 4..73, hvor Tjebotok ogs var til stede. Nogen havde benbart lagt Tjebotoks visitkort p et bord, og Kristian, der var den eneste tilstedevrende ved festen, der havde stemt p Det Radikale Venstre, syntes, det var en pragtfuld joke. Det var ikke noget, jeg tnkte nrmere over, fr kortet dukkede frem i Byretten ved grundlovsforhret 4..8. Men hvordan kunne politiet i vrigt finde ud af, at det var min skrivemaskine, der var brugt? Visitkortet er fra 973, og jeg skiftede min skrivemaskine ud med en elektrisk IBM i 975. S da de ransagede mit hjem i 98, kunne de ikke finde den skrivemaskine, der blev brugt i 973. Mske var de ogs med til festen i 973, forkldt som srgende venstreorienterede efter Glistrups jordskredssejr. Efter tiltalefrafaldet fik jeg visitkortet udleveret i en lille plasticpose med mit sagsnummer 4K-707-0000-8 og pskriften koster nr. 8.

347 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 60 348 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 6 349 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 67

64

4

Kilder og fejlkilder
Nr man nu har samlet eksperter i historie og jura i PET-kommissionen, kunne man mske have forventet, at historikerne ville bidrage med kildekritiske overvejelser, og at juristerne ville have gjort sig nogle tanker om bevisfringen. Det er kun i meget ringe omfang sket. S m andre prve at stille de kritiske sprgsml om kildernes plidelighed, som kommissionen burde have stillet. Det er ikke s nemt for mig, som det kunne have vret for kommissionen, for jeg har ikke adgang til materialet om min egen sag, men det er vigtigt for bedmmelsen af beretningen, at man i det mindste gr sig klart, hvilke fejlkilder der kan vre tale om. Lad os frst se p, hvilke kilder PET og kommissionen har til min sag. Der er for det frste to sovjetiske afhoppere, Oleg Gordijevskij og Vasili Mitrokhin. De hvder at have nogle af deres oplysninger fra sovjetiske rapporter og arkiver, s lad os tage dem med. S er der oplysninger fra stikkere, informanter og meddelere af forskellig art. De kan vre fra hjemmevrnet eller bare vre ivrige hjlpere, der enten har forsynet sig med kikkert og lytteudstyr eller udgivet sig for noget andet, end de er, s de kunne vinde min tillid. Kilde nummer tre er de oplysninger, PET har kunnet fremskaffe ved direkte overvgning, for eksempel af frokostmder eller offentlige forsamlinger. 65

Videre det, man har kunnet lytte sig til ved telefon- eller rumaflytning eller finde frem til ved at bne mine breve, f oplyst, hvilke bger jeg lner p bibliotekerne og hvilke bevgelser, der er p mine bankkonti, eller hvad der str i mine journaler hos lger, skattevsenet eller sociale myndigheder. Kilde nummer fem er offentligt tilgngelige kilder hvad jeg har skrevet, og hvad andre har skrevet om mig, og det, der kan give baggrundsviden af nytte for sagen. Den sidste kilde er ikke offentligt tilgngelige kilder ssom mine notater, manuskripter og dagbger, som man kunne tilvende sig ved en ransagning. Det er muligt, der er flere kilder, men det er, hvad jeg umiddelbart kan se for mig. Lad os s se p fejlkilderne p de enkelte kilders strre eller mindre trovrdighed. Hvert ord i beretningen har passeret forskellige hjerner og sind, og hver gang har indholdet taget farve af det menneske, oplysningerne er get igennem. En stikker mener mske at have set noget og rapporterer det videre til PET, der hrer oplysningerne ud fra sine egne fordomme og gengiver dem, s kommissionsmedlemmerne senere kan lse dem ud fra de forudstninger, de nu engang har, og videreformidle dem ud fra deres egen verdensopfattelse. En journalist lser s beretningen og gengiver den, sdan som han nu synes, historien skal vinkles, og lseren opfatter s det hele ud fra sin egen mde at se verden p. Det faktiske indhold das Ding an sich bliver pakket ind i det ene subjektive lag efter det andet das Ding fr mich.350 De ord, man bruger til at beskrive noget, farver lserens

350 http://de.wikipedia.org/wiki/Ding_an_sich

66

opfattelse af forholdet. Dengang jeg arbejdede p udenrigsredaktionen p Ritzaus Bureau, fik vi naturligvis at vide, at vi skulle vre s objektive, som det nu engang er muligt. Men virkeligheden blev beskrevet af tusinder af journalister i marken, der plukkede en lille smule ud og skrev det ned. Deres rapporter blev sendt til de store telegrambureauer som AP og Reuter, der smed halvfems procent vk og flettede resten sammen til n, sammenhngende historie. P Ritzau fik vi s historierne fra de store bureauer, smed det meste vk og lavede vores egen udgave, der blev yderligere beskret og bearbejdet p dagbladsredaktionerne. I min roman Lysets hastighed min styrke beskriver jeg den uvirkelighedsflelse, denne proces kan fremkalde.35 Jeg havde med Vietnamstoffet at gre, og det slog mig, at vi sagde amerikanerne meddeler, men Vietcong hvder, s jeg gik op til chefredaktr Gunnar Nsselund og spurgte, om det ikke ville vre mere objektivt at skrive meddeler meddeler eller hvder hvder, og s i vrigt bruge bevgelsens navn FLN i stedet for at kalde den Vietcong. Det var Nsselund enig i, s det gjorde vi fremover. Men selv om vi prvede at vre objektive, blev vores historier tit farvet ude p redaktionerne. Prcis det samme telegram kunne blive til Terrorister myrder samarbejdsmand p Berlingske Tidende og Frihedskmpere likviderer quisling p Land og Folk. Folks fordomme og holdninger er nok den vigtigste, generelle fejlkilde. Andre er bevidste lgne og misforstelser. Misforstelser opstr tit, hvis man mener at hre noget andet end det, man faktisk hrer. Hvis man blander forskellige kategorier sammen, s man for eksempel tror, man hrer en faktuel

35 Arne Herlv Petersen: Lysets hastighed min styrke, Thaning & Appel 973

67

beretning, nr man i virkeligheden hrer en anekdote eller ironisk bemrkning, opstr der fejl. Da PET og Kommissionen opfatter Oleg Gordijevskij som en vigtig informant, kan der vre grund til at se nrmere p hans trovrdighed. Det har kommissionen faktisk ogs gjort, og i beretningens bind 7 giver den udtryk for sin uforbeholdne mening: Der er flere forhold, der gr, at Gordijevskijs samtidige oplysninger m tillgges en hj kildevrdi. For det frste, som det tidligere er blevet beskrevet, tegner de samtidige kilder et billede af en person, der var motiveret af en oprigtig opposition til det kommunistiske regime. Som sdan var Gordijevskij en trovrdig kilde.35 Her lber kommissionsmedlemmernes politiske fordomme af med dem. De siger, at Gordijevskij er plidelig, fordi han er anti-kommunist. Det argument har ingen gyldighed uden for PETs lille, lukkede verden. Kommissionen fortstter: For det andet m det tillgges betydelig vgt, at Gordijevskijs mundtlige oplysninger blev bekrftet af det udsmuglede dokumentariske materiale, der som omtalt er omfattende og varieret Det skal dog bemrkes, at PET kun modtog kopier af oversttelsen. Det er derfor ikke muligt at undersge kopierne af de originale russiske dokumenter eller vurdere, om oversttelsen er korrekt.353 Her siger kommissionen, at Gordijevskij er plidelig, fordi der er overensstemmelse mellem det, han siger, og de dokumenter, han selv kommer med og siger, han har skrevet af eller oversat. Alt andet ville ogs vre mrkeligt. Men uden de originale dokumenter er det umuligt at sige noget om afskriftens plidelighed.

35 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 6 353 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 6

68

I bind 0 af beretningen hedder det: Det er vurderingen, at det materiale, som han leverede, mens han var dobbeltagent, og umiddelbart efter at han var hoppet af, generelt havde en hj grad af trovrdighed Imidlertid skal materialet anvendes med varsomhed. Gordijevskij var kun andenhndskilde til mange af de oplysninger, han viderebragte, og oplysningerne skal derfor, s vidt det lader sig gre, efterprves p andet kildemateriale, hvorp en samlet vurdering kan foretages Gordijevskij havde et kritisk blik og en god forstelse af det sovjetiske system. Om Gordijevskij skal det endeligt anfres, at hans omdmme i den danske offentlighed har lidt under, at han efter den kolde krigs afslutning har indget i nogle avisartikler i Ekstra Bladet og i den forbindelse blevet citeret for mindre nuancerede udtalelser, end kildekritiske overvejelser almindeligvis vil tilsige.354 Kommissionen siger her, at Gordijevskij var plidelig i begyndelsen, fordi han s kritisk p Sovjetunionen, men desvrre har det senere vist sig, han skriver ting, man ikke kan stole p. Man skulle tro, at Ekstrablads-skriverierne ville kaste en slagskygge over hans tidligere beretninger og generelt s tvivl om hans plidelighed, men sdan vlger kommissionen ikke at se p det. Det var s argumenterne for Gordijevskijs plidelighed. Videre siger beretningen: Den strste svaghed ved Gordijevskijmaterialet bestr omvendt i, at Gordijevskij kun var andenhndskilde til en rkke af oplysningerne. Det var kontakter og aktiviteter, som han ikke havde personligt kendskab til, men som han havde erfaret fra andre KGB-officerer eller fra KGB-dokumenter. Problemet med disse kilder var, at svel den enkelte KGB-officer som residenturet havde en interesse

354 PET-kommissionens Beretning, bd. 0, s. 49

69

i at overdrive deres egen indsats for at gre indtryk p Centeret i Moskva og dermed forbedre deres karrieremuligheder. Sledes var der en tendens til at overdrive betydningen af kontakterne.355 Det skal nok vre rigtigt. I hvert fald underbygges det af et udsagn fra KGB-residenturets chef i Kbenhavn, Mikhail Ljubimov: KGB-oberst Mikhail Ljubimov, sjef for den senere KGB-generaloberst Titov og for oberst Gordijevskij, gikk p restaurant ogs i sin tid som rezident i Kbenhavn. Han gikk p krogene i det glade Nyhavn og pdro seg ofte store restaurantregninger. Internrevisjonen i KGB visste selvsagt at det formelt s puritanske Politburo med gamle menn uten mye moro, ugles slikt. Om det ikke var strengt tjenestlig. Derfor frte jeg nok opp Jrgen Dragsdal p avisen Information noen ganger som min gjest uten at han hadde vrt det, eller om han hadde vrt det. S ventet jeg gjerne en ukes tid med levere inn regningen for se om Jrgen skrev en eller annen kritisk artikkel mot NATOs dobbeltvedtak (anno 979) eller slikt noe. Da la jeg gjerne Dragsdals artikkel fra Information ved, med en ptegning om at KGB-sentret i Moskva burde notere seg hvor godt min pvirkningsagent jobbet!356 Gordijevskij har selv fortalt, at KGBs Center i Moskva opfattede indberetningerne fra de forskellige ambassader som s uplidelige, at man ikke engang gad lse dem. Han omtaler i sin selvbiografi et mde, som han kort efter hjemkomsten til Moskva i 978 holdt med sin afdelingschef i Centret, Viktor Grusjko. Grusjko var iflge Gordijevskij fuldstndig ligeglad med de rapporter, som folk sendte ind fra de forskellige resi355 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 6-7 356 Hans-Wilhelm Steinfeldt: KGBs troverdighet i Dagbladet, Oslo, 8..97

70

denturer: Jeg s et udtryk af forfrdelig kedsomhed brede sig over Grusjkos ansigt Han ville ikke have noget at gre med de rapporter, som folk vedblev med at indsende fra de udenlandske legationer: selvom han var leder af afdelingen, lste han dem aldrig, eftersom han vidste, at det meste af det, som de sagde, var opfundet og de kontakter, de beskrev, ligegyldige.357 Bde Gordijevskijs358 og Mitrokhins359 bger er skrevet i samarbejde med Christopher Andrew, der bruger ordret de samme vendinger om mig i Gordijevskij- og Mitrokhin-bgerne. Det er formodentlig Andrew, der har skrevet dem, ligesom tonen fra belgningsstuen i den bog, Gordijevskij angivelig har skrevet i samarbejde med Jakob Andersen360 antyder, det er Andersen, der er forfatteren. Andrew er tit blevet anklaget for nrt samarbejde med MI5. Han blev i 003 valgt til at skrive det britiske efterretningsvsens historie og i den forbindelse officielt tilknyttet tjenesten.36 Christopher Andrew var medlem af det ultrakonservative Churchill Society,36 hvor han optrdte sammen med Enoch Powell.363 Andrew havde ogs sin gang p Daily Telegraph, dengang Robert Moss bragte sin artikel om mig, som vi nu ved var et bestillingsarbejde fra MI6.

357 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 3 358 Christopher Andrew & Oleg Gordievsky: KGB The Inside Story, London 990. Christopher Andrew & Oleg Gordievsky: Instructions from the Centre, London 99 359 Christopher Andrew & Vasili Mitrokhin: The Sword and the Shield The Mitrokhin Archive, London 999 360 Jakob Andersen og Oleg Gordievsky: De rde spioner, Kbenhavn 00 36 http://en.wikipedia.org/wiki/Christopher_Andrew_(historian) 36 http://www.churchill-society-london.org.uk/Webmap.html 363 http://en.wikipedia.org/wiki/Enoch_Powell

7

Andre iagttagere har tegnet et mindre flatterende billede af Gordijevskijs plidelighed end PET-kommissionen. Fhv. justitsminister Ole Espersen sagde i 990 til Jyllands-Posten: Det er det rene sludder, at Arne Herlv Petersen er blevet hvervet til noget som helst. Gordijevskij er en fantasifuld person overordentlig fantasifuld.364 Historikeren Jes Fabricius-Mller siger: Oleg Gordijevskijs udsagn m tages med tilsvarende forbehold. Den tidligere dobbeltagent lever i dag af med journalisten Marie Tetzlaffs udtryk at levere partsindlg til hjestbydende.365 The Nation skriver,366 at Gordijevskijs afslringer bygger p vestlige kilder og ikke indeholder noget nyt. Under sagen mod spionen Michael Smith blev Oleg Gordijevskij krydsforhrt af forsvareren og indrmmede, at han i revis havde ljet for sine KGB-kolleger. Han sagde ogs, at han gerne lj, hvis han mente, det fremmede britiske interesser. Det skal nsten st p originalsproget: MR TANSEY: Good liar, are you not? MR GORDIEVSKY: Pardon me? MR TANSEY: You were a good liar then. MR GORDIEVSKY: I used to be a good liar in the defence of the British interests.367 Under samme retssag blev det hvdet, at Gordijevskij ikke

364 Jyllands-Posten, 5.0.90 365 http://www.historie-nu.dk/site/index.php?option=com_content&task=vie w&id=496&Itemid=3 366 The Nation, 7.4.97 367 Cross-examination of Oleg Gordievsky, sagen mod Michael Smith, Central Criminal Court, Old Bailey, 3.9.93, s. 9. R. Tansey, Q.C. var forsvarer for sigtede.

7

var hoppet af ud fra idealistiske grunde, som han selv sagde, men fordi MI6 havde lokket ham i seksuelt baghold, en skaldt honningflde, og truet med at kompromittere ham. Det har dog ikke kunnet verificeres. Gordijevskij var i Kbenhavn 966-70, i Moskva 970-7, igen i Kbenhavn 97-78, i Moskva 978-8 og i London 98-85. Han var alts ikke i Kbenhavn 978-8, da alle de ting, anklagepunkterne mod mig bygger p, skulle have fundet sted. Jeg har aldrig mdt ham. For mit eget vedkommende siger det tilstrkkeligt om Gordijevskijs plidelighed, nr han udtaler sig om mig, at han, som vi tidligere har set, troede jeg var af hunkn, at han lgnagtigt pstr, at den kinesiske ambassade har ngtet mig visum, og at han ikke kan huske fra gang til gang, hvad han har sagt om mig. I 990 sagde han: Arne Herlv Petersen blev af KGB anset for en lst tilknyttet, lavtstende agent, der aldrig modtog penge fra KGB.368 To r efter var jeg for forsigtig til at modtage faste kontante belb, men alligevel var jeg en meget meget god KGB-agent.369 Gordijevskij har anklaget Labour-politikerne Michael Foot og Neil Kinnock for at vre KGB-agenter,370 og i 005 erklrede han, at BBC var en kommunistrede, The Red Service.37 Da han i 007 blev delvis lammet, fordi han havde vret s tankels at kbe receptpligtig nervemedicin ulovligt p Nettet, udtalte han, at der var tale om et KGB-komplot.37 Men PET-kommissionen mener stadig, han har en hj grad af plidelighed.

368 TV, citeret i Topspion renser dansk forfatter, Politiken. 9.0.90. 369 Ekstra Bladet, 7.3.9 370 http://www.independent.co.uk/opinion/leading-article--michael-footstainted-accuser-57399.html 37 http://en.wikipedia.org/wiki/Oleg_Gordievsky 37 http://en.wikipedia.org/wiki/Oleg_Gordievsky

73

Stikkernes plidelighed er der ikke grund til at sige s meget om. Det er i reglen folk fra hjrefljsmiljer, undertiden helt ovre i nrheden af nazisterne, og hjemmevrnsfolk. De kunne ikke tnke sig noget bedre end at sl mig i hovedet med en dannebrogsfane og klynge mig op p galgebakken. Den politiske holdning inden for PET er formodentlig omtrent som i stikkermiljerne: Gud, konge og fdreland Anno dazumal, og send s alle de venstreorienterede op p indlandsisen og hugge isterninger med slve hakker. I hvert fald fremgr det af kommissionens beretning, at PET ser mig gennem tykke lag af fordomme. Nr man har aflyttet alt i revis, har man et meget stort materiale. Hvis man s kun plukker det ud, der bestyrker ens forudfattede fordomme, udelukker det, der taler imod, og klipper og klistrer sammen, kan man f hvad som helst ud af det. Det glder selvflgelig i endnu hjere grad, hvis man optager store mngder fordrukkent vs. Hvis man stillede en mikrofon op ved en bnk p Enghave Plads i tre r og derefter klippede flittigt i materialet og satte stumperne sammen i nye og overraskende mnstre, kunne man finde beviser p, at drankerne stod bag mordet i Finderup Lade. Det kommer vi tilbage til i gennemgangen af det skaldte bevismateriale. Nogle gange hrer PET-folkene forkert, som nr de tror, jeg taler om en soldaterforening,373 selv om det i sammenhngen er en helt umulig tolkning. Men den vigtigste fejlkilde i kommissionens materiale er utvivlsomt mig. Ikke mindst fordi man p forhnd opfatter mig som noget andet end det, jeg er. Det var PETs opfattelse, at jeg var en umdelig drlig agent, fordi jeg fortalte gud

373 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9

74

og hvermand om mine mder med sovjetiske diplomater. Og det var jeg sandelig ogs. Jeg var en umdelig drlig agent p samme mde, som jeg er en umdelig drlig jordemoder eller jetpilot. Men jeg giver mig heller ikke ud for at vre nogen af delene. Derimod var jeg ikke ueffen til at fortlle historier. Nr PET flittigt noterer, hvad jeg siger i muntre og undertiden ganske fugtige stunder, opfatter man alting skvt, fordi man tror, jeg taler om politirapportens virkelighed, mens min virkelighed er en ganske anden historiefortllerens og fabulantens. Som Thomas Pynchon s rigtigt siger det: Hvo paaberaaber sig Sandheden, svigtes af Sandheden. Historien er forhyret eller under Tvang af Interesser, som altid er gemene. Den er for uskyldig til at forvares hos nogen, der har Magten inden for sin Rkkevidde, han behver blot at berre den, og strax mister den al Troevrdighed, som om den aldrig havde eiet det mindste deraf. Den har ndig at pleies med kirlig og retsindig Haand af Fabulanter, Lgnhalse, Versemagere og Tossehoveder af enhver Beskrivelse, Mestre i Forkldningens Konst, som kan forsyne den med Costume, Toilette, Fremtrden og Talegaver saa konstfrdige, at de kan beskytte den mod Regeringsmagtens Begierlighed og tilmed Nyfigenhed.374 Nr jeg sad og fortalte, var det ud fra mottoet Si non vero, ben trovato Hvis ikke det er sandt, s er det godt fundet p. Vi sad p lrdagsvagten p Aktuelt og fyrede historier af, og den fik ikke for lidt. Vi fortalte historier om prins Knud og prins Henrik og om dronning Ingrid, der sneg sig rundt i Magasin og i smug proppede brokbind og plasticdukker ned i indkbstasken. Det var da ikke meningen, man skulle tro bogstaveligt p det. Det var jo bare gode historier.
374 Thomas Pynchon: Mason & Dixon, Kbenhavn 00, s. 379. Oversat af Claus Bech

75

Pure entertainment. Ligesom senere den med at Fogh klder sig ud i tylskjoler foran spejlet. Hvis nogen havde spurgt, om det nu ogs var noget, der kunne holde i Byretten, ville vi have set p ham med stor undren og betragtet ham som Spielverderber. Det er ikke noget, vi skriver i avisen. Nr vi skriver, er vi journalister, og s skal det vre rigtigt, hvad vi skriver. Men nu holder vi fri og rafler over en kop l og fortller historier. Det er noget helt andet. Det var en smutter, hvis en af historierne endte i avisen alligevel. Som da The Sun viderebragte historien om, at prinsesse Margrethe skulle have savet tyve centimeter af benene for at komme ned i normal omgangshjde. Tsk tsk, bad form, old chap. Skg for sig og snot for sig. Nr historierne s alligevel kommer med i politirapporten, fordi PET lurer og lytter, s er det et kultursammenstd af format. Mske siger politifolk og dommere aldrig andet til deres koner eller nrmeste venner end det, de siger i retten. I s fald kunne man lave en sort farce om deres krlighedsliv. For os andre har historierne deres egen ret, helt uanset den bogstavelige sandhedsvrdi. Jeg havde et stort repertoire af historier om mit liv. Som nr jeg fortalte, jeg engang red p en hvid hest op til Mount Everest. Det var ikke helt forkert, men heller ikke helt rigtigt. Jeg sad p en hest, og der var ingen grund til at prcisere, at der gik en dreng ved siden af og trak hesten i snor, og hesten med mig p bevgede sig faktisk frem til udkigspunktet Tiger Hill ved Darjeeling, hvorfra man i godt vejr kunne se Mount. Everest i det fjerne. I denne periode havde jeg mange historier om KGB, spioner og agenter. Moskvaguldet hrte med til sdan en historie. Jeg anede ikke, at der faktisk l realitet bag begrebet, og

76

at DKP modtog penge fra Moskva.375 Jeg troede naivt, at de mange indsamlinger og festivaler betalte for DKP og bladet sammen med Terpo Tryks mange opgaver. Og det kunne det ogs have gjort, hvis de ikke havde krt det hele i snk konomisk, selv om de fik penge stfra. Men det anede vi ikke. Vi troede, Moskvaguldet var en af de sdvanlige Det Bedstefloskler. Bare en god historie. Nr jeg troede mig aflyttet, havde jeg for vane at komme med drabelige spionhistorier, s de fik noget at tygge p. Allerede i min frste roman Morgensol og glasskr fra 963 sidder en af personerne og fortller vilde lgnehistorier om spionen Konstantin Ivanov.376 Jeg husker tydeligt en aften p Rdhuskroen i 966, hvor jeg sad sammen med en radiojournalist, vi kaldte Pols, og skreg af grin over, at vi havde taget rven p dem ved nabobordet ved at komme med uhyrlige historier om hemmelige gange under den amerikanske ambassade, som man kunne komme ned i fra et bestemt kloakdksel i Sundby, s man kunne lgge en bombe. Vagn Lundbye fortller om sdan en spionhistorie: Nogle gange sagde Arne direkte: S, nu bliver vi aflyttet. Andre gange kunne han finde p at sige i telefonen: Husk, tasken str oppe bag hyldebrbusken. Du skal huske at hente den. Jeg spillede med og sagde: Det skal jeg nok. Han spgte meget med det. Det har nok ikke ligefrem vret til hans fordel senere.377 Nr jeg var tilstrkkelig fuld, talte jeg sort. Tit var der overhovedet ikke hoved og hale p, hvad jeg sagde. Det var karakteristisk for mig, at jeg talte andre efter munden, og

375 Morten Thing: Kommunisternes kapital i Arbejderhistorie nr. 3, 995, s. -3. Se ogs Jens-Peter Bonde: Justitsminister uden justits, JyllandsPosten, .7.09 376 Arne Herlv Petersen: Morgensol og glasskr, Gyldendal 963, s. 3 377 Jens Lenler: Spionsagen der ikke ville forsvinde , Politiken, 0..06

77

ogs at jeg pralede vildt og grnselst. Det er ikke rart at tnke p, at jeg har vret s dum at hre p, men det var jeg. Som s mange trnede drankere havde jeg evnen til at lyde dru som en snebold, selv nr jeg var totalt lallende. Det frte til mange ubehagelige situationer, nr folk troede, vi havde aftalt et eller andet, og jeg ikke kunne huske noget som helst. Hele dage kunne forsvinde i sort tge, s jeg bagefter mtte prve at stykke sammen, hvor jeg havde vret, og hvad jeg havde lavet, ud fra det, jurister kalder materielle beviser. En Guds lykke var det da, at jeg aldrig havde taget krekort, for s skulle jeg have startet hver dag med at se, om der var blodspor p dkkene. Andre talte ogs mig efter munden, for ellers blev jeg pstelig. Det fremgr ret tydeligt af aflytningsrapporterne, at nr jeg ringede til mine familiemedlemmer, sagde de stort set kun jah jah jah til alt det, jeg pludrede ls med. Direkte komisk bliver det, nr kommissionen ikke bare ifrer sig dommerkappen eller optrder som politianklager, men ogs mener, de er kvalificerede til at vre tekniske eksperter. Det fortller jeg om i et indlg i Politiken:378 PET-kommissionens rapport er blevet misforstet. Det er da rigtigt nok, at den juridisk og historisk set er et makvrk og i t og alt taler PET efter munden. Men anskuet som sort humor er rapporten intet mindre end et mestervrk. I bind 3[379] citerer rapporten mig for at have sagt, at hvis atomkrigen kommer, vil en ubd lgge til i fuglereservatet i Tryggelev Nor og sejle mig til Sovjetunionen. Det er ikke lige til at se det p Tamm og Aamand, men de m vre eksperter i humor, for de siger, at de har lyttet til aflytningsbndet
378 Sort PET-humor i verdensklasse, Politiken, 7.7.09 379 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 80

78

og kunnet konstatere, at jeg ikke talte humoristisk eller ironisk, men mente hvert ord, jeg sagde. Frende lydeksperter kan ikke hre, om en betjent siger perle eller perker, men kommissionen kan, uden at kende mig og ud fra et tredive r gammelt bnd fastsl, om jeg er ironisk. Hvis jeg ikke har en stemmefring som Dirch Passer, s er jeg alvorlig. Heldigvis for kommissionen beviser rapporten, at det ikke er tomme floskler, nr kommissionsmedlemmerne pstr at vre eksperter i humor. Et hjdepunkt i sort humor ns i bind 0, side 57-58, der beretter om EF-modstandernes avis Det ny Notat. I 980 indeholdt avisen et tillg, der var formet som en officiel EF-publikation og fortalte, at der skulle bygges bro fra Esbjerg til Harwich. PET og kommissionen har gransket tillgget og opdaget, at det m vre et falsum. I stedet for angivelse af bogtrykker str der Tryk avler Modtryk og p bagsiden lser man 089 Gps Remmos Staton, hvilket lst bagfra bliver til Notats sommerspg 980. Herefter mener PET og kommissionen, at der ikke er tvivl om, at sommerspgen er en del af en sammenhngende kampagne mod EF, der antagelig er sovjetisk desinformation, da metoden er velkendt og ofte brugt af KGB. Lad os for en ordens skyld slutte med den sidste mulige fejlkilde: bevidste lgne. Vi kan ikke vide, om lydteknikere har manipuleret med PETs optagelser. De oplysninger, PET giver kommissionen, kan simpelthen vre forfalskede. Inden man slr syv kors for sig og bedyrer, at det kunne PET da aldrig finde p, s tnk lige over, hvad de ellers kan finde p. Vi skal tro p, at det sovjetiske efterretningsvsen i vidt omfang benyttede sig af forfalskninger. Iflge Ole Hasselbalch380 fremstillede KGB en forfalsket bndoptagelse, der udgav sig

380 Ole Hasselbalch: Den stille krig, Kbenhavn 00, s. 07

79

for at vre en samtale mellem Reagan og Thatcher, men var klippet sammen af udtalelser fra andre lejligheder. Hvis KGB kan, kan PET vel ogs, eventuelt i samarbejde med det, de kalder allierede tjenester. Vi ved ogs, at CIA gjorde det. De prvede at miskreditere den indonesiske prsident Ahmed Sukarno med en forfalsket pornofilm.38 Skal vi s virkelig tro, at PET og MI6 ville vige tilbage fra at forfalske materialet, hvis de ans det for ndvendigt for at svrte mig til? Hvorfor skulle de ikke bruge alle midler? Der skal ikke s meget til. Det er utroligt, hvad man kan lave med en saks. Det kan Ekstrabladsjournalisten Jakob Andersen tale med om. Han havde skrevet Venstrefljen var et uhyre komplekst begreb, og en lidt for ivrig lserbrevsskribent citerede ham for at have sagt Venstrefljen var et uhyre.38

38 William Blum: CIA a forgotten History, Zed books 986, s.  38 Information, 5.4.9

80

5

Rettergang
Det bemrkes ogs, at det ikke er kommissionens opgave at frikende eller dmme nogen, siger kommissionsmedlem, dr.jur. Ditlev Tamm.383 Jeg mener heller ikke, det er kommissionens opgave, s i den henseende har Tamm ret. Men jeg mener, det er det, kommissionen har gjort. Lad os se p, hvad det vil sige at dmme nogen. Den danske ordbog384 har flgende definitioner p ordet: . afsige en dom i en retssag. . trffe afgrelser som dommer i en sportskamp el. konkurrence. 3. give en vurdering af nogen eller noget. Frikende defineres sledes:385 erklre uskyldig i en anklage, erklre en mistanke ubegrundet efter at sagen er blevet undersgt. Da kommissionen ikke er nogen domstol, og da dens domme ikke har retlig bindende kraft og ikke medfrer retlige sanktioner for den anklagede, kan man derfor med rette sige, at kommissionen ikke dmmer nogen efter ordbogens definition . Da der ikke er tale om en sportskamp, dmmer kommissionen heller ikke efter ordbogens definition . Men den dmmer s absolut efter definition 3, da den giver en vurdering af nogen eller noget. Nr en litteraturanmelder

383 Weekendavisen, 3.7.09 384 Den danske ordbog, Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal 003, bd. , s. 746 385 Den danske ordbog, Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal 004, bd. , s. 393

8

siger, at digtsamlingen Bldende hjerter er et makvrk, s er anmelderen smagsdommer og afsiger en dom, selv om den stakkels lyriker, det gr ud over, ikke bliver kastet i kachotten. Man kan afsige en dom p forskellige mder. Hvis man siger, noget er godtgjort eller bevist, eller at et forhold er pvist, s har man udtalt sig om sandhedsvrdien af det pgldende. Hvis man siger, at en andens pstande er velunderbyggede, s siger man, at pstandene er sande, og s har man afsagt dom. Hvis jeg siger: Jens har godtgjort, at Per lugter, hvilket derefter m anses for bevist, s kan jeg ikke komme bagefter og sige: Jeg har aldrig sagt noget om Per og slet ikke, at han lugter. Jeg har kun sagt, at det synes Jens. Det argument hrer hjemme i en brnehave. PET-kommissionen bruger i beretningens bind 3 8 sider p det, man kalder Bevismaterialet i Herlv Petersen-sagen. Her bruger kommissionen hele vejen igennem udtryk som, at PET gennem sin efterforskning har dokumenteret og pvist det ene eller det andet, selv om der ofte er tale om slet underbyggede pstande, som vi skal se i det flgende. Hvad vil det i det hele taget sige at tage stilling? Hvis man kun refererer den ene side af et sagsforhold og bevidst udelader den anden side, tager man implicit stilling. Nr Ditlev Tamm tilsyneladende mener, at kommissionen bare fortller, hvordan det forholder sig, og s m befolkningen trffe afgrelsen, lyder det som et ekko af justitsminister Ole Espersens forklaring eller bortforklaring efter tiltalefrafaldet i april 98. PET-kommissionen optrder som domstol, men ikke som en domstol af den art, vi kender fra retssalene, snarere som domstolen i Franz Kafkas Processen eller de berygtede Star Chambers, der afholdt hemmelig rettergang uden nv-

8

ninge og uden at hre vidner, indtil systemet blev afskaffet i 64.386 Jeg vil overlade det til kommissionens eminente jurister at overveje, om man muligvis har overtrdt Grundlovens 6, der siger: Srdomstole med dmmende myndighed kan ikke nedsttes. Det virker ikke, som om landsdommeren og de to dr.jur.er i kommissionen har gjort sig strre overvejelser over begrebet bevisets prvelse. Vi lser i Encyklopdien: I straffesager er det anklagemyndighedens opgave at fremskaffe et bevismateriale, der er tilstrkkeligt til at bevise tiltaltes skyld. Anklagemyndigheden er samtidig forpligtet til at fremlgge eventuelle beviser, der peger p, at tiltalte ikke er skyldig (objektivitetsprincippet). Forsvareren kan anmode om, at anklagemyndigheden fremskaffer bevismateriale, som den ikke selv har fundet ndvendigt. Eventuel uenighed mellem forsvarer og anklager herom afgres af retten. Forsvareren har ogs selv mulighed for at fremlgge beviser. Den Europiske Menneskerettighedsdomstol har endvidere fastslet, at det er konventionsstridigt, hvis en domfldelse i en straffesag udelukkende bygger p forklaringer, der er afgivet, uden at tiltalte og hans forsvarer har haft lejlighed til at stille modsprgsml. Endelig har retten i straffesager en selvstndig forpligtelse til at srge for sagens fuldstndige opklaring og kan foranstalte bevisfrelse, som hverken er nsket af anklager eller forsvarer (den materielle sandheds princip).387 Man kan s konstatere, at anklagemyndigheden, det vil sige PET og/eller kommissionen, ikke har srget for at frem386 http://en.wikipedia.org/wiki/Star_Chamber 387 Den store Danske Encyklopdi, Kbenhavn 995, bd. , s. 567

83

lgge materiale, der taler mod den anklagedes skyld. Tvrtimod har man gjort sig de strste krumspring for at slre eller fortie alt, der kunne tale mod teorien om, at jeg skulle have vret en slags agent for fremmed efterretningstjeneste. Kommissionen opfrer derefter en slags pseudoretssag, hvor man ikke bare undlader at hre p den anklagede, men bevidst fravlger ham. Hvis den anklagede formaster sig til at meddele kommissionen noget om sine synspunkter, srger man for, at disse synspunkter ikke kommer til offentlighedens kundskab. Intet m tale mod det hemmelige, politiske politis anklager. Forsvareren har kommissionen helt afskaffet, og dommerembedet er smeltet sammen med anklagemyndigheden. Ved normale retssager anser man det ikke for muligt at afsige dom alene ud fra et anklageskrift. Man mener, at den anklagede ogs m have ret til at udtale sig, og man mener, han m have ret til en forsvarer, der taler hans sag. Man mener vist ogs endnu, at enhver m anses for uskyldig, til det modsatte er bevist. rgerligt nok kunne man ikke gennemfre sdan en sag mod mig i 98, da det desvrre forholdt sig sdan, at jeg ikke havde gjort noget ulovligt, og en retssag derfor bare ville fre til det for PET unskede resultat, at jeg blev frikendt. Men nu indhenter man det forsmte ved at afsige dom over mig uden at ville hre p mig og uden forsvarer, alene ud fra anklageskriftet og med kommissionen som bde dommer og anklager, hvorved man sikrer sig den nskede dom uden risiko for forstyrrende momenter ssom pvisning af anklagedes uskyld. Den var ikke get i 98, men tidsnden er med kommissionen, og efter regeringsskiftet i 00 er vi blevet s blaserte over for overgreb og ulovligheder, at vi knap nok lgger mrke til dem mere. Pressen, der engang var demokratiets vagthund, er i vidt omfang blevet magtens lille, logrende skdehund. 84

For at n frem til det nskede resultat skyr man ingen midler. Man overtrder kommissoriet og alle de love og bestemmelser, der tidligere har sikret privatlivets fred, ved at offentliggre uddrag af dagbger og aflytningsrapporter. Hensigten helliger midlet. Hvilken lovhjemmel mener kommissionen selv at have for sine uhyrlige krnkelser af mit privatliv? Har man nogen mening om, hvorvidt PET burde have overholdt Retsplejelovens 79? Det fremgr ikke af beretningen. I en Opsamling388 siger kommissionen, at undersgelsen viser, at PET dokumenterede forholdets konspirative karakter, at skiftende KGB-officerer begavede Herlv Petersen med et stereoanlg, som jeg aldrig har set og som kun eksisterer i PETs vde drmme, og at KGB leverede tekstforlg, som indgik i forfatterens to pamfletter, hvilket ogs er i strid med sandheden. Kommissionen fremlgger en mngde hidtil ukendte forhold i beretningen, og det er prisvrdigt. Men fordi den, med kommissionsformandens ord, njes med at gengive PETs opfattelse,389 er den ude af stand til at lgge to og to sammen og drage de mest indlysende konklusioner. Den tripper p fljlspoter uden om den varme grd og ngter at indse, at PET sdan for alvor kan gre noget galt. Hvis kommissionen havde haft retsbevidsthed, ville den have sagt: Vi afviser at tage stilling til skaldte beviser p forhold, der ikke er strafbare. Det er ikke politiets opgave at efterforske noget, der ikke er ulovligt, og vi m alvorligt ptale, at politiet har gjort det alligevel og s ser vi bort fra, at hele forholdet falder uden for vores kommissorium. Kommissionen kunne have sagt: Det er umuligt at trffe
388 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 94-95 389 Information, 6.3.09

85

konklusioner ud fra stumper af bevismateriale, der er hndplukket af PET. For at kunne udtale sig, m man have adgang til hele materialet, s man kan se sammenhngene. Ogs se alt det, PET udelader, fordi det taler mod deres forudfattede meninger. Kommissionen kunne have sagt: Vi kan ikke tage stilling til sprgsmlet, fr vi har hrt modargumenter og set beviser fremlagt. Lad os se det stereoanlg. Hvorfor tog politiet det ikke med i retten sammen med servietterne og papstykket? Hvorfor tog man ikke i det mindste et fotografi af det? Det skulle vel aldrig vre, fordi det ikke eksisterer? Lg de udgivne pjecer ved siden af KGBs forlg. Hvis I ikke har forlgget, hvorfra ved I s, det eksisterer? Forklar, hvorfor det er konspirativt, hvis en russer parkerer en bil med bl nummerplader foran den anklagedes hus, eller hvis den anklagede inviterer russeren med til en fest, hvor der kommer halvtreds mennesker. Og ligeledes kunne den have sagt: Hvis PET siger, den anklagede har overbragt hemmelige dokumenter til nordkoreanerne, s bevis det. Lad os se dokumenterne. Sprg koreanerne. Hvis PET mener at kende den anklagedes motiver til at sge ind i hjemmevrnet eller sge arbejde,390 s bevis det. Det er ikke nok at sige: Det synes vi bare, s det passer nok. Der er overhovedet ingen materielle beviser. Ingen rygende pistol, fingeraftryk eller dokumenter af nogen art. Kun hvad man pstr, man har lyttet sig til. Den holder ikke i Byretten. Men det er godt nok til kommissionen. Ved at ngte mig mulighed for en retssag, hvor jeg kunne blive renset, og administrativt stemple mig som skyldig har man

390 Se kapitel 6.

86

undergravet retssikkerheden. En stat, hvor skyldssprgsml afgres ved retten, kan kaldes en retsstat. En stat, hvor politiet alene afgr skyldssprgsml, kaldes en politistat. PETs og kommissionens dom spredes vidt og bredt, hvilket viser, at man stadig flger samme princip som i 98-8: Det er lige meget, om han har gjort noget ulovligt. Det er propagandavrdien, det kommer an p. Men vi dmmer ikke, siger Tamm. Vi siger bare, hvordan det er. Om misforholdet mellem PETs behandling af Jrgen Dragsdahl og mig siger kommissionen: Hvordan forklarer man denne tilsyneladende forskel i den retlige vurdering, dvs. at man vlger at anholde en formodet fortrolig kontakt, men undlader at foretage sig yderligere over for en formodet KGBagent? Den flgende gennemgang af det relevante kildemateriale vil vise, at forklaringen var den enkle, at PETs ledelse efter lngere tids efterforskning af Dragsdahls forbindelser til KGB vurderede, at der ikke kunne fres bevis for noget strafbart forhold.39 Jas. Efter at PET gennem lngere tid havde efterforsket mine forbindelser til sovjetiske diplomater, vurderede rigsadvokaten, justitsministeren og statsministeren, at der ikke kunne fres bevis for noget strafbart forhold, hvilket ogs er den opfattelse, landets frende strafferetseksperter er kommet til. Det m PETs ledelse ogs have vidst, hvis ellers de kunne lse indenad, men de ngtede at tage hensyn til det. Det kan kommissionen ikke se noget kritisabelt ved. For PET-kommissionen spiller rigsadvokatens og justitsministerens vur-

39 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s.38

87

dering benbart ingen rolle. Hvis det politiske politi vil have den ene mand klynget op og den anden frikendt, s har kommissionen det fint med det. Den tilsyneladende forskel i den retlige vurdering skyldes ikke noget retligt eller juridisk, men er udtryk for en forskel i PETs holdning til de to personer, det drejer sig om. Men vi dmmer ikke, siger Tamm, og lyder s oprigtig som Antonius, da han sagde: I come to bury Caesar, not to praise him.39 Vi gyser med rette, nr vi hrer beretninger fra diktaturstater, hvor folk blev forhrt af politiet, hvis de var kommet med en urbdig bemrkning om regeringen i venners lag. Men jeg blev afluret i revis. Fordi jeg blev mistnkt for at ville kaste med bomber eller udlevere hemmelige militrplaner? Ak nej, ikke engang for at kaste med affald som Arlo i Alices Restaurant.393 Jeg blev mistnkt for at skrive lserbreve og udtale mig urbdigt om Margaret Thatcher. Og kommissionen har ingen indvendinger. I stedet for at fremlgge beviser disker man p Stasi-vis op med, hvad folk har sagt til hinanden under privat samvr. Hvis jeg i 980 sagde til en af mine venner, at Reagan burde skydes med lunken lort, s mener man sikkert, jeg har haft planer om attentat p udenlandsk statsoverhoved. Kommissionen taler om mine hensigter for tredive r siden. Jeg er den eneste, der kan vide noget om mine hensigter. PET gtter sig frem. At kommissionsmedlemmerne kan
39 William Shakespeare: Julius Caesar, 3. akt, . scene, l. 79 393 http://www.imdb.com/title/tt006400/

88

sidde tredive r efter og udtale sig om, hvilke hensigter, de mener, jeg har haft, er i sig selv grotesk. Hvad ved de om det? Ingenting. Men de har mske ogs en anden dagsorden: at vre mikrofonholder for PET. Intet er for beskidt i bestrbelserne p at svrte mig til. Man tyr til drukvs og sovekammersamtaler. Ligesom ved Firmaets aflytning af Alfred Jensen og Ragnhild Andersen394 er der ingen grnser, ingen hensyn til loven, ingen anstndighed. Man gr ud over kommissoriet, ud over alle skrevne og uskrevne love. Kommissionens formand, landsdommer Leif Aamand, er medlem af menighedsrdet i Himmelev.395 Han burde mske i lnlige stunder overveje sine gerninger og tnke p, om de 8.990.570 kroner, han har fet,396 er syndens sold, og han i virkeligheden burde give alle pengene til Kirkens Korshr. Selv Judas beholdt dog ikke de tredive slvpenge. At kommissionens medlemmer og Morten Heiberg, der har skrevet bindet om mig, vil stte en uafvaskelig plet p deres professionelle re ved at se bort fra loven, fra enhver kildekritik, enhver bevisfring og fra princippet om, at enhver m anses for uskyldig, til det modsatte er bevist, blot for deltage i denne primitive hvidvaskning af efterretningstjenesten, fatter jeg ikke. Men vi dmmer ikke, siger Ditlev Tamm. Jeg tror ham ikke. Men skulle han virkelig mene det, s m man konstatere, at kommissionen har s alvorlige problemer
394 PET-kommissionens Beretning, bd. 5, s. 5-43 395 http://www.himmelevkirke.dk/kontakt.asp?mid=66&sid=7 396 Jyllands-Posten, 5.9.09

89

med formidlingen af sin opfattelse, at man burde have sgt professionel hjlp. For alle, der har lst beretningen eller bare dele af den, er kommet frem til, at den hvidvasker PET, frikender Jrgen Dragsdahl og dmmer mig. Kommissionsundersgelse af Politiets Efterretningstjeneste under den kolde krig frikender PET p vsentlige punkter,397 skrev Politiken. PETs Drmmerapport, sagde Ekstra Bladet.398 Jyllands-Posten tegnede PET med helgenglorie,399 en tegning i Politiken viste under overskriften Hvidvask kommissionen hlde vand ud ad rerne.400 I Norge skrev Dag og Tid Dyr dansk reinvasking40 og Aftenposten: Den overvkte journalisten, Jrgen Dragsdahl, blir renvasket samtidig som PET renvaskes for overvkingen fordi Dragsdahl hadde en rekke konspiratoriske mter med en KGB-diplomat Noe drligere kommer en annen journalist, Arne Herlv Petersen, ut av det.40 Sdan har folk lst kommissionens beretning, og sdan var det nok ogs meningen, den skulle lses. Man plejer at sige, at det kan vre svrt at afgre, om en ugerning er udtryk for forbrydelse eller dumhed. I dette tilflde tror jeg ikke, kommissionens medlemmer er dumme.

397 398 399 400 40 40

Politiken, 4.6.09 Ekstra Bladet, 5.6.09 Jyllands-Posten, 5.6.09 Politiken, 6.6.09 Dag og Tid, 6.6.09 Per Egil Hegge: Danske hemmeligheter i Aftenposten, .7.09

90

6

Beviser
Da sagen mod mig krte i 98-8, smuttede anklagerne rundt som guldfisk i en dam. De dukkede op til overfladen og forsvandt igen i alger og andemad. Ved forhret efter min anholdelse, grundlovsforhret og i Ole Espersens redegrelse ved tiltalefrafaldet var der ved hver lejlighed mellem seks og otte anklagepunkter, men ikke de samme. Nye kom til, og gamle forsvandt fra gang til gang. Men PET-kommissionen har kastet det finmaskede net ud og trukket hele stimen op, s de ligger og sprller for jnene af os. Tolv anklagepunkter bliver det til nu, nr det hele er med. Og det ene af dem er nyt at det kunne vre en form for spionage, at jeg havde sgt optagelse i hjemmevrnet og deltaget i optagelsesprven for tolke til EF. Det er endda en af de vrste anklager, fr vi at vide en ulk mellem guldfisk mens de to anklagepunkter, der i en mandsalder har vret trukket frem som de bedst tnkelige beviser p KGBs infiltration af det ene eller det andet penge til en annonce om en atomvbenfri zone og udgivelse af en pjece, der er kritisk over for Thatcher nu er reduceret til de rene skidtfisk, der ligger og gisper i grsset. Efter at PET havde bragt alt, man mente at kunne bruge som bevis mod mig, i hus, skrev rigsadvokat Per Linde-

9

gaard 8.3.8 et endeligt notat om sagen.403 Han bemrker her, at de fleste af de anklager, der havde vret rettet mod mig, er grundlse. Selv hvis forholdene kunne bevises, ville de ikke vre strafbare. Kun to ting kunne opfattes som strafbar spionage, hvis de ellers kunne bevises: det med hjemmevrnet og jobansgninger og s desinformation af nordkoreanerne. I PET-kommissionens Beretning er anklagerne anbragt hulter til bulter, men det er nok bedst at trkke de alvorligste anklagepunkter frem frst. Nr andre mennesker sger arbejde, er det en jobansgning. Hvis man er arbejdsls, er sdan en ligefrem noget, man skal skrive. Men hvis en person, PET har i kikkerten, sger arbejde, s er det i efterretningstjenestens terminologi forsg p infiltration, og hvis man er arbejdsls og sender mange ansgninger, s opstr der s mange infiltrationer, at det er sundhedsskadeligt for samfundet. Hvis andre mennesker sger optagelse i hjemmevrnet, s opfatter PET det vel som tegn p samfundssind, men hvis ansgningen kommer fra en, der er PETs prgelknabe, s bliver det betragtet som forsg p spionage. Logikken er den, at hvis nu jeg var blevet optaget i hjemmevrnet eller havde fet en stilling i EF eller et ministerium, og hvis man s havde set bort fra alle regler om sikkerhedsgodkendelse og overdraget mig statshemmeligheder, og jeg s havde givet dem til KGB, s havde det vret spionage. Tja. Hvis en deputation var dukket op i mit hus p Langeland og havde udnvnt mig til femstjernet general og generalsekretr for NATO, og hvis de s havde trukket mig ned i en Aladdinshule i Kastellet og havde givet mig alle den vestlige forsvarsalliances hemmeligste planer i armene, og hvis

403 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9

9

jeg s havde taget bussen til Kristianiagade med hele dyngen og var get lige ind i KGBs residentur og havde givet alle papirerne til den hjeste KGB-officer, jeg kunne finde, s havde det vret spionage. Sandt nok. Men der er temmelig mange hvisser. PET-kommissionen skriver gravalvorligt, at min ansgning om optagelse i hjemmevrnet i 980 ikke umiddelbart faldt i trd med hverken forfatterens politiske holdninger eller hidtidige arbejdsliv.404 Det kan den have s evigt ret i. Det var det rene djvleri fra min side. Det er en helt grotesk tanke at forestille sig, at jeg rent faktisk skulle blive hjemmevrnsmand og humpe rundt over grfter som Palle Froms far i Krniken405 eller st med lommelygte p maven og hjelm med fluenet p hovedet foran roterende blinklys ved frdselsulykker.406 Jeg interesserer mig for mange ting i denne verden, men bortset fra sport og biler er der nppe noget, jeg finder s uinteressant som militrt isenkram. Nr jeg overstter krimier, har jeg plancher og tegninger liggende foran mig, s jeg kan se forskel p en pistol og en revolver, men alligevel tager jeg undertiden fejl. Jeg kan ikke se forskel p en raketsilo og en kornsilo og aner ikke, hvad det er op og ned p et gevr. Jeg blev umdelig trt i hovedet, bare jeg prvede at lse en af Jrgen Dragsdahls artikler. Jeg syntes, det var fortjenstfuldt, han orkede at skrive om alle disse affyringsramper og raketsystemer, men jeg nede vist aldrig til vejs ende i nogen af de ofte alenlange udredninger. Interessen for militrt isenkram mindede mig om dem, der gr meget op i modeltog eller gamle sporvogne. Jeg vidste godt, der fandtes noget, der

404 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 87 405 http://www.dr.dk/kroniken/kroeniken/persongalleri/noeglepersoner_boerge_from_004.asp 406 http://herlov.dk/hjv.jpg

93

hed Fortet et sted i den sydlige ende af Langeland, og at det var noget militrt, men det interesserede mig ikke. Nu er det koldkrigsmuseum, og den dag i dag har jeg ikke vret dernede. Jeg tror nok, man kan se p kanoner og kampvogne, men jeg vil til hver en tid hellere se p guldaldermalerier eller ravperler. De spurgte mig engang, om jeg havde noget, jeg ville bidrage til museet med. For min skyld kan de f mig, nr jeg ikke skal bruge mig mere. S kan de udstoppe mig og guldbronzere mig og hnge mig op p vggen med udspilede kler og viftende hale til skrk og advarsel for alle. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan jeg kom p den tanke alligevel at sge optagelse i hjemmevrnet, men vi har vel siddet nogle stykker om en kasse l og snakket om, at hjemmevrnet sorterede sine ansgere politisk, og s har jeg sagt, at det kunne jeg snildt bevise. Jeg sendte bare en ansgning og blev afvist, og s kunne de selv se alle sammen. Jeg har forklaret i en artikel i lokalbladet boen,407 hvad der s skete: Hjemmevrnslederen Erik Dag, der ogs var kriminalassistent og politianklager ved Svendborg politi, foreslog mig at komme til Svendborg og tale om det, og jeg bad ham sende et ansgningsskema, da jeg gik ud fra, at man havde sdan nogle. Da jeg s ikke hrte fra ham, tnkte jeg ikke mere over sagen. Nogen tid efter ringede han til mig og sagde, jeg ikke kunne blive optaget. Hvorfor? spurgte jeg. Vi udleverer vben til folk, sagde han. Det er ikke praktisk at have vben i et kollektiv, hvor der er mange mennesker. Jeg forklarede ham, jeg bor sammen med min kone og vores barn og ikke andre. Man kunne nsten hre hans skuffelse. Jeg spurgte, om der var andre grunde. Han sagde, at jeg

407 boen, 8..83

94

ofte var set p kro i Rudkbing. Jeg svarede, at jeg meget sjldent kommer til Rudkbing og endnu sjldnere p kro der. (Men der er benbart hjemmevrnsfolk, der har vret p kro og set mig hver gang, jeg har vret der). N, men der er ogs andre grunde, sagde Dag efter en lille pause. Hvilke grunde? spurgte jeg. Det behver jeg ikke oplyse om. S var den audiens slut, og s blev jeg ikke medlem af hjemmevrnet. Min artikel i boen var foranlediget af, at Erik Dag nogen tid forinden havde sagt til Fyns Amts Avis,408 at jeg skulle have fortalt ham, at jeg ville lre vbenbrug, sprngning og skydning, og gerne ville se Langelandsfortet. Jeg skulle samtidig have betroet mig til den mig ukendte hjemmevrns- og politimand om, at jeg havde et alkoholproblem. Dag sagde, at mit navn var ham helt ukendt dengang i 980, men da spionsagen dukkede op, gav det ham en aha-fornemmelse. Dags pstande var grebet ud af den bl luft, s derfor skrev jeg ogs i boen: Er det i overensstemmelse med hjemmevrnets regler, at man udtaler sig offentligt om ansgere p den mde? Er der ikke tale om brud p en diskretionspligt? Erik Dag fik af boen forelagt mit svar, men nskede ikke at udtale sig. Erik Dag er kendt for sine rabiate hjresynspunkter. Han var omrdereprsentant for Den Danske Forening og blev i 99 ekskluderet af Centrumdemokraterne for udtalelser om, at danske jder ikke burde have vret reddet under anden verdenskrig, og at det var forkasteligt at bruge farvede modeller i reklamer.409 Han str nu for hjemmesiden Selskabet til Vrn for Dansk Folkestyre,40 hvor han fortller, han har

408 Fyns Amts Avis, 6..83 409 Information ..00. Se ogs http://www.socialister.dk/ist/ist-03as.htm og http://www.demos.dk/NyhedsbrevePDF/Nyhedsbrev67_68.pdf 40 http://www.svdf.dk

95

bret vben for Danmark i 54 r og agiterer mod perkerjulekalenderen Yahlerup Frgeby.4 Det er selvflgelig usandsynligt, at mit navn skulle have vret ukendt for Dag i 980, da han som politianklager mtte vide, at PET regelmssigt fik fornyet retskendelser om telefonaflytning ved byretten i Rudkbing. Dag ser mig stadig som det store dyr i benbaringen. Da menighedsrdet i Humble i 008 inviterede mig til at lse min sonetkrans Epitafium4 op for de ldre, skrev Dag under overskriften Taktlst! i boen,43 at det var taktlst at hre p en person som har bekendt sig til og arbejdet for kommunismen, hvorefter han opregnede de 00 millioner ofre for mine og ligesindedes ugerninger. I oktober 980 deltog jeg i optagelsesprven for tolke ved EF, men bestod ikke prven, da man skulle kunne mere fransk, end jeg benbart kunne. Rigsadvokat Per Lindegaard udtalte om min deltagelse i optagelsesprven og forskellige jobansgninger: Det er imidlertid vanskeligt at se andet forml med disse initiativer end et nske hos Arne Herlv Petersen om at skaffe sig adgang til oplysninger, der kunne vre af efterretningsmssig interesse.44 Det er muligt, at folk i de hjere rangklasser ikke forstr, hvorfor nogen skulle finde p at sge arbejde. Sger han arbejde? Det var dog en bizar id. Hvad for nogle informationer, tror han, han kan f fingre i p den mde?

4 http://www.svdf.dk/sentenser 4 Arne Herlv Petersen. Epitafium, 008. http://www.bod.dk/index. php?id=465&objk_id=5903 http://herlov.dk/epitafium.htm http://www.scribd.com/ doc/738840/epitafium 43 boen, 3.9.08 44 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 0

96

Lad mig hviske dem i ret: Folk sger arbejde for at tjene penge. Der er faktisk mennesker, der bliver ndt til at arbejde for at f noget at spise og et sted at bo. Mske fatter man det ikke, hvis penge bare er noget, der kommer i en lind strm, men for os andre er det ofte ndvendigt at arbejde. Meget velbjrgede embedsmnd har nok ingen forstelse for, hvad det vil sige at leve som overstter uden noget sikkerhedsnet overhovedet, ingen sygedagpenge, ingen ferie, ingen A-kasse, ingen overarbejdsbetaling, ingen pension. Da jeg engang forsgte at forklare en ung dame i skattevsenet, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvor meget jeg kom til at tjene nste r, eller om jeg overhovedet tjente noget, s hun p mig med ben mund og store, bl jne og hviskede: Hvor m det vre forfrdeligt at have det sdan. En tolk i EF tjente mske ti gange s meget pr. oversat side som en litterr overstter, s det kunne godt vre fristende. Det er selvflgelig helt utnkeligt, at man ville have sikkerhedsdeklareret mig, s havde jeg fet jobbet, var jeg vel blevet sat til at overstte rapporter om agurkers krumningsgrad. S det er nok meget godt, jeg ikke bestod prven. Jeg ville vre dd af kedsomhed eller skrumpelever. Beretningen hfter sig ved, at jeg havde sgt en stilling i Energiministeriet og en ved den danske ambassade i Paris.45 Gud ved, hvorfor den ikke nvner, at jeg ogs sgte arbejde som rejseleder, filmtekster ved Danmarks Radio, lrer ved Svendborg Friskole, medarbejder ved ARTEs programtjeneste og journalistvikar ved Villabyernes Blad. Det andet forhold, der efter rigsadvokatens mening ville kunne betragtes som en form for spionage, var, hvis jeg havde deltaget i en KGB-desinformationskampagne, rettet mod

45 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 88

97

den nordkoreanske ambassade i Kbenhavn.46 Det ville i s fald have vret en efterretningsoperation for fremmed efterretningstjeneste, udfrt p dansk omrde (selv om en ambassade vist nok juridisk ikke betragtes som dansk omrde), og sdan noget m man ikke. PET-kommissionens Beretning skriver, at jeg iflge PET sendte en pakke hemmelige dokumenter til den nordkoreanske ambassade i Kbenhavn.47 Det fremgr ogs, at PET mtte prve at gtte sig til indholdet ud fra nogle telefonsamtaler, jeg havde med helt andre mennesker en mned senere. Allerede her knkker filmen. For det frste skulle jeg alts vre i besiddelse af hemmelige dokumenter. Det var jeg ikke. For det andet skulle jeg have sendt dem som almindelig postpakke til den nordkoreanske ambassade uden at tnke p, at min post kunne blive bnet. For det tredje skal vi tro p, at PET har stet med pakken med tophemmelige dokumenter i hnden. Mske har de rystet den, som et barn kan finde p at ryste en pakke juleaften for at gtte sig til, hvad der er i den. Men bnet den har de ikke. For en gentleman lser ikke andres post,48 som den amerikanske udenrigsminister Henry Stimson sagde i 930, da han nedlagde udenrigsministeriets efterretningstjeneste. Og nr de, uden at vide hvad der str i dokumenterne, alligevel kan vide, de er tophemmelige, s m det vre, fordi jeg har skrevet Tophemmelige dokumenter p pakken. Hvis man tror p det, s kan man stte sig godt til rette og lytte efter kanebjlder fra hustaget, for s tror man ogs p Julemanden. Det hedder videre i kommissionens beretning:49 Iflge PET havde Herlv Petersen fortalt nordkoreanerne, at de

46 47 48 49

PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 89 Niels Levinsen: Spionernes krig, Bogan 98 s. 55 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 89

98

pgldende dokumenter stammede fra en amerikansk journalist, og at oplysningerne vedrrte en hemmelig mission til USA foretaget af den kinesiske viceudenrigsminister Zhao Wenjin i marts 980. Kineserne skulle angiveligt have ytret sig om, at nordkoreanerne ikke havde forstet situationen p den koreanske halv, og at de regnede med at kunne lave en hurtig genforening. Kineserne havde ydermere foreslet, at USA skulle tage diplomatisk kontakt til Nordkorea, og at Peking skulle indlede et konomisk samarbejde med Seoul. PET tilfjede, at oplysningerne ikke hidrrte fra en amerikansk journalist, som oplyst af Herlv Petersen, men fra KGB. Den nordkoreanske ambassade skulle herefter have ringet til mig og fortalt, at man betragtede mit brev som vigtigt og havde sendt det videre til den nordkoreanske regering.40 Jeg kan ikke huske alle detaljer om sagen, men jeg tror nok, PET blander et par ting sammen. Hvis jeg har sendt et brev til den nordkoreanske ambassade i april 980, har det formodentlig vret en hilsen til prsident Kim Il Sung, der havde fdselsdag 5. april. Ambassaden ville meget gerne have, han fik s mange fdselsdagsbreve som muligt, og betragtede det som srdeles vigtigt at f den slags breve. Jeg har aldrig set noget som helst dokument af den art, PET mener, jeg skulle have sendt til koreanerne. Men jeg kan godt huske, at Vladimir Merkulov engang fortalte mig, at Kina og Sydkorea forhandlede om handelsforbindelser, hvilket var blevet nvnt ved den kinesiske viceudenrigsministers besg i Washington. Det kunne jeg godt sige til nordkoreanerne, hvis jeg ville. Jeg var ude p den nordkoreanske ambassade i anden forbindelse i april 980, og ved den lejlighed har jeg sikkert fortalt, hvad jeg havde hrt. Jeg husker det ikke, men det lyder sandsynligt. Da jeg ikke s nogen grund til hemme-

40 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 90

99

lighedskrmmeri, har jeg i s fald ogs fortalt, at jeg havde oplysningen fra russerne, og at jeg ikke vidste, om den var sand eller ej. Efter min anholdelse fik Koreaforeningens formand Christen Amby at vide af den koreanske ambassade, at man ikke var blevet desinformeret af mig. Som flge af deres diplomatiske status ville de koreanske diplomater ikke kunne vidne ved en eventuel retssag, men de bemyndigede Christen Amby til at tale p deres vegne.4 Man kan ikke have alting i hovedet, men man kan vide, hvor man kan sl det op. Efter at jeg havde lst historien i PETkommissionens Beretning, tog det mig mske ti minutter at tjekke de faktiske forhold p Nettet. Det kunne forfatteren af bind 3, Morten Heiberg, ogs have gjort, men han er benbart tilfreds med at skrive af fra PETs rapporter. For det frste viser det sig, at det ikke var nogen nyhed, som jeg mske troede i 980, at Kina og Sydkorea havde planer om handelsforbindelser. De havde faktisk haft handelsforbindelser via Hongkong og Macau siden 975.4 For det andet var det ikke nogen hemmelighed, at den kinesiske viceudenrigsminister Zhang Wenjin43 (som han faktisk hed i stedet for Zhao, som PET skriver) var i Washington fra 8.3.80. Det kan man lse i Keesings Contemporary Archives.44 Washington godkendte salg af transportfly og helikoptere til Kina, og de to parter diskuterede et koordineret kinesisk-amerikansk militrsamarbejde. Pravda angreb i en artikel 7.4.80 amerikanerne for at forsge at fremprovokere

4 Christen Ambys beretning til venskabsforeningens generalforsamling, november 98 4 http://en.wikipedia.org/wiki/South_Korea-China_Relations 43 http://www.nytimes.com/99/0/3/obituaries/zhang-wenjin-isdead-chinese-envoy-was-76.html 44 Keesings Contemporary Archives 980, s. 30387

00

en kinesisk-sovjetisk krig,45 men det havde sdan set ikke noget med koreanerne at gre. Zhang skulle samtidig have talt om muligheden af en genforening af Korea, hvor de to lande bevarede hvert deres konomiske system. Det svarede ret nje til Kim Il Sungs forslag om Koryo, et lst forbund af to Korea-stater med hvert sit konomiske system, s det kan ikke have skadet Kina i koreanernes jne. Det kunne nppe heller vre til skade for Kinas anseelse i Nordkorea, at kineserne ved samme lejlighed pressede p for at f USA til at anerkende Nordkorea. For det tredje havde Nordkorea siden 966 kritiseret kinesernes dogmatisme og supermagts-chauvinisme, og forbindelserne mellem de to lande nede et lavpunkt i 968.46 Nordkorea tog Sovjetunionens parti under grnsestriden ved Ussurij-floden (eller p kinesisk Wusuli) i 969, og de diplomatiske forbindelser mellem Kina og Nordkorea blev frst genoptaget i fuldt omfang i 98. Lennart Weber p Aktuelt skrev: Via Nordkoreas ambassade i Kbenhavn skulle der plantes informationer, som nordkoreanerne troede stammede fra CIA. Meningen var, at Nordkorea i sin udenrigspolitik skulle tvinges i armene p Sovjet i stedet for at vlge Kina som samarbejdspartner.47 Her havde det vret en god id med et lille reality check. Hvis man mener, Sovjetunionen ved hjlp af forfalskede dokumenter vil rive koreanerne ud af kinesernes arme, s er det en forudstning, at de befinder sig i disse arme. Hvis de ligger i russernes arme i forvejen, falder teorien til jorden. Lad os s se nrmere p det helt usandsynlige, at jeg skulle have fortalt nordkoreanerne, at dokumenterne stammede

45 Robert S. Ross: China, The United States and the Soviet Union, ME Sharpe Inc., Armonk, New York 993, s. 99 46 http://en.wikipedia.org/wiki/North_ -_Korea Russia_relations 47 Aktuelt, 6..8

0

fra CIA eller en amerikansk journalist. Hvis jeg havde gjort det, ville de have set p mig med stor mistro og spurgt, hvorfor jeg dog havde forbindelse med sdan nogen. PET forklarer ikke, hvorfor nordkoreanerne skulle opfatte CIA eller en amerikansk journalist som en mere plidelig kilde end en sovjetisk diplomat. Det kommer mske som en overraskelse for kommissionen, men nordkoreanerne var faktisk slet ikke srlig glade for CIA. PET-kommissionens Beretning siger videre, at PET bygger sine formodninger om, hvad jeg har sagt og ikke sagt til koreanerne, p, at jeg en mned senere fortalte chefredaktr Bent Hansen p Aktuelt hele historien om de planlagte handelsforbindelser og sagde, jeg havde den fra russerne.48 Beretningen forklarer ikke, hvorfor det skulle indicere, at jeg havde fortalt koreanerne noget helt andet om kilden, hvorfor jeg fortalte en chefredaktr noget, der efter PETs opfattelse var tophemmeligt, og heller ikke, hvorfor jeg gerne ville have historien i avisen med korrekt kildeangivelse, s koreanerne kunne lse den dr og se, hvordan jeg efter PETs sre teori havde ljet for dem. PET og kommissionen synes benbart, det hnger fint sammen. Det var s de to eneste forhold, der efter rigsadvokatens mening kunne have vret ulovlige, hvis der ellers havde vret noget om dem. Hvis man koger suppe p den plsepind, kommer man til at g sulten i seng. Lad os s se p to af de anklagepunkter, der har vret mest fremme i pressen at annoncen om en atomvbenfri zone skulle have noget med KGB at gre, og at KGB skulle st bag min pjece om Margaret Thatcher.

48 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9

0

Det virker, som om PET mener, at jeg ikke selv kunne finde ud af at g ind for en atomvbenfri zone og skulle have KGB til at fortlle mig, det var en god id. Men allerede som fjortenrig stttede jeg i 957 Labour-lederen Hugh Gaitskells tanke om en neutral zone i Europa,49 og i 958 deltog jeg i en konference i Kvkercenteret i Vendersgade om den plan om en atomvbenfri zone, der var fremsat af den polske udenrigsminister Adam Rapacki,430 s tanken var ikke ny for mig i 98. Jeg husker tydeligt, at min davrende kone og jeg lste i avisen, at fagbevgelsen i Aalborg gik ind for tanken om en atomvbenfri zone,43 og vi syntes, det ville vre en god id, hvis danske forfattere og billedkunstnere udsendte en appel om det samme. Iflge PET-kommissionens Beretning43 fortalte jeg 8.5.8 en bekendt, at Vladimir Merkulov fra den sovjetiske ambassade s velvilligt p initiativet. Det ville i s fald vre et bevis p, at initiativet ikke kom fra Merkulov. Hvis jeg siger til en mand, det er en god id, han har der, s kommer ideen ikke fra mig. Jeg havde p forhnd regnet med, at det ikke blev ret dyrt at stte sdan en lille annonce i to sm aviser Information og Land og Folk og blev ubehageligt overrasket, da det viste sig, de skulle have omkring 3500 kroner hver. Det var i en periode, hvor min tankevirksomhed ikke var optimal, og jeg anede ikke, hvor jeg skulle skaffe pengene fra. Kommissionen siger, at jeg .5.8 skulle have fortalt et fredskomitmedlem, at russerne betalte. Jeg husker det ikke og har ikke

49 Dona nobis pacem, Juni 957 430 http://www.ena.lu/rapacki_plan_warsaw_4_february_958-0000664. html 43 DIIS rapport 005, del IV, s. 43. http://www.diis.dk/graphics/Publications/Books005/Koldkrig/Kapitler/KK65.pdf. 43 PET-kommissionens Rapport, bd. 3, s. 83

03

hrt bndoptagelsen af telefonsamtalen, men har jeg sagt det, har det vret en slags galgenhumor, ligesom da man i en periode gik rundt og sagde: Der kommer nok en mand med en papkasse, nr man ikke anede, hvor man skulle f penge fra. Jeg sgte om penge til annoncerne forskellige steder, blandt andet BT Klubben, der 4.7.8 svarede, at de ikke havde mulighed for at imdekomme anmodningen. Jeg sgte ogs Plum-fonden. Den holdt sommerferie, men Lise Munk Plum gav af sin egen lomme et tilskud p 500 kroner p betingelse af, at pengene gik til Information, da hun under ingen omstndigheder ville give penge til Land og Folk. Det bekrftede Lise Munk Plum ogs efter min anholdelse, bde i Radioavisen og i et interview i Land og Folk.433 Ved selv at skyde det resterende belb til lykkedes det mig s, i overensstemmelse med Lise Munk Plums nske, at betale Information-regningen p 387,75 kr. den 5.8.8 p Humble Postkontor. Da min konomiske situation var anspndt, og jeg ikke fik sttte fra andre, fik jeg ikke betalt regningen til Land og Folk, og den var endnu ubetalt, da jeg blev anholdt i 3..8, men senere var der nogle, der startede en indsamling for at f regningen betalt,434 og det lykkedes benbart, for jeg fik ikke flere rykkere fra avisen. PET-kommissionens Beretning hvder, at jeg skiftevis sagde, at russerne betalte, og klagede over, at de ikke gjorde det, og til sidst skulle jeg have sagt, jeg havde fet 7000 kroner af dem. Mens PET omhyggeligt skrev alle andre aflytningsrapporter ned, njedes man med at resumere dette centrale udsagn,435 og det forstr kommissionen ikke. Derfor mener man ikke, de 7000 kan bevises, men for dog at kaste en

433 Lise Munk Plum bekrfter: Jeg gav Arne Herlv penge til annoncer i Land og Folk, 6..8 434 Land og Folk, 8-9.5.8 435 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 87

04

luns til PET mener man, det er bevist, der er givet tilsagn om pengene, og selv om det pstede tilsagn alts kom flere mneder efter, at annoncen blev trykt, skulle det p en eller anden mde med tilbagevirkende kraft bevise, at annoncen blev til p KGBs initiativ. Jeg skal ikke kunne sige, hvad jeg har sagt eller ikke sagt. Noget kan vre sort snak, noget ironi eller galgenhumor. Hvis jeg fr bndene udleveret, kan jeg mske forklare, hvad der er hvad, men indtil da vil jeg njes med at sige, at teorien om, at man skal hre sandheden af fulde folk ikke er korrekt. Fulde mennesker siger faktisk en masse vs. Kommissionen afsiger dom i sin beretning uden at ville hre p sigtede, og siger skrsikkert: Det er ogs godtgjort, at Herlv Petersens annonce var blevet til i samarbejde med den sovjetiske ambassade, og det fremgr af Kommissionens fremstilling af Arne Herlv Petersen-sagen (bind 3), at Merkulov havde lovet at bidrage til at finansiere annoncens offentliggrelse.436 Det er aldeles ikke godtgjort. Hvilke beviser er der p, at annoncen er blevet til i samarbejde med KGB eller nogen anden? PET er meget glad for sin teori om, at jeg har fet 7000 kroner, et stereoanlg og ni flasker spiritus af russerne som betaling for annoncen. Mske er det noget med de magiske tal syv og ni. Fyns Amts Avis437 skrev, at jeg mellem den 30. og 3. maj modtog 7000 kr., ni flasker spiritus og et stereoanlg som vederlag og til dkning af udgifterne. Det var natten mellem en lrdag og en sndag, og jeg var p vej hjem fra Berlin p det tidspunkt. Ekstra Bladet kunne fortlle, at stereoanlgget ogs havde en vrdi af 7000 kroner.438 Man aner den ri436 PET-kommissionens Beretning, bd. 0, s. 39 437 Fyns Amts Avis, 5..8 438 Ekstra Bladet, 5..8

05

tuelle pkaldelse af syvtallet. PET-kommissionens Beretning fortller, at jeg 0.6.8 fik ni flasker spiritus og en kassetteradio, hvad sdan en ellers er for et kr, i bryllupsgave af Merkulov,439 men i Opsamlingen to sider senere er kassetteradioen muteret til et stereoanlg440 og ikke lngere bryllupsgave, men en mere suspekt forring fra KGB, og de mystiske 7000 kroner er rykket frem til . august, hvor jeg iflge et lst notat fra PET skal have modtaget dem af Merkulov ved et mde p Langeland,44 selv om jeg den dag rent faktisk var p vej til en 80-rs-fdselsdag i Nykbing Sjlland. Lad os g videre med anklagepunkterne og se p pjecen True Blues, hvor jeg drister mig til at kritisere jernladyen Margaret Thatcher.44 Det er svrt at kalde den misinformation, da den er en mosaik af citater fra anerkendte vestlige aviser og tidsskrifter. Ole Espersen har sagt om den: Den dr med Thatcher, dr m jeg medgive, det er ikke misinformation. Jeg har lst noget af den.443 Men s siger man, at det er KGB, der har skrevet den, idet man benbart ikke tiltror mig evnen til selv at skrive en artikel. PET-kommissionens Beretning fortller, at jeg p et tidspunkt skal have sagt til Vladimir Merkulov: Den pjece, vi har talt om den er mere ndvendig end nogensinde.444 Det lyder i mine rer, som om det er mig, der har sagt, der skulle skrives en pjece. Jeg har selvflgelig talt med russerne om den, da det ikke var noget at holde hemmeligt, og jeg lnte ogs en del fotokopier af avisudklip af dem, hvad jeg aldrig har lagt skjul p. Et citat bliver vel ikke ndret af,

439 440 44 44 443 444

PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 94 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 86 Arne Herlv Petersen: True Blues, 980. PEN Club, 9.6.8 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 79

06

at nogle russere har fotokopieret det, s det kunne jeg ikke se noget galt ved. Russerne har nok syntes, det var en god id, og det er ogs meget muligt, de med mellemrum har spurgt mig om, hvad det blev til med pjecen, men det betyder selvflgelig ikke, jeg har skrevet den efter deres ordre. Jeg tager ikke mod ordrer. Men hvis jeg skal ve selvkritik, kan jeg nok sige, jeg var for eftergivende, dengang jeg drak. Mange mennesker, min davrende kone, venner og familie sagde tit til mig, nr vi diskuterede et eller andet: Skriv et lserbrev eller en artikel om det. Du kan jo formulere det. Det sagde russerne givetvis ogs. I almindelighed er jeg ikke helt s aggressiv, som man benbart er vant til p hjrefljen, s hvis nogen siger, at de synes, jeg skulle tage og skrive et lserbrev eller en artikel om et eller andet, s svarer jeg i reglen ikke: Klap i. Jeg bestemmer selv, hvad jeg skriver om, men snarere: Det lyder som en god id. Det vil jeg tnke over. Hvis s folk tog det for et lfte, skd jeg det hen, men det kunne ogs vre, jeg p et eller andet tidspunkt skrev lserbrevet eller artiklen men selvflgelig kun, hvis det var noget, jeg selv mente i forvejen. Ingen ringere end den senere amerikanske udenrigsminister Lawrence Eagleburger fortller, at teksten til pjecen om Thatcher var leveret af Sovjetunionens ambassade.445 Oplysningen stammer tilsyneladende fra Gordijevskij, hvis plidelighed vi tidligere har set p. Forfatteren Vagn Lundbye kan fortlle, at han besgte mig 0.9.80,446 mens jeg skrev p pjecen, og da sad der tilsyneladende ikke en KGB-mand under skrivebordet og dikterede teksten. Gordijevskijs teori om, at pjecen skulle vre skrevet efter forlg fra KGB, stammer formodentlig fra den kendsgerning, at jeg sammen med avisudklippene fik en artikel om
445 NATO-Nyt, /83 446 Vagn Lundbye: Fodrejser p Langeland, Forlaget Langeland 993, s. 0

07

Thatcher, som jeg fik at vide stammede fra nyhedsbureauet Novosti. Den er p fire sider, og ved at sammenligne med min pjece og med mit kapitel om Thatcher i pjecen Kolde krigere kan jeg se, at jeg ikke har brugt Novosti-artiklen overhovedet. PET-kommissionen fortller, at jeg fik denne besked: S snart der ikke lngere er brug for materialet, skal det destrueres.447 Men jeg har det endnu. Hvis jeg havde skrevet pjecen af efter andre, havde det vret en form for plagiat, og den slags overlader jeg til hjrefljens skribenter.448 PET-kommissionen beretter,449 at Vladimir Merkulov 9..80 under et besg i mit hjem fik overdraget et par hundrede eksemplarer af pjecen Cold Warriors. Til gengld fik jeg seks flasker spiritus og tre kartoner cigaretter. S har han fet dem billigt, hvis de kostede ti kroner stykket. S meget kostede spiritus og cigaretter vist ikke dengang. Jeg skal ikke bestride, at russerne kan have kbt nogle af mine pjecer. De var faktisk til salg, blandt andet i nogle af de bogcafeer, man havde dengang. Jeg har nok forsgt at f indtgterne ved salget af pjecen til at dkke mine udgifter til trykning. Det er der heller ikke noget overraskende ved det glder for alle bger. Men kommissionens ordvalg er ejendommeligt. Ville man sige: Ved et mde i Bog & Id fik Arne Herlv overdraget et eksemplar af Vi, de druknede. Til gengld fik ekspedienten 99 kroner? Et godt eksempel p PETs almindelige insinuationer og usandheder finder man p side 75, hvor der str: Iflge dag-

447 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 74 448 Christopher Arzrouni plagierer amerikansk anmeldelse, Information, 7-8.6.08 449 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 0

08

bogsblad . maj 976 omtalte Arne Herlv Petersen under et mde med Tjebotok arbejdet med en russisk pjece.450 Det lyder jo grangivelig, som om jeg har aftalt med ambassaden at lave et eller andet med en pjece, men det er bare ikke det, der str. Jeg skriver, at jeg tilfldigt mdte Tjebotok i Flledparken . maj og spiste middag hos ham og hans kone Ludmilla, der lavede russisk mad. Derefter skriver jeg uden forbindelse med Tjebotok at jeg ved en anden lejlighed nogle dage fr snakkede med en, jeg kendte, om den russiske pjece. Jeg kan ikke huske, hvad det var for en, men det var ud fra sammenhngen bare en, vi havde lst og diskuteret. Ogs i de andre tilflde, hvor min dagbog er citeret, har man skret til og bryder af lige der, hvor jeg siger noget, der kan tolkes i modsat retning af den, PET nsker. Jeg mener derfor, det er sandsynligt, at referaterne af telefon- og rumaflytning er skret til og manipuleret p samme mde. Lad os g hurtigt gennem de vrige anklager, der vist hrer til i smtingsafdelingen. Jeg skulle have vret konspirativ, blandt andet ved undertiden at hive telefonstikket ud, s PET havde svrt ved at lytte med.45 Jeg burde benbart have rettet mig efter det gamle slogan: Hjlp politiet. Tv dig selv. Hvis man er konspirativ, hver gang man gerne vil tale med nogen, uden at andre lytter med, er de konspirative til alle bestyrelsesmderne i Danske Bank. Og alle krestepar er umdelig konspirative. Lstadianerne i Lapland kalder gardiner for djvulens kalsonger djvelens underbukser for hvis man ikke har noget at skjule, behver man ikke hnge gardiner op. PET kalder det konspiratorisk, hvis jeg ikke nsker, at en betjent skal stte sig med albuerne p bordet hjemme i min stue og lytte til alt, hvad der bliver sagt. Men selv om
450 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 75 45 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 70

09

man ikke har hemmeligheder, kan man mske godt synes, det br vre noget, der hedder privatlivets fred. Det skulle ogs vre konspirativt, at jeg ved en lejlighed sagde til Merkulov, at der var for mange mennesker, der stod og pustede hinanden i nakken p Hovedbanegrden, og vi hellere skulle g ned og tage en l et lille, listigt sted, jeg kendte.45 Jeg skulle have vret talentspejder, hver gang jeg fortalte, der stod en god artikel i avisen, eller gav udtryk for, at nogle journalister var mere hjreorienterede end andre. Her giver beretningen et interessant eksempel p det, man kunne kalde freudiansk fejlhring. Jeg skulle have sagt i telefonen om en af mine venner: Han kan godt vre svr at komme ind p, idet han har nogle meget faste standpunkter. Han ville f.eks. ikke vre medlem af den lokale soldaterforening, fordi den var konservativt domineret.453 Jeg kan sige med hundrede procents sikkerhed, at jeg ikke har sagt soldaterforening. Jeg ved ikke, om der overhovedet er noget, der hedder sdan, og det er helt vanvittigt at forestille sig, at en venstreorienteret skulle have tnkt sig at g ind i en soldaterforening, men lod vre, fordi den var konservativt domineret. Jeg har mske sagt lejerforening eller beboerforening eller sdan noget. Derimod kan jeg levende forestille mig, at den kriminalbetjent, der har siddet og lyttet, har vret medlem af bde den ene og den anden soldaterforening. Det er en bagatel, men den viser, man ikke kan stole p udskrifterne af telefonaflytningen. Nr de kan skrive forkert her, kan de ogs gre det andre steder. Jeg skulle have haft planer om at rejse til Norge og besge

45 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 69 453 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9

0

en mand, jeg kendte. Og jeg har fet gaver, et anseeligt antal flasker spiritus og cigaretter.454 Sandt nok, men en drbe i havet i forhold til mit forbrug dengang, og jeg kan forsikre kommissionen om, at russerne var flinke til at tage for sig af varerne, nr de var hos mig. Det var en periode af mit liv, hvor jeg plejede at smide skruelget ind i en krog, nr jeg bnede en flaske whisky, med en munter bemrkning om, at det fik vi ikke brug for mere. Nogle af flaskerne var en bryllupsgave, men som den konservative Hagen Hagensen sagde: Hvem siger, at der overhovedet var tale om et bryllup?455 Hvortil man kun kan sige, at det pstod de da inde p rdhuset i Rudkbing, at det var. Kommissionen mener, at KGB havde forbudt mig at melde mig ind i DKP, hvilket ellers skulle vre mit hedeste nske. Jeg aner ikke, hvordan nogen skulle kunne forbyde mig det, hvis det var det, jeg ville. Hvilke sanktioner ville de have? Jeg skal ikke kunne sige, om jeg i meget omtgede jeblikke talte om at melde mig ind i DKP eller Sportsdykkerforbundet, men jeg kan forsikre kommissionen om, at nr jeg var dru, l tanken mig umdelig fjernt. Kommissionen meddeler, at der hres ingen form for ironi eller distancetagen, da jeg .6.8 udtalte, at jeg ellers havde tnkt mig at melde mig ind i DKP.456 Jeg kan fortlle Aamand, Tamm og de vrige ironi-evaluatorer i kommissionen, at ironiske bemrkninger ikke ndvendigvis skal ledsages af et wink-wink nudge-nudge som i en sketch med Monty Python,457 men virker bedst, hvis de fremsiges med stenansigt a la Buster Keaton.

454 455 456 457

PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 9 Land og Folk, 3.4.8 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 7 http://www.youtube.com/watch?v=ona-RhLfRfc



Endnu mere grotesk bliver kommissionens optrden som tekniske eksperter og morsomme mnd med speciale i ironi og underfundighed i forbindelse med de pstede planer om, at jeg skulle evakueres til Sovjetunionen i tilflde af krig,458 men det har jeg fortalt om tidligere.459 Bortset fra at tanken, om at en sovjetisk ubd skulle sejle ind mellem nderne i Tryggelev Nor og hente mig, lyder som noget fra en film af Roy Andersson, kan jeg mske lige minde kommissionen om, at jeg mtte vre dum som en dr, hvis jeg prvede at flygte til Sovjetunionen i tilflde af krig. Man mtte formodentlig g ud fra, at bomberne ville regne tttere ned over Sovjet end de fleste andre steder, inklusive Langeland. Skulle man endelig evakueres, skulle det vel vre til Tristan Da Cunha460 eller Pitcairn Island.46 Men det ville nok heller ikke hjlpe s meget, for vi ville alle sammen blive evakueret op i hjere luftlag. Bde i kommissionens Opsamling46 og Konklusion463 det vil sige det, der i denne pseudoretssag glder for dom fastsls det som en kendsgerning, at KGB leverede tekstforlg, der indgik i mine artikler om kolde krigere og Margaret Thatcher. Hvor er de tekstforlg? At de overhovedet har eksisteret, er en pstand, som PET aldrig har anset det for ndvendigt at fremlgge bevis for. Kommissionen anfrer begge steder, at der ikke er belg for at kalde mig agent, kun fortrolig kontakt. Der er tale om noget, KGB kaldte

458 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 80 459 I kapitel 4 460 http://www.sthelena.se/tristan/tristan.htm http://www.tristantimes. com/ 46 http://www.government.pn/ 46 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 94 463 PET-kommissionens Beretning, bd. 3, s. 6



mig. Det er muligt at kalde folk hvad som helst, og det siger ikke noget om de faktiske sagsforhold. Kommissionen nr frem til, at det ikke kan bevises, at jeg har modtaget 7000 kroner, eller at jeg har vildledt den nordkoreanske ambassade. Kommissionen mener, jeg har optrdt konspirativt, og nr jeg ikke har gjort det, er det fordi jeg er en umdelig drlig agent. I Opsamlingen giver kommissionen udtryk for, at min benhed omkring forbindelsen til de sovjetiske diplomater kan have vret led i en dkhistorie fra KGB. Konspirationsteorier er jo altid populre, men nr en mand fortller helt bent om sit forhold til nogle diplomater, br man nok i det mindste overveje, om det kunne vre, fordi han ikke har noget at skjule.

3

7

Nettet
Louis XIV sagde: Ltat, cest moi, og Gustave Flaubert sagde: Madame Bovary, cest moi. Efter lsningen af PET-kommissionens Beretning sidder jeg tilbage og mumler: KGBs agentnet, cest moi. Hvorfor man har valgt at kalde kommissionsberetningens bind 3 for KGBs Kontakt- og Agentnet i Danmark m henst i det uvisse, for i de indledende bemrkninger siver 60 af de 6 formodede kontakter og agenter ud mellem fingrene p kommissionen, og tilbage str s Dragsdahl, der frikendes, og mig, der dmmes i en parodi p en retssag, hvor man ikke vil hre den sigtede, og der ikke findes nogen forsvarer. At man af grunde, kun kommissionen kender, har valgt at skrive et helt bind om to personer, betyder dog ikke, der ikke er andre, der undervejs i de seksten bind fr med grovfilen. Alle andre formodede agenter og kontakter bliver bare omtalt i forbindelse med de forskellige partier og grupper, de tilhrer. Jeg kan let have overset nogle i den lange beretning, men her er i hvert fald de, jeg umiddelbart har fundet frem til: I bind seks omtales Jens-Peter Bonde og Lenz og Nelly, der kun nvnes under dknavnene. I bind syv om politiske partier omtales Gert Petersen, Meta Ditzel, Svend Horn, Hermod Lannung, Holger Vivike, Kurt Brauer, Svend Skovmand, Overgaard Nielsen og Palle Voigt. Desuden nvnes to anonyme radikale politikere. I bind ti omtales Ole Sohn. I 4

bind tretten om Dragsdahl og mig nvnes kort Svend Jensen og Jacob Holdt. De fleste af de nvnte har tidligere vret omtalt i forbindelse med KGB i dagspressen. Der har i helt overvejende grad vret tale om ganske uskyldige kontakter, hvor man har spist frokost sammen og udvekslet synspunkter. De mindre uskyldige sager er nsten ikke nvnt i kommissionens beretning, der i disse tilflde holder sig nje til kommissoriet. Direktr Bent Weibel, der i 977 blev idmt otte rs fngsel for spionage,464 er, s vidt jeg kan se, kun omtalt i forbifarten i bind 7 om politiske partier med ordene Bent Weibel, der havde udfrt teknologispionage for Sovjet.465 Journalisten Flemming Srensen fra Jyllands-Posten, der 3.9.8 blev fngslet i Vesttyskland for spionage til fordel for DDR,466 er, s vidt jeg kan se, kun omtalt i en fodnote, der henviser til en bog, han har skrevet, mens spionanklagen ikke er nvnt.467 Det kunne umiddelbart se ud, som om kommissionen har valgt at lade de store fisk g og spidde de sm, hvilket kan henlede tanken p retsopgret efter besttelsen, som kommissionsmedlem Ditlev Tamm har skrevet doktordisputats om.468 Af de andre sager, der har vret omtalt i pressen, har kommissionen valgt at forbig sagen om kriminalassistent Mads Sloth Laursen469 og om Jan Henning Hansen fra Folkeregisteret i Gladsaxe, der i 99 blev idmt otte mneders fngsel for spionage.470

464 465 466 467 468 469 470

Politiken, 3.9.77 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 48 Politiken, ..8. Se ogs Ekstra Bladet, 8..97 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 08 Ditlev Tamm: Retsopgret efter besttelsen, Kbenhavn 984 Ekstra Bladet, 3.7.9 Ekstra Bladet, 9.8.9

5

Til gengld vlger kommissionen at trkke nu afdde folketingsmedlem for SF Kurt Brauer frem ved navn og omtale hans forbindelse til det rumnske efterretningsvsen Securitate udfrligt.47 Det er bemrkelsesvrdigt, da hans navn, s vidt jeg ved, ikke tidligere har vret fremme. Hvorfor anonymitetsprincippet skal brydes i lige dette tilflde er uvist, men mske er det fordi manden er dd og ikke kan forsvare sig. Historien om folketingsmandens forbindelse til det rumnske efterretningsvsen blev omtalt i pressen i 975 uden navns nvnelse.47 Jeg havde dengang indtryk af, at det var et socialdemokratisk folketingsmedlem, det drejede sig om, og forhrte mig hos det, man kalder sdvanligvis velunderrettet kilde, om hvem det kunne vre. Jeg fik at vide, at det var et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, der var kendt for sin nre forbindelse til grske modstandsgrupper mod juntaen, hvilket ogs er nvnt i kommissionens beretning. Tilsyneladende gttede man forkert dengang eller ogs havde Securitate kontakt til flere folketingsmedlemmer. Der var hundreder af politikere og journalister, der lejlighedsvis havde frokostmder og samtaler med sovjetiske diplomater under Den Kolde Krig. Det er der ikke noget fordkt eller underligt ved. I et demokratisk samfund m det vre en selvflgelig ret, at man kan udveksle synspunkter med hvem som helst, og hele meningen med at have et diplomati er, at det giver mulighed for, at man kan fre samtaler med reprsentanter for et andet land. Det er ikke nogen lov, at man udelukkende skal fre samtaler med mennesker, man er enig med p forhnd. Faktisk kan det undertiden ogs vre ganske udbytterigt at hre p folk, man ikke er helt enig med. Det var netop fordi, jeg vidste, at mange journalister og poli47 PET-kommissionens Beretning, bd. 7, s. 6-7 47 BT, 5.9.75

6

tikere, jeg kendte, havde frokostmder som mine, at jeg flte mig overbevist om, at der ikke kunne vre noget ulovligt ved forbindelsen, og det var derfor, jeg hele forlbet igennem mente, at jeg ikke havde noget at skjule. I rene efter min sag har der adskillige gange vret historier fremme i pressen om folk, der har haft stkontakter svarende til mine. Ingen af dem er nogensinde blevet sigtet for noget kriminelt. Politiken fortalte for eksempel i 994, at politiet lod  spioner lbe.473 Flere pressefolk har valgt at fortlle om deres ganske uskyldige frokostmder med diplomater fra den sovjetiske ambassade. Det glder for eksempel fhv. chefredaktr Herbert Pundik, der har fortalt om sine frokostmder med Leonid Makarov p Sporting Club i Vester Voldgade og p Syv sm Hjem i 970,474 og den nu afdde sikkerhedspolitiske medarbejder ved Radioavisen Mogens Espersen, der i en kronik i Berlingske Tidende har fortalt om et frokostmde med en sovjetisk diplomat.475 Ved at blande uskyldige samtaler sammen med egentlig agentvirksomhed eller direkte spionage opnr kommissionen, at det ikke kun er PET, der kan vre tilfreds med beretningen. Tjenestens gamle kolleger i KGB kan sikkert ogs vre det. De vil kunne pege p beretningens bind 3 og sige: Der kan I selv se. Vores kontakt- og agentnet bestod af n person. Vi havde stort set ingen virksomhed i Danmark. P halvtreds r lykkedes det os kun at f fingre i en enkelt mand p Langeland, og vi behvede ikke engang at sige til ham,
473 Politiken, 7..94 474 Politiken, ..9 475 Berlingske Tidende, 7.6.0

7

han skulle skrive lserbreve eller artikler, for det gjorde han i forvejen. Vi behvede ikke sige til ham, han skulle g ind for en atomvbenfri zone eller vre kritisk over for Thatcher, for det var hans holdning hele vejen igennem. Han gjorde sandelig arbejdet nemt for os ved at skrive, hvad han havde ment hele tiden. S der kan I selv se, hvor uskyldige vi var. Gennem hele Den Kolde Krig havde vi ikke strre aktivitet i Danmark, end CIA har p en formiddag. Jeg kan ikke bevise det, men jeg tror, KGB har gjort meget mere end det. Jeg mener, det er sandsynligt, at KGB har haft spioner i Danmark, ligesom man havde det i andre lande. P mig virker det, som om kommissionen ved at omtale fuldt lovlige forhold udfrligt og i mit tilflde fordmmende, prver at dkke over PETs uduelighed at efterretningstjenesten ikke har kunnet finde spionerne for stlandene, fordi man som flge af tjenestens politiske fordomme har kviet sig ved at lede de steder, de ville kunne findes p de bonede gulve og i militrets underjordiske kommandobunkere. Det er en historie, vi har til gode. Ligesom historien om CIAs helt anderledes omfattende virksomhed i Danmark.

8

8

Hvad nu?
De sidste nsten tredive r har givet mig et indblik i, hvor hadefuld stemningen kan vre p hjrefljen. Jeg har vret udsat for konstante angreb i aviser og p Internettet p grund af denne sag. I 999 blev jeg udsat for mordtrusler fra den nazistiske gruppe Blood & Honour, der offentliggjorde min adresse p Internettet og opfordrede folk til at myrde mig. Den ansvarlige for truslerne udtalte ved retten i Rudkbing, at han var kommet p bedre tanker, hvorefter han slap for videre tiltale.476 Min sag har vret behandlet i mere end et halvt hundrede bger i Danmark, USA og andre lande og i tusinder af avisartikler. Nsten uden undtagelse har man opremset PETs anklagepunkter mod mig uden at tage stilling til deres sandhedsvrdi eller sprge mig om min forklaring. I en lang rkke tilflde har man suppleret PETs anklager med opsigtsvkkende og frit opfundne anklager som f.eks. at jeg skulle have destabiliseret NATOs nordflanke. DIIS Koldkrigsrapport fra 005477 njedes ligeledes med at gengive PETs anklager og afstod fra enhver form for kritisk behandling. Jeg henvendte mig herom til chefudreder Svend Aage Christensen, der ikke nskede at svare. En medarbejder
476 Omvendt nynazist: Nu dyrker jeg krligheden i Fyens Stiftstidende, 7.6.03 477 http://www.diis.dk/sw3004.asp

9

ved dr.phil. Bent Jensens koldkrigscenter forsgte i januar 009 at indfje injurierende og falske pstande i netleksikonnet Wikipedias artikel om mig.478 Og nu kommer s PET-kommissionens Beretning og gentager anklagerne, samtidig med at man ngter at hre p mig. Der er ingen grnser for de beskyldninger, jeg er blevet udsat for isr i de dele af blogosfren, hvor man har en srlig layout med skrift i mange farve og strrelser i forskellige bokse en layout der af en eller anden grund bruges af dem, der ogs tror, politikerne indopererer radiomodtagere i folks hjerner, og at det var paven, der stod bag . september. Den slags steder kan jeg blive beskyldt for at have siddet i Cambodja i 70erne og rdgivet Pol Pot om, hvilke befolkningsgrupper, der skulle udryddes.479 Frem til midten af firserne blev jeg ved med at sge arbejde forskellige steder, men jeg fik altid afslag, undertiden med direkte henvisning til spionsagen. I 985 opnede jeg at blive indkaldt til jobsamtale, da jeg sgte arbejde ved kulturredaktionen p Information. Ansttelsesudvalget indstillede mig til stillingen, men p et medarbejdermde gik Jrgen Dragsdahl og Peter Wivel kraftigt mod min ansttelse, s derfor ansatte man en anden.480 Siden har jeg koncentreret mig om det arbejde, jeg kan udfre alene ved mit skrivebord, og med mit individualistiske gemyt er det mske ogs det bedste. Jeg har kunnet klare mig konomisk ved at overstte, men mine egne bger har ofte mttet sejle rundt p havene i revis som sm, flyvende hollndere, fr de fandt i havn. Men udkommet er de fr eller senere.

478 http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Arne_Herl%C3%B8v_ Petersen&action=history 479 http://anti-samfundsvirus.dk/smagsdommere.htm 480 Meddelt af Jrgen Dragsdahl, 8.8.09

0

Det er get nemmest med at f en bog udgivet, hvis den har vret indsendt anonymt, for eksempel til en konkurrence. I 1994 vandt jeg en romankonkurrence, der var udskrevet af Jyllands-Postens forlag Centrum.48 Forlaget udgav adskillige af de bger, der var indsendt til konkurrencen, og alle de andre forfattere fortsatte med at udgive flere bger p forlaget, mens Centrum ikke nskede flere af mine bger. Inden for min branche er der ingen objektive mlestokke. Derfor kan man altid sige: Det er ikke p grund af den spionsag, vi ikke vil udgive dine bger. Det er bare fordi du er uduelig. Det m folk synes, hvis de vil. Jeg kan alligevel ikke flge andres anvisninger for, hvordan jeg skal skrive, og selv den blideste hnd fr ikke lov til at fre mig. Jeg m prve at udvikle hver enkelt tekst efter den lovmssighed, der glder for netop den, og gre den s god, som jeg formr det. Andet kan jeg ikke. Jeg er ikke utilfreds. Jeg er alligevel ikke interesseret i at skrive bestsellere, og enhver ret bliver spist, enhver peberm gift, og enhver bog finder fr eller senere frem til hin enkelte lser. Mange aviser undlader at anmelde mine bger, men de anmeldelser, jeg fr, er som regel gode. Ole Espersen sagde i 00348 til mig: Du har da klaret dig meget godt alligevel. Det har jeg vel ogs. Men jeg ved ikke, om jeg overhovedet kunne have klaret det, hvis ikke jeg i Orwell-ret 984, da alt s mrkest ud for mig, mdte mit livs krlighed. Sammen med hende fik jeg mod til at gre noget effektivt ved det alkoholproblem, jeg stadig havde. Jeg havde i revis prvet at holde mig dru med antabus, men det lykkedes frst for alvor at mane djvelen i jorden, da jeg gennemgik en skaldt Minnesotakur.
48 Arne Herlv Petersen: Helgardering, 994. http://herlov.dk/helgard.htm http://www.scribd.com/doc/757084/helgardering 48 Samtale 9.4.03



For tyve r siden holdt jeg helt op med at drikke og ryge, og jeg har ikke savnet det et sekund siden. Jeg har fet min kvote. Jeg tnker tit, at alt, hvad jeg har vret igennem, har vret til det bedste, fordi det alt sammen har frt frem til dette nu, hvor jeg i mit livs efterr kan sidde og holde min kreste i hnden. Nr jeg er sammen med hende, nr jeg sidder med katten eller gr rundt i haven, oplever jeg det, vi kalder lykke. Og bliver de hadefulde angreb for skingre, kan jeg trste mig med Epiktet: Af tingene i verden er der nogle, der str i vor magt, og andre, der ikke str i vor magt. I vor magt str opfattelse, tilbjelighed, attr og modvilje, kort sagt, alt det, der er vort eget vrk. Ikke i vor magt str legeme, ejendom, anseelse og ydre stilling, kort sagt alt det, der ikke er vort eget vrk. Det, som str i vor magt, er af naturen frit, uhindret, uhmmet; det, som ikke str i vor magt, er krafteslst, ufrit, udsat for forhindringer og os uvedkommende.483 I den tid, der er get siden min anholdelse, har verden ndret sig radikalt to gange. Frst ved murens fald i 989 og s efter . september 00. I dag hedder det ikke mere spionage og kommunisme, men terrorisme og islamisme. Begreberne ndrer sig, men systemet er det samme. Og systemet har altid brug for syndebukke, for uden dem ville folk mske begynde at tnke sig om og indse, at de selv betaler for at blive udbyttet. Engang kunne man blive anklaget for spionage, hvis man skrev et lserbrev. I dag kan man blive anklaget for terrorisme, hvis man slger en T-shirt.484 Terrorlovene er det hid-

483 Epiktetos Haandbog. Oversat og indledet af J.A. Bundgaard. Kbenhavn 94, s. 38 484 http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/pressemeddelelser/ Pages/%E%80%9DFightersandLovers-sag%E%80%9D.aspx



til alvorligste anslag mod ytringsfriheden, for man kan bare vilkrligt erklre en hvilken som helst bevgelse for terroristisk, og s er det forbudt at sttte den. Hvis terrorlovene havde eksisteret i 60erne, var Vietnambevgelsen formodentlig blevet forbudt. Efter bde murens fald og . september har PET vokset sig strre, mens retssikkerheden er blevet yderligere nedbrudt, og borgernes beskyttelse mod overgreb fra politiet smuldret. Hvis vi skal gre noget ved PETs overgreb, er det ikke nok med mindre reformer. Efterretningsvsenet skal laves om fra grunden, s det ikke lngere er et politisk politi, vendt mod religise mindretal eller den halvdel af befolkningen, der ikke er enige med regeringen og dens sttteparti. PET skal vre et upolitisk politi, der efterforsker anslag og planer om anslag mod statens og befolkningens sikkerhed. Ogs jeg er taknemmelig, hvis nogen gr et stykke arbejde for at forhindre bombeattentater i tog eller p cafeer. Men husk, at Timothy McVeigh485 hverken var muslim eller venstreorienteret. Det var bagmndene bag attentatet p Bolognas hovedbanegrd486 heller ikke, ligesom det sandsynligvis var en fra hjrefljen, der stod bag det eneste politiske mord i Danmark i efterkrigstiden mordet p Henrik Christiansen p Internationale Socialisters kontor i Sllerdgade.487 Vi skal ikke have et hemmeligt statspoliti,488 men et demokratisk politi, der beskytter borgerne og ikke driver klapjagt p dissidenter.

485 486 487 488

http://en.wikipedia.org/wiki/Timothy_McVeigh http://en.wikipedia.org/wiki/Bologna_massacre http://www.socialister.dk/socrevy/0/sry0s6.htm http://en.wikipedia.org/wiki/Gestapo

3

De lukkede arkiver skal bnes for de krnkede. Jeg vil gerne have udleveret en kopi af alt, hvad efterretningstjenesten har liggende om mig. Alt. Hvert gulvtppe skal vendes, og alle de sten, der er fejet derind i tidens lb, trilles ud. Det er mit liv, og det har jeg krav p at f tilbage. Originalerne kan passende overdrages til Rigsarkivet, bndlagt, s de ikke m bnes de nste 50 eller 00 r, mske undtagen i forbindelse med forskning og da med alle mulige klausuler om beskyttelse af privatlivets fred. Den Kolde Krig sluttede for tyve r siden, og sagerne fra dengang har lige s lidt efterforskningsmssig betydning som middelaldertraktater om legationer til Byzans, s derfor hrer de ikke hjemme i et politiarkiv. Erstatning for tort og svie ville vre en god id, men jeg er ikke s pengegrisk, at det gr noget. En buket blomster, et kort og en undskyldning ville vre nok for mig. PET nskede dengang for tredive r siden, at deres kampagne mod mig skulle vende KGB-desinformationen, som de kaldte mine skriverier, mod KGB. Jeg ville nske, at dette skrift vendte PETs politistatsmetoder mod tjenesten selv. Man siger, man skal tage vidtgende hensyn til stikkerne, og derfor kan man ikke give adgang til arkiverne. Derimod synes man benbart ikke, der skal tages hensyn til dem, de har stukket. Men hensynet til stikkere behver ikke at vre afgrende. Stasis arkiver blev bnet, arkiver i Polen og Tjekkiet er bnet. Det kan gre ondt. Men det kan vre ndvendigt for at komme videre. Jamen, s fr vi svrt ved at skaffe nye stikkere, siger de. Ligesom nr Dick Cheney siger, at man ikke br undersge CIAs brug af tortur, for s bliver det mske svrt at finde folk, der vil lave den slags arbejde.489 Men mske kan politiet
489 http://www.washingtontimes.com/news/009/aug/3/cheney-cia-torture-probe-outrageous/

4

fungere uden stikkere, provokatrer og infiltratorer. Mske hjlper man ikke demokratiet ved at undergrave dets grundvold. PET skal vre en afdeling af politiet. Ikke statsmagtens politiske stormtropper. I forbindelse med min egen sag kunne jeg godt tnke mig at stille PETs tidligere chef, Ole Stig Andersen, nogle konkrete sprgsml: . Var du vidende om rigsadvokatens notat fra forret 98, der gav udtryk for, at 08 ikke kunne anvendes mod mig, og Ole Espersens og Anker Jrgensens forbud mod at anholde mig? . Var du med til at beslutte, at jeg skulle anholdes alligevel? 3. Var du vidende om hemmelige forhandlinger med MI6 om at kre en kontraefterretningsoperation mod mig? 4. Indgik det i denne operation at pvirke opinionen gennem udvalgte journalister? 5. Var det efter nske fra PET, at retsmderne i min sag foregik for bne dre? 6. Var det dit nske, at sagen mod mig skulle fre til tiltalerejsning? 7. Havde du i den forbindelse tnkt p, at det set i lyset af rigsadvokatens notat var overvejende sandsynligt, at jeg ville blive frikendt? Vi skal rydde op, men vi skal ikke vre den rde hvnerskare. Det drejer sig ikke om at f hvn, men om at komme videre. Jeg hader ikke nogen. Tvrtimod nsker jeg det bedste for alle mennesker. Jeg bliver bld om hjertet, nr jeg p et fotografi ser Ole Stig Andersen sidde i sin have p Mn

5

med sin lille tjavsede hund og se glad ud.490 Jeg ville nske, at Bent Jensen ville holde op med sine hadske udfald og bruge sine sidste r p at slynge honning og save brnde. Han har sdan en mild stemme, og det ville vre godt for ham at bruge den til at sige milde ord. Jeg synes, Anders Fogh skulle kbe et hus i Texas ved siden af George Bush. S kunne de lbe lange, svedige ture, cykle med hjelm p hovedet og stege grillbffer, og de kunne sidde glade og lykkelige i hngesofaen p verandaen og klaske hinanden p mrbraden. Jeg ville nske, at Brian Mikkelsen fik et nyt og lykkeligt liv som hndboldtrner, og at Pia Kjrsgaard ville koncentrere sig om at danse bouzouki p en grsk taverna. Ole Espersen skulle g lange, gode ture i den bornholmske natur, og Kjeld Olesen sejle rundt p de syv have med en af disse tyske sejlerkasketter p hovedet. Jeg er ikke engang ironisk. Livet er s kort, og der skal i virkeligheden s lidt til for at gre os glade. S hvorfor forpeste tilvrelsen for os selv og hinanden med had og nedrighed?

490 http://www.sjas.dk/archive/PDF/Publikationer/Brochurer%0og%0n yhedsbreve/Profil%0Brochure.pdf

6