You are on page 1of 5

Hundens lugtesans

AF GITTE ALBÆK BIELEFELDT


Fotos: Thomas Thorsen

Hundens fantastiske lugtesans udnyttes af mennesker på mange måder; Hunde bruges til eftersøgning,
spor, at finde narko, brændbare væsker, miner, madvarer, termitter, svampeangreb i huse– ja, de kan
næsten finde hvad som helst, hvis man træner dem til det.

Fysik
Alle har hørt historier om spor- og jagthundes fantastiske evne til for eksempel at finde og fastholde
gamle spor, der er gennemkrydset af utallige andre spor. Hunde er designet til at have en fantastisk lug-
tesans.
For at kunne forstå hvordan lugtesansen fungerer, er det nødvendigt først at se på den fysiske del af
næse og næsehule. Hundens næse består af en snude med et par næsebor, der kan bevæges uafhængigt
af hinanden og derfor kan bruges til at bedømme, hvor færten kommer fra.
Fra snuden går luften med duftmolekyler til næsehulens bagerste og øverste del. Her findes der celler,
der er følsomme over for kemiske stoffer. Cellerne beklæder et system af bruskplader, som hos hunden
er oprullet og opdelt, for at gøre overfladen så stor som muligt. Lugtcellernes antal er afhængig af næ-
sens størrelse og form. Området med lugtceller fylder hos hunde gennemsnitlig 100 cm2 mod menne-
skets 5 cm2. Fra lugtcellerne ryger informationerne videre til hundens hjerne.
Hundens næse er specielt konstrueret, således at lugtinformationerne når frem til hjernens lugtcenter
meget hurtigt. Hos mennesker skal lugtinformationerne flere omveje før de opfattes. Lugtesansen funge-
rer meget tidligt hos hunde. Allerede i livmoderen virker smags- og lugtesansen.
En hund har mere end 220 millioner lugtreceptorer i næsen. Mennesker har ca. fem millioner. De dele
af hundens hjerne, der bruges til bearbejdning af lugtindtryk, er sammenlagt cirka 40 gange større end
hos mennesket.
Lugtcellerne hos hunde er særlig følsomme over for dufte af dyrisk oprindelse, f.eks. smørsyre og fedt-
syre. En hund kan derfor kende et menneske eller en anden hund på duften alene. Selv enæggede tvil-
linger kan hunden lugte forskel på. Dog ikke hvis tvillingerne spiser nøjagtig ens kost og lever i det
samme miljø.

Hvad er fært
Dufte består af molekyler. Frigørelse af duftmolekyler er størst i varme, fugtige omgivelser. En varm
person i kolde, tørre omgivelser er lettere for en hund at finde end en kold person i varme omgivelser.
Godbidder i sne kan være svære at få fært af.
Sporfært består af smørsyre, hudceller mm. For hvert skridt vi tager, siver der ganske små mængder
smørsyre ud gennem vore sko. Mennesker og dyr taber også konstant masser af små hudceller, udån-
dingsmolekyler, hår, sved, bakterier mm. Vi taber i alt ca. 50 millioner celler i minuttet. Hudceller alene
taber vi ca. 14 gram af dagligt. Hudceller er store nok til at de kan ses med det blotte øje. Tænk bare på
hvor tydeligt skæl kan ses på mørkt tøj. På hver hudcelle er der svedmolekyler og i gennemsnit fire bak-
terier. Dertil kommer, at mennesker bruger shampoo, parfume, tøj med vaskemiddelrester osv. Det er
normalt ikke et problem for hundene at finde og følge en lugt, problemet er at diskriminere (udskille)
duften fra alle de andre mere eller mindre interessante dufte, der er i omgivelserne. Det er den evne vi
opøver, når vi træner hundene i feltsøg, spor og eftersøgning og lignende.
Ulve og vilde hunde kan finde ud af en masse om byttet alene på færten. Ulve kan f.eks. ikke nedlægge
en rask elg. Heller ikke når de arbejder i flok. På dyrets fært kan de imidlertid lugte om dyret er sygt, har
betændelse et sted i kroppen eller feber. De kan dufte dyrets omtrentlige alder eller om det har andre
skavanker, der medfører lugtændringer. Hvis de kan dufte, at dyret ikke er i optimal helbredstilstand,
kan det godt betale sig at forsøge at nedlægge elgen.
Når en hund følger et spor, er det som ofte ikke bare hudceller, sved og lignende vi efterlader, vi træder
også på planter og laver små bevægelser i jorden eller sandet. Det er lettere for en hund at følge et spor,
der er ½ time gammelt end at følge et friskt spor. Omkring et helt friskt spor er der nemlig rigtig meget
fært i luften: Færten ”falder ned” efter lidt tid.
Det er nemt for en hund, der bliver sat på et spor fra siden, efter ca. fem fodspor at konstatere, hvilken
vej et bytte (eller en sporlægger) er gået. Hunden kan sagtens fornemme tidsforskellen mellem to fod-
spor. Det kniber mere for hunden at retningsbestemme et spor, hvis sporet er konstant, f. eks afsat af et
cykeldæk. En ulv ville bruge alt for mange ressourcer på at søge et bytte i den gale retning, hvis den
ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvilken vej byttet er gået.
Forsøg har vist at hunde i dårlig fysisk form ikke har så god en lugtesans som veltrænede hunde. Det
skyldes formentlig, at de veltrænede hunde er bedre til at trække vejret gennem næsen, og at hunde i
dårlig form trækker vejret mere gennem munden.
Dufte er vandopløselige og det er derfor væsentligt, at hundens næse og næsehule er fugtige. Det er
også årsagen til at lugtesansen virker bedst i fugtigt vejr.

Mætning af lugtesansen
Visse kraftige dufte kan blokere for lugtesansen, såvel hos mennesker som hos hunde. Hvis man indån-
der koncentreret udstødningsos fra biler for eksempel, kan det medføre, at man intet andet kan lugte i
flere minutter.
Mætning af en duft kender vi fra hverdagen. Når man kommer ind i et hus, der f. eks. dufter af nybagt
brød, kan man sagtens fornemme duften, når man træder ind i huset. Allerede efter kort tid registreres
duften ikke mere. Det samme gælder hunde, der arbejder med næsen. Det er derfor nødvendigt for en
hund, der går spor, at løfte hovedet ind imellem og trække frisk luft ind i næsen for derefter at fortsætte
på sporet.
Under sporsøg snuser hunden ind i små snif, cirka seks snif i sekundet. Efter ca. 15-35 indsnusninger
tager den en almindelig indånding. Efter ca. 20 minutters næsearbejde er de fleste hunde normalt udmat-
tede, fordi snusning medfører, at der bruges meget store mængder energi på ind- og udånding.
Du kan selv prøve at snuse til forskellige ting i huset; du fornemmer lugt meget mere intenst, hvis du
snuser ind i små korte sekvenser end i én lang indånding.

Lugtdiskrimination
Hundes evne til at udskille én duft blandt tusinder af andre (lugtdiskrimination) er imponerende. Duften
af en lækker gryderet er for os én duft. Vi kan sagtens lugte om det gullasch eller boller i karry, der er i
gryden. Hunde derimod opfatter duften af boller i karry som; kød, løg, mælk, smør, vand, salt, peber og
de cirka 10 forskellige ingredienser karry indeholder.
Hvis vi skal forestille os, hvordan hunde opfatter verden i lugt, er den bedste sammenligning menne-
skers evne til at se detaljer. Alle kender ”Find Holger” bøgerne. I disse bøger er der store billeder med
tusindvis af detaljer og masser af farver. På hvert billede er det meningen, at man skal finde Holger, som
altid er iklædt runde briller, rød-hvidstribet T-shirt og hue samt blå bukser. Jo mere man øver sig, desto
bedre bliver man til at ”finde Holger”. På samme måde er det med hunde og deres evne til at udskille én
duft blandt alle andre (spor, narko mm.). Jo mere hunden bliver trænet i det, desto bedre bliver den.
Hunde er i stand til at registrere meget små koncentrationer af duftstof (for visse duftes vedkommende
op til 1 million gange bedre end mennesket).
Hvis et menneske sætter et fingeraftryk på et stykke glas og man opbevarer glasset udendørs i to uger,
kan en trænet hund sagtens finde det. Indendørs kan hunden endda finde glasset efter fire ugers forløb.
Hundes lugtdiskrimineringsevne opøves gennem træning og erfaring. Det ved enhver, der træner næse-
arbejde med hunde.

Duftmarkering
En væsentlig del af hundes kommunikation foregår gennem duftmarkeringer. Det gælder især gennem
urinmarkeringer. Markeringerne har den fordel, at der kan kommunikeres uden at man har direkte fysisk
kontakt. Urinmarkeringer giver andre hunde et væld af informationer om den markerende hund, blandt
andet hundens alder, rang, helbredstilstand, territorium og for hunnernes vedkommende også informati-
oner om frugtbarhedscyklus. Hos ulve og vilde hunde markeres der også intenst i territoriets yderkant,
på steder med store føderessourcer og omkring opholdssteder.
Også afføring bruges til markering. Nogle hunde ynder at placere deres afføring så højt som muligt i
terrænet. Skraben med bagbenene i forbindelse med markering er formentlig en ”imponere” adfærd.
Skraben finder næsten kun sted, når der er andre hunde til stede, somme tider småknurrer hunden endda
samtidig.

Feromoner
Lige over mundhulen har hunde (og de fleste andre dyr) en pandekageformet sæk med specielle lugtre-
ceptorer, som kaldes det vomero-nasale organ. Det samme organ findes også hos mennesker, men i me-
get formindsket udgave og hos de fleste er det ret inaktivt. Dette område er især beregnet til at opfange
feromoner.
Feromoner er signalstoffer og ikke kun duftstoffer. Feromoner går uden om de bevidste dele af hjernen
og påvirker adfærden direkte.
Beroligende feromoner udskilles af diende tæver, og medfører at hvalpene føler sig trygge. Det er i
øvrigt det feromon, der er blevet kunstigt fremstillet og sælges som beroligende middel under betegnel-
sen D.A.P. (dog appeasing pheromone). Det samme feromon udskilles i øvrigt i ansigtet, specielt i øjen-
omgivelserne, af ulve og hunde med høj rang.
Under brunst udsender tæven også specielle kønsferomoner, der signalerer, at hun er parringsklar.
Feromoner er normalt artsspecifikke, men frygtferomoner går på tværs af arterne. Det kan være forkla-
ringen på, at hunde bliver påvirket til konkurrencer: Ikke nok med at menneskets gøren og laden er an-
derledes, men frygten (nervøsiteten) kan smitte af på hunden.
Vi ved endnu ikke særlig meget om, hvordan vores følelser påvirker vores lugt, men man kan sagtens
forestille sig, at hunde er stand til at lugte, hvordan mennesker eller andre hunde har det følelsesmæs-
sigt.

Behagelige og ubehagelige dufte


For mennesker er lugtesansen ret undertrykt. Vi er ikke særlig beviste om dufte i vores omgivelser.
Ubehagelige dufte er ofte dufte der signalerer, at her er der noget der er farligt for os. F.eks. råddent
kød. Menneskers opfattelse af, om en duft er ubehagelig eller ej, er dels tillært og dels instinktivt. Men-
nesker har oprindeligt skullet leve hovedsageligt af frugter og er derfor tiltrukket af frugt og blomster-
dufte. Hunde er rovdyr og også ådselædere, det er derfor naturligt at de tiltrækkes af helt andre dufte en
os.
Hunde kan generelt ikke lide duften af citrusfrugter, eukalyptus og rød peber/chili.
Lugtcentret i hjernen er tæt forbundet med det limbiske system, hvor følelserne ”bor”. Derfor er lugt
og følelser tæt forbundne – også hos mennesker. Lugtesansen er sammen med smagssansen meget tid-
ligt udviklet også i evolutionssammenhæng.
Vi har ikke ret meget sprog til at beskrive dufte. Kan du forklare hvordan en rose dufter? Eller nybagt
brød? Hvis du tænker på duften af en rose eller af nybagt brød, skaber det følelser og billeder i din hjer-
ne – ikke ord. Det kan også konstateres på hjerneskanninger, at dufte ikke påvirker vores sprogcenter i
hjernen, men helt andre lag af hjernen. Det kan måske give os en fornemmelse af, hvordan hunde opfat-
ter verden, nemlig i følelser, associationer, dufterindringer o.lign.
Racer og lugtesans
Der er forskelle på de forskellige racers lugtesans. Langsnudede hunde har væsentlig flere duftrecepto-
rer end kortsnudede hunde, alene fordi der er plads til flere duftreceptorer i næsen.
En schæfers område med lugtceller er ca. 100 cm2. Til sammenligning er området hos en gravhund ca.
75 cm2 og hos en engelsk bulldog er det kun ca. 30 cm2.
Blodhunde og bassethounds har meget lange ører. Måske er ørerne med til at hvirvle mere duft op, når
hundene går spor, end det er tilfældet med kortørede hunde, men rent faktisk ved man det ikke.
At lyse hunde skulle have en ringere lugtesans, kan være korrekt. Albinoer og lyse hunde har ikke
meget pigment i huden og derfor heller ikke i lugtcentret i næsen. Der synes at være en sammenhæng
mellem mørk pigmentering af lugtcentret og en bedre lugtesans. Men der mangler stadig viden på områ-
det.
Generelt siges det, at mørke, mellemstore hunde er de bedste ”snusere”. Derfor bruger man især la-
brador som narkohunde.
Når det drejer sig om at finde mad af alle slags, er beagler de bedste. I USA er man meget restriktiv
med import af madvarer. Det skyldes, at man ikke ønsker plante- og dyresygdomme ”importeret”. Der-
for bruger man beagler i alle udenrigslufthavne i USA til at undersøge kufferter og tasker, der bliver
taget ind i landet. Beagler har samtidig en størrelse, der gør det nemt for dem at gå rundt blandt kufferter
og lignende på transportbåndene. Beagler har også den fordel, at de ikke skræmmer passagererne.
Hvis det drejer sig om at få fært i luften, er de stående fuglehunde klart de bedste. De er gennem man-
ge generationer avlet til at finde vildt gennem luftfært. Når de har fået fært, tager de stand, det vil sige at
de stiller sig med hovedet i retning af vildtet, så jægeren kan finde frem til det.

At rulle sig i dufte


Hvorfor hunde ruller sig i ildelugtende ting, ved man ikke med sikkerhed. Der er ingen tvivl om at de
nyder at gøre det, de ser helt salige ud mens de ruller rundt. Andre hunde snuser også interesseret til
nakke- og skulderegionen, hvor duften sidder.
Der er et par teorier om formålet med rulning:
Den mest kendte er, at hunden ruller sig for at afsætte sin egen duft oveni det ildelugtende. Det er ikke
særlig sandsynligt, da hunde normalt markerer med urin.
En anden teori går ud på, at hunden camouflerer sin egen duft ved at rulle sig i noget, der dufter kraf-
tigt. På den måde skulle den kunne komme tættere på et byttedyr, end hvis den dufter ”af sig selv”. Det
er heller ikke sandsynligt. Byttedyr bruger hovedsageligt synssansen, så de er formentlig temmelig lige-
glade med, hvordan rovdyret dufter. Og desuden vil de nok bare opfatte det ildelugtende rovdyr som én,
der har rullet i noget!
Den mest sandsynlige årsag til rulningen er, at hunden kan lide duften! Hunde har en helt anden opfat-
telse af, hvad der dufter godt, end vi har. Vi bruger også parfume og parfumerer alle mulige produkter
ene og alene fordi vi kan lide duften.
Det er også muligt at rulningen bare er pral eller opmærksomhedssøgende adfærd over for andre hun-
de: Snus til mig! Mennesker er visuelle og bruger i stedet iøjnefaldende tøj til at signalere: Se på mig!
Meget ofte ruller hunde sig sandsynligvis bare for velværets skyld, det kan være i græs, sand eller sne.
Sommer tider foretrækker en hund også at rulle sig i en bestemt type plante. Min egen hund elsker at
rulle i lyng.

Diverse
Hunde trænes i dag til at påvise hudkræft hos mennesker. Det kan lade sig gøre, fordi kræftceller udsen-
der en speciel kemisk lugt. Man startede med at lade specielt trænede hunde undersøge patienter for
hudkræft. Efterhånden har man trænet hunde til også at påvise lungekræft, prostatakræft og andre kræft-
former. Der eksperimenteres stadig meget på området.
Det australske toldvæsen startede i 1995 et avlsprogram, hvor labrador avles specielt med henblik på
god lugtesans og samarbejdsevne. Man kan i dag ved tests konstatere, at der bevisligt er forskel på disse
hundes præstationer sammenlignet med ”almindelige” labradors præstationer.
Generelt ved vi for lidt om hundes (og menneskers) lugtesans og hvordan den fungerer. Der er mange
myter og megen overtro på området, men der forskes meget i lugtesansen i disse år, så vi kan forhåbent-
lig se frem til flere spændene facts fremover.
Hundens snude er normalt kølig og fugtig – og NEJ - man kan ikke mærke på snuden, om hunden har
feber. Det er noget Shubidua har fundet på, for at få deres sang Vuffelivov til at rime...

Kilder:
Steven R. Lindsay: Handbook of applied dog behavior and training. 2 vols.
P. Jensen: The behavioural biologi of dogs
Adam Miklósi: Dog
William G. Styrotuck : Scent and the scenting dog
Brigitte Rauth-Widmann: Your dog’s senses
Stanley Coren: How dogs think.