You are on page 1of 90

BYLIVKOLDING

HELHEDSPLAN 2014-2017

Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

Udgivet af ByLivKolding December 2013 Forsidebilleder: Lommepengeprojekt, seminar for kvarternetvrk, illustration af netvrksspil, hoppepude i Munkebo, social aktivitet i Skovhuset og uddannelse af bl ressourcer

01
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. 2. 3. Forord ...................................................................................................................... 3 Resum.................................................................................................................... 4 Baggrund og perspektiv ............................................................................................. 6

3.1. Udviklingstendenser i forhold til sociale karakteristika ..................................................... 8 3.2. Udviklingstendenser i de enkelte kvarterer .................................................................. 18 4. 5. 5.1. Visioner og overordnede ml .................................................................................... 21 Indsatserne ............................................................................................................ 23 Brn, unge og familier .......................................................................................... 25 Vresteder .................................................................................................. 27 Skovparken/Skovvejens lommepengeprojekt .................................................... 37 Brobygning til foreningslivet ........................................................................... 38 Foreningsguide ............................................................................................. 40 Forldrenetvrk og kurser ............................................................................ 42 Vi designer livet ............................................................................................ 44 Sociale arrangementer og aktiviteter for familier ............................................... 46

5.1.1. 5.1.2. 5.1.3. 5.1.4. 5.1.5. 5.1.6. 5.1.7. 5.2.

Uddannelse, beskftigelse og erhverv .................................................................... 48 Fritidsjob...................................................................................................... 49 Erhvervsnetvrk og mentorordninger .............................................................. 51 Lektiecafer.................................................................................................. 52 Opkvalificerende kurser og vejledning .............................................................. 53

5.2.1. 5.2.2. 5.2.3. 5.2.4. 5.3.

Udsatte grupper ................................................................................................... 55 ben rdgivning ............................................................................................ 57 Opsgende arbejde ....................................................................................... 59 Uddannelse af de bl ressourcer ...................................................................... 61 Sociale arrangementer og aktiviteter ............................................................... 63 Digitalisering ................................................................................................ 65

5.3.1. 5.3.2. 5.3.3. 5.3.4. 5.3.5. 5.4.

Beboernetvrk, inddragelse og demokrati .............................................................. 67 Styrkelse og udvikling af kvarternetvrk ......................................................... 69 Styrkelse af det frivillige liv ............................................................................ 71 Processttte til afdelingsbestyrelser ................................................................. 73

5.4.1. 5.4.2. 5.4.3.

02
5.5. Image og kommunikation ..................................................................................... 75 Kommunikationsplatform for det boligsociale arbejde ........................................ 78 Udvikling af den beboerdrevne kommunikation og imageindsats ......................... 79 Kommunikation internt i de enkelte kvarterer ................................................... 81 Ekstern kommunikation ................................................................................. 83

5.5.1. 5.5.2. 5.5.3. 5.5.4. 6.

Organisering og evaluering ....................................................................................... 85

03
1. FORORD
Foreliggende helhedsplan er udarbejdet i samarbejde mellem AAB Kolding, Boligselskabet Kolding, Lejerbo Kolding samt Kolding Kommune. ByLivKoldings boligsociale tilgang er udviklet p baggrund af erfaringerne fra ca. 20 rs boligsocialt arbejde i Kolding. Det boligsociale samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune er gradvist blevet tttere og mere koordineret i de sidste 10 r dette samarbejde frte i 2008 til oprettelsen af det boligsociale fllessekretariat ByLivKolding. ByLivKolding har bidraget til en strre sammenhng i de boligsociale indsatser, udvikling af fagligheden, en styrket projektstyring og en hjere grad af inddragelse af de omkringliggende kvarterer. P baggrund af disse erfaringer er det en naturlig udvikling af samarbejdet, at der i det boligsociale arbejde ikke tnkes i afdelinger eller organisationer men i helhedsorienterede indsatser. Helhedsplanen bygger sledes videre p de erfaringer og relationer, der er opbygget i boligomrderne, boligorganisationerne og Kolding Kommune. Kvarternetvrkene, som bestr af alle aktrerne i boligomrderne, har haft en central rolle i udarbejdelsen af helhedsplanen fra pransgning til den endelige helhedsplan. Processen blev startet op med workshops for kvarternetvrkene i efterret 2012. Resultatet dannede grundlaget for pransgningen og den overordnede vision, som efter godkendelse i styregrupper/afdelingsbestyrelser, organisationsbestyrelser samt Kolding Kommune blev fremsendt til Landsbyggefonden i december 2012. P baggrund af tilbagemelding fra Landsbyggefonden p pransgningen i april 2013 fortsatte processen med workshops med kvarternetvrkene for at definere de overordnede ml for helhedsplanen og konkretisere aktiviteter, som kan bidrage til mlopfyldelsen. Styregruppen for ByLivKolding har fulgt processen og har givet det ndvendige mandat til udarbejdelsen af helhedsplanen. Den endelige helhedsplan er godkendt i alle 14 afdelinger, i de 3 boligorganisationer og i Kolding Kommune. Involveringsprocessen skal bidrage til at sikre, at alle involverede parter fler ansvar og ejerskab for gennemfrsel af helhedsplanen samt helhedsplanens mlopfyldelse.

04
2. RESUM
ByLivKolding er et samarbejde mellem Boligselskabet Kolding, Lejerbo Kolding, AAB Kolding og Kolding Kommune. Helhedsplanen dkker 14 afdelinger, 3326 boliger og cirka 6200 beboere fordelt p 3 kvarterer. Helhedsplanens vision: At ge trivsel og tryghed i de udsatte boligomrder ByLivKoldings strategi for at skabe get trivsel og tryghed i de udsatte boligomrder i Kolding tager udgangspunkt i de enkelte boligorganisationers strategier samt Kolding Kommunes designstrategi og Social- og Sundhedsforvaltningens selvvrdstrategi. Det boligsociale arbejde skal supplere boligorganisationernes og kommunens drift. Der skal ikke opbygges parallelle systemer, men arbejdes i forlngelse af hinanden. Der skabes synergi ved at udnytte de forskellige kompetencer, handlemuligheder og roller som boligorganisationerne og kommunen besidder. Samtidig lgges der vgt p forankring af indsatser og metoder. Det boligsociale arbejde forsts som tidsbegrnsede udviklingsprojekter, som p sigt skal forankres hos lokale institutioner, frivillige foreninger eller beboere. ByLivKolding skal ge trivsel og tryghed ved: o at styrke aktivt medborgerskab o at styrke uddannelse og beskftigelse o at bygge bro mellem boligomrderne og det omkringliggende samfund o at forbygge kriminalitet o at skabe attraktive boligomrder Indsatser og overordnede ml For at opn de overordnede ml igangsttes og understttes indsatser inden for fem kategorier: 1) Brn, unge og familier, 2) Uddannelse, beskftigelse og erhverv, 3) Udsatte grupper, 4) Beboernetvrk, inddragelse og demokrati og 5) Image og kommunikation. De 14 boligafdelinger i helhedsplanen har forskellige beboersammenstninger og udfordringer, s det er ikke alle indsatser, der vil vre til stede i alle tre kvarterer. Det er vigtigt, at det boligsociale arbejde bliver tilpasset de lokale forhold, s arbejdet gr strst mulig gavn. Brn, unge og familier Indsatsen rummer en rkke forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styrke mlgruppens netvrk svel i boligomrdet som udenfor omrdet. Styrkelse af netvrkene sker med henblik p styrkelse af svel trygheden og fllesskabet som den enkeltes trivsel og sammenhngskraften mellem kvartererne og den vrige del af Kolding. Overordnede ml At styrke trivslen i bred forstand blandt brn, unge og familier ved at stte gode rammer for fllesskaber. At forldrene i hjere grad involveres i brns uddannelse og fritidsliv. At bevidstgre brn og unge om egne fremtidsmuligheder og sttte dem i at udnytte deres fulde potentiale.

05
Uddannelse, beskftigelse og erhverv Uddannelse og job er vsentlige elementer i at forebygge sociale problemer og styrke trivslen. Indsatsen tager udgangspunkt i styrkelsen af beboernes kompetencer samt opbyggelse af netvrk. Overordnede ml At ge tilknytningen til arbejdsmarkedet og herigennem styrke trivslen i bred forstand. At bevidstgre brn, unge og voksne om egne fremtidsmuligheder og sttte dem i at udnytte deres fulde potentiale. Udsatte grupper Indsatsen rummer en rkke forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at skabe trygge rammer, sledes at der kan skabes relationer og brobygges til tilbud uden for boligomrderne. Overordnede ml At styrke trivslen blandt de udsatte beboere i boligomrderne. At styrke trygheden for bde de udsatte beboere og beboerne generelt. Beboernetvrk, inddragelse og demokrati Indsatsen har som sit fokus at styrke det lokale samarbejde og engagement. Gennem aktiviteterne sttes de lokale ressourcer i spil, sledes at der skabes forandringer lokalt, der kan supplere, styrke og forankre helhedsplanens vrige indsatsomrder. Overordnede ml At sikre en helhedsorienteret indsats i boligomrderne, der inddrager svel boligorganisationer, offentlige og frivillige aktrer. At styrke de lokale ressourcer og udvikle det frivillige liv via netvrksdannelse og kurser. De lokale ressourcer og frivillige er en forudstning for at kunne skabe forandringer i lokalomrdet. At styrke beboerdemokratiet med henblik p at lfte de boligsociale udfordringer. Image og kommunikation Image- og kommunikationsindsatsen er et integreret element i alle de vrige boligsociale indsatsomrder. Mlet med indsatsen er at forstrke og supplere helhedsplanens vrige indsatser samt medvirke til at udbrede aktiviteter og resultater, der opns gennem helhedsplanens indsatser. Indsatsen kan opdeles i to overordnede aktivitetstyper: intern kommunikation og ekstern kommunikation. Den interne kommunikation er en forudstning for gennemfrelse og udbredelse af helhedsplanens indsatser lokalt. En vellykket ekstern kommunikation er med til at styrke boligomrdernes selvforstelse og dermed ogs deres evne til at kunne selv. Overordnede ml At sikre et hjt informationsniveau om boligsociale indsatser og aktiviteter hos beboere, boligorganisationer, Kolding Kommune samt relevante samarbejdspartnere med henblik p at ge engagementet i helhedsplanens indsatsomrder og aktiviteter. At styrke det eksterne image med henblik p hjere grad af brobygning mellem boligomrderne og den vrige del af kommunen. At styrke det eksterne image med henblik p at sikre en afbalanceret beboersammenstning.

06
3. BAGGRUND OG PERSPEKTIV
Helhedsplanen dkker i alt 14 afdelinger fordelt p 3 boligorganisationer (Lejerbo Kolding, AAB Kolding og Boligselskabet Kolding). Afdelingerne kan opdeles i 3 kvarterer, hvoraf de 2 ligger i den nordlige del af Kolding og det 3. kvarter ligger i den sydlige del af Kolding med tilknytning til Brndkjr skoledistrikt.

De 3 kvarterer indeholder 14 afdelinger, 3326 lejeml og huser ca. 6200 beboere. Kvarteret Fjordparken/Brndkjr Bestr af flgende afdelinger: Lejerbo afd. 213-0, Lejerbo afd. 214-0 samt AAB Kolding afd. 9, 15, 23, 51, 73 og 75. Fjordparken udgres af de 2 Lejerbo afdelinger, mens AAB afdelingerne alle ligger i Brndkjr. Kvarteret Skovparken/Skovvejen Bestr af flgende afdelinger: Boligselskabet Kolding afd. 2 samt AAB Kolding afd. 21, 22, 42 og 74. Boligselskabet Kolding afd. 2 har en selvstndig helhedsplan, der udlber med udgangen af 2015. I perioden 2014-2015 indgr afd. 2 med selvstndige indsatser, der ligger i forlngelse af denne helhedsplan. I perioden 2016-2017 indgr afd. 2 p lige vilkr med de vrige afdelinger i denne helhedsplan. Kvarteret Munkebo Bestr af flgende afdelinger: Lejerbo afd. 101-0

07
De 3 kvarterer dkker over store forskelle i beboersammenstning. Ligesom det gr sig gldende, at der internt i de enkelte kvarterer ogs kan vre strre eller mindre forskelle p de enkelte afdelingers karakteristika og udfordringer. Udviklingstendenser i de enkelte kvarterer i perioden 2008-2012 gennemgs i forhold til flgende faktorer: o Etnisk oprindelse o Andel af brn o Enlige forsrgere o Uddannelsesniveau o Arbejdsstyrken o Indkomst o Offentlig forsrgelse o Frtidspensionister o Folkepensionister Efterflgende redegres for karakteristika for de 3 boligomrder.

08
3.1. Udviklingstendenser i forhold til sociale karakteristika
Udvikling i andelen af beboere med anden etnisk baggrund 70 60 50 Procent 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 r
Kilde: KS, Danmarks Statistik

Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo 2011 2012

Boligomrderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen har en vsentlig hjere andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk end den vrige del af Kolding Kommune. I 2012 var der sledes i disse to boligomrder 6 gange s mange med anden etnisk baggrund end dansk som i den vrige del af Kolding Kommune. For Brndkjr/Fjordparken gr det tilsvarende sig gldende for dobbelt s mange af beboerne som i den vrige del af kommunen. I perioden 2008-2012 gr det sig gldende, at der samlet set for Kolding Kommune har vret en stigning p 1,4 procentpoint i andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Brndkjr/Fjordparken har haft en marginalt strre stigning p 2,6 procentpoint hen over perioden. Dette kvarter adskiller sig sledes ikke vsentligt fra den generelle udvikling i kommunen. Munkebo adskiller sig fra svel de vrige boligomrder som Kolding Kommune ved, at der i 2012 er registreret frre beboere med anden etnisk baggrund end dansk set i forhold til 2008. Der er sledes samlet set sket et fald over perioden p 1 procentpoint fra 61,4 % i 2008 til 60,4 % i 2012. Bag denne udvikling gemmer sig, at der i perioden 2008-2010 var en stigning i andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, mens andelen i 2011-2012 er registreret som faldende. Kvarteret er sledes det eneste kvarter som i den analyserede periode har et fald i andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. For Skovparken/Skovvejen har der samlet over perioden vret tale om en stigning p 9,3 procentpoint. Dette kvarter, der rummer i alt 6 afdelinger, er karakteriseret ved, at andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er meget forskellig for de enkelte afdelinger. For dette kvarter opgres udviklingen over perioden sledes p afdelingsniveau.

09
Udvikling i andelen af beboere med anden etnisk baggrund i kvarteret Skovparken/Skovvejen 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 2012
Kilde: KS, Danmarks Statistik

Afd. 2 Afd. 21 Afd. 22 Afd. 42 Afd. 74 Kolding Kommune

Afd. 42 og afd. 22 ligger p niveau med Kolding Kommune eller lidt over kommunens niveau. Mens andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i perioden 2008-2012 er steget med 1,4 procentpoint i kommunen er andelen derimod steget med henholdsvis 8,3 og 7,2 procentpoint i afd. 22 og 42. Afd. 2 og afd. 74 har 4 gange s mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk end kommunen som helhed. Over perioden 2008-2012 er andelen i afd. 2 og 74 steget med henholdsvis 10,3 og 5,8 procentpoint. Afd. 21 adskiller sig fra de vrige afdelinger ved at have en markant hjere andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk end ikke blot de vrige lokale afdelinger, men ogs i forhold til de vrige afdelinger i helhedsplanen. Afdelingen har sledes ved sidste opgrelse (2012) 77,5 % beboere med anden etnisk baggrund. Over perioden 2008-2012 er andelen steget med 10,3 procentpoint og udviklingen svarer sledes til samme niveau som for afd. 2. I kvarteret er det sledes karakteristisk, at de to strste afdelinger, afd. 2 og 21, ogs har haft den strste procentvise stigning i andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk.

10
Udvikling i andelen af brn 40 35 30 Procent 25 20 15 10 5 0 2008 2009 2010 r
Kilde: KS, Danmarks Statistik

Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo

2011

2012

I Munkebo er andelen af brn betydeligt hjere end i den vrige del af Kolding Kommune. I 2012 var andelen af brn i Kolding Kommune sledes 22,7 %, mens det tilsvarende tal for Munkebo var 36,1 %. I kvarteret Skovparken/Skovvejen er andelen af brn samlet set p niveau med Kolding Kommune. Der er dog i kvarteret store forskelle p andelen af brn i de enkelte afdelinger. Afd. 21 adskiller sig her fra de vrige lokale afdelinger ved at have en hjere andel af brn. I 2012 er andelen af brn i afd. 21 sledes 34,6 %, og dermed p niveau med Munkebo. I Brndkjr/Fjordparken er andelen af brn i kvarteret derimod lavere end det generelle billede i kommunen. I perioden 2008-2012 gr det sig gldende, at der samlet set for Kolding Kommune har vret et fald p 0,4 procentpoint i andelen af brn. I boligomrderne Brndkjr/Fjordparken og Skovparken/Skovvejen har der vret tale om et fald i andelen af brn p henholdsvis 1,5 og 1,8 procentpoint. Munkebo adskiller sig fra svel den vrige del af kommunen som fra de vrige boligomrder ved over perioden at have en stigning svarende til 0,7 procentpoint i andelen af brn.

11
Udvikling i andel af brn der vokser op ved enlige forsrgere* 70 60 50 Procent 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 r 2011 2012 Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo

Kilde: KS, Danmarks Statistik Note(*): afd. 23, 51, 73 og 75 i Brndkjr indgr ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data

I alle boligomrder er der en vsentlig strre andel af brnene, der vokser op i familier med enlige forsrgere end det gr sig gldende for den vrige del af Kolding Kommune. For hele perioden glder det for Skovparken/Skovvejen og Munkebo, at andelen af brn af enlige forsrgere er mere end dobbelt s hj som for Kolding Kommune, mens der i Fjordparken/Brndkjr er tale om en andel, der er mere end 3 gange s hj som det kommunale gennemsnit. P trods af at andelen af brn af enlige forsrgere i Fjordparken/Brndkjr falder med ca. 5 procentpoint over perioden, udgjorde denne gruppe brn 55 % af alle brn i boligomrdet i 2012. I Skovparken/Skovvejen og Munkebo har der over perioden vret en stigning i andelen p henholdsvis 5,7 og 4,9 procentpoint. I 2012 var sledes henholdsvis 41,9 og 45,9 % af brnene fra familier med enlige forsrgere, mens det kommunale gennemsnit i 2012 var p 17,3 %.

12
Udvikling i andelen af personer over 15 r, der har et hjere uddannelsesniveau end grundskolen 70 60 50 Procent 40 30 20 10 0 2007 2008 2009 r
Kilde: KS, Danmarks Statistik

Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo 2010 2011

Alle 3 boligomrder har et vsentligt lavere uddannelsesniveau, end det gr sig gldende for den vrige del af Kolding Kommune. Der er kun tale om mindre forskelle i uddannelsesniveauet mellem de 3 boligomrder. I 2012 er andelen af personer, der har et hjere uddannelsesniveau end grundskolen sledes for Kolding Kommune 63,5 %, mens de tilsvarende tal for boligomrderne Fjordparken/Brndkjr, Munkebo og Skovparken/Skovvejen er henholdsvis 43,7 %, 39,4 % og 38 %. Mens udviklingstendensen for Kolding Kommune som helhed i perioden 2008-2012 har vret en stigning i uddannelsesniveauet, gr det modsatte sig gldende for helhedsplanens 3 boligomrder. Det strste fald i uddannelsesniveau er sket for Munkebo, hvor andelen af beboere med et hjere uddannelsesniveau end grundskolen er faldet med 2,2 procentpoint fra 41,6 % i 2008 til 39,4 % i 2012. Tilsvarende er andelen af beboere med et hjere uddannelsesniveau end grundskolen i Skovparken/Skovvejen kvarteret og Brndkjr/Fjordparken faldet med henholdsvis 0,5 og 1,9 procentpoint. Uddannelsesniveauet er sledes ikke blot markant lavere i de 3 boligomrder, men er samtidig blevet lavere hen over perioden 2008-2012.

13
Udvikling i andelen af personer over 15 r, der indgr i arbejdsstyrken** 70 60 50 Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo 2009 2010 r
Kilde: KS, Danmarks Statistik Note(*): Afd. 23, 51, 73 og 75 i Brndkjr indgr ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data Note(**): Der er ikke data for r 2007 og 2008

Procent

40 30 20 10 0 2011

I alle 3 boligomrder udgr arbejdsstyrken en lavere andel end i den vrige del af Kolding Kommune. Der er mindre forskelle mellem de enkelte boligomrders andel af arbejdsstyrken. Munkebo er sledes det boligomrde, hvor andelen af arbejdsstyrken er hjest med 44,5 % i 2012, mens arbejdsstyrken er p 41,8 % og 37,9 % i boligomrderne Fjordparken/Brndkjr og Skovparken/Skovvejen. Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i Kolding Kommune er over perioden 2009-2012 faldet med 3,3 procentpoint. Tilsvarende er andelen i kvarteret Skovparken/Skovvejen og Brndkjr/Fjordparken faldet med henholdsvis 5,5 og 5,3 procentpoint. Munkebo er det boligomrde, hvor der over perioden har vret det strste fald i arbejdsstyrkens andel af befolkningen faldet i Munkebo er 8,8 procentpoint. Dette skal dog ses i lyset af, at udgangspunktet for arbejdsstyrkens andel i Munkebo var hjere end i de vrige boligomrder. Munkebo har sledes i perioden 2009-2012 nrmet sig niveauet for arbejdsstyrken i helhedsplanens vrige boligomrder.

14
Udvikling i andelen af beboere med en indkomst p min. 300.000 kr. 40 35 30 Procent 25 20 15 10 5 0 2007 2008 2009 r
Kilde: KS, Danmarks Statistik

Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo

2010

2011

Alle 3 boligomrder har en vsentligt lavere andel af beboere med en rlig indkomst p mere end 300.000 kr. sammenlignet med den vrige del af Kolding Kommune. Der er kun tale om mindre forskelle i forhold til indkomstniveauet mellem de 3 boligomrder. I 2011 havde 35,7 % af befolkningen i Kolding Kommune en rlig indkomst over 300.000 kr., mens de tilsvarende tal for boligomrderne Fjordparken/Brndkjr, Munkebo og Skovparken/Skovvejen er henholdsvis 12,2 %, 11,1 % og 7,3 %. Udviklingstendensen for Kolding Kommune som helhed i perioden 2007-2011 har vret en stigning i andelen af borgere med en rlig indkomst p over 300.000 kr. Stigningen udgr over perioden 6,6 procentpoint for Kolding Kommune. For helhedsplanens 3 boligomrder har der over perioden ligeledes vret tale om en stigning, dog ikke i samme takt som det gr sig gldende for kommunen som helhed. Boligomrderne Munkebo og Fjordparken/Brndkjr har haft en stigning p henholdsvis 2,2 og 2,0 procentpoint. Tilsvarende har stigningen i boligomrdet Skovparken/Skovvejen kun vret p 0,2 procentpoint. Andelen af beboere med en rlig indkomst p min. 300.000 kr. var sledes ikke blot markant lavere i de 3 boligomrder i 2007, men er samtidig ikke steget med samme takt som det har gjort sig gldende for den vrige del af Kolding Kommune. Forskellene i forhold til indtgt i boligomrderne og den vrige del af Kolding Kommune er sledes blevet get henover perioden.

15
Udvikling i andel 16-64-rige p offentlig forsrgelse ud af samlede 18-64-rige population

60 50 40 Procent 30 20 10 0 2008 2009 r


Kilde: KS, Danmarks Statistik Note(*): afd. 23, 51, 73 og 75 i Brndkjr indgr ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data Note(**): Data er ikke tilgngeligt for 2012

Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo

2010

2011

I alle 3 boligomrder er andelen af personer p offentlig forsrgelse hjere end i Kolding Kommune som helhed. I 2011 udgjorde andelen af personer p offentlig forsrgelse i boligomrdet Skovparken/Skovvejen sledes 50,9 %, mens det tilsvarende tal for Munkebo var 50,5 %. Fjordparken/Brndkjr er det omrde, der ud af de 3 boligomrde, har den laveste andel af personer p overfrselsindkomst med 49,3 %. Det tilsvarende tal for Kolding Kommune var i 2011 24,3 %. I svel Kolding Kommune som helhed som i de 3 boligomrder har der over perioden 20082012 vret en stigning i andelen af personer p overfrselsindkomst.

16
Udvikling i andel af frtidspensionister i forhold til 18-64-rige*** 20 18 16 14 Procent 12 10 8 6 4 2 0 2009 2010 r
Kilde: KS, Danmarks Statistik Note(*): Antal frtidspensionister er taget fra KS-tabel 12. Pensioner og pensionister Note(**): Data er ikke tilgngeligt for 2007 og 2008 Note(***): Afd. 23, 51, 73 og 75 i Brndkjr indgr ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data

Kolding Kommune Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo

2011

Alle 3 boligomrder har en vsentlig hjere andel af frtidspensionister, end det gr sig gldende for den vrige del af Kolding Kommune. I 2012 er andelen af frtidspensionister sledes for Kolding Kommune 6,1 %, mens de tilsvarende tal for boligomrderne Fjordparken/Brndkjr, Munkebo og Skovparken/Skovvejen er henholdsvis 16,5 %, 15,6 % og 18,9 %. Der er kun tale om mindre udsving i andelen af frtidspensionister i de enkelte boligomrder henover perioden 2009-2011, hvilket dog ogs er en relativ kort periode i forhold til iagttagelse af udviklingstendenser.

17
Udvikling i andel af folkepensionister og folk p tjenestemandspension ud af det samlede antal beboere 25 20 Kolding Kommune Procent 15 10 5 0 2009 2010 r 2011 Skovparken/Skovvejen/Skovvnget/Nrremarksvej Brndkjr/Fjordparken Munkebo

Kilde: KS, Danmarks Statistik Note(*): Afd. 23, 51, 73 og 75 i Brndkjr indgr ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data Note(**): Data er ikke tilgngeligt for 2007 og 2008 Note(***): Det samlede antal beboere er per 1. januar ret efter

I Fjordparken/Brndkjr er andelen af pensionister vsentlig hjere end i den vrige del af Kolding Kommune. Skovparken/Skovvejens andel af pensionister er minimalt lavere end Kolding Kommune, hvorimod andelen af pensionister i Munkebo er vsentlig lavere end i den vrige del af Kolding Kommune.

18
3.2. Udviklingstendenser i de enkelte kvarterer
Kvarteret Fjordparken/Brndkjr Helhedsplanen omfatter flgende afdelinger i kvarteret: Lejerbo afd. 213-0, Lejerbo afd. 214-0 og AAB Kolding afd. 9, 15, 23, 51, 73 og 75. Kvarteret er opdelt i 2 omrder Fjordparken, der bestr af 2 Lejerbo-afdelinger og Brndkjr, der bestr af 6 AAB-afdelinger. Afdelingerne er placeret i Koldings sydlige bydel, men ikke i direkte fysisk sammenhng. Boligafdelingerne deler skoledistrikt, har sammenlignelig beboersammenstning og flles boligsociale udfordringer. Afdelingerne rummer tilsammen 1366 lejeml og 2128 beboere. Fjordparken har siden 1992 haft forskellige boligsociale indsatser i afdelingerne senest med en indsats, der havde fokus p beboernetvrk, udsatte grupper og image. Indsatsen udlb med udgangen af 2011, men de resterende midler anvendes frem til udgangen af 2013. Brndkjr har siden 2008 og til udgangen af 2013 indget i ByLivKolding med en mindre boligsocial lokalindsats. Der har i de boligsociale indsatser i kvarteret vret fokus p udvikling af frivillighed. En stor del af de igangsatte aktiviteter er forankret ved frivillige i kvarteret, mens andre fortsat har behov for sttte. Kvarteret er som helhed karakteriseret ved at have en hj andel af ldre beboere og frtidspensionister, samtidig med at antallet af enlige forsrgere er mrkbart hjere end i resten af Kolding Kommune. 17 % af det samlede antal beboere i alderen 18-64 r i kvarteret er frtidspensionister (ekskl. AAB Koldings afd. 23, 51, 73 og 75, hvor oplysningerne ikke er tilgngelige), mens det i Kolding Kommune generelt er 6 %. 55 % af alle brn i kvarteret vokser op i familier med en enlig forsrger, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune er 17,3 %. Kolding Kommune igangstter og gennemfrer lbende projekter i kvarteret. P nuvrende tidspunkt er flgende projekter i gang: o Socialrdgiver i daginstitutionerne og p skolen o Borgerbudgetter Brndkjr bestemmer o Forldrekurser (De utrolige r, Nyt liv nye vaner) Kvarteret Skovvejen/Skovvnget/Skovparken/Nrremarksvej Helhedsplanen omfatter flgende afdelinger i kvarteret: Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22, 42, 74. Afdelingerne ligger i fysisk sammenhng og er afgrnset af strre veje. Kvarteret opfattes som en helhed af svel beboere som resten af Kolding. Afdelingerne har dog forskellige beboersammenstninger og dermed forskellige boligsociale udfordringer.

19
Afdelingerne rummer tilsammen 1350 lejeml og 2573 beboere. I afdeling 21, Skovparken har der gennem 20 r vret forskellige boligsociale indsatser, senest med srligt fokus p forldreinddragelse. P Skovvejen i afd. 2 blev der i 2011 pbegyndt en boligsocial helhedsplan. Fr 2011 indgik afdelingen p Skovvejen i det tvrgende lokale samarbejde, og har sledes gennem en rrkke vret i berring med det sociale arbejde, der foregr lokalt. De vrige afdelinger har ikke tidligere haft egen boligsocial indsats, men har ligeledes igennem de sidste r indget i samarbejdet omkring udviklingen af lokalomrdet. AAB Koldings afd. 21 adskiller sig fra de vrige ved en hj andel af brn og unge under 18 r (ca. 35 %). Ca. 76 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk hvoraf de 3 etniske hovedgrupper er somaliere, palstinensere og afghanere. AAB Koldings afd. 22 og 42 er karakteriseret ved at have en hj andel af ldre beboere (henholdsvis 39 % og 36 % folkepensionister). 18 % af det samlede antal beboere i alderen 18-64 r i kvarteret er frtidspensionister (ekskl. AAB Koldings afd. 22, 42 og 74, hvor oplysninger ikke er tilgngelige), mens det i Kolding Kommune generelt er 6 %. I AAB Koldings afd. 22 og 74 er strre renoveringer under planlgning. Kolding Kommune igangstter og gennemfrer lbende projekter i kvarteret. P nuvrende tidspunkt er flgende igangsat: o Fremskudt beskftigelsesindsats (delvist Initiativaftale) o Uddannelse af demokratiambassadrer (Initiativaftale) o Kultur eksperimentarium (Initiativaftale) o Hotspot o Socialrdgiver i daginstitutionerne og p skolerne o Forldrekurser (De utrolige r, Nyt liv Nye vaner) Kvarteret Munkebo Helhedsplanen omfatter flgende afdelinger i kvarteret: Lejerbo afd. 101-0. Afdelingen rummer 610 lejeml og 1481 beboere. Afdelingen har siden 1992 haft forskellige boligsociale indsatser, senest med srligt fokus p inddragelse af lokale ressourcer og forldreinddragelse. Afdelingen er karakteriseret ved en hj andel af brn og unge under 18 r (36 %) og en hj andel af frtidspensionister (15 % af beboerne i alderen 18-64 r). Ca. 60 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk gruppen dkker over mange forskellige etniske tilhrsforhold. Munkebo (Lejerbos afd. 101-0) og Skovparken (AAB Koldings afd. 21) deler sledes p en rkke punkter boligsociale udfordringer.

20
Kolding Kommune igangstter og gennemfrer lbende projekter i kvarteret. P nuvrende tidspunkt er flgende projekter i gang: o Fremskudt beskftigelsesindsats o Hotspot o Socialrdgiver i daginstitutionerne og skolerne o Det gode liv valg af den rigtige ungdomsuddannelse o Forldrekurser (De utrolige r, Nyt liv Nye vaner)

21
4. VISIONER OG OVERORDNEDE ML
ByLivKoldings vision: ge trivsel og tryghed i de udsatte boligomrder i Kolding Helhedsplanens vision er at skabe get trivsel og tryghed for alle grupper af beboere i de udsatte boligomrder. ByLivKoldings strategi for at skabe get trivsel og tryghed i de udsatte boligomrder i Kolding tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier samt Kolding Kommunes designstrategi og Socialog Sundhedsforvaltningens selvvrdstrategi. Principperne for strategierne er flgende: AAB Kolding o Til gavn for fllesskabet Boligselskabet Kolding o Nrvr, mangfoldighed, fllesskab og engagement Lejerbo Kolding o Rum for tryghed og trivsel Evnen til at bo Kolding Kommune o Vi designer livet o Selvvrd er mere end velfrd Flles for strategierne er, at de alle tager udgangspunkt i at inddrage borgerne selv, lokale aktrer og netvrk i sociale indsatser. Strategierne tager afst i princippet om hjlp til selvhjlp; De beboere, der kan klare sig selv, skal klare sig selv, mens de beboere, der ikke kan naturligvis skal have hjlp af fllesskabet. ByLivKolding skal arbejde p, at Kolding Kommune og boligorganisationerne fr udviklet en flles boligsocial strategi, der bidrager til trivsel og tryghed i boligomrderne. Udgangspunktet for det boligsociale arbejde er, at de boligsociale udfordringer skal lses ved, at der skabes forandringer lokalt og ikke ved at flytte problemerne rundt mellem de forskellige boligomrder i Kolding. Det boligsociale arbejde skal supplere boligorganisationernes og kommunens drift. Der skal ikke opbygges parallelle systemer, men arbejdes i forlngelse af hinanden. Der skabes synergi ved at udnytte de forskellige kompetencer, handlemuligheder og roller som boligorganisationerne og kommunen besidder. Det er et grundlggende princip, at varige forandringer skabes ved, at der tages afst i de lokale ressourcer ud fra den anerkendende ressourcebaserede tilgang, sledes forankring tnkes ind fra start til slut. Inddragelse af beboere og lokale aktrer er derfor en essentiel del af alle indsatser bde under planlgning, udfrelsen samt under forankringen. Det boligsociale arbejde forsts som tidsbegrnsede udviklingsprojekter, som p sigt skal forankres hos lokale institutioner, frivillige foreninger eller beboere.

22
Forankringen af de boligsociale indsatser kan vre: o at frivillige eller andre lokale aktrer viderefrer indsatsen o at der er skabt en varig forandring o at de involverede aktrer anvender nye metoder fremover Erfaringerne fra det boligsociale arbejde i Kolding er, at inddragelse af beboere i hj grad ger effekten og desuden har positive sideeffekter. Inddragelsen i planlgning og udfrsel skaber strre forandring i lokalomrdet samt personlig udvikling for de involverede beboere. Denne personlige udvikling kan vre frste skridt i at bringe beboere nrmere uddannelse/beskftigelse og get livskvalitet. At lse de boligsociale udfordringer og f forankret indsatserne tager tid, ikke alle sociale udfordringer vil vre lst p 4 r, men helhedsplanens indsatser bidrager til at de sociale udfordringer mindskes og forbygger at nye opstr. Samtidig medvirker helhedsplanens indsatser til at lokale ressourcer er bedre kldt p til selv at hndtere sociale udfordringer. ByLivKolding har et srligt fokus p at bygge bro mellem boligomrderne, samarbejdspartnerne og Kolding by. ByLivKolding vil desuden have fokus p balancegangen mellem det lokale ejerskab bde i afdelingerne, boligorganisationerne og Kolding Kommune samt udviklingen af tvrgende helhedsorienterede indsatser. ByLivKolding skal via indsatserne i boligomrderne bidrage til: o at styrke aktivt medborgerskab o at styrke uddannelse og beskftigelse o at bygge bro mellem boligomrderne og det omkringliggende samfund o at forebygge kriminalitet o at skabe attraktive boligomrder

23
5. INDSATSERNE
ByLivKoldings overordnede vision get trivsel og tryghed opns ved at igangstte og understtte aktiviteter, der skaber muligheder og rammer for, at beboerne (brn, unge, familier og udsatte) fr styrket relationer og indflydelse p svel eget liv som p lokalomrdet.

Indflydelse

Trivsel og tryghed

Relationer

Muligheder og rammer

Figur 1: Beboernes relationer i og uden for boligomrdet samt deres mulighed for indflydelse p egen og omrdets fremtid opfattes som en vsentlig faktor for trivslen og trygheden i boligomrdet. Helhedsplanens opgave er derfor at skabe muligheder og rammer for at styrke relationer og indflydelse.

Afdelingerne og kvartererne har forskellige karakteristika og forskellige behov. De lokale indsatser tager udgangspunkt i de specifikke lokale forhold, og derfor vil den enkelte afdelings andel af indsatserne variere. Nedenstende prsentation af indsatsomrderne er sledes overordnede. Indsatserne tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier samt Kolding Kommunes strategi Selvvrd er mere end velfrd. Der arbejdes med at stte rammer og skabe muligheder for, at beboerne og boligomrderne selv kan. Brn, unge og familier Indsatsen skal skabe lokale rammer, hvorfra der brobygges til tilbud uden for boligomrdet. Brn, unge og familier tilbydes muligheder for at skabe relationer i og uden for boligomrderne med henblik p at styrke udviklingen af fllesskaber og herigennem ge trivslen og trygheden. Brn, unge og familier tilbydes muligheder for at ge egne kompetencer, s de i hjere grad kan tage ansvar for eget liv og udvikling. Uddannelse, beskftigelse og erhverv Indsatsen skal bygge bro til og supplere de kommunale tilbud til mlgrupperne. Der tages udgangspunkt i styrkelse af beboernes kompetencer samt opbyggelse af netvrk. Indsatsen skal skabe lige muligheder for uddannelse og beskftigelse for brn og unge i boligomrderne og herigennem ge trivslen. Fokus vil derfor vre at skabe rammer for, at brn og unge fr sttte til gennemfrelse af uddannelse og indsigt i fremtidsmuligheder inden for beskftigelse.

24
Det er en forudstning for udviklingen af brn og unge, at aktiviteterne forgr under trygge forhold p deres hjemmebane. Det er desuden afgrende, at forldrene er involveret og er trygge ved aktiviteten. Udsatte grupper Indsatsen skal skabe lokale trygge rammer, hvorfra der kan brobygges til tilbud uden for boligomrdet. Grupperne tilbydes muligheder for at skabe relationer i og uden for boligomrderne med henblik p at styrke udviklingen af fllesskaber og herigennem ge trivslen og trygheden. Indsatserne skal bringe gruppernes ressourcer i spil og styrke mulighederne for at tage ansvar for eget liv og udvikling. Beboernetvrk, inddragelse og demokrati Ved at inddrage beboerne og boligomrdernes ressourcer i indsatserne skabes get personligt selvvrd samt positiv omrdeidentitet, og dermed get trivsel. Ved at styrke relationer p tvrs af beboergrupper og naboskabet i boligomrderne skabes get tryghed. Image og kommunikation Indsatsen har fokus p at skabe en positiv omrdeidentitet i boligomrderne, og herigennem medvirke til at ge trivslen for beboerne. Indsatsen skal samtidig understtte de vrige indsatser og sikre, at alle aktrer er informeret om aktiviteterne og fremdriften i helhedsplanen. Helhedsplanens geografiske omrde betyder, at det vil krve en srlig kommunikationsindsats at sikre ejerskab i alle lokalomrder.

25
5.1. Brn, unge og familier
Indsatsen rummer en rkke forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styrke mlgruppens netvrk svel i boligomrdet som udenfor omrdet. Styrkelse af netvrkene sker med henblik p styrkelse af svel trygheden og fllesskabet som den enkeltes trivsel og sammenhngskraften mellem kvartererne og den vrige del af Kolding. Problemkompleks Lejerbos afd. 101-0, Munkebo og AAB Koldings afd. 21, Skovparken er de afdelinger, der tller flest brn og unge (henholdsvis 36 % og 35 % er under 18 r). I de to afdelinger har henholdsvis 65 % og 88 % af brnene under 18 r anden etnisk baggrund end dansk. En relativ stor andel af brnefamilierne har en rkke sociale problemstillinger: fx enlige forsrgere, traumatiserede forldre, tung social arv og fattigdom. Dette kommer til udtryk ved, at brn i en tidlig alder ofte frdes p egen hnd i boligomrdet. Der er behov for at styrke forldregruppers engagement i svel brnenes fritidsliv som skole- og institutionsliv. Forldrenes manglende tilknytning til svel arbejdsmarkedet som til det omgivne samfund prger brnene og de unges opfattelse af egne muligheder. Det glder bde i forhold til job og uddannelse, men ogs i bred forstand i forhold til mulighederne for at udve indflydelse i samfundet og p eget liv. I Munkebo og Skovparken/Skovvejen/Skovvnget er der en gruppe unge uden tilhrsforhold, som skaber utryghed bde i og uden for boligomrderne. De unge har en ringe forstelse for andres opfattelse af deres adfrd. De unge oplever sig hverken som en inkluderet del af fllesskabet i boligomrdet eller i samfundet. For afdelingerne i Fjordparken/Brndkjr er andelen af brn og unge mindre. I Fjordparken er 13,4 % af beboerne brn under 18 r, heraf har 62 % anden etnisk baggrund end dansk og 41 % vokser op ved en enlig forsrger. For kvarteret som helhed er det ijnefaldende, at en hj andel af brn vokser op ved en enlig forsrger. Fordi kvarteret er foreningsfattigt betyder det, at en stor andel af brnene frdes p egen hnd uden organiseret fritidsliv. For brn i alle afdelingerne gr det sig sledes gldende, at de i hjere grad end i resten af Kolding Kommune vokser op i familier med sociale problemstillinger. Sammenholdt med at Kolding Kommune kun i meget begrnset omfang har klubtilbud for brn fra 4. klasse, efterlader det en stor gruppe brn med behov for vresteder og aktiviteter i eftermiddagstimerne efter SFOens bningstid, hvor de kan mde engagerede og nrvrende voksne, som kan sttte dem i at blive en del af de vrige aktivitetstilbud i kommunen. Overordnede ml At styrke trivslen i bred forstand blandt brn, unge og familier ved at stte gode rammer for fllesskaber. At forldrene i hjere grad involveres i brns uddannelse og fritidsliv. At bevidstgre brn og unge om egne fremtidsmuligheder og sttte dem i at udnytte deres fulde potentiale.

26
Succeskriterier o At brn, unge og familier opbygger flere netvrk o At udgifterne til hrvrk ikke stiger (indikator p trivsel blandt brn og unge) o At flere brn og unge er aktive i det ordinre foreningsliv o At flere unge har fritidsjob o At den hje deltagelse til forldremder p de lokaler institutioner og skoler fastholdes

Vresteder Forldrenetvrk og kurser Skovparken/ Skovvejens lommepenge projekt

Brn, unge og familier Foreningsguide Vi designer livet

Brobygning til foreningslivet

Sociale arrangementer

27
5.1.1. Vresteder
Problemkompleks De to brnerige afdelinger, Munkebo afd. 101-0 og Skovparken afd. 21, er karakteriseret ved en hj andel af brn, som vokser op i familier med problemstillinger som fx enlige forsrgere, traumatiserede forldre, fattigdom og svage sociale netvrk uden for egen etniske gruppe. De to afdelinger har en lang tradition for forebyggende arbejde blandt brn, unge og familier, hvilket blandt andet kan aflses i det generelt lave hrvrksniveau i afdelingerne. Udgangspunktet er sledes at fastholde dette niveau gennem fokus p at styrke brnenes ejerskab i forhold til deres kvarter. I Fjordparken/Brndkjr er andelen af brn og unge mindre, men en stor andel af disse brn vokser op i familier med problemstillinger som fx enlige forsrgere, traumatiserede forldre, fattigdom og svage sociale netvrk. Samtidig er omrdet karakteriseret ved at vre foreningsfattigt. I alle boligomrder opleves det, at forldrene generelt set kun i ringe grad engagerer sig i brnenes fritidsliv. Der er blandt forldrene ikke tradition for eller forstelse for betydningen af engagement i brnenes aktiviteter efter skoletiden. Forldrenes manglende deltagelse og engagement i brnenes aktiviteter har betydning for det enkelte barns trivsel og for forldrenes selvforstelse. Afdelingen rummer mange brnerige familier, og derfor er der kun i begrnset omfang mulighed og tradition for, at brnene leger i hjemmene. Der er sledes behov for, at der er trygge rammer for brnefllesskaber i boligomrdet. I Kolding Kommune er der kun t fritidsklubtilbud for brn efter 3. klasse - fritidsklubben er tilknyttet Munkevnget Skole og SFO. Fritidsklubben har lukket alle skolefridage. En kombination af de f klubtilbud i kommunen og det faktum, at en del forldre fravlger SFO og fritidsklub pga. konomi, betyder, at en relativ stor andel af brn og unge frdes p egen hnd om eftermiddagen i boligomrderne. Der er samtidig et stort behov for trygge rammer for sociale fllesskaber uden for de kommunale tilbuds bningstider - bde p hverdage og i ferierne. 5.1.1.1. Vrestedet Brnekontakten Problemkompleks I Skovparken, afd. 21 udgr brn og unge ca. 35 % af beboerne. Ud af samlet 487 brn under 18 r er der 312 brn i alderen 7-17 r. En relativ stor andel af brnefamilierne har en rkke sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at brn i en tidlig alder ofte frdes p egen hnd i boligomrdet. 88 % af brnene har anden etnisk baggrund end dansk 40 % af brnene vokser op ved en enlig forsrger Afdelingen rummer mange brnerige familier, hvor der kun i begrnset omfang er mulighed og tradition for, at brnene leger i hjemmene. Der er sledes behov for, at der er trygge rammer for brnefllesskaber i boligomrdet. Kolding Kommune driver en lokal junior- og ungdomsklub for brn i alderen 10-18 r. Udenfor SFOens bningstid er der behov for at supplere dette tilbud i forhold til aldersgruppen 6-10 r.

28
I Skovparken har Ungdommens Vel med tilskud fra Kolding Kommune i mere end 15 r drevet et lokalt vrested, Brnekontakten. Vrestedet drives af en lnnet medarbejder og et varierende antal frivillige. Brnekontakten har bent alle skoledage mellem kl. 16 og 19, samt i ferieperioden hvor bningstiden udvides. Brnekontakten har i alle rene vret et naturligt omdrejningspunkt for en lang rkke af aktiviteter for brn og familier. Det er dog kun i meget begrnset omfang lykkedes at f forldrene til at deltage i de daglige opgaver og aktiviteter i Brnekontakten. Forldrene har stor tillid til vrestedet, men driften af et vrested, der primrt er baseret p frivillige, forudstter ogs, at forldre tager medansvar og engagerer sig i hverdagen. Der er ligeledes behov for at understtte brobygningen mellem Brnekontakten og de vrige aktiviteter, sledes at brnene tidligt introduceres til de lokale muligheder, der eksisterer for aldersgruppen fx biblioteket og foreningslivet. Der kan i kvarteret iagttages en relativ stor gruppe brn og unge, der ikke fler sig som en del af samfundet. Der er behov for at stte fokus p inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret fler sig diskrimineret og uden for indflydelse bde p eget liv og samfundet. Der er sledes et stort behov for en tidlig indsats i forhold til understttelse af fllesskaber, der inkluderer brn i det omkringliggende samfund. Mlgruppe Primrt brn i alderen 6-10 r og deres forldre i Skovparken afd. 21 Sekundrt brn og forldre i kvarteret Skovparken/Skovvejen Aktivitetsbeskrivelse Drift af et vrested baseret p dels lnnet og dels frivillige hnder. bningstider og aldersgrnser koordineres med vrige tilbud i lokalomrdet, sledes at der primrt holdes bent, nr de kommunale tilbud har lukket. Der er tale om et supplement til de vrige fritidsmuligheder og ikke et pasningstilbud. Vrestedet har til huse i lokaler stillet til rdighed af afd. 21 og Kolding Kommune. Brnekontakten skal tilbyde rammer, der udfordrer brnene med kreative aktiviteter, bevgelse, men ogs vre der, hvor man kan f lst en historie, spille ludo eller lre at lappe sin cykel. Brnekontaktens opgave er at skabe trygge rammer for brnelivet i boligomrdet ved at tilbyde aktiviteter og nrvr med voksne og andre brn. De trygge rammer skal sikre, at alle brn fr mulighed for at vre del af udviklende fllesskaber. Understttelse af fllesskabet i afdelingen/kvarteret kan ikke st alene. Det er afgrende for brnene og de unges trivsel, at de ogs bliver en del af fllesskaber uden for boligomrdet. Aktiviteterne udover drift af vrestedet er mangeartede og vrestedet er udgangspunktet for arbejdet med brn i lokaleomrdet. o o Opsgende arbejde i forhold til brn, som ikke er del af de ordinre aktivitets tilbud. Brobygning Der gennemfres aktiviteter, der brobygger til foreningslivet og Kolding Kommunes vrige tilbud til mlgruppen: fx SFO, juniorklub, tilbud p biblioteket, kultur- og idrtsaktiviteter.

29
De konkrete brobyggende aktiviteter planlgges i samarbejde med bde brnerdet og forldregruppen. Brobygning i forhold til foreningslivet sker i tt samarbejde med indsatsen Brobygning til foreningslivet, jf. afsnit 5.1.3. Brnekontakten har ansvaret for kontakten til brnene, dvs. udbrede viden om tilbuddene, tage brnene i hnden og flge dem ud i foreningslivet. For vrige brobygningsaktiviteter har Brnekontakten ansvar for svel planlgning som gennemfrelse af aktiviteterne. o Forldreinddragelse Brnekontakten besges dagligt af 30-50 brn og endnu flere i ferieperioderne. Der sttes derfor ind i forhold til at inddrage forldrene og lokale frivillige i forhold til at lfte opgaverne i vrestedet. Brnekontakten suppleres med en boligsocial indsats, der stter fokus p forldreinddragelse og udvikling af det frivillige liv i forhold til vrestedets aktiviteter. Der etableres en forldregruppe, der indgr i svel planlgningen som udfrelsen af aktiviteter for brn og familier i hverdagen, til arrangementer og i ferieperioderne. o Arbejde med brn i forhold til demokratiforstelse via oprettelse af brnerd. Elementer som frivillighed og medborgerskab introduceres tidligt for brnene og understttes og udbygges i takt med at brnene bliver ldre. Der etableres et forum for brnene, der bruger vrestedet i hverdagen. Brnene skal komme med ider til aktiviteter og inddrages i planlgningen af arrangementer. Koordinering, fundraising og gennemfrelse af ferieaktiviteter. Ferieaktiviteter for brn og familier i boligomrdet i samarbejde med vrige lokale aktrer.

Ml At der opns get trivsel og tryghed blandt brn og familier i boligomrdet At styrke brnenes evner og mod til at indg i fllesskaber i og uden for boligomrdet At forebygge kriminalitet Succeskriterier (1. r) o At der er etableret kontakt til min. 80 brn svarende til 50 % af den primre mlgruppe o At der er etableret en forldregruppe med min. 5 forldre i tilknytning til Brnekontakten o At der er etableret et brnerd med min. 5 brn o At min. 7 forldre har bidraget med frivilligt arbejde i Brnekontakten eller i forbindelse med afholdelse af arrangementer o At der er gennemfrt min. 2 brobyggende aktiviteter med deltagelse af min. 10 brn pr. gang o At 50 % af brnene p den lokale skole er indskrevet i SFOen Samarbejdsrelationer Ungdommens Vel Foreninger i Kolding Kommune Ungdomsskolen SSP Medarbejderressourcer 2014-2017 1,25 PE

30
Forankring Arbejdet med forldreinddragelse, frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden vre en integreret del af arbejdet med brn, unge og familier i boligomrdet. 5.1.1.2. Vrestedet Klub 101 Problemkompleks I Munkebo udgr brn og unge ca. 36 % (534 brn) af den samlede befolkning. En relativ stor andel af brnefamilierne har en rkke sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at brn i en tidlig alder ofte frdes p egen hnd i boligomrdet. 65 % af brnene har anden etnisk baggrund end dansk 45,6 % af brnene vokser op ved en enlig forsrger Afdelingen rummer mange brnerige familier, hvor der kun i begrnset omfang er mulighed og tradition for, at brnene leger i hjemmene. Der er sledes behov for, at der er trygge rammer for brnefllesskaber i boligomrdet. Til den lokale skole er Munkevngets Skoles SFO og Klubber tilknyttet: o Fritidsklubben for 4-7. klasse er Kolding Kommunes eneste klubtilbud efter 3. klasse. Fritidsklubben er lukket alle skolefridage. o Ungdomsklubben for 7. klasse til 17 r har bent 2 aftner om ugen. En stor del af kvarterets familier fravlger fritidsklubben pga. konomi, hvilket betyder, at brn og unge fylder meget i gadebilledet. Der kan i kvarteret iagttages en relativ stor gruppe brn og unge, der ikke fler sig som en del af samfundet. Der er behov for at stte fokus p inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret fler sig diskrimineret og uden indflydelse bde p eget liv og samfundet. Der er sledes et stort behov for tidlig indsats i forhold til understttelse af fllesskaber, der inkluderer brn i det omkringliggende samfund. Srligt en gruppering af piger tiltrkker p nuvrende tidspunkt opmrksomhed pga. deres adfrd, arrangerede slskampe, cutting og mobning. Mlgruppe Primrt brn i alderen 10-17 r i Munkebo Sekundrt forldre i Munkebo Aktivitetsbeskrivelse Drift af et vrested for brn og unge baseret p bde lnnet og frivilligt arbejde. bningstider og aldersgrnser koordineres med vrige tilbud i lokalomrdet, sledes at der primrt holdes bent, nr de kommunale tilbud har lukket. Der er tale om et supplement til de vrige fritidsmuligheder og ikke et pasningstilbud. Klub 101 har til huse i egne lokale stillet til rdighed af afd. 101-0 i afdelingens beboerhus, hvilket har den fordel, at der kan skabes relationer mellem brn og unge i klubben og vrige beboere, som benytter huset.

31
Klub 101s opgave er at skabe trygge rammer for brnelivet i boligomrdet ved at tilbyde aktiviteter og nrvr med voksne og andre brn. De trygge rammer skal sikre, at alle brn fr mulighed for at vre del af udviklende fllesskaber. Aktiviteterne udover drift af vrestedet er mangeartede og vrestedet er udgangspunktet for arbejdet med brn og unge i lokalomrdet: o o Opsgende arbejde i forhold til brn, som ikke er del af de ordinre aktivitetstilbud Brobygning Der gennemfres brobygningsaktiviteter i forhold til foreningslivet og Kolding Kommunes vrige tilbud til mlgruppen fx SFOen, Ungdomsklubben, tilbud p biblioteket og kultur- og idrtsaktiviteter. De konkrete aktiviteter planlgges i samarbejde med bde klubrdet og forldregruppen. Brobygning i forhold til foreningslivet sker i tt samarbejde med indsatsen Brobygning til foreningslivet, jf. afsnit 5.1.3. Klub 101 har ansvaret for kontakten til brnene, dvs. udbrede viden om tilbuddene, tage brnene i hnden og flge dem ud i foreningslivet. For vrige brobygningsaktiviteter har Klub 101 ansvar for svel planlgning som gennemfrelse af aktiviteterne. o Lommepengeprojekter Brn og unge i klubben udfrer opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionrerne fx pakke og omdele materiale. Brnene aflnnes med flles oplevelser. De unge som vurderes klar guides ud i et ordinrt fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere sttte, rekrutteres til fritidsjob ved ejendomsfunktionrerne (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.2.1). Fritidsjobvejledning Brn og unge i klubben fr hjlp til at finde og sge fritidsjob. Forldreinddragelse En boligsocial medarbejder tilknyttes Klub 101, og der sttes fokus p forldreinddragelse og udvikling af det frivillige liv i forhold til vrestedets aktiviteter. Pigeklub Pigerne fr mulighed for at f et frirum. Det krver, at der skabes nogle rammer omkring tilbuddet, som bde pigerne og forldrene er trygge ved. I pigeklubben kan de tale om de ting, som er svre og betro sig til en voksen. Piger bidrager desuden selv til indholdet i klubben, og relevante aktrer som eksempelvis sundhedsplejersker og jobkonsulenter inviteres til at undervise. Arbejde med brn og unges demokratiforstelse via oprettelse af klubrd Ungerdet har til forml at lre de unge om aktivt medborgerskab samt at tage ansvar for udviklingen i deres lokalomrde. Ungerdet skal mdes med afdelingsbestyrelsen 4 gange rligt og bidrage med unges syn p behovet for udviklingen i afdelingen. Fllesarrangementer i samarbejde med andre klubber Koordinering, fundraising og gennemfrelse af ferieaktiviteter og familiekoloni

o o

32
Ml At der opns get trivsel og tryghed blandt brn og familier i boligomrdet At styrke brnenes evner og mod til at indg i fllesskaber i og uden for boligomrdet At forebygge kriminalitet Succeskriterier (1. r) o At der er skabt kontakt til min. 100 brn svarende til 60 % af den primre mlgruppe o At der er etableret et ungerd med min. 5 brn/unge o At udgifterne til hrvrk ikke stiger o At 10 unge har deltaget i lommepengeprojekterne o At 5 forldre har bidraget frivilligt i forbindelse med aktiviteter/arrangementer o At der er gennemfrt min. 2 brobygningsaktiviteter med deltagelse af min. 10 brn pr. gang o At 35 % af brnene er indskrevet i den kommunale klub Samarbejdsrelationer Den kommunale klub vrige klubber i byen Foreninger i Kolding Kommune SSP Medarbejderressourcer 2014-2017 1,40 PE Forankring Arbejdet med forldreinddragelse, frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden vre en integreret del af arbejdet med brn, unge og familier i boligomrdet. De unges viden og erfaring fra deltagelse i de demokratiske processer forankres ved den enkelte, og vil vre en del af den enkelte unges kompetencer som aktiv medborger.

5.1.1.3. Vrestedet Fjordklubben Problemkompleks I Fjordparken udgr brn og unge ca. 13,4 % (87 brn) af den samlede befolkning. Selvom afdelingens andel af brn og unge er lav i forhold til resten af kommunen, har en relativ stor andel af brnefamilierne en rkke sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at brn i en tidlig alder ofte frdes p egen hnd i boligomrdet. 61 % af brnene har anden etnisk baggrund end dansk 42,5 % af brnene vokser op ved en enlig forsrger Afdelingerne ligger geografisk afsides i forhold til foreningslivet i byen. I det umiddelbare nromrde er det kun muligt for brnene at g til spejder. Det betyder, at der er strkt begrnsede fritidsmuligheder. Afdelingerne rummer brnerige familier, hvor der kun i begrnset omfang er mulighed og tradition for, at brnene leger i hjemmene. Der er sledes behov for, at der er trygge rammer for brnefllesskaber i boligomrdet. Der kan i kvarteret iagttages en gruppe brn og unge, der ikke fler sig som en del af samfundet. Der er behov for at stte fokus p inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social

33
marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret fler sig diskrimineret og uden for indflydelse bde p eget liv og samfundet. Derfor er der et stort behov for tidlig indsats i forhold til understttelse af fllesskaber, der inkluderer brn i det omkringliggende samfund. Mlgruppe Primrt brn i alderen 10-17 r i Fjordparken afd. 213-0 og 214-0 Sekundrt forldre til brn i Fjordparken Aktivitetsbeskrivelse Drift af et vrested for brn og unge baseret p bde lnnet og frivilligt arbejde. bningstider og aldersgrnser koordineres med vrige tilbud i lokalomrdet, sledes at der primrt holdes bent, nr de kommunale tilbud har lukket. Der er tale om et supplement til de vrige fritidsmuligheder og ikke et pasningstilbud. Fjordklubben har til huse i egne lokaler i en butiksarkade i den ene afdeling. Lokalerne stilles til rdighed af afdelingerne. Fjordklubbens opgave er at skabe trygge rammer for brnelivet i boligomrdet ved at tilbyde aktiviteter og nrvr med voksne og andre brn. De trygge rammer skal sikre, at alle brn fr mulighed for at vre del af udviklende fllesskaber. Udover driften af vrestedet er aktiviteterne mangeartede, og vrestedet er udgangspunktet for arbejdet med brn og unge i lokalomrdet. o o Opsgende arbejde i forhold til brn, som ikke er en del af de ordinre aktivitetstilbud Brobygning til vrige foreningsaktiviteter og brnekulturelle tilbud i byen Der gennemfres brobyggende aktiviteter i forhold til foreningslivet og Kolding Kommunes vrige tilbud til mlgruppen fx SFO, Ungdomsklubben, tilbud p biblioteket, kultur- og idrtsaktiviteter. De konkrete brobyggende aktiviteter planlgges i samarbejde med bde klubrdet og forldregruppen. Brobygning i forhold til foreningslivet sker i tt samarbejde med indsatsen Brobygning til foreningslivet, jf. afsnit 5.1.3. Fjordklubben har ansvaret for kontakten til brnene, dvs. udbrede viden om tilbuddene, tage brnene i hnden og flge dem ud i foreningslivet. Ved vrige brobygningsaktiviteter har Fjordklubben ansvar for svel planlgning som gennemfrelse af aktiviteterne. Lommepengeprojekter Brn og unge i klubben udfrer opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionrerne fx pakke og omdele materiale. Brnene aflnnes med flles oplevelser. De unge som vurderes klar, guides ud i et ordinrt fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere sttte, rekrutteres til fritidsjob ved ejendomsfunktionrerne (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.2.1). Forldreinddragelse Forldre inddrages via frivilligt arbejde i klubbens aktiviteter for brn og unge. Arbejde med brn og unges demokratiforstelse via oprettelse af klubrd Ungerdet har til forml at lre de unge om aktivt medborgerskab samt at tage ansvar for udviklingen i deres lokalomrde. Ungerdet skal mdes med afdelingsbestyrelsen 2 gange rligt og bidrage med unges syn p behovet for udviklingen i afdelingen.

34
o o Flles arrangementer i samarbejde med andre klubber Fundraising og afholdelse af ferieaktiviteter

Ml At der opns get trivsel og tryghed blandt brn og familier i boligomrdet At styrke brnenes evner og mod til at indg i fllesskaber i og udenfor boligomrdet At forbygge kriminalitet Succeskriterier (1. r) o At der er skabt kontakt til min. 50 brn og unge svarende til ca. 60 % af mlgruppen o At der er etableret et ungerd med min. 5 brn/unge o At udgifterne til hrvrk ikke stiger o At 5 unge har deltaget i lommepengeprojekterne o At 3 forldre har bidraget frivilligt i forbindelse med aktiviteter/arrangementer o At der er gennemfrt min. 2 brobygningsaktiviteter med deltagelse af min. 10 brn pr. gang Samarbejdsrelationer Den kommunale klub vrige klubber i byen Foreninger i Kolding Kommune SSP Medarbejderressourcer 2014-2017 0,35 PE Forankring Arbejdet med forldreinddragelse, frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden vre en integreret del af arbejdet med brn, unge og familier i boligomrdet. De unges viden og erfaring fra deltagelse i de demokratiske processer forankres ved den enkelte og vil vre en del af den enkelte unges kompetencer som aktiv medborger.

5.1.1.4. Processttte og koordinerende funktion i brn og ungehuset, Ambassaden Problemkompleks I Skovparken, afd. 21 udgr brn og unge ca. 35 % af den samlede befolkning. Ud af samlet 487 brn under 18 r er der 213 brn i alderen 7-17 r. En relativ stor andel af brnefamilierne har en rkke sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at brn i en tidlig alder ofte frdes p egen hnd i boligomrdet. 88 % af brnene i afd. 21 har anden etnisk baggrund end dansk 40 % af brnene i afd. 21 vokser op ved en enlig forsrger Afdelingen rummer mange brnerige familier, hvilket gr at der kun i begrnset omfang er mulighed og tradition for, at brnene leger i hjemmene eller at de unge besger hinanden i hjemmene. Der er sledes behov for, at der er trygge rammer for fllesskaber i boligomrdet. Desuden er der i kvarteret som helhed en stor andel af unge i alderen 18-25 r, der har anden etnisk baggrund end dansk.

35
69 % af unge i alderen 18-25 r i kvarteret har anden etnisk baggrund end dansk 89 % af unge i afd. 21 i alderen 18-25 r har anden etnisk baggrund end dansk Der kan i kvarteret iagttages en relativ stor gruppe brn og unge, der ikke fler sig som en del af samfundet. Der er behov for at stte fokus p inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret fler sig diskrimineret og uden for indflydelse bde p eget liv og samfundet. Der er sledes et stort behov for en kontinuerlig indsats i lbet af barndommen og ungdommen i forhold til understttelse af fllesskaber, der inkluderer brn og unge i og udenfor boligomrdet. Ambassaden, der danner den fysiske ramme for en rkke af boligomrdets brn- og ungeindsatser, er et hus med mange forskelligartede indsatser. For at sikre synergi, samarbejde og udvikling er der behov for en koordinerende funktion i forhold til reprsentanter fra brugerne af Ambassaden. De enkelte brugergrupper i Ambassaden tnker kun i mindre omfang hinanden ind i tvrgende indsatser og aktiviteter. Det m ligeledes konstateres, at der er behov for en koordinerende tovholder p samarbejdet, sledes at hverdagen kan fungere bde med hensyn til praktiske forhold, og sledes at hverdagen kan fungere mellem frivillig og lnnet personale. Der er oprettet en husbestyrelse, hvor alle brugergrupper i Ambassaden er reprsenteret. Husbestyrelsen bestr sledes af svel frivillige, ansatte som brugere af huset. Det er ikke lykkedes at skabe samarbejde p tvrs i det nskede omfang. Der er sledes behov for en mlrettet indsats i forhold til udvikling af samarbejdet p tvrs af brugergrupperne. Ambassaden rummer pt. flgende vresteder/aktiviteter: o Brnekontakten, Ungdommens Vel (mlgruppe 6-10 r) en indsats under helhedsplanen o Ungklub, Ungdommens Vel (mlgruppe 10-13 r) o Pige juniorklub, Ungdomsskolen (mlgruppe 10-14 r) o Pigeklub, Dansk Flygtningehjlp (mlgruppe 14-22 r) o Ungegruppen, HOTSPOT (mlgruppe 18-25 r) o Gruppe for unge mdre, Sundhedsplejen og Familieafdelingen (mlgruppe 17-24 r) Mlgruppe Primrt brn og unge i alderen 6-25 r i afd. 21, Skovparken Sekundrt brn og forldre i de omkringliggende afdelinger Aktivitetsbeskrivelse Den koordinerende funktion skal sikre sammenhng mellem de forskellige aktiviteter og samarbejdsparterne, der benytter Ambassaden, sledes at ressourcerne udnyttes optimalt og tilbuddene supplerer hinanden. Helhedsplanens indsatsomrder skal integreres i Ambassadens tilbud til brn og unge. Gennem koordinering og processttte til husbestyrelsen sikres en helhedsorienteret og kontinuerlig indsats for brn og unge. Elementer som frivillighed og medborgerskab er grundelementer i Ambassaden. Brnene introduceres tidligt for tanken om aktivt medborgerskab. I takt med at brnene bliver ldre, udbygges involveringen og engagementet i forhold til driften og udviklingen af Ambassaden.

36
Der skal for alle aktiviteter oprettes brugerrd, der skal skabe ejerskab i forhold til de lokale aktiviteter, men ogs understtte tanken om, at den enkelte har et ansvar og skal bidrage for at Ambassadens tilbud kan eksistere. Processttten til Ambassadens brugerrd og husbestyrelse skal sledes understtte, at stedet fungerer som rugekasse for medborgerskab. Ml At der opns get trivsel og tryghed blandt brn, unge og familier i boligomrdet At forebygge kriminalitet At styrke brn og unges evner og mod til at indg i fllesskaber og udve aktivt medborgerskab Succeskriterier (1. r) At der er etableret brugerrd i alle Ambassadens tilbud At min. 8 unge fra Ambassaden har deltaget som frivillige i boligomrdets arrangementer At aktrerne i Ambassaden har gennemfrt et arrangement i fllesskab Samarbejdsrelationer Ungdommens Vel Dansk Flygtningehjlp Ungdomsskolen HOTSPOT SSP Medarbejderressourcer 2014-2017 0,25 PE Forankring Arbejdet med frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden vre en integreret del af arbejdet med brn, unge og familier i boligomrdet. De unges viden og erfaring fra deltagelse i de demokratiske processer forankres ved den enkelte og vil vre en del af den enkelte unges kompetencer som aktiv medborger.

37
5.1.2. Skovparken/Skovvejens lommepengeprojekt
Problemkompleks Den kommunale ungdomsskole driver i kvarteret Skovparken/Skovvejen en juniorklub for unge i alderen 10-13 r. Det er primrt brn og unge fra kvarteret Skovparken/Skovvejen, som benytter klubben. I kvarteret Skovparken/Skovvejen er der en stor gruppe af beboere, som kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en stor andel af brnene vokser op uden rollemodeller for, hvordan de skal beg sig p arbejdsmarkedet. Mlgruppe Primrt unge i Skovparken/Skovvejen i alderen 10-13 r Sekundrt alle unge i Juniorklubben Aktivitetsbeskrivelse Med Juniorklubben som koordinator udfrer de unge opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionrerne, fx pakke og omdele materiale. Brnene aflnnes med flles oplevelser. De unge, som er gamle nok og vurderes klar, guides videre til andre tilbud, hvor der formidles fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere sttte, rekrutteres til fritidsjob ved ejendomsfunktionrerne (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.2.1). Ml At der opns get trivsel og tryghed blandt brn og familier i boligomrdet At styrke brnenes evner og mod p at indg i fllesskaber i og uden for boligomrdet At forebygge kriminalitet Succeskriterier (1. r) o At min. 10 unge har deltaget i lommepengeprojektet o At min. 1 ung efterflgende har fet ordinrt fritidsjob Samarbejdsrelationer Juniorklubben SSP Hotspot/Ungekontakten Afdelingsbestyrelserne Ejendomsfunktionrerne Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE Forankring Der vil blive arbejdet p, at lommepengeprojektet bliver forankret i et samarbejde mellem boligafdelingerne og den kommunale juniorklub, sledes at projektet fortstter efter helhedsplanens ophr.

38
5.1.3. Brobygning til foreningslivet
Problemkompleks Brn og unge i boligomrderne har en svag tilknytning til det ordinre foreningsliv. Det kan tilskrives flere forskellige forhold, fx manglende tradition for deltagelse i foreningslivet, manglende forstelse for foreningslivet generelt set, manglende viden om de faktiske tilbud, usikkerhed i forhold til forventninger og vilkr for deltagelse i foreningslivet. Der er i bde Skovparken og Munkebo lokale idrtsforeninger, som er opstet i direkte tilknytning til boligomrderne. Brnene, der deltager i disse foreningers aktiviteter, er hovedsagligt bosiddende i de almene boligafdelinger. Disse foreninger adskiller sig fra vrige foreninger ved, at de fx ikke er tilmeldt JBUs fodboldturneringer. Dansk Idrtsforbund understtt er aktiviteten med midler fra Get2sport. Der er ikke et formaliseret samarbejde mellem foreningslivet og klubberne i boligomrderne. Foreningslivet er baseret p frivillige, der har fokus p foreningernes kerneaktivitet og ikke socialt arbejde. Brnene og familierne beskriver, at det ofte kan fles vanskeligt at komme ind frste gang i en af de ordinre foreninger. De eksisterende lokale idrtsforeninger introducerer brnene til foreningslivet, men der er ikke i tilstrkkelig grad tale om brobygning til det eksterne foreningsliv. Der er sledes behov for at udbrede viden om muligheder og vilkr i foreningerne og behov for en fokuseret brobygning mellem boligomrdernes tilbud og det etablerede foreningsliv i den vrige del af Kolding. Mlgruppe Primrt unge i Skovparken afd. 21 og Munkebo afd. 101-0 i alderen 10-17 r Sekundrt alle brn og unge i alle omrderne Aktivitetsbeskrivelse Med henblik p inklusion af brn og unge i det ordinre foreningsliv skabes der kontakt til foreninger i Kolding. Aktiviteten sker i forlngelse af Kolding Kommunes vrige tiltag i forhold til foreningslivet. Aktiviteten skal med udgangspunkt i de lokale foreninger, vresteder og klubber igangstte en dialog med brn og unge fra boligomrderne med henblik p at afdkke interesser, muligheder og forhindringer i forhold til deltagelse i byens foreningsliv. For de klubber og vresteder, der er en del af helhedsplanen er dialogen med brn og unge en del af klubaktiviteterne. Indsatsen har til opgave at sikre dialogen med brn og unge ogs omfatter klubber, der ikke er en del af helhedsplanen. Indsatsen skal ligeledes sikre dialog med de lokale idrtsforeninger, sledes at der ogs her er fokus p brobygning til foreningslivet uden for boligomrdet. P baggrund af dialog med brn og unge indgs samarbejdsaftaler med foreninger i forhold til prsentation af foreningernes tilbud. Der ivrksttes svel besg i foreningerne, som arrangementer i boligomrderne under overskriften Prv en forening. Aktiviteten har til forml at sikre et samarbejde mellem alle boligomrderne og foreningerne, sledes samarbejdet gres simpelt for de frivillige foreninger. Et eksempel kan vre, at der fx indgs samarbejde med Kolding KFUM Atletik om, at de prsenterer deres aktiviteter i boligomrdet. F brn i omrdet har kendskab til atletikklubbens tilbud, og aktiviteten skal skabe interesse og give brnene ny viden om fritidsmulighederne.

39
Prsentationen af den enkelte foreningsaktivitet skal ske i tt samarbejde med de lokale klubber og vresteder. I de tilflde, hvor foreningsaktiviteten prsenteres i boligomrdet vil der efterflgende blive fulgt op med besg i den enkelte forening. Der flges op p forlbet for de brn og unge, der gennem aktiviteten indmeldes i foreninger og klubber. Foreninger/klubber, brn og unge flges i den frste sson. Udover at brn og unge prsenteres for foreningernes aktiviteter, sttes der ind med en mlrettet forldreinddragelse i forbindelse med brns fritidsliv. Der vil vre fokus p at give viden om og forstelse for, hvad det indebrer, at barnet deltager i aktiviteter, der ledes af frivillige trnere/instruktrer. Forldreinddragelsen vil dels vre i form af temamder, men vil ogs indg som en del af indholdet i netvrksgruppernes temaer (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.1.5 ). Ml At boligomrdernes brn og unge i hjere grad er en integreret del af foreningslivet i Kolding Kommune Succeskriterier (1. r) o At der er indget samarbejdsaftaler med min. 2 foreninger uden for boligomrderne om inklusion af boligomrdernes brn og unge o At 25 brn og unge er blevet introduceret til en forening uden for boligomrdet o At der er i hvert boligomrde er afholdt 1 temamde for forldre med fokus p foreningslivet o At 5 brn eller unge efter introduktionen er indmeldt i en klub/forening Samarbejdsrelationer MFI (Munkevngets Fritids- og Idrtsforening) Ungdomsskolen Klubber og vresteder Foreninger i Kolding Kommune Kommunens fritidskonsulent Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE Forankring Aktiviteten forankres ved, at samarbejdet mellem de lokale foreninger, klubber og vresteder og foreningslivet i den vrige del af Kolding udvikles og formaliseres. Brobygning til det eksisterende foreningsliv forventes at betyde, at flere beboere fra boligomrderne bliver inkluderet i foreningslivet, og fremadrettet vil der dermed vre bygget bro mellem boligomrderne og foreningerne. Aktiviteten forventes sledes at etablere nye relationer og traditioner for samarbejdet og vil vre bredygtig efter endt projektperiode.

40
5.1.4. Foreningsguide
Problemkompleks Brn og unge i boligomrderne har en svag tilknytning til det ordinre foreningsliv. Dette kan tilskrives flere forskellige forhold fx manglende tradition for deltagelse i foreningslivet, manglende forstelse for foreningslivet generelt set, manglende viden om de faktiske tilbud og usikkerhed i forhold til forventninger og vilkr for deltagelse i foreningslivet. Der er sledes behov for at udbrede viden om muligheder og vilkr og behov for en fokuseret brobygning mellem boligomrdernes tilbud og det etablerede foreningsliv i den vrige del af Kolding. Kolding Kommune udarbejder hvert r en trykt foreningsguide. Den er dog utilstrkkelig som formidlingsform til en gruppe af brn og unge i helhedsplanens boligomrder. Mlgruppe Primrt unge i Skovparken afd. 21 og Munkebo afd. 101-0 i alderen 10-17 r Sekundrt alle brn og unge i omrderne via formidling fra den primre mlgruppe Aktivitetsbeskrivelse Aktiviteten bestr af et projektforlb, der strkker sig over 8-10 mneder. Der gennemfres 1 projektforlb pr. r. De lokale unge inddrages i forhold til formidling af foreningslivet i Kolding. Med udgangspunkt i de lokale klubber og vresteder nedsttes en gruppe unge, der fr som ansvarsomrde at formidle viden til jvnaldrende og yngre brn. Aktiviteten er todelt. Dels modtager de unge undervisning i vilkr for frivillige foreninger og foreningskultur, sledes at de kan fungere som ambassadrer for foreningslivet. Derudover skal de ogs gennemfre et konkret formidlingsprojekt, hvor de selv vlger, hvordan formidlingen skal ske via fx video, foldere eller oplg. Som en del af undervisningen besger de unge foreninger i Kolding, sledes at de fr indblik i det frivillige arbejde og kulturerne i foreningslivet. Der vil blive arbejdet p at indg aftaler om praktikforlb for de unge, hvor de enten vil kunne flge en trner eller deltage i foreningens aktiviteter i en kortere periode. De unge indgr som frivillige i forbindelse med brobygningsaktiviteter, fx nr lokale foreninger prsenterer deres aktiviteter i boligomrderne, eller nr brn/unge besger foreninger uden for boligomrdet. De unge fra boligomrderne udarbejder en guide til foreningslivet. Projektet bestr dels i, at de unge opnr viden om det lokale foreningslivs tilbud, og at de videreformidler denne viden til andre. Ml At lokale unge oplever, at de selv kan gre en forskel At boligomrdernes brn og unge i hjere grad er en integreret del af foreningslivet i Kolding Kommune Succeskriterier (1. r) o At 8 unge er engageret i projektet

41
Samarbejdsrelationer Ungdomsskolen Klubber og vresteder Foreninger i Kolding Kommune Kolding Kommunes fritidskonsulent Medarbejderressourcer 2014-2017 0,1 PE Forankring I forhold til forankring af aktiviteten vil der efter gennemfrsel af 2 procesforlb evalueres i forhold til effekten af aktiviteten, og p baggrund af evalueringen udarbejdes en forankringsstrategi. I forhold til de unge, der har gennemfrt projekt, vil de blive en del af det frivillige netvrk, der trkkes p i forbindelse med afholdelse af lokale arrangementer. De unge vil sledes blive en del af det etablerede frivillige liv, der findes lokalt.

42
5.1.5. Forldrenetvrk og kurser
Problemkompleks En relativ stor andel af brnefamilierne har en rkke sociale problemstillinger, fx enlige forsrgere, traumatiserede forldre, tung social arv og fattigdom. Det kommer til udtryk ved, at brn i en tidlig alder ofte frdes p egen hnd i boligomrdet. Der er behov for at styrke forldregruppers engagement i svel brnenes fritidsliv som skole- og institutionsliv. Det nskes, at forldrene i hjere grad involverer sig i brn og unges skole- og fritidsliv. Der er behov for at stte fokus p forldrenes viden, kompetencer og erfaringer. Der er blandt forldrene generelt en stor interesse for at deltage i temaarrangementer, hvor der tages udgangspunkt i de udfordringer, der aktuelt er knyttet til deres barns alder og hverdag. Forldrene eftersprger sledes en ramme, hvor de kan mdes ligevrdigt, hvor der ikke er dumme sprgsml, og hvor der er plads til at drfte de udfordringer, som de mder i forldrerollen. For Skovparken gr det srlige forhold sig gldende, at brnene ikke gr p n flles distriktsskole, men er spredt ud over skolerne i byen. Ud af 323 brn i den skolepligtige alder gr 80 brn p den lokale distriktsskole og 83 brn p overbygningsskolen, der er beliggende i et andet boligkvarter (data er indhentet fra Kolding Kommune april 2013). Det betyder, at der ikke i srlig grad tages hjde for de udfordringer, som familier med anden kultur, etnicitet og historie har, da de ikke udgr majoriteten. Forldrene er ofte usikre p normer, retningslinjer og hvilke forventninger samfundet har til dem. Brnene i Munkebo gr derimod hovedsagligt p den lokale distriktsskole. Mlgruppe Primrt forldre til brn og unge i boligomrderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen Sekundrt forldre til brn og unge i de vrige boligomrder Aktivitetsbeskrivelse Etablering, udvikling og understttelse af netvrk for forldre og brnefamilier i de enkelte boligomrder. Aktiviteten skal understtte netvrk, der gr p tvrs af etnicitet og som stter rammerne for nye fllesskaber og giver mulighed for erfaringsudveksling og erhvervelse af ny viden. Med henblik p at skabe kontakt til mlgruppen udbydes en rkke temamder, der tilbyder forldrene viden og information om aktuelle temaer. Det kunne eksempelvis vre med fokus p forldres understttelse af barnets lsefrdigheder, lektielsning og uddannelsesvalg. Temamderne vil ogs lgge vgt p at give forldrene frdigheder og viden i forhold til at gre deres indflydelse gldende igennem forldrevalgte bestyrelser, forldrerd etc. Der vil ligeledes blive afholdt lokale kurser, der har til forml at give forldrene praktiske vrktjer, de kan anvende i hverdagen - fx lokale kurser i Forldrematematik for at understtte forldrenes muligheder for at hjlpe med lektielsningen eller Forldre-IT, der skal introducere forldrene til forldre-intra, men ogs give forldrene viden om brns frden p nettet mv. Kurserne og dialogmderne giver dels forldrene viden, men vil ogs blive brugt som afst for at danne netvrksgrupper for forldrene.

43
Fllesnvneren for de enkelte netvrk vil vre forskellig afhngig af behov, lokale forhold og nsker. Netvrkene kan sledes tage udgangspunkt i fx brnenes alder, interesser eller tilknytning til klubber og vresteder. Medarbejderen er ansvarlig for i samarbejde med forldrene at planlgge en relevant temarkke. For begge boligomrder vil temaerne for forldrenetvrksgrupper planlgges i samarbejde med svel skoler som lokale fritidstilbud. Oplggene i netvrksgrupperne vil blive afholdt af samarbejdspartnere fx skolepsykolog, SSP-betjente, 2-sprogskonsulent, socialrdgivere med tilknytning til boligomrdet og reprsentanter fra de lokale skoler, institutioner og foreninger. Ml At styrke forldres involvering og deltagelse i brnenes liv Succeskriterier (1. r) o At der i Skovparken er afholdt min. 2 dialogmder eller kurser for forldre o At der i Munkebo er afholdt min. 2 dialogmder eller kurser for forldre o At der er etableret min. 2 nye netvrksgrupper for forldre Samarbejdsrelationer Alle lokale aktrer, der beskftiger sig med brn, unge og familier. De kommunale forldrekurser Medarbejderressourcer 2014-2017 0,40 PE Forankring Afhngig af netvrksgruppernes karakter vil de sges forankret hos relevante samarbejdspartnere eller hos frivillige. Det er et ml, at netvrkene skal vre bredygtige ved egen kraft, eller at de kan kobles op p lokale aktrer efter en periode med sttte. Der laves lbende forankringsplaner for de enkelte netvrksgrupper.

44
5.1.6. Vi designer livet
Problemkompleks I boligomrderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen er der en relativ stor gruppe af unge, der ikke fler sig som en del af det omkringliggende samfund. P trods af en tendens til et get uddannelsesniveau blandt de unge, opfatter de sig ofte som diskriminerede eller uden lige muligheder for at gre deres indflydelse gldende i samfundet. Der er sledes behov for at introducere de unge fra boligomrderne til de initiativer og muligheder, der er til stede for at bidrage som aktiv medborger i Kolding Kommune. Mlgruppe Primrt unge i alderen 14-25 r i Munkebo afd. 101-0 og Skovparken afd. 21 Sekundrt unge i de vrige afdelinger Aktivitetsbeskrivelse Deltagelse i Vi designer livet (Kolding Kommunes designstrategi) Kolding Kommune vedtog i december 2012 en vision, der skal udvikle Kolding frem mod r 2022. Gennem kreative designprocesser sttes der fokus p, hvordan der kan designes muligheder for et bedre liv gennem ivrkstteri, social udvikling og uddannelse. Unge fra boligomrderne inviteres til at give bud p fremtidens muligheder og inkluderes i Kolding Kommunes kreative proces. De unge vlger selv fokus for den kreative proces, og temaerne afhnger af de unges interesser og aktuelle udfordringer som fx Hvordan skal boligomrderne udvikles i fremtiden? og Hvordan inkluderes Ghettoen i byen? Aktiviteter i projektet: o Rekruttering af unge til projektet o Planlgning og gennemfrelse af procesforlb med fokus p idgenerering o Sttte og vejledning i forhold til mulighederne for at gennemfre projektiden Der gennemfres 1-2 procesforlb pr. r. Ml At lokale unge oplever, at de selv kan gre en forskel At den kreative vision for hele Kolding Kommune kobles p udviklingen i boligomrderne Succeskriterier (1. r) o At der er nedsat en gruppe p min. 8 unge fra boligomrderne o At de unge i samarbejde med Kolding Kommune er pbegyndt en proces Samarbejdsrelationer Designsekretariatet i Kolding Kommune Ungdomsskolen Klubber og vresteder Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE

45
Forankring Efter gennemfrsel af de frste 2 procesforlb evalueres aktiviteten og p denne baggrund udarbejdes en forankringsstrategi. De unges viden og erfaring fra deltagelse i processen forankres ved den enkelte og vil vre en del af den unges kompetencer som aktiv medborger.

46
5.1.7. Sociale arrangementer og aktiviteter for familier
Problemkompleks I alle boligomrder er der behov for at understtte de sociale netvrk med henblik p at styrke fllesskabet. En stor del af brnefamilierne i omrderne har ringe sociale netvrk. For at sikre brnene en tryg opvkst er der behov for at styrke kendskabet til hinanden i afdelingerne. I nogle afdelinger, fx afd. 21 Skovparken, er der tradition for sociale arrangementer, og beboerne er allerede ansvarlige for planlgning og gennemfrelse af lokale traditioner og arrangementer. Der er dog fortsat et behov for at udvikle, understtte og fastholde det frivillige engagement blandt forldrene. I andre afdelinger er der ikke tradition for, at beboerne afholder sociale arrangementer for brn og familier. Manglende forstelse blandt forldrene i forhold til, at der skal frivillige hnder til at gennemfre arrangementerne, gr det vanskeligt at etablere nye traditioner. Der er kun i begrnset omfang tradition for at lave sociale arrangementer p tvrs af afdelingerne. Mlgruppe Familier i alle afdelinger Aktivitetsbeskrivelse Udvikling og understttelse af beboerdrevne initiativer i forhold til sociale arrangementer for familier i boligomrderne. Udviklingen og understttelsen af de beboerdrevne aktiviteter tager udgangspunkt i, at aktiviteterne skal vre bredygtige ved frivilligt arbejde og primrt eksternt finansieret. Den boligsociale medarbejderes rolle er sledes at vre stttende og rdgivende og ikke praktisk ansvarlig for udfrelse af de sociale arrangementer/aktiviteter. De enkelte sociale arrangementer tager udgangspunkt i beboernes nsker fx sommerfest, fastelavnsfest, blhygge i sommerferien, fllesspisninger, brneloppemarked. Desuden ydes sttte til allerede etablerede aktiviteter/traditioner i de enkelte boligomrder i forhold til evt. behov for udvikling, rekruttering og samarbejde mellem de frivillige. Der skal vre et srligt fokus p aktiviteter, der udvikler netvrk p tvrs af de forskellige etniske grupper og p tvrs af afdelingerne. Der er ogs et nske om at skabe synergi mellem sociale arrangementer for familier og sociale arrangementer for seniorer og udsatte beboere. Ml At der skabes rammer og mulighed for at udvikle sociale netvrk for familierne i boligomrderne Succeskriterier (1. r) o At der er afholdt min. 2 nye sociale arrangementer for mlgruppen o At der er hvervet min. 8 familier, der frivilligt bidrager til afviklingen af arrangementerne Samarbejdsrelationer Frivillige netvrk i boligomrderne Klubber og vresteder for brn og unge

47
Medarbejderressourcer 2014-2017 0,2 PE Forankring De enkelte igangsatte aktiviteter skal inden for perioden vre bredygtige i forhold til den daglige drift/praktiske gennemfrelse af aktiviteten. Alternativt forankres aktiviteten gennem etablering af samarbejde med klubber, vresteder, lokale foreninger eller andre lokale aktrer.

48
5.2. Uddannelse, beskftigelse og erhverv
Uddannelse og job er vsentlige elementer i at forebygge sociale problemer og styrke trivslen. Indsatsen tager udgangspunkt i styrkelsen af beboernes kompetencer samt opbyggelse af netvrk. Problemkompleks Munkebo og Skovparken/Skovvejen (ekskl. afd. 74 og afd. 42) var pr. 1. okt. 2012 p listen over srligt udsatte boligomrder. I begge kvarterer er andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse over 40 % (gennemsnit over 4 r). Andelen er henholdsvis 41,7 % og 42,5 %. Forldrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse prger brn og unges opfattelse af egne muligheder og deres netvrk i forhold til erhvervslivet. Netop netvrket til erhvervslivet er vigtigt, nr 3 ud af 4 job i det private erhvervsliv aldrig bliver slet op, men besttes gennem mund-til-mund metoden. Overordnede ml At ge tilknytningen til arbejdsmarkedet og herigennem styrke trivslen i bred forstand At bevidstgre brn, unge og voksne om egne fremtidsmuligheder og sttte dem i at udnytte deres fulde potentiale Succeskriterier o At andelen af 16-29-rige der har taget en uddannelse efter grundskolen er get o At andelen af 30-64-rige der har taget en uddannelse og/eller er i beskftigelse er get

Fritidsjob

Erhvervsnetvrk

Mentorordning

Uddannelse, beskftigelse og erhverv

Lektiecafer

Opkvalificerende kurser

49
5.2.1. Fritidsjob
Problemkompleks I de berrte boligomrder er der en stor gruppe af beboere, som kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en stor andel af brnene vokser op uden rollemodeller for, hvordan de skal beg sig p arbejdsmarkedet. Forldrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse prger brn og unges opfattelse af egne muligheder og deres netvrk i forhold til erhvervslivet. Mlgruppe De unge i aldersgruppen 13-17 r i alle afdelinger omfattet af helhedsplanen, der har behov for yderligere sttte for at kunne f et fritidsjob p ordinre vilkr. Aktivitetsbeskrivelse Mlgruppen tilbydes fritidsjob primrt i afdelingerne i tilknytning til ejendomsfunktionrerne og det arbejde de udfrer. Aktiviteten ligger i forlngelse af lommepengeprojekterne for de yngre brn i klubberne. De unge ansttes til at lse traditionelle opgaver i boligomrderne i samarbejde med ejendomsfunktionrerne. Erfaringerne fra projekt De aktive Unge i Charlottekvarteret i Hje -Taastrup vil desuden inddrages, sledes at de unge ogs er med til udpege, hvilke opgaver kvarteret har brug for at f lst. De unge trnes i at varetage et job fx mde til tiden, krav, regler samt rettigheder p arbejdspladsen. Samtidig skal der arbejdes p, at forldrene bliver inddraget, s de fr en forstelse for de vilkr de unge skal arbejde under og kan vre med til at sttte deres brn i arbejdet. Efter 3-6 mneder, alt efter den unges behov, stttes de unge i at finde et ordinrt fritidsjob. Ml At styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet Succeskriterier (1. r) o At 6 unge har haft fritidsjob ved ejendomsfunktionrerne o At 3 unge har fet ordinrt fritidsjob o At 6 forldre har deltaget i informationsmde i forbindelse med deres brns ansttelse Samarbejdsrelationer Jobcentret Virksomheder Ejendomsfunktionrer Klubberne SSP Medarbejderressourcer 2014-2017 0,15 PE

50
Forankring Der vil arbejdes hen imod, at fritidsjobordningen ved helhedsplanens afslutning er forankret i driften, og at de enkelte afdelinger stter midler af til aflnning af unge i deres budget.

51
5.2.2. Erhvervsnetvrk og mentorordninger
Problemkompleks I de berrte boligomrder er der en stor gruppe af beboere, som kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en stor andel af brnene vokser op uden rollemodeller for, hvordan de skal beg sig p arbejdsmarkedet. Forldrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse er med til at prge brn og unges opfattelse af egne muligheder og deres netvrk i forhold til erhvervslivet. Mlgruppe Primrt de unge i aldersgruppen 15-25 r i Munkebo og Skovparken/Skovvejen Sekundrt de unge i aldersgruppen 15-25 r i de vrige afdelinger Aktivitetsbeskrivelse Etablering af erhvervsnetvrk med lokale virksomheder Der indgs partnerskabsaftaler med virksomhederne i erhvervsnetvrket omhandlende mentorordninger, virksomhedsbesg, fritidsjob, trning i jobsgning mv. for de unge. Partnerskabsaftalerne tilpasses de enkelte virksomheders CSR-strategi. Etablering af mentorordninger De unge tilknyttes en frivillig mentor, der kan sttte dem i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og job. Mentoren skal stille sine egne erfaringer og netvrk til rdighed. Den boligsociale medarbejders opgaver er at rekruttere mentorer bde via erhvervsnetvrket og vrige samarbejdspartnere samt at matche mentorerne med de unge. Samtidig er en del af opgaven at sikre forventningsafstemning mellem den unge og mentoren, sledes af rammen for relationen er skabt. Ml At styrke beboernes netvrk i forhold til arbejdsmarkedet/erhvervslivet At fastholde de unge i uddannelse/karrierevalg Succeskriterier (1. r) o At der er 3 virksomheder i et erhvervsnetvrk o At 4 unge har fet tilknyttet en mentor Samarbejdsrelationer Virksomheder Netvrk og klubber fx Rotary og Ys Mens Club De lokale klubber for brn og unge Jobcenter Dansk Flygtningehjlp Medarbejderressourcer 2014-2017 0,25 PE Forankring Partnerskabsaftalerne med de lokale virksomheder vil lbende blive evalueret og p baggrund heraf vil der blive udarbejdet en forankringsstrategi.

52
5.2.3. Lektiecafer
Problemkompleks En del brn og unge i boligomrderne har ikke mulighed for at modtage hjlp til lektier hjemmefra. rsagerne kan vre mangeartede: Manglende uddannelse, sprogkundskaber og prioritering. Mlgruppe Primrt skolebrn og unge i Munkebo og Skovparken/Skovvejen Sekundrt skolebrn og unge i de vrige boligomrder Aktivitetsbeskrivelse Lektiecaf i Munkebo og Skovparken/Skovvejen, som drives af frivillige. Lektiecafen i Skovparken/Skovvejen har til huse i et lokale stillet til rdighed af afd. 21. Lektiecafen Munkebo har til huse i afdelingens beboerhus. De boligsociale medarbejdere skal bidrage til rekruttering af frivillige og formidle muligheden for lektiehjlp til omrdets brn og vrige aktrer i omrdet. Derudover skal de danne netvrk mellem de frivillige i lektiecafen og omrdets vrige aktrer. Ml At sttte brn og unge i deres skolegang At styrke brn og unges gennemfrsel af uddannelse Succeskriterier (1. r) o At brn og forldre i omrderne kender tilbuddet o At hver lektiecaf har kontakt til min. 20 forskellige brn o At min. 6-10 brn og unge benytter hver lektiecaf pr. gang o At min. 6 brn benytter hver lektiecaf stabilt Samarbejdsrelationer Dansk Flygtningehjlp De lokale skoler De lokale klubber og vresteder Medarbejderressourcer 2014-2017 0,05 PE Forankring Lektiecaferne forankres hos Dansk Flygtningehjlps frivilliggrupper i Kolding. Der vil vre skabt relationer mellem bestyrelsen for Dansk Flygtningehjlps frivilliggrupper i Kolding, de lokale skoler og de respektive afdelingsbestyrelser, sledes at lektiecaferne i fremtiden ogs kan tilpasses behovet og lne lokaler i lokalomrdet.

53
5.2.4. Opkvalificerende kurser og vejledning
Problemkompleks Det er karakteristisk for alle boligomrderne, at der er et lavt uddannelsesniveau blandt beboerne. Mens uddannelsesniveauet for Kolding Kommune er steget over perioden 2007-2011, er det modsatte gldende for helhedsplanens boligomrder. I 2011 havde 36,5 % af alle borgere over 15 r i Kolding Kommune grundskolen som hjeste uddannelsesniveau, mens de tilsvarende tal for kvarteret Skovparken/Skovvejen, Brndkjr/Fjordparken og Munkebo var henholdsvis 62 %, 56,3 % og 60,6 % For boligomrderne Munkebo og Skovparken gr det sig desuden gldende, at en hj andel af beboerne med anden etnisk baggrund end dansk har et srligt behov for at f styrket deres danskkundskaber. Sproglige barrierer, praktiske forhold omkring brnepasning, drlige eller ingen erfaringer med uddannelsessystemet for voksne afholder en stor gruppe af beboere fra at tilmelde sig kurser p fx VUC. For at sikre at alle grupper af beboere fr mulighed for og mod p at opkvalificere deres skolekundskaber, er der derfor et behov for at tilbyde lokale kurser i grundlggende frdigheder som matematik, dansk og edb. Kolding Kommune har etableret en fremskudt beskftigelsesindsats, der p nuvrende tidspunkt har bningstider i 2 kvarterer. Munkebo Skovparken/Skovvejen 4 timer 1 gang pr. uge 11 timer fordelt over 4 dage i afdelingens beboerhus i egne lokaler i det lokale center

Mlgruppe Voksne med behov for opkvalificerende undervisning i grundlggende frdigheder svarende til FVU-niveau Voksne med behov for at styrke dansk som andet sprog Aktivitetsbeskrivelse Udbydelse af lokale opkvalificerende kurser primrt indenfor dansk, matematik og edb. Undervisningen udbydes i samarbejde med sprogskolen, VUC, AOF og Netvrkslokomotivet. FVU-undervisning i dansk og matematik udbydes som gratis kurser, edb udbydes med brugerbetaling. I forbindelse med rekruttering til kurserne gres der en mlrettet indsats for at rekruttere blandt beboere under 30 r og forldrene i boligomrderne. Disse to grupper vurderes at have et srligt udbytte af at f forbedret skolekundskaberne. For den yngre gruppe af beboere vurderes det, at netop deltagelse i de lokale kurser kan give skubbet til at komme i gang med uddannelse og kurser i de ordinre tilbud. For gruppen af beboere, der er forldre, har den opkvalificerende undervisning en betydning for mulighederne for at kunne sttte brnene i forbindelse med lektielsning. Det er et grundlggende vilkr for den udbudte undervisning, at deltagelsen er frivillig.

54
Der skal som en del af aktiviteten vre fokus p brobygning til byens ordinre kursustilbud, sledes at deltagerne fr mod p at indg i lringsmiljer uden for boligomrderne. I samarbejde med kursusudbyderne og den fremskudte beskftigelsesindsats tilbydes deltagerne ved afslutningen af kursusforlbet vejledning om uddannelses- og jobmuligheder. Udover de opkvalificerende kurser vil der blive afholdt temaarrangementer med fokus p beskftigelse og uddannelse i samarbejde med den fremskudte beskftigelsesindsats. Ml At styrke uddannelsesgraden blandt beboerne At sikre koordinering mellem den fremskudte beskftigelsesindsats og indsatserne i helhedsplanen Succeskriterier (1. r) o At der er afholdt min. 2 kursusforlb med 10 deltagere o At der er afholdt min. 2 temaarrangementer med 15 deltagere o At 7 deltagere har taget imod tilbuddet om vejledning om job og uddannelse Samarbejdsrelationer VUC Sprogskolen, Lr Dansk AOF Netvrkslokomotivet Jobcentret Medarbejderressourcer 2014-2017 0,15 PE Forankring Indsatsen kan ikke forankres medmindre, der stilles medarbejderressourcer til rdighed fra en af aktrerne. Dog vil de styrkede kompetencer fra deltagelse i temaarrangementer og opkvalificerende kurser forankres hos den enkelte og vil bidrage til at styrke tilknytningen til uddannelse og arbejds markedet.

55
5.3. Udsatte grupper
Indsatsen rummer en rkke forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at skabe trygge rammer, sledes at der kan skabes relationer og brobygges til tilbud uden for boligomrderne. Problemkompleks Munkebo og Skovparken/Skovvejen (ekskl. afd. 74 og afd. 42) var pr. 1. okt. 2012 p listen over srligt udsatte boligomrder. For begge kvarterer glder det, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overskrider 50 %. For Munkebo er andelen 57,7 % og for Skovparken/Skovvejen er andelen 58,6 %. I Fjordparken/Brndkjr er andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk ca. dobbelt s stor som i resten af kommunen. For en del af beboerne med anden etnisk baggrund end dansk er der et srligt behov for adgang til rd og vejledning lokalt. rsagerne er dels sproglige udfordringer, men ogs manglende kendskab til det offentlige system. Alle 3 kvarterer har en vsentlig hjere andel af frtidspensionister end resten af kommunen, og en del af disse har psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer. Tidligere gennemfrte naboskabsundersgelser har vist, at der findes en gruppe ensomme, primrt ldre i boligomrderne. Ejendomsfunktionrerne er ofte de frste, der opdager sociale problemer hos beboerne, det glder alt fra udsatte brnefamilier, psykiske syge til ensomhed. Ejendomsfunktionrerne er ofte i tvivl om, hvordan de skal tage hnd om problemerne, og hvordan de skal f involveret relevante kommunale aktrer. Overordnede ml At styrke trivslen blandt de udsatte beboere i boligomrderne At styrke trygheden for bde de udsatte beboere og beboerne generelt Succeskriterier o At fastholde den hje grad af rummelighed i forhold til forskellighed i de enkelte boligomrder o At de sociale problemer lses lokalt

56

ben rdgivning

Digitalisering Udsatte grupper

Opgsgende arbejde

Sociale arrangementer og aktiviteter

De bl ressourcer

57
5.3.1. ben rdgivning
Problemkompleks I afdelingerne er der en gruppe beboere, som ikke kender det offentlige system eller er usikre p, hvor de skal henvende sig for at f hjlp. Det gr sig srligt gldende i boligomrderne i den nordlige del af byen - Munkebo og Skovparken/Skovvejen. I afdelinger med en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er der et srligt behov for adgang til rd og vejledning lokalt. rsagerne er dels sproglige udfordringer, men ogs et manglende kendskab til det offentlige system. Ofte har beboerne behov for hjlp til at skabe den frste kontakt, foretage et telefonopkald til offentlige myndigheder eller for grundlggende viden om hjlpemulighederne hos kommunen eller frivillige organisationer. Desuden er der en gruppe beboere, som har behov for sttte til skriftlige henvendelser til fx offentlige myndigheder, boligorganisationen, forsikringsselskaber. Behovet for rdgivning og vejledning knytter sig dog ikke udelukkende til socialfaglige sprgsml. Der eftersprges sledes ogs vejledning i forhold til opstart af frivillige aktiviteter, fx hvad krver det at f lov til at lne et lokale i boligafdelingen/kommunen, hvordan ansger man afdelingsbestyrelsen om sttte, og hvordan etablerer man sin egen forening? Mlgruppe Alle beboerne i afdelingerne med behov Aktivitetsbeskrivelse Der etableres ben rdgivning i de to boligomrder Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Den bne rdgivning placeres centralt i omrderne og har bent 1-2 gange ugentligt i hvert omrde. ben anonym rdgivning har til forml primrt at formidle viden og bygge bro til relevante aktrer og myndigheder. Der lgges vgt p, at tilbuddet ikke er et parallelsystem i forhold til de kommunale eller frivillige rdgivningstilbud. Det vurderes derfor ved hver henvendelse om den enkelte umiddelbart vil kunne anvende de ordinre vejlednings- og rdgivningstilbud, der findes andre steder i kommunen. Rdgivningstilbuddet kan sledes have forskelligt indhold: o Socialfaglig rdgivning o Rdgivning om at bo alment fx husleje, klager, husorden o Rdgivning om frivillige aktiviteter o Oplysning om rdgivnings- og vejledningstilbud i Kolding (fx Advokatvagten p biblioteket), mulighederne for konomisk rdgivning samt kommunale vejledningstilbud o Etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere fx Jobcentret, UU-vejledningen, PPR, Familieafdelingen, fritids- og idrtskonsulenten, boligforeningernes administrationer P det individuelle plan er mlet med rdgivning, at beboeren nste gang selv kan skabe kontakt til det ordinre vejlednings- og rdgivningssystem i Kolding. Den bne rdgivning anvendes desuden til at opfange behov og ressourcer i de enkelte omrder. Ml At f bygget bro mellem beboere og relevante aktrer og myndigheder

58
Succeskriterier (1. r) o At der har vret kontakt til 50 unikke beboere o Ved 20 % af alle henvendelser er der skabt kontakt til det frivillige, private eller offentlige rdgivnings- og vejledningssystem Samarbejdsrelationer Alle aktrer i Kolding Kommune Boligorganisationerne Medarbejderressourcer 2014-2015 0,2 PE 2016-2017 0,3 PE

Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgr

Forankring P baggrund af registrering af indholdet i henvendelserne udarbejdes der en forankringsplan. Forankringsplanen er udarbejdet senest ultimo 2016.

59
5.3.2. Opsgende arbejde
Problemkompleks I alle boligomrder er der behov for at understtte de sociale netvrk med henblik p at styrke fllesskabet og forebygge ensomhed. I alle 3 boligomrder er der en hj andel af frtidspensionister og folkepensionister. I forbindelse med tidligere beboerundersgelser ses der en tendens til svage sociale netvrk svel inden for boligomrdet som udenfor. Gruppen af frtidspensionister og folkepensionister er en srligt udsat gruppe i forhold til social isolation, og der er derfor et behov for at skabe rammer og muligheder for udvikling af sociale netvrk. Det opleves, at der i boligomrderne er en gruppe af beboere, der p trods af behov og lyst, har vanskeligt ved at tage det frste skridt i forhold til at etablere relationer og indg i fllesskaber bde i og uden for boligomrdet. Der er sledes et behov for en lokal opsgende funktion i forhold til ensomme beboere, s de kan inkluderes i de eksisterende tilbud. Den hje andel af frtidspensionister i boligomrderne betyder, at der er en hj forekomst af beboere med psykiske problemer, sociale problemer eller misbrug. Der er sledes et behov for opsgende arbejde og brobygning til de eksisterende tilbud til mlgruppen. Kommunen fr ofte frst besked, nr beboerens problemer har fet et stort omfang og der fx er en udsttelse p vej pga. huslejerestancer, klager eller mislighold. P det tidspunkt er det ofte vanskeligt og langsommeligt at give beboeren sttte og hjlp, sledes at forholdene kan bedres. Der er sledes behov for en lokal opsgende funktion, der opfanger problemerne tidligt og forebyggende kan stte ind i forhold til de kommunale hjlpeforanstaltninger og vrige tilbud til mlgruppen. Mlgruppe Alle beboere med et behov Aktivitetsbeskrivelse Lbende kontakt til ejendomsfunktionrerne og administrationerne, s bekymringer og relevante oplysninger videregives til de kommunale samarbejdspartnere. Oprettelse af lokalkontakt, hvor beboerne kan henvende sig med bekymringer i forhold til udsatte naboer. I Skovparken/Skovvejen og Munkebo er dette en del af den bne rdgivning. I Fjordparken/Brndkjr, hvor der ikke er ben rdgivning, etableres der en alternativ lokal funktion. I alle omrder er der, udover muligheden for at beboerne kan opsge medarbejdere, behov for en opsgende funktion i forhold til steder, hvor mlgruppen samles i de enkelte omrder. Det kan vre alt fra lokale frivilligt drevne cafer og aktiviteter til uformelle mdesteder i omrderne fx p omrdets bnke. Med afst i relationen til den enkelte brobygges der til de kommunale tilbud til mlgruppen. Etablering af samarbejdsrelationer mellem ansatte i boligomrderne/boligorganisationer og kommunens opsgende medarbejdere. Der ydes sttte til beboerne i forhold til at skabe kontakt til sociale aktiviteter i boligomrdet.

60
Brobygning til de vrige tilbud for mlgruppen i Kolding vil vre et srligt fokusomrde. Ml At styrke trivslen blandt de udsatte beboere i boligomrderne At styrke trygheden for bde de udsatte beboere og beboerne generelt Succeskriterier (1. r) o At det lave antal af klager med socialt indhold fastholdes o At det lave antal af udsttelser fastholdes Samarbejdsrelationer Ejendomsfunktionrerne Boligorganisationernes administrationer Lokale opsgende medarbejdere/stttekontaktpersoner Lokale samarbejdspartnere Medarbejderressourcer 2014-2015 0,4 PE 2016-2017 0,6 PE

Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgr

Forankring Indsatsen forankres ved, at samarbejdet med de ordinre tilbud til mlgruppen i og uden for boligomrdet styrkes. Det m dog forventes, at der i nogle af boligomrderne efter endt projektperiode fortsat i et mindre omfang vil vre brug for opsgende arbejde i forhold til udsatte.

61
5.3.3. Uddannelse af de bl ressourcer
Problemkompleks Der stilles strre og strre krav til ejendomsfunktionrenes kompetencer inden for kulturforstelse/-formidling, konflikthndtering og kendskab til kommunale samarbejdspartnere og ressourcer, srligt i forbindelse med deres deltagelse i boligsociale helhedsplaner. Mlgruppe Ejendomsfunktionrer ansat i de 14 afdelinger, der indgr i helhedsplanen Aktivitetsbeskrivelse Kurser for ejendomsfunktionrer med fokus p viden og udvikling af kompetencer indenfor kulturforstelse/-formidling, konflikthndtering og indgelse i boligsociale helhedsplaner. Kurserne opdeles i 3 moduler. Modul 1 har til forml at give ejendomsfunktionrerne viden om det boligsociale arbejdes forml, metoder og deres rolle heri. Modul 2 har til forml at klde ejendomsfunktionrerne p til at indg i nye samarbejdsrelationer samt at kunne varetage mentorrollen for unge fritidsjobbere. Modul 3 har til forml at give ejendomsfunktionrerne redskaber til at hndtere socialt skrbelige beboere samt netvrk til lokale samarbejdspartnere (politi, socialforvaltning osv.), som kan hjlpe. Som en del af sidste modul besges lokale tilbud til udsatte fx forsorgshjemmet Overmarksgrden. Afholdelse af temadage for ejendomsfunktionrer p tvrs af afdelingerne. Indholdet i temadagene afhnger af behovene i afdelingerne og fremdriften i helhedsplanen fx samarbejde med SSP eller forankring af fritidsjobsindsatserne i driften. Ml At ejendomsfunktionrerne er kldt p til at indg i samarbejdet omkring helhedsplanen At ejendomsfunktionrerne bliver kldt p til at vre mentor for unge fritidsjobber og hjlpe dem videre i ordinre fritidsjob efter ansttelse i afdelingen At der skabes samarbejdsrelationer til relevante kommunale aktrer Succeskriterier (1. r) o At min. 12 af ejendomsfunktionrerne i helhedsplanens afdelinger har gennemfrt kurset Samarbejdsrelationer Driften i de enkelte boligorganisationer Opsgende medarbejdere fra Kolding Kommune (I forhold til bde unge, psykisk syge, familier og ldre) Politiet Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE

62
Forankring Viden vil vre forankret lokalt ved ejendomsfunktionrerne og de driftsansvarlige og vil kunne indg i introduktion af nye medarbejdere. De etablerede samarbejdsrelationer vil kunne forstte efter endt projektperiode.

63
5.3.4. Sociale arrangementer og aktiviteter
Problemkompleks I alle boligomrder er der behov for at understtte de sociale netvrk for at styrke fllesskabet og forebygge ensomhed. I alle 3 boligomrder er der bde en hj andel af frtidspensionister og folkepensionister. I forbindelse med tidligere beboerundersgelser ses der en tendens til svage sociale netvrk svel inden for boligomrdet som uden for. Gruppen af frtidspensionister og folkepensionister er en srligt udsat gruppe i forhold til social isolation, og der er derfor et behov for at skabe rammer og muligheder for udvikling af sociale netvrk. Der er desuden ofte blandt denne gruppe af beboere behov for at styrke trygheden, hvilket bedst gres ved at styrke kendskabet til hinanden i afdelingerne. I nogle afdelinger er der etableret traditioner for sociale arrangementer for mlgruppen, ligesom der i boligomrderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo er etableret seniorcafer, der drives af frivillige. Der er dog fortsat et behov for at udvikle, understtte og fastholde det lokale frivillige engagement, s aktiviteten fortsat kan eksistere. I andre afdelinger er der ikke i s hj grad tradition for, at beboerne afholder sociale arrangementer/aktiviteter. Manglende viden om mulighederne for at opstarte nye tiltag vurderes som den strste begrnsning for udviklingen af aktiviteterne og nye traditioner. Der er kun i begrnset omfang tradition for at lave sociale arrangementer p tvrs af afdelingerne. Mange ldre har i dag et aktivt liv med mange frivillige aktiviteter. Det gr sig naturligvis ogs gldende for en del af de ldre, der bor i helhedsplanens boligomrder. Det opleves dog, at der i boligomrderne er en relativt stor gruppe af ldre, der ikke har mod p eller overskud til at indg i de ordinre tilbud. Mlgruppe Alle voksne beboere Aktivitetsbeskrivelse Udvikling og understttelse af beboerdrevne initiativer i forhold til sociale arrangementer for ldre og udsatte beboere. Udviklingen og understttelsen af de beboerdrevne aktiviteter tager udgangspunkt i, at aktiviteterne skal vre bredygtige ved frivilligt arbejde og primrt eksternt finansieret. Den boligsociale medarbejders rolle er sledes at vre stttende og rdgivende og ikke praktisk ansvarlig for udfrelse af de sociale arrangementer/aktiviteterne. De enkelte sociale arrangementer tager udgangspunkt i beboernes nsker fx motionsaktiviteter, fllesspisninger, afholdelse af flles juleaften, foredrag og flles udflugter til sevrdigheder i Kolding og omegn. Desuden ydes processttte til allerede etablerede aktiviteter/traditioner i de enkelte boligomrder i forhold til evt. behov for udvikling, rekruttering og samarbejde blandt de frivillige.

64
Inddragelse af beboere, der ikke umiddelbart kan indg i det ordinre frivillige liv i foreninger og organisationer i Kolding, skal vre et fokusomrde for aktiviteten. Denne gruppe beboere udgr et stort potentiale i forhold til udviklingen af det frivillige liv i boligomrderne, og inklusionen i det frivillige liv i lokalomrdet vil samtidig have en stor betydning for den enkeltes livskvalitet og selvforstelse. Der skal skabes rammer for det frivillige arbejde, sledes at der er plads og brug for alle, der har lyst til at f en rolle som frivillig i afdelingen. Der skal vre et srligt fokus p aktiviteter, der udvikler netvrk p tvrs af de forskellige etniske grupper og p tvrs af afdelingerne. Der er ogs et nske om at skabe synergi mellem sociale arrangementer for familier og sociale arrangementer for seniorer og udsatte beboere. Brobygning til de vrige tilbud for mlgruppen i Kolding vil vre et srligt fokusomrde. Ml At der skabes rammer og mulighed for at udvikle sociale netvrk for udsatte grupper i boligomrderne Succeskriterier (1. r) o At der er afholdt min. 2 nye sociale arrangementer for mlgruppen o At der er hvervet min. 10 nye frivillige, der bidrager til afviklingen af arrangementerne Samarbejdsrelationer Frivillige netvrk i boligomrderne Frivillige klubber, vresteder, foreninger og organisationer i Kolding Lokale samarbejdspartnere Medarbejderressourcer 2014-2015 0,15 PE 2016-2017 0,20 PE

Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgr

Forankring De enkelte igangsatte aktiviteter skal inden for perioden vre bredygtige i forhold til den daglige drift/praktiske gennemfrelse af aktiviteten. Alternativt forankres aktiviteten gennem etablering af samarbejde med klubber, vresteder, lokale foreninger eller andre lokale aktrer. Det m forventes, at der efter endt projektperiode fortsat i et mindre omfang vil vre brug for sttte til det frivillige arbejde.

65
5.3.5. Digitalisering
Problemkompleks I afdelingerne er der en relativ stor gruppe beboere med ringe kendskab til IT. De er usikre p anvendelse af de digitale lsninger, som det offentlige i stigende omfang forventer borgerne skal benytte. I afdelinger med mange ldre eller en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er der et srligt behov for adgang til uddannelse og vejledning i forhold til brug af IT og digital kommunikation. Sproglige barrierer, praktiske forhold omkring transport eller brnepasning, usikkerhed i forhold til krav om frdighedsniveau p de ordinre tilbud i kommunen afholder en stor gruppe af beboere fra at melde sig til kurser i fx aftenskoleregi. For at sikre at alle grupper af beboere fr mulighed for og mod p at opkvalificere deres IT kompetencer med henblik p selv at kunne varetage kontakten til offentlige myndigheder, er der et behov for at tilbyde lokale kurser i grundlggende IT-frdigheder. Mlgruppe Alle beboerne i afdelingerne med behov Aktivitetsbeskrivelse Udbydelse af lokale kurser i grundlggende IT-frdigheder og digital kommunikation med offentlige myndigheder. Opgaver i forbindelse med kurser: o Rekruttering o Planlgning af kursusforlb o Brobygning til vrige tilbud i kommunen Der skal som en del af aktiviteten vre fokus p brobygning til byens ordinre kursustilbud og vejledningsmuligheder, sledes at deltagerne efter deltagelse i kursusforlbet selv vil kunne opsge yderligere kurser og vejledning, hvis der er behov. Der vil desuden etableres et korps af frivillige, der lokalt kan fungere som IT-formidlere. ITformidlerne skal dels rekrutteres blandt deltagerne i de grundlggende IT-kurser, men skal ogs rekrutteres blandt vrige beboere i boligomrderne. o Rekruttering af frivillige IT-formidlere o Planlgning af kursusforlb for IT-formidlere o Etablering af rammer for den lokale IT-vejledning Ml At styrke beboernes kompetencer i forhold til hndtering af IT i hverdagen. Succeskriterier (1. r) o At der er afholdt min. 3 kursusforlb med 8 deltagere Samarbejdsrelationer AOF Netvrkslokomotivet

66
Medarbejderressourcer 2014-2015 0,05 PE 2016-2017 0,10 PE

Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgr

Forankring Et korps af frivillige IT-formidlere skal efter endt projektperiode sikre, at der lokalt er mulighed for grundlggende vejledning i forhold til digitalisering og IT.

67
5.4. Beboernetvrk, inddragelse og demokrati
Indsatsen har som fokus at styrke det lokale samarbejde og engagement. Gennem aktiviteterne sttes de lokale ressourcer i spil, sledes at der skabes forandringer lokalt, der kan supplere, styrke og forankre helhedsplanens vrige indsatsomrder. Problemkompleks I Fjordparken/Brndkjr er det ikke praksis at samarbejde med andre afdelinger om fx sociale aktiviteter, p trods af at afdelingerne ligger fysisk tt. Med udgangspunkt i beboersammenstningen, hvor der er mange ldre, frtidspensionister, enlige forsrgere og psykisk syge opleves der et behov for styrkelse af lokale netvrk. For Boligselskabet Koldings afd. 2 og AAB Koldings afd. 22, 42 og 74 gr samme problemkompleks sig gldende. For Munkebo (Lejerbos afd. 101-0) og Skovparken (AAB Koldings afd. 21) knytter udfordringerne sig til at skabe netvrk p tvrs af forskellige etniske grupper. Det faktum, at afdelingerne bebos af mange grupper med forskellige etniske baggrunde, betyder ligeledes, at det krver benarbejde at n alle grupper. Generelt set er det gldende for alle afdelingerne, at beboerdemokratiet og det frivillige liv ikke afspejler beboersammenstningen. Der er i boligomrderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen en positiv udvikling, hvor beboersammenstningen i hjere grad afspejles i beboerdemokratiet og det frivillige liv. Der er dog behov for fortsat at fastholde og styrke denne udvikling. Der er etableret kvarternetvrk i alle 3 kvarterer under helhedsplanen. Kvarternetvrkene bestr af alle relevante lokale aktrer: Bl.a. lokale skoler og daginstitutioner, opsgende medarbejdere, Ungdomsskolen, socialrdgivere fra familieafdelingen, jobkonsulenter, politiet, frivillige organisationer, lokale frivillige, afdelingsbestyrelser. Alle tre kvarternetvrk har vret vigtige aktrer i udformningen af denne helhedsplan. Kvarternetvrkene skal sikre lokal koordinering og medvirke til forankring af de ivrksatte initiativer. De tre kvarternetvrk er forskellige steder i deres udvikling og har derfor forskellige udviklingsbehov, ligesom kvarternetvrkenes rolle lokalt er mere eller mindre etablerede. Styrkelse af kvarternetvrkene er en vigtig faktor for, at det lokale samarbejde udvikles og dermed ogs for at sikre en helhedsorienteret lokalindsats. Overordnede ml At sikre en helhedsorienteret indsats i boligomrderne, der inddrager svel boligorganisationer, offentlige og frivillige aktrer. At styrke de lokale ressourcer og udvikle det frivillige liv via netvrksdannelse og kurser. At styrke beboerdemokratiet med henblik p at lfte de boligsociale udfordringer. Succeskriterier o At kvarternetvrkene sikrer lokal koordinering og bidrager til udviklingen af lokalomrdet o At de frivillige i hjere grad afspejler beboersammenstningen i de enkelte omrder o At flere beboere deltager i afdelingsmder (indikator p aktivt medborgerskab)

68

Styrkelse af kvarternetvrk

Beboernetvrk, inddragelse og demokrati Processttte til afdelingsbestyrelser Styrkelse af det frivillige liv

69
5.4.1. Styrkelse og udvikling af kvarternetvrk
Problemkompleks Boligomrderne er kendetegnet ved, at mange aktrer er reprsenteret med projekter og aktiviteter i omrdet. Aktrerne spnder bredt lige fra offentlige institutioner over stttekontaktpersoner til frivillige lektiehjlpere og beboerdemokrater. Alle aktrerne har forskellige handlemuligheder og ressourcer til at forebygge og lse udfordringer i boligomrderne. Nogle af aktrerne arbejder individuelt med enkelte beboere, og andre har store mlgrupper. Det betyder, at samarbejdet om at lfte boligomrder ikke ndvendigvis er naturligt. De mange aktrer betyder desuden et stort behov for koordinering og information p tvrs. P den baggrund blev der i de eksisterende boligsociale helhedsplaner oprettet kvarternetvrk i de 3 kvarterer. Disse kvarternetvrk har fortsat behov for udvikling og sttte, for at ressourcerne koordineres bedst muligt og der skabes synergi. De 3 eksisterende kvarternetvrk har forskellige erfaringer for samarbejdet, men flles for alle 3 er, at de rummer et stort potentiale for at sikre en helhedsorienteret indsats i lokalomrderne. I kvartererne Munkebo og Skovparken/Skovvejen er der p grund af de lokale udfordringer ofte initiativer/projekter, der stiller krav til samarbejdet og benheden blandt aktrerne for at sikre optimalt udbytte af projekterne for lokalomrdet. I alle boligomrderne er der behov for at skabe flles forstelse for udfordringerne lokalt, sledes at der findes nye mder at samarbejde p, og flere ressourcer bringes i spil. Mlgruppe Alle aktrer i lokalomrdet: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsgende kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierdgiver, konsulenter, Ungdomsskolen osv.)

medarbejdere, politi, fritidskonsulent, job-

Aktivitetsbeskrivelse Gennem afholdelse af lokale kvarternetvrksmder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer. Gennem flles temaoplg, workshops og erfaringsudveksling opns get samarbejde p tvrs. Afholdelse af flles seminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde fx Hvordan styrkes trygheden i boligomrdet. Understttelse af nye initiativer, som kvarternetvrket i fllesskab ivrkstter - fx markedsdage. Ml At aktrer i lokalomrdet opnr bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i hjere grad samarbejder p tvrs i det enkelte kvarter. At sikre et hjt informationsniveau og lokal koordinering, sledes at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktrers mangeartede aktiviteter og indsatser.

70
Succeskriterier (1. r) o Der er afholdt min. 2 kvarternetvrksmder i hvert kvarter o Der er afholdt min. 1 flles seminar Samarbejdsrelationer Alle aktrer i lokalomrderne Medarbejderressourcer 2014-2017 0,25 PE Forankring Der vil via alle kvarternetvrkene vre skabt nogle varige samarbejdsrelationer. Kvarternetvrket Fjordparken/Brndkjr forventes forankret i Kolding Kommune. Kvarternetvrkene i Skovparken/Skovvejen og Munkebo forventes pga. omrdernes behov og karakteristika fortsat at have brug for sttte og udvikling af kvarternetvrkene. Der vil i udviklingen af kvarternetvrkene vre fokus p forankringsmuligheder.

71
5.4.2. Styrkelse af det frivillige liv
Problemkompleks I alle boligomrder er der behov for at understtte og udvikle det lokale frivillige liv. Det sker dels lokalt, men der er behov for at skabe synergi og netvrk p tvrs af boligafdelingerne for at sikre fortsat udvikling af det frivillige liv. Der er mange grunde til, at man vlger at blive frivillig. Overordnet set er det et sprgsml om, at man bliver frivillig for at gre noget for andre og sig selv. En stor del af de frivillige eftersprger kurser, der kan styrke dem i rollen som frivillig fx temaer om konflikthndtering, fundraising, foreningsdannelse og rekruttering af frivillige. Der er behov for at arbejde med rummelighed blandt de frivillige og udvikle deres kompetencer i forhold til de lokale udfordringer. Mlgruppe Alle frivillige i boligomrderne Aktivitetsbeskrivelse Udvikling af det frivillige liv gennem styrkelse af de frivilliges kompetencer og tvrgende samarbejde mellem boligomrderne: o Etablering af erfa-netvrk for frivillige p tvrs af boligomrderne Erfa-netvrket skal skabe kontakt mellem de frivillige, sledes at de kan bringe hinandens erfaringer i spil og evt. skabe aktiviteter p tvrs af omrderne. Kurser for frivillige Planlgning og afholdelse af kurser for frivillige. Kurserne tager udgangspunkt i konkrete behov og nsker blandt de frivillige fx i forhold til frstehjlp, kommunikation, fundraising, rekruttering af nye frivillige og inspiration til nye tiltag og udvikling af eksisterende aktiviteter.

Der skal vre et srligt fokus p aktiviteter, der understtter forankring af de frivillige aktiviteter. Brobygning til de vrige tilbud for mlgruppen i Kolding vil ligeledes vre et srligt fokusomrde. Ml At styrke og udvikle det frivillige liv til gavn for trivslen for bde frivillige og brugerne af de frivillige aktiviteter Succeskriterier (1. r) o At der er afholdt min. 2 erfa-mder med 15 deltagere o At der er afholdt min. 2 kurser med 10 deltagere Samarbejdsrelationer Frivillige netvrk i boligomrderne Foreningslivet og de frivillige organisationer i Kolding Kolding Kommune Medarbejderressourcer 2014-2015 0,25 PE 2016-2017 0,30 PE

Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgr

72
Forankring Erfa-netvrket forventes forankret hos de frivillige selv efter endt projektperiode.

73
5.4.3. Processttte til afdelingsbestyrelser
Problemkompleks Deltagelse i en boligsocial helhedsplan stiller strre og strre krav til afdelingsbestyrelsernes kompetencer. Den nye organisering af det boligsociale arbejde, hvor en samlet helhedsplan er paraply for det boligsociale arbejde i 3 kvarterer og 14 afdelinger betyder, at der vil ske ndringer i den daglige styring og udfrelse af det sociale arbejde i lokalomrderne. Det betyder bl.a., at afdelingsbestyrelserne i hjere grad end tidligere bliver lokale styregrupper p aktivitetsniveau for det boligsociale arbejde. Tidligere er denne funktion blevet varetaget af styregrupper, hvor beboerne har delt ansvaret og de praktiske opgaver med ansatte fra boligorganisationerne og kommunen. Der er sledes behov for at klde afdelingsbestyrelserne p i forhold til at varetage de nye og udvidede opgaver i forbindelse med den nye helhedsplan. Afdelingerne og afdelingsbestyrelserne har vidt forskellige erfaringer med det boligsociale arbejde, hvilket blandt andet skyldes, at nogle afdelinger er nye i det boligsociale arbejde, mens andre afdelinger p trods af flere rs boligsocialt arbejde er usikre p opgaverne pga. udskiftning i bestyrelserne. En af forudstningerne for gennemfrelsen af denne helhedsplan er et get samarbejde p tvrs af afdelingerne. Der er meget forskellige traditioner for samarbejde p tvrs, og det m konstateres, at der i alle boligomrder er behov for at styrke samarbejdet for at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne i lokalomrderne. I alle boligomrder er det en udfordring at rekruttere nye til afdelingsbestyrelserne. Afdelingsbestyrelsernes sammenstning afspejler sledes ikke beboersammenstningen i afdelingerne. Der er et generelt behov for at udbrede viden om beboerdemokratiets muligheder til beboerne. Afdelingsbestyrelserne har et nske om, at de understttes i forhold til tiltag, der kan skabe forstelse for beboerdemokratiet og fx f flere til at mde op til afdelingsmderne. Mlgruppe Primrt beboerdemokraterne i alle 14 afdelinger Sekundrt potentielle beboerdemokrater i alle 14 afdelinger Aktivitetsbeskrivelse Alle afdelingsbestyrelser fr tilknyttet en boligsocial medarbejder som kontaktperson, der skal sikre, at praktiske forhold omkring indsatserne/aktiviteterne i de enkelte afdelinger lses hurtigt. Kontaktpersonen bliver ogs ansvarlig for at bringe nye behov og udfordringer videre til ByLivKolding og sikre nrhed og koordinering mellem de enkelte afdelingsbestyrelser og helhedsplanen. Der ydes lbende processttte til bestyrelserne i forhold til de boligsociale opgaver og styrkelse af samarbejdet mellem afdelingerne og boligomrderne. Afdelingerne stttes i at ivrkstte initiativer, der styrker beboerdemokratiet fx ungerd, mentorordninger, informationsmateriale/-mder. For at sikre vidensdeling mellem bestyrelserne og forankre samarbejdet, erfaringerne og viden indenfor det boligsociale omrde etableres et erfa-netvrk for afdelingsbestyrelserne under

74
helhedsplanen. Mlet med erfa-netvrket er sledes at bringe afdelingsbestyrelsernes viden og erfaringer i spil og udvikle en model for forankring af den opnede viden. Ml At styrke beboerdemokraternes kompetencer indenfor boligsocialt arbejde At styrke deltagelsen i beboerdemokratiet Succeskriterier (1. r) o At 1/3 af medlemmerne i afdelingsbestyrelserne udtrykker kendskab til helhedsplanens indhold o At det boligsociale arbejde min. 1 gang rligt drftes p afdelingsbestyrelsesmder i alle 14 afdelinger Samarbejdsrelationer Boligorganisationerne Medarbejderressourcer 2014-2015 0,15 PE 2016-2017 0,20 PE

Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgr

Forankring Indsatsen forankres i det etablerede erfa-netvrk. Erfa-netvrket forventes forankret hos bestyrelserne efter helhedsplanens ophr.

75
5.5. Image og kommunikation

Image- og kommunikationsindsatsen er et integreret element i alle de vrige boligsociale indsatsomrder. Mlet med indsatsen er at forstrke og supplere helhedsplanens vrige indsatser samt medvirke til at udbrede aktiviteter og resultater, der opns gennem helhedsplanens indsatser. Indsatsen kan opdeles i to overordnede aktivitetstyper: intern kommunikation og ekstern kommunikation. Den interne kommunikation er en forudstning for gennemfrelse og udbredelse af helhedsplanens indsatser lokalt. En vellykket ekstern kommunikation er med til at styrke boligomrdernes selvforstelse og dermed ogs deres evne til at kunne selv. Aktiviteterne under indsatsomrdet tilpasses lokale behov, ressourcer og forhold i de enkelte boligomrder. Problemkompleks Det faktum, at helhedsplanen dkker 3 boligomrder fordelt ud over Kolding og med 14 forskellige afdelinger, stiller krav til en mlrettet kommunikation i forhold til de boligsociale indsatser og aktiviteter, sledes at der sikres ejerskab og engagement hos bde afdelinger, lokale aktrer og boligorganisationerne. Der er sledes behov for at udvikle og vedligeholde en flles boligsocial kommunikationsplatform. Alle boligomrder har udfordringer i forhold til intern kommunikation i de enkelte kvarterer. Det er en udfordring at n alle beboergrupper med kommunikationen. Udfordringerne knytter sig bde til de fysiske forhold (kvarterernes udstrkning) og beboersammenstningen i de enkelte omrder. I Munkebo er der et beboerdrevet blad i afdelingen. Ligeledes er der fx i Skovparken og Fjordparken en beboerdreven hjemmeside. Disse tiltag er et vsentligt supplement til opslag om aktiviteter. Der er dog et behov for at udvikle de eksisterende kommunikationsmder, sledes at kommunikationen i hjere grad rammer alle beboergrupper. Der er behov for at stte fokus p den kvarterbaserede kommunikation, sledes at den interne kommunikation tager udgangspunkt i kvarteret som helhed og ikke blot i den enkelte afdeling. Dette er srligt en udfordring for Fjordparken/Brndkjr og Skovparken/Skovvejen, hvor kvartererne rummer afdelinger med forskellige behov og udfordringer. Der er dog ogs i Munkebo behov for at styrke den interne kommunikation i kvarteret, sledes at kommunikationen ikke blot tager udgangspunkt i afdelingen, men i kvarteret, sledes at lokale centrale aktrer i omrdet ogs inkluderes. Alle boligomrderne oplever generelt set udfordringer i forhold til image. I alle boligafdelingerne er ventelisterne meget korte, og i enkelte afdelinger har der vret problemer med tomgang. Det ses som en af indikatorerne p imageproblemerne i de enkelte boligomrder. De enkelte boligomrders image pvirker beboernes selvforstelse og dermed ogs deres trivsel. For Fjordparken gr det sig gldende, at den mlrettede indsats i forhold til fysiske og sociale tiltag i omrdet har ndret omrdets image udadtil. Fjordparkens historik gr dog, at der p trods af gode tendenser er et skrbeligt image. Der er sledes behov for at fastholde imagestrategien for omrdet, sledes at omrdets positive udvikling fastholdes.

76
For Brndkjr ses den eksterne kommunikation som afgrende for at forebygge udvikling af sociale problemer i kvarteret. Der er behov for fokus p omrdets srlige kvaliteter og historier, sledes at der i forbindelse med generationsskiftet i afdelingerne sikres, at beboersammenstningen bliver socialt afbalanceret. Kolding Kommune har en rkke tiltag i omrdet. Bl.a. Borgerbudgetter, hvor der er fokus p at udvikle lokale ressourcer og stte Brndkjr p bykortet i kommunen. Boligomrderne p ghettolisten har et srligt behov for en imageindsats, der viser, at de ikke bestr af gr beton og graffiti, og at ikke alle beboere er socialt belastet eller kriminelle. Skovparken/Skovvejen har den srlige udfordring, at kvarteret har en lang historie, hvor omrdet har vret stemplet som byens ghetto. De fleste borgere i Kolding har en holdning til kvarteret uanset om de har vret i omrdet eller ej. Der er i byen en generel oplevelse af, at omrdet er utrygt og problemfyldt. I en imageanalyse gennemfrt af analyseinstituttet Wilke anfrer borgere i Kolding, at omrdet er srligt kendt for sin koncentration af nydanskere, et omrde med meget kriminalitet, vold og hrvrk, samt at omrdet er en ghetto. Det betyder, at det er vanskeligt at udleje lejlighederne i omrdet, men det er ogs medvirkende til en marginalisering af de beboere, der bor i kvarteret. Nogle beboere oplever det som vanskeligt at sige, hvor de bor, da de frygter reaktionen (selvom de selv er glade for at bo i omrdet). Andre beboere fler sig diskrimineret i forbindelse med jobsgning, og nogle brn oplever ikke at m f besg af skolekammerater, fordi de bor det forkerte sted. Munkebo kom i 2012 p listen over srligt udsatte boligomrder. I en imageanalyse gennemfrt af analyseinstituttet Wilke anfrer borgere i Kolding, at omrdet srligt er kendt for sin koncentration af nydanskere og en pn/flot arkitektur, samt at omrdet er en ghetto. Eksternt image er sledes af stor betydning for svel beboernes trivsel i hverdagen, for udviklingen i kvartererne i forhold til en afbalanceret beboersammenstning og for udlejningssituationen. Eksternt image har desuden betydning for mulighederne for brobygning mellem de enkelte boligomrder og den vrige del af Kolding. Det gr sig gldende i forhold til bde den enkelte beboers oplevelse af kontakt med den vrige del af byen. Nogle oplever, at kollegaer, skolekammerater og kammerater i idrtsforeninger ikke tr komme p besg, og det kan vre svrt at tiltrkke frivillige fra resten af Kolding til omrdets lektiecaf og andre aktiviteter. Overordnede ml At sikre et hjt informationsniveau om boligsociale indsatser og aktiviteter hos beboere, boligorganisationer, Kolding Kommune samt relevante samarbejdspartnere med henblik p at ge engagementet i helhedsplanens indsatsomrder og aktiviteter At styrke det eksterne image med henblik p hjere grad af brobygning mellem boligomrderne og den vrige del af kommunen At styrke det eksterne image med henblik p at sikre en afbalanceret beboersammenstning Succeskriterier o At beboere og samarbejdspartnere udtrykker kendskab til helhedsplanens indsatser, muligheder og resultater o At ge afdelingernes ventelister (indikator p frre fordomme i forhold til boligomrderne)

77

Kommunikationsplatform for det boligsociale arbejde

Kommunikation internt i de enkelte kvarter

Image og kommunikation

Image

Beboerdrevet kommunikation og imageindsats

78
5.5.1. Kommunikationsplatform for det boligsociale arbejde

Problemkompleks Det faktum, at helhedsplanen dkker 3 boligomrder fordelt ud over Kolding og med 14 forskellige afdelinger, stiller krav til en mlrettet kommunikation i forhold til de boligsociale indsatser og aktiviteter, s der sikres ejerskab og engagement hos bde afdelinger, lokale aktrer, boligorganisationer og kommune. Der er sledes behov for at udvikle og vedligeholde en boligsocial kommunikationsplatform. Mlgruppe Alle samarbejdspartnere Afdelingsbestyrelser Boligorganisationer Byrdet De kommunale fagforvaltninger Aktivitetsbeskrivelse Udvikling og vedligeholdelse af hjemmeside, sledes at svel eksterne samarbejdspartnere som deltagerne i helhedsplanen fx ejendomsfunktionrer, afdelingsbestyrelser og kommunale aktrer har let adgang til information om igangvrende indsatser, anvendte metoder og opnede effekter. Udarbejdelse af nyhedsbreve, der stter fokus p aktuelle udfordringer, resultater og temaer. Formidling af de opnede effekter og gode erfaringer fra de enkelte indsatsomrder. Ml At sikre information, erfaringsopsamling vidensdeling lokalt i Kolding i forhold til helhedsplanens indsatsomrder og

Succeskriterier (1. r) o At 100 personer har tilmeldt sig ByLivKoldings nyhedsbrev o At min. 10 ud af 25 byrdspolitikere udtrykker kendskab til ByLivKoldings indsatser Samarbejdsrelationer Kolding Kommunes kommunikationstjeneste Medarbejderressourcer 2014-2017 0,20 PE Forankring En boligsocial indsats m til enhver tid forventes at have behov for en kommunikationsplatform, hvor aktrer, samarbejdspartnere mv. har adgang til kommunikation. Behovet afhnger selvflgelig af strrelsen af den boligsociale indsats bde i forhold til indhold og geografi. Det forventes ikke, at denne indsats umiddelbart kan forankres i hverken boligorganisationer eller kommunen.

79
5.5.2. Udvikling af den beboerdrevne kommunikation og imageindsats
Problemkompleks I afdelingerne er det en udfordring at sikre kommunikation til alle beboere. En stor del af kommunikationen varetages lokalt af beboere, der enten er frivilligt engagerede i aktiviteter eller sidder i afdelingsbestyrelserne. Kommunikationen til beboerne stiller pga. beboersammenstningen krav om tydelighed. Nogle har en sproglig barriere og svag tradition for skriftlig kommunikation. Der er behov for en mlrettet strategi for kommunikationen, der tager hjde for de srlige forhold, der gr sig gldende i de enkelte boligomrder og de ressourcer, der er til stede i de enkelte boligomrder. I de enkelte kvarterer er der forskellige traditioner for beboerblade, opslag, hjemmeside og nyhedsbreve. Det er erfaringen, at de frivillige gerne selv vil vre ansvarlige for kommunikationen, men at der er usikkerhed i forhold til kompetencer og muligheder. De srligt udsatte boligomrder oplever lbende en stor interesse fra den lokale presse i forhold til politiske tiltag i boligomrderne, men ogs i forhold til konkrete hndelser i boligomrderne. Srligt boligomrderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo er genstand for en stor interesse fra lokale medier, og afdelingsbestyrelserne bliver i denne sammenhng ofte kontaktet af pressen. Der er blandt bestyrelsesmedlemmerne et nske om, at blive kldt p i forhold til hndtering af pressen i disse sager. I tilflde af hndelser i omrderne opsger pressen ofte mange aktrer p samme tid, hvilket kan medfre at der gives et mudret billedet i medierne. Der er derfor behov for en koordinering af pressestrategi mellem alle involverede aktrer, for at sagen hndteres bedst muligt i boligomrdets interesse. Mlgruppe Alle frivillige og potentielt frivillige i boligomrderne Afdelingsbestyrelser Organisationsbestyrelser Aktivitetsbeskrivelse For at sikre forankring af indsatsen lgges der srligt vgt p at understtte og udvikle de beboerdrevne kommunikationsaktiviteter. Der gennemfres sledes lokale kurser for frivillige i forhold til kommunikation via fx hjemmeside, beboerblade/kvarterblade, men ogs grundlggende frdigheder i forhold til, hvordan man som frivillig laver et opslag for et arrangement eller en aktivitet. Der er behov for, at kurserne tilpasses de aktuelle frivilliges behov og nsker. Der er allerede frivillige, der har viden og kompetencer indenfor IT-baseret kommunikation, men der er ogs frivillige, som har ingen eller meget begrnset erfaring med brug af IT. De har brug for en mere grundlggende viden for p egen hnd at varetage formidlingen af fx aktiviteter og arrangementer. Opgaver i forbindelse med kurser: o Rekruttering o Planlgning af kursusforlb o Undervisning

80
Der vil desuden etableres et korps af frivillige, der har fokus p beboerdrevet kommunikation, sledes at der opns sparring p tvrs af boligomrderne blandt de beboere, der arbejder med kommunikation. Eventuelle udgifter til fx beboerblade og hjemmesider afholdes af afdelingerne. Der er sledes udelukkende tale om uddannelse og opkvalificering af kompetencer. Udarbejdelse af pressestrategi i samarbejde med de enkelte bestyrelser, organisationsbestyrelser samt samarbejdspartnere i forbindelse med hndelser og politisk tiltag i omrderne. Ml At styrke den beboerdrevne kommunikation At sikre en ensartet kommunikation til aktrerne i boligomrderne Succeskriterier (1. r) o At der er afholdt min. 2 kursusforlb mlrettet frivillige med 5 deltagere o At 5 ud af 14 afdelingsbestyrelser har deltaget i kursus i pressehndtering Samarbejdsrelationer Boligorganisationerne Lokale medier Kolding Kommunes kommunikationsafdeling Medarbejderressourcer 2014-2017 0,20 PE Forankring Et korps af frivillige skal efter endt projektperiode sikre, at der lokalt er mulighed for vidensdeling i forhold til beboerdrevet kommunikation.

81
5.5.3. Kommunikation internt i de enkelte kvarterer
Problemkompleks I afdelingerne er det en udfordring at sikre kommunikation til alle beboere. Problemer med sproglige kundskaber og en svag tradition for skriftlig kommunikation stiller krav til, at kommunikationen sker p mange forskellige mder, og der er behov for en mlrettet strategi for kommunikationen, der er mlrettet de enkelte kvarterer. Kvarterbaserede kommunikationsstrategier skal understtte, at indsatserne og udviklingen sker i hele kvarterer frem for afdelinger. Strategierne og de lokale tiltag skal tage udgangspunkt i de enkelte kvarterers behov, forskelligheder og ressourcer. Styrkelse af det lokale arbejde og samarbejde forudstter et hjt informationsniveau, s alle grupper af beboere og lokale samarbejdspartnere fr mulighed for relevant viden om tiltagene i deres kvarter. Det srlige forhold, at denne helhedsplan omfatter 3 boligomrder, medfrer en risiko for at helheden og nrheden i de enkelte kvarter opleves som mindre for beboerne og lokale samarbejdspartnere. Den kvarterbaserede kommunikationsindsats skal forebygge dette. Mlgruppe Alle beboerne i afdelingerne Alle lokale samarbejdspartnere i de enkelte kvarterer Aktivitetsbeskrivelse Udarbejde af kvarterbaserede kommunikationsstrategier. Kommunikationsstrategierne udarbejdes i tt samarbejde med bestyrelser og lokale aktrer, sledes at kommunikationen tilpasses de lokale behov. Lbende kommunikation, der understtter den kvarterbaserede tilgang i det boligsociale arbejde. Formidling af overordnede resultater og udvikling i de enkelte omrder fx nyhedsbreve. Udvikling af kommunikation, der kan supplere den skriftlige formidling. Det kan eksempelvis vre oprettelse af korps af beboere, der kan vre nglepersoner i forhold til mundtlig kommunikation til de forskellige beboergrupper. Ml At styrke en positiv omrdeidentitet for kvarteret Succeskriterier (1. r) o At der er udarbejdet en kommunikationsstrategi for alle 3 kvarterer o At der i alle kvarterer er indfrt kvarterbaserede nyhedsbreve srligt mlrettet lokale samarbejdspartnere Samarbejdsrelationer Kvarternetvrkene Afdelingsbestyrelserne Medarbejderressourcer 2014-2017 0,20 PE

82
Forankring Indsatsen kan ikke forankres, medmindre der stilles medarbejderressourcer til rdighed fra deltagerne i kvarternetvrkene.

83
5.5.4. Ekstern kommunikation
Problemkompleks For at sikre brobygningen mellem boligomrderne og det omkringliggende samfund, er der behov for at nedbryde fordomme og i stedet udbrede fakta om de enkelte boligomrder. Det gr sig srligt gldende for boligomrderne, der er eller har v ret p ghettolisten. De mange fordomme om boligomrderne pvirker beboerne i deres kontakt med det omkringliggende samfund fx i forhold til jobmuligheder, kollegaer og skolekammerater. Det har derfor direkte indflydelse p beboernes selvopfattelse og trivsel. Alle kvarterer har udfordringer i forhold til afdelingernes attraktivitet, og det kommer til udtryk ved fx meget korte ventelister og udlejningsproblemer. Det er ikke en boligsocial opgave at stte fokus p selve udlejningen af boligerne, men gennem den boligsociale imageindsats sttes der fokus p ressourcerne og kvaliteterne i boligomrderne, og dermed nuanceres billedet af de enkelte kvarterer. Det vil have en afsmittende effekt p boligernes attraktivitet og dermed udlejningen af boligerne. Kvarterernes udfordringer i forhold til attraktivitet kommer desuden til udtryk ved fx manglende tilknytning til lokale institutioner. Dette gr sig srligt gldende for kvarteret Skovvejen/Skovparken, der i srlig grad er udskilt i forhold til den vrige del af Kolding. Den lokale skole har sledes store problemer med at tiltrkke elever fra svel ejerboligerne som de almene boliger i kvarteret. For alle kvarterer gr det sig gldende, at det eksterne image er skrbeligt, og der er behov for at fastholde og styrke de positive fortllinger fra omrderne. Der er behov for udarbejdelse af en mlrettet strategi for de enkelte kvarterer i forhold til kommunikation af fakta om omrderne og for formidling af de srlige kvaliteter, der karakteriserer de enkelte omrder. Den beboerdrevne eksterne kommunikation, der typisk tager udgangspunkt i sociale aktiviteter i boligomrdet, kan ikke st alene og kan i vrste tilflde medvirke til fastholdelse af, at der i disse omrder er srlige problemer, og at omrderne er vsentlig anderledes end den vrige del af Kolding. Udfordringerne med det eksterne image knytter sig bde til den enkelte beboer, samt udlejningen og de lokale institutioner. For at sikre velfungerende boligomrder med afbalancerede beboersammenstninger er der et behov for styrke kvarternes eksterne image. Mlgruppe Alle borgere i Kolding Aktivitetsbeskrivelse Udarbejdelse og gennemfrelse af kommunikationsaktiviteter, der skal nuancere billedet af boligomrderne. Der udarbejdes en imagestrategi for de enkelte boligomrder. Den boligsociale imagestrategi koordineres med Kolding Kommunes kommunikation vedr. omrderne samt boligorganisationernes udlejningsmssige tiltag i helhedsplanens afdelinger, sledes at der er i videst mulige omfang skabes synergi mellem tiltagene. Lbende kontakt til den lokale presse.

84
Ml At borgerne i den vrige del af Kolding fr strre viden om forholdene og livet i boligomrderne, sledes at fordomme nedbrydes Succeskriterier (1. r) o At alle boligomrderne i henhold til deres respektive imagestrategier er blevet omtalt 4 gange i lokale medier Samarbejdsrelationer Kolding Kommunes kommunikationsafdeling Boligorganisationernes administration Medarbejderressourcer 2014-2017 0,20 PE Forankring Indsatsen vil i et vist omfang kunne forankres ved beboere, der har modtaget uddannelse og opkvalificering indenfor kommunikation og imagearbejde. Det er dog ikke realistisk, at indsatsen vil kunne viderefres i strre omfang uden personaleressourcer.

85
6. ORGANISERING OG EVALUERING
Organiseringen af den boligsociale indsats i Kolding tager udgangspunkt i de erfaringer, der er opnet gennem ca. 20 rs boligsocialt arbejde i Kolding. Det boligsociale samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune er gradvist blevet tttere og mere koordineret i de sidste 10 r dette samarbejde frte i 2008 til oprettelsen af det boligsociale fllessekretariat ByLivKolding. Oprettelsen af ByLivKolding har betydet, at samarbejdet om de boligsociale udfordringer og opgaver er blevet styrket. Samarbejdet har skabt et fagligt fllesskab, bedre udnyttelse af ressourcerne, samt vidensdeling for medarbejdere og beboerdemokrater p tvrs af boligomrder i byen. Organiseringen bygger sledes p erfaringerne fra samarbejdet omkring det boligsociale fllessekretariat i perioden 2008-2013. Organiseringen har til forml: o at sikre, at det boligsociale arbejde forankres bde politisk og administrativt boligorganisationerne og i kommunen o at det lokale ejerskab bevares o at sikre koordinering med og kommunikation til alle aktrer o at sikre klare beslutningsgange og kompetencefordeling o at sikre fokus p faglighed indenfor de enkelte indsatser p tvrs af byen o at sikre koordinering lokalt i

86
Styregruppen ByLivKolding organiseres med en styregruppe bestende af forretningsfrerne, kommunale forvaltningsdirektrer, udviklingschefen fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt sekretariatsledelsen. Styregruppen har det overordnede ansvar for: o helhedsplanens gennemfrsel og fremdrift o helhedsplanens konomi o strategiske beslutninger Styregruppen for ByLivKolding anvendes bl.a. som forum for dialog om nye visioner og ml for udviklingen i boligomrderne og kommunen. Som supplement til styregruppen, giver forretningsfrerne og udviklingschefen fra Social- og Sundhedsforvaltningen sparring til sekretariatsledelsen efter behov. Sekretariatsledelsen Sekretariatsledelsen refererer til styregruppen og er ansvarlig for at holde styregruppen orienteret om helhedsplanens gennemfrsel, fremdrift og konomi. Sekretariatsledelsen er desuden ansvarlig for, at erfaringerne og udviklingen i boligomrderne formidles til brug for strategisk planlgning. Sekretariatsledelsen skal sikre en effektiv og velfungerende organisering gennem fokus p anvendelse af ressourcer og faglighed i forhold til lsning af opgaverne. Sekretariatsledelsen skal have fokus p balancen mellem kommunale, lokale og tvrgende indsatser. Desuden er det en af sekretariatsledelsens kerneopgaver at sikre, at de udmeldte kriterier fra LBF og den godkendte helhedsplan flges og kvalitetssikres. Der tilbydes boligsocialkoordinering 1-2 gange pr. mned til de boligsociale medarbejdere i de enkelte indsatsomrder. P de boligsociale koordineringsmder arbejdes der fx med kortsigtede tidsplaner, lsning af praktiske problemer, sparring p dagligdagen. Til hvert indsatsomrde tilknyttes en tvrgende projektansvarlig. Den tvrgende projektledelse skal sikre koordinering og erfaringsudveksling p tvrs af boligomrderne. For at sikre en helhedsorienteret indsats i de enkelte boligomrder afholdes der kvarterbaserede koordineringsmder min. 1 gang i kvartalet. Boligteam Sekretariatsledelsen har ansvaret for, at der sker en erfaringsudveksling de boligsociale medarbejdere imellem. Der afholdes min. 1 gang i mneden fllesmde (boligteam) for alle boligsociale medarbejdere. Boligteam-mderne skal sikre: o erfaringsudveksling o koordinering p tvrs af omrder o sammenhng mellem de enkelte delindsatser o faglig sparring og supervision o flles vrdigrundlag o kompetenceudvikling via eksterne oplgsholdere

87
Boligteammderne og de boligsociale koordineringsmder giver den enkelte boligsociale medarbejder faglig og kollegial sttte og sparring. Der er mdepligt for de boligsociale medarbejdere. ByLivKolding arbejder med udvikling af flles metoder p baggrund af erfaringer fra de enkelte indsatser. Kvarternetvrk Der er oprettet 3 kvarternetvrk i Kolding. Kvarternetvrkene er et vsentligt element i den helhedsorienterede indsats i lokalomrderne og har til forml at skabe flles ejerskab og udvikling lokalt. Oprindeligt var kvarternetvrkene knyttet op p de enkelte boligafdelinger med en boligsocial indsats. Mlet er dog, at netvrket skal engagere hele kvarteret og derfor udvides med andre boligafdelinger i det lokale milj. Det betyder, at kvarternetvrkene udover at rumme bde frivillige og ansatte, ogs rummer flere forskellige boligafdelinger, der kan vre knyttet til forskellige boligorganisationer. Kvarternetvrkene er et vsentligt element for den helhedsorienterede indsats i lokalomrderne i Kolding. Kvarternetvrks-mderne har til forml: o at skabe flles vrdigrundlag og ejerskab i kvarteret o at ppege behov for nye indsatser o at udvikle flles visioner og ml o at udvikle konkrete tiltag i kvarteret o at sikre et hjt informationsniveau o at skabe bevidsthed om lokale ressourcer og bedre udnyttelse af ressourcer o at koordinere igangvrende indsatser o at sikre erfaringsudveksling p tvrs af lokale aktrer o at tilbyde kompetenceudvikling via oplgsholdere (med fokus p ny viden og inspiration) Flgegrupper Erfaringer fra det boligsociale arbejde i Kolding har vist behovet for at inddrage kommunale fagkonsulenter i at kvalitetssikre indsatserne og sikre fokus p effektml. Der vil blive nedsat en flgegruppe til hvert indsatsomrde. Sekretariatsledelsen har ansvaret for at inddrage de relevante fagpersoner i flgegrupperne. Den tvrgende projektansvarlige er ansvarlig for, at flgegrupperne inddrages efter behov, dog min. 2 gange rligt i forbindelse med halvrlig status p indsatserne. Lokale styregrupper/koordinationsforum I de enkelte kvarterer fungerer afdelingsbestyrelserne som styregruppe p aktivitetsniveau dette betyder, at det boligsociale bliver et naturligt punkt p afdelingsbestyrelsesmderne. De enkelte afdelingsbestyrelser tilknyttes en primr boligsocial kontaktperson, som deltager i afdelingsbestyrelsesmder 1 til 4 gange pr. r med flgende forml: o Koordinering mellem afdelingens aktiviteter og helhedsplanens aktiviteter o Tilrettelggelse af aktiviteter i afdelingen o Prsentation af fremdriften for indsatserne lokalt

88
Boligsociale medarbejdere De enkelte boligsociale medarbejdere sekretariatsledelsen. ansttes i ByLivKolding og refererer dermed til

Den kommunale boligsociale medarbejder udlnes til opgaver i ByLivKolding, sledes at sekretariatsledelsen har den daglige ledelse af denne medarbejder i henhold til samarbejdsaftalen med Kolding Kommune. Den boligsociale medarbejder i Skovvejens helhedsplan med udlb i 2015, vil i perioden 2014-2015 indg i organiseringen i ByLivKolding, sledes at sekretariatsledelsen har den daglige ledelse af denne medarbejder i henhold til samarbejdsaftalen med Boligselskabet Kolding. Administrator Lejerbo er valgt som administrator for ByLivKolding og er ansvarlig for ansttelsesforhold samt udarbejdelse af regnskab og budgetter. Evaluering ByLivKolding har udarbejdet en flles metode til halvrlig opflgning p de enkelte indsatser. Opflgningen udarbejdes af de enkelte boligsociale medarbejdere, der i dagligdagen er tilknyttet indsatsen. Den halvrlige status har til forml at sikre, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige succeskriterier, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger. For de enkelte indsatsomrder/aktiviteter laves der i forbindelse med status lbende delmlinger i samarbejde med de involverede aktrer. Sekretariatsledelsen gennemgr alle status, og medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. har dialog med de enkelte boligsociale

Status for indsatserne gres tilgngelige for beboere og andre interesserede p ByLivKoldings hjemmeside. Der udarbejdes evalueringer for delindsatser p tvrs af boligomrderne i form af praktiske anvisninger baseret p erfaringerne. Der indhentes rligt KS-tabeller ved Danmarks Statistik for hvert boligomrde for at monitorere udviklingen i beboersammenstningen.