You are on page 1of 5

Om evaluering, dec.

2004

Skitse til evalueringsplan i det 2-rige forlb i kultur- og samfundsfagsgruppen p hf, udarbejdet af Anne Grethe Dumstrei, Middelfart Gymnasium, Morten Damsgaard-Madsen, rhus Akademi og Torben Spanget Christensen, Amtscenteret for Undervisning, rhus Amt.

Forudstninger.
Evaluering af undervisningen ses af mange som en tidsrver. Det er derfor afgrende vigtigt at de benyttede evalueringsformer er en ressource for undervisningen. Det betyder imidlertid ogs, at den feedback som underviseren fr, bliver inddraget i den lbende planlgning og undervisning. Evalueringsformerne m derfor ikke vre srlig tidskrvende. Herudover er det vigtigt at evalueringsformerne i s hj grad som muligt kobles til den daglige undervisning, dels for at sikre lbende feedback og dels for at den ikke skal opfattes af eleverne som noget lsrevet i forhold til undervisningen. I dette papir tales udelukkende om metoder til formativ evaluering. Den summative evaluering sker til eksamen. Derfor har de skitserede evalueringsformer ikke til forml at vrdistte elevens prstationer her og nu men lbende at forbedre rammerne for indlringen. Men i denne proces indgr naturligvis en evaluering af den enkelte elevs faglige niveau. Det srlige ved kultur- og samfundsfagsgruppen er det flerfaglige perspektiv som derfor i srlig grad skal tilgodeses ved evalueringen. Dette kan ske ved: at eleverne bliver bedt om at vre srligt opmrksomme p flerfaglige problemstillinger at eleverne eksplicit arbejder med flerfaglige problemstillinger i alle prvesynopser at succesfuld flerfaglighed i undervisningen angives som succesparameter i evalueringen at elevernes selvevaluering af fagligt overblik defineres som flerfagligt overblik For at den lbende evaluering kommer til at vre en naturligt integreret del af undervisningen, er det vigtigt, at den lbende evaluering gres til genstand for en langsigtet planlgning. En sdan planlgning br forankres i klassens kultur-samfundsfags-team, sledes at der sikres en sammenhng i evalueringen i de enkelte fag inden for gruppen. Samtidig vil det ogs vre hensigtsmssigt, at mindst n af lrerne fra kultur-samfundsfag-teamet er med i klassens overordnede team, sledes at evalueringsplanen kan koordineres med klassens vrige lrere. Evalueringens omdrejningspunkter er det faglige indhold og arbejdsformerne. Evalueringer som fokuserer p den enkelte kursist personlige udvikling med hensyn til selvstndighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen varetages af tutoren (jf. hringsudgaverne af bekendtgrelsene om 2 rigt hf 27 og 57 og om hf-enkeltfag 21 og 52 om tutorordningen og studiebog). Det vil dog sandsynligvis vre sledes, at den lbende faglige evaluering i kultursamfundsfaggruppen har interesse for tutoren og kan inddrages i arbejdet med studiebogen. Der benyttes et mix af forskellige metoder, som alle skal introduceres og lres af eleverne. Denne proces starter allerede i introduktionskurset. Oversigt over evalueringsmetoder, der vil blive benyttet: 1. Fagligt evaluerende lrer-elevsamtaler 2. Reflekterende elevteams 3. Prvesynopsis 4. Elektronisk logbog 5. Sparringsgrupper

Om evaluering, dec.2004

6. Standpunktssamtaler 7. Mindre sprgeskemaer .

Beskrivelse af metoderne
1. Fagligt evaluerende lrer-elevsamtaler Metoden er udviklet i et phd-projekt (Christensen 2004)1 og gennemfrt som et samarbejde mellem forsker og lrere fra alle de gymnasiale uddannelser (Balling m.fl. 2004).2 Fagligt evaluerende lrer-elevsamtaler bestr af to dialoger. En 5 minutter faglig dialog mellem lreren og n elev (dialog-rum 1) efterfulgt af en klassedialog (dialog-rum 2). Dialog-rum 1: Lreren og samtaleeleven er placeret overfor hinanden. Resten af klassen er placeret i social kreds, tt omkring lreren og samtaleeleven. Tilhrereleverne har kun til opgave at lytte. De m hverken tale eller tage noter. Deres opmrksomhed skal vre 100 % p de samtalende. Derfor m de heller ikke bringe papir, blyant, mobiltelefon, kalender eller andre ting med ind i kredsen. Der benyttes et stopur eller anden tydelig markering af, hvornr de 5 minutter er get. Det skal ikke tilstrbes at afrunde dialogen, den slutter bare, nr de 5 minutter er get. Der kan benyttes time-out, hvor samtaleeleven kortvarigt kan konsultere kredsen. Sprgeteknisk er det vigtigt, at lreren benytter sig af autentiske sprgsml, optag, hj vrdstning, udfordring og platformbygning i lrer-elevdialogen (se nedenfor) Dialog-rum 2: Her er ordet frit. Alle kan bidrage og dialogen varer s lnge lreren sknner det ndvendigt. Nogen gange er der blot tale om f minutter andre gange er der tale om 10-15 minutter eller mere. Det afgrende er, at lreren tager stilling til, hvornr dialogen ophrer med at vre givende for undervisningen. Figur 1. Den fagligt evaluerende lrer-elevsamtale - Model for lrer og elevers placering i social kreds Dialog-rum 1

Elev

Lrer Dialog-rum 2
1

Torben Spanget Christensen, Integreret evaluering en undersgelse af den faglige evaluerende lrer-elevsamtale som evalueringsredskab i gymnasial undervisning, Dansk Institut for Gymnasiepdagogik, Syddansk Universitet, 2004. 2 Dinna Balling og Camilla Klsen de Wit: Undervisningsevaluering. En hndbog. - En hndbog til Pdagogiske Udvalg, uddannelsesledere & inspektorer med ansvar for skolens dokumentation og evaluering/selvevaluering).

Om evaluering, dec.2004

Elev Lrer En dobbeltpil i figuren angiver en dialogisk udveksling. De faglige evaluerende lrer-elevsamtaler afholdes i begyndelsen eller midtvejs af lektionerne, hvilket giver mulighed for at dialog-rum 2 kan udfoldes. Samtalerne finder sted fortlbende over skoleret med 1 til 2 pr. uge . De gr p skift mellem de tre fag, hvilket fag der i den pgldende uge holder de(n) fagligt evaluerende samtale(r). Lrerne opfordres til fra tid til anden at stte sig ind i kredsen p elev-betingelserne, nr der afholdes samtaler i et af de fag lreren ikke selv har. Samtalerne varieres p forskellig vis over skoleret. Der kan vre samtaler, hvor eleven er forberedt, der kan vre samtaler, hvor eleven ikke er forberedt. Emnet kan vre dagens lektie, det kan vre et afgrnset fagligt problem, det kan vre opsamling af projektarbejde, det kan vre opsamling af et laboratorieforsg, en ekskursion, en film, en gsteforelsning etc. I perioder, hvor der arbejdes projektorienteret og fler/tvrfagligt benyttes samtalerne til at enkeltelever samtaler om et aspekt ved projektarbejdet, det kan vre indholdet, samarbejdet/arbejdsformen, arbejdet med at vrre sparring for en anden gruppe oa. Samtalerne kan vre bagudrettet mod stofomrder gennemget tidligere i undervisningen eller i grundskolen, det kan fokusere p samspil med andre fag, det kan vre fremadrettet mod kommende stofomrder, det kan vre fokuseret p arbejdsmetoder mv. Sprgeteknik (Christensen 2004 : 19-20) Autentiske sprgsml har ikke indbygget p forhnd givne svar. Det er bne sprgsml, der ikke har til forml at kontrollere eller teste eleven, men at f eleven til at tnke over et eller andet. Hvis lreren sger bestemte svar med sine sprgsml, og eleven er henvist til at gtte, hvad lreren tnker p, er det ikke oplg til dialog. Det kan vre meget vanskeligt for en lrer at stille autentiske sprgsml, fordi mlet med undervisningen jo er at gennemg et bestemt pensum, og fordi der ofte findes et endeligt facit, som lreren mlbevidst sger hen i mod. Hvis lreren f.eks. sprger, hvilke beslutningsprocedurer, der glder i EU, er det ikke et autentisk sprgsml, men et test- eller overhringssprgsml. Hvis lreren derimod sprger, hvad eleven ved om beslutningsproceduren i EU, s er det et autentisk sprgsml, fordi eleven ikke bliver spurgt om noget i EU, men om sin viden om noget i EU. Og lreren kender ikke svaret p sprgsmlet. Hvis eleven svarer, at det ved jeg ikke noget om, s m lreren opfatte det som et fagligt udgangsniveau for samtalen, som eleven markerer. Det er meget muligt, at det ikke er elevens reelle faglige niveau. Lreren kan s flge op med endnu et autentisk sprgsml, f.eks har du nogensinde set tv-billeder af EU-politikere i jakkest? Hvis eleven bider p her, kan samtalens bygges op herfra. F.eks. med et sprgsml om, hvilke tanker eleven har gjort sig i den forbindelse.

Om evaluering, dec.2004

Optag betyder at indbygge noget af det, den anden har sagt, i sin egen replik. Der er tale om optag, hvis lreren bygger videre p noget af det, eleven allerede har sagt i dialogen. Hj vrdstning er konsekvensen af optag. Ved at bygge videre p det, eleven netop har sagt, viser lreren, at han tager elevens bidrag s alvorligt, at de kan indg i dialogens videre udvikling. Bde mine og andres undersgelser viser tankevkkende eksempler p, hvad der sker med elevens selvtillid i en dialog, hvis lreren bare overhrer det, eleven faktisk siger, hvor fagligt spinkelt eller forkert det end er, og kun forflger sin egne ider og tankegang (Christensen 2004 og Nystrand m.fl.1997). Optag og hj vrdstning af elevens bidrag er med til at skabe dialogen frem for lrerreaktioner som flot, godt, korrekt, som fastholder lreren som den faglige autoritet, der str uden for dialogen. Faglig udfordring betyder, at eleven bliver bedt om at bne en dialog og i dialogens forlb fastholdes p egne udsagn, uanset om de er fagligt acceptable eller ej. Platformbygning betyder, at lreren understtter det fagligt korrekte/acceptable i elevens usikre viden og p denne mde sger at bygge en faglig platform, der er tydelig for eleven, hvorp denne kan fle sig p sikker grund i den videre samtale. 2. Reflekterende elevteams Hos Balling m.fl. (2004) er denne metode beskrevet. En gruppe p 3-4 elever har i en periode p ca. 3 uger til opgave srligt at rette deres opmrksomhed p et afgrnset omrde af undervisningen. Gruppen diskuterer og skriver jvnligt ned, hvad de observerer. Observationerne kan gemmes p en elektronisk konference, s alle klassens elever og lrere kan flge med i gruppernes observationer. Ved den enkelte periodes ophr lgger gruppen op til en kort drftelse af deres observationer p klassen. Herefter nedsttes en ny kvalitetscirkel med en ny opgave. Kvalitetscirklens opgave kan eksempelvis vre: Lektier (herunder lektieinstruktionerne, arbejdssprgsml, svrhedsgrad etc.) klasseundervisning, fremmde og deltagelse i undervisningen, organiseringen af klassens arbejde, forskellige arbejdsmetoder, klasseundervisning, undervisningsmidlerne, skriftligt arbejde etc. 3. Prvesynopsis Eksamen i faggruppen er en synopsiseksamen. Det gr det naturligt tilbagevendende at benytte prvesynopser som faglige tests og tilbagemeldinger p skriftligt arbejde. Tilbagemeldingerne p skriftligt arbejde har form af at lreren retter de dele af synopsis, der udfoldes i heltekst (se nedenfor). Ved en synopsis forsts: Et overordnet sprgsml, der er udtryk for en undren gerne et paradoks. En eller flere hypoteser og, der relaterer sig til det overordnede sprgsml. Et antal undersprgsml, som er ndvendige at stille for at f svar p det overordnede sprgsml. En konklusion, hvor der tages stilling til de opstillede hypoteser og det overordnede sprgsml. Hovedsprgsml inkl. hypoteser/problemstillinger og konklusion udfoldes helt. Undersprgsml medtages i stikordsform.

Om evaluering, dec.2004

4. Elektronisk logbog I forbindelse med projektarbejde frer projektgrupperne en elektronisk logbog. 5. Sparringsgrupper I forbindelse med projekter etableres sparringsgrupper: Projektgrupperne fr til opgave at vre sparringsgrupper for hinanden. Opgaven for en sparringgruppe bestr bla. i at lse den anden gruppes log-bog og i den forbindelse forholde sig til, om de kan forst, hvad den anden gruppe skriver og arbejder med. Sparringsgruppen skal stille sprgsml, som kan vre med til at bringe den anden gruppe videre i arbejdsprocessen, samtidig med at grupperne bliver bevidstgjorte om deres kommunikative kompetence. Sparringen kunne delvist foreg p en it-konference, s svel lreren som sparringsgruppen har mulighed for at flge med i og kommentere gruppens arbejde. 6. Standpunktsamtaler Der afholdes individuelle standpunktssamtaler 2 gange om ret. Disse kan med fordel tage udgangspunkt i det skitserede sprgeskema herunder. 7. Sprgeskemaer Eftersom de ovenstende metoder til dels sigter mod en lbende evaluering af undervisningen kan de med fordel suppleres af en selvevaluering i form af et kort sprgeskema. Denne selvevaluering kan ske p flgende mde: 1. Eleverne skal ved anvendelse af den normale karakterskala give sig selv en bedmmelse af: a. Fremmde b. Fagligt overblik c. Forberedelse d. Aktivitet i timerne e. Forventet karakter til eksamen 2. Eleverne svarer kort p flgende sprgsml: a. Hvad vil du arbejde p at gre bedre? b. Hvordan vil du arbejde for at n denne forbedring? c. Hvad kan lreren hjlpe dig med i processen? 3. Ved nste evaluering sprges der til konkrete fremskridt i forhold til besvarelsen af pkt. 2. Denne form for evaluering stter fokus p elevernes egen bedmmelse af deres lreproces og tvinger dem til at tage aktivt stilling til, om der er overensstemmelse mellem deres prstationer og forventninger.