You are on page 1of 4

1.

artikel i serie om en rejse til st Tibet

1. side

Buddhaerne rejser sig


Om at genkende det lykkelige, rbdige smil hos kinesiske studiner, nr de betragter deres idol, den unge tibetanske levende buddha, og giver buddhismen i st-Tibet en fornyet kraft og dynamik
CHENGDU, VESTKINA _ Restaurant Red Palace lyser af luksus her midt i Vestkinas hovedstad, millionbyen Chengdu, et enestende mylder, en smeltedigel af nyt og gammelt, middelalder med snavsede hytter og bugnende markeder, moderne metropol med banker og virksomheds-hovedsder af stl og glas. I Red Palace p Tibet Hotel, et af byens mange hoteller af international standard, er der tibetanske underholdning p scenen. Letpkldte kinesiske piger i moderniserede tibetanske folkedragter synger yndige sange og danser til jenfryd for restaurantens Han-kinesiske og f tibetanske gster, i jakkest, bjede over den overddige, velsmagende mad og den gode kinesiske l, den nye konomiske og politiske elite i forhandlinger og fortroligt samvr i paladsomgivelserne, smykket med brokade, guld og slv. Vi er de eneste hvide i restauranten, jeg og mine rejseflder, da vi fr je p et selskab p 12-15 mennesker, der udstrler overddig fornjelse. Det er en tibetanske lama, omgivet af 2-3 munke og af 10-12 unge kinesere, hovedsagelig unge, fnisende kvinder. Det, der fanger mit blik, er genkendelse. Sdanne selskaber har jeg set masser af gange fr. Bevgelserne og lydene er nsten helt som jeg kender dem: Lamaen er tydeligt for mig en Rinpoche, en Levende Buddha. Han udstrler den utrolige sindsro og myndighed, som synes at flge denne institution, hvor brn udpeges som ganske sm til at elve et liv som i en ubrudt kde af gentagne fdsler af det samme visdoms-sind. Munkene er rbdige, tavse og omhyggelige. Eleverne glade, nsten forelskede, ivrige efter at forkle deres mester, utrttelige i forsgene p at erobre hans opmrksomhed. Sdan har jeg set - og deltaget - i selskabet omkring tibetanske mestre i Danmark, Tyskland, Sverige, Italien, Belgien Storbritannien, USA. I alle de tredive r jeg har fulgt tibetanske mestres anvisninger, har jeg vret i et milj, hvor (oprindeligt meget unge) vestlige elever svrmede om de tibetanske mestre som bier om en honningkrukke.

Det nye Kina


Men nu skete det i Kina! Den kinesiske folkerepublik, der tumler ind i modernitet og dyb forandring, anfrt af konomiske reformer, der har udlst en tornado-agtig udviklingsproces. I Chengdu sidder kinesiske studenter - fra den store og voksende middelklasse, der har et forbrugsmnster som begynder at minde om det europiske og amerikanske - p njagtig samme mde som vestlige studenter siden flowerpower-revolutionen sidst i 60erne har siddet omkring borde i restaurationer og dyrket Tibets lamaer som nglen til meningen med livet og dden, eksistensens inderste mening.

1. artikel i serie om en rejse til st Tibet

2. side

Chengdu er en gammel provinshovedstad, en vigtig handelsby p forbindelsesvejen mellem den tibetanske hjslette og det kinesiske moderland. For hundrede r siden var handlen helt domineret af heste fra hjslettens nomader p veje til adelens og krigernes stalde i det store kinesiske kejserrige. Og af bjerge af kinesisk te p vej til de gigantiske te-gryder i tilsodede, lerklinede rum i Tibets tusinder af klostre og templer. I dag er handlen mere mangfoldig. Tibetanerne fr et bredt spektrum af daglige forbrugsvarer - fra Pepsi Cola og videobnd til plastic-spande, sko og vrktj - og ned til det kinesiske lavland flyder bl. a. svampe, medicinske urter (som kineserne elsker) og yakokse-skind. Men en stigende betydning for tibetanernes evne til at kbe ind har turismen. En del vestlige turister finder vej til Lhasa. Men i store dele af det store tibetanske kulturomrde, er turisterne frst og fremmest kinesere. Middelklasee-kinesere med rd til at rejse for deres fornjelses skyld.

Den tibetanske drm

Tibet er en drm. For vesten, der svrmet for det mystiske Shangrila siden mellemkrigstiden i frste del af forrige rhundrede. Men i dag er kineserne mindst lige s begejstrede og fascinerede af vort eget Tibet. Vi ser det p flere af den overddighed af Tv-kanaler der underholder millioner og atter millioner af kinesere i mange af dgnets timer. Her sendes hvad der vel kan kaldes popmusik med ledsagende videoer. To hovedtendenser er tydelige. Fra Kinas vitale og dynamiske metropoler, Shanghai, Beijing, Hong Kong, kommer en hrd, vestlig rock med videoer der fokuserer p moderne ikoner, sortkldte, smidige kroppe i hurtige biler og storbyer af glas og stl. Og s en massiv, nogle vil sige sdladne, romantik New-age musik, svrmerisk, sunget af utroligt knne unge kvinder ikldt nogle Af det multikulturelle Storkinas
Hyldest-sange til lamaer- omslag til kasettebnd med kinesisike sange til Pema Kalzang Rinpoche

1. artikel i serie om en rejse til st Tibet

3. side

mange etniske folkeslags nationale dragter. I sidstnvnte kategori, der synes at kmpe jvnbyrdigt med det hypermoderne om at dominere hitlisterne, fylder sangene om Tibet en del. Ledsaget af undersknne billeder af det dybt betagende tibetanske landskab med dens ufatteligt fascinerende reprsentationer af en umdelig farverig og dramatisk religion. Jeg finder i Chengdus etnisk-folklore-gade et stort udvalg af tibetansk buddhistisk kult-materiale, statuer, tempel-faner bemalet med billeder af buddhaer, guder og lamaer, rgelse, offerskle, og hellige skrifter. Men ogs CD-forretninger med et enormt udbud af den kinesiske natur-newage-pops tusinder af sange om Tibet, heraf et betydeligt udsnit direkte hyldest-sange til store afdde, men ikke mindst nulevende og aktive tibetanske buddhistiske mestre. CDere og bnd med kinesiske hyldest-sange til tibetanske lamaer det er slet ikke. hvad det vestlige mediebillede har forberedt mig p at mde her p grnsen til det store tibetanske kulturomrde, som ikke de sidste 1400 r har vret
Den sidste konge i Dege, st Tibet

samlet i eet rige. Da jeg mder lamaen og hans lykkeligt fnisende selskab i Red Palace-restauranten i Hotel Tibet, er vi p vej ned. Jeg har med min familie tilbragt seks uger blandt tibetanske munke og lamaer i og nr det store gamle tibetanske kloster og tempel-kompleks Dzogchen, nr den gamle, navnkundige tibetanske provinshovedstad Dege.

Besg blandt nomader


Vi har vret i en anden verden, der i stort omfang var en tilbagevenden til autentisk middelalder, nomadernes livsform er i sin grundstruktur undret gennem rtusinder, de lever af deres dyr og af at flytte sig i de delvist meget frugtbare, grnkldte klipper i 4-6 kilometer hje bjergkder og hjsletter. Vi har besgt min mester Kyabje Padma Kalzang Rinpoche, som i de seneste tyve r har stet i spidsen for genrejsningen af Dzogchen-klostret og dets vidtbermte universitet, Shri Singha Shedra, hvor nogle af Tibets mest bermte og velkendte buddhistiske mestre gennem de seneste 2-300 r er uddannet. Pema Kalzang og Shri Singha Shedra vender jeg tilbage til i en senere artikel. Her i Red Palace med nsen vendt mod Kbenhavn sunder jeg mig p mit livs pilgrimsrejse. Tibet har det meget, meget bedre end jeg frygtede. st-Tibet - som aldrig har vret under Dalai Lamas og Lhasa-regeringens kontrol - er den mest befolkede del af Tibet. Her bor 2 millioner etniske tibetanere, mens der i Central- og Syd-Tibet, den gamle Lhasa-stat, bor frre end 1,5 million. I Lhasa-staten herskede Dalai Lama og hans gule skole, der i de seneste rhundrede degenererede strkt til gold skolastik og indre magtkampe. Men st-Tibet blomstrede i en friere, langt mere folkelig og uakademisk buddhisme. Kulturrevolutionen har renset hrdt ud i det tibetanske kultur-landskab - som i det vrige Kinas. Hovedparten af alle klostre blev delagt, munke fordrevet, skifter brndt og statuer knust.

1. artikel i serie om en rejse til st Tibet

4. side

Men siden 1980 har tibetanerne haft mulighed for at genopbygge deres religise institutioner, tusindvis af klostre er skudt op og hundredetusinder af nye munke har meldt sig. Centralregeringens investeringer i nye veje til de svrt tilgngelige tibetanske bjerge og sletter har givet mulighed for at tjene penge - udover nomadelivets naturalielonomi. Penge er blevet brugt til at bygge traditionelle beboelseshuse, templer og klostre. Og de religise mindesmrker, der kaldes stupaer, og som bestandig dukker op overalt i Tibet. I de senere r har bidrag fra tusinder af nye disciple vret med til at styrke ikke mindst de religise institutioners konomi. De mest populre mestre rejser p turneer i de stkinesiske storbyer og fr kontakt med unge middelklasse-kinesere. Mange buddhistiske lrebger, udgivet af landflygtige tibetanske lammer til et vestligt publikum i de senere rtier, er nu oversat fra engelsk til kinesisk og lses af et vestligt orienteret, romantisk og visdoms-hungrende kinesisk publikum. Kinesiske forretningsfolk, der nsker at st sig godt med de kosmiske krfter, giver store gaver til deres tibetanske ndelige vejledere. Der bygges templer og klostre, med store gsteflje som aldrig fr. Midt i den rivende udvikling er Tibets enestende og smukke buddhistiske kultur dog alvorlig truet. Ikke af kinesiske undertrykkelse, men af den modernitet, som har tromlet henover gamle, smukke lokale kulturer overalt p kloden. Det er Tv-apparaterne, motorcyklerne, traktorerne og Pepsi-Cola, der truer den tibetanske buddhismes overlevelsesmuligheder p lngere sigt. Men for tiden - som vi ser det i Red Palace i Chengdu i form af de jublende kinesiske studiner og deres idol af en tibetansk levende Buddha har kulturen det overraskende godt.