You are on page 1of 2

Kom nu ind i kampen

Rundt omkring i de danske kommuner cykler lokale politikere i disse dage rundt for at gre opmrksom p sig selv. Kommunalvalget nrmer sig - valgkampen er i gang. Det er nu, at det afgrende slag om vlgerne skal sles. Problemet er bare, at vlgerne ikke helt har opdaget, hvad det er, der foregr. Lige pludselig str der en mand i en rd jakke, eller en dame i en bl jakke uden for hndboldhallen, nr man afleverer ungerne til trning, dukker op til de lokale byfester, og langt de fleste mennesker vil tnke; hvem i alverden er det, og hvorfor str han der i regnvejret?. Folk, der gr forbi, genkender ikke de mennesker, der str der i rde, bl eller grnne jakker, for de aner dybest set ikke, hvem deres lokalpolitikere er. Kommunalvalget virker lige nu uendeligt langt vk - hvis man da overhovedet var klar over, at det er i r. Stemmeprocenten er ikke imponerende, og lige nu arbejdes der i mange kommuner p hjtryk for at finde de gode kampagner til at hverve flere vlgere. Srligt de unge hnger i bremsen, men heller ikke de 35-50 rige er flittige i den kommunale stemmeboks. Men hvorfor er der egentlig s f, som vlger at gre brug af deres demokratiske ret og indflydelse? I andre lande ville man give sin hjre arm for at f lov til at stemme og f indflydelse p den lokale politik. I Danmark er vi sdan lidt ligeglade, hvilket p en mde er lidt pinligt. Vi har virkelig gode muligheder for at f indflydelse, men nr det kommer til stykket, s gider vi ikke rigtig involvere os det gr jo meget godt. I andre lande ville man sl ihjel for den samme mulighed. Det er lidt absurd. P den anden side s giver det ikke meget mening at lave den slags sammenligninger. Vi kan jo drligt tillade os at beklage, at demokratiet er s rodfstet en del af vores kultur og selvforstelse, at vi ikke lngere lgger mrke til det. Dybest set gr jo meget godt, og vi kan i store trk leve det liv vi vil i den kommune, vi bor i. Det er jo positivt, hvis det alts er et udtryk for tryghed ved demokratiet og tilfredshed med tingenes tilstand. Hvis det derimod alene handler om ligegyldighed eller selvoptagethed, og at man har s travlt med sit eget, s man ikke lige nede det, s er der grund til at rbe op. Den kommunale politik interesserer os, nr vi har brug for den. Det er mske lidt groft sagt, men der er vel noget om det. Interessen for den lokale politik kunne tnkes at

vre hjst blandt de vlgere, der har brug for de lokale kommunale tilbud. S forenklet hnger tingene nok ikke sammen, men der er vel noget om, at vi har nemmest ved at blive optaget af det, der har en direkte relevans for vores eget liv. Hvordan de gamle har det p plejecentrene, om de rehabiliteres til at kunne klare sig selv, fr besg af varme hnder fra det offentlige, eller hvordan normeringerne er i brnehaverne, om den lokale skole skal lukkes alt sammen er svrt at forholde sig til, fr vi selv bliver berrt af det. Udfordringen for lokalpolitik er mske netop, at den er lokal og dermed meget konkret, hvilket man kunne forledes til at tro ville skabe et strre engagement, men som mske gr det modsatte. For om de lukker skolen i Sndermagle, har ikke den store relevans, nr jeg bor i Vestemagle. Man kunne indvende, at jo mere optaget man er af det nre, jo svrere bliver det at forholde sig til helheden. Helheden er mske lige prcis det, der er kommunalpolitikkens udfordring. Det er svrt at diskutere politik og i sr vrdipolitik p kommunalt plan. Det er svrt at engagere mennesker for lokale forhold, nr de har 117 andre ting, som de skal forholde sig til. Men hvad skal vi stille op med alle de vlgere der enten er ligeglade eller har for travlt med alt mulig andet til at gre brug af deres demokratiske ret? Allerede her har vi et fokus, der kan ndre: at det alene er en ret, en stemmeret. Vi kunne lgge langt mere vgt p, at der faktisk er tale om en stemmepligt. En pligt til at give sin stemme til kende. Jeg ved godt, at det er meget gammeldags og kedeligt at tale om pligter, undskyld. Men mske er det p tide, at vi betragter vores demokrati, som en pligt, i liges hj grad, som det er en ret. Det er da irriterende at vre vidne til, at man ligefrem skal lokke vlgerne til stemmeurnerne med indsmigrende kampagner eller uddeling af sde bler. Helt rligt - kom nu ind i kampen, kre vlgere. Vi kunne starte i skolernes undervisning. Det er jo helt afgrende, at vi dannes til at kunne forholde os til vores demokratiske pligt, til at stte pris p den og gre brug af den. Vi kunne sgar fre det videre p ungdomsuddannelserne. Vi kunne alle gre os umage med at diskutere vrdierne for vores samfund. Vi kunne alle sammen opfordre til, at man gr sin pligt og afgiver sin stemme. I hvert fald synes jeg, at vi skulle blive enige om, at hvis man ikke afgiver sin stemme, s har man heller ikke lov til at brokke sig efterflgende. Lad os vedtage, at med stemmepligten flger brokkeretten.