Hvordan udvikles lavt selvværd

Denne ebog handler om lavt selvværd.
Ebogen må gives væk til alle dem du vil og den må bruges til såvel undervisning i skoler og som en del af et terapeutisk forløb. Du må dog under ingen omstændighed ændre på links. Indholdet er underlagt copyright og må ikke bruges kommercielt uden indgåelse af aftale med homosapiens.cc

Indholdsfortegnelse:
Hvad er lavt selvværd Negative tanker er spejlinger af gamle erfaringer Værktøj til at bekæmpe lavt selvværd Hvordan etableres lavt selvværd Hvordan kan vi bygge bro mellem fortiden og nuet Bund liniens styrke og svaghed Links og ressourcer
'At overvinde lavt selvværd'

2 4 5 5 9 11 12

Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 1 af 12

Hvad er lavt selvværd
For at svare på hvordan lavt selvværd udvikles må vi først definere hvad der menes med 'lavt selvværd' og 'selvværd' i denne ebog. Selvværd er en afspejling eller refleksion indefra der bedømmer hvad vi er værd og hvad vi kan. Selvværd afspejler hvad vi føler vi er værd som mennesker. Når selvværdet er lavt betyder det at vi har negative overbevisninger om os selv. Lavt selvværd har mange virkninger og konsekvenser for hvordan vi lever vore liv. Lavt selvværd fører til negative tanker, negative forventninger og vi tildeler os selv meget lille værdi. Inde i den aller inderste kerne af lavt selvværd ligger de negative overbevisninger om os selv skabt på baggrund af dårlige oplevelser og hvad vi har tænkt om os selv på det tidspunkt hvor vi oplevede det. Lavt selvværd er ikke en konstant størrelse der ikke kan ændres på. Lavt selvværd kan være en virkning af en svær periode med stress og problemer af forskellig slags. Lavt selvværd kan være forbigående, eller mere konstant. Nogle er født ind i familier hvor man er mere negativt tænkende, og måske har vi selv en biologi (gener) der disponerer os for at reagere ved at vende det der sker indad som selvkritisk. 'Lavt selvværd opstår når negative overbevisninger om ens muligheder har overtaget styringen'
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 2 af 12

Disse negative overbevisninger tages gerne som fakta og ofte har de også en kropslig konsekvens, man får ondt i maven, føler uro, føler sig nervøs når man skal prøve noget nyt, eller presses ud i noget man ikke kan overskue. De negative tanker om ens muligheder får dermed en meget stor sandhedsværdig og det bliver til kendsgerninger. 'Det er bare sådan med mig når jeg...'

Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 3 af 12

Negative tanker er spejlinger af gamle erfaringer
Vores selvopfattelse bygger ikke nødvendigvis på sandhed og er mere en holdning end et egentligt faktum. Holdninger har alle og alt muligt, og holdninger kan efterprøves i praksis. Passer den her holdning, det her syn på den virkelighed jeg har eller gør den ikke. Der kan laves nogle eksperimenter på hvor og hvordan det passer. Ofte vil disse holdninger ikke kunne tåle at blive udsat for praktiske eksperimenter. Disse holdninger kan bygge på fejltolkninger, forvrænget tænkning og de kan være direkte forkerte. Disse holdninger og ideer om os selv bygger på vore erfaringer gennem vores liv. Hvis de har været positive har vi sandsynligvis et positivt syn på os selv. Hvis vi mest har haft svære og negative oplevelser, vil vores billede af hvem vi er være mere negativt og præget af disse dårlige oplevelser. Det bliver en automatiseret indre process der består af tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Det bliver en ondt indre cirkel. Cirklen kan brydes ved at udfordre de så stærke indre ideer og holdninger, der fastholder det lave selvværd. 'At overvinde lavt selvværd'

Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 4 af 12

Værktøj til at bekæmpe lavt selvværd
Lavt selvværds onde cirkler kan brydes med redskaber fra den kognitive adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi bygger på den grundopfattelse at vore overbevisninger om livet, mennesker og ting er tillærte. Dengang vi konstaterede at 'sådan er det' var det måske rigtigt. Det passede måske på det tidspunkt i den konkrete situation. Eller vi kunne ikke reagere anderledes end at tænke at sådan er det. De slutninger vi har draget kunne, hvor uhensigtsmæssige de end må være i dag, ikke været taget anderledes. De var en konsekvens, en virkning af det der skete. Og måske på tilfældigheder.

Hvordan etableres lavt selvværd
Vi lærer om livet mange steder, i hjemmet, i familien, i børnehave, i skolen, med vennerne, fra medierne, fra oplevelser, ved at kikke på andre osv. Tidligt i livet (eller som konsekvens af stress) drager vi afgørende erfaringer om os selv og vores omverden. Disse erfaringer bliver til overbevisninger som ligger grundlaget for en helt bestemt måde at tænke og reagere på. Disse gamle erfaringer fra skoletiden eller andet kan påvirke vort liv og muligheder op til nu. Og de gamle overbevisninger brydes først ved direkte spørgsmål og nutidig sandheds afprøvning i den livsverden vi har nu.
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 5 af 12

Lavt selvværd an skyldes mange forskellige livsoplevelser: Vi kan have været udsat for svigt, misbrug og overgreb. Vi kan have fået den opfattelse at vi intet er værd når andre bare kan tillade sig at gøre med os hvad de vil. Børn reagere på misbrug og svigt ved at tage skylden og konstatere at de selv har fortjent det. Dette bliver starten på måden at tænke på om ens muligheder og plads i verden. Vi kan føle vi ikke kan leve op til forældrenes normer og værdier. Hvis vi hele tiden oplever af der bliver fokuseret på vores svagheder og mangler, og ikke på de initiativer vi tager kan vi udvikle den opfattelse at vi må være totalt forkerte. Og at det er det 'hele' ved os og alt hvad vi gør der er forkert. Det bliver en generaliseret negativ sandhed. Vi kan have haft svært ved at leve op til venne gruppernes normer og regler under opvæksten og især i puberteten. I forskellige tidsperioder er der forskellige idoler og idealer som børn vokser op under. Et mere 'nørdet' barn med måske boglige interesser, kan falde uden for og få den
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 6 af 12

opfattelse at det er fordi barnet er forkert at de andre driller en, eller ikke vil have en med i deres gruppe. Vi kan være udsat for andres stress under vores opvækst. Økonomiske kriser, skilsmisser, dødsfald og meget mere overgår alle familier og stresser forældrene, og dermed deres kontant til hinanden indbyrdes i familien. De har måske ikke den samme tålmodighed som de plejer at have eller udviser den samme interesse for deres børn som normalt. De presser måske barnet mere, og kræver ting som egentligt er urimeligt i forhold til barnets alder, fordi de selv er pressede. Barnet tager ansvaret og skylden på sig 'det er osse bare fordi jeg er så uartig at mor og far bliver sure', eller de får simpelthen ondt i maven og bliver utilpasse ved det de oplever, og bliver mere udfordrende, afprøver deres forældre mere for at få den kærlighed og opmærksomhed de har været vant til. Hele holdningssystemer om bolig forhold, livsværdier og økonomi kan tage deres afsæt i de her gamle stressende oplevelser fra forældrenes livskriser. Den samfundsmæssige position vores familie og deres vennekreds er placeret kan også have konsekvens for hvilken værdi vi føler vi har som mennesker generelt. Vores selvværd kan være et produkt af at være en del af en 'udstødt' gruppe, eller en gruppe man ser ned på af en eller anden grund. Det kan være lærebarnet der bliver udsat for
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 7 af 12

mobning fra andres forældre, eller altid hører om hvordan de andre børn og deres forældre kritiserer de andre lærerer som er en del af barnets netværk, eller det kan være barnet der kommer fra en familie hvor tøjvalget ikke spiller nogen rolle for hvordan man bliver vurderet. Det kan være grupper med religiøst tilhør, grupper med anden kulturel baggrund mm. Dette kan danne baggrund for barnets position blandt de andre børn og den ranking de oplever, den respekt de for, de partnere der senere er interesseret i barnet osv. Vi kan også være vokset op i familier hvor de økonomiske midler har været knappe, eller hvor den følelsesmæssige støtte er mangelfuld. Forældrene kan sagtens tro at de har gjort det rigtige, den kan have følt at de gav deres børn det de selv savnede som børn, eller de har måske været gode til at sørge for at opfylde barnets praktiske behov, men ikke givet det den rette opmærksomhed som den barnet er. Eller forældrene kan på baggrund af eget oplevet svigt have svært ved kropslig kontakt og ikke ønske denne så længe som barnet har behov for. Vi kan føle os udenfor fordi vi ikke helt passer ind i vores familie. Det kan være det kreative barn der er født ind i en akademisk familie, et udadvendt og energisk barn født ind i en familie der er indadvendt og lever et mere stille liv, et barne der holder af at fordybe sig i leg og læsestof, men hvor familien hele tiden render til aktiviteter udenfor
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 8 af 12

hjemmet. Vi kan være udenfor i skolen hvis vi er anderledes. Intelligente børn kan risikere mobning blot fordi de er klogere end de fleste, og kan tænke abstrakt tidligt. Barnet kan være genert, have accent, have briller osv. For barnet opfattes det at være anderledes, og lukket ude fra flokken, som at være forkert. Altså 'der er noget galt med mig'. Vi kan opleve tab og nederlag senere i livet. Selvom lavt selvværd tit har sin rod langt tilbage i tiden, kan selv mennesker med et godt selvværd komme ud for oplevelser, press og stress som underminerer deres selvopfattelse. Hvis vi belastes kraftigt og over lang tid kan det være vejen til et lavt selvværd resten af livet, med konsekvenser i valg og fravalg. Det kan være vi møder en alkoholiseret partner, vi udsættes for mobning på arbejdspladsen eller vi udsættes for misbrug og vold.

Hvordan kan vi bygge bro mellem fortiden og nuet
Den måde vi kan arbejde med at bygge en 'bro' mellem de gamle oplevelser og ændre på deres virkning i vores nuværende liv, er ved at blive bevidst om hvad det er vi udsætter os selv for i dag. Tiltaler vi os selv hårdt, kritisk, bruger vi måske selvkritik i dag når vi laver fejl, som kommer fra en barndoms ven engang hvor vi lavede en fejl og han
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 9 af 12

sagde 'ole, du er et fjols'. Bruger vi sammenligninger som vi gjorde som børn, med værdier der ikke har relevans mere. Kritiserer vi os selv for ikke at gøre det vores selvkritik mener vi burde på baggrund af gamle erfaringer der ikke har relevans mere. Vi kan også genkalde os både støttende og styrkende følelser, tanker ja hele billedlige oplevelser fra gamle oplevelser på et senere tidspunkt i livet. Men hvorfor kan vi ikke bare handle hensigtsmæssigt i nuet og ikke hele tiden bringe gamle ting med ind i voksenlivet? Problemet ligger i at de gamle erfaringer har skabt et fundament som består af generaliserede slutninger og overbevisninger. Disse styrer vore følelser og kropslige reaktioner og disse slutninger kaldes for ens bundlinie. Bundlinien udgør vores grund syn på os selv og vores muligheder. Bundlinien aktiveres når vi presses og når det vi plejer at gøre ikke rigtigt virker mere. Bundlinjen 'kommunikerer' inden i os i korte sætninger som: Jeg er dum, jeg er et dårligt menneske, jeg er et neurotisk vrag, psykisk syg, jeg er fed, jeg er grim, jeg er værdiløs, jeg er ikke værd at elske, jeg er uacceptabel, jeg er ikke god nok. Disse sætninger 'fyres' automatisk af inden i i krævende situationer, og ofte helt ubevidste. Det vi kan gøre er at blive opmærksomme på hvordan de her tanker arbejder i os, og hvad det er der sker når vi føler lav selvagtelse, føler lavt selvværd.
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 10 af 12

Bundliniens styrke og svaghed
Det der er vigtigt at huske er at bundlinien ikke er kommet af sig selv. Den er et produkt af oplevelser og de tanker der er kommet på baggrund af disse. Det der er interessant at finde ud af er hvor er det de her tanker popper o nu, i hvilke sammenhænge, og hvad er det præcist vi så siger til os selv. Bundlinien virker altid som 'cementeret' sandhed, som er urokkelig og indiskutabel. Sagen er bare den at bundlinien oftest er skabt med barnets opfattelses niveau og på baggrund af barnets handlemuligheder. Ofte kan barnet hverken kæmpe eller flygte og ergo må det lave en slutning, skabe en bundlinie der kan styre barnet gennem lignende kommende oplevelser. Bundlinien bliver vedligeholdt ved at vi ligesom samler på bekræftigelser der viser i den retning bundlinien dikterer, og dermed bliver den stærkere og stærkere og krævende at overvind. Når vi begynder at sætte spørgsmål ved bundlinien virker det helt umuligt at brydede leveregler den skaber, men vejen frem til et bedre selvværd går gennem forståelse af vores bundlinie s 'impact' på vore liv' og på at bryde de leveregler og handle mønstre ned som den dikterer. Bundliniens svaghed ligger i at den ikke er sand og ikke tåler at blive udsat for spørgsmål og eksperimenter men at gøre det modsatte af det som levereglerne dikterer.
Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 11 af 12

Video foredrag - Ebøger - Podcasts

homosapiens.cc Emner
anatomi angst depression mindfulness Personlighedstest psykologi pædagogik stress

Udgiver homosapiens.cc Copyright 2013-2020

Side 12 af 12