You are on page 1of 16

27. årgang nr.

1 – marts 2014

Bestyrelsen:
Formand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde  46 37 07 68  adogmo@gmail.com Kasserer: Asbjørn Grarup, Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk,  59 43 72 30  h-agrarup@dlgtele.dk Sekretær: Ragnhild Hansen Blomsterhaven 43, 4300 Holbæk  59 43 50 59  ragnhild@post9.tele.dk Susanne Quist Jensen Kildeparken 7, 4440 Mørkøv  30 64 74 80  susannequist@msn.com Thorsten Christensen Lærkevej 1C, 4300 Holbæk.  40 47 40 01  act@post11.tele.dk Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv  59 27 55 27  quistjensen@mail.tele.dk Suppleant: Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge.  46 76 00 85  lizzij@live.dk Suppleant: Else Eriksen Nyvej 3, 4440 Mørkøv  31 69 46 49  elsker@anarki.dk

Redaktør: Else Eriksen Nyvej 3, 4440 Mørkøv  31 69 46 49  elsker@anarki.dk

Indlæg til næste nummer af Spadejen modtages M E G E T gerne og bedes mailet til Else Eriksen inden den 1. august 2014. Ny adresse, telefonnummer eller mail-adresse? Send mail til kassereren! Kontingent: Generalforsamlingen i okt. vedtog uændret kontingent, 170 kr for 2014. Medlemmer, der endnu ikke har betalt, bedes snarest gøre det! Det kan indbetales på girokonto 246 5388, eller overføres til konto 1551 2465388 (Danske Bank, Holbæk).

2

Klubbens feltture og udstillinger m.v. i 2014 – samt en enkelt foredragsaften!
. Programmet omfatter forholdsvis mange ture, lokalområdet som længere ture til andre landsdele. Vi håber, der er noget af interesse for alle. såvel korte ture i

Turene begynder præcist – bemærk start-tidspunkterne, der varierer fra gang til gang! Hvis deltagere er forsinket, bedes de underrette turlederen på dennes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt være til kl. 15. Enhver deltager kan dog afslutte turen, når det ønskes. Deltagelse i turene er på eget ansvar. Hvis transport/samkørsel ønskes, bedes turlederen kontaktet.
(Koordinaterne er WGS 84-decimal).

Onsdag (OBS!) d. 12. marts kl. 19.30:

Brorfelde Observatorium
Mødested: P-pladsen ved sidste hus på Observator Gyldenkernes Vej 19, Brorfelde, 4340 Tølløse. GPS-koordinater: N 55.6244, E 11.6638 Tur-info: Birger Holm, medlem af klubbens bestyrelse, vil guide os under et besøg på Brorfelde Observatorium. Klubben betaler billetter. Maksimum 20 deltagere. Turleder: Svend Pedersen, tlf. 5943 4027. Tilmelding senest 5. marts er nødvendig!

Søndag d. 23. marts 2014 kl. 10.00:

Geologisk Museum
Mødested: Geologisk Museum, Øster Voldgade 5 – 7, 1350 København K. Tur-info: Vi besøger museet sammen med Sydsjællands Amatørgeologiske Forening, men andre klubber er også velkomne. Vi får en guide, der vil vise os rundt.

Forårets sidste foredragsaften, torsdag d.10. april kl.19.30:

Skifergas
Arne Thorshøj Nielsen, lektor ved Geologisk Museum, vil fortælle om perioden Ældre Kambrium, om dens aflejringer af bl.a. skifer samt om boringer efter skifergas her i landet. Foredraget begynder kl. 19.30, i klubbens lokaler på Kildebjergskolen, Skamstrupvej 18, 4440 Mørkøv. (P i skolegården, indgang længst til venstre)

3

Søndag den 4.maj kl. 10.00:

Elverdamsdalens kildekalk
Mødested: P-pladsen ved Kirke Sonnerup kirke, Englerupvej 78, 4060 Kirke Såby. GPS-koordinater: 55.65066, 11.82572. Tur-info: Vi skal studere kildekalk. Bent Gottfredsen vil guide os rundt til bl. a. Vintre Møller. Vi regner også med at besigtige Tadre Mølle. Turleder: Mogens Hansen, tlf.4637 0768, mob.4088 1840.

Tirsdag den 6. maj kl. 9.00 til fredag den 9.maj:

Djursland /Mols
Tur-info: Vi skal besigtige flest mulige af følgende lokaliteter: Klinterne ved Bredstrup, Gjerrild, Karlby og Sangstrup, Hammelev kalkbrud, Glatved strand/kalkværk,”Jernhatten”, Blushøj strand, Lushage / Sletterhage, Mols hoved / Kalø slotsruin, Vosnæs Pynt og måske Blommehaven syd for Århus. Og så er der jo f.eks. glasmuseet og fregatten ”Jylland” i Ebeltoft, Kattegatcentret i Grenå samt en masse skøn natur. Det er muligt at finde bl.a. forstenede søpindsvin, pygnodonter, søliljestilke, armfødder, vættelys, koraler og muslinger. Der er stort pres på overnatningsfaciliteter på Djursland. Vi har forhåndsbooket et antal værelser til ca 300 kr pr nat, og antallet af deltagere er begrænset til 12. Derfor: Bindende tilmelding senest den 14. marts! Via broer eller færge? Vurderes senere! Endeligt program sendes til de tilmeldte. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf.5943 7230, mob.2445 9041.

Søndag den 25. maj kl 10.00:

Stevns klint/Sigerslev kalkbrud
Mødested: Stevns Naturcenter, Mandehoved 10, 4460 Store Heddinge. GPS-koordinater: 55.32830, 12.44992. Tur-info: Sydsjællands Amatørgeologiske Forening, Næstved har inviteret os til at deltage i fossiljagt. Efter jagten er vi inviteret til kaffe i SAFs klublokaler, Grønnegade, Næstved. (Turleder er Hans-Henrik Meyer). Fossiler: Stort set som beskrevet under ”Djursland”. Turleder (Nordvestsj. Stenklub): Mogens Hansen, tlf.4637 0768, mob.4088 1840.

Søndag den 15. juni kl. 9.00:

Tarup/Davinde grusgrav
Mødested: Parkeringspladsen (efter rundkørslen) ved frakørsel 43 på E 20 (sidste inden Storebælt) for samkørsel videre (må gerne være aftalt på forhånd). GPS-koordinater: 55.3500, 11.1230. Tur-info: Vi skal i den kæmpestore grusgrav og selvfølgelig se det glimrende stenmuseum i graven. Fundmuligheder: Specielle sten og søpindsvin. Turleder: Mogens Hansen, tlf.4637 0768, mob.4088 1840. 4

Lørdag-søndag den 21.-22. juni:

Stenklubben udstiller i Andelslandsbyen Nyvang
Åbningstider: kl. 10-17. Se Nyvangs hjemmeside, adressen er: www.andelslandsbyen.dk.

Søndag den 13. juli kl. 8.45:

Omø
Mødested: Parkeringspladsen ved færgelejet i Stigsnæs. GPS-koordinater: 55.21335, 11.24418. Tur-info: Vi lader bilerne stå og tager færgen kl 9.00 til Omø, pris 88 kr t/r (mindst 10: 81 kr). På Omø skal vi først og fremmest besigtige stranden ved Skovbanke-klinten. Vi går delvist ad stranden derned og kan måske finde flinteoldsager på vejen. Turleder: Jørgen Sørensen, tlf.5066 0085, mob.5041 4605.

Søndag den 10. august kl. 10.00

Kyndeløse strand
Mødested: Brugsen på Elverdamsvej i den nordlige ende af Ejby. GPS-koordinater: 55.68940, 11.85780. Tur-info: Herfra kører vi ud til grusgraven / klinten og går ned på stranden. Vi kan finde sten / ledeblokke og måske fossiler (søpindsvin). Turleder: Asbjørn Grarup, tlf.5943 7230, mob.2445 9041.

Lørdag den 6. september kl. 10.00:

Søpindsvinejagt i Øde Hastrup grusgrav
Mødested: Øde Hastrupvej 48, 4000 Roskilde. GPS-koordinater: 55.62026, 12.11914. Tur-info: Igen i år inviterer Sydsjællands Amatørgeologiske Forening en række stenklubber til Danmarksmesterskab i søpindsvinejagt. Sidste år samledes ca 40 deltagere til et tilsvarende arrangement i Øde Hastrup grusgrav. Turleder: (for Nordvestsj. Stenklub) Mogens Hansen, tlf.4637 0768, mob.4088 1840.

Søndag den 7. september

”Det store Theselskab” på Holbæk Museum
Vi deltager igen i museets arrangement med en lille stand, hvor klubmedlemmer fortæller om klubbens aktiviteter. Se nærmere på www.holbmus.dk.
Sidste tur på årets program – se næste side!

5

GEOLOGIENS DAG 20.-21. SEPTEMBER 2014
Søndag den 21. september kl. 10.00:

Vollerup strand
Mødested: I landsbyen Vollerup nord for Kalundborg (Vollerupvej/Højgårdsvej). GPS-koordinater: 55.72306, 11.06540. Tur-info: Mulighed for fine fund bl.a. af trilobitter og ortoceratitter i Ølandskalksten. Turleder: Mogens Hansen, tlf.4637 0768, mob.4088 1840.

*****
Fotos til klubbens album:
Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter (eller andre arrangementer) i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag på hvert billede: dato og sted. Hanna Grarup

Biblioteket:

Klubben har anskaffet ”Livet i Kridthavet” af Claus Heinberg. En fin, lille bog med gode billeder. Bogen kan – som øvrige bøger i biblioteket - hjemlånes. OBS: På stenklubbens hjemmeside findes lister over klubbens biblioteksbøger.

Klubbens hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk
Udvalg i Nordvestsjællands Stenklub: Turudvalg: Mødeudvalg: Lokaleudvalg: Festudvalg: Værkstedssudvalg: Udstillingsudvalg: Kaffe/kageudvalg: Redaktionsudvalg: Bibliotekar: Pressemeddeler: Hjemmesideansvarlig: Asbjørn, Mogens, Jørgen. Birger, Inger, Mogens. Susanne, Birger. Hanna, Addy, Lizzie. Lisbeth, Knud, Ragnhild Mogens, Gerda, Jens. Vibeke, Addy, Hanna, Elli. Asbjørn, Gerda, Else. Karin. Else. Gerda, Thorsten.

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens formand:
Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde,  adogmo@gmail.com 6

Tak til Bente Barslund

Udsnit af fossilsamlingen

Klubbens æresmedlem og medstifter, Bente Barslund, har gennem længere tid ladet en del af sin fossilsamling stå i klublokalet. Bente har nu skænket denne udsøgte og meget velpræparerede samling til klubben. Vi siger mange tak – den vil fortsat blive beundret! PS Skulle du ikke have set samlingen, så gør det næste gang, du er i klublokalet!

Søndagsaktiviteter 2014
Vi fortsætter anden sæson med sten-og sølvarbejdet i klublokalerne i kælderen på Kildebjergskolen d.9. marts og d.13. april. Efter sommerferien starter vi første sæson d.14. september. Deltagelse i smykkeværkstedet koster 100 kr. pr. sæson + medlemskab. Vi starter kl.10 og slutter kl.15. Samme dage er klublokalet åbent for medlemmer og andre, som er velkomne til at bese udstillingerne og for de medlemmer der evt. vil låne bøger fra klubbens bibliotek. Der er altid kaffe/te og lejlighed for lidt hyggesnak. For yderligere oplysninger ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84 7

Danekræ nr. 725 er en forstenet fiskelort (koprolit)
Stevns Kridtbrud har leveret en 66 millioner år gammel forstenet lort. Den har været i ct-skanneren.
(af Henrik Larsen)

Når der graves eller hugges naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi fri af den danske jord, kan disse klassificeres som danekræ - akkurat som eksempelvis flinteredskaber og andre menneskeskabte effekter fra fortiden kan erklæres for danefæ. Danekræordningen blev indført i 1990, og for få dage siden blev eksperter på Statens Naturhistoriske Museum, der administrerer dette bevaringssystem, færdige med at behandle DK-725 - altså nummer 725 i rækken af hidtil registrerede danekræ. Og kandidaten bestod optagelsesprøven med glans. DK-725 kan - skønt intet tyder på, at en sådan kategori står foran umiddelbar introduktion - også kaldes for danebæ, for der er tale om en koprolit, hvilket er den tekniske betegnelse for en forstenet lort. Den blev fundet her i foråret i det 66 millioner år gamle skrivekridtlag ved Sigerslev på Stevns Klint - af Torbjørn Madsen, der er medlem af Sydsjællands Amatør Geologiske Forening. Torbjørn Madsen har gennem mange år jagtet forsteninger af især fortidens blæksprutter i de danske kridtlag, fortæller han: »Når jeg ser en interessant kridtblok, så flækker jeg den. Og i dette tilfælde var det et rent lykketræf, at jeg på den måde fandt koprolitten«.

Koprolit-kerne foto: Jesper Milan

Her er vi, takket være ct-skanning, dybt inde i den forstenede lort fra Stevns. Foto: Bo W. Rasmussen

8

Den forstenede lort er unik og af stor videnskabelig værdi, pointerer fossileksperten Jesper Milan, ph.d. i palæontologi og geologi og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe: »Der er nemlig aldrig tidligere beskrevet en koprolit fra det danske skrivekridtlag. Der er fundet forskellige koprolitter i Faxe Kalkbrud - fra haj, kro-kodille, diverse fisk og muligvis også fra skildpadde, men disse fund er kun 63 millioner år gamle, og ingen af dem er erklæret danekræ. Det er til gengæld en 140 millioner år gammel forstenet dinosaurlort, der for nogle år siden dukkede op fra et kalklag på Bornholm - og i danekræfortegnelsen får den nu selskab af Torbjørn Madsens fund. Det synes jeg er velbegrundet, og det skal jeg faktisk også sige, for jeg har selv indstillet til Statens Naturhistoriske Museum, at Sigerslev-fundet får denne status«, fortæller Jesper Milan. Pandekageformet DK-725 er cirka tre centimeter lang og har en diameter på en centimeter, og Jesper Milan tænkte straks »England«, da han så den. »På et tidspunkt studerede jeg nogle koprolitter fra det engelske skrivekridt, altså fra samme periode som aflejringerne ved Stevns Klint. Og DK-725 har samme indre struktur som disse engelske koprolitter, der blev fundet tilbage i midten af 1800-tallet. Det kunne jeg se, fordi DK725 er knækket på midten, og brudfladen afslører, at dens indre nærmest er rullet sammen som en pandekage. Netop den struktur gør, at man på basis af sammenligninger med lorte fra nulevende organismer må antage, at ophavsmanden har været en stor, uidentificeret benfisk. Muligvis en sværdfisk ~ der er nemlig fundet fossilrester af sværdfisk ved Stevns Klint, hvor der var et dybhav for 66 millioner år siden«, siger Jesper Milan. Når fossilforskerne har en rigtig solbeskinnet koprolitdag, får de fat i et eksemplar, i hvis indre der sidder småspor af det, ophavsmanden i sin tid spiste. Sammen med de informationer, der kan udledes af koprolittens 'fysiognomi', kan sådanne spor eksempelvis aftegninger af knoglestumper - give værdifuld viden om det dyr, der i sin tid lagde sit visitkort. Derfor er det oplagt at ct-skanne koprolitter, fortæller Jesper Milan: »Hos DK-725 havde vi kunnet kigge lidt indenfor takket være midtvejsknækket, men det blev alligevel besluttet, at den skulle skannes. Undersøgelsen blev udført af radiograf og ph.d.-studerende Bo W. Rasmussen fra Statens Naturhistoriske Museum - han er ekspert i denne type skanninger - og han kunne blandt andet se, at den pandekagestruktur, man kan ane ved en simpel brudfladeanalyse af DK-725, er gennemgående og utroligt velbevaret. Vi havde håbet, at skanningen også ville give os nogle fingerpeg om fødetyper, men der kom ikke et eneste knoglefragment op på skærmen«. Sammen med Bo W. Rasmussen og den amerikanske koprolitekspert Adrian Hunt er Jesper Milan nu ved at udarbejde en omfattende videnskabelig beskrivelse af DK-725. »Den havner i faglitteraturen«, siger museumsinspektøren. (Politiken d. 30.11.2013, sakset fra Lapidomanen 2014-1/AGR)

9

Havmiljø-økologi og mineraler i fossiler
Af Allen David Simonsen Havbundens liv En havbund, der er dannet ved aflejring af sediment, vil indeholde skaller og knogler, der er påvirket af det miljø, der har været tidligere. Yderligere vil geokemi/fysik og ikke mindst forkastninger/landhævninger medføre, at der udfældes mineraler i det fossile sedimentbassin. Hvordan fossiler dannes, afhænger af hvilke mineraler eller grundstoffer, der er ophobet i en sedimentær aflejring. De bedst bevarede og mineraliserede forsteninger er dannet i iltfattige miljøer, således at der ikke er sket en nedbrydning. Hvis der havde været ilt i rigelige mængder, var alt organisk blevet omsat og findelt af ådselædere og bakterier. Mange organismer har betydning for havmiljøet, deres aktiviteter med at søge føde gennem at filtrere havvandet eller grave i sediment gør at iltrigt vand transporteres rundt. Muslinger og tilpasning til mere finkornet sediment

Lopha på Trigonia, Normandiet, Jura

Muslinger filtrerer vandet for alger og forhindrer opblomstringer og i sidste ende også iltsvind

Der er flere måder disse to-skallede (Bivalvia) bløddyr lever på, som revdannere eller nedgravet i bløde sedimenter, fx sand. Muslinger som Pycnodonte har haft lufthulrum i skallen og har flydt ovenpå det bløde sediment. Flere muslinger danner revformationer, almindelig kendt er blåmusling (Mytilus edulis), men også kammuslinger (Pecten), østers (Ostrea) og Trigonia. Hjerte- og sandmuslinger lever nedgravet og er vigtige, fordi de derved tilfører ilt i sedimentet. Pighuder som søstjerner, søliljer og søpindsvin har en vigtig rolle på havbunden med eksempelvis at holde tangskove og algebevoksninger nede, desuden er de også ådselædere.

10

Søpindsvin og tilpasning til finkornet sediment

Undersiden af Echinocorys fra Saltholm, Danien

Der findes flere typer søpindsvin, som kan inddeles på flere måder, herunder i regulære og irregulære

Søpindsvin er pentaradiære, da deres skal har et femtalligt mønster med hensyn til placeringen af pigge og sugefødder. De regulære søpindsvin er kugleformede og har et tandapparat til at knuse skaller og koraller. Irregulære typer omfatter mere ovale og flade former som sanddollar og sømusene. I skrivekridtet er slægten Echinocorys meget almindelig og lever nedgravet i sedimentet, hvor den filtrerer sedimentet for organiske partikler. I havbunden har bakterier den vigtigste rolle med at frigøre og omsætte næringssalte fra organisk materiale. Nogle af næringssaltene har så kunnet ophobes i sedimenterne og dannet grundlag for bestemte mineraler, der udfældes senere, selvom der går millioner af år. Mineraler i havbunden Miljømæssige forhold, fx om der har været ilt til stede og om organismer har gennem-gravet sedimentet. Der findes flere organismer, der anvender kalk i skaller, et biogent mineral, såsom muslinger, snegle, coccolither, foraminiferer, ostracoder, bryozoer og koraller. I kridtiden var der en opblomstring af alger som coccolither, som var første led i fødekæden. Skallerne fra algerne er grundbyggesten i det biogene sediment, som opbygger Møn, Stevns og Dover i England. Flere organismer har lavet gravegange i havbunden og ligeledes er hulrum og skaller blevet udfyldt med flint.
Fossile sedimenter dannes på grund af mineraler, som ophobes i havbunden.

11

Oprindelsen til dannelsen af flint eller mikro-krystallinsk kvarts er endnu uklar, men kan stamme fra opløste kiselalger eller svampe. Flint er samme materiale som Agatgeoder af karneol og kalcedon, som dog er afsat i forbindelse med vulkansk aktivitet. Apatit (fosfat) består af calciumfosfat og fluor. Det samme mineral indgår som bestanddel i knogler og tænder hos fisk, hajer, krybdyr og pattedyr. Gips er endnu et mineral med calcium, som så indgår forbindelse med sulfat, dette kan udfældes som krystaller i finkornede sedimenter. Glaukonit farver sedimentet og fossiler grønlige, eksempelvis ved Folkstone, Lellinge grønsand, Arnager, Bavnodde, echinoderm konglomerat og orthoceratitkalk. Mineralet udfældes under marine forhold på dybt vand og kan muligvis direkte sige noget om havdybden. I sedimentaflejringerne fra Bornholm og England har der været fossile pelikanfodssnegle (Aporrhais) og den almindelige pelikanfodssnegl (Aporrhais pespelicani) lever på havdybder omkring 20 meter, dermed også dybden, hvor mineralet vil udfældes, når de rette geokemiske forhold er til stede. Fosforit og pyrit Består af delvist opløst og rekrystalliseret skelet- og skalmateriale. Carbonat bliver langsomt replaceret af fosfat. Fosforit forekommer som noduler og konglomerater. Konglomeraterne består af fosfatiseret carbonat (kalk) og skaller som ammoniter, eksempelvis fra Himalaya, Folkstone og Bornholm. Sort fosforit kan også trænge ind i skaller, det hærder og derved bevares fossilet som stenkerner. Noduler aflejres omkring et fossil, under anaerobe forhold og kan enten være sort fosforit eller som krabbeboller med kalk. Fossilerne, der er indkapslet i disse kugleformede noduler, er for det meste pyritiserede. Pyrit (jernsulfid) kan replacere kalk, således at en ammonitskal kan ændre kemi til at være rent narreguld. Ikke kun kalk, men også organisk materiale, kan ved iltfattige forhold og i finkornet sediment replaceres af pyrit, og i nogle tilfælde også danne krystaller.

Sort fosforit ammonit fra Nepal, Jura.

Pyritiseret ammonit fra Tyskland, Jura

(Sakset fra Lapidomanen 2014-1/AGR)

12

Finder rester af 15 meter langt havmonster på Stevns
(Af Jakob Olling, TV2Øst 17.09.2013) Amatørgeologer har fundet rester af et 65 millioner gammelt havmonster på Stevns. Det kunne blive op til 18 meter langt, og var en af de allerfarligste dræbere i havet i den sidste del af kridttiden – lige indtil en kæmpe meteor ramte Jorden. En 4-5 centimeter lang tand fra en stor slangeøgle – en Mosasaurus – er blevet fundet i et kridtbrud på Stevns. Det oplyser amatørgeologisk forening Litorina i Køge, hvis medlemmer Tull Bohora og Stig N. Mortensen gjorde fundet. Ifølge foreningen stammer denne tand fra arten Mosasaurus hoffmani, der kan blive 15 meter lang.

Sådan ser tanden fra Stevns ud. Foto: Stig N. Mortensen

Måske forfader til slangerne En Mosasaurus er en stor rovøgle, der levede i havet, og som betragtes som det øverste dyr i fødekæden i den sidste del af kridttiden. Den kaldes en slangeøgle, da mange mener, at de netop er tæt beslægtet med slanger og varaner. Det ses blandt andet på deres skæl, og på en række anatomiske træk. Fundet fra Stevns er gjort på den nordlige del af halvøen i et kridtbrud. Der er tale om et meget flot fund, hvor emaljen på tanden stadig er intakt. De 6-7 lignende tænder, der hidtil er fundet i Danmark, mangler alle emaljen. Billedet herunder er hentet på www.wikipedia.org/wiki/mosasaur. Skelettet står på Naturhistorisk Museum i Maastricht (NL)

13

Superseje grantræer overlevede istiden
Stik mod gængs opfattelse tog istidens kæmpegletsjere ikke livet af alle træer i Skandinavien. Nogle overlevede til vore dage i isfri lommer.
Af Lars Henrik Aagaard.

Selv om isen under sidste istid mange steder var kilometertyk og stort set dækkede hele Skandinavien, lykkedes det ikke isen at tage livet af alle organismer. På visse klippefremspring og i andre isfri lommer lykkedes det for ekstraordinært seje grantræer at klare kampen mod kulden, så da isen begyndte at trække sig tilbage for ca. 9.000 år siden, kunne de hårdføre træer sprede sig ud over det stadigt mildere tundralandskab. Det fremgår af et opsigtsvækkende forskningsresultat, som professor og dna-ekspert Eske Willerslev og hans team fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet står bag. ”Det er dybt interessant, for den gængse skolebogsopfattelse har været, at isen tog livet af alle træer, og at alle gran- og fyrretræer i Skandinavien stammer fra træer, som indvandrede fra syd og øst, siger Eske Willerslev. Men nu viser det sig altså, at norske grantræer findes i to varianter - en talrig art, der er indvandret fra mildere områder, samt en mere sjælden og usædvanlig sej art, der klarede sig igennem alle istidens prøvelser. Opdagelsen er på den ene side gjort ved at foretage genetiske undersøgelser af norske grantræer, hvorved det er fastslået, at der eksisterer to forskellige arter. Dernæst har forskerne bl.a. analyseret oldgamle sedimenter med organisk materiale fra den lille nordvestnorske ø Andøya, som ifølge geologiske studier holdt sig fri af isen under den seneste istid. Og her fandt man DNA-materiale, som er identisk med det sjældne og hårdføre norske grantræ. Ifølge Eske Willerslev vil opdagelsen formentlig få økonomisk betydning i den skandinaviske skov- og træindustri, idet man nu målrettet kan gå ind og avle det seje grantræ med henblik på at udnytte de særlige egenskaber i dets ved. Forskningsresultatet er netop offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Sceince. 14

Sjældne Ledeblokke
Sjældne ledeblokke er blevet et hit blandt landets amatørgeologer. Nye hjemmesider og øget samarbejde imellem klubberne gør det muligt at bestemme stenene. Ledeblokke er is-transporterede bjergarter, som man kan bestemme, hvor kommer fra. Et karakteristisk udseende gør dem let genkendelige p.g.a. farve, mineralindhold eller struktur. De kommer fra et geografisk velkendt og afgrænset område i Skandinavien. Istidens enorme gletsjere fandt vej sydover efter en enkel naturlov. Nedbøren af sne i de polare egne gjorde, at nedbøren hobede sig op. I takt med, at der hele tiden kom mere nedbør, blev nedbøren trykket sammen til is, og ismasserne skred som gletsjere ud til siden og fulgte overalt de laveste dale og skurede langs bjergsiderne, hvor de løsrev klippestykker og førte dem med sig. De gletsjere, der nåede frem til de områder, der kom til at udgøre Danmark, kom forskellige steder fra. Da isen omsider smeltede, efterlod den en masse forskellige bjergarter, og især fra de store bjergmassiver i Norge, Sverige, Finland og bunden af Østersøen findes de talrigt overalt. Men isen tog også sten med sig fra hjemstedslokaliteter af meget ringe størrelse, disse sten er derfor sjældne at finde.
Ankaramit

Af sjældne ledeblokke kan nævnes: Gedrit-amfibolit, kullait-porfyr, Hogland kvartsporfyr, Ångermanland-syenitgabbro, ankaramit, Ragunda-porfyr sfærulit, agat i basaltmandelsten, Rödö-syenitporfyr, olivin-gabbro osv.. Der er mange andre ledeblokke, som kan være svære at genkende og bestemme, selvom de ikke er sjældne. Hvert år bliver nye sten vasket ud af klinterne, og hidtil sjældne sten ses oftere. Det drejer sig bl.a. om Bottenmeerporfyr og Kallberget-porfyr, som nu kan findes ved Dovnsklint og Lunden på Sydlangeland.
Artikel fra Sydfyns Ugeavis DEN LILLE AVIS den 3. juni 2013. Leveret af Bent Larsen fra Sydfyns Stenklub.

15

Feltturene i
Nordvestsjællands Stenklub er en god kombination af udflugt med madpakke og kaffe

- og samvær omkring vores fælles interesse for sten, mineraler, fossiler og landskaber. Kom og vær med!

Dette blad er trykt hos:

16