You are on page 1of 4

Moralismens nederlag SF's udtrden af regeringen afslrer venstrefljens dybe krise, den tvetydige holdning til marked og demokrati

Af ERIK MEIER CARLSEN ---SF's udtrden af regeringen er tragisk tydelig illustration af den misforstede retning, som den skaldt venstreflj, den socialistiske strmning i dansk - og i vid udstrkning international - politik har fulgt det seneste halve rhundrede, og som i det seneste rti i betydelig udstrkning har anbragt de socialistiske og semi-socialistiske krfter p sidelinjen i europisk politik. Miseren drejer sig om to nglepunkter og centrale temaer for enhver samfundsanalyse: Demokrati og marked. Med udgangspunkt i socialisme, marxisme og kommunisme blev der i hele forrige rhundrede etableret en strk og kontroversiel kraft i europisk og international politik. Afsttet var en mere eller mindre konsistent marxistisk analyse, der p videnskabeligt eller semi-videnskabeligt plan hvdede, at den fremtidige samfundsudvikling ville blive hmmet af den kapitalistiske eller "fri-marked"-konomi, der var brudt frem i klvandet p de "borgerlige" revolutioner i USA og Europa fra slutningen af det 18. rhundrede og frem. Med den erklrede socialistiske revolutions sejr i Rusland i 1917 fremstod en indre splittelse i den socialistiske bevgelse, som kom til strkt at prge de nste 70-80 r i international politik. Sovjetimperiets implosion sidst i 80'erne var et nyt skringspunkt og en massiv udfordringen til den socialistiske strmning. De fleste europiske socialister meldte hus forbi, og understregede -korrekt - at europiske socialister i mange rtier havde lagt afstand til den "russiske statskapitalisme" og den stalinistiske brutalitet. Men venstrefljen undervurderede, hvor radikalt et nederlag for plankonomien - det vil sige fri-markeds-forngtelse - der var tale om. Og hvor massiv en udstilling af den leninistiske "kadre-strategi"s uholdbarhed som samtidig kom til syne. Bde kadre-strategi og plankonomi var bygget p forestillingen om, at et srligt oplyst og benevolent mindretal burde overtage styring af konomi og samfund, indtil resten af befolkningen var "moden" til det (proletariatets diktatur). Det var katastrofale fejlvurderinger. Frit marked og demokrati er dybt forbundne. Der findes ikke p kloden noget velfungerende demokrati der ikke som en forudstning har et rimeligt velfungerende frit marked. Det unikke ved begge organiseringsmodeller er, at der er tale om "selv-organisering", det er systemer med helt afgrende iboende feed-back-mekanismer. Det er det, som gr disse styringsmodeller overlegne. Demokratiet er godt, ikke fordi det genererer politisk "korrekte" beslutninger, men fordi dets processer fremmer reprsentation af alle vsentlige strmninger og interesser i befolkningen og frer til forhandling og

kompromisdannelse. Ingen andre styringssystemer vil i den grad prmiere fornyelse og kreativitet som demokrati og frit-marked. Men den erkendelse blev aldrig venstrefljens. I stedet udvikledes en moralisme, som kunne viderefre en voldsom vmmelse ved kapitalisme og markedskonomi og et meget problematisk forbehold til demokrati - samt et afgrende tab af strategisk perspektiv. Europiske socialdemokratiske partier kom dog frem til en get markeds-accept, som prgede 90'erne, hvor Gerhard Schrders "Neue Mitte", Tony Blairs "Tredje vej" og Nyrup-Lykketofts pragmatisme var med til at sikre en markant socialdemokratisk dominans i europiske politik i denne fase. Men konfronterer med finans-krisen sidst i det nye rtusinds frste rti, blev venstrefljens nye strategiske armod udstillet. Selv om der udvikledes en massiv kritik af mange finansielle aktrers ageren op til krisen og selv om et strkt billede af, at en moralsk forkastelig "grdighed" spillede en aldeles dominerende hovedrolle, gav det ikke de socialistiske/socialdemokratisk partier i Europa fremgang tvrtimod. Det blev tydeligt, at venstrefljen ikke havde noget reelt strategisk alternativ til kapitalismen, og befolkningerne viste i meget stor udstrkning at deres tillid til en borgerlig, markedsvenlig forvaltning af krisens efterspil var strst. Den folkelige visdom erkender, at markedet altid er under risiko for at udvikle "bobler" som "punkteres" og at grdighed er en drivkraft, som bedst hndteres ved at gre den til motor for effektiv produktion og distribution p et frit marked - trods de tilbagevendende kriser. I modstning til 90'erne har vi i dag borgerligt styre i langt de fleste europiske lande. I klvandet p og som en flge af den slende mangel p strategisk perspektiv p venstrefljen, har moralismen taget over. I forlngelse af en mange hundrede r gammel europisk tradition for farisisme og ikke mindst religist begrundet selvretfrdighed, har venstrefljen isr markeret sig med moralsk fordmmelse af markedskonomien - og i vrigt konkret politisk: offentlig forargelse over den massive folkelige bekymring over nedbrydelse af nationale og etnisk-kulturelle fllesskaber (som i vrigt er langt de mest succesrige grundlag for bde demokrati og redistribuering af indkomst). Meningsmlingerne antyder, at op mod en fjerdedel af befolkningen har holdninger, som domineres af denne moralisme, som dog alts er dominerende indenfor den "dagsordensttende klasse" af intellektuelle. (De samme intellektuelle hylder vedvarende medlems-styrede partier som SF, selv om dette medlemsstyre har rod i avantgarde-tnkningen og dybest set er demokratisk tvivlsomt, nr den direkte vlgerindflydelse gennem frie, hemmelige valg tilsidesttes eller sttes under administration af "kadrene" med parti-kortet i lommen) Og det er en sdan markeds-fjendtlig moralisme der har vendt sig mod den famse kapital-tilfrsel til Dong, samtidig med at det medlems-"demokrati", der indsatte den inkompetente SF-leder, i nste omgang fldede samme SF-leder og gennemtvang udvandringen fra borgmesterkontorerne. SF's markante veteran og milj-forkmper Steen Gade har helt stttet kapitaltilfrslen ogs fra Goldmann Sachs. Han erkender at den politiske udvelse af ejerskab til statsligt grundlagt og delvist

offentlig finansierede selskaber str over for helt nye krav p et globalt marked. Dong var i en finansieringskrise og hvis selskabet skal virkeliggre sin avancerede "grnne dagsorden" er der nppe nogen vej uden om at alliere sig med kyniske, trnede markedsoperatrer med risikovillig kapital i stor mlestok. Men det globale markeds udfordringer til en centrum-venstre regering, hvis mlstning er at sikre velfrdssamfundets overlevelse p et globalt marked under stadig, dynamisk forandring, optager ikke den dagsordensttende klasse, der har mere personligt udbytte af at opbygge egen selvretfrdighed ved offentligt artikuleret forargelse over alle andre end ved at deltage i lsningen af ovennvnte udfordring. Det srgelige for det det brede fllesskab er, at ressourcer, der kunne mobiliseres til at sikre velfrdsstatens overlevelse, de mobiliseres, og det politiske initiativ p det p det operative felt helt monopoliseres af centrum-hjre.

Fri-marked-konomi og demokrati str overfor srlige udfordringer med den dynamiske udvikling i global konomi.