You are on page 1of 62

Historie, noter

De tidligste hjkulturer i Mesopotamien og gypten


~ S. 9 ~

Oversigt Farao Solon (638558 f.Kr.) Gudekonge i det gamle gypten. Athensk mand. Siges at st bag grundiden om demokratiet. Han udfrte en reform, der gik ud p at man fik politisk indflydelse efter ens konomiske formen: Hvis du producerede over 500 mlsmnd1 var man Pentakosiomedimner, mellem 300-500 var man Ridder, mellem 200-300 var man Zeugit og under 200 var man Theter. Alle klasserne havde ret til at deltage i folkeforsamlingen og dmme, og de havde indflydelse alt efter deres mlsmnd, men Theterne fik ikke ret til at beklde nogle embeder. Grsk forfatter. Grsk filisof, der i vrigt var lrer for Alexander den Store. Det verste rd, en slags jury. Statsmand og slaveholder. Den mest ledende person indenfor det Athenske demokrati. Han gav folket medbestemmelse, hvorimod man i Sparta styrede landet langt hrdede alle drenge blev underkastet hrd militr trning, magten var delt mellem en folkeforsamling og et tredivemandsrd.

Plutarch (46-127 e.Kr.) Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) Areopagos Rdet Cato Perikles (ca. 495 f.Kr. - 429 f.Kr.)

Faraoen Det almindelige liv, organiseret

Grkenland
Hvordan er samfundet bygget? 1

Strke hierarkiske samfund med: en konge i toppen en krigeradel og en bondebefolkning, som arbejdede p overklassen godser og betalte skatter til staten betalte skat havde en hndvrksmssig og administrativ specialisering blev kaldt for mykensk (opkaldt efter et stort borganlg i Mykene p Peloponnes)

1 Mlsmand = 50 liter korn, oliven eller vin.

Side 1 af 62

Historie, noter Samfundstyper: I 1.100 f.Kr.: blev sat stopper for det mykenske rige pga. drlig hst og interne kampe eller indvandrerstammer fra Grkenland. Kulturen falder sammen 700-500 f.Kr.: grsk kultur og samfund ndrede sig meget

Dagligdagslivet, samfundet: ndring i magt: Den konomiske og politiske magt gik fra adelige jordejere til kbmnd og hndvrkere (som blev det politiske, konomiske og religise centrum for et bystatssamfund) Vigtig handel: Udvikling af betydelig handel, som i begyndelsen bestod af korn, levnedsmidler og andre rvarer, samt vin og oliven fra Grkenland, samt kunst, som f.eks. sort og rdfigurede vaser/krukker Styreform: Man indfrte et frit styre hvor den frie borgers deltagelse var afgrende. Skrift: Man tog skriften til sig. Mntfod: Man tog mnten til sig. By: Polis = Bystat = by + opland Fodfolket: Handel + hndvrk (borgere) = hoplitfalaxen (fodfolket) Guden: Den grske verste gud = Zeus Grske filosoffer: Aristoteles Platon Sokrates Thates fra Milet Demokrit Befolkning: Borgerne fik mere indflydelse. Linear b-skrift Kampe: Perserne erobrede Athen, men hurtigt besejrede en grsk flde dem og delagde persernes flde i 480 f.kr. Det blev en sejr! Demokrati: I Athen gennemfrtes det klassiske demokrati kort fr midten af 400tallet f.kr Byer: Athen og Sparta (de strste og mest indflydelsesrige stater i Grkenland)

Athen og Grkenland
Samfundstyper: Styre: I Athen nskede de et mere konservativt styre, hvor magten l hos en dannet overklasse Politikeren Perikles: Hans ml var at gre bystaten Athen til den ledende magt i Grkenland. Han genopbyggede Akropolis efter persernes delggelse, satte de fattige i arbejde p athenernes flde m.m. Disse byggerier og udvidelsen af krigsflden gav masser af arbejde og konomisk vkst og var et ijefaldende vidnesbyrd om Athens magt. Alt dette var til fordel for underklassen og derfor stttede de op om ham. Han gav dem nemlig brd p bordet, national stolthed og en vigtig rolle at spille

Side 2 af 62

Historie, noter Dagligdagslivet, samfundet: Befolkning: Over en tredjedel af befolkningen var slaver . Omkring en tiendedel af befolkningen havde ikke borgerrettigheder. De arbejdede, betalte skat, skulle gre krigstjeneste og mtte ikke eje jord. Kvinderne: Kvinderne skulle passe brn og hus, og mtte ikke trde offentlig frem Metoiker (fremmede) = skulle betale en srlig skat og skulle vre soldater Slaver: = (juridisk kategori) = der fandtes rige og fattige slaver. De fandtes i alle konomiske kategorier; men de havde n ting til flles: de var IKKE frie Spartanerne: undertrykker heiloterne. Spartanerne har en militr opdragelse

Magtkampe mellem Athen og Sparta


Sparta: konservativt styre Den athenske bystat: kongedmme demokrati tyranni demokrati Sparta: = konservativ Demokrati: Efter en kort periode under et spartansk stttet konservativt styre blev demokratiet gennemfrt

Alexander den store


konomi: Det store grsk-orientalske fllesmarked, satte en konomisk vkst i gang

Hellenismen
Der opstod ogs en middelklasse grundet den konomiske vkst

Romerriget
Samfundstyper: Styre: Romerriget var et konservativt embedsmandssystem. Fra kongedmme til overklasserepublik Regering: Siden 500 f.kr. blev Rom regeret af etruskiske (oltidsfolk, der fortrinsvis regerede fra nutiden Toscana) konger Det politiske system: Det Det nye politiske system bestod af valgte embedsmnd, et senat af tidligere embedsmnd og en folkeforsamling Politiske valg: Alle valg gjaldt for at r og kunne ikke genvlges. Romerne stemte i f grupper efter formueforhold. De fattige var delt i f grupper og de rige i mange. Derfor fik de rige overvgt

Dagligdagslivet, samfundet: Samfundet: Samfundet bestod af to folk: patricier (de rige og fornemme. Kun dem der kunne vre embedsmnd) og plebejere (de andre) Rigdomme: Den italienske halv er rig p frugtbare omrder og mineraler. Derfor blev omrdet i 700-tallet et ml for fnikere og grkere, som omlagde kolonier i Syditalien og p Sicilien

Side 3 af 62

Historie, noter Folket: I romerriget var stemmerne fordelt i formueklasser de rigeste fik flest og de fattigste fik frrest Romerrigets overtalelse: i 270 f.kr. mtte grkerne i Syditalien underkaste sig romerne. Hele Italien var nu samlet under Rom.

Fra overklassestyre til kejserstyre


Romerne opgiver: Kort efter 100 f.kr. gjorde forbundsfllerne i Italien oprr mod romernes overherredmme. Efter to rs krig mtte romerne give op og give dem politisk ligestilling. Derefter udbrd en lngere periode med borgerkrige. Caesar: Ved rhundredets midte blev Caesar efter sammensvrgelse konsul og derefter statholder i det romerske gallien (det sydlige Frankrig og Po-sletten) for en rrkke Kejserdmmet. Sejren i r 31 f.kr. markerer ogs overgangen til et nyt politisk system, kejserdmmet

Tidlig kejsertid
Caesar: I denne tid blev Caesar statholder. Det skabte stigende problemer da Rom blev hovedstad i et verdensrige. Octavian: Octavian ejede gypten, som sin personlige ejendom. Han havde arvet Caesars navn, formue og hans soldaters loyalitet, og han havde afsluttet den lange borgerkrigsperiode. Det gav stor anseelse og magt Octavian Augustus: Han blev tildelt restitlen Augustus (den ophjede) Augustus dde 14 e.kr. Hans lange regeringsperiode var prget af fred, konomisk fremgang og ordnede forhold i Italien og provinserne. Hans magtposition gik i arv! Systemet: Det athenske system er meget direkte Demokrati: Det romerske demokrati er et konservativt system. Det kaldes det kollegiale system. Det romerske system bygges ogs p magtdeling: regering: embedsmnd senat folkeforsamlingen

Dagligdagslivet, samfundet: De har brug for en provins for at f: - korn (handel) - embeder - privillegier Rigdom: Grundlaget for rigdom var som regel jordejendom. Hvis man var rig og fornem, havde man anseelse. Samfundet: To grupperinger i samfundet { patriciere og plebejere Handel: vin og oliven = hovedprodukt i det nye Italien Samfundstyper: Samfundet: De rigeste i samfundet har flest stemmer. Folketribuner: har vetoret og de har lov til at stille lovforslag De hjtstende: Det var embedsmndene og statholderne der styrede i en provins

Side 4 af 62

Historie, noter

Senkejsertid (side 38)


Samfundstyper: Kejseren: Der sker en radikal ndring af kejserens stilling. Hves og tiltales Gud og Herre. Ny reform: 4 generaler skulle nu regere riget i fllesskab og derved sikre herrens loyalitet Det konomiske system i romerriget: der kommer en fast mnt, som skabes for at undg inflation. Denne mnt skal glde overalt i Romerriget

Dagligdagslivet, samfundet: Slaverne: Romerne gik ikke op i teknik; det var slaverne der udfrte arbejdet Kristendommen: De kristne er ikke populre. De bliver kastet ned til lver og andre bisare ting. Det er lige ind til at kristendommen bliver populr og bliver en statsreligion; det er den romerske kejser der gr den til statsreligion 395 = deling 476 = Vest rom oplses 1455 = konstantinopel (Istanbul) Deling: I 395 deles Romerriget i to dele st og vest. st havde hovedstaden Konstantinopel (nu Istanbul) Vest havde hovedstaden Rom Feudalsamfundet: Feudale samfund en herremand lejer sin jord ud til gengld for korn og andet

Romerske samfund
Dagligdagslivet, samfundet: Overklassen: Overklassen varetog politikken Kvinder: Kvinder var undergivet deres fdre og gtemnd ligesom mnd under 18. Slaver: Slaverne var nederst men udgjorde alligevel ca. 40 % af befolkningen i stenrepublikken/den tidlige kejsertid. Grundet den enorme arbejdskraft havde Romerne ikke interesse i at investere i teknologi (de havde fx tegningerne til dampmaskinen!).

Hvordan er samfundet bygget? Romerriget: velorganiseret, isr med hensyn til lovgivning, overklasse, rig p frugtbare omrder og mineraler Samfundet: Toppen af samfundet = magtfulde og hovedrige familier. Deres anseelse byggede p gammel, fornem slgt og store godsrigdomme

Romerrigets fald (side 41)


Senkejsertiden: I senkejsertiden fik alle rigets indbyggere romersk borgerret Kristendommen: Konstantin anerkendte kristendommen i 313; senere blev alle andre religioner forbudt. Men oplsningen kunne ikke standses og riget faldt fra hinanden under pres fra de indtrngende stammer

Side 5 af 62

Historie, noter

Romersk jernalder (side 43)


Handel: Handel med romerske varer udvikles Jernalderen: Jernalderens sidste tid = urolig = invasioner = slag Uro: Overalt i Nord og Midteuropa var stammer og hvdingeriger i opbrud

gypten (Det gamle gypten)


Dagligdagslivet, samfundet: Rigerne: vre rige = syd, nedre rige = nord Dynasti: Det var dynasti (kongeslgt). Farao kongen. Ddekult At gypterne blev vendt til at skulle d. Vest for Nilen var ddsriget. Farao: Aknaton var farao der lavede kup mod prsteskabet. Indfrer dyrkelse af solskiven

Babylon Konge: Havde kongen (Hammurabi). Kongen blev set som en guddommelig person. Kileskrift

Teokratisk Alt dette fortller os om Det Ny Rige: tots grav gravkamre templer arkitektur Gudestat: teokratisk stat

Middelalder (europa): Byzans, Vesten, Feudalsamfundet


Byzans Krydstogter (som i 3eren) Kong Knuds gavebrev (kilde) Kristendommen Feudale samfund Rom - slaveri

Folkevandringerne (side 45)


Sammenbrudet: Sammenbruddet af der romersk rige i vest havde bde indre og ydre rsager en konomisk nedgang befolkningstallet faldt inbyggernes loyalitet over for Romerriget smuldrede fra 200-tallet e.kr. isr folkevandringer

Side 6 af 62

Historie, noter Landet: Omrderne langs den romerske nordgrnse var beboet af germanske stammer, der ofte l i krig indbyrdes

Nye statsdannelser (side 45)


Rige: I begyndelsen af 500-tallet var der skabt germansk rige i Italien og p Balkan Magten: Ingen af de germanske konger turde tage magten; i stedet accepterede de kejseren i Konstantinopel, som deres overhoved

Den kristne kirke (side 47)


Kristendommen: Kristendommens udbredelse og kirkens magtstilling er helt centrale temaer i europisk middelalder. I 300-tallet = kristendommen den eneste tilladte religion. Appellerer til hele folket. Ogs kvinderne og slaverne 1536 = reformationen 1054 = brud mellem de to kirker ved at paven og patriarken bandlyste hinanden

Kirken: - organisation - klostre (klostre fattigforsorg, lseurter, missionrer, videnskab)

Feudalisme (side 48)


Senkejsertiden: I senkejsertiden, da romerstaten greb til tvangsmidler, for at klare de stigende militrudgifter, gik det hrdt ud over byerne. Godsejerne flyttede ud p deres ejendomme for at undg statens krav. Det gik ud over vareomstningen i byerne, der forfaldt konomi: Pengekonomi blev erstattet af naturaliekonomi og selvforsyning Systemer: Troen p en statsmagt, som byggede p lov og ret, blev aflyst af et system, der byggede p beskyttelse og personlige forpligtelser Herremndene: De store herremnd bygger deres egne slotte Bnderne: Nr bnderne lavede bondeoprr, var det fordi de selv havde drlige kr Pengemangel: Alt den gang (med krig m.m.) var grundet penge, land m.m. Det feudale samfund: det fandtes mange steder i middelalderen. Systemet hvor feudalherren eller kongen var verst, derefter kom vasaller og lenene, som i bund og grund gjorde alt arbejdet. Det feudale samfund hviler p jordejendomme og naturaliekonomi (noget for noget) i stedet for pengekonomi. Forlening: Lensherren Havde store jordomrder (p strrelse med Sjlland fx) Har svrget kejseren troskab. Havde vasaller under sig. Vasaller Vasallerne lejede jord af lensherren. De kunne ogs forvalte deres jord til andre. de blev derfor lensherrer. Vasaller De nederste arbejdere.

Det feudale system (side 48)


Feudalsamfundet: Feudalsamfundets rigdom mles i jord Ledingsskat: at betale sig fra det Kongen: verst i det feudale system

Side 7 af 62

Historie, noter Herremnd: = under kongen Fstebnder: = under kongen I toppen af systemet: feudalherren eller kongen Det feudale system: det er typisk for samfund, der hviler p jordejendom og n. kononi, og hvor pengekonomi spiller en overordnet rolle

Frankerriget
Fact: Frankerriget allierede sig med romerne r 800 = Karl den Store lader sig krone af paven i Rom, som romersk kejser (udtryk for samarbejdet mellem frankerkongen og paven). Han anerkendte til gengld paven som alle kristnes overhoved Karl den Store: - lagde vgt p litteratur, kultur m.m - stttede kirker og klostre - frte korstog mod hedninge - opbyggede en administration, med hjlp fra kirken, som nsten var det eneste sted hvor lsning og skrivning blev holdt ved lige, og som derfor havde en uddannelsesmonopol - indrettede skoler; som kunne uddanne fremtidige embedsmnd i det klassiske visdomsfag - gjorde meget for at fremst som arvtager til det romerske rige - udviklede et korps af embedsmnd til at kontrollere lensmndende Efter Karl dem Stores dd, viste svaghederne sig for alvor: - riget blev delt mellem hans to snner - f r senere blev det delt i 3, som senere blev grundlaget for Frankrig, Tyskland og Italien. - den feudale splittelse og svage centralmagt hindrede et effektivt forsvar mod den flgende tids voldsomme angreb fra vikinger i vest og asiatisk magyarer i st - midten af 900-tallet: situationen stabiliseres

Det Byzantiske Rige (side 50)


Romerriget: Det var kun i vesten, af Romerriget ophrte med at eksistere Det stromerske Rige: det var indtil o. 700 Europas strste stat og strkeste militrmagt dets konomiske grundlag var langt strre dets geografiske placering gjorde det mindre udsat for de germanske angreb

Kulturarv (side 50)


Kejseren: Mlet for de byzantiske kejsere var i lang tid at genskabe det gamle romerrige. Den byzantiske kejser var kun ansvarlig overfor Gud, og efter en opstand i 532, der frte til massakre p 30.000 mennesker, fjernedes de sidste rester af folkets mulighed for politisk indflydelse

Hellig krig (side 52)

Side 8 af 62

Historie, noter Europa: Strstedelen af Europa blev omdannet til nye kristne kongeriger. Valdemar er muligvis en af kongerne. Imens blev omrderne ud for Middelhavet, efter midten af det 7. rh., erobret af muslimer Islam: opstod i det sydlige Arabiens handelsbyer Religion: Jdedommen og kristendommen havde vundet strk indflydelse Konflikter: konomiske og religise konflikter grundet modstningen til det traditionelle flerguderi (nu: en enkelt guddom) Muhammed: Handelsmanden Muhammed sagde at der kun var n gud, og at han var Guds profet.Ved Muhammeds dd i 632 opstod der splittelse blandt tilhngerne Muslimerne: de erobrer hele Mellemsten, Perserriget, gypten, Nordafrika og det meste af Spanien. Ikke-muslimer skulle betale en srlig skat Samfund: Flles sprog, mnt, retsvsen, der hvilede p koranen, og et konomisk fllesmarked, skabte grundlag for en let og uhindret bevgelighed for varer og ideer over hele det store omrde = kulturel og konomisk blomstring = frte til store fremskridt inden for teknik, matematik, medicin og filosofi, som varede til 1100-tallet

Hj og senmiddelalderen ca. 1000 1450


Hierarki: Konge/kejser Stormnd/herremnd (var fri fir skat og afgift, men havde ansvaret for fstebnderne) Kbmnd og hndvrkere Bnder: Frie bnder blev til Fstebnder. I kirken var paven p hjde med kongen: Paven rkebisp Bisp Prster Det var et landbrugssamfund med: Varmere klima Mere dyrkbar jord Hjulploven som kan vende jorden aflser arden. Man tredelte (trevangsbrug) marken, s man skiftede delene til dyr og landbrug Var et landbrugssamfund med gode vilkr: befolkningstilvkst mere dyrkbar jord varmere klima (2 3 C) Hjulploven (vender jorden) aflser arden (vender ikke jorden) = to landbrugsredskaber Kongen: kongen i Normandiet er formelt Vasallerne: de fr p et tidspunkt rigtig stor magt Kejseren: han mister magt. Han kontrollerer ikke jordejendomme mere Samfundet: Benytter sig af delmetal

Middelalderen
Side 9 af 62

Historie, noter Magt: Centralmagten i middelalderen var ikke srlig strk. Hvis de relationer er svage, bliver forholdet mellem menneskerne vigtige

Bondeoprr
Bndeoprr: sker nr bnderne er under pres, drlig kost, uretfdig behandling, forhjet afgifter, brud med sdvaneretten Baggrunden for oprrene (formlet): De nsker at f balancen tilbage. Genetablere samfundsmssig balance. nsker ikke at lave om p systemet Bondeoprr: fungerer som en slags sikkerhedsventil. Bondeoprr har ikke karakter af revolutionre aktioner. Havde ingen mlstning.

Danmark: Fra vikingetid, Kalmarunionen, Reformationen


Danske krydstogter Kalmar unionen Reformationen

- og i Danmark
Bronzealderen: ca. 1700 1500 f.kr. Fra 2000 f.kr.: bredte anvendelsen af bronze sig i Danmark. Den var dyr, da den skulle hentes i Midteuropa. Det gjorde bronze til prestigeobjekter. Bronzealderen: I bronzealderen var opstet en klasse af storbnder. Periodens langhuse peger i samme retning. I den sene bronzealder var der livlig handelsforbindelse med Mellemeuropa. Bronze blev derfor almindeligt og aflste sten til arbejdsredskaber

- og i Danmark. Frromersk jernalder (side 42)


Efter 700 f.kr: Midteuropa blev pvirket af grkernes og fonikernes handelsfremstd Samfundet: Der opstod bylignende centre og bronzen blev aflst af jern. Og bronzeeksporten til Nordeuropa hrte op! Bronzealderkultur jernalderens bondesamfund

Danmark
ldre stenalder: ca. 11.000 3.900 f.Kr. Folk: levede som jgere og samlere. Kkkenmddinger vidner herom. Yngre stenalder: ca. 3.900-1.700 f.Kr Samfundet: Her blev landbruget indfrt pga. mangel p fde og fordi landarealet blev mindre da isen smeltede og vandet steg. Landbrug medfrte befolkningsvkst. Danske love Jysk lov 1241 Sknsk lov ca. 1200 Sjllandsk lov ca. 1200 Danske lov 1685 (under Christian den 5.) Side 10 af 62

Historie, noter Det Ny Rige efterlader - templer (Karnak og Luxor) - Kongegrave - Dronningegrave - Tuts grav

Middelalder i Danmark
Man mener at der var en konge i Lejre fra omkring 600. Karl den Store: Kort fr 800 var kongemagten s stor at Karl den Store opgav at indtage Jylland. Kong Gotfred: anlagde Dannevirke, for at holde frankerne ude. Frankerriget: skabte vkst i Vesteuropa og eftersprgslen p varer gjorde at kongemagten anlagde handelspladser i Snderjylland i 700 - Ribe og senere Hedeby (Slesvig). Her missionerede Ansgar, som havde til opgave at gre norden kristne i 826-850. Kong Harald: han havde i 965 brug for Frankernes magt til indre magtkampe og tillod kristendommen. Det varede dog nogle hundrede r fr danskerne blev rigtig kristne. Harald Bltand: han var den frste der herskede over hele Danmark. Folkevandringen: uro lokkede norden ned ad for at vinde re og bytter. Vikinger: I 793 angreb danske vikinger et kloster p Lindisfarne (Holy Island) og senere England og Frankerriget og vikingetiden begynder. I 1000 erobrede vikingerne England. Dem fra Norge og Danmark tog primrt mod vest, mens Svenskerne drog mod st gennem Ruslands floder til Sortehavet og Byzans. Kongedmme: Lejre og Jellinge var sm kongedmmer. Vikingetiden: ophrte i 1050. England gik tabt og Danmark blev med kristendommen en del af Europa. Danskerne: Dannevirke, som ligger ved Hedeby, forsvarede danskerne mod Saxerne. Danskerne var ogs truet af venderne (abodritter wagier) Vikingetiden = 793 1050 (Danmark)

Hvordan levede de tidlige mennesker? ~ S. 9 ~ - Forhistorie: fr civilisationen. - Mennesket er ca. 3,5 millioner r gamle. - Homo sapiens har eksisteret i 40.000 r. - Jgerstenalderen/den ldre stenalder var indtil 11.000 f. Kr. - Mandlig afstamning: patriarkat - Kvindelig afstamning: matriarkat - I jgerstenalderen fandt man ud af afstamning ved matriarkat (lave stamtrer efter manden). - Den yngre stenalder varede til o. 3.000 f. Kr. - Keramik og stenredskaber blev udviklet og benyttet. - Landbrugsrevolutionen: i de nste 5-6.000 r udviklede landbrug og landsbyer sig. - Agerdyrkerne fandt afstamning ved patriarkat (lave stamtrer efter kvinden). Side 11 af 62

Historie, noter Bykulturer historisk tid begynder ~ S. 10 ~ ~ 3.000 f. Kr. ~ - Bystaten opstr ved flgende kriterier: Specialisering Administration (hierarkisk socialstruktur, hvor lokal konge opkrver skatter) Hndvrk - Billedskrift (gypten) og kileskrift (Mesopotamien) markerer overgang til historisk tid. Mesopotamien ~ S. 10 ~ P grund af det besvrlige klima blev det strengt ndvendigt at samarbejde; f.eks. ved vedligeholdelsen af digerne/vandanlgget. Mesopotamien blev p den mde et godt samfund. Uruk var Mesopotamiens ledende by: - 50.000 indbyggere - 1 km2 stor - Samfundet var klassedelt (her listes klasserne i rkke flge) 1. Embedsmnd og prster 2. Kbmnd 3. Hndvrkere (arbejdere) 4. Landbrugere 5. Slaver (gldsslaver og krigsslaver) Denne struktur vedblev helt frem til 1600-tallet, hvor englnderne indfrte Industrisamfundet. Det babyloniske rige ~ S. 13 ~ - Den verste hersker var kongen. - Kongens embede var guddommeligt, men ikke kongen som person. - Gudestat: teokratisk stat - Kileskrift - Havde kongen Hammurabi. gypten ~ S. 13 ~ vre rige: Syd Nedre rige: Nord Den mrkelige opdeling skyldes, at der er bjerge i syd. Opdelingen afhang alts ikke af den geografiske placering, men derimod af landskabet. Det Gamle Rige - O. 2.600-o. 2.125 f. Kr. Det Mellemste Rige - O. 2.000-o. 1.800 f. Kr. - I perioden mellem Det Ny Rige og Det Gamle Rige blev pyramiderne bygget. Side 12 af 62

Historie, noter Det Ny Rige - O. 1.550-o. 1.100 f. Kr. - Konge- og dronningegrave. - Kunst. - Politisk stormagt. - Templer: Karnak og Luxor. Den politiske magt - Farao = kongen. - Farao (eller i princippet solguden) ejer staten, jorden. - Teokratisk stat (teo = gud, krati = stat). - Dynasti (kongeslgt). - Kun direkte afstamninger fra farao blev begravet i de kmpe kamre. - Troen p livet efter dden (livet p jorden blev ligefrem opfattet som en forbandelse). - Ddskult: gypterne blev vendt til, at de skulle d. - Ddsriget: befandt sig vest for Nilen. - Prsterne spillede en stor rolle. - Hvem der opfandt guderne, ved vi ikke I gypten blev der klaget over det ene og det andet. Aknaton var farao. Han lavede kup mod prsteskabet og indfrte dyrkelse af solskiven. - og i Danmark ~ S. 18~ ldre stenalder: ca. 11.000 3.900 f. Kr. - Folk levede som jgere og samlere. - Kkkenmddinger vidner herom. Yngre stenalder: ca. 3.900-1.700 f. Kr. - Her blev landbruget indfrt. (pga. mangel p fde og fordi, landarealet blev mindre, da isen smeltede, og vandet steg) - Landbrug medfrte befolkningsvkst. Danske love Jysk lov 1241 Sknsk lov ca. 1200 Sjllandsk lov ca. 1200 Danske lov 1685 (under Christian V) Det Ny Rige efterlader - Templer (Karnak og Luxor) - Kongegrave - Dronningegrave - Tuts grav Uddrag af Ansigt til ansigt med gypterne af Torben Holm-Rasmussen Fra det 18. dynasti er bevaret nogle papyrusruller, der fortller om, hvordan en farao forholdt sig til embedsmnd, guder osv. Tilsyneladende kunne alle blive skrivere ogs piger, selvom det ikke skete ofte. Her flger hovedsynspunkterne:

Side 13 af 62

Historie, noter - Tungen er kongens vigtigste svrd. - Opfr monumenter af/til guderne, s vil de belnne dig. - Forkl dine embedsmnd, s de kun tjener dig - Tag ikke hensyn til, hvem der er hvis sn. - Gr dine embedsmnd rige, s de ikke bliver fristet af bestikkelse.

Grkenland
~ S. 21-32 ~ Grske filosoffer Aristoteles Platon Sokrates Thates fra Milet Demokrit

Alt er i bevgelse (tnk p floden) Atom

O. 2.000 f. Kr. Middelhavet gav muligheder for rig handel med metaller og rvarer. O. 2.000 f. Kr. l Kreta gunstigt i forhold til denne handel (de kunne bl.a. formidle tin fra England og Spanien til femstilling af vben og redskaber af bronze = bronzealder), og en blev udsmykket med flotte paladskomplekser. Knossos templet vidner om den ldste mykenske kultur. 1.600-1.100 f. Kr. Fra 1.600-1.100 f. Kr. opstop store magtcentre i Grkenland. Det meget hierarkiske samfund i Grkenland, hvor de betalte skat og havde en hndvrksmssig og administrativ specialisering, blev kaldt for mykensk (opkaldt efter et stort borganlg i Mykene p Peloponnes). Siden 1950 har vi kunne lse om den mykenske kultur p deres lertavler med linear B-skrift. I 1.100 f. Kr. blev der sat stopper for det mykenske rige pga. drlig hst, interne kampe og indvandrerstammer fra Grkenland. Iliaden og Odysseen, to store digtervrker, vidner om den mykenske rigdom. 1.100-700 f. Kr. 1.100-700 f. Kr. var en meget fattig periode, og vi har ikke mange kilder derfra, da der ikke var behov for skrift. Nogen kalder perioden Geometrisk tid. 700-500 f. Kr. I denne periode ndrede grsk kultur og samfund sig: - Man indfrte et frit styre, hvor den frie borgers deltagelse var afgrende. - Man tog skriften til sig; man lavede en skrift med inspiration fra fnikernes konsonantskrift. - Man tog mnten til sig. - Man udviklede mange bystater langs Middelhavet og Sortehavskysten. - Man handlede flittigt mellem bystaterne. - Den politiske magt ndrede sig: Polis = by stat = by + opland Handel + hndvrk (borgere) erstattede landbruget. Borgerne blev mere vrd i kamp (end rytterne/adelen), da jern var blevet opfundet. Derfor kunne borgerne krve flere rettigheder. Borgerne fik mere indflydelse. Fnikierne hed senere punere og levede i det nuvrende Libanon. I dag er de et udryddet folk. Side 14 af 62

Historie, noter Athen og Sparta havde mange kampe om lederskabet i Grkenland; de havde meget forskellige samfund, ideologier etc. De var de to ledende bystater af aliancen. Athen ~ S. 25 ~ ~ O. 2-300 f. Kr. ~ Handel Athen importerede levnedsmidler og rvarer mod at eksportere vin, oliven og hndvrksprodukter (bl.a. de sort- eller rdtgurede vaser) og modtog p den mde hele tiden impulser udefra; alts via handel. Cyklus Kongedmme Demokrati Tyranni Demokrati 3-400 r udgjorde n cyklus. Demokratiet Athen indfrte demokrati i 600-500 f. Kr. Selvom demokratiet kun berrte en tiendedel af befolkningen, og selvom kvinderne stadig var rettighedslse, var ideen og praksisen revolutionerende for sin tid. Athen havde ca. 300.000 indbyggere i 450 f. Kr.: - 10 % af befolkningen - Over en tredjedel af befolkningen: - 10 % af befolkningen: Ingen rettigheder. Slaver (en ndvendighed for demokratiet). Rettigheder + stemmeret (kun mnd over 20 r).

1. Formueklasser (frie) Man havde fem formueklasser i det gamle/klassiske Athen mlt efter produktions strrelse og ikke efter pengepungen, da det var landbrugssamfund. Man tog f.eks. udgangspunkt i, hvor meget hver enkelt gruppe producerede af oliven. 2. Metoikere (frie) Metoikere (tilflyttere) var ofte kbmnd. De skulle betale srlig metoikskat og skulle stille som soldater. 3. Slaver (ikke frie) Slaverne var en juridisk kategori; ikke konomisk definition. Der var to slags slavearbejde: Arbejde i slvminerne: Det hrdeste arbejde. Slaverne dde her som fluer. Svendearbejde, lrere m.m. Godt arbejde (konomisk set). Agora: Pnyx: Folkerdet: Areopagosrdet: Markedsplads. Mdsstedet for folkeforsamling (her blev beslutningerne trffet). Forretningsudvalget. Folkedomstolen (kunne ved flertal oistrakisere (landsforvise) folk).

Srligt ved Athens system Bde folkeforsamlingen, folkerdet og areopagosrdet kan dmme, og dommerne bliver udvalgt ved lodtrkning. Deme = reform Athens borgere blandes (fra forskellige egne i landet) og udgr en ny politisk enhed.

Side 15 af 62

Historie, noter Perikles ~ 461 f. Kr.-429. f. Kr. - Indfrte diter og genopbygning af templer bl.a. Akropolis. - Gik ind for demokrati. - Opbyggede forsvarsvbner (folket skulle have mere indflydelse for at ville engagere sig): Hoplitfalanx: Fodfolk Triere: Flden Rytteri: Adelen Sparta ~ S. 28 ~ - Konservativ krigsstat, ikke demokrati. - Det politiske system var baseret p alder, arv og kontrol. - Undertryggede heiloterne. - Havde militr opdragelse. - Kun de strkeste overlevede. - Opstod efter erobring og indvandring nordfra. - Undertrykte den forhenvrende befolkning. De gjorde dem til livegne bnder. - Der var hjst 10.000 spartanske voksne mnd. - 200.000 omkringboende samt de overvundne betalte halvdelen af deres afgrder til Sparta. Magtkampe mellem Athen og Sparta ~ S. 28 ~ Athen og Sparta var i krig med hinanden fra 431-404 f. Kr. Sparta vandt, fordi de fik hjlp af perserne til opbygning af flde. Athen, Theben og Sparta kmpede efterflgende om magten over hele Grkenland. Perserkrigene Perserkrigene skyldtes oprr i Lilleasien (det nuvrende Tyrkiet) o. 499 f. Kr. I denne omgang lykkedes det ikke at bekmpe grkerne (Athen og Sparta holdt her sammen). Hven hvis nu Ville vi s have haft demokrati den dag i dag? Maraton 42,195 km. Lberen dde herefter af overbelastning. Alexander den Store ~ S. 29 ~ I 338 f. Kr. ville Makedonerkongen Filip II med grsk hjlp befri de grske byer p Lilleasiens (Tyrkiets) kyst. Filip II dde, fr han kunne realisere planen, men hans sn, Alexander den Store, overtog ideen og erobrede stadig sammen med grkerne det mgtige perserrige til floden Nilen og Indus (det nuvrende Tyrkiet, gypten, Israel, Libanon, Syrien, Irak, Kuwait, Pakistan, Iran, Afghanistan, nordlige Pakistan). Makkedonertiget blev det frste rigtige verdensrige (det nste: Romerriget). Da Alexander den Store dde i 323 f. Kr., gik riget i oplsning igen. Ideerne om den strke hersker og mindre magt til individet gjorde, at de grske bystater mistede deres politiske indflydelse, inden omrdet blev erobret af romerne i 146 f. Kr.

Side 16 af 62

Historie, noter Frelserreligioner og tilvrelsesfilosofier var et hit i overklassen. Grsk kultur skaldt hellenistiske kultur stter strke aftryk, sknt romerne har magten. - og i Danmark ~ S. 30 ~ I bronzealderen i Danmark (1700-500 f. Kr.) var bronze overklassens prestigeobjekt. Udleveret kilde: Det athenske demokrati af Aksel Damgaard Madsen 1979. Kilden vidner om Agora i det 6-4 rhundrede f. Kr. Agora indeholdt Rundbygningen, den brogede stoa, Hefais-templet, Zeus-stoaen, sydstoaen og Pnux hjen (folkeforsamlingen). Strateghuset blev bygget af Perikles og Heliaia i 500. Man havde statslige stemmesten og stemmemaskiner. Solons forfatning (set i Aristoteles jne). Han inddelte i fire skattegrupper efter formueansttelse: 500-mlsmand: skat for dem der producerede 500 ml (enhed) korn. Riddere: dem der tjente 300 ml (eller dem der var i stand til at holde hest) Zeugitter: dem der tjente 200 ml Theter: dem der tjente under 200 ml Solon indsatte Areopagos-rdet der skulle vogte lovene. Der var forskellige demokratiske rettigheder: Man mtte ikke lade lneren hfte ved sin person Man skulle kunne f straffet forurettelser Man skulle kunne appellere til domstolen Han tilfrte at enhver skulle have ret til at anlgge sag til oprejsning. Pseudo-Xenophon kritiserer Solons regler. Hvorfor give de tarvelige mennesker fordelene p de godes bekostning? Sprgsml til kilden 1. Definer Solons opdeling. Areopagos-rdet skulle vge over lovene. Solon inddelte i fire skattegrupper efter formueansttelse: 500-mlsmand: Riddere: Zeugitter: Theter: Skat for dem, der producerede 500 ml (enhed) korn. Dem, der tjente 300 ml (eller dem, der var i stand til at holde hest). Dem, der tjente 200 ml. Dem, der tjente under 200 ml.

1a. Kritiserer Aristoteles Solons opdeling? Bde og. Han forsvarer Solon fra andres kritik og tilfjer selv en lille kritik: han mener ikke, at Solon har fundet den gyldne formulering endnu. 2. Hvordan ser Plutarch p Solon? Plutarch kritiserer, at Solons love er drligt formulerede. Han mente, at mange havde brug for dommere til at afgre stridssprgsml. Han roser, at alle var lige i lovene, s folk kunne lide hinanden og havde respekt. Han roser, at folk blev roligere i retssystemet, da sagerne skulle gennem et rd p 100 mand, fr det blev behandlet i folkeforsamlingen. Side 17 af 62

Historie, noter 3. Hvad mener Pseudo-Xenophon om det Athenske demokrati? Pseudo-Xenophon fremfrer sine holdninger punkt for punkt: Han mener, at det er dumt at give de tarvelige mennesker fordelene p de godes bekostning. Han mener, at prioriteringen i militret er forkert: flden burde have mere magt. Han synes ikke godt om, at der skulle vre lodtrkning om de store strategstillinger; det ville gavne at have kvalificerede folk. Han mener, at en elite ikke p nogen mde hnger sammen med demokrati. I ethvert land str nemlig eliten i modstning til demokratiet; thi hos de bedste findes der mindst tjleslshed. - Kleistenes (Solons efterflger) giver Theterne fuldstndig samme rettigheder som andre. - Perikles kommer efter Kleistenes. - Kleistenes bliver anklaget for at vre diktator, idet han er s populr. - Prytaniet (forretningsudvalg) - Areopagosrdet (gammelmandsrdet) bestr af ldreformnd, der har aftjent deres periode som forretningsudvalg. De havde i nogle sager ret til at flde domme. De forberedte/fordmte sagerne til folkedomstolen. - Buli (folkerdet) skulle tilrettelgge folkeforsamlingen. - Folkeforsamlingen var alle ogs Theterne. - Det Athenske demokrati blev indfrt fra 500-300 f. Kr. - I Danmark havde vi Landstinget og Folketinget. Folketinget blev enehersker i 1953.

Romerriget
~ S. 33-46 ~ - Den 21. april 753 f. Kr. opstod polissen (polis = by + opland) Rom med kongemagt. - Herefter indfrtes en republik. - Romerriget var et konservativt embedsmandssystem. Samfundet bestod af to folk: - Patricier (de rige og fornemme, kun dem der kunne vre embedsmnd) - Plebejere (de andre) I romerriget var stemmerne fordelt i formueklasser: - De rigeste fik flest. - De fattigste fik frrest. Det kollegiale system verst sad to konsuler, s der ikke opstod diktatur. Magtdelingen var som flger: Regering: Senat: Folkeforsamling: Folketribuner: Embedsmnd (censorer, konsuler, prtorer, kvstorer, diler). (Blev valgt hvert r). Forhenvrende embedsmnd (p livstid). Stemmerne blev fordelt efter formueklasse (flest til den verste). Ret til at stille lovforslag samt vetoret.

De puniske krige Fnikerne (senere punerne) fra Tunesien angreb Italerne flere gange: Side 18 af 62

Historie, noter - Den 1. puniske krig o. ca. 270 f. Kr. - Den 2. puniske krig o. 200 r f. Kr. (Alexander den Store krydsede alperne med elefanter). Romerne - Romerne erobrede store omrder, s de kunne f korn, embeder og privileger. - Hrfrere og embedsmnd opkbte jord p den Italiske halv. - Smbnder blev til daglejere - Smbnderne blev lejet af embedsmndene, der havde overtaget deres jord. - Smbnderne tog ogs ind til byerne for at underbyde den billige slavearbejdskraft. Panem et circenses ~ brd og cirkus. Tidlig kejsertid ~ S. 37 ~ - 100 f. Kr. gik Roms forbundsfller i krig. - I denne tid blev Caesar statholder. - Caesar erobrede resten af Gallien frem til Rhinen. - Caesar blev myrdet af magtfulde politikere i 44 f. Kr. - Octavian overtog magten og drbte alle politiske modstandere (heriblandt Cicero). - Som flge heraf blev der borgerkrig. - I 31 f. Kr. fik Octavian kejsermagten igen ved et sslag ved Actium. - Octavian, der senere fik tilnavnet Augustus, dde i 14 e. Kr. - Augustus (Octavian) efterlod fred og konomisk fremgang. - I 96 e. Kr. blev kejseren myrdet af sine livvagter. - Herefter blev reglen lavet om, sdan at man nu skulle vlge en efterflgende general. - Dette fungerede fint, indtil Marcus Aurelius optog sin sn; snnen var drlig til opgaven. - I den tidlige kejsertid nede Romerriget sin strste udstrkning. - Dette skete efter, at England og Rumnien var erobret. Limes = grnselinie. Gik mellem Colona (Kln) og Vindobona (Wien). Senkejsertid ~ S. 38 ~ - Kejsertitlen blev gjort hellig og kejseren tiltaltes nu Herre og Gud. - Titler og rangklasser blev indfrt. - Generalen Diokletian fik magten i 284 e. Kr. - Diokletian indfrte reformer og en deling af magten mellem fire generaler. - Da Diokletian dde, overtog en af de fire generaler eneherredmmet. - Konstantin den Store besejrede sin medkejser i 324 e. Kr. - 212: - 395: Alle indbyggere fr romersk borgerret for at sikre loyalitet over for Romerriget. Romerriget deles i to dele: st og vest. - st havde hovedstaden Konstantinopel (det nuvrende Istanbul) - Vest havde hovedstaden Rom - 476: Det vestromerske rige oplses. - 400-tallet: Rom bliver flere gange erobret og plyndret af germanske stammer. - 1453: Konstantinopel falder til tyrkerne, og det stromerske rige ophrer. - Det feudale samfund: en herremand lejer sin jord ud til gengld for korn m.m. - Klientela: de rige har fattige sttter, som er dybt afhngige af de rige. Side 19 af 62

Historie, noter Romerrigets samfund ~ S. 40 ~ - Overklassen varetog politikken. - Ridderstanden blev en vigtig post i administrationen. - Underklassen boede nu i byerne og blev kbt til stemmer med Panem et circenses. - Kvinder var undergivet deres fdre og gtemnd; liges var mnd under 18. - Frie ikke-romerne kunne eje jord og deltage i lokalpolitik. - Slaverne var nederst. - Slaverne udgjorde alligevel ca. 40 % af befolkningen i stenrepublikken/den tidlige kejsertid. - Grundet den enorme arbejdskraft havde romerne ikke interesse i at investere i teknologi - Romerne havde f.eks. tegningerne til dampmaskinen(!). Romerrigets sammenhngskraft ~ Se ogs afsnittet Folkevandringer under Tidlig middelalder ~ Romerriget bestod p grund af: - Disciplin. - Militr overlegenhed. (Der var hermed sikkerhed til at lave konomisk fremdrift.) - Romerriget gjorde hjtstende mnd til romerske borgere. - Romerriget blandede sig ikke meget i bystaternes forehavende. - Soldater blev rekrutteret i provinserne og lavede prestige. (Efter 25 rs tjeneste fik man jord og grd.) - Romerriget formede at skabe fllesskabsflelse i hele riget. Romerrigets fald ~ S. 41 ~ ~ O. 500-0 f. Kr. ~ Efter, at romerne havde givet mange mennesker romersk statsborgerstab i 212 mistede det sin prestige. Skatterne blev hvet og folk mistede loyaliteten. I 200-tallet vandt kristendommen frem, og romerne var udryddede tilhngere, indtil Konstantin i 313 anerkendte kristendom som statsreligion. - og i Danmark ~ S. 42 ~ Frromersk jernalder - Efter 700 f. Kr. blev Midteuropa pvirket af fnikerne og grkernes samfund. - Der opstod mindre bycentre. - Bronze blev erstattet af jern. - I Danmark fldede man trer og opdyrkede store arealer, hvilket lavede befolkningsvkst. Romersk jernalder ~ S. 43 ~ ~ 0-400 e. Kr. ~ - Efter romersk nederlag i Germanien i 9 e. Kr. stoppede romerne deres invasion mod nord. - Romerne gav store gaver til germanerne (gallerne?) for at holde dem i ro. - Nogle af gaverne havnede i danske hnder. Side 20 af 62

Historie, noter - Nogle af germanerne (gallerne?) tjente som romerske soldater og bragte vrdier med hjem. - Ofre i Moser vidner herom. - Der opstod et hierarkisk samfund og slag mellem stammer og hvdinger blev slet. Plutarch om Cato som landmand og slaveholder - Cato var en meget sparsom grdejer. Han drak samme vin som sine slaver, solgte et tppe af vrdi som han arvede og kalkede ikke sit hus udenp. - Slaver skulle udnyttes og bruges til de blev gamle og skulle slges. - Cato mente, at slaverne enten skulle arbejde eller sove. Han lod dem sove, fordi han mente, at de blev mest effektive sdan. Af samme grund solgte han sex med slavekvinderne til en fast pris, som de kunne kbe for deres peculium. - Efter, at Cato havde opbygget sig en fornuftig kapital, lnte han penge ud til folk, s de kunne kbe skibe. Han opfordrede folk til at vre mange om at lne pengene. Herefter lnte han selv penge af Quintio. Quintio drev s handel med lnerne. - Cato lnte ogs penge til slaverne, s de kunne kbe slavedrenge og oplre dem. - Cato havde utrolig meget magt over hren, idet han finansierede den. Sprgsml - Njsom, njeregnende. Ordensmenneske: daglige rutiner, opmler maden i de rigtige mngder. - Plutarch beskriver Catos behandling af slaver med en negativ tendens. - Cato behandlede sine slaver relativt godt: for at udnytte deres funktionalitet. - Cato: den mand er beundringsvrdig og guddommelig, som i regnskabet snarere efterlader noget, han selv har. Andre slaveejere Columella Vairo Har andre holdninger til slaver.

Tidlig middelalder
~ S. 45 ~ Oversigt Middelalder i Europa Tidlig middelalder: Hjmiddelalder: Hj- og senmiddelalder: Senmiddelalder: Middelalder i Danmark Middelalderen: o. 500 o. 100-1300 o. 1000-1450 o. 1300-1450. o. 1050-1500

Middelalder betyder mellemtid. Den tidlige middelalder er fra 500-1000 e. Kr. og er bruddet med det gamle romerske rige og begyndelsen p den opdeling af verden, vi har den dag i dag. Folkevandringer ~ S. 45 ~ Side 21 af 62

Historie, noter Romerriget begyndte at smuldre i 200 e. Kr. hovedsageligt fordi, romerne mistede loyalitet over for riget, samt det, at der var nedgang i befolkningstallet. Det var et problem at skaffe soldater og dermed ogs at forsvare grnserne. Germanske stammer indtog og plyndrede romerriget, da det havde hj levestandart og kultur. Mange stammer blev ogs tvunget til at drive mod vest pga. klimaforhold. Dette satte en stor blge i gang af stammer, der forflyttede sig. En blge i 300-tallet udgik fra det indre Asien, hvor hunnere p hesteryg drev folk mod det romerske rige. I 476 blev den sidste romerske kejser afsat af germanske krigere. Romerriget var allerede opdelt i mange forskellige stammestater. Nye statsdannelser ~ S. 45 ~ I 500-tallet blev der dannet stammer/stater rundt omkring: - Germanerne havde Balkan-landene og Italien. - Vestgoterne havde Spanien og det sydligste Frankrig. - Frankerne havde Nordvestfrankrig, Belgien og Tyskland. - Andre germanere havde sydstlige Frankrig, Afrikas nordkyst, Sardinien og Korsika. Germanerne var ikke srlig mange, men blev af folket opfattet som befriere fra den romerske overklasse. Germanerne kom for at f romernes jord og penge og overtog romernes struktur. De accepterede kejseren i Konstantin, og lod ham vre. Det viste sig, at germanerne opfattede sig selv som romerske efterflgere. Den kristne kirke ~ S. 47 ~ Vest: st: Katolsk, centraliseret kirke Ortodoks, decentraliseret kirke

Kristendommen var en stor del af middelalderen. I 300-tallet mtte kejseren erkende religionen og senere gre det til den eneste tilladte religion. I det 1. rhundrede bredte kristendommen sig fra byerne ud til landet. Kvinder og slaver var meget engagerede. Kirken havde et godt netvrk med menigheder og biskopper. Den frste pave var efterkommer af apostlen Peter og tiltuskede sig med et falsk brev fra Konstantin den Store hele Europas tillid samt magten. I 400-tallet udbredte klostrene sig rundt omkring i middelhavsomrdet. De gjorde store fremskridt indenfor sygepleje, skrift og jordbrug. Munke slog sig ned i Irland og sendte missionrer til England og Frankrig. I Det stromerske Rige gjorde kejseren dog modstand mod kristendommen og havde indtil 800-tallet indsat sin egen ledende biskop: patriarken i Konstantinopel. Dette frte til splittelse mellem den katolske, centraliserede kirke i vest og den decentraliserede, ortodokse kirke i st. I 1054 bandlyste de to religionsledere hinanden.

Side 22 af 62

Historie, noter Den ortodokse kirke udsendte ogs missionrer; primrt mod det slaviske folk i Sydsteuropa. To missionrer udviklede det kyrilliske alfabet (som stadig bruges i Sydsteuropa og Rusland), da de skulle overstte den grske bibel. I 1535 ophrte katolicismen i Danmark. Feudalismen ~ S. 48 ~ Det feudale samfund fandtes mange steder i Middelalderen. Systemet var baseret p, at feudalherren/kongen var verst, og at der derefter kom vasaller, som i bund og grund gjorde alt arbejdet. Det feudale samfund hvilede p jordejendomme og naturaliekonomi (noget for noget) i stedet for pengekonomi. I den sene kejsertid begyndte man ligeledes at regne med naturaliekonomi i stedet for pengekonomi.

Forlening Lensherren: Havde store jordomrder (p strrelse med Sjlland fx). Havde svrget kejseren troskab. Havde vasaller under sig. Vasaller: Lejede jord af lensherren. Kunne forvalte deres egen jord til andre; de blev p den mde ogs lensherrer. Vasaller: De nederste arbejdere. Denne udvikling kunne medfre, at lensherren havde mere jord og magt end kejseren. Fsteafgift Arbejdsrente: Man arbejder sin leje vk. Produktrente: Her afleverer man produkter som man har dyrket til ham i leje. Frankerriget ~ S. 48 ~ I 300-tallet e. Kr. fik nogle germanere et omrde omkring Rhinen af romerne mod at de kmpede mod andre germanske stammer. Pga. Romerrigets svkkelse erobrede frankerne bare videre i 400-tallets Europa. Frankerriget blev flere gange splittet med og af sig selv men under Karl den Store (768814) omfattede Frankerriget hele Frankrig, vestlige Tyskland (til Elben), Alpeomrdet, Ungarn og det meste af Italien. I 500-tallet antog frankerkongen kristendommen og blev dermed gode venner med den romerske kirke og det stromerske rige. Karl den Store - Karl den Store lod sig krone af paven i 800. Det betd, at paven anerkendte ham som Vesteuropas hersker, og at Karl accepterede paven som kirkens overhoved. - Karl byggede kirker og klostre, som var det eneste sted, man kunne blive uddannet. Han frte korstog mod hedninge, indsamlede grske og latinske skrifter og inviterede Side 23 af 62

Historie, noter lrde til sit hof for at udbrede den klassiske kultur. Man taler om den karolingiske renssance som er en genfdsel af antikken. Karl betragtede sig selv som retmssig arvtager af Romerriget. Det lykkedes ikke Karl at skabe et stabilt samfund, men et feudalistisk. Da Karl dde, overtog hans to snner magten og besluttede at dele riget i tre: Frankrig, Italien og Tyskland. I de nste r blev de konstant angrebet af vikingerne. For at modst angrebene dannede man et vestromersk kejserrige (Tyskland + Italien).

Det Byzantinske Rige (eller Det stromerske Rige) ~ S. 50 ~ Facts om Det stromerske Rige: - Var ikke truet af germanske stammer (det l langt vk). - Havde en stor bykultur. - Havde en hj skat. - Havde en god konomi. - Var en uafhngig bondestad. Byzans - Byen Byzans blev omdbt Konstantinopel af Konstantin. - Den Byzantinske kejser Justinian erobrede Italien, Afrika og Sydspanien i frste del af 500-tallet, da han prvede at genskabe Romerriget. Han tabte det hele igen i slutningen af 500-tallet. - Byzans mtte forsvare sig mod slaviske angreb p Balkan og persere og arabere fra st. I 1000 var riget reduceret til Lilleasien og Grkenland. Stor loyalitet fra borgerne gjorde, at det lille rige bestod 400 r endnu p trods at angreb fra tyrkerne og vesteuropiske korstog i 11-1200-tallet. - Den byzantinske kejser var kun ansvarlige overfor Gud. Efter en opstand i 532 drbte man 30.000 mennesker og fjernede al politisk indflydelse fra borgerne. - Ligesom i Frankerriget oplevede man ogs en opblomstring af klassisk kultur. Hellig krig ~ S. 52 ~ Mens det meste af Europa blev gjort kristent som flge af folkevandringerne, blev det sydlige Europa indtaget af muslimer i midten af det 7. rhundrede. Islam opstod i det sydlige Arabiens handelsbyer. Her kmpede jde- og kristendommen imod hinanden om at omvende befolkningen, som typisk havde andre religioner ofte med flere guder. Handelsmanden Muhammed erklrede, at der kun fandtes en gud, og at han var Guds profet. Dette var medvirkende til, at han i 622 mtte flygte fra Mekka til Medina. Her allierede han sig med beduinstammer, med hvem han indtog Mekka. De underlagde sig ham og accepterede hans lrdom. Muslimernes tidsregning begynder i 622. Muhammed indfrte hellig krig (jihad) som en pligt for muslimer. Dette medfrte, at de i midten af 700-tallet havde indtaget hele Mellemsten, Perserriget, Nordafrika og det meste af Spanien. Sunni- og Shiamuslimerne begyndte meget hurtigt at skndes om den rette tro, og uden for Mellemsten havde man svrt ved at fastholde folk. Side 24 af 62

Historie, noter Araberne forsgte ikke at omvende den indtagne befolkning, men indfrte en speciel skat for ikke-muslimerne (10 %). Mange blev herefter muslimer. konomisk fllesmarked, flles mnt, sprog og retsvsen lavede kulturel udvikling og opblomstring. Frte til viden om matematik, teknik, medicin og filosofi indtil 1000-tallet. Herefter blev nogle fortolkninger af Muhammeds lrdom dmt for ktteri. I r 70 finder et oprr mod romerne sted. - og i Danmark ~ S. 53 ~ - Man mener at, der var en konge i Lejre fra omkring 600. - Kort fr 800 var kongemagten s stor, at Karl den Store opgav at indtage Jylland. - Kong Gotfred anlagde Dannevirke, for at holde frankerne ude. - Frankerriget skabte vkst i Vesteuropa. - Eftersprgslen p varer gjorde, at kongemagten manglede handelspladser i Snderjylland. - Kong Harald tillod kristendommen i 965. - Det varede dog nogle hundrede r, fr danskerne blev rigtig kristne. - Harald Bltand var den frste, der herskede over hele Danmark. - Folkevandringens uro lokkede norden ned ad for at vinde re og bytter. - I 793 angreb danske vikinger et kloster p Lindisfarne (Holy Island) - I samme r angreb de England og Frankerriget, og hermed begynder vikingetiden. - Lejre og Jellinge var sm kongedmmer. - I 1000 erobrede vikingerne England. - Nordmndene og danskerne tog primrt mod vest. - Svenskerne drog mod st gennem Ruslands floder til Sortehavet og Byzans. - Vikingetiden ophrte i 1050. - England gik tabt og Danmark blev med kristendommen en del af Europa. - Dannevirke, der ligger ved Hedeby, forsvarede danskerne mod Saxerne. - Danskerne var ogs truet af venderne (abodritter wagier). Kilder om norden i vikingetiden - Munken Adam af Bremen rejste mod nord for at udbrede kristendommen. - Han lagde mrke til de ukristne p de mange er. - Grnsen mellem Sverige og Danmark blev defineret ved seks store natursten. - Han ville anlgge bispedmmer i Ribe, rhus og Slesvig. - Adam af Bremen s Jylland som de og ufrugtbar. - Fyn s han som frugtbart med 100 kirker. Rejsen dertil var farlig med (srvere). - Sjlland s han som frugtbar og med mnds tapperhed. - Han s Roskilde (Lejre) som hovedsdet i DK. Sjlland havde 150 kirker. - Skne s han som meget rigt og handlende. De havde 300 kirker. - Han ser Norge som et taberland med et folk, der bliver tvunget ud i plyndringer. I England i 1050 havde danske/nordiske vikinger, og Knud den Store, erobret jord, der blev adskilt fra angelsakserne af Wettlinger Street. I 878 angreb danske vikinger angelsakserne. De tabte, gav englnderne gidsler og lod sig dbe. De drog i 879 mod Themsen og lavede stor lejr. I den tid betalte man forsrgerne penge hvis man begik manddrab. Side 25 af 62

Historie, noter Danskere og englndere kostede det samme i erstatning. Var man hjt i standssamfundet, kunne man g fri, hvis man havde 12 hjadelsmnd til at sige god for n. Var man lavere stillet, skulle 12 ligesindede + en hjadelsmnd sige god for en. I 925 lavede angelsakserne og de nordiske fllesregler og love for kristendommen. rede man hedenskaben, skulle man betale bde (wita eller wergeld afhngig af mntnationalitet). Tiende: Produktrente: Arbejdsrente: Kirkeskat p en tiendedel af sin indkomst. Fstebnderne giver herremanden et produkt Fstebnderne giver herremanden arbejde til gengld.

3. Domesday Book vidner om at der boede mange vikinger ved Lincoln og Norfolk. Vikingerne skulle have erobret 40.000 tons slv. Politiske forhold i vikingetiden I Slesvig i 804 lovede Godfred at mdes med Karl den Store, men Godfred sender rdgivere i stedet i 808.

Hj- og senmiddelalder
~ S. 56 ~ ~ o. 1000-1450 ~

Hierarkiet i standssamfundet (se definition lngere nede): - Konge/kejser. - Stormnd/herremnd (adelen)2. - Kbmnd og hndvrkere. - Frie bnder blev til Fstebnder. I kirken var paven p hjde med kongen: - Paven. - rkebisp. - Bisp. - Prster. Det var et landbrugssamfund med: - Varmere klima. - Mere dyrkbar jord (i den tidlige middelalder havde man fldet store skovarealer). - Hjulploven, der kan vende jorden, aflste arden (hstudbyttet blev langt strre). - Ttrevangsbrug (man tredelte marken); en mark l brak, de to andre med byg og rug. - Vkst i befolkningstallet. - Mange store jordbesiddere i 1200. - Sune Ebbesen var en stor jordbesidder med 37.000 tnder land. - Landsbyfllesskabet: man gik sammen om at dyrke hele marken social kontrol. - Man havde sin andel af en mark i form af en lang strimmel. - Storgrdsdrift, som blev dyrket af:
2

Adelen betalte ikke skatter og afgifter, men havde til gengld ansvar for fstebnderne, samt det, at de til tider skulle stille med soldater.

Side 26 af 62

Historie, noter Bryder3 Grdsder4 Arelle. Brydesystemets delggelse Den senmiddelalderlige landbrugskrises kraftige befolkningstilbagegang i lbet af 1300-tallet delagde brydesystemet; brydesystemets forudstning var netop rigelig tilgang til arbejdskraft. I lbet af 1400-tallet blev grdsderne til fstebnder. Pesten tog 1/3 af Europas befolkning. Dette gjorde, at bnderne kunne krve mere ln og mindre fsteafgift. Ridderkultur Ridderkulturen og troubadour-digtningen udvikledes. Der afholdes ridderturneringer Kongemagten styrkes. Krig At drage i leding5; man kunne mde op eller betale afgift. Korstog Pave Urban II startede korstog gennem Europa I 1095. Det lykkedes i hundrede r, men var i bund og grund en fiasko. Dog gjorde det, at muslimerne ikke kom helt s langt op i Europa. Handel I Italien udviklede sig en handelskultur i Venedig, Firenze, Siena, Genova blandt kbmndene. Kongen og kbmndene holdt lidt sammen mod Adelen, da Adelen havde meget magt. Flandern ved Den Engelske Kanal var ogs et stort handelsomrde (ved byerne Gent og Brugge). De solgte klde lavet af Engelsk importeret uld. Nordtyskerne udvandt salt i Lyneborg. Det kunne alle bruge, nr de skulle faste; til saltning af mad. Hanseforbundet Hanseforbundet var konkurrenter af resunds-sildehandelen. I 1397 fandt en forening af Norge, Sverige og Danmark sted mod Hanseforbundet. Standssamfundet delte samfundet op i tre stnder: 1. Gejstligheden 2. Adelen 3. Kbmnd og hndvrkere (bnder). Kongsborge Kongen rejse rundt med pengekassen og boede p kongsborge: - Helsingborg - Vordingborg - Nyborg.

De store jordejere (kongen, stormandsslgterne og (senere) kirken) ansatte bestyrere de skaldte bryder til at forest dyrkningen. 4 Grdsderne havde meget sm jordlodder, hvilket forudsatte, at de prsterede lnarbejde p brydegrd eller landbogrd. 5 Leding betyder krig.

Side 27 af 62

Historie, noter

Kalmarunionen
I byen Kalmar i 1397 om sommeren blev unionen stiftet (ls Kroningsbrevet og Unionsbrevet). Pointen med Kalmarunionen var, at Danmark, Sverige og Norge skulle have en flleskonge. Danmark var strst befolkningsmssigt, konomisk m.m., hvilket resulterer i, at kongen blev dansk Margrethe 1. Selvom man havde en flles konge, skulle hvert rige styres af sit eget rigsrd6. Overholdte dronningen disse bestemmelser? Nej. Hun gik uden om rigsrdet, og hendes nske var sgar at indfre enevlde. Hansestderne var ekstremt strke konomisk set. Eksempler p hansestder: Lbeck (som havde monopol p salt) + Rostock. Erik af Pommern var Margrethe 1.s ssterdattersn (grandnev). Han opkrvede hje skatter, hvilket senere resulterede i, at svenskerne gjorde oprr.

Arbejdssprgsml til Kalmarunionen 1. Den politiske udvikling i Norden fra 1360 til 1397 1360: Valdemar Atterdag gik i kamp. Han generobrede Sknelandene af den svenske konge Magnus Eriksson, idet han nskede at opkrve told og skatter derfra. Magnus Eriksson blev i sin tid som konge stillet over for store konomiske problemer: at bygge og opretholde slotte samt en hr af professionelle krigere (rytterhr). Han tog store ln hos paven og endte med at g fallit. 1361: Valdemar Atterdag erobrede Gulland (Gotland). 1363: Den tyske fyrste Albrecht af Mecklenburg erobrede Sverige. Han bliver konge af Sverige. Magnus Eriksson flygtede, og omkom ved en drukneulykke. Hans sn Hkon overtog tronen efter ham. 1368: Hansestderne gik til angreb p Danmark. To r efter indgik hansestderne en hrd fred med Valdemar Atterdag. 1375: Valdemar Atterdag dde. Atterdags datter Margrethe 1.s sn Oluf blev valgt som konge. Oluf var sn af den norske Hkon. Margrethe udnvnte Oluf til ogs at vre Sveriges sande tronarving, p trods af, at Sverige var et valgrige. Senere dr Oluf, og herefter har Margrethe ingen arvinger. Margrethe 1. kom til at rde over hele Norden (hun havde nu overtaget Skne). Hun ngtede at udlevere det gyldige dokument, der skulle sikre det svenske rigsrds rettigheder og at besejle en hndfstning, idet en sdan ville indskrnke hendes herskermagt i Sverige. 1397: Kalmarunionen dannes, og Erik af Pommern krones tril Nordens flleskonge efter Margrethe 1.s nske. Erik af Pommern er Margrete 1.s ssterdattersn (grandnev). 2. Dokumenter, der ligger til grund for unionen Kroningsbrevet Unionsbrevet dronning Margrethes syn p herskermagten regimen regale og det nordiske rigsrds syn p herskermagten regimen paliticum.

Det er den konklusion, vi str med i dag. 3. Forskellen p regimen regale og regimen politicum

Et rigsrd er en samling af de mest betydningsfulde herremnd og bisper, der rdgiver kogen.

Side 28 af 62

Historie, noter Regimen regale Regimen politicum Et konstitutionelt kongeligt statsstyre, der er uafhngigt af rigsrdet. Ligeledes et konstitutionelt, politisk statsstyre, men dette er afhngigt af rigsrdet (stormndene) for at sikre, at kongen ikke misbruger sin magt.

Man kan gre forskellen tydelig sdan, at i regimen regale er kongen loven, og i regimen politicum er kongen bundet til den skrevne lov, der vedtages af en form for reprsentativ forsamling. Magtbalancen kan illustreres med en trekant: Konge Adel (stormndene) Kirke Andre styrefomer: Monarki Oligarki Demokrati Enevlde Fmandsvlde Folkevlde

4. Hovedtrkkene i unionstiden (s. 12-17) Margrethe I dr, og Erik af Pommern tager over. 19 r senere afsttes han. Sverige fr imens sin frste rigsdag. Tiden er prget af mange kongeskifter samt uenighed om, hvorvidt unionen er en god id, idet regimen politicum-tankerne har sejret. 1412: Margrethe dr, og Erik af Pommern overtager frst rigtigt styret her. 1435: Sveriges frste rigsdag. Engelbrekt Engelbrektsson fra Dalarna bliver Sveriges frste rigshvedsmand. Rigsmdet bliver afholdt i Arboga. Forslag til nye unionsaftaler. 1436: Engelbrekt myrdes af en personlig fjende en svensk adelsmand. 1439: Erik af Pommern afsttes. Hans sstersn Kristoffer af Bayern indsttes i stedet for. Regimen politicum-tankerne sejrer. 1448: Kristoffer dr pludseligt. Christian af Oldenburg bliver hans efterflger. 1450 erne og 1460erne: der hersker strid for og imod unionen blandt de svenske stormnd. 1497: Christians sn kong Hans gr til angreb p Sverige. 1520: Det Stockholmske blodbad under ledelse af Christian II. Christian II stttede adelens privilegier. 1521: Den svenske Gustav Vasa vlges til rigsforstander. 1523: Gustav Vase krones som Sveriges konge. Hermed oplses unionen mellem Sverige og Danmark definitivt, mens Norge forbliver i Union med Danmark indtil 1814. 5. Det stockholmske blodbads indflydelse p Unionen Det stockholmske blodbad medfrer stor vrede fra svenskerne, hvilket i 1523 leder til en definitiv oplsning af unionen mellem Danmark og Sverige, mens Norge forbliver i union med Danmark indtil 1814. Herefter gik kampen over til at omhandle stersvldet. A. Analyse af kroningsbrevet og unionsbrevet Opbygning: Publicatio: Side 29 af 62

Historie, noter Bekendtgrelse (indledning) - Stormndene har vedtaget, at Erik skal vre konge Narratio Beretning - En stor ros af Margrethe Dispositio: disposition Corroboratio: afslutning De to dokumenter knytter sig til dannelsen af Kalmarunionen, der i perioden 1397-1524 omfattede Danmark, Norge og Sverige. Nr det lykkedes at samle Norden, skyldtes det en flles ydre fjende, Hansestderne. Samtidig opstr unionen p baggrund af, at danskerne ved dr. Margrethe gennem 1480erne havde vist sin militre overmagt. Da det senere gik galt med at holde sammen p Unionen, skyldtes det dels, at Hansestderne nu var blevet svkket, men ogs at de andre europiske byer og stater ikke var interesserede i et samlet Norden. Dokumenterne er interessante bl.a. ved at udtrykke to helt forskellige politiske ideologier, nemlig henholdsvis dronning Margrethes og de nordiske rigsrder syn p herskermagten. Kroningsbrevet Kroningsbrevet er det ene af de to dokumenter fra Kalmar-mdet 1397. Brevet er dateret fredag d. 13. juli, hvor 67 gejstlige mnd og rigsrdet satte deres sejl p brevet. Med deres sejl bekrftede de aftalen og svrgede dermed samtidig troskab til kongen. Forinden var Erik af Pommern den 17. juni blevet kronet til den frste konge af Kalmarunionen. Brevet udgr det juridiske grundlag for unionen, og kan siges at indeholde et program for et regimen regale. Brevet starter med at nvne alle dem, der bekendtgr dets indhold og dermed nsker det gjort gldende som officielt dokument. Brevet fastholder de aftaler, der skal glde for overdragelsen af kongemagten over Kalmarunionen til Erik af Pommern. Brevet hylder Erik p forskellige mder, og fremhver hans fortrin. Han er eksempelvis modtaget med krlighed og indsat ved Guds nde. Der er sledes mange formuleringer, der sigter p at retfrdiggre aftalen. Unionsbrevet Brevet er dateret den 13. eller 20. juli 1397. Der er strid om, hvorvidt dokumentet kan betragtes som en gyldig traktat eller blot et ubekrftet udkast. Der er historikere, der mener, at der nrmere var tale om en herskerkontrakt (mellem kongen og folket) frem for en kontrakt mellem de nordiske lande. Men man ved ikke, om brevet faldt p grund af modstand fra de vrige 50 mdedeltagere eller p grund af modstand fra dronning Margrethe, fordi brevet er prget af tanker om et regimen politicum. Aftalen er indget med samtykke og bifald fra Margrethe, Erik af Pommern, alle rdene fra de tre riger samt riddere, biskopper og almuen i rigerne. De anerkender Erik som konge over alle tre riger. Der bliver opstillet en rkke retningslinier i brevet for, hvordan samarbejdet i riget skal foreg, som jeg lige kort vil ridse op: 1. Erik er den frste konge af Kalmarunionen, og alle efterflgende konger skal ogs herske over det samlede rige. Sledes skal der fra da af altid kun vre n konge over alle tre riger. Hvis Erik fr snner, skal n af dem blive den nste konge. Hvis han ingen brn fr, skal alle rigerne blive enige om at vlge kongen. Side 30 af 62

Historie, noter 2. Hvad der rammer det ene rige rammer ogs de andre, og derfor skal de hjlpe hinanden. Dog har alle riger deres egen lov og ret, og de skal selvflgelig overholdes. 3. Kongen skal styre og rde over alle tre riger, men der skal ikke overfres nogen lov fra af rigerne til et andet (Det lser jeg som et eksempel p principper fra regimen politicum, idet det klargres, at de ikke nsker, at den danske kongemagt skal indfre danske regler i de andre lande). 4. Hvis et rige er i knibe, skal de andre komme og hjlpe med magt og troskab (man er tjenstpligtig p tvrs af grnserne). Det m dog ikke g ud over befolkningen i det land, som hjlper. 5. Al fejde fra tidligere imellem de tre lande skal ophre, og et af rigerne m aldrig pfre de andre krig eller ufred. Alle skal frygte Gud og kongen, og alle skal gre, som kongen befaler. 6. Hvis nogen bliver dmt fredls i et af rigerne, er han det ogs i de andre. 7. Kongen driver udenrigspolitik p de tre rigers vegne, men der skal altid vre rd til stede fra alle tre riger. 8. Alle de frnvnte punkter skal fortolkes og tydes, s de bliver til gavn for alle tre riger, Gud og kongen. 9. Dronning Margrethe m, indtil hun dr, beholde alt, hvad hun har fet af land. Hun har lov til at lave et testamente, men hun m ikke give provinserne og slottene vk, for dem skal kongen bruge. Penge og godser m hun give vk. Alt det, hun allerede har givet vk, str ved magt. Til sidst str der, at der skal laves to kopier af unionsbrevet til hvert af de tre lande. For mig at se, er der to karakteristiske eksempler, der tydeliggr, at der er forskel p ideologierne i de to dokumenter: 1) Kongens ret til at hente ressourcer i de andre lande begrnses af aftaler i stykke 4. 2) Dernst understreges, at de enkelte lande ikke nsker at f danske love indfrt i deres lande. B. Statsretslige synspunkter Kroningsbrevet Kroningsbrevet udgr det juridiske grundlag for unionen. Det er kongemagtens unionsprogram. Brevet stter bde Erik af Pommern og dronning Margrethe 1. i et meget positivt lys. Det fremgr, at kongen er den absolut verste, og at vi alle skal have stor respekt for dette system. Den politiske ideologi, hvis man kan sige sdan, er regimen regale, hvilket vil sige et konstitutionelt kongeligt statsstyre, der er uafhngigt af rigsrdet. Kroningsbrevet er fuldt beseglet. Unionsbrevet Unionsbrevet er aristokratiets7 unionsprogram. Hele vejen igennem er det prget af regimen politicum, hvilket er et statsstyre, der er afhngigt af rigsrdet for at sikre, at kongen ikke misbruger sin magt. Den afgrende formulering er skrevet p side 25. Budskabet er, at vi (rigsrdet) har valgt kong Erik!
7

Aristo: bedst. Kratia: styre. Et konstitutionelt ftalsstyre, der regerer p vegne af flertallets interesser. Aristokratiets interesse l i at realisere et regimen politicum.

Side 31 af 62

Historie, noter Unionsbrevet er ufuldstndigt beseglet. I Unionsbrevet listes ni statsretslige synspunkter op. Lg mrke til, hvordan synspunkterne sikrer, at de tre riger skal holde sammen p lige fod8, og at kongen ikke kan misbruge sin magt. Danmark, Norge og Sverige er, som titlen antyder, nu en union, og unionsbrevets nske er, at de skal forblive dette til evig tid. Synspunkterne gennemgs kort her: 1. De tre riger skal have Erik som konge, og efter ham skal de tre riger, Danmark, Norge og Sverige, vlge en af kongesnnerne, og kun n, der skal blive konge efter ham. Sledes fortstter det. Er kongen barnls, hvilket er meget drligt set, skal de tre riger i enighed vlge en ny konge9. 2. De tre riger skal altid holde sammen. 3. De tre riger skal have hver deres lov, og kongen kan ikke overfre f.eks. den danske lov til Sverige. Kongen skal styre og rde og skal sammen med hvert af de tre riger overholde lov og ret. 4. Hvis et af de tre riger pfres krig, skal de andre hjlpe det udsatte rige, fordi de tre riger nu er som t rige under n herre. 5. De tre riger skal forblive i fred, og alle skal frygte Gud og adlyde kongen. 6. Den, der bliver fredls, skal straffes og ikke hjlpes. Den fredlse skal udleveres til den frste stat. 7. Hvis kongen forhandler med fremmede herskere, skal han sammen med rigsrdsreprsentanter fra hvert rige afgre, hvad der er det bedste for kongen selv og de tre riger. 8. Alle skal overholde ovennvnte punkter. Hvis nogen alligevel ikke gr dette, skal folket st til hjlp for kongen med at hndhve retten. Kongen skal hndhve retten i samarbejde med embedsmndene. 9. Dronning Margrethe 1. skal have ret til at gre testamente dog sledes, at slottene og provinserne stilles til den efterflgende kongens rdighed, nr hun dr. C. Begrund hvorfor Unionsbrevet er ufuldstndigt - Der mangler en masse laksegl. - Vi kan se, at der er rettet i teksten. Efter unionsbrevets fund, har der vret en stridighed blandt historikere omkring grundlaget for unionsbrevets skabelse. En svensk forsker, Gottfrid Carlsson mente at unionsbrevet var blevet godkendt i Kalmar, og at gennem beseglingen skulle de ti mnd, som satte deres segl p brevet, have bevidnet, at de bekrftede unionen. Den svenske forsker Lauritz Weibull mente, at der var tale om et udkast, som aldrig var blevet bekrftet, og at dets falden havde skyldt modstand fra de vrige 50 mdedeltagere i Kalmar. Weibull mente ogs som noget nyt i diskussionen, at unionsbrevet ikke var en traktat mellem tre lande, men en kontrakt mellem to parter: kongemagten og folket. Som viderbyggelse p Weibulls terorier mente Erik Lnnroth, at unionsbrevet var faldet p grund af dronning Magrethes modstand, idet brevet er prget af ideen om et regimen politicum. Sprgsml til kilder om Danmarks frste hndfstning. Kilde 41 De vigtigste punkter: - Stormnd og Kong Erik lavede en hndfstning i 1282.
8 9

Intet rige har ret til at hve sig over de andre. S vidt jeg forstr ikke ndvendigvis i slgt med den tidligere konge.

Side 32 af 62

Historie, noter Nummer 16, 13 m.fl. er relevante. De beskriver, hvordan stormndene tager lidt af handlefriheden fra kongen. Enevlden indfres 1660.

Bondeoprr
~ Se kilde ~ 1. Hvorfor opstr bondeoprr? Bnderne er under konstant pres pga. : - Brud med sdvaneretten. 2. Formlet At genskabe den etablerede balance: sikkerhedsventil. 3. Var der en revolutionr mlstning? De revolutionre midler var der, men mlstningen manglede. 4. Kongens rolle 5. Forlbet af et typisk bondeoprr 6. Kendte danske bondeoprr I Danmark fandt der omkring 40 strre eller mindre bondeoprr sted. ~ 1086 ~ Oprr mod kong Knud den Hellige. Han flygtede fra Vendsyssel i forbindelse med opkrvningen af ledingsbder ned gennem Jylland til Slesvig og videre til Odense. Blev drbt i Sct. Albani Kirke den 10. juli 1086. ~ 1180-82 ~ Oprr mod Absalon og dennes fogeder (nye gter10) i Skne og Halland. ~ 1249 ~ Oprr mod Erik Plovpenning, efter at han havde vret i Skne for at opkrve den udskrevne vogn- og plovskat. ~ 1250erne ~ De fattigste bnder (kdkarlene) gik til angreb p ridderne. ~ 1313 ~ Oprr mod Erik Menved. ~ 1536 ~ Skipper Clements. Det sidste bondeoprr i middelalderens Danmark. 7. Hvorfor led de alle sammen nederlag?

10

gter: arbejdspligter.

Side 33 af 62

Historie, noter

Renssance og Reformation
~ S. 68 ~

Omkring 1250-1600. Renssance = genfdsel Genfdsel af antikkens tanker. Renssancen - Grundlaget for det naturvidenskabelige gennembrud (i modstrid med kirken). - Afgrende for ndringer i Europas samfund og rolle i verden. Humanismen - Individet er noget uafhngigt af fllesskabet. - Mennesket er et gudfrygtigt menneske og kan bidrage med noget positivt til verden. - Erasmus fra Rotterdam (vigtig humanist). Opponerer mod kirkens tolkning af biblen. Hvad sker der under renssancen? - Mere hedensk kultur. - Klassiske grske + romerske kilder: byzantinske + arabiske. - Man studerer fortiden og bygger bygninger som i fortiden. - Handel og vkst: Krydderier fra Indien. Silkestoffer fra Kina. Saltminer, Saltvejen. Sukker (blev brugt til at lave rom). Uld (fra Firenze). - Girrgiano Bruno (tidlig videnskabsmand) - Galileo Galilei - Columbus (italiener) ville finde svejen til Indien, men finder Amerika i stedet for (i 1492). - Vasco da Gana (portugiser). Den frste, der sejlede syd om Afrika. - Spanien tjener penge p slv fra Amerika. - Tidlig kolonihandel, handelskolonier: Et eksempel er Goa. Beliggenhed: midt p Indiens vestkyst. - To konomier: Herremndene (adelen): Landbrugskonomi: Naturalier Borgerstanden: Bykonomi: Hndvrk og handel - Jderne var ikke rige. De var udelukket fra at leje jord (hvilket har en historisk grund). Hvad gik der galt for araberne? De arabiske banker tog ikke renter. Derfor skete der ingen udvikling, og de er konomisk tilbagestende den dag i dag. Nyt menneskesyn ~ S. 72 ~ Det nye menneskesyn - Mennesket er i centrum! - Tillid til det enkelte menneskes muligheder og evner: fri vilje (voluntas p latin). - Det ideelle menneske skulle kunne beg sig p alle livets omrder. Side 34 af 62

Historie, noter Det nye menneskesyn i forhold til omverdenen - Det nye menneskesyn stod i skarp kontrast til middelalderens opfattelse af mennesket som fuldstndig underordnet Guds vilje og derfor betydningslst i sig selv. - Det nye menneskesyn frte interesse for et retfrdigt idealsamfund med sig. Renssancens mestre - Rafael - Michelangelo - Leonardo da Vinci Nye tanker om verden ~ S. 72 ~ Thomas Apuinas - Skelnede mellem en konkret verden (gennem sanserne) og en hjere troens verden (gennem benbaringen). - En af den katolske kristendoms ldste filosoffer. Kopernicus - Polsk astronom. - Fremsagde flgende i midten af 1500-tallet: Solen og ikke Jorden er universets centrum (modelforsg). Det var en revolutionerende tankegang set i forhold til skabelsesberetningen, som netop var baggrund for teorien om, at Jorden er i centrum, og at firmamentet (stjernebilleder m.m.) drejer rundt om Jorden. Johan (/Thomas) Kepler Tycho Brahe (1546-1601) Kanoniseret = noget, der er obligatorisk Statsmagten styrkes ~ S. 73 ~ konomien er ved at komme op. Skatterne blev get, hvilket ledte til: Kongen fik en stigende magt over sammenhngende statsomrder som f.eks. Gullan, Holsten (konklumerater), hvilket medfrte: - Middelalderens stnderforsamlinger mistede efterhnden betydningen. - Enevlden indfrtes i 1660: Grever + baroner. Adelen mistede magt. Kongemagten og byens borgere - Borgerne ville hellere sttte kongen end adelen. - Ttrekantsalliance mellem kongen og borgerne mod adelen + rigsrdsmedlemmerne. - Borgerne og kongemagten havde mange flles interesser. - Men samtidig opstod der let konflikter. Herskerkontrakt Side 35 af 62

Historie, noter Ny kunst og arkitektur ~ S. 74 ~ Kunst - Naturalistisk gengivelse og individuelle trk. - I modstning til middelalderkunsten11. - Alberti udviklede regler for perspektivtegning, hvilket revolutionerede malerkunsten. Arkitektur - Ogs her: brud med middelalderens traditioner. - I stedet: inspiration fra antikken. - Bygningerne skulle udstrle harmoni, symmetri og ligevgt og afspejle menneskelige ml. - Man byggede store paladser. - Inspireret af Italien 100 r fr. Generelt for renssancen - Selve skabelsen var vigtigere end hndvrkstraditionen (specialisering). Bogtrykkerkunsten ~ S. 76 ~ - Johan Gutenberg opfinder bogtrykkerkunsten o. 1450. - Revolutionerende opfindelse. Frst og fremmest trykkes biblen i mange eksemplarer. - Vi har at gre med en helt anden grad af mulighed for tilgang til viden. - Priserne p bger ryger helt i bund. Oprr i kirken ~ S. 76 ~ Der skulle bygges en ny kirke i Rom, derfor afladsblade. Martin Luther - Martin Luther gjorde oprr mod den katolske kirke. - Budskabet var: Troen/det personlige gudsforhold er i centrum. Bn, faste etc. gr ingen forskel. - Luther oversatte biblen: han prdikede p tysk. - 1517: Martin Luther stter nogle teser. - Martin Luther bliver bandlyst: ekskommunikeret12. Thomas Mnzer Jean Calvin - I Schweiz. - Protestantisk kirkeretning, som adskilte sig fra Luthers.
11

Middelalderkunsten er karakteriseret ved spidse former, anonym og idealistisk billedkunst og det, at mennesket nsten er ude af syne. 12 Ekskommunikeret: ingen frelse, frataget mulighed for at blive begravet i indviet jord. Det var noget af det vrste, der kunne overg en.

Side 36 af 62

Historie, noter - Troen er ikke det afgrende: prdestinationslre13! 1700-tallet - Deisme = Gud p latin. - Sekularisering: adskillelse af kirke og stat. Begynder s smt med humanismen.

Opdagelserne
~ S. 80 ~ P vej ind i den nye tid, der frer til den nye verden. Handel De luksusvarer, man importerede, blev dyrere, fordi osmannerne i Lilleasien lagde mange skatter p dem. Ved at finde en direkte vej til Indien kunne man undg de fordyrede mellemled. Kirken En anden motivation kom ind fra kirkens side: pligten til udbredelse af kristendommen. Det skibstekniske Skibstyper (side 83): - Karavellen - Karakken Navigation (side 81): - Kompasset: Kinesisk opfindelse o. 1200. Tidligere navigerede man efter stjernerne (isr Nordstjernen) Sejl: - Man benytter de traditionelle sejl. Hermed var der bedre mulighed for at manvrere skibene. Tiden var prget af - I slutningen af 1300-tallet: sgen efter guld. - Naturkatastrofer (storme) og pirateri. - Man kendte efterhnden Afrika temmelig godt. - Men det blev problematisk, nr man skulle orientere sig p de store afstande. - Man kendte ikke lngdegraderne. - Opdagelserne fandt sted etapevis. - Overtro: afgrund ved verden (Jordens) ende. - Portugal og Spanien var i konkurrence med hinanden. - Portugal og Spanien er de to lande man kan regne med; det er dem, der gr opdagelserne. Oversigt 1415: 1469: 1488:
13

Kontrol med Nordafrika. Portugiserne erobrer Ceuta. Spanien samles under Isabella og Ferdinand Portugiserne nr Kap det gode Hb (Vasco da Gama).

Prdestinationslre: forudbestemmelse. Tilvrelsen, dvs. menneskets skbne, er forudbestemt. Det er alts forudbestemt, hvem der vil blive frelst, og det kommer til udtryk ved succes i livet.

Side 37 af 62

Historie, noter 1492: Granada (hovedby med hovedborgen Al Hambra) falder. 1494: Tordesillas-traktaten. 1497-99: Vasco da Gama sejler syd om Indien til Kalikut. Opdeling af verden ~ S. 85 ~ Tordesillas-traktaten - Paven deler den nye verden op. - (Portugal fr midten, og spanierne fr landet udenom, forestil dig tegning) - Brasilien ligger st for linjen, dermed bliver landet overdraget til portugiserne. - Pavens motiv er at lade de to stormagter undg at g i totterne p hinanden. Dette lykkes rent faktisk. Det tolimiske verdensbillede Samfundene i den nye verden ~ S. 85 ~ Spanien og Portugal var drevet af tre ml: - Koloniseringslyst - Jagt p guld og andre rigdomme - Udbredelse af kristendommen Afrika Portugiserne: - Slavehandelen kom i gang i lbet af 15-tallet, og hermed fik portugiserne sat dybdegende spor. Portugiserne erobrede i ryk. Kap Bojador. - Portugiserne ville ikke ligefrem overtage landet, s de njedes med handelsstationer/kolonier ved kysten, hvor varebyttet kunne foreg, og hvor skibene kunne f proviant og vand. Et eksempel p en portugisisk koloni er Goa p Indiens vestkyst, som findes den dag i dag som en stor turistattraktion. - Portugiserne var ikke mange nok! Portugal er et lille land; derfor satsede de p handelskolonierne. Resten af verden: - Myten14 om Prstekongen Johannes. - Forestillinger om fabeldyr og suhyrer. Man troede faktisk p dem. - Europernes erobring af Afrika foregik frst i imperialismen, o. 1870-1914 - Mulukkerne Krydderierne (se kort side 84) - Svalbard Spitzbergen - Silkevejen - Hvad finder de i Afrika? Stammesamfund. - Congoriget Asien Kineserne: - Macao i Kina: 2555-20.12 1999
14

Myte: en historie, der sandsynligvis ikke er sand.

Side 38 af 62

Historie, noter Kina kunne vre blevet en anden konkurrent for portugiserne. Men det var ikke dem, der kom frst. Hvordan havde verden da set ud?

Portugiserne: - Portugiserne kom ogs til Japan, men de slog sig ikke ned. Det lykkedes dem ikke at etablere en koloni. Inderne: - Hinduisme i Indien. Hinduistiske templer med flotte farver og billeder, rgelse, ofring: portugiserne kendte ikke til hinduismen, i et par dage de troede, inderne var katolikker (som dem selv). Amerika Velorganiserede hjkulturer. Aztekerriget - L i det nuvrende Mexico. - Man ofrede til Solguden ved at skre hjertet ud p en levende person. - Templer: en slags pyramider. Inkariget - L i det nuvrende Peru. - Veludbygget vejnet + lbesystem. Hvorfor falder rigerne? - Spanierne har sendt o. 500 mand (men det blev dog ikke betragtet som ret mange). - Indianerne har drlige vben. - Indianernes system er kollektivt, spaniernes er individualistisk. - Spanierne kommer med smitsomme sygdomme: kopper, mslinger og tyfus. - Spanierne piller herskeren ud, og dermed falder systemet sammen. Indianerne - Indianerne blev brugt som slaver i minerne, men de kunne ikke klare mosten de krllede sammen bde fysisk og psykisk, dde som fluer. Derfor begyndte man at importere afrikanske slaver, som var store og robuste. - Indianermasakren. Indianerne blev beregnet som stykgods, alts hvor mange, der kunne vre ombord, da de blev fragtet. - Bartolonus de las Casas kritiserer de spanske myndigheders fremfrd over for den indianske befolkning. - Til at begynde med blev indianerne set p, som var de ikke rigtige mennesker. Frst i 1512: Burgoslovene, som anerkendte indianerne som rigtige mennesker. Store opdagelsesrejsende (de strste) - Cootes - Pizzarro Spanierne fandt masser af slv i Sydamerika, men de blev ikke rige deraf i det lange lb. De holdt forbrugsfest. Alt blev pludselig dyrere og dyrere, og markedet endte i en kmpe inflation. Dem, der i starten havde masser af penge, endte med at blive forgldede og g fallit.

Side 39 af 62

Historie, noter Hollnderne er ogs vigtige! Kulturmdet ~ S. 87 ~ Portugisernes konkurrenter er araberne i kampen om krydderihandelen. - og i Danmark ~ S. 88 ~ Vitus Bering: den nok mest kendte danske opdagelsesrejsende. 1472: 1720: Christian den frste genoptager forbindelsen til Grnland. Men her fandt hans mnd ingen spor af grnlnderne. Julianehb = qaqortoq. Hans Egede.

De danske kolonifolk kommer til: - Vestindien - Afrika: Ghana - Indien Men det bliver alligevel aldrig rigtig til noget med de danske koloniseringer. Det eneste, der bliver tilbage er en koloni i Vestindien, som beholdes helt indtil 1917.

De store opdagelser
~ Kilder ~ Tidstavle p side 129 Kilde 1 n person har skrevet denne kilde. - Admiral: - Kaptajn: Den verste for flden. Den verste for det enkelte skib.

Portugiserne udnyttede de store vinde, nr de sejlede p det indiske ocean. Det var altid en straffefange, der frst blev sendt i land. Portugiserne troede, befolkningen var kristen. Portugiserne oplever kastesystemet: verst i kastesystemet: braminer (prster og andre lrte). Kort over Indien p side 57 Diu + Goa: Macau: Forbliver portugisiske kolonier indtil 1961. Forbliver portugisisk koloni indtil 1999.

Ghandi stater det ikke voldelige oprr i 1920erne i Indien Han gr oprr mod det indiske kastesystem. Mdet mellem kongen af Kalikut og den portugisiske admiral Side 40 af 62

Historie, noter Breve. De aftaler, at der skal sendes ambassadrer (to inkaer) med de portugisiske skibe hjem. Det er admiralens id. Man ledte efter en kristen person i Afrika: prstekongen Johannes.

Kina Et land som Kina var en gammel kulturnation. Det frste kinesiske kejserrige: 221 f. Kr. Kineserne udviklede et system, hvor man betragtede Kina som centrum af verden. Thailand, Vietnam og Korea var tributstater. Tributstaterne var underordnede Kina. Tributstater er grnseomrder, som er civiliserede. I tributstaterne skulle man give kejseren gaver. Tilsvarende stod Danmark (Kong Valdemar) i tributforhold (fortrolighedsforhold) til den tyske kejser. Portugisernes situation De har forladt deres skibe og get i land. De er i en gidselsituation. Kan portugiserne betragtes som venner eller fjender? Portugiserne havde ingen gaver med til paven. Admiralen beder om at f en arabisktalende kristen til at overstte. Araberne Det gr voldsomt ned ad bakke for araberne. Henrik Sfareren sender en ekspedition ud med over tyve store, store skibe. Kun to af skibene vender tilbage grundet store storme, der medfrer, at skibene gr til grunde. Men de to hjemvendende skibe vender hjem fyldt til renden med krydderier. Hvordan slutter mdet? Side 61. Mdet mellem kongen og admiralen slutter forholdsvis fredeligt. Hvem trkker det lngste str? Admiralen. Portugiserne ender med ikke at f lov til at blive tilbage. Et sprgsml om overmagt og suvernitet. Kilder fra Danmark i tusind r - rbgerne giver ikke nogen forklaring p mordet p Erik Klipping. - To fremstillinger, som prver at fastsl ansvaret og begrundelsen for mordet i Finderup lade. - Det er kun uddrag, vi har med at gre. 1. Videnskabelig fremstilling Erik Arup forsger at se middelalderens samfund som noget, man kan sammenligne med nutiden. Vi har: kongen regeringen folket. Folkelig indflydelse p kongen. Erik 5. (Erik Emune) er Erik Klippings sn og efterflger. Teksten peger p, at Peder Hosel kan have manipuleret sdan med det, at han selv fr politisk indflydelse. Oppositionspolitiker: den modsatte fljs politiker. nsketnkning! P det tidspunkt havde man ikke et parlamentarisk demokrati. Hvor vil Erik Arup hen? Han antyder kun.

2. En populariserende historiker (n, der udbreder historie og gr den sjov) - Erik Kjersgaard mener, at Hertug Valdemar Eriksen, hertug i Snderjylland, har en finger med i spillet. Hertug Valdemar har et udestende med den danske konge. Han har forsgt med alle mulige tricks at skaffe Erik af vejen for selv at komme til at sidde p tronen. - 27 ud af de 30 anklagede bliver erkendt skyldige. Herefter lader man det ligge. Man gider ikke rre ved mordet igen. Side 41 af 62

Historie, noter Jens Grand tilbageholder den oplysning, der skulle vre det egentlige bevis (hvem begik mordet?) Han ender med at blive fngslet. Tyve r efter 1287 finder man ud af, at dommen der blev afsagt om, hvem der skulle gres fredls, er forkert, men man vlger at lade det g i glemmebogen. Den person, man begynder at kredse det hele rundt om: Hertug Valdemar. De kongelige tropper besatte Hertug Valdemars rige. Hertugdmmet glider lige s langsomt fra kongemagten (grnselen). Hertug Valdemar har fet taget arven fra sin far fra sig. Rivaliseringer, magtkampe: fejdevsen. Man kmper om magt og indflydelse i mange tilflde ogs militrt. Udsoning i 1282 foregr i Nyborg (hndfstningen). Kongen bliver ikke besejret. Hertug Valdemar bliver selv fngslet og frt til Sborg slot. Men de slipper ham ls igen de tilgiver ham. Hertug Valdemar er uden besiddelser. Han havde intet at tabe. Han har tidligere vret formllerregent: han regerede riget p kongens vegne. Christian den fjerde (1588-1608). Klausuler = begrnsninger i politisk virkemde. Peder Hosel: Hvem havde han kontakt med? Erik Kjersgaard mener, det var hertugen. Med andre ord kan Marsk Stig m.fl. godt vre blevet frt bag lyset. Norges konge Hkon V fr dommen i Nyborg i 1282 taget op til revidering. Erik Menved er sn af Erik Klipping, Parallel til danskverdenen: Ingeman skriver en rkke historiske romaner. Arvid Bendtson er hndlanger. Han fungerer som et redskab. Til sidst Mordet bliver alts ikke opklaret i disse kilder.

Modreformation og religionskrige
~ S. 90 ~ Reformationen er i gang. Det blger frem og tilbage. Et mindretal blev omvendt til protestantismen (som det forholder sig i dag) Hekseprocesserne havde vi i den grad ogs i Danmark, bl.a. ledet af Chr. IV. Tortur. Mtte ikke tages i brug, inden man var blevet kendt skyldig, men gerne efter. Blev man dmt som afviger/ktter (protestant), blev man henrettet. Men protestanterne var ogs slemme, f.eks. i Sverige, hvor to gymnasielrere blev brndt. Chr. IV 30-rskrigen Skandinavien Nordtyskland Sydtyskland Nederlandene England Irland Estland Letland Litauen Kaukasus (Georgien) Armenien ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ 1588-1648 1618-1648 Protestantisk Protestantisk Katolsk Calvinisme (efter prsten Calvin) AnglikanskDen anglikanske kirke Katolsk Protestantisk Protestantisk Katolsk Egen kristen retning Egen kristen retning

Den jordejende adelsklasse Side 42 af 62

Historie, noter Tysk prst Thomas Mnzer stod bag det tyske bondeoprr, hvor der blevet givet udtryk for et strkt klassehad.Et angreb p samfundsindretning. Inkvisitionen Inkvisitionen/inkvisitionsdomstolen kunne man kalde en religis domstol hvor man tog stilling til, om folk holdt sig til den rette lre (kan sammenlignes med det hemmelige tyske politi under 2. verdenskrig). Jesuiterordenen Lagde vgt p afholdenhed/enkel livsfrelse og grundig uddannelse til prsterne. Retningsgivende for troen. Man skulle leve et asketisk liv, leve i troen. Jesuitterne blev frygtet. Kan sammenlignes med islamistiske fundamentalister. Calvinismen Calvinismen, Den reformerte kirke, slr for alvor igennem i Nederlandene. Prdiker afholdenhed, men tillader ogs succes. Den anglikanske kirke I England. Et politisk system, der kunne tvinge kongen til noget, han ikke ville. Der foregik indirekte valg, som tjekkede kongen. Gjorde han som han skulle? Huguenotterne Calvinisterne blev i Frankrig kaldt huguenotter. Den franske konge Henrik den 4. omvendte sig til katolicismen. Magtforhold Kongemagten overtog kirkens ejendom! Trekanten (kirke, kongemagt og adel) bliver brudt. Kongemagt og kirke gr imod adelen. Fyrsten/kongen bestemte. Ogs over kirken. Det var kongen, der udnvnte bisperne. Hvad slags kirke kom ud af det? En statskirke, hvilket vil sige en kirke, man bliver fdt ind i. Selvom vi i dagens Danmark kalder vores kirke for en folkekirke, er det egentlig en statskirke (I DK bliver vi fdt ind i kirken og m melde os ud, hvis vi ikke nsker at vre medlem). Kalkmalerier Kalkmalerierne viste de forskellige lignelser, skrsilden, himmeriget. Prdikenerne foregik p latin, s malerierne fungerede som menighedens mulighed for at forst, hvad der foregik. Kirkens sociale arbejde Den katolske kirke ydede almisse. Dette forsvandt efter reformationen. Den protestantiske kirke var mere streng p dette omrde: kirken skal prdike g ikke yde socialt arbejde. Hekseprocesserne ~ S. 92 ~ Side 43 af 62

Historie, noter Heksehammeren var en slags hndbog i, hvordan man forflger hekse. Den udkom i Tyskland i 1487 og fik stor udbredelse i Europa. Det var okay s lnge hsten ikke slog fejl (hvid magi). Men nr hsten slog fejl (sort magi), var det langt vrre, idet troen gik p, at djvlen var involveret. Dog blev man ogs dmt, hvis man udvede hvid magi (den hvide magis hensigt var at hjlpe dyr og mennesker med f.eks. helbredende urter). Beskyldninger En retssag fandt sted, hvor man godt kunne blive frifundet. Ca. 50 % af de anklagede blev frifudet. Heksebrndingerne Utrolig mange uskyldige mennesker blev henrettet. Under tortur blev de mennesker, der var fundet skyldige efter en retssag, afhrt.

Enevlde
~ S. 102 ~ Frst i Frankrig omkring 1600. Enevlden var begrundet med den opfattelse, at herskeren var guddommeligt udvalgt. Det var den ldste sn, der overtog kongemagten. Frankrig blev opdelt i distrikter (provinser). Hvert distrikt blev ledet af en kongelig embedsmand, som skulle opkrve skatter (som her effektiviseres), hverve soldater og st for de konomiske og handelsmssige opgaver. P den mde mistede de lokale adelige betydelig magt, sknt rigsrdet stadig fandt sted. Kongen havde en hofaddel. Ludvig 14. frte sig frem. Brugte 60 % af statens udgifter! Det handlede om personlig berigelse. Der blev oprettet en national hr (som erstatning for lejrtropperne) bestende af bnner. Den nationale hr var direkte underlagt kongen. I 1789 revolution i Frankrig. Autokrati = selvherskerdoisme Hoflivet ~ s. 103 ~ Arkitektur og barok Stram symmetri, effekter, detaljer. Meget pompst. Et eksempel er de sm fede engle. Peterskirken. Merkantilismen ~ s. 104 ~ Merkantilisme = magt, re, rigdom (kapital i form af gulv og slv) Ny konomisk politik i Europa (1600-1700 tallet), som gik ud p at bringe landene magt, rigdom og re. Side 44 af 62

Historie, noter Hellere at eksportere end at importere: monopol udstedtes + forarbejdning af varer hjemme Handelskompagnierne ~ s. 104 ~ Produktion: handel via sfart. Merkantilismen kom ikke alle til gode. Vi har at gre med privilegerede handelsselskaber/kolonier, som har monopol (f.eks. kun t selskab fra Danmark, som mtte handle med Vestindien). Alle havde den mlstning at opn mest eksport. Med handelskompagnierne opstod aktieselskabsformen. Kabere: statsgodkendt srveri. Foregik over et par hundrede r. Trekanthandelen ~ s. 105 ~ Et handelssystem, der begyndte allerede i starten af 1500-tallet. Sejleruten ligner en trekant p kortet. Afrikanerne fangede slaverne. Tobak, sukker, kakao, kaffe, farvestoffer fragtede man via trekantsystemet. Forarbejdelsen foregik i moderlandet. Pointen hermed var et fortjenesten fra arbejdet blev i landet. Nederlandenes gyldne rhundrede ~ s. 107 ~ Hvorfor neder? Landet var meget lavt (som i en dal) i modstning til hjt (som p et bjerg). Det havde ikke at gre med nord og syd. 1579: de syv nordlige provinser lsrev sig fra Spanien under navnet De Forenede Provinser. Af de syv var Holland den strste provins, hvis strste by var Amsterdam. Generalstaterne Amsterdam Kolonihandel + nord - sydgende handel i Europa Eksporterede: - uld - klde - isenkram (isen = jern p tysk) - tulipaner Importerede: - krydderier - kaffe - te - sukker Brsen (hvor man prisstter ting) Religis tolerance Skibsbygning

Side 45 af 62

Historie, noter Nederlandene og Portugal: Portugal var meget svkket. Dette udnyttede Holland sig af. Hollnderne kommer ogs vestp, nemlig til Amerika, hvor de anlgger byen Ny Amsterdam. Hvorfor gik det s godt for nederlnderne? - Gode til at bygge skibe - Gode til at handle Hvordan kunne englnderne alligevel overtage magten? - Flere indbyggere - Strre produktion England undgik enevlden ~ s. 109 ~ Ingen enevlde! Parlamentet Underhuset: - Lavadelen - Storbnderne - Borgerstanden Overhuset: - Hjadelige - Hjesteret Adelen I andre europiske lande sad hjadelen p over halvdelen af jorden, f.eks. i Skne. Men hvad med i England? Pga. magtkampe var hjadelen blevet svkket. Dette betd at lavadelen fr strre betydning og mere kontakt med borgerne, hvilket resulterer i urbanisering. Flere flytter til byerne. Hermed opstr et behov for en strre produktion. Dette blev forberedelserne til den engelske industrialisering (fr). Den frste engelske revolution ~ 1642-1649 ~ Kongen forsgte i en lngere periode at styre uden om parlamentet. Revolutionen endte med, at puritanerne, med lederen Cromwell, fik fat i kongen og henrettede ham. Herefter fulgte militrdiktatur. Lovgivningen Bill of Rights: kongens magt er bundet. Han kan ikke stte sig udover parlamentet. Her har vi begyndelsen til det, vil kalder magtdelingen. - og i Danmark ~ s. 110 ~

Side 46 af 62

Historie, noter Enevlde i Danmark: 1660-1849 Blev indfrt efter krigen mod Sverige, hvor Danmark miste de Skne, Halland og Blekinge. Svenskerne brd freden, der var blevet skabt fr r forinden. Enevoldsarveregeringsagten Herulere Danere

Danmark og Skne
~ fremstillingsstof af Stig Wrmer ~ 1. Redegr for Den nordiske Syvrskrig (1563-70) Begyndte ved en magtkamp mellem Rusland og Polen, hvor Danmark stod p Polens side og Sverige p Ruslands. 1563 1564 Danmark blokerer Sveriges handelsforbindelser mod vest (resund). Blodbadet i Rnneby ledet af den svenske konge Erik XIV. 2.000 civile mennesker dde og anses for den strste massakre i Nordens historie. 1566 Danskerne hrger i Vestergtland, og Erik trnger ind over Danmarks grnser. Lokale danske modstandsgrupper (inkl. Mikkel Petersen Gyding) organiserer sig. 1570 Nabofred/grannafred, som blev stiftet af kongemagterne i Stettin. Danmark beholdte Elfsborg, s Sverige ikke har adgang til Kattegat og dermed salt. 2. Redegr bog baggrunden for Kalmar-krigen Starter med den danske konge, der brnder Kalmar af. Svenskerne opretter byen Gteborg. Danskerne ser det som en stor trussel og erklrer hermed krig mod Sverige. Christianopel bliver brndt af. Landafstelser: Finmarken og syv herreder Elfsborgs 1. lsen (Nordisk Syvrskrig) Elfsborg plus syv svenske herreder skulle afsts til DK. Der skulle betales en stor sum penge for at f omrdet tilbage. Elfsborgs 2. lsen (Kalmarkrigen) Svenskerne skulle betale 1 million kroner til DK inden seks r. Hvis ikke svenskerne betalte, skulle omrdet overg til DK. Men svenskerne kunne rent faktisk betale: alt slv i landet blev indsamlet. 3. a. Hvordan var grnseforsvaret organiseret? 1) Bondeopbud - Bnderne fik ordre til at stille, nr der blev krig, med vben (gevrer, htyve) - Alle mand af huse 2) Grnsevrn - Bestod af bnder

Side 47 af 62

Historie, noter - Var under ledelse af en adelsmand15 3) Friskyttekorps (bestende af friskytter) - Udsprang af grnsevrnet - Fungerede som et nationalt rytteri, en selvforsvarsgruppe - Befandt sig i grnseomrdet. - Var organiseret efter militrprincipper af en kaptajn/lokal embedsmand - Fr bemyndigelsen far den danske konge, hvilket bevidner om et vis samarbejde - Vi har vores viden om dem fra mandskabsrullerne 4) Snaphaner - Udspringer af friskyttekorps - Var selvorganiserede i modstning til friskytterne Vi skelner mellem friskytter og snaphaner, dog var det svenske genavn for bde friskytter og snaphaner nemlig snaphaner. Friskytter og svenskere hadede hinanden. Friskytterne blev ikke anerkendt som legitimt kmpende, soldater, (som for eksempel Taleban i Afghanistan), men betragtet som oprrere og behandlet som oprrere og led derfor under meget drlig behandling (langsom aflivning). Hvis de blev fanget af svenskerne fik de hugget hovedet af. Snaphanerne levede i hertugdmmet Skne. Men det er svrt at vurdere deres nationalitet. Friskytterne og Snaphanerne var ekstremt nyttige for den danske hr. 3. b. Hvilken rolle havde adelen i samfundet? Skulle srge for, at bnderne blev indkaldt. 4. Redegr for Christian IVs politik overfor Sverige Har Danmark og Norge. Tager Elbtold ved Hamborg. Det mislykkes. Christian IV lrer ikke af nederlaget. Bygger bygninger. Fester igennem med de dyreste kammerensembler: frer sig frem, som var han en storfyrste. Lejede lejetropper (som man ringer efter en flyttebil i dag) resundstolden var et kongeligt regale: indtgten fra tolden gik direkte i kongens lomme. Christian IVs sn: Frederik III Bornholm kommer tilbage som arveejendom. 1656 1657-60 1) 1657-58 2) 1658-60 Svensk forsg p told i Danzig 1. juni erklrede Frederik III krig (Karl Gustavkrigene): Roskildefreden Kbenhavnsfreden

Indfrelse af enevlden: En udvikling var i gang, hvor kongemagten gede sin uafhngighed over for rigsrdet (adelen). Det blev svrere og svrere for rigsrdet at gribe modererende ind, og kongen fik til sidst presset adelen helt ud. Borgerne stod sammen med kongen mod adelen med den kritik, at adelen ikke hjlp til under besttelsen af Kbenhavn. Udviklingen frte i 1660 til enevldens indfrelse. 5. Redegr for dannelsen af friskyttekompagnier i forbindelse med Torstensson-krigen (Horns krig i Skne)
15

Adelsmndene var militrt uddannede

Side 48 af 62

Historie, noter Horns krig: 1643-1645 Friskyttekorps: et nationalt rytteri, en selvforsvarsgruppe, der befandt sig i grnseomrdet. Alts var friskyttekorpset en del af grnseforsvaret. 6. Hvad bliver status efter Brmsebro-freden? Halland skulle afsts som pant som resundstolden. En forsikring for, at det blev overoverholdt. Svenskerne var herefter fritaget for at betale tolden. Ved at have et land som told havde man p den mde en klemme p Danmark. Gotland blev i samme omgang ogs afstet. 7. Hvilken strategi havde Axel Oxenstierna? Axel Oxenstierne var svensk statsminister; taktisk, klog og begavet. Han var en vigtig person i hele den svenske strategi. Den svenske strategi var godt gennemarbejdet og gik ud p at overtage herredmmet i Norden, hvilket kun kunne lade sig gre, hvis man fik erobret stdanmark. Axel Oxenstierne ville vippe Danmark af pinden. Den sydskandinaviske halv skulle blive svensk for p den mde at overtage hele Danmark. Hans strategi endte med at sejre. 1. Hvordan definer Sverige indtil 1683 og efter 1683 de erobrede provinser? Fr 1683 Nye udenfor riget (udenfor selve Sverige) beliggende provinser Princippet var klart defineret i Roskildefreden 9 Efter 1683 I dag kalder man provinserne: et udenlandsk, men indenrigsk land (et ikke svensk land, som er kommet ind i riget) I 1719 ophves generalguvernementet (det var en militrmand, der bestemte). Hertugdmme. 2. Hvilken lovgivning skulle glde i Sknelandene? Den danske lovning der glder, s lnge den ikke strider imod Sveriges grundlov. 3. Eksempler p foranstaltninger fra myndighedernes side som er/bliver upopulre i befolkningen Svenske soldater + lejesoldater (fllesbetegnelse: ryttere) skulle indkvarteres Udskrivning af soldater + mad osv. Borgmestersystemet: n ud af de to borgmestre skulle vre svensk Nye toldafgifter

4. Hvilken stilling havde adelen i samfundet? Efter Roskildefreden (1758): Adelen (kun delvist) og prsterne skulle aflgge ed til den danske konge.

Side 49 af 62

Historie, noter Adelens dage var talte som enevldens mest indflydelsesrige element. Dette skyldes borgerskabet stigende konomiske betydning, isr efter bombardementet. Ved et stndermde i Kbenhavn blev adelen tvunget fra magten af kongen og hans borgerlige allierede, og hermed var enevlden indfrt. (s 28) Hack Ulfstand, Gys, Brahe havde godser overalt p Fyn (Lykkesholm, Ragnholt, Egeskov). 5. Hvilke konomiske konsekvenser fr toldpolitikken? Hvilket forml var der med den? 1) Alle varer blev dyrere 2) Den lille told: genfrelse af afgift ved byporten. Den store told: Sveriges forml med den store stold var at forhindre handelen mellem Skne og Sjlland. Skne eksporterede korn og kvg til Sjlland. I stedet for en stvestlig gende handel, ville man have nord-syd handel. Tolden gjorde det for dyrt at importere og eksportere st-vest. De sknske producenters fortjeneste blev strkt reduceret p denne mde. 6. Diskuter eksistensen af national identitet og udslag af national identitet Man opererede med fire kategorier: svenske nation, sknske nation, danske nation og tyske nation (de fremmede). 7. Redegr for Malmrecessen af 1662 De rettigheder, man har fet fra roskildefreden i 1658, vil adelen og prsterne fortsat have. Malmrecessen var en form for kompromis mellem DK og Sverige: - Stndernes (adel og prsteskabet) rettigheder bekrfter (Roskildefreden 9). - Ingen stnderreprsentanter i Ridderhuset i Sverige. Skne er et hertugdmme, hvor den svenske konge regerede. Oversigt 1563.70 1611-14 1643-45 1657-60 1676-79 1700-20 ~ ~ ~ ~ ~ ~ Nordisk Syvrskrig Kalmarkrigen Torstenssonkrigene Karl Gustav Krigene Sknske Krig Store Nordiske Krig ~ ~ ~ ~ ~ ~ Elfsborg p tid (dvs. ikke for evigt) Elfsborg p tid Halland (30 r) plus Gotland stdanmark minus Bornholm Ingenting Ingenting

Sammenfattet: nederlnderne var dem, der styrede pingpongen. Konglomerat: man har et udgangspunkt, hvor man angriber ud fra. De nyerobrede omrder s at sige klber sig til udgangspunktet. Konglomeratstaten var tilfldet her. Status quo: den nuvrende situation. 1668: universitet i Lund oprettes. Konsistorium: universitetets verste ledelse. Den sknske krig, tekst 1 - Danskerne har held i sprjten. - Det gr fuldstndig problemlst med at indstte den nye danske administration Side 50 af 62

Historie, noter - Gudstroen var meget strk. Kan man starte en ny krig? Det gjorde man alts. - Hvem satte sig imod krigen? - Frankrig var allieret med Sverige i sdan en grad, at Frankrig donerede vben til Sverige. 1. Folkeoprr i Gnge-herrederne bryder ud. 2. Friskyttekorps genopstr. 3. Den lse gruppe af snaphaner genopstr. Hvorfor kmper friskytterne? - Hadet til fjenden (svenskerne): vi har at gre med et gensidigt had. - Sympati for Danmarks sag, se s. 42 Slaget ved Lund ~ s. 44 ~ Det blodigste slag i historien. 9.000 mnd faldt. Begge konger hvdede, at de havde vundet krigen, men objektivt set vandt svenskerne: danskerne led de strste tab. Tekst 2 Hvor brutale snaphanerne var, da de kmpede mod svenskerne. Nr svenskerne fik fat i en snaphane, blev snaphanen ikke blot henrettet. Snaphanen blev udsat for grov ydmygelse: blev gjort til natmand16 for et par dage. Derefter blev de henrettet. Udvikling 1678: Den svenske konge Karl d. XI beslutter sig for at forsvenske sknelandene (s. 56). Der var stor forskel p sd, skik og sprog i de forskellige nordiske lande, samt forskelle internt i de forskellige lande. Eksempler p, hvor forskellene udmrkede sig (identifikationsfaktorer): Ceremonier (traditioner) Konstitutioner (lovgivninger, forfatninger) Sknske lov 9 Sder (sdvaner) Sprog

1680: Enevlde indfres i Sverige. Karl d. XI indfrer reduktion. Krigene blev finansieret dels ved opkrvning af skatter og dels ved, at kongen belnte stormndenes jord: pantsttelse. Krongodset gik p den mde langsomt over til adelen. Det Karl d. XI gjorde var, at han annullerede glden til adelen: reduktion. Det samme gjorde Kristian IV i Danmark. 1681: Karl d. XI indfrte svensk lovgivning. Iflge Roskildefreden skulle der jo vre dansk lovgivning. Mrkeligt nok protesterede den danske konge ikke. Forklaringen herp m vre meningen om, at kongerne ikke skulle blande sig i landenes interne lovgivninger. Men det er dog noget mrkeligt. Historikere diskuterer stadig. 1683: Bestikkelsesmiddag
16

Natmnd: dem, der fjernede dde dyr p gaden, tmte affringstanke m.m.

Side 51 af 62

Historie, noter Ny svensk biskop (erstatter Peder Vinstrup): Knut Hahn Provst: overprsten i et bestemt omrde Man anmoder prsteskabet i Skne om at f svensk kirkegrd: uniformitet (forsvenskning). Gradvis pdagogisk (gulerod og pisk) proces: - Menigheden skal synge svenske salmer. - Prsten skal holde prdikenen p svensk. - Trusler om bder. - Skoleundervisning for brnene efter kirketid (degnene skal undervise p svensk). - Forbyder pibekraven. Ogs protester imod forsvenskningen fandt sted, men de var ikke banebrydende nok. Lovgivningen, kirkeordningen og alt det officielle er nu ndret. Der fandtes nationalitet, men det var ikke en samlet ideologi. Slvesborg Simmerhavn. Bnderne blev inddelt i roder. Til gengld: skattereduktion til bnderne til at finansiere Sveriges militr. En rytter blev knyttet permanent til hver bondefamilie. Om nationalt sindelag og loyalitet ~ s. 86 ~ Svenskerne stolede ikke p danskerne. Det, der var afgrende for svenskerne, var nationalitet. Et interessant sprgsml: hvad er det, der danner en national identitet? Den nationale identitet er p mange mder et produkt af samtidens medier og kommunikation. Hvad med den gang vi ikke havde medier? Nationalitetsflelsen var stadig strk. Bodekul (i dag kendt som Karlshamn) 1669: Den sknske Kommission. Der skulle ansttes to borgmestre (sdan var det dengang: man havde altid to borgmestre). Tekst 15 ~ s. 88 ~ Afsender: Steffen Heiberg Modtager: os, Politikkens lsere Hvordan kan det vre, at forbindelsen mellem Danmark og Skne langsomt smuldrer? Identitetstabet Folkene i Skne mister deres danske identitet. Er det kun det, at svensk indfres i skolen? Steffen Heibergs fokus ligger p adelens stilling i samfundet (den vigtigste klasse i samfundet p det tidspunkt), samt det, at trafikken over Sverige afbrydes (taler om udviklingen, der sker efter, at Sknske krig er overstet). Tekst 16 ~ s. 88 ~ Afsender: Thorkild Kjrgaard Modtager: os, Weekendavisens lsere

Side 52 af 62

Historie, noter Snakker om Danmarks manglende centralisering: evnen til at f beslutninger truffet p en effektfuld mde. I Sverige var der kortere fra ord til handling end i Danmark. I DK centraliserer man magten ved hjlp af enevlden. Svenskerne gr det af andre veje. De har allerede inden DK fr enevlde kopieret det franske enevldige system: logisk, praktisk, rationelt. Den svenske hr er top moderne og uddannet til krig. At de s ikke har fet indfrt enevlden endnu er en biting. Det danske system var p trods af enevlden et meget gammeldags system. Frst ved indfrelsen begyndte magten at blive centraliseret. Snakker ogs om forsvenskningen af Skne. Han beskriver den som vrende brutal med en byrukratisk konsekvens. Hvad var Danmarks alternativ for at overleve? - Opbygning af et centralistisk statsapparat. Tekst 18 ~ s. 89 ~ Afsender: Uno Rndahl Modtager: Snakker om den hje grad af motivation. - Friere forhold i Nordskne og Blekinge - Tab af frihed - Nedarvet had Tekst 20 ~ s. 90 ~ Afsender: Jonas Nordin Modtager: Snakker om national identitet i 1600-tallet. Kalder den svenske stat svensk kongeimperialisme. Kongeimperialismen bruger statslig propaganda: I har altid vret svenskere! Det er blot danskerne, der har prvet at bilde jer noget andet ind. Svenskerne indfrte ikke den samme politik alle steder, de erobrede. Store Nordiske Krig (1700-1720) 1703: Sankt Petersborg i Rusland anlgges. Rusland fr adgang til resund 1709: svensk nederlag ved Poltava. I november: landgang ved R. 10. marts 1710: slaget ved Helsingborg. Gr nogenlunde som ved Lundslaget. 1710-1720: spredt fgtning: der skete ikke det store (dog Tordenskjold). Krigen sluttede i en fredsaftale. Handelsborgerskabet er p vej op. Adelen er nedadgende. Krigens resultater - Rusland overtager svenske besiddelser - 1809: Finland afsts fra Sverige til Rusland Alt i alt. Krigen ndrer ikke p resultatet. Opsamling 1. Stormagtens interesse hvordan stormagterne blander sig i hinanden Side 53 af 62

Historie, noter 2. Loyaliteteforhold og national identitet 3. Friskytterne frer Nordeuropas mest omfattende partisankrig 4. Statsret (fredstraktater) og omnationalisering

Oplysningstid og borgerlige revolutioner


~ s. 113 ~ Varede fra slut. 16-tallet til Den Franske Revolution i 1789. Rationalisme som forudstter naturvidenskab Sekularisering Deisme: Gud har sat det store urvrk i gang Pietisme: John Locke (1632-1702) Engelsk filosof Frste egentlige oplysningsmand Vi er fdt lige: alle mennesker har rettigheder En samfundspagtpagt/kontraktforhold imellem herskeren og folket Herskeren/skal vre vrdig til at varetage folkets interesser, ellers afstning. Genfdsel De franske oplysningsfilosoffer Montesquieu (1689-1755) Fransk filosof n af de filosoffer, som skabte grobund for Den Franske Revolution. Den lovgivende, den udvende og den dmmende magt. Voltaire (1694-1778) Retfrdighed, tolerance og ytringsfrihed. Sekularisme: religion skal vre et personligt forhold. Det hjeste vsen: indbegrebet af al sund fornuft Deltog i politiske og kulturelle debatter. Underklassen blev ikke accepteret som rigtige mennesker. Voltaire, oplysningens mest bermte skikkelse, mente, at det ligefrem var ndvendigt at holde pbelen nede. Rousseau (1712-1778) Vrk om brneopdragelse og vrk om samfundets styre: brnene skulle have lov til at lege. Dvs. drengebrnene. Drengene skal overtales til god opfrelse: pdagogik. Piger er hysteriske: de skal have smk. Mennesket bliver fdt i en naturtilstand af fred og harmoni mennesket er godt ved fdslen. Holberg Holberg var ikke demokrat! Holberg ironiserer over misbruget af fornuft (f.eks. i Erasmus Montanus) Den oplyste enevlde ~ s. 115~

Side 54 af 62

Historie, noter Kongen havde nu en kreds af rdgivere opdelt i kancellier (: ministerier). Men censuren blev dog strkt bevaret. Kongen havde udsendte spioner, der opsnappede dem, der snakkede om, at et andet system et system uden enevlde var muligt (typisk folk, der var inspirerede af den franske revolution). Den europiske magtbalance ~ s. 115 ~ Den europiske magtbalance var fredelig indtil de borgerlige revolutioner i slut. 1700-tallet. De europiske lande forsgte at undg krig ved at indg alliancer med hinanden. Den spanske arveflgekrig (1701-1714) ~ s. 115 ~ Modaliance til spanierne: England, Nederland og strig. Freden i Unrecht: Spanien fr lov til at fortstte som selvstndigt kongesmme, men fungerede herefter ikke lngere som europisk stormagt. England (og strig) er nye stormagter. En anden stat fr ogs mindre indflydelse handelsmssigt: nederlnderne. Men overtog til gengld portugisernes Indonesien. Et kaplb er i gang Englnderne: opadgende Tyskland: opadgende Frankrig: opadgende Nederlnderne: nedadgende Portugiserne: nedadgende Spanierne: helt ude Magtbalancen Revolutioner 1789: Den franske revolution Oprr mod adelen/enevlden 1848: DK i trerskrig 1848-50 1871: Pariserkommunen Frankrig omringet af tyskere I den fransk/tyske krig forsger oprrere (en slags friskytter/snaphaner) at tage magten 20.000 henrettes p groveste vis Pariserkommunen var et nederlag 1917: Den russiske revolution 1) Februarrevolutionen: imod zaren/enevlde 2) Oktoberrevolutionen: bolsjevikkerne tager magten 1949: Den kinesiske revolution Borgerkrig kommunisterne sejrer Den franske revolution Side 55 af 62

Historie, noter Ludvig den 16. - enevldig Stndersamfund: 1. stand: 2. stand: Gejstligheden Stor ejendom Adelen Skatterige Privilegier konomisk + standsmssigt Monopol p embeder Borgere + bnder Ren konomisk og social undertrykkelse af adelen

3. stand:

Frste revolution (1789-1791) 1. og 2. stand: man skal stemme efter stand 3. stand: man skal stemme efter antal af delegerede 3. stand erklrede sig som national forsamling. Gejstligheden bakker op om 3. stand Anden revolution Konstitutionelt monarki: et kongedmme, hvor kongen er forpligtet til at flge forfatningen: indfrtes i 1793 i Frankrig. Enevlden bliver alts afskaffet, og Frankrig er nu en republik. Kongen begynder i al hemmelighed at samarbejde med strig og Preussen, som er utilfredse med indfrelsen af det konstitutionelle monarki i Frankrig. Folket opdager, at kongen samarbejder med udlandet, kongen forsger at stikke af, og til sidst bliver han henrettet af den nye henrettelsesmaskine: guillotinen. Kongens samarbejde med strig og Preussen bliver anset for illoyalt. Hvis strig og Preussen vandt over Frankrig, kunne enevlden mske best: det var kongens motiv. 1791: 1792: 1793: 1794: 1799: Kongen forsger at flygte frste gang Kongen forsger at flygte anden og sidste gang Enevlden afskaffes, Frankrig bliver en republik, kong Ludvig 16. henrettes i januar Revolutionen standses Napoleon tager magten

Produktionstilbagegang. Borgerskabet kom til magten, men hvem var borgerskabet? Advokater, lger, lrere, handlende + smhandlende, hndvrkere, proletarer. Kongen Kongen havde n ret tilbage, efter at enevlden var vk: vetoret. Og den benytter han. Kongen nedlgger veto imod oprettelsen af en nationalgarde, - Nationalgarde: frivillige - Hr: indkaldte, isr bnder fordi sans-culotterne i s fald kunne melde sig og dermed f indflydelse. Et halv r fr kongen henrettes: 9. august 1793: Pariserkommunen oprettes. 10. august 1793: Nationalforsamlingen afskaffes og erstattes af konventet (kup!). Det nye konvent - Valgret til alle mnd over 21 r (glder dog ikke ubemidlet) - Frivillige kan melde sig til hren - Styrker Paris forsvar Side 56 af 62

Historie, noter Ret til at fngsle mistnkte modstandere

Septembermyrderiet Sans-culotterne myrder alle fngslede og mistnkte. Bliver indledningen til rdselsperioden. Rdselsregimet (perioden fra 1793-1794): Det pne borgerskab Jakobinere/montagnarder: - Venstreorienterede - Radikale, yderliggende - Bjerget - nskede gede valgret for deres socialgruppe, men ikke for sans-culotterne - Robbes Pierre: deres hovedleder Girondinere: - Hjreorienterede - Moderate, konservative demokrater De besiddelseslse Sans-culotter: - Havde ikke deres egen reprsentation - Havde ikke rd til at kbe de franske bukser culotter - Fungerer som pressionsgruppe: kan tvinge jakobinerne til at sttte dem - Lighedsmagere helt ud i sidste ende - Var af den overbevisning, at alle, der havde mere end andre, var fjender Var man adelig, var man ddsdmt; som var man jde under 2. verdenskrig. Da Robbes Pierre arresteres, tager de kontrarevolutionre magten, og processens stopper. Tilbagerulning af processen (perioden efter 1794) Tekst 9 ~ sans-culotternes angreb p borgerskab Skrevet af Jacques Roux, som var tilhnger af den mest yderliggende flj. Han anklager dem, der har formue, for at hamstre. Han mener, at de indirekte er skyld i, at arbejderne gr oprr; fordi de tager deres brd ved forrderi og misgerning. Han anklager: - Spekulanterne - Hamstrerne - Erhvervslivet - Opkbere - Tyrannerne Hvad andre anklager de revolutionre for: - Plyndring - Mord - Revolutionen drber friheden Problemet var mangel p hel fundamental retssikkerhed. Domstolen kaldes revolutionstribunalet. Side 57 af 62

Historie, noter Tekst 10 ~ Sans-culotternes angreb p regeringen Skrevet af Jacques Roux, som var tilhnger af den mest yderliggende flj. Han skriver, at man siger, at loven er lige for alle, men at den ikke er det. Han skriver for eksempel, at man kan kbe sig fri for straf. Men er dette en objektiv gengivelse? Nej! Det passer ikke, at man kan kbe sig fri for fngsel og henrettelse. Tendensen i kilden: for sansculotterne, imod dem med formue. Hvem er rsag? Det er staten. Jacques Roux er vred over denne situation, hvor alle er under mistanke. Republikanere: nogle, der er for republikken (og det var alle udadtil, ellers henrettelse). Revolutionen der sine egne brn: sans-culotterne ville g til sidste ende: ville aldrig blive tilfredse. Man kan ikke delgge et samfund uden ogs at delgge befolkningen. Den franske konomi er get i st, isr pga. maksimumspriser: hvis du er bager, og der bliver sat en fast pris p dit brd, og det mel, du bager brdet af, er dyrere end brdet selv, har du et problem. Den yderliggende venstreflj ser til sidst i jnene, at de er get for langt.

Den industrielle revolution


~ s. 124 ~ Stigende eftersprgsel p innovation den industrielle revolution Maskiner og samlebnd aflser dyr og menneskers muskelkraft (slaver!). Den industrielle revolution varede i realiteten over 200 r. Tre faser 1. 1770: Storbritannien 2. 1800-: Belgien, Frankrig, Tyskland 3. Resten af Vesteuropa + USA (vi kan ikke sige prcis hvornr) (4. steuropa (frst rigtig efter 2. verdenskrig)) Industrielle opfindelser 1764: The Spinning Jenny 1785: den frste mekaniske vv Storbritannien Bomuldsproduktionen Eftersprgsel p bomuld fra forlggere (en slags handelsmnd) Forlggeren har rbomuld videreforarbejdelse forlggeren slger bomulden videre Landbruget Effektivisering af landbruget enclosure17-bevgelsen dyrkning af afgrder i strre omfang get produktivitet frre epidemier get befolkningsvkst Forudstninger for at det gr s godt 1. Kul (til opvarmning af dampmaskinen) 2. Rvarer
17

Indhegning

Side 58 af 62

Historie, noter 3. Transport 4. Kapital (fra trekantshandelen: handel med slaver) 5. Geografisk fordel (ikke langt til mange kyster) Jernbanen 1825: de frste jernbaner Herefter gr det strkt Belgien Hvorfor gr det ogs godt for Belgien? De havde de samme forudstninger som England. - Hjemmeindustrien fra tekstilindustrien - Kul og jern: - Industrispionage Vigtig by: Liege Tyskland Ruhr-omrdet - Udvikling af stl- og jernindustrien - Bor 30 millioner mennesker - Vigtige industrivirksomheder: Krupp, Siemens og I. G. Farben USA Et problem med s stort et land: det var svrt at binde landet sammen. Lsningen blev den transkontinentale jernbane. Konsekvenser Produktionsformen - Den gamle hndvrker, der lavede et produkt fra A-Z, fandtes ikke lngere: samlebndsarbejde! Sociale vilkr - usundt og farligt arbejde - Ingen minimumsln - Ingen fagforeninger - Brnearbejde Ejerforhold - 1. kapitalist - 2. funktionr - 3. faglrt arbejder - 4. ufaglrt arbejder/proletar Ideologierne Modsat enevlde/kongedmme: republik. Men fr indfrelse af enevlden havde vi ogs monarki, dog + rigsrd Side 59 af 62

Historie, noter Liberalisme Liberalismens fader: Adam Smith Handelskapitalisme: fr industrialiseringen Industrikapitalisme: efter industrialiseringen Socialisme Socialismens fader: Karl Marx Marx og Engels var kommunister. I mindretal: folk ville hellere reformisme end revolution. Arbejderassociationer Frste internationale arbejderassociation: 1864-1871 Anden internationale arbejderassociation: 1880-1914 Septemberforliget 1899 Arbejdsmarkedets grundlov Skaber ro p arbejdsmarkedet. Eksempel fra forliget: Man kan kun strkke, hvis man er truet p liv, re og velfrd. At ophje et mglingsforslag til lov: staten blander sig i forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver, hvilket gav protester. Men staten ville have ro!

Europa og verden 1815-1914


s. 134 Wien 1815 Fyrst Metternich 1) Forsg p at rette europisk magtbalance 2) Undg republikanske og demokratiske tendenser (dvs. for enevlde) Immigration til USA Tre stormagter: strig-Ungarn, Rusland og Preussen En anden bevgelse: immigration til isr USA, fordi de sociale forhold var s drlige 35 millioner drejer det sig om Fred i 1814 DK sttter Napoleon. Napoleon taber og DK m afst Norge. I 1905 bliver Norge selvstndigt. Tre hertugdmmer i DK: Slesvig, Holsten og Lauenborg (som kompensation for tab af Norge) Nye stater Belgien 1830 ~ flamsk, hollandsk Grkenland 1832 ~ Grkenlands samling pbegyndes ~ oprettes med dansk prins

Den danske revolution


Mske nrmere en reformation Demokrati Side 60 af 62

Historie, noter 5. juni 1849 ~ grundloven (fri forfatning) omfattende Danmark, Slesvig og Holsten 1866 ~ revideret grundlov omfattende kun Danmark Grundlovgivende rigsforsamling = en forsamling, der kan lave en ny grundlov Konstitutionelt monarki: kongen er statsoverhoved, men kan ikke bestemme ret meget mere. Den grundlovgivende forsamling foranstalter tokammersystemet: FT og LT ved valglov. Den grundlovgivende forsamling laver en valglov, som siger: Valgret til alle mnd over 30 r med egen husstand (at man ikke er ansat af en anden). Mange forskellige fraktioner nr vi snakker om partier: folk optrdte som enkeltindivider. 38 medlemmer var kongevalgte som konservativt garanti. Folketinget - Antal medlemmer: 100 - Valgbarhed (dem, der kan vlges ind): alle mnd over 25 r med egen husstand - Direkte valg Landstinget - Antal medlemmer: 51 - Valgbarhed (dem, der kan vlges ind): alle mnd over 40 med hj indtgt. - Indirekte valg (man stemte p valgmnd, som s valgte medlemmerne). - 12 medlemmer var kongevalgte med den reviderede grundlov. Den reviderede grundlov Den reviderede grundlov i 1866 gjorde systemet mere konservativt. Dette kunne lade sig gre p grund af trerskrigen (1948-50) Vi har regeringer siddende, der ikke har et flertal bag sig: fordi vi endnu ikke har indfrt fnomenet parlamentarisme: parlamentarisme, der netop indebrer, at man ikke kan have en regering siddende med et parlamentarisk mindretal. Hertugdmmet Slesvig-Holsten Holsten tysk Slesvig dansk Men slesvigerne ville hellere vre tyske end danske. DK forsgte desperat at vedholde denne adskillelse mellem Slesvig og Holsten. Frankfurt: forbundsforsamling, hvor alle tyske stater er reprsenteret. Helstatspolitikken 1855: fllesforfatning: hele staten hnger sammen: DK + Slesvig + Holsten + Lauenberg I dag omfatter den danske grundlov DK, Frerne og Grnland 1460: Ribemdet: Slesvig og Holsten skal vre: Up ewig tosamene ungedeelt Ribemdet blev p den mde et referencepunkt Nationalliberalisme = fri forfatning, markedskonomi Stnderforsamling Stnderforsamlingsbyer: - Roskilde - Viborg - Slesvig by, senere Flensborg - Itzehere Side 61 af 62

Historie, noter Slesvig ~ stnderforsamling Holsten ~ stnderforsamling Lauenberg ~ ridderskab

Side 62 af 62