You are on page 1of 11

Skjern Tekniske Skole Biblioteket Skolebyen 5 6900 Skjern

BLIK FOR LEVENDE BILLEDER


Jeg ville nske, at vi kunne lre at lse mellem billederne, ligesom vi lrer at lse mellem linierne. - Wim Wenders

LS MELLEM BILLEDERNE
Det er ikke nok bare at se p de levende billeder. Man skal ogs kunne afkode dem. Et grundigt kendskab til de filmiske virkemidler er ndvendigt- bde i den teoretiske analyse og under det praktiske arbejde med en medieproduktion. "Jeg ville nske, at vi kunne lre at lse mellem billederne, ligesom vi lrer at lse mellem linierne"- sdan har den tyske filminstruktr Wim Wenders udtalt om det at g i biografen og opleve film. Uden at vre i stand til at afkode film- og tv-billeder og lse mellem dem, kan man let blive et offer for iscenesttende og manipulerende virkemidler. At blive en god billedlser krver kendskab til en rkke begreber om form, indhold og opbygning. Begreberne er et redskab til at beskrive og analysere film og tv's bil led- og lyds i-

de, s man bliver i stand til at forst og forholde sig til de levende billeder. Men det glder ikke bare om at kunne en masse ord. Man skal ogs holde sig for je, hvorfor de filmiske virkemidler bruges som de gr- hvad er formlet med de valg en filminstruktr eller tv-tilrettelgger trffer? Og hvad er effekten af dem? Kendskab til de filmiske virkemidler er ikke kun vigtigt. nr man skal analysere de levende billeder, se bag om dem og forholde sig nysgerrigt og kritisk til dem. Det er ogs helt ndvendigt at have et flles sprog, nr man selv skal ud og arbejde praktisk med medieproduktion. Nr instruktren beder fotografen om et nrbillede i frperspektiv, eller vil have lydmanden til at srge for at f en god speak med hjem, ja, s skal filmholdet gerne vide, hvad det handler om. Ellers bliver filmproduktion en rodet affre -og resultatet alt for tilfldigt.

l Peter Jacksons trilogi, The Lord ofthe Rings (2001-2003, da. Ringenes Herre), er der skruet helt op for de filmiske virkemidler. Med hjlp fra den digitale teknologi benytter Jackson sig af overvldende travelfings i storslede panoramaer og ultranrbilleder midt i den mest kaotiske kamptummel for at skabe en nrvrende, dynamisk og spndingsmttet fortlling. Med et kendskab til de filmiske virkemidler bliver man klogere p, hvordan og hvorfor filmen er konstrueret, som den er. Og hvorfor nogle film fr adrenalinen til at rulle, mens andre rammer os p de dybe flelser. Viggo Mortensen er fifmens helt Aragorn.

12

lEVENDE BillEDt

INTRO

13

FRA FRAMES TIL SEKVENSER


De levende billeder kan opdeles i en rkke frames, indstillinger, scener og

INDSTILLING
Det frste billede er en indstilling af Ronja p vej ned gennem Rundetrn for at mdes med sin kreste, Janus. Denne indstilling kunne godt vare 2 minutter, men det er stadigvk kun en kameraindstilling, hvis der ikke klippes .

sekvenser. En film viser 24 billeder per


sekund, p tv er det 25 . Hvert enkelt af disse billeder kaldes for en frame . En enkelt frame p film er med andre ord 1/24 sekund, der gr s hurtigt, at jet nsten ikke kan n at registrere det. En indstilling kaldes ogs for et skud eller et shot og kan tidsmssigt vare op til flere minutter. En indstilling er det mindste led i en film eller tv-udsendelse, der er optaget uden afbrydelse . Frst nr kameraet slukkes, eller hvis der klippes, er indstillingen frdig . En scene, derimod, bestr af en rkke indstillinger, der samlet skal overholde kravet om at foreg p samme tid og sted . En scene afsluttes frst, nr der sker et markant skift i location eller et spring i tid . En sekvens bestr af en rkke scener, der kan have forskellige locations, men som samlet udgr en strre handlingsmssigt afsluttet enhed . De filmiske grundelementer kan eksemplificeres ved at se p flgende billeder fra Rundetrn i det indre Kbenhavn.

14

EV NC B

OR

SCENE
For at lave en scene skal man klippe mellem flere enkeltindsti Ilinger: For eksempel en dramatisk scene inde i Rundetrn, hvor Ronja nu har fundet sammen med Janus. Scenen udvikler sig, de kommer op at skndes, og der kommer nu afstand imellem dem. Dette er taget fra en anden kameraposition, men det overholder stadigvk kravet om samme tid og rum.

SEKVENS
En sekvens bestr af flere scener, der udgr et afsluttet handlings- eller tidsforlb. Her handler det om en mandag i Ronjas og Janus' liv: 1. En scene fra toppen af Rundetrn, hvor Ronja sidder og venter p Janus. 2. En scene, hvor Ronja og Janus sammen gr ned ad Strget. 3. En scene, hvor Ronja er blevet vred p Janus. Hendes bror kommer nu og henter hende, og Janus str alene tilbage. Mandagssekvensen er nu et afsluttet handlingsog tidsforlb. S der kunne sagtens dukke en ny titel op p skrmen, hvor der str "tirsdag" eller mske "dagen efter". Dermed starter en ny sekvens.

FRA BESKRING TIL FORMAT


Man skal ikke flytte kameraet mange meter, fr et billedes udtryk ndres radikalt. Det er vigtigt at skelne mellem billedets beskring, per-

spektiv, optik, komposition og format .

Supertotal: Dette billedudsnit giver et panoramisk


overblik over Kbenhavns "skyline" fra toppen af Rundetrn. Det er samtidig et establishing shot (e-shot) af Kbenhavn, 1det billedet bde indleder en ny scene (eller sekvens) og markerer stedets geografi .

Total: Denne beskrings funkt1on er at vise pigen i fuld


figur og synliggre hele miljet omkring hende. Et totalbillede kan ogs bruges som et indledende establishing shot .

3/4-total: Dette billedudsnit kaldes ogs for et knee shot,


da p1gen er beskret lige over hovedet og over knene .

Halvtotal: Nu er vi kommet endnu tttere p pigen, som


er beskret ved hoften . Denne beskring, som ogs kaldes et medium shot, er velegnet til starten af en d1alogscene.

BESKRING
Valget af de forskellige billedbeskringer handler om, hvor langt tilskueren oplever, der er mellem kameraet og motivet. P disse to sider ses de grundlggende beskringer inden for film- og tv-sproget, hvor motivet igen er pigen Ronja p toppen af Rundetrn.

Halvnr: Kun pigens hoved og overkrop kan ses i denne


beskring, der er oplagt t il situationer, hvor en person skal interviewes.

Nr: Nrbilledet, der ogs kaldes close-up, v1ser pigens


ansigt og er den billedbeskring, der bedst synliggr en persons ansigtsudtryk og flelser.

Ultranr: Her er det kun pigens jne, der er i fokus . Denne detaljerede billedbeskring hedder ogs et ekstremt

elose-up og bruges til at fremhve en bestemt detalje p


en person eller en genstand .

PERSPEKTIV
Valget af perspektiv har ogs en stor effekt p de levende billeders form og udtryk. Perspektiv handler om den vinkel, hvorfra kameraet ser p motivet. Nedenfor vises de vsentligste perspektiver.

Normal perspektiv: Kameraet bennder sig i jenhjde


med pigen . Der er intet usdvanligt ved dette neutrale perspektiv. Det skulle da lige vre skyggerne fra tremmerne, der danner et edderkoppelignende mnster.

Frperspektiv: Rundetrn set fra Kbmagergade fra et


ekstremt frperspektiv, hvor den historiske bygning fremstr magtfuld og truende .

Fugleperspektiv: Fra toppen af Rundetrn virker


personerne p Kbmagergade sm og ubetydelige. De synes fanget eller overvget af kameraet i det hje. Fugleperspektiv er ogs velegnet til at give et overblik over omgivelserne .

Klkede linier: Kameraet vlter til den ene s1de, hvilket


ofte g1ver fart og dynamik i billedet. Tremmerne v1rker mere truende p grund af denne hldmng, der er et typisk stiltrk i den amerikanske film noir.

OPTIK
Valget af kameraets optik har betydning for oplevelsen af de levende billeder. Forskellige typer kameralinser og objektiver er med til at bearbejde og iscenestte den enkelte indstillings udtryk.

Normalt objektiv: Pigen er her filmet med et normalt


objektiv, ogs kaldet en normal brndvidde . Det svarer med andre ord til det, som jet ser.

Tele: Med en tele stiller man skarpt p et bestemt udsnit af


billedfeltet. l forhold til billedet med normalt objektiv kommer man alts tttere p p1gen uden at skulle bevge selve kameraet. Men det betyder ogs, at baggrunden bliver flad og ude af fokus .

Vidvinkel: Dette billede er komponeret med vidvinkel, der


i modstnmg til tele giver dybde, men ogs fordrejninger af motivet. En ekstrem form for vidvinkel kaldes ogs for et

fiskeje .

KOMPOSITION OG FORMAT
Serien af billeder p disse sider handler om komposition og format, dvs. opbygningen af det enkelte billede . Gennem komposition skal man bl.a. beslutte sig for, hvordan personerne er placeret i forhold til hinanden, og hvor mange personer, der ses i billedindstillingen. Komposition bidrager til at skabe en bestemt stemning i det iscenesatte billede.

Over-the-shoulder-shot: Pigen er i fokus i forgrunden,


tremmerne er i mellemgrunden og Kbenhavns bygninger i baggrunden .

Fokusskift: Nu er det baggrunden, der er i fokus . Gennem et fokusskift er opmrksomheden flyttet fra pigen til storbyens rum, Kbenhavn .

Dybdekom position: Her komponeres der i dybden.


B1lledet dommeres af de lodrette linier, som er med til at gre udtrykket mere dynamisk sammenlignet med de mere rolige, vandrette linier.

Det gyldne snit: Her er p1gen placeret i en harmonisk


hjrekomposition kombineret med det gyldne snit, der er et klassisk element i billedkomposition fra bl.a . malerkunsten . Ved at tegne to vandrette og to lodrette l mier deles billedet op i 9 felte r. De 4 skringspunkter reprsenterer det gyldne snit, og pigens position passer p det gyldne snits to skringspunkter til hjre .

To-skuddet: Parret str i en komposition betegnet som


to-skuddet. Billedformatet er 16:9, ogs kaldet en ameri-

Tre-skuddet: l tre-skuddet er billedet bygget op omkring


tre personer. l dette billede er placeringen af personerne i en trekant-komposition dramatisk, fordi personen i midten har afstand til de andre og har ryggen til.

kansk widescreen 1.85:1 .

4:3: Sammenligner man med ovenstende billede er


forskellen slende . En del af rummet, vinduerne og de to hovedpersoner i billedfeltet er beskret. Dette kaldes ogs for det originale tv-format 4:3.