Filmlyden

Lyden har stor betydning for tilskuerens oplevelse af filmen. Selv de gamle stumfilm opererede med komponeret musik til piano, orkester eller endda kinoorgel, og en scene opfattes helt forskellig alt efter hvilken underlægningsmusik eller baggrundslyd, der bruges. Man kan selv eksperimentere med dette ved at afspille forskellig musik eller lyd til samme scene eller sekvens, og sommetider er det også en effekt, der bliver brugt i reklamefilm. Vi skelner overordnet mellem synkron og asynkron lyd. Den synkrone lyd er den, der passer med det, der sker på billederne. Den asynkrone lyd, er lyd, der så at sige kommer fra noget, der ikke ses på billederne. Inden for både den synkrone og den asynkrone lyd har vi tre hovedkategorier: tale, musik, reallyd/effektlyd. Vi kan derfor opstille følgende skema: Lyd Tale Synkron Replik og dialog Læbesynkron Noget (en radio fx) eller nogen som vi kan se spille på billederne Reallyd Effektlyd Asynkron Speakerstemme Voice-over Underlægningsmusik Effektlyd Off-screen lyd

Musik

Reallyd/effektlyd

Til den sidste kategori skal vi lige bemærke, at noget af reallyden godt kan være lagt på i klippefasen. Det er fx tilfældet med gadescenerne i Drengene fra Sankt Petri, hvor lyden af en sporvogn på optagelsestidspunktet er en umulighed på Trianglen i København. Mange film bliver eftersynkroniseret for at undgå utilsigtet støj fra evt. flyvemaskiner, biler og lignende. De fleste stunts ville være utænkelige uden effektlyd, og her optræder effektlyden altså synkront, mens særlige lyde som kraftig vejrtrækning eller høj hjertebanken kan lægges asynkront på billeder, hvor der ikke er tale om et stetoskop stukket ned i halsen på en af personerne. Off-screenlyd, altså lyde der kommer fra en lydkilde uden for billedet, bruges ofte som overgang mellem klip. Lyden kommer som et forvarsel om en ny scene eller sekvens. Der er altså tale om asynkron reallyd.

1

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful