Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

Vindmller

1) Gr rede for Middelgrundens vindmller: Hvor str mllerne? Hvor mange er der? Hvilken strrelse har de? Hvem ejer vindmllerne?

Billede over Middelgrunden og havvindmllerne. Billedet er fundet p Middelgrundens hjemmeside.

Middelgrunden er en havvindmllepark og er placeret i kattegat. Vindmllelauget blev opstillet tilbage i 1996 sammen med de 20 2 MW-havvindmller. DONG Energy er ejerne af de 20 nordligste og Middelgrundens vindmllgelaug fra mlle nummer 11 til og med mlle nummer 20. Lauget er kendt i hele verden. Det er Middelgrundens Vindmllelaug I/S og Kbenhavns Belysningsvsen, der er ansvarlige for opstillingen af vindmlleparken. De to parter har hver isr stet for opstillingen af 10 havvindmller. SEAS agerer som forretningsfrer for bde Middelgrundens Vindmllelaug I/S og Kbenhavns Belysningsvsen og er dermed ansvarlige for hele projektet af de 20 vindmller. Konstruktionen af vindmllerne er sledes, at det kan inddeles i tre dele, nemlig trnet, rotoren og mllehuset (nacellen). P middelgrunden er vindmllernes trn af den slags, som der hedder et konisk rrtrn. Der er forskel p trnhjden og navhjden, trnhjden er 60 meter hjt og navhjden er 64 meter hjt. Endvidere er den skaldte spnding i generatoren p 690 V, mens kildestjen er under 105 dB. Rotoren har en diameter p 76 meter, og vingelngden er 37 meter. Vingerne p vindmller er aerodynamiske, hvilket i sig selv har nogle funktioner. For at beskytte vindmllerne p den bedst mulige mde, er mllerne forsynet med to sikkerhedssystemer. Det frste er pitchregulering og dermed en bremse som flge af den
1

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

aerodynamiske vinge. For det andet er der en mekanisk skivebremse. Havvindmlleparker er blevet mere og mere populre igennem de sidste par r. rsagsforklaringen til dette ses ved de klare positive aspekter, havvindmller har i en hjere grad en regulere vindmller. Fordelene demonstreres ved en strre strmproduktion, idet der er bedre vilkr for vindmllerne ude p havet, da ruhedklassen er nul, hvilket betyder at vindens tab af energi minimeres ude p havet. I sammenhng med god strmproduktion er der vindens hastighed - jo strre hastighed des bedre produktion. Og det er netop derfor, det er relevant at kigge p det pgldende omrdes ruhedsklasse. Som sagt er ruheden p havet lavere end p land, hvilket resulterer i, at vinden bliver mindre turbulent og dermed medfrer at energiproduktionen ges. Middelgrundens vindmllepark er placeret p lavvandet st for Amagers nordspids.

Figur 1: Kort over Middelgrundens havvindmllepark. Figuren er hentet fra Middelgrundens hjemmeside.

Alt i alt er middelgrundens vindmllepark p omkring 3,4 kilometer lang, og det samlede areal er p 1 hektar. Vindmllerne er opstillet sledes, at der er 180 meter mellem hver mlle. Baggrunden for valget af at opstille mllerne i denne svage bue, som det illustreres p figur 1, er sledes, at det visuelt og konstruktionsmssigt passer med Kbenhavns konstruktion, som ogs buer svagt. Endvidere er der taget hjde for miljet i sammenhng med opstillingen af mllerne. Fr

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

opstillingen finansierede Energistyrelsen 5,1 millioner kroner til en rkke undersgelser af miljforholdene i det omrde, hvori man nskede at lave havvindmlleparken. Man har f.eks. srget for en undersgelse af vindforholdene p Middelgrunden. Undersgelserne af vindforholdene i Middelgrunden blev foretaget af Riss afdeling for vindenergi. Resultatet af undersgelserne illustrerer, at vindforholdene for Middelgrunden er optimale og har et godt potentiale til at producere en masse strm. Som sagt er der 20 vindmller i alt p Middelgrunden, og den samlede effekt for disse er p 40 MW, mens den samlede strmproduktion ligger p omkring 89.000.000 kWh pr. r. Dette svarer til, at omkring 3 % af Kbenhavnkommunes elforbrug produceres ved Middelgrundens vindmller. Ydermere har man gjort sledes, at vindmllerne hnger sammen i et 30 kV elnet. Dette elnet fungerer sdan, at alle mllerne har den egenskab, at de kan producere strm uafhngigt af de andre vindmller. Vindmlle nummer 10 er den centrale vindmlle, og systemet er opbygget efter det princip, at alt energien fra alle de andre mller transporteres til mlle 10. Det er fra denne mlle, at den producerede energi ledes gennem et 30 kV skabel hen til Amagervrket, som ejes af Kbenhavns Energi. Som det sidste bliver vindmllerne leveret af Bonus Energy A/S, som besidder masser af erfaring i at bygge og opstille vindmller. Middelgrundens 2 MW-vindmller er Bonus hidtil strste. Det var Monberg & Thorsen, som stod for at skabe fundamentet for denne vindmllepark, og de har ligesom Bonus Energy A/S ogs erfaringer indenfor dette fag. Det er NKT Cables som fungerer som leverandr af net-tilslutningen. Alt i alt er Middelgrunden en stor og omfattende havvindmllepark p i alt 40 MW, hvor ejere og involverede selskaber er danske. Som det ses p figur 2 er der en lys fremtid for havvindmlleparker og deres effektivitet i Danmark.

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

Figur 2: Figuren viser de kommende havvindmlleparkers placering. Figuren er fundet i Naturgeografi vores verden

2) Find produktionsdata for n af vindmllerne p Middelgrunden (se mllernes el produktion online). Vedlg produktionsdata i rapporten og kommenter disse. Hvilke forhold afgr generelt hvor meget strm en vindmlle producerer.

Der er valgt fokus p en af mllerne, nemlig mlle nummer 11. Som sagt har havvindmlleparken en total kapacitet p 40 MW og bestr af 20 mller som hver er 2 MW-mller. Dette betyder, at mllen ved en vindhastighed p 10 m/s nr sin maksimale produktion og dermed sin mrkeeffekt. P en time kan en 2 MW vindmlle producere 2000 kWh. Det er vigtigt at bemrke at produktionstallene for havvindmlleparkens vindmller bliver opdateret hvert 10. minut.

Figur 3: Figuren viser de 20 havvindmller i Middelgrundens havvindmllepark. Det kan aflses p figuren hvor meget hvert vindmlle producerer p netop det tidspunkt dette screenshot er taget. Figuren er fundet p Middelgrundens hjemmeside.

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

Figur 4: Figuren viser produktionsdata for vindmlle nummer 11 i Middelgrundens havvindmllepark. figuren er fundet p Middelgrundens hjemmeside.

Som det ses p de to figurer med produktionsdata fra mlle nummer 11 fra middelgrundens vindmllelaug, s blev der hentet data den 24-11-2012 klokken 20:50:00, og p det tidspunkt fremgr det fra figuren, at det blser 3,1 m/s, og mllen producerer 20 kW p det mlte tidspunkt. I forhold til at det er en 2 MW-mlle, s er de 20 kW langt fra det bedste, mllen kan opn hvis den nr sin mrkeeffekt. Det blser 3.1 m/s, hvilket er rsagsforklaringen for hvorfor, der ikke bliver produceret mere strm. Endvidere fremstr der andre data, som fortller, at vindmllen i alt denne mned har produceret 332.471 kWh og i alt, siden opstillingen, har produceret 43.467.665 kWh. Desuden kan det aflses p figuren, at vindmllen har net sin mrkeeffekt denne mned da den maksimalle vindhastighed har vret p 18,4 m/s. Endvidere ses det, at den allerhjeste vindhastighed der har vret, er p 29,2 m/s, dog skal man notere sig at mllen automatisk lukkes ned ved vindhastigheder over 25 m/s. Nr de 20 kW og de 3,1 m/s sammenholdes med den totale energigenerering og hjeste vindhastigheden, s bliver det tydeliggjort, at det er meget lavt, og at der p davrende tidspunkt blev produceret overvejende lidt strm, hvilket jo m sige at skyldes den lave vindhastighed. Desuden hvis man kommenterer p den gennemsnitlige vindhastighed for mllen siden den blev opfrt, s fremgr, det at den gennemsnitlige vindhastighed er p 6,2 m/s.

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

Figur 5 (venstre): P figuren illustreres effektkurven for en 2 MW-mlle. Det kan aflses p figuren at en 2 MWmlle nr sin mrkeeffekt i vindintervallet 10 og 25 m/s. Figuren er fundet i Naturgeografi vores verden. Figur 6 (hjre): Figuren demonstrerer sammenhngen mellem hjde og vindhastighed i ruhedsklassen 2. Figuren er fundet i Naturgeografi vores verden.

Der kan argumenteres for, at dette er forholdsvis problematisk, idet det kan ses p figur 5, at effektkurven for en 2 MW-vindmlle producerer sin mrkeeffekt i vindintervallet mellem 10 og 25 m/s, og derfor er det rent produktionsmssigt bedst jo hjere vindhastigheden er. Dog skal man dog huske at 6,2 m/s er et gennemsnitstal, som udtrykker hvor varierende vindhastigheder er. Ydermere kan der p figur 5 aflses, at en 2 MW-mlle begynder at producere energi ved en vindhastighed p 4-5 m/s, og det er forklaringen p hvorfor vindmlle nummer 11 i middelgrunden ikke producerer mere end den gr. Generelt er der en rkke forhold, som er afgrende for hvor meget strm en vindmlle kan producere. Dog er den helt afgrende faktor for, at en vindmlle kan producere strm vindhastigheden, og derfor er udfordringen at finde de forhold, som er optimale ift. vindhastigheden. For det frste s er vindressourcerne afgrende for strmproduktionen i en vindmlle. Det glder, at jo strre trykforskelle, des hjere vindhastigheder og dermed ogs en get strmproduktion. Endvidere er det afgrende hvor hj vindmllen er, som det kan ses p figur 6, s glder det, at jo hjere op vindmllens vinger er, des strre strmproduktion. P figuren fremgr det, at det er ved en hjde p 150 meter, at den optimale vindhastighed forekommer. I sammenhng med vindressourcerne forsts det, at energien i vinden stiger med vindhastigheden i tredje potens, hvilket har en stor betydning for

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

vindens energi. Aspekter som massefylde, luftrykket og fugtigheden pvirker sledes ogs energien i luften, som har en betydning for strmproduktionen.

Figur 7: Figuren eksemplificerer sammenhngen mellem landsskabstyperne ruhedsklasser og energiudbyttet i indekstal. Figuren er fundet i Naturgeografi vores verden.

En anden faktor som spiller ind nr det kommer til energi er ruhedsklassen og ruhedsklassens betydning for vindens tab af energi i de enkelte ruhedsklasser. Ruhedsskalaen er en skala, som viser forholdet mellem forskellige landskabstyper og energiudbyttet. Som det fremgr af figur 7, s er ruhedsklassen meget afgrende, idet at en lille stigning i ruhed medfrer at overvejende stort tab i energipotentialet. Energipotentialet er strst ved vandoverfladen og ruheden er p 0 alts understtter det den strategiske placering af middelgrundens havvindmllepark. Dermed er

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

placeringen af vindmllerne fuldstndig afgrende hvor at f mest muligt energipotentialet. Der kan argumenteres for at det er mest effektivt med havvindmller, mens bent terrn ogs er overvejene godt. Jo flere forstyrrelser der forekommer i landskabet, des mindre strm vil mllen kunne producere. Endnu en faktor som har betydning for hvor meget en vindmlle producerer, er den skaldte pitchregulering, som har flere funktioner. Nr en vindmlle nr sin mrkeeffekt, er vindmllens vinger aerodynamiske. Dette er med til at danne et undertryk p bagisden, idet luftmolekylerne skal bevge sig lngere p bagsiden. Det der s sker for at beskytte vindmllen er, at der opbygges turbulens p bagsiden af vingen ved en stigende lufthastighed, som har en mindskende effekt p undertrykket. Pitchreguleringen sker ved, at vingen drejer om sin akse og placerer sig drligt i forhold til vindretningen. Dette er alts en automatisk bremse. P den anden side har pitchreguleringen ogs den egenskab, at dem bruges til at placere vingen strategisk i forhold til vindretningen, for at f det optimale ud af strmproduktionen. Pitchreguleringen er dermed ogs en afgrende faktor for strmproduktionen. Alt i alt er der alts forskellige omstndigheder, som er afgrende for hvor meget strm en vindmlle producerer. Fremfor alt er det vindhastigheden der er den absolutte mest afgrende faktor. Endvidere er der flere ting, der har betydning for vindhastigheden. For det frste er der vindmllens hjde, idet det vindhastigheden ges hjere oppe. For det andet eksisterer ruhedsklassen, som spiller en rolle for energipotentialet og som til en vis grad ogs pvirker vindhastigheden. Og for det tredje vindmllens aerodynamiske konstruktion og pitchreguleringen som gr at vindmllen kan f mest muligt ud af vindhastigheden og vindretningen.

3) Diskuter fordele og ulemper ved vindkraft.

Der er bde negative og positive aspekter ved vindenergi. For det frste er det den mest udviklede bredygtige energiform vi har i Danmark i dag. Energiformer som blgekraft, bioenergi og solenergi er ikke liges udprgede i Danmark. P verdensplan er det dog vandkraft der er den vigtigste bredygtige energiform, men en positiv ting er, at vindkraft bliver mere og mere udprget og oplever stor vkst lige nu verden over. Fordelen ved vindenergi er, at det p lang sigt er et muligt, sammen med andre bredygtige energiformer, alternativ til fossile brndsler og

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

atomkraft. I dag bestr 90 procent af verdens energiproduktion af fossile brndsler og atomkraft. Der er en rkke problematikker ved vindkraft, som der ogs skal overvejes. For det frste snakker man om, at der forurenes nr man opstiller vindmller. Idet vindmllerne er store, og der derfor skal bruges en stor mngde materiale til at fremstille en vindmlle forekommer der forurening. Under fremstillingen skal der sledes ogs bruges energi p at fremstille, transportere, opstille, servicere og nedtage vindmllen nr den er slidt op. I den skaldte livscyklusanalyse beregner man hvorvidt det kan betale sig, at producere vindmller. Livscyklusanalysen bliver der alts derfor taget stilling til dette, og analysen viser at en vindmlle i lbet af 20-25 r vil kunne producere 35 gange s meget energi, som der blev brugt til at stte mllen op. Det er alts et positivt regnskab hvilket ogs m ses som en klar fordel ved vindkraft. P den anden side ses en ulempe ved, at eftersom Danmarks ml er at vindenergi skal optage 30 procent af Danmarks energiforsyning i 2050, og at kommunerne skal efterleve denne mlstning, og derfor udpege arealer i kommuneplanlgningen hvor der skal opstilles vindmlleparker. Problemstillingen er s at der forekommer mange problematikker i sammenhng med placering af vindmlleparkerne. For det frste s er der en klar sammenhng mellem en vindmlles hjde over jordoverfladen og vindhastigheden ligesom figur 6 demonstrerer. Dette betyder alts, at det er mest optimalt at lave hje vindmller for at f mest muligt ud af energipotentialet.. Alts betyder dette at de nyeste vindmller er meget hje og dermed pvirker landskabet rent visuelt og kan ses op til flere kilometer vk, hvilket mange er meget utilfredse med. Desuden udsttes folk der bor tt ved vindmlle for en rkke gener, bestende af problemer med hjt stjniveau, forstyrrende skyggekast fra mllen og en visuel forstyrrelse. Alle disse faktorer gr, at ejendomsvrdien falder gevaldigt, hvilket er en ulempe for naboerne til vindmllerne. Staten forsger at yde erstatning til de folk der mister ejendomsvrdi pga. opstillingen af vindmlleparker. Dette er alts en overvejende stor ulempe ved vindmller, idet der er meget utilfredshed for naboerne til vindmllerne. Endvidere er der utilfredsheder i form af frygten for at opstillingen af flere og strre vindmlleparker rundt om i Danmark vil g udover dyrelivet f.eks. flagermus, kulturoplevelser, naturhistoriske oplevelser, afstand til

radiokdeforbindelser og det visuelle. P den anden side gr man fra kommunernes side alt hvad man kan for at undg disse negative aspekter. Yderligere er det positive ved vindenergi at man kan lave havvindmlleparker som ikke forstyrrer nogen og som er bedre, idet deres placering tillader

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

en strre vindhastighed og turbulens pga. en lavere ruhedsklasse, som i sidste ende resulterer i en get energiproduktion. Dette ses desuden ogs p figur 7. En ulempe er alts besvrligheden ved opstillingen af vindmller, dog er der er gode opstillingsmuligheder for havvindmller. En anden ting som kan argumenteres for at vre en ulempe ved vindenergi er de tekniske begrnsninger der er. Danmark har en vindmllekapacitet p omkring 3000 MW. En vindmlle producerer kun den mngde strm, det er muligt i forhold til hvor meget vinden blser. Derfor vil der opst situationer med en overskudsproduktion af energi, fordi vindmllerne har net deres mrkeeffekt og producerer deres maksimalle mngde strm. Overskudsstrmmen bliver p nuvrende tidspunkt solgt til Norge. Udfordringerne hvis vindkapaciteten bliver forbedret er, at energiselskaberne skal kunne tilpasse sig efter den svingende strmproduktion. En anden udfordring findes i udbygningen af elnettet til vindmllerne.

Figur 8: Figuren viser de eksisterende elkabler og de planlagte. Figuren er fundet i Naturgeografi vores verden.

10

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

Lsningsforslag til problemstillingen omkring overproduktion kan vre, at de elkabler der fres til Norge, Sverige og Tyskland skal gres strre, s det bliver muligt at slge mere strm i overskudssituationer og kbe i underskudssituationer. Andre muligheder er at gre det muligt at lave varmt vand af overskudselektriciteten, opladning af elbilers batterier, dannelse af brint og en sammenkobling af Vest- og stdanmark ved etableringen af et elkabel under Storeblt. Der kan alts argumenteres for, at overproduktionen kan ses som en ulempe, idet man ikke kan udnytte alt det der bliver produceret. P den anden side kan man ogs argumentere for, at denne ulempe kan vendes til en fordel, hvis man har succes med at udnytte overproduktionen gennem de frnvnte muligheder. En anden problemstilling med hensyn til vindenergi er den sttteordning staten yder til vindmllleejerne. Argumentet der ligger til grund for dette er, at denne energiform og denne mde at producere strm p ikke kunne konkurrere med kraft- og kraftvarmevrker p almindelige markedsvilkr. Sttteordningen fungerer p den mde, at vindmlleejerne bliver stttet med 25 re pr. produceret kWh. Efter at mllen har krt det, der svarer til 22.000 fuldlasttimer, ophrer sttten. Sttteordningen har haft den hbede effekt, nemlig at gre det mere attraktivt at investere i vindenergi, solceller eller biogasanlg. Argumenterne for at dette er en ulempe ses ved to ting. For det frste s betales sttten gennem forbrugerne strmregning, og dermed gr det strmmen dyrere, og desuden gr det virksomhedernes omkostninger dyrere. Endvidere er det en negativ forretning, idet overproduktionen bliver solgt til fastbestemte markedspriser og gr det negativt for staten, nr vindmllerne overproducerer, da man taber penge p det. En anden ulempe er problematikken i at vindmlleejerne modtager mere i sttte end der bliver solgt strm, og dermed er overproduktionen en ulempe. P den anden side skal man sprge sig selv, om det positive miljmssige aspekt, hvor der ikke udledes CO2, SO2 eller NOX-gasser, er vigtigere end de ulemper der kan argumenteres for ved sttteordningen. Ydermere er der p plussiden ved vindenergi positive konomiske aspekter, samt den fordel der ved at kunne forsyne sig selv med vedvarende energi. I sammenhng med konomien er det nrmest uundgeligt at kigge p Vestas, og deres betydning for om vindenergi er en fordel eller en ulempe. Vestas solgte i 2009 vindmller til 35 lande over hele verden, Vestas er dermed en meget vigtig virksomhed for Danmark. Vestas har i 2010 fet mere konkurrence fra udenlandske vindmllefirmaer som amerikanske GE-Wind, tyske Siemens, kinesiske Dongfangs mfl. Fordelen

11

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

ved dette er, at der kommer mere global konkurrence og dermed ogs mere udvikling indenfor vindmlleindustrien, idet konkurrencen fremtvinger dette. Den globale konkurrence er dermed godt for vindenergien.

Figur 9: Figuren viser den danske vindmlleindustris eksport og beskftigelse. Figuren er fundet i Naturgeografi vores verden

Desuden ses det p figur 9, at den danske vindmlleindustri eksporterer for flere og flere milliarder hvert r samtidig med, at der ansttes flere og flere danskere i vindmlleindustrien. Dette m ses som en vigtig fordel ved vindenergien, idet det giver samfundet konomisk vkst og ger beskftigelsen. Alt i alt er der bde ulemper og fordele ved vindenergi. Ulemperne bestr i besvrligheden ved opstilling af vindmllerne og de dertilhrende problematikker for naboerne med hensyn til stj, ejendomsvrdi, visuelle og kulturelle forstyrrelser, skyggekast og evt. skader for miljet. En anden ulempe er det konomiske tab for samfundet idet, at overproduktionen slges til markedsbestemte priser, og derfor kan samfundet, forbrugerne, vindmlleejerne og virksomhederne tabe penge ved overproduktion, da man ikke er i stand til at lagre energien fra vindmller endnu. Fordelene ses derimod ved, at vindenergi er bredygtigt og ikkeforurenende,
12

Yasmin Bahat

Naturgeografiaflevering

23-11-12

samt at vindenergi er en fornybar energiform og en mulig erstatning til afbrnding af fossile brndstoffer og atomkraftvrker. Endvidere er en vindmlles livscyklus en fordel, da det viser sig, at vindmller i lbet af 20-25 r producerer 35 gange s meget energi som der blev brugt til at opstille dem. Desuden er Vestas en fordel, da det som det ses p figurerne bidrager med eksport og arbejdspladser her i Danmark. Det globaliserede fokus p vindenergi har vret med til at skrpe konkurrencen, hvilket man kan hbe der vil give gevinst i fremtiden. Sprgsmlet er s hvad der vejer tungest ulemperne eller fordelene. Det er subjektivt hvorvidt man mener det er fordele eller ulemperne der fylder mest. Det er forsteligt at udviklingslande og lande med eksplosiv befolkningsvkst ikke kan have muligheden for at benytte sig af vindenergi, men i Danmark er vi ambitise og fordelene er til stede, hvilket gr det ambitise niveau godt. Sdan som verden ser ud i dag, med et stort fokus p forybar energi, forurening og global opvarmning, s er fordelen ved vindenergi at det er ikkeforurenende. Der kan argumenteres for, at man skal se tingene i et strre perspektiv og tage nogle af ulemperne med, fordi fordelen med grn energi er s essentiel. Ydermere skal det huskes, at man hele tiden arbejder p, at lse de problemer der er med ulemperne. F.eks. i forhold til ulemperne ved overproduktion arbejder man p at kunne samarbejde tttere sammen med Norge, Sverige og Tyskland. Der kan alts argumenteres for, at fordelene er s store, at man kan leve med ulemperne.

13