You are on page 1of 16

Tylocidaris baltica- fundsted Løserup Strand, Tuse Næs

26. årgang nr. 1 – marts 2013

Bestyrelsen:
Formand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde  46 37 07 68  admoha@vip.cybercity.dk Kasserer: Asbjørn Grarup, Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk,  59 43 72 30  h-agrarup@dlgtele.dk Sekretær: Ragnhild Hansen Blomsterhaven 43, 4300 Holbæk  59 43 50 59  ragnhild@post9.tele.dk Svend Pedersen, Kærsangervej 31, 4300 Holbæk.  59 43 40 27  svend_p@mail.tele.dk Thorsten Christensen Lærkevej 1C, 4300 Holbæk.  40 47 40 01  act@post11.tele.dk Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv  59 27 55 27  quistjensen@mail.tele.dk Suppleant: Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge.  46 76 00 85  lizzij@live.dk Suppleant: Susanne Quist Jensen Kildeparken 7, 4440 Mørkøv  30 64 74 80  susannequist@msn.com

Redaktør: Else Eriksen Nyvej 3, 4440 Mørkøv  31 69 46 49  else@erixen.dk

Tak til ”Den gamle Redacteur”: I forbindelse med Generalforsamlingen i oktober fratrådte Lotte Pradel som redaktør. Vi synes, at Spadejen i hendes tid har fået et godt ”løft” og siger tak for godt arbejde. Redaktørjobbet overtages af Else Eriksen, som vi glæder os til at samarbejde med. Bestyrelsen. Indlæg til næste nummer af Spadejen modtages gerne og bedes mailet til Else Eriksen inden den 1. august 2013. Ny adresse, telefonnr. eller mail-adresse? Send mail til kassereren! Kontingent: generalforsamlingen i okt. vedtog uændret kontingent, 170kr for 2013. Medlemmer, der endnu ikke har betalt, bedes snarest gøre det, - på girokonto 246 5388, eller konto 1551 2465388 (Danske Bank, Holbæk). Såfremt man ikke længere vil være medlem, bedes dette meddelt kassereren. Vi byder nye medlemmer velkommen: Bodil Glenstrup, Tuse Næs Vej 20, 4300 Holbæk. Elsebet Hermansen, Kløvervænget 1, 4300 Holbæk. Eva Holm, Stærgårdsparken 84, 4550 Asnæs. Susanne Poulsen, Kastanjevej 9 st., 4300 Holbæk 2

Klubaftener, foredrag og møder, marts - september 2013:
Hvor intet andet er anført, afholdes foredrag/møder kl. 19.30 på Kildebjergskolen, Skamstrupvej 18, 4440 Mørkøv. Man kan parkere på skolens legeplads syd for skolen, hvor man også går ind ad døren længst til venstre.

Torsdag d. 14. marts 2013:

Klimaforandringer.

Knud Erik Klint, geolog. Knud Erik Klint arbejder med klimaforandringer på GEUS og vil fortælle om det.

Torsdag d. 11. april 2013:

Røsnæs.

Johannes Krüger, professor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns universitet. Vi skal lære om Røsnæs' geologiske historie, og Johannes Krüger vil tage med os på en tur derop senere på foråret, som det fremgår af turprogrammet i dette blad på side 3! Klubaftener for resten af året annonceres i septembernummeret af Spadejen

Klubbens feltture samt udstillinger m.v. 2013
Programmet er lidt reduceret i forhold til sidste år. Vi har i de fleste tilfælde begrænset turlængden, d.v.s. til ture i lokalområdet, men der er dog også et par lange/længere ture. Vi håber, der er noget af interesse for alle. Turene begynder præcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes de underrette turlederen på dennes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt være til kl 15. Enhver deltager kan dog afslutte turen, når det ønskes. Deltagelse i turene er på eget ansvar. Hvis transport/samkørsel ønskes, bedes turlederen kontaktet. Tur-programmet for hele året kan ses på de følgende sider

3

Søndag den 21. april kl. 10.00:

Røsnæs
Mødested: Parkeringspladsen yderst på Røsnæs. GPS-koordinater: 55.7421, 10.8773. Tur-info: Vi har fået geologen Johannes Krüger til at guide os i forlængelse af sit foredrag (11. april) om Røsnæs. Det vil helt sikkert blive interessant. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Torsdag den 9. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 9.00 (NB) til søndag den 12.maj:

Fur/Mors/Lyby
Mødested: Parkeringspladsen [efter rundkørslen] ved frakørsel 43 på E20 (sidste inden Storebælt) for samkørsel videre. (Må gerne være aftalt på forhånd). GPS-koordinater: 55.3500, 11.1230. Tur-info: Vi forventer at bo i hytter på campingpladsen på Fur (1 nat) og ved Nykøbing Mors (2 nætter). Foreløbigt oplyste priser pr. nat: Fur: 2 pers.-hytte 300 kr, 4 pers.-hytte 500 kr Nyk.Mors: 2 pers.-hytte 350 kr, 4 pers.-hytte 400 kr Vi skal på fossiljagt i molergravene/på stranden og på museums-besøg på Fur og Mors samt søge efter krabbeboller i leret i Lyby og måske Mogenstrup. Program vil senere foreligge og blive oplyst til deltagerne. Tilmelding: Senest onsdag den 1. maj. (men gerne forhåndstilsagn tidligere). Turleder: Mogens Hansen tlf 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Søndag den 9. juni kl. 10.00:

Storebæltsbroen/Vagtbanke
Mødested: Ved stranden for enden af Storebæltsvej. Kør fra E 20 ad afkørsel 43, i første rundkørsel ad Storebæltsvej, i næste rundkørsel ligeledes ad Storebæltsvej så langt man kan komme. GPS-koordinater: 55.3486, 11.0960. Tur-info: Vi kan gå nordpå ad stranden under Storebæltsbroen op til ”Vagtbanke”. Der er mange sten og forhåbentlig gode muligheder for fund. Hvis der er pålandsvind, kan gummistøvler tilrådes. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. 4

Lørdag-søndag den 22.-23. juni:

Stenklubben udstiller i Andelslandsbyen Nyvang.
Åbningstider: kl. 10-17. Hjemmesideadresse er: www.andelslandsbyen.dk. Ligesom ved tidligere udstillinger på Nyvang vil klubben præsentere et bredt udsnit af vore fund indenfor fossiler, mineraler, sten, heriblandt ledeblokke. Vi udstiller også slebne sten og sten indfattede i sølv, kreeret af vore medlemmer. Fredag den 21.juni skal udstillingen sættes op. Hvis du har lyst til at gi´en hånd eller være vagt på udstillingsdagene, så kontakt Mogens, tlf.46 37 07 68

Søndag den 14. juli kl. 10.00:

Nakke Hage (Skredbjerg)
Mødested: Parkeringspladsen ved stranden sydøst på Nakke. Kør ad rute 225 mod Rørvig. Et par km før Rørvig svinges til højre mod Nakke ad Bystedvej eller ad Nakke Nord. I landsbyen Nakke køres til venstre ad Nakke Østvej. Efter knap et par km svinges til venstre ad Nakkehagevej – fortsæt helt til parkeringspladsen ved stranden. GPS-koordinater: 55.9033, 11.7450. Tur-info: Området er ikke særlig kendt af turudvalget, men vi ved dog, at der er fundet søpindsvin ud for Skredbjerg. Vi kan gå ved stranden nedenfor parkeringspladsen, men også gå op til Skredbjerg-stranden – godt 1 km. Hvis tiden tillader det, kan vi bese fuglereservatet ved Hovvig (husk kikkert) eller vi kan køre til stranden ved Kongsøre Næbbe (Sandskredet) og udforske dette område. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41.

Søndag den 11. august kl. 9.00 (NB):

Kullen
Mødested: Ved Mc Donalds, Kongevejen 103 i Helsingør. GPS-koordinater: 56.0268, 12.5891. Herfra videre mod færgen – evt efter aftalt samkørsel. Færgepris t/r (én-dags) 375 kr, seniorbillet (mindst én passager 60 år +) 295 kr (priser pr. jan. -13). Tur-info: Vi skal til Nyhamnsläge og se doloritgange og Tapperup slot med fin have, se blotning ved Mølle, se diamantklippen og op på Kullabjerg. Og naturligvis skal vi finde sten! Turleder: Mogens Hansen, tlf 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. 5

Søndag den 01. september kl. 10.00:

Karlstrup kalkgrav
Mødested: Parkeringspladsen ved Silovej før kalkgraven. Kalkgraven er beliggende syd for Karlslunde, hvor Silovej/Cementvej krydser Tåstrupvej (vest for Køgebugt-motorvejens afkørsel 30). GPS-koordinater: 55.5464. 12.2111. Tur-info: De tykke kalk-/kridtlag i graven er dannet for 100-60 hhv 65-60 millioner år siden (Danien). Vi vil kunne finde forsteninger af f.eks. brachiopoder(armfødder), søstjerner, muslinger, søpindsvin samt hajtænder. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Søndag den 29. september kl 10.30 (NB):

Geocenter Møn/Møns Klint
Mødested: Geocenter Møn, Stengårdsvej 8, 4791 Borre. GPS-koordinater: 54.9667, 12.5466. Pris: voksne 115 kr, børn 75 kr. Gruppe (mindst 10) 100 kr/deltager. Parkering 25 kr betales ved udkørslen (der kan købes parkeringsmønt i geocentrets reception). (priser pr. jan. -13). Tur-info: Geocenter Møn vil – forventeligt i juni – åbne en udstilling af de enestående fund, som er gjort af Grønlandsekspeditionen, herunder især dinossaur-fossiler. Hvis der bliver tid tilovers, kan vi gå ned til stranden, men primært gælder det udstillingen. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Fotos til klubbens album:

Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter (eller andre arrangementer)i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag på hvert billede: dato og sted. Hanna Grarup

Biblioteket:

Klubben har anskaffet ”Livet i Kridthavet” af Claus Heinberg. En fin, lille bog med gode billeder. Bogen kan – som øvrige bøger i biblioteket - hjemlånes. OBS: På stenklubbens hjemmeside findes lister over klubbens biblioteksbøger.

Klubbens hjemmeside:

www.nordvestsj-stenklub.dk

6

Søndagsaktiviteter

Der files, loddes og poleres – og skabes unikke smykker i stenklubbens værksted Vi fortsætter sten- og sølvarbejdet i klublokalerne i kælderen på Kildebjergskolen, d. 10. marts og d. 14. april. Vi starter kl.10 og slutter kl.15. Deltagelse i smykkeværkstedet koster 25 kr. pr. gang, samt medlemskab. Efterårssæsonen starter d. 8. september. Samme dag er klublokalet åbent for medlemmer og andre, som er velkomne til at bese udstillingerne og for de medlemmer der evt. vil låne bøger fra klubbens bibliotek. Der er altid kaffe/te og lejlighed for lidt hyggesnak. For yderligere oplysninger: Ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84

Grønland er på vej op af havet
Af: Kristian Sjøgren Hidtil uhørt præcise GPS-målinger viser, hvordan Grønland stiger op af havet i takt med, at global opvarmning får øens ismasser til at smelte. Det grønlandske grundfjeld stiger, efterhånden som isdækket forsvinder. Mere end 50 GPSstationer rundt om i Grønland giver forskerne millimeter-præcise data om øens vertikale bevægelser. Grønland er for en stor dels vedkommende dækket af is. Efterhånden som den grønlandske ismasse smelter på grund af global opvarmning, lettes vægttrykket på grundfjeldet, hvilket får Grønland til at hæve sig. Danske forskere har nu i samarbejde med internationale kolleger blotlagt, hvordan vægten af is holder verdens største ø nede, og hvordan 7

Grønland i disse år er på vej op af havet. Resultatet af den nye forskning er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS. ”I øjeblikket hæver Grønland sig nogle steder med 3 centimeter om året, men hastigheden accelererer. Hvis hele isdækket forsvinder, vil Grønland hæve sig omkring en kilometer”, fortæller seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU, Institut for Rumforskning og -teknologi. Grønland hopper op og ned De nye målinger giver et meget præcist billede af, hvad der sker med Grønland, når isen smelter. Ved hjælp af GPS-stationer på øen, kunne forskerne se, at det ikke blot er henover årene, at grundfjeldet under Grønland hæver sig. Det gør det også, efterhånden som årstiderne skifter. I årets varmeste måneder, hvor isen smelter hurtigst, stiger Grønland med den højeste hastighed, mens øen i de kolde måneder rent faktisk får så meget mere isdække, at den synker ned i havet igen. Netto resultatet er, at Grønland stiger med 3 centimeter om året, hvilket modsvarer 3 meter pr. hundrede år. Det er ikke kun Grønland, der er påvirket af issmeltning, Danmark stiger og falder også. Nordjylland løfter sig med to millimeter om året, mens Sydjylland synker med omtrent det samme. Danmarks vertikale bevægelse skyldes eftervirkningerne fra Istiden, hvor hele landet var dækket af et kilometertykt isdække, der pressede landjorden ned. Da isdækket forsvandt for omkring 10.000 år siden, begyndte Danmark at hæve sig op af havet, hvilket vi stadig ser eftervirkningerne af i dag. Smeltende isdække har derfor ikke kun konsekvenser lige nu og her, men kan få konsekvenser langt ud i fremtiden. ”Grønland hæver sig hurtigere end vandstanden i verdenshavene, som vi ellers hører så meget om. Derfor behøver man ikke at være bekymret for stigende vandstande på Grønland. Det skal man til gengæld i resten af verden”, fortæller Shfaqat Abbas Khan. Har betydning for planlægningen Når Grønland er på vej op af havet, kan det få stor betydning for, hvordan man blandt andet kystplanlægger. Kystområder, der i dag gør det muligt at sejle ind i en havn, har måske ikke den mulighed om 50 eller 100 år. Derfor skal man bl.a. bruge de nye resultater til at planlægge, hvor man bygger havne i Grønland. En forkert placeret havn kan ellers blive ubrugelig om ganske få årtier. Fra fem til over 50 GPS-stationer Siden 1995 har danske forskere haft GPS-stationer i Grønland. GPSstationerne har givet forskerne information om øens bevægelser både horisontalt og vertikalt. I 2007 indgik de danske forskere et samarbejde med forskere fra Ohio State University og opskalerede antallet af GPS-stationer fra fem til mere end 50. Dermed fik de muligheden for at lave de hidtil mest præcise målinger af både isdækkets indflydelse på øen, men også af hvordan Grønland bevæger sig horisontalt, i takt med at den nordamerikanske kontinentalplade forskyder sig. ”Tidligere har vi i høj grad brugt information fra satellitter om Grønlands bevægelser, men de kan ikke fortælle os, hvad der foregår lokalt. 8

Det kan vi finde ud af med vores GPSstationer. Det giver et mere detaljeret billede af ændringerne, som vi kan bruge til at lave bedre modeller for, hvordan klimaet kommer til at forme fremtidens Jord”, siger Shfaqat Abbas Khan. Billedet viser en GPS-station med sender (kuplen), der drives af solenergi. Foto: Shfaqat Abbas Khan (Sakset fra Lapidomanen (Stenen nr. 60 juli 2012 og Videnskab.dk) / AGR).

Arktiske råstoffer skal udvindes med fløjlshandsker

Der er grund til at træde varsomt, hvis vi gerne vil bevare den særlige natur og kultur i Arktis, så det forestående råstofeventyr ikke bliver en gyser. Af: Jeppe Wojcik Arktis er bogstaveligt talt et varmt emne. Ifølge satellitfotos smelter indlandsisen med foruroligende hast, temperaturerne er højere end i mange år og isdækket er det mindste siden 2007. For nylig var Arktis og det arktiske klima igen øverst på dagsordenen, da forskere fra Danmark, Grønland og Canada mødtes på Aarhus Universitet for at diskutere, hvordan man kan få udvindingen af råstoffer til at gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling i Arktis – særligt Grønland. Grønlænderne mærker i særlig høj grad effekten af klimaforandringerne grundet deres sarte natur og miljø. Hvordan undgås at landet påvirkes yderligere, når jagten på Arktis’ ressourcer for alvor går ind? Arktis gemmer på masser af råstoffer I takt med verdenssamfundets stigende behov for en række råstoffer, som gas og olie, og mineraler som kobber, zink, jern og i særdeleshed sjældne jordarter, bliver Arktis og Grønland mere og mere interessant. Meget af den danske viden om Arktis er samlet i polarforskningscentre som Aalborg Universitets Danish Centre for Environmental Assessment (DCEA) og det nyåbnede Arctic Research Centre (ARC) på Aarhus Universitet. Desuden forsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) også i de polare områder. I øjeblikket er der kun en lille guldmine i drift, men den kan snart få selskab. Ifølge beregninger foretaget af USGS – U.S. Geological Survey - kan Arktis gemme på anslået 13 procent af Jordens uopdagede oliereserver og 30 procent af Jordens uopdagede gasreserver. Grønland gemmer også på mineraler, der findes flere forekomster langs den isfri kyststrækning, størrelsen af disse forekomster er dog endnu langt fra kendt. 9

Licenser til boring i Grønlands undergrund På den grønlandske vestkyst er allerede givet 20 licenser til at søge efter olie og gas i bestemte områder. Alle de store firmaer som BP, Shell og danske Mærsk Oil har fået licenser, og en ny licensrunde er i gang på Grønlands nordøstkyst. Udvindingen af råstoffer i Arktis er uundgåelig, og det har allerede påvirket livet og naturen i Grønland. Alene forundersøgelserne påvirker f. eks. dyrene på Grønland, som er ultra følsomme over for forandringerne, da der er meget få steder, de kan leve og yngle. Kongeedderfugle har bl.a. meget begrænsede overvintrings- og fældeområder, og skulle nødigt forstyrres af minedrift eller olieudvinding. Råstofdirektoratet har derfor lavet en slags færdselsregler for råstofefterforskningen, der begrænser forstyrrelser af mange af de vigtige områder for dyrelivet. Grønlands natur og kultur hænger sammen Når naturen påvirkes, påvirkes den grønlandske befolkning, over halvdelen af Grønlands BNP kommer fra fangst. Fangerne siger, at narhvalerne er blevet forvirrede og derfor bliver væk fra fjordene. Ifølge fangerne skyldes det ændringer i havets natur- og strømforhold og de mange undersøgelses- og turistskibe, der nu passerer op langs Grønlands kyster. Den minedrift Grønland allerede har gennemlevet, har ført til massiv blyforurening i fjorde, som f.eks. gør at blåmuslingerne ikke kan spises. Udfordringen nu er gennem forskning, udvikling og overvågning at forhindre at sådanne fejl sker igen ved ny minedrift. Derudover presser klima- forandringerne også fangsten. Isen er blevet tyndere, så fangerne ikke længere kan tage slæder ud og fange for eksempel hvalrosser. De indskrænkede leveområder får isbjørnene til at rykke tættere på byerne og dermed true mennesker. Der skal tages meget store hensyn til isbjørne og andre truede arktiske dyr, når den store "råstoffeber" rammer Arktis.(Foto: Colourbox)

I takt med isens smeltning åbnes der både nye sejlruter for transport - for eksempel nordvestog nordøst-passagerne hen over henholdsvis Canada og Rusland men også nye muligheder for turisme i form af krydstogtskibe. Alle grønlændere er dog ikke enige i, at det er ønskværdigt (Foto: Helle Kjær/Colourbox) 10

Sådan undgår man ødelæggelser af Grønlands natur De gule felter markerer de områder, hvor store firmaer har fået licens til at bore efter olie. (Kilde: Råstofdirektoratet) Grønlands natur, og kultur, er i den grad presset. Hvis Grønland inden for de næste 10-15 år bliver et driftigt råstofproducerende land, skal man passe på, presset ikke øges. Mange af de store olie og gasselskaber har fået grønt lys til at lave forundersøgelser. Otte mine-projekter er allerede i den sidste del af planlægningsfasen. Men de mange forskere fra Polarforsker-dagen gemmer hver især på nogle af de brikker, der skal løse den svære kabale, der hedder: ”Hvordan udnytter vi de grønlandske råstoffer, uden at spolere den delikate grønlandske natur?” Nogle af brikkerne blev præsenteret på Polarforskerdagen og omfatter blandt andet: 1. Man skal være meget opmærksom på påvirkningen af dyrs leveområder, når man laver målinger, boringer, minedrift, infrastruktur, nye sejlruter og spildevands udledning. 2. Kravene i VVM-redegørelsen (EIA - Environmental Impact Assessment) skal gælde alle firmaer, der er involveret i et råstofprojekt - ikke bare det firma, hvis navn står på licensen. 3. Det er alfa og omega at have et meget omfattende beredskab i tilfælde af eksempelvis olieudslip. Løsning på Arktis’ problemer er ukendt Hele løsningen på de mange udfordringer er ikke givet på forhånd. Ifølge minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard, er viden en del af løsningen. ”Vi har i Danmark en masse viden på det arktiske område inden for biologi, geologi, geofysik og geokemi, arkæologi, meteorologi og samfundsvidenskab og sundhed. Det skal vi bruge i et samarbejde – blandt andet ved dage som denne”, sagde han i sin åbningstale. Generelt var mantra og målsætning for de mange forskere på konferencen, at hvad Grønlands kommende guldalder end kommer til at byde på, er det vigtigt at have omtanke og forskning bag sig i alt, hvad man gør. (Sakset fra Lapidomanen ( Videnskab.dk 25. sept. 2012, bearbejdet) / AGR).

11

Fundet på Nordvestsjælland ca. 1960 Tanden er fundet i Mogenstrup Grusgrav og er udlånt Jan Andersen, som er sønnesøn af finderen Poul Andersen. Tanden blev fundet under sortering af gruset i hans grusgrav. Den er vurderet af eksperter i både Danmark og Norge og er vurderet til at være ca. 40.000 år gammel.

Mammut stødtand

Mammut stødtanden kan ses i en udstillingsmontre i Nordvestsjællands stenklubs lokale. Brorfelde området, er et omdiskuteret dramatisk terræn, der kan tolkes som dødislandskab. Bakkerne danner mere eller mindre sammenhængende stejle fladtoppede bakker, hovedsageligt bestående af lagdelt smeltevandssand og – grus. Sandet er deformeret dels gennem udskridning og dels ved istryk. I gruset er der fundet mammutstødtænder og en grundig C-14 analyse har fortalt os, at mammutten døde for 40.000 år siden. Hvilket vil sige midt i den sidste istid Fra arkæologisk museum i Stavanger skriver Lotte Selsing, der har været med til at undersøge mammuttænderne: Der er fundet rester af mammutter i Sibirien og Skandinavien, som er aldersbestemt. Alle dateringer ligger i intervallet 44.000-11.000 år før nutid. Man regner med at den sidste istid i Danmark varede fra 70.000-13.000 år før nutid, afbrudt af kortere mildere perioder, blandt andet i tidsrummet 46.00042.000 år før nutid. I denne periode har det muligvis været så mildt, at den skandinaviske iskappe i det store smeltede bort, og landet lå tilgængeligt for de store mammutter. Aldersbestemmelserne på omkring 11.000 år før nutid både i Sibirien og Sverige viser at mammutten også levede efter istiden for så helt at dø ud, da klimaet blev varmere for alvor. 12

I Mogenstrup grusgrav ved Brorfelde er der i alt, under sortering af grus, fundet 3 fragmenter af mammut stødtænder, hvoraf det største der har en længde på 37cm, er udstillet på Zoologisk Museum. Det næste stykke på 37cm, et velbevaret eksemplar blev savet i fire stykker og dateret fire gange med C-14 analyse. Det 3.fragment som ses på det viste billede måler 16cm. Sammendraget fra papirer der fulgte med udlånet af mammut stødtanden. Knud og Gerda

Fornem international pris til Alice Rasmussen
Alice Rasmussen er den første kvinde og den første dansker der modtager den fornemme pris.

Alice Rasmussen fra Faxe, får til december overrakt den prestigefyldte Mary Anning pris til Palaeontological Associations årsmøde i Dublin, Irland. Mary Anning prisen bliver hvert år uddelt til en amatør, der ikke beskæftiger sig professionelt med palæontologi, men som på enestående vis selvstændigt har bidraget med fund eller oplysninger af høj videnskabelig værdi. Prisen blev grundlagt af The Palaeontlogical Association i 1999, og er opkaldt efter den britiske kvinde Mary Anning (1799 - 1847), der gennem hele sit liv samlede og beskrev fossiler ved Lyme Regis i Dorset i England. Prisen bliver overrakt til Alice Rasmussen i overværelse af hele den 13

palæontologiske verdenselite til The konference der i år foregår i Dublin.

Palaeontological

Associations

årlige

Alice Rasmussen har gennem hele sit liv interesseret sig brændende for fossiler, og da hun gik på pension fra sin karriere som gartneriejer, fik hun for alvor tid til at kaste sig over sin hobby. Gennem tiden har hun sammen med sin mand og børn opbygget en enorm samling af fossiler fra især Faxe Kalkbrud og Stevns Klint. Udover at være fuld af imponerende stykker, er hendes samling også meget veldokumenteret med navne på alle fossilerne og oplysninger om de præcise steder de er fundet, og derved har samlingen også stor videnskabelig værdi. Alice, Henning og deres fire børn har også gennem tiden fundet ikke mindre end 22 fund der er blevet erklæret for Danekræ. Lagt navn til 3 fossiler Alices samling og store viden er gennem tiden blevet kendt langt ud over landets grænser og Alice har altid velvilligt samarbejdet med den etablerede videnskab. Det har resulteret i at fossilerne i hendes samling har dannet grundlag for adskillige internationale videnskabelige afhandlinger samt en Ph.D. afhandling fra Københavns Universitet. Ikke mindre end tre fossiler, Sissurella aliceae (snegl), Unitas aliceae (snegl) og Bythitidarum rasmussenae (fisk) er gennem tiden blevet opkaldt til ære for hende og afspejler hendes store betydning for dansk geologi. I mere end 20 år har Alice været guide for utallige hold skoleklasser og turister, der var på besøg i Faxe Kalkbrud, og hendes smittende entusiasme har haft stor betydning for folk der i hendes selskab pludselig kunne finde fantastiske fossiler Før i tiden blev Faxe Kalkbrud mest af alt betragtet som en støjende, støvet arbejdsplads man ikke gjorde noget for at vise frem. Men Alices utrættelige formidlingsarbejde fik langsomt vendt den lokale stemning til det positive og i dag er Faxe Kalkbrud en af byens hovedattraktioner. For det arbejde modtog hun i 1998 Faxe kommunes Kulturpris. Alice har altid haft en særlig tilknytning til først det gamle Faxe Geologiske Museum og sidenhen det nye store Geomuseum Faxe. - Da udstillingen på det nye store Geomuseum Faxe blev bygget, var Alice også med på sidelinien og hjalp med til at udvælge de bedste genstande til udstillingen, og ikke så få gange hørte vi sætningen „den kan i ikke være bekendt at udstille, jeg går lige hjem og finder en bedre til jer” fortæ ller museumsinspektør Jesper Milàn. På den måde sørgede hun for at Museets udstilling rummede både de flotteste og videnskabeligt vigtigste fossiler, der kendtes fra Faxe Kalkbrud, og dermed er det Alices fortjeneste at udstillingen har det høje niveau den har. Senest har hun været den drivende kraft bag to populære opslagsbøger om fossiler fra henholdsvis Faxe Kalkbrud og Stevns og Møns Klint. Sakset i november 2012 fra Haslev Posten-Faxe Bugten Nordvestsjællands Stenklub ønsker et stort tillykke og takker for din indsats som guide på vore ture i Faxe kalkgrav! 14

DAGU – sammenslutningen af stenklubber – nedlægges:
DAGU er nedlagt, og aktiviteterne (bl.a. hjemmesiden) er blevet afviklet i løbet af januar 2013. Nogle medlemmer vil forsøge at finde en ny form for samarbejde mellem de danske stenklubber, men der er p.t. ikke noget resultat heraf.

Udvalg i Nordvestsjællands Stenklub: Turudvalg: Mødeudvalg: Lokaleudvalg: Festudvalg: Værkstedssudvalg: Udstillingsudvalg: Kaffe/kageudvalg: Redaktionsudvalg: Bibliotekar: Pressemeddeler: Hjemmesideansvarlig: Asbjørn, Mogens, Jørgen. Svend, Inger, Mogens. Susanne, Birger. Hanna, Addy, Lizzie. Lisbeth, Knud, Ragnhild Mogens, Gerda, Jens. Karin, Addy, Hanna, Elli. Asbjørn, Gerda, Else. Karin. Else. Gerda, Thorsten.

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens formand:
Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde,  admoha@vip.cybercity.dk

Dette blad er trykt hos:

15

”Gang i den” en søndag på sten- og smykkeværkstedet:

Lisbeth vejleder altid med et smil Der saves,

Der loddes

Stenen slibes og poleres

Knud vejleder Forskellige designs afprøves

16