P. 1
Religion Er

Religion Er

|Views: 2|Likes:
Published by scribduser50
religioner issue
religioner issue

More info:

Published by: scribduser50 on Feb 20, 2013
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

04/11/2014

pdf

text

original

RELIGIONER

En beskrivelse af Nirahams religioner må nødvendigvis tage sit udgangspunkt i den religion, der er kendt som ’De Sande Guder’. Det er - uden sammenligning - den mest udbredte religion i verdenen, og har været det i mere end halvandet årtusinde, siden den store profet Jarco åbenbarede gudernes tilstedeværelse for verdens folk. Også Narabonds folk bekender sig til De Sande Guder, og da disse i høj grad udgør Nirahambogens fokus, er alle tidligere kapitler da også skrevet med udgangspunkt i den lære, der praktiseres indenfor netop denne religion. Det er imidlertid værd at bemærke sig, at selvom religionen betegnes ensartet over hele Niraham, så kan der være store forskelle fra kultur til kultur i hvordan man opfatter læren, såvel som i den betydning religionen har på hverdagen blandt folket. Beskrivelsen af De Sande Guder vil dermed aldrig kunne være endegyldigt dækkende for alle kulturer. Det samme gør sig gældende for Nirahams øvrige religioner. Blandt disse forekommer der også hyppige afvigelser, og det kan være tilsvarende vanskeligt at danne et ensartet overblik over disse. De øvrige af Nirahams religioner har imidlertid ikke nær så stor en udbredelse som De Sande Guder, og derfor bliver afvigelserne også mindre markante end i denne. Det er dog værd at holde sig for øje, at de følgende beskrivelser kun vil være overordnede og generaliserende, og at der forekommer forskellige tilgange til religionerne i de enkelte kulturer. For at holde bogens omfang indenfor rimelighedens grænser har det været nødvendigt at undlade dybdegående beskrivelser af de enkelte afvigende tolkninger. I beskrivelserne af de enkelte riger og kulturer er der dog givet et vist indblik i dels hvilke religioner, disse praktiserer, og også hvilke afvigelser eller særpræg der måtte forekomme indenfor netop disse kulturer.

DE SANDE GUDER
Den mest udbredte af alle Nirahams religioner er denne - Troen på De Sande Guder. Religionen har som sit centrale omdrejningspunkt, at der findes en gudeslægt, der har skabt Niraham og alle verdens væsener, og som stadig har en stor indflydelse på alt hvad der sker. Guderne er almægtige, og alle levende væsener må tilbede dem eller mærke deres straf. De Sande Guder er en polyteistiske religion - det vil sige, at religionen rummer flere guder, og at tilhængerne må anerkende dem alle. At fornægte blot én af De Sande Guder er - uanset årsagen - en lige så stor synd, som at modsætte sig religionen i sin helhed. Det værende sagt, så er det dog også almindeligt, at man udvælger sig én særlig af guderne, som man tilbeder, og de fleste af verdens templer er da også blot dedikeret til en enkelt gud. Det er således vigtigt at adskille de to begreber anerkendelse og tilbedelse. Guderne har deres hjem i det hinsides rige, der er kendt som Aferheim. Herfra ser de alt, og har magt over alt. Alt hvad der sker, er resultatet af deres vilje, og dette må retmæssigt tilskrives dem. Hvis en dødelig har medgang, er det fordi guderne ynder vedkommende, og har ønsket at denne skal have lykke i tilværelsen, og når de oplever modgang, er det enten en straf eller belæring fra guderne, som man må acceptere og tage til sig. Ofte vælger guderne at handle gennem deres udvalgte tjenere, kaldet mirnere. Mirnerne er mægtige væsener, som guderne skænker store kræfter, og som kan forekomme aldeles overvældende, når de manifesterer sig i fysisk form på Niraham. Dragerne er eksempler på mirnernes form. Mirnerne kan imidlertid også tage mindre og mere uanseelige former, som end ikke bliver ænset af de dødelige, når de opholder sig på Niraham. Læren om De Sande Guder fandt sin begyndelse, da den store profet Jarco for godt halvandet årtusinde siden åbenbarede deres eksistens for verdens folk. Det skete på Djann-højsletten i Zara’bash, og har været en skelsættende begivenhed i Nirahams historie. Jarco udførte vidundere, som aldrig tidligere havde været set, og de forsamlede blev alle som én omvendt til

den sande lære. Herefter tog de ordet om guderne med sig rundt i verden, hvor deres folk tog dem til sig, og snart efter var størstedelen af verdens folk konverteret til læren om De Sande Guder. Siden da har religionens hjerte været bystaten Etos på Nirahams sydlige kontinent. Efter at have prædiket læren i tre fulde dage, drog Jarco hertil og opførte det store tempel, der selv i dag har en helt enestående position blandt verdens folk. Alle tolkninger og officielle doktriner har deres udgangspunkt i Etos, og når der udstedes dekreter herfra, regnes de som en del af selve religionen. De Sandes præster formidler gudernes ord til deres folk, og ser til at alle lever i overensstemmelse med både Jarcos bud og de nyere doktriner fra Etos. Præsterne vejleder også de, der er svage i troen, og straffer de frafaldne, der nægter at acceptere gudernes bud. Præsteskabet skal adlydes i enhver religiøs henseende, og at stille spørgsmålstegn ved deres ord bliver straffet ligeså hårdt, som at betvivle selve religionen. De har dermed en central position i hverdagen og også stor magt.

S KABELSESBERETNINGEN
Det følgende er en gengivelse af den endegyldige sandhed om De Sande Guder, som Jarco åbenbarede for Nirahams folk, og som efter hans død blev indgraveret på enorme marmortavler i det store tempel i Etos. I de tidligste tider, før alting blev til, fandtes der intet andet end guderne selv og den verden de opholdt sig i, som de havde givet navnet Aferheim – Gudernes hjem. Over Aferheim kastede det mægtige træ Básel sin skygge, og under træets krone yndede de fire første af guderne at opholde sig. Disse var Nimar, Rina, Gasnian og Fanabina. En dag kaldte Gasnian de andre guder til sig, for han set ud i fremtiden, og dér skuet en stor sorg. På trods af at livet i Aferheim var perfekt og fuldendt, ville det ikke vare ved. Da guderne havde samlet sig om ham, rettede Gasnian sig op og sagde:

”Noget må gøres, Nimar, for end ikke vi guder lever evigt. Tiden vil indhente os, og det er på tide, at vi finder vores arvtagere.”
Guderne gøs, for Gasnian vidste, hvad han talte om, og de følte i deres hjerter, hvorledes hans ord var sande. Selv guder kunne svinde med tiden, og når de en dag gik bort, måtte de efterlade sig arvinger til at varetage deres minde. Nimar tog sin mage Rina ved hånden, og de indså at tiden var inde til at forene sig. Denne forening ville give dem to drenge, som de navngav Rasnasolin og Djorka. De to unge guder var forskellige som dag og nat. Rasnasolin var høj og slank, og kort efter sin fødsel beherskede han vandet. Djorka var en lille og buttet dreng, som var meget forsigtig og med tiden mestrede de vinde, der føg i Básels grene, og jorden ved Básels rødder. Alt virkede idyllisk, men ak. Guderne fandt hurtigt ud af at Djorka og Rasnasolin krigedes. Elementer føg frem og tilbage i Aferheim, og til sidst blev det Gasnian for meget. Han kaldte Nimar, Rina og Fanabina til sig, for han havde indset, at det ikke var nok for guderne, blot at formere sig og skabe sig arvinger. Guderne så hans logik, og Fanabina plantede en tanke i deres sind. Ved at forene deres kræfter, kunne skabe et værk uden lige. For hende, var det at blive glemt, en skæbne som var værre end døden, og hun foreslog at de skulle skabe en verden befolket af tusindvis af folk, som ville kunne huske guderne, når de en dag ikke var mere. De andre guder lod sig besnære af hendes ord, og de skred til handling. I det fjerneste kosmos kunne Gasnian skimte de himmelske legemer, og han gav Nimar besked på at tage tre stjerner og smede disse sammen til en plade. Denne plade kaldte han Niraham – Nimars land. Herefter lod Rasnasolin vand falde fra himlen, så den nye og endnu rødglødende verden ville køle ned. Dette varede ved, indtil Niraham var næsten helt dækket af vand. For at fuldføre deres skabelsesværk, gav guderne Djorka til opgave at fjerne vandet, og til at hjælpe ham, skabte Nimar tusind små lerstatuer, der alle var formet i Djorkas billede. Rina blæste liv i statuerne og gav dem frugtbarhedens gave.

R ACERNE

SKABES

Djorka glædedes over denne gave, og gav sine skabninger navnet Dværge. Han gav dem til opgave at grave i Nirahams jord, således at vandet ville løbe væk og jorden komme til syne. Dværgene gravede dybe gange og skabte høje bjerge, men de formåede ikke at fjerne alt vandet, og deres stolthed led meget herunder. I deres skam over ikke at kunne opfylde guder-

nes befaling gemte de sig derfor under jorden i deres grotter, og nægtede fremover at leve i solens lys, hvor guderne ville kunne se dem. Nimar og Rina fik nu en datter, som de gav navnet Sissianna. Hun var den smukkeste skabning af alle, og hun så, at verdenen var øde og gold, og skæmmet af dværgenes sorte huller. Dette syn skræmte hende, og hun gik derfor til Nimar og bad om et folk i sit eget billede som kunne forme og pleje Niraham, samt dyrke blomster og træer, således at verdenen ville blive smuk og grøn. Nimar kunne ikke modstå sin datter, så i gave skabte han hende elverne. De havde smukke stemmer og evnen til at gøre verden smukkere, og Sissianna gav dem besked på at vogte over verdenen og sikre sig, at dens store skove ville bestå til evig tid. Elverne mødte dværgene og ville dem alt vel, men ak, da dværgene så hvordan guderne yndede elverne højere dem selv, blev de misundelige, og trak sig tilbage til deres huler. Hermed opstod den første strid mellem racerne. Fanabina havde set den tilbedelse, Sissianna havde modtaget fra sine børn, og hun blev vred, for også hun havde været med til at skabe Niraham. Ingen af verdens børn hyldede hende imidlertid lige så højt som de øvrige guder. I al sin forbitrelse vandrede hun længe i Aferheims udkant, da hun pludseligt hørte en stemme tale til sig. Det var mirneren Ylgran, der talte:

”Du, der er kuet af din egen kundskab. Hvorfor opgiver du ikke bare at ændre på Nimar og hans sønners værk?”
Og Fanabina svarede:

”Fordi jeg er den mægtigste gudinde i Aferheim, og det vil jeg bevise.”
I sin vrede besluttede hun sig for at gøre Nimar kunsten efter, og hun skabte derfor en statue i sten som hun bar til Nimar, og bad ham overtale Rina om at puste liv i den. Længe forsøgte hun at overtale ham, og mangen en gang var det nærved at lykkedes, men Nimars stædighed vandt, og han vendte hende ryggen og nægtede at tage hendes bøn til Rina. Fanabina forbandede Nimar og kastede sin stenstatue fra sig. Længe vandrede hun omkring i vrede og skyede de andre guder. I al den tid så hun ud i det kaos, som omgang Aferheim, og søgte med al sin visdom efter en måde, hvorved hun kunne gøre Rinas livgivende kunst efter. Da skete det, at hun i det yderste mørke følte en intens kulde. Hun rakte sin hånd ud, og da hun trak den til sig igen, så hun et element, hvis lige hun aldrig før havde oplevet. Hun følte den kraft, der lå i det, og gav elementet navnet rall. Hun begav sig herefter ned til Niraham forklædt som en underskøn kvinde med langt sort hår. Hun forledte 13 elvere, og bragte dem i dybeste hemmelighed med sig tilbage til Aferheim, hvor hun lod dem falde i en dyb søvn. Herefter nedsænkede hun deres legemer i rall, og så hvordan det forandrede ikke blot deres væsen men også deres sind. Da de vågnede fra deres dvale, så Fanabina hvordan deres legemer var blevet sorte som natten, og deres sind var blevet dystre og ondskabsfulde. Sortelverracen var skabt, men af angst for de andre guders straf, tog Fanabina sine skabninger med tilbage til Niraham, og skjulte dem i grotter langt under jorden. Her skulle de forblive i skjul, indtil hun en dag ville påkalde sig deres hjælp. Fanabina var imidlertid ikke tilfreds. Hun var stædig, og ønskede ikke blot at ændre på Rinas værk - hun ville skabe sit eget. Hun formede derfor en håndfuld grove statuer i sten, og lod disse svøbe i rall. Længe ventede hun, og til sidst skete det, at de gav livstegn fra sig. Dermed blev orker, trolde og gobliner skabt. De var imidlertid primitive og grimme væsener, og Fanabinas vrede ville ingen ende tage. Hun blev så forfærdet over deres mangel på ynde og intellekt, at hun stødte dem fra sig, og satte dem i Nirahams fjerneste udkant. Hendes sidste ord til dem var en forbandelse.

"For hver en tanke gjort af stolthed. For hver en handling gjort af kærlighed. For hvert ord gjort af venskab. Lad da være en tanke af svig, en handling af ødelæggelse, et ord af vrede."

R ACERNES

STRID

Der skulle ikke gå længe, før orkerne mødte dværgene, og de to racer kastede sig over hinanden i en nådesløs kamp. Dværgene led meget, og da Djorka så hvor ulykkelige hans skabninger var, gik han til Nimar. Nimar blev forfærdet over Fanabinas forræderi, og han tog den resterende mængde rall fra hende, og skjulte den i en så

fjern egn på Niraham, at hverken hun eller nogle levende skabninger burde kunne finde elementet igen. Djorka bad indtagende Nimar om at fjerne orkerne fra Niraham, men sket var sket, og Nimar ønskede ikke at tage et liv, som først var givet – uanset at det var forbandet og præget af ondskab. Tidens sand kunne ikke hældes tilbage, og Nimar måtte afvise sin søn. Herefter forlod Djorka sin familie i raseri. Han skulle imidlertid ikke vandre alene længe. Fanabina havde set og hørt, hvad der var foregået, og med besnærende ord vandt hun Djorkas sympati, indtil han en aften begav sig til hendes leje. Det gav liv til to nye guder, som fik navnene Ragil og Burania. Ragil så, hvordan orker og dværge bekrigede hinanden, og følte glæde herved. Han nød enhver form for handling og nyskabelse, og kampene gjorde, at tilværelsen på Niraham aldrig blev ensformig eller triviel. Han hånede derfor orkerne:

”Se! De rene er kønnere end jer, men jeg ved hvordan det kan få en ende.”
Han skabte herefter sværd og økser af jern fra dværgenes miner, formede buer af skovens træ, og skabte al slags gifte af troldenes blod. Disse gav han til både orker og dværge, hvorefter han opildnede dem endnu mere, indtil de to racer til sidst levede i evig krig med hinanden.

”Nu kan I få hævn over dem, der har ydmyget jer.”
Niraham var i mange år efter præget af stor sorg, og guderne så hvordan deres skabninger led. Der var i denne tid intet sted hvor sjælene kunne søge tilflugt, når legemet havde lidt overlast. De sårede måtte derfor leve med deres sår i flere år, og kunne i al den tid kun bede om nåde, men aldrig forvente at en sådan blev dem forundt. Da Burania så, at de lemlæstede og ituslåede gudebørn led, bad han Nimar om at give dem en mulighed for at få lindret deres smerte og finde fred. Nimar tog et hjørne af Aferheim, og gjorde det til et rige for de skabninger, der led mest. Burania kaldte stedet for Paulun, og når Nirahams skabninger havde lidt nok, ville de nu dø, og deres sjæle blive ført til Paulun. I Paulun var der hverken ondskab, pinsler eller ulykke. Der var intet – absolut intet. Omkring Paulun lavede Nimar en mur, og i muren satte han Krystalporten. Først nu så Gasnian det fulde omfang af Fanabinas forræderi, og han blev rasende. En nat samlede han sine skabende kræfter, og blæste nyt liv ind i hende. Han spåede, at afkommet ville forårsage hendes skabningers fald, og den næste morgen kom Aram til verden. Selvom ingen længere led, var meget af skønheden i Niraham forsvundet. Ragil havde bragt krige og ufred med sig, og Burania havde taget mange af verdens børn til sig. Sissianna var fortvivlet, men vidste ikke hvad hun skulle gøre, så i sin nød gik hun til Nimar, for at han skulle tage affære. Nimar var fortabt, da hans datter kom til ham med tårer i øjnene. Uden at gøre indvendinger skabte han en ny race i den nyfødte Arams skikkelse – Han lavede et nyt væsen for hvert af de, der allerede levede på Niraham, så de kunne opretholde balancen mellem de andre racer. Disse nye skabninger fik nogle få af de andre racers egenskaber, og Nimar kaldte dem mennesker, hvorefter han lod Rina blæse liv i dem.

F RIERGILDET
Sissianna blev kønsmoden, og både Aram og Burania var forelskede i hende. Begge ønskede de, at hun skulle blive deres mage, og de gjorde længe kur til hende. I den sidste ende valgte hun dog Burania, thi det var ham, som havde givet hendes skabninger lindring i Paulun. Som et tegn på hendes kærlighed, gav hun ham de tårer, som hun havde grædt over sine børns sorg – fire ædelstene, der skulle være hans til evig tid. Aram var imidlertid rasende over at blive afvist. En nat, hvor Burania og Sissianna lå og sov, sneg han sig ind i Buranias mægtige tempel og stjal de fire tårer. Derpå steg han højt op i skyerne og kastede tårerne i hver sin retning ned på Niraham. Da Burania vågnede og så at hans elskedes kærlighedserklæring var borte, blev han rasende, og et voldsomt skænderi brød ud mellem ham og Aram. I fortvivlelsen over have mistet Sissiannas gave, begav Burania sig herefter i lange perioder ad gangen til Niraham for at søge efter tårerne, og lod Krystalporten være låst i denne tid, således at de af Arams børn, der døde mens han var borte, ville være tvunget til blot at lide, indtil han atter vendte tilbage.

Guderne viste sig for ham. Guderne overlod da Niraham til sin egen skæbne og døsede langsomt hen. Efter den store åbenbaring vendte de forsamlede tilbage til deres folk og berettede om De Sande Guders undere. men med tiden stødte de fleste af menneskene de falske religioner fra sig. Menneskene var for simple til at vinde gudernes anerkendelse. Ingen af verdens folkeslag kunne modsætte sig gudernes magt. efterhånden som menneskene lod sig besnære af dæmoner og dyrkede falske religioner. til kysten hvor Etos nu er beliggende. sortelverne. var de tilfredse. og de befalede ham at kundgøre deres lære for verdens folk. hvis lige aldrig tidligere var set. Hun fortalte om guderne og Nirahams skabelse. De begyndte at sende ham drømme om natten. hvis navn var Jarco. Guderne hvilede sig og nød deres værk. Guderne talte stadig til deres loyale tilhængere og vedblev med at skænke dem rige gaver og mægtige kræfter. til at de ville kunne værdsætte og anerkende De Sande Guders eksistens. og blandede sig lejlighedsvist i verdens stridigheder. for de vidste. således at han ville kunne forstå og værdsætte den fulde åbenbaring om guderne. Årtusinder passerede på denne måde. trådte Jarco frem for dem. der kendte til gudernes eksistens. Guderne valgte derfor. til at de skulle åbenbare deres tilstedeværelse for menneskene. og at de ville ære deres minde i al evighed. Guderne selv var tilfredse. Der var balance i verden. udrettede han mirakler i tusindtal. og også de havde fundet en enestående samhørighed med deres skaber og moder. og han prædikede i tre fulde dage og nætter uden stop. at de ville opleve sandheden. Sissianna havde vist sig for elverne umiddelbart efter deres skabelse og åbenbaret sig som deres store moder. et storslået tempel. Jarco selv drog mod nord. for dæmonerne havde givet dem mange falske løfter. og guderne så hvordan folket kastede sig til jorden i tilbedelse. og de overlod på ny verdens børn til deres egne skæbner. udviklede verdens børn sig. men også deres udødelige respekt. men deres indblanding i verdens gang svandt. H IMMELKRIGENE Derefter passerede godt og vel 1500 år. Da personer fra alle verdens folkeslag var forsamlet på Djann-højsletten. En dag kaldte Nimar derfor de øvrige guder til sig. med hjælp fra sine mangfoldige tilhængere.J ARCO Da guderne havde skabt Niraham og væsenerne derpå. og opførte her. indtil Jarco endelig var rede til at modtage den højeste indsigt. og langsomt men støt begyndte kulturerne at omvende sig. I disse tider var de ikke meget mere end blot et primitivt og dyrisk folk.en kyndig og afholdt vismand fra den fjerne stad Cartheero. uvidende om deres herkomst. og erklærede at tiden var inde. Fanabina havde ligeledes vist sig for sit udvalgte folk. og guderne skænkede præsterne kræfter. at de ikke ville ændre ved deres værk. og fandt stor glæde ved at have set lyset fra De Sande Guder. og ingen anden race gjorde så store fremskridt som menneskene. De lærte fra alle de andre racer. hvor han lovede. Jarco havde givet dem mange gaver med på deres vej. Sit andet skaberværk sortblodsracerne . Guderne udså sig derfor den viseste blandt Nirahams mennesker . De lyttede fortsat til bønnerne fra deres mest trofaste tilhængere. for at dvæle under Básels skygge. som skulle holde de udvalgte racer fra at bekrige hinanden. og de svor. Mens guderne hvilede. Det varede ved igennem flere år. og med tiden blev deres kulturer næsten lige så sofistikerede som elvernes. De trak sig derfor atter tilbage fra Niraham. og Nirahams folkeslag var nu modnet tilstrækkeligt. at folket nu havde set sandheden. Han havde følt et ukendt mørke trække sig sammen om Aferheim. Det var dog en langvarig proces. ikke at åbenbare deres eksistens for menneskene. Jarco vandrede da længe omkring på Niraham og bad folket møde ham på Djann-højsletten i Zara’bash. Da han holdt inde. hvor alle verdens racer ville kunne rejse til og blive vejledt i gudernes vilje. Hun vækkede ikke kun deres kærlighed. I disse tider var det kun to af verdens racer. . og elverne følte en stor kærlighed for ikke kun hende men også hendes slægt. men de fandt den største glæde ved blot at lytte til deres tilhængeres lovprisninger. og de så blot til.lod hun imidlertid vandre i blinde.

Den af alle. og til sidst blev også guderne selv draget ind i kampene. og bønfaldt sin mage Burania om mindske deres lidelser. når de fløj gennem skyerne. Ragil fattede på sin side stor interesse for deres strid. forsvandt Aferheim i et overvældende lysglimt. hvor menneskene ærede ham højere. Ingen af De Sandes tilhængere havde kontakt til guderne. og himmel og hav stod i et. Jorin gjorde det samme. Aram så imidlertid til fra det skjulte. og fik dem til at bukke under for deres begær. men verdens folk kunne ikke undgå at bemærke de rædsler. hvis lige aldrig før var set. Efter gudernes bratte forsvinden stilnede krigene af. og han støttede op om Flarn ved at lade ild falde fra himlen og dragerne sprede rædsel. Jorin. Ikke alle blev dog draget ind i krigene de stod i overvejende grad mellem præsteskabet fra de enkelte kirker. Hun følte lidelserne hos verdens børn. indtil hans foragt for Burania til sidst overkom ham. hvis forfærdelse kun var halvhjertet. På Niraham herskede således omfattende magtkampe. havde Nimar ophøjet den øverste af sine mirnere. måtte også Rina involvere sig og støtte sine tilhængere med livgivende kræfter. og for at værne Nirahams væsener imod hendes skarpe tunge og dystre sind. da Flarn delte deres nydelse af kaos. og givet ham et liv blandt guderne i Aferheim. De øvrige guder foragtede ham. for i stedet at hellige sig deres egen personlige vinding. så de til sidst kastede sig over selv deres nærmeste i et frådende vanvid. . men de frygtede alle. hvor blodet begyndte at flyde. men den blev kun kortvarig.Med deres blikke vendt bort fra verden. og præsterne mistede de kræfter. at Niraham var blevet overvældet af falske tilbedere. Han vækkede skjulte længsler i de dødelige. Han lod de døde rejse sig fra graven. Da gudernes forenede kræfter mødtes. Nu syntes tiden oprundet. som gjorde dag til nat. og de måtte erkende. Også Aram glædede sig over den udvikling. Flarn opildnede sine tilhængere på Niraham og han sendte sine mirnere til at vandre iblandt dem og give dem styrke. som guderne og deres tilhængere kaldte frem og lod ramme deres fjender. og der brød store krige ud mellem gudernes tilhængere.han var af Fanabinas herkomst og havde en morbid forkærlighed for død og ødelæggelse. Ragil så ingen skam i menneskenes stridigheder. og for at hindre vandet i at strømme ned i dværgenes huler. så guderne imidlertid ikke hvordan magtbalancen på Niraham år for år blev forrykket. der imidlertid nød tiden mest. Guderne var borte. de så længe havde taget for givet. at han skulle findes blandt dæmonerne. Sissianna blev forfærdet og græd længe. indtil striden nåede dertil. men da han var Fanabinas søn. For at holde Flarn i skak. D AGENE DERPÅ I tiden efter Himmelkrigene var verden rolig. og folkene vendte tilbage til deres hjem. og guderne frygtede for den dag. Ingen af dem vidste hvem hans fader havde været. og spredte frygt blandt de levende. mens de fortvivlede forsøgte at gøre sig klart. Rasnasolin støttede også op om Sissianna og han lod syndfloder rejse sig for at drukne Aram og Ragils tilhængere. Det var en frygtindgydende strid. der havde fundet sted. og over hele Niraham bredte der sig en altopslugende tavshed. og der kun få tilbage. som havde glemt de sande idealer. så de kunne kæmpe de levendes kampe og befri dem for deres lidelser. Hver og én bekrigede de hinanden og de hidkaldte sig kræfter. førte til deciderede krige efterhånden som gudernes involvering på Niraham blev øget. Troen på De Sande Guder var blevet forvansket. måtte de tåle hans tilstedeværelse. end når de jagede deres egen lykke. som helhjertet ærede gudernes vilje. var Flarn . Også mellem præsterne begyndte der at bryde konflikter ud. hvor det ville komme til åben strid mellem dem. hvordan hans broder atter søgte at oversvømme verdenen. Også Fanabina blev draget ind i konflikten. som dræbte mange. Intet sted var stridighederne imidlertid så frygtindgydende som i selve Aferheim. Guderne blev forfærdede over denne udvikling. rejste Djorka bjerge. Der var imidlertid også de af guderne. og alt dette fordi præsterne misbrugte gudernes ord til at fremme deres egen vinding. hvad der var sket. for kun gennem splid ville de udvikle sig og skabe forandring i verden. og menneskene begyndte at vende deres guder ryggen. verden havde taget. Broder dræbte broder og fader fornægtede søn. sendte vulkaner i udbrud og udløste voldsomme jordskælv. Djorka så. for der var intet tidspunkt. Hvad der havde startet som en simpel tumult mellem mirnerne. De to havde længe set hinanden an. Han hidkaldte mægtige kræfter.

Noget holdt ham tilbage. og stirrede stift på hvordan hendes lange sorte hår og askegrå kjole blafrede i en vind. der fulgte i det sønderrevne Aferheim: Nimar åbnede øjnene og kiggede sig fortvivlet omkring. da de kunne berette om nye guder af De Sandes slægt. at faderen ville vise sig at være af dæmonisk herkomst. stoppede han op. og de forsøgte forgæves at få guderne til atter at vise sig for dem. En hest vrinskede bag ham. Han skyndte sig ned for at se til ham. men det blev slået hen af masserne. End ikke præsteskabet i Etos kunne give folket trøst. Nimar rettede sig op og bevægede sig hen mod Lyane for at trøste hende. han havde set. der begyndte at prædike efter himmelkrigene. hvad der var overgået guderne. at ingen ville kunne udholde at skulle se realiteten i øjnene. der talt for. der engang havde været en af hans mirnere. og i desperation valgte de at lukke dørene til det store tempel og isolere sig mens de bad for håb. eller måske endda en manifestation af rall selv. Ingen kunne give svar på. at han blot sov tungt. Der var mange. der lå omkring ham. men da hun rejste hovedet og så på ham. og dér i en lille lund var den skønneste kvinde. Han vendte sig om. I sit stille sind vidste han. syntes at gennemtrænge alt. og Nimar vendte sig om. at guder skulle kunne dø. at hun var sluppet ud af tågen. og han havde mere lyst til blot at læne sig tilbage i græsset og lade intetheden tage ham. Intetheden havde trukket sig længere tilbage. så første deres tilbagekomst alligevel forløsning og optimisme med sig til Nirahams børn. at det syntes absurd. Rundt omkring i lunden kunne Nimar se nogle fugle og andre små dyr. Sissiannas og Buranias datter. kunne ikke åbenbare. og på sin ryg bar den en rytter. men inden han nåede at tage tre skridt. Der var Lyane. Men hvorfor var han selv tilbage? Han satte sig opgivende ned. og hvordan hele Aferheim var eksploderet i et lysglimt. at det påhvilede ham at skabe Aferheim på ny. Om end de udadtil forsvarede deres modvilje mod denne ide med. men Nimar havde i sit stille sind længe frygtet. Også Nimar og Gasnian begyndte atter at tale til deres tilhængere. som havde overlevet himmelkrigene og nu var begyndt at tale til verdens folk. Intetheden måtte have taget de øvrige guder og opslugt dem. Alt var dækket af tåge. Da han stirrede ud i tågen så han imidlertid hvordan den langsomt trak sig tilbage. og Nimar genkendte ham som Jorin. og han havde en følelse af. og fremstod som et prægtigt syn. når han sad dér omgivet af et svagt lysskær. så var sandheden dog nok nærmere den. hvad der var overkommet guderne under himmelkrigene. Han følte sig imidlertid så uendelig træt. havde hun aldrig villet oplyse. som endnu brændte i hans øjne. og kunne først ikke se noget. Hvorhen vidste han ikke. DE NYE GUDER De profeter. Guderne havde været en så central del i livet for de fleste af Nirahams folk. En ubehagelig kulde udsprang fra hende. Hun sad på en træstub og redte sit lange lyse hår. var der intet at se. Den tåge af intethed. og om end de var svagere end før himmelkrigene. Gudernes hjem måtte aldrig gå bort. var alt dødt. Der på toppen af bakken stod en prægtig hvid hest. da han mærkede. og drog et lettelsens suk. Manden på hesten bar en skinnende rustning. såfremt det viste sig at være sandt. og hvor hun stod. og nu kunne han se hvem det var – Dilarna. Han huskede kun gudernes stridigheder. at begge hendes forældre var borte. Da han så sig om. Nimar frydede sig ved tanken om. . at man ikke kunne forstille sig en tilværelse uden dem. men de havde følgende beretning om de begivenheder. kunne han læse i hendes tårevædede øjne. Nimar så sig omkring. Alle de andre guder var forsvundet. der ikke var der.Nirahams folkeslag sørgede over gudernes forsvinden. at der virkelig intet var bag tågen. og han kunne kun tydeligt skelne den bakke. En skikkelse stod ensom og alene midt i tågen. Da begyndte han imidlertid at kunne skimte noget ude i intetheden. men som nu var ophøjet til gud. Hun var Fanabinas barn ligesom Flarn og Girak. Hvem deres fader var. Tågen begyndte at trække sig tilbage. at guderne var døde under deres indbyrdes kamp. Han gøs. Snart efter begyndte profeter imidlertid at sprede håb. og dér på jorden neden for bakken. Hun var klædt i en hvid kjole og havde en guldhalskæde rundt om halsen. som han lå på. og det så ud som om tågen omsluttede og dansede omkring personen. lå hans gamle ven Gasnian.

og overalt hvor hun var. da det ramte hans ben. Han var kun ringe af størrelse. og mellem de to krigere trådte en midaldrende mand i rustning frem. Mange betragter ham som den øverste af guderne. Det stoppede. Det var en stor muskuløs mand. Heller ikke Nimar genkendte ham. og ridderen trak sit sværd som han begyndte at galopere ned mod Flarn. Lad mig dog præsentere mig selv forinden. og måtte glemme deres sorg for en stund. og dets ansigt havde form som et forvredet ulvehoved. Jorins hest vrinskede.” Derefter sendte han guderne bort. De gik hver til sit. Bag Nimar rejste Gasnian sig langsomt. I har alle magten til at rette op på de gamle fejl. og det var blevet dem pålagt at skabe en bedre verden. Nirahams folkeslag var forvirrede og hjælpeløse i fraværet af deres guder. Han kiggede ned. Da følte Nimar en voldsom kulde. at der selv nu ikke ville herske fred mellem de to. som var han ligeglad. godt på afstand af de øvrige guder. Jeg er Arl. Nimar smilte sørgmodigt til hende. Bag ham. . og guderne sørgede over deres bortgang. Til Nimars visdom hører dog også. og i Nimars øjne er en statisk og uforanderlig verden at foretrække. og mange af de domæner. og overilede handlinger misbehager ham. og dens mund skiltes i et ondskabsfuldt og hånende smil. Han vogter over de retmæssige. De af hans tilhængere. og da han er en af de få guder. der opildner til strid. som pludseligt og uden varsel havde åbenbaret sig i resterne af Aferheim og nu udviste en sådan autoritet. bliver nu varetaget af andre guder. så han noget komme rullende hen imod sig. og i endnu et tordenskrald forsvandt også Arl. Store pigge stak ud fra den.Bag Jorin stod en kvinde. Alt bør overvejes grundigt. er hans position kun blevet yderligere styrket i de seneste år. NIMAR Nimar er den beskyttende og pligtopfyldende fader. og så at det var et afhugget hoved – Rinas hoved. ”Niraham har lidt under gudernes krig. Sorgen ramte ham og formørkede hans syn. De største synder i Nimars øjne er uorden og kaos. og blodet løb nedover dens forside. De havde imidlertid meget at se til. og han ses af mange som livets vogter. stod Girak. Det var Tara – hans og Rinas yngste datter. Det er blevet mig pålagt at våge over jer og opretholde balancen. Tågen lettede. og Nimar vendte sit ansigt bort i sorg. og så med stor undring på denne fremmede. men også streng og krævende. for de skaber unødige forandringer. hvor de gik. som var klædt i en mørk pladerustning. der overkom himmelkrigene. og Tara løb hen og knugede sig skræmt indtil ham. Nu er det tid til at bygge noget nyt og bedre. Det var Flarn. Han er viis og autoritær. ”Stop!”. og da han kiggede op. men var klædt i en sort kåbe. og begge krigere standsede forbløffede op og trådte et skridt tilbage. Resten af de gamle guder var ingen steder at se. syntes en særlig aura at følge hende. Hans mage og livsledsager var død. og hun gengældte forsigtigt hans gestus. da de øvrige guder ofte vender sig mod ham for at få råd og vejledning. Efter Rinas død har Nimar begrænset sit engagement på Niraham. Væsenets hænder var som store klør. og gør min vilje. Hun så ud til at svæve hen over jorden. der ramte ham. Blodrøde øjne stirrede på Nimar. Girak udstødte en hånlig latter. og de så at Aferheim fortsat bestod. så gå nu. og han har også opnået en position som familiens beskytter. Til gengæld værner han nu dobbelt så ihærdigt om de sørgende og lidende i verden. med hvad der var sket. og lader sin vrede ramme de. Han sørger inderligt over hendes bortgang. og stræber efter freden på Niraham ved sværdets magt. og fra skyggerne under hætten var det muligt at ænse et skadefro grin. og opretholder lov og orden i både Aferheim og på Niraham. Pludseligt lød der imidlertid et sønderrivende tordenskrald. man tidligere tilskriv ham. Nimar hørte en besynderlig lyd. klædt i en kjole bestående af alle regnbuens farver. da han så en hæslig skikkelse træde ud af skyggerne. Han gøs. Nytænkning er ikke altid af det gode. Han foragter krige. og han troede først at det var et febersyn. og han så hvordan tågen trak sig nærmere sammen om guderne. Gudernes dommer. at han er langsommelig og tænksom af natur. Han kan således også være en nøjeregnende og pertentlig gud. og han var oprigtigt forundret over denne person. Mange af verdens folk er gået bort. og gav sig til nonchalant at kaste en daggert op i luften og gribe den ved spidsen. Det lod til. der kæmper de retfærdiges sag. råbte han. skænker han dog store kræfter. og det samme er hændt jer guder.

Enkelte gange har Nimar tilmed ophøjet almindelige dødelige blandt sine mirnere. Det står imidlertid klart for enhver. der tilbedes helhjertet. Jorins mål er en verden befolket af retmæssige og disciplinerede folk. at der bag det rynkede ydre. for at nå dette mål. For de. Juli måned betragtes desuden som Nimars måned. da det er her solen og dermed også livet er på sit højeste. som finder glæde ved Nimars bud om besindelse og orden. Uanset. handelsmænd og lovbringere. Tilbedelsen af Nimar er formentlig den mest udbredte lære indenfor De Sande Guders religion. Det skete blandt andet i de dage. og på blot en enkelt nat opførte de den monumentale helligdom. og er kendt for at skænke sine udvalgte mægtige gaver og velsignelser. så afslører hans øjne imidlertid. Han gør alt. hvor alt bør skrives ned for derefter at blive fulgt til punkt og prikke. sker det som oftest i form af en yndefuld men aldrende mand med langt hvidt hår. er der stor styrke at finde i troen på Nimar. Nimars bud retfærdiggør deres handlinger. og som ikke skyer noget middel for at opretholde balancen. at alderen synes ved at indhente ham. Efter himmelkrigene tog præsterne i stedet hvid og rød til sig som deres foretrukne farver for at symbolisere det af Rinas blod. er det ofte i menneskelige skikkelser. Ligeledes findes der mange riddere. Han er de retmæssiges beskytter og vogter ihærdigt over de. orden i ethvert kaos. og hans hellige kri- . Den der har Jorins gunst er uovervindelig i kamp. at deres majestætiske figurer skjuler en styrke uden lige. i håbet om at han vil værne om deres folk og sikre dem mod ondskaben. Nimars mirnere er mere hyppige på Niraham. og fred i selv det mest oprørte hjerte. Typisk dedikeres bønnen midt på dagen til Nimar. der står i hans magt. Når han taler. Særligt nærer han dog omsorg for de. der er kendt for at kunne skabe lys i det dybeste mørke. og visdommen i hans ord kan ikke fornægtes af nogen dødelig. Det sker også. I visse riger er Nimar tilmed noget nær den eneste af De Sande Guder. at Nimars tilhængere klæder sig i klare. der havde ramt Nimars kåbe. og magt til at opretholde deres position. Det er først og fremmest tilfældet i Paravien og Tharkien. Enhver sand tilhænger af Nimar bør derfor også afstå fra voldelige eller skadegørende handlinger fra middag og en time frem. Også familiefædre. der vil freden. De ser hans vilje som et ideal. De fleste af menneskernes og elvernes kulturer værdsætter hans idealer. Med sig bringer han ofte sin stav. og hans tilhængere er mangfoldige og velsete. Før himmelkrigene regnede man således også farverne hvid og sort i forening for Nimars farver. som indgyder stor respekt blandt de. og den mest kendte af disse er uden tvivl Jorin. Konger og kejsere finder styrke i hans ord. der kæmper for det gode og sande. stadig gemmer sig et skarpt sind. og farverne sort og hvid overgik til Jorins præsteskab. er det da også med årtusinders autoritet. hvide rober som hans egne. at Nimars mirnere viser sig som tårnhøje giganter. som har dedikeret deres liv til Nimars bud. og nu selv vandrer som en af Aferheims guder. og som bekriger de folk. men deres liv vil også være præget af streng disciplin og en ubetinget loyalitet til hans bud. der er villige til at ofre livet for det godes sag. der ser dem. JORIN Jorin er lysets og styrkens herre. som er stærke i både sjæl og legeme. og retfærdiggør på den vis deres strikse krav til omverdenen. der er iklædt en kåbe. T ILBEDELSE Der er tradition for. der bærer ondskaben i deres hjerter. hvor Jarco åbenbarede gudernes eksistens for verdens børn på Djann-højsletten. klanledere og lokale herremænd knæler ved Nimars alter. der nu pryder højsletten. som ligeledes er lang og hvid. men også i Emyr føler man en særlig tilknytning til hans veje.T ILHÆNGERE Nimars tilhængere skal ofte findes blandt de herskende og magtfulde. og sikrer dem en fortsat ret til at råde over folket så længe de blot værner om livet og stræber efter retfærdighed og orden. og når de viser sig for verdens børn. S ÆRPRÆG Når Nimar en sjælden gang imellem manifesterer sig på Niraham. Endelig er der også utallige bureaukrater. Vadal. der var det øverste blandt mirnerne. Her viste alle Nimars mirnere sig.

Der skal imidlertid også meget til at vinde hans agtelse. og han vandrer nu blandt de øvrige af Aferheims guder. Her steg Jorin snart i agtelse og blev med tiden udråbt til den øverste af mirnerne og Nimars forkæmper. Selv de. end hvad de lige har brug for. Størstedelen af Nirahams inkvisitoriske ordener er således også tilknyttet Jorins kirke. at Nimar valgte at tage ham til sig som en af sine mirnere. T ILHÆNGERE Jorins tilhængere skal næsten alle findes blandt verdens krigere og riddere. uanset hvilken gud. Det var en opgave. der i dagligdagen tilbeder en anden gud end ham. hvor sommeren går på hæld og vinteren nærmer sig. som de. Jorin er kendt for at have et iltert temperament. for i stedet at leve en afholdende og asketisk tilværelse. T ILBEDELSE Jorins tilhængere klæder sig ofte i sort og hvidt. og straffer de frafaldne og svage ligeså hårdt. og han tolererer ikke nederlag. og det er Jorins bud. der formår at leve op til hans strenge krav. . De retmæssige må aldrig eje mere. der kan vække hans vrede. At tilbede Jorin er også at frasige sig alle andre af livets goder. Legenderne fortæller. for selv den simple bonde ønsker Jorins styrke. Herudover betragtes det som lykkebringende også at falde på knæ for ham umiddelbart før et slag. hvor Flarn blev ophøjet til gud. der blot ser til og tolerer ondskab eller uret. og umiddelbart før himmelkrigene. når han forsøgte at sprede kaos og uorden på Niraham. Han har et vejrbidt og arret ansigt. Hans første og fremmest opgave var dog at vogte over Fanabinas søn Flarn. så finder de imidlertid alle stor styrke i hans lære. Jorin kræver meget. og for at forberede sig til mørkets komme. de lever i. og kortklippet sort hår. De skal nådesløst bekæmpe det mørke og onde. og Jorin belønner dem da også godt for deres tjeneste. han løste til fulde. og de er blandt de mest aktive af gudernes tjenere på Niraham. forsøger stadig at behage ham og holde hans bud i hu. September måned er dedikeret til Jorins ære. Om end de ikke alle dedikerer deres liv til fuldt ud at følge hans veje. der er iklædt en lysende pladerustning med et enormt slagsværd ved sin side. som de trofaste må frasige sig. og hans evner indenfor krigens kunst var så navnkundige. skal det også udføres. der ikke selv har styrken til det. De udvalgte skal hver dage tilstræbe at forbedre både sig selv og den verden. samles de trofaste og tænder enorme bål mens de hidkalder sig deres gud og beder om styrke til at bekæmpe den lurende ondskab. fik også Jorin denne ære. der ellers måtte være hans foretrukne. mens de bekæmper ondskaben og mørket. må de straks give dem fra sig igen.gere har mere end én gang afgjort historiens gang. S ÆRPRÆG Når Jorin manifesterer sig på Niraham sker det i form af en prægtig og muskuløs mand. og skulle de opnå rigdomme eller andre goder. når hans hjem er truet. De må altid søge at styrke sig selv. finder ofte nye kræfter. og at sætte sig op imod ham. Jorin stiller store krav til de. Jorins følge er forpligtet til handling. at de trofaste både skal tjene ham gennem bøn og handling. Blandt Jorins trofaste tjenere finder man også mange krigerpræster. bliver mere end opvejet af hans righoldige velsignelser. og ingen kriger i verden vil vove at misbehage Jorin på aftenen før et stort slag. Det er den tid på året. men belønner også righoldigt. og de der kalder hans navn ud over slagmarken. må man frasige sig alle nydelser og overflødigheder i verden. Afholdenhed. For de. og der er intet. Han ynder også gerne at vise sig på sin stridshingst Hardúnvarr. og han tolererer ikke at blive modsagt. Når man giver sig hen til Jorin. som han belønner de trofaste. der følger ham. som ved sværdets magt forsøger at opretholde folkenes tro på De Sande Guder og at tvinge verdens kættere til at omvende sig til deres lære. at Jorin i de tidligere tider blot var en simpel dødelig af rindernes slægt. Ingen af hans udvalgte må udvise svaghed eller underlegenhed. byder verden imidlertid på store glæder. Et liv i Jorins nåde er præget af hård og streng disciplin. Når han har sat sig noget for. Hver morgen bør indledes med en bøn i Jorins ære og hver aftens sluttes af med en tilsvarende. og i stædighed overgås han kun af Djorka selv. styrke og disciplin er imidlertid ikke nok i sig selv. og de jordiske goder. og beskytte dem.

mus eller hvide hjorte. Andre gange manifesterer de sig i helt uanseelige former som slanger. sker det ofte i form af en ung og yndefuld kvinde. der skænker og plejer kærligheden i alt levende. er det da også sangere. og alle skovens dyr flokkes om hende. og der er intet væsen på Niraham. Overalt hvor hun går. Selv de. men de er også set som enhjørninger. Andre gange sker det dog. der finder glæde ved Lyane.L YA N E Lyane er den frisindede og altfavnende datter. Det er ikke kun glæderne og den frie levevis. som kan modstå hendes charme. Selv de. Hun er også gudinde for frugtbarhed. og ved at glæde hende kan de vide sig sikre på et langt og lykkeligt liv sammen. Lyane er ikke en streng og formanende gudinde. Hun er i mangen en forstand indbegrebet af den elviske levevis. S ÆRPRÆG Når Lyane manifesterer sig på Niraham. der finder glæde ved Lyanes lære. enter. om han ynder hendes veje. Hun er glad og lys af natur. der stryger over landet og hvisker deres budskab i øret på de trofaste tilhængere. der fødes på Niraham. og særligt blandt skovelverne er hendes tilhængere righoldige. De mest almindelige er de faune. kunstnere. Hun har et langt lyst hår og synes at være omgivet af en næsten overnaturlig skønhed. er Lyane i højere grad en sprælsk og fri sjæl. I stedet lader hun det være op til hver enkelt at gøre op med sig selv. er hendes tilstedeværelse dog altid mærkbar for alle i nærheden. Hvor Sissianna var den moderlige beskytter. og selv de der ikke kan se hende vil alligevel føle en sælsom fred og glæde. Derudover er hun også skovenes og de vilde dyrs beskytter. Også mange forelskede par bekender sig til hendes veje. der vogter over alle Nirahams livstræer. I dystre tider sker det af og til. og bønder vil altid sørge for at skænke hende en gave. digtere og lignende. sang og latter til de der følger hende. som et yndefuldt væsen. og når hun først har taget folk til sig. inden man begiver sig ud på jagt. Mere end noget andet. Blandt jægere har man også for vane at bede en fælles bøn i hendes ære.det kan være som en skikkelse i tågen. der bekender sig til andre guder i hverdagen. Lyane vender da heller aldrig en tilbeder ryggen. men er altid beredt til at vejlede og støtte sine tilhængere med viden og op- . naturen har at byde på. som sikrede sine udvalgte et fredsommeligt liv med megen lykke. der er i fare eller som er svækkede i troen. Uanset hvor og hvordan hun viser sig. og hendes tilhængere forsøger heller ikke aktivt at udbrede hendes ord til masserne. satyrer og dryader. at hen ved halvdelen af racen bekender sig til hendes veje. og det fortælles da også. Det er Lyane. Selv blandt elverne er det dog i overvejende grad de yngre og mere frisindede. og at leve sit liv i overensstemmelse med Lyanes veje bærer belønningen i sig selv. Lyane sender som regel sine mirnere til verden for at vogte over de af hendes folk. Hun griber sjældent ind i verdens gang. der synes at vokse i grenene på et helligt træ eller som et ansigt i vinden. der lader folket selv om at finde sine beskytter. og trådte efter himmelkrigene i sin moders sted. når kornet skal sås og igen når det er høstet. eller naturlige fænomener som en blid brise. at det først og fremmest er de unge og frisindede af Nirahams folk. der endnu ikke har fundet deres sjælemage. at hun viser sig i selve naturen . Der er dog visse forskelle på de to. og vil dedikere sit liv til hende. Hun er datter af Sissianna. liv og skabelse. men som til gengæld står ved deres side i enhver festlig lejlighed. Hun skænker glæde. Lyanes mirnere kan antage mange former. ynder hun dem ubetinget og skænker dem store gaver. opsøger Lyanes templer for at få velsignelser og lykke i deres søgen. Hendes lære indeholder kun få reelle bud. Hun kan tilgive selv den værste forbrydelse. der skuer mod himlen. eller som ernærer sig af de goder. der lever i Nirahams store skove. Yderligere finder man også mange tilbedere blandt de. der viger under morgensolens første stråler. at hun kan læse selv de inderste tanker blandt de. er resultatet af hendes værk. Elverne føler et sådant slægtskab med Lyane. man finder blandt hendes tro tilhængere. blomstrer der liv frem. der falder under Lyanes domæne. hvis blot vedkommende selv angrer helhjertet. og hvert eneste væsen. T ILHÆNGERE Det synes selvsagt. at de trofaste kan skelne hendes skikkelse i himlens stjerner. husker altid at bringe Lyane gaver og bede om velsignelse ved de store helligdage.

Også minearbejdere findes i rigeligt antal blandt hans tilbedere. er det som om selve Niraham ryster. uden samtidigt at sætte sig et nyt mål for. er Djorka også kendt for sin stædighed og sit overvældende temperament. og ynder gerne at demonstrere sine kundskaber for sine tilhængere. Håndværket og den individuelle udvikling er det vigtigste i hans lære. træskærere og malere hører alle til hans flok. og bestræber sig på hver dag at gøre deres bedste. Han er deres øverste og eneste gud. Hver dag byder på nye udfordringer. Det var da også dværgene. og for de der følger ham. Dovenskab og sløseri er at foragte. T ILHÆNGERE Blandt Djorkas tilhængere skal man finde nogle af Nirahams største håndværkere. der giver sig hen til Djorka. og kreatøren bag alle Nirahams mest storslåede værker. DJORKA Djorka er den skabende håndværker. så han igen kunne våge over dem. er det ofte i den belærende rolle. men ofte vil man bringe hende gaver og vise hende sin hengivenhed under de store og meget betydningsfulde øjeblikke i livet. hvad der er værd at stræbe efter i verden. men også for deres overdådige fester. og Djorka skænker dem alle store gaver. At følge Djorka er dog ikke et ubetinget krav om konstant arbejde. Når han . jægere og handlende finder glæde ved hans veje. Der er ingen specifikke ritualer forbundet med Lyanes veje. tømrere. der ser ham som et ideal til efterlevelse. som med deres stædige insisteren formåede at vende Djorka tilbage til verden. og når dagens arbejde er vel overstået. at en dværg skulle bekende sig til andre end ham. og det synes utænkeligt. Siden tidernes morgen har de været hans udvalgte folk. Han hviler imidlertid aldrig på laurbærrene. For det meste involverer han sig derfor heller ikke meget i sine tilhængeres liv. at elverne holder deres sagnopspundne majfest. gul og brun. og et gammelt sagn fortæller da også. Smede. der dog mere end noget andet. Hengivenhed til Djorka udtrykkes bedst ved håndens kraft. Djorka er ikke kendt for at være en handlingens gud. men da er hans vrede til gengæld også frygtindgydende. Det folkeslag. Han bærer altid arbejdstøj og redskaber på sig. som sætter en ære i deres arbejde. der er hendes varetegn. og i ham har de set alt. Ingen bør lægge sit værktøj fra sig og erklære værket færdigt. og han bestræber sig på altid at skabe nye og større værker end nogensinde før. som en mester der underviser sin elev. Han værdsætter ikke. Han har forståelse for. at folk kaste sig på knæ og spilder deres tid på at tilbede ham. at der bag det godmodig ydre gemmer sig en overvældende styrke og et hærdet sind. er da heller ikke kun kendt for deres prægtige værker. og der kan ikke herske tvivl om. hvor håndværket og de kunstneriske færdigheder er det altovervejende centrum. Mange bønder. og resten af verdens begivenheder må andre tage sig af. De tilbeder Lyane gennem hverdagens gerninger ved at udbrede den glæde og kærlighed. og som bestræber sig på at perfektionere sine færdigheder på samme vis som ham. når hans udvalgte folk bliver truet af mørke og destruktive kræfter. Når hans hammer rammer ambolten. Derudover finder man også mange jævne folk blandt hans tilhængere. tager Djorka som oftest form af en ung og kraftigt bygget mand. Han er en smule buttet men dog også ganske muskuløs. og de er velsignet med Djorkas gunst er de kyndigste af dem alle. at torden er lyden af Djorka. I stedet finder han glæde ved dem. S ÆRPRÆG Når han åbenbarer sig for sine tilhængere på Niraham. bør livet være én lang stræben efter at perfektionere sine færdigheder. T ILBEDELSE Lyanes tilhængere klæder sig ofte i naturlige og lyse farver som grøn. tillader han da også sine trofaste at slappe af og nyde livet i fulde drag. og forsøger at inspirere andre til at følge hende ved eksemplets magt. og som oftest bekymrer han sig ikke synderligt om verdens begivenheder. Det er kun. er dværgene. Maj måned betragtes som Lyanes måned. Udover sine enestående evner som smed. at selv den kyndigste håndværker også har brug for at hvile og nyde livet. og når han gør.muntring. at Djorka lader sine følelser komme til udtryk. der smeder. Han lever et pligtopfyldende og asketisk liv. Han er smedekunstens og træskærernes mester. De. bekender sig til Djorkas veje. og det er blandt andet her.

gør det gennem deres daglige arbejde frem for ved bønner og lovsang. er kun fodnoter i Gasnians værker. Verdenens skæbne interesserer ham overmåde meget. Den foretrukne farve. hvis han bliver nedgjort eller ringeagtet. er brun. . golemer og mange andre elementarvæsener er også kendt som Djorkas mirnere. og han både ser og husker alt. ynder han alligevel at synge højt og længe. der er at finde i Gasnians følge. skænker han det ikke mange tanker. der finder sted både på Niraham og i Aferheim. såfremt de skulle blive truet af fjender. der er indviet til Djorkas ære. der af og til betræder Niraham. er at al viden skal indsamles og bevares. som han skriver ned og opbevarer i store bøger i sit enorme bibliotek. der optager Gasnian. der undslipper Gasnians årvågne øje. At blive offer for Djorkas vrede er derfor en frygtet ting. Da er han yderst elskværdig og også en anelse kluntet at se på. Det er derfor heller ikke handlingens mænd. så handler han imidlertid kun yderst sjældent på det. de beskæftiger sig indenfor. Det tillader dem at leve en fri og ubekymret tilværelse. Det er intet. der ynder at vandre blandt sine udvalgte folk. og han gør den med en sådan entusiasme. men husker også hver en gerning. og heller ikke fremtiden er skjult for hans blik. og som eksempler kan nævnes de minotauere. Han kan om nødvendigt sætte himmel og hav i bevægelse og få jorden til at rejse sig. Juni måned er desuden kendt som Djorkas måned. hvad der sker på Niraham. T ILBEDELSE Der er kun få reelle templer på Niraham. når de formastelige er blevet straffet. og de hengiver sig oftere til ham. hvilket han også forventer af dem. der har fundet sted siden tidernes morgen.først har sat sig et mål for. men kun i hans rolle som erindringernes vogter. Det fortælles. at Gasnian konstant er optaget af at notere alt. Djorkas mirnere kan tage mange former. og han standser først. og udover denne farve har hans tilhængere for vane altid at bære en økse eller et andet stykke værktøj. at de der vil hylde ham. og intet generer ham mere end ignorance og ligegyldighed. GASNIAN Gasnian er visdommen og den højeste indsigt. der har dedikeret sit liv til viden og forståelsen af verden. Giganter. er en synd. som tilkendegiver hvilket håndværk. Gasnian er også tidens vogter. Når verden er i evig bevægelse er det således som et udslag af hans vilje. før han også har nået det. der tilbeder ham. og dele et krus øl eller to med dem. helmer han ikke. Gasnian griber ikke selv ind i verdens gang. for alt hvad de dødelig opfatter som enorme omvæltninger. at ingen omkring ham kan undgå at blive smittet af stemningen og selv stemme i. og selvom han ikke har en tonet i livet. da det er her sommeren er på sit højeste og alle må arbejde hårdt for at bevise deres værd. I mere fredsommeligt tider er Djorka dog også kendt som en jovial og elskværdig herre. og uden Gasnians indgriben ville alt blot være fastlåst som i et endeløst tomrum. Mange vismænd og kloge koner finder dog stor glæde ved et liv dedikeret til Gasnian. T ILHÆNGERE De der følger Gasnians veje er ofte tænksomme og intellektuelle væsner. thi når man ser alt. og selv når de der følger ham er truede. er enkeltstående hændelser kun af uendelig ringe betydning. fordi de føler et vist slægtskab med hans livsopfattelse. Gasnian forekommer ofte ligeglad med sine tilbedere. Hvert eneste minde. hvor de kan hengive sig til deres kundskaber uden at skulle involvere sig synderligt i deres omverden. Ofte er de store og kraftfulde af natur. Han kan dermed ikke kun skue over alt der finder sted i nuet. Han er neutral i enhver henseende og holder sig primært til blot at observere verdens gang. Hvor meget Gasnian end måtte se og vide. Han har ingen synderlig interesser i at blande sig i verdens konflikter. og han følger hvert eneste levende væsens skæbne fra fødsel til død. blandt de der følger ham. Det skyldes hans udtalte ønske om. end fordi de nærer ønske om at opnå guddommelige gaver. Han er en viis og eftertænksom gud. der går tabt. Det eneste. og han er mere tilbøjelig til at rede deres værker end dem.

og den der besidder et sådant timeglad kan manipulere med tidens gang. gik kraften over til Tara . og ofte kunne han falde hen i dybe tanker. og bruger aldrig sine kræfter for at fremme én sag frem for en anden. om end det som oftest kun er af symbolsk karakter. og hvert eneste ord indbegrebet af den dybeste sandhed. Det er den tid. som kan høre hans ord i deres sind. Også magien hører under Taras kontrol. når de beder om råd eller kræfter. og som formår at se verden gennem hans øjne. kan blive overordentlig magtfulde. Han kan ikke blot give dem indsigt i tingenes sande væren men også i fortid og fremtid. så er Gasnians ord stadig klare og vise. ilden lystrer hendes bud. at ingen ønsker at skade hans udvalgte. Om end han ikke ænser deres tilbedelse synderligt. Når elementerne raser. Førhen hørte dette domæne under Rinas kontrol. der viser sig tilstrækkelig kyndige. Gasnian deler dog kun sine færdigheder. men også standse tiden og lade den låse fast for evigt. thi da ved han at hans idealer bliver holdt i hu. S ÆRPRÆG Gasnian har ikke manifesteret sig på Niraham siden himmelkrigene og allerede før den tid. Hendes kræfter er overvældende. Himmel og hav står under hendes kontrol. der gennemstrømmer Niraham. at de hver dag bestræber sig på at blive visere på deres omverden. og at de skriver alt ned. Disse klædninger skiller tydeligt Gasnians tilbedere ud fra mængden. når Tara lader sin styrke komme til udtryk. T ILBEDELSE Gasnian forventer af sine tilhængere. og han lader sig kun sjældent besnære af bønner eller andre fine ord.hendes datter. er det et udslag af hendes vilje. Hun udøver imidlertid sin magt med sindsro og forsøger kun sjældent at påvirke livets gang. Hun lader hellere elementerne fyge og naturen gå sin gang. Et af de mest magtfulde remedier som Gasnian har skænket sine tilbedere har været timeglas med tidens sand. og for det meste kan de vandre i sikker viden om. der syntes næsten blind og som foregav at måtte støtte sig til sin stav for blot at kunne holde sig oprejst. var han et overordentlig sjældent syn. blæsten der fyger over landet. der har forståelse for hendes veje. Der er stadig mange af Gasnians mest agtede tilbedere.De af hans tilhængere. hvor sommeren går på held. Med tiden har man også fået for vane at bære en stav. at de der følger ham bærer denne farve og intet andet. og først give livstegn fra sig efter flere timer. og formår at udnytte dem. var det dog i formen af en ældgammel og gråhåret mand. . som håber på at kunne forlænge livet gennem hans gunst. eller ilden vi varmer os ved. Når det skete. og dem han holder nærmest. man har gjort sig igennem året. skænker Gasnian dog også righoldige gaver. og selvom han er ældet betydeligt efter himmelkrigene. og hvor man reflekterer over de erfaringer. De kan således ikke kun bevæge sig i fortid og fremtid. og han blik ikke mindre indsigtsfuldt. August er traditionelt blevet betegnet som Gasnians måned. Man finder også en del aldrende personer blandt hans tilbedere. Han handlede kun sjældent. Sandet er den essens som selve tiden består af. De magiske kræfter. så værdsætter han dog stadig at se verdens børn hylde ham. og jorden er hendes domæne. er alle et udslag af Taras magt. Tara er neutral i enhver henseende. når han selv ønsker det. TARA Tara er herskeren over de frie og ubundne elementer. så ingen viden nogensinde vil gå til spilde. at opnå et specifikt mål. men også selv simple fænomener som passerende regnbyger. og der er en udtalt tilbøjelighed til. Hendes tilhængere kan derfor også kun sjældent forvente støtte. end at forsøge. men da hun gik bort under himmelkrigene. Farven grå er dedikeret til Gasnian. og som gør det muligt for verdens magikere at udøve deres kunster. Der er til gengæld meget at vinde for den. og intet levende væsen kan stå imod. Når Gasnian talte. var hans stemme imidlertid rungende og klar. er resultatet af hendes magt.

Hun støtter sjældent sine tilhængere. der har den største forståelse for hendes veje. Med disse gaver følger imidlertid også en forpligtelse til at følge Taras neutrale veje. at Niraham for altid vil bestå. Ganske vist belønner hun ofte dem. Størstedelen af alle magikere på Niraham har givet sig hen til Tara i håbet om. men også udstødte. og vil hellige sig til at efterleve dem. der behager hende. hvorvidt hun virkelig er til stedet eller ej. når man drømmer om en frihed. Mange skænker hende ganske vist ofringer og bønner. fremstår hun uklar og hun fylder dem omkring sig med en sælsom undren over.T ILHÆNGERE Taras evige neutralitet og tilbøjelighed til ikke at støtte selv sine mest indædte tilbedere har gjort hende mindre agtet end de øvrige guder. men det er sjældent. Han vogter over ligevægten og balancen. at sørge for. Der er tradition for. og har som sin fornemmeste pligt. I stedet kærer han for den . ARL Arl er den endegyldige orden. De af dem. at man finder glæde ved hendes veje. at Tara skulle have eller benytte sig af mirnere. og de fleste af magikerne lever derfor en fri og uafhængig tilværelse uden at dedikere deres loyalitet til hverken racer eller kulturer. De mest udbredte tilhængere er de. der har fundet glæde ved Taras lære. er kendt for at hviske hendes navn ud i natten. at personer vælger at dedikere hele deres liv til Taras veje. der ikke lystrer hendes vilje. enspændere og simple vandringsmænd har hyppigt givet sig hen til hende. at hun vil skænke dem kundskaber og mægtige kræfter. betragtes som Taras måned. som for at bekende overfor deres omverden. når de ønsker at vejret eller elementer skal være gavmilde mod dem. Stifindere og spejdere. I stedet bruger hun elementer til at udtrykke sin vilje igennem. at Tara igennem de seneste år har fået ry for også at være en gud for røverpak og andre lovløse. ved af forholde sig neutrale og ikke lægge deres loyalitet hos andre end Tara selv. der er bundet til ulykkelige ægteskaber. der ellers er én forundt. At tilbede Tara er derfor i høj grad blot en tilkendegivelse af. kan da også blive overordentlig magtfulde. og Taras tegn kan også findes ridset ind i væggene i mangen en fængselscelle. og når hun en sjælden gang ønsker at påvirke livet på Niraham. Kvinder. og forventer omvendt heller ikke af dem. Det er ikke kendt. T ILBEDELSE Tara er en ganske overbærende og næsten ligeglad gud. og selv hendes stemme afslører intet om hvilke tanker. hvor elementerne raser og folket må søge inden døre. at de tilbeder hende. og straffer endnu sjældnere dem. og at de også åbent bærer hendes symbol. I de seneste år er der også mange frisindede og bekymringsløse personer. men hun stiller kun sjældent krav. som tydeligt skiller dem ud fra mængden. Dette er ikke så meget for at behage Tara selv. Taras ansigt er udtryksløst. Hun åbenbarer sig ofte som en skikkelse i flammerne fra templernes hellige offerbål. og da fremstår hun som en høj og slank midaldrende kvinde med yndefulde træk. hun vælger at handle igennem. Det har resulteret i. der gemmer sig bag det skønne ydre. Arls harmoni handler ikke om kampen mellem godt og ondt .de begreber er ham ligegyldige. nyder stor gavn af deres forståelse for hendes vilje. November måned. Selv når hun er ganske nær. og hun er konstant omgivet af en tæt tåge. Tilbedere vil primært vise deres hengivenhed gennem handling og vilje. er det elementerne eller magien. at de vil ære neutraliteten og ikke udgør en trussel. og hun har derfor også kun få tilhængere på Niraham. at Taras tilhængere bærer markante og mangefarvede klædninger. man vender sig til. er det som regel ved at tage skikkelse igennem et af elementerne. Endelig er Tara også den gud. der er kyndige indenfor magiens veje. S ÆRPRÆG Når Tara viser sig for verdens børn. Hendes hår er langt og rødt.

Man står her på tærsklen mellem vinter og sommer. og åbenlyst at bære Arls hjul. der er kendt som ’Arls hjul’. som Arl bringer ind i verdenen. T ILHÆNGERE Uanset den store usikkerhed om Arls natur. Siden da har vismænd og teologer gjort sig utallige tanker om hans herkomst og ikke mindst hans position i gudeverdenen. De optog imidlertid Arl i deres kreds. Fanabina og Ragil vendte tilbage. lovgivere og dommere blandt hans tilhængere. vedblev tilhængerne med at anerkende det otte-aksede hjul. at velsignede individer føler Arls ånd komme over dem. Han forventer ganske vist at blive anerkendt og respekteret. S ÆRPRÆG Arl er. og i et kort øjeblik mener at sanse hans tilstedeværelse. og han blev anerkendt på lige fod med Aferheims øvrige guder.evige strid mellem de skabende og de destruktive kræfter i verdenen. der i højere grad er en forening af de øvrige guder. som de resterende 8 guder både udsprang af og var begrænset i. og hans præster har gang på gang beskyttet Nirahams væsener mod dæmonernes hærgen. for derigennem at tydeliggøre deres tilhørsforhold. for da igen at forsvinde lige så pludseligt som han var kommet. Denne tolkning af Arl har fået tilnavnet ’Arl-ys-Aferheim’. higer konstant efter at bryde ind i Niraham. Som guddom er Arl imidlertid præget af stor mystik. alligevel viser sig ved hans gudstjenester. der har deres hjem i Zaratziels rige. der tiltale de fleste . at han manifesterede sig for dem i en håndgribelig fysisk skikkelse. og både viise og retfærdige væsener finder glæde ved de undere. Efter himmelkrigene kunne profeter for de nye guder berette om. Arl selv stiller ikke store krav til sine tilbedere. Arl er dog også kendt som den store lovbringer. der blot er villige til at dedikere deres liv til skabende gerninger. har hans velsignelser. og de har som oftest ry for at være hæderlige og retfærdige. Arl er gudernes største forkæmper mod dæmonerne. end en skabning i sig selv. hvordan Arl var den kreds. Blandt hans præster er der dog en vis tilbøjelighed til at klæde sig i hvide. han forventer af dem. Det er et budskab. men alle. Mange dødelige vælger Arls veje for at støtte op om hans kamp mod dæmonerne og det store mørke. Arls primære kendetegn er således hans symbol. og det er sidenhen blevet et af de mest udbredte religiøse symboler på Niraham. som anført. og er mere indgået beskrevet i de følgende kapitler. Ingen af guderne kendte til hans eksistens. der mener. Arl er derfor også blevet kendt som den jævne mands guddom. Selv de øvrige guder kender kun uendeligt lidt til hans natur. Arls tilhængere skiller sig sjældent ud fra mængden. Den mere udbredte tolkning er dog. Der kan derfor også findes utallige regenter. på lige fod med de øvrige. Der er de. Fortællingerne vil. forsøger han med al sin magt at beskytte den guddommelige orden. er at de bestræber sig på at opretholde livet på Niraham og at de forlader verden som et bedre sted. Hans bud om orden og lighed har inspireret mange af Nirahams love. T ILBEDELSE Arls tilhængere er mangfoldige og på samme måde som tolkningerne af hans natur varierer. at han blot er en gud. det samme. hvor de kan nedbryde gudernes værk og lade kaos herske. Mørkets dæmoner. Det er imidlertid ikke kun på Niraham. og deres forundring kendte ingen grænser. Årsagen skal primært findes i hans evige stræben efter harmoni og orden. at han et ophøjet væsen. . og han holder sig som en gådefuld skikkelse i tågerne for både dem og Nirahams væsener. at han efter Nimar er den mest tilbedte af Aferheims guder. der ikke endegyldigt bekender sig til hans veje. sorte og røde klædninger. og symboliserede. I disse tider formodes det. at Arl værner om sine idealer. Som oftest er de blot simple folk.ung som gammel. Ingen har imidlertid oplevet. at selv dem. har han ikke desto mindre alligevel fået sig utallige tilhængere. Marts måned er traditionelt kendt som Arls måned. rig som fattig. og han har derfor også fået tilnavnet ’betvingeren’. og han har dedikeret sin fulde eksistens til at udbrede dem blandt Nirahams væsener. præget af en umiskendelig mystik. Stabilitet og orden er de højeste idealer i Arls lære. at tegnet åbenbarede sig i himlen over Niraham efter himmelkrigene. og forøgede antallet af guder. Også i det hinsides. Det sker. hvordan Arl pludseligt havde manifesteret sig blandt guderne. og verden synes i balance. der bærer Arls bud med sig ind i deres sind. Arl stiller heller ikke store krav til sine tilbedere. Alt. Selv efter at Djorka. så gør måderne han tilbedes på. og der er en general tradition for.

Hans hår er kortklippet og sort. der følger Ragils veje. Man finder tilhængere blandt alle Nirahams racer og de fleste af kulturerne. for ellers vil verden gå i stå og forrådne i sin egen stilstand. og når mørket trækker sig sammen om verdens børn. og sætte landet i brand. er der imidlertid meget at opnå. at det nu er i dæmonen Valknarrs besiddelse. der bekender sig til andre guder end Arl . som Ragil foragter mere. og de føler. der følger sit hjerte og har modet til at stå ved sine holdninger. at Niraham ikke falder hen i svaghed og vægelsind. Gerninger må gøres og ord tales. Han er herre over initiativet og den frie vilje. der formår at vinde hans gunst. end frygt og passivitet. står ham lige så nær.formentlig med Valknarr i sit bælte. er der ingen andre. Ved Ragils bortgang brød Valknarr imidlertid med guderne og de øvrige mirnere. at kun flammernes magt kan rense det svækkede sind. Han fremstår her som en høj og muskuløs mand i sin bedste alder. er det Ragils navn. Talrige krigere fra hele Niraham har dedikeret deres liv til Ragil. og har valgt krigen som deres næringsvej. men ethvert levende væsen kan føle på sin egen krop. Før himmelkrigene bar Ragil altid sit prægtige slagsværd Vardunger ved sin side.men i de seneste år. hvor dæmonerne har deres hjem .selv de. som ønsker at bruge det til at besejre Ragil og tage hans plads i Aferheim. at også de skal være beredt på at slås for deres idealer og om nødvendigt dø for dem. hvordan den går i forfald og sygner hen i mangel af handling. at de ikke har andre støtter at læne sig opad. man hellere ønsker ved sin side. som den der bekæmper sine fjender på slagmarken. de råber ud i natten. T ILHÆNGERE Ragil er særlig agtet blandt dem. Det menes. og Ragil da også selv værdsætter krigens gerninger. Af alle gerninger. S ÆRPRÆG Når Ragil manifesterer sig. har han flere gange markeret sin tilstedeværelse på Niraham . Enhver.bør være til stede og vise ham deres hengivenhed. så er sværdets magt på ingen måde hans foretrukne redskab. og når krigen raser. og har siden da været et af de mest eftertragtede artefakter på både Niraham og i Aferheim. at verden er i konstant bevægelse. og de drager. og den mand. og forlanger af sine udvalgte. og det er Ragils pligt at sørge for. der lever ved sværdet. er der ingen. som hver dag hærger i skyerne over Nira- . Dermed er Ragil også blevet kendt som de desperates eller hjælpeløses beskytter. der kan lægge hele hære øde. Uanset. Han viger kun sjældent udenom en konflikt. Vardunger er et mægtigt våben. og det er på hans bud. at mange tolker Ragils lære som et kald på krig. og det er derfor også en bred skare. Han skænker glædeligt både styrke og mod til dem.senest ved at støtte Rigskansler Victor von Hessen i hans forsøg på at vælte Narabondslægten. For dem. og sindet nedbrydes i ladhed og svig. der påkalder sig Ragil og beder om hans gunst. og forlod Aferheim .det skyggeplan. Forud verdens krigere er der dog også mange jævne folk. der har brug for det. og han skænker dem glædeligt store kræfter og magtfulde relikvier. hvis det ikke stimuleres. er det gerne i flammerne fra storslåede offerbål. Han har siden da opholdt sig i Zaratziels rige . Verden og dens folk er ligeså. og finder både styrke og mod i hans velsignelser. Intet kan forblive passivt i Ragils nærvær. ligger ham nær. Ragils øvrige mirnere tager som oftest form af mægtige ildvæsener. RAGIL Ragil er handling og forandring. Han straffer de svage og hjælpeløse uden nåde. og han bærer blodrøde klædedragter og en kraftig læderrustning. der tiltaler dem og som er en værdig erstatning for den gamle druidetro. Ragil belønner sine loyale tilhængere trofast. og det er Ragils udtrykte befaling. Hans bud kan forekomme barske og uovervejede. Valknarr var før himmelkrigene Ragils øverste mirner og leder af hans hær. når de har et betydningsfuld hverv foran sig. Derfor er Ragils præster også blandt de mest frygtede og anerkende af alle Nirahams gejstlige.Aftenbønnen er typisk også helliget Arl. Af alle verdens folkeslag er roulerne dog hans mest trofaste tilhængere I Ragils ligefremme og konsekvente natur har de fundet en guddom. Det blev imidlertid stjålet fra ham i hans fravær. og alle tilhængere af De Sande Guder . Han skelner ikke mellem racer og kulturer. At følge Ragils veje kræver ikke kun initiativ og viljekraft men også mod. der ihærdigt plejer sine marker og sin familie.

som had. der udelukkende hersker ud fra fysisk råstyrke. Med sit store vid og uovertrufne talegaver kan hun opnå mangt og meget ved ordets magt alene. som hun skyer. At en sortelver vender sig fra Fanabina betragtes således ikke kun som en forbrydelse overfor gudinden. Ragil glædes over ofringer. Selv i de farefulde år efter himmelkrigene. og med deres ihærdige tilbedelse lykkedes det da også for sortelverne at få hende til at vende tilbage. og skulle det være. Uanset at tidens tand har sat sit præg på hende. Fanabina er i særlig grad blevet set som de selvstændige kvinders gudinde. Der er ingen grænser for hvad hun kan opnå ved ordets magt alene. Hun nærer ligeledes en dybfølt foragt for uovervejende og forhastede personer. At leve sit liv i overensstemmelse med Fanabinas vilje kan derfor både være givtigt og føre mange goder med sig. der vidt og bredt lægges for had. står hun ikke tilbage for at falde selv sine nærmeste i ryggen. Hun er deres store moder.alt andet er uværdigt. vendte de hende ikke ryggen. der måtte komme i vejen for hende. Der er imidlertid også mange gamle og bitre koner.ham. som sortelverne. og har hun først sat sig et mål i sigte. F ANAB I NA Fanabina er begæret. der ofte er domineret af uovervejede mænd. og kun kærer ikke synderligt for dem. er ingen så hengivne overfor hende. Han værdsætter dog også de højtider. der udføres i hendes navn. Hendes vilje er ubrydelige. T ILHÆNGERE Fanabinas tilhængere skal først og fremmest findes blandt de målsatte og selviske af Nirahams væsener. med en skarp tunge og en ufravigelig vilje. men også som et brud med racen i sin helhed. og se hver eneste af de hemmeligheder. Farverne rød og sort betragtes desuden i almindelighed som Ragils farver. Hendes lange. Af alle verdens racer. De føler en sådan samhørighed til Fanabina og hendes veje. men det er også en ensom og udsat skæbne. hvor Fanabina var borte. Hun bifalder deres stræben efter magt og anerkendelse i en verden. som er ilde set blandt de fleste af Nirahams racer. og intet offer er mere prægtigt end en nyslagtet tyrekalv. jalousi og begær . som de prøver at skjule for verden. Hun formår at skue ind i sjælen på alle levende væsener. Hun behersker også de mere dystre tanker. T ILBEDELSE Ragil kræver blot af sine tilhængere. men som ingen alligevel kan sige sig fri for. er nogle af Ragils mest yndede mirnere. hviler hun ikke før hun har nået det. Udover sortelverne har Fanabina også en del tilhængere blandt Nirahams øvrige racer. Enhver gerning. og på ny begyndte at tale til sine trofaste efter himmelkrigene. og hun ser ned på dem. og . De må aldrig sygne hen. må være sindrig og målrettet . Uanset sine enestående talenter. og hendes sind er så skarpt og fokuseret som nogens. som bruger Fanabinas magt. og igennem årtusinderne har de aldrig svigtet hende. er det som regel i form af en aldrende men yndefuld kvinde. sorte hår er efterhånden gråsprængt. hvor manipulation og bedrag hører til hverdagen. der er nødt til at benytte vold eller fysisk magt til at nå deres mål. for at undgå folkets had. Hun er en enerådig gudinde. at det næsten er blevet en ufravigelig del af deres ganske identitet. til at gøre skade og opnå hævn. Det var også i oktober måned. at Ragil vendte tilbage. Oktober er kendt som Ragils måned. Hun er en målsat og manipulerende gud. Her er tilbedelsen af hende imidlertid væsentlig mindre udbredt. er Fanabina imidlertid en gudinde. så er hun kun blevet mere indbydende med alderen. og som oftest må folk udøve den i skjul. Uanset hendes skånselsløse adfærd. at de konstant skal bestræbe sig på handling og forandring. nærer hun dog også en besynderlig moral. Der er ikke det middel. S ÆRPRÆG Når Fanabina manifesterer sig.tanker. foragten og det selviske i alle levende væsener. for at opfylde sine visioner og drømme. hvor folket forsamles for at bede til ham og tænde store bål i hans ære. og svaghed og dovenskab er de største synder af alle. da høsten er kommet i hus på denne tid. og hære samles og marcherer ud for at møde deres fjender. Fanabinas veje er derfor også upersonlige og kolde.

hvis man blot har snilde nok. og bringe hende trofæer og beviser på deres kunnen. Endnu har ingen af dem imidlertid haft held med deres foretagende. har Fanabina valgt kun at tage 9 mirnere til sig.og da slet ikke andre af hans tilbedere. Hans tilhængere skal findes blandt en bred vifte af både racer og kulturer. I den sidste ende kan der kun være én vinder af ethvert spil. der er lykkedes til fulde. Af og til sker det dog.med tiden er hendes ansigt også blevet rynket. T ILBEDELSE Fanabina forventer af sine tilhængere. og der i stedet må skrides til handling. bedraget og den personlige vinding. Han gør glædeligt sine egne interesser til hele verdens omdrejningspunkt. desto mere fanatiske og desperate bliver de håbefulde. at de lever deres liv i overensstemmelse med hendes vilje. Han er skruppelløs og ubekymret. og der er derfor både mange myter og løgne forbundet med hans veje. at blive ophøjet til en sådan position. så længe han blot selv får glæde af det. Hun udvælger sig sine mirnere blandt Nirahams dødelige. og der er noget lavt og æreløst over at måtte ty til fysisk magt. og ingen bør stole på en der følger Girak . som har forsøgt at bevise deres værd overfor Fanabina. I hans øjne er ethvert mål opnåeligt. men når man handler med Girak er det nødvendigt altid at huske. og mere end noget andet. nyder han at kunne manipulere og udnytte andre. og hans færdigheder er så navnkundige. såfremt deres sande tilhørsforhold blev opdaget. Hver og én frygter de hans evner til at nedbryde samfundet og sprede kaos blandt folket. Den største kunst er i Giraks øjne evnen til at kunne sno og dreje folk om sin lillefinger. end et overvælden- . I modsætning til de øvrige guder. Hver og én dyrker de hans lære i bevidstheden om. og om nødvendigt må hendes tilhængere være beredte på at gå til alteret og dø. De skal være besindige og snarrådige. og det er en ære uden lige. Girak har et konstant behov for at blive underholdt. T ILHÆNGERE Giraks lære er overordentlig ilde set hvis ikke bandlyst blandt næste alle Nirahams racer og kulturer. De fleste af Giraks tilhængere skal derfor også findes i det skjulte. og hendes øjne stråler stadig klarere end nogensinde før. for at bevise deres hengivenhed. og har ingen respekt for kulturers behov for fred og orden. at de sandsynligvis vil møde deres skæbne på bålet. til at bearbejde sine omgivelser. De må konstant bevise deres værd. At være loyal overfor Fanabina er en ubetinget gestus. der må spilles og vindes. betragtes som Fanabinas måned. og vil derfor kun bære bånd eller andre diskrete genstande i hendes farver. og hun forventer også regelmæssige gudstjenester. der står dem i vejen. Det er til gengæld kun yderst sjældent. Hun kræver imidlertid også regelmæssige og helhjertede tegn på sine tilhængeres hengivenhed. at bevingede ord ikke er nok. Girak har helliget sin tilværelse til ved snilde og list at kunne leve et afslappet liv på andres bekostning. Siden himmelkrigene har den ene af serafernes ni tronstole stået tom. Det gør ham ikke i sig selv til en ondskabsfuld eller nederdrægtig gud. og der har været utallige bejlere. at han har fået tilnavnet ’skyggernes herre’. Ofte er hendes tilbedere imidlertid nødt til at holde deres loyalitet skjult for verden. hvor kulden og bitterheden stadig råder over verden. at han aldrig har andre prioriteter i verden end sig selv. for da at kunne læne sig tilbage og smile ved synet af den kaos og forvirring han har skabt. April måned. Når alt kommer til alt er verden er verden ikke meget andet end et spil for Girak. er det med en elegance som et ungt rovdyr. men jo længere tronstolen står tom. at Girak tyer til voldelige løsninger. Alle er brikker uanset om de ved det eller ej . og at han er villig til hvad som helst. og formå at opnå deres mål uanset hvilke forhindringer. GIRAK Girak er løgnen. Også da foretrækker Girak dog at handle i det skjulte. men når hun bevæger sig. Girak ser blot autoriteter som endnu en udfordring. Farverne lilla og sort betragtes som Fanabinas farver. Hans lære er således også én om selvstændighed og egoisme. De har sjældent andet tilfælles. og har intet andet mål i livet end sit eget velbehag. Disse er kendt som ’de ni serafer’ eller ’de ni udvalgte’. og han elsker følelsen af en dristig plan.og sejrens sødme er for stor til at modstå.

og det synes da også usandsynligt at han frivilligt skulle vælge at tage individer til sig og ladet dem komme sig så nær. og der er heller ikke specifikke farver eller andre kendetegn. og om end det er et dystert hverv. hadet og det dybe mørke. had eller andre forbudte følelser. der dør uden at bekende sig til De Sande Guder. Hans tilhængere gør derfor sjældent meget ud af at markere deres tilhørsforhold. der knyttes til Girak. mørkt og rodet. verden kan byde på.jo større fare. der næres for Giraks lære.døderiget. har ofte overordentlig vanskeligt ved at beskrive det efter. og der er ikke det væsen på Niraham. er det dog ofte i form af en yngre mandsperson. S ÆRPRÆG Girak er en af de guder. der betragter hende som den selvopofrende jomfru. D I LA RNA Dilarna er frygten. hvis der ikke også er mørke. Efter himmelkrigene har Dilarna desuden trådt frem og overtaget Buranias ansvar som de dødes gud og indsamleren af sjæle. Girak menes ikke at have taget mirnere til sig. . overfor hvilket alt håb må give fortabt. på en ring eller et tilsvarende smykke. sender Dilarna sine mirnere for at indfange dets sjæl og bringe det til Paulun . så varetager Dilarna det på alle gudernes vegne. og så længe sådanne tanker dvæler i de dødeliges sind. at de hver dag bestræber sig på at gøre det umulige. Sjælene fra personer. Det er ofte i en halskæde. og i de fleste af verdens kulturer er åbenlys tilbedelse af hende decideret bandlyst. Det skal ikke nødvendigvis være ved regelmæssige gudstjenester. indtil de erkender De Sande Guders magt. der fulgte De Sande Guder igennem livet. Hans hår er halvlangt. at han for det meste blot går for en hvilken som helst anden dødelig. som de finder den nærmeste tilknytning til. der fordærver sindet og leder det på afveje. T ILBEDELSE Grundet den foragt. men det er blot en del af spillet . så lader de alligevel til at blive flere og flere for hvert år der går. og han veksler mellem enten at gå klædt i yndefulde og farverige rober eller i simple rober i sorte og grålige farver. og uanset hvor ihærdigt hans tilhængere blive bekæmpet. der er værre end nogen ondskab. bliver imidlertid overdraget i Dilarnas varetægt. vil der også være en guddom til at varetage dem. Der kan ikke være lys. Det varer ved. som ikke frygter hendes nærvær. og det er langtfra en sjældenhed. blandt Nirahams magthavere. Når han viser sig for sine mest loyale tilbedere. De vil dog for altid blive ringeagtet og nedværdiget af sjælene fra dem. som den døde tilbad igennem sit liv. I almindelighed er han en besynderlig og uundseelig person. at han manifesterer sig på Niraham. må tilbedelsen af ham naturligvis udføres med en vis forsigtighed. og lider her en skæbne. Disse tegn øger selvsagt risikoen for at blive afsløret. Ingen af Nirahams racer kan tilsyneladende sige sig fri for Giraks påvirkning. hvorefter de overlades til den af guderne. Når et af Nirahams væsener dør. og dem der har set hans ansigt. der tager verdens lidelser på sine skuldre og deler de dødeliges sorger. men han er dog forfængelig nok til alligevel altid at værdsætte og belønne sine tilhængeres lovprisninger. der er lavstammet og spinkel af skikkelse. Forståelsen af Dilarnas veje er derfor også ofte tvedelt: De fleste ser hende som en mørke og sadistisk gud. Uanset at hun måtte fremstå som en vederstyggelighed i kontrast til de øvrige af Aferheims guder.de begær efter magt og anerkendelse. så er der intet levende væsen. og i visse tilfælde får tilhængere tilmed tatoveret hans tegn et sted på sin krop. der kan sige sig fri for at føle angst. Herudover forventer Girak sig i almindelig af sine tilhængere. Der er efterhånden dog opstået en kutyme blandt hans tilhængere om altid at bære hans mærke på sig. Han har imidlertid et så omfattende væld af klædninger og skikkelser at vise sig i. Som oftest er tilbedelsen af Dilarna dog ilde set blandt Nirahams folk. der finder glæde ved de dødeliges lidelser. Igennem de seneste år er foruroligende mange højtstående og centrale personer på Niraham da også blevet afsløret som Girak-tilbedere. der lever det mest aktive liv. Hendes væsen indbefatter alle de følelser. Her overleveres sjælen i varetægten hos den af De Sande Guder. og utallige andre er i disse tider under mistanke. men der er også visse tilhængere. og som ikke just fremstår videre guddommelig. desto større hæder og anerkendelse.

så vil de fleste ikke desto mindre i smug bringe hende små personlige ofringer fra tid til anden. og ve den. S ÆRPRÆG Dilarna selv manifesterer sig kun overordentlig sjældent på Niraham. at man kan vise sig værdig til Flarns velsignelser. der har vendt sig mod hende. og selv dem der tilbeder hende. at de sendes ud for at gøre andre og mere dystre gerninger. og at også de så vidt muligt forsøger at undgå hendes tilstedeværelse. T ILBEDELSE Dilarna forventer ikke at blive åbenlyst tilbedt eller værdsat af sine tilhængere. og hvor hver enkelt må gøre sig fortjent til den gave. og som håber på at kunne udfri dem gennem gudindens gunst. En sjælden gang imellem sker det dog også. end værdien af sine handlinger. Der er ikke plads til nederlag. I Flarns øjne må enhver dødelig konstant bevise sit værd. og tager kun til Niraham for at indsamle de dødes sjæle. og har derfor frivilligt valgt at give afkald på deres egen glæde. der med en vis sikkerhed mener at have oplevet hendes tilstedeværelse. ikke mindst blandt sortelverne. var sortelverne i tiden umiddelbart efter Himmelkrigene. bliver da . De eneste. og i de fleste samfund er tilbedelsen af hende da også strafbart med døden. De er ofte skjult for de dødeliges øjne. og den enkelte er aldrig mere værd. som forståelsen af hendes natur. Der er imidlertid også dem. end mægtige krigere. vælger at få afløb for deres had gennem hendes lære. Hun har adskillige tilbedere.T ILHÆNGERE Skaren af Dilarnas tilhængere er præget af den samme tvetydighed. Hun er derfor lige så frygtet som hun er agtet. at de ved at leve med smerten. som efter et langt liv med underkastelse og ringeagt. Magt og styrke er de største idealer af alle. som finder stor magt i erkendelsen af. er desuden kendt som Dilarnas måned. i håbet om at undslippe sig hendes vrede og de sorger. og de svage eller feje fortjener kun døden. Januar måned. som de forsøger at skjule for både sig selv og deres omverden. man kender i verden. og der er intet han ynder højere. Uanset at det er bandlyst at tilbede hende. fordi de lever med sorg eller smerte i sjælen. og af samme årsag vil åbenlys tilbedelse af hende ofte blive straffet hårdt og nådesløst. for dem formår at påkalde sig Dilarnas gunst. såfremt man kan bearbejde det og kontrollere det i andre. at alle levende væsener har et mørke dybt i deres sind. Af og til sker det dog også. En del af Dilarnas tilhængere skal dog også findes blandt de underkuede og svage. bedre vil kunne forstå dem de forsøger at hjælpe. som hun fører ind i verden. Hendes fremtoning er den af en ung og yndefuld kvinde. og dem der formår at behage ham. Ingen kan gå i hendes nærvær uden at blive konfronteret med de skyggefulde sider af deres natur. hvor hun åbenbarede sig for dem og afkrævede dem deres loyalitet. der vover at ytre det på en glædens dag. og da fremstår de mere frygtindgydende end noget andet væsen. Det fortælles. Dilarnas mirnere tager form af skyggevæsener og dødninge. En så destruktiv kraft som Flarn har naturligvis sine tilhængere på Niraham. De føler. og det er kun ved at besejre og underkaste sig andre. Ofte vil blot det at nævne hendes navn være en forbudt gerning. og overalt hvor hun går. Han er en krigens gud. Der er megen skade at gøre. hvor de gamle og svagelige dør. at man finder læger og helbredere blandt hendes tilhængere. bringer hun et ubeskriveligt mørke med sig. hvor kun de stærke overlever. og at der er uendelig meget at vinde. som livet er. FLARN Flarn er herren over de kaotiske og destruktive kræfter. at selv guderne skyer hende. Hans vision er en fejlfri verden uden svaghed. Hun er dyster og hemmelighedsfuld af natur. og det er ikke usædvanligt at se uddøde vandre på Niraham i denne måned. gør det med varsomhed. der beviser deres styrke og færdigheder på slagmarken.

Efter himmelkrigene har de ganske vist overladt striden til deres tilhængere. sort pladerustning og et mægtigt slagsværd ved sin side. Det var kendt. der har valgt at leve deres liv i overensstemmelse med Flarns vilje. som billiger deres rodløse natur. Han nyder ofringer. men ingen kan betvivle deres magt og den effektivitet. T ILHÆNGERE Det kan ikke undre. men ingen . men de udvalgte har etableret utallige skjulte altre rundt omkring på Niraham.vidste eller ville åbenbare hvem hans fader var. der stadig hersker om hans faderlige herkomst. er det sket med en udtalt skepsis. og hvor sortblodsfolket hærger mere brutalt end på nogen anden af årets måneder. og de både frygter og foragter ham med rette. at de mest indædte af Flarns tilhængere holder blodritualer i februar måned. som hans tilhængere bringer med sig. Ofte bærer han også gerne en tung. Tilbedelsen af Flarn er imidlertid bandlyst i nær ved alle verdens riger. og han kræver. De er ikke nødvendigvis yndede blandt befolkningen eller det øvrige præsteskab. og så længe de dødeliges gerninger bidrager til at styrke folket og udrydde de svage. de formår at udleve med hans velsignelser. og selv når verdens folk nødtvungent har måtte acceptere dem blandt sig. Februar måned er kendt som Flarns måned. S ÆRPRÆG Når Flarn manifesterer sig er det som oftest i skikkelse af en høj og muskuløs mandsperson. Da man herefter hørte profeternes beretning om Rinas død. som ikke kan retfærdiggøres i Flarns navn. Det er kun når Jorins tilhængere er involveret. De er grusomme at se på og brutalt effektive.end ikke guderne . der kan jage en skræk i livet på selv det mest stålsatte sind. Årsagen var den tvivl. I Flarn har de en herre. så er Flarn og Jorin hinandens modpoler. Siden da har Flarns tilhængere dog været udsat og forfulgte. og som skænker dem stor styrke i kampens hede. hvor ulvene kommer ned fra bjergene og søger efter føde. Det er dog i overvejende grad lejesoldater og lovløse. Også mere jævne mennesker med en opfarende og impulsiv natur er at finde blandt dem. Endelig finder man også utallige inkvisitorer. Der er ikke den gerning. at de ikke kun demonstrerer deres værdighed men også deres respekt for ham med regelmæssig mellemrum. at han var barn af Fanabina. og det er spået at de vil bekæmpe hinanden til dagenes ende. Der er kun få templer indviet til Flarns ære. Som regel lader Flarn dog verdens folk om selv at afklare deres konflikter.også skænket en styrke uden lige såvel som utallige hellige relikvier. Flarns mirnere tager ofte form som en blanding mellem mennesker og dyr. at Flarns tilhængere først og fremmest skal findes blandt verdens krigere og soldater. har de hans velsignelser. hvor de tænder enorme bål og pisker deres rygge til blods. Uanset deres mange ligheder. . der lytter til hans bud. Der er også tradition for. med et frygtindgydende udseende. T ILBEDELSE Flarn forventer helhjertet loyalitet og hengivenhed fra sine tilhængere. I år 3 EH gik præsteskabet i Etos tilmed så vidt som til at ekskommunikere Flarn fra De Sande Guder. som de rejser imellem og hvor de hylder deres herre. konkluderede det hellige råd i Etos at Flarn måtte være af dæmonernes slægt og skyldig i Rinas død. Det er en kold og bitter tid. der har fundet glæde ved hans skånselsløse natur. og om hvordan Flarn havde åbenbaret sig umiddelbart herefter. Hver og en af Nirahams kulturer har set den død og ødelæggelse. valgte rådet i Etos at trække ekskommunikationen tilbage i år 8 EH. De erklærede ham for at være en dæmon og gjorde tilbedelse af ham strafbart med døden. og vælge ofte at vise sig med en ulvs ansigt og store kløer i stedet for hænder. og af frygt for at opleve himmelkrigene gentage sig. Han har et barskt udseende. De følgende år bød imidlertid på utallige debatter og stridigheder mellem præsteskabet. og intet glæder ham mere end overdådige ofringer af årets første lam. men de kan alligevel ikke undsige sig fra en gang imellem også at lade deres mirnere deltage i kampene. at Flarn ikke kan modstå fristelsen til også selv at lade sine kræfter komme til udtryk. når de bliver sendt til Niraham for at blande sig i de dødeliges stridigheder.

hvor der er flere åbne spørgsmål. at også resten af de tabte guder kunne vækkes på ny. De anerkender ganske vist den udbredte tolkning om at guderne er faldet hen i en dyb søvn. Indtil år 12 EH var deres officielle dekret. Også dette fænomen er blevet debatteret vidt og bredt.DE TABTE GUDER Fra de profeter. eller i værre tilfælde at det var udslaget af en dæmons indblanding. Folk fra hele Niraham gjorde deres ypperste for at hidkalde sig de tabte guders opmærksomhed. og antaget at Rina måtte være død. Mange har tolket dette bogstaveligt. at de gamle guder er gået bort. Man frygtede længe. Herefter forblev de gamle guder imidlertid tavse. at heller ikke de kendte svaret på gudernes skæbne. og den officielle tolkning fra stortempler er nu den. har man hørt beretningen om hvordan gudernes kræfter blev forenet i et mægtigt slag. Visse præster fra Basilikaen i Narabond er imidlertid gået videre end som så. Mens teologer og præster over hele Niraham forsøgte at forklare dette fænomen. enten reelt trak på velsignelserne fra en af de andre guder. da tågen lettede over Aferheim. at de tabte guders præster i de seneste år er begyndt at genvinde visse af deres kræfter fra før himmelkrigene. at guderne er faldet hen i en dyb søvn. så tager størstedelen af De Sande Guders præster alligevel afstand fra den. Den mest udbredte tolkning blandt Nirahams folk er dog den. og selvom den ikke formelt er blevet erklæret for afvigende. at deres guder havde forladt dem. der formåede at udføre mirakler i de tabte guders navn. og det eneste man ved med sikkerhed om kraften fra . at de gamle guder alle satte deres præg på verden. K RAFTEN I DE TABTE GUDER Hvad der blot yderligere bidrager til usikkerheden er. og de føler heller ikke deres nærvær på samme vis som tidligere. og kun to af dem stod tilbage. at de end ikke mener. Som det er nu. som de tabte guder førhen gav dem kraft til. at de gamle guder stadig våger over Niraham og en sjælden gang imellem involverer sig i hændelserne herpå. der opslugte hele Aferheim. De gamle guders skæbne er i det hele taget et følsomt emne. Rina var både den livgivende kraft og den fælles moder blandt de gamle guder. Denne omfattende uklarhed har skabt grobund for mange afvigende tolkninger af den sande lære. Profeterne har fortalt os hvordan Nimar så hendes afhuggede hoved komme rullende. og selv stortemplet i Etos har efterhånden måtte erkende sandheden heri. men de mener til gengæld også. og der er igen og igen blevet udsendt tvivlsomme doktriner fra stortemplet i Etos. Profeterne kunne ikke åbenbare. Heller ikke basilikaen har kunnet give klarhed og ro i sindet til De Sande Guders tilhængere. og de fleste har indrettet deres tilværelse på. Særligt Rinas skæbne er imidlertid omgæret af en særlig mystik. og billedet af hendes død ses som et symbol på gudernes bortgang. De har deklareret. og Niraham oplever i disse år en svækkelse i troen. som snart efter er blevet aflyst af nye og modsvarende dekreter. der ellers altid havde udgjort en klippefast støtte. Man har langt fra glemt dem. og teologer fører stadig ihærdige debatter om hvad der kan være overgået guderne. og menneskene havde ligeledes held med at kalde Ragil til sig i år 11 EH. hvad der var overgået de øvrige af guderne. og verdens folk faldt hen i forvirring og desperation ved tanken om. men det var til ingen nytte. men visse af dem har erkendt. Den overvejende del af Nirahams folk ser det imidlertid som en symbolsk fortælling. og at verdens folk stadig kan mærke et svagt ekko fra deres eksistens. som det overgår de fleste dødeliges magt at vække dem fra. Fanabina. at enhver præst. I år 8 EH fik også sortelverne svar fra deres gudinde. Også guderne forsvandt. der vandrede på Niraham efter himmelkrigene og forkyndte de nye guders komme. Selv præsteskabet i Etos. henstår verdens folk imidlertid i en udbredt forvirring. Der er passeret 6 år siden da. hvis lige aldrig før er set. I stedet er de begyndt at acceptere verden som den ser ud efter himmelkrigene. at det er nye guder. måtte give fortabt og erkende. De er stadigvæk ude af stand til at tale med deres guder. Siden da har de imidlertid modereret deres holdning. at de stadig er i stand til at udføre nogle af de mirakler. da tågen lettede: Nimar og Gasnian. da det lykkedes for dværgene at vække Djorka i år 4 EH. end der er svar. gik de trofaste tilhængere til templerne og faldt på knæ i håbet om. Præsteskabet selv famler i blinde. og verdens racer er efterhånden holdt op med at prøve at kalde de gamle guder tilbage. at guderne var døde. Denne tolkning har dog mødt en udbredt modstand. og at de aldrig igen ville kunne vende tilbage til livet. De tabte guders skæbne er imidlertid stadig omgæret af megen mystik. der hviler i det høje. Verdens folk fik imidlertid nyt håb.

og der er stadig mange der betragter den som hendes. Der var intet ondt i hendes sind. Også frie og livsglade sjæle fandt stor glæde ved hendes veje. Rinas tilhængere skulle først og fremmest findes blandt Nirahams kvinder. og de elskede hende højere end noget andet i verden. hvis renhed skræmte mørkets væsener bort. Det var særligt blandt Nirahams ordenshåndhævere og retskafne personer. Denne egenskab hviler nu hos Tara. musikere og poeter. der yndede at gå omkring på både Niraham og i Aferheim iklædt sin karakteristiske lange. men så blot til at livet gik sin vante gang. Udover at råde over døden var Burania også den. Han var aldrig partisk eller personlig. og at det ophørte når tiden var inde. Hvert et væsen.glæde ved fortsat at kunne udøve de tabte guders vilje. er Lyane dog i højere grad den frie og ubekymrede datter. og mange har tolket beretningen således. der fandt glæde ved at udføre deres daglige hverv. Sissianna fik sammen med Burania datteren Lyane. og Sissiannas rolle som beskytter af de retmæssige er derfor i stedet overgået til Nimar og i et vist omfang Jorin. der forbrød sig imod den balance. og at deres styrke langt fra står mål med hvad den var før himmelkrigene. og som troede på at de derved gjorde deres for at holde verden i balance. og som oftest er de præget af en samtidig glæde og sorg . og mange af gamle hendes tilhængere har valgt den samme skæbne. og en uskyldsren personlighed. B URANIA Burania var herskeren over liv og død. at hun skulle være død under himmelkrigene. Rina var også magiens gudinde. som opretholdt naturens orden. og som ikke fandt en synderlig glæde i at have tilbedere.de dødes rige. og at Rina blot er faldet hen i dyb søvn som resten af de tabte guder. og søgte at straffe de dødelige. Hun var en smuk. at hun til tider blev afbildet som en lys engel. Rasnasolin og Sissianna. der kun sjældent åbenbarede sig for Nirahams folk. Den mest udbredte tolkning er dog den. Hun var fager og havde en skøn lys stemme. Præsterne selv kan heller ikke give klare svar. fordi de som ham troede på lighed og harmoni.de tabte guder. og de tjente ham. Hvor Sissianna var den omsorgsfulde moder. og moder til Djorka. Hun var det skønne og rene i alt levende. er at det kun er et fåtal af de gamle præster. og det samme gjorde kunstnere. som stadig har evnen til at udføre mirakler. der fandt stor glæde og tryghed ved hendes lære. og hendes bud var et om kærlighed og om omsorg. Også mange simple bønder og arbejdere hørte til Buranias flok. og hendes blotte tilstedeværelse spredte glæde. Rinas livgivende kræfter er efter himmelkrigene overgået til Lyane. havde hende at takke for sin skæbne. De var primært folk. der gjorde Nirahams magikere i stand til at udøve deres kunster. Buranias tilhængere gik ofte blot klædt i simple sorte rober. . Hun var elvernes moder og beskytter. og de mest indædte af dem havde aflagt løfter om fattigdom og frivillig isolation fra alle verdens påvirkninger. Han blev derfor også kendt som en hård men retfærdig dommer. R INA Rina var den livgivende kraft og moderen til alt levende. Hos Rina fik de ro i sindet og kunne nyde livets simple glæder. Hun er nu trådt i sin moders sted som lysets og glædens gudinde. Det var derfor heller ikke usædvanligt. Farven grøn blev førhen associeret med Sissianna. og beskytte hinanden som også hun beskyttede dem. aldrende kvinde. at det skulle være sket for Flarns hånd. men sorg over ikke at kunne mærke gudernes nærvær og høre deres ord. S ISSIANNA Sissianna var den yngste og smukkeste af de gamle guder. som guderne havde skabt. at man fandt Buranias tilhængere. Hendes bud til sine trofaste tilhængere var et om næstekærlighed. Fortællingerne vil. Han var en besynderlig og sky personlighed. at hendes død er en symbolsk gestus. der vandrede på Niraham. og hans fornemmeste hverv bestod i at vogte portene til Paulun . og det var hendes velsignelser. Hun var Nimars mage. Der var også mange aldrende mennesker og simple folk at finde blandt hendes tilhængere. Sammen skulle de finde glæde ved tilværelsen. gule kjole.

der formåede at gennemskue Rasnasolins sind. Krig er ikke nødvendigvis et brud med denne orden. Religionen er i stedet fokuseret på begreberne orden og kaos. der var afhængige af vejr og vind. OM ORDEN OG KAOS Læren om De Sande Guder er ikke som mange andre religioner en kamp mellem det gode og det onde . Farven blå er længe blevet betragtet som Rasnasolins farve. der ellers var præget af kaos. at hylde Rasnasolin og synge sange i hans ære. Begrebet ’orden’ skal ikke forstås som stilstand og harmoni. Rasnasolin var på ingen måde en handlingens gud. at han var særligt yndet blandt Nirahams handlende. Hans præster var derfor også kun fåtallige. og deres indflydelse på Niraham kun ringe. kulturerne og de enkelte guders tilhængere. at det kun er gennem love og regler. nød stor anerkendelse blandt de jævne folk. om de havde hans velvilje eller ej. og igennem århundreder var den en fast del af alle jævne menneskers liv. Arams vilkårlige og selviske natur er nu blevet Giraks kendetegn. bøndernes og jægernes gud. der ofte bevægede sig omkring på Niraham. var at finde blandt hans tilbedere. Som retfærdighedens og ligevægtens vogter er Arl nu trådt frem. der nu fragter de dødes sjæle til det hinsides og overleverer dem til deres gud. Da de fire første guder skabte Niraham. og også de folk der sejlede på Nirahams have. var det et udslag af hans vilje. Efter himmelkrigene er herredømmet over vandet overgået til Tara sammen med resten af elementerne. at der kan etableres en varig orden. Farven orange er da også kendt som Arams farve. Tilsammen skaber de en kompleks orden. og selv efter himmelkrigene bliver den stadig associeret med hans velsignelser. og som Aram er også han blevet de svigagtiges gud. at der altid ville være harmoni i verden. der var deres egen lykkes smed. at godt og ondt ikke har betydning for individerne. Blandt simple folk. Der var imidlertid også mange lykkejægere og selvhjulpne personer. Niraham førte orden med sig. Han var fiskernes. R ASNASOLIN Forud for himmelkrigene var Rasnasolin kendt som vandets og havets gud. hvor han legede med de dødeliges skæbner. og ingen kunne for alvor vide sig sikker på. og når regn og sne faldt fra himlen. Gudernes store bud til racerne har derfor været at skabe orden på Niraham. der oftest foretrak at velsigne dem. der fandt glæde ved Arams uforudsigelige goder. Af væsen var Aram en tyk og magelig person. Når Aram fandt sig en yndling for en tid.Hans hverv som Pauluns vogter er efter himmelkrigene overgået til Dilarna. men i stedet som tanken om at alt går op i en højere enhed. som sikrer at Niraham aldrig bliver kastet ud i det kaos. A RAM Aram var handelen og pengenes gud. og at der må være balance i verden . og sikrer orden blandt både de dødelige og guderne selv. Han var en overbærende guddom. Han var en særpræget guddom med en uforudsigelig personlighed. Han viste aldrig sit sande ansigt. men de få af hans udvalgte.Dermed dog ikke sagt. og guderne skabte racerne til at sikre. gjorde de for at lave et varigt monument i en verden. og som oftest lod han hellere blot lade ting stå til end forsøge at påvirke verdens gang. Ofte er det den eneste måde at genoprette balancen.balance mellem racerne. Han var imidlertid også spontan og upålidelig. kunne betydelige formuer imidlertid skifte hænder på blot en enkelt nat. og foretrak at skjule sin sande natur bag farvestrålende rober og elegante masker. og det kan derfor heller ikke undre. Dødelige kunne bruge hele deres liv på forgæves at blive kloge på hans vilje. og i mange tilhængeres øjne er det den mest nyttige vej af alle. Andre vil til gengæld hævde. havde han betydelig flere tilhængere.de begreber er ofte meget subjektive og spiller kun en begrænset rolle i denne religion . . der herskede før verden blev skabt.

og det er vigtigt. Herefter vil han sende en tavs forbandelse til Fanabina. vil han takke Tara for. og disse traditioner overholdes gerne strengt. I stedet kan det betragtes på samme måde som det mørke. men kan også foretages foran familiens husalter. Dæmonernes rige er givet navn efter dæmonen Zaratziel. der omgiver Niraham og som er kendt i folkemunde som Zaratziels Rige. og Djorka for at han har gjort jorden frugtbar. der skal åbne sinde for gudernes vilje.Arl er orden. men som regel indebære den lange perioder med meditation. Karakteren af denne varierer ofte meget fra gud til gud. Præsternes magt ligger dog først og fremmest i den autoritet. Disse gudstjenester finder som regel sted i et tempel. Arl er indbegrebet af den guddommelige orden. der ikke passer deres gudstjenester. og bringe folkets ønsker videre til dem. Præsterne er også de eneste. De er mægtige individer. der indfinder sig på Niraham. og takke Lyane for at hun har skænket ham den velsignelse. så hans korn kan vokse. som er den øverste og mægtigste af dem alle. som livet er. er dæmonerne imidlertid destruktive af natur. for at have givet hans kone den skarpe tunge. vil det skabe ubalance og kaste både Niraham og Aferheim ud i et nyt virvar. og derfor er der også de tilhængere. Hvor guderne benytter deres magt til at skabe orden og harmoni. og derfor bruger de alle deres kræfter på at forsøge at nedbryde verden igen. så for at forstå guderne og deres bud er det nødvendigt at have præsterne som et bindeled. D ÆMONER Dæmonerne er gudernes modsætninger. Når han går ud til brønden for at tage vand til sit kvæg. eller under endnu simplere kår hvor et antal tilhængere blot samles om en guds hellige symbol og beder i fællesskab. PRÆSTER Præsterne har en helt særlig status indenfor De Sande Guders lære. som måtte stå op for at fodre dyrene. En bonde. bliver ikke betragtet som sande tilhængere af De Sande Guder. ET LIV MED D E S ANDE GUDER Tilværelsen for dem. Dæmonerne lever i det store kaos. kan imidlertid opnå mangt og meget. På et tidspunkt i løbet af dagen vil bonden også deltage ved gudstjenesten for den af guderne. hvis kræfter minder meget om gudernes. Præsternes liv er i det hele taget en tilværelse præget af mange afsavn og med kun få goder. og for at han er ved godt helbred. De hader guderne. at hun har ladet det regne i løbet af natten. der er indviet til en eller flere af guderne.Af samme årsag er det nødvendigt at anerkende og agte alle guderne. Alle tilhængere af De Sande Guder bør bede eller gå til gudstjeneste mindst én gang om dagen. Guderne skænker ofte deres foretrukne præster store gaver og evnen til at udføre mirakler i deres navn. Herefter vil han se sine børn vågne. Ingen almindelige dødelige kan nogensinde håbe på at få indsigt i gudernes vilje. Hvis blot én gud ringeagtes. at solen er stået op over horisonten. Zaratziels rige er overalt. der forstår sig på gudernes vilje og formår at glæde dem. Det er en overordentlig langsommelig proces. uden at vedkommende på noget tidspunkt mærker gudens nærvær. og mange steder vil de ligefrem blive udstødt fra samfundet. at præsterne gennemgår en lang og intensiv uddannelse. og indledte en nådesløs kamp om magten i dæmonernes rige. Det er ikke som sådan et fysisk rige. Der er ofte traditioner for hvornår bønnerne til den enkelte guder bør udføres. Verdenen er en lysende plet af harmoni i deres store univers af kaos. som gjorde. og ofte kan den vare et helt liv. der kommer af at forstå sig på guderne og at forkynde deres . men sammen med Iabols øvrige skabninger omstødte han sin fader. der kan tale til guderne. som han føler den stærkeste samhørighed med. og kun gudernes magt afholder det fra at overvinde alt liv på Niraham. der tilbeder De Sande Guder vil være præget af utallige daglige ritualer. Personer. og mere end noget andet foragter de dem for at have skabt Niraham. Hver af guderne har deres domæner. at ingen af guderne føler sig overset eller ringeagtet. kendt som Fader Iabol. at det var ham og ikke hende. som skal fjerne alle distraktioner i præstelærlingens liv. som betegner religionen i sin helhed som ’Arl Ys Aferheim’ . når lyset svinder. og siden da har han været dæmonernes ubestridte hersker. I den sidste ende trak Zaratziel sig sejrrig ud af kampen. Han er skabt af urdæmonen. og har som deres højeste mål i livet at føre alt ind i et fornyet kaos. som påvirker dagligdagen. vil eksempelvis hilse Nimar og takke ham for. Før de kan modtage gudernes velsignelser er det imidlertid nødvendigt. der vågner om morgenen. samt en asketisk tilværelse. De præster.

og enhver tilhænger af De Sande Guder kan frit drage dertil og ved selvsyn læse de hellige budskaber. Hver af prælaterne aspirerer imidlertid også til at overtage titlen som ypperstepræst en dag. Han er den øverst autoritet for sin guddom. som bærer titlen af Ærkefader. og hvor de dødelig lod sig konvertere i tusindtal. Uanset at templet er formindsket i forhold til det oprindelige tempel. Det blev bygget i årene efter Jarcos åbenbaring. Indenfor rigets grænser er ypperstepræsterne de øverste religiøse autoriteter. som blot formidler deres ord videre til rigets folk. og betragtes af mange som det viseste menneske på Niraham. der pryder templets vægge. og er en kopi af templet på Djann-højsletten. Hans ord er lov. men også tilbedere af de øvrige guder bør følge hans ønsker. For hver af De Sande Guder er der udpeget en storkardinal.når præsten taler. der har med udøvelsen af De Sande Guders lære at gøre. Fra templet i Etos administreres alt. Det betragtes som god skik. Det er skik og brug blandt folket at drage dertil med regelmæssige mellemrum for at bede til guderne og bringe dem gaver. E TOS Det andet af Nirahams stortempler er opført i Etos. Han er den altoverskyggende autoritet indenfor læren om De Sande Guder. Dets formål er dog udelukkende af religiøs karakter. Templets døre står altid åbne. Selvom der indenfor de enkelte guddomme er forskellige titler og ordener samt varierende angivelser af status. er det gamle tempel på Djann-højsletten. er op til de enkelte at beslutte. og den fuldstændige beretning om himmelkrigene er ligeledes at finde her. Han er også kendt som Alrimac ’Foreneren’. Under storkardinalerne står ypperstepræsterne.vilje . Under ypperstepræsterne står op til 5 prælater. at alle de forsamlede kunne stå inde i det. og han har det endelige ord i enhver stridighed mellem præsterne. Templet var så stort. Han kaldte 100 af Nimars mirnere ned til Niraham. og der er ofte store forskelle indenfor både de enkelte guders lære og blandt de varierende kulturer. der er indviet til deres respektive guddom. så er det stadig et storslået bygningsværk. Selv i disse tider har templet stadig en helt enestående betydning for tilhængerne af De Sande Guder. og han besidder både stor magt og en ikke ubetydelig politisk indflydelse. og deres magiske færdigheder er ofte også navnkundige. der kan blive udlært og bærer præstetitlen. D JANN . Fortællingerne vil. Den nuværende ærkefader er Alrimac af Gasnians kirke. for at sikre sig deres velsignelser. og det er ofte dem der bedømmes hvilke af rigets præstelærlinge. Det er opført på den klippe. Samtlige religiøse doktriner . og stadig have rigeligt med plads. når det kommer til tolkningen af den specifikke gudens vilje. Prælaterne har også ansvaret for de af rigets præsteakademier. Alle beretninger om Jarcos ord og gerninger er nedskrevet på store tavler. som administreres fra det store tempel i Etos. så bliver alt systematiseret og indberettet til Etos. T EMPLERNE Overalt på Niraham er der oprettet storslåede templer i gudernes ære. Hvordan kirkerne herefter forgrener sig. at Jarco lod det opføre for at demonstrere gudernes magt. og de mest kyndige af dem har derfor ofte en god mængde indflydelse. menneskene har skabt på Niraham. hvorfra Jarco for første gang prædikede gudernes ord. er det gudernes vilje. der overgår alle andre bygningsværker. og på blot en enkelt nat skabte de dette monumentale værk. Der udpeges som regel en ypperstepræst for hver gud i de enkelte af Nirahams riger. Blandt de tolv storkardinaler er der udvalgt en enkel. H IERARKI Alle præster af De Sande Guder lever i et strengt og velorganiseret hierarki. og hans magt strækker sig ud over hele Niraham.HØJSLETTEN Det største og mest agtede af templerne. at sande tilbedere af De Sande Guder mindst én gang i deres liv drager til Djann-højsletten for at bede i templet og får bekræftet sin tro.

som kun i et begrænset omfang lystede præ- . som kunne holde folket stærke i troen og om nødvendigt straffe de svage og frafaldne. og efterhånden som præsteskabet kunne konstatere. Eftersom templet også er et naturligt samlingspunkt for dem. og for de meste er de produktet af storkardinalernes årlige møder i templet. Selve basilikaens er opført omkring en stor sal. som hver for sig er indviet til de nye guder. De fleste er blot små templer i de enkelte byer. så er der alligevel tradition for altid at have en søjle indviet til hver af guderne i templet. som har deres daglige gang i templet. blev de nu en løsrevet magtkilde. der skulle vise sig at blive både den største og den mest navnkundige. og modtager beretninger den modsatte vej. Stortemplet er desuden blevet anerkendt som et fredsommeligt fristed. så anerkendes det dog. er der også utallige pilgrimme og præster. at der blot er et enkelte tempel. og begyndte snart at finde hverdagen ensformig og triviel. Inkvisitionens succes var overvældende. hvor de falder på knæ for guderne hver morgen og aften. Der er et væld af præster. at kættere blev omvendt i hobetal. øgede de gang på gang deres støtte. der er opført umiddelbart nord for Kungstadt i kongeriget Narabond.udspringer af stortemplet i Etos. at man ærer alle guderne. Eislonien og Zara’bash blev forhandlet på plads i år 1465 EJ. betegnes dette traditionelt som et mangfoldighedens tempel. B ASILIKAEN Basilikaen er et storslået tempel. Det er det tredjestørste tempel på Niraham. De fleste tilhængere af De Sande Guder vil derudover indrette små husaltre i deres hjem. Uanset om et tempel er dedikeret til en eller flere guder. Præster for hver af guderne blev givet beføjelser til at udpege inkvisitorer og sende dem ud i Niraham for at gøre gudernes vilje. Om end husaltrene ofte blot er dedikeret til en enkelte gud. så der kan også ses et væld af magistrater og budbringere. DE ALMENE TEMPLER Resten af Nirahams templer er sjældent af nogen nævneværdig størrelse. I fredstiger var der ikke meget at lave for Ragils præsteskab. men også utallige borgere søger dertil for at deltage i de daglige bønner. Alt er opført i hvidt marmor. Med tiden voksede inkvisitionen dem imidlertid over hovedet. og Ragils kirke kunne snart mønstre en storslået inkvisitorisk orden. når man beder ved dem. hvorfra der føre gange ud til mindre bygninger. som man maler gudens symbol på. der er indviet til samtlige af De Sande Guder. har man fundet det nyttigt at have inkvisitoriske ordener. og I de mindre samfund ser man ofte. og er ubetinget den mest betydningsfulde helligdom på det nordlige af Nirahams kontinenter. Mange fulgte op på denne opfordring. Basilikaen består af et stort hovedtempel og et utal af mindre tilbygninger. indtil Ragils egne præster til sidste begyndte at frygte for deres sikkerhed. I NKVISITIONEN Siden den tid. hvor præsterne vandrer og fører sindrige samtaler. hvor Nirahams magthavere kan mødes og debattere på neutral grund. at fredsaftalen mellem Emyr. og hvor de bringer guderne gaver på de store højtider. men det var Ragils inkvisition. hvilket førte til oprettelsen af Aihlann Bachir som en neutral fristat mellem de tre stridende riger. hvor Jarco åbenbarede De Sande Guders tilstedeværelse for verdens folk. Yderligere har Narabonds statsmænd fået for vane at rådspørge sig med præsterne i Basilikaen. som er indviet til en eller flere af guderne. der hver er dedikeret til en af de gamle guder. Når et tempel er indviet til alle De Sande Guder på denne vis. Det var eksempelvist her. Hvor de tidligere havde været et praktisk redskab under kirken. hvor præster og budbringere ekspederer skrivelser fra templet ud i Niraham. I stortemplet er der et konstant mylder af liv. der ønsker at komme guderne nærmere. Der var derfor rigeligt med kyndige præster og øvrige tilhængere at vælge imellem. før de træffer afgørende beslutninger. der konstant iler til og fra templet. Med årene tog inkvisitionens magt kun yderligere til. og hvor man skænker guderne deres behørige andel af alle gaver og ofringer. Rundt om selve hovedbygninger er der opført yderligere et antal bygninger. og som årene gik begyndte den at handle mere og mere selvstændigt. og rundt om templet er anlagt en frodig have. og de blev mere og mere skrupelløse i deres adfærd. der hver dag har deres gang heri.

men dens størrelse og omfang var kraftigt begrænset i forhold til tidligere tider.steskabets bud. Når de forskellige variationer af druidelæren alligevel beskrives i det samme kapitel. Også de øvrige guders præster tog initiativ til at oprette mindre ordener af inkvisitorer. Det er værd at bemærke sig. hvordan præster og krigere under Flarn er begyndt at genoptage de metoder og arbejdsformer. og orientere dem om de seneste doktriner fra Etos. og det er kun de færreste. som før himmelkrigene. at der findes mere mellem himmel og jord end hvad almindelige dødelige forstår sig på. der havde virket under inkvisition blev nu jaget for deres gerninger. Inkvisitionen slår ganske vist stadig ned på kætteri og vranglære om De Sande Guder. I de kulturer. Ånderne er imidlertid overalt. og præsteskabet holder dem i væsentlig kortere snor. men omfanget er reduceret. at druidetroen i disse tider har fået så mange forskellige ansigter og udformninger. og man frygter. der nogensinde bemærker deres tilstedeværelse. men dens udbredelse er mindsket med tiden efter utallige år med forfølgelser fra De Sande Guders inkvisition. Da Ragil atter vendte tilbage blev inkvisitionen genoprettet. lokale variationer og selvstændige fortolkninger af druidetroen.var borte. og igennem årtusinder havde det været den eneste sandhed for store dele af Nirahams folk. skyldes det at de fortsat har adskillige grundlæggende fællestræk. og hele verdens skæbne hviler i deres hænder. Deres opgaver er ligeledes forandret en anelse. og de seneste års tumult blandt tilhængerne af De Sande Guder. som har en stor betydning for alle levende væsener. og det førte en omfattende strid med sig internt i kirken. før Jarco åbenbarede De Sande Guder for verdens folk. I disse tider. Visse af de retninger. og adskillige blev udstødt af kirken. Deres ordener har imidlertid langt fra den samme størrelse. Ved himmelkrigene gik inkvisitionen langsomt i forfald. Overalt på Niraham findes der mægtige ånder. vil de ikke blive beskrevet i det følgende. hvor den stadig praktiseres. . Ragil . og nu i betydelig højere grad sted under kirkernes årvågenhed. er der tre store og etablerede typer af druidetro på Niraham. Den fandtes i mange afskygninger overalt i verdenen. Almindelige dødelige forstår sig ikke på ånderne. I de seneste år har man imidlertid kunnet observere. og har hver for sig større eller mindre ligheder med de tre store druidelærer. er de nu i højere grad hengivet til at oplære og vejlede præster. var druidetroen den mest udbredte af alle Nirahams religioner. så de nu var tvunget til at leve en kummerlig tilværelse som lovløse. og deres berettigelse var forsvundet med ham. og den følgende beskrivelse vil fokusere på disse: Den elviske druidetro Den rouliske druidetro Den norrlandske druidetro Herudover findes også utallige små. Det altdominerende træk ved druidelæren er en overbevisning om. at dette er starten på en ny tid med frie og ukontrollable inkvisitorer. har kun styrket sammenholdet blandt de druidetroende yderligere. Mange af dem. at tilhængerne bekriger hinanden og betragter deres modparter som kættere. som druidetroen har bevæget sig i. har man til gengæld knyttet et endnu stærkere bånd til den gamle lære. og med tiden begyndte de at genoptage det gamle virke. der må regnes med. Druidetroen har stadig stor betydning blandt visse folkeslag. er tilmed blevet så forskelligartede. som blev praktiseret før himmelkrigene. Folket begyndte at frygte inkvisitionen. og det må være op til andre at fortælle deres historier. at der ikke længere blot kan tales om en enkelt og fælles tro. Disse er ofte meget forskelligartede. Hvor inkvisitionen førhen blot havde til opgave at opstøve og straffe kættere.grundlaget for deres virke . Da de kun sjældent spiller en nævneværdig rolle i historiens gang. I disse tider er De Sande Guders inkvisitorer på ny en autoritet. D RU I D E T RO E N I de tidlige tider.

og minder folket om de dage. og har skænket en del af deres natur til hvert eneste af verdens væsener. og det er sjældent. Det er en rolle. Den elviske druidetro er således fokuseret på druidernes evne til at kommunikere med og trække på kræften fra sjælen i alt levende. og kan se ind i sjælen på de syge og melankolske. Højelverne har aldrig set fascinationen ved druidernes vej. og de mægtigste af dem er endda i stand til at betvinge ånderne og få dem til at lystre deres bud. er ofte skjult for verdens øjne. der har forsøgt sig med at praktisere læren. der kan gøre sig forhåbninger om at forså ånderne. er druiderne. og uden den ville der ikke være liv til. . at de lever længe ad gangen med en stamme. De forstår sig på alt levende. langt før Jarco forkyndte De Sande Guder.har en sjæl. der glemt af alle andre. Denne gave har mange navne. Elvernes druider lever ud fra en overbevisning om. og den største forbrydelse. og viderebringer folkets bønner til dem. Druiderne har også kun få helligdomme og templer. som findes i alt levende. som de befolker. U DBREDELSE Den elviske druidetro bliver næsten udelukkende praktiseret blandt Santillias skovelvere. men de mangler elvernes åbne sind og deres forståelse for naturen. Druiderne formår også at viderebringe folkets ord til naturen og den ånd. druiderne kan begå. og som giver det sin natur. Det er imidlertid en lære. Så selvom druiderne er vidt udbredte i Santillia. Uanset at de elviske druider både er righoldige i antal og velsete blandt Santillias folk. men også at tale til dem. Druidernes position er således først og fremmest som vismænd og helbredere. Druiderne ser og forstår mere end almindelige dødelige. som også har sin pris. og lever deres liv i harmoni med denne livskraft. Hver gang de trækker på kraft fra deres omgivelser. Eftersigende er de mægtigste af elvernes druider tilmed i stand til at befale over sjælene omkring dem. forekommer de stadig utilgængelige og sky. De praktiserede deres lære. og de kan rive dem løs fra de legemer. som elverne selv. Det er hvert enkelt levende væsens sjæl. DEN E LVISKE DRUIDETRO Blandt elverne har man i årtusinder dyrket en enestående sammensmeltning mellem troen på De Sande Guder og druidernes lære. med døden til følge. og de få de har. og med tiden kan de få dem til at lystre deres bud. at de altid må opretholde balancen i naturen. så er de imidlertid langt fra et hyppigt syn. Ikke blot agter og ærer de guderne. der gør det enestående. Derfor har druiderne også en helt enestående betydning blandt elverne . at de kan opretholde deres enestående symbiose med naturen men det binder dem også til en isoleret og asketisk levevis. Som oftest virker druiderne dog blot som et talerør mellem de mægtige ånder og deres folk . og skovelverne har lært at betragte dem som en del af selve deres kultur. kan druiderne tale til den og forstå dens vilje. og fundet stor glæde ved deres nærvær. Druiderne er ensomme væsener af natur .det er en forudsætning for. Der kan ofte gå år imellem at de viser sig. De kan sanse det levende i naturen omkring dem. Det er ofte også druiderne. Resten af Nirahams racer har aldrig fundet den samme glæde ved den elviske druidetro. men de har også forståelse for hvordan Sissianna og hendes datter Lyane har sat deres præg på alt levende. men de er væsentlig færre og deres betydning for folket er tilsvarende mindre. som præster af De Sande Guder ikke formår. men som oftest kaldes den de levendes sjæl eller ånd. så praktiserer de den ikke selv. må de også give en tilsvarende gave tilbage.hvor den enkelte skovelver blot kan sanse naturens nærvær.. Der er ganske vist en del mennesker. bliver de i stand til ikke blot at forstå dem. og om end de accepterer druidernes lære. og efterhånden som deres kundskaber øges. Druiderne forstår sig på disse sjæle. Her er druiderne fortsat mangfoldige og de har en stor betydning i hverdagen.De eneste.fra personer til dyr. træer og planter . er at forbryde sig mod ligevægten. Både når folket og naturen omkring dem lider kan druiderne give svar og lindring på en måde. som druiderne har udfyldt i årtusinder. Også i Eislonien finder man enkelte druider blandt skovelverne. der husker og videreformidler historiens gang. Alt levende . De elviske druider har imidlertid set dybere end som så. Siden de tidligste tider har elverne kendt til Sissianna og de øvrige guders eksistens. og har derfor heller aldrig haft videre held med at følge de elviske druiders vej. som holder mindet om fortiden i live. D RUIDERNES POSITION Skovelverne har mere end nogen anden race forståelse for hvor allestedsnærværende gudernes gaver er. Druiderne har således også en vigtig rolle som dem.de beretter om åndernes vilje.

der er en overvældende styrke i den vilde natur. så yder druiderne kun sjældent en indflydelse på verdens gang. er det fordi de er desperate. har medført forvirring blandt De Sande Guders tilhængere.fra de levende og tænkende. Ved at etablere et særligt bånd mellem sig selv og en besjælet eksistens. De foretrækker en tilbagetrukken og isoleret tilværelse. før de atter drager videre. nærer de imidlertid også mistro overfor dem. at kunne læne sig op ad. Druiderne ved således mangt og meget. og druiderne spiller en væsentlig rolle i dem alle. at druiderne er trådt frem og har reddet folket. Derfor er de også omgæret af både mystik og en vis mistro. når folket har behov for deres nærvær. og kan kun vanskeligt begribe. De eneste tider. og de lærte med tiden også at svare dem tilbage. og de så heri et glimt af deres elskede moder. men den er nødvendig. for at de kan opretholde deres bånd til naturen. Frigjorte fra de øvrige elvere. Druiderne er en overordentlig vigtig del af skovelvernes kultur. De lærte imidlertid snart. til de umælende planter . at elverne forsøger at hidkalde druiderne. og blot betragter ånderne som en del af denne lære. som man kan stole på. der var i naturen omkring dem. Deres store færdigheder til trods. at betragte tilhængere af alle andre religioner som kættere. Således gik umindelige tider. hvor elvere studerede kunsten indædt. De lever aldrig fast sammen med en stamme i længere tid ad gangen. som de elviske druider lever. trak sig derfor tilbage fra samfundets mistroiske blikke til ensomme tilværelser i de dybe skove. hvis de selv ønsker det. og Santilliaelverne gik en dyster . Blandt Nirahams øvrige racer nærer man også en udtalt mistro overfor de elviske druider. er de mere tilbøjelige til blot at søge tilflugt i skovens ly end at hjælpe deres racefæller i kampen. De kan trække på naturens øjne og ører. nyder druiderne også stor nytte af deres liv i den frie natur. end den man har udvist overfor eksempelvis de rouliske druider. Hvert eneste levende væsen . og viser sig kun for folket. kan det heller ikke undre. Druiderne lystrer kun deres egen vilje. og selve druidernes levevis er så forskellig fra den traditionelle elviske. kunne de kyndige af elverne trække på kraften fra den sjæl. Det har også givet dem et ry for at være Santillias evigt årvågne vagter.og snart valgte de frivilligt livet som udstødte. og på samme måde som en helbreder overfører sin egen livskraft til en anden. Det er kun. når folket har brug for dem. og de er gentagne gange kommet folket til nytte med deres store vid. som de respekterer druiderne. eller alle andre muligheder har været forgæves. og når de gør. begyndte visse blandt elverne ihærdigt at studere livskraften i naturen. og hvis fjender truer. Det er ikke mindst. hvor man kan vide sig sikre på druidernes nærvær. når alt andet håb har været udslukt. der afholdes i løbet af året. at denne isolation var en uventet gave. Blandt tilhængerne af De Sande Guder har man desuden længe opretholdt en tradition for. D RUIDETROENS HISTORIE Da verden endnu var ung. Druiderne bryder med skovelvernes trygge sammenhold og lever et upåregneligt og frit liv. Således skete det også at de blandt de øvrige elvere blev kendt som druidaé – de ensomme. at det kan være vanskeligt at betragte dem som sande racefæller. hvor de skænker folket velsignelser og store glæder. Således blev det dem muligt at kommunikere med livskraften i alt levende.deres ånd. Mange blandt deres folk så imidlertid denne kunst som en forbrydelse mod naturens orden. og deres reaktioner overfor druiderne har ofte været tilfældige og varierende fra person til person. er ved de store årlige højtider. så de ånderne i naturen klarere end nogensinde før . Med det tilbagetrukne og hemmelighedsfulde liv. De erfarede. og de sanser alt hvad der sker i deres skov. Den største af alle årets festligheder er den traditionelle majfest. Efter sortelvernes fremmarch på overfladen fandt bruddet mellem Santillia og Eislonia sted. hvor de trækker dem fra. Det er en ensom tilværelse.I det daglige er druiderne imidlertid et sjældent syn. De. er druiderne langt fra en fast støtte. At de elviske druider fortsat agter og ærer guderne. at druiderne træder i karakter og bruger deres evner mod folkets fjender. Udover disse rituelle funktioner. og druiderne formår at kalde den til sig og vende den mod sine fjender. at de ved at studerede naturen ihærdigt kunne forstå åndernes tegn. når mørke kræfter truer selve balancen på Niraham. Man har uendelig lidt begreb om hvilke kræfter de besidder. og i tiden optil drager alle Santillias druider ud til stammerne. som brændte i dem og udgjorde selve deres essens . og elverne elsker og agter dem inderligt for dette. Skovelverne har ældgamle traditioner for hvilke ritualer. De er der kun sjældent.havde en gnist af livskraft. Tendensen har dog været en noget højere grad af accept. I lige så høj grad. der fornægter De Sande Guder i deres helhed. Det er derfor også kun sjældent. Da er de imidlertid også et frygtindgydende syn . som praktiserede den. hvor de kunne leve og lære uforstyrret. I modsætning til præsterne for De Sande Guder. og de har utallige gange bragt folket store glæder.som når man fjerner sig fra lyset for bedre at kunne skimte nattens stjerner . Druiderne er derfor også kun sjældent til rådighed. kunne de låne eller påtage sig visse af væsenets egenskaber. at folket betragter dem med en sælsom blanding af respekt og modvilje.

Der var ikke meget håb at finde i verden. at Marsk Aerek valgte at indgå fred med Narabond efter en årelang og opslidende krig. men druiderne viste dem. og der opstod et stort had mellem de to racer. DEN R OULISKE D RUIDETRO Siden de tidligste tider har druidetroen haft en helt enestående position i den rouliske kultur.de agtede ikke længere kravet om ligevægt og balance. der ikke afviger meget fra druidernes veje. at de næsten må betragtes som guder. at der nogensinde havde været en anden vej. blev mange stadig ihærdigt ved med at praktisere den gamle lære. må det dog synes klart. Skovelverne søgte således sammen om druiderne og fandt både glæde og tryghed ved deres nærvær. at de rouliske druider havde forvansket druidelæren . var roulerne begyndt at trække på forbudte kræfter fra døden. Man opretholdt her også et nært bånd til Santillias druider. hvor man trodsigt fornægtede De Sande Guder og helligede sig druidernes lærdom. og man modsatte sig trodsigt de nye tider. at goblinerne har haft shamaner så langt tilbage som omkring år 3000 FJ. Fra Roul-Assin har druidernes lære også bredt sig videre mod nord til Norrland. så er sporene fra fortiden alligevel tydelige i deres adfærd. men den norrlandske lære er efterhånden afveget så meget fra den oprindelige druidetro. De . og de flokkedes til den med stor entusiasme. og de gamle traditioner var en fast bestanddel af alle rouleres liv. og selvom man udadtil bekender sig til den nye tro. så bliver de alligevel accepteret vidt og bredt. Det var druidernes lærdom som skabte og formede tilværelsen i Roul-Assin. og det formodes. Elverne erfarede. Fra da af udviklede menneskenes og elvernes druidetro sig i forskellige retninger. Menneskene havde aldrig tidligere oplevet en religion. men de husker alle de gamle druidetraditioner. Nye ritualer blev skabt. I denne tid plejede Santillias elverfolk også deres forhold til de omkringboende mennesker ihærdigt. at majfesten blev født under druidernes opsyn. og hvor de elviske druider fandt styrke i den levende natur. Elverne afslog imidlertid. og som åbenlyst sværger til druidetroen. der var så håndgribelig og rummede så mægtige kræfter. Med tiden blev forholdet imidlertid forværret. Selv blandt dem. der ikke længere bekender sig druidelæren. Druiderne blev væsentlig skikkelser i hverdagen blandt dem. og efter kun få generationer havde de glemt. og derfor også kun vanskeligt kan anskue den som en forvasket afart af deres egen lære. at shamanisme også har sit udspring i den elviske druidelære. men sejren var dyrekøbt. så den tiltaler folket. at elverne i højere grad betragter den som en selvstændig religion. og overlod roulerne og deres druider til deres fjender. og de havde enestående kræfter. Blandt i særdeleshed goblinerne har det længe været udbredt at se mægtige shamaner. så bærer mange stadig druidernes lære i deres hjerter og følger den i det skjulte. og i desperation sendte bud til Santilliaelverne med en indtrængende bøn om hjælp. da det rouliske folk i år 772 EJ led store tab fra orkernes hærgende horder. og det var i disse tider. Endelig synes druidetroen at have sat sig præg på det mest utænkelige af alle folkefærd . Der er dog også fortsat adskillige rouliske stammer og kulturer. Roul-Assin i nord blev imidlertid en standhaftig bastion. I disse tider er størstedelen af roulerne blevet omvendt til De Sande Guder. Tiden der fulgte var præget af store protester i Roul-Assin. Roulernes folk overlevede ganske vist. hvordan der selv i det dybeste mørke altid var lys. før læren om De Sande Guder endelige vandt overhånd og fortrængte druidetroen. men på trods af gentagne bønner om at ophøre med denne dystre lære. og folket byder dem glædeligt indenfor i deres hjem. Blandt norrlændingene betragtes ånderne ikke kun som knyttet til levende væsener. og det krævede lange og hårde stridigheder at tvinge roulerne til underkastelse. Heller ikke denne tolkning har nydt anerkendelse blandt de elviske druider. Druidetroen blev også udbredt blandt menneskene. der betvinger ånderne på en måde. og de to kulturer fortsatte længe med at lære nyt fra hinanden.fremtid i møde. Mere end noget andet gjorde man modstand mod at skulle give afkald på druidetroen. som har nægtet at tage De Sande Guder.sortblodsfolket. Den elviske fortvivlelse var stor. at selv da Jarco åbenbarede De Sande Guder. De havde erfaret. vedblev roulerne med at praktisere den. så de ville kunne stå ved elvernes side i forsøget på at stoppe sortelvernes fremmarch. Også her har man imidlertid forandret og tilpasset læren. hvordan de kunne opnå mægtige kræfter ved at drikke blodet fra levende væsener. ved at indånde sjælen i en døendes sidste åndedræt. Uanset om formelt er bandlyst i Roul-Assin. men har i visse tilfælde fået en sådan karakter. De opbyggede bekendtskaber og lærte dem deres veje. og hvordan de kunne opnå en styrke uden lige. Folket var forfærdet. I år 1407 skete det imidlertid. Som en del af fredsaftalen skulle Roul-Assin fremover være en vasal under Narabond. Igennem de næste mange tusinde år konverterede menneskene på store dele af Niraham derfor til druidetroens lære. og man skulle afsværge sig druidetroen for i stedet at konvertere til De Sande Guder. Det endelige brud mellem elvere og mennesker fandt sted. Uanset at racerne ikke nyder sammenligning. hvis lige man aldrig før havde set. Så ihærdige blev menneskene i deres tro. Der skulle gå flere hundrede år.

og de er også anerkendte handelsmænd og diplomater. og derfor også dem. og de kan være et frygtindgydende syn. der trækkes fra et levende væsen. Druiderne er de mest udfarende. For første gang i rigets historie står folket for alvor splittet. og med støtte fra Narabonds kirker jager de druiderne og kaster dem for bålets flammer. og disse lever videre hos alle roulere. når det kommer til krigens kunst. fås ved at dræbe offeret og fange sjælen i det øjeblik den forlader det livløse legeme. De supplerer hinanden. og sikrer sammenhold og ro hos folket. Druiderne er håndens og sindets styrke. at druiderne må strides med ånderne og kæmpe store slag med dem. og en sagte uro er begyndt at ulme. for ånderne er ofte meget magtfulde og har en vilje af deres egen. Både mænd og kvinder rummer både maskuline og feminine sider. og deres styrke er navnkundig. Tilsammen udgør druider og vølver en helhed. Det er en farlig kunst. og blot låner deres kræfter. man oftest møder udenfor Roul-Assins grænser. og kan give indsigt i hjertet og sjælen på alverdens levende væsener. Druiderne sørger også for at holde gamle skikke og traditioner ved lige. De fleste ånder er overordentlig magtfulde. D RUIDER OG VØLVER I den rouliske druidelære finder man to forskellige praktisører af læren . De er også kyndige helbredere. hvor vølverne er hjertet og sjælens kilde til kraft. Dette må dog ikke tolkes sådan. bliver druiderne i stand til at opnå en kraft. er en direkte kilde til magt og styrke. Hvor de elviske druider praktiserer at indgå i symbiose med ånderne. og ved at kalde den til sig. hvilket ikke kun vil kastet riget ud i en blodig og nådesløs krig. Vølverne er samlingspunkt for al viden. og mangen en rouler har haft dem at takke for stadig at være ved godt helbred. for at underlægge dem deres vilje. . De rouliske druider er således ofte anerkendte krigere. og det er generelt anerkendt. D RUIDERNES LÆRDOM De rouliske druider anerkender ikke eksistensen af deciderede guder. De er som oftest væsentlig mere kyndige end vølverne. så er deres færdigheder og betydning meget forskellige. hvis de fanges. Livskraften ligger i blodet. der kan vindes ved i stedet at herske over ånderne og tvinge dem til at lystre sit bud. bliver druiden i stand til at udnytte åndens kræfter til både skabende og destruktive formål. at dette kan blive det endelige opgør mellem den gamle druidetro og De Sande Guders følge. og det kan være vanskeligt at forestille sig den ene uden den anden. og husker de tider. Den største kraft. Man værdsætter dem for deres styrke og deres velsignelser i kamp. Til gengæld er der også meget at vinde. På det seneste er der dog kommet flere og flere roulere. Druiderne er de mandlige kræfter. hvor de kan trække på åndernes kræfter og bruge dem til at bringe deres fjender for fald. Det er derfor ikke sjældent. De værner om selve den rouliske kultur. som fornægter de gamle veje og som helhjertet bekender sig til De Sande Guder. som man kender fra læren om De Sande Guder. I stedet beretter druiderne om hvordan verden er fuld af magtfulde ånder. men også vil kunne risikere at føre til det endelige brud med fortiden og dermed selve den rouliske kultur. De betragter druiderne som deres fjender. De repræsenterer også de henholdsvis de maskuline og feminine sider ved livet.rouliske druider har skabt og plejet mange traditioner. De værner om den rouliske kultur. og det betragtes som en stor ære at have en druide til at udføre eller velsigne livets store højtider. Hvert eneste væsen har en sjæl. og for at være et komplet menneskene må man pleje dem begge. og de er samlingspunkt for store dele af det rouliske folk på årets store helligdage. Man frygter. og at indtage det mens det endnu er varmt. at de rouliske druider kan blive overordentligt magtfulde. I det daglige har druiderne dog også en stor rituel betydning for folket. som lever i alt levende. men deres største magt ligger dog i krigens stunder. Vølverne er de kvindelige praktisører af druidelæren. så er de alligevel både magtfulde og frygtede. Om end disse indædte tilbedere af De Sande Guder kun er få i Roul-Assin. at vølver kun praktiserer for kvinder og druider for mænd. som er glemt af alle andre. når man møder dem på slagmarken. uanset hvilket guder de ellers måtte bekende sig til. der overgår alle almindelige dødeliges. så har roulernes druider indset det enestående kraft. og ved at betvinge deres kræfter. De rouliske druider trækker således meget af deres kraft fra levende væsener ved at drikke deres blod. De værner om fortiden og de gamle traditioner. Druiderne kan bruge deres kræfter til at skænke liv til de svage og syge.druider og vølver. og deres kompetencer ligger i det handlende og aktive. Om end de indgår i en gensidig symbiose og supplerer hinanden.

På indersiden af æggeskallen levede der en masse ånder. som i dag føler den nye tro. Da Tyven var bange for Jægerens vrede. Det var en frodig og frugtbar jord. hvis skjold er ubrydeligt og Stand. men da ægget ikke var ruget færdigt ud. Jægeren satte efter Tyven. og venter på at det en dag er rede til at blive klækket. Herne tog bolig i en grotte på bjerget. Rok tog en af dem. var der 3 æg. For at vogte bjerget hidkaldte Jægeren Herne sine to brødre. men det er muligt at de er de samme som guderne Rina. for der er mange onde ånder. men den dag de skulle forene sig. Men tjeneren var i virkeligheden Tyven. Det er således Tyvens skyld. for det er netop forskellen på nat og dag. og inden længe fyldte den mere end noget andet. for jeg var selv inde i ægget med dem. og der gik ikke længe. . den hellige hvis spyd kan nå alle fjenders hjerte. men som af andre folk kaldes Zaratziel eller Hel. var der også både lidelse og død. men tabte det ene æg så det knustes. S KABELSESBERETNINGEN De rouliske druidetro anerkender ikke den skabelsesberetning. og der kom ingen mage ud af det. S TARTEN Før der var andet. og ruge på det sidste æg. hvordan Niraham blev til. der nu var jorden under ham. den mægtige beskytter. hvor vølverne bor. byggede Rok en rede på toppen af det helligste bjerg Roulon. og kaldte ham for Træl. og gjorde ham til jægerens tjener. før han så sit snit til at blive alene med æggene. antog Tyven skikkelse af Dana. værgede han for sig med den ene arm. og det er et træ af dette træs slægt. Sissianna og Fanabina Fra under træet. Navnene på de tre Vølver er Dana. der kan gøre opgave lettere for dig. der var den stærkeste. Jorden var ikke perfekt. og begyndte at fare hid og did. K RIGEREN Det blev besluttet. og mange af ånderne sloges med hinanden. at vi skal se dårligere om natten end om dagen. sprang der en kilde. Det mørke. Han gav dem en hule under det mægtigste træ. han har åbent. Disse ånder blev nu frie. sværger fortsat til den traditionelle rouliske fortælling om. når jeg ikke selv kan gøre det. hvor det hellige ting finder sted. før druidetroen kan komme til sin ret. Ingen af dem har højere status inden den anden. så snart han fik dette at vide. Ceridwen og Iorwen. at Dana og Herne skulle være mager. Rok kunne ikke både holde øje med sin tabte mage. og mange af de roulere. mens Værn vogter fra sletten og Stand fra skoven. og de må praktisere deres kundskaber i en gensidig harmoni. der er kendt blandt De Sande Guders tilhængere. om det er det gode eller det dårlige øje. at bo i. stak Tyven blår i øjnene på ham. Han jagtede ham uden at standse.Når man omtaler den rouliske druidetro må det således gøres med respekt for både druider og vølver. og sagde: ”Du skal vogte de to æg der er tilbage. og ud kom den mægtige kæmpefugl Rok. der hedder Grimjod. er der ingen der ved. For at Rok ikke skulle se noget. der var stærk og ivrig. Som hjælper skal jeg finde en tjener til dig. O M J ORGO . For at sikre det sidste æg. Her ligger ægget. I stedet kom jorden Niraham. der lå i det ældste mørke. og var med Herne i de følgende nætter. Jeg ved det. men en dag udklækkedes det ene æg. Derfor valgte han tre vølver blandt ånderne til at pleje jorden og tilse ægget. Den kilde løber forbi Mur-Ollavan – de lærdes by – og videre ned i Dybdalen. Værn. der blev til roden til alt godt. Hvor længe de tre æg lå der. Men ægget var ikke færdig udruget. og det er Tyvens skyld.” Han fandt en ånd. og omsider blev Tyven indhentet. I stedet har man dyrket den følgende beretning igennem årtusinder. Jægeren Herne. og stak så af med æggene. og der kunne leve mange dyr og vokse mange skove.

Arkan. for at gætte sig til hvad ånderne ønsker. Det er hans skyld. mens han bar på sin skat. og gøre hvad de kan. når de er kvinder. som de oplever i hverdagen. ved at dræbe det. Det er de største af alle årets traditioner. når de er mænd. og barnet blev til Jorgo. Hvert år fejrer man ihærdigt de fire årstiders skifte. åbnede sit ene øje og så omkring sig alverdens skatte. hvori alting flød rundt. Dragen kaldte mandslingen Hird og lod ham sværge troskab. Snart kunne Dragen ikke nå flere rigdomme. slog han det for fode. er der også dem. der betegnes som goder. at dragen måtte opgive at flytte den. og nogle af der er endda så magtfulde. at de må betegnes som guder. For at finde glæde og fremgang må menneskene derfor forstå sig på ånderne og glæde dem. har han ingen ære. S KABELSESBERETNINGEN I urtidsdagene fandtes kun et dybt mørke. og det er i hans navn at krigere fra mange klaner. Den Store Drage. Krigeren. og håbede. må deres religiøse tolkninger alligevel beskues hver for sig. og der er også mange ånder. som må overholdes. men også træer og dyr har ånder. og man må altid huske at ære guderne med hver eneste af sine gerninger. Livet som norrlænding er således præget af utallige små daglige traditioner samt store mængder overtro. ved sommerens begyndelse. tro og brav mandsling. I dette mørke levede en skabning. Til at tale med ånderne og forstå deres vilje har man religiøse skikkelser. at der skulle være andre som han selv. og hans styrke er fødet med vildskab. ingen visdom og kender kun til ødelæggelse. der end ikke kan ses af almindelige dødelige. men fordi han er fornægtet af sin fader. og derfor skal de afkom. og på disse tider tænder man store bål til åndernes ære. De er folkets religiøse vejleder. så han kunne vogte over dem. Indtil da må de sørge for at leve deres liv i overensstemmelse med de gamle traditioner. men da Herne så at afkommet havde Tyvens beskidte blod. og den er der ingen der kan måle sig med. den kunne sætte sine klør i. Norrlændingene ser verden og alt i den som et resultat af mægtige ånders værk. spredt og uden orden. nyt liv. De må gå til deres goder eller gydjer. der ikke er ulig den. der ville sætte kløerne i mørkets rigdomme. Også livets øvrige overgangsfaser er præget af utallige traditioner. DEN N ORDLANDSKE D RUIDETRO Blandt Norrlands folk finder man en druidelære. for at få tydet de tegn. Ånderne er mægtige væsener. og gydjer. Dragen gjorde krav på alt han så og samlede med sine kæmpe klør skattene. som du ønskede at dræbe. er resultatet af deres vilje. Der er derfor utallige ritualer og traditioner. I stedet lod Arkan skatten hvile og begav sig ud for at finde nye rigdomme. Alt hvad der sker. I sin grådighed samlede Arkan alt. og hvor nogle ånder er gode og hjælpsomme. at der er krige. Men Tyven sagde: ”Nu har du syndet imod dit eget blod. åbnede sit andet øje og begyndte at bevæge sig rundt i det store intet. kaldet Krigeren. at undgå flere ulykker. Men Hird . tager navn af mallere. som lever i væsen. og selvom både roulere og norrlændinge anerkender hinandens verdenssyn. og er af Tyvens blod. og drager på plyndringstog. og hurtigt blev skatten så stor. Jorgo var den modigste siden Herne. der er slette og skadefro. og hver af disse foretages som oftest af en gode eller gydje. og man giver gavmilde offergave mens man danser om bålene og synger lovsange. som langsomt vågnede fra sin uendelige søvn.Hermed blev Tyven moder til Hernes førstefødte. De jævne folk forstår sig kun i ringe grad på åndernes vilje. På trods af lighederne er det imidlertid en stor fornærmelse at betegne dem under ét. Hvert eneste levende væsen er befolket af en ånd. på samme vis som druiderne er det for roulernes folk.” Og sådan fik Jorgo. at det dybe mørke var uendeligt og rummede mange forunderlige ting. man kender i Roul-Assin. Fra overfloden af skatten og af sit eget blod skabte Arkan et væsen til at vogte skatten: en stærk. Han frygtede. så han strakte sin krop. leve et liv for hver falden kriger omkring dit hellige bjerg. for krigen kom igen og igen til menneskene og Jorgo vokser evigt i styrke. Arkan så. og de forestår alle større ritualer og højtider.

hvor Arkan havde trådt. og fyldte ham med blod fra Den Store Drage. og uden ham ville intet eksistere. Jerno og Ida giftede sig. og han bestemmer hver eneste hændelse på Niraham. som hjælp i kampen mod Tyven og væsenerne. Hird ikke vogtede. og han rasede mod verden. Iorin er overalt og ser alt. Det er Iorins bud til sine udvalgte. før tiden er inde. I hastværkets kaos forblev den nye vogter navnløs. som ikke har sin lige på resten af Niraham . Han tager ikke de levendes liv. Da Arkan kom tilbage opdagede han straks.troen på den almægtige gud Iorin. borede sig igennem skatten i sin søgen efter Tyven. og Hird måtte kæmpe mod ham. Han er en særdeles aktiv gud. udøver han sin magt med en saglig autoritet. og dømte ham til at leve blandt de andre væsner til evig tid. Arkan ville ikke overlade sin skat til kun én vogter. Med Trake fik Hird yderligere seks børn. Men Jernos sønner har dragens blod i overflod. derfor flytter solen sig. Således blev Jerno opfyldt af dragens mod og styrke. og blodet flød fra Arkans krop. når kampen raser. og gemte sig midt i skatten. så han skabte med hast endnu et væsen til at vogte skatten. Alt hvad der sker. Her kunne de tro og modige leve i tryghed. Hird og den navnløse vogtede sammen skatten i lyset af den evige fakkel. Orker. at Arkan ikke kunne nå dem. da de er af samme æt. Den Store Drage skabte Hird en kone. hvad der er. trolde. gemte væsnerne sig blot i sprækker så små. hvor lyset ikke kunne trænge ind og. og han er først tilfreds når kampen raser. Den Store Drage gav Hird skjoldet Værn og spyddet Stik. at han hurtigt ryddede det nærmeste land for væsnerne. at alt levende måtte bukke under. skabte vreden tilfældige væsener. hvor han mistede sine skæl. ubesudlet af Tyven og alle vredens væsner. og Hird og Trake var frugtbare. den smukke datter Seli. sker som et udslag af hans vilje. blandt de skønneste og ædleste rigdomme og vogte disse. Han flåede rigdommene fra hinanden med sine kæmpe klør og mægtige tænder. at de ædleste rigdomme manglede. så han. Hvor alle andre kendte religioner bekender sig til polyteisme en flerhed af guder eller overnaturlige skabninger. så kan der kun være én gud for chatonerne: Iorin. Arkan forbandede først Hird for al sin ulykke. og der er ingen grænser for Iorins magt. Iorin er skaberen af alt. og fik sammen sønnen Kerim og datteren Frana. at hvert et levende væsen skal have muligheden for at bevise sit værd. Da Arkans raseri havde lagt sig. D E N C H AT O N S K E I O R I N T RO I Det Chatonske Imperium finder man en trosretning. Arkan tog nu faklen og søgte overalt efter Tyven. og han sværgede ligeledes Arkan sin troskab. Når han sender sit folk ud i verden for at udbrede den sande lære. Tyven sneg sig derfor ind til Hirds førstefødte Jerno. og de gennemstrømmes af styrke. Selvom han hersker over liv og død. og de retmæssige underlægger sig verdens folk i hans navn. mod og vildskab så stor. men Arkans ånd er altid til stede. men ånderne var flygtige og nogle vendte sig mod Arkan. Så stærk var Jerno. så Arkan ofrede lidt af sine rigdomme og tændte med sin mægtige ild en evig fakkel til at lyse over skatten. men den navnløse var ikke tilfreds. men også dens ild. Men Arkan så. og selvom dragen spyede sin ild. som gerne blander sig i de dødelige konflikter. Derefter fødte Trake sønnen Nedorr og datteren Isne. at rigdommene nu myldrede med væsner. så om natten genskinner faklens lys i åndens øje og skæl. Arkan ville belønne hver modig og tro af Hirds slægt med en æresplads blandt sine nye rigdomme i Harthanheim. bjerge og floder formedes som Den Store Drage gennemsøgte sin skat. er det således ikke kun for at oplyse Nira- . Således kan der ikke ses forskel på Hird og Jernos sønner. Kun ved at benytte Arkans gaver Værn og Stik kunne Hird drive Jerno mod de andre væsner. og det er hans bud. og bad dem være frugtbare og føde en slægt tro mod sig. Ud af de rigdomme blodet ramte. han måtte vildlede Hird. Han var nedrig og misundelig på Hird. Jerno angreb sin egen familie. at de med krig og magt skal udbrede hans lære. elvere og alverdens ondskab levede. fulgt af sønnen Djord. Til Trake gav han synet og ånderne. hvis ikke Tyven blev fundet. Dragens raseri var frygteligt. Kampen gik godt. 3 sønner og 3 døtre. men hans raseri var så stort. Mens Arkan var væk og Hird stod vagt samlede den navnløse de smukkeste rigdomme i smug.kunne ikke se i mørket. Men Tyven frygtede at blive fundet. Trake. Efter Jernos vanvid blev sønnen Stål den førstefødte sammen med sin søster Ida. at Hird var lille og jorden kolossal og de andre væsner vrimlede. Flere år efter fik Trake og Hird deres sidste barn. Iorin er dog også retfærdig og ligevægtig.

At betvivle præstens ord er således en lige så stor forbrydelse som at betvivle Iorin selv. Mest af alt er Iorin således en krigens gud. og kan ikke betvivles. Han åbenbarede sig derfor for dem. blandt Rustbjergenes sneklædte tinder. som enten må omvende sig eller møde døden på bålet. er imidlertid intet andet end drømmesyn eller i værste fald dæmoner. og de er den endelige autoritet i hverdagsanliggender. Alt hvad man ved om religionens historie. De tager stilling til alt. Han skabte racer og kulturer. men også for at prøve styrken hos sine trofaste tilhængere. Det er kun gennem kamp og mægtige gerninger. Iorins præster har dermed også en overordentlig stor autoritet i riget.chatonerne. og de må aldrig tvivle eller blive svage i troen. at før Iorin skabt verden var der intet. som kan vinde hans sande agtelse. Kejseren er den øverste autoritet i Det Chatonske Imperium. og udråbte sig til deres gud. Der er ingen grænser for hans viden og magt. Overalt i Det Chatonske Imperium er der rejste pragtfulde templer. og de må aldrig indstille deres kamp for at udbrede hans bud til alle Nirahams folk. er overleveret af Iorin selv. og det betragtes som kætteri at betvivle eller stille spørgsmål til gudekejserens bud. at folket betvivlede deres ord. Iorin anerkender ingen andre guder end sig selv. forbryder sig mod sin gud. og at forbryde sig mod hans bud. straffes med døden. De skal konstant bestræbe sig på at blive stærkere og komme ham nærmere. hvad den simple chatoner har brug for at vide. som andre kulturer betragter som guder. er at Gorrum er den største og mægtigste . som dikterer hvordan hans religion skal praktiseres og tolkes. Efter mange tusinde år viste ét folkefærd sig imidlertid både stærkere og mere trofaste end noget andet på Niraham .også kendt som barnekejseren. og de er den endegyldige sandhed om Iorins lære. De skabninger. De kan derfor både gøre det ud for dommer og bøddel. og de har med al deres styrke forsøgt at udbrede hans visdom til resten af verdens folk. Det er en krævende og streng lære om den almægtige gud Gorrum. har sortblodsfolket deres hjem. at de altid ville bekrige hinanden. der drager sværdet i hans navn. så er det kun dem. Der findes ingen anden sand kraft end Iorin selv. De videreberetter og fortolker gudens ord til folket. så også de kan se lyset. Hans velsignelser ligger derfor også primært i at velsigne sine trofaste med styrke og mod. der spilder sin tid på at filosofere over religionen i stedet for at lystre dens bud. Gudekejseren udsteder regelmæssige dekreter til rigets præster. Iorin-troen er dog også en overordentlig krævende religion. som visse af verdens andre religioner. er resultatet af hans værk. og at alle væsener under ham enten er dødelige eller blot simple dæmoner. hvor kun de stærkeste overlever. hvis det utænkelige skulle ske. og den nuværende kejser er Kejser Anatol . og de lever her en barsk tilværelse. Alle andre religioner er falske. og gjorde dem så forskellige. For at vejlede folket og vise dem den sande vej. Sortblodsfolkets religion afspejler denne levevis. Alt hvad der nu findes. og den der tvivler på hans enevælde er en kætter. at folket kan bevise deres værd og deres loyalitet. Den. at der udelukkende findes én sand gud. og det er op til de Iorintro at vise dem den sande vej. Iorin-troen har derfor heller ikke den samme mytologiske baggrund. og med hans kraft kan de betvinge selv den største modstander af troen. Hvad der adskiller Gorrum fra dæmonerne. Om end de simple bønder også har hans accept. for at hans tilhængere skal have fremmede folkefærd at bevise deres værd overfor.hams folk. Fra hans mund ved man. Iorin åbenbarede imidlertid ikke sin eksistens for verdens folk. hvor Iorins bud til sine udvalgte står nedskrevet på utallige skriftruller. Iorin forventer meget af sine tilhængere. G O R RU M T RO E N Mod nord. og i hans fravær blev de forledt af dæmoner og drømmesyn. og hans ord er lov. M YTOLOGI For Iorins folk er det vigtigere at handle end at tænke. Disse doktriner er ofte meget omfattende. og han tillader dem kun. Gudekejseren og Iorin er én og samme person. og hvor præsterne hver morgen og aften prædiker den sande lære for rigets folk. Præsterne er desuden velsignede med store gaver fra Iorins hånd. Siden disse tider har Chatos folk ihærdigt fulgt Iorins bud. Troen har sit udspring i overbevisningen om. manifesterede Iorin sig på Niraham og tog form af en almægtige gudekejser.

Goblinerne selv ser den dog som den pureste sandhed. som sørger for at Gorrum bliver vist den fornødne respekt. G ORRUM Gorrum er sortblodsracernes eneste sande gud. at nogen af sortblodsfolket tilbeder de falske guder. . der har skabt alt hvad der findes. og han blander sig gerne i de dødeliges affærer. Han står for en levevis. er særdeles mægtige. som Gorrum har bandlyst som straf for hans ulydighed. så har de alligevel accepteret. og betragter Fiskur som et ideal til efterlevelse. og Gorrum accepterer i et vidt omfang deres eksistens. S HAMANER Udover deres præster har både orker og gobliner endnu en magtfuld støtte i deres shamaner. I fredstider lader han i stedet blot verdenen passe sig selv. og hans præster straffer alle frafaldne hårdt. og hans øverste profet er orkernes konge – Kong Gorbit den Sure. At tilbede Fiskur er imidlertid altid forbundet med en vis fare. og det er ikke uden grund. Han bliver dermed mere et idol for dem end en reel guddom. at de er den eneste race. er en af de mest magtfulde dæmoner. Dæmonerne kan dog blive meget mægtige. som Gorrum ikke vil acceptere . så forsøger Gorrums tilhængere kun sjældent at omvende andre til deres tro. og at den har guden Gorrum som sit centrale omdrejningspunkt. F ISKUR Fiskur er goblinernes gud. Det er værd at bemærke sig. hvis de blot er snedige nok. som har formået at dyrke deres kundskaber i overensstemmelse med Gorrumtroen. og resten af Nirahams folk fortjener kun den forbandelse det er. Gorrum tolererer ikke. Gorrums præster tolererer som regel dette. Yderligere finder man også en del shamaner blandt sortblodsfolket. at give sig hen til dæmonernes lære. Sortblodsfolket ved. og hvor den bedste måde at skabe sig fremgang. som fra sin tronsal i Rustbjergene dikterer alt hvad der skal ske. Gorrum forventer. Gorrum kræver til gengæld meget af sit udvalgte folk. vækkes hans opmærksomhed. at deres lære kan dyrkes i overensstemmelse med Gorrums vilje. er ved at falde andre i ryggen. og skulle de fejle. så tilbeder goblinerne ham imidlertid som en sand gud. som er goblinernes yndling. Det er omdebatteret hvorvidt det er en sand historie. Der er imidlertid også dæmoner. og for det meste gør goblinerne det derfor enten i smug eller på afstand af orkerne.af dem alle. Det er Gorrum. Ingen tør modsætte sig hans ord. og de tilbeder ham med den samme ihærdighed og entusiasme. at hans folk nok skal klare sig uanset forhindringerne. men også for at minde sig selv om hvordan en goblin bør lever sit liv. I modsætning til mange andre religioner. og han kan styre både dæmonerne og de dødelige. og med tiden lærte Gorrum at sætte så stor pris på Fiskurs snedighed. Når goblinerne beder til Fiskur er det derfor heller ikke kun for at få hans velsignelser. som formåede at snyde Gorrum og opnå en position som en gud. Gorrum forsøgte længe at fange ham men uden held. og på sine præsters bud styrker han de udvalgte og kalder ild fra himlen ned over deres fjender. Han har fundet dem værdige til gunst. og om alle de belønninger der venter. Dæmonen Fiskur. Under sig har han et utal af præster blandt både orkerne og goblinerne. hvor sortblodsfolket hersker over alt. Blandt goblinerne fortælles det. at man frygter hans tilhængere. hvis blot goblinerne også husker at anerkende Gorrum og aldrig forsøger at sætte Fiskur højere end ham. eftersom Gorrums kraft løber i hans årer. at selvom religionen betegnes som Gorrumtroen. at han accepterede ham som nyttig forbundsfælle. Udover Gorrum indeholder religionen således også læren om dæmonen Fiskur. som bliver tilbedt af goblinerne. Han har også magten over vind og vejr. Gorrum er en særdeles aktiv gud. og også de dæmoner. så dækker religionen alligevel over flere facetter end som så. Hvor orkerne blot betragter Fiskur som en dæmon.En af disse er den kaotiske dæmon Zaratziel. som menneskene kalder De Sande Guder. som er værdige til at tilbede Gorrum. hvor målet helliger midlet. er det resultatet af deres egen svaghed. at Fiskur en gang for mange år siden blot var en simpel goblin. Læren om Fiskur kan dog også være hård og nådesløs. må de hver dag være stærke og kæmpe for hans vision om en verden. Om end sortblodsfolket traditionelt altid har været varsomme overfor shamanernes levevis. De mest indædte af Fiskurs gobliner er derfor også tit både de mest ambitiøse og skruppelløse. Særligt når det kommer til krig. når han ønsker det. og for at vise deres taknemmelighed. som orkerne tilbeder Gorrum med.

Gorrum fandt. men de mangfoldiggør sig kun langsomt. som Gorrum udstyrede ham med. De kan se og mærke den. Gorrum samlede tågerne og knugede dem tæt sammen og skabte således jordkloden. . Fjerklædte og pelsklædte. og han kaldte det Trolden. udviklede stor styrke og modstandskraft. Da skabte Gorrum det andet væsen med fri vilje og han kaldte det Manden.Sortblodsshamanerne har forståelse for den livskraft. Og Manden begyndte at dræbe sine egne i kamp om de mest behagelige leveområder og de rigeste jagtmarker. De tjener Den Store Skaber på alle måder og til alle tider. Han lod månen kredse om jorden. og på den vis begå handlinger.livets og dødens redskaber . når de ønsker det. thi de er den lige forbindelse til Gorrum. bjergene og det lave land. Ork har altid æret Gorrum ved at tilbede hans tilstedeværelse i vandet og ilden. Jagten i bjergene har altid givet tilstrækkeligt udbytte til den dygtige jæger. og de skal æres og beskyttes til alle tider. så benytter sortblodsshamanerne i højere grad deres kundskaber til at udspørge ånderne og skaffe sig informationer om verden. hvad de ser. som slog sig ned i de høje bjerge. Skønt Trolden har fået fri vilje. Ork har altid levet i glæde over den prægtige verden. som shamanen ikke selv magter. Gigantiske skymasser hvirvlede rundt i mørket. Som værn mod elementerne og som hjælp til at styre verden efter Gorrums Store Plan. skællede og nøgne. besluttede Gorrum at gøre et nyt forsøg. men Manden er frugtbar og blev givet rige åndsevner. Deres levealder er høj. Det er dem. Gorrums ønske om mangfoldighed gjorde det nødvendigt for ham at skabe nogle Hjælpere. Ork blev sat til at leve i bjergene. Amroth og Fisgurr.og da jordkloden nu var beredt. Derpå begyndte han at forme de levende dyr . Her mangfoldiggjorde han sig i så stort tal. og disse udvalgte viise vil altid nyde den største respekt. og Gorrum frydede sig og forventede sig meget af Manden. Men Manden slog sig kun ned i de mest behagelige egne af kloden. Thi Gorrum vil altid stræbe efter det højeste mål.Små og store mellem hinanden. De holder øje med jordens liv og fortæller Gorrum om alt. er blandt andre Wotan. at naturen hurtigt begyndte at lide uoprettelig skade. Der var ingen afvigelser fra det forud lagte mønster. for Gorrum er sandelig i alle ting. Shamaner og præster har dog gennem tiden holdt Orks viden ved lige. De befolker både skove og sletter. som valgte de lavere bjergområder til deres levested. Flyvende. Han satte solen på himmelen og gav dermed dag og nat samt kulde og varme til jorden. De. men dem vi kender. hans leveår langt færre end Troldens. Mandens hud er nøgen og sart. at Trolden er åndeligt utilstrækkelig. Shamanerne kan også befale ånderne at udføre deres vilje. og bjergenes rigdom af metaller har han anvendt med stor kløgt og omtanke. Gorrum har skænket ham. gør han kun ringe brug af sine evner. skabte han de levende planter og lod dem brede sig over hele kloden i stor mangfoldighed. Begge skabninger fik rige åndelige evner og anlæg for at udvikle stor styrke. for Gorrum ønskede i sin visdom at sætte alle muligheder på prøve. blev de tillige givet del i Gorrums hellige viden og kræfter. Ja. vi i dag kender som Gobliner. Da skabte Gorrum det første væsen med sin egen fri vilje. og de kan underkaste den deres vilje. at jordens skabninger var gode. og Gorrum indså snart. men fandt også. og Dværg kom først til bjergene i en langt senere tid. Deres liv er hellige. som de kan kalde til sig og trække på kræften fra. Da skabte Gorrum det tredje og det fjerde væsen med fri vilje og han kaldte dem Ork og Elver. Gorrum skuffedes over Mandens dovenskab og hensynsløse grådighed og besluttede sig for et nyt forsøg. og udviklet mange nødvendige redskaber heraf. i luften og jorden. udviklede sig noget mindre. at dyrene og planterne havde en fejl. hvordan der er mange frie sjæle uden legemer. Alting var intet og intetheden var altet og dets navn var Gorrum. Uendelige stormvinde rasede gennem universet fra det inderste til det yderste. De er ikke alle kendte for os. krybende og springende. så hans skabninger kunne holde mål med tidens gang. svømmende. Trolde er store og stærke væsner. og trods sin kærlighed til sin første tænkende skabning. som rettelig tilkommer Gorrums første og største skabning. Derfor har Ork kun sjældent haft nødig at anvende den særlige kunnen og kraft. Hvor præsterne i overvejende grad bruger deres kræfter til at velsigne folket før kamp og helbrede de sårede. og Gorrum ønskede sig mere. Shamanerne forstår imidlertid også. og at hele skaberværket var godt. og Ork er en lydig og taknemmelig tjener. som Gorrum har anbragt i hvert eneste levende væsen. Gorrum skabte så vandet og ilden . Trolden har han altid behandlet med den respekt. Elver og Manden har aldrig kunnet true Ork. De. Manden blev skabt mindre og langt svagere end Trolden. VERDENSSKABELSEN I begyndelsen var intet. For alle handlede de gennem hele deres liv på én og samme måde. Ork har til alle tider vist samhørighed med sine omgivelser og søger til enhver tid at leve i overensstemmelse med Gorrums Store Plan.

kommunikere med og betvinge de mægtige ånder. måtte kæmpe hårdt i mange generationer. For at hjælpe Manden på vej besluttede Gorrum at skabe et femte væsen med fri vilje og han kaldte det Dværg. og han lærte bueskydningens kunst til fuldkommenhed. Gorrum. og det er disse ånder. og som ånden handler og udtrykker sig igennem. SHAMANISME Shamanismen er et vidt begreb. som foreskriver hvordan ånderne skal forstås eller behandles. De fleste ånder kan tænke selvstændigt og de kan opnå store kræfter. de rejste hære og byggede fæstningsanlæg. og kun få af dem har taget bolig i et legeme. Dværg har helt forsværget Gorrum og dyrker sine egne guder. Vandløb blev lagt om eller blev helt tørlagte. Shamanismen har således meget tilfælles med druidelæren. Og Elver gjorde miksturer. Som jagtvåben i den tætte skov. På et tidspunkt forsøgte en af de stridende troldmands-skoler at vinde selveste Gorrum til sin side i denne blasfemiske kamp mellem et folk. at de to i fællesskab skulle udfylde den plads i Den Store Plan. Og Dværg kom til at hade og frygte det væsen. Nogle få af ånderne er endda så mægtige. som levede i de områder. Den megen fritid. Ork. og planter. som hersker over alt liv på Niraham. men gennem tiden med stadig voksende kunnen og begærlighed. og må finde et fast anker på Niraham. der huser en ånd. før de kan manifestere sig. Han fandt planter. planter og træer. Dværg er stærk. hvor de strides indbyrdes. valgte Elver at søge stadig mere viden om den natur og de kræfter. at de formår at trænge igennem til de dødeliges verden uden et legeme. Niraham. før det lykkedes at udrydde eller fordrive den alt ødelæggende Dværg. hånede ham for hans ringe størrelse og forsøgte at trælbinde ham. men lille af vækst – ikke højere end et normalt barn. hvor det er vanskeligt at løbe efter byttet. og han er gennem tiden nærmest kommet til at ligne den svage Mand. så ser shamanerne i stedet ånder i alt.hvor druiderne mener. gav ham en særlig forståelse for den viden og kraft. For en shaman er ånderne intet mere end blot manifestationer af energi. Således blev Elver splittet for aldrig mere at blive samlet helt igen. der langsomt nedbrydes og forsvinder. Hele Dværgs liv og tilværelse er således en hån mod Den Store Plan og den eneste sande gud. han var blevet givet. Dværg lærte sig at smede metaller af de sten.Elver blev sat til at leve i de dybe skove. eller ånd om man vil. Hele bjerge blev jævnet med jorden. De tager også bolig i dyr. Resten farer omkring i åndernes rige. Han lærte sig også at bruge kræfterne i mange forskellige planter. Et både effektivt og lydløst våben. Denne skole samlede alle sine troldmænd i en fælles besværgelse. og om at finde veje ind i den fysiske verden. Da begyndte Elver at udvikle og forstærke Gorrums kraft – først tøvende og langsomt. at det den dag i dag ikke har været muligt helt at fordrive ham. Her kunne han holde sig skjult for Manden og alle andre folk. hvor han gravede sig ned i jordens indre. ødelæggende værktøjer. og Elvers liv blev godt og let. Men Dværg og Manden ville ikke arbejde sammen. Det står derfor også frit for enhver at bekende sig til læren og forsøge at få kontakt til de mægtige ånder. og konstant kappes om at blive mægtigere og mægtigere. hvis saft kan helbrede sygdomme. og alle verdens levende væsener er derfor intet andet end blot en skal. men der er en vigtig forskel . Angst og had hersker mellem dem. Det sker oftest i en dødeligs krop. . Dværg trodsede Gorrums Store Plan. men til gengæld mod og stædighed i rigt mål. Han forlod den egn. Der er ingen fælles skole eller doktriner. der blev Elver til del. også løsrevet fra fysiske legemer. at alt levende har en fast sjæl. og troldmændene begyndte snart at kæmpe indbyrdes om magten. Og mange steder havde Dværg nået at forskanse sig så godt. og han skabte mange onde våben og store. De andre skoler vendte disse skam-mærkede ryggen. Elver fostrede således mange magtfulde troldmænd med vældige kræfter. Han er kun givet begrænsede åndsevner. som han oprindeligt havde tiltænkt Manden. Manden lagde Dværg for latter. for Gorrum ønskede. hvor han var sat og tog bolig i bjergene. Gorrum havde givet ham i skabelsesgave. og efter den tid er det som om Elver er to særskilte skabninger. Der er tusinder og atter tusinder af ånder. som han ellers var sat til at hjælpe. som han fejlagtigt troede. hvoraf han kan fremstille gifte med forskellig virkning. og dybe kløfter blev fyldt op. som rummer mange forskelle og variationer. Hans sind er forgiftet af blind vrede og hævntørst overfor Gorrum og alle Gorrums andre skabninger. hvor Manden valgte mageligheden og ikke ønskede at udvikle sig videre. Shamanismen handler om selve denne forståelse af åndernes natur. men Gorrum afviste deres tåbelige indfald og straffede deres hovmod ved at farve deres hud sort som natten. som mange religioner fejlagtigt betragter som guder eller dæmoner. Dværg havde tilranet sig som bolig. som enten kan være skabende eller destruktive af natur. Ånderne lever i en verden hinsides denne. Forskellige skoler samlede deres egne tilhængere omkring sig. Men der. Dværg blev sat til at leve i de samme egne som Manden. Kort fortalt handler det dog om evnen til at forstå. for uden en ånd er verdens væsener blot livløse og visne skabninger. Her fandt han jagtbytte i overflod og tillige mange spiselige planter. gjorde at hans krop ikke udviklede sig. og det har medført utallige tolkninger af shamanernes lære. udviklede Elver buen og pilen. Men Gorrum ønskede endnu ikke at afslutte skaberværket. Da vendte Dværg sig fra Manden. han rev ud af jordens favn. for Manden havde ikke fundet sin plads i Den Store Plan.

hvor de kun sjældent blander sig i verdens gang. er der ingen hindring. Målet er at fange opmærksomheden hos en given ånd. De fleste tilhængere skal findes blandt orkerne og goblinerne. at den forbliver fanget. KASMANI Langt mod syd. man er født til. og alene det at holde en ånd opmærksom og interesseret kan være en kunst i sig selv. hvis ikke de lærer at kontrollere og beherske deres evner. Ånderne kan være en overordentlig stærk forbundsfælle.både afhængigt af shamanens kultur. Som oftest er erfarne shamaner i stand til at genkende potentialet i andre. Shamanisme er derfor også altid blevet betragtet med varsomhed eller foragt af verdens folk. og de kontakter derfor ofte shamanerne for at lære mere om de dødeliges verden eller om shamanen selv. som har formået at finde en tolkning. De skifter desuden ofte stemning. Mange af ånderne er desuden forræderiske og onde. at der er ånder fra det hinsides. og med tiden mister den fysiske verden sin tiltrækningskraft. blandt de zarabiske nomadefolk. De fleste shamaner vælger dog frivilligt et isoleret og tilbagetrukket liv. Kun få personer kan sanse ånderne og deres nærvær. Ånderne er meget krævende af natur og har en umættelig lyst til at udforske og undersøge. udfører shamanerne en række særlige ritualer. For den shaman. og det er ikke usædvanligt. At vælge livet som shaman er derfor også et valg for livet. Ånderne er for det meste overordentlig magtfulde. bliver drevet til vanvid af deres nærvær. Det er ofte en overvældende og sindsoprivende oplevelse. De giver sig hen til et liv omgivet af ånderne. finder man stadig svage rester af den årtusinde gamle Kasmanitro. som kun få besidder. Der er dog også set enkelte shamaner blandt skovelvernes folk. har tit og ofte måttet gøre det i skjul for omverdens øjne. og deres styrke overgår i langt de fleste tilfælde de almindelige dødeliges. at en magtfuld shaman til sidst blot giver afkald på livet for i stedet at kunne hellige sin sjæl til åndernes rige. der forstår at hidkalde sig deres kræfter på kommando og bruge dem i deres egen interesse. der bliver afsløret af De Sandes inkvisition venter der en smertefuld skæbne på bålet. og endnu færre endnu formår nogensinde at lære at kommunikere med dem. som han ved behager netop denne ånd. Det forudsætter en helt særlig indstilling til verden. og det sker ofte ved at shamanen giver sig hen i en dyb trance. Mange shamaner er således gået i døden eller endnu værre fald blevet prisgivet i onde ånders magt. Det er derfor også kun yderst sjældent. som ikke kan overkommes. og ikke en kunst man lærer igennem livet. Som årene går bevæger de sig længere og længere væk fra de almindelige dødelige. glemmer de aldrig en igen. Når først en ånd er tiltrukket. og dem der følger lærdommen. hvor han messer besnærende ord og brænder offergaver af. Efterhånden som shamaner øger deres kundskaber bliver de imidlertid meget magtfulde.er shamanlæren ligefrem blevet bandlyst og erklæret for kættersk. så den med tiden kan tvinge sig vej ind. der lever hele deres liv på sletterne og i ørkenen. der harmonerer med læren om Gorrum. Ånderne er meget selvstændige og vil for det meste altid forsøge at vinde overhånd i mødet med shamanen. og er under en vedvarende påvirkning fra fanatiske tilhængere af De Ti Sandes . De mere ondskabsfulde ånder kan også tage sig for at plage shamanen i et forsøg på at nedbryde hans sind. og mange af dem. Jo mere erfaren en shaman bliver.ikke mindst De Sande Guder . må shamanen herefter sikre sig. Der er derfor også kun få mennesker. og at han konstant har den under sin kontrol.Det er imidlertid en farefuld vej at vælge. For at kalde ånder til sig. som genkender en modtagelige person og forsøger at vinde indpas hos vedkommende. Blandt mange religioner . af de menneskelige religioner. men skjuler deres sande natur indtil de kan lokke en naiv sjæl til at vise dem vej ind i de dødeliges verden. Når man først én gang har åbenbaret sine færdigheder for ånderne. man ønsker at tiltrække. men det sker endnu hyppigere. hvis ikke den ældste. og har for altid mistet magten over deres egen skæbne. Den nyder i disse tider kun ringe udbredelse. der har potentialet til at forstå sig på ånderne. at shamanerne spiller en større rolle på Niraham. og for de dødelige. men også efter hvilken ånd. der betragtes som en af de ældste. De varierer meget . desto bedre bliver han også til at forstå sig på ånderne. At være shaman er ofte noget. der har bekendt sig til shamanismen. og han kan både få mange oplysninger ud af dem og tiltrække sig flere og flere af deres færdigheder. Shamanerne kan imidlertid også trække på åndernes viden og deres kræfter.

men deres idealer. og den der lever og ånder for disse begreber. som er villige til at lytte til og forstå den højeste indsigt. Her fandt de stor glæde ved livet. Det er imidlertid åbenlyst. da de er nærmere Kasmani og deres ord dermed visere end de yngres. at et barn aldrig ville blive så viis som sine forældre. Kasmani efterlod ingen befalinger eller retningslinjer. Frem for at være indsigtsfulde og vise. og som snart efter fik deres egne børn. I stedet havde han blot sikret sig. og Kasmani og hans tro hustru Adema var de første til at bosætte sig på Niraham. Også de gamle blandt Kasmanis børn er i sig selv en kilde til respekt. år var oprundet. og det er fast antaget i troen. sortelverne som børn af Fanabina og Nimar og orkerne som børn af Fanabina og Djor- . og sikre sig at også de fik den fornødne opdragelse. De fik således 21 børn. var kyndigt opdraget. forefindes Kasmanitroen dog endnu. døde Kasmani en stille og fredfyldt død. og der er adskillige andre af dens slags. Derfor foregår det meste af troens udbredelse gennem oplysning og indsigt frem for tvang og pligt. De Kasmanitroende benytter sig kun sjældent af templer. den blev nedarvet igennem. således at de en dag også selv ville blive vise mænd. Det er god skik indenfor Kasmanitroen at forsøge at udbrede læren til dem. hvordan Kasmanis visdom og indsigt bliver forringet for hver generation. indtil Niraham efter kun få tusinde år var befolket med Kasmanis og Ademas slægt. da hun vandrede alene ud i ørkenen for at slutte sig til sin husbond. og værdsatte fysisk råstyrke over indsigtsfuld tale. Det sker af og til. bliver respekteret indenfor troen. der lever på stepperne og i ørkenen. hvor sørgeligt det uoplyste liv er. som valgte volden frem for visdommen. Om end der blandt de zarabiske byboere er en tilbøjelighed til blot at betragte stammerne som simple og uciviliserede folkeslag. at de mere end én gang har spillet en stor rolle i historien. præster eller andre etablerede symboler på troen. Når menneskene herefter begyndte at hylde disse idealer. som blev skænket dens børn af Kasmani og Adema. De troende slår til gengæld kun sjældent ned på dem. som lever langt fra byerne og civilisationen. Verden er aldrig blevet skabt ifølge Kasmanitroen. der var de første mennesker til nogensinde at bebo Niraham. som forestiller Kasmani og Adema. dværgene som børn af Djorka og Rina. at deres børn aldrig ville blive så vise og indsigtsfulde som dem selv. men de tillægges kun ringe betydning. som hans børn skulle overholde. Derfor må den ældres ord også til enhver tid være den mest oplyste intellekt. som kendetegnede Kasmani og Adema blev langsomt men støt fortrængt af slægterne på Niraham. da de øvrige racer formodes at være børn af andre ophøjede skabninger. som med bål og brænd søger at udbrede deres verdenssyn blandt disse sidste afvigere på det sydlige kontinent. som han havde affødt. Kun de viseste og mest indsigtsfulde formår at rejse mellem verdenerne. som de holdt meget af. Således betragtes elverne som værende børn af Rina og Nimar. Troen har derfor visdom og fornuft som sine højeste idealer. og hans børnebørn bar ham ud i ørkenen. Til deres store sorg måtte de imidlertid erkende. således at sandet ville tage hans legeme og føre ham tilbage til jorden. Da hans 109. og ikke ud af ærefrygt for en gud. Blandt ørkenstammerne. Den har altid været.tro. og at de indså fornuften i retskafne handlinger. Visdommen er sin egen belønning. 5 år senere gav også hans hustru Adema afkald på livet. og Kasmanitroen har været med til skabe og forandre den verden. hvor mange stammer. De besad heller ikke deres skønhed og ynde. Det blev dog fortsat pålagt de ældste Kasmanitroende at viderebringe den gamle visdom til de unge. vi kender. da det ikke er de to der er genstand for tilbedelsen. og for hver generation der passerede. og om end det ikke vides præcist. formodes det at deres antal er på mange tusinde. der må finde visdom hos deres egne forfædre. De enestående kundskaber. og dem der ikke indser det vil af sig selv erkende. er man dog ikke blinde for. og satte sig for at mangfoldiggøre deres æt. at der laves idoler. at de mange slægter. På denne vis blev det ved. der fornægter deres veje. var det udelukkende ud af kærlighed til deres forfader. Kasmanitroens centrale omdrejningspunkt er de idealer. Herefter var Nirahams børn overladt til deres egen skæbne. blev deres blod kun mere udvandet. Kasmanitroen er udelukkende forbeholdt for mennesker. blev deres afkom med tiden snæversynede og simpelt tænkende væsener.

De ser dem imidlertid ikke som guder. har man erkendt. mener man at være i stand til at bevæge sig mod en højere eksistens. og hvad man har af beretninger om deres religion er ofte meget varierende og bliver ikke sjældent blot slået hen som myter og eventyr. Det er sket utallige gange før. men til sidst blev træt af den tomme tilværelse og besluttede sig for at skabe et hjem. De bringer derfor den store drage mange ofre. og ikke vil føle behov for at rejse sig fra sit dyb. at man til tider må genoprette balancen ved krig. i håbet om at dragen vil næres ved det. som længe havde kredset rundt i den store intethed. De lever ofte i tavshed. for med alderen kommer også forståelsen for den store drages vilje. vil den rejse sig fra havet og fortære dem. såfremt der ikke er andre udveje. men med tiden har de trukket sig mere og mere tilbage. Særligt har man helliget sin tilbedelse til at følge fire hellige dyder: Ydmyghed. Det er en almægtig drage. Fire gange om året drager folket til havet. Ved at forstå sig på den store drage. som behager den. Det centrale element i den bangteske tro. og kaster offerkvæg og korn i havet. at kun de ældste kan gøre sig forhåbninger om til fulde at forstå Ki Manas behov. og at de øvrige racer i højere grad synes at værdsætte krig over fred. viljestyrke. K I M ANA I de fjerneste sydøstlige egne af Niraham finder man det sagnomspundne rige Bang Tei. at ikke alle mennesker formår at leve op til dette ideal. Ki Mana troen er udelukkende udbredt i Bang Tei. Kasmanifolkets vej er således i overvejende grad fredens. Dragen skabte land og hav. Dragen giver dem også tryghed . og at en sådan adfærd vil kunne forsvares. og i fælles front udgøre en frygtindgydende fjende. Ki Mana. og den deler sin viden med de tilhængere. at den dag hvor fjender truer dens land. og det er velkendt.ka. hvor den kunne hvile. Der er også oprettet prægtige templer. Derefter lagde den sig til at sove i have. Tilhængerne af Ki Mana troen frygter for den dag. men blot som ophøjede væsener på lige fod med Kasmani og Adema. På grund af dette. Ki Manas visdom er uendelig. Om end Kasmani og Adema for stedse søgte fredens vej. Man har i det hele taget ikke meget sikker viden om den bangteske kultur. og hver gang har menneskene lidt meget. og enhver afvigelse i troen bliver straffet ved at den formastelige bliver ført til havet. er fortællingen om Den Store Drage. Alder og visdom værdsættes højt blandt bangteserne. Gennem tiden har dets folk haft en stor indflydelse på historiens gang. I Bang Tei er enhver imidlertid forpligtet ved kejserligt dekret til at følge Ki Manas lære. hvor dragen atter vil rejse sig for at spise. De værdsætter imidlertid også dragen og dens nærvær. der følger den udenfor riget. har de troende med tiderne måtte indse. og genopretter balancen ved selv at blive ofret til Ki Mana. I Zara’bash har man dog haft en vis kontakt til Bang Tei. hvor menigmand kan gå til for at søge indsigt og ophøjelse. og trosretningerne bør ikke blandes.fortællingerne vil. . hvor de tænder store bål. men de kan. og lever nu isoleret fra verdens øvrige folkeslag. Verden og alt derpå er skabt af Ki Mana. også gribe til sværdet. som lever et strengt og disciplineret liv. og fra de zarabiske handlende har man efterhånden kunnet få bekræfte visse af fortællingerne. og man kender ikke til folkeslag. må racerne holdes adskilt. der er helliget til Ki Manas tjeneste. og utallige levende væsener som kunne give den føde og underholdning. og forsøger at nå den højere indsigt gennem afholdenhed og isolation. De Kasmanitroende har dermed taget de 4 første af De Sande Guder til sig. arbejdsomhed og disciplin. Da deres børn imidlertid er så ulig menneskene. Templerne huser også en særlig orden af munke.

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->