You are on page 1of 16
Kinnakulla, Sverige 22. årgang. nr.1 – marts 2009
Kinnakulla, Sverige 22. årgang. nr.1 – marts 2009

Kinnakulla, Sverige

22. årgang. nr.1 – marts 2009

2

Så kommer der atter et forårsnummer af Spadejen. Klubben er igen uden formand, idet Jannie Hedetoft trak sig kort før generalforsamlingen i september. Hvis du kunne tænke dig jobbet, så skynd dig at meddele det til bestyrelsen. For at aflaste bestyrelsen har vi oprettet en lang række udvalg, som hver tager sig af et område. På sidste generalforsamling fik vi en pressemeddeler, en bibliotekar samt et redaktionsudvalg. Nærmere fremgår af bladet.

Vintermøderne er begyndt godt – synes vi – med god tilslutning og interesse. F. eks. talte Niels Bonde den 8. januar om ”Danekræ” fra kl. 19.30 til godt 23, blot afbrudt af kaffepausen. Kun én var nødt til at forlade mødet. Foredraget den 12. februar var med Erling Bondesen, som har medvirket ved mange af klubbens arrangementer og er en god ven af klubben. Erling Bondesen blev derfor udnævnt til æresmedlem af Nordvestsjællands Stenklub. Medlemsmæssigt går det fint, idet der p.t. er 90 medlemmer + 2 sponsorer. Og nu foreligger så programmet for klubbens feltture. Det omfatter bl. a. en flerdagestur til Kinnekullen i Sverige (nærmere beskrivelse i bladet) samt

2 ture til Fyn og en tur til Omø. Som noget nyt har vi en tirsdagstur og en lørdagstur. Vi i turudvalget synes selv, at det er et spændende og interessant program. Men måske synes nogen, at turene er for lange/for dyre/ikke så interessante/for mange osv. Vi vil gerne høre medlemmernes meninger og interesser, så vi kan lave det bedst mulige program. Send os en mail, ring til os eller sig din mening til os ved lejlighed, så vi kan samle op til næste års program. Under alle omstændigheder: Velkommen til nok en sæson med forhåbentlig

dejligt vejr til de mange skønne udflugter.

Asbjørn.

Medlemskontingent for 2009 kr. 160,00. Kontingentet følger kalenderåret

Velkommen til vore nye medlemmer:

Ida Suhr Allin, Karin Andersen, Frank Lykke Hansen, Sarah Møller, Birgit Sørensen,

Æblevang 44, Trekanten 14F, Sandbakkevej 43, Rosenvænget 21, Kildevangen 21,

4300 Holbæk 4200 Slagelse 4390 Vipperød 4300 Holbæk 4440 Mørkøv

3

Klubbens feltture 2009

(Deltagelse i turene er på eget ansvar. Turene kan afsluttes efter deltagerens eget ønske)

Søndag

d. 26. april

kl. 10

N B ! Lørdag

Geomuseum Faxe og Fakse Kalkbrud Mødested: Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Fakse. (Ved indkørslen i Fakse, kør da efter seværdighedsskilt ”Kanten”) Ovennævnte seværdigheders Grand Old Lady – Alice Rasmussen – vil fortælle om museet og sine fund samt tage os med i bruddet. Pris 20 kr. Turleder: Mogens Hansen, tlf 4637 0768. Fakse Kalkbrud indeholder koralkalk og bryozokalk fra tidligste tertiærtid (Danien). Her er fundet fossiler af mange slags: søpindsvin, krabber, svampe, koraller, søliljer, snegle, muslinger, m.m. Mange danekræ.

d.

2. maj

Røjle Klint (ved Bogense)

kl. 9

Mødested: Parkeringspladsen ved frakørsel 43 på E 20

Søndag

(sidste inden Storebæltsbroen) for samkørsel videre. (Må gerne være aftalt på forhånd). Turleder: Søren Brockhoff, tlf. 4637 3772. Røjle Klint består af plastisk ler og kystaflejringer fra tertiærtid (palæocæn, eocæn og oligocæn). Her er fundet fossiler, fugle og fisk. (Danekræ nr. 237).

d. 24. maj

kl. 10

Møns Klint Mødested: Parkeringspladsen foran Camping Møns Klint, Klintevej 544, 4791 Borre. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 4637 0768. Vi går en smule nordpå og ned til stranden (trapper !). Evt. kan man køre ned til fyret og gå ad stranden op til klinterne. Man kan også besøge Geocenter Møns Klint (115 kr). Møns Klint er måske Danmarks smukkeste lokalitet. Den består af skrivekridt (kokkolitter) fra sen kridttid. Her er fundet fossiler af østers (pycnodonta), muslinger, søpind- svin, blæksprutter, armfødder, enkeltkoraller, svampe, mosdyr, søliljer m.m. (Mange danekræ).

Torsdag

d. 11. juni

kl. 8

Søndag

d. 14. juni

-

N B! Tirsdag

d. 25. august

kl. 9

4

Kinnekulla, Sverige (ved Vänern) Mødested: McDonald’s, Kongevejen 103, 3000 Helsingør Turleder: Karl Hansen, tlf. 4656 2701.

Tilmelding senest lørdag d. 21. marts til Søren Brockhoff, tlf. 4637 3772 eller mobil 4129 0602. Vi bor på vandrerhjemmet Falkängen i Hällekis, som er indrettet i lejligheder i de tidligere minearbejderes huse. Indkvarteringen er med 2-5 personer pr lejlighed. Pris 230 SEK pr pers og overnatning. (I alt 3 overnatninger). Tillæg for enkeltværelse 100 SEK pr nat. (Hvis man er medlem af Dansk Vandrerlaug eller Sveriges Turist Förening – det koster ca. 75 kr. - er prisen pr. pers/overnatning 180 SEK). Tillæg for enkeltværelse uændret. Morgenmad er obligatorisk, pris ca. 50 SEK. Der kan smøres madpakke til frokosten. Der skal medbringes sengelinned (lagen, dynebetræk og hovedpudebetræk). I husene findes også kunsthåndværksbutikker og i nærheden en fossiludstilling fra den lokale stenklub. I de forskellige brud i Kinnekulla-området kan findes fossiler i lagserier fra kambrium til mellem-silur, bl.a. trilobitter. Ved samkørsel forslår vi at gå ud fra en omkostning på 1.50 kr. pr. bilkm. Husk madpakke til førstedagen! Se turens program på side 5

Fynshoved (Hindsholm) Mødested: Parkeringspladsen ved frakørsel 43 (sidste inden Storebæltsbroen) for samkørsel videre. (Må gerne være aftalt på forhånd). Turleder: Inger de Cros Dich, tlf. 4642 0001, mail: idich2@mail.dk. Fynshoved er et istidslandskab med en meget stenet klint af smeltevandsgrus mod vest. Her kan findes mange forskellige sten og måske fossiler bragt med af isen.

Søndag

5

d.

6. septem-

Knivkær Klint (nord for Korsør)

ber kl. 10

Mødested: Ved klinten: Følg E 20 mod Korsør, tag

Søndag

frakørsel 42 og følg første vej i rundkørslen (Tårn- borgvej). Videre ad Stibjergvej, drej til venstre ad Svenstrup Strandvej og kør ud mod klinten. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 5943 7230, mail: h-agrarup@c.dk. Her kan vi finde de af isen medførte fossiler og sten. Vi har tidligere fundet hajtænder, graptolitter, trilobitter, søpindsvin, vættelys, snegle, muslinger, kugleflint og forstenet træ.

d. 27. sep-

tember kl. 8.45

Omø Mødested: Parkeringspladsen ved færgelejet i Stigsnæs. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 5943 7230, mail: h-agrarup@c.dk. Tilmelding til Asbjørn senest d. 21. september kl. 12. Færgeafg. kl. 9.00, overfartstid 45 min., pris t/r 80 kr., Grupper på 10+ 73 kr. Afg. retur 14.00 og 16.00. Vi kan finde sten, fossiler (flint) og måske især oldsager.

Kinnakulla turprogram ( med forbehold for ændringer)

Torsdag: Helsingør – Hällekis ca. 350km. Stop undervejs på Hunneberg. Fredag: Hällekis stenbrud – Råback havn eller stenbrud – Krakeled stenbrud Lørdag: Kinnekulla m. flot udsigt over Wester Götland – Torsberg kalkstensbrud lille gammelt lokalt geologisk museum + entre. Søndag: Lugnas underjordisk møllestensbrud + entre. Evt. Skara klosterruin og kirke eller Karlfors m. Silverfald. Hvis der er tid nok Smålands Taberg 60-70 m. høj klippe m, udsigt over Småland og Vättern.

Klubbens hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

6

Søndagsaktiviteter Datoerne for stenslibning og sølvarbejde er den 8. marts og den 19. april. Vi starter op efter sommeren den 13. september.

Alle dage starter vi

kl.10.00 og slutter ca. kl.

september. Alle dage starter vi kl.10.00 og slutter ca. kl. 15.00. Husk at søndagene i klublokalet

15.00.

Husk at søndagene i klublokalet ikke kun er for stenslibere, men åben for alle klubbens med- lemmer, som måske har lyst til at studere vores udstillinger nærmere, kikke i klubbens bøger, der kan lånes med hjem. Eller bare hyggeligt sam- vær over en kop kaffe.

Godt nyt! Kildebjergskolen har bevilget stenklubben et lokale mere, som vi kan bruge til værkstedsaktiviteterne. Vi regner med, at vi kan få lokalet sat i stand indenfor kort tid, så vi kan begynde at bruge det indenfor næste sæson. Vi siger tak til dem der har givet og giver os en hånd med at få styr på lokalet.

Værkstedsudvalget.

Nyerhvervelse til biblioteket:

”FLUORESCERENDE MINERALER EN FARVESTRÅLENDE HOBBY” Af Kitty Jørgensen. Kitty beskriver hvad fluorescerende sten rent teknisk er, og fortæller om sin egen fascination af de fortryllende sten. Hun har været over det meste af jorden for at finde dem. Bogen (hæftet) er på 45 sider og koster 100 kr. Den kan bestilles hos Niels Hansen på tlf. 5556 4451/2986 2562 eller e-mail nielsehansen@mail.tele.dk

7

Påskallavik-porfyr - en skønhed fra Småland.

7 Påskallavik-porfyr - en skønhed fra Småland. Påskallavikporfyr er en såkaldt gangporfyr med hjemsted i Småland.

Påskallavikporfyr er en såkaldt gangporfyr med hjemsted i Småland. Grundmassen er tæt-finkornet og helleflintagtig med grålig, brunlig eller rødviolet farve. Feldspatstrøkornene er ofte tabletformede og fra 5 til 30 mm store. De er tit zonare med en ring af plagioklas. Kvartsstrøkornene er 2-6 mm store og ofte med en klar, blålig farve. Mørke mineraler udgøres overvejende af biotit. Som de øvrige smålandsporfyrer har påskallavik-porfyren været udsat for bjergtryk efter sin dannelse. Det viser sig ved, at feldspatstrøkornene har afrundede hjørner og ofte er knækkede. Desuden kan der være en ret udpræget stribning, især i de mørke mineraler. Påskallavikporfyr er en fortrinlig ledeblok, der særlig hyppigt findes i landets sydøstlige egne. Den er dog på ingen måde ualmindelig som strandsten i det nordjyske, hvor der jævnligt findes flotte eksemplarer langs Limfjorden og ved Hirtshals Klint. Porfyren kan forveksles med 2 andre smålandsgangporfyrer, nemlig Sjögelö- porfyr og Emarp-porfyr. Ved hjælp af en lup og Per Smeds ”Sten i det danske Landskab” er det dog muligt at skelne typerne fra hinanden.

8

Megakrystallernes Grotte

8 Megakrystallernes Grotte I det nordlige Mexico findes verdens største krystaller, en skov af dem, brede,

I det nordlige Mexico findes verdens største krystaller, en skov af dem, brede, tykke, klare og skinnende. De synes som at komme fra en anden verden. De fejlfri transperante enorme piller er af mineralet selenit, en variant af gips. Grotten blev opdaget i år 2000, da to brødre borede i Naica minen, en af Mexicos mest produktive miner, som yder tons af bly og sølv på årsbasis.

I de fleste miner er temperaturen konstant og kølig, men Naica minen bliver varmere i dybden fordi den ligger over et indtræn- gende magma bælte, som findes godt 1,5 kilometer under jord- overfladen.

Selve grottens temperatur går op til 45 grader c., og med 90-100 % fugtighed.

For at besøge minen skal udforskerne udstyres med en vest foret med masser af ispakker og en anden vest ovenpå for at isolere mod heden, til sidst en orange dragt udover det hele, samt hjelm med lampe plus en maske der blæser iskoldt luft. De fleste ture varer højst 20 minutter, på grund af den udmattende hede.

9

9 Bemærk størrelsesforholdet mellem den orangeklædte mand og den 11m. lange krystal Grotten ligger som en

Bemærk størrelsesforholdet mellem den orangeklædte mand og den 11m. lange krystal

Grotten ligger som en megastor druse i klippen. Det skønnes at der er 170 kæmpe krystaller i grotten, hvor den længste måler over 11 meter. Videnskaben har lidt efter lidt fundet ud af årsagssammenhængen til kæmpekrystallernes størrelse. I løbet af 100.000. af år, løb grundvand mættet med calciumsulfat gennem de mange grotter i Naica, opvarmet af magmaen nedenunder. Efterhånden som magmaen kølnede, blev vandtemperaturen stabiliseret til 58 grader c., ved denne temperatur blev mineralerne i vandet omdannet til selenit og krystallerne begyndte at vokse. Isoleret af tykke vægge, forblev den vandfyldte grotte uforandret, hvorved der blev grobund for at krystallerne kunne vokse til enorme størrelser. Efter at grundvandet blev drænet er grotten ikke længere fyldt med vand og krystallerne har stoppet med at vokse. Videnskaben undersøger intents for nye data i grotten, for eksempel granskes der efter pollen som kan være indesluttet i krystallerne

Kilde National Geographic, november 2008

10 Fossiler. Mange mennesker føler sig fascinerede ved tanken om de forskelligartede, mærkelige skabninger, der

10

Fossiler.

10 Fossiler. Mange mennesker føler sig fascinerede ved tanken om de forskelligartede, mærkelige skabninger, der har

Mange mennesker føler sig fascinerede ved tanken om de forskelligartede, mærkelige skabninger, der har beboet denne planet.

Forstenede hvirveldyr er af flere forskellige grunde interessante for os. Vi finder dem i jorden under os, i skrænter og i forskellige bjergarter.

Vort kendskab til hvirveldyrenes historie er så detaljeret, fordi de har et skelet af hårde knogler. Når et dyr dør, går dets blødere dele hurtigt i opløsning, og knoglerne er som regel det eneste, der evt. bliver forstenet. Og dette sker kun, såfremt de bliver begravet i en aflejring af dynd eller sand, som forhindrer dem i at blive ødelagt eller gå i forrådnelse. Nogle af knoglernes kemikalier kan efterhånden blive opløst af gennemsivende vand, som derefter aflejrer andre i deres sted, selv om dette normalt ikke ændrer selve knoglestrukturen. Det omgivende mudder eller sand kan derefter blive sammenpresset og stivne og hærde til sten og således omslutte de nu forstenede knogler og bevare et næsten permanent billede af dyret.

Undertiden opløses og forsvinder knoglerne senere helt og efterlader deres form som et hulrum eller en støbeform inde i selve stenen. I meget sjældne tilfælde kan man finde aftryk af sådanne bløde strukturer som finner og fjer bevaret.

af sådanne bløde strukturer som finner og fjer bevaret. Billedet til venstre viser en fjer fundet

Billedet til venstre viser en fjer fundet i cementsten på Mors og fotograferet af Jens Kristian Kjærgård.

Skal man give en kort beskrivelse af hvad man forstår ved et fossil, så kunne man gøre det som i Wikipedia: Et fossil, eller en forstening er aftrykket af et dyr eller en plante i sten - eller i sjældne tilfælde i rav. Specielt havlevende dyr kan findes som forsteninger i skrænter, der er gammel havbund, der ved jordens forskydninger er hævet op og blevet til fastland. Fra Gads lille leksikon kan man få følgende hændelsesforløb:

forskydninger er hævet op og blevet til fastland. Fra Gads lille leksikon kan man få følgende

Svend

forskydninger er hævet op og blevet til fastland. Fra Gads lille leksikon kan man få følgende
forskydninger er hævet op og blevet til fastland. Fra Gads lille leksikon kan man få følgende

11

Forrygende flotte fossiler i Flensborg

Hvis I kommer i nærheden af Flensborg eller - hvorfor ikke - tager en 1-dagestur derned, kan I opleve en spændende sten- og fossiludstilling. Den findes i Eiszeithaus, der ligger i Christiansenpark, Mühlenstrasse 7, lige ovenfor Museumsberg. Der er gratis parkering og gratis adgang. Der er åbent året rundt på onsdage og søndage, om vinteren fra 10.30 - 16 og fra maj til september til kl. 18. Det er en flot bygning, som tidligere brugtes til hesteopdræt. Nu udstilles - i samarbejde med det natur- videnskabelige museum - imponerende fossilsamlinger samt sten af mange slags, alt vedrørende Slesvig-Holstens geologi. Et lille hjørne af udstillingen ses på billedet. Både mængden af fund og kvaliteten er imponerende, og der er fine forklaringer, også i et hæfte på dansk, som man kan tage med sig rundt. Foruden fossilerne er der en hel væg med rav, og der er ledeblokke og f.eks. en samling af 24 forskellige rhombeporfyrer. Udenfor bygningen ligger flotte, store blokke. Man kan være heldig, at kustoden selv har været med til at finde nogle af de udstillede ting.

har været med til at finde nogle af de udstillede ting. Man kan læse mere på
har været med til at finde nogle af de udstillede ting. Man kan læse mere på

Man kan læse mere på www.flensburg.de/bildungkultur/kultur/eiszeit-haus/ Flensborgs naturvidenskabelige museum er også et besøg værd. Det ligger lige nedenfor Chri- stiansenpark på Museumsberg 1. Her er der parkeringsgebyr og entré. Der er åbent året rundt fra tirsdag til søndag, om vinteren fra 10 - 16 og fra april til oktober til kl. 17. Museets- permanente udstilling viser det nordlige Slesvig-Holstens dyre- og planteverden samt geologi. Der er løbende særudstillinger, ofte om geologiske emner. Sidste år så jeg f.eks. en flot udstilling af søpindsvin. Hvad der kommer i år, ved jeg ikke, men man kan læse mere på:

www.flensburg.de/bildung-kultur/kultur/naturwissenschaftliches-museum-und-eiszeit-haus

Inger

12

Nutiden defineres med dansk iskerneforskning

Danmark er blevet indehaver af den internationale standardreference, der præcist definerer, hvornår istiden slutter og nutiden begynder. Svaret ligger i iskernerne fra NordGRIP-boringen på Grønland, som forskere fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har analyseret og fundet et brat klimaskift fra istid til nutid i. Det betyder, at istiden ikke som hidtil beskrevet sluttede for sådan cirka 11.000 år siden - nej, den sluttede for 11.711 år siden. Overgangen fra istid til nutid, eller med de geologiske periodebetegnelser fra Pleistocæn til Holocæn, har manglet et klart defineret tidspunkt. For det var en lang proces over flere tusinde år at varme Jorden op og smelte de kilometertykke iskapper, der dækkede store dele af den nordlige halvkugle. Så hvornår præcist ophørte den kolde istid og begyndte den varme nutid? Sædvanligvis finder man svaret i geologiske aflejringer, hvor sedimenter og spor af det biologiske liv ændrer sig. Men pludselig fandt man svaret et helt andet sted - i iskernerne fra NordGRIP-boringen på Grønland. Den tre kilometer tykke iskappe er som et arkiv over fortidens klima. Isen er dannet af sne, der år efter år bliver liggende og efterhånden presses sammen til is, og isens årlag er blevet analyseret i meget høj opløsning for en række bestanddele, der hver på sin måde fortæller om klimaet. "Vores nye ekstremt detaljerede data fra undersøgelserne af iskernerne viser, at i overgangen fra istid til vores nuværende varme mellemistid er klimaskiftet så brat, som om der var blevet trykket på en knap", fortæller iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen, Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han er en af eksperterne i et internationalt forum af geologer og iskerneforskere, der studerer årlagene i havbundssedimenter, aflejringer på landjorden og i jordens tykke iskapper for at kortlægge og koordinere årlagene. I gruppen er også professor Mike Walker fra Lampeter University i Wales, UK, og da han så resultaterne fra iskernerne udbrød han: "Det er lige sådan nogle data, vi geologer mangler til en klar definition af overgangen fra Pleistocæn til Holocæn". Mike Walker har derefter stået for at få iskernerne fra Grønland anerkendt som international standard for tidsfæstningen af istidens afslutning og starten af vores nuværende varme nutid, Holocæn. Den endelige beslutning er nu truffet i Den Internationale Geostratigrafiske Kommission, der har godkendt iskernen fra Grønland. Det officielle lag, som markerer starten af Holocæn ligger i iskernen fra NordGRIP i 1492,45 meters dybde. Dette lag består af sne, som ifølge dateringen faldt 11.703 år før år 2000.

sne, som ifølge dateringen faldt 11.703 år før år 2000. Forannævnte er en forkortet udgave af

Forannævnte er en forkortet udgave af Niels Bohr Institutettet nyhedsmeddelelse af 5. december 2008. Læs mere på www.nbi.ku.dk/Nyheder/standard_for_nutid/ hvor der også er link til et TV program: www.nbi.ku.dk/sciencexplorer/gyldent soem i iskerne/ Inger

13

Sagnsten

Sengestenen i Nord-skoven ved Stenlille har til alle tider draget folk. For børn i alle aldre har Sengestenen været et centralt samlingssted. Stenens form har givet den sit navn. Stenen har en omkreds på 14-15 meter. Stenen er 6 meter lang og 4 meter bred. På stenens højeste hjørne er der 5 grubeformede fordybninger, hugget i bronzealderen. Et sagn om stenen går på at stenen blev kastet af en norsk trold mod Flinterup kirke. Stenen spaltedes i luften, og den anden del faldt på Juliedals mark, hvor den ses 200- 300 m. fra vejen. Adgang til stenen ad Nordskoven til P-plads nær skovbrynet. Gå ad Hjorte- bjergvej og derefter ad Senge- stensvej, en travetur på 8-10 min. Kilde – Sorø Kulturleksikon Guldhøjstenen. Midt i den danske bøgeskov nord for Vejle Fjord ligger en gammel gæst fra det svenske grundfjeld. En stor gnejsblok, der har lagt sig til rette på skråningen ned mod fjorden. Stenen er et vidnesbyrd om den tid, da Danmark var dækket af en iskappe, og om de store kræfter, som naturen besidder. Medmindre da nogen har lagt stenen her for at bevogte en skat. Et gammelt sagn beretter nemlig sådan:

”En skat er begravet under stenen, men graver man efter den, dukker en høj, slank, grønklædt jæger frem med sin skytte og hunde, der myldrer frem fra alle sider. Det er den vilde jæger (Vojens jæger), Grev Ott. Han var en ugudelig krop. Under altergang tog han alterbrødet ud af munden og satte det på et ”ligtræ” og skød til måls efter det. Derfor fik han aldrig ro efter døden men jager rundt i skoven.” Så nyd stenen uden at grave efter skatten, så skovens ro ikke bliver brudt. Af geolog Lise Holm og Henrik J. Granat, Skov- og Naturstyrelsen

grave efter skatten, så skovens ro ikke bliver brudt. Af geolog Lise Holm og Henrik J.
grave efter skatten, så skovens ro ikke bliver brudt. Af geolog Lise Holm og Henrik J.

14

Udvalg:

Turudvalg:.……… Asbjørn Grarup, Mogens Hansen, Jørgen Sørensen Mødeudvalg:.…… Svend Pedersen, Inger de Cros Dich, Mogens Hansen

Lokaleudvalg:…

Festudvalg: ……. Lotte Pradel, Margaretha Sørensen, Knud Quist Værkstedssudvalg: Lisbeth Berggren, Knud Quist, Jane Larsen Udstillingsudvalg:. Mogens Hansen, Gerda Quist, Jens Veilmark Kaffe/kageudvalg:. Grethe Zarp, Addy Hansen, Karin Pedersen,

Hanna Grarup Redaktionsudvalg:. Gerda Quist, Asbjørn Grarup, Svend Pedersen

Bibliotekar:……

Pressemeddeler:…. Lotte Pradel

Finn Hemmingsen, Ole Steen, Lizzie Jespersen

Karin Pedersen

Pedersen Bibliotekar:…… Pressemeddeler:…. Lotte Pradel Finn Hemmingsen, Ole Steen, Lizzie Jespersen Karin Pedersen

BESTYRELSE:

15

Næstformand: Knud Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv , tlf. 5927 5527 E-mail: quistjensen@mail.tele.dk Kasserer: Asbjørn Grarup, Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk, tlf. 5943 7230 E-mail: h-agrarup@c.dk Sekretær: Svend Pedersen, Kærsangervej 31,4300 Holbæk, tlf. 5943 4027 E-mail: svend_p@mail.tele.dk Lisbeth Skovgaard Berggren, Rolighedsstræde 12, 1. tv. 4300 Holbæk, tlf. 2943 6084 E-mail: strandgaden@ofir.dk Jens Veilmark, Pilevej 17, 4491 Jerslev, tlf. 5959 5286 E-mail: veilmark@mail.dk

Redaktør: Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv, tlf. 5927 5527 E-mail: quistjensen@mail.tele.dk Indlæg til næste nummer af Spadejen bedes sendt eller mailet til Gerda Quist Jensen på ovenstående adresse inden den 1. august 2009.

Har du fået ny adresse, telefonnr. eller mail adresse, så send disse til:

Asbjørn Grarup E-mail: h-agrarup@c.dk

så send disse til: Asbjørn Grarup E-mail: h-agrarup@c.dk Klubbens girokonto: 246 5388 Klubbens netbankkonto: 1551 246

Klubbens girokonto: 246 5388 Klubbens netbankkonto: 1551 246 5388 (Danske Bank, Holbæk)

Fotos til klubbens album Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag på hvert billede: dato og sted. Venlig hilsen Hanna Grarup

På vej til Nekselø
På vej til Nekselø
Nekselø
Nekselø
Generalforsamlingen 31.okt.08
Generalforsamlingen 31.okt.08

16

Søndagsaktiviteter
Søndagsaktiviteter
På vej til Nekselø Nekselø Generalforsamlingen 31.okt.08 16 Søndagsaktiviteter

Rate