RELIGIONER

En beskrivelse af Nirahams religioner må nødvendigvis tage sit udgangspunkt i den religion, der er kendt som ’De Sande Guder’. Det er - uden sammenligning - den mest udbredte religion i verdenen, og har været det i mere end halvandet årtusinde, siden den store profet Jarco åbenbarede gudernes tilstedeværelse for verdens folk. Også Narabonds folk bekender sig til De Sande Guder, og da disse i høj grad udgør Nirahambogens fokus, er alle tidligere kapitler da også skrevet med udgangspunkt i den lære, der praktiseres indenfor netop denne religion. Det er imidlertid værd at bemærke sig, at selvom religionen betegnes ensartet over hele Niraham, så kan der være store forskelle fra kultur til kultur i hvordan man opfatter læren, såvel som i den betydning religionen har på hverdagen blandt folket. Beskrivelsen af De Sande Guder vil dermed aldrig kunne være endegyldigt dækkende for alle kulturer. Det samme gør sig gældende for Nirahams øvrige religioner. Blandt disse forekommer der også hyppige afvigelser, og det kan være tilsvarende vanskeligt at danne et ensartet overblik over disse. De øvrige af Nirahams religioner har imidlertid ikke nær så stor en udbredelse som De Sande Guder, og derfor bliver afvigelserne også mindre markante end i denne. Det er dog værd at holde sig for øje, at de følgende beskrivelser kun vil være overordnede og generaliserende, og at der forekommer forskellige tilgange til religionerne i de enkelte kulturer. For at holde bogens omfang indenfor rimelighedens grænser har det været nødvendigt at undlade dybdegående beskrivelser af de enkelte afvigende tolkninger. I beskrivelserne af de enkelte riger og kulturer er der dog givet et vist indblik i dels hvilke religioner, disse praktiserer, og også hvilke afvigelser eller særpræg der måtte forekomme indenfor netop disse kulturer.

DE SANDE GUDER
Den mest udbredte af alle Nirahams religioner er denne - Troen på De Sande Guder. Religionen har som sit centrale omdrejningspunkt, at der findes en gudeslægt, der har skabt Niraham og alle verdens væsener, og som stadig har en stor indflydelse på alt hvad der sker. Guderne er almægtige, og alle levende væsener må tilbede dem eller mærke deres straf. De Sande Guder er en polyteistiske religion - det vil sige, at religionen rummer flere guder, og at tilhængerne må anerkende dem alle. At fornægte blot én af De Sande Guder er - uanset årsagen - en lige så stor synd, som at modsætte sig religionen i sin helhed. Det værende sagt, så er det dog også almindeligt, at man udvælger sig én særlig af guderne, som man tilbeder, og de fleste af verdens templer er da også blot dedikeret til en enkelt gud. Det er således vigtigt at adskille de to begreber anerkendelse og tilbedelse. Guderne har deres hjem i det hinsides rige, der er kendt som Aferheim. Herfra ser de alt, og har magt over alt. Alt hvad der sker, er resultatet af deres vilje, og dette må retmæssigt tilskrives dem. Hvis en dødelig har medgang, er det fordi guderne ynder vedkommende, og har ønsket at denne skal have lykke i tilværelsen, og når de oplever modgang, er det enten en straf eller belæring fra guderne, som man må acceptere og tage til sig. Ofte vælger guderne at handle gennem deres udvalgte tjenere, kaldet mirnere. Mirnerne er mægtige væsener, som guderne skænker store kræfter, og som kan forekomme aldeles overvældende, når de manifesterer sig i fysisk form på Niraham. Dragerne er eksempler på mirnernes form. Mirnerne kan imidlertid også tage mindre og mere uanseelige former, som end ikke bliver ænset af de dødelige, når de opholder sig på Niraham. Læren om De Sande Guder fandt sin begyndelse, da den store profet Jarco for godt halvandet årtusinde siden åbenbarede deres eksistens for verdens folk. Det skete på Djann-højsletten i Zara’bash, og har været en skelsættende begivenhed i Nirahams historie. Jarco udførte vidundere, som aldrig tidligere havde været set, og de forsamlede blev alle som én omvendt til

den sande lære. Herefter tog de ordet om guderne med sig rundt i verden, hvor deres folk tog dem til sig, og snart efter var størstedelen af verdens folk konverteret til læren om De Sande Guder. Siden da har religionens hjerte været bystaten Etos på Nirahams sydlige kontinent. Efter at have prædiket læren i tre fulde dage, drog Jarco hertil og opførte det store tempel, der selv i dag har en helt enestående position blandt verdens folk. Alle tolkninger og officielle doktriner har deres udgangspunkt i Etos, og når der udstedes dekreter herfra, regnes de som en del af selve religionen. De Sandes præster formidler gudernes ord til deres folk, og ser til at alle lever i overensstemmelse med både Jarcos bud og de nyere doktriner fra Etos. Præsterne vejleder også de, der er svage i troen, og straffer de frafaldne, der nægter at acceptere gudernes bud. Præsteskabet skal adlydes i enhver religiøs henseende, og at stille spørgsmålstegn ved deres ord bliver straffet ligeså hårdt, som at betvivle selve religionen. De har dermed en central position i hverdagen og også stor magt.

S KABELSESBERETNINGEN
Det følgende er en gengivelse af den endegyldige sandhed om De Sande Guder, som Jarco åbenbarede for Nirahams folk, og som efter hans død blev indgraveret på enorme marmortavler i det store tempel i Etos. I de tidligste tider, før alting blev til, fandtes der intet andet end guderne selv og den verden de opholdt sig i, som de havde givet navnet Aferheim – Gudernes hjem. Over Aferheim kastede det mægtige træ Básel sin skygge, og under træets krone yndede de fire første af guderne at opholde sig. Disse var Nimar, Rina, Gasnian og Fanabina. En dag kaldte Gasnian de andre guder til sig, for han set ud i fremtiden, og dér skuet en stor sorg. På trods af at livet i Aferheim var perfekt og fuldendt, ville det ikke vare ved. Da guderne havde samlet sig om ham, rettede Gasnian sig op og sagde:

”Noget må gøres, Nimar, for end ikke vi guder lever evigt. Tiden vil indhente os, og det er på tide, at vi finder vores arvtagere.”
Guderne gøs, for Gasnian vidste, hvad han talte om, og de følte i deres hjerter, hvorledes hans ord var sande. Selv guder kunne svinde med tiden, og når de en dag gik bort, måtte de efterlade sig arvinger til at varetage deres minde. Nimar tog sin mage Rina ved hånden, og de indså at tiden var inde til at forene sig. Denne forening ville give dem to drenge, som de navngav Rasnasolin og Djorka. De to unge guder var forskellige som dag og nat. Rasnasolin var høj og slank, og kort efter sin fødsel beherskede han vandet. Djorka var en lille og buttet dreng, som var meget forsigtig og med tiden mestrede de vinde, der føg i Básels grene, og jorden ved Básels rødder. Alt virkede idyllisk, men ak. Guderne fandt hurtigt ud af at Djorka og Rasnasolin krigedes. Elementer føg frem og tilbage i Aferheim, og til sidst blev det Gasnian for meget. Han kaldte Nimar, Rina og Fanabina til sig, for han havde indset, at det ikke var nok for guderne, blot at formere sig og skabe sig arvinger. Guderne så hans logik, og Fanabina plantede en tanke i deres sind. Ved at forene deres kræfter, kunne skabe et værk uden lige. For hende, var det at blive glemt, en skæbne som var værre end døden, og hun foreslog at de skulle skabe en verden befolket af tusindvis af folk, som ville kunne huske guderne, når de en dag ikke var mere. De andre guder lod sig besnære af hendes ord, og de skred til handling. I det fjerneste kosmos kunne Gasnian skimte de himmelske legemer, og han gav Nimar besked på at tage tre stjerner og smede disse sammen til en plade. Denne plade kaldte han Niraham – Nimars land. Herefter lod Rasnasolin vand falde fra himlen, så den nye og endnu rødglødende verden ville køle ned. Dette varede ved, indtil Niraham var næsten helt dækket af vand. For at fuldføre deres skabelsesværk, gav guderne Djorka til opgave at fjerne vandet, og til at hjælpe ham, skabte Nimar tusind små lerstatuer, der alle var formet i Djorkas billede. Rina blæste liv i statuerne og gav dem frugtbarhedens gave.

R ACERNE

SKABES

Djorka glædedes over denne gave, og gav sine skabninger navnet Dværge. Han gav dem til opgave at grave i Nirahams jord, således at vandet ville løbe væk og jorden komme til syne. Dværgene gravede dybe gange og skabte høje bjerge, men de formåede ikke at fjerne alt vandet, og deres stolthed led meget herunder. I deres skam over ikke at kunne opfylde guder-

nes befaling gemte de sig derfor under jorden i deres grotter, og nægtede fremover at leve i solens lys, hvor guderne ville kunne se dem. Nimar og Rina fik nu en datter, som de gav navnet Sissianna. Hun var den smukkeste skabning af alle, og hun så, at verdenen var øde og gold, og skæmmet af dværgenes sorte huller. Dette syn skræmte hende, og hun gik derfor til Nimar og bad om et folk i sit eget billede som kunne forme og pleje Niraham, samt dyrke blomster og træer, således at verdenen ville blive smuk og grøn. Nimar kunne ikke modstå sin datter, så i gave skabte han hende elverne. De havde smukke stemmer og evnen til at gøre verden smukkere, og Sissianna gav dem besked på at vogte over verdenen og sikre sig, at dens store skove ville bestå til evig tid. Elverne mødte dværgene og ville dem alt vel, men ak, da dværgene så hvordan guderne yndede elverne højere dem selv, blev de misundelige, og trak sig tilbage til deres huler. Hermed opstod den første strid mellem racerne. Fanabina havde set den tilbedelse, Sissianna havde modtaget fra sine børn, og hun blev vred, for også hun havde været med til at skabe Niraham. Ingen af verdens børn hyldede hende imidlertid lige så højt som de øvrige guder. I al sin forbitrelse vandrede hun længe i Aferheims udkant, da hun pludseligt hørte en stemme tale til sig. Det var mirneren Ylgran, der talte:

”Du, der er kuet af din egen kundskab. Hvorfor opgiver du ikke bare at ændre på Nimar og hans sønners værk?”
Og Fanabina svarede:

”Fordi jeg er den mægtigste gudinde i Aferheim, og det vil jeg bevise.”
I sin vrede besluttede hun sig for at gøre Nimar kunsten efter, og hun skabte derfor en statue i sten som hun bar til Nimar, og bad ham overtale Rina om at puste liv i den. Længe forsøgte hun at overtale ham, og mangen en gang var det nærved at lykkedes, men Nimars stædighed vandt, og han vendte hende ryggen og nægtede at tage hendes bøn til Rina. Fanabina forbandede Nimar og kastede sin stenstatue fra sig. Længe vandrede hun omkring i vrede og skyede de andre guder. I al den tid så hun ud i det kaos, som omgang Aferheim, og søgte med al sin visdom efter en måde, hvorved hun kunne gøre Rinas livgivende kunst efter. Da skete det, at hun i det yderste mørke følte en intens kulde. Hun rakte sin hånd ud, og da hun trak den til sig igen, så hun et element, hvis lige hun aldrig før havde oplevet. Hun følte den kraft, der lå i det, og gav elementet navnet rall. Hun begav sig herefter ned til Niraham forklædt som en underskøn kvinde med langt sort hår. Hun forledte 13 elvere, og bragte dem i dybeste hemmelighed med sig tilbage til Aferheim, hvor hun lod dem falde i en dyb søvn. Herefter nedsænkede hun deres legemer i rall, og så hvordan det forandrede ikke blot deres væsen men også deres sind. Da de vågnede fra deres dvale, så Fanabina hvordan deres legemer var blevet sorte som natten, og deres sind var blevet dystre og ondskabsfulde. Sortelverracen var skabt, men af angst for de andre guders straf, tog Fanabina sine skabninger med tilbage til Niraham, og skjulte dem i grotter langt under jorden. Her skulle de forblive i skjul, indtil hun en dag ville påkalde sig deres hjælp. Fanabina var imidlertid ikke tilfreds. Hun var stædig, og ønskede ikke blot at ændre på Rinas værk - hun ville skabe sit eget. Hun formede derfor en håndfuld grove statuer i sten, og lod disse svøbe i rall. Længe ventede hun, og til sidst skete det, at de gav livstegn fra sig. Dermed blev orker, trolde og gobliner skabt. De var imidlertid primitive og grimme væsener, og Fanabinas vrede ville ingen ende tage. Hun blev så forfærdet over deres mangel på ynde og intellekt, at hun stødte dem fra sig, og satte dem i Nirahams fjerneste udkant. Hendes sidste ord til dem var en forbandelse.

"For hver en tanke gjort af stolthed. For hver en handling gjort af kærlighed. For hvert ord gjort af venskab. Lad da være en tanke af svig, en handling af ødelæggelse, et ord af vrede."

R ACERNES

STRID

Der skulle ikke gå længe, før orkerne mødte dværgene, og de to racer kastede sig over hinanden i en nådesløs kamp. Dværgene led meget, og da Djorka så hvor ulykkelige hans skabninger var, gik han til Nimar. Nimar blev forfærdet over Fanabinas forræderi, og han tog den resterende mængde rall fra hende, og skjulte den i en så

fjern egn på Niraham, at hverken hun eller nogle levende skabninger burde kunne finde elementet igen. Djorka bad indtagende Nimar om at fjerne orkerne fra Niraham, men sket var sket, og Nimar ønskede ikke at tage et liv, som først var givet – uanset at det var forbandet og præget af ondskab. Tidens sand kunne ikke hældes tilbage, og Nimar måtte afvise sin søn. Herefter forlod Djorka sin familie i raseri. Han skulle imidlertid ikke vandre alene længe. Fanabina havde set og hørt, hvad der var foregået, og med besnærende ord vandt hun Djorkas sympati, indtil han en aften begav sig til hendes leje. Det gav liv til to nye guder, som fik navnene Ragil og Burania. Ragil så, hvordan orker og dværge bekrigede hinanden, og følte glæde herved. Han nød enhver form for handling og nyskabelse, og kampene gjorde, at tilværelsen på Niraham aldrig blev ensformig eller triviel. Han hånede derfor orkerne:

”Se! De rene er kønnere end jer, men jeg ved hvordan det kan få en ende.”
Han skabte herefter sværd og økser af jern fra dværgenes miner, formede buer af skovens træ, og skabte al slags gifte af troldenes blod. Disse gav han til både orker og dværge, hvorefter han opildnede dem endnu mere, indtil de to racer til sidst levede i evig krig med hinanden.

”Nu kan I få hævn over dem, der har ydmyget jer.”
Niraham var i mange år efter præget af stor sorg, og guderne så hvordan deres skabninger led. Der var i denne tid intet sted hvor sjælene kunne søge tilflugt, når legemet havde lidt overlast. De sårede måtte derfor leve med deres sår i flere år, og kunne i al den tid kun bede om nåde, men aldrig forvente at en sådan blev dem forundt. Da Burania så, at de lemlæstede og ituslåede gudebørn led, bad han Nimar om at give dem en mulighed for at få lindret deres smerte og finde fred. Nimar tog et hjørne af Aferheim, og gjorde det til et rige for de skabninger, der led mest. Burania kaldte stedet for Paulun, og når Nirahams skabninger havde lidt nok, ville de nu dø, og deres sjæle blive ført til Paulun. I Paulun var der hverken ondskab, pinsler eller ulykke. Der var intet – absolut intet. Omkring Paulun lavede Nimar en mur, og i muren satte han Krystalporten. Først nu så Gasnian det fulde omfang af Fanabinas forræderi, og han blev rasende. En nat samlede han sine skabende kræfter, og blæste nyt liv ind i hende. Han spåede, at afkommet ville forårsage hendes skabningers fald, og den næste morgen kom Aram til verden. Selvom ingen længere led, var meget af skønheden i Niraham forsvundet. Ragil havde bragt krige og ufred med sig, og Burania havde taget mange af verdens børn til sig. Sissianna var fortvivlet, men vidste ikke hvad hun skulle gøre, så i sin nød gik hun til Nimar, for at han skulle tage affære. Nimar var fortabt, da hans datter kom til ham med tårer i øjnene. Uden at gøre indvendinger skabte han en ny race i den nyfødte Arams skikkelse – Han lavede et nyt væsen for hvert af de, der allerede levede på Niraham, så de kunne opretholde balancen mellem de andre racer. Disse nye skabninger fik nogle få af de andre racers egenskaber, og Nimar kaldte dem mennesker, hvorefter han lod Rina blæse liv i dem.

F RIERGILDET
Sissianna blev kønsmoden, og både Aram og Burania var forelskede i hende. Begge ønskede de, at hun skulle blive deres mage, og de gjorde længe kur til hende. I den sidste ende valgte hun dog Burania, thi det var ham, som havde givet hendes skabninger lindring i Paulun. Som et tegn på hendes kærlighed, gav hun ham de tårer, som hun havde grædt over sine børns sorg – fire ædelstene, der skulle være hans til evig tid. Aram var imidlertid rasende over at blive afvist. En nat, hvor Burania og Sissianna lå og sov, sneg han sig ind i Buranias mægtige tempel og stjal de fire tårer. Derpå steg han højt op i skyerne og kastede tårerne i hver sin retning ned på Niraham. Da Burania vågnede og så at hans elskedes kærlighedserklæring var borte, blev han rasende, og et voldsomt skænderi brød ud mellem ham og Aram. I fortvivlelsen over have mistet Sissiannas gave, begav Burania sig herefter i lange perioder ad gangen til Niraham for at søge efter tårerne, og lod Krystalporten være låst i denne tid, således at de af Arams børn, der døde mens han var borte, ville være tvunget til blot at lide, indtil han atter vendte tilbage.

Guderne viste sig for ham. og med tiden blev deres kulturer næsten lige så sofistikerede som elvernes. og erklærede at tiden var inde. var de tilfredse. Det var dog en langvarig proces. Han havde følt et ukendt mørke trække sig sammen om Aferheim. De lærte fra alle de andre racer. trådte Jarco frem for dem. at de ville opleve sandheden. Ingen af verdens folkeslag kunne modsætte sig gudernes magt. og han prædikede i tre fulde dage og nætter uden stop. for dæmonerne havde givet dem mange falske løfter. De lyttede fortsat til bønnerne fra deres mest trofaste tilhængere. og guderne så hvordan folket kastede sig til jorden i tilbedelse.lod hun imidlertid vandre i blinde. Guderne udså sig derfor den viseste blandt Nirahams mennesker . H IMMELKRIGENE Derefter passerede godt og vel 1500 år. Mens guderne hvilede. udviklede verdens børn sig. Guderne overlod da Niraham til sin egen skæbne og døsede langsomt hen. men med tiden stødte de fleste af menneskene de falske religioner fra sig. Menneskene var for simple til at vinde gudernes anerkendelse. til at de skulle åbenbare deres tilstedeværelse for menneskene. til at de ville kunne værdsætte og anerkende De Sande Guders eksistens. Efter den store åbenbaring vendte de forsamlede tilbage til deres folk og berettede om De Sande Guders undere. men også deres udødelige respekt. og de overlod på ny verdens børn til deres egne skæbner. og opførte her. og langsomt men støt begyndte kulturerne at omvende sig. med hjælp fra sine mangfoldige tilhængere. hvis navn var Jarco. efterhånden som menneskene lod sig besnære af dæmoner og dyrkede falske religioner. for at dvæle under Básels skygge. ikke at åbenbare deres eksistens for menneskene. Da personer fra alle verdens folkeslag var forsamlet på Djann-højsletten. der kendte til gudernes eksistens. Det varede ved igennem flere år. Guderne hvilede sig og nød deres værk. og elverne følte en stor kærlighed for ikke kun hende men også hendes slægt. Guderne talte stadig til deres loyale tilhængere og vedblev med at skænke dem rige gaver og mægtige kræfter. at de ikke ville ændre ved deres værk. og Nirahams folkeslag var nu modnet tilstrækkeligt. som skulle holde de udvalgte racer fra at bekrige hinanden.J ARCO Da guderne havde skabt Niraham og væsenerne derpå. Sit andet skaberværk sortblodsracerne . indtil Jarco endelig var rede til at modtage den højeste indsigt. og de svor. udrettede han mirakler i tusindtal. I disse tider var de ikke meget mere end blot et primitivt og dyrisk folk. hvis lige aldrig tidligere var set. Jarco havde givet dem mange gaver med på deres vej.en kyndig og afholdt vismand fra den fjerne stad Cartheero. til kysten hvor Etos nu er beliggende. og ingen anden race gjorde så store fremskridt som menneskene. Sissianna havde vist sig for elverne umiddelbart efter deres skabelse og åbenbaret sig som deres store moder. sortelverne. De begyndte at sende ham drømme om natten. for de vidste. . Fanabina havde ligeledes vist sig for sit udvalgte folk. Jarco selv drog mod nord. et storslået tempel. Guderne selv var tilfredse. at folket nu havde set sandheden. men deres indblanding i verdens gang svandt. Guderne valgte derfor. De trak sig derfor atter tilbage fra Niraham. og de befalede ham at kundgøre deres lære for verdens folk. hvor han lovede. og guderne skænkede præsterne kræfter. Årtusinder passerede på denne måde. En dag kaldte Nimar derfor de øvrige guder til sig. Der var balance i verden. hvor alle verdens racer ville kunne rejse til og blive vejledt i gudernes vilje. Hun fortalte om guderne og Nirahams skabelse. og at de ville ære deres minde i al evighed. Da han holdt inde. Jarco vandrede da længe omkring på Niraham og bad folket møde ham på Djann-højsletten i Zara’bash. og fandt stor glæde ved at have set lyset fra De Sande Guder. således at han ville kunne forstå og værdsætte den fulde åbenbaring om guderne. og også de havde fundet en enestående samhørighed med deres skaber og moder. og blandede sig lejlighedsvist i verdens stridigheder. og de så blot til. men de fandt den største glæde ved blot at lytte til deres tilhængeres lovprisninger. Hun vækkede ikke kun deres kærlighed. uvidende om deres herkomst. I disse tider var det kun to af verdens racer.

og guderne frygtede for den dag. for kun gennem splid ville de udvikle sig og skabe forandring i verden. og præsterne mistede de kræfter. Nu syntes tiden oprundet. da Flarn delte deres nydelse af kaos. rejste Djorka bjerge.Med deres blikke vendt bort fra verden. og himmel og hav stod i et. Det var en frygtindgydende strid. Hver og én bekrigede de hinanden og de hidkaldte sig kræfter. og til sidst blev også guderne selv draget ind i kampene. at han skulle findes blandt dæmonerne. De to havde længe set hinanden an. Guderne var borte. Han hidkaldte mægtige kræfter. Da gudernes forenede kræfter mødtes. og over hele Niraham bredte der sig en altopslugende tavshed. Hvad der havde startet som en simpel tumult mellem mirnerne. og for at værne Nirahams væsener imod hendes skarpe tunge og dystre sind. som guderne og deres tilhængere kaldte frem og lod ramme deres fjender. forsvandt Aferheim i et overvældende lysglimt. at Niraham var blevet overvældet af falske tilbedere. Jorin. for der var intet tidspunkt. Broder dræbte broder og fader fornægtede søn. For at holde Flarn i skak. som dræbte mange. Sissianna blev forfærdet og græd længe. Ragil så ingen skam i menneskenes stridigheder. og han støttede op om Flarn ved at lade ild falde fra himlen og dragerne sprede rædsel. Jorin gjorde det samme. men den blev kun kortvarig. hvor blodet begyndte at flyde. hvordan hans broder atter søgte at oversvømme verdenen. Også Aram glædede sig over den udvikling. der havde fundet sted. men da han var Fanabinas søn. men verdens folk kunne ikke undgå at bemærke de rædsler. indtil hans foragt for Burania til sidst overkom ham. og for at hindre vandet i at strømme ned i dværgenes huler. Ingen af De Sandes tilhængere havde kontakt til guderne. Hun følte lidelserne hos verdens børn. var Flarn . hvor det ville komme til åben strid mellem dem. Også Fanabina blev draget ind i konflikten. Den af alle. sendte vulkaner i udbrud og udløste voldsomme jordskælv. Aram så imidlertid til fra det skjulte. måtte de tåle hans tilstedeværelse. der imidlertid nød tiden mest. hvad der var sket. og fik dem til at bukke under for deres begær. mens de fortvivlede forsøgte at gøre sig klart. og menneskene begyndte at vende deres guder ryggen. og der brød store krige ud mellem gudernes tilhængere. Ikke alle blev dog draget ind i krigene de stod i overvejende grad mellem præsteskabet fra de enkelte kirker. verden havde taget. Djorka så. og der kun få tilbage. og alt dette fordi præsterne misbrugte gudernes ord til at fremme deres egen vinding. Ragil fattede på sin side stor interesse for deres strid. og givet ham et liv blandt guderne i Aferheim. når de fløj gennem skyerne. Der var imidlertid også de af guderne. end når de jagede deres egen lykke. hvis forfærdelse kun var halvhjertet.han var af Fanabinas herkomst og havde en morbid forkærlighed for død og ødelæggelse. indtil striden nåede dertil. de så længe havde taget for givet. og spredte frygt blandt de levende. så guderne imidlertid ikke hvordan magtbalancen på Niraham år for år blev forrykket. Han lod de døde rejse sig fra graven. hvis lige aldrig før var set. På Niraham herskede således omfattende magtkampe. for i stedet at hellige sig deres egen personlige vinding. Efter gudernes bratte forsvinden stilnede krigene af. førte til deciderede krige efterhånden som gudernes involvering på Niraham blev øget. Guderne blev forfærdede over denne udvikling. D AGENE DERPÅ I tiden efter Himmelkrigene var verden rolig. Han vækkede skjulte længsler i de dødelige. . som helhjertet ærede gudernes vilje. De øvrige guder foragtede ham. hvor menneskene ærede ham højere. Ingen af dem vidste hvem hans fader havde været. havde Nimar ophøjet den øverste af sine mirnere. så de kunne kæmpe de levendes kampe og befri dem for deres lidelser. Flarn opildnede sine tilhængere på Niraham og han sendte sine mirnere til at vandre iblandt dem og give dem styrke. og folkene vendte tilbage til deres hjem. Troen på De Sande Guder var blevet forvansket. som gjorde dag til nat. men de frygtede alle. og de måtte erkende. som havde glemt de sande idealer. måtte også Rina involvere sig og støtte sine tilhængere med livgivende kræfter. Også mellem præsterne begyndte der at bryde konflikter ud. Intet sted var stridighederne imidlertid så frygtindgydende som i selve Aferheim. Rasnasolin støttede også op om Sissianna og han lod syndfloder rejse sig for at drukne Aram og Ragils tilhængere. så de til sidst kastede sig over selv deres nærmeste i et frådende vanvid. og bønfaldt sin mage Burania om mindske deres lidelser.

at guder skulle kunne dø. Men hvorfor var han selv tilbage? Han satte sig opgivende ned. og han havde en følelse af. at man ikke kunne forstille sig en tilværelse uden dem. Der var mange. og Nimar genkendte ham som Jorin. syntes at gennemtrænge alt. Han følte sig imidlertid så uendelig træt. og Nimar vendte sig om. DE NYE GUDER De profeter. Om end de udadtil forsvarede deres modvilje mod denne ide med. eller måske endda en manifestation af rall selv. Noget holdt ham tilbage. Den tåge af intethed. Han huskede kun gudernes stridigheder. Guderne havde været en så central del i livet for de fleste af Nirahams folk. Hun var Fanabinas barn ligesom Flarn og Girak. at faderen ville vise sig at være af dæmonisk herkomst. som havde overlevet himmelkrigene og nu var begyndt at tale til verdens folk. hvad der var overgået guderne. når han sad dér omgivet af et svagt lysskær. der begyndte at prædike efter himmelkrigene. En ubehagelig kulde udsprang fra hende. var der intet at se. kunne han læse i hendes tårevædede øjne. at det syntes absurd. at begge hendes forældre var borte. var alt dødt. og kunne først ikke se noget. Da han så sig om. og stirrede stift på hvordan hendes lange sorte hår og askegrå kjole blafrede i en vind. der ikke var der. Da begyndte han imidlertid at kunne skimte noget ude i intetheden. der talt for. da de kunne berette om nye guder af De Sandes slægt. og i desperation valgte de at lukke dørene til det store tempel og isolere sig mens de bad for håb. stoppede han op. at hun var sluppet ud af tågen. men da hun rejste hovedet og så på ham. og hvordan hele Aferheim var eksploderet i et lysglimt. Også Nimar og Gasnian begyndte atter at tale til deres tilhængere. . der fulgte i det sønderrevne Aferheim: Nimar åbnede øjnene og kiggede sig fortvivlet omkring. at der virkelig intet var bag tågen. men inden han nåede at tage tre skridt. Gudernes hjem måtte aldrig gå bort. Alt var dækket af tåge. så første deres tilbagekomst alligevel forløsning og optimisme med sig til Nirahams børn. Han gøs. Sissiannas og Buranias datter. såfremt det viste sig at være sandt. og han havde mere lyst til blot at læne sig tilbage i græsset og lade intetheden tage ham. at han blot sov tungt. som han lå på. Snart efter begyndte profeter imidlertid at sprede håb. I sit stille sind vidste han. og de forsøgte forgæves at få guderne til atter at vise sig for dem. Nimar frydede sig ved tanken om. men som nu var ophøjet til gud. Alle de andre guder var forsvundet. og om end de var svagere end før himmelkrigene. og fremstod som et prægtigt syn. men Nimar havde i sit stille sind længe frygtet. der lå omkring ham. så var sandheden dog nok nærmere den. og han kunne kun tydeligt skelne den bakke. men de havde følgende beretning om de begivenheder. og drog et lettelsens suk. Hvem deres fader var. Hun var klædt i en hvid kjole og havde en guldhalskæde rundt om halsen. at guderne var døde under deres indbyrdes kamp. og på sin ryg bar den en rytter. Da han stirrede ud i tågen så han imidlertid hvordan den langsomt trak sig tilbage. Tågen begyndte at trække sig tilbage. hvad der var overkommet guderne under himmelkrigene. at ingen ville kunne udholde at skulle se realiteten i øjnene. havde hun aldrig villet oplyse. og nu kunne han se hvem det var – Dilarna. da han mærkede. som endnu brændte i hans øjne. En skikkelse stod ensom og alene midt i tågen. En hest vrinskede bag ham. Rundt omkring i lunden kunne Nimar se nogle fugle og andre små dyr. og dér på jorden neden for bakken. Hvorhen vidste han ikke.Nirahams folkeslag sørgede over gudernes forsvinden. Hun sad på en træstub og redte sit lange lyse hår. at det påhvilede ham at skabe Aferheim på ny. lå hans gamle ven Gasnian. Han vendte sig om. Intetheden måtte have taget de øvrige guder og opslugt dem. der engang havde været en af hans mirnere. Intetheden havde trukket sig længere tilbage. Han skyndte sig ned for at se til ham. Nimar rettede sig op og bevægede sig hen mod Lyane for at trøste hende. Der på toppen af bakken stod en prægtig hvid hest. Der var Lyane. Manden på hesten bar en skinnende rustning. og det så ud som om tågen omsluttede og dansede omkring personen. men det blev slået hen af masserne. Ingen kunne give svar på. han havde set. End ikke præsteskabet i Etos kunne give folket trøst. kunne ikke åbenbare. og dér i en lille lund var den skønneste kvinde. Nimar så sig omkring. og hvor hun stod.

som var han ligeglad. men også streng og krævende. Lad mig dog præsentere mig selv forinden. De havde imidlertid meget at se til. og da han er en af de få guder. så han noget komme rullende hen imod sig. og han har også opnået en position som familiens beskytter. Det var en stor muskuløs mand. og så med stor undring på denne fremmede. og blodet løb nedover dens forside. og i Nimars øjne er en statisk og uforanderlig verden at foretrække. Han kiggede ned. og da han kiggede op. Mange betragter ham som den øverste af guderne. der kæmper de retfærdiges sag. og guderne sørgede over deres bortgang. Væsenets hænder var som store klør. og Nimar vendte sit ansigt bort i sorg. og opretholder lov og orden i både Aferheim og på Niraham. De gik hver til sit. og ridderen trak sit sværd som han begyndte at galopere ned mod Flarn. der overkom himmelkrigene. Han sørger inderligt over hendes bortgang. Blodrøde øjne stirrede på Nimar. som var klædt i en mørk pladerustning. syntes en særlig aura at følge hende. og hun gengældte forsigtigt hans gestus. og han ses af mange som livets vogter. og overilede handlinger misbehager ham. Da følte Nimar en voldsom kulde. Girak udstødte en hånlig latter. Det er blevet mig pålagt at våge over jer og opretholde balancen. og mange af de domæner. så gå nu. Han var kun ringe af størrelse. Nytænkning er ikke altid af det gode. Bag ham. Han er viis og autoritær.Bag Jorin stod en kvinde. og begge krigere standsede forbløffede op og trådte et skridt tilbage. og fra skyggerne under hætten var det muligt at ænse et skadefro grin. og dens mund skiltes i et ondskabsfuldt og hånende smil. med hvad der var sket. Heller ikke Nimar genkendte ham. er hans position kun blevet yderligere styrket i de seneste år.” Derefter sendte han guderne bort. Alt bør overvejes grundigt. Efter Rinas død har Nimar begrænset sit engagement på Niraham. da han så en hæslig skikkelse træde ud af skyggerne. . der opildner til strid. Sorgen ramte ham og formørkede hans syn. Nimar hørte en besynderlig lyd. og lader sin vrede ramme de. skænker han dog store kræfter. og han så hvordan tågen trak sig nærmere sammen om guderne. Til Nimars visdom hører dog også. ”Stop!”. og det samme er hændt jer guder. som pludseligt og uden varsel havde åbenbaret sig i resterne af Aferheim og nu udviste en sådan autoritet. I har alle magten til at rette op på de gamle fejl. godt på afstand af de øvrige guder. og han var oprigtigt forundret over denne person. for de skaber unødige forandringer. og Tara løb hen og knugede sig skræmt indtil ham. og stræber efter freden på Niraham ved sværdets magt. og gør min vilje. og i endnu et tordenskrald forsvandt også Arl. og måtte glemme deres sorg for en stund. hvor de gik. og han troede først at det var et febersyn. Det var Tara – hans og Rinas yngste datter. man tidligere tilskriv ham. Resten af de gamle guder var ingen steder at se. Han gøs. da de øvrige guder ofte vender sig mod ham for at få råd og vejledning. og dets ansigt havde form som et forvredet ulvehoved. at der selv nu ikke ville herske fred mellem de to. og det var blevet dem pålagt at skabe en bedre verden. råbte han. klædt i en kjole bestående af alle regnbuens farver. Hun så ud til at svæve hen over jorden. De af hans tilhængere. Nimar smilte sørgmodigt til hende. Det lod til. Nu er det tid til at bygge noget nyt og bedre. bliver nu varetaget af andre guder. Jorins hest vrinskede. Pludseligt lød der imidlertid et sønderrivende tordenskrald. Til gengæld værner han nu dobbelt så ihærdigt om de sørgende og lidende i verden. der ramte ham. og overalt hvor hun var. De største synder i Nimars øjne er uorden og kaos. Store pigge stak ud fra den. NIMAR Nimar er den beskyttende og pligtopfyldende fader. Det var Flarn. Han kan således også være en nøjeregnende og pertentlig gud. og så at det var et afhugget hoved – Rinas hoved. Det stoppede. Tågen lettede. Gudernes dommer. Han foragter krige. Jeg er Arl. Nirahams folkeslag var forvirrede og hjælpeløse i fraværet af deres guder. ”Niraham har lidt under gudernes krig. og de så at Aferheim fortsat bestod. Hans mage og livsledsager var død. og gav sig til nonchalant at kaste en daggert op i luften og gribe den ved spidsen. men var klædt i en sort kåbe. da det ramte hans ben. Han vogter over de retmæssige. og mellem de to krigere trådte en midaldrende mand i rustning frem. Bag Nimar rejste Gasnian sig langsomt. Mange af verdens folk er gået bort. at han er langsommelig og tænksom af natur. stod Girak.

og fred i selv det mest oprørte hjerte. som er stærke i både sjæl og legeme. I visse riger er Nimar tilmed noget nær den eneste af De Sande Guder. Typisk dedikeres bønnen midt på dagen til Nimar. der kæmper for det gode og sande. hvor Jarco åbenbarede gudernes eksistens for verdens børn på Djann-højsletten. der står i hans magt. men også i Emyr føler man en særlig tilknytning til hans veje. Her viste alle Nimars mirnere sig. og magt til at opretholde deres position. der er iklædt en kåbe. sker det som oftest i form af en yndefuld men aldrende mand med langt hvidt hår. Også familiefædre. stadig gemmer sig et skarpt sind. der er villige til at ofre livet for det godes sag. men deres liv vil også være præget af streng disciplin og en ubetinget loyalitet til hans bud. og retfærdiggør på den vis deres strikse krav til omverdenen. Særligt nærer han dog omsorg for de. Nimars mirnere er mere hyppige på Niraham. der bærer ondskaben i deres hjerter. handelsmænd og lovbringere. Med sig bringer han ofte sin stav. Ligeledes findes der mange riddere. orden i ethvert kaos. JORIN Jorin er lysets og styrkens herre. og på blot en enkelt nat opførte de den monumentale helligdom. er det da også med årtusinders autoritet. der nu pryder højsletten. er det ofte i menneskelige skikkelser. Uanset. Enhver sand tilhænger af Nimar bør derfor også afstå fra voldelige eller skadegørende handlinger fra middag og en time frem. De ser hans vilje som et ideal. i håbet om at han vil værne om deres folk og sikre dem mod ondskaben. og er kendt for at skænke sine udvalgte mægtige gaver og velsignelser. Jorins mål er en verden befolket af retmæssige og disciplinerede folk. at Nimars tilhængere klæder sig i klare. og som ikke skyer noget middel for at opretholde balancen. Efter himmelkrigene tog præsterne i stedet hvid og rød til sig som deres foretrukne farver for at symbolisere det af Rinas blod. hvor alt bør skrives ned for derefter at blive fulgt til punkt og prikke. Endelig er der også utallige bureaukrater. og hans tilhængere er mangfoldige og velsete. De fleste af menneskernes og elvernes kulturer værdsætter hans idealer. der er kendt for at kunne skabe lys i det dybeste mørke. Enkelte gange har Nimar tilmed ophøjet almindelige dødelige blandt sine mirnere. Juli måned betragtes desuden som Nimars måned. og når de viser sig for verdens børn. at deres majestætiske figurer skjuler en styrke uden lige. Det er først og fremmest tilfældet i Paravien og Tharkien. som finder glæde ved Nimars bud om besindelse og orden. Når han taler. hvide rober som hans egne. Han gør alt. Den der har Jorins gunst er uovervindelig i kamp. og som bekriger de folk. der ser dem. for at nå dette mål. og hans hellige kri- . Tilbedelsen af Nimar er formentlig den mest udbredte lære indenfor De Sande Guders religion. som har dedikeret deres liv til Nimars bud. Det står imidlertid klart for enhver. Det skete blandt andet i de dage. der havde ramt Nimars kåbe. der tilbedes helhjertet. T ILBEDELSE Der er tradition for. at der bag det rynkede ydre. og sikrer dem en fortsat ret til at råde over folket så længe de blot værner om livet og stræber efter retfærdighed og orden. Det sker også. at Nimars mirnere viser sig som tårnhøje giganter. S ÆRPRÆG Når Nimar en sjælden gang imellem manifesterer sig på Niraham. og visdommen i hans ord kan ikke fornægtes af nogen dødelig. og farverne sort og hvid overgik til Jorins præsteskab. For de. at alderen synes ved at indhente ham. klanledere og lokale herremænd knæler ved Nimars alter. Vadal. der vil freden. og nu selv vandrer som en af Aferheims guder. der var det øverste blandt mirnerne. er der stor styrke at finde i troen på Nimar. Nimars bud retfærdiggør deres handlinger. da det er her solen og dermed også livet er på sit højeste. Før himmelkrigene regnede man således også farverne hvid og sort i forening for Nimars farver.T ILHÆNGERE Nimars tilhængere skal ofte findes blandt de herskende og magtfulde. og den mest kendte af disse er uden tvivl Jorin. som ligeledes er lang og hvid. så afslører hans øjne imidlertid. Han er de retmæssiges beskytter og vogter ihærdigt over de. som indgyder stor respekt blandt de. Konger og kejsere finder styrke i hans ord.

De må altid søge at styrke sig selv. Når man giver sig hen til Jorin. Afholdenhed. der kan vække hans vrede. når hans hjem er truet. Jorin stiller store krav til de. og skulle de opnå rigdomme eller andre goder. De skal nådesløst bekæmpe det mørke og onde. Legenderne fortæller. uanset hvilken gud. som de trofaste må frasige sig. der i dagligdagen tilbeder en anden gud end ham. og de jordiske goder. Han ynder også gerne at vise sig på sin stridshingst Hardúnvarr. som de. at Nimar valgte at tage ham til sig som en af sine mirnere. som ved sværdets magt forsøger at opretholde folkenes tro på De Sande Guder og at tvinge verdens kættere til at omvende sig til deres lære. Når han har sat sig noget for. Om end de ikke alle dedikerer deres liv til fuldt ud at følge hans veje. der er iklædt en lysende pladerustning med et enormt slagsværd ved sin side. De retmæssige må aldrig eje mere.gere har mere end én gang afgjort historiens gang. Et liv i Jorins nåde er præget af hård og streng disciplin. og de der kalder hans navn ud over slagmarken. De udvalgte skal hver dage tilstræbe at forbedre både sig selv og den verden. Hver morgen bør indledes med en bøn i Jorins ære og hver aftens sluttes af med en tilsvarende. Det var en opgave. og han vandrer nu blandt de øvrige af Aferheims guder. der ikke selv har styrken til det. mens de bekæmper ondskaben og mørket. end hvad de lige har brug for. han løste til fulde. September måned er dedikeret til Jorins ære. styrke og disciplin er imidlertid ikke nok i sig selv. T ILBEDELSE Jorins tilhængere klæder sig ofte i sort og hvidt. Blandt Jorins trofaste tjenere finder man også mange krigerpræster. og at sætte sig op imod ham. finder ofte nye kræfter. Størstedelen af Nirahams inkvisitoriske ordener er således også tilknyttet Jorins kirke. og Jorin belønner dem da også godt for deres tjeneste. når han forsøgte at sprede kaos og uorden på Niraham. der følger ham. Der skal imidlertid også meget til at vinde hans agtelse. Jorin kræver meget. der blot ser til og tolerer ondskab eller uret. så finder de imidlertid alle stor styrke i hans lære. og for at forberede sig til mørkets komme. for selv den simple bonde ønsker Jorins styrke. byder verden imidlertid på store glæder. T ILHÆNGERE Jorins tilhængere skal næsten alle findes blandt verdens krigere og riddere. Han har et vejrbidt og arret ansigt. og kortklippet sort hår. samles de trofaste og tænder enorme bål mens de hidkalder sig deres gud og beder om styrke til at bekæmpe den lurende ondskab. og hans evner indenfor krigens kunst var så navnkundige. Hans første og fremmest opgave var dog at vogte over Fanabinas søn Flarn. fik også Jorin denne ære. og de er blandt de mest aktive af gudernes tjenere på Niraham. at de trofaste både skal tjene ham gennem bøn og handling. og ingen kriger i verden vil vove at misbehage Jorin på aftenen før et stort slag. Jorin er kendt for at have et iltert temperament. S ÆRPRÆG Når Jorin manifesterer sig på Niraham sker det i form af en prægtig og muskuløs mand. og i stædighed overgås han kun af Djorka selv. at Jorin i de tidligere tider blot var en simpel dødelig af rindernes slægt. de lever i. . og straffer de frafaldne og svage ligeså hårdt. skal det også udføres. og umiddelbart før himmelkrigene. Det er den tid på året. hvor Flarn blev ophøjet til gud. Ingen af hans udvalgte må udvise svaghed eller underlegenhed. men belønner også righoldigt. At tilbede Jorin er også at frasige sig alle andre af livets goder. og beskytte dem. og han tolererer ikke nederlag. der ellers måtte være hans foretrukne. Her steg Jorin snart i agtelse og blev med tiden udråbt til den øverste af mirnerne og Nimars forkæmper. som han belønner de trofaste. der formår at leve op til hans strenge krav. må de straks give dem fra sig igen. For de. og der er intet. Herudover betragtes det som lykkebringende også at falde på knæ for ham umiddelbart før et slag. Jorins følge er forpligtet til handling. bliver mere end opvejet af hans righoldige velsignelser. forsøger stadig at behage ham og holde hans bud i hu. må man frasige sig alle nydelser og overflødigheder i verden. for i stedet at leve en afholdende og asketisk tilværelse. Selv de. og det er Jorins bud. hvor sommeren går på hæld og vinteren nærmer sig. og han tolererer ikke at blive modsagt.

at det først og fremmest er de unge og frisindede af Nirahams folk. der bekender sig til andre guder i hverdagen. og det fortælles da også. sker det ofte i form af en ung og yndefuld kvinde. er resultatet af hendes værk. og at leve sit liv i overensstemmelse med Lyanes veje bærer belønningen i sig selv. der skuer mod himlen. Det er ikke kun glæderne og den frie levevis. Hun er datter af Sissianna. Også mange forelskede par bekender sig til hendes veje. I dystre tider sker det af og til. Andre gange manifesterer de sig i helt uanseelige former som slanger. blomstrer der liv frem. om han ynder hendes veje. når kornet skal sås og igen når det er høstet. Lyane sender som regel sine mirnere til verden for at vogte over de af hendes folk. Yderligere finder man også mange tilbedere blandt de. og hendes tilhængere forsøger heller ikke aktivt at udbrede hendes ord til masserne. enter. opsøger Lyanes templer for at få velsignelser og lykke i deres søgen. man finder blandt hendes tro tilhængere. naturen har at byde på. der lever i Nirahams store skove. Selv de. og særligt blandt skovelverne er hendes tilhængere righoldige. liv og skabelse. kunstnere. at hen ved halvdelen af racen bekender sig til hendes veje. Det er Lyane. og trådte efter himmelkrigene i sin moders sted. at hun kan læse selv de inderste tanker blandt de. som kan modstå hendes charme. Hun har et langt lyst hår og synes at være omgivet af en næsten overnaturlig skønhed. og der er intet væsen på Niraham. Lyane vender da heller aldrig en tilbeder ryggen. Lyane er ikke en streng og formanende gudinde. Derudover er hun også skovenes og de vilde dyrs beskytter. er det da også sangere. men de er også set som enhjørninger. Blandt jægere har man også for vane at bede en fælles bøn i hendes ære. og hvert eneste væsen. Der er dog visse forskelle på de to. satyrer og dryader. der lader folket selv om at finde sine beskytter. Overalt hvor hun går. at de trofaste kan skelne hendes skikkelse i himlens stjerner. Hvor Sissianna var den moderlige beskytter. husker altid at bringe Lyane gaver og bede om velsignelse ved de store helligdage. der viger under morgensolens første stråler. men er altid beredt til at vejlede og støtte sine tilhængere med viden og op- . eller naturlige fænomener som en blid brise.det kan være som en skikkelse i tågen. der endnu ikke har fundet deres sjælemage. Hun griber sjældent ind i verdens gang. men som til gengæld står ved deres side i enhver festlig lejlighed. sang og latter til de der følger hende. S ÆRPRÆG Når Lyane manifesterer sig på Niraham. som sikrede sine udvalgte et fredsommeligt liv med megen lykke. digtere og lignende. Selv de. I stedet lader hun det være op til hver enkelt at gøre op med sig selv. der finder glæde ved Lyanes lære. Hun er glad og lys af natur. De mest almindelige er de faune. Hun er i mangen en forstand indbegrebet af den elviske levevis. mus eller hvide hjorte. T ILHÆNGERE Det synes selvsagt. der falder under Lyanes domæne. og selv de der ikke kan se hende vil alligevel føle en sælsom fred og glæde. Mere end noget andet. Lyanes mirnere kan antage mange former. Hun kan tilgive selv den værste forbrydelse.L YA N E Lyane er den frisindede og altfavnende datter. Uanset hvor og hvordan hun viser sig. der fødes på Niraham. inden man begiver sig ud på jagt. Elverne føler et sådant slægtskab med Lyane. er hendes tilstedeværelse dog altid mærkbar for alle i nærheden. der skænker og plejer kærligheden i alt levende. der stryger over landet og hvisker deres budskab i øret på de trofaste tilhængere. og alle skovens dyr flokkes om hende. hvis blot vedkommende selv angrer helhjertet. der finder glæde ved Lyane. Andre gange sker det dog. og bønder vil altid sørge for at skænke hende en gave. er Lyane i højere grad en sprælsk og fri sjæl. Selv blandt elverne er det dog i overvejende grad de yngre og mere frisindede. Hun er også gudinde for frugtbarhed. der synes at vokse i grenene på et helligt træ eller som et ansigt i vinden. at hun viser sig i selve naturen . der er i fare eller som er svækkede i troen. og vil dedikere sit liv til hende. og ved at glæde hende kan de vide sig sikre på et langt og lykkeligt liv sammen. der vogter over alle Nirahams livstræer. og når hun først har taget folk til sig. ynder hun dem ubetinget og skænker dem store gaver. som et yndefuldt væsen. eller som ernærer sig af de goder. Hun skænker glæde. Hendes lære indeholder kun få reelle bud.

hvad der er værd at stræbe efter i verden. Det var da også dværgene. Det folkeslag. og ynder gerne at demonstrere sine kundskaber for sine tilhængere. S ÆRPRÆG Når han åbenbarer sig for sine tilhængere på Niraham. at en dværg skulle bekende sig til andre end ham. Han bærer altid arbejdstøj og redskaber på sig. der er hendes varetegn. og bestræber sig på hver dag at gøre deres bedste. Hengivenhed til Djorka udtrykkes bedst ved håndens kraft. at folk kaste sig på knæ og spilder deres tid på at tilbede ham. Ingen bør lægge sit værktøj fra sig og erklære værket færdigt. og som bestræber sig på at perfektionere sine færdigheder på samme vis som ham. og når han gør. bør livet være én lang stræben efter at perfektionere sine færdigheder. Når hans hammer rammer ambolten. og som oftest bekymrer han sig ikke synderligt om verdens begivenheder. er dværgene. De tilbeder Lyane gennem hverdagens gerninger ved at udbrede den glæde og kærlighed. der smeder. Også minearbejdere findes i rigeligt antal blandt hans tilbedere. så han igen kunne våge over dem. T ILBEDELSE Lyanes tilhængere klæder sig ofte i naturlige og lyse farver som grøn. træskærere og malere hører alle til hans flok. Det er kun. når hans udvalgte folk bliver truet af mørke og destruktive kræfter. tager Djorka som oftest form af en ung og kraftigt bygget mand. og der kan ikke herske tvivl om. og kreatøren bag alle Nirahams mest storslåede værker. I stedet finder han glæde ved dem. bekender sig til Djorkas veje. Han hviler imidlertid aldrig på laurbærrene. Mange bønder. Smede. at selv den kyndigste håndværker også har brug for at hvile og nyde livet. Hver dag byder på nye udfordringer. Derudover finder man også mange jævne folk blandt hans tilhængere. De. Udover sine enestående evner som smed. som en mester der underviser sin elev. Siden tidernes morgen har de været hans udvalgte folk. at elverne holder deres sagnopspundne majfest. Han er en smule buttet men dog også ganske muskuløs. Når han . og resten af verdens begivenheder må andre tage sig af. men da er hans vrede til gengæld også frygtindgydende. og det synes utænkeligt.muntring. uden samtidigt at sætte sig et nyt mål for. at torden er lyden af Djorka. er Djorka også kendt for sin stædighed og sit overvældende temperament. hvor håndværket og de kunstneriske færdigheder er det altovervejende centrum. som med deres stædige insisteren formåede at vende Djorka tilbage til verden. Maj måned betragtes som Lyanes måned. og det er blandt andet her. og når dagens arbejde er vel overstået. Han er deres øverste og eneste gud. og for de der følger ham. er det som om selve Niraham ryster. der giver sig hen til Djorka. tillader han da også sine trofaste at slappe af og nyde livet i fulde drag. og forsøger at inspirere andre til at følge hende ved eksemplets magt. Han er smedekunstens og træskærernes mester. og et gammelt sagn fortæller da også. T ILHÆNGERE Blandt Djorkas tilhængere skal man finde nogle af Nirahams største håndværkere. men ofte vil man bringe hende gaver og vise hende sin hengivenhed under de store og meget betydningsfulde øjeblikke i livet. tømrere. at Djorka lader sine følelser komme til udtryk. Han lever et pligtopfyldende og asketisk liv. Djorka er ikke kendt for at være en handlingens gud. men også for deres overdådige fester. at der bag det godmodig ydre gemmer sig en overvældende styrke og et hærdet sind. Håndværket og den individuelle udvikling er det vigtigste i hans lære. For det meste involverer han sig derfor heller ikke meget i sine tilhængeres liv. jægere og handlende finder glæde ved hans veje. som sætter en ære i deres arbejde. Dovenskab og sløseri er at foragte. og Djorka skænker dem alle store gaver. DJORKA Djorka er den skabende håndværker. der dog mere end noget andet. gul og brun. er det ofte i den belærende rolle. Han værdsætter ikke. der ser ham som et ideal til efterlevelse. Der er ingen specifikke ritualer forbundet med Lyanes veje. og de er velsignet med Djorkas gunst er de kyndigste af dem alle. og i ham har de set alt. At følge Djorka er dog ikke et ubetinget krav om konstant arbejde. er da heller ikke kun kendt for deres prægtige værker. og han bestræber sig på altid at skabe nye og større værker end nogensinde før. Han har forståelse for.

Det er derfor heller ikke handlingens mænd. og uden Gasnians indgriben ville alt blot være fastlåst som i et endeløst tomrum. Det skyldes hans udtalte ønske om. Det tillader dem at leve en fri og ubekymret tilværelse. og han både ser og husker alt. Han kan om nødvendigt sætte himmel og hav i bevægelse og få jorden til at rejse sig. GASNIAN Gasnian er visdommen og den højeste indsigt. Hvert eneste minde. der er indviet til Djorkas ære. Han er en viis og eftertænksom gud. men husker også hver en gerning. så handler han imidlertid kun yderst sjældent på det. Gasnian er også tidens vogter. Den foretrukne farve. fordi de føler et vist slægtskab med hans livsopfattelse. men kun i hans rolle som erindringernes vogter. Hvor meget Gasnian end måtte se og vide. Det eneste. helmer han ikke. da det er her sommeren er på sit højeste og alle må arbejde hårdt for at bevise deres værd. Da er han yderst elskværdig og også en anelse kluntet at se på. T ILHÆNGERE De der følger Gasnians veje er ofte tænksomme og intellektuelle væsner. Juni måned er desuden kendt som Djorkas måned. er brun. hvad der sker på Niraham. der af og til betræder Niraham. Mange vismænd og kloge koner finder dog stor glæde ved et liv dedikeret til Gasnian. der har dedikeret sit liv til viden og forståelsen af verden. og han er mere tilbøjelig til at rede deres værker end dem. er kun fodnoter i Gasnians værker. Det fortælles. hvis han bliver nedgjort eller ringeagtet. såfremt de skulle blive truet af fjender. Når verden er i evig bevægelse er det således som et udslag af hans vilje. Han er neutral i enhver henseende og holder sig primært til blot at observere verdens gang. Han har ingen synderlig interesser i at blande sig i verdens konflikter. er en synd. og han standser først. som tilkendegiver hvilket håndværk. når de formastelige er blevet straffet. I mere fredsommeligt tider er Djorka dog også kendt som en jovial og elskværdig herre. at ingen omkring ham kan undgå at blive smittet af stemningen og selv stemme i. Ofte er de store og kraftfulde af natur. At blive offer for Djorkas vrede er derfor en frygtet ting. der tilbeder ham. og selv når de der følger ham er truede. og intet generer ham mere end ignorance og ligegyldighed. før han også har nået det. er at al viden skal indsamles og bevares. Det er intet. hvor de kan hengive sig til deres kundskaber uden at skulle involvere sig synderligt i deres omverden. og udover denne farve har hans tilhængere for vane altid at bære en økse eller et andet stykke værktøj. der ynder at vandre blandt sine udvalgte folk. der undslipper Gasnians årvågne øje.først har sat sig et mål for. der optager Gasnian. ynder han alligevel at synge højt og længe. der er at finde i Gasnians følge. og dele et krus øl eller to med dem. gør det gennem deres daglige arbejde frem for ved bønner og lovsang. golemer og mange andre elementarvæsener er også kendt som Djorkas mirnere. end fordi de nærer ønske om at opnå guddommelige gaver. Gasnian forekommer ofte ligeglad med sine tilbedere. Han kan dermed ikke kun skue over alt der finder sted i nuet. som han skriver ned og opbevarer i store bøger i sit enorme bibliotek. der går tabt. de beskæftiger sig indenfor. der har fundet sted siden tidernes morgen. og han gør den med en sådan entusiasme. Verdenens skæbne interesserer ham overmåde meget. Giganter. T ILBEDELSE Der er kun få reelle templer på Niraham. hvilket han også forventer af dem. at Gasnian konstant er optaget af at notere alt. og han følger hvert eneste levende væsens skæbne fra fødsel til død. og heller ikke fremtiden er skjult for hans blik. . at de der vil hylde ham. og de hengiver sig oftere til ham. og selvom han ikke har en tonet i livet. Djorkas mirnere kan tage mange former. og som eksempler kan nævnes de minotauere. Gasnian griber ikke selv ind i verdens gang. blandt de der følger ham. er enkeltstående hændelser kun af uendelig ringe betydning. for alt hvad de dødelig opfatter som enorme omvæltninger. thi når man ser alt. der finder sted både på Niraham og i Aferheim. skænker han det ikke mange tanker.

og hvert eneste ord indbegrebet af den dybeste sandhed. og intet levende væsen kan stå imod. og som formår at se verden gennem hans øjne. end at forsøge. der gennemstrømmer Niraham. Hendes tilhængere kan derfor også kun sjældent forvente støtte. og han blik ikke mindre indsigtsfuldt. at opnå et specifikt mål. Sandet er den essens som selve tiden består af. og bruger aldrig sine kræfter for at fremme én sag frem for en anden. Man finder også en del aldrende personer blandt hans tilbedere. ilden lystrer hendes bud. Hun lader hellere elementerne fyge og naturen gå sin gang. Det er den tid. når han selv ønsker det. August er traditionelt blevet betegnet som Gasnians måned. og som gør det muligt for verdens magikere at udøve deres kunster. Der er til gengæld meget at vinde for den. Førhen hørte dette domæne under Rinas kontrol. og ofte kunne han falde hen i dybe tanker. der viser sig tilstrækkelig kyndige. og den der besidder et sådant timeglad kan manipulere med tidens gang. Tara er neutral i enhver henseende. man har gjort sig igennem året. at de der følger ham bærer denne farve og intet andet. og formår at udnytte dem. Gasnian deler dog kun sine færdigheder. men da hun gik bort under himmelkrigene. skænker Gasnian dog også righoldige gaver. Der er stadig mange af Gasnians mest agtede tilbedere. og der er en udtalt tilbøjelighed til. . Han handlede kun sjældent. TARA Tara er herskeren over de frie og ubundne elementer. hvor sommeren går på held. Himmel og hav står under hendes kontrol. Også magien hører under Taras kontrol. så er Gasnians ord stadig klare og vise. men også standse tiden og lade den låse fast for evigt. er resultatet af hendes magt. var han et overordentlig sjældent syn. gik kraften over til Tara . og at de skriver alt ned. når de beder om råd eller kræfter. eller ilden vi varmer os ved. Om end han ikke ænser deres tilbedelse synderligt. Når det skete. og han lader sig kun sjældent besnære af bønner eller andre fine ord. T ILBEDELSE Gasnian forventer af sine tilhængere. blæsten der fyger over landet.De af hans tilhængere. og først give livstegn fra sig efter flere timer. men også selv simple fænomener som passerende regnbyger. og dem han holder nærmest. var det dog i formen af en ældgammel og gråhåret mand. når Tara lader sin styrke komme til udtryk. er alle et udslag af Taras magt. som håber på at kunne forlænge livet gennem hans gunst. Disse klædninger skiller tydeligt Gasnians tilbedere ud fra mængden. og for det meste kan de vandre i sikker viden om. Han kan ikke blot give dem indsigt i tingenes sande væren men også i fortid og fremtid.hendes datter. som kan høre hans ord i deres sind. De magiske kræfter. S ÆRPRÆG Gasnian har ikke manifesteret sig på Niraham siden himmelkrigene og allerede før den tid. og selvom han er ældet betydeligt efter himmelkrigene. Farven grå er dedikeret til Gasnian. Når Gasnian talte. så værdsætter han dog stadig at se verdens børn hylde ham. så ingen viden nogensinde vil gå til spilde. er det et udslag af hendes vilje. Med tiden har man også fået for vane at bære en stav. at ingen ønsker at skade hans udvalgte. Et af de mest magtfulde remedier som Gasnian har skænket sine tilbedere har været timeglas med tidens sand. der syntes næsten blind og som foregav at måtte støtte sig til sin stav for blot at kunne holde sig oprejst. thi da ved han at hans idealer bliver holdt i hu. Hendes kræfter er overvældende. om end det som oftest kun er af symbolsk karakter. Når elementerne raser. De kan således ikke kun bevæge sig i fortid og fremtid. kan blive overordentlig magtfulde. der har forståelse for hendes veje. og hvor man reflekterer over de erfaringer. var hans stemme imidlertid rungende og klar. at de hver dag bestræber sig på at blive visere på deres omverden. og jorden er hendes domæne. Hun udøver imidlertid sin magt med sindsro og forsøger kun sjældent at påvirke livets gang.

at hun vil skænke dem kundskaber og mægtige kræfter. Ganske vist belønner hun ofte dem. Kvinder. at sørge for. Hun åbenbarer sig ofte som en skikkelse i flammerne fra templernes hellige offerbål. T ILBEDELSE Tara er en ganske overbærende og næsten ligeglad gud. og Taras tegn kan også findes ridset ind i væggene i mangen en fængselscelle. at Niraham for altid vil bestå. De mest udbredte tilhængere er de. man vender sig til. At tilbede Tara er derfor i høj grad blot en tilkendegivelse af. Hendes hår er langt og rødt. I de seneste år er der også mange frisindede og bekymringsløse personer. er kendt for at hviske hendes navn ud i natten. hun vælger at handle igennem. og de fleste af magikerne lever derfor en fri og uafhængig tilværelse uden at dedikere deres loyalitet til hverken racer eller kulturer. Han vogter over ligevægten og balancen. og når hun en sjælden gang ønsker at påvirke livet på Niraham. Hun støtter sjældent sine tilhængere. at de tilbeder hende.T ILHÆNGERE Taras evige neutralitet og tilbøjelighed til ikke at støtte selv sine mest indædte tilbedere har gjort hende mindre agtet end de øvrige guder. Det er ikke kendt. at Tara igennem de seneste år har fået ry for også at være en gud for røverpak og andre lovløse. men det er sjældent. er det elementerne eller magien. der har fundet glæde ved Taras lære. når man drømmer om en frihed. Stifindere og spejdere. S ÆRPRÆG Når Tara viser sig for verdens børn. der ellers er én forundt. at Tara skulle have eller benytte sig af mirnere. hvorvidt hun virkelig er til stedet eller ej. I stedet kærer han for den . og hun har derfor også kun få tilhængere på Niraham. og straffer endnu sjældnere dem. Med disse gaver følger imidlertid også en forpligtelse til at følge Taras neutrale veje. kan da også blive overordentlig magtfulde. Dette er ikke så meget for at behage Tara selv. er det som regel ved at tage skikkelse igennem et af elementerne. og har som sin fornemmeste pligt. at Taras tilhængere bærer markante og mangefarvede klædninger. De af dem. og forventer omvendt heller ikke af dem. Tilbedere vil primært vise deres hengivenhed gennem handling og vilje. fremstår hun uklar og hun fylder dem omkring sig med en sælsom undren over. hvor elementerne raser og folket må søge inden døre. nyder stor gavn af deres forståelse for hendes vilje. Størstedelen af alle magikere på Niraham har givet sig hen til Tara i håbet om. når de ønsker at vejret eller elementer skal være gavmilde mod dem. som for at bekende overfor deres omverden. der er bundet til ulykkelige ægteskaber. Mange skænker hende ganske vist ofringer og bønner. og hun er konstant omgivet af en tæt tåge. der er kyndige indenfor magiens veje. og at de også åbent bærer hendes symbol. ved af forholde sig neutrale og ikke lægge deres loyalitet hos andre end Tara selv. Selv når hun er ganske nær. som tydeligt skiller dem ud fra mængden. men også udstødte. der ikke lystrer hendes vilje. og selv hendes stemme afslører intet om hvilke tanker. Endelig er Tara også den gud. der behager hende. enspændere og simple vandringsmænd har hyppigt givet sig hen til hende. November måned. at personer vælger at dedikere hele deres liv til Taras veje. at man finder glæde ved hendes veje. der har den største forståelse for hendes veje. ARL Arl er den endegyldige orden. og da fremstår hun som en høj og slank midaldrende kvinde med yndefulde træk. Arls harmoni handler ikke om kampen mellem godt og ondt . Taras ansigt er udtryksløst. Der er tradition for. I stedet bruger hun elementer til at udtrykke sin vilje igennem. at de vil ære neutraliteten og ikke udgør en trussel. Det har resulteret i. betragtes som Taras måned. der gemmer sig bag det skønne ydre. og vil hellige sig til at efterleve dem.de begreber er ham ligegyldige. men hun stiller kun sjældent krav.

og han har derfor også fået tilnavnet ’betvingeren’. end en skabning i sig selv. for derigennem at tydeliggøre deres tilhørsforhold. Ingen af guderne kendte til hans eksistens. og både viise og retfærdige væsener finder glæde ved de undere. der tiltale de fleste . og forøgede antallet af guder. Alt. rig som fattig. men alle. Fanabina og Ragil vendte tilbage. S ÆRPRÆG Arl er. Blandt hans præster er der dog en vis tilbøjelighed til at klæde sig i hvide. Som guddom er Arl imidlertid præget af stor mystik. Også i det hinsides. Arl selv stiller ikke store krav til sine tilbedere. . Ingen har imidlertid oplevet. Marts måned er traditionelt kendt som Arls måned. der i højere grad er en forening af de øvrige guder. og han blev anerkendt på lige fod med Aferheims øvrige guder. lovgivere og dommere blandt hans tilhængere. Arl er dog også kendt som den store lovbringer. Som oftest er de blot simple folk. Arl stiller heller ikke store krav til sine tilbedere. Der kan derfor også findes utallige regenter. hvordan Arl pludseligt havde manifesteret sig blandt guderne. hvordan Arl var den kreds. Hans bud om orden og lighed har inspireret mange af Nirahams love. som de resterende 8 guder både udsprang af og var begrænset i. at han manifesterede sig for dem i en håndgribelig fysisk skikkelse. Arls primære kendetegn er således hans symbol. at velsignede individer føler Arls ånd komme over dem. Selv de øvrige guder kender kun uendeligt lidt til hans natur. han forventer af dem. T ILHÆNGERE Uanset den store usikkerhed om Arls natur. det samme. Denne tolkning af Arl har fået tilnavnet ’Arl-ys-Aferheim’. Arl er gudernes største forkæmper mod dæmonerne. så gør måderne han tilbedes på. og han holder sig som en gådefuld skikkelse i tågerne for både dem og Nirahams væsener. Stabilitet og orden er de højeste idealer i Arls lære. Selv efter at Djorka. at selv dem. Han forventer ganske vist at blive anerkendt og respekteret. Det sker. har han ikke desto mindre alligevel fået sig utallige tilhængere. I disse tider formodes det. at han et ophøjet væsen. der ikke endegyldigt bekender sig til hans veje. som Arl bringer ind i verdenen. og symboliserede. og verden synes i balance. har hans velsignelser. Fortællingerne vil. Det er imidlertid ikke kun på Niraham. og deres forundring kendte ingen grænser. alligevel viser sig ved hans gudstjenester. at Arl værner om sine idealer. Efter himmelkrigene kunne profeter for de nye guder berette om. der bærer Arls bud med sig ind i deres sind. og er mere indgået beskrevet i de følgende kapitler. og hans præster har gang på gang beskyttet Nirahams væsener mod dæmonernes hærgen. for da igen at forsvinde lige så pludseligt som han var kommet. Arl er derfor også blevet kendt som den jævne mands guddom. sorte og røde klædninger. De optog imidlertid Arl i deres kreds. hvor de kan nedbryde gudernes værk og lade kaos herske. T ILBEDELSE Arls tilhængere er mangfoldige og på samme måde som tolkningerne af hans natur varierer. der blot er villige til at dedikere deres liv til skabende gerninger. der har deres hjem i Zaratziels rige. Man står her på tærsklen mellem vinter og sommer. higer konstant efter at bryde ind i Niraham. som anført.evige strid mellem de skabende og de destruktive kræfter i verdenen. Mange dødelige vælger Arls veje for at støtte op om hans kamp mod dæmonerne og det store mørke. Mørkets dæmoner. Årsagen skal primært findes i hans evige stræben efter harmoni og orden. Den mere udbredte tolkning er dog. er at de bestræber sig på at opretholde livet på Niraham og at de forlader verden som et bedre sted. Der er de. at tegnet åbenbarede sig i himlen over Niraham efter himmelkrigene. der er kendt som ’Arls hjul’. Siden da har vismænd og teologer gjort sig utallige tanker om hans herkomst og ikke mindst hans position i gudeverdenen. og der er en general tradition for. og det er sidenhen blevet et af de mest udbredte religiøse symboler på Niraham. og de har som oftest ry for at være hæderlige og retfærdige. og i et kort øjeblik mener at sanse hans tilstedeværelse. Det er et budskab. og åbenlyst at bære Arls hjul. vedblev tilhængerne med at anerkende det otte-aksede hjul. forsøger han med al sin magt at beskytte den guddommelige orden.ung som gammel. at han efter Nimar er den mest tilbedte af Aferheims guder. at han blot er en gud. præget af en umiskendelig mystik. Arls tilhængere skiller sig sjældent ud fra mængden. på lige fod med de øvrige. der mener. og han har dedikeret sin fulde eksistens til at udbrede dem blandt Nirahams væsener.

der ihærdigt plejer sine marker og sin familie. At følge Ragils veje kræver ikke kun initiativ og viljekraft men også mod. for ellers vil verden gå i stå og forrådne i sin egen stilstand. og den mand. at det nu er i dæmonen Valknarrs besiddelse. Før himmelkrigene bar Ragil altid sit prægtige slagsværd Vardunger ved sin side. Talrige krigere fra hele Niraham har dedikeret deres liv til Ragil. S ÆRPRÆG Når Ragil manifesterer sig. hvordan den går i forfald og sygner hen i mangel af handling. at mange tolker Ragils lære som et kald på krig. så er sværdets magt på ingen måde hans foretrukne redskab. der følger sit hjerte og har modet til at stå ved sine holdninger. Af alle verdens folkeslag er roulerne dog hans mest trofaste tilhængere I Ragils ligefremme og konsekvente natur har de fundet en guddom. og det er Ragils udtrykte befaling. og det er Ragils pligt at sørge for. og har siden da været et af de mest eftertragtede artefakter på både Niraham og i Aferheim. når de har et betydningsfuld hverv foran sig. og finder både styrke og mod i hans velsignelser. Gerninger må gøres og ord tales. Forud verdens krigere er der dog også mange jævne folk. de råber ud i natten. ligger ham nær. Af alle gerninger. og når mørket trækker sig sammen om verdens børn. man hellere ønsker ved sin side. og han bærer blodrøde klædedragter og en kraftig læderrustning. som ønsker at bruge det til at besejre Ragil og tage hans plads i Aferheim. at verden er i konstant bevægelse. og de drager. men ethvert levende væsen kan føle på sin egen krop. der følger Ragils veje. Ragil belønner sine loyale tilhængere trofast. og har valgt krigen som deres næringsvej. at Niraham ikke falder hen i svaghed og vægelsind. som den der bekæmper sine fjender på slagmarken. Hans hår er kortklippet og sort.bør være til stede og vise ham deres hengivenhed.men i de seneste år. står ham lige så nær. at kun flammernes magt kan rense det svækkede sind. og de føler.senest ved at støtte Rigskansler Victor von Hessen i hans forsøg på at vælte Narabondslægten. og forlanger af sine udvalgte. Det blev imidlertid stjålet fra ham i hans fravær. og når krigen raser. har han flere gange markeret sin tilstedeværelse på Niraham . er det Ragils navn. og sindet nedbrydes i ladhed og svig. hvis det ikke stimuleres. Han skelner ikke mellem racer og kulturer. Han fremstår her som en høj og muskuløs mand i sin bedste alder. og sætte landet i brand.det skyggeplan. RAGIL Ragil er handling og forandring. Verden og dens folk er ligeså. der påkalder sig Ragil og beder om hans gunst.selv de. der bekender sig til andre guder end Arl . Man finder tilhængere blandt alle Nirahams racer og de fleste af kulturerne. der har brug for det. er der ingen. Vardunger er et mægtigt våben. Han straffer de svage og hjælpeløse uden nåde. Valknarr var før himmelkrigene Ragils øverste mirner og leder af hans hær. T ILHÆNGERE Ragil er særlig agtet blandt dem. der lever ved sværdet. og forlod Aferheim . Han er herre over initiativet og den frie vilje. Ved Ragils bortgang brød Valknarr imidlertid med guderne og de øvrige mirnere. er der imidlertid meget at opnå. at de ikke har andre støtter at læne sig opad. Uanset. Han viger kun sjældent udenom en konflikt. Ragils øvrige mirnere tager som oftest form af mægtige ildvæsener. Hans bud kan forekomme barske og uovervejede. Han har siden da opholdt sig i Zaratziels rige .formentlig med Valknarr i sit bælte. der tiltaler dem og som er en værdig erstatning for den gamle druidetro. end frygt og passivitet. Enhver. og det er derfor også en bred skare. Dermed er Ragil også blevet kendt som de desperates eller hjælpeløses beskytter. er det gerne i flammerne fra storslåede offerbål. at også de skal være beredt på at slås for deres idealer og om nødvendigt dø for dem. der formår at vinde hans gunst. og det er på hans bud. er der ingen andre. som hver dag hærger i skyerne over Nira- . Det menes. og alle tilhængere af De Sande Guder . hvor dæmonerne har deres hjem . og Ragil da også selv værdsætter krigens gerninger. Han skænker glædeligt både styrke og mod til dem. og han skænker dem glædeligt store kræfter og magtfulde relikvier. som Ragil foragter mere. For dem. Intet kan forblive passivt i Ragils nærvær.Aftenbønnen er typisk også helliget Arl. der kan lægge hele hære øde. Derfor er Ragils præster også blandt de mest frygtede og anerkende af alle Nirahams gejstlige.

At leve sit liv i overensstemmelse med Fanabinas vilje kan derfor både være givtigt og føre mange goder med sig. T ILHÆNGERE Fanabinas tilhængere skal først og fremmest findes blandt de målsatte og selviske af Nirahams væsener. hvor Fanabina var borte. Fanabina er i særlig grad blevet set som de selvstændige kvinders gudinde. Her er tilbedelsen af hende imidlertid væsentlig mindre udbredt. Oktober er kendt som Ragils måned. De må aldrig sygne hen. og som oftest må folk udøve den i skjul. der udføres i hendes navn. og hun ser ned på dem. at Ragil vendte tilbage. Hendes lange. og skulle det være. og har hun først sat sig et mål i sigte. Uanset hendes skånselsløse adfærd. hvor manipulation og bedrag hører til hverdagen. at de konstant skal bestræbe sig på handling og forandring.alt andet er uværdigt. Han værdsætter dog også de højtider. der er nødt til at benytte vold eller fysisk magt til at nå deres mål. Fanabinas veje er derfor også upersonlige og kolde. Farverne rød og sort betragtes desuden i almindelighed som Ragils farver. og hendes sind er så skarpt og fokuseret som nogens. Uanset at tidens tand har sat sit præg på hende. Der er ikke det middel. som hun skyer. da høsten er kommet i hus på denne tid. må være sindrig og målrettet . men som ingen alligevel kan sige sig fri for. der udelukkende hersker ud fra fysisk råstyrke. som had. T ILBEDELSE Ragil kræver blot af sine tilhængere. men det er også en ensom og udsat skæbne. nærer hun dog også en besynderlig moral. er ingen så hengivne overfor hende. som sortelverne. foragten og det selviske i alle levende væsener. der ofte er domineret af uovervejede mænd. hvor folket forsamles for at bede til ham og tænde store bål i hans ære. S ÆRPRÆG Når Fanabina manifesterer sig. Hun formår at skue ind i sjælen på alle levende væsener. vendte de hende ikke ryggen. så er hun kun blevet mere indbydende med alderen. for at opfylde sine visioner og drømme. Enhver gerning. De føler en sådan samhørighed til Fanabina og hendes veje. der måtte komme i vejen for hende. at det næsten er blevet en ufravigelig del af deres ganske identitet. jalousi og begær . og hære samles og marcherer ud for at møde deres fjender. og på ny begyndte at tale til sine trofaste efter himmelkrigene. Af alle verdens racer. med en skarp tunge og en ufravigelig vilje. Med sit store vid og uovertrufne talegaver kan hun opnå mangt og meget ved ordets magt alene. og intet offer er mere prægtigt end en nyslagtet tyrekalv. Uanset sine enestående talenter. Udover sortelverne har Fanabina også en del tilhængere blandt Nirahams øvrige racer.ham. og med deres ihærdige tilbedelse lykkedes det da også for sortelverne at få hende til at vende tilbage. Hun er en enerådig gudinde. som bruger Fanabinas magt. er Fanabina imidlertid en gudinde. Hendes vilje er ubrydelige. for at undgå folkets had. og igennem årtusinderne har de aldrig svigtet hende. men også som et brud med racen i sin helhed. Der er ingen grænser for hvad hun kan opnå ved ordets magt alene. Hun behersker også de mere dystre tanker. Selv i de farefulde år efter himmelkrigene. Ragil glædes over ofringer. og kun kærer ikke synderligt for dem. Det var også i oktober måned. Hun bifalder deres stræben efter magt og anerkendelse i en verden. og se hver eneste af de hemmeligheder. At en sortelver vender sig fra Fanabina betragtes således ikke kun som en forbrydelse overfor gudinden. og . er det som regel i form af en aldrende men yndefuld kvinde. er nogle af Ragils mest yndede mirnere. Hun er deres store moder.tanker. der vidt og bredt lægges for had. hviler hun ikke før hun har nået det. sorte hår er efterhånden gråsprængt. står hun ikke tilbage for at falde selv sine nærmeste i ryggen. Hun nærer ligeledes en dybfølt foragt for uovervejende og forhastede personer. som de prøver at skjule for verden. til at gøre skade og opnå hævn. Der er imidlertid også mange gamle og bitre koner. F ANAB I NA Fanabina er begæret. Hun er en målsat og manipulerende gud. som er ilde set blandt de fleste af Nirahams racer. og svaghed og dovenskab er de største synder af alle.

at bevingede ord ikke er nok. og har intet andet mål i livet end sit eget velbehag. og han elsker følelsen af en dristig plan. at de lever deres liv i overensstemmelse med hendes vilje. Når alt kommer til alt er verden er verden ikke meget andet end et spil for Girak. Hun udvælger sig sine mirnere blandt Nirahams dødelige. og der er derfor både mange myter og løgne forbundet med hans veje. og vil derfor kun bære bånd eller andre diskrete genstande i hendes farver. Hver og én dyrker de hans lære i bevidstheden om. har Fanabina valgt kun at tage 9 mirnere til sig. GIRAK Girak er løgnen. og hun forventer også regelmæssige gudstjenester. bedraget og den personlige vinding. som har forsøgt at bevise deres værd overfor Fanabina. og der i stedet må skrides til handling. hvis man blot har snilde nok. Alle er brikker uanset om de ved det eller ej .og sejrens sødme er for stor til at modstå. Af og til sker det dog. og hendes øjne stråler stadig klarere end nogensinde før. men når hun bevæger sig. men når man handler med Girak er det nødvendigt altid at huske.og da slet ikke andre af hans tilbedere. T ILBEDELSE Fanabina forventer af sine tilhængere. Girak har et konstant behov for at blive underholdt. der står dem i vejen. Den største kunst er i Giraks øjne evnen til at kunne sno og dreje folk om sin lillefinger. Han er skruppelløs og ubekymret. Farverne lilla og sort betragtes som Fanabinas farver. De har sjældent andet tilfælles. at de sandsynligvis vil møde deres skæbne på bålet. Hver og én frygter de hans evner til at nedbryde samfundet og sprede kaos blandt folket. Siden himmelkrigene har den ene af serafernes ni tronstole stået tom. Hun kræver imidlertid også regelmæssige og helhjertede tegn på sine tilhængeres hengivenhed. betragtes som Fanabinas måned. og formå at opnå deres mål uanset hvilke forhindringer. nyder han at kunne manipulere og udnytte andre. At være loyal overfor Fanabina er en ubetinget gestus. at Girak tyer til voldelige løsninger. og bringe hende trofæer og beviser på deres kunnen. men jo længere tronstolen står tom. såfremt deres sande tilhørsforhold blev opdaget. der er lykkedes til fulde. og om nødvendigt må hendes tilhængere være beredte på at gå til alteret og dø. end et overvælden- . og der har været utallige bejlere. og har ingen respekt for kulturers behov for fred og orden. I modsætning til de øvrige guder. Det gør ham ikke i sig selv til en ondskabsfuld eller nederdrægtig gud. Endnu har ingen af dem imidlertid haft held med deres foretagende. T ILHÆNGERE Giraks lære er overordentlig ilde set hvis ikke bandlyst blandt næste alle Nirahams racer og kulturer. Hans tilhængere skal findes blandt en bred vifte af både racer og kulturer. Hans lære er således også én om selvstændighed og egoisme. April måned. for at bevise deres hengivenhed. er det med en elegance som et ungt rovdyr. I hans øjne er ethvert mål opnåeligt. De skal være besindige og snarrådige. De må konstant bevise deres værd. Girak har helliget sin tilværelse til ved snilde og list at kunne leve et afslappet liv på andres bekostning. og der er noget lavt og æreløst over at måtte ty til fysisk magt. at han har fået tilnavnet ’skyggernes herre’. at blive ophøjet til en sådan position. Han gør glædeligt sine egne interesser til hele verdens omdrejningspunkt. I den sidste ende kan der kun være én vinder af ethvert spil. og ingen bør stole på en der følger Girak . for da at kunne læne sig tilbage og smile ved synet af den kaos og forvirring han har skabt. Det er til gengæld kun yderst sjældent. desto mere fanatiske og desperate bliver de håbefulde. De fleste af Giraks tilhængere skal derfor også findes i det skjulte. og mere end noget andet. og det er en ære uden lige.med tiden er hendes ansigt også blevet rynket. så længe han blot selv får glæde af det. og at han er villig til hvad som helst. Girak ser blot autoriteter som endnu en udfordring. til at bearbejde sine omgivelser. og hans færdigheder er så navnkundige. hvor kulden og bitterheden stadig råder over verden. Disse er kendt som ’de ni serafer’ eller ’de ni udvalgte’. Ofte er hendes tilbedere imidlertid nødt til at holde deres loyalitet skjult for verden. at han aldrig har andre prioriteter i verden end sig selv. der må spilles og vindes. Også da foretrækker Girak dog at handle i det skjulte.

desto større hæder og anerkendelse. Det varer ved. Efter himmelkrigene har Dilarna desuden trådt frem og overtaget Buranias ansvar som de dødes gud og indsamleren af sjæle. men han er dog forfængelig nok til alligevel altid at værdsætte og belønne sine tilhængeres lovprisninger. der er værre end nogen ondskab. der fulgte De Sande Guder igennem livet. der tager verdens lidelser på sine skuldre og deler de dødeliges sorger. Der kan ikke være lys. . at han for det meste blot går for en hvilken som helst anden dødelig. hvorefter de overlades til den af guderne. der fordærver sindet og leder det på afveje. verden kan byde på. S ÆRPRÆG Girak er en af de guder. men der er også visse tilhængere. Hans hår er halvlangt. på en ring eller et tilsvarende smykke. så varetager Dilarna det på alle gudernes vegne. Disse tegn øger selvsagt risikoen for at blive afsløret. Ingen af Nirahams racer kan tilsyneladende sige sig fri for Giraks påvirkning. der kan sige sig fri for at føle angst. Girak menes ikke at have taget mirnere til sig. der lever det mest aktive liv. og i visse tilfælde får tilhængere tilmed tatoveret hans tegn et sted på sin krop. og der er ikke det væsen på Niraham. som den døde tilbad igennem sit liv.jo større fare. had eller andre forbudte følelser. indtil de erkender De Sande Guders magt. og utallige andre er i disse tider under mistanke. Her overleveres sjælen i varetægten hos den af De Sande Guder. der er lavstammet og spinkel af skikkelse. og uanset hvor ihærdigt hans tilhængere blive bekæmpet. har ofte overordentlig vanskeligt ved at beskrive det efter. sender Dilarna sine mirnere for at indfange dets sjæl og bringe det til Paulun . Det skal ikke nødvendigvis være ved regelmæssige gudstjenester. at de hver dag bestræber sig på at gøre det umulige. men det er blot en del af spillet . der finder glæde ved de dødeliges lidelser. og det er langtfra en sjældenhed. mørkt og rodet. De vil dog for altid blive ringeagtet og nedværdiget af sjælene fra dem. er det dog ofte i form af en yngre mandsperson. så lader de alligevel til at blive flere og flere for hvert år der går. og lider her en skæbne. og der er heller ikke specifikke farver eller andre kendetegn. Hendes væsen indbefatter alle de følelser. og det synes da også usandsynligt at han frivilligt skulle vælge at tage individer til sig og ladet dem komme sig så nær. der næres for Giraks lære. Når et af Nirahams væsener dør. må tilbedelsen af ham naturligvis udføres med en vis forsigtighed. der dør uden at bekende sig til De Sande Guder. Forståelsen af Dilarnas veje er derfor også ofte tvedelt: De fleste ser hende som en mørke og sadistisk gud. vil der også være en guddom til at varetage dem.døderiget. som ikke frygter hendes nærvær. og om end det er et dystert hverv. bliver imidlertid overdraget i Dilarnas varetægt.de begær efter magt og anerkendelse. hadet og det dybe mørke. Det er ofte i en halskæde. som de finder den nærmeste tilknytning til. Uanset at hun måtte fremstå som en vederstyggelighed i kontrast til de øvrige af Aferheims guder. og så længe sådanne tanker dvæler i de dødeliges sind. så er der intet levende væsen. der betragter hende som den selvopofrende jomfru. Han har imidlertid et så omfattende væld af klædninger og skikkelser at vise sig i. Sjælene fra personer. at han manifesterer sig på Niraham. T ILBEDELSE Grundet den foragt. Når han viser sig for sine mest loyale tilbedere. Herudover forventer Girak sig i almindelig af sine tilhængere. Som oftest er tilbedelsen af Dilarna dog ilde set blandt Nirahams folk. overfor hvilket alt håb må give fortabt. D I LA RNA Dilarna er frygten. Hans tilhængere gør derfor sjældent meget ud af at markere deres tilhørsforhold. og han veksler mellem enten at gå klædt i yndefulde og farverige rober eller i simple rober i sorte og grålige farver. hvis der ikke også er mørke. og i de fleste af verdens kulturer er åbenlys tilbedelse af hende decideret bandlyst. Der er efterhånden dog opstået en kutyme blandt hans tilhængere om altid at bære hans mærke på sig. og dem der har set hans ansigt. og som ikke just fremstår videre guddommelig. blandt Nirahams magthavere. der knyttes til Girak. I almindelighed er han en besynderlig og uundseelig person. Igennem de seneste år er foruroligende mange højtstående og centrale personer på Niraham da også blevet afsløret som Girak-tilbedere.

ikke mindst blandt sortelverne. Januar måned. som hun fører ind i verden. Der er megen skade at gøre. og de svage eller feje fortjener kun døden. hvor kun de stærke overlever. og tager kun til Niraham for at indsamle de dødes sjæle. og dem der formår at behage ham. som de forsøger at skjule for både sig selv og deres omverden. og som håber på at kunne udfri dem gennem gudindens gunst. og af samme årsag vil åbenlys tilbedelse af hende ofte blive straffet hårdt og nådesløst. Hun er dyster og hemmelighedsfuld af natur. I Flarns øjne må enhver dødelig konstant bevise sit værd. og den enkelte er aldrig mere værd. der vover at ytre det på en glædens dag. Uanset at det er bandlyst at tilbede hende. der beviser deres styrke og færdigheder på slagmarken. og overalt hvor hun går. at man kan vise sig værdig til Flarns velsignelser. som livet er. for dem formår at påkalde sig Dilarnas gunst. De eneste. og hvor hver enkelt må gøre sig fortjent til den gave. En sjælden gang imellem sker det dog også. gør det med varsomhed. bedre vil kunne forstå dem de forsøger at hjælpe. Der er imidlertid også dem. En så destruktiv kraft som Flarn har naturligvis sine tilhængere på Niraham. bringer hun et ubeskriveligt mørke med sig. man kender i verden. Der er ikke plads til nederlag. at alle levende væsener har et mørke dybt i deres sind. som finder stor magt i erkendelsen af. som forståelsen af hendes natur. er desuden kendt som Dilarnas måned. Han er en krigens gud. Ofte vil blot det at nævne hendes navn være en forbudt gerning. der med en vis sikkerhed mener at have oplevet hendes tilstedeværelse. og i de fleste samfund er tilbedelsen af hende da også strafbart med døden. hvor de gamle og svagelige dør. var sortelverne i tiden umiddelbart efter Himmelkrigene.T ILHÆNGERE Skaren af Dilarnas tilhængere er præget af den samme tvetydighed. såfremt man kan bearbejde det og kontrollere det i andre. vælger at få afløb for deres had gennem hendes lære. Magt og styrke er de største idealer af alle. og har derfor frivilligt valgt at give afkald på deres egen glæde. Ingen kan gå i hendes nærvær uden at blive konfronteret med de skyggefulde sider af deres natur. De føler. bliver da . at de ved at leve med smerten. hvor hun åbenbarede sig for dem og afkrævede dem deres loyalitet. Af og til sker det dog også. Hans vision er en fejlfri verden uden svaghed. så vil de fleste ikke desto mindre i smug bringe hende små personlige ofringer fra tid til anden. FLARN Flarn er herren over de kaotiske og destruktive kræfter. at de sendes ud for at gøre andre og mere dystre gerninger. end værdien af sine handlinger. at selv guderne skyer hende. som efter et langt liv med underkastelse og ringeagt. fordi de lever med sorg eller smerte i sjælen. Hun er derfor lige så frygtet som hun er agtet. De er ofte skjult for de dødeliges øjne. og ve den. og det er kun ved at besejre og underkaste sig andre. at man finder læger og helbredere blandt hendes tilhængere. der har vendt sig mod hende. Dilarnas mirnere tager form af skyggevæsener og dødninge. Hun har adskillige tilbedere. og at der er uendelig meget at vinde. end mægtige krigere. T ILBEDELSE Dilarna forventer ikke at blive åbenlyst tilbedt eller værdsat af sine tilhængere. i håbet om at undslippe sig hendes vrede og de sorger. Det fortælles. og selv dem der tilbeder hende. En del af Dilarnas tilhængere skal dog også findes blandt de underkuede og svage. og der er intet han ynder højere. S ÆRPRÆG Dilarna selv manifesterer sig kun overordentlig sjældent på Niraham. og det er ikke usædvanligt at se uddøde vandre på Niraham i denne måned. Hendes fremtoning er den af en ung og yndefuld kvinde. og at også de så vidt muligt forsøger at undgå hendes tilstedeværelse. og da fremstår de mere frygtindgydende end noget andet væsen.

I år 3 EH gik præsteskabet i Etos tilmed så vidt som til at ekskommunikere Flarn fra De Sande Guder. der lytter til hans bud. der har fundet glæde ved hans skånselsløse natur. med et frygtindgydende udseende.end ikke guderne . men de udvalgte har etableret utallige skjulte altre rundt omkring på Niraham. som hans tilhængere bringer med sig. som ikke kan retfærdiggøres i Flarns navn. og om hvordan Flarn havde åbenbaret sig umiddelbart herefter. Det var kendt. og så længe de dødeliges gerninger bidrager til at styrke folket og udrydde de svage. Der er også tradition for. er det sket med en udtalt skepsis.også skænket en styrke uden lige såvel som utallige hellige relikvier. og hvor sortblodsfolket hærger mere brutalt end på nogen anden af årets måneder. og han kræver. Uanset deres mange ligheder. at de ikke kun demonstrerer deres værdighed men også deres respekt for ham med regelmæssig mellemrum. S ÆRPRÆG Når Flarn manifesterer sig er det som oftest i skikkelse af en høj og muskuløs mandsperson. De er ikke nødvendigvis yndede blandt befolkningen eller det øvrige præsteskab. Det er kun når Jorins tilhængere er involveret. Det er en kold og bitter tid. og det er spået at de vil bekæmpe hinanden til dagenes ende. at Flarns tilhængere først og fremmest skal findes blandt verdens krigere og soldater. Det er dog i overvejende grad lejesoldater og lovløse. hvor ulvene kommer ned fra bjergene og søger efter føde. Flarns mirnere tager ofte form som en blanding mellem mennesker og dyr. og de både frygter og foragter ham med rette. Han nyder ofringer. at Flarn ikke kan modstå fristelsen til også selv at lade sine kræfter komme til udtryk. Efter himmelkrigene har de ganske vist overladt striden til deres tilhængere. I Flarn har de en herre. der kan jage en skræk i livet på selv det mest stålsatte sind. Også mere jævne mennesker med en opfarende og impulsiv natur er at finde blandt dem. og intet glæder ham mere end overdådige ofringer af årets første lam. . Februar måned er kendt som Flarns måned. valgte rådet i Etos at trække ekskommunikationen tilbage i år 8 EH. Der er ikke den gerning. Tilbedelsen af Flarn er imidlertid bandlyst i nær ved alle verdens riger. Endelig finder man også utallige inkvisitorer. men de kan alligevel ikke undsige sig fra en gang imellem også at lade deres mirnere deltage i kampene. der har valgt at leve deres liv i overensstemmelse med Flarns vilje. Ofte bærer han også gerne en tung. T ILBEDELSE Flarn forventer helhjertet loyalitet og hengivenhed fra sine tilhængere. som billiger deres rodløse natur. Som regel lader Flarn dog verdens folk om selv at afklare deres konflikter. sort pladerustning og et mægtigt slagsværd ved sin side. så er Flarn og Jorin hinandens modpoler. De er grusomme at se på og brutalt effektive. Der er kun få templer indviet til Flarns ære. når de bliver sendt til Niraham for at blande sig i de dødeliges stridigheder. T ILHÆNGERE Det kan ikke undre. har de hans velsignelser. konkluderede det hellige råd i Etos at Flarn måtte være af dæmonernes slægt og skyldig i Rinas død. de formår at udleve med hans velsignelser. der stadig hersker om hans faderlige herkomst. hvor de tænder enorme bål og pisker deres rygge til blods. og af frygt for at opleve himmelkrigene gentage sig. Da man herefter hørte profeternes beretning om Rinas død. De erklærede ham for at være en dæmon og gjorde tilbedelse af ham strafbart med døden. Siden da har Flarns tilhængere dog været udsat og forfulgte. og vælge ofte at vise sig med en ulvs ansigt og store kløer i stedet for hænder.vidste eller ville åbenbare hvem hans fader var. Han har et barskt udseende. men ingen . Hver og en af Nirahams kulturer har set den død og ødelæggelse. at de mest indædte af Flarns tilhængere holder blodritualer i februar måned. og som skænker dem stor styrke i kampens hede. De følgende år bød imidlertid på utallige debatter og stridigheder mellem præsteskabet. at han var barn af Fanabina. Årsagen var den tvivl. som de rejser imellem og hvor de hylder deres herre. og selv når verdens folk nødtvungent har måtte acceptere dem blandt sig. men ingen kan betvivle deres magt og den effektivitet.

De anerkender ganske vist den udbredte tolkning om at guderne er faldet hen i en dyb søvn. og der er igen og igen blevet udsendt tvivlsomme doktriner fra stortemplet i Etos. der ellers altid havde udgjort en klippefast støtte. og at de aldrig igen ville kunne vende tilbage til livet. og Niraham oplever i disse år en svækkelse i troen. at deres guder havde forladt dem. at de gamle guder stadig våger over Niraham og en sjælden gang imellem involverer sig i hændelserne herpå. hvis lige aldrig før er set. Der er passeret 6 år siden da. og selvom den ikke formelt er blevet erklæret for afvigende. Fanabina. Rina var både den livgivende kraft og den fælles moder blandt de gamle guder. at de end ikke mener. Indtil år 12 EH var deres officielle dekret. Den mest udbredte tolkning blandt Nirahams folk er dog den. og teologer fører stadig ihærdige debatter om hvad der kan være overgået guderne. og det eneste man ved med sikkerhed om kraften fra . og kun to af dem stod tilbage. K RAFTEN I DE TABTE GUDER Hvad der blot yderligere bidrager til usikkerheden er. og verdens folk faldt hen i forvirring og desperation ved tanken om. De har deklareret. og den officielle tolkning fra stortempler er nu den. men de mener til gengæld også. da det lykkedes for dværgene at vække Djorka i år 4 EH. Visse præster fra Basilikaen i Narabond er imidlertid gået videre end som så. De er stadigvæk ude af stand til at tale med deres guder. Også dette fænomen er blevet debatteret vidt og bredt. at det er nye guder. Mens teologer og præster over hele Niraham forsøgte at forklare dette fænomen. enten reelt trak på velsignelserne fra en af de andre guder. og antaget at Rina måtte være død. I år 8 EH fik også sortelverne svar fra deres gudinde. Selv præsteskabet i Etos. og de fleste har indrettet deres tilværelse på. De gamle guders skæbne er i det hele taget et følsomt emne. hvor der er flere åbne spørgsmål. Man frygtede længe. og at verdens folk stadig kan mærke et svagt ekko fra deres eksistens. og selv stortemplet i Etos har efterhånden måtte erkende sandheden heri. at guderne var døde. Verdens folk fik imidlertid nyt håb. der vandrede på Niraham efter himmelkrigene og forkyndte de nye guders komme. Præsteskabet selv famler i blinde. der hviler i det høje. som det overgår de fleste dødeliges magt at vække dem fra. måtte give fortabt og erkende. I stedet er de begyndt at acceptere verden som den ser ud efter himmelkrigene. Denne tolkning har dog mødt en udbredt modstand. men det var til ingen nytte. at de stadig er i stand til at udføre nogle af de mirakler. Denne omfattende uklarhed har skabt grobund for mange afvigende tolkninger af den sande lære. da tågen lettede: Nimar og Gasnian. så tager størstedelen af De Sande Guders præster alligevel afstand fra den. at de tabte guders præster i de seneste år er begyndt at genvinde visse af deres kræfter fra før himmelkrigene. end der er svar. gik de trofaste tilhængere til templerne og faldt på knæ i håbet om. og de føler heller ikke deres nærvær på samme vis som tidligere. hvad der var overgået de øvrige af guderne. at de gamle guder er gået bort. De tabte guders skæbne er imidlertid stadig omgæret af megen mystik. Heller ikke basilikaen har kunnet give klarhed og ro i sindet til De Sande Guders tilhængere. at de gamle guder alle satte deres præg på verden. Den overvejende del af Nirahams folk ser det imidlertid som en symbolsk fortælling. Man har langt fra glemt dem. at enhver præst. der opslugte hele Aferheim. har man hørt beretningen om hvordan gudernes kræfter blev forenet i et mægtigt slag.DE TABTE GUDER Fra de profeter. at guderne er faldet hen i en dyb søvn. Profeterne kunne ikke åbenbare. som snart efter er blevet aflyst af nye og modsvarende dekreter. Herefter forblev de gamle guder imidlertid tavse. at også resten af de tabte guder kunne vækkes på ny. Profeterne har fortalt os hvordan Nimar så hendes afhuggede hoved komme rullende. at heller ikke de kendte svaret på gudernes skæbne. og verdens racer er efterhånden holdt op med at prøve at kalde de gamle guder tilbage. men visse af dem har erkendt. som de tabte guder førhen gav dem kraft til. der formåede at udføre mirakler i de tabte guders navn. Folk fra hele Niraham gjorde deres ypperste for at hidkalde sig de tabte guders opmærksomhed. henstår verdens folk imidlertid i en udbredt forvirring. da tågen lettede over Aferheim. Mange har tolket dette bogstaveligt. Særligt Rinas skæbne er imidlertid omgæret af en særlig mystik. Som det er nu. Siden da har de imidlertid modereret deres holdning. og billedet af hendes død ses som et symbol på gudernes bortgang. Også guderne forsvandt. eller i værre tilfælde at det var udslaget af en dæmons indblanding. og menneskene havde ligeledes held med at kalde Ragil til sig i år 11 EH.

Rinas livgivende kræfter er efter himmelkrigene overgået til Lyane.de dødes rige. som stadig har evnen til at udføre mirakler.glæde ved fortsat at kunne udøve de tabte guders vilje. Hun var det skønne og rene i alt levende. Hendes bud til sine trofaste tilhængere var et om næstekærlighed. R INA Rina var den livgivende kraft og moderen til alt levende. at hendes død er en symbolsk gestus. Hun var en smuk. men så blot til at livet gik sin vante gang. og de mest indædte af dem havde aflagt løfter om fattigdom og frivillig isolation fra alle verdens påvirkninger. Hvor Sissianna var den omsorgsfulde moder. Der var intet ondt i hendes sind.de tabte guder. der vandrede på Niraham. aldrende kvinde. og at deres styrke langt fra står mål med hvad den var før himmelkrigene. . gule kjole. hvis renhed skræmte mørkets væsener bort. Den mest udbredte tolkning er dog den. Også mange simple bønder og arbejdere hørte til Buranias flok. Hun var elvernes moder og beskytter. Rina var også magiens gudinde. at hun skulle være død under himmelkrigene. Han blev derfor også kendt som en hård men retfærdig dommer. der kun sjældent åbenbarede sig for Nirahams folk. og søgte at straffe de dødelige. og mange har tolket beretningen således. Det var derfor heller ikke usædvanligt. fordi de som ham troede på lighed og harmoni. men sorg over ikke at kunne mærke gudernes nærvær og høre deres ord. og at Rina blot er faldet hen i dyb søvn som resten af de tabte guder. Det var særligt blandt Nirahams ordenshåndhævere og retskafne personer. Hun var fager og havde en skøn lys stemme. der fandt glæde ved at udføre deres daglige hverv. og hendes blotte tilstedeværelse spredte glæde. havde hende at takke for sin skæbne. Hun var Nimars mage. og som troede på at de derved gjorde deres for at holde verden i balance. og en uskyldsren personlighed. Denne egenskab hviler nu hos Tara. og det var hendes velsignelser. og Sissiannas rolle som beskytter af de retmæssige er derfor i stedet overgået til Nimar og i et vist omfang Jorin. Der var også mange aldrende mennesker og simple folk at finde blandt hendes tilhængere. og mange af gamle hendes tilhængere har valgt den samme skæbne. Præsterne selv kan heller ikke give klare svar. Fortællingerne vil. og beskytte hinanden som også hun beskyttede dem. at det skulle være sket for Flarns hånd. Hvert et væsen. Også frie og livsglade sjæle fandt stor glæde ved hendes veje. De var primært folk. der fandt stor glæde og tryghed ved hendes lære. og som ikke fandt en synderlig glæde i at have tilbedere. S ISSIANNA Sissianna var den yngste og smukkeste af de gamle guder. som opretholdt naturens orden. og som oftest er de præget af en samtidig glæde og sorg . at hun til tider blev afbildet som en lys engel. og at det ophørte når tiden var inde. Rasnasolin og Sissianna. Sissianna fik sammen med Burania datteren Lyane. Han var en besynderlig og sky personlighed. Hos Rina fik de ro i sindet og kunne nyde livets simple glæder. der forbrød sig imod den balance. og moder til Djorka. der yndede at gå omkring på både Niraham og i Aferheim iklædt sin karakteristiske lange. og de tjente ham. Udover at råde over døden var Burania også den. B URANIA Burania var herskeren over liv og død. og det samme gjorde kunstnere. og hendes bud var et om kærlighed og om omsorg. og der er stadig mange der betragter den som hendes. musikere og poeter. og de elskede hende højere end noget andet i verden. som guderne havde skabt. Hun er nu trådt i sin moders sted som lysets og glædens gudinde. Rinas tilhængere skulle først og fremmest findes blandt Nirahams kvinder. Han var aldrig partisk eller personlig. og hans fornemmeste hverv bestod i at vogte portene til Paulun . der gjorde Nirahams magikere i stand til at udøve deres kunster. Buranias tilhængere gik ofte blot klædt i simple sorte rober. Sammen skulle de finde glæde ved tilværelsen. at man fandt Buranias tilhængere. er at det kun er et fåtal af de gamle præster. er Lyane dog i højere grad den frie og ubekymrede datter. Farven grøn blev førhen associeret med Sissianna.

og selv efter himmelkrigene bliver den stadig associeret med hans velsignelser. at der altid ville være harmoni i verden. A RAM Aram var handelen og pengenes gud. var at finde blandt hans tilbedere. der fandt glæde ved Arams uforudsigelige goder. Som retfærdighedens og ligevægtens vogter er Arl nu trådt frem. og deres indflydelse på Niraham kun ringe. OM ORDEN OG KAOS Læren om De Sande Guder er ikke som mange andre religioner en kamp mellem det gode og det onde . som sikrer at Niraham aldrig bliver kastet ud i det kaos. at han var særligt yndet blandt Nirahams handlende. Han var fiskernes.Hans hverv som Pauluns vogter er efter himmelkrigene overgået til Dilarna. Blandt simple folk. Gudernes store bud til racerne har derfor været at skabe orden på Niraham. at der kan etableres en varig orden. Når Aram fandt sig en yndling for en tid. gjorde de for at lave et varigt monument i en verden. og igennem århundreder var den en fast del af alle jævne menneskers liv. R ASNASOLIN Forud for himmelkrigene var Rasnasolin kendt som vandets og havets gud. og sikrer orden blandt både de dødelige og guderne selv. var det et udslag af hans vilje. og det kan derfor heller ikke undre. Tilsammen skaber de en kompleks orden. Niraham førte orden med sig. der herskede før verden blev skabt. der ellers var præget af kaos. og som oftest lod han hellere blot lade ting stå til end forsøge at påvirke verdens gang. Han viste aldrig sit sande ansigt. Ofte er det den eneste måde at genoprette balancen. bøndernes og jægernes gud. at det kun er gennem love og regler. men de få af hans udvalgte. Andre vil til gengæld hævde. og at der må være balance i verden . Han var imidlertid også spontan og upålidelig. der var afhængige af vejr og vind. men i stedet som tanken om at alt går op i en højere enhed.de begreber er ofte meget subjektive og spiller kun en begrænset rolle i denne religion . hvor han legede med de dødeliges skæbner. Farven orange er da også kendt som Arams farve. Dødelige kunne bruge hele deres liv på forgæves at blive kloge på hans vilje. kulturerne og de enkelte guders tilhængere. der ofte bevægede sig omkring på Niraham. og som Aram er også han blevet de svigagtiges gud. og foretrak at skjule sin sande natur bag farvestrålende rober og elegante masker.balance mellem racerne. Begrebet ’orden’ skal ikke forstås som stilstand og harmoni. der var deres egen lykkes smed. Han var en særpræget guddom med en uforudsigelig personlighed.Dermed dog ikke sagt. Arams vilkårlige og selviske natur er nu blevet Giraks kendetegn. og når regn og sne faldt fra himlen. der oftest foretrak at velsigne dem. Rasnasolin var på ingen måde en handlingens gud. der nu fragter de dødes sjæle til det hinsides og overleverer dem til deres gud. at godt og ondt ikke har betydning for individerne. Af væsen var Aram en tyk og magelig person. og også de folk der sejlede på Nirahams have. og ingen kunne for alvor vide sig sikker på. om de havde hans velvilje eller ej. og guderne skabte racerne til at sikre. kunne betydelige formuer imidlertid skifte hænder på blot en enkelt nat. at hylde Rasnasolin og synge sange i hans ære. Krig er ikke nødvendigvis et brud med denne orden. og i mange tilhængeres øjne er det den mest nyttige vej af alle. havde han betydelig flere tilhængere. nød stor anerkendelse blandt de jævne folk. Han var en overbærende guddom. Hans præster var derfor også kun fåtallige. Efter himmelkrigene er herredømmet over vandet overgået til Tara sammen med resten af elementerne. . Religionen er i stedet fokuseret på begreberne orden og kaos. Der var imidlertid også mange lykkejægere og selvhjulpne personer. Farven blå er længe blevet betragtet som Rasnasolins farve. der formåede at gennemskue Rasnasolins sind. Da de fire første guder skabte Niraham.

og disse traditioner overholdes gerne strengt. kendt som Fader Iabol. De præster. at hun har ladet det regne i løbet af natten. Dæmonerne lever i det store kaos. I den sidste ende trak Zaratziel sig sejrrig ud af kampen. Det er ikke som sådan et fysisk rige. Herefter vil han sende en tavs forbandelse til Fanabina. vil eksempelvis hilse Nimar og takke ham for. vil det skabe ubalance og kaste både Niraham og Aferheim ud i et nyt virvar. men som regel indebære den lange perioder med meditation. Det er en overordentlig langsommelig proces. Der er ofte traditioner for hvornår bønnerne til den enkelte guder bør udføres. eller under endnu simplere kår hvor et antal tilhængere blot samles om en guds hellige symbol og beder i fællesskab. der vågner om morgenen. som skal fjerne alle distraktioner i præstelærlingens liv. uden at vedkommende på noget tidspunkt mærker gudens nærvær. og har som deres højeste mål i livet at føre alt ind i et fornyet kaos. Præsterne er også de eneste. Hvor guderne benytter deres magt til at skabe orden og harmoni. kan imidlertid opnå mangt og meget. så for at forstå guderne og deres bud er det nødvendigt at have præsterne som et bindeled. at solen er stået op over horisonten. der kan tale til guderne. og ofte kan den vare et helt liv. Præsternes liv er i det hele taget en tilværelse præget af mange afsavn og med kun få goder. Dæmonernes rige er givet navn efter dæmonen Zaratziel. der er indviet til en eller flere af guderne. når lyset svinder. I stedet kan det betragtes på samme måde som det mørke. der forstår sig på gudernes vilje og formår at glæde dem. og siden da har han været dæmonernes ubestridte hersker. er dæmonerne imidlertid destruktive af natur. og for at han er ved godt helbred. der indfinder sig på Niraham. der skal åbne sinde for gudernes vilje. På et tidspunkt i løbet af dagen vil bonden også deltage ved gudstjenesten for den af guderne. som betegner religionen i sin helhed som ’Arl Ys Aferheim’ . men sammen med Iabols øvrige skabninger omstødte han sin fader. Han er skabt af urdæmonen. der omgiver Niraham og som er kendt i folkemunde som Zaratziels Rige. PRÆSTER Præsterne har en helt særlig status indenfor De Sande Guders lære. og takke Lyane for at hun har skænket ham den velsignelse. En bonde. Hver af guderne har deres domæner.Af samme årsag er det nødvendigt at anerkende og agte alle guderne. og mange steder vil de ligefrem blive udstødt fra samfundet. så hans korn kan vokse. der kommer af at forstå sig på guderne og at forkynde deres . at præsterne gennemgår en lang og intensiv uddannelse. og det er vigtigt. og derfor er der også de tilhængere. og bringe folkets ønsker videre til dem. De hader guderne. hvis kræfter minder meget om gudernes. Verdenen er en lysende plet af harmoni i deres store univers af kaos. samt en asketisk tilværelse. Hvis blot én gud ringeagtes. bliver ikke betragtet som sande tilhængere af De Sande Guder. og mere end noget andet foragter de dem for at have skabt Niraham. Når han går ud til brønden for at tage vand til sit kvæg. som er den øverste og mægtigste af dem alle. og Djorka for at han har gjort jorden frugtbar. ET LIV MED D E S ANDE GUDER Tilværelsen for dem. Alle tilhængere af De Sande Guder bør bede eller gå til gudstjeneste mindst én gang om dagen. De er mægtige individer. Zaratziels rige er overalt. Før de kan modtage gudernes velsignelser er det imidlertid nødvendigt. Ingen almindelige dødelige kan nogensinde håbe på at få indsigt i gudernes vilje. der ikke passer deres gudstjenester. som måtte stå op for at fodre dyrene. Disse gudstjenester finder som regel sted i et tempel. og kun gudernes magt afholder det fra at overvinde alt liv på Niraham. Arl er indbegrebet af den guddommelige orden. og indledte en nådesløs kamp om magten i dæmonernes rige. at det var ham og ikke hende. som livet er. Herefter vil han se sine børn vågne. som gjorde. D ÆMONER Dæmonerne er gudernes modsætninger. Præsternes magt ligger dog først og fremmest i den autoritet. der tilbeder De Sande Guder vil være præget af utallige daglige ritualer. som påvirker dagligdagen. og derfor bruger de alle deres kræfter på at forsøge at nedbryde verden igen. Guderne skænker ofte deres foretrukne præster store gaver og evnen til at udføre mirakler i deres navn. men kan også foretages foran familiens husalter. at ingen af guderne føler sig overset eller ringeagtet. Personer. som han føler den stærkeste samhørighed med.Arl er orden. for at have givet hans kone den skarpe tunge. Karakteren af denne varierer ofte meget fra gud til gud. vil han takke Tara for.

Han er den øverst autoritet for sin guddom. der pryder templets vægge. Selv i disse tider har templet stadig en helt enestående betydning for tilhængerne af De Sande Guder. H IERARKI Alle præster af De Sande Guder lever i et strengt og velorganiseret hierarki. så bliver alt systematiseret og indberettet til Etos.når præsten taler. Templets døre står altid åbne. og den fuldstændige beretning om himmelkrigene er ligeledes at finde her. når det kommer til tolkningen af den specifikke gudens vilje. der overgår alle andre bygningsværker. Det betragtes som god skik. der har med udøvelsen af De Sande Guders lære at gøre. og betragtes af mange som det viseste menneske på Niraham. Han er den altoverskyggende autoritet indenfor læren om De Sande Guder. og det er ofte dem der bedømmes hvilke af rigets præstelærlinge. Fra templet i Etos administreres alt. for at sikre sig deres velsignelser. der er indviet til deres respektive guddom.HØJSLETTEN Det største og mest agtede af templerne. og deres magiske færdigheder er ofte også navnkundige. Under storkardinalerne står ypperstepræsterne. Templet var så stort. så er det stadig et storslået bygningsværk. Hver af prælaterne aspirerer imidlertid også til at overtage titlen som ypperstepræst en dag. Der udpeges som regel en ypperstepræst for hver gud i de enkelte af Nirahams riger. at alle de forsamlede kunne stå inde i det. Hvordan kirkerne herefter forgrener sig. Samtlige religiøse doktriner . menneskene har skabt på Niraham. Selvom der indenfor de enkelte guddomme er forskellige titler og ordener samt varierende angivelser af status. som bærer titlen af Ærkefader. og de mest kyndige af dem har derfor ofte en god mængde indflydelse. og er en kopi af templet på Djann-højsletten.vilje . er det gamle tempel på Djann-højsletten. E TOS Det andet af Nirahams stortempler er opført i Etos. Blandt de tolv storkardinaler er der udvalgt en enkel. Hans ord er lov. og enhver tilhænger af De Sande Guder kan frit drage dertil og ved selvsyn læse de hellige budskaber. For hver af De Sande Guder er der udpeget en storkardinal. er det gudernes vilje. og hans magt strækker sig ud over hele Niraham. og han besidder både stor magt og en ikke ubetydelig politisk indflydelse. og stadig have rigeligt med plads. og han har det endelige ord i enhver stridighed mellem præsterne. hvorfra Jarco for første gang prædikede gudernes ord. Det er skik og brug blandt folket at drage dertil med regelmæssige mellemrum for at bede til guderne og bringe dem gaver. T EMPLERNE Overalt på Niraham er der oprettet storslåede templer i gudernes ære. og på blot en enkelt nat skabte de dette monumentale værk. og hvor de dødelig lod sig konvertere i tusindtal. Fortællingerne vil. Alle beretninger om Jarcos ord og gerninger er nedskrevet på store tavler. at Jarco lod det opføre for at demonstrere gudernes magt. er op til de enkelte at beslutte. og der er ofte store forskelle indenfor både de enkelte guders lære og blandt de varierende kulturer. men også tilbedere af de øvrige guder bør følge hans ønsker. Indenfor rigets grænser er ypperstepræsterne de øverste religiøse autoriteter. Det er opført på den klippe. at sande tilbedere af De Sande Guder mindst én gang i deres liv drager til Djann-højsletten for at bede i templet og får bekræftet sin tro. som administreres fra det store tempel i Etos. Dets formål er dog udelukkende af religiøs karakter. Det blev bygget i årene efter Jarcos åbenbaring. Uanset at templet er formindsket i forhold til det oprindelige tempel. Han kaldte 100 af Nimars mirnere ned til Niraham. Han er også kendt som Alrimac ’Foreneren’. Under ypperstepræsterne står op til 5 prælater. der kan blive udlært og bærer præstetitlen. som blot formidler deres ord videre til rigets folk. D JANN . Prælaterne har også ansvaret for de af rigets præsteakademier. Den nuværende ærkefader er Alrimac af Gasnians kirke.

og de blev mere og mere skrupelløse i deres adfærd. der konstant iler til og fra templet. og rundt om templet er anlagt en frodig have. indtil Ragils egne præster til sidste begyndte at frygte for deres sikkerhed. Det var eksempelvist her. at man ærer alle guderne. De fleste tilhængere af De Sande Guder vil derudover indrette små husaltre i deres hjem. I NKVISITIONEN Siden den tid. Om end husaltrene ofte blot er dedikeret til en enkelte gud. Eftersom templet også er et naturligt samlingspunkt for dem. blev de nu en løsrevet magtkilde. at der blot er et enkelte tempel. Præster for hver af guderne blev givet beføjelser til at udpege inkvisitorer og sende dem ud i Niraham for at gøre gudernes vilje. Eislonien og Zara’bash blev forhandlet på plads i år 1465 EJ. hvor præster og budbringere ekspederer skrivelser fra templet ud i Niraham. Det er det tredjestørste tempel på Niraham. betegnes dette traditionelt som et mangfoldighedens tempel. og hvor man skænker guderne deres behørige andel af alle gaver og ofringer. men også utallige borgere søger dertil for at deltage i de daglige bønner. som hver for sig er indviet til de nye guder. at kættere blev omvendt i hobetal. og I de mindre samfund ser man ofte.udspringer af stortemplet i Etos. hvorfra der føre gange ud til mindre bygninger. hvor Jarco åbenbarede De Sande Guders tilstedeværelse for verdens folk. der ønsker at komme guderne nærmere. Med årene tog inkvisitionens magt kun yderligere til. og hvor de bringer guderne gaver på de store højtider. hvor de falder på knæ for guderne hver morgen og aften. Hvor de tidligere havde været et praktisk redskab under kirken. Med tiden voksede inkvisitionen dem imidlertid over hovedet. og er ubetinget den mest betydningsfulde helligdom på det nordlige af Nirahams kontinenter. så der kan også ses et væld af magistrater og budbringere. Rundt om selve hovedbygninger er der opført yderligere et antal bygninger. som er indviet til en eller flere af guderne. og begyndte snart at finde hverdagen ensformig og triviel. som kun i et begrænset omfang lystede præ- . hvor Nirahams magthavere kan mødes og debattere på neutral grund. der hver er dedikeret til en af de gamle guder. at fredsaftalen mellem Emyr. før de træffer afgørende beslutninger. er der også utallige pilgrimme og præster. Uanset om et tempel er dedikeret til en eller flere guder. så anerkendes det dog. som kunne holde folket stærke i troen og om nødvendigt straffe de svage og frafaldne. Yderligere har Narabonds statsmænd fået for vane at rådspørge sig med præsterne i Basilikaen. der er opført umiddelbart nord for Kungstadt i kongeriget Narabond. De fleste er blot små templer i de enkelte byer. der hver dag har deres gang heri. DE ALMENE TEMPLER Resten af Nirahams templer er sjældent af nogen nævneværdig størrelse. der skulle vise sig at blive både den største og den mest navnkundige. og for de meste er de produktet af storkardinalernes årlige møder i templet. Mange fulgte op på denne opfordring. Når et tempel er indviet til alle De Sande Guder på denne vis. men det var Ragils inkvisition. I stortemplet er der et konstant mylder af liv. Selve basilikaens er opført omkring en stor sal. øgede de gang på gang deres støtte. der er indviet til samtlige af De Sande Guder. Der var derfor rigeligt med kyndige præster og øvrige tilhængere at vælge imellem. Stortemplet er desuden blevet anerkendt som et fredsommeligt fristed. hvor præsterne vandrer og fører sindrige samtaler. som man maler gudens symbol på. I fredstiger var der ikke meget at lave for Ragils præsteskab. så er der alligevel tradition for altid at have en søjle indviet til hver af guderne i templet. og efterhånden som præsteskabet kunne konstatere. Inkvisitionens succes var overvældende. som har deres daglige gang i templet. når man beder ved dem. Basilikaen består af et stort hovedtempel og et utal af mindre tilbygninger. har man fundet det nyttigt at have inkvisitoriske ordener. Der er et væld af præster. og modtager beretninger den modsatte vej. og som årene gik begyndte den at handle mere og mere selvstændigt. B ASILIKAEN Basilikaen er et storslået tempel. Alt er opført i hvidt marmor. hvilket førte til oprettelsen af Aihlann Bachir som en neutral fristat mellem de tre stridende riger. og Ragils kirke kunne snart mønstre en storslået inkvisitorisk orden.

steskabets bud. Også de øvrige guders præster tog initiativ til at oprette mindre ordener af inkvisitorer. som har en stor betydning for alle levende væsener. men dens størrelse og omfang var kraftigt begrænset i forhold til tidligere tider. Ragil . Da Ragil atter vendte tilbage blev inkvisitionen genoprettet. hvordan præster og krigere under Flarn er begyndt at genoptage de metoder og arbejdsformer. Ved himmelkrigene gik inkvisitionen langsomt i forfald. . og de seneste års tumult blandt tilhængerne af De Sande Guder.grundlaget for deres virke . lokale variationer og selvstændige fortolkninger af druidetroen. Almindelige dødelige forstår sig ikke på ånderne. og nu i betydelig højere grad sted under kirkernes årvågenhed. er der tre store og etablerede typer af druidetro på Niraham. Da de kun sjældent spiller en nævneværdig rolle i historiens gang. Overalt på Niraham findes der mægtige ånder. der havde virket under inkvisition blev nu jaget for deres gerninger. så de nu var tvunget til at leve en kummerlig tilværelse som lovløse. og den følgende beskrivelse vil fokusere på disse: Den elviske druidetro Den rouliske druidetro Den norrlandske druidetro Herudover findes også utallige små. I de kulturer. og har hver for sig større eller mindre ligheder med de tre store druidelærer. var druidetroen den mest udbredte af alle Nirahams religioner. og deres berettigelse var forsvundet med ham. Når de forskellige variationer af druidelæren alligevel beskrives i det samme kapitel. I disse tider. Den fandtes i mange afskygninger overalt i verdenen. som blev praktiseret før himmelkrigene. skyldes det at de fortsat har adskillige grundlæggende fællestræk. Folket begyndte at frygte inkvisitionen. og præsteskabet holder dem i væsentlig kortere snor. har kun styrket sammenholdet blandt de druidetroende yderligere. og det må være op til andre at fortælle deres historier. og det er kun de færreste. men omfanget er reduceret. Deres opgaver er ligeledes forandret en anelse.var borte. Hvor inkvisitionen førhen blot havde til opgave at opstøve og straffe kættere. Det er værd at bemærke sig. er de nu i højere grad hengivet til at oplære og vejlede præster. at dette er starten på en ny tid med frie og ukontrollable inkvisitorer. er tilmed blevet så forskelligartede. Mange af dem. og igennem årtusinder havde det været den eneste sandhed for store dele af Nirahams folk. som før himmelkrigene. Disse er ofte meget forskelligartede. Visse af de retninger. at der ikke længere blot kan tales om en enkelt og fælles tro. Det altdominerende træk ved druidelæren er en overbevisning om. men dens udbredelse er mindsket med tiden efter utallige år med forfølgelser fra De Sande Guders inkvisition. I disse tider er De Sande Guders inkvisitorer på ny en autoritet. og hele verdens skæbne hviler i deres hænder. Deres ordener har imidlertid langt fra den samme størrelse. som druidetroen har bevæget sig i. og med tiden begyndte de at genoptage det gamle virke. Inkvisitionen slår ganske vist stadig ned på kætteri og vranglære om De Sande Guder. at tilhængerne bekriger hinanden og betragter deres modparter som kættere. D RU I D E T RO E N I de tidlige tider. Druidetroen har stadig stor betydning blandt visse folkeslag. og adskillige blev udstødt af kirken. at druidetroen i disse tider har fået så mange forskellige ansigter og udformninger. og man frygter. der må regnes med. vil de ikke blive beskrevet i det følgende. at der findes mere mellem himmel og jord end hvad almindelige dødelige forstår sig på. Ånderne er imidlertid overalt. der nogensinde bemærker deres tilstedeværelse. I de seneste år har man imidlertid kunnet observere. har man til gengæld knyttet et endnu stærkere bånd til den gamle lære. hvor den stadig praktiseres. og orientere dem om de seneste doktriner fra Etos. og det førte en omfattende strid med sig internt i kirken. før Jarco åbenbarede De Sande Guder for verdens folk.

så er de imidlertid langt fra et hyppigt syn. men de mangler elvernes åbne sind og deres forståelse for naturen. Som oftest virker druiderne dog blot som et talerør mellem de mægtige ånder og deres folk . med døden til følge. at de lever længe ad gangen med en stamme. DEN E LVISKE DRUIDETRO Blandt elverne har man i årtusinder dyrket en enestående sammensmeltning mellem troen på De Sande Guder og druidernes lære. Hver gang de trækker på kraft fra deres omgivelser.har en sjæl. Elvernes druider lever ud fra en overbevisning om. Denne gave har mange navne. og med tiden kan de få dem til at lystre deres bud. langt før Jarco forkyndte De Sande Guder. som findes i alt levende. og den største forbrydelse. Druiderne ser og forstår mere end almindelige dødelige. og skovelverne har lært at betragte dem som en del af selve deres kultur. så praktiserer de den ikke selv. og det er sjældent. og de få de har. som druiderne har udfyldt i årtusinder. der kan gøre sig forhåbninger om at forså ånderne. De kan sanse det levende i naturen omkring dem. er ofte skjult for verdens øjne. . og minder folket om de dage. Det er hvert enkelt levende væsens sjæl..det er en forudsætning for. Også i Eislonien finder man enkelte druider blandt skovelverne. og om end de accepterer druidernes lære. D RUIDERNES POSITION Skovelverne har mere end nogen anden race forståelse for hvor allestedsnærværende gudernes gaver er. De forstår sig på alt levende. Derfor har druiderne også en helt enestående betydning blandt elverne . druiderne kan begå. Så selvom druiderne er vidt udbredte i Santillia. Den elviske druidetro er således fokuseret på druidernes evne til at kommunikere med og trække på kræften fra sjælen i alt levende. Højelverne har aldrig set fascinationen ved druidernes vej. og har derfor heller aldrig haft videre held med at følge de elviske druiders vej.de beretter om åndernes vilje. Der kan ofte gå år imellem at de viser sig. Uanset at de elviske druider både er righoldige i antal og velsete blandt Santillias folk.hvor den enkelte skovelver blot kan sanse naturens nærvær. må de også give en tilsvarende gave tilbage. Det er en rolle. der har forsøgt sig med at praktisere læren. U DBREDELSE Den elviske druidetro bliver næsten udelukkende praktiseret blandt Santillias skovelvere. og viderebringer folkets bønner til dem. og kan se ind i sjælen på de syge og melankolske. men som oftest kaldes den de levendes sjæl eller ånd. som de befolker. Resten af Nirahams racer har aldrig fundet den samme glæde ved den elviske druidetro. Druiderne er ensomme væsener af natur . er at forbryde sig mod ligevægten. men de har også forståelse for hvordan Sissianna og hendes datter Lyane har sat deres præg på alt levende. at de altid må opretholde balancen i naturen. og de mægtigste af dem er endda i stand til at betvinge ånderne og få dem til at lystre deres bud. og fundet stor glæde ved deres nærvær.fra personer til dyr. og efterhånden som deres kundskaber øges. Druiderne har også kun få helligdomme og templer. som elverne selv. og lever deres liv i harmoni med denne livskraft. der gør det enestående. Det er ofte også druiderne. Der er ganske vist en del mennesker. og uden den ville der ikke være liv til. og de kan rive dem løs fra de legemer. som holder mindet om fortiden i live. Ikke blot agter og ærer de guderne. træer og planter . Både når folket og naturen omkring dem lider kan druiderne give svar og lindring på en måde. Alt levende . Her er druiderne fortsat mangfoldige og de har en stor betydning i hverdagen. der husker og videreformidler historiens gang. er druiderne. Druiderne forstår sig på disse sjæle. at de kan opretholde deres enestående symbiose med naturen men det binder dem også til en isoleret og asketisk levevis. forekommer de stadig utilgængelige og sky. Siden de tidligste tider har elverne kendt til Sissianna og de øvrige guders eksistens. der glemt af alle andre. bliver de i stand til ikke blot at forstå dem.De eneste. Det er imidlertid en lære. som præster af De Sande Guder ikke formår. Druiderne har således også en vigtig rolle som dem. De elviske druider har imidlertid set dybere end som så. De praktiserede deres lære. Druiderne formår også at viderebringe folkets ord til naturen og den ånd. og har skænket en del af deres natur til hvert eneste af verdens væsener. Druidernes position er således først og fremmest som vismænd og helbredere. kan druiderne tale til den og forstå dens vilje. men også at tale til dem. som også har sin pris. men de er væsentlig færre og deres betydning for folket er tilsvarende mindre. og som giver det sin natur. Eftersigende er de mægtigste af elvernes druider tilmed i stand til at befale over sjælene omkring dem.

Druiderne er en overordentlig vigtig del af skovelvernes kultur. Udover disse rituelle funktioner. Man har uendelig lidt begreb om hvilke kræfter de besidder. er druiderne langt fra en fast støtte. hvis de selv ønsker det. Druiderne lystrer kun deres egen vilje. De eneste tider. der fornægter De Sande Guder i deres helhed. begyndte visse blandt elverne ihærdigt at studere livskraften i naturen. I modsætning til præsterne for De Sande Guder. kunne de låne eller påtage sig visse af væsenets egenskaber. og de så heri et glimt af deres elskede moder. kunne de kyndige af elverne trække på kraften fra den sjæl. De. Ved at etablere et særligt bånd mellem sig selv og en besjælet eksistens. Således gik umindelige tider. og kan kun vanskeligt begribe. Det er ikke mindst. og druiderne formår at kalde den til sig og vende den mod sine fjender. at druiderne træder i karakter og bruger deres evner mod folkets fjender. De lærte imidlertid snart. at kunne læne sig op ad. De foretrækker en tilbagetrukken og isoleret tilværelse. De kan trække på naturens øjne og ører.havde en gnist af livskraft. at denne isolation var en uventet gave. som man kan stole på.fra de levende og tænkende. og på samme måde som en helbreder overfører sin egen livskraft til en anden. nyder druiderne også stor nytte af deres liv i den frie natur. at druiderne er trådt frem og har reddet folket. Deres store færdigheder til trods. før de atter drager videre. Druiderne bryder med skovelvernes trygge sammenhold og lever et upåregneligt og frit liv. og i tiden optil drager alle Santillias druider ud til stammerne. at de ved at studerede naturen ihærdigt kunne forstå åndernes tegn. men den er nødvendig. og blot betragter ånderne som en del af denne lære. er det fordi de er desperate. så de ånderne i naturen klarere end nogensinde før . Da er de imidlertid også et frygtindgydende syn . Således skete det også at de blandt de øvrige elvere blev kendt som druidaé – de ensomme. som praktiserede den. som de elviske druider lever. Mange blandt deres folk så imidlertid denne kunst som en forbrydelse mod naturens orden. til de umælende planter . Det har også givet dem et ry for at være Santillias evigt årvågne vagter. eller alle andre muligheder har været forgæves. og hvis fjender truer. Tendensen har dog været en noget højere grad af accept. Druiderne ved således mangt og meget. hvor de kunne leve og lære uforstyrret.der er en overvældende styrke i den vilde natur. De lever aldrig fast sammen med en stamme i længere tid ad gangen. har medført forvirring blandt De Sande Guders tilhængere. De erfarede. for at de kan opretholde deres bånd til naturen. De er der kun sjældent. der var i naturen omkring dem.som når man fjerner sig fra lyset for bedre at kunne skimte nattens stjerner . Frigjorte fra de øvrige elvere. og de sanser alt hvad der sker i deres skov.deres ånd.I det daglige er druiderne imidlertid et sjældent syn. og elverne elsker og agter dem inderligt for dette. Med det tilbagetrukne og hemmelighedsfulde liv. Det er derfor også kun sjældent. Blandt tilhængerne af De Sande Guder har man desuden længe opretholdt en tradition for. så yder druiderne kun sjældent en indflydelse på verdens gang. Efter sortelvernes fremmarch på overfladen fandt bruddet mellem Santillia og Eislonia sted. I lige så høj grad. at det kan være vanskeligt at betragte dem som sande racefæller. Den største af alle årets festligheder er den traditionelle majfest. når folket har brug for dem. er de mere tilbøjelige til blot at søge tilflugt i skovens ly end at hjælpe deres racefæller i kampen. og viser sig kun for folket. Derfor er de også omgæret af både mystik og en vis mistro. som de respekterer druiderne. Skovelverne har ældgamle traditioner for hvilke ritualer. når folket har behov for deres nærvær. at folket betragter dem med en sælsom blanding af respekt og modvilje. hvor elvere studerede kunsten indædt. og de er gentagne gange kommet folket til nytte med deres store vid. at betragte tilhængere af alle andre religioner som kættere. og de lærte med tiden også at svare dem tilbage. At de elviske druider fortsat agter og ærer guderne. Det er en ensom tilværelse. og druiderne spiller en væsentlig rolle i dem alle. og deres reaktioner overfor druiderne har ofte været tilfældige og varierende fra person til person. når mørke kræfter truer selve balancen på Niraham. D RUIDETROENS HISTORIE Da verden endnu var ung. nærer de imidlertid også mistro overfor dem. kan det heller ikke undre. når alt andet håb har været udslukt. Således blev det dem muligt at kommunikere med livskraften i alt levende. og når de gør. hvor de trækker dem fra. Hvert eneste levende væsen . hvor de skænker folket velsignelser og store glæder. end den man har udvist overfor eksempelvis de rouliske druider. som brændte i dem og udgjorde selve deres essens . trak sig derfor tilbage fra samfundets mistroiske blikke til ensomme tilværelser i de dybe skove. Blandt Nirahams øvrige racer nærer man også en udtalt mistro overfor de elviske druider. Det er kun. er ved de store årlige højtider. og Santilliaelverne gik en dyster . at elverne forsøger at hidkalde druiderne. hvor man kan vide sig sikre på druidernes nærvær. og de har utallige gange bragt folket store glæder. der afholdes i løbet af året. Druiderne er derfor også kun sjældent til rådighed. og selve druidernes levevis er så forskellig fra den traditionelle elviske.og snart valgte de frivilligt livet som udstødte.

Blandt norrlændingene betragtes ånderne ikke kun som knyttet til levende væsener. og de to kulturer fortsatte længe med at lære nyt fra hinanden. Det var druidernes lærdom som skabte og formede tilværelsen i Roul-Assin. men druiderne viste dem. Man opretholdt her også et nært bånd til Santillias druider. som har nægtet at tage De Sande Guder. der ikke længere bekender sig druidelæren. DEN R OULISKE D RUIDETRO Siden de tidligste tider har druidetroen haft en helt enestående position i den rouliske kultur. og de havde enestående kræfter. og de gamle traditioner var en fast bestanddel af alle rouleres liv. og derfor også kun vanskeligt kan anskue den som en forvasket afart af deres egen lære. og selvom man udadtil bekender sig til den nye tro. Roul-Assin i nord blev imidlertid en standhaftig bastion. der ikke afviger meget fra druidernes veje. at shamanisme også har sit udspring i den elviske druidelære. Mere end noget andet gjorde man modstand mod at skulle give afkald på druidetroen. ved at indånde sjælen i en døendes sidste åndedræt. hvor man trodsigt fornægtede De Sande Guder og helligede sig druidernes lærdom. der betvinger ånderne på en måde.fremtid i møde. men har i visse tilfælde fået en sådan karakter. Så ihærdige blev menneskene i deres tro. så er sporene fra fortiden alligevel tydelige i deres adfærd. at der nogensinde havde været en anden vej. Selv blandt dem. og der opstod et stort had mellem de to racer. og det formodes. der var så håndgribelig og rummede så mægtige kræfter. Elverne afslog imidlertid. Med tiden blev forholdet imidlertid forværret. og overlod roulerne og deres druider til deres fjender. og det krævede lange og hårde stridigheder at tvinge roulerne til underkastelse. Heller ikke denne tolkning har nydt anerkendelse blandt de elviske druider.sortblodsfolket. I denne tid plejede Santillias elverfolk også deres forhold til de omkringboende mennesker ihærdigt. Igennem de næste mange tusinde år konverterede menneskene på store dele af Niraham derfor til druidetroens lære.de agtede ikke længere kravet om ligevægt og balance. Druiderne blev væsentlig skikkelser i hverdagen blandt dem. Nye ritualer blev skabt. men på trods af gentagne bønner om at ophøre med denne dystre lære. hvis lige man aldrig før havde set. Der skulle gå flere hundrede år. og de flokkedes til den med stor entusiasme. og som åbenlyst sværger til druidetroen. De opbyggede bekendtskaber og lærte dem deres veje. at majfesten blev født under druidernes opsyn. vedblev roulerne med at praktisere den. De . I år 1407 skete det imidlertid. Endelig synes druidetroen at have sat sig præg på det mest utænkelige af alle folkefærd . og hvordan de kunne opnå en styrke uden lige. Der er dog også fortsat adskillige rouliske stammer og kulturer. at de rouliske druider havde forvansket druidelæren . Fra Roul-Assin har druidernes lære også bredt sig videre mod nord til Norrland. at Marsk Aerek valgte at indgå fred med Narabond efter en årelang og opslidende krig. så de ville kunne stå ved elvernes side i forsøget på at stoppe sortelvernes fremmarch. da det rouliske folk i år 772 EJ led store tab fra orkernes hærgende horder. Der var ikke meget håb at finde i verden. så bærer mange stadig druidernes lære i deres hjerter og følger den i det skjulte. Folket var forfærdet. Den elviske fortvivlelse var stor. før læren om De Sande Guder endelige vandt overhånd og fortrængte druidetroen. at elverne i højere grad betragter den som en selvstændig religion. Druidetroen blev også udbredt blandt menneskene. var roulerne begyndt at trække på forbudte kræfter fra døden. og man skulle afsværge sig druidetroen for i stedet at konvertere til De Sande Guder. Tiden der fulgte var præget af store protester i Roul-Assin. så bliver de alligevel accepteret vidt og bredt. og man modsatte sig trodsigt de nye tider. Skovelverne søgte således sammen om druiderne og fandt både glæde og tryghed ved deres nærvær. Uanset om formelt er bandlyst i Roul-Assin. men de husker alle de gamle druidetraditioner. så den tiltaler folket. hvordan der selv i det dybeste mørke altid var lys. I disse tider er størstedelen af roulerne blevet omvendt til De Sande Guder. men sejren var dyrekøbt. blev mange stadig ihærdigt ved med at praktisere den gamle lære. at goblinerne har haft shamaner så langt tilbage som omkring år 3000 FJ. Det endelige brud mellem elvere og mennesker fandt sted. De havde erfaret. Menneskene havde aldrig tidligere oplevet en religion. og i desperation sendte bud til Santilliaelverne med en indtrængende bøn om hjælp. hvordan de kunne opnå mægtige kræfter ved at drikke blodet fra levende væsener. Roulernes folk overlevede ganske vist. Også her har man imidlertid forandret og tilpasset læren. Elverne erfarede. Fra da af udviklede menneskenes og elvernes druidetro sig i forskellige retninger. at de næsten må betragtes som guder. at selv da Jarco åbenbarede De Sande Guder. må det dog synes klart. Som en del af fredsaftalen skulle Roul-Assin fremover være en vasal under Narabond. Uanset at racerne ikke nyder sammenligning. og folket byder dem glædeligt indenfor i deres hjem. og det var i disse tider. Blandt i særdeleshed goblinerne har det længe været udbredt at se mægtige shamaner. men den norrlandske lære er efterhånden afveget så meget fra den oprindelige druidetro. og efter kun få generationer havde de glemt. og hvor de elviske druider fandt styrke i den levende natur.

Vølverne er samlingspunkt for al viden. som fornægter de gamle veje og som helhjertet bekender sig til De Sande Guder. når man møder dem på slagmarken. så er de alligevel både magtfulde og frygtede. og en sagte uro er begyndt at ulme. og blot låner deres kræfter. så har roulernes druider indset det enestående kraft. Vølverne er de kvindelige praktisører af druidelæren. Hvert eneste væsen har en sjæl. I det daglige har druiderne dog også en stor rituel betydning for folket. Det er derfor ikke sjældent. og med støtte fra Narabonds kirker jager de druiderne og kaster dem for bålets flammer. For første gang i rigets historie står folket for alvor splittet. som lever i alt levende. der overgår alle almindelige dødeliges. og de er også anerkendte handelsmænd og diplomater. bliver druiderne i stand til at opnå en kraft. D RUIDERNES LÆRDOM De rouliske druider anerkender ikke eksistensen af deciderede guder. når det kommer til krigens kunst. er en direkte kilde til magt og styrke. hvilket ikke kun vil kastet riget ud i en blodig og nådesløs krig. Man frygter. for ånderne er ofte meget magtfulde og har en vilje af deres egen. at vølver kun praktiserer for kvinder og druider for mænd. men også vil kunne risikere at føre til det endelige brud med fortiden og dermed selve den rouliske kultur. De værner om fortiden og de gamle traditioner. De repræsenterer også de henholdsvis de maskuline og feminine sider ved livet. Den største kraft. D RUIDER OG VØLVER I den rouliske druidelære finder man to forskellige praktisører af læren . og ved at betvinge deres kræfter. Livskraften ligger i blodet. hvor vølverne er hjertet og sjælens kilde til kraft. På det seneste er der dog kommet flere og flere roulere. og det er generelt anerkendt. Om end de indgår i en gensidig symbiose og supplerer hinanden. De supplerer hinanden. der kan vindes ved i stedet at herske over ånderne og tvinge dem til at lystre sit bud. at dette kan blive det endelige opgør mellem den gamle druidetro og De Sande Guders følge. De rouliske druider trækker således meget af deres kraft fra levende væsener ved at drikke deres blod. Druiderne sørger også for at holde gamle skikke og traditioner ved lige. men deres største magt ligger dog i krigens stunder. Både mænd og kvinder rummer både maskuline og feminine sider. Druiderne er håndens og sindets styrke. og deres kompetencer ligger i det handlende og aktive. og de kan være et frygtindgydende syn. som er glemt af alle andre. Hvor de elviske druider praktiserer at indgå i symbiose med ånderne. . uanset hvilket guder de ellers måtte bekende sig til. Dette må dog ikke tolkes sådan. der trækkes fra et levende væsen. man oftest møder udenfor Roul-Assins grænser. Druiderne er de mandlige kræfter. I stedet beretter druiderne om hvordan verden er fuld af magtfulde ånder. Druiderne kan bruge deres kræfter til at skænke liv til de svage og syge. De værner om selve den rouliske kultur. Tilsammen udgør druider og vølver en helhed. Det er en farlig kunst. og for at være et komplet menneskene må man pleje dem begge. Man værdsætter dem for deres styrke og deres velsignelser i kamp. og det betragtes som en stor ære at have en druide til at udføre eller velsigne livets store højtider. og det kan være vanskeligt at forestille sig den ene uden den anden. og derfor også dem. og sikrer sammenhold og ro hos folket. De betragter druiderne som deres fjender.druider og vølver. De værner om den rouliske kultur. og at indtage det mens det endnu er varmt. De er som oftest væsentlig mere kyndige end vølverne. at de rouliske druider kan blive overordentligt magtfulde. De er også kyndige helbredere. og de er samlingspunkt for store dele af det rouliske folk på årets store helligdage. og deres styrke er navnkundig. De fleste ånder er overordentlig magtfulde. så er deres færdigheder og betydning meget forskellige. og disse lever videre hos alle roulere.rouliske druider har skabt og plejet mange traditioner. De rouliske druider er således ofte anerkendte krigere. Druiderne er de mest udfarende. fås ved at dræbe offeret og fange sjælen i det øjeblik den forlader det livløse legeme. hvis de fanges. og mangen en rouler har haft dem at takke for stadig at være ved godt helbred. og husker de tider. bliver druiden i stand til at udnytte åndens kræfter til både skabende og destruktive formål. og kan give indsigt i hjertet og sjælen på alverdens levende væsener. Til gengæld er der også meget at vinde. Om end disse indædte tilbedere af De Sande Guder kun er få i Roul-Assin. som man kender fra læren om De Sande Guder. at druiderne må strides med ånderne og kæmpe store slag med dem. hvor de kan trække på åndernes kræfter og bruge dem til at bringe deres fjender for fald. for at underlægge dem deres vilje. og ved at kalde den til sig.

Disse ånder blev nu frie. Jægeren Herne. var der 3 æg. og venter på at det en dag er rede til at blive klækket. hvor vølverne bor. der er kendt blandt De Sande Guders tilhængere. Værn. men da ægget ikke var ruget færdigt ud. S KABELSESBERETNINGEN De rouliske druidetro anerkender ikke den skabelsesberetning. hvor det hellige ting finder sted. han har åbent. før druidetroen kan komme til sin ret. der blev til roden til alt godt. så snart han fik dette at vide. Men ægget var ikke færdig udruget. Derfor valgte han tre vølver blandt ånderne til at pleje jorden og tilse ægget. For at sikre det sidste æg.” Han fandt en ånd. men som af andre folk kaldes Zaratziel eller Hel. for det er netop forskellen på nat og dag. som i dag føler den nye tro. og kaldte ham for Træl. Som hjælper skal jeg finde en tjener til dig. Ingen af dem har højere status inden den anden. den mægtige beskytter. På indersiden af æggeskallen levede der en masse ånder. antog Tyven skikkelse af Dana. O M J ORGO . der nu var jorden under ham. for jeg var selv inde i ægget med dem. men den dag de skulle forene sig. når jeg ikke selv kan gøre det. var der også både lidelse og død. for der er mange onde ånder. og gjorde ham til jægerens tjener. hvordan Niraham blev til. Jorden var ikke perfekt. S TARTEN Før der var andet. K RIGEREN Det blev besluttet. Her ligger ægget. Den kilde løber forbi Mur-Ollavan – de lærdes by – og videre ned i Dybdalen. der var stærk og ivrig. stak Tyven blår i øjnene på ham. der var den stærkeste. og mange af ånderne sloges med hinanden. Ceridwen og Iorwen. Hvor længe de tre æg lå der. den hellige hvis spyd kan nå alle fjenders hjerte. og det er et træ af dette træs slægt. og det er Tyvens skyld. Navnene på de tre Vølver er Dana. Jægeren satte efter Tyven. om det er det gode eller det dårlige øje. Da Tyven var bange for Jægerens vrede. Men tjeneren var i virkeligheden Tyven. der kan gøre opgave lettere for dig. sprang der en kilde. hvis skjold er ubrydeligt og Stand. Herne tog bolig i en grotte på bjerget. er der ingen der ved. I stedet har man dyrket den følgende beretning igennem årtusinder. værgede han for sig med den ene arm. før han så sit snit til at blive alene med æggene. Det mørke. Rok tog en af dem. Det er således Tyvens skyld. at bo i. For at Rok ikke skulle se noget. og inden længe fyldte den mere end noget andet. men det er muligt at de er de samme som guderne Rina. sværger fortsat til den traditionelle rouliske fortælling om. og ruge på det sidste æg. at vi skal se dårligere om natten end om dagen. og omsider blev Tyven indhentet. og ud kom den mægtige kæmpefugl Rok. Han jagtede ham uden at standse. der hedder Grimjod. og var med Herne i de følgende nætter. og der gik ikke længe. og de må praktisere deres kundskaber i en gensidig harmoni. og sagde: ”Du skal vogte de to æg der er tilbage. og der kunne leve mange dyr og vokse mange skove. Jeg ved det.Når man omtaler den rouliske druidetro må det således gøres med respekt for både druider og vølver. For at vogte bjerget hidkaldte Jægeren Herne sine to brødre. mens Værn vogter fra sletten og Stand fra skoven. og stak så af med æggene. og der kom ingen mage ud af det. Han gav dem en hule under det mægtigste træ. men en dag udklækkedes det ene æg. Det var en frodig og frugtbar jord. og mange af de roulere. . Sissianna og Fanabina Fra under træet. men tabte det ene æg så det knustes. og begyndte at fare hid og did. Rok kunne ikke både holde øje med sin tabte mage. at Dana og Herne skulle være mager. I stedet kom jorden Niraham. der lå i det ældste mørke. byggede Rok en rede på toppen af det helligste bjerg Roulon.

Den Store Drage. Krigeren. De jævne folk forstår sig kun i ringe grad på åndernes vilje. ved sommerens begyndelse. og hans styrke er fødet med vildskab. Indtil da må de sørge for at leve deres liv i overensstemmelse med de gamle traditioner. og hvor nogle ånder er gode og hjælpsomme. der betegnes som goder. og derfor skal de afkom. tro og brav mandsling. åbnede sit ene øje og så omkring sig alverdens skatte. at det dybe mørke var uendeligt og rummede mange forunderlige ting. Han frygtede. og det er i hans navn at krigere fra mange klaner. og er af Tyvens blod. I dette mørke levede en skabning. Snart kunne Dragen ikke nå flere rigdomme. I sin grådighed samlede Arkan alt. som du ønskede at dræbe. Der er derfor utallige ritualer og traditioner. tager navn af mallere. der end ikke kan ses af almindelige dødelige. og de forestår alle større ritualer og højtider. så han strakte sin krop. Arkan. på samme vis som druiderne er det for roulernes folk. Alt hvad der sker. slog han det for fode. spredt og uden orden. og på disse tider tænder man store bål til åndernes ære. Det er hans skyld. og håbede. er der også dem. mens han bar på sin skat. Hvert år fejrer man ihærdigt de fire årstiders skifte. der ikke er ulig den. Men Tyven sagde: ”Nu har du syndet imod dit eget blod. når de er mænd. og drager på plyndringstog. ved at dræbe det. at der er krige. og der er også mange ånder. at der skulle være andre som han selv.Hermed blev Tyven moder til Hernes førstefødte. som langsomt vågnede fra sin uendelige søvn. Men Hird . DEN N ORDLANDSKE D RUIDETRO Blandt Norrlands folk finder man en druidelære. Fra overfloden af skatten og af sit eget blod skabte Arkan et væsen til at vogte skatten: en stærk. De er folkets religiøse vejleder. Ånderne er mægtige væsener. Til at tale med ånderne og forstå deres vilje har man religiøse skikkelser. for at få tydet de tegn. og barnet blev til Jorgo. De må gå til deres goder eller gydjer. at de må betegnes som guder. I stedet lod Arkan skatten hvile og begav sig ud for at finde nye rigdomme.” Og sådan fik Jorgo. Norrlændingene ser verden og alt i den som et resultat af mægtige ånders værk. nyt liv. må deres religiøse tolkninger alligevel beskues hver for sig. Også livets øvrige overgangsfaser er præget af utallige traditioner. og man giver gavmilde offergave mens man danser om bålene og synger lovsange. og selvom både roulere og norrlændinge anerkender hinandens verdenssyn. Arkan så. For at finde glæde og fremgang må menneskene derfor forstå sig på ånderne og glæde dem. hvori alting flød rundt. kaldet Krigeren. og hurtigt blev skatten så stor. ingen visdom og kender kun til ødelæggelse. leve et liv for hver falden kriger omkring dit hellige bjerg. Jorgo var den modigste siden Herne. men fordi han er fornægtet af sin fader. og gydjer. så han kunne vogte over dem. men også træer og dyr har ånder. når de er kvinder. for at gætte sig til hvad ånderne ønsker. Dragen kaldte mandslingen Hird og lod ham sværge troskab. åbnede sit andet øje og begyndte at bevæge sig rundt i det store intet. og hver af disse foretages som oftest af en gode eller gydje. Dragen gjorde krav på alt han så og samlede med sine kæmpe klør skattene. På trods af lighederne er det imidlertid en stor fornærmelse at betegne dem under ét. har han ingen ære. der ville sætte kløerne i mørkets rigdomme. som lever i væsen. S KABELSESBERETNINGEN I urtidsdagene fandtes kun et dybt mørke. Hvert eneste levende væsen er befolket af en ånd. Livet som norrlænding er således præget af utallige små daglige traditioner samt store mængder overtro. og man må altid huske at ære guderne med hver eneste af sine gerninger. og gøre hvad de kan. men da Herne så at afkommet havde Tyvens beskidte blod. som de oplever i hverdagen. og den er der ingen der kan måle sig med. man kender i Roul-Assin. at undgå flere ulykker. der er slette og skadefro. Det er de største af alle årets traditioner. er resultatet af deres vilje. for krigen kom igen og igen til menneskene og Jorgo vokser evigt i styrke. og nogle af der er endda så magtfulde. som må overholdes. den kunne sætte sine klør i. at dragen måtte opgive at flytte den.

Mens Arkan var væk og Hird stod vagt samlede den navnløse de smukkeste rigdomme i smug. Hvor alle andre kendte religioner bekender sig til polyteisme en flerhed af guder eller overnaturlige skabninger. Men Jernos sønner har dragens blod i overflod. mod og vildskab så stor. og det er hans bud. Men Arkan så. så Arkan ofrede lidt af sine rigdomme og tændte med sin mægtige ild en evig fakkel til at lyse over skatten. Selvom han hersker over liv og død. Derefter fødte Trake sønnen Nedorr og datteren Isne. D E N C H AT O N S K E I O R I N T RO I Det Chatonske Imperium finder man en trosretning. Men Tyven frygtede at blive fundet. derfor flytter solen sig. borede sig igennem skatten i sin søgen efter Tyven. at han hurtigt ryddede det nærmeste land for væsnerne. og der er ingen grænser for Iorins magt. Kampen gik godt. Arkan ville belønne hver modig og tro af Hirds slægt med en æresplads blandt sine nye rigdomme i Harthanheim. og Hird måtte kæmpe mod ham. Iorin er overalt og ser alt. Så stærk var Jerno. så om natten genskinner faklens lys i åndens øje og skæl. Arkan forbandede først Hird for al sin ulykke. så kan der kun være én gud for chatonerne: Iorin. og de gennemstrømmes af styrke. Han flåede rigdommene fra hinanden med sine kæmpe klør og mægtige tænder. men den navnløse var ikke tilfreds. Når han sender sit folk ud i verden for at udbrede den sande lære. udøver han sin magt med en saglig autoritet. Her kunne de tro og modige leve i tryghed. at alt levende måtte bukke under. og Hird og Trake var frugtbare. men også dens ild. som gerne blander sig i de dødelige konflikter. hvad der er. Alt hvad der sker. at hvert et levende væsen skal have muligheden for at bevise sit værd. Han er en særdeles aktiv gud. Han tager ikke de levendes liv. og dømte ham til at leve blandt de andre væsner til evig tid. Arkan tog nu faklen og søgte overalt efter Tyven. Kun ved at benytte Arkans gaver Værn og Stik kunne Hird drive Jerno mod de andre væsner. hvor han mistede sine skæl. at rigdommene nu myldrede med væsner. Med Trake fik Hird yderligere seks børn. og han sværgede ligeledes Arkan sin troskab. Orker. at Arkan ikke kunne nå dem. og gemte sig midt i skatten. Det er Iorins bud til sine udvalgte. hvor Arkan havde trådt. og han rasede mod verden. 3 sønner og 3 døtre. da de er af samme æt. Arkan ville ikke overlade sin skat til kun én vogter. Efter Jernos vanvid blev sønnen Stål den førstefødte sammen med sin søster Ida. gemte væsnerne sig blot i sprækker så små. Således blev Jerno opfyldt af dragens mod og styrke. så han skabte med hast endnu et væsen til at vogte skatten. Flere år efter fik Trake og Hird deres sidste barn. som ikke har sin lige på resten af Niraham . og de retmæssige underlægger sig verdens folk i hans navn. Den Store Drage gav Hird skjoldet Værn og spyddet Stik. men hans raseri var så stort. før tiden er inde. og bad dem være frugtbare og føde en slægt tro mod sig. Tyven sneg sig derfor ind til Hirds førstefødte Jerno.kunne ikke se i mørket. Da Arkans raseri havde lagt sig. Jerno og Ida giftede sig.troen på den almægtige gud Iorin. men ånderne var flygtige og nogle vendte sig mod Arkan. så han. Således kan der ikke ses forskel på Hird og Jernos sønner. og han bestemmer hver eneste hændelse på Niraham. som hjælp i kampen mod Tyven og væsenerne. hvor lyset ikke kunne trænge ind og. skabte vreden tilfældige væsener. og han er først tilfreds når kampen raser. og selvom dragen spyede sin ild. han måtte vildlede Hird. Ud af de rigdomme blodet ramte. Da Arkan kom tilbage opdagede han straks. Iorin er dog også retfærdig og ligevægtig. Hird og den navnløse vogtede sammen skatten i lyset af den evige fakkel. Jerno angreb sin egen familie. I hastværkets kaos forblev den nye vogter navnløs. når kampen raser. sker som et udslag af hans vilje. fulgt af sønnen Djord. Hird ikke vogtede. er det således ikke kun for at oplyse Nira- . at Hird var lille og jorden kolossal og de andre væsner vrimlede. at de ædleste rigdomme manglede. bjerge og floder formedes som Den Store Drage gennemsøgte sin skat. Til Trake gav han synet og ånderne. blandt de skønneste og ædleste rigdomme og vogte disse. og fyldte ham med blod fra Den Store Drage. Dragens raseri var frygteligt. og fik sammen sønnen Kerim og datteren Frana. Iorin er skaberen af alt. men Arkans ånd er altid til stede. den smukke datter Seli. og uden ham ville intet eksistere. Han var nedrig og misundelig på Hird. Trake. Den Store Drage skabte Hird en kone. at de med krig og magt skal udbrede hans lære. og blodet flød fra Arkans krop. ubesudlet af Tyven og alle vredens væsner. trolde. hvis ikke Tyven blev fundet. elvere og alverdens ondskab levede.

hams folk. og det er op til de Iorintro at vise dem den sande vej. M YTOLOGI For Iorins folk er det vigtigere at handle end at tænke. og de lever her en barsk tilværelse. så også de kan se lyset. At betvivle præstens ord er således en lige så stor forbrydelse som at betvivle Iorin selv. Siden disse tider har Chatos folk ihærdigt fulgt Iorins bud. Alle andre religioner er falske. og at forbryde sig mod hans bud. og med hans kraft kan de betvinge selv den største modstander af troen. De tager stilling til alt. Gudekejseren og Iorin er én og samme person. er imidlertid intet andet end drømmesyn eller i værste fald dæmoner. som kan vinde hans sande agtelse. Det er kun gennem kamp og mægtige gerninger. Kejseren er den øverste autoritet i Det Chatonske Imperium. og han tillader dem kun. hvis det utænkelige skulle ske. og kan ikke betvivles. og de har med al deres styrke forsøgt at udbrede hans visdom til resten af verdens folk. at folket kan bevise deres værd og deres loyalitet. Disse doktriner er ofte meget omfattende. og de er den endegyldige sandhed om Iorins lære. Iorin-troen er dog også en overordentlig krævende religion. hvor kun de stærkeste overlever. og hans ord er lov. at de altid ville bekrige hinanden. Det er en krævende og streng lære om den almægtige gud Gorrum. Om end de simple bønder også har hans accept.også kendt som barnekejseren. hvor Iorins bud til sine udvalgte står nedskrevet på utallige skriftruller. er at Gorrum er den største og mægtigste . For at vejlede folket og vise dem den sande vej. Efter mange tusinde år viste ét folkefærd sig imidlertid både stærkere og mere trofaste end noget andet på Niraham . Alt hvad man ved om religionens historie. som andre kulturer betragter som guder. straffes med døden. Der er ingen grænser for hans viden og magt. at der udelukkende findes én sand gud. Hvad der adskiller Gorrum fra dæmonerne. og den der tvivler på hans enevælde er en kætter. De skabninger. og det betragtes som kætteri at betvivle eller stille spørgsmål til gudekejserens bud. er resultatet af hans værk. der spilder sin tid på at filosofere over religionen i stedet for at lystre dens bud. som enten må omvende sig eller møde døden på bålet. Mest af alt er Iorin således en krigens gud. Iorin-troen har derfor heller ikke den samme mytologiske baggrund. som visse af verdens andre religioner. og at alle væsener under ham enten er dødelige eller blot simple dæmoner. er overleveret af Iorin selv. har sortblodsfolket deres hjem. Overalt i Det Chatonske Imperium er der rejste pragtfulde templer. blandt Rustbjergenes sneklædte tinder. Gudekejseren udsteder regelmæssige dekreter til rigets præster. og den nuværende kejser er Kejser Anatol . Den. Iorin åbenbarede imidlertid ikke sin eksistens for verdens folk. og hvor præsterne hver morgen og aften prædiker den sande lære for rigets folk. for at hans tilhængere skal have fremmede folkefærd at bevise deres værd overfor. De videreberetter og fortolker gudens ord til folket. Han åbenbarede sig derfor for dem. forbryder sig mod sin gud. Iorins præster har dermed også en overordentlig stor autoritet i riget. at folket betvivlede deres ord. G O R RU M T RO E N Mod nord. Han skabte racer og kulturer. Hans velsignelser ligger derfor også primært i at velsigne sine trofaste med styrke og mod. og i hans fravær blev de forledt af dæmoner og drømmesyn. Alt hvad der nu findes. og gjorde dem så forskellige. og de er den endelige autoritet i hverdagsanliggender. og de må aldrig indstille deres kamp for at udbrede hans bud til alle Nirahams folk. Iorin anerkender ingen andre guder end sig selv. De skal konstant bestræbe sig på at blive stærkere og komme ham nærmere.chatonerne. Præsterne er desuden velsignede med store gaver fra Iorins hånd. hvad den simple chatoner har brug for at vide. men også for at prøve styrken hos sine trofaste tilhængere. så er det kun dem. manifesterede Iorin sig på Niraham og tog form af en almægtige gudekejser. at før Iorin skabt verden var der intet. og de må aldrig tvivle eller blive svage i troen. Troen har sit udspring i overbevisningen om. og udråbte sig til deres gud. Fra hans mund ved man. der drager sværdet i hans navn. Iorin forventer meget af sine tilhængere. Sortblodsfolkets religion afspejler denne levevis. De kan derfor både gøre det ud for dommer og bøddel. som dikterer hvordan hans religion skal praktiseres og tolkes. Der findes ingen anden sand kraft end Iorin selv.

Han bliver dermed mere et idol for dem end en reel guddom. må de hver dag være stærke og kæmpe for hans vision om en verden. De mest indædte af Fiskurs gobliner er derfor også tit både de mest ambitiøse og skruppelløse. Gorrum er en særdeles aktiv gud. Læren om Fiskur kan dog også være hård og nådesløs.En af disse er den kaotiske dæmon Zaratziel. er det resultatet af deres egen svaghed. I modsætning til mange andre religioner. så forsøger Gorrums tilhængere kun sjældent at omvende andre til deres tro. som formåede at snyde Gorrum og opnå en position som en gud. At tilbede Fiskur er imidlertid altid forbundet med en vis fare. Gorrum forsøgte længe at fange ham men uden held. og han kan styre både dæmonerne og de dødelige. og hans øverste profet er orkernes konge – Kong Gorbit den Sure. at deres lære kan dyrkes i overensstemmelse med Gorrums vilje. men også for at minde sig selv om hvordan en goblin bør lever sit liv. G ORRUM Gorrum er sortblodsracernes eneste sande gud. Gorrum kræver til gengæld meget af sit udvalgte folk. Dæmonerne kan dog blive meget mægtige. som Gorrum har bandlyst som straf for hans ulydighed. at han accepterede ham som nyttig forbundsfælle. som orkerne tilbeder Gorrum med. Når goblinerne beder til Fiskur er det derfor heller ikke kun for at få hans velsignelser. Gorrum forventer. som sørger for at Gorrum bliver vist den fornødne respekt. at nogen af sortblodsfolket tilbeder de falske guder. og betragter Fiskur som et ideal til efterlevelse. Hvor orkerne blot betragter Fiskur som en dæmon. Yderligere finder man også en del shamaner blandt sortblodsfolket. Under sig har han et utal af præster blandt både orkerne og goblinerne. Gorrum tolererer ikke. og på sine præsters bud styrker han de udvalgte og kalder ild fra himlen ned over deres fjender. og resten af Nirahams folk fortjener kun den forbandelse det er. og han blander sig gerne i de dødeliges affærer. er ved at falde andre i ryggen. Han har også magten over vind og vejr. Goblinerne selv ser den dog som den pureste sandhed. så dækker religionen alligevel over flere facetter end som så. Det er værd at bemærke sig. som menneskene kalder De Sande Guder. Gorrums præster tolererer som regel dette. vækkes hans opmærksomhed. eftersom Gorrums kraft løber i hans årer. at man frygter hans tilhængere. I fredstider lader han i stedet blot verdenen passe sig selv. Han har fundet dem værdige til gunst. Dæmonen Fiskur. og at den har guden Gorrum som sit centrale omdrejningspunkt.af dem alle. som er goblinernes yndling. Blandt goblinerne fortælles det. Der er imidlertid også dæmoner. at give sig hen til dæmonernes lære. Særligt når det kommer til krig. der har skabt alt hvad der findes. og skulle de fejle. Det er Gorrum. S HAMANER Udover deres præster har både orker og gobliner endnu en magtfuld støtte i deres shamaner. Det er omdebatteret hvorvidt det er en sand historie. hvor målet helliger midlet. er særdeles mægtige. og hans præster straffer alle frafaldne hårdt. Udover Gorrum indeholder religionen således også læren om dæmonen Fiskur. så har de alligevel accepteret. at selvom religionen betegnes som Gorrumtroen. at de er den eneste race. Han står for en levevis. Ingen tør modsætte sig hans ord. Sortblodsfolket ved. som fra sin tronsal i Rustbjergene dikterer alt hvad der skal ske. Om end sortblodsfolket traditionelt altid har været varsomme overfor shamanernes levevis. og hvor den bedste måde at skabe sig fremgang. F ISKUR Fiskur er goblinernes gud. og de tilbeder ham med den samme ihærdighed og entusiasme. at hans folk nok skal klare sig uanset forhindringerne. så tilbeder goblinerne ham imidlertid som en sand gud. og også de dæmoner. og for at vise deres taknemmelighed. at Fiskur en gang for mange år siden blot var en simpel goblin. som Gorrum ikke vil acceptere . og Gorrum accepterer i et vidt omfang deres eksistens. hvis blot goblinerne også husker at anerkende Gorrum og aldrig forsøger at sætte Fiskur højere end ham. og med tiden lærte Gorrum at sætte så stor pris på Fiskurs snedighed. som er værdige til at tilbede Gorrum. hvis de blot er snedige nok. som har formået at dyrke deres kundskaber i overensstemmelse med Gorrumtroen. og om alle de belønninger der venter. hvor sortblodsfolket hersker over alt. og for det meste gør goblinerne det derfor enten i smug eller på afstand af orkerne. og det er ikke uden grund. som bliver tilbedt af goblinerne. er en af de mest magtfulde dæmoner. . når han ønsker det.

Fjerklædte og pelsklædte. Deres levealder er høj. For alle handlede de gennem hele deres liv på én og samme måde. Ork har altid levet i glæde over den prægtige verden. og de skal æres og beskyttes til alle tider. som valgte de lavere bjergområder til deres levested. krybende og springende. Ork blev sat til at leve i bjergene. Mandens hud er nøgen og sart. i luften og jorden. og Gorrum frydede sig og forventede sig meget af Manden. hans leveår langt færre end Troldens. som shamanen ikke selv magter. men Manden er frugtbar og blev givet rige åndsevner. gør han kun ringe brug af sine evner. Shamanerne forstår imidlertid også. for Gorrum ønskede i sin visdom at sætte alle muligheder på prøve. Gorrum skuffedes over Mandens dovenskab og hensynsløse grådighed og besluttede sig for et nyt forsøg. VERDENSSKABELSEN I begyndelsen var intet. Begge skabninger fik rige åndelige evner og anlæg for at udvikle stor styrke. skællede og nøgne. Det er dem. som Gorrum har anbragt i hvert eneste levende væsen. Trolden har han altid behandlet med den respekt. som rettelig tilkommer Gorrums første og største skabning. De er ikke alle kendte for os. udviklede stor styrke og modstandskraft.og da jordkloden nu var beredt. Amroth og Fisgurr. at dyrene og planterne havde en fejl. De kan se og mærke den. når de ønsker det. så hans skabninger kunne holde mål med tidens gang. Gorrum fandt. Trolde er store og stærke væsner. Men Manden slog sig kun ned i de mest behagelige egne af kloden. Da skabte Gorrum det første væsen med sin egen fri vilje. Gorrums ønske om mangfoldighed gjorde det nødvendigt for ham at skabe nogle Hjælpere. Han satte solen på himmelen og gav dermed dag og nat samt kulde og varme til jorden. Shamaner og præster har dog gennem tiden holdt Orks viden ved lige. som slog sig ned i de høje bjerge. at naturen hurtigt begyndte at lide uoprettelig skade. Thi Gorrum vil altid stræbe efter det højeste mål. Her mangfoldiggjorde han sig i så stort tal. Han lod månen kredse om jorden. Elver og Manden har aldrig kunnet true Ork. Som værn mod elementerne og som hjælp til at styre verden efter Gorrums Store Plan.Små og store mellem hinanden. . som de kan kalde til sig og trække på kræften fra. Ork har til alle tider vist samhørighed med sine omgivelser og søger til enhver tid at leve i overensstemmelse med Gorrums Store Plan. thi de er den lige forbindelse til Gorrum. at Trolden er åndeligt utilstrækkelig. Da skabte Gorrum det andet væsen med fri vilje og han kaldte det Manden. og Dværg kom først til bjergene i en langt senere tid. svømmende. og Ork er en lydig og taknemmelig tjener. og trods sin kærlighed til sin første tænkende skabning. blev de tillige givet del i Gorrums hellige viden og kræfter. Shamanerne kan også befale ånderne at udføre deres vilje. besluttede Gorrum at gøre et nyt forsøg. men fandt også. Flyvende.livets og dødens redskaber . Skønt Trolden har fået fri vilje. De befolker både skove og sletter. bjergene og det lave land. De. skabte han de levende planter og lod dem brede sig over hele kloden i stor mangfoldighed. Hvor præsterne i overvejende grad bruger deres kræfter til at velsigne folket før kamp og helbrede de sårede. De. Deres liv er hellige. Uendelige stormvinde rasede gennem universet fra det inderste til det yderste. Da skabte Gorrum det tredje og det fjerde væsen med fri vilje og han kaldte dem Ork og Elver. er blandt andre Wotan. Gorrum har skænket ham. som Gorrum udstyrede ham med. Ork har altid æret Gorrum ved at tilbede hans tilstedeværelse i vandet og ilden. og han kaldte det Trolden. og disse udvalgte viise vil altid nyde den største respekt. Ja. at jordens skabninger var gode. og udviklet mange nødvendige redskaber heraf. Der var ingen afvigelser fra det forud lagte mønster. og de kan underkaste den deres vilje. De holder øje med jordens liv og fortæller Gorrum om alt. Og Manden begyndte at dræbe sine egne i kamp om de mest behagelige leveområder og de rigeste jagtmarker. Gorrum samlede tågerne og knugede dem tæt sammen og skabte således jordkloden. Alting var intet og intetheden var altet og dets navn var Gorrum. De tjener Den Store Skaber på alle måder og til alle tider. Gigantiske skymasser hvirvlede rundt i mørket. og at hele skaberværket var godt. Gorrum skabte så vandet og ilden . men dem vi kender. men de mangfoldiggør sig kun langsomt. udviklede sig noget mindre. for Gorrum er sandelig i alle ting. og Gorrum ønskede sig mere. Derpå begyndte han at forme de levende dyr . og på den vis begå handlinger. Jagten i bjergene har altid givet tilstrækkeligt udbytte til den dygtige jæger. og bjergenes rigdom af metaller har han anvendt med stor kløgt og omtanke. hvordan der er mange frie sjæle uden legemer. Manden blev skabt mindre og langt svagere end Trolden. og Gorrum indså snart. Derfor har Ork kun sjældent haft nødig at anvende den særlige kunnen og kraft. så benytter sortblodsshamanerne i højere grad deres kundskaber til at udspørge ånderne og skaffe sig informationer om verden.Sortblodsshamanerne har forståelse for den livskraft. hvad de ser. vi i dag kender som Gobliner.

Et både effektivt og lydløst våben. Her fandt han jagtbytte i overflod og tillige mange spiselige planter. Og Dværg kom til at hade og frygte det væsen. Denne skole samlede alle sine troldmænd i en fælles besværgelse. som mange religioner fejlagtigt betragter som guder eller dæmoner. Da begyndte Elver at udvikle og forstærke Gorrums kraft – først tøvende og langsomt. Han fandt planter. Her kunne han holde sig skjult for Manden og alle andre folk. eller ånd om man vil. Han lærte sig også at bruge kræfterne i mange forskellige planter. som han ellers var sat til at hjælpe. Og Elver gjorde miksturer. som hersker over alt liv på Niraham. at de formår at trænge igennem til de dødeliges verden uden et legeme. På et tidspunkt forsøgte en af de stridende troldmands-skoler at vinde selveste Gorrum til sin side i denne blasfemiske kamp mellem et folk. Gorrum. og som ånden handler og udtrykker sig igennem. Der er tusinder og atter tusinder af ånder. Dværg har helt forsværget Gorrum og dyrker sine egne guder. han var blevet givet. og må finde et fast anker på Niraham. Kort fortalt handler det dog om evnen til at forstå. Hans sind er forgiftet af blind vrede og hævntørst overfor Gorrum og alle Gorrums andre skabninger. hvor de strides indbyrdes. ødelæggende værktøjer. som foreskriver hvordan ånderne skal forstås eller behandles.Elver blev sat til at leve i de dybe skove. De andre skoler vendte disse skam-mærkede ryggen. For at hjælpe Manden på vej besluttede Gorrum at skabe et femte væsen med fri vilje og han kaldte det Dværg. Hele bjerge blev jævnet med jorden. De fleste ånder kan tænke selvstændigt og de kan opnå store kræfter. som levede i de områder. og Elvers liv blev godt og let. Forskellige skoler samlede deres egne tilhængere omkring sig. Der er ingen fælles skole eller doktriner. Og mange steder havde Dværg nået at forskanse sig så godt. hvor han gravede sig ned i jordens indre. Således blev Elver splittet for aldrig mere at blive samlet helt igen. Dværg trodsede Gorrums Store Plan. men til gengæld mod og stædighed i rigt mål. Dværg lærte sig at smede metaller af de sten. at de to i fællesskab skulle udfylde den plads i Den Store Plan. Ork. de rejste hære og byggede fæstningsanlæg. og kun få af dem har taget bolig i et legeme. Elver fostrede således mange magtfulde troldmænd med vældige kræfter. udviklede Elver buen og pilen. Men Gorrum ønskede endnu ikke at afslutte skaberværket. Resten farer omkring i åndernes rige. Han er kun givet begrænsede åndsevner. og det er disse ånder. som enten kan være skabende eller destruktive af natur. og dybe kløfter blev fyldt op.hvor druiderne mener. Ånderne lever i en verden hinsides denne. hvor han var sat og tog bolig i bjergene. De tager også bolig i dyr. Han forlod den egn. for uden en ånd er verdens væsener blot livløse og visne skabninger. og det har medført utallige tolkninger af shamanernes lære. hvoraf han kan fremstille gifte med forskellig virkning. før det lykkedes at udrydde eller fordrive den alt ødelæggende Dværg. Dværg er stærk. Dværg blev sat til at leve i de samme egne som Manden. gav ham en særlig forståelse for den viden og kraft. Men Dværg og Manden ville ikke arbejde sammen. også løsrevet fra fysiske legemer. hvis saft kan helbrede sygdomme. Det sker oftest i en dødeligs krop. Dværg havde tilranet sig som bolig. Den megen fritid. Men der. som han oprindeligt havde tiltænkt Manden. Gorrum havde givet ham i skabelsesgave. der blev Elver til del. for Gorrum ønskede. Niraham. og alle verdens levende væsener er derfor intet andet end blot en skal. der huser en ånd. måtte kæmpe hårdt i mange generationer. . Hele Dværgs liv og tilværelse er således en hån mod Den Store Plan og den eneste sande gud. planter og træer. Manden lagde Dværg for latter. og konstant kappes om at blive mægtigere og mægtigere. og om at finde veje ind i den fysiske verden. men gennem tiden med stadig voksende kunnen og begærlighed. Da vendte Dværg sig fra Manden. for Manden havde ikke fundet sin plads i Den Store Plan. og troldmændene begyndte snart at kæmpe indbyrdes om magten. hånede ham for hans ringe størrelse og forsøgte at trælbinde ham. at det den dag i dag ikke har været muligt helt at fordrive ham. og efter den tid er det som om Elver er to særskilte skabninger. Shamanismen handler om selve denne forståelse af åndernes natur. der langsomt nedbrydes og forsvinder. som rummer mange forskelle og variationer. valgte Elver at søge stadig mere viden om den natur og de kræfter. så ser shamanerne i stedet ånder i alt. Nogle få af ånderne er endda så mægtige. og han lærte bueskydningens kunst til fuldkommenhed. men lille af vækst – ikke højere end et normalt barn. før de kan manifestere sig. og han er gennem tiden nærmest kommet til at ligne den svage Mand. han rev ud af jordens favn. Angst og had hersker mellem dem. og planter. som han fejlagtigt troede. hvor det er vanskeligt at løbe efter byttet. men der er en vigtig forskel . gjorde at hans krop ikke udviklede sig. at alt levende har en fast sjæl. hvor Manden valgte mageligheden og ikke ønskede at udvikle sig videre. For en shaman er ånderne intet mere end blot manifestationer af energi. Det står derfor også frit for enhver at bekende sig til læren og forsøge at få kontakt til de mægtige ånder. og han skabte mange onde våben og store. men Gorrum afviste deres tåbelige indfald og straffede deres hovmod ved at farve deres hud sort som natten. Vandløb blev lagt om eller blev helt tørlagte. Som jagtvåben i den tætte skov. SHAMANISME Shamanismen er et vidt begreb. kommunikere med og betvinge de mægtige ånder. Shamanismen har således meget tilfælles med druidelæren.

Det forudsætter en helt særlig indstilling til verden. og ikke en kunst man lærer igennem livet. af de menneskelige religioner. Som årene går bevæger de sig længere og længere væk fra de almindelige dødelige.både afhængigt af shamanens kultur. som har formået at finde en tolkning. De skifter desuden ofte stemning. og med tiden mister den fysiske verden sin tiltrækningskraft. De mere ondskabsfulde ånder kan også tage sig for at plage shamanen i et forsøg på at nedbryde hans sind. må shamanen herefter sikre sig. blandt de zarabiske nomadefolk. At være shaman er ofte noget. og han kan både få mange oplysninger ud af dem og tiltrække sig flere og flere af deres færdigheder. og dem der følger lærdommen. man ønsker at tiltrække. De varierer meget . hvis ikke de lærer at kontrollere og beherske deres evner. udfører shamanerne en række særlige ritualer. som kun få besidder. og er under en vedvarende påvirkning fra fanatiske tilhængere af De Ti Sandes . Kun få personer kan sanse ånderne og deres nærvær. hvor han messer besnærende ord og brænder offergaver af. De fleste tilhængere skal findes blandt orkerne og goblinerne. Mange af ånderne er desuden forræderiske og onde. der forstår at hidkalde sig deres kræfter på kommando og bruge dem i deres egen interesse. der bliver afsløret af De Sandes inkvisition venter der en smertefuld skæbne på bålet. man er født til. men det sker endnu hyppigere. Ånderne er meget krævende af natur og har en umættelig lyst til at udforske og undersøge. Der er derfor også kun få mennesker. Som oftest er erfarne shamaner i stand til at genkende potentialet i andre.Det er imidlertid en farefuld vej at vælge. desto bedre bliver han også til at forstå sig på ånderne. Det er derfor også kun yderst sjældent. bliver drevet til vanvid af deres nærvær. har tit og ofte måttet gøre det i skjul for omverdens øjne. finder man stadig svage rester af den årtusinde gamle Kasmanitro. at der er ånder fra det hinsides. Ånderne er for det meste overordentlig magtfulde. Målet er at fange opmærksomheden hos en given ånd. Blandt mange religioner . For at kalde ånder til sig. der harmonerer med læren om Gorrum. og at han konstant har den under sin kontrol. at den forbliver fanget. hvis ikke den ældste. De giver sig hen til et liv omgivet af ånderne. Der er dog også set enkelte shamaner blandt skovelvernes folk. Efterhånden som shamaner øger deres kundskaber bliver de imidlertid meget magtfulde. der lever hele deres liv på sletterne og i ørkenen. Jo mere erfaren en shaman bliver. og det sker ofte ved at shamanen giver sig hen i en dyb trance. Shamanisme er derfor også altid blevet betragtet med varsomhed eller foragt af verdens folk. der har potentialet til at forstå sig på ånderne. og alene det at holde en ånd opmærksom og interesseret kan være en kunst i sig selv. som han ved behager netop denne ånd. Ånderne er meget selvstændige og vil for det meste altid forsøge at vinde overhånd i mødet med shamanen. der har bekendt sig til shamanismen. og har for altid mistet magten over deres egen skæbne. og deres styrke overgår i langt de fleste tilfælde de almindelige dødeliges. Det er ofte en overvældende og sindsoprivende oplevelse. De fleste shamaner vælger dog frivilligt et isoleret og tilbagetrukket liv. Når man først én gang har åbenbaret sine færdigheder for ånderne. og endnu færre endnu formår nogensinde at lære at kommunikere med dem. KASMANI Langt mod syd. hvor de kun sjældent blander sig i verdens gang. Shamanerne kan imidlertid også trække på åndernes viden og deres kræfter. men skjuler deres sande natur indtil de kan lokke en naiv sjæl til at vise dem vej ind i de dødeliges verden. som genkender en modtagelige person og forsøger at vinde indpas hos vedkommende. at shamanerne spiller en større rolle på Niraham. som ikke kan overkommes. at en magtfuld shaman til sidst blot giver afkald på livet for i stedet at kunne hellige sin sjæl til åndernes rige. og mange af dem. At vælge livet som shaman er derfor også et valg for livet.ikke mindst De Sande Guder . er der ingen hindring. Ånderne kan være en overordentlig stærk forbundsfælle. Mange shamaner er således gået i døden eller endnu værre fald blevet prisgivet i onde ånders magt. men også efter hvilken ånd. og det er ikke usædvanligt. Den nyder i disse tider kun ringe udbredelse.er shamanlæren ligefrem blevet bandlyst og erklæret for kættersk. glemmer de aldrig en igen. der betragtes som en af de ældste. og for de dødelige. så den med tiden kan tvinge sig vej ind. og de kontakter derfor ofte shamanerne for at lære mere om de dødeliges verden eller om shamanen selv. Når først en ånd er tiltrukket. For den shaman.

Det er god skik indenfor Kasmanitroen at forsøge at udbrede læren til dem. vi kender. Verden er aldrig blevet skabt ifølge Kasmanitroen. således at de en dag også selv ville blive vise mænd. var kyndigt opdraget. Det sker af og til. Kasmanitroens centrale omdrejningspunkt er de idealer. at der laves idoler. På denne vis blev det ved. som hans børn skulle overholde. der var de første mennesker til nogensinde at bebo Niraham. De enestående kundskaber. Blandt ørkenstammerne. Det blev dog fortsat pålagt de ældste Kasmanitroende at viderebringe den gamle visdom til de unge. som blev skænket dens børn af Kasmani og Adema. Når menneskene herefter begyndte at hylde disse idealer. og værdsatte fysisk råstyrke over indsigtsfuld tale. Kasmanitroen er udelukkende forbeholdt for mennesker. at deres børn aldrig ville blive så vise og indsigtsfulde som dem selv. var det udelukkende ud af kærlighed til deres forfader. som med bål og brænd søger at udbrede deres verdenssyn blandt disse sidste afvigere på det sydlige kontinent. Således betragtes elverne som værende børn af Rina og Nimar. Troen har derfor visdom og fornuft som sine højeste idealer. Visdommen er sin egen belønning. De fik således 21 børn. at de mere end én gang har spillet en stor rolle i historien. døde Kasmani en stille og fredfyldt død. hvordan Kasmanis visdom og indsigt bliver forringet for hver generation. men de tillægges kun ringe betydning. den blev nedarvet igennem. år var oprundet. sortelverne som børn af Fanabina og Nimar og orkerne som børn af Fanabina og Djor- . og Kasmanitroen har været med til skabe og forandre den verden.tro. Kun de viseste og mest indsigtsfulde formår at rejse mellem verdenerne. Også de gamle blandt Kasmanis børn er i sig selv en kilde til respekt. præster eller andre etablerede symboler på troen. som valgte volden frem for visdommen. 5 år senere gav også hans hustru Adema afkald på livet. som forestiller Kasmani og Adema. der fornægter deres veje. og Kasmani og hans tro hustru Adema var de første til at bosætte sig på Niraham. der lever på stepperne og i ørkenen. hvor mange stammer. og om end det ikke vides præcist. Derfor foregår det meste af troens udbredelse gennem oplysning og indsigt frem for tvang og pligt. Her fandt de stor glæde ved livet. De Kasmanitroende benytter sig kun sjældent af templer. som er villige til at lytte til og forstå den højeste indsigt. blev deres blod kun mere udvandet. da de øvrige racer formodes at være børn af andre ophøjede skabninger. Om end der blandt de zarabiske byboere er en tilbøjelighed til blot at betragte stammerne som simple og uciviliserede folkeslag. som lever langt fra byerne og civilisationen. I stedet havde han blot sikret sig. som han havde affødt. Det er imidlertid åbenlyst. og den der lever og ånder for disse begreber. og satte sig for at mangfoldiggøre deres æt. og som snart efter fik deres egne børn. Den har altid været. men deres idealer. Da hans 109. bliver respekteret indenfor troen. og dem der ikke indser det vil af sig selv erkende. og hans børnebørn bar ham ud i ørkenen. dværgene som børn af Djorka og Rina. Herefter var Nirahams børn overladt til deres egen skæbne. og der er adskillige andre af dens slags. forefindes Kasmanitroen dog endnu. Derfor må den ældres ord også til enhver tid være den mest oplyste intellekt. De troende slår til gengæld kun sjældent ned på dem. De besad heller ikke deres skønhed og ynde. indtil Niraham efter kun få tusinde år var befolket med Kasmanis og Ademas slægt. og ikke ud af ærefrygt for en gud. Kasmani efterlod ingen befalinger eller retningslinjer. således at sandet ville tage hans legeme og føre ham tilbage til jorden. blev deres afkom med tiden snæversynede og simpelt tænkende væsener. der må finde visdom hos deres egne forfædre. da hun vandrede alene ud i ørkenen for at slutte sig til sin husbond. Til deres store sorg måtte de imidlertid erkende. er man dog ikke blinde for. og at de indså fornuften i retskafne handlinger. og for hver generation der passerede. da det ikke er de to der er genstand for tilbedelsen. som kendetegnede Kasmani og Adema blev langsomt men støt fortrængt af slægterne på Niraham. hvor sørgeligt det uoplyste liv er. da de er nærmere Kasmani og deres ord dermed visere end de yngres. og sikre sig at også de fik den fornødne opdragelse. Frem for at være indsigtsfulde og vise. at et barn aldrig ville blive så viis som sine forældre. at de mange slægter. som de holdt meget af. og det er fast antaget i troen. formodes det at deres antal er på mange tusinde.

at kun de ældste kan gøre sig forhåbninger om til fulde at forstå Ki Manas behov. På grund af dette. Dragen skabte land og hav. og det er velkendt. Ki Mana troen er udelukkende udbredt i Bang Tei. og ikke vil føle behov for at rejse sig fra sit dyb. som behager den. har de troende med tiderne måtte indse. De Kasmanitroende har dermed taget de 4 første af De Sande Guder til sig. Ki Manas visdom er uendelig. hvor den kunne hvile. Det er en almægtig drage. at den dag hvor fjender truer dens land. Derefter lagde den sig til at sove i have. og man kender ikke til folkeslag. men med tiden har de trukket sig mere og mere tilbage. viljestyrke. og lever nu isoleret fra verdens øvrige folkeslag. og at de øvrige racer i højere grad synes at værdsætte krig over fred. Det er sket utallige gange før. og fra de zarabiske handlende har man efterhånden kunnet få bekræfte visse af fortællingerne. Kasmanifolkets vej er således i overvejende grad fredens. må racerne holdes adskilt. Særligt har man helliget sin tilbedelse til at følge fire hellige dyder: Ydmyghed. . er fortællingen om Den Store Drage. og hvad man har af beretninger om deres religion er ofte meget varierende og bliver ikke sjældent blot slået hen som myter og eventyr. Verden og alt derpå er skabt af Ki Mana. i håbet om at dragen vil næres ved det. og forsøger at nå den højere indsigt gennem afholdenhed og isolation. som længe havde kredset rundt i den store intethed. De værdsætter imidlertid også dragen og dens nærvær. hvor dragen atter vil rejse sig for at spise. som lever et strengt og disciplineret liv. I Bang Tei er enhver imidlertid forpligtet ved kejserligt dekret til at følge Ki Manas lære. Om end Kasmani og Adema for stedse søgte fredens vej.ka. Fire gange om året drager folket til havet. der følger den udenfor riget. I Zara’bash har man dog haft en vis kontakt til Bang Tei. Man har i det hele taget ikke meget sikker viden om den bangteske kultur. Det centrale element i den bangteske tro. arbejdsomhed og disciplin. og trosretningerne bør ikke blandes. Tilhængerne af Ki Mana troen frygter for den dag. og at en sådan adfærd vil kunne forsvares. men til sidst blev træt af den tomme tilværelse og besluttede sig for at skabe et hjem. De lever ofte i tavshed. for med alderen kommer også forståelsen for den store drages vilje. Gennem tiden har dets folk haft en stor indflydelse på historiens gang. hvor menigmand kan gå til for at søge indsigt og ophøjelse. Ki Mana. at ikke alle mennesker formår at leve op til dette ideal. har man erkendt. også gribe til sværdet. og kaster offerkvæg og korn i havet. K I M ANA I de fjerneste sydøstlige egne af Niraham finder man det sagnomspundne rige Bang Tei. Ved at forstå sig på den store drage. såfremt der ikke er andre udveje. Der er også oprettet prægtige templer. mener man at være i stand til at bevæge sig mod en højere eksistens. Templerne huser også en særlig orden af munke. Dragen giver dem også tryghed . men blot som ophøjede væsener på lige fod med Kasmani og Adema. og hver gang har menneskene lidt meget. der er helliget til Ki Manas tjeneste. at man til tider må genoprette balancen ved krig. vil den rejse sig fra havet og fortære dem. og den deler sin viden med de tilhængere. og i fælles front udgøre en frygtindgydende fjende. men de kan. Da deres børn imidlertid er så ulig menneskene. og utallige levende væsener som kunne give den føde og underholdning. og genopretter balancen ved selv at blive ofret til Ki Mana. Alder og visdom værdsættes højt blandt bangteserne. hvor de tænder store bål.fortællingerne vil. og enhver afvigelse i troen bliver straffet ved at den formastelige bliver ført til havet. De ser dem imidlertid ikke som guder. De bringer derfor den store drage mange ofre.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful