Kvantemekanik for fodgængere

"Fornuften i fornuften = det sande. Fornuften i viljen = det gode. Fornuften i fantasien = det skønne." (Hilsen fra H.C. Ørsted til H.C. Andersen) 24. april 2006

1 Teleportation - transport af kvanteinformation
I TV-serien Star Trek med rumskibet Enterprise, Dr. Spock og de andre astronauter i det ydre rum, havde man et apparat til at ytte mennesker over fjerne afstande ved at opløse kroppen til atomer og samle dem igen på et nyt sted. De kaldte det teleportation. "Beam me up, Scotty!"er blevet et standardudtryk for foryttelse af et menneske til nye opgaver. De danske fysikere Eugene Polzik og Jens Sørensen gennemførte i 1998 en teleportation af en lysstråle. I juni 2002 teleporterede to australiere en laserstråle. Charles H. Bennett sammen med fem andre kolleger fra Californien beviste i 1992, at det i princippet er muligt at eftergøre nummeret i Star Trek: teleportation af et legeme med mange atomer. Teleportation af mennesker er dog ikke noget, der ligger lige om hjørnet. Et menneske består af 1020 atomer. Mængden af kvanteinformation fra disse atomer er uhyrlig og teleportering af denne information virker som en uoverstigelig opgave.

1

2 Denitioner
Fysikkens udvikling kan beskrives efter opdagelsen af de tre grundlæggende naturkonstanter gravitationskonstanten G, lyshastigheden c og Plancks konstant h, som vil blive nævnt i det følgende: 1. G 1687: Klassisk mekanik, incl. Newtons gravitationslov 2. c 1864: Klassisk elektrodynamik 3. c 1905: Relativistisk mekanik (den specielle relativitetsteori) 4. c+G 1916: Relativistisk gravitation (den generelle relativitetsteori) 5. h 1927: Kvantemekanik 6. c+h ca.1935 - 1975: Kvantefeltteori (kombinerer kvantemekanik med relativitetsteori og elektrodynamik) 7. h+G ? : Kvantegravitation (er endnu i støbeskeen)

3 Baggrund for kvantemekanikkens opståen
Dagliglivet i 1800-tallet før 1900 var præget af industriel revolution, politiske omvæltninger og tekniske fremskridt overalt i samfundet: trådløs telegra, dampmaskinen, den elektriske pære, cyklen, bilen og kort efter 1900 yvemaskinen. Efter udgivelsen af Newtons værk Principia i 1687 anså de este naturen og universet som et mekanisk urværk med lodder og trisser, grundlagt på den fundamentale naturkonstant, gravitationskonstanten G. Efter, at den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1777-1851) i 1820 opdagede forbindelsen mellem elektrisk strøm og magnetisme og efter, at James Clerk Maxwell (1831-1879) i 1864 formulerede de matematiske principper for elektrodynamikken, så det ud, som om fysikkens bygning var fuldendt. Lyshastigheden c, en anden fundamental naturkonstant, kunne Maxwell udregne eksakt og bekræftede Ole Rømers måling fra 1676. Der var lidt problemer med nde en konsistent beskrivelse af det medium, som lyset bevæger sig i. Maxwells teorier havde godt nok bevidst, at lys er elektromagnetiske bølger, men teorien om, at der fandtes et allestedsnærværende medium (en æter), som lyset bevæger sig i, var modbevist i 1887 af amerikanerne Albert A. Michelson og Edward W. Morley. Der var henimod 1900 ere og ere problemer, der var uløste. Fysikken vaklede i sit fundament. Hvad var da fysikkens lososke fundament omkring 1900?

2

4 Fysikkens grundlag 1. så kan man vha. Determinismeprincippet: Hvis to dele af et isoleret system vekselvirker med hinanden. fart og retning på ethvert senere tidspunkt. a) Når en partikel bevæger sig fra A til B. Lad os se på. gennemløber den alle punkter mellem A og B . fart og retning til at begynde med er kendt. 3 . sagde man i middelalderen.uden overspring. "Natura non saltus datur": naturen gør ingen spring. billardkugler) støder sammen i decentralt stød. b) Vand. Kontinuitetsprincippet: Alle processer forløber kontinuert i rum og tid.g. Før Efter V1 U1 U2 V2 Figur 1: To kugler (e. at mikroverdenen er indeterministisk og diskontinuert. hvordan det hele startede. 2. der varmes op fra 15◦ C til 100◦ C gennem løber alle temperaturpunkter. og deres position. så vi nu må leve med. Newtons love beregne delenes position. Atomfysikken efter 1913 underminerede begge disse principper. A B Figur 2: En partikel bevæger sig fra A til B.

Mennesket ophørte med at eksistere. hvis de er påvirkede af en kraft. var der ingenting tilbage. da den engelske meteorolog og kemiker John Dalton (1766-1844) brugte teorien som en måde at forklare mængden af stof i kemiske forbindelser. at legemer i bevægelse kun kan forblive i bevægelse. Galilei studerede bl. Aristarkos mente. læste 367-347 f. Folk var begyndt at tænke selv i 14-1500 tallet og var begyndt at eksperimentere. Aristoteles var logiker og naturlosof. Kr. Aristoteles mente ikke. og at Jorden er rund. Han døde i husarrest i 1642. men mente. der ikke er det. juni 1633 ind for inkvisitionen afsværge sine skrifter som kætterske og er først for nyligt blevet rehabiliteret.) fra Lilleasien. altså atomer. er den virkelige verden. . Kr. Kr. Mennesket skal gennem at skue de evige idéer hæve sig op over den materielle verden og ved døden indgå i den evige verden som en slags gud. Dette livssyn kaldes materialisme. 625-545 f. 343-340 f.et kontinuum og. at Solen og ikke Jorden var centrum i vores Solsystem. lærer for den unge Alexander (senere kaldet den Store). åndens verden. Nicolaus Kopernikus (1473-1543) genoptog i 1509 Aristarkos' tanke. da han begyndte at stille spørgsmål til. elev af Sokrates. at naturen og de psykiske fænomener består af atomer. faldbevægelser med skråplaner · g · t2 . at materie er ét stort sammenhængende hele . men 4 .). Han vidste ikke. søn af en livlæge ved det makedonske hof. Kr. oprindeligt fra Samos. at naturen havde atomistiske træk var Demokrit (460-370 f. havde målt Jordens radius meget simpelt og meget nøjagtigt. Fysiske eksperimenter begyndte for alvor med Galileo Galilei (1564-1642). men dette var kætteri i kirkens øjne. Den menneskelige sjæl bestod af små letbevægelige atomer. Kr.) og Aristoteles (384-322 f. Det var der andre losoer. der lagde programmet for fysikken med at sige: Mål alt. Platon. Kr.) mente. Aristoteles og senere Ptolemæus (ca. der reagerede imod bl. Galilei måtte den 22. at den livløse materie og selv psykologiske fænomener kunne beskrives ved at henvise til små udelelige stofdele. at Solen var centrum i universet (det heliocentriske verdensbillede).1900 e. hvad naturens og menneskets væsen var. Atomteorien genopstod ikke før i 1803. gik til den modsatte yderlighed: den her verden er ikke den virkelige verden. dvs. at Jorden var universets centrum (det geocentriske verdensbillede). Kr. En anden græker i Alexandria.5 Klassisk fysik 600 f. Dette livssyn kaldes idealisme.a.a. Kr. ved Platons akademi. hvordan atomerne så ud. 600 f. Her var losoen startet ca. Aristarkos.). der begyndte med tanken. Den katolske kirke gjorde de este af Platons og Aristoteles' tanker til dogmer. Demokrit mente. og gør det måleligt. Den første. Platon (427-347 f. der er måleligt. Idéernes verden. Kr. Han gik ind for det heliocentriske verdensbillede og fandt faldloven s = 1 2 og skrev om det. så når mennesket døde. Kr. med Thales fra Milet (ca. 100-175 e.

Fra Hittorfs opdagelse begyndte en intens forskning i katodestråler. Ireren George J. Dermed var radioaktiviteten opdaget. Længe før Thales vidste man. Stoney (1826-1911) konluderede i 1874 ud fra Faradays forsøg. Fra den græske oldtid kendte man til elektricitet som fænomen. og disse heltallige forhold mellem masserne inspirerede Dalton til at genoptage Demokrits teori om eksistensen af atomer. og ved tilstrækkelig stor spændingsforskel mellem to skyer eller en sky og jorden vandrer elektrisk ladning fra gasmolekyle til gasmolekyle og får disse til at udsende lys (lyn). Røret pumpes næsten lufttomt eller forsynes med en alternativ. magnetisk. Uafhængig af Stoney nåede tyskeren Herman von Helmholtz (1821-1894) til samme konklusion. mens de engelske fysikere hældede til den opfattelse. I 1895 kom Wilhelm Conrad Röntgen (1845-1923) til at lade en fotogrask plade ligge ved siden af sit udladningsrør. han havde liggende på hans bord. Dette kaldes loven om multiple proportioner. Den engelske fysiker og kemiker Michael Faraday (1791-1867) samlede i 1834 sine erfaringer med elektrolyse og konkluderede. men man havde ikke kunnet forklare det i moderne forstand. udtyndet gasart. Dermed var røntgenstrålerne opdaget. Elektricitet og i sidste ende elektronens opdagelse spillede en central rolle i fremkomsten af moderne atomfysik. der er indstøbt i hver sin ende af røret. så er der et heltalligt forhold mellem masserne af de enkelte grundstoer. I 1869 opdagede den tyske fysiker Wilhelm Hittorf (1824-1914) katodestrålerne. der sker i atmosfærens højere lag. og der i de respektive forbindelser er forskel på antal atomer af de enkelte grundstoffer.'s livlæge William Gilbert. at et mineral. De este tyske fysikere mente.sagde. da han i 1600 udgav bogen De Magneta. som indeholder to metalelektroder. Magnetjernsten var levende. at der måtte ndes en elektrisk mindsteladning. Faraday havde opfundet et lukket glasrør (udladningsrør). en elementarladning. Forholdet mellem masserne af oxygen er 266:133 = 2:1. hvor han anvendte ordet den elektriske kraft ud fra det græske ord for rav. dvs. Pierre (1859-1906) og Marie Curie (1867-1934) isolerede de radioaktive grundstoer polonium og radium og påviste. Atmosfæren består af forskellinge gasarter: ilt. ses nogle stråler (katodestråler) gå fra den negative elektrode (katoden) til den positive elektrode (anoden) samtidig med. vand. λεκτ oν . at det var partikler. at glasset ourescerer.. Stoney foreslog ordet elektron til den elektriske elementarladning. at hvis to grundstoer danner mere end én kemisk forbindelse. sværtede en fotogrask plade. 266 g oxygen reagerer også med 100 g kulstof og danner 366 g kuldioxid. at rav blev besjælet ved at blive gnedet med skind. at radioaktivitet er en egenskab ved 5 . at elektrisk ladning er bundet til atomerne. Ordet elektricitet blev første gang anvendt af dronning Elisabeth den 1. Når en høj spænding lægges hen over elektroderne. De er helt analoge med de elektriske udladninger.m. For eksempel: 133 g oxygen reagerer med 100 g kulstof og danner 233 g kulmonoxid. at de bestod af elektromagnetiske bølger. kvælstof. kuldioxid m. I 1896 havde en franskmand Henri Besquerel bemærket.

at de også kunne være dødbringende. På kystsanatoriet i Rungsted lagde man tuberkulosepatienterne ud i middagssolen.63 · 10−34 J · s Konstanten h kaldes det universelle virkningskvantum. så de kunne få gavn af solens ultraviolette stråler. nevø til George Stoney. I 1897 undersøgte Sir Joseph John Thomson de negative katodestråler i hans udladningsrør og fandt. Gennem et lille vindue i den sorte kasse var Planck i stand til at måle intensiteten og dermed energien af denne stråling og den eneste måde. hvorpå matematikken passede sammen med fysikken. at energien af hulrumsstrålingen er opdelt i portioner. kaldet kvanter med energien E = hν. at strålen bestod af partikler. Mens han arbejdede på et patentkontor i Bern udgav han tre skelsættende artikler. J. J. at både den positive ladning og de negative korpuskler er bundet til atomerne. 1906 og 1934 fandt man efterhånden ud af. + + + + + + Mange begyndte på denne tid at snakke om mystiske stråler og deres evt. som alle var en Nobelpris værdig. h er den tredie fundamentale naturkonstant. Dermed menes. Kvantefysikken var hermed grundlagt. konkluderede ud fra Thomsons forsøg. I en lukket. begivenheder: 1905 er Albert Einsteins (1879-1955) mirakuløse år. Efter Marie og specielt Pierre Curies tidlige død i hhv. Disse artikler handlede om: 6 . George Fitzgerald (1851-1901). Det bliver klart. lægende virkning. I år 1900 arbejdede Max Planck (1858-1947) i Berlin med såkaldt hulrumsstråling. En anden irsk fysiker. på dansk rosinbolle atom. Thomson beskrev atomet som et plumpudding atom. Disse negativt ladede partikler kaldte han korpuskler. sort kasse står usynlig infrarød stråling og vibrerer frem og tilbage mellem kassens sider som en stående bølge. hvor h = 6. var. Da korpusklerne kom fra katodens metalatomer. hvis man antog. at en passende indtagelse af det radioaktive tungmetal radium kunne helbrede visse sygdomme. når vi ser på g. at hulrumsstrålingen havde atomistiske træk. sluttede han. hvor elektronerne er tilfældigt lejrede som rosiner i en positiv bolledej. at de ladningsbærende korpuskler var frie elektroner.atomet. Langt op 1920'erne troede man. 6 Paradoksernes tid 1900-1913 Perioden fra Max Plancks opdagelse af det universelle virkningskvantum og indtil Bohrs atomteori i 1913 kunne man kaldte paradoksernes periode.

• Den fotoelektriske eekt: A. den er over det hele på samme tid. men hvordan måler man beliggenheden af en bølge til en given tid? Så paradokset efter 1905 var: hvordan kan lys. og den omdannede masse svarer til en energi på E = m · c2 En anden konsekvens er. hvor den vil bende sig til et givet tidspunkt t. bekræfter. at lys kan rive elektroner løs fra et atom. at hvis et legeme med hvilemassen m(0) bevæger sig med en hastighed v. der ligger tæt på lysets hastighed c = 3 · 108 m/s. så vil legemets masse forøges til m(0) m(v ) = 2 1− v c2 Den fotoelektriske eekt. En partikel derimod kan man tildele et sæt koordinater (x. Koordinaterne kan måles med en målestok ud fra et nulpunkt. virke lokalt ligesom en partikel 7 .• Den specielle relativitetsteori. z) = r i rummet. Einstein: Über einen die Erzeugung und Verwandlung des Lichtes betreende heuristischen Gesichtspunkt. Bølger er delokaliserede i tid og rum. Ved radioaktive omdannelser af atomkernerne frigøres noget af atomkernernes masse i form af stråling. En konsekvens af relativitetsteorien er. 132 (1905). kun forstået i en lille kreds af fysikere. man selv vælger. så er det nærliggende at antage. at lys er en bølgebevægelse. at den er dér eller dér. dette. Den engelske læge og multividenskabsmand Thomas Young (1773-1829) viste i 1801 i sit optiske dobbeltspalteforsøg. at alle elektromagnetiske bølger er kvantiserede. For denne opdagelse k Einstein Nobelprisen i fysik i 1922. y. at lys har impuls p = hν/c ligesom materielle partikler kan have bevægelsesmængde p=m·v eller impuls ∆p = F dt Da hulrumsstråling er kvantiseret i energiportioner hν . Annalen der Physik 17. dvs. Einstein kaldte energiportionerne for fotoner (Newton kaldte dem lyskorpuskler) og tildelte dem energien E = hν . altså opdelt i portioner af energi. som er en delokaliseret bølge. at masse er en form for energi. om en bølge kan man ikke sige. • Brown'ske bevægelser. som kan måles med et ur.

eks. der absorberes af kernen. centripetalkraften.og partikelegenskaber? Bohr viste senere. slå en elektron løs fra et atom? Hvordan kan lys være både delokaliseret og lokaliseret. at atomets negative ladning . at dette spørgsmål var forkert stillet. hvordan kan lys have både bølge. kredsede omkring kernen som et minisolsystem (Rutherfords planetmodel). Dette gav anledning til et nyt paradoks: hvis elektronen er i et cirkelformet kredsløb om kernen. dvs.elektronerne . mao. Han lod α-partiklerne bombardere et ultratyndt guldfolie og k overraskende resultater: guldatomet havde en massiv kerne med positiv ladning (radius 10−15 m). den klassiske elektrodynamik skulle elektronen 8 .og f.fyldte rummet udenom kernen. I 1911 sad Lord Ernest Rutherford (1871-1937) og hans medarbejdere på University of Manchester og undersøgte rosinbolleatomets egenskaber ved at bruge de nyligt opdagede α-partikler fra radioaktive mineraler. er den i en tilstand af konstant accelleration ind mod kernen pga. Han måtte derfor slutte. som fyldte en meget lille del af atomets rumfang (radius 10−10 m). 1111 0000 0000 1111 1111111 0000000 0000 1111 0 1 0000 1111 0Elektron 1 0000 1111 0000 r 1111 Kerne +Ze Figur 3: Rutherfords atommodel Figur 4: Elektron. Ig.

. Den opndsomme. . . . Sommerfeld indfører derfor nogle nye ellipseformede baner ud over Bohrs cirkelformede (gur 5).dermed udsende elektromagnetisk stråling ligesom en lille antenne. For at skelne mellem dem benytter han baneimpulsmomentet L = r · mv og indfører derfor et nyt kvantetal. ville vores omverden. hvorved farvespektret ændrede sig. hollandske fysiker Pieter Zeemann (1865-1943) fandt i 1896 på at putte atomerne ind i et inhomogent magnetfelt. dvs. Med andre ord: hvis den klassiske fysik i et splitsekund skulle træes at gælde i atomernes verden.1924 Niels Bohr (1885-1963) kommer ind fra sidelinien (hans lillebror Harald var iøvrigt med til at vinde guld i fodbold i OL 1908 og scorer to år senere en doktorgrad i matematik) og indfører to såkaldte postulater (Bohrs atomteori): • Stationære tilstande Et atom kan kun eksistere i stationære tilstande. Dermed ville den tabe energi. . vores krop og hele universet ophøre med at eksistere. 1 og 2. hvor elektronen kredser R om kernen i strålingsløse tilstande med veldenerede energier E = n 2 • Kvantespring En elektron kan kun ændre sin energi i diskontinuerte spring fra et øvre niveau '1' til et nedre niveau '2' under udsendelse af en foton med energien E1 − E2 = hν n = 1. 9 . dvs. Ig. . Bohrs atomeori forklarede atomernes stabilitet og de monokrome linier i atomernes liniespektre. l har n værdier. Hvis n = 3. så er l = 0. elektronen bevæger sig ind mod kernen i en spiral indtil den absorberes af kernen. den klassiske formel 1 1 Ze2 E=− 2 4πε◦ r for elektronens potentielle energi i dens bane om kernen skulle radius r for elektronens bane blive mindre og mindre. kaldes hovedkvantetallet. bikvantetallet l = 0. Så et andet parakoks efter 1911 var: hvorfor er atomerne stabile? Hvorfor gælder den klassiske fysik ikke i atomernes verden? 7 Tidlig kvantefysik 1913 . Hver elliptisk bane tildeles derfor et magnetisk kvantetal m. 2. som Bohrs teori ikke kunne gøre rede for. 1. Men så fandt den tyske fysiker Arnold Sommerfeld (1868-1951) på universitetet i München ere linier. . n − 1. Linierne delte sig svarende til. at der opstod et antal nye stationære tilstande (baner). 2.

−l +1. . Wolfgang Pauli (1900-1958) opstillede udelukkelssprincippet. To tyske fysikere Otto Stern (1888-1969) og Walter Gerlach (1889-1979) udførte i 1921 et berømt forsøg. der siger. som viste. Ved hjælp af de re kvantetal n. Pga. m og s kan elektronens tilstand i atomet beskrives entydigt. indfører Stern og Gerlach to spinkvantetal s = − 1 og 2 1 s = 2 (gur 7). .n=3 l=0 l=1 l=2 Figur 5: Sommerfelds ændring af Bohrs stationære tilstande. l=1 m = +1 m=0 m = −1 Figur 6: Elektronbanernes skiftende stillinger i et magnetfelt. Antallet af nye baner afhænger af bikvantetallet l sådan. at elektronen spinner om sin egen akse ligesom en snurretop. at to elektroner ikke kan have samme re kvantetal. der fortæller. Derved har kvantefysikken været i stand til at forklare hele det periodiske system. . l. Da elektronene kan rotere to veje. . hvordan banen vender i forhold til magnetens nordpol (gur 6). 10 . +l. dette spin opstår et spinimpulsmoment s. +l − 1. at m = −l.

at en elektronstråle blev spredt fra overaden af et nikkelkrystal på samme måde som en røntgenstråle. Den kaldes partiklens de Broglie-bølgelængde. og de målte elektronens de Broglie-bølgelængde. Partikelegenskaben giver: p = m · v 2. f.. impulsmoment osv. impuls. greb den franske fysiker Louis de Broglie (1892-1987) i 1924 fat i Einsteins fotonteori. bestemt ved egenværdiligningen ˆ = aφ Aφ 11 . c E = hν.s = −½ s = +½ Figur 7: Elektronens spin om sin egen akse.1927 Mens de tyske fysikere snakkede om kvantetal og baner for elektronerne. så kunne man omvendt forestille sig. 8 Kvantemekanikkens tilblivelse 1924 .eks. repræsentere ˆ. da de amerikanske fysikere Clinton Joseph Davisson (1881-1958) og Lester Halbert Germer (1896-1971) eksperimentelt påviste.: bølge-partikel dualiteten måtte gælde både bølger og partikler. bevægelsesmængde. Mao. at vi har en partikel med massen m. Disse operatorer af en såkaldt operator A har såkaldte egenværdier a. en elektron i et atom: 1. Bølgeegenskaben giver: p = E . På et kurophold på Helgoland i 1925 droppede Heisenberg helt at tale om elektronens bane i atomet. som er en rent matematisk størrelse. får man. Hvis elektromagnetiske bølger kan have partikelegenskaber. at materielle partikler kan tilskrives bølgeegenskaber. Denne teori blev først endelig anerkendt i 1927. at: p= h λ og λ= h mv h dvs. c=λ·ν Sætter man disse formler sammen. en partikel med massen m og farten v kan tilskrives bølgelængden mv . Partiklen er en slags materiebølge. Vi tænker os. Louis de Broglies teori om partiklen som en materiebølge blev straks taget op af Werner Heisenberg (1901-1976). Han lod i stedet de fysiske størrelser: energi.

Ved hjælp af disse egenværdiligninger skabte Heisenberg begyndelsen til en fast matematisk struktur for kvantemekanikken. t) − 2 2 = ∇ ψ (r. Det bekræftede igen de Broglies idé. På en skiferie i de østrigske alper nytåret 1925/26 anvendte Schrödinger energiegenværdiligningen på det simpleste af alle atomer. t) den matematiske funktion for partikelbølgen. Energi-egenværdiligningen kaldes også den tidsuafhængige Schrödingerligning. 8. er de fysiske størrelser. og fandt energiegenværdier præcis magen til energierne i Bohrs stationære tilstande. F. Da Heisenberg kom hjem fra Helgoland. Egenværdierne a. 12 . Han greb ligeledes Louis de Broglies idé om materiebølger for de materielle partikler og opstillede i 1926 både den tidsuafhængige og den tidsafhængige Schrödingerligning. som blev kaldt matrixmekanik (die Dreimännerarbeit). hvor man kan udregne værdierne for de fysiske størrelser i den atomare verden. Schrödingers bølgemekanik var enklere at bruge fremfor Heisenbergs tungere matrixmekanik. fordi den østrigske fysiker Erwin Schrödinger (1887-1961) fandt denne ligning på en anden måde. gik han. at bølgepartikeldualiteten også gjaldt partikler. vil vi tage et matematisk intermezzo. brintatomet. De sidder i en såkaldt matrix. af hvilke der kan være mange. Max Born (1882-1970) og Pascual Jordan (1902-1980) i gang med at færdigudvikle den nye kvantemekanik. og den gav også de rigtige værdier.hvori operatoren indgår sammen med en egenvektor φ. hvad de mærkelige tegn i Schrödingerligningerne står for. og = h/2π og egenværdiligningen for energien: ˆ (r) = (E − V )φ(r) Hφ ser derfor således ud: − 2 2 ∇ φ(r) = (E − V )φ(r) 2m (1) Energiegenvektoren φ(r) er her en abstrakt matematisk vektor. ser energioperatoren sådan ud: ˆ2 ˆ = p H . som vi måler på vores måleapparatur. 2m hvor p ˆ = −i ∇ er impulsoperatoren. eks.1 Matematisk frikvarter For at forklare. nemlig en bølgefunktion. Den sidste ser således ud: i ∂ψ (r. t) ∂t 2m I denne ligning repræsenterer ψ (r.

ligningen x2 − 6x + 1 = 0 er √ √ x = 3 − 2 2 eller x = 3 + 2 2 √ √ a + b c og a − b c Konjugerede tal har altså formen Men hvad med rødderne i ligningen x2 + 1 = 0 ? De giver √ √ x = − −1 eller x = + −1 Det kan man jo ikke.eks. er løsningerne til ligningen x2 − 9 = 0 x = −3 eller x = +3. Han fandt. og på en lodret akse satte 13 . som om de var almindelige tal. De kaldes som bekendt også rødderne i ligningen. Løsningen til. eller rødderne x i. Den engelske matematiker John Wallis gav en geometrisk tolkning af komplekse tal. der kaldes konjugerede tal. Girolamo Cardano.1 Denition af komplekse tal Hensigten med dette afsnit er at forklare. Raphael Bombelli. √ Hvis vi forestillede os (eng. at −1 er lig med et tal i. I algebraen har man noget. Cardano bemærkede ikke noget om det umulige i kvadratroden af negative tal. hvad tallet i i Schödingerligningen betyder.1. På en vandret akse satte han x-værdierne. Et tal z = x + iy kaldes et komplekst tal. og nørklede med følgende to ligninger: x + y = 10 x · y = 40 Han søgte værdierne for x og y . at √ √ x = 5 + −15 og y = 5 − −15 Altså to konjugerede løsninger. F. imagine ). De siges at være hinandens konjugerede. foreslog at behandle umulige rødder.8. eller kan man? I 1545 sad en italiener. En af Cardanos samtidige landsmænd. Så kunne Cardanos løsninger skrives √ √ x = 5 + i 15 og x = 5 − i 15 √ Tallet i = −1 kaldes et imaginært tal.

så er den komplekst konjugerede z ¯ = x − iy = (x.1) 2i i (1. cartesiske koordinater.1. 0) + (0.0) X 1 x X Figur 8: Geometrisk tolkning af et komplekst tal vha. helt på samme måde som ved René Descartes' koordinatsystem fra 1637. og y -aksen kaldes den imaginære akse. der har x og y som kateter. Et komplekst tal kan altså skrives som et punkt (x.0) (x. så er z1 + z2 z1 − z2 z1 · z2 z1 z2 = (3 + 2i) + (5 − 4i) = 8 − 2i = (3 + 2i) − (5 − 4i) = −2 + 6i = (3 + 2i) · (5 − 4i) = 28 + 10i 3 + 2i (3 + 2i)(5 + 4i) 7 + i22 7 22 = = = = +i 5 − 4i (5 − 4i)(5 + 4i) 41 41 41 2.2 Regning med komplekse tal 1.2) (0. y ). y ) = (x. x-aksen kaldes så den reelle akse. |z | er hypotenusen i den retvinklede trekant. y ) i planen: z i 2 i i · (−i) = = = = (x. 14 . Hvis z1 = 3 + 2i og z2 = 5 − 4i.y) (0. y ) = x + iy 0 + i · 1 = (0. −y ) og |z |2 = z z ¯ = (x + iy )(x − iy ) = x2 − ixy + ixy + iy · (−iy ) = x2 + y 2 dvs. |z | er altså afstanden (kaldet modulus) fra (0. 1) √ √ i · i = −1 · −1 = −1 −i · i = −(−1) = 1 og vi har følgende: 8. y ). 0) til z = (x. han de imaginære værdier. Hvis z = x + iy = (x.y) I z = x + iy yi (0.Y (x.

Og hvad er så det? En ret linie med ligningen y =α·x+b har som bekendt stigningstallet eller hældningskoecienten α og skæringspunktet (0. F. y2 ) og så bruge formlen: α= y2 − y1 x2 − x1 (2) eller. som man også tit skriver for nemheds skyld: α= ∆y ∆x 15 . gur 10.y) r = |z| θ X Figur 9: Geometrisk tolkning af et komplekst tal med polære koordinater. jfr.2). 5 · x + 2 stigningstallet α = 0. Stigningstallet udregnes ved at vælge to punkter (x1 .3 Dierentialkvotient Hensigten med dette afsnit er at forklare. 5 og skærer y -aksen i (0. har linien med ligningen y = 0. Hvis vi kalder |z | = r og vinklen mellem r og x-aksen for θ.I z = x + iy = (x. b) med y -aksen.eks. De kaldes begge dierentialkoecienter af funktionen ψ . 3. y1 ) og (x2 . hvad de underlige størrelser ∂ψ og ∂t ∇2 ψ i Schrödingerligningerne betyder. Et komplekst tal kan da skrives i polære koordinater som z = r · eiθ . y ).1. θ) anvendes som en anden slags koordinater til punktet (x. 8. så kan talparret (r. De kaldes polære koordinater.

Et faldende legeme L følger Galileis faldlov: 1 s(t) = gt2 = 4. 3 − 0 0. 32 − 0 0. hvis vi i stedet for gennemsnitsfarten over et tidsrum ∆t ønsker at kende farten i et bestemt punkt B (gur 12)? Læg mærke til. Den bruger man i fysikken. at gennemsnitsfarten fra 16 . 442 s(0. 3) − s(0) = = = 1. 47 m/sek 0.b) 1 α (x1.y1) Figur 10: Geometrisk betydning af stigningstal. at for at nde gennemsnitsfarten skal man måle den tilbagelagte vej ∆s i et vist tidsrum ∆t og dividere de to med hinanden. skal regne gennemsnitsfarten ud. y1 ) = (−6. når man f. hvad en dierentialkvotient er. 3 Så for at nå frem til hensigten med al denne snak: at forstå.3 sek v ¯= 4. 3).y2) (0. så ved vi nu. 91 · 0. −1) og (x2 . målt i sekunder. Eksempel: Hvis (x1 .(x2. Men hvad nu. Gennemsnitsfarten i et givet tidsrum t2 − t1 kan vi skrive v ¯= ∆s s2 − s1 s(t2 ) − s(t1 ) = = ∆t t2 − t1 t2 − t1 For eksempel er gennemsnitsfarten efter 0. 3 − 0 0. så er vejen s(t) en funktion af (afhænger af) tiden t. 91 · t2 2 Det vil sige: hvis L starter faldet til tiden t = 0. y2 ) = (2.eks. så er stigningstallet: α= 3 − (−1) 3+1 4 = = = 0. 5 2 − (−6) 2+6 8 Formlen 2 kaldes dierenskvotienten.

Dierentialkvotienten ∂ψ∂t og z holdes konstante. dierentielle størrelser og brøken ds dt I den tidafhængige Schrödingerligning afhænger bølgefunktionen ψ både af (r. Stigningstallet for tangenten i B er da øjebliksfarten i punktet B = (2. at ∆t i formel 2 bliver uendelig lille og bliver til dt.S 0. punktet A til punktet B er stigningstallet for sekanten gennem de to punkter A og B mellem. ) ∂x ∂y ∂z 17 .3 t 1 2 Figur 11: Galileis faldlov s(t) = 2 gt . så vil sekanten til sidst falde sammen med tangenten i B. jfr. hvilke vi udregner gennemsnitsfarten. så A og B til sidst falder sammen. z ) og af tiden t. blot er dt et uendelig lille tidsinterval. at x.4 0.1 0.t) betyder. Man kalder også ds og dt for kaldes en dierentialkvotient.3 0. Man skal forestille sig. . Det betyder. y.1 0.2).2 0. formel 2. Hvis nu punktet A på gur 12 nærmer sig punktet B. at ∆s også bliver uendelig lille og bliver til ds. der varierer. det samme som ∆t. Det er kun tiden t. ∇ er en tredimensional dierentialoperator: ∂ ∂ ∂ ∇=( .2 0. Øjebliksfarten v til tiden t skrives v (t) = ds dt dt betyder egl. y stedet r = (x.

0) til (2.S Tangent i (2. 18 . ser den således ud: ∂2 ∂2 ∂2 ∇ = + + ∂x2 ∂y 2 ∂z 2 2 Hvis vi f. vi er interesserede i. som er den bølgefunktion. t) i =− ∂t 2m ∂x2 Løsningen til en sådan ligning er ikke x eller t. er energioperatoren lig med: 2 ∂2 ˆ =− H 2m ∂x2 Den tidsafhængige Schrödingerligning for en partikel langs en ret linie kan da skrives: 2 ψ (x.eks. t).2 Ubestemthed og komplementaritet . Hvis den sættes i anden. snakker om en partikel. 8. men funktionen ψ (x. Dette. Øjeblikshastigheden i punktet B er stigningstallet for tangenten i B. der bevæger sig langs en ret linie (en x-akse).den klassiske determinismes tilkortkommenhed i den atomare verden Det. der startede hele denne diskussion om bølgers partikelegenskaber og atomare partiklers bølgeegenskaber var Max Plancks opdagelse af det universelle virkningskvantum h. t) ∂ 2 ψ (x.2) A (0.2) B (2. at energien er kvantiseret. er et helhedstræk ved naturlovene.2) Sekant fra (0.0) t Figur 12: Gennemsnitsfarten fra punktet A til punktet B er stigningstallet for sekanten gennem A og B.

Februar 1927 diskuterede Bohr og Heisenberg i ere dage og nætter de spor. der skal til for at få en fodbold på 500 g sparket af sted med en fart på 10 m/s. 6 · 1. at når man lyser på en elektron med denne energi for at få information om dens postition.2. dvs. 8. bevægelsesmængde eller impulsmoment til det andet objekt. Dette var et paradoks. Antag. f. i form af lys (gur 13). Da de kørte sur i diskussionerne. når vi er nede i atomernes verden. 6eV = 13. dvs. Hvad vil det sige? Hvad er en virkning? Ethvert objekt i naturen. Kvantegravitation handler om en forening af gravitationskonstanten G og Plancks konstant h. når virkningerne har samme størrelsesorden som Plancks konstant. ubestemtheden og komplementariteten. i størrelsesordenen 10−34 . Lydbølger er kvantiserede: det mindste kvantum energi for en lydbølge kaldes en fonon. overfører energi. I denne periode fandt de hver for sig sin del af løsningen. må vi konkludere. 5kg · 102 m2 /s2 = 25kgm2 /s2 = 25J 2 Den energi. er E = 13.1 Ubestemthed Naturen er kvantiseret.eks. Bohr tog på skiferie i Norge. Heisenberg blev på Blegdamsvej i København. som elektronerne afsætter i et tågekammer. bolden og elektronen. vil måleapparatet påvirke elektronen på 19 . der skal til for at rive elektronen løs fra et brintatom. impuls. Denne tydeligt afgrænsede bane lignede ikke en bølgebevægelse. der er ca. at vi ønsker at måle positionen x af en elektron. Gravitationsbølger er kvantiserede: det mindste kvantum energi for en gravitationsbølge kaldes en graviton. I tågekammeret er elektronen en fri partikel og dermed helt delokaliseret. Energien af en foton af ultraviolet lys (bølgelængde λ = 10 nm) er: E = hν = h 3 · 108 c = 6. aftalte de at holde fri nogle dage. der virker på et andet objekt. 8 · 10−19 J Når vi går fra en fodbold til en elektron. 5 · 0. her: energioverførelsen til hhv. Der kan man tilsyneladende direkte se elektronernes baner. Den energi. For at få information fra elektronen ind i måleapparaturet i form af noget energi. 1019 gange mindre ved elektronen. 63 · 10−34 J = 199 · 10−19 J = 124. så må vi på den anden side tilføre elektronen energi. det gælder ved alle naturlove. Elektromagnetiske bølger er kvantiserede: det mindste kvantum energi for en elektromagnetisk bølge kaldes en foton. der skal til for rive en elektron løs fra et brintatom. 6 · 10−19 J = 21.dvs. en bølge. er der tydeligvis forskel i virkningen. 3eV λ 10 · 10−9 Sammenlignes det med den energi. er 1 E = mv 2 = 0.

hvilket hul den går igennem. mindre end hν . Sporets bredde giver en ubestemthed ∆x i elektronens position. vi måler på. vil den passere begge huller i apparatet og lave et interferensmønster på en skærm. Løsningen på tågekammerproblemet er. som giver en ubestemthed ∆p i dens impuls.2 Komplementaritet Vores måleapparatur kunne f. være Youngs dobbeltspalte. For at undgå at påvirke elektronen kunne man tro. som vi lader én elektron passere igennem (gur 14). 8. at dette ikke er muligt.Mikroskop p hν Kaotisk spredning af elektron ( ∆ p stor ) Elektronens position måles ( ∆ x lille ) Figur 13: Måling af positionen x for en elektron. Årsagen til denne ubestemthed i elektronens opførsel ved en måling kan føres tilbage til eksistensen af virkningskvantet. er dråberne. Pointen med og årsagen til kvanteteoriens opståen er. På den anden side giver interferensmønsteret os præcis information om elektronens de Broglie-bølgelængde og dermed dens impuls p= 20 h λ . dannet af ioniserede gasmolekyler. Vi siger. at vi bare kunne måle med en energi. en uforudsigelig måde. at der var en omvendt proportionalitet i ubestemthederne: ∆x · ∆p ≈ Dette kaldes Heisenbergs ubestemthedsrelation. at sporet kun indirekte viser elektronernes bane. Det man ser. Da elektronen i dette forsøg er en bølge. at vi uvilkårligt vil forstyrre det objekt.eks. Heisenberg fandt.2. Virkningskvantets eksistens betyder. At den går igennem begge huller betyder bare. at der er en ubestemthed ∆x i elektronens position x. at vi ikke ved.

at ∆x · ∆v ≈ 1 ≈ 10−34 ≈ 0 dvs. at dette reciprokke forhold kunne udtrykkes ∆x · ∆p ≈ (Heisenbergs ubestemthedsrelation) x og p siges efter Niels Bohr at være komplementære. Til gengæld forsvinder interferensmønsteret. ∆p er stor (gur 15). For en fodbold er der ingen ubestemthed i position x eller hastighed v . Vi kan måle både x og v samtidig med stor sikkerhed. Energi E og tid t er ligeledes komplementære: ∆E · ∆t ≈ Læg mærke til. ∆x ≈ 0 eller ∆v ≈ 0. dvs. hvilket hul elektronen går igennem. at ubestemthedsrelationerne kun har relevans for atomare partikler. åbne hul. ∆x er lille. Hvis vi nu lukker et hul. Det vil sige ubestemtheden ∆p i elektronens impuls p er lille. så vi mister informationen om elektronens bølgelængde og dermed dens impuls. er ∆p lille. ved vi.Elektron p = mv ∆ x stor ∆ p lille Figur 14: Måling af positionen x for en elektron med to spalter åbne. For en fodbold med masse m ≈ 1 kg ses. Elektron p = mv ∆ x lille 000000000000 111111111111 0000 1111 000000000000 111111111111 0000 1111 000000000000 111111111111 0000 1111 0000 1111 0000 1111 000000000000 111111111111 0000 1111 000000000000 111111111111 0000 1111 000000000000 111111111111 0000 1111 ∆ p stor Figur 15: Måling af positionen x for en elektron med én spalte åben. nemlig gennem det andet. dvs. Heisenberg fandt. Når ∆x er stor. 21 .

Der må ndes nogle ukendte. som kan gøre kvantemekanikken kausal og lokal i klassisk forstand. så skal man ikke undre sig over det! Niels Bohr sagde: Hvis man ikke kan blive svimmel ved at tænke over perspektiverne i kvantefysikken (underforstået: hvis man mener at have forstået alt). Einsteins relativitetsteori. Bell viste i 1964. ig. dvs. John S. at kvanteinformation kan bevæge sig hurtigere end lyset. så har man ikke forstået noget som helst. Heraf følger kvantemekanikken som beskrevet ovenfor. Hvis kvantemekanikken er non-lokal som i Bohrs fortolkning. Boris Podolsky og Nathan Rosen (EPR) en artikel. de har bølgeegenskaber. at Bohr har ret og EPR uret: atomare partikler er non-lokale. Alain Aspect beviser i 1982.dags dato I 1935 udgav Einstein. skjulte variable. Men der er ikke noget der kan overskride lyshastigheden. Kvantemekanikkens forudsigelser er bekræftet eksperimentelt talløse gange siden 1927. hvori de prøvede at vise. Einstein tænkte klassisk fysisk. så indebærer det. at skjulte-variabel modeller ikke stemmer med kvantemekanikkens forudsigelser.9 EPR-paradokset 1927 . at kvantemekanikken er ufuldstændig. at kvantemekanikken kunne gøres deterministisk og lokal. 22 . at den ikke beskriver hele virkeligheden. dvs. Han var sikker på. Hvis meget af dette har virket uforståeligt.

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful