You are on page 1of 8

De fire stavelser

En oversttelse af teksten, som l til grund for Tenga Rinpoches Mahamudra-belringer i


Kbenhavn og Odense sommeren 2002

Af Erik Meier Carlsen

Tenga Rinpoche gav i sommeren 2002 i Odense og Kbenhavn belringen p Mahamudras Fire Stavelser (Yige bZhi),
en belring, som iflge Rinpoche kommer fra Gampopa.
Rinpoche havde problemer med sine jne og anvendte ikke nogen fysisk tekst, da han gave belringerne, men han
fulgte udfra sin hukommelse helt omhyggeligt en lille tekst, som jeg har fundet og oversat.

Det er en fantastisk belring, som tilsyneladende ret sent kom til Karma Kadjypa-traditionen., men som udgres af et
lille, tt st af belringer, som findes i nsten helt identisk form i tre af de fire hovedskoler indenfor den tibetanske
buddhisme.

Den helt konkrete belring "Mahamudras fire Stavelser" findes i Kagyudpa- og Gelugpa-traditionerne.
Men nsten helt identiske belringer findes hos Kunkhyen Longthjenpa i Dzogchen-traditionen.

Her har jeg oversat en tekst fra Throphu Lotsawa,Djampa Pal en tidlig Kadjypa-mester fra 1200-tallet.
Throphu Kadjy er en af de otte mindre Kadjy-traditioner som kommer fra Gampopas elev Phagmodrupa.
Throphu er et kloster i Central-Tibet.

Teksten har jeg fundet i to samlinger, dels gDam Ngag Dz, den store samling af de fire skolers meditations-
anvisninger af Jamgon Kongtrul Den Store. (kong sprul yon tan rgya mtsho 1813-1899. Det er helt uden tvivl den
overfrsel, Tenga Rinpoche har modtaget. Her findes ogs en Yige bZhi-tekst fra Drugpa-traditionen.
Dels rTsib-ri sPar-ma : en stor samling praksis-tekster fra Kadjypa og Dzog-chen traditionerne, samlet og arrangeret i
klostret Lastod rTsibri fra 1934 til omkring 1958 af La-dwags Khrid-dpon (tronholderen p Gampopas kloster)
Thrulzig Padmachs-rgyal. Her findes bde Throphu Lotsawas tekst og en kommentar til Yige bZhi af Drukpa-
mesteren Natsog Rangdrol.

Fra Throphu Lotsawas elever fres belringen videre til Kalachakra-mesteren Bustn og videre herfra til Tsongkhapa
og til den frste Panchen Lama (blo bzang chos kyi rgyal mtshan, 1567-1662), som omtaler
Yige bZhi i "The Gelug/Kagyu Tradition of Mahamudra" (dge ldan bka' brgyud rin po che'i phyag chen rtsa ba rgyal
ba'i gzung lam), hvori det hedder:
"De fire stavelsers tradition udvikler forklaringer p de fire stavelser "a-ma-na-si" et sanskit-ord, der betyder "ikke at
bringe til sindet". "
Iflge denne tekst stammer Yige bZhi fra Maitripa, som skal have givet den til Marpa. Det passer dog ikke med
linieteksten i den her oversatte tekst.
Panchen Lamas tekst nvner kun de fire overskrifter, som reprsenterer de fire stavelser.

Iflge den niende Karmapa Wangchuk Dorje er de fire stavelser dog phyag-rgya-chen-po, de fire stavelser i det
tibetanske ord for Mahamudra. I hans hovedvrk "The Ocean of Definitive Meaning" citerer Wangchuk Dorje flgende
vers:
"phyag er tomhedens visdom
rgya er befrielse af alle samsaras fnomener
chen po er hinsides ekstremer
Dette er de bermte Fire Stavelser"

S vidt jeg ved ar der ikke til vestligt sprog oversat nogen samlet tekst med Mahamudras Fire Stavelser fr denne
oversttelse.

Meditationseksemplerne og fire af de seks yoga-former, som udgr den daglige adfrd. er til gengld omtalt i en rkke
oversatte tekster.

Meditationseksemplerne er f. eks. oversat og kommenteret af Dalai Lama i den nvnte "The Gelug/Kagyu Tradition of
Mahamudra", oversat og udgivet af Alex Berzin.

De fire yogaer optrder hos Longchenpa i Nyingthig Yabzhi og Thegchog Dz og er oversat af Germano i Princeton
University's "Religions of Tibet in Practice". Longchenpas belringer er kommenteret af Tulku Urgyen i "As It Is II",
Rangbyung Yeshe.

Jeg hber at kunne udgive en tekst med nedenstende oversttelse, Tenga Rinpoches kommentar og kommentarer som
de nvnte af Dalai Lama og Tulku Urgyen. Denne oversttelse er helt forelbig og forslag til ndringer og
forbedringer modtages med glde.

Jeg har fundet teksten via Gene Smiths fabelagtige database p internettet TBRC og Gene har sendt mig kopier af de
nvnte tekster. Jeg har brugt Throphu Lotsawas tekst fra sTibri-samlingen, men sammenholdt den med gDamngag
dz's udgave, som er nsten identisk. Det er i hovedsagen ogs Drugpa-udgaven, selv om den p visse punkter afviger
og synes lidt mere udfrlig.



K$-o-(/-0-;-$-28-0-
THJAG DJA THJEN PO YI GE ZHI PA
Mahamudras fire ord

O-1-2!:-2o.-=?-L%-2:-K$-o-(/-0-;-$-28-0:-O.-;$-28$-?,
En forklarende tekst til Mahamudras Fire Stavelser fra Khro Phu Kargyud-traditionen er heri indeholdt
,]-3-.3-0-i3?-=-K$-:5=-=,
For Den hellige Lama bjer jeg mig!
]-3-/-<-2:-$.3-%$-~/-/?-~/-.-2o.-2,
Guru Naropas rd fra den ubrudte mundtlige overfrelseslinie
K$-o-(/-0-;-$-28-0-:.-=-$*?-+,
Mahamudras Fire Stavelser beskrives med hensyn til to aspekter:
]-3-2o.-0:-<3-0-.%-,
Den gradvise Guru-transmissionslinie og
$.3?-0-.%?-?,
Hovedparten: Anvisningerne
,.%-0-/;
For det frste
;%-.$-0<-m$?-0:-?%?-o?-G?,
Fra Den virkeligt og fuldstndigt Oplystes
#.-0-0-?-2&:-L%-(2-?3?-.0:-h-e-~%-0-=-2>.,
Og samlingen af de tolv trins Bodhisattvaers Vajra-Kerne Udsagn:
.?-i=-:L<-I-.2%-K$-+-=-0-=-2>.,
Til Yogiernes Herre Naropas udsagn
.?-e-24/-/-<-0-=-2>.,
Til den rvrdige Naropas udsagn
.?-e-24/-z-V$-0-=,
Til den rvrdige Lhodragpa (Marpa)
.?-e-24/-3-=-<?-0-=,
Til den rvrdige Milarepa
.?-e-|3-0-0-=,
Til den dle Gampopa
.?-e-1$-3-P-0-=;
Til den dle Phagmodrupa
.?-o=-52-</-0-(-=,
Til Gyaltshab Rinpoche
.?-!/-w/-<?-0-=,
Til Kunden Repa
.?-$/2?-5=-O3?->?-<2-=:,
Til Tshulthrim fra Nub
,O-1-=-(/-I-35/,
Til ham med titlen Khro Phu's Store Overstter (Throphu Lothjen)

$*?-0-$.3?-0-.%?-/;
For det andet hoveddelen, anvisningerne:
K$-o-(/-0-;-$-28-0-9<-;%-,
Mahamudras Fire Stavelsers kerne-punkter
5$-:V-28-!-?3?-G-$8-l-29.-0-.%-,
De fire ord, At skre ind til sindets grundlags rod og
?3?-G-28$-,2?2!/-0-.%-,
At tilvnne sig forstelsen af sindet og
?3?-G-$=-?-2&.-0-.%-,
At skre igennem alle sindets vildfarelser og
?3?-G-=3-H<-2!/-0-.%-28:,
Belringen om at bringe sindet til vejen









.%-0-/,
For det frste:
1.?3?-G-$8-l-2&.-0-
At skre ind til sindets grundlags rod
?3?-*.-:.-$-/?-L%-,
Hvorfra opstr sindet?
2<-.-$%-/-$/?,
Hvor dvler sindet ind i mellem?
,-3-$%-.-:P-2g$?-0?,
Endeligt: Hvor gr det hen, undersg det!
.%-0-L%-?-3.-.,
For det frste uden oprindelses-sted:
o-.%-n/-=?-3-L%-2?,
Eftersom det er uden rsag og betingelser, er det ufdt
;-!%-l-V=-$&$-+-:.$,
oprindeligt tomt, uden rod forbliver det eet
2<-.-$/?-0-3.-.,
I mellemtiden uden sted at dvle:
.L2?-.%-#-.$-+-3-P2-2?,
Uden form og farve er det intetsteds at finde
:I-2-!%-o,
Opsten er tom for rsag
$%-2!%-$%-.-:.$-
Tilsynekomsterne viser sig som tomme tilsynekomster
,-3<-:P?-3.-.-,
I sidste ende uden nogen gen frem
:.<-?%-e?-3.-1?-:I-2-<%-P=-<%-?%?->$-:.$-
Her derimod forsvinder opsten selv befriet indi ren klarhed
.?-/-?3?-*.-:.-.%-0-o?-3-*.-0?,
Derfor erkendes sindets kerne som vrende uskabt
,3-n/-I?-3-:)$
Mangfoldigheden af betingelser er uden ende
.?-\-2<-.-3-L%-2?-$%-!%?-:1=-:P2-3.,
Tid er flygtig og - hvad mere er - tom for forgelse og formindskelse

$%-Y.-!/-=-H2-0?-K$?-<?-?-3-(.,
Alt hvad der viser sig og eksisterer er altgennemtrngende i alle retninger uden forskel
.%?-0-.%-35/-3<-3-P2-0?,
Virkeligheden og dens kendetegn har ingen eksistens
:.?-35/-.-3.-0-&?-G%-3-:$$-
Betegner ikke noget og er fuldstndig uhindret
&<-;%-3-P2-0?-;.-3.-g$-(.-G-3,:-=?-:.?,
Alt forskelligt er uhndgribeligt - uden vren eller ikke-vren - overskridende eternalisme og nihilisme
.?-$?3-:1-:I<-3.-0?-*->-=-$?=-:P2-3.,
de tre tider er uden forandring, fdsel og dd, uden klarhed og uklarhed
<%-28/-;-/?-.$-2?-#<-2<-*/-I?-3-$?-0-;/-+,
Da denne natur er oprindelig ren er den uplettet af samsaras mangler
?3?-*.-;-/?-?%?-o?-;/-$?%?,
Sindets kerne er den oprindelige Buddha-natur, som det er sagt

2 ?3?-G-28$-,2?2!/-0-
At tilvnne sig forstelsen af sindet - "Meditation"
.-=-g$-+-]-3-$/?-0-$/?-2<-L-2:-,%-?-=-S$-!,
Herefter: Det altid rastlse sind skal finde hvile gennem seks flade tilstande (De seks eksempler)
1. H%-(/-/3-3#:-=-w%-2-28/-.-3-2&?-$*$-3:-..-=-l=-=-12-3.-0<-28$,
Som en stor Garuda glider gennem himlen, forbliv usammensat, med naturligt vedvarende tillid uden anstrengelse!
(Som en stor rn eller Garuda med sit mgtige vingefang glider eller sejler gennem luften, i en enkel, autentisk tilstand, som
ikke er tilvirket af mange ingredienser, men bestr i en ubrydelig tillid - uden hb og frygt - helt uden anstrengelse og strben -
hvil sledes)
2. o-35-2_2?-.%-V=-2-28/-.-?3?-$;-:$=-3.-0<-28$,
Som havet uden blger lad sindet forblive uden flakken og rystelser!
3. (:-j-_2?-28/-.-L%-5<-,3?-&.->?-0<-L?-=-28$-,
Som blger oplser sig i havet, forbliv i forstelsen af alle tnkelige indtryk
4. *-^-3/-.%-V=-2-28/-.-!/-$?=-3-.%?-.%-w/-2<-28$-,
Som solen og mnen uden skyer forbliv i den fuldstndige klarheds moders energi-udstrling
5. 2-(%-z-#%-2v-2-28/-.-$?=-(-:$$?-=-:6/-(-3.-2<-28$-
Som et lille barn ser sig om i et tempel, klar - uden at gribe efter enkeltdele eller lade sig blokere af enkeltdele
6. /3-3#:-=-L-:1<-2-28/-.-<$-0-e?-3.-.-28$-$-
Som en fugls flugt henover himlen forbliv i rvgenhed (rigpa) uden spor, forst det!

3. ?3?-G-$=-?-2&.-0-
At skre igennem alle sindets vildfarelser

;<-?%?-o?-=-<-/-$=-2?,
Den hjeste er Buddha-vildfarelsen
?3?-=?-3-$+$?-0:-?%?-o?-$&$-=$?-/-3.-2<-]-,$-2&.,
Som man skrer igennem ved at forst, at n Buddha ikke er den eneste undtagelse fra bekymringer
3<-:#<-2-=-?$?-/-$=-2?,
Det laveste er Samsaras tvivl-vildfarelse
<%-g$?-:O=-2-3-$+$?-2:-?3?-&/-=$?-/-3.-2<-]-,$-2&.,
Som man skrer igennem ved at forst, at erkendelsen af illusionen ikke er uopnelig for sansende vsner
2<-I-$%-2-=-8/-/-$=-2?,
Indimellem er vildfarelsen ved at tilknytte sig til tilsynekomster
&<-$%-,3?-&.-k-=3-+-3<-]-,$-2&.,
Som man skrer igennem ved at forst, at alt, hvad der viser sig er en drm og et blndvrk
/%-$-*3?-0-8/-/-$=-2?-
Inderst er vildfarelsen ved at tilknytte sig oplevelser
K$-o-(/-0-;.-=-L<-3.-2<-#-,$-2&.,
Som man skrer igennem ved at beslutte endeligt sig for, at Mahamudra er det uoptagne sind
=?-o-:V?-H.-.-$?.-/-$=-2?,
Vildfarelsen ved at bengte karma, rsag og resultat
i3-g$?-3-9.-2<-.-=?-o-:V?-G?-3-2a-2<-#-,$-2&.-.,
Som man skrer igennem ved at beslutte sig endeligt for karma, rsag og resultat og overvinde diskursive tanker


4. ?3?-G-=3-H<-2!/-0-
Belringen om at bringe sindet til vejen
,.-0-o/-I-i=-:L<-S$-!-
Den daglige adfrd som er de seks former for yoga
1. */-3-$%-2-o?-$.2-0:-i=-:L<-
Yogaen som forsegler tilsynekomster om dagen
2. /%-/2-:..-;/-P$?-?-H<-2:-i=-:L<-.%-
Yogaen som bringer sanse-nydelser til (vejen som) hjlp morgen og aften



3. Y.-=-.2%-0-$8-=-2#-2:-i=-:L<-.%-
Yogaen, som samler sanse-evnerne i grundlaget sent p dagen
4. /3-$%->?-L-23-0<-28$-2:-i=-:L<-.%-,
Yogaen som samler alle genstande for viden i vasen om natten
5.,-<%-<$-0-$?=-(-$.2-0:-i=-:L<-
Yogaen som er at gennembore med selv-rvgenheds klarhed om morgenen
6.(-#:-;->?-9%-,=-.-2+%-2:-i=-:L<-<-,
Yogaen som er at overgive sig til den altgennemtrngende vgenhed i ddsjeblikket

*/-3-$%-2-o?-$.2-0:-i=-:L<-/-,
Hvad angr Yogaen som forsegler tilsynekomster om dagen
:.-v<-I-$%-2-,3?-&.-?3?-:O=-2<-o?-$.2,
P denne mde forsegler sindet alle tilsynekomster som illusioner
:O=-2-<%-28/-3.-0?-k-=3-+-0<-o?-$.2,
Iluusioner uden egennatur forsegles som drmmes blndvrk
+-3-=-%?-29%-3.-2?-!%-2<-o?-$.2-2;
Blndvrk uden hndgribelighed forsegles som tomhed

/%-/2-:..-;/-P$?-?-H<-2:-i=-:L<-/,
Hvad angr Yogaen som bringer sanse-nydelser til (vejen som) hjlp morgen og aften
<%-&-9-&-:,%-,3?-&.-!%-0-=-!%-0<-<=,
I sig selv er alt, hvad vi spiser og drikker tomt, tomhedens leg
(?-*.-=-(?-*.-,3-0:-5=-I?-=%?-,.,
Dharmatha og Dharmatha oplser sig i Sambhogakaya
]-3-;-.3-I-z-=-3(.-0:-2?3-2?-<=-8%-=%?-,.,
Giv Guru og Deva-guddommes mangfoldighed ofringer som tankens leg i Sambhogakayas felt


Y.-=-.2%-0-$8-=-2#-2:-i=-:L<-/-,
Hvad angr Yogaen, som samler sanse-evnerne i grundlaget sent p dagen
*/-3:-i3-g$-:O=-0:-S/-2-$%-><-=-&<-&<-2v:,
Om dagen, at se direkte den tilstedevren som rummer tankemyldrets illusioner

/3-$%->?-L-23-0<-28$-2:-i=-:L<-/-,
Hvad angr Yogaen som samler alle genstande for viden i vasen om natten
~%-$-.G=-.-]-3-2|3,
Mediter p Guruen midt i hjertet
g$-0:-$8-(?-*.-G-%%-.-2#:,
Alle begrebers grundlag er samlet i Dharmathas vedvaren
*/-3-,-$4$-+-2|3?-=-.->?-0-$+.-/?-$*.-=$-2?-:.-$?=-.-:(<-<;
Om dagen mediter p toppen af hovedet, nr du falder i svn forsegl vgenheden i Det Klare Lys opsten

,-<%-<$-0-$?=-(-$.2-0:-i=-:L<-/,
Hvad angr Yogaen som er at fokusere p selv-rvgenheds klarhed om morgenen
(?-,-.%-<%-$-?3?-*.-=-$8$-:P=-2+%-8%-,
Tnk p de generelle belringer og kommentarer til analysen af sindets essens
H.-2<-.-]-3:-3/-%$-92-3?-<$-0-*3?-G-$?=-$.2-2,
I srdeleshed fokuser p Guruens dybe instruktioner om rvgenhed, oplevelsen af klarhed

(-#:-;->?-9%-,=-.-2+%-2:-i=-:L<-/,
Yogaen som er at overgive sig til den altgennemtrngende vgenhed i ddsjeblikket
i=-:L<-0-:(-#:-5,
Ddsjeblikkets yoga
i=-:L<-2?-.%?-0:-(?-,3?-&.-G-($?-8/-j.-G?-2&.-=,
Yogaen som er fuldstndigt at afskre tilknytning til faste genstandes mangfoldighed af fnomener
./-=-?3?-=-*-:(-3.-0,
I virkeligheden er sindet uden fdsel og dd
K$-o-(/-0-=-2|3-o-3.-0<-#-,$-&.-.,
At beslutte sig direkte for at meditationen er uden rsag er Mahamudra
3-;%?-0<-28$-2?-?3?-9%-,=-.-?%-/?-2<-.-3.-2<-:5%-o:,
Uden adspredelse at begribe sindet som altgennemtrngende giver oplysning uden bardo
K$-o-(/-0-;-$-28-0-m$?-?,
Mahamudras Fire Stavelser er fuldfrt
8?-O-0-=-4-2-(/-0-$/2?-L3?-0:-.0=-I-$?%-<2-3/-%$-2o-l=-L%-2:,,
Note: Throphu Lotsawa fra Nub, Djampa Pals hje tales hundrede anvisningers er fuldfrt

,,.$:, ,.$:, ,.$:,
M det vre gavnligt! M det vre gavnligt! M det vre gavnligt!