Håndskrift

VED ÅR 2 0 0 0

EN V EJLEDNING udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift

Typografisk tilrettelægning: Bent Rohde. støttet af Nordisk Kulturfond og nationale sponsorer. isbn 87-90464-07-9 .000 eksemplarer. Henrik Birkvig Tryk: Speed Tryk.HÅNDSKRIFT VED ÅR 2000 En vejledning udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift Udgivet med støtte af Nordisk Kult u r f o n d Undervisningsministeriet Københavns Universitet Den Grafiske Højskole Hjørring Seminarium Holmegårdskolen og Lundergårdskolen Alinea A/S Forlag Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Jyske Bank Udsendes gratis til samtlige skoler i de fem nordiske lande på eget sprog i 17. Hjørring Kopiering til undervisningsbrug med kildehenvisning er tilladt. Rekvireres fra Danmarks Grafiske Museum / Dansk Pressemuseum Brandts Passage 37 dk-5000 Odense C til kostpris + distribution: 20 kr.

hvor computeren fortrænger håndskriften. Og ikke bruge tid og kræfter på pseudoproblemet: Skrift uden eller med løkker. at forholdet mellem elektronisk skrift og håndskrift er et både-og! Vi har brug for at kunne håndskrive i mange sammenhænge x x x x x Børnene skal håndskrive som støtte for udvikling af formuleringsevne og for en gunstig læseindlæring. som er underbygget af forskning og erfaring. skrivemaskinen og i vor tid elektronisk skrift har øget mulighederne for at fiksere talesproget i grafisk form. udkast eller en mere læsbar skrift til en personlig hilsen via kort. Ingen tvivl om det. I uddannelser og studier er en velfungerende håndskrift en markant og ofte afgørende støtte. I vor elektroniske verden: Hånden er til rådighed døgnet rundt og hvor som helst. Men hvordan? I dag kan vi opnå gode resultater på kortere tid end før ved et målbevidst arbejde. erfaring og sund fornuft peger på. De praktiske konsekvenser uddybes i det følgende. skrivehåndværket/kørekortet er at sammenligne: Færdighederne skal være på plads. om målet nås. Målet er en læselig. 1 . besked. og nogle firmaer medtager ansøgerens håndskrift i vurderingen af personligheden.Håndskrift VE D ÅR 2 0 0 0 Håndskrevne tegn giver os en arv af viden og erfaring årtusinder tilbage. Og der kan registreres en stigende interesse for skrift med æstetiske kvaliteter – skønskrift/kalligrafisk skrift – til særlige formål. som mere end computeren involverer det hele menneske: hjerne. brev og kuvert. Håndskrift bemærkes og værdsættes. KONKLUSION Børnene skal lære at skrive. hånd. køres i bil lidt eller meget. Det dokumenterer skolens praksis i Norden. som om jo flere bip-bop-lyde der er. I hverdagen bruges mest en hurtig notatskrift til en huskeseddel. Børnene psykisk-motoriske udvikling begrænses. Om der skal skrives lidt eller meget. som et livsnødvendigt supplement til computerens velsignelser. Og dog praktiserer vi dagligt det ældgamle håndværk at skrive med hånden. Opfindelser som bogtrykkunsten. Hvor længe? Meget længe. hjerte. Al forskning. uafhængig af batterier og stikkontakter. Det er. hurtig. des mere opmuntres hånden til kreativt virke og stundom tanken til refleksion. Valget af bogstavets form og rytme og en bæredygtig metodisk adfærd er afgørende for. personlig håndskrift og gerne tillige en mere fordringsfuld skønskrift.

som erfaring og undersøgelser viser ikke kan modstå slitage og overleve med identiteten i behold ved øget tempo og personligt præg. kommer den til at tjene som grundlag for udviklingen af en letlæselig og hurtig håndskrift. 2 . som er en let forenklet udgave af læsebogens bogstaver. Trykbogstaverne hører med til skolens grundlæggende kundskaber. når en entydig skrift er påkrævet. Derfor må opmærksomheden rettes mod de træk. tilpasset barnets muligheder. Til støtte for læseindlæringen og som basis for en rytmisk grundskrift/håndskrift. Det vil i almindelighed ske ved en alder af 8-9 år. Sammenbindingen medfører en bedre bevægelsesrytme/hastighed og en ensartet afstand mellem bogstaverne. Læseligheden i al skrift afhænger af. skriften skal fremhæves eller udnyttes i dekorativ sammenhæng. Derfor må vi bortvælge former og bindinger.Trykbogstaver Skriften udvikles fra det enkle til det sammensatte. Let at skrive. 2 binding hældning 3 Slidstærk. Derfor er trykbogstaverne basis for enhver saglig vurdering af skrift og fundamentet for god håndskrift. om identiteten kan genfindes. Derfor startes der i børnehaveklasse og skole med trykbogstaver. som fremmer læseligheden. Trykbogstaverne bruges i og efter skolen. som giver den bedste løsning for dem. som fremmer en god bevægelsesrytme i form og binding uden at sløre læseligheden. Trykbogstavernes rummer bogstavernes grundtræk i den enkleste hævdvundne form. Og både stregføring og skriveteknik fremmes af en let venstredrejet papirplacering og en tilsvarende højrehældende skrift. For at klare denne opgave. Venstrehåndede må få særlig instruktion. Uomgængelige svage former må plejes med omhu. Grundskrift Når trykbogstaverne er indlært – form. startpunkt og bevægelsesvej – er det naturligt at lære en sammenbundet skrift. må grundskriften som model være: 1 Let at læse. Når grundskriften er automatiseret. Derfor må bogstavernes kendingspræg/identitet kunne genfindes i deres nye rollespil.

men gro naturligt frem. gør godt skrivehåndværk bedre. Skriften bringes ud over modellen. En skrift.Håndskrift Grundskriften er altså en model. uformelle adfærdsformer påvirker også håndskriften. Der er nemlig en naturlig sammenhæng mellem en bestemt tids udtryk på områder som fx arkitektur. som består af sammenflikkede. forenklinger. binding og regelmæssighed. et grundlag for håndskriften med bestemte krav til form. hurtige bevægelser. For ægte personligt præg i skrivebevægelserne beror på flere forhold. men skriftoplevelsen kan være umagen værd. at unge i dag skriver som unge i fx 40-årene. fiberpen og fyldepen er tilstrækkelig til dagligt skrivearbejde for de fleste. Her må vi se bort fra ubehjælpsomhed. Denne udvikling skal ikke fremskyndes. Grafologen Annelise Garde har sammenlignet de unges skrift i 70-årene og 40-årene. klasse / 10 år (DK): Alle elever har skrevet deres navne med blyant og på papir uden linjer med plads til forskelle i format og personlige træk. præget af større selvstændighed. Her er et eksempel fra en 4. Håndskrift er den personlige udformning af grundskriften. skriveredskabet inklusive. Vi giver lidt af os selv. Det kan ikke forventes. uhæmmet af ydre bremser. Et godt skriveredskab. Ofte til glæde for både skriver og modtager. som ikke blokerer for individuelle træk. udvidelser i form og binding. Når skriften er automatiseret og udføres i et rytmisk frit forløb. som kan henføres til forsømthed. 3 . Friheden trives bedst på en veletableret grundskrift. bliver et levende personligt udtryk. designer vi vort budskab. Skrift og kultur. også i det manuelle udtryk. Den umiddelbare læselighed kan tabe derved og kræve en smule tilvænning. Når vi håndskriver. som passer til formålet. får ånde og puls. Friere. rytmiske. præges den i stigende grad af skriveren. men tvært imod åbner for dem. En god grundskrift præges tidligt af skriveren. pri mært af sikre. daglig adfærd og det grafiske udtryk i skriften. men også af psyke. selv med en sammenlignelig skrivebaggrund. formsans og skrivemæssige udfordringer. Skriveredskabets medvirken. som mest af alt fortæller om forsømthed. En god blyant. En bredpen kan med sin stregvariation øge skriftens æstetiske kvalitet. En velfungerende håndskrift kan ligge tæt op ad grundskriften eller kan afvige mere eller mindre fra den i personlige kombinationer. Tastatur og elektronik er i denne forbindelse mekanik uden sjæl. Skriften i vor tid er mere uregelmæssig end dengang. tegnede bogstaver. er som regel langsom og vanskelig at læse – en halvskrift.

om skriften er uden eller med løkker. Løkker. Undervisningen blev normalt varetaget af kvalificerede lærere med interesse for faget. Her er nogle underbyggede og afprøvede bud: 1 lammekølle Mimersvej – oversat til »håndskrift«. også på det grafiske felt. Skrivning blev klemt og stundom glemt. Men usikkerheden om dette sæt af problemer. hvor der arbejdes målbevidst med skrivning af kvalificerede lærere med uddannelse på et professionelt plan. fx en sammenbundet skrift. som værende hjernens naturlige svar på skriftbevægelser. fordi en velfungerende håndskrift var vægtig bagage på karrierens vej. at mange lærere savnede færdighed. båret af pseudovidenskabelige postulater.Skriftoplæringen i Norden K O RT STAT U S I næsten et halvt århundrede har skrivningen i skolen været under pres. manglende identitet og skriftforfald. Med klar opbakning fra forældre og erhvervsliv. Og skabte modstand mod at forlade kendte stier og medførte en følelsesladet kamp for at bevare løkkerne. fordi hjernen klarer varierede former for adfærd. i et 7-årigt forløb 6-700 timer. Tvetydige bogstaver og unødige fremmedelementer belaster naturligvis skriveprocessen. Inspirationskilden var England. Fornyelsen har været et gode for hele Norden. Alle elever fik normalt en god skrift. Senere blev skrivning integreret i modersmålsundervisningen. som ikke passede til nye idealer og friere adfærdsformer. Neurofysiologisk kan der ikke tildeles nogen skriftform funktionsmæssige fordele. normalt varetaget af klasselæreren med den fordel. viden og interesse for emnet. Samlet er grundskrift uden løkker mest udbredt i Norden. Den var jo præget af eksercits. Det er overkommeligt at forbedre den situation. 4 . Det nye blev i nogle skrivesystemer mistolket og forkludret i form og metode. ikke løkker. verdenskrig opstod hos mange lærere i Norden et ønske om en fornyelse af den gamle skråskrift. men den har også skabt problemer. nu og varigt kunne belaste skrivegreb. som længe havde bekæmpet dette forfald via Italic. selvom stort set ingen på globalt plan bruger løkker i grundskriften. som før beskrevet. at skriveøvelserne naturligt og sideløbende kunne rutinetrænes i andre skriftlige arbejder. Men alt for mange elever overalt i Norden forlader skolen uden en velfungerende håndskrift. Der spores fra midten af 80-årene en klar fremgang i skoler/klasser. Timetallet blev nedskåret. Nogle fælles fakta: Tidligt i forløbet var der 2-3 skemabundne skrivetimer i ugen. og vildfarelser med og uden løkker er på stærk retur. Efter 2. samt undervisning med afsluttende prøver i de ældste klasser. skrivebevægelser og en gunstig arbejdsstilling. har bremset udvikling og fornyelse i Norden som helhed. her benævnt skønskrift/kalligrafisk skrift. Med den ulempe. Dog vil en for tidlig start af bevægelser over evne. Ergonomisk er der ikke påviselige forskelle at finde i skriftformernes belastning. Forskningen siger da også noget andet: Sansemotorisk er det ligegyldigt. Sammenlign flere folkeslags og personers skrift! Begrebet »personlig skrift« går på tværs af løkkeproblemet og beror på helt andre vilkår. trængt af lærerens mange nye forpligtelser. formentlig den ypperste skrift i Europa.

Alle lærere med skriftlige arbejder bør støtte og følge op denne proces og medvirke til at udvikle og fastholde en læselig skrift i fagenes egne brugssammenhænge. fremført i en lettilgængelig vejledning. illustrationer og opgaver med at farvelægge. om skrivearbejdet lykkes. at skriveredskabet er af kvalitet. Eleverne må være med til at analysere former og bindinger. Nogle lærere behersker skrivefærdighed og formidlingen af den på et underbygget plan og laver egne skriveforlæg. A Opmærksomheden rettes mod skriften og indlæringen stimuleres af en reel elevinteresse for netop skriften. Læreren får ingen faglig-pædagogisk stimulans til et underbygget skriveforløb. Forståelsen og interessen bag arbejdet opnås netop ved at rette elevernes opmærksomhed mod sagen: bogstavet/skriften. Der er et stort og skiftende udbud. Det er også af betydning. Men de fleste lærere sparer tid og kræfter ved at støtte sig til skrivehæfter med tilhørende vejledning.Sådan genudvikles god håndskrift 1 Skriften må udvikles fra det enkle til det mere sammensatte: Trykbogstaver – grundskrift – håndskrift. Former og bindinger må være bearbejdet systematisk og logisk. Der er to grundlæggende strategier for skriftindlæringen. Derfor må en hensigtsmæssig skriveteknik (greb. som åbenbart er grundlaget for en god håndskrift er: 5 Skrivesystemer. Det er en gunstig løsning. Underholdning: Eleverne lærer ikke at skrive! Læselighed/identitet Hurtighed/rytme Holdbarhed/slidstyrke De må dyrkes fra første færd. Her befinder vi os i et minefelt. Og samspillet mellem sanseapparat og motorik må udnyttes effektivt i indlæringen. ofte elev-tillokkende. Undervisningsforløbet må praktisere og konkretisere en ajourført viden og erfaring. De kvaliteter. men af ringe brugsværdi. Former og bindinger i øvelser er baseret på emner i sammenhæng med læsebogen eller på temaer og således tilfældige som læringsgrundlag. Papirets skrivekvalitet og indretning/passende linjeafstande. Konkret tværfagligt samarbejde! 3 Et velfungerende skriveapparat: Arm. 2 Skriften må udvikles i et aktivt samarbejde mellem lærer og elever. fingre og redskab i et koordineret samvirke er medbestemmende for. Nogle skoler har derfor etableret et rådgivende forum af lærere. også i skrivehæfter. tilpasset eleverne og situationen. bevægelser. der holder sig ajour med viden og erfaring på området. som sagligt ikke vedrører skriften. 5 . hånd. stillinger …) opøves fra starten for gradvis at kunne stabiliseres. 4 Redskaber og materialer. Undervisning: Eleverne lærer at skrive! B Opmærksomheden rettes mod stimulanser som tillokkende layout. kan være ganske afgørende for en gunstig udvikling. En troværdig basis for lærerens virke og et supplement til egen viden og erfaring. er funktionsdueligt og passer til formålet. gode og svage løsninger og være med til at finde og reparere svagheder.

vil vi være taknemlige for et modspil. 6 . Censorer godkendes og fordeles ofte centralt. helst over et år (den manuelle træningseffekt) med afsluttende evaluering/eksamen. Lærerens tilknytning til skolens praksis synes at være af stor betydning for skriveuddannelsens samlede kvalitet. rummer 42-56 lektioner. som svarer til dens betydning i skole og samfund mange år frem. og som i praksis fører til målet: eleverne lærer at skrive. må dette væsentlige forum for nordisk skriftkultur. beherske håndværket. den underbyggende teori og en praksisorienteret formidling. fastholdes og udvikles. Læreruddannelsen varierer meget fra land til land i Norden. som er dokumenteret i forsknings. Desværre normalt uden fast forankring og støtte i forskningsmiljøer på universiteterne. Det eneste forum i Norden. som er underbygget af forskning. Skrivefaglæreren uddannes via en række kvalificerende kurser. Skulle nogen være uenige med os. er i læreruddannelsen. Nordisk Idégruppe for Håndskrift danmark Christian Clemens Else Marie Frandsen Bent Rohde finland Mervi Wäre von Hedenberg island Thorir Sigurdsson norge Gunnar Guttormsgaard Øystein Sunde sverige Thomas Sigurdson sekretariat Danmarks Grafiske Museum/ Dansk Pressemuseum Brandts Passage 37 · dk-5000 Odense C t: (+45) 66 12 10 20 · f: (+45) 66 12 10 63 KILDER Nordisk Idégruppe for Håndskrift har her beskrevet et skriveforløb. læreruddannelsen. der helt klart har fungeret bedst og har troværdig kvalitet. proces og formidling dyrkes og afprøves. Idégruppen er her og nu kilderne.L æ re r u d d a n n e l s e n Skrivefaglæreren må være funktionsduelig på et professionelt plan. Sammenfattende Det er således overkommeligt at sikre håndskriften en fremtid i skole og læreruddannelse. Den model. Indtil en gunstigere samvirkemodel er etableret. erfaring og sund fornuft. hvor håndskrivningens skriftformer.og erfaringsmateriale.

Bogstavplancher og termer Bogstavplancherne – gengivet i håndskrevet form – er vejledende. Grundskrift. for uvæsentlige detaljer må ikke bremse en gunstig udvikling af skriften. En håndskrift med særlige æstetiske kvaliteter i form. over.Definitioner Trykbogstaver. fx kan versalerne i trykbogstaverne samt former og bindinger i skønskriften bruges i grundskriften. Og forholdet mellem bogstavernes mellem-. binding. De nordiske termer for skriftformer er medtaget til orientering. personlig håndskrift til alment brug og en mere krævende skønskrift/kalligrafisk skrift til særlige formål. streg og helhed. uden eller med løkker. Anvendes som grundlag for udvikling af en god håndskrift. Herved forstås bogtrykskriftens grundformer i en usammenbundet. Der indgår enkelte alternativer. let forenklet og normalt lodret form. Skønskrift/kalligrafisk skrift. MÅLET En læselig.og underlængde kan tilpasses nationale traditioner og bestemmelser. rytmisk og normalt højreskrå modelskrift med grundformernes identitet bevaret. Anvendes i starten for at indøve de latinske bogstavers grundtræk og støtte læseindlæringen. Håndskrift. hurtig. 7 . Den personlige udformning af grundskriften. Herved forstås en sammenbundet.

Nordiske termer SKRIFTFORMER Samlende begreb / betegnelse for alle skriftformer DANMARK Håndskrivning / Håndskrift FINLAND Käsialakirjoitus / Käsiala Handskrivning ISLAND Handskrift / Skrift Trykbogstaver Tekstaus pysty – vino Textning rak – lutande Prentstafir Grundskrift Mallikirjoitus / Tyyppikirjoitus / Käsialakirjoitus Skrivstil Tengd grunnskrift Grundskrift med løkker Tengd lykkjuskrift Håndskrift / Personlig håndskrift Persoonallinen käsiala Personlig handstil Persónuleg handskrift Skønskrift/ Kalligrafisk skrift Kalligraafinen kirjoitus Kalligrafisk handstil Skrautskrift / Fagurskrift 8 .

for skriftformer NORGE Håndskrift SVERIGE Handskrivning FÆRØERNE Handskrift GRØNLAND Allaaseq Trykkskrift / Grunnformer Textning rak – lutande Prentstavir Naqinnerit naqitaasiukkat Sammenbundet skrift med staver / Stavskrift / Grunnskrift Grundskrift /Skrivstil Grundskrift vi¥ ongum lykkjum Grundskrift Sammenbundet skrift med løkker / Løkkeskrift / Grunnskrift Bunden ögelskrift Grundskrift Grundskrift putuliisarluni Personlig skrift Personlig handstil Handskrift Allaaseq Prydskrift/ Kalligrafisk skrift Kalligrafisk handstil Fagurskrift Kusassakkamik allaaseq 9 .

Danmark · Norge · Grønland 29 bogstaver Trykbogstaver Trykkskrift Naqinnerit naqitaasiukkat Grundskrift Grunnskrift Grundskrift Skønskrift/ Kalligrafisk skrift Kusassakkamik allaaseq 10 .

Finland · Sverige 29 bogstaver Tekstaus Textning Skrivstil Grundskrift / skrivstil Kalligraafinen kirjoitus Kalligrafisk handstil 11 .

Island · Færøerne/Føro y a r ÷øå ÷éö Prentstafir Prentstavir Tengd grunnskrift Grundskrift Skrautskrift Fagurskrift 12 .

at gruppen samlet råder over en bred ekspertise. 2 skabe kontakt mellem personer. Sverige.og redskabsteknikker 4 tage initiativ til oplysning og bidrage til at afklare problemer vedrørende håndskrivning Struktur Idégruppen består af 1-3 medlemmer fra hvert af landene Island.Nordisk Idégruppe for Håndskrift Stiftet 16. x have skrevet bøger. psykologi. Målet søges nået ved at 1 etablere udveksling af viden og erfaring om håndskrivning: skriftform. Norge. artikler og/eller lignende om håndskrivning og skrift på et anerkendt fagligt niveau. Finland og Danmark. Vilkår for medlemsskab x Et medlem forudsættes at virke for formål og opgaver og at være i besiddelse af en udviklet teoretisk viden og/eller manuel formåen på kalligrafiens eller håndskrivningens område. ergonomi og skrifthistorie. januar 1993 med støtte fra Nordisk Kulturfond Formål Styrke håndskrivning i de nordiske lande. Der lægges vægt på. Den kan supplere sig midlertidigt til løsning af specielle arbejdsopgaver eller afvikling af arrangementer. neurologi. skriveproces. . 3 udvikle og bevare værdifulde hånd. bogafsnit. Gruppen kan inddrage personer med specialviden i fx anatomi. der i særlig grad og på særlig måde dyrker skrift og design med henblik på undervisning og forskning. formidling og historisk udvikling. grafologi.

g ru n d l aget for en god håndskrift: Læselighed / identitet Hurtighed / rytme Holdbarhed / slidstyrke Nordisk Idégruppe for Håndskrift .

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful