You are on page 1of 60

FORLDREINDDRAGELSE

EVALUERING AF OTTE PROJEKTER I KOLDING

Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

Udgivet af ByLivKolding September 2013

01
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD .................................................................................................. 3
Ejerskab og engagement ............................................................................................... 3 Typer af inddragelse ..................................................................................................... 4

METODE .................................................................................................. 5
Problematikker i dataindsamlingen .................................................................................. 6 Indsamlet materiale ...................................................................................................... 7

NETVRK ................................................................................................ 8
Netvrk for smbrnsmdre ........................................................................................ 9 Flles metode, forskellige udfordringer ........................................................................... 9 Fokus p ressourcer og social lighed i gruppen ............................................................... 11 Viden skaber selvtillid.................................................................................................. 13 Netvrk i nromrdet ................................................................................................ 16 Forankring ................................................................................................................. 16 Forldrenetvrk ........................................................................................................ 18 Ejerskab og initiativ .................................................................................................... 18 For kvinder og brn..................................................................................................... 19 Forldre fr et netvrk............................................................................................... 20 Bedre samarbejde mellem hjem og institution ................................................................ 21 Forankring ................................................................................................................. 21

HJEMMEBESG ...................................................................................... 23
Ude godt, men hjemme bedst ...................................................................................... 24 Bro mellem hjemmet og det pdagogiske felt ................................................................ 25 Temaer og progression ................................................................................................ 26 Strre forldreengagement ......................................................................................... 27 Forldre p banen i foreningslivet ................................................................................ 27 ndret fokus undervejs ............................................................................................... 28 konomisk overblik og forankring af indsatserne ............................................................ 29

UDVIDET SKOLE-HJEM-SAMTALE........................................................... 31
Tid til fordybelse ......................................................................................................... 31

02

Sammen om uddannelsesvalget ................................................................................... 32 nske om bedre samarbejde p tvrs .......................................................................... 33 Forldre er stadig vigtige ............................................................................................ 33

DIALOGARBEJDE ................................................................................... 34
Indsatser i hverdagen ................................................................................................. 34 Beboerdemokrati og medindflydelse .............................................................................. 36 For brnenes skyld...................................................................................................... 37 Flere frivillige forldre ................................................................................................ 37 Nedbringelse af hrvrk ............................................................................................. 38

KONKLUSION ........................................................................................ 39
Frikb som metode til lokal forankring ........................................................................... 40 Ejerskab og engagement ............................................................................................. 42 Stor effekt, lille udgift.................................................................................................. 42

BILAG .................................................................................................... 44
Mamas Munkebo ............................................................................................................ 44 bent Hus for smbrnsmdre i Skovparken og p Skovejen ............................................... 46 Forldrenetvrket Palmeall (FNIP) ................................................................................ 48 Brnehaven Tusindfryd ................................................................................................... 50 Vuggestuen Nordstjernen ................................................................................................ 52 Dronning Dorothea Skolens SFO Det gode sprog ............................................................. 53 Hyberhulen fodboldtrning........................................................................................... 55 Forldre Er Vigtige, - Munkevngets Skole og Dronning Dorethea Skolen.......................... 57

03
FORORD
Efter fem r med forldreinddragelsesprojekter i det boligsociale arbejde i Kolding gr ByLivKolding status over indhold, metoder og effekter. Forldreinddragelse dkker over en rkke forskellige projekter og metoder, der fokuserer p inddragelse af forldre i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Der har vret 8 projekter stttet af midler fra de boligsociale helhedsplaner i Munkebo, i Skovparken og p Skovvejen. Finansieringen af projekterne fra de boligsociale helhedsplaner stopper i 2013. Denne rapport bliver derfor udarbejdet for at evaluere p effekterne og metoderne, samt for at bidrage til at sikre forankring. Formlet med det boligsociale arbejde er at skabe get trivsel og tryghed til gavn for brn, unge, familier og for fllesskabet i boligomrderne. Forldreinddragelse handler om at bevidstgre forldre i forhold til ansvaret for brnenes skole, fritid og frden i boligomrdet og kvarteret som helhed. Mlet har vret at f forldre til at engagere sig i deres brns fritids- og institutionsliv, sledes at brnene oplever interesse og helhed i hverdagen og derfor trives bedre. Det medvirker til at skabe bedre adfrd blandt brn og unge i boligomrderne. Der har samtidig vret fokus p at skabe netvrk blandt brnefamilierne, sledes at forldre trives bedre i deres boligomrde og dermed ogs fr lyst til at tage ansvar. For de enkelte institutioner handler det om at skabe bedre pdagogiske og faglige resultater ved at styrke relationerne til familierne. Gennem dialog og flles forstelse kan der bedre samarbejdes om barnets hverdag. Ligesom det vrige boligsociale arbejde i Kolding, har forldreinddragelse taget udgangspunkt i en anerkendende og ressourcebaseret tilgang. Beboernes egne ressourcer bringes i spil, og sammen med de vrige lokale ressourcer skabes nye vaner, metoder og traditioner. Projekternes udvikling og kvalitet er lbende blevet fulgt af ByLivKolding i samarbejde med en flgegruppe bestende af kommunale pdagogiske konsulenter. Der er gennem de sidste 5 r samlet blevet brugt 1,3 millioner kr. p frikb af kommunale medarbejdere og aktiviteter til forldreinddragelse. Samtidig er der i det boligsociale arbejde brugt, hvad der svarer til en fuldtidsstilling om ret p forldreinddragelse. Ejerskab og engagement Der er arbejdet mlrettet med forldreinddragelse gennem frikb af medarbejdere i lokale institutioner. Metoden har haft som ml at sikre fastholdelse af viden og erfaring lokalt, og i projekterne er der arbejdet p at forankre indsatsen. Der er forsgt at skabe ejerskab og

04
engagement ved at lade de enkelte institutioner selv definere deres forsgsprojekt og metodevalg. De enkelte institutioner har sledes selv vret med til at definere metodevalg og indhold, og der har vret plads til at afprve forskellige metoder og tilgange for at opn ny viden, der kan bruges fremadrettet. Der er lbende gjort status for hvert enkelt projekt for at sikre udvikling og kvalitet. Denne evaluering bygger dels p disse statusopgrelser og dels p interviews med de involverede fagpersoner samt forldre, der har deltaget i projekterne. Typer af inddragelse Valget af metode og det konkrete indhold har varieret ud fra de lokale rammer, behov og erfaringer. Denne evalueringsrapport deler forldreinddragelse op i 3 hovedmetoder: Netvrk Hjemmebesg Dialogarbejde

Under afsnittene om netvrk og hjemmebesg bliver de otte projekter evalueret, mens effekterne af forldreinddragelse i det vrige boligsociale arbejde bliver evalueret i afsnittet dialogarbejde.

05
METODE
Til denne evaluering er der fortrinsvis benyttet interviews som metode til dataindsamling. Denne metode er valgt for at f s mange vinkler frem fra projekterne som muligt. Interviewene har vret semistrukturerede, hvilket betyder, at der har vret udarbejdet en sprgeguide, sledes at der blev sikret svar p relevante sprgsml, og samtidig har der vret plads til uddybelse af interessante observationer eller problematikker. Der er foretaget 23 interviews med ledere, pdagoger, lrere, sundhedsplejersker og forldre, der alle, i forskelligt omfang, har vret involveret i projekterne. Interviews med fagpersoner er foreget i institutionerne eller p kontorer, mens interviews med forldrene primrt er foreget i deres hjem. Dette var et bevidst valg ud fra hypotesen, at man er mest tryg p sin egen hjemmebane. Samtidig gav det mulighed for at opleve forldrene i deres hjemlige omgivelser og f et indtryk af deres hverdag. Interviews med forldre varede sjldent under n time, mens interviews med fagpersoner typisk havde en varighed p 30-60 minutter. Det kan argumenteres, at fokusgruppeinterviews ville have givet mulighed for at se forskellige synspunkter i spil i interaktionen mellem deltagere og fagpersonale, da dialog mellem disse har vret et fokuspunkt i projekterne. Det stod dog hurtigt klart, at de involverede fagpersoner havde en tendens til at prge forldrene til at sige bestemte ting om projektet, og det betd, at fokusgruppeinterviews blev fravalgt. Der er dog foretaget tre fokusgruppeinterviews: t med smbrnsmdre i Mamas Munkebo, t med smbrnsmdre til bent Hus i Skovparken/Skovvejen og t med mdre til brn i Brnehaven Tusindfryd. Disse fokusgruppeinterviews virkede godt, fordi mdrene var bekendte med hinanden i forvejen og derfor flte sig trygge. Mdrene supplerede hinanden godt, og der blev vist hensyn, hvis en deltager havde sproglige udfordringer. I Mamas Munkebo og bent Hus har smbrnsmdrene ligeledes vret vant til at snakke sammen og diskutere forskellige emner, s fokusgruppeinterviewet blev hurtigt til, hvad der plejer at vre en naturlig samtale for mdrene. Som supplement til interviews er der benyttet deltagerobservation som metode. Der er lavet deltagerobservation i Mamas Munkebo samt bent Hus i Skovparken/Skovvejen. Metoden bygger p, at det er muligt for intervieweren at deltage i mdregruppen eller bent Hus for p egen krop at f en fornemmelse af, hvad det vil sige at vre deltager. Samtidig kan intervieweren observere, hvad der foregr mellem deltagerne og notere sig handlinger eller adfrd, der ikke kommer frem i en interviewsituation.

06
Det vurderes, at metoderne har virket efter hensigten i forhold til at indsamle de ndvendige data. Gennem projektperioden er der blevet indsamlet data i halvrlige statusopgrelser, og disse statusopgrelser har suppleret de data der er indhentet gennem interviews. Der er dog en rkke forhold, der har indflydelse p kvaliteten af de indsamlede data, og som samtidig pvirker denne evaluering. Disse forhold vil blive diskuteret her. Problematikker i dataindsamlingen Det har vret vanskeligt at inddrage fdrene i evalueringen, og det er sledes kun mdre, der er blevet interviewet. Det vurderes at hnge sammen med familiemnster og rollefordeling i hjemmet. Om dagen er manden ofte p arbejde og i de tilflde, hvor mdrene ogs arbejder, er det hj grad dem, der har det strste ansvar for brnenes hverdag. Som skoleinspektren p Dronning Dorothea Skolen s slende udtrykte det: Faderen er udenrigsminister, mens moderen er indenrigsminister. Flere ansatte har ogs erfaret, at det er mdrene de skal have fat i, hvis der skal laves aftaler i institutionerne eller med brnene. Der er ikke udfrt s mange interviews som nsket. Alle involverede fagpersoner er blevet interviewet, med undtagelse af en lrer. Der kunne nskes, at flere forldre var blevet interviewet. I flere tilflde er der kun blevet interviewet en eller to mdre fra et projekt, hvilket ikke vurderes at vre helt dkkende i forhold til validiteten af det indsamlede materiale. Det har i nogle tilflde vret svrt at f formidlet kontakten til forldrene, blandt andet fordi ikke alle forldre nskede at medvirke til interviews. Det gjorde sig isr gldende til fodboldtrningen i Hyberhulen, hvor forldrene gennem hele projektperioden har vret svre at motivere til at deltage, og derfor har kontakten til forldrene vret mindre end i andre projekter. I interviewperioden var skolen lockoutet i fire uger, hvilket besvrliggjorde kontakten til bde lrere, forldre og elever p Munkevngets Skole. Af samme rsag blev kun n lrer interviewet, da den anden involverede lrer l under for et stort arbejdspres efter lockouten. I forbindelse med dette projekt blev der ogs kun interviewet n mor og hendes sn, hvilket p ingen mde er reprsentativt for deltagerne. Det har sledes i flere tilflde ikke vret muligt at generalisere p baggrund af interviews med forldrene. De synspunkter, der er givet udtryk for, bliver i denne evaluering ikke anvendt som argumentation eller som en generel holdning, men mere som en vinkel og en subjektiv oplevelse af tingenes sammenhng. Da intervieweren ikke har haft kendskab til projekterne fr evalueringen, og derfor ikke har haft kontakten til de medvirkende, fik det faglige personales til opgave at finde og kontakte forldre,

07
som gerne ville interviewes. Der er utvivlsomt blevet brugt tid p at finde nogle gode forldre som det blev sagt, men det viste sig, at de kontaktede forldre var de mest ressourcestrke og nogle, der havde vret meget glade for at medvirke i projekterne. Deres synspunkter skal naturligvis frem, men man kunne have nsket ogs at hre fra forldre, der ikke havde haft samme positive oplevelse med projektet eller som havde takket nej til hjemmebesg eksempelvis. Forldrene udtalte i flere situationer, at fagpersonalet havde opfordret dem til at snakke rigtig godt om projektet, hvilket kan have hindret nogle af deltagerne i at pointere eventuelle svagheder i projekterne. Der er sledes en ubalance i den data, der er indsamlet blandt forldre. Indsamlet materiale Der er gennemfrt 23 interviews med enkeltpersoner. t interview med bde mor og barn samlet. t interview med en gruppe brn fra fodboldtrning og tre fokusgruppeinterviews. Der er lavet deltagerobservation i Mamas Munkebo og bent Hus i Skovparken og Skovvejen. Viden fra interviews suppleres med statusopgrelser over hvert enkelt projekt, som er indsamlet gennem hele projektperioden.

08
NETVRK
En type af forsgsprojekter har vret forskellige former for bent Hus for forldre i Munkebo og i Skovparken/Skovvejen. Mlet har vret at danne netvrk mellem forldre i omrdet og mlstningerne bygger p, at vidensdeling og erfaringsudveksling med sundhedsplejersker, pdagoger, boligsociale medarbejdere og andre forldre kan vre med til at bevidstgre forldre om deres ansvar for brnenes skole, fritid og frden i boligomrdet og kvarteret som helhed. Der har vret fokus p at skabe gode boligomrder for brn og ge engagementet og deltagelsen i omrdets aktiviteter. Under de boligsociale helhedsplaner har flgende forldreinddragelsesprojekter benyttet sig af metoden: Mamas Munkebo bent Hus for smbrnsmdre i Skovparken/Skovvejen Forldrenetvrket i Daginstitutionen Palmeall (FNIP)

bent Hus henvender sig til forldre med brn i alderen nul til seks r. bent Hus i Skovparken/Skovvejen samt Mamas Munkebo var ment som et tilbud til kommende eller nybagte mdre i kvarterene, hvor fokus var p forldrerollen samt en god opvkst for barnet. Tilbuddene var et alternativ til de traditionelle mdregrupper og havde samtidig til forml at danne netvrk blandt mdrene i omrdet. Til mderne har der deltaget sundhedsplejersker og boligsociale medarbejdere for at sikre vidensdeling. Fagpersonalet har budt ind med viden om spdbrnspleje, sundhedspleje og mdregrupper, ligesom de har givet inspiration til mulige oplgsholdere og temamder. Derudover har de ogs formidlet viden om, hvilke tilbud og aktiviteter kvinderne kan benytte sig af, bde i og udenfor boligomrderne. Ogs forldrenetvrket i Palmeall har haft til forml at danne netvrk blandt forldre, og der var fokus p de forldre, der havde deres brn i Palmeall daginstitution, ligesom andre forldre i kvarteret ogs var velkomne. Her har der deltaget to pdagoger hver gang, som har fungeret som tovholdere p projektet. For alle tre projekter glder det, at det har vret bne tilbud, hvor der ikke var obligatorisk mdepligt. Idet forldrenetvrket i Palmeall adskiller sig fra de andre projekter i metode, vil dette projekt blive evalueret srskilt, mens Mamas Munkebo og bent Hus i Skovparken/Skovvejen evalueres samlet.

09
NETVRK FOR SMBRNSMDRE
Mamas Munkebo og bent Hus for smbrnsmdre i Skovparken/Skovvejen har vret et samarbejde mellem boligselskaberne og sundhedsplejen i Kolding Kommune. Indsatsen har vret et tilbud til kommende og nybagte mdre med henblik p styrket trivsel og integration i kvarteret. Overordnet set har Mamas Munkebo og bent Hus benyttet sig af samme metode. Mdre har mdtes to timer hver uge med sundhedsplejersker og boligsociale medarbejdere. Der er blevet drukket morgenkaffe og spist brd, mens snakken er get hen over bordet, om hvad der er sket siden sidst. Nogle gange har der vret holdt oplg, men langt de fleste gange er der blevet snakket lst og fast om alt fra kulturforskelle og brneopdragelse til sundhed og brns svnmnster. Mdrene har brugt hinanden til erfaringsudveksling, mens fagpersonalet har tilbudt hjlp og sttte, ligesom de har fet et strre indblik i mdrenes hverdag med deres brn. Flles metode, forskellige udfordringer Selv om projekterne har haft flles metode, har der vret individuelle srtrk. I Mamas Munkebo har der vret en stabil gruppe af fremmdte hver uge, mens fremmdet til bent Hus i Skovparken/Skovvejen har vret mere ustabilt. Til bent Hus har det betydet, at det har taget ekstra tid og ressourcer at finde ud af, hvordan man kunne sikre et bedre fremmde. Efter at have afprvet forskellige metoder, blev lsningen at sende smser ud til mdrene i omrdet fr hvert mde, hvilket resulterede i strre fremmde. Samarbejdet mellem sundhedsplejersker og boligsociale medarbejdere er en faktor, der har haft betydning for projekternes succes. Det er vigtigt, at projektets forml er tydeligt for begge parter, men samtidig m der vre bevidsthed om, at de involverede fagpersoner kan have forskellige forml inden for projektets rammer. Eksempelvis konkluderes der, at bent Hus i Skovparken/Skovvejen ikke har haft den nskede effekt set fra et sundhedsplejefagligt perspektiv, mens det nok har givet mere p det boligsociale omrde, vurderer en sundhedsplejerske. Der kan dog stilles sprgsmlstegn ved, hvilken sundhedsplejefaglig effekt der kan forventes? Der har gennem hele projektperioden vret afholdt oplg om eksempelvis smbrnskost og brns motorik, hvilket hrer under det sundhedsplejefaglige felt. Disse emner har kvinderne selv nsket at hre om, s der har givetvis vret en interesse fra kvindernes side om at lre mere om sundhed og spdbrnspleje. Nr sundhedsplejersker fra bent Hus vurderer, at projektet ikke har haft den nskede effekt, handler det mske mere om, hvilke forventninger der var til projektet fra begyndelsen, og at den oplevede effekt ikke svarer overens med disse forventninger.

10
Det fremgr af interviewene, at der har vret uenighed om fordeling af arbejdsopgaver, ligesom det ikke har vret helt afklaret, hvad det prcise forml med bent Hus har vret. Samtidig argumenteres det, at uklarheder kan skyldes, at der har vret udskiftning i det socialfaglige personale. Dette indikerer, at projektet ogs er personafhngigt, idet udskiftning i personalet ikke behver at have betydning for et allerede defineret projekt. Det kan overvejes om udskiftning i personalegruppen har betydet, at der ikke har vret samme ejerskab for projektet, som hvis projektet var blevet krt af de samme personer gennem hele perioden? I Mamas Munkebo har der fra begyndelsen vret et tt samarbejde mellem sundhedsplejersken og den boligsociale medarbejder. Roller og forml har vret klart defineret fra begyndelsen, og for begge parter har der vret en stor grad af ejerskabsflelse over for projektet. Nr Mamas Munkebo og bent Hus stilles op mod hinanden, kan det virke til, at effekterne af projekterne er meget forskellige. Det er dog ikke tilfldet, hvilket isr kommer til udtryk gennem de to fokusgruppeinterviews med kvinderne fra Mamas Munkebo og bent Hus. Her er der enighed om, at det er gode tilbud som medvirker til at give kvinderne vrdi i hverdagen. Der er dog forskel p, hvordan kvinderne italestter denne vrdi, ligesom der ogs er forskel p, hvordan de to projekter opfattes af fagpersonalet. Det sker til trods for, at projektbeskrivelsen er stort set identisk i de to projekter. Det kan derfor overvejes, om ikke projektets navn har en strre betydning? I Mamas Munkebo har man vret enige om, at der var tale om en mdregruppe, mens man til bent Hus i Skovparken/Skovvejen tog afstand fra en sdan betegnelse og i stedet kaldte det for et bent vrested. Hele konceptet i Mamas Munkebo minder meget om en mdregruppe, som symboliserer stabilitet, og hvor medlemmerne forpligter sig til hinanden, mens bent Hus giver associationer til noget, der er uforpligtende og mere lst, reflekterer lederen af sundhedsplejen. Det manifesterer sig blandt andet i, at der i Mamas Munkebo ses en strre gruppeidentitet og indbyrdes afhngighed, mens der i bent Hus ses et strre fremmde, men hvor det ikke er den samme gruppe kvinder, der mder op hver uge. Det har ogs vret karakteristisk for bent Hus at kvinderne mdte op lbende gennem den frste time, mens mdetiden blev overholdt mere fast i Mamas Munkebo. Fagpersonalet lgger vgt p, at mderne har vret mest konstruktive, nr deltagerne har vret kvinder med flere forskellige etnicitet. Det giver flere perspektiver p samme problemstillinger og mdrene lrer meget af hinanden, fortller en boligsocial medarbejder. Til bent Hus har det vret svrt at gre mderne tvrkulturelle, fortller en sundhedsplejerske, idet der har vret en tendens til, at de fleste fremmdte tilhrte samme etniske gruppe. I Mamas Munkebo var der stor

11
bestod af etniske danskere.

Vi kommer ikke bare for at snakke, vi kommer ogs for at lre noget nyt. Mor, bent Hus i Skovparken/Skovvejen.

etnisk diversitet i begyndelsen af projektet, mens gruppen ved projektets afslutning primrt

Mamas Munkebo har gennemget en negativ udvikling i forhold til fremmde. I begyndelsen kom der kvinder fra mange forskellige lande, og nogle gange deltog op til 11 kvinder hver gang. I sidste del af projektperioden kom der kun 3-6 kvinder, og de fleste var etniske danskere. Der gives flere rsagsforklaringer. Faldende fdselstal har vret en faktor, der kan have spillet ind, ligesom fagpersonalet vurderer, at det er fordi den sundhedsplejerske som kom fast i gruppen, ikke havde Munkebo som sit omrde i sidste del af projektperioden. I perioden flyttede ogs flere danskere til boligomrdet. Dog kan rsagen ogs vre en anden. Til mderne har gruppen af etniske danskere snakket meget om emner som Facebook og reality-serier, og det kan vre svrt for alle at vre med i den snak. Det kan evt. holde nogle tosprogede kvinder vk, hvis de ikke fler, at de kan flge med i samtalen. P en mde fr danskerne lavet deres egen lille mdregruppe som ekskluderer udenlandske kvinder, der kan fle sig udenfor eller socialt underlegne. En boligsocial medarbejder fortller, at der deltog kvinder med anden etnisk baggrund end dansk til et enkelt mde og s kom de ikke igen. Kvinderne fortller, at den frste kontakt er den svreste, fordi der er nogle barrierer, der skal overvindes, ssom generthed eller angst for forskellighed. Det kan derfor virke voldsomt at komme til et mde i Mamas Munkebo frste gang, hvis de andre deltagere ikke formr at inkludere de nye fra begyndelsen. Det er sledes vigtigt, at fagpersonerne er opmrksomme p gruppedynamikken, og at alle inkluderes i samtalen til trods for sprogbarrierer, generthed osv. Samme problemstilling kan overvejes at have gjort sig gldende til bent Hus i

Skovparken/Skovvejen, hvor eksempelvis somaliske mdre hurtigt kunne fremst som en sammentmret og strk gruppe, for de kvinder der kom alene eller for frste gang. Fokus p ressourcer og social lighed i gruppen Det har vret karakteristisk for kvinderne, at de ikke deltager i en kommunal mdregruppe, fordi de ikke fler, at de passer ind. En mor fra Mamas Munkebo fortller, at hun var uheldig med sin mdregruppe. De andre mdre boede alle i eget hus og var alle rige og hjtuddannede, forklarer hun. Kvinden fra Munkebo bor p 2. sal, og det blev et problem, da hun havde mdregruppen p besg, fordi der ikke var nok steder, hvor brnene kunne sove. Dertil kom, at der i gruppen var en noget ldre kvinde, der ikke ville lade de andres brn komme i nrheden at sit barn og det blev noget rod. Hun flte sig ogs stemplet, fordi hun var ung. En kvinde sagde eksempelvis til hende: Helt rligt, er du ikke meget ung? En anden kvinde siger, at hun ikke kan forestille sig at skulle

12
lgge hus til fire andre kvinder og deres brn. Hvor skal de skiftes og ammes osv.? Hun mener ogs, at mdrene i en kommunal mdregruppe er mere snobbede, hvor mdrene i Mamas Munkebo er mere bne, fortller hun. En mor fra bent Hus i Skovparken/Skovvejen bemrker, at det er mere sikkert at komme i bent Hus, fordi der kommer mange mdre, s man ved, at det aldrig bliver aflyst. Sledes har kvinderne en oplevelse af ikke at hre til i de eksisterende mdregrupper, hvor de fler sig stigmatiserede og ude af stand til at leve op til de andre mdres rige tilvrelse. Bde i Mamas Munkebo og bent Hus har der vret en stor flelse af social lighed i gruppen. Her i gruppen er man p lige fod med de andre. Her er folk nede p jorden, og man har nogen at snakke med om alt muligt. Mor, Mamas Munkebo Lighedsflelsen har betydet, at kvinderne har kunnet slappe af og involvere sig med de andre i gruppen frem for at fle sig socialt underlegne. Det har skabt en tryghed blandt gruppens medlemmer og en tillid til hinanden, som kvinderne ikke fler, kan opns i en traditionel mdregruppe. Til trods for oplevelsen af lighed i gruppen, var der indikationer p, at det ikke altid var tilfldet. Under et fokusgruppeinterview i Mamas Munkebo sagde en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, at hun godt kunne tnke sig, at gruppen gik nogle ture med deres brn om sommeren, hvor de evt. kunne tage noget kaffe og te med. Hun spurgte, hvorfor de ikke gr det? En dansk kvinde svarede hurtigt, at det bliver for besvrligt med sm brn, fordi s skal n have flaske eller ammes eller skiftes, og hvor gr man lige det henne? Diskussionen stoppede der. Ligesom med de traditionelle mdregrupper, er der hurtigt en tendens til, at der fokuseres p begrnsninger. I denne situation blev det tydeligt, at lighed ikke er lig med, at alle har lige meget at sige. Nogle kvinder nyder mere autoritet end andre. I Mamas Munkebo har fagpersonalet sat rammer om dialogen ved at starte mdet med runden, som den blev kaldt. Her fik mdrene p skift tid til at fortlle om deres positive oplevelser siden sidst. Det handlede ofte om brnene, men ogs om parforholdet, gode nyheder osv. Hvis man har noget man bare vil ud med, s kan man gre det her, siger en deltager fra Mamas Munkebo. Runden fik kvinderne til at fle sig hrt og respekteret, ligesom det skabte fokus p de gode historier og p kvindernes ressourcer. Sundhedsplejersken fortller at det har bnet mine jne

13
for, at flere af kvinderne har mange flere ressourcer, end jeg var klar over. Gennem Mamas Munkebo er sundhedsplejersken blevet mere bevidst om, hvordan hun kan samarbejde bedre med mdrene i sit daglige arbejde. Til bent Hus har man ikke haft runden eller andre faste ritualer, hvilket kan vre en medvirkende rsag til, at fagpersonalet oplevede mderne som ustrukturerede, og at mdrene sad og smsnakkede indbyrdes, frem for at det blev en flles samtale med fokus p spdbarnspleje. Erfaringen fra Mamas Munkebo viser, at det fungerede bedst, nr der ikke var flere end 6 deltagere, fordi runden ellers ville tage for lang tid, og det kunne vre svrt at fastholde en hvis struktur og overblik gennem hele mdet. Det kan dog diskuteres, hvor ben mdregruppen reelt er, hvis den ikke fungerer optimalt, nr der er over 6 deltagere? Til bent Hus oplevede man ikke deltagerantallet som et problem p samme mde, og det kan overvejes, om ikke den manglende struktur har vret medvirkende til, at flere har flt sig velkomne i gruppen, netop fordi mderne var mere uforpligtende og bne? Det har sledes en betydning, hvilke rammer fagpersonalet stter om mderne, hvilket kan ses i de to projekter, der opleves som meget forskellige trods nsten ens projektbeskrivelser og forml. Viden skaber selvtillid I netvrk for smbrnsmdre ses en deling af viden og erfaringer, som bde mdre og fagpersonale har draget nytte af. For kvinderne var det ikke kun hyggen, der betd noget: Vi kommer ikke bare for at snakke, vi kommer ogs for at lre noget nyt, siger en mor fra bent Hus. Undervejs har kvinderne fet svar p deres sprgsml af sundhedsplejersker og boligsociale medarbejdere, og de har lyttet til andre mdres erfaringer med deres brn. Fagpersonalet understreger, at projektet har vret alment uddannende, fordi kvinderne har lrt om dansk opdragelse og dansk kultur. Den viden, kvinderne har opnet gennem diskussionerne, har styrket dem i deres moderrolle, fordi de er blevet mere trygge af at vide, hvad man skal gre i forhold til sine brn, og det giver selvtillid. Tingene bliver lettere hen ad vejen, hvor man bliver mere sikker p sig selv. Mor, Mamas Munkebo Det har ogs haft betydning for kvinderne, at de har fet et solidt kendskab til de sundhedsplejersker og boligsociale medarbejdere, der har medvirket i projekterne. Fagpersonerne har dannet en stabil enhed, der kommer hver gang, og det giver tryghed, tillid og fortrolighed, fortller kvinderne. Mdrene har brugt sundhedsplejersker til at f gode rd om brneopdragelse

14
og sundhedspleje, mens de boligsociale medarbejdere eksempelvis har budt ind med vejledning om, hvad der ellers har vret af tilbud og netvrk i omrdet. Dermed har tilstedevrelsen af boligsociale medarbejdere vret netvrksskabende, fordi netvrk fra Mamas Munkebo og bent Hus flettes sammen med andre netvrk i omrderne. De boligsociale medarbejdere har endvidere hjulpet kvinderne med eksempelvis kontakt til kommunen, klagesager, eller sttte og opmuntring i forhold til beboerdemokrati. Resultatet er, at kvinderne har fet en strre viden om demokrati, frivillighed og medborgerskab, og mange mdre er blevet mere aktive i deres kvarter. P den mde lever projektet op til formlet om, at ge kvindernes viden om det danske samfund og det danske sundhedsvsen. Den viden, kvinderne har fet til mderne, rkker ud over, hvad de fr ud af sundhedsplejerskens hjemmebesg, siger mdrene. I Munkebo oplevede sundhedsplejersken, at det var lettere at vre sundhedsplejerske i de familier, hvor moderen kom i Mamas Munkebo. De er blevet bedre mdre, udtaler sundhedsplejersken. I flere tilflde har fllesmder i Mamas Munkebo erstattet et ekstra besg i hjemmet og det aflaster sundhedsplejerskerne i omrdet. En sundhedsplejerske fra bent Hus har noteret sig, at hun fr et bedre helhedsbillede af kvinderne som kommer i bent Hus, end hun kan f ved et traditionelt hjemmebesg. Sundhedsplejersken fortller, at hun har vret hos nogle familier, hvor hun har overvejet, om der skulle laves en underretning. Men da hun oplevede de samme mdre i bent Hus, blev hendes bekymringer gjort til skamme, fortller hun. Det har sledes haft betydning for sundhedsplejerskerne, at de oplever kvinderne i andre sociale sammenhnge, hvor mdrenes ressourcer kommer til udtryk p en anden mde end i hjemmet. Netvrk for smbrnsmdre kan derfor vurderes at have indflydelse p de underretninger der laves til kommunen, idet de bliver mere nuancerede i deres beskrivelse af forldrene. Muligheden for at mdes hver uge, frem for de relativt f besg i hjemmene i barselsperioden har sammen med fllessamtaler i Mamas Munkebo og bent Hus skabt en mere personlig relation mellem mdre og fagpersonale. Undervejs har bde mdre og fagpersoner delt deres egne erfaringer og oplevelser med de andre i gruppen, og det har en betydning. Delingen af det personlige skaber et mere ligevrdigt forhold, hvor der er fokus p mdrene og hvad de kan, frem for hvad de ikke kan eller mske burde lre set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. At der er et anerkendende fokus p mdrenes ressourcer giver selvtillid, fordi kvinderne fler sig hrte og respekterede for det de kan. I Mamas Munkebo var det interessant at observere, hvordan mdrene opfattede fagpersonalets viden som mere validt end de andre mdres erfaringer eller viden p bestemte omrder. Det var

15
helt tydeligt, at kvinderne havde et behov for at tro p, at den viden fagpersonalet havde, var den endegyldige sandhed, mens de andre mdres input mere var sekundrt i forhold til forskellige problemstillinger. Det er interessant, fordi det giver et hint om, hvorfor flere af kvinderne ikke bryder sig om de traditionelle mdregrupper, hvor fllesskabet bestr i, at man er det samme sted i livet, mens mdrene i Mamas Munkebo mske har haft et strre behov for mere konkret vejledning. Man fr den faglige del af Karen [sundhedsplejerske] og Helle [boligsocial medarbejder], og s hrer man mere om erfaringer fra de andre mdre. Mor, Mamas Munkebo I Mamas Munkebo og bent Hus har kvinderne alts mdt anerkendelse og accept kombineret med faglig viden, som de har haft behov for til at udvikle deres moderskab. Mderne har p mange mder haft samme struktur hver gang, og selv om det bare var at sidde og snakke p kryds og tvrs, s har det vret vigtigt, at fagpersonalet var til stede til at komme med faglige input og styre slagets gang. Denne samme struktur kan ikke opns i en traditionel mdregruppe, hvor deltagerne selv skal f gruppen til at fungere. Mange af mdrene i Mamas Munkebo og bent Hus har et lille netvrk. Det betyder, at de ikke er vant til at bruge et netvrk og trkke p viden og erfaringer ad den vej. Derfor sger disse kvinder i hjere grad den konkrete faglige viden hos de ansatte. Mamas Munkebo har vret med til at udfylde dette behov og kombineret med et anerkendende fokus p ressourcer og deling af personlige oplevelser, har kvinderne fet det selvtillidsboost, der skal til for at tage ansvar for sit moderskab. Deltagerne til bent Hus i Skovparken/Skovvejen gjorde ogs brug af fagpersonernes viden isr i form af oplg om eksempelvis sund kost, motorik og spdbarnsmassage. Interessant nok steg antallet af deltagere, hver gang der var oplg og temamder, hvilket vidner om en stor interesse for disse emner. Til trods for denne interesse, blev der ikke observeret det samme syn p faglig viden til mderne i bent Hus som i Mamas Munkebo. Det kan mske skyldes, at der deltog mange somaliere til bent Hus og de er, generelt set, mere vant til at bruge deres netvrk til vidensdeling. I somaliske familier er det kvindernes rolle at opdrage brnene og mdrene er gode til at hjlpe og sttte hinanden i hverdagen. Det har flere ansatte observeret i deres daglige arbejde med forldre fra Skovparken og Skovvejen, hvor der bor mange somaliske familier. I diskussioner og samtaler i bent Hus var der mange flere mdre, der bd ind og kom med input til

16
en given problemstilling, og der blev lyttet til hinandens erfaringer p en anden mde end observeret i Mamas Munkebo. En kvinde fra bent Hus sagde eksempelvis, at () vi bruger hinanden og lytter til de mest erfarne, nr der snakkes om brn. Netvrk i nromrdet For kvinderne har det ikke kun handlet om at blive bedre mdre, men mere om at komme ud og se andre mennesker, s de ikke isolerer sig i hjemmet. Det er godt at f kontakt med andre, s man ikke bare sidder alene hjemme. Mor, bent Hus i Skovparken/Skovvejen Sproget har vret en bidragende faktor. Man ver sit sprog ved at komme her, det gr at man fr mere selvtillid og kommer lidt mere ud, frem for at isolere sig, fortller en deltager fra bent Hus. Det har stor betydning for kvinderne, at de danner netvrk og har kontakt til andre i omrdet. Det er fx rart at vide, at man mder et kendt ansigt, nr man deltager i omrdets aktiviteter, fortller kvinderne. Det kan lyde banalt, at der ikke skal mere end et kendt ansigt til at skabe strre trivsel. Flere af de interviewede kvinder har dog ikke andet netvrk i byen end deres mand og brn. Familien bor ofte i andre byer eller i hjemlandet og de fleste kvinder fortller, at de flte sig meget alene og isolerede da de flyttede til omrdet. Netvrkene har sledes vret en mulighed for kvinderne til at komme ud af lejligheden og mde nye mennesker, og det stter kvinderne stor pris p. Nogle af deltagerne fra Mamas Munkebo oprettet en Facebook-gruppe, og flere laver flles aktiviteter som fx at tage i storcenteret sammen, p legepladser eller i kommunens legepark. Netvrk giver kvinderne vrdi i hverdagen p flere mder. Eksempelvis tilbd en deltager fra Mamas at passe en andens deltagers barn, da hun skulle p sygehuset for at fde. Kvinderne fra bent Hus understreger, at det er rart at kende hinanden p en anden mde. Der er blevet knyttet flere venskaber, og kvinderne nyder hinandens selskab bde i og uden for bent Hus. Kvinderne opleves derfor som mere aktive i deres boligomrde, og der ses samtidig en strre grad af deltagelse i omrdets aktiviteter, fordi kvinderne nu er mere trygge ved at tage ud til fester og lignende, nr de mder nogle kendte ansigter. Forankring Det har ikke vret muligt at opfylde mlstningen om at kre projekterne videre p frivillige hnder. Det hnger sammen med, at der er stor udskiftning af deltagerne, nr mlgruppen er

17
smbrnsforldre. Trods manglende frivillighed er Mamas Munkebo forankret i en ny form. Fremover vil der vre en sundhedsplejerske to timer hver anden uge i Munkebos flleshus, som afholder mdregruppe i en time, og derefter er der en times ben konsultation. Konsultationen er ogs for gravide og mdre, der bor uden for Munkebo. I Mamas Munkebo er kvinderne kede af, at projektet ikke fortstter i sin nuvrende form. Mdrene mener ikke, at de kan fortstte mderne uden en fagperson som tovholder og sttte. Det har de prvet n gang, og det fungerede slet ikke, siger de. Mdrene fortller ogs, at det de har fet ud af at deltage i Mamas Munkebo ikke kan erstattes af hjemmebesg fra en sundhedsplejerske eller en snak med en boligsocial medarbejder. Det viser sig alts, at der eksisterer nogle behov blandt smbrnsmdre i omrdet som Mamas Munkebo har opfyldt. I Mamas Munkebo er der er samlet brugt 130.000 kr. p frikb af personale samt andre aktiviteter over en firerig periode, hvilket svarer til 32.500 kr. i gennemsnit pr. r. Det er en lille udgift set i forhold til de effekter der har vret, vurderer fagpersonalet. Der har gennem perioden deltaget 53 kvinder med 14 forskellige nationaliteter. I gennemsnit er der sledes brugt hvad der svarer til 2.500 kr. pr. deltager. Mamas Munkebo har resulteret i et get netvrk blandt smbrnsmdre i boligomrdet. Mdrene er blevet mere aktive og deltagende i omrdets aktiviteter, og de er blevet styrket i deres moderrolle. Mamas Munkebo har sledes net deres succeskriterier om at skabe strre trivsel i omrdet, gennem get netvrk, bedre naboskab og strre forstelse for hinanden p tvrs af kultur og etnicitet. Til bent Hus i Skovparken/Skovvejen er der samlet brugt 64.500 kr. over en firerig periode, hvilket svarer til 16.125 kr. i gennemsnit pr. r. Pengene er primrt brugt p frikb af en sundhedsplejerske samt andre oplgsholdere, der eksempelvis har vret ude at fortlle om sund mad. Herudover har der vret enten en sundhedsplejerske (kommunal medfinansiering) eller en boligsocial medarbejder til stede til bent Hus. Medfinansieringen betyder at der samlet set er blevet brugt ca. 130.000 kr. p projektet, hvilket svarer til, hvad der er brugt i Mamas Munkebo. Som beskrevet lngere oppe, har succeskriterierne for projektet vret forskellige. Fra

sundhedsplejens synspunkt vurderes der, at der har vret f sundhedsplejefaglige effekter i forhold til de anvendte ressourcer, mens der fra et boligsocialt ststed vurderes, at bent Hus har haft en positiv effekt i boligomrdet med get netvrk og bedre trivsel til flge. Projektet er blevet forankret i en ny form. Fra august 2013 og frem til bningen af et sundhedscenter p Kolding

18
Sygehus i 2014, vil der vre bent Hus i Skovparken n gang om mneden. Tilbuddet henvender sig ogs til gravide og smbrnsmdre uden for boligomrdet. Sundhedsplejen str for bent Hus og vil samtidig sende smser ud til forldre i Skovparken og Skovvejen, nr der er bent Hus for smbrnsmdre p biblioteket. Sledes fr forldrene mulighed for at deltage i bent Hus to gange om mneden.

FORLDRENETVRK
Forldrenetvrket i Daginstitutionen Palmeall (FNIP) har vret et tilbud til forldre i kvarteret med brn i alderen 0-6 r. Forldre har mdtes i daginstitutionen to gange om mneden og lavet mad sammen, syet eller lavet andre kreative ting. Pdagoger har ogs vret med, og der har vret et anerkendende fokus p forldrenes ressourcer. Projektet har krt i fem r, og der har deltaget mellem 9-20 kvinder hver gang og mellem 25-50 brn. Kvinderne har mdtes i cirka tre timer og nogle gange lngere, hvis der har vret madlavning eller oplg p programmet. Der har vret oprettet et syvrksted, hvor kvinderne har hjulpet hinanden med at sy. Nogle gange har der vret oplgsholdere udefra, fx sundhedsambassadrer, og andre gange har der vret samtaler rundt om bordet. Der er blevet snakket om personlige ting som fx omskring, uddannelse, opdragelse og menneskesyn. Samtalerne har vret bne, og der er blevet udvekslet erfaringer og ideer. Det er deltagerne selv, der har bestemt, hvilke emner der skulle tages op. Fllesskabet og netvrksdannelsen har udviklet sig positivt gennem de sidste fem r. Jo mere de er sammen, des bedre bliver fllesskabet, fortller en pdagog. Ejerskab og initiativ Personalet har fungeret som tovholdere og som dem, der klarer de praktiske ting med fx at bestille en bus til en udflugt. Ellers er det kvinderne selv, der har bestemt, hvad de vil lave og hvornr. Pdagogerne vurderer, at der har vret et godt ejerskab over projektet, og at kvinderne har vret deltagende og initiativrige. Nr kvinderne fx ville p udflugt, blev der p demokratisk vis bestemt, hvor turen skulle g hen. Udflugter har kun vret for voksne og brn over 12 r, idet det er kvindernes tid. Der har vret fokus p, at det var kvinderne, der fik en oplevelse det har kvinderne selv bestemt. Ud over fllesspisning i FNIP, hvor forldrene har hjulpet med bde madlavning og oprydning, s har kvinderne ofte selv taget initiativ til at lave mad hjemmefra og s medbringe det i FNIP, hvor

19
alle kunne smage. Det har vret en stor succes og kvinderne fortller, at de nyder at smage mad fra andre dele af verden. Det er sjovt at smage det mad, de andre kvinder laver. Vi bruger de samme ingredienser, men det smager alt sammen forskelligt. Mor og deltager, FNIP Madlavningen og fllesspisningen giver kvinderne mulighed for at vise en del af deres kultur frem for de andre deltagere, og det er med stolthed i stemmen, at kvinderne fortller om deres madkultur, og hvor dejligt det er, at de andre deltagere har lyst til at smage maden. Det giver kvinderne selvtillid og noget at vre flles om. For kvinder og brn Forldrenetvrket var fra begyndelsen ment som et tilbud til bde mnd og kvinder. Da projektet havde krt i et halvt r, blev det konstateret, at der kun havde deltaget to mnd. Det blev derfor i fllesskab besluttet at forstte projektet som et netvrk forbeholdt kvinder og brn. Problemerne med at involvere mndene kan skyldes familiemnstre og traditioner for samvr. Erfaringen viser, at det oftest er kvinderne, der mder op til sdanne arrangementer. Beslutningen om at lave et netvrk kun bestende af kvinder og brn viste sig at virke godt. Flere kvinder tog deres trklde af til mderne og de omtalte FNIP som et frirum, hvor der blev vist omsorg og respekt for hinanden. I FNIP var deltagerne ikke kun mdre, men ogs kvinder, der havde tid og rum til at lave nogle af de ting de fandt spndende, som fx at lre at sy deres eget tj. Mens kvinderne snakkede og var kreative, kunne brnene lege i andre lokaler under opsyn af en pdagog, hvilket gav kvinderne tid til at koncentrere sig om sig selv og hinanden. Vrkstederne, hvor kvinderne fx har syet eller strikket, har vret en stor succes. Kvinderne har hjulpet hinanden, og dermed har det vret kvindernes egne ressourcer, der blev bragt i spil. Nr kvinderne var sammen om kreative ting, blev det lettere at snakke sammen, fordi man lrte hinanden at kende p en anden mde, nr man var flles om udfordringerne. Det har medvirket til et bedre fllesskab og strre tryghedsflelse. At kvinderne har flt sig trygge og haft tillid til hinanden og pdagogerne har betydet, at de har kunnet snakke sammen om mange forskellige emner og problemstillinger, som ellers kan vre svre at tale om. Vi snakker for eksempel om danske regler og lytter til hinandens erfaringer, fortller en kvinde. Sledes er der i FNIP sket en lring i samvr med andre.

20

Forldrenetvrket skaber glde og integration i omrdet. Pdagog, Daginstitutionen Palmeall

Det har vret et succeskriterium, at der opleves synlig kontakt mellem forldrene. Kvinderne lrer af hinanden, nr de udveksler kulturforskelle og erfaringer, og det resulterer i en bedre forstelse for hinanden. Forldrenetvrket har sledes vret en mulighed for at skabe forstelse og viden mellem forldre i en daginstitution med mange forskellige kulturer. De har lrt af hinandens brneopdragelse og minimere konflikter, hvis to brn har vret oppe at skndes i daginstitutionen. Nr forldrene bedre forstr hinandens synspunkter, bliver det lettere at snakke sammen. Vi snakker om mange forskellige ting, for eksempel sund kost ja, mange forskellige ting, det er godt. Det er en god dag. Mor og deltager, FNIP Forldre fr et netvrk Kvinderne fortller, at FNIP har hjulpet dem til et bedre netvrk. Kvinderne kommer ud og mder nye mennesker og undgr at isolere sig i deres hjem. Nogle kvinder keder sig ofte i weekenderne, og derfor glder de sig altid til at skulle af sted, fortller de. Kvinderne netvrker p tvrs af etnicitet. En kvinde siger, at hun synes, det er spndende, at hendes veninder kommer fra mange forskellige lande og kulturer. Nr vi snakker sammen, er mange ting de samme, men nogle ting er forskellige. Det er interessant, fortller kvinden. Fllesskabet foregr ogs uden for institutionens rammer. En pdagog fortller, at hun engang passede nogle brn p Munkevngets Skole under et forldremde. Efter mdet blev alle brnene hentet undtagen de brn, hvis forldre var med i FNIP. Da pdagogen undersgte sagen, fandt hun alle mdrene siddende omkring et bord, hvor de hyggede, snakkede og havde det sjovt. Mange af kvinderne mdes p legepladser i omrdet eller i kommunens legepark, hvor brnene ogs kan vre med. Hermed kan det sociale samvr kombineres med aktiviteter med brnene, og det skaber fllesskabsflelse mellem forldre. P denne mde mder man nye mennesker og udvider sit netvrk. Brnene fr nye legekammerater og lrer, at det ikke betyder noget, hvilket land du kommer fra. Netvrk p tvrs af etnicitet styrker ogs sproget, nr forldre og brn skal tale samme sprog.

21
For andre kvinder har projektet ikke resulteret i direkte venskaber, der rkker ud over FNIP. Til gengld er det blevet lettere at snakke med de andre kvinder, nr man mdes i institutionen eller i boligomrdet, og det har stor vrdi. Det, at man nogle gange mder et velkendt ansigt, betyder, at man ikke fler sig s alene i sit boligomrde. Pdagog, Daginstitutionen Palmeall Det nye netvrk gavner ogs i konkrete situationer. En kvinde kunne en dag ikke komme p arbejde, fordi bussen ikke krte. Hun mdte tilfldigt en kvinde, som hun kendte igennem FNIP, og kvinden tilbd at kre hende p arbejde. Bedre samarbejde mellem hjem og institution Kvinderne fler, at det er blevet lettere at snakke om problemer med pdagogerne, fordi de nu kender dem bedre. Hvis der opstr problemer, tager kvinderne nu oftere selv kontakt til pdagogerne for at f en snak om det. Pdagogerne fortller, at de har fet knyttet bnd til kvinderne. Pdagogerne oplever, at dialogen i hverdagen er blevet lettere med de familier, der er med i FNIP, ogs om de svre ting. Gennem samvret i FNIP har bde pdagoger og deltagere opnet en strre benhed og tillid til hinanden. Der er blevet nedbrudt nogle barrierer, s der ikke lngere er den samme distance mellem fagpersoner og brnenes mdre. Kvinderne ved, at pdagogerne gerne vil hjlpe og ikke bare dunke dem oven i hovedet. Pdagog, Daginstitutionen Palmeall Forankring Siden projektet begyndte i 2009, er der brugt 294.000 kr. p frikb af personale, og 150.000 kr. p aktiviteter og indkb af symaskiner og andet materiale. Samlet er der brugt 444.000 kr. over en femrig periode, hvilket svarer til 88.800 kr. i gennemsnit pr. r. Der har i gennemsnit deltaget 11 voksne og 28 brn pr. gang. Projektet har vret en succes med stor deltagelse, og effekterne vurderes som vrende store i forhold til de anvendte ressourcer. FNIP har fungeret som bindeled mellem kvinderne i omrdet, hvilket har resulteret i et strre netvrk blandt forldre og brn i omrdet. Projektet har medvirket til get trivsel og integration i

22
boligomrdet, idet kvinderne mdes i fritiden og laver fllesaktiviteter med brnene. Det har styrket ejerskabet for projektet at kvinderne selv har vret med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skulle sttes i gang. Forldrenetvrket har skabt strre tillid mellem institutionens brugere og personalet, hvilket har resulteret i et bedre samarbejde om det enkelte barn. Projektet fortstter indtil udgangen af 2013. P nuvrende tidspunkt er der ikke ressourcer til at forankre indsatsen. Bde pdagoger og mdre har et nske om at fortstte med FNIP, og der arbejdes fortsat p at skaffe midler til at forankre projektet. Flere mdre er vedblevet med at komme i FNIP, selv om deres brn ikke lngere gr i institutionen. Det vidner om, at der er et behov for et samlingspunkt, hvor kvinder og brn kan mdes og netvrke.

23
HJEMMEBESG
En anden retning inden for forsgsprojekterne har vret forskellige former for hjemmebesg. Hjemmebesg er blevet brugt i samarbejde med daginstitutioner, skole og fritidstilbud. Hjemmebesgene som metode beror p, at et besg i hjemmet giver en bedre dialog end der kan opns ved den daglige kontakt i institutionen. Det bunder i et nske om bedre kontakt til forldrene med henblik p indbyrdes forstelse, konfliktminimering og bedre samarbejde om det enkelte barn. Under de boligsociale helhedsplaner har der vret forldreinddragelsesprojekter med

hjemmebesg i flgende institutioner: Brnehaven Tusindfryd Vuggestuen Nordstjernen Dronning Dorothea Skolens SFO Munkevngets Skole Dronning Dorothea Skolen Hyberhulen

Projektet Forldre Er Vigtige fra Munkevngets Skole og Dronning Dorothea Skolen bliver behandlet i et srskilt kapitel, men ellers bliver forskelle og ligheder mellem de andre projekter gennemget her. Vuggestuen Nordstjernen gik fra at vre en integreret institution til at vre en vuggestue, og omlgningen var medrsag til, at projektet med hjemmebesg mtte stoppe. Brnehaven Tusindfryd er en integreret del af boligomrdet p Skovvejen og i Skovparken. Pdagoger oplevede ofte, at det var svrt at f kontakt til forldre med brn i institutionen. Nr der var lavet aftaler, blev de ikke altid overholdt eller man snakkede forbi hinanden. Ofte opstod der misforstelser mellem pdagoger og forldre grundet manglende kendskab til hinanden og til brnenes hverdag i henholdsvis institutionen og hjemmet. Der var derfor fra institutionens side et nske om at skabe bedre kontakt til forldrene med henblik p get dialog og samarbejde. Fokus for hjemmebesgene i Brnehaven Tusindfryd har derfor vret, at personalet fik et dybere kendskab til de enkelte familier og indsigt i deres problemstillinger og handlemnstre. Det har ogs vret et ml at familien fik mere tillid til personalet for at fremme dialogen og afstemme

24
forventninger til hinanden, for bedre at kunne samarbejde om barnet. Mlet med samarbejdet har fra institutionens side vret at skabe synergi i barnets hverdag i institutionen og i hjemmet, sledes at barnet oplever helhed i hverdagen. I Hyberhulen, hvor der har vret afholdt fodboldtrning for drenge i alderen 10-18 r, har der ogs vret afholdt hjemmebesg som metode til forventningsafstemning. Her har mlet vret at bevidstgre forldre om deres ansvar og rolle i forbindelse med deres brns fritidsliv. Baggrunden herfor var, at fodboldtrningen ofte blev spoleret p grund af manglende disciplin blandt brnene, og det var derfor ndvendigt at inddrage forldrene og bevidstgre dem om, at de har et ansvar for brnenes adfrd til fodboldtrningen og i kvarteret som helhed. Forldreinddragelse i foreningslivet bliver evalueret srskilt lngere nede. I Dronning Dorothea Skolens SFO har hjemmebesg haft fokus p det gode sprog. Formlet har vret at bevidstgre forldre om, at de har et ansvar vedrrende deres brns sprog. Ved at have fokus p hflighed gennem sproget viser man, at man vil hinanden, ligesom et bedre sprogbrug kan minimere konflikter. Derfor er der til hjemmebesgene blevet snakket meget om opdragelse og forventninger til, hvem der har ansvaret for barnets opdragelse. Mlstningerne har sledes vret forskellige fra projekt til projekt, men alle bygger de p, at hjemmebesg som metode kan vre med til at bevidstgre forldre om deres ansvar for brnenes skole, fritid og frden i boligomrdet og kvarteret som helhed. Set ud fra et boligsocialt perspektiv har hjemmebesg haft til forml at f forldre til at sttte op om, hvad der foregr i boligomrdet. Ideen er, at man p sigt, skaber strre trivsel for brn og unge, forebygger hrvrk samt styrker trygheden i omrdet ved at f forldrene mere p banen i deres brns institutions- og fritidsliv. Ude godt, men hjemme bedst Hjemmet som ramme for en god dialog er en fundamental tanke bag hjemmebesgene som arbejdsmetode. Hvert hjemmebesg har varet et par timer, hvor forldrene har fortalt om deres liv, deres kultur og deres hverdag i Danmark. Der er blevet diskuteret opdragelse, normer og vrdier i en hyggelig atmosfre. Man fr et indre billede af familiens hverdag og dermed en dybere forstelse for den reelle virkelighed, som den er og ikke som den bliver fortalt. Pdagog, Brnehaven Tusindfryd

25
Det betyder noget for dialogen, at pdagogen er gst i familiens hjem. Pdagoger kommer i hjemmet for at forst familiens kultur og dermed brnenes baggrund. Her er det pdagogerne, der sger kontakten til forldrene, og det er essentielt, at pdagogerne mder forldrene der, hvor de er. Det giver forldrene en flelse af accept, og det skaber et ligevrdigt forhold mellem pdagoger og forldre. Samtalen ville ikke vre den samme, selvom den foregik med de samme personer i institutionen, vurderer en pdagog. Hjemmet kan som ramme bne op for nogle emner, der giver pdagogen strre indsigt, og samtidig m forldrene ikke fle, at de skal lre noget eller at de skal opdrages. Det er vigtigt at der er en ligevrdig dialog med accept og respekt for hinanden. Personlige relationer skabes gennem hygge og samvr og ikke gennem et mde i institutionen. Man snakker om flere ting, nr man sidder i sit eget hjem, end nr man mdes i institutionen. Hjemme er man mere tryg, fortller en mor. Relationerne adskiller sig fra dagligdagen i institutionens rammer, og pdagogerne oplever, at dialogen er blevet bedre efter hjemmebesgene. Forldrene er mere bne over for mig som person fortller en pdagog. Hjemmebesg giver sledes viden og forstelse for hinanden. Parterne kender hinanden bedre og forventninger til hinanden er afklaret. Det skaber bedre dialog. Svre problemer diskuteres ikke til hjemmebesg, de klares i institutionen. Sledes bliver den personlige positive relation ikke knyttet sammen med tunge problemer, hvor andre instanser mske skal inddrages. Bro mellem hjemmet og det pdagogiske felt Det har stor betydning, at pdagogen viser interesse for familien og mder dem, der hvor de er, sledes at der kommer fokus p individuelle behov. Familierne fr en fornemmelse af, at samarbejdet gr begge veje, og at de ogs har en stemme. Som pdagoger er vi med til at bygge bro mellem institutionens vrdier og familiens kultur, fortller en pdagog om sin rolle i hjemmebesgene. Metoden bygger ogs p anerkendelse som en tilgang til dialogen. De drlige historier kan man kun bruge til at sl med. De gode historier bygger man med. Leder, Dronning Dorothea Skolens SFO Forldrene fortller, at de har vret glade for at f lov til at fortlle om deres kultur og deres indgangsvinkel til livet. Det har ogs betydet meget for dem at hre noget om, hvordan pdagogerne oplever deres barn i institutionen, ligesom forldrene vrdstter at f en strre forstelse af, hvordan brnene opdrages i institutionen. Det skaber en bedre forstelse for barnets hverdag. Det er mit barn han passer mange timer hver dag, derfor er det vigtigt at forst hinanden for at samarbejde siger en mor, hvis barn har get i Dronning Dorothea Skolens SFO.

26
Forldrene siger, at det efter hjemmebesg er blevet lettere at snakke om problemer. Det gr forldrene trygge at vide, at der tages hnd om eventuelle problemer, og at barnet skubbes i den rigtige retning. Samtidig er samarbejdet blevet bedre, fordi forldrene har fet en bedre forstelse for det pdagogiske arbejde i institutionen, som de kan arbejde videre med i hjemmet. Sledes samarbejdes der bedre om barnet fra begge kanter. I et forsg p at mle effekten af indsatsen, er det blevet spurgt ind til, om indsatsen har haft indflydelse p antallet af underretninger. Der forelgger ingen konkrete mlinger, men i de fleste tilflde blev der svaret, at man i dag hellere vil lave en tidlig indsats via trepartssamtaler frem for underretninger. Det gr de eksempelvis i Brnehaven Tusindfryd, hvor det konkluderes, at trepartssamtalerne er blevet lettere, fordi der er strre tillid mellem parterne, og dialogen bliver derfor mere flydende. Trepartssamtalerne fungerer bedre og er inddragende, hvor underretninger i langt hjere grad kan opleves ekskluderende. Temaer og progression Flles for projekterne har vret, at hvert hjemmebesg har taget udgangspunkt i et tema. I Dronning Dorothea Skolens SFO har fokus vret p sprog og konfliktminimering, idet brnene ofte har et hrdt sprogbrug. Hjemmebesg er blevet brugt til at tale med forldrene om deres ansvar for deres brns sprog, ligesom der er blevet diskuteret konfliktlsning, kulturforskelle og opdragelse. Dialogen har taget udgangspunkt i et samtalespil, hvor forldre og pdagoger med ord og billeder har snakket om familiens kultur og hverdag. Samtalespillet har givet anledning til en god snak og noget konkret at forholde sig til. I Brnehaven Tusindfryd har hvert forldrepar fet tre hjemmebesg, som udviklede sig i takt med barnet. Det frste besg har handlet om at skabe en relation til familien, og at pdagogerne fik kendskab til familiens historie og kulturelle baggrund. Ved det andet besg er der blevet diskuteret opdragelse og talt om forventninger til hinanden og sociale spilleregler i institutionen. Til sidste besg har der vret fokus p barnets kommende skolestart. Forldrene understreger, at tiden og roen til at fortlle om familiens baggrund og kultur, og hvilke ting de vgter hjest i hverdagen, har haft en afgrende betydning. Forldrene fortller, at de har lrt meget om dansk kultur og om mden tingene krer p i brnehaven. Det gr det lettere at forst tingenes sammenhng, og hvad der forventes af dem fra institutionens side. Hjemmebesg har stor betydning. Jeg har fet en bedre forstelse for, hvad der sker i brnehaven. Det er ogs godt at hre om, hvordan det foregr i skolen, fortller en mor. Forldrene fler, at de nu bedre kan samarbejde med pdagogerne og hjlpe barnet til en harmonisk hverdag.

27
For pdagogerne har samtaler om familiens baggrund haft stor betydning for forstelsen af forldre og barnets adfrd i institutionen. Det betyder ogs, at det er blevet lettere at snakke opdragelse med forldrene til det nste hjemmebesg, nr der allerede er skabt en tillidsfuld relation og dialog. Det er vigtigt, at de nste samtaler ogs foregr i hjemmet, fordi forldrene kommer mere p banen, nr de er hjemme, end nr de sidder til et mde i institutionen, fortller en pdagog. Vuggestuen Nordstjernen omformede deres hjemmebesg til debateftermiddage. Disse cafmder tog ogs udgangspunkt i temaer, der satte gang i nogle gode dialoger, hvor bde forldre og pdagoger blev mere bevidste om forskelligheder, bde mellem dansk og ikke-dansk kultur samt inden for den enkelte kultur. Strre forldreengagement Ligesom netvrkene, har hjemmebesg medvirket til et strre forldreengagement til bde forldremder, bestyrelsesmder og andre arrangementer i og udenfor institutionerne. I Brnehaven Tusindfryd har man i mange r ikke haft en forldrebestyrelse, men med et stigende forldreengagement har man nu fet en forldrebestyrelse, og der har endda vret kampvalg om pladserne. I Dronning Dorothea Skolens SFO har der vret en markant stigning i andelen af brn fra Dronning Dorothea Skolen, der er tilmeldt SFOen p trods af takststigninger. I skoleret 2011/2012 deltog 97 procent af forldrene i forldremder p den lokale skole. Forldrenes deltagelse viser brnene, at de engagerer sig i deres liv, og det skaber gode rollemodeller for brnene.

Forldre p banen i foreningslivet Hyberhulen er et vrested til brn i alderen 10-14 r, som ogs har tilbudt fodboldtrning en gang om ugen. Fodboldtrningen er blevet varetaget af den lokale klubleder i Hyberhulen, som i forvejen kender brnene. Ved flere episoder var de ndt til at stoppe trningen pga. drlig opfrsel blandt brnene. Eksempelvis skndtes brnene indbyrdes, fulgte ikke trnerens anvisninger eller havde svrt ved at flge reglerne. Samtidig var det svrt for klublederen at f dialog med forldrene om, hvorfor han agerede som han gjorde, nr trningen blev spoleret. Derfor indledte Hyberhulen et samarbejde med de boligsociale helhedsplaner i Skovparken og p Skovvejen om at inddrage forldrene mere via hjemmebesg.

28
Projektet har vret anderledes end andre forldreinddragelsesprojekter, fordi fodboldtrningen ikke er brnenes primre opholdssted ligesom daginstitutioner og skoler. Det er dog lige s vigtigt, at forldrene forstr foreningslivet og trnernes rolle og bakker op om trningen p bedste vis. Det var et konkret succeskriterium, at trningen ikke var ndt til at stoppe fra tid til anden, og s ville klublederen gerne have, at forldrene kom mere p banen og aktivt stttede op om deres brns trning. ndret fokus undervejs Det lykkedes for klublederen at komme p hjemmebesg hos 20 % af forldrene, men hbet var, at 3 ud af 4 forldre skulle modtage hjemmebesg. I alt er der brugt 1850 kr. til projektet som bde omfatter hjemmebesg og forldremder, og der har deltaget over 30 brn i fodboldtrningen. Klublederen oplevede, at det var vanskeligt at f gang i en dialog med nogle af de mere ressourcesvage forldre. Det er svrt at snakke forebyggelse med en mand der har vret udsat for tortur, giver klublederen som et eksempel. Nogle forldre mangler det ndvendige mentale overskud til at engagere sig i deres brns fritidsliv og forholder sig derfor passivt. Faktisk er sproget det mindste problem. Det er meget svrere at forst kulturen og strukturen i vores samfund. Klubleder, Hyberhulen Kulturen i en dansk idrtsforening kan vre svr at forst, da der er mange uskrevne regler, som brnene ikke ndvendigvis kender. Manglende kendskab til de sociale spilleregler bliver ofte opfattet som drlig opfrsel eller mangel p disciplin. Da det ikke er klublederens opgave at opdrage brnene, har det vret vigtigt at inddrage forldrene og f skabt et samarbejde omkring brnene til fodboldtrningen. F tog imod tilbuddet om hjemmebesg, og derfor blev der aftalt at holde forldremder i stedet, hvor der ogs blev diskuteret opdragelse, disciplin og frivillighed. Samlet set er der sket en positiv udvikling gennem de sidste tre r. Fodboldtrningen bliver nu ikke lngere afbrudt s ofte som fr p grund af manglende disciplin. Til trningen er der fokus p sociale normer og opdragelse gennem dialog. Forldreinddragelsen har hjulpet p den mde, at klublederen har opnet forldrenes tillid, hvilket gr hans arbejde med drengene lettere. Det er vigtigt, forldrene ved, at klublederen vil dem det

29
godt, fordi det fremmer samarbejdet med forldrene. Forldremderne er ogs blevet brugt til at tage fat om kulturforskelle. Fx oplevede klublederen, at forldrene ikke snakkede med deres brn om, hvorfor trningen blev stoppet, nr drlig opfrsel delagde grundlaget. Forldrene er nu blevet mere bevidste om at tage dialogen med deres brn, og at det ogs er en del af deres rolle i forhold til brnenes fritidsliv. Fodboldtrningen i hallen er for nogle af brnene et frste skridt p vejen til fodboldklubber som KIF og KB, som er kendetegnet ved en hjere grad af forldreopbakning. Fordi brnene og forldrene er sluset videre i det traditionelle foreningsliv, fr de bredere netvrk og flere oplevelser sammen, og forldremderne har givet dem en vist ballast til at forst deres forldrerolle. konomisk overblik og forankring af indsatserne Omfanget af projekterne har vret forskellige i institutionerne. I Brnehaven Tusindfryd er der over en femrig periode brugt 345.000 kr. p projektet, hvilket svarer til 69.000 kr. i gennemsnit pr. r. Der har i perioden vret foretaget 255 hjemmebesg til forldre med brn i institutionen, hvilket svarer til at der er brugt 1350 kr. pr. hjemmebesg. Der har dog ud over hjemmebesg vret afholdt familiedag i Skovparken, fllesspisning, ture til biblioteket samt temamder med udgangspunkt i institutionens sproghjul og sprogpakke, og disse aktiviteter skal medregnes i det ovennvnte belb. Fra institutionens side vurderes det, at de konomiske ressourcer i hj grad svarer til effekten af indsatsen. I vuggestuen Nordstjernen er der blevet afholdt 4 cafemder med fokus p kulturmdet. Derudover har der vret afholdt familiedag og foredrag om sekundrt traumatiserede brn. Der er i perioden 2009 - 2010 brugt 123.000 kr. til frikb af personale. Det vurderes, at der er f effekter i forhold til de anvendte konomiske ressourcer, og at midlerne kunne vre brugt mere hensigtsmssigt. I Dronning Dorothea Skolens SFO er der over en femrig periode brugt 155.700 kr. p frikb af personale. Det svarer til 31.000 kr. i gennemsnit pr. r. Der har i perioden vret foretaget 38 hjemmebesg, hvilket svarer til at der er brugt 4000 kr. pr. hjemmebesg. Siden 2009 er der sledes samlet brugt 615.000 kr. p hjemmebesg i Vuggestuen Nordstjernen, Brnehaven Tusindfryd, Dronning Dorothea Skolens SFO og Hyberhulen, hvilket svarer til 123.000 kr. i gennemsnit per r. vurderer en pdagog. Det er en lille konomisk udgift i forhold til den effekt det har givet,

30
Hjemmebesg er en investering som betyder, at der bruges frre ressourcer i det lange lb. Leder, Dronning Dorothea Skolens SFO Hjemmebesgene har skabt bedre dialog og samarbejde omkring barnet. Det er blevet lettere at tale om svre problemer, og bde forldre og pdagoger oplever en strre grad af indbyrdes tillid og accept. Det resulterer i frre misforstelser og konflikter i hverdagen samt en bedre forstelse for hinanden. Dialogen giver forldre en bedre forstelse for barnets hverdag i institutionerne, og hvad der forventes af brnene og deres forldre gennem forlbet fra daginstitution til skole, SFO og fritidsliv. Forldrene fortller, at det er lettere at samarbejde om en god hverdag for barnet, nr de forstr baggrunden for det pdagogiske arbejde i institutionerne. Oplevelsen af flles forstelse og samarbejde gr pdagogernes hverdag med brnene lettere. Pdagogernes viden om familiernes baggrund gr det nemmere at forst barnets adfrd i institutionerne, og opstr der uenigheder, kan pdagogen referere tilbage til samtaler fra hjemmebesgene. Effekten af hjemmebesg er fremadrettet vigtigt for samarbejdet mellem daginstitution, skole og SFO, vurderer en pdagog. Brnehaven Tusindfryd har p nuvrende tidspunkt ikke ressourcer til at forankre projektet i sin nuvrende form, til trods for et stort nske herom, og der arbejdes fortsat p at skaffe midler til forankring af projektet. Der tilbydes fortsat t hjemmebesg ved barnets opstart i brnehaven. Dronning Dorothea Skolens SFO fortstter med at tilbyde t hjemmebesg, mens Hyberhulen ikke lngere benytter metoden.

31
UDVIDET SKOLE-HJEM-SAMTALE
Munkevngets Skole og Dronning Dorothea Skolen har tilbudt hjemmebesg i form af udvidede skole-hjem-samtaler. Projektet begyndte i 2010, og mens projektet har krt over en trerig periode p Munkevngets Skole, blev projektet lukket ned p Dronning Dorothea Skolen, da overbygningen lukkede i 2011. Evalueringen bygger sledes alene p effekter og tal fra Munkevngets Skole. De udvidede skole-hjem-samtaler har vret et tilbud til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og deres forldre. Familierne er blevet tilbudt hjemmebesg, hvor der har vret tid og ro til at snakke om elevens valg af ungdomsuddannelse. Projektet fik navnet Forldre Er Vigtige og har haft til forml at styrke forldres evne til at sttte deres brn i forhold til lektielsning, samt at de inddrages yderligere i brnenes skolegang. Tanken er, at flere elever gennemfrer en ungdomsuddannelse, nr der er overensstemmelse mellem valg af uddannelse og elevens interesser og faglige kompetencer. Hjemmebesg er derfor blevet brugt som metode til at fremme dialogen og inddrage forldre i et realistisk studievalg for eleven efter folkeskolen, for derigennem at skabe balance mellem forldrenes forventninger til deres barns uddannelse og elevens egne nsker og faglige niveau. Tid til fordybelse Bde forldre og lrere understreger, at man kommer mere rundt om emnet ved et hjemmebesg, end hvis man snakker sammen i 15 minutter p skolen. Samtaler p skolen opleves som stressende, fordi forldrene ved, at de skal n en masse sprgsml p kort tid og derfor m prioritere, hvilke sprgsml, der er vigtigst. Samtaler p skolen bliver derfor ofte overfladiske, hvorimod hjemmebesg giver tid og ro til at komme mere i dybden med de vigtige emner, fortller en mor. Hjemme hos mig er det mere stille og roligt. Jeg kan slappe af og har tid til at tnke over mine sprgsml, nr vi har en hel time. Det er meget bedre end 15 minutter p skolen. Mor til elev i 9. klasse p Munkevngets Skole Lrerne synes, det har vret en fordel med hjemmebesg, hvor forldrene er i trygge rammer. Lrerne oplever, at forldrene snker paraderne og har lettere ved at acceptere, at deres barn mske ikke har det faglige niveau, der krves af det nskede studievalg. Det er vigtigt, at der er

32
tid og ro til en lngere snak, fordi man kommer dybere ned i tingene, og det bliver lettere at tale om de svre ting. Sammen om uddannelsesvalget Lrerne p skolerne oplever ofte, at forldre har et stort nske om, at deres barn skal videre p gymnasiet efter folkeskolen, fordi det er den eneste rigtige vej til, hvad de betragter som en ordentlig uddannelse. Om baggrunden herfor fortller en mor: Man skal altid kmpe for en hj uddannelse, jo hjere des bedre. Uddannelse er frihed, sdan har det altid vret. En hj uddannelse er der fremtid i, s kan man f et godt job. Mor til elev i 9. klasse p Munkevngets Skole Det er ikke kun forldrenes nsker der prger brnene. Eleverne oplever ogs et indbyrdes pres fra hinanden, fortller en lrer. Mange af eleverne er af den opfattelse, at det er pinligt ikke at ville videre p gymnasiet, fordi det er tegn p dovenskab, eller at man ikke har nogen ambitioner. Derfor har man ved hjemmebesgene ogs haft fokus p alternativer til gymnasiet, og hvordan det kan vre en fordel i forhold til elevens interesser, styrker og nsker for fremtiden. Da det ikke er alle elever, der er egnede til gymnasiet, opstr der et tomrum i elevens videre uddannelsesvej, som kan vre svrt at udfylde, hvis ikke eleven eller forldrene har den rette viden om alternative uddannelsesveje. Derfor har hjemmebesgene haft fokus p at skabe dialog og forventningsafstemning mellem elevens og forldrenes nsker og elevens faglige niveau. Fokus p elevens interesser og familiens nsker har gjort det muligt at lave en mlrettet indsats med konkrete aftaler for, hvordan eleven bedst muligt kan forberede sig til at komme ind p den nskede uddannelsesinstitution. Det har blandt andet resulteret i, at der i projektrgangen er frre, der er erklret ikke-egnet til gymnasiet end p de andre rgange. Effekten af indsatsen er tydelig, fortller en lrer p Munkevngets Skole. Det er blevet lettere at tale mere dybdegende med eleverne, og lreren kan referere til samtalen. P den mde kommer man mere rundt om emnet. En lrer vurderer, at der er et bedre samarbejde med forldrene, og eleverne foretager mere realistiske uddannelsesvalg.

33
nske om bedre samarbejde p tvrs Lrerne oplever, at det kan vre svrt at n de forldre, hvis brn har det svrt i skolen. Nogle forldre reagerer aggressivt eller giver lrerne skylden for elevens manglende kompetencer, og det kan vre vanskeligt at f skabt en konstruktiv dialog. Derfor eftersprger lrerne bedre samarbejde bde med forldre men ogs mellem andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder for at lave en mere mlrettet indsats for eleverne. Eksempelvis kunne eleven komme i praktik i en virksomhed n gang om ugen for at f en bedre forstelse af, hvad det vil sige at vre p arbejdsmarkedet, og hvad det krver af uddannelse. Man kunne samtidig overveje, om ikke der skulle laves flere arrangementer, der inddrager forldrene? Det kunne eksempelvis vre forldremder, hvor hndvrkere fra forskellige fag kommer og fortller om deres arbejde. P denne mde kunne der skabes dialog om, hvad der krves af uddannelse for at blive hndvrker samt muligheder for indkomst og efteruddannelse. P Munkevngets Skole har man sidelbende med hjemmebesg vret p besg p forskellige uddannelsesinstitutioner for at give eleverne et indtryk af, hvad en erhvervsuddannelse eksempelvis kan bruges til. Det synes eleverne har vret brugbart fordi de ved selvsyn kan se, hvad der foregr; Man kan hre meget rigtigt og forkert fra andre, men nr man selv er ude p

uddannelsesinstitutionen, kan man se virkeligheden i det. Elev i 9. klasse p Munkevngets Skole Forldre er stadig vigtige Projektet har krt over en trerig periode og der er samlet brugt 54.550 kr. p frikb af personale. Det svarer til 18.200 kr. i gennemsnit pr. r. Indsatsen har vret en stor succes og p Munkevngets Skole tror man p, at udvidede skole-hjem-samtaler er medvirkende til, at eleverne foretager det rette uddannelsesvalg frste gang, og at der derfor er frre, der dropper ud af ungdomsuddannelserne. Derfor har Munkevngets Skole forankret indsatsen og fortstter med udvidede skole-hjem-samtaler med penge fra Fravrspuljen under Undervisningsministeriet. Projektet Forldre er Vigtige viderefres under navnet; Det gode Liv valg af den rigtige ungdomsuddannelse. Midlerne fra Undervisningsministeriet er givet de nste tre skoler, og indsatsen vil sledes kre videre endnu en periode.

34
DIALOGARBEJDE
Ud over de otte projekter, er forldreinddragelse en del af det vrige boligsociale arbejde med brn, unge og deres forldre. De boligsociale medarbejdere i Munkebo, Skovparken og Skovvejen er ansat af boligforeningerne, hvis interesse i forldreinddragelse er, at styrke trivslen i kvarteret og samarbejde med beboerne om adfrden i boligomrdet. Hvis forldre er aktive og engagerer sig i deres brns liv, skabes der strre trivsel. Det gr hele vejen ned og prger brnene til bedre adfrd, fortller en boligsocial medarbejder. Derfor har man i det boligsociale arbejde sat fokus p at bevidstgre forldre om deres ansvar i forhold til brnenes skole, fritid og frden i boligomrdet og kvarteret som helhed. Hovedformlet med det boligsociale arbejde er at skabe rammerne for trivsel i boligomrderne. Gennem forldreinddragelse fr man forldrene p banen sledes, at de bidrager aktivt frem for kun at aflevere brnene, nr der er arrangementer og ferieaktiviteter i omrdet. For at det kan blive en realitet, m forldre engagere sig, og en del af det boligsociale arbejde bestr i at opfordre forldrene til aktivt at deltage i deres brns hverdag. Trivsel er, at folk er glade for at bo i deres boligomrde og gerne vil vre en del af det. Det skaber tryghed og lyst til at tage ansvar.

Indsatser i hverdagen Der er i det boligsociale arbejde brugt, hvad der svarer til en fuldtidsstilling om ret p forldreinddragelse. Arbejdet med forldreinddragelse er mangesidet og foregr p flere forskellige niveauer. De boligsociale medarbejdere har en stor viden om, hvad der foregr i de enkelte boligomrder. Denne viden bringes i spil p mange mder. Bl.a. har de boligsociale medarbejdere vejledt i forhold til udarbejdelsen af projektformulering, kontraktskrivning, opflgning p de enkelte projekter og udarbejdelse af status over de enkelte projekter hvert halve r. De boligsociale medarbejdere har medvirket i projekterne Mamas Munkebo og bent Hus i Skovparken/Skovvejen. Her har de deltaget p lige fod med sundhedsplejerskerne og ydet sttte og vejledning til smbrnsmdre i omrdet. De boligsociale medarbejdere har opfordret kvinderne til at komme til mderne og gjort opmrksom p, hvilke aktiviteter og tilbud der er i omrdet. Denne indsats er netvrksskabende, fordi netvrket fra Mamas Munkebo og bent Hus flettes sammen med andre netvrk i boligomrdet og sledes udvides kvindernes kendskab til hinanden

35
p tvrs af boligomrdet. Den boligsociale indsats har medvirket til, at kvinderne fra Mamas Munkebo og bent Hus er blevet mere aktive i deres boligomrde. Kvinderne deltager i hjere grad i omrdets fester, familiedage og forskellige kurser, og det skaber strre trivsel. Vi giver forldre viden om samfundsforhold, hvilke forventninger der er til dem, og hvad de kan forvente af os, institutionerne og samfundet i det hele taget. Boligsocial medarbejder, Skovparken P tvrs af boligomrderne har der vret afholdt temamder for forldre med fokus p brns sprog fr skolestart, politiets arbejde, beboerdemokrati og andre relevante emner. Disse temamder medvirker til at bevidstgre forldre om, hvilke forventninger til adfrd, der er i boligomrderne og giver samtidig anledning til diskussion af relevante samfundsmssige emner og problemstillinger. Erfaringen viser, at det har stor betydning at arrangementer afholdes i nromrdet, hvis beboerne skal vre med. Der afholdes mange lignende arrangementer rundt om i byen, som beboerne ikke benytter sig af. Dette fordi mange beboere ikke ved, hvordan man skal agere frste gang man kommer til et nyt sted og det skaber usikkerhed og utryghed. Det kan ogs vre fordi der er for langt til det pgldende sted, og at der derfor skal tages for mange praktiske hensyn, der kan vre svre at overskue. I Skovparken understttes en kvindegruppe, som mdes cirka n gang om mneden. Det fungerer som en netvrksgruppe som kvinderne selv styrer, og derfor er det kvindernes egne nsker, der er i fokus. Den boligsociale medarbejder lytter til kvindernes nsker og behov og srger derefter for at booke en oplgsholder. Gennem oplg og diskussioner fr kvinderne get viden om eksempelvis sundhed, brneopdragelse og det danske samfund. Den viden kvinderne fr gennem kvindegruppen medvirker til at bevidstgre dem om, hvordan de kan f medindflydelse gennem beboerdemokrati, bestyrelsesarbejde osv. og mange af kvinderne er efterhnden aktive andre steder i boligomrdet. Det har stor vrdi for kvinderne at lre om, hvordan det danske system er indrettet. Fx har kvinderne lrt noget om, hvordan Koldings Kommunes familieafdeling fungerer, og det giver kvinderne tryghed at vide, at Familieafdelingen fungerer som samarbejdspartner, der kan give kvinderne den hjlp og sttte de har behov for. I Munkebos Klub 101 for brn og unge afholdes der forldremder, hvor dialogen medvirker til at opbygge tillid mellem klublederen og forldrene. Det styrker det daglige arbejde med brn og unge i boligomrdet. Hvis der fx har vret optrk til problemer i et omrde, har boligsociale

36
medarbejdere i samarbejde med lokale aktrer stemt drklokker hos forldre og snakket om, hvordan de skal forholde sig. Gennem det boligsociale arbejde bygges der bro mellem beboere og andre netvrk bde i og uden for boligomrdet. Mange beboere har svage netvrk, og de boligsociale medarbejdere kan fungerer som bindeled og skabe kontakt, nr der er behov for det. Nr der dannes netvrk giver det en positiv afsmitning i boligomrdet. Det har en god effekt at have nogen at hilse p i boligomrdet, og det giver en flelse af at hre til. Kontakten til beboerne i omrdet giver de boligsociale medarbejdere en stor berringsflade og mange lokale ressourcer at trkke p. Nr forldre hjlper som frivillige, er de gode rollemodeller for deres brn, der ofte er stolte over at se deres forldre deltage. Det betyder meget for brnene at se deres forldre engagere sig, fordi det viser brnene, at forldrene interesserer sig for dem. Samtidig lrer forldrene, at de har medindflydelse p deres brns liv, og hvordan de selv kan hjlpe deres brn. Frivillige hjlper bl.a. til ved sommerfesterne, bager kage, hjlper med oprydning og deltager i teateraftener. Derudover arbejdes der p at f frivillige til at overtage projekter i omrdet, sledes at indsatserne kan forankres og blive en fast del af omrdets tilbud. Grundtanken er, at tingene spreder sig som ringe i vandet. Hvis n kvinde deltager i et arrangement eller melder sig som frivillig, giver hun sine erfaringer og oplevelser videre til sit netvrk. Nste gang kvinden deltager, tager hun en veninde med, som s deler hendes oplevelser med sit netvrk. Det er lettere at f beboerne til at deltage og engagere sig, nr de opfordres til det af en veninde eller et familiemedlem frem for en boligsocial medarbejder eller andre kommunale ansatte. Beboerdemokrati og medindflydelse Det vgtes hjt i det boligsociale arbejde at give beboerne viden om medindflydelse, beboerdemokrati, og hvordan tingene hnger sammen i et alment boligomrde. Et eksempel kan vre at formidle, at forldrene er selv med til at betale for hrvrk over deres husleje, og at det er fllesskabets interesse, at de ved, hvor de unge opholder sig og hvad de laver. Det handler ogs om at bevidstgre forldrene om, hvad man kan gre, hvis man fx nsker en legeplads i omrdet. Forstelsen for tingenes sammenhng er frste skridt mod ejerskab og derefter at tage ansvar. Hvis man vil have indflydelse p sin egen husleje eller hvad der sker i sit boligomrde, s m man tage et ansvar og bidrage til fllesskabet. I det boligsociale arbejde benyttes enhver lejlighed til dialog om det flles ansvar for boligomrdets udvikling og trivsel. I boligomrderne

37
afholdes der kurser, hvor beboerne kan blive demokratiambassadrer, miljambassadrer eller sundhedsambassadrer. De boligsociale medarbejdere srger for rammerne og opfordrer beboerne til at deltage. Alle disse tiltag skal bevidstgre forldre om deres ansvar for brnenes frden i boligomrderne og samtidig bidrager det til, at forldrene fr en strre forstelse for demokrati og medborgerskab.

Vi forsger at lre de unge mennesker at tage ansvar og, at jo mere ansvar de tager, des mere indflydelse fr de. Boligsocial medarbejder, Skovparken

I Munkebos Klub 101 har man et klubrd bestende af unge mennesker fra omrdet. De er med til at beslutte, hvad der skal vre af aktiviteter i klubben og tanken er, at nr brn og unge lrer om beboerdemokrati, giver de det videre til deres forldre, som s mske ogs fr lyst til at engagere sig. Medindflydelse og medborgerskab foregr ikke kun i det lokale beboerdemokrati, men ogs i resten af lokalsamfundets aktiviteter, institutionsliv og foreningsliv. For brnenes skyld Det daglige arbejde med inddragelse af forldre har i samarbejde med de otte projekter skabt strre trivsel i boligomrderne. Indsatsen har get forldrenes engagement til gavn for boligomrderne, hvilket kommer til udtryk p flere mder. Forldrene opleves som mere aktive og deltagende i deres brns institutions- og fritidsliv. Det viser sig bl.a. ved, at forldre i stigende grad deltager til arrangementer i institutionerne. Forldrenes deltagelse i brnenes hverdag i institutionerne viser brnene, at forldrene vil dem, og at de gerne engagerer sig i deres liv. Herved bliver de gode rollemodeller for brnene. Nr pdagoger, lrere og klubledere samarbejder med forldrene, oplever brnene mere helhed i deres hverdag. Gennem forldreinddragelse samler man to verdener: det kulturelle hjem og det danske institutionsliv. Personale, forldre og brn bliver opmrksomme p at kombinere danske og udenlandske vrdier og traditioner, og det giver mere harmoniske brn.

Flere frivillige forldre Den boligsociale indsats er en medvirkende faktor til, at forldre nu engagerer sig og er mere deltagende i omrdets aktiviteter og tilbud. Det viser sig blandt andet i gennemsnitsalderen blandt frivillige, der er faldet markant. I Skovparken er andelen af frivillige under 50 r steget fra 49

38
procent til 73 procent over en femrig periode. Det vidner om, at flere forldre ogs er blevet frivillige. I Munkebo har 63 procent af omrdets familier deltaget i en aktivitet p skolen, i institutionen eller i boligomrdet. Antallet af frivillige er i lbet af bare 5 r steget fra 2 til 50 beboere. I Skovparken er antallet af frivillige steget fra 22 til 67 beboere i projektperioden. Mange af de frivillige har p den ene eller anden mde vret i berring med forldreinddragelsesprojekter i omrdet. P Munkevngets Skole er deltagelsen til forldremder steget med 7 procentpoint, s 77 procent af forldrene deltager. P Dronning Dorothea Skolen deltog 97 procent af forldrene til forldremder i skoleret 2011-2012 Et eksempel p, hvordan forldre engagerer sig frivilligt er den rlige Eid-fest som p forldrenes initiativ afholdes p Ambassaden i Skovparken. Festen er en markering af afslutningen p Ramadanen (fasten), og er en god anledning til at fejre omrdets kulturelle mangfoldighed. Eidfesten arrangeres af lokale frivillige og samarbejdspartnere. Her mdes beboere fra hele nromrdet i en hyggelig atmosfre, hvor der er mulighed for at skabe relationer og netvrk p tvrs af kvarterets beboere. Selve dagen er prget af aktiviteter og konkurrencer for brnene. Nedbringelse af hrvrk En lav grad af hrvrk kan vre en indikator p, at der er skabt strre tryghed og trivsel i boligomrderne. Generelt set er graden af hrvrk i boligomrderne i Kolding lav. I Munkebo er antallet af hrvrkshndelser ikke steget gennem de sidste tre r, og i frste halvdel af 2013 blev der samlet brugt 5000 kr. til genopretning. I Skovparken er graden af hrvrk ogs lav. Dog var der en markant stigning af hrvrkstilflde i en begrnset periode, hvorefter det igen faldt. Effekterne af forldreinddragelse i det boligsociale arbejde skal ses over en lngere periode, og samtidig er det svrt at adskille, hvilke indsatser der har betydning p hvilke omrder. Det er dog vigtigt fortsat at flge udviklingen og mle p effekterne af de indsatser, der laves i boligomrderne. Tilsammen skulle alle indsatser i boligomrderne gerne resultere i en positiv udvikling p hrvrksomrdet.

39
KONKLUSION
Hovedformlet med forldreinddragelse har vret at skabe strre trivsel og tryghed for brn og voksne i boligomrderne, og det har vret en rd trd igennem samtlige projekter. Gennem projekterne er der sgt at skabe betingelser for en get integration og bedre naboskab, ligesom der har vrt fokus p get engagement og strre deltagelse i omrdets aktiviteter. I projekterne med forldreinddragelse har der vret fokus p at skabe et ligevrdigt forhold mellem forldre og ansatte. Metoderne har vret anvendt forebyggende og opbyggende, og mlet har vret at forebygge misforstelser og konflikter gennem bevidstgrelse, dialog og samarbejde. Det er vigtigt at holde fokus p, at forldreinddragelse er for brnenes skyld. Tanken har vret at forldre og ansatte samarbejder om barnets bedste til gavn for bde institutioner, familier og boligomrder. Der er blevet sat en udvikling i gang bde hos forldre og ansatte, som handler om at skabe lighed mellem parterne gennem en anerkendende tilgang til hinanden. Nr der laves projekter henvendt til en bestemt gruppe mennesker (her forldre), bliver denne gruppe ofte gjort til genstand for initiativer, der skal forbedre deres adfrd. Det blev tydeligt i flere interviews, hvor forldre i boligomrderne italesttes som en gruppe mennesker, der skal lre om det danske system og isr dansk opdragelsesmnster og danske vrdier for uddannelse, adfrd og flles ansvar. I det boligsociale arbejde har man sgt at gre op med denne objektivering af forldrene ved at sige, at det gr begge veje. Via hjemmebesg og netvrk har man sat fokus p forldrenes kultur, deres baggrund og deres vrdier og holdninger, for at kunne samarbejde om kulturmdet. Det er ikke kun forldrene der skal bevidstgres, det er ogs de ansatte. Selvom der er arbejdet meget med ligevrd, er det ikke lykkes lige godt alle steder og i hele projektperioden. Indsatsen i et projekt kom til at handle om, hvad fagpersonerne kunne gre for forldrene, og hvad samfundet fik ud af projektet. Forldrene skulle helst lytte til fagpersonernes vurderinger og acceptere, at det var sandheden. Hvis der ikke var accept fra forldrene, blev disse italesat som tunge, ikke samarbejdsvillige og svre at f i dialog. En fagperson fortalte eksempelvis, at han kunne mrke at ansatte og forldre nogle gange er vidt forskellige steder i livet og i holdninger, og derfor kunne fagpersonen godt tnke sig et bedre samarbejde med forldre til de lidt mere tunge elever. Det kan her diskuteres, hvor ligevrdigt forholdet kan vre mellem fagpersonerne og den gruppe mennesker, der har behov for ekstra sttte. I eksemplet nskede fagpersonen flere ressourcer til at hndtere de lidt mere problematiske

40
forldre, der ikke umiddelbart var enige i lrerens vurdering, og som derfor blev vurderet som ekstra svre at samarbejde med. Mange af de interviewede forldre pointerede, at alle emner er lettere at snakke om, nr samtalerne foregr i hjemmet frem for p skolen. rsagen hertil kan vre, at fagpersonen er gst i hjemmet, og dermed nedtones fagpersonens autoritre stilling, og det skaber automatisk strre ligevrd mellem parterne. Fagpersonen fr samtidig et indtryk af barnets hverdag i hjemmet, og det skaber et mere personligt forhold mellem fagpersonen og barnet. Her vinder bde familier og institutioner noget p metoden. Til bent Hus i Skovparken/Skovvejen har det ligget i luften, at beboerne udgr en problematisk gruppe, der er svre at arbejde med. Der er eksempelvis blevet udtrykt irritation over, at kvinderne typisk kommer dumpende, frem for at mde til tiden. Samtidig blev det sagt af en sundhedsplejerske, at det blev for meget et hyggested, og at der ikke var nok sundhedspleje inde over. Det handler om, at man fra sundhedsplejens side har haft en agenda om, at forldrene skal lre noget. Sprgsmlet er, om denne lring ikke skal ske i hjemmet, nr sundhedsplejersken er p besg, mens mdrene har brug for det hyggelige samvr til bent Hus til at trives bedre i hverdagen? Frikb som metode til lokal forankring Formlet med at frikbe kommunale ansatte har vret at forankre viden og indsatser lokalt. Forankring forudstter ikke ndvendigvis, at indsatserne fortstter i deres oprindelige form. Erfaringer eller ny viden om metoder til inddragelse af forldre kan bruges fremadrettet i forldresamarbejdet, sledes at der sikres strre trivsel. Ud af de otte projekter med forldreinddragelse er fem projekter forankret, dog kun t i sin oprindelige form. Dette projekt er Forldre er Vigtige, som fortstter med at holde udvidede skole-hjem-samtaler i hjemmet. Det skal dog understreges, at projektet krer videre med midler fra en fravrspulje under Undervisningsministeriet, og dermed tilfres der ekstra ressourcer i forankringen. Mamas Munkebo og bent Hus i Skovparken/Skovvejen er blevet forankret i ny form, hvor sundhedsplejen har overtaget ansvaret og holder ben konsultation for beboere i og uden for omrderne. bent Hus er t af to projekter, hvor det vurderes, at de personalemssige og konomiske ressourcer ikke svarer til effekten af indsatsen. Alligevel er dele af indsatsen forankret, hvilket er et udtryk for, at der er en anerkendelse af, at der eksisterer et behov blandt kvinderne, som bent Hus kan vre med til at opfylde.

41
I Dronning Dorothea Skolens SFO er der fortsat tilbud om et hjemmebesg til forldrene. Som lederen af SFOen siger: Jeg kan jo bare gre det. Her kan argumenteres, at bde viden og indsats er blevet lokalt forankret. Den viden om metoden og effekterne vurderes s gode, at hjemmebesg prioriteres som en del af arbejdsopgaverne i SFOen. I Daginstitutionen Palmeall og Brnehaven Tusindfryd ser man gerne indsatsen forankret, men det ikke er muligt p nuvrende tidspunkt uden tilfrsel af ekstra ressourcer. Det til trods for at alle er enige om, at ressourcerne er givet usdvanligt godt ud. Erfaringen viser, at det er svrt at f frivillige til at overtage projekterne. Forldrene har gang p gang understreget, at projekterne ikke kan kre uden en tovholder, som i disse tilflde har vret en fagperson. Det er ndvendigt, at der er en eller flere personer til at srge for struktur p mderne, og s skal det vre n, der er bekendt med de danske regler og samfundsindretning, fortller forldrene. Nr man fra begyndelsen og gennem hele projektperioden frikber personale til indsatsen, s bliver projekterne afhngige af personalet. Tingene bliver lynhurtigt en vane, og bde fagpersoner og forldre tnker, at det ikke kan vre anderledes. Faktum er, at man ikke ved, hvad der var sket, hvis man havde ndret i tingene ved fx at stte andre eller flere personer p projekterne hen ad vejen, eller hvis det fra begyndelsen havde vret et krav, at forldrene p skift deltog aktivt i indsatsen. Der er naturligvis stor forskel p, hvordan de forskellige projekter kan forankres. Mange deltagere i netvrk for smbrnsmdre er begrnsede til kun at deltage i barselsperioden, og det svrt at f frivillige til at overtage styringen. I Daginstitutionen Palmeall kunne man overveje, om ikke indsatsen kunne kre videre, hvis institutionen eller boligafdelingen ville stille lokaler til rdighed, s kvinderne kunne fortstte med at komme og vre kreative sammen. Her bestr begrnsningen i, at der s ikke ville en pdagog til at tage sig af brnene imens. En mulig lsning kan vre, at mdrene hjlper hinanden, eller mske er det reelt en mulighed for at f fdrene lidt mere p banen? Mdrene har ikke ndvendigvis alle brnene med i FNIP, og ofte passer fdrene nogle af brnene, og mske kunne det kombineres p en mde, som var tilfredsstillende for alle. De institutioner, der har benyttet sig af hjemmebesg som metode, str over for nogle andre problemstillinger i forhold til ressourcer. Det kan dog overvejes, om ikke effekterne af hjemmebesg giver s meget mere i hverdagen, at hjemmebesg kunne implementeres fremadrettet som en del af arbejdsmetoderne i institutionerne.

42
Ejerskab og engagement Det betyder noget, at fagpersonalet fler ejerskab og kan se formlet med projektet. Under interviewene blev det tydeligt, at de projekter der har haft mest succes, er dem, hvor fagpersonerne har vret motiverede for at f tingene til at fungere og som har vret i stand til at involvere resten af personalegruppen. Det ses eksempelvis i Brnehaven Tusindfryd og i Daginstitutionen Palmeall. I Nordstjernen var en af rsagerne til, at hjemmebesgene ikke kom i gang, at personalegruppen ikke tog ideen til sig. Det samme gjorde sig gldende i Dronning Dorothea Skolens SFO, hvor det primrt har vret lederen, der har vret p hjemmebesg, og derfor er det ham, forldrene og brnene har knyttet sig til. Pdagogerne i SFOen fortstter deres arbejde som tidligere, og mrker ikke effekten af hjemmebesg p samme mde som lederen, der har vret ude hos familierne. Erfaringerne fra hjemmebesg i institutionerne viser, at der skabes en speciel relation mellem de forldre og den pdagog, der har vret p hjemmebesg. Derfor bliver denne pdagog ogs familiens primre kontaktperson i institutionen. Det gr samarbejdet lettere, men samtidig er det vigtigt, at den positive effekt, som hjemmebesgene giver, bredes ud til resten af institutionen. P den mde pvirker relationen ikke kun den enkelte pdagog, men hele personalegruppen og alle forldrene kan f et bedre forhold til hinanden. Det har man bl.a. formet i Brnehaven Tusindfryd, hvor tillid, samarbejde og den flles forstelse fres videre til skole og SFO, nr barnet bliver ldre. Det er bde pdagoger og forldre enige om. Det er ikke alle projekter, der har vret lige vellykkede. Det kan konkluderes, at projekternes succes ogs afhnger af de involverede personer. Ligesom forldre skal fle ejerskab for deres boligomrde, er det ogs vigtigt at personalet fler ejerskab for projektet. Erfaringen viser, at man kan have et genialt projekt p papiret, som ikke virker i praksis. Derfor kan et projekt i et boligomrde ikke ndvendigvis kopieres til et andet boligomrde og f samme succes. Det afhnger langt hen ad vejen af de personer, der str for projektet, og de personer der deltager i projektet. Det er samtidig vigtigt at vre bevidst om, at der skal vre en klar fordeling af roller og ansvar fra projektets begyndelse. Vi har set, hvordan to nrmest identiske projekter som Mamas Munkebo og bent Hus i Skovparken/Skovvejen har haft forskellige resultater og grader af succes.

Stor effekt, lille udgift Reflekteres der over, hvilke af de otte projekter der har haft strst effekt set i forhold til brugen af ressourcer, er der to projekter, der skiller sig ud. Det er Forldrenetvrket i Daginstitutionen

43
Palmeall (FNIP) og hjemmebesg i Brnehaven Tusindfryd. Begge projekter har vret en deltagersucces. I FNIP har der i gennemsnit deltaget mellem 30-50 brn og voksne hver gang, og idet der har vret en naturlig udskiftning i deltagerne, har projektet net ud til en stor gruppe kvinder og brn i omrdet. I projektet er det lykkes at holde et anerkendende udgangspunkt, hvor der har vret fokus p forldrenes egne ressourcer. Fokus har ikke vret p, at forldre skulle lre bestemte ting om fx dansk opdragelse, men at forldrene kunne danne netvrk. De kreative vrksteder har bidraget til, at lring er sket fra forldre til forldre, hvor der er blevet knyttet venskaber og vrdifulde relationer. I Brnehaven Tusindfryd har nsten alle forldre til brn i institutionen takket ja til hjemmebesg, og i alt har der vret foretaget 255 hjemmebesg over en femrig periode. Nr alle aktiviteter regnes sammen har hvert hjemmebesg kostet under 1000 kr. Det er et lavt belb. I Brnehaven Tusindfryd har der vret en god grad af progression, bde i hjemmebesg, men ogs i effekterne. Forldrene engagerer sig mere og flere deltager i forldremder, fester og andre lokale arrangementer, ligesom der er kommet en forldrebestyrelse. Gennem forldreinddragelse er der opnet bedre samarbejde, flles forstelse og

forventningsafstemning, som danner et godt grundlag for barnets videre forlb i brnehave, skole, SFO og fritidsliv. Forldre har dannet netvrk, som giver vrdi i hverdagen, og det har skabt strre trivsel i boligomrderne. Forldre opleves som mere engagerede og deltagende i deres brns institutions- og fritidsliv. Det skaber helhed i brnenes hverdag.

44
BILAG
MAMAS MUNKEBO
Baggrund En mdregruppe, der skal medvirke til at danne netvrk mellem mdre i Munkebo. Mamas Munkebo er et alternativ til traditionelle mdregrupper og sundhedsplejens normale bent Hus for nybagte mdre. Med deltagelse af en sundhedsplejerske og en boligsocial medarbejde stttes mdrene i deres hverdag med brnene, ligesom mdrene kan bruge hinanden til erfaringsudveksling. Indsatsen er gennemfrt i samarbejde med den boligsociale helhedsplan for Munkebo. Projektet har krt i 4 r, og der er samlet blevet brugt 130.000 kr. p frikb af personale samt andre aktiviteter, hvilket svarer til 32.500 kr. i gennemsnit pr. r. Forml At bryder kvindernes isolation ved at f kendskab til andre i omrdet. At ge integrationen gennem gensidig kulturforstelse. At Munkebo er et godt sted at vre barn. Arrangementerne giver kvinder med anden etnisk baggrund end dansk kendskab til andre kvinder og fr kendskab til dansk opdragelsesmnstre og vice versa. Dette bidrager til strre gensidig forstelse. At udveksle ideer, normer og viden omkring hinandens mde at tnke p for at udvikle bedre naboskab. Metode Arrangement p to timer en formiddag om ugen i skoleperioden for kvinder og brn, bosat i Munkebo-omrdet. Succeskriterier At der i gennemsnit deltager 10 kvinder pr. gang At projektet i 2013 er forankret i Kolding Kommune som et fast tilbud til kvinder i Munkebo

45
Resultater Der har i perioden deltaget 53 kvinder i Mamas Munkebo med 14 forskellige nationaliteter Over perioden er der i gennemsnit kommet 6 mdre pr. gang. Dermed blev succeskriteriet med 10 deltagende kvinder pr. gang ikke opfyldt. Det understreges, at 10 kvinder er for stor en gruppe, nr alle skal hres Flere af mdrene er blevet aktive i andre aktiviteter i omrdet Flere af mdrene har dannet et netvrk. De laver aktiviteter sammen i fritiden og hjlper generelt hinanden Det har ikke vret muligt at kre projekterne videre p frivillige hnder, idet der er stor udskiftning mellem deltagerne, pga. arbejde, endt barsel osv. Forankring Fremover vil der vre en sundhedsplejerske to timer hver anden uge i Munkebos flleshus, som afholder mdregruppe i en time og derefter er der en times ben konsultation. Konsultationen er ogs for gravide og mdre, der bor uden for Munkebo.

46
BENT HUS FOR SMBRNSMDRE I SKOVPARKEN OG P SKOVEJEN
Baggrund Et tilbud til gravide og smbrnsmdre bosat i kvarteret omkring Skovparken og Skovvejen. bent Hus er et alternativ til traditionelle mdregrupper og sundhedsplejens normale bent Hus for nybagte mdre. Med deltagelse af sundhedsplejersker og boligsociale medarbejdere stttes mdrene i deres hverdag med brnene, ligesom mdrene kan bruge hinanden til erfaringsudveksling. Ideen er, at bent Hus fungerer som et vrested, der kan medvirke til netvrksdannelse i boligomrdet. Til bent Hus i Skovparken/Skovvejen er der samlet brugt 64.500 kr. over en firerig periode, hvilket svarer til 16.125 kr. i gennemsnit pr. r. Pengene er primrt brugt p frikb af en sundhedsplejerske samt andre oplgsholdere, der eksempelvis har vret ude at fortlle om sund mad. Herudover har der vret enten en sundhedsplejerske (kommunal medfinansiering) eller en boligsocial medarbejder til stede til bent Hus. Medfinansieringen betyder at der samlet set er blevet brugt ca. 130.000 kr. p projektet. Der har i alt vret frikbt 100 timer rligt. Mlgruppen vurderes til at vre cirka 20 kvinder fra Skovparken og Skovvejen. Forml At bryde isolation Integration ved at ge kvindernes mulighed for at danne venskaber p tvrs af kultur At udveksle ideer og normer At inddrage kvinderne allerede under graviditeten At ge forstelsen for brns behov og opvkstvilkr Sttte og rdgivning til rollen som forldre At ge kvindernes viden omkring det danske samfund og det danske sundhedsvsen Hjlp til at benytte lokalomrdets stttemuligheder

Metode bent Hus i Skovparken n gang ugentligt for beboere i Skovparken og p Skovvejen

47
Succeskriterier Deltagere er af blandet etnisk herkomst Deltagelse af i gennemsnit 5-10 kvinder pr. gang, heraf to fra Skovvejen Deltagerne sger rd og vejledning fra fagpersonerne At deltagerne oplever, at de i bent Hus kan f den hjlp og sttte som de har behov for At bent Hus forstter som et integreret tilbud i sundhedsplejen til Skovparkens og Skovvejens beboere Resultater Der har i perioden deltaget kvinder med 10 forskellige nationaliteter Der har i gennemsnit deltaget seks kvinder pr. gang Kvinderne kommer til bent Hus for at lre noget. Mdrene erfaringsudveksler og fagpersonalet yder sttte og vejledning Der er ikke dannet netvrk p tvrs af etnicitet uden for bent Hus

Forankring Der vil fortsat vre bent Hus n gang om mneden, indtil der bner et sundhedscenter i 2014. Tilbuddet henvender sig ogs til gravide og smbrnsmdre der bor uden for Skovparken og Skovvejen. Sundhedsplejen str for bent Hus og vil samtidig sende smser ud til forldre i Skovparken og Skovvejen, nr der er bent Hus for smbrnsmdre p biblioteket. Sledes fr forldrene mulighed for at deltage i bent Hus to gange om mneden.

48
FORLDRENETVRKET PALMEALL (FNIP)
Baggrund bent Hus i Daginstitutionen Palmeall for forldre med brn i institutionen. Metoden skal bidrage til, at forldre danner netvrk p tvrs af kultur og etnicitet. Tanken er, at netvrk blandt forldre kan skabe get trivsel, integration og bedre naboskab til gavn for bde forldre og brn i kvarteret. Indsatsen er gennemfrt i samarbejde med den boligsociale helhedsplan for Munkebo. Projektet fortstter indtil udgangen af 2013. Siden 2009 er der brugt 294.000 kr. p frikb af personale og 150.000 kr. p aktiviteter og indkb af materiale. Det svarer til 88.800 kr. i gennemsnit pr. r. Forml At fremme det sociale netvrk for familier relateret til daginstitution Palmeall At skabe get engagement, strre deltagelse, get integration og bedre naboskab

Metode bent Hus i daginstitutionen to gange om mneden. Syvrksted, smykkevrksted mm. Flles madlavning. Etablering af netvrk i forldregruppen.

Succeskriterier At der opleves synlig kontakt og kommunikation mellem forldrene. At forldrene fler ejerskab for projektet og er deltagende og initiativtagende. At der efter to r forlb er skabt vedvarende kontakt mellem forldrene, hvor man gr brug af hinandens ressourcer og har opbygget relationer p tvrs af etnisk tilhrsforhold.

49
Resultater Der har i gennemsnit deltaget 11 voksne og 28 brn pr. gang. Forldre er aktivt deltagende i planlgning af aktiviteter. Forldre er deltagende og involverer hinanden i processen. Dette ses isr til fllesspisning, hvor flere melder sig frivilligt til bde madlavning og oprydning. Syning og strikning hitter blandt forldrene, der bruger hinandens ressourcer. Der er n frivillig fra Munkebo, der er aktiv i projektet. Ligesom pdagogerne er hun med til at organisere mderne, og s hjlper hun kvinderne i de kreative vrksteder. Der er sket en tttere kommunikation blandt kvinderne p tvrs af forskellige kulturer og med god respekt og omsorg for hinanden. Der er dannet netvrk mellem forldrene, som mdes om flles aktiviteter uden for FNIP Kendskab til andre i boligomrdet har medvirket til et strre engagement og deltagelse i omrdets aktiviteter. Forankring Projektet fortstter indtil udgangen af 2013. P nuvrende tidspunkt er der ikke ressourcer til at forankre indsatsen. Der arbejdes fortsat p at skaffe midler til at forankre projektet.

50
BRNEHAVEN TUSINDFRYD

Baggrund Tilbud om hjemmebesg til forldre med brn i Brnehaven Tusindfryd. Tanken er, at et besg i hjemmet giver en bedre dialog, end der kan opns ved den daglige kontakt i institutionen. Det bunder i et nske om bedre kontakt til forldrene med henblik p indbyrdes forstelse, konfliktminimering og bedre samarbejde om det enkelte barn. Indsatsen er gennemfrt i samarbejde med de boligsociale helhedsplaner for Skovparken og Skovvejen. Ud over hjemmebesg har der vret afholdt familiedag i Skovparken, fllesspisning, ture til biblioteket samt temamder med udgangspunkt i institutionens sproghjul og sprogpakke. Disse tiltag er ogs finansieret af helhedsplanerne, men er ikke evalueret i denne rapport. Der er samlet brugt 345.000 kr. over en femrig periode, hvilket svarer til 69.000 kr. i gennemsnit pr. r. Forml At skabe bedre kontakt mellem familier og pdagoger. At familien fr mere tillid til personalet. At personalet fr et dybere kendskab til de enkelte familier og oplever familien samlet. Personalet fr indsigt i familiens problemstillinger og handlemnstre. At familien fr lov at vre p hjemmebane. At signalere, at samarbejdet omkring barnet foregr p forskellige mder og forskellige steder. At familien fr kendskab til regler og sociale spilleregler i brnehaven samt hvad der krves til skolestart. Metode Hjemmebesg med n til to pdagoger af to timers varighed. Der tilbydes tre samtaler gennem et brnehaveforlb. Succeskriterier Min. 50 % af forldrene deltager i min. en aktivitet i institutionen indenfor et r. Opsgende kontakt i form af hjemmebesg til min. 20 % af brnene i institutionen per r. Mindske kriminalitet og hrvrk p sigt.

51
Resultater Hjemmebesg har vret en succes og kun f familier har takket nej til tilbuddet. Der har samlet i perioden 2009-2013 vret foretaget 255 hjemmebesg hos forldre med brn i Brnehaven Tusindfryd. Familierne er bosiddende i Skovparken og p Skovvejen. Forldre er mere aktive i institutionen. Fx deltog der 26 forldre til valg af bestyrelse i 2009 mod 5 forldre i 2008. I 2010 deltog 80 % af forldrene i fyraftensmde med teater og spisning. I 2. halvr 2012 deltog 58 % af forldrene i mindst en aktivitet.

Forankring Dele af indsatsen er forankret. Sledes tilbydes der fremover 1 hjemmebesg ved barnets opstart i brnehaven. Det er ikke muligt at forankre projektet i sin nuvrende form, uden at der tilfres ekstra midler.

52
VUGGESTUEN NORDSTJERNEN
Baggrund Ved projektets opstart var vuggestuen en integreret daginstitution (Nrremarken). I den oprindelige planlgning skulle institutionen foretage hjemmebesg ud fra samme idgrundlag som i Brnehaven Tusindfryd. Da Daginstitutionen Nrremarken i 2010 overgik til at vre en vuggestue, betd omstruktureringerne, at hjemmebesg blev fravalgt. Man valgte i stedet at afholde cafmder med fokus p kulturmdet. Indsatsen er gennemfrt i samarbejde med de boligsociale helhedsplaner for Skovparken og Skovvejen. Ud over cafmder har der vret afholdt familiedag og foredrag om sekundrt traumatiserede brn. Disse tiltag er ogs finansieret af helhedsplanerne, men er ikke evalueret i denne rapport. Der er i perioden 2009 - 2010 brugt 123.000 kr. til frikb af personale. Forml At skabe en flles forstelsesramme om opdragelse. At f viden om forskellige kulturer. Dialog omkring brnenes hverdag.

Metode 4 cafmder. Cafaftenerne foregr p afghansk, arabisk, somalisk og dansk.

Resultater Der blev foretaget et hjemmebesg. Cafmderne har givet deltagerne god forstelse for hinandens og egen kultur. get viden om forskellige kulturer har skabt dialog og givet pdagoger en bedre forstelse for barnets adfrd i institutionen. Forankring Projektet er afsluttet og forankres ikke.

53
DRONNING DOROTHEA SKOLENS SFO - DET GODE SPROG
Baggrund Tilbud om hjemmebesg af medarbejdere fra Dronning Dorothea Skolens SFO. Samtalernes fokus har vret det gode sprog for at bevidstgre forldre om, at de har et ansvar vedrrende deres brns sprog. Ved at have fokus p hflighed gennem sproget viser man, at man vil hinanden, ligesom et bedre sprogbrug kan minimere konflikter. Derfor er der til hjemmebesgene blevet snakket meget om opdragelse og forventninger til, hvem der har ansvaret for barnets opdragelse. Indsatsen er gennemfrt i samarbejde med den boligsociale helhedsplan for Skovparken. Der er samlet brugt 155.700 kr. over en femrig periode p frikb af personale. Det svarer til 31.100 kr. i gennemsnit pr. r. Forml At bevidstgre forldre i forhold til deres ansvar for brnenes skole, fritid og frden i boligomrdet og kvarteret som helhed. At skabe den gode samtale mellem mennesker. Barn barn, barn voksen, voksen voksen. At fortlle og klargre over for forldrene, at de har et ansvar vedrrende deres brns sprog. At bevidstgre om, at alle har et gensidigt ansvar for at samtalen har pli.

Metode Hjemmebesg Forldre og pdagoger er tydelige rollemodeller og viser overfor barnet, hvornr nok er nok. Hjlp til konfliktlsning barn barn imellem, med det gode sprog for mund og je. Samtaleseddel til forldrene med konkrete hndelser som vedrrer deres barn (SFOen er brnenes og forldrenes advokat). Samtalespil med fokus p sprog og reaktionsmnstre i hverdagssituationer.

Succeskriterier Min. 50 % af forldrene deltager i mindst en aktivitet i institutionen indenfor et r. Opsgende kontakt i form af hjemmebesg til min. 20 % af brnene i institutionen per r. Mindre kriminalitet og hrvrk.

54
Resultater Der har i perioden vret foretaget 38 hjemmebesg. Der har vret opsgende kontakt til 27 % af familierne i 2012. 100 % af forldrene har deltaget i mindst en aktivitet i 2012. 93 % af forldrene har deltaget i forldremder i skoleret 2011/2012. Der er skabt get tillid mellem forldre og pdagoger. Det giver bedre samarbejde. Hjemmebesg har resulteret i en mere ben dialog omkring brnenes sprog bde hjemme og i SFOen. Forldre er blevet mere aktive i SFOen. Der er stor tilslutning til arrangementer som fx julefest, risengrdsspisning og familiedage. Forankring SFOen har forankret indsatsen og fortstter med at tilbyde et hjemmebesg.

55
HYBERHULEN FODBOLDTRNING
Baggrund Hjemmebesg hos familier, hvor brn deltager i fodboldtrningen arrangeret af MFI i UC Syddanmarks idrtshal p Dyrehavevej. Hjemmebesgene skal ge forldrenes forstelse for og kendskab til vilkrene i det frivillige idrtsliv. Brnene er i alderen 10-18 r, og baggrunden for projektets start var, at fodboldtrningen gang p gang var blevet stoppet p grund af manglende disciplin. Indsatsen er gennemfrt i samarbejde med de boligsociale helhedsplaner p Skovvejen og i Skovparken. Projektet har krt i halvandet r, og der er blevet brugt 1850 kr. til frikb af klublederen med henblik p hjemmebesg og senere forldremder. Forml At forldrene bliver bevidste om deres rolle og engagerer sig i brnenes fritidsliv. At forldre fler et medansvar for at tingene fungerer i klubben og p holdet. At skabe dialog med forldrene omkring vilkrene for det frivillige foreningsliv, herunder foreningernes forventninger til forldrenes deltagelse og ansvar i forhold til brnenes fritidsliv. Metode Hjemmebesg af klublederen af ca. 1 times varighed. Forldrene fr viden om, hvordan tingene fungerer i klubben og p holdet. Derudover arbejdes der med at f forldrene til at medvirke til, at brnenes adfrd under trningen bliver mere hensigtsmssig. Succeskriterier At der pr. 31.12.2011 ikke har vret afbrudt trning pga. uro fra brn, der har modtaget besg. At der pr. 31.12.2011 har vret minimum to forldre, der har modtaget besg, der har hjulpet frivilligt til. At 75 % af forldrene pr. 01.07.11 har sagt ja tak til samtale vedrrende deres brns fritid, enten ved hjemmebesg eller ved samtale i klubben. Strre opbakning blandt forldre til brnenes deltagelse i idrtsforeningen.

56
Resultater Der er lavet seks hjemmebesg eller samtaler med forldre i klubben, svarende til 20 % af brnene i klubben. Metoden blev undervejs ndret fra hjemmebesg til forldremder. Der har vret afholdt tre forldremder med deltagelse af i alt 12 forldre. Der ses et fald fra gennemsnitligt 30 deltagende brn til trningen pr. gang til 10-12 brn. 10 forldre har i perioden hjulpet frivilligt i forbindelse med trningen. Det sidste r har trningen ikke vret afbrudt p grund af uro. Der er sket en positiv ndring af brnenes adfrd under trningen og denne er fastholdt.

Forankring Indsatsen forankres ikke i sin oprindelige form. Hyberhulen benytter sig ikke lngere af metoden, men vil fremadrettet fortstte med at afholde forldremder.

57
FORLDRE ER VIGTIGE, - MUNKEVNGETS SKOLE OG DRONNING DORETHEA SKOLEN

Baggrund Forldre er Vigtige har fulgt en rgang fra 7.9. klasse. Gennem udvidede skole-hjem-samtaler, der foregr som hjemmebesg, skabes dialog om elevens valg af ungdomsuddannelse, samt forventningsafstemning mellem forldres forventninger og elevens egne interesser og faglige niveau. Projektet startede op p Munkevngets Skole og p Dronning Dorothea Skolen. Projektet blev afsluttet p Dronning Dorothea Skolen grundet ndring i skolestruktur. Effekterne bygger sledes alene p evalueringer og tal fra Munkevngets Skole. Indsatsen er gennemfrt i samarbejde med den boligsociale helhedsplan for Munkebo. Projektet har krt over en trerig periode og der er samlet brugt 54.550 kr. p frikb af personale. Det svarer til 18.200 kr. i gennemsnit pr. r. Forml Projektet er et supplement til eksisterende UU-vejledning af eleven. At f dialog med forldrene omkring krav til deres brns skolegang med henblik p barnets uddannelsesvalg. At lrere og forldre samarbejder om at mlrette elevens indsats mod den nskede ungdomsuddannelse. At elevens erhvervs-/uddannelsesvalg bliver realistisk. Gennem dialog at skabe realisme omkring elevens og forldrenes nske om fremtidig uddannelse og beskftigelse. Metode Udvidet skole-hjem-samtale af en times varighed til alle elever der er bosiddende i Munkebo. Flge en rgang elever over flere r med henblik p effektmling.

58
Succeskriterier (Alle) elever efter 9. klasse vlger en realistisk uddannelse svarende til elevens evner. (Alle) elever efter endt folkeskole pbegynder uddannelse/beskftigelse. (95 %) af eleverne gennemfrer den pbegyndte uddannelse. (Alle) forldre deltager ved skole/hjem samtalerne.

Resultater 26 elever har taget imod tilbud om hjemmebesg svarende til 100 % af mlgruppen. Udvidede Der er skole-hjem-samtaler opnet bedre har resulteret og i bedre dialog om elevens realistiske valg valg af af ungdomsuddannelse. samarbejde eleverne foretager mere ungdomsuddannelse. Ved at stte fokus p elevens interesser og familiens nsker, har det vret muligt at lave en mlrettet indsats med konkrete aftaler for, hvordan eleven bedst muligt kan forberede sig, for at komme ind p den nskede uddannelsesinstitution. Forankring Munkevngets Skole har fet bevilliget midler fra undervisningsministeriet til at viderefre projektet de nste tre skoler under navnet Det Gode Liv Valg af den rigtige Ungdomsuddannelse. Projektet Forldre er Vigtige ses sledes forankret de nste tre skoler.