You are on page 1of 130

Arne Herløv Petersen

Grænseløs

Læseprøver

Grænseløs

"Grænseløs" er en erindringsroman, der udkom i ti dele som e-bøger i 2013 og i fire bind i papirform i 2014. Bogen handler om tresserne, som fortælleren oplevede årtiet. Det er bogens hovedtese, at det, vi kalder tresserne, ikke opstod pludselig i 1967 eller 1968, men fandtes i kim allerede i årtiets begyndelse. Det var opobningen af de mange, små forandringer, der til sidst kammede over og skabte et kvalitativt nyt samfund. Der var en afgrund til forskel mellem den fest, værket begynder med i februar 1960. og nytårsfesten den sidste dag i

1969 - men forskellene kom snigende. Det var et grænseløst årti. Fortælleren begynder

med dagligdagen i anden g. på et københavnsk gymnasium, men efter sommerferien kommer han som udvekslingsstuderende et år til USA - og dengang var der på alle måder meget langt til Amerika. Han kommer hjem og fortsætter i gymnasiet og får antaget sin første digtsamling til udgivelse, mens han læser til studentereksamen. På universitetet

læser han historie, russisk og kinesisk, samtidig med at han bliver redaktør af Studenterbladet, er aktiv i politik, får sin første roman udgivet - og her og der og alle vegne har kvaler med den problematiske kærlighed og de utallige skiftende forelskelser. I 1965 sætter han studierne på stand-by og får fast arbejde som journalist på Aktuelt og Ritzaus Bureau. Men udlængselen trækker i ham, og i begyndelsen af 1966 sejler han sammen med syv andre ud i verden i en gammel sejlbåd. Han bliver ramt af stormende forelskelse og følger den sære og lokkende Tulte til Middelhavet sammen med hendes dyreflok. I

1967 køber han sammen med nogle venner en gammel, udrangeret rutebil, som de kører

til Nepal. De skilles og drager videre hver for sig, men mødes igen i Australien og fortsætter til Polynesien, hvor de udvises af politiske grunde. Hjemme igen køber han en gammel udlejningsejendom på Nørrebro. Fordi tiden var grænseløs, bliver bogen det også. Det er en omfangsrig bog, fire bind på tilsammen 2300 sider. Den er fuld af historier fra det årti, der måske var det mest afgørende i århundredet, de fleste af tidens koryfæer passerer på et eller andet tidspunkt

forbi. Fortælleren stod aldrig i centrum i ungdomsoprøret eller tidens andre begivenheder, men som Zelig i Woody Allens film var han vidne til det hele og registrerede alt, hvad han så.

Anmeldelser af Grænseløs:

"Romanværket er baseret på personlige dagbøger, og resultatet er blevet et hudløst selvportræt af en søgende ung mand, som går ind i den nye tid med lysten til at »ville prøve alt og rejse overalt på jorden«…

Han er kvik og belæst og drømmer også om at blive forfatter, men mest brændende ønsker han at blive elsket af den eneste ene. Dette værk om ungdom, politik og litteratur er i lige så høj grad en historie om at lede efter kærligheden, som det er et billede af de tressere, der vendte op og ned på så meget Med pigerne er det meget sværere. Det kræver uendelig mange kejtede forsøg, før han

Men tiden er med ham, og det bliver til masser af skønne

samlejer, også med drømmepigen Tulte, som dog ikke vil være kæreste, og

beskrivelserne af ung og legende sex hører til de bedste i værket

kussen og alt det, man kan bruge den til, udforsket og beskrevet så sanseligt som vel

aldrig før i dansk litteratur Ideologisk fremstår Herløv Petersen i 'Grænseløs' som et barn af sin tid. Han er stærkt

venstreorienteret ligesom alle andre i datidens kulturproducerende verden

er langt ude i femilie med erindringsprosaen i Henry Millers kunstnerromaner. Og ambitionen er som nævnt meget lig Karl Ove Knausgårds. Herløv Petersens prosa flyder let, og Facebook-alderens unge ville have godt af at læse om dengang, mail hed 'breve'

og var noget, man puttede i postkassen, og man bare kunne købe en bus og køre den til Bagdad. Eller kunne finde på at knuse muskatnød, fordi det måske kunne ryges. Og i det hele taget så sig selv som udforsker af helt nye måder at leve på. Arne Herløv Petersen kan skrive fortiden frem, så man næsten kan smage på den " Jes Stein Pedersen (Politiken)

'Grænseløs'

efterhånden får succes

Med 'Grænseløs' er

"En gave, der muliggør en læseoplevelse af de store. Rigtig store De fire bind giver et underholdende, personligt og kulturpolitisk billede af en spændende opbrudstid. Den er oplevet, registreret og beskrevet i et vidunderligt sprog af én, der turde smage på de muligheder, det gav. Med og uden roser med torne." Bjarne Nielsen (Arbejderen)

Læs hele anmeldelsen her:

http://www.arbejderen.dk/kultur/ung-mand-i-en-opbrudstid

"Det er (blandt andet) fortælleteknikken med to bevidsthedspositioner, der giver Arne Herløv Petersens erindringsværk en lethed og humoristisk distance. Det sidste ikke mindst til den unge Herløv Petersens selvforståelse, ungdommelige drømme og ambitioner. Resultatet er en læseværdig og flydende fortalt bog, der er renset for selvbiografiers ellers typiske selvretfærdige efterrationaliseringer og forudsigelighed. Herløv Petersen benytter sig også af en litterær fortællestil, der minder om den, han benytter også i sine skønlitterære romaner, nemlig realistisk registrerende situationsbeskrivelser i næsten anekdotisk form. Resultatet er et meget letlæst, sjovt og meget underholdende erindringsværk" Ole Wugge Christiansen (Modkraft)

Lektørudtalelse

AHP er uhyre belæst og særdeles godt begavet, og hans pen løber let og kan ramme mange morsomme episoder fuldstændig rent. Det er spændende at følge hans liv og de fine tidsbilleder Det ligger lige for at sammenligne med Karl Ove Knausgårds Min kamp, der med Hans Hauges udtryk kan kaldes "fiktionsfri fiktion" Samlet konklusion Meget velskrevet "erindringsroman", hvor Arne Herløv Petersen fortæller om sit barndoms- og ungdomsliv

Lektør: Poul Flou Pedersen

Anmeldelser af e-bogsudgaven:

"En gudsbenådet forfatter… Manden kan skrive sylespidst; ja sine steder helt Scherfigsk samfundsrevsende… Han begynder med et fint tidsbillede af livet i den københavnske forstad Husum. Han lever i et univers med rækkehuse, Ota Solgryn, Jolly colaer, brillantine, isbarer, Tommy Steele, jazz, islændersweatre, nylonkjoler, pansrede brystholdere, H.C. Branner, Marx og Camus. … Han kan virkelig noget med sproget …Mange af Herløvs teenagerdigte er trykt i biografien – og de viser en stor lyriker in spe… Som sådan er skildringerne et fint antropologisk indblik i en generation af begavede… unge… der føler sig parate og egnede til at erobre verden…. Som 18-årig kommer han på high school i Millwaukee i USA…. Herløv giver… et godt tidsbillede af Kennedy-årene, borgerrettighedsbevægelsen, racismen og antikommunismen…Det er en mere moden og selvsikker dreng, der vender hjem og begynder i 3. g. Han debuterer med egen digtsamling på Borgen…Som læser bliver man ikke ladt i tvivl om, at den unge fyr står foran en stor kunstnerisk opstigning." Jesper Vind (Weekendavisen) om Grænseløs 1-3

"***** - Vi får i romanen indsigt i Arne Herløvs møde og samarbejde med samtidens

danske forfattere og skribenter fra det kulturradikale og venstreorienterede miljø, som har

øvet stor indflydelse på udviklingen i Danmark

praktisk, aktiv og meget engageret venstreorienteret personlighed, som skriver både følsomt og med stor indsigt. De skønlitterære erindringer giver et nuanceret og autentisk

billede af en forfatter med et varmt samfundsengament, og et menneske, som deler sin

kærlighed mellem kvinder, litteratur og samfundsproblemer

erindringer, så de er alment vedkommende og en flot historisk dokumentation i skønlitterære klæder."

Han formår at skrive sine

Arne Herløv Petersen er en modig,

Læs hele anmeldelsen her:

http://arbejderen.dk/anmeldelse/r%C3%B8de-erindringer-fra-opbruddets-tid

"Grænseløs" udkom i 2014 i bogform på Det Poetiske Bureaus Forlag. Bind 1 omfatter 1.- 3. del (1960-62), Bind 2 (1962-65) omfatter 4.-6. del, Bind 3 (1966-67) omfatter 7.-8. del og Bind 4 (1967-69) 9-10. del. Grænseløs 1-4 koster 200 kr. per bind og 800 kr. for hele serien. Hertil kommer 49 kr. for fragt. Ved køb af hele serien betales også kun 49 kr for fragt - en besparelse på 147 kr. i forhold til indkøb af bøgerne enkeltvis.

Bøgerne kan købes her og betales med Dankort:

http://detpoetiskebureau.dk/produkt/graenselos-1/

http://detpoetiskebureau.dk/produkt/arne-herlov-petersen-graenselos-bind-2/

http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-iii http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-iv/ Hele serien:

http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-1-4/

An excerpt from the book "No Limits" (Grænseløs) has been published as a free e-book:

http://www.saxo.com/dk/betty_epub_9788740460216

and can also be read here:

http://www.scribd.com/doc/231389237/Betty

Bind 1

1. del. Anden g.

Vi har fået hår under armene. Vi har læst Camus. Nu er vi voksne. Vi sidder på klapstole

rundt om de to borde i den lille stue på første sal. Når de voksne holder fest, har de først

kaffebord. De drikker kaffe og spiser kager. Børn drikker sodavand og spiser is og hælder sodavand ud over isen. Vi drikker kaffe, fordi vi er voksne. Kaffekanden er den fine hvide porcelænskande med markblomster. Den kommer kun frem, hvis der er mere end fire gæster. Kopperne og kagetallerkenerne er samme stel som kanden, tynde og hvide. Hvis

de går i stykker, bliver mor meget ked af det. De kan ikke erstattes. Far satte de to borde sammen, og mor lagde dugen over dem, så man tror, vi har ét stort bord. Dugen er den tykke med hulmønstre og syrenbroderier, som mor havde med fra Sønderjylland, da hun kom til byen i 1934. På fadet (som selvfølgelig også er hvid porcelæn med markblomster) ligger den opskårne borgmesterstang. Man kan også spise roxykage eller roulade med hindbærfyld og strøsukker udenpå, når man er voksen. Og fordi det nu er en ungdomsfest, er der også et fad med rosinboller med smør, for unge mennesker er altid

så forfærdelig sultne.

Vi skulle først samles i stuen nedenunder og vente på efternølerne, før vi kunne sætte os til bords. Vi er fjorten i alt, syv af hvert køn. Det er sådan, det skal være. Man kan ikke sætte sig, hvor man vil. Der er syv bordkort. På hvert af dem er der et billede af en af

drengene i de gammeldags dragter, vi havde på, da vi spillede Du skønne ungdom til skolekomedien for fjorten dage siden. Bordkortene lå i konvolutter i en glasskål (den krystalskål, mor og far fik i bryllupsgave for femogtyve år siden), og så trak pigerne hver en dreng, og ham skulle de sidde ved siden af. Det er sådan noget, der får pigerne til at fnise og tiske. Det bryder isen, som man siger. Vi er alle de syv drenge fra klassen, men kun fem af de tolv piger. Nogle af de syv piger, der ikke er med, har vi valgt fra; nogle har valgt sig selv fra. Vi er gået på

strandhugst i parallelklassen og har suppleret med to piger derfra. Græsset er altid grønnere inde i C-klassen. Nu sidder vi så alle fjorten rundt om bordet og ved ikke rigtig, hvad vi skal sige til hinanden. Vi tager et stykke wienerbrød. Vi tænker på den danske stil, der skal skrives, det stykke af Gallerkrigene, vi skal have læst. Drengene tænker på piger og på, om der vil åbne sig muligheder. De tænker på, at slipset strammer om halsen. De tænker på deres bumser og hvor grimme de er. En af dem tænker pludselig på en sommer ved havet for fire år siden.

Der findes et punkt uden for verden, Hvis man anbringer sig der, kan man få overblik. Det

er

som optakten til en Hollywoodfilm. Vi er langt ude i rummet, galakserne kredser rundt.

Vi

zoomer ind og kommer udefra ind mod solsystemet, passerer Saturns ringe og Jupiters

røde plet, på vej ind mod den tredje planet fra solen. Vi zoomer ind, nu er det som Google Earth, kloden flader ud, vi kommer ind i et lille grønt land, ned mod en by. Vi kommer ind

til Danmark og videre til en københavnsk forstad.

Men vi går ikke kun indad. Samtidig bevæger vi os vinkelret på verden, vi bevæger os tilbage gennem tiden. Alle tider findes altid. Vores små tredimensionale kroppe kan bare ikke opfatte andre tider end lige det punkt, vi står midt i. Vi er som øjet på en nål. Vi ser kun tiden som

en tråd, der stadig spoles gennem os. Vi kan ikke se, hvor den begynder eller hvor den ender. Vi er som todimensionale fladorme, der ikke kan opfatte verden over og under sig selv, kun det, der er i samme flade niveau. Men kunne vi gå ud af tiden, ville vi fra et punkt i en anden dimension se tiden oppefra, se den brede sig ud som et uendeligt landskab. Et sted i det landskab ligger 1960 endnu. Jeg trækker viseren tilbage fra 2011, tilbage over årtusindeskiftet og videre til en februardag i 1960. Jeg zoomer ind på et rækkehus i Husum dengang. Jeg har taget en væg af og ser ind i dette dukkehus, disse små figurer rundt om kaffebordet. Jeg er en af dem, der sidder der og flytter vægten fra den ene balde til den anden og prøver at finde på noget kvikt at sige. Men jeg er også krononauten, der sidder mere end et halvt århundrede senere og kigger ind. Jeg sidder som 68-årig og prøver at kigge ind i den dreng på seksten, jeg var engang.

Hvis jeg nu og her kan anbringe hvert eneste molekyle på dets rette plads i denne ene stue, denne bestemte aften i februar 1960, så kan jeg forstå alt, hvad der skete. Hvorfor vi bevægede os fra Ota Solgryn og bondegårde, hvor bonden kløede soen bag ørerne og kaldte hende gamle tøs, til en helt anden verden. Jeg ser på mig selv. Dér sidder jeg i nylonskjorte med tynde, mørkeblå striber. Skjorten er dryptørret ude på rørene på toilettet, flippen er lidt stivet. Der er to små huller i flippen til en lille metalstang af noget, der ligner guld. Metalstangen er lukket med en lille kantet bolt i hver ende. Bukserne er af terylene med permanente pressefolder. Som noget nyt er der lynlås i gylpen. Jakken er koksgrå med små nistrede sølvtråde. Jeg har nylonsokker på fødderne. Jeg har netundertrøje. Skoene er sorte og spidssnudede, men jeg slider altid hælene skæve. Pigerne rundt om bordet er i kjoler af nylon og orlon, en stadig svag knitren af lange kulbrintekæder. De har brystholdere som panseret om et bæltedyr, de har hofteholdere og nylonstrømper, nogle af dem har underkjoler under skørtet. Deres fede læbestift er rosa eller næsten hvidlig. Nogle af dem har touperet og lakeret håret, så det står op som en bikube. De har klemt fødderne ned i små og spidse sko med halvhøje hæle. De samler på udstyr, de skal have 12 af hver, lige meget om det er dækkeservietter eller kagegafler, og de gemmer det hele i en brudekiste, der er smykket med malede rosenranker og et falsk årstal omkring 1830. Pigerne vil være tresprogede korrespondenter, drengene vil være gymnasielærere. Pigerne skal selvfølgelig også lære at lave krebinetter og prinsessebudding, så et halvt år på Mariaskolen er ikke at foragte. Når så de to lyshårede børn er kommet, er drømmen selvfølgelig at gå hjemme i den lille bungalow i Herlev eller Hvidovre, de håber på, og gøre det rigtig hyggeligt for familieforsørgeren, når han kommer hjem, måske have lidt lækkert bagværk til kaffen, mens de sidder ved teaktræsbordet og ser TV i Tivoli.

Jeg ser på mig selv udefra. Næsen er vokset og blevet lang og skinnende. Brillerne er af plastic, men prøver på at se ud som om de er lavet af skildpadde. Jeg sveder under armene. Jeg er fuld af vage, romantiske drømme. Min elskede og mig, vi skal stå svajende i vinden som to birketræer, vi skal flette grene og kalde fuglene til. Samtidig syder jeg af ubrugt liderlighed. Men det er to helt forskellige ting. Enten er jeg forelsket i en pige. Eller også kunne jeg tænke mig at hoppe på hende. Jeg er stum over for dem, jeg forelsker mig i. Jeg sidder som en våd hund og stirrer på dem i klassen. Jeg tænker på

deres øjne. Jeg svælger og kan ikke få et ord frem. Så er der dem, jeg kan forestille mig uden tøj. Det er nogle helt andre piger, de erfarne. Dem kan jeg forestille mig i ritsjende, lyserødt nylonundertøj, underkjole, hofteholder, bh og det hele. Jeg kan forestille mig dem

tage tøjet af, måske får de gåsehud, den blege hud der knoppes svagt. Og så

jeg øjnene, det bliver for meget. Hvis bare jeg kan se det hele for mig igen. Så kan jeg forstå det. Tiden er gået, men når tiden går, går den ikke væk. Den ligger der endnu, indfoldet i mine hjernevindinger. Jeg prøver at se dem, disse gymnasieelever, der føler sig som herrer i åndernes rige og læser Galsworthy og Keats og Homer og Catul og Prévert i skolen (Rappelle-toi, Barbara) og Camus og HC Branner og Dürrenmatt og Max Frisch i fritiden og diskuterer livets store spørgsmål til møder i Kristne Gymnasiaster eller Studentersamfundet. Jeg prøver på at se dem, men tiden slører og forvrænger dem. De flyder ud for mit blik på denne afstand, hvor jeg sidder i uld og bomuld ved en bærbar computer og ser ud over sensommerhaven og prøver at få øje på en dreng i nylon og terylene foran en tallerken med kagekrummer. Farverne er ikke helt de samme, der opstår rødforskydning og dopplereffekt. Tankerne bliver trukket af led, tvunget ned i et andet leje. Man kan aldrig være sikker på, at det bliver, som det var. Tiden ligger der endnu, men den er altid lidt uden for min rækkevidde. Hvor meget fladormen end spræller, kan den ikke rejse sig op fra den plade, den ligger på. Prøver jeg at plukke frugterne, svirper grenene længere op. Jeg kan se dem deroppe, men de er ikke helt, som de var. Jeg ser alting som i et spejl, i en gåde. Eller som det hedder i den engelske oversættelse: Through a mirror darkly.

Så lukker

Hvad kan man egentlig huske? Man lukker øjnene og ser nogle tågebilleder. Der er enkelte detaljer, som man hæfter sig ved, men man ved ikke længere, om man husker dem, eller om man kun husker, at man tidligere har fortalt om dem. Ens egen historie bliver til en historie, man fortæller. Erindringen bliver fortællingen om sig selv. Man ser ned i et fad med en sjat lunkent vand i bunden. Det er det, der er tilbage. Så hælder man løgnespånerne i og pisker vandet op til erindringsskum. Skummet hæver sig, og bobler i alle regnbuens farver svæver op i luften. Men de er jo ikke andet end bobler, og de brister ved det mindste nåleprik. Det er naivt at tro, at man kan nå frem til et billede af det, der var. Madeleinekagen er ikke nogen almindelig kage, den er hallucinogen. Den er som den

haschisch, Edmond Dantes giver Morrel i slutningen af Monte Cristo, så han synker hen i søde drømme om Valentine uden at ane, hun står lige foran ham. Traumschnörkel kalder Hesse de forsiringer, drømmene giver vores virkelighed. Vores hukommelse gror til med erindringssnørkler, vi forsirer det, vi husker. Hvorfor gør vi det? Hvorfor har vi dette stadig behov for at lyve verden mere sammenhængende end den er? Hvorfor kan vi ikke lade være med at fortælle historier? Hvor meget vi end prøver at få virkeligheden tilbage, insisterer den på at blive fortælling. Hvis vi nægter at fortælle, er der kun aktstykker tilbage – passets og vielsesattestens data, fotografierne, udgiftsbøgerne, kalenderbladene. Men passet er ikke rejsen, vielsesattesten er ikke ægteskabet. For at nå frem til en sandhed, bliver vi nødt til at lyve. Det er struktureringsbehovet dybt i os, der tvinger os til det. Der skal være begyndelse, midte og afslutning som i en Hitchcock-film. Der skal være sammenhæng og retning. Historien skal bide sig selv i halen som en ouroboros og omslutte sin egen mening, hvis vi skal fortælle andre det, vi ser i vores fortid. Et snefog af virkelighedsstumper preller af på tilhøreren, han kniber øjnene i som værn. Men nogle af de sæbebobler, vi pisker op af det grumsede vand, brister først inde i den andens sind. Det, der skete, bliver anderledes. Jeg bliver nødt til at lade være med at prøve på at skabe en nøjagtig kopi og i stedet bygge et nyt panorama op af de klodser, jeg kan finde. Jeg må flikke en ny fortid sammen af de forhåndeværende stumper, samle den så godt jeg kan.

Vi var ni i Studentersamfundets delegation, to socialdemokrater, to SF'ere, en borgerlig og tidligere hjemmeværnsmand og fire ubestemmelige fra den bløde venstrefløj. Kommunisterne havde deres egne grupper. Det første indtryk af arbejder- og bonderepublikken var paskontrollen, der blev foretaget af egeløvsprydede herrer og damer i afskyelige, vissengrønne uniformer. Når man kom gennem paskontrollen, kunne man kigge op på en maskinpistolskytte, der stod og sigtede ned mod os. Bag ham hang et banner: "Velkommen til fredens paradis, DDR".

Der blæste hårde vinde mellem SF og DKP, og ungkommunisterne, der deltog i Østersøugen, så ikke med blide øjne på sådan nogle som os. Når jeg sagde, at det var væmmeligt at blive vækket af højttalere med klistret schlagermusik, hvæsede DKU'erne, at jeg var en affekteret åndssnob. Generelt havde jeg svært ved at se noget særlig socialistisk eller progressivt ved DDR. I Graal-Müritz ved Østersøen, hvor vi boede, virkede der først og fremmest småborgerligt, med en lidt nusset og forfalden stemning, der kunne have været beskrevet af Tjekhov. Der var hæklede duge på bordene i de små værtshuse, hvor Vopos kom ind og hængte pistolbæltet og kasketten på en mørkbejdset stumtjener, før de satte sig og fik et stort glas fadøl. Oven i dette indelukkede og småborgerlige kom så det kun alt for germanske: Unge blåskjorter, der gjaldede muntre korsange. Masseoptrin, slagord og bannere. Jeg var bange for masseoptræden og følte dyb modvilje mod en verden, hvor alle brølede i kor, og ingen var krøllede, underlige eller sære. Jeg syntes ikke, Østtyskland var et helvede på Jord, men mente, det måtte være svært at trække vejret frit der; det var for klaustrofobisk for mig. Jeg syntes, det var deprimerende, at undertrykkelse af den enkelte og oplevelse af fællesskabsfølelse ved at foretage sig totalt fladpandede ting med bevægelser og lyde i takt, i den grad florerede i et land, der kaldte sig socialistisk, og hvor målet dog netop måtte være at give den enkelte frie muligheder for at udfolde sin individualitet. Folk så ikke umiddelbart underkuede ud, og de havde rigeligt at spise. Lidt for rigeligt, måske. Og de kunne spise lige så meget kylling, de ville - det havde man storproduktion af. Hjemme var kylling stort set noget, man fik til pinse med agurkesalat. Bøger og plader var billige, og der var fællessang og bægerklang for alle pengene. Men jeg kunne ikke se så meget til det, jeg opfattede som socialisme: Hundrede blomster i forskellige kulører. Glade fællesskaber og fri udfoldelse. På skibsværftet, der var prydet med portrætter af Marx, Mao, Zhou Enlai og Rosa Luxemburg, så vi pludselig en kolonne møgbeskidte arbejdere i dragter med påmalede gule striber, ledsaget af bevæbnede vagter. Vores guide Horst sagde, at det var frivilligt for både kriminelle og politiske fanger, om de ville arbejde i bedrifter og indrømmede derved blankt, at de havde politiske fanger. Hvis de ville det, fik de fuld arbejdsløn, men skulle så betale kost og logi i fængslet. De fik udbetalt lommepenge og resten blev sat til side, til de kom ud. Det var ikke usædvanligt, at løsladte fanger købte bil eller en lejlighed for de penge, de havde tjent, mens de sad inde.

Ved den afsluttende fællesforsamling fremlagde Poul Emanuel et resolutionsforslag og spurgte, om der var nogen, der stemte mod. Det var der ikke; jeg var ikke direkte modstander af det, der blev sagt, men jeg syntes nu ikke, formen var hensigtsmæssig. Og jeg fandt det udemokratisk og uacceptabelt, at vi ikke havde diskuteret ordlyden først. Var der nogen, der undlod at stemme? Det gjorde jeg; jeg var den eneste af de 600 tilstedeværende, der ikke ville stemme for, så de fik ikke den totale enstemmighed, de ønskede. Bagefter kom DKU'erne over til mig og sagde: - Ih, hvor skulle du skamme dig, og - Nå, du opnåede nok, hvad du var ude på. Det var så, hvad man kunne kalde en alternativ demokratiopfattelse. Der var dans og kammeratligt samvær om aftenen. Jeg dansede med en pige, der hed Gisela og studerede engelsk i Wismar. Da jeg sagde, jeg skulle til Amerika, sagde hun: - Gid, du kunne tage mig med som bagage. - Der er intet, jeg hellere vil, sagde jeg. Vi dansede tæt. Jeg forsøgte mig også med lidt kys og kram, men hun meddelte, at hun "kein Kitzlerei wünschte". - Das verstehe ich nicht. Ich bin leider nicht so gut zu deutsch, sagde jeg. - Gewiss verstehst du das, sagde hun, og da der blev pause kunne jeg se hende nikke og gøre tegn, og en af de store håndfaste han-FDJ'ere kom over og overtog hende resten af aftenen. - Viel Vergnügen in Amerika, sagde hun, og så var hun smuttet. Jeg havde spurgt en af tyskerne, hvorfor de havde så meget mod jazz og moderne kunst. Det havde de skam heller ikke, fik jeg at vide, men man ville ikke have, at jazz udartede til vilde danse. Dér fik jeg den. Senere på aftenen spillede de faktisk "When the saints", men den blev introduceret som en foxtrot, der hed "Wenn die Heiligen kommen hereinmarschieren" og blev spillet i en gung gung-marchrytme, der aldrig havde hørt om blue notes. Så tog vi hjem igen. Politiets Efterretningstjeneste oprettede en ny mappe på mit navn og indførte som sag nummer 1, at jeg havde deltaget i et kommunistisk fredsstævne i Østtyskland. PET sørgede også for at give besked til den amerikanske ambassade. Så var jeg skrevet i mandtal som syttenårig. Der skulle komme mere til. Da jeg halvtreds år senere fik mulighed for at se min sagsmappe hos PET, lå der to meterhøje stabler foran mig.

2. del. Riverside

Jeg havde aftalt med Betty, at vi skulle gå på Unicorn sammen onsdag. Jeg tænkte på hende fra jeg stod op, til jeg gik i seng. De store mørke øjne, de lidt skæve øjenlåg, hendes smil. Da jeg ringede for at aftale nærmere og hun hørte, jeg ikke havde skaffet en bil, foreslog hun, vi udskød det til en anden dag. Jeg ringede i panik til John og Jimmy, men de skulle begge to læse lektier. John sagde, han havde fået en god idé til vores næste film. Den skulle foregå efter tredje verdenskrig. Det lød spændende, men lige nu kunne jeg ikke tænke på film. Jeg ringede igen til Betty og spurgte, om jeg ikke bare kunne komme ud og hente hende, så kunne vi tage bussen. Hun tøvede lidt, men så sagde hun OK. Betty boede på anden sal i et stort, gråt træhus i det område vest for floden, hvor der kun boede sorte. Lejligheden var temmelig lille, med religiøse farvetryk og et krucifiks på væggen. Betty havde også en halskæde med guldkors; hun havde fortalt, hun var katolik. Hendes lillebror tog min frakke, og jeg hilste på hendes mor. Både hendes bror og hendes mor var meget mørkere i huden end hende. Hendes mor insisterede på, at Betty skulle være hjemme igen halv ti, det var jo skoledag i morgen. Ingen af dem forrådte med en mine, at der skulle være noget usædvanligt ved, at Betty gik ud med en hvid dreng. På vejen ud præsenterede Betty mig for sin bedstefar, der boede i stueetagen og ejede hele huset. Han var tysker, født i Neckar, og vi snakkede sammen på tysk. - Gib ihr ein Kuss von mir, sagde han til mig, da vi gik. Vi gik ned til bussen og snakkede sammen undervejs. Det var så nemt at snakke med Betty, vi fandt straks frem til en munter og fortrolig tone, lo meget og havde så meget at fortælle hinanden. Betty fortalte, at hun var født på Jamaica, og at hun hadede vinterkulden heroppe. De skulle måske flytte til New York, det glædede hun sig til, for hun syntes, Milwaukee var lidt kedelig. Hun var i det hele taget ikke så begejstret for Amerika. Man hørte så meget om frihed, men den var kun illusorisk, sagde hun. Hun sagde, at hun frygtelig gerne ville rejse til udlandet, men hendes mor ville nok ikke give hende lov, for hvis hun først kom ud af landet her, var det ikke sikkert, hun nogensinde kom tilbage igen. Vi tog med bussen til hjørnet af Oakland og Locust og gik ned på purple i, hvor der ikke var ret mange mennesker. Men det var jo også lige meget, når bare vi var der. Hun sagde, at jeg talte med sådan en sjov accent, hun kunne godt lide det sådan. Hun var meget interesseret i at høre om min status som AFS'er og syntes, det var helt fint, jeg fik fjorten dollars i lommepenge om måneden. Hun

havde siddet model nogle gange, og det fik hun syv dollars for i timen. Hun fortalte, at Rudy, ham der spillede congotrommer i purple i, var hendes fætter. Han havde taget hende med ud en masse steder og præsenteret hende for en masse mennesker. Hun fortalte mig nogle ting om vores skole, jeg ikke vidste. Hun elskede at gå i slacks, men det var forbudt på skolen, så hun blev nødt til at gå med nederdel. Blue jeans var helt forbudt ligesom nogle særlige frakker med mange lommer - de var bange for at man skulle have knive eller flasker i dem - og nogle bestemte slags spidse sko. Rektor var så hysterisk, at han troede mælkebarer var umoralske, fordi de hed noget med bar. Alt, hvad hun sagde, fik mig til at le. Hun havde sådan en sjov måde at sige selv de mest almindelige ting på. Jeg følte mig så let og glad, når jeg var sammen med hende. Vi flettede sind, endnu før vi havde så meget som flettet fingre. Jeg kunne drukne i de øjne, jeg længtes efter at holde om hende, jeg kunne mærke en sød pigeduft fra hende, jeg hang ved hendes læber, jeg ville tage hende med hjem til Danmark, vi kunne også slå os ned på Jamaica eller i Ubangi-Shari. Forelskelsen sivede ud af alle porer. Hvis man lagde mig på gulvet og trådte på mig, ville man ikke høre andet end en lille svuppende lyd, så gennemvædet var jeg at lutter længsel. Vi tog bussen tilbage, men midt på Locust Avenue fik hun øje på en hvid fyr, hun kendte, og ville af. Jeg stod med af og tog afsked med hende, mens hun hilste på fyren med alle tegn på gensynsglæde. Jeg vidste da godt, hun havde mange boyfriends, eller at der i det mindste var mange der inviterede hende ud. Men hvad så? Jeg var da ligeglad med, om jeg var den første i hendes liv. Derimod ville jeg gerne være den sidste.

Da jeg mødte Betty på gangen henne i skolen næste dag, stoppede hun op, råbte på mig og viftede med armene. Det så ikke ud til, at hun havde noget mod, at folk så, vi kendte hinanden. Hvorfor skulle jeg så have det? Jeg var træt af hemmelighedskræmmeri. Hvis folk ikke kunne lide, jeg gik i byen med en negerpige, så var det værst for dem selv. Hvorfor skulle jeg bekymre mig om deres fordomme? Jeg snakkede med John om vores næste film, der skulle hedde Afterwards og være en farvefilm. Igen skulle kameraet være hovedpersonens øjne. Den eneste overlevende efter tredje verdenskrig kommer fra sin gård langt ude på landet ind til byen. Han går rundt i tomme gader og ser forladte biler og tomme butikker. Han hører gråd og går efter lyden ind i et hus og op ad trappen. Øverst oppe i huset ser han en gammel

kvinde stå med ryggen til. Hun vender sig om, og hendes ansigt er frygteligt vansiret og stråleskadet. Hun synker sammen, og man skal have indtryk af, at han selv bliver stråleramt. Han går vaklende og svajende ned ad trappen og ud, hvor træerne begynder

at danse i kreds rundt om ham, mens han falder om. Han dør, og alt tåger ud. Det var

vigtigt, at vi fandt den rigtige underlægningsmusik, John mente, vi kunne bruge Sacre du printemps.

Betty ringede om eftermiddagen. Hendes mor havde givet hende husarrest, fordi hun var kommet for sent hjem i går. Den fyr, hun havde mødt, var en, hun virkelig godt kunne lide engang, og han var da stadig sød og rar, men heller ikke mere. Hun havde sagt ja til at lade ham køre sig hjem, men brød sig ikke for alvor om ham. Hvis nu hun var rigtig artig i aften og blev hjemme, kunne hun måske få lov til at gå ud med mig i morgen aften. Hun var inviteret af en anden, men hun ville hellere være sammen med mig. Hvis jeg da ville. Lige meget hvor mange hun ellers var sammen med, ville jeg være lykkelig for hvert sekund, hun kunne afse til mig. Hun skyldte mig jo ikke noget. Hun havde aldrig lovet mig noget, og vi havde ikke så meget som rørt ved hinanden. Tanken om, at det skulle ske, gjorde mig svag i kroppen. Skulle hun nogensinde strejfe min hud, ville der være en alvorlig risiko for selvantændelse, ligesom i gamle fernisklude. Vi snakkede videre sammen, jeg fortalte om vores filmplaner, som hun syntes lød spændende. Det var underligt, så nemt vi havde ved at snakke sammen. Det måtte være noget med tidligere reinkarnationer. Gud ved, hvad vi havde været i Atlantis.

Vi så Kennedys indsættelsestale i fjernsynet. Han talte med en lidt høj og flad stemme,

som jeg ikke rigtig brød mig om. Jeg syntes næsten ikke, han sagde andet end almindeligheder. Der var noget med at man ikke skulle spørge, hvad ens land kunne gøre for en, men hvad man kunne gøre for sit land. Man skulle vel spørge om begge dele. Og når han stillede det op på den måde, var det så ikke en slags Gemeinnutz geht vor Eigennutz? Den havde vi unægtelig hørt før. Når først de begynder at tale om, hvad vi skal ofre for fædrelandet, så har de skumle planer. Ikke desto mindre syntes jeg nok, Amerika havde fået den bedste præsident, der var nogen realistisk mulighed for. Det var jo ham eller Nixon.

John, Larry og jeg gik i gang med at optage vores apokalyptiske film. Betty havde sagt,

hun gerne ville være vores muse. Jeg havde prøvet at ringe til hende, men ingen svarede,

så vi tog chancen

lejligheden, og hun svarede søvnigt. Derefter udspandt følgende samtale sig gennem den lukkede dør.

og kørte ud til hende. Jeg bankede meget længe på døren til

- Hej. Kan du huske, du lovede, du ville være med, når vi optog vores film?

- Ja, men jeg havde glemt det igen. Jeg kom ikke hjem før halv fem i morges.

Hvad er klokken?

- Halv elleve.

- Ikke mere? Jeg er ikke klædt på endnu. Ellers ville jeg have ladet dig komme

ind.

- Kan du ikke skynde dig og komme ned? De venter i bilen dernede.

- Kan du ikke i stedet for komme tilbage om en halv time og hente mig?

- OK.

Ned til bilen, hvor vi fandt ud af, vi hellere måtte optage titlerne først. Jeg gik op igen og sagde til Betty, vi først kom om en time. Det var hun udmærket tilfreds med. Vi kørte over til John. Det første ark, hvor vi havde skrevet ordet Afterwards med bogstaver, der ligesom spidsede til og dryppede nedad, blev hængt op i to snore. Vi gennemvædede den underste halvdel af arket med tændvæske og satte ild til, mens jeg filmede. Hele titlen gik op i flammer. Næste titel var en cirkel med tallet 1961 i midten. Rundt om stod: Copyright Woodmansee-Petersen. Vi ville udnytte, at årstallet så ens ud, uanset om man vendte det den ene eller den anden vej. Vi anbragte cirklen på en gammel pladespiller, som vi ved hjælp af snoreværk fik til at dreje en omgang langsomt rundt og så snurre hurtigt.

Vi kørte tilbage til Betty. Klokken var næste tolv.

- Hi. Are you ready? råbte jeg ind gennem døren.

- Ikke endnu. Jeg faldt i søvn igen. Kan du lige vente ti minutter?

Jeg stod og ventede ude på afsatsen og hørte hende rumstere indenfor. Jeg kunne se hende for mig, mens hun klædte sig på. Kun alt for tydeligt. Hendes mor kom op

ad trappen med en pose varer. Hun stirrede på mig, og jeg sagde: - Jeg venter på Betty. Hun sagde ikke et ord til mig, men bankede på døren. - Betty. Luk op.

- Du bliver nødt til at vente lidt. Jeg har ikke bluse på.

- Jeg er ligeglad med, hvad du ikke har på. Luk så op.

Betty lukkede op. Jeg prøvede på at lade være med at strække hals, man var vel gentleman. Men det havde jeg ikke behøvet at tænke på, Betty havde kantet sig om bag døren. Et par minutter efter kom hun ud med håret sat op i en fantastisk tiara. Hun havde fortalt mig, hvordan hun gjorde. Hun satte et paprør på hovedet og viklede håret rundt om det. Omtrent som når ham sukkerkogeren stod og spandt candyfloss inde i Tivoli. Det måtte være et enormt arbejde. Hun spurgte om jeg var gal på hende, fordi hun havde ladet mig vente. Stillet over for al den skønhed kunne jeg kun ryste stumt på hovedet. Ordene kunne ikke komme ud for alle de klumper, jeg fik i halsen, når jeg så hende.

Vi kørte op nordvest for byen, forbi Brown Deer, og ledte efter en passende bondegård.

Da vi havde fundet en, vadede vi gennem snefyldt græs over markerne. Det var meget koldt, temperaturen havde været nede på nul Fahrenheit. Omkring minus tyve Celsius. Vi tog nogle meter film og gik tilbage til bilen. Betty var næsten stivfrossen, hun var meget kuldskær. Så skulle kameraet være mandens øjne, mens han kørte ind mod bilen. Jeg kravlede op på køleren og sad der og filmede, mens John sad og styrede. Det var endnu koldere, men spændende fordi det var så vanvittigt. Det var da noget, man kunne fortælle sine børnebørn: Så sad jeg der på køleren af en bil i fart i tyve graders frost og filmede. Betty havde siddet sammen med mig på bagsædet, men nu satte hun sig om på forsædet for at krybe helt ind til varmeblæseren. Vi kørte ind til Eastabrook park, hvor der var en bæk, der aldrig frøs helt til. Vi havde brug for en sekvens med en hat, der flød ned ad strømmen. Vi havde hentet hatten samme morgen i Lakeshore kirken, hvor kvækerne samlede tøj til de fattige. Vi havde fået lov af Johns mor, der stod for indsamlingen, men hvis historien engang skulle genfortælles dramatisk, kunne man vel godt sige, at vi begik kirkerøveri for at skaffe de nødvendige rekvisitter. Inde ved bredden af bækken var der et tyndt lag is. Larry mavede sig ud over isen med hatten og en lang stok, så han kunne skubbe den helt ud i den smalle midterstrøm. Jeg stod inde på bredden imens og filmede.

Vi

kunne selvfølgelig ikke tænke på at få hatten igen, så den kunne gives til fattige

hatteløse. Den var tabt for den store sag. Betty blev i bilen, mens vi filmede. Hun frøs som

en lille hund. Jeg tænkte på, om negre kunne få gåsehud. Vi kørte over til John, hvor vi fik

chili til frokost. Betty tøede langsomt op.

Så kørte vi over til mig. Der var ingen hjemme, hvilket passede mig udmærket. Jeg tog et

par billeder af Betty, og så gik Larry i gang med at sminke hende. Når nu hun var her, kunne vi lige så godt bruge hende til filmens eneste rolle, som den gamle, hæslige kone,

der synker sammen af strålesyge. Desværre var hun jo så fabelagtig smuk, at selv det tykkeste lag sminke havde svært ved at gøre hende gammel og vansiret. Mens Larry

regerede med plakatfarve, vaseline og papirstrimler, kørte John og jeg ind til byen for at lede efter ruiner. Vi fandt et sted, hvor man havde saneret og hele grunden var overstrøet med murbrokker, og det filmede vi. Larry havde gjort et fint stykke arbejde, mens vi var væk. Betty var så godt som ukendelig, hvidpudret med mangefarvet papir klistret på ansigtet som sårskorper og et sort ar ned mellem øjnene. Vi gav hende et tæppe, hun skulle drapere om sig. Vi lod Betty stå i Marys værelse oppe på tredje sal og filmede trappen, som den

så ud mens manden løb op. Da kameraet var kommet op til Betty, vendte hun sig glidende

og dramatisk og sank ganske langsomt sammen på gulvet. Det gjorde hun aldeles storartet. Bagefter tog det hende det meste af en time at rense al sminken af igen. John kørte Betty hjem, mens jeg ryddede op.

Jeg var til gratiskoncert med let klassisk musik - Strauss og sådan noget - i Auditorium. Jeg var i fint humør, jeg havde løbet på skøjter nede på floden hele eftermiddagen, og efterhånden kunne jeg løbe hele banen rundt uden at falde. Gun var med til koncerten. Et par dage før havde hun ringet og sagt, hun ville tale med mig, men hun kunne ikke gøre det nu, fordi hun ikke var alene. Jeg tænkte straks, det nok havde noget med Betty at gøre. Nu var chancen der så. Hun begyndte med at sige, at jeg var det mest egoistiske menneske, hun kendte. Jeg gjorde præcis hvad jeg havde lyst til, tog ikke hensyn til andre, kom hjem langt ud på natten og opførte mig i det hele meget langt fra det almindeligt vedtagne. Hun sagde, at hendes AFS-søster Barbara havde fortalt hende, at

der gik rygter om, at jeg var gået ud med en negerpige. Var det virkelig rigtigt? Det var det da, sagde jeg. Gun blev forfærdet og sagde, at det var én af de få ting, der kunne føre til øjeblikkelig hjemsendelse. Det måtte jeg øjeblikkelig holde op med. Hun spurgte, hvem det var, og da jeg sagde, det var Betty sagde hun, at hun var skuffet over min smag. Hun syntes, Betty så ud som en billig, lille dulle, alt for sminket. Hun sagde, at hvis der var tale om virkelig kærlighed, var der måske ikke så meget at sige til det, men hun var sikker på, at der ikke var tale om andet end en øjeblikkelig, seksuel tiltrækning. Hun sagde, at Walter, vores brasilianske AFS'er, var barnlig og overhovedet ikke havde nogen smag. Jeg havde smag, men den var depraveret. Havde det så endda været en kineser. Det var ikke fordi hun selv personlig ville have noget mod at gå ud med en neger, sagde hun, men det kunne man altså ikke i Amerika, og nu var det her, vi var, så det måtte vi rette os efter. Hvis jeg blev sendt hjem, fik jeg jo alligevel ikke noget ud af det.

Jeg blev nødt til at ofre Betty. Selv hvis det ikke kom så vidt, at jeg blev sendt hjem, ville alle de hvide piger boykotte mig, hvis det blev almindeligt kendt, jeg var sammen med en negerpige. Der ville blive iskoldt omkring mig. Jeg huskede, at mom engang havde sagt, at hun hellere ville dø end have, at en af hendes døtre skulle blive gift med en sort. Hun spurgte, om jeg havde været i seng med Betty, og jeg sagde, at det ikke kom hende ved, så det troede hun selvfølgelig, jeg havde. Og jeg, der ikke havde så meget som kysset hende. Gun insinuerede, at Betty nok tog betaling for sin gunst. Havde det været enhver anden pige end Gun, der havde sagt sådan, havde jeg troet, hun var jaloux, men der var jo ikke antydning af seksuel tiltrækning mellem os - vi kunne bare helt bogstaveligt snakke om alt mellem himmel og jord. Lidt efter sagde Gun, at hun var så ked af det på mine vegne, fordi jeg ikke troede på Gud. Det var så fattigt at være gudløs, der var ingen til at hjælpe en, når man var på vildspor.

Hele natten, vågen og i drømme, og hele næste morgen tænkte jeg på, hvad jeg skulle gøre. Der ville være mest holdning i at sige: Her står jeg. Så sandt hjælpe mig Gud, jeg

kan ikke andet. Åbenlyst gå i byen med Betty, tage slagene i den rækkefølge, de faldt, tåle boykot og mulig hjemsendelse. Det ville være det modigste, men to argumenter talte imod. For det første vidste jeg ikke, hvor meget jeg betød for Betty. Hun kunne godt lide at gå ud med mig, men hun lagde ikke skjul på, at hun også gik ud med andre. Det var måske vel meget at ofre for en andel i en pige. Dels ville mit mod jo ikke hjælpe mig, hvis jeg blev sendt hjem eller i det mindste flyttet til en anden by. Det ville være romantisk, men også lidt dumt, og jeg havde altid forsøgt at være realistisk. Hvis jeg ikke kunne fortsætte, som om intet var sket, var der to muligheder tilbage. Vi kunne afbryde forbindelsen, eller vi kunne fortsætte med at ses i dybeste hemmelighed. Det sidste var farligt, for det kunne blive opdaget, og så ville reaktionerne blive endnu stærkere. Men Betty havde sagt, at hun havde fået at vide, hun måske skulle flytte til en anden skole. Det ville gøre det nemmere at mødes, uden at nogen opdagede det. Under alle omstændigheder kunne jeg altid håbe på, at vi kunne ses, når dette skoleår var forbi. Hun havde sagt, hun gerne ville væk fra Amerika. Måske kunne jeg lokke hende til København. Jeg ringede til Betty og spurgte, om hun kunne komme ned på skøjtebanen, men det kunne hun ikke. Vi aftalte at mødes om aftenen i purple i. Derefter ringede jeg til Koon og inviterede hende i biografen tirsdag, jeg havde fået billetter til Spartacus. Jeg havde egentlig inviteret Betty, men det kunne jo ikke nytte noget nu.

Jeg gik ned på the purple i om aftenen. John, Larry, Hank og Kendon kom, men Betty dukkede ikke op. Inden jeg gik derned, havde jeg igen talt meget længe i telefon med Gun. Hun sagde, at hvis jeg virkelig elskede Betty, kunne det måske motivere en principfast holdning, men personlig syntes hun ikke, det var det værd. Og jeg ville som sagt alligevel ikke få noget ud af den principfaste holdning, hvis jeg blev sendt hjem. Larry syntes, det var latterligt, hvis jeg skulle opgive Betty på grund af fordomme. Han troede ikke, Margit var blevet sendt hjem, fordi hun var gået ud med negre, men fordi hun rendte alle mulige andre steder hen. Ved nærmere eftertanke fandt han ud af, at det gjorde jeg jo egentlig også. Larry lo længe og larmende, da jeg sagde, jeg havde droppet min date med Betty tirsdag og inviteret en kineserpige i stedet for. Jeg kunne ikke se, det

var noget at le af. Hvad så, hvis jeg havde en lidt eksotisk smag. Var der måske noget galt ved det?

John mente, at det måske var den bedste løsning at opgive Betty, ikke fordi der i og for sig var noget i vejen med at gå ud med hende, men fordi man aldrig vidste, hvad det kunne ende med.

Næste dag ringede jeg til Betty og forklarede mit problem. Hun spurgte, om jeg da ikke havde været klar over, at der var racefordomme i Amerika. Hun sagde, at det var et frygteligt land, især nede i sydstaterne. Hvis en neger dér tog en hvid pige ud, blev han lynchet. Hvis en neger tjente for mange penge, skete det tit, han blev myrdet. Hendes egen bedstemor var blevet slået ihjel, fordi hun var gift med en hvid, og de boede i et pænt hus. En masse negre hadede også de hvide. Selv kom hun fra en blandet familie, så hun havde det ikke sådan. Hun kendte en masse hvide drenge og var gået ud med dem. Nogle gange, når fodboldholdet skulle træne, sad de alle sammen hjemme hos hende. Det var lærerne utilfredse med, og det var også derfor, de ville tvinge hende til at skifte skole, så hun kom over et sted, hvor der ikke var hvide elever. Hun sagde at hun havde gået steady med en hvid dreng sidste år indtil oktober, da hans familie fandt ud af det. De var blevet rasende, og de var blevet nødt til at bryde. Senere, i december, havde de gået ud et par gange, men familien havde igen fundet ud af det. Det var ikke umuligt, de ville prøve engang igen senere, når det hele var faldet til ro. Hun sagde, at der ikke én eneste hvid dreng på skolen, hun ikke kunne få fat på, hvis hun ville. Det var derfor, pigerne hadede hende. Jeg tænkte på, at det godt kunne være, hun var det, man kaldte løs på tråden. Men for det første var det jo så vigtigt for alle herovre at være populære. Jo mere omsværmet en pige var, jo højere blev hun værdsat af andre, og jo bedre følte hun sig til mode. Allerbedst var det, hvis man blev inviteret af andre, der var meget populære, som for eksempel skolens sportsstjerner. Hele datingsystemet var indrettet på den måde. For det andet sagde man jo, at sorte piger var tidligere udviklet end hvide; når en negerpige var tolv, kunne hun se ud som en hvid pige på fjorten-femten år. Betty fyldte seksten til maj. Hun kunne få selv den mest konservative amerikanske fyr til at glemme alle sine racefordomme, bare ved at blinke til ham. Hvilket selvfølgelig gjorde pigerne vanvittigt jaloux.

Vi talte om at ses i New York eller København engang og måske også gå ud sammen her engang imellem, hvis vi kunne gøre det sådan, at ingen fik noget at vide om det.

Jeg løb på skøjter om eftermiddagen, var hjemme til varm kakao og gik i Fred Miller Theatre om aftenen og så Othello. Gun var der også. Efter stykket sagde jeg med et skævt smil til hende: - Heraf kan man altså se, at racemæssigt blandede forbindelser er af det onde.

En halv snes dage efter at Betty var begyndt på North, ringede jeg til hende for at invitere hende med ud på et nyt kaffehus, der hed The Gaol. Jeg troede ikke, nogen fra skolen kom der, så der kunne vi være i fred. Hendes bedstefar tog telefonen og sagde: - She don't live here no more. Jeg ville spørge, hvor hun så boede, men han smækkede røret på. Hvis ikke man kendte Betty, lød det underligt, at hun skulle være flyttet hjemmefra, hun var ikke mere end femten. Men jeg huskede, at hun havde fortalt, at hun var taget af sted ud i det blå i sommerferien. Hendes mor havde skrevet og tryglet hende om at komme hjem og også sendt penge til billetten, men Betty havde ikke lyst til at komme hjem, hun brugte pengene lige så hurtigt hun fik dem. Hun kom først tilbage dagen før skolen begyndte. Sandra henne på skolen stak af hjemmefra og dukkede op i Nebraska, sådan noget kunne Betty også finde på. Det kunne ikke være sandt, at jeg aldrig mere skulle se Betty. Uden at have så meget som kysset hende. Det kunne bare ikke være sandt. Jeg lavede mine trigonometriopgaver. Det gik helt godt. Jeg var begyndt at tænke matematisk. Mit følelsesliv var visnet, og det var lidt tidligt, når jeg ikke var fyldt atten endnu. Foran mig lå et liv med arbejde og forsagelse. Sådan måtte det være, vi drives frem under pligtens svøbe.

Dagen før min atten års fødselsdag var der telefon til mig. - Hallo, er Arne hjemme? - Ja, det er mig.

- Det er Betty.

- Nå. Hvad vil du?

Jeg var lidt kort for hovedet. Det var så Betty Kartadiredja, hun havde vel glemt et eller andet på Lindas værelse. Når hun kunne være kølig over for mig, kunne jeg også være kølig over for hende.

- Du lyder ikke særlig glad.

- Hej, Betty. Er det Betty?

Pludselig gik det op for mig. Det var ikke Betty. Det var Betty Betty. Den rigtige

Betty. Betty jeg troede, jeg aldrig mere skulle høre fra.

- Ja. Jeg fik dit brev for nylig. Hvornår skrev du det?

- Det er mindst en måned siden.

- Så længe siden. Jeg har været tre uger i Brooklyn. Jeg har skiftet mening. Jeg vil ikke bo i New York alligevel.

Hun ville gerne se den film, vi havde lavet med hende. Vi talte om at ses søndag. Jeg skulle prøve at skaffe en bil, måske ville John køre hende.

- Så ringer du altså søndag formiddag, sagde hun til sidst.

- Yep.

- Vil du også ringe til mig inden da?

- Would you like me to?

- Yes.

- OK. I will.

- I have missed you, sagde hun.

- Have you? And I you.

Vi sagde farvel. Der var en summetone i røret. Jeg lagde røret på. Der var stadig en summetone. Nu var den inde i hovedet på mig. Lidt efter gik det op for mig, at jeg ikke var nihilist længere. Jeg var glad. Så glad som jeg ikke havde været i mere end en måned.

AFS Milwaukee arrangerede et stort tredages-seminar for alle os udvekslingsstuderende i byen om det amerikanske negerproblem. Indlederen fastslog, at de amerikanske negre

selvfølgelig først og fremmest var amerikanere og ikke nærede noget ønske om at flytte tilbage til Afrika, hvor deres forfædre kom fra. Faktisk vidste de ikke engang, hvilken stamme de tilhørte, eller hvilket land i Afrika deres forfædre kom fra, og der var i øvrig næsten ingen af dem, der var 100 procent sorte. Op gennem historien havde der været en vis raceblanding, så næsten alle havde også hvide forfædre. Det største aktuelle problem i Milwaukee var, at sorte ikke kunne bosætte sig, hvor de ville. Der var 63.000 negre i byen, og næsten alle sammen boede i en lille ghetto omkring floden. Kun omkring hundrede boede uden for ghettoen, og ingen neger kunne købe hus i en af de hvide forstæder som Whitefish Bay, uanset hvor mange penge, han havde, eller hvilken uddannelse, han havde fået. Skulle en prøve på det, ville folk i kvarteret rotte sig sammen og købe huset for næsen af ham for at holde ham ude. Man sagde, at huspriserne ville falde, hvis sorte flyttede ind, og man sagde også, at negrene var dårlige til at vedligeholde deres huse, selv om ingen af delene passede. Efter indledningen kunne vi stille spørgsmål. Hiroyuki fra Japan rakte hånden op.

- Er de amerikanske negre så kristne eller hedninger? spurgte han.

Mrs. Gordon fra Urban League talte om fordommene mod negre. Hun sagde, at hendes organisation også vendte sig mod Black Muslims og andre ekstremistiske grupper, der mente, at sorte var bedre end hvide. Hun blev spurgt om, hvad hun syntes om blandede ægteskaber og sagde, at det var et spørgsmål om de to passede til

hinanden. Race havde ikke noget med sagen at gøre. Jeg spurgte om der fandtes fordomme mod hvide blandt negrene, og om

lyshudede negre havde fordomme mod de mere mørkhudede, og begge dele svarede hun bekræftende på.

- Men enhver må have lov til at have sine egne fordomme, sagde hun. - Det, vi i

Urban League kæmper mod, er den lovfæstede undertrykkelse. Enhver har sin fulde ret til ikke at kunne lide en medborger, men man har ikke ret til at berøve andre deres rettigheder som borgere i landet. Det var selvfølgelig rigtig nok, men jeg syntes nu også, man skulle prøve at gøre op med fordommene. Det værste ved racehadet var, at det var smitsomt. Man greb sig selv i at føle sympati med eller modvilje mod et andet menneske på grund af noget så latterligt ligegyldigt som læderhudens pigmentering. Endnu mere tåbeligt var det måske at se sig selv i heroisk positur, bare fordi man var mod det rene idioti. Men selv om jeg kunne

se vanviddet i fordommene, havde jeg selv en snert af dem, simpelthen fordi jeg aldrig

havde kendt nogen fra andre racer tilstrækkelig godt. Jeg fik en følelse af fremmedhed, når jeg talte med dem. Hvis jeg lærte dem bedre at kende, ville jeg kunne se hver enkelt af dem som det menneske, han eller hun var. Så ville jeg lære, ikke bare at tænke men at føle, at jeg talte med en amerikaner. En amerikaner, hvis forfædre tilsyneladende kom fra Afrika, ligesom denne anden amerikaners forfædre kunne se ud til at være italienske eller russiske eller skandinaviske. Vi plejede altid at sige, at der ikke var racefordomme i Danmark. Men det var nok snarest fordi der ikke var så mange at have fordomme imod. Jeg kunne huske engang midt i halvtredserne, hvor min storesøster Bente skulle passe en lille mulatpige. Vi havde hende med ud på Bellevue, og folk stimlede sammen om hende. – Åh, hvor er hun nuttet, sagde de. De ville røre ved hende; de skulle åbenbart se, om hun smittede af. Folk stod i en stor klump og maste og trykkede sig ind mod os, med hænderne rakt frem og store gloøjne. Pigen blev rædselsslagen, hun peb og hvinede, og til sidst blev vi nødt til at gå hjem.

Seminaret blev holdt i en negerkirke ude vestpå. Det var ikke så langt fra, hvor Betty boede. Tredje dag sluttede seminaret klokken fire om eftermiddagen, og jeg løb hele vejen hjem til Betty. Mens hun gjorde sig i stand, sad jeg og så fjernsyn. Jeg opfattede ikke, hvad det var, jeg så. Det var bare noget elektromagnetisk stråling. Det var to måneder siden, jeg havde set Betty, og hun var endnu smukkere end jeg huskede hende.

Vi snakkede lidt om den varieté på skolen, jeg havde sendt hende billet til. Hun havde

været der, men jeg havde ikke set hende - der var jo så mange. Jeg nævnte en sort pige, June Rainey, der havde sunget. Hun var meget smuk og havde en fantastisk stemme - lidt

bluesagtig, lidt Marian Anderson. Hun blev altid brugt, når nationalsangen skulle synges til

de store sportsbegivenheder. Betty sagde det var hendes kusine.

- Det er dog fantastisk, så kønne pigerne i din familie er, sagde jeg. - Ja det er de alle sammen, sagde hun med klædelig beskedenhed. - Med enkelte mislykkede undtagelser. Vi tog med bussen hjem til mig. Alle mennesker stirrede på os, selv om vi ikke holdt hinanden i hånden eller noget. Jeg havde set en artikel i et af bladene om Greenwich Village. Der stod, at nogle beatniks dannede par enten af en hvid og en sort eller af to homoseksuelle mænd. De to ting blev opfattet som lige perverteret. Da vi skulle

skifte bus nede omkring skolen, måtte vi vente en evig tid på den næste. Mens vi stod der kom nogle fra skolen forbi, så man måtte nok regne med mere sladder. Men det var jeg ligeglad med. Måske var det bare noget, jeg forestillede mig, men jeg syntes jeg selv på afstand kunne mærke en strålevarme fra Betty. Tænk at synke om sammen med hende på en polynesisk strandbred, bare lægge sig i sandet og blive liggende tæt sammenfiltret, mens bølgerne skvulpede søstjerner ind over os og månen gled langsomt over himlen. Mom og dad var hjemme. Jeg sagde til dem, at jeg rent tilfældigt var rendt ind i Betty til det seminar om negerproblemet, jeg havde været til, og så havde jeg lovet at vise hende den film, hun spillede med i. Det sagde de ikke noget til, så vi gik op på mit værelse.

Jeg viste filmen for hende to gange. Hun var meget begejstret, især for sin egen dødsscene. Så gav jeg hende de tre billeder, jeg havde taget af hende, og et af mig selv. Jeg skrev bag på det: "Til Betty, den smukkeste og sjoveste pige, jeg nogensinde har mødt." Hun så på billedet af præsident Roosevelt på væggen i mit værelse og spurgte om det var dad. Bagefter viste jeg hende kælderen, som hun også godt kunne lide. Hun skulle være hjemme inden spisetid, så jeg fulgte hende ned til busstoppestedet. Der var ingen mennesker på gaden. Jeg havde siddet og holdt om hende, mens vi så filmen, men nu kyssede jeg hende for første gang nogensinde. Det var ikke et af disse fjollede læbekys, men rigtigt, med små rullende tunger. Vi kyssede og kyssede; hun lukkede øjnene imens. Så slog hun dem op igen og så lige på mig, og så blev jeg jo nødt til at kysse hende en gang til. Vi blev ved, til vi så bussen komme. Det tog heldigvis lang tid. Jeg var mat og lykkelig bagefter og sad bare som en glad tosse på mit værelse og så ind i tapetet, mens jeg tænkte på hendes øjne. Det kunne godt være, hun ikke kunne genkende Roosevelt. Hun foretrak også rock'n'roll frem for jazz. Nogle gange sagde hun nobody, hvor hun skulle have sagt anybody. Hun var katolik og kunne ikke fatte, at nogen kunne undvære en Gud. Måske havde vi ikke så meget til fælles. Men hvis jeg kunne, ville jeg tage hende med hjem til Danmark. Det var uudholdeligt at tænke på, at der skulle være ti tusinde kilometer mellem os om et par måneder. Det var ikke kun det, at hun var så smuk. Hun sagde også selv de mest almindelige ting på sådan en sjov måde, at jeg kom til at le hele tiden. Jeg følte mig så let og fri, når jeg var sammen med hende. Jeg syntes, hun gjorde mig til et bedre menneske,

jeg blev mere venlig og overbærende af, at hun var der og havde lyst til at være sammen med mig.

Mens vi sad og spiste lammekoteletter med bønner en dag, sagde jeg, at John og jeg havde talt om at holde den næste litteraturaften ovre hos os. Jeg vidste ikke rigtig, hvor det skulle være, der kom måske for mange til, at det kunne være på mit værelse. Kunne vi låne dagligstuen? Mom sagde, at bordtenniskælderen ville egne sig udmærket til formålet. Da jeg sagde, at der så lidt kedeligt ud, gav hun mig fuldkommen frie hænder til at udsmykke den. De skulle nok betale maling og hvad der ellers skulle til. Jeg blev vild og ør af henrykkelse. Faktisk så meget, at jeg kom til at tænke på, om jeg måske var en smule følelseslabil. Himmelhoch jauchzend, zum Tode betrübt. Jeg ringede til John med det samme. Han foreslog, at vi udsmykkede den som Helvede. Jeg gik og tænkte over det nogle dage, og så fik jeg en anden idé. Jeg ville lave et kæmpestort vægmaleri, en frise rundt på alle væggene, der skulle fremstille Amerikas historie. Der skulle være dæmpet belysning, siddepuder og abstrakte skulpturer. Hvor kunne det dog blive godt. John kom over efter skoletid, og vi gik i gang med bordtenniskælderen. Den så ræerlig ud med afskallede, lyserøde vægge og støv og spindelvæv alle vegne. Vi smed alt det gamle lort ud og afmærkede med kridt på gulvet, hvor vi ville have springvand, polynesiske gudebilleder med tilhørende alter, balletgulv, et lille helvede med flammeeffekt, rød lampe og mærkelige gevirer på loft og vægge, alt sammen afgrænset af ophængte crepepapirsstrimler, individualisthjørne med en enkelt pude til enligtsiddere, staffelier og skulpturer. Loftet skulle være blåt med stjerner, og ellers skulle der være puder på gulvet, plankebord og et par træer. På væggene tegnede jeg råskitsen til min store frise. Den begyndte med aztekiske pyramider, fortsatte med prærieindianere og bisonokser, skildrede puritanerne og Washington på vej over Delaware, borgerkrig, prærievogne, jernbaner og skyskrabere og endte med en måneraket og et stort spørgsmålstegn: Hvor går vi hen? Når vi var færdige, ville det være det flotteste lokale i hele huset. Eller i hvert fald det, der var allermest cool. Larry kom over en aften for at hjælpe til med kælderen. Vi malede og malede på væggene. Jeg tegnede konturerne op, og han udfyldte med farve. Vi drak oolong-te, der heller ikke smagte som den skulle. Jeg havde endnu ikke fået en ordentlig kop te i Amerika. Måske var det noget med vandet, måske var der klor i eller sådan noget. Larry baksede med grammofonen og fik også radioen til at virke. Den havde ikke sagt en lyd i

tre år. Efterhånden blev det så sent, at det ville være fjollet at gå i seng, så vi blev oppe. Larry havde en teori om, at fem timers søvn var alt, hvad man behøvede. Selv mente jeg, at man fik søvn nok, når man var død. Halv syv om morgenen gik vi ned til Lake Michigan. Der lå et lille nonnekloster dernede, de havde vist også en slags forbedringsanstalt for faldne kvinder. Nede fra nonnernes strandbred havde man den allerbedste udsigt over søen. Alt var gråt. Himlen var jerngrå med sortgrå og kridhvide skyer. Vandet var tungt blåliggråt med gråhvide isflager, nogle store og let buede, de lå tæt. Inde mod bredden var der sne, og isflagerne var skruet op i store og mærkelige formationer, de dannede bjerge og dale. Der var huler og gange imellem. Det var sikkert farligt at gå igennem dér, men vi gjorde det alligevel. Træerne stod nøgne mod himlen, det var et blyfarvet univers. Alt var lysgennemtrængt, men der var ikke noget egentligt lys. Man kunne hele tiden høre isflagerne klirre mod hinanden, som isterninger i en drink. Lave og tungladne bølger labbede ind over stranden, isflager duvede op og ned som forladte robåde. Der var ingen andre farver overhovedet; jeg havde aldrig troet, verden kunne se sådan ud. Jeg rev min ene hånd og flængede mine cowboybukser, da vi forcerede et pigtrådshegn. Larry havde engang set og fremdraget en cementblok hernede. Den havde været den ene side af en stenbænk. På hver side af den var der et vædderhoved og i midten var der nogle tegn og symboler, der kunne ligne solkors og triskeler. Vi bestemte os for at bruge den sten til hedensk alter i vores kælder og slæbte den op ad den stejle trappe i skrænten fra stranden. Det var en meget høj og stejl skråning op til vejen. Det var ikke til at tro, at sådan en cementblok kunne være så tung. Trinene var isede og glatte, så vi var hele tiden ved at skride. Da vi var kommet op, stillede vi vores vædder på nonneklostrets græsplæne og ventede for at se solen stå op over Lake Michigan. Tiden gik, og klokken var efterhånden halv otte, men solen var ikke at se nogen steder. Vi snakkede om, at vi skulle have stillet vædderen af vejen først. Det var for dumt, hvis vi blev opdaget. Da solen ikke havde vist sig endnu kvart i otte, tog vi cementblokken og gik ud mod vejen. En nonne med violet hovedklæde, uindfattede briller og stram mine kom med hastige skridt hen mod os. Vi tænkte på at løbe eller gemme os, men det var for sent. - Hvor skal I hen med den sten? Er I ikke klar over, at det er privat ejendom? - Vi så på solopgang, sagde Larry. - Den er måske også privat?

- I stiller den sten tilbage, hvor I fandt den, sagde overnonnen. - Vi fandt den ude i vandet, sagde Larry. - Skal vi smide den ud igen? Vi var ikke meget for at adlyde, men det var ikke til at sige, hvad der kunne ske, hvis vi ikke gjorde det, så vi løftede med besvær blokken og begyndte at gå ned ad de glatte trin igen. Da vi var kommet omkring midtvejs ned, råbte nonnen: - Stil den dér. Larry var mest stemt for, at vi skulle trille den ned, men hun råbte op og skabte sig og truede med at ringe til politiet, så det var bedst at gøre, som hun sagde. Fire-fem dage efter var Larry og jeg igen nede ved søen tidligt om morgenen. Vi gik op ad den små, smattede trin til det sted, hvor vi var blevet tvunget til at efterlade vores hedningealter. Først kunne vi ikke finde det, men til sidst fik jeg øje på det. Vi slæbte det ned på stranden og gik hen ad den støbte cementkant, der skilte den stejle skråning fra isskruningerne. Vi bar den op over en anden grund, en byggeplads. Der var en masse planker og mursten og andre gode ting, vi sikkert kunne bruge. Vi blev stoppet af en vagtmand, der spurgte hvor vi skulle hen og hvad det var, vi slæbte på. Jeg var bange for, at vi endnu engang skulle efterlade vores alter, der nu var mere dyrebart end nogensinde før. Vi sagde, det var en sten, vi havde fundet nede på stranden. Han troede ikke på os og mumlede, at vi i det hele taget ikke havde noget at gøre her, og han ville råde os til at forsvinde i en vis fart. Det gjorde vi så, med alteret mellem os. Vi var nede på byggepladsen sammen med John senere, og opsynsmanden gav os lov til at tage planker og mursten og jernstænger, bare vi ikke luskede rundt. Så det gjorde vi. Men alteret var det vigtigste.

3. del. Tredje g.

Mandag morgen var det første skoledag. Jeg stod op halv-fem for at nå at komme ind til byen. Jeg var lige hjemme og skiftede til lyse bukser og blå blazer med et lille, diskret

AFS-emblem i knaphullet. Så tog jeg s-toget til Frederiksberg sammen med min lillesøster Mariann, der skulle begynde i første g., og gik resten ad vejen til Gartnergade. Skolen var skrumpet i den tid, jeg havde været væk, og den var ellers trang nok i forvejen. Når jeg tænkte på, at det varede et år, før jeg slap ud, kunne jeg kun mumle som Kurtz i Mørkets

hjerte: The horror

Nørre G. var ikke nogen almindelig gymnasieskole, den var skoleverdenens Cayenne, en straffekoloni man blev deporteret til. En anstalt med sure tavlesvampe, mappeklemte madpakker, hvor rødbeden blødte tværs gennem leverpostejen og ned i den væskende ost, kridtstøv, sure sokker og purulente bronkier. I skolegården midt i Nørrebros sorte firkant travede de indsatte elever rundt i en evig, klam novembertåge, der lugtede af osende kulfyr. Man søgte ikke frivilligt ind på skolen. Eleverne måtte fanges ind med net over hele det storkøbenhavnske område, fra det fjerneste Tårnby til Bispebjerg. Og eleverne kom næsten alle sammen fra familier uden akademiske traditioner - småhåndværkere, funktionærer og arbejdere. Prototypen på en Nørre G.-elev var den flittige pige, der havde klaret sig så godt i mellemskolen, at de stolte forældre kunne drømme om en fremtid for hende som tresproget korrespondent - indtil hun blev sikkert gift, naturligvis. Og det var ikke kun eleverne, der var tvangsudskrevet. Mange af lærerne var det også. De havde måske drømt om en akademisk karriere, måske om en livsgerning på et prestigegymnasium i smukke omgivelser. Og så var de blevet hængende år efter år i den trange gyde mellem Rantzausgades benzinos og pissoiret i Korsgade. Det var de havarerede, der mødtes her. Det var ambitionernes elefantkirkegård. Tysklærerinden, der skulle hjælpes op ad trappen af en af de flinke piger, førte kartotek over alle elevernes fejl gennem tre år ("Det er ikke første gang, du laver den fejl, Arne. Du havde den samme fejl i oktober 1958") og kun kendte én vittighed (at hendes nevø engang havde sagt dulerødder i stedet for gulerødder). Religionslæreren, der boede hjemme hos sin mor, der hver dag smurte madpakke til ham og lagde sokker og underbukser frem. Da moderen døde, og han som halvtredsårig blev alene, konverterede han til katolicismen og gik helt bogstaveligt i kloster. Naturfagslærerinden, hvis mand løb skrigende bort efter tre ugers ægteskab. Sanglæreren, der forgreb sig på pigerne. Nørre G. var bunden.

, the horror

Vi terpede grammatik og skrev stiløvelser over Bismarcks vittige bemærkninger. Brecht, Joyce og Villy Sørensen eksisterede ikke. Tysk gik til og med graf Zeppelin, engelsk til Katherine Mansfield og John Galsworthy, dansk sluttede med HC Branners noveller fra trediverne. Mange af bøgerne og vægkortene var fra mellemkrigstiden. Det var ikke kun den småforsuttede, indeklemte terpeskole, man kendte fra "Det forsømte forår" og "Den kroniske uskyld". Det var værre, det var noget fra Dantes niende kreds. Skolebygningerne i baggården var fra 1890'erne. Et klasseværelse var indrettet i et tidligere garderobeskab. Værelset var tre gange fem meter, med glasvæg ud mod gangen, og dér sad ni elever. I Naturhistorisk faglokale sad vi på lårene af hinanden på trange bænke mellem mølædte udstoppede dyr og et skelet, vi kaldte hr. Thejll efter en tidligere rektor. Fysiklokalet var en mørk hule, hvor lyset aldrig trængte ind. Alt var brunt og dystert, der var ingen ventilation. Morgensamlingen foregik i pigernes gymnastiksal, hvor de dagen igennem indtog plastiske stillinger. Når drengene skulle til gymnastik, skulle vi bruge halvdelen af timen på at gå over til Hermeshallen; på skolen var der ikke plads til os. Jeg skulle gå i IIIC. Nu, hvor jeg var kommet til, var vi fire drenge og syv piger, så det var en lille klasse. Der var heller ikke plads til flere i det lille loftskammer på tredje sal, der var vores klasseværelse. Jeg kendte ingen af de andre. Det ville blive et langt år.

Vi begyndte på de mundtlige eksamener. Jeg var først oppe i engelsk og fik ug. Om eftermiddagen var jeg ude hos Lene. Jeg havde mødt hende på Østerport station, og hun spurgte, om jeg ikke ville ud og spille kroket. Det gjorde vi så, jeg vandt 3-2. Der var Atomdemonstration ude på Rådhuspladsen, hvor folk skulle ligge i soveposer hele weekenden for at demonstrere mod prøvesprængningerne, og Lene ville gerne med derind. Det lignede hende ellers ikke. Vi havde overhovedet ikke talt om vores forhold eller om, at vi var holdt op med at komme sammen. Jeg syntes, det var for pinligt at snakke om. Men i toget sagde hun, at hendes mor havde sagt, hun havde introduceret tre søde, unge mænd i huset. Resten var mærkelige. Hun nævnte navnene på de tre søde. - Så er jeg altså en af de mærkelige, sagde jeg. Det tyggede hun lidt på. Så sagde hun: - Jeg tror, at meget intelligente mennesker aldrig er søde. De er for kloge og for dygtige til at udnytte andre mennesker, ikke?

Jeg smilede og sagde, at det var egentlig en temmelig grov beskyldning. Hun smilede ikke. - Jeg prøver på ikke at være grov, sagde hun. Nogle gange havde jeg en fornemmelse af, at jeg aldrig havde været forelsket. I hvert fald ikke så meget, at jeg var villig til at opgive alle andre for denne ene piges skyld. Og hvis jeg havde været det, så var det i en pige, der ikke ville have mig. Det ville da også være et usandsynligt slumpetræf, hvis jeg lige skulle blive forelsket i en, der også blev forelsket i mig. Når nu der var så mange mennesker i verden. Statistisk set var det ikke sandsynligt, det nogensinde ville forekomme. Man kunne nemt regne det ud. Hvis jeg kun blev forelsket i én ud af tusinde piger, jeg så, og pigen havde det på samme måde, så var chancen for, at det lige var hinanden, vi blev forelskede i, én ud af en million.

Jeg var oppe i mundtligt fransk og fik ug. Samtidig fik jeg de skriftlige karakterer. Jeg blev glædeligt overrasket over, at jeg havde fået mg+ i tysk, jeg troede den ville ligge omkring godt kryds. I skriftligt dansk fik jeg ug. Jeg havde skrevet fjorten en halv side om "Dagspressens indflydelse, politisk og kulturelt." Jeg henviste i stilen til Hearsts indsats under den spansk-amerikanske krig, La Prensas kamp mod Peróns diktatur, Zola og "J'accuse", Hørups ledere og Nicolai Blædels artikler om Hitler-Tyskland og talte om

formiddagsbladenes fordummende indvirkning og mulighederne for, at den trykte presse mistede terræn til radio og fjernsyn. Der var tradition for, at den danske stil, der fik ug - der var sjældent mere end én - blev trykt som kronik i Politiken, men den tradition fraveg man i år. Måske fordi jeg sine steder var temmelig skarp i mælet. Jeg manglede to fag endnu - latin og oldævl - men selv hvis jeg skulle få slet i begge fag, havde jeg bestået alligevel, så uanset hvad var huen hjemme. Jeg tænkte på, at man kunne jo også se studenterhuen som en narrehue. Med den på kunne alt folket se, at man var sådan en, der havde spildt en sjettedel af sit liv på at terpe grammatik. Jeg fik også at vide, at jeg var blevet nummer seks i den franske stilkonkurrence, Alliance Française havde udskrevet. De fire første fik en rejse til Frankrig. Jeg fik en bog om Paris.

Latin var sidste fag. Jeg kom op i et af de stykker, jeg ikke havde nået at læse, og stirrede uforstående på det. Jeg bad om lov til at læse det op først, og mens jeg læste det op, dæmrede det en smule. Bagefter kom Flensborg ud på gangen og sagde: - Hvis du henter et glas vand til censor, får du et meget lille mg minus. Rektor kom tilfældigvis forbi på gangen og kom hen og sagde, at han personlig ville krone mig med huen, og at han ville bryde traditionen for at der skulle være stille, så længe eksamen var i gang. - Lad os alle sammen råbe et hurra for vor hjemvendte dansk- amerikaner, sagde han. Jeg følte ikke nogen særlig glæde. Jeg var bare tom og sulten og temmelig

udmattet. Om aftenen var jeg i Tivoli med klassen. Vi var i Færgekroen. De andre spiste skipperlabskovs, men jeg syntes, det lignede hundebræk og skulle ikke have noget. Det var ikke et sted, der tiltalte mig. Fadøllet var tyndt og dyrt, og den germanske stemning med hyggepianist og tåbelige drikkeviser bød mig i den grad imod. Vi fortsatte til Det mystiske Hus, hvor vi løb rundt og hoppede op og ned som aber og skreg og var studentikose. Så kørte vi rundt i Radiobilerne. Vi prøvede at køre ind i hinanden så mange gange som muligt. Det var så det.

Til afslutningen to dage efter startede vi ude hos mig til morgenmad. Vi sad ude i haven og drak kaffe. Der blev taget billeder af mig med huen, flankeret af mine forældre, der så meget stolte ud. Min far så nærmest ud, som om han havde lagt et æg. Det var ikke så

almindeligt at blive student, især ikke i det kvarter, hvor vi boede. Aviserne havde hvert år

et tillæg med navnene på alle årets studenter. Der var omkring tre tusinde, syv procent af

en årgang. Det var et fremskridt, ti år før var tallet fire procent. Vores årgange var de første, hvor det var muligt at blive student, selv om ens forældre ikke var akademikere

eller velbjærgede. Vi tog med s-toget ind til afslutningen på skolen. Vi skreg og truttede i signalhorn. Ind i mellem brølede vi: - Heja heja, kom og se. Her er vi fra Nørre G. Afslutningen fandt sted i Hermeshallen. Vi skulle gå enkeltvis op og få vores eksamensbevis, hallen var udsmykket med lysegrønne bøgegrene. Rektor holdt tale med mange citater af Martin A. Hansen. Jeg syntes, der var vel meget kristenpropaganda.

Så kravlede vi op på hestevognen. Der var kun én hvid hest til at trække os alle

sammen. Kusken sad på sit sæde, sortklædt og med sort hat. Vognen var smykket med guirlander, balloner og bøgegrene. Vi kørte ind til krinsen på Kongens Nytorv og dansede om hesten. Vi løb meget hurtigt rundt, så Christel gled og faldt og trak Ulla med sig ned. Så kørte vi rundt til alle i klassen. Det var pigerne, der havde bestemt

rækkefølgen og traktementet. De syntes ikke, vi skulle være for fulde, så nogle steder fik

vi yoghurt, orangejuice eller frugtsalat. Men vi fik også kaffe og cloc, caloric og portvin.

Vi brølede uafbrudt i otte timer, mens vi kørte rundt, vi var sikkert det mest

støjende studenterhold i København. Ud over vores Nørre G.-kampråb havde vi noget, der hed et Christianshavner-hurra og det særlige Schneekloth-hurra, der lød: Havet omkring Danmark, vort moderlige hav hav hav. Skååål. Det sidste sted fik vi rijstafel og øl. Det var et rækkehus på Drosselvej, vi sad ude i haven bagefter, og så gik vi ind i stuen og dansede. Som fest betragtet var det noget

tamt, og jeg kunne ikke mande mig op til den helt store nostalgi.

Bind 2

4. del. Uni

Til immatrikulationen havde jeg iført mig mit stiveste puds og sat et lille diskret, vesttysk kampagneemblem på jakkens revers. Der var stopfyldt i universitetets store sal, så jeg måtte stå op. Studenterkoret fremførte en kantate af Seedorff, og derefter talte universitetets rektor, Carl Iversen, en lille mand i tresserne med kuglerundt hoved. Som en anden cicerone fremviste han de mørke, historiske malerier på væggene og talte med udgangspunkt i Pauelsons billede af, hvorledes Hans Tavsen beskyttede den katolske biskop Rønnow mod pøbelens vrede, om, hvorledes tolerance og humanisme altid havde været lærdomstemplets adelsmærke. Han citerede L.V. Birck for sætningen "Studenter er himmelske muligheder, men helvedes sandsynligheder." Efter at have læst Brøckers bog Dagspressen var jeg begejstret for Birck. Dengang han redede trådene ud i Landmandsbanksskandalen, prøvede ØK's HN Andersen at bestikke ham med en bestyrelsespost, og han sagde: - Hr. etatsråd, jeg lader mig hverken binde med guldlænker eller med jernlænker. Andægtig tavshed herskede under hele ceremonien. Alle vi nye studerende havde fået overrakt akademisk borgerbrev – Qvod felix faustumque sit - og defilerede nu forbi rektor og gav ham hånd på at vi ville overholde de akademiske love. Iversen stod med hvide glacéhandsker og trykkede os alle i hånden; da han havde været gennem tusinde håndtryk, var handskerne knap så hvide. Man sagde, at nogle gav ham knokkelknuser-håndtrykket, det syntes jeg var synd for den gamle mand. På trappen udenfor løb vi spidsrod mellem alle Studenterforeningens og Studentersamfundets fraktioner, der rakte os løbesedler og inviterede os til rusaften. Der var alt fra den kristelige Credo, der bød på thevand og kammeratligt samvær, til den kommunistiske Clarté, der stod med plakater i flot, modernistisk montagestil. Desværre kunne man ikke læse, hvad der stod på dem. Om aftenen var der immatrikulationsfest i Studenterforeningen. Bjørn Poulsen talte; han sagde, at naturvidenskaben byggede på et tilfældigt valgt dogme - at kundskab er et gode. Da viden er magt, måtte det betyde, at magt skulle være et ubetinget gode, "og det kunne vel de færreste erklære sig enig i." Jeg syntes, han sprang lidt vel hurtigt frem til sin konklusion - den politiske og økonomiske magt, man kunne se i verden, var ikke just præget af synderlig viden. Kosmonauten Gagarin var i Danmark, og nu kom han ind i salen. Folk rejste sig og klappede rungende i flere minutter - men ikke mere end de klappede noget senere, da

Preben Neergaard kom ind. Gagarin klappede efter russisk skik selv med. - Så er han da sikker på, at der bliver klappet, sagde en bag ved mig. Gagarin var en temmelig lille, smilende mand. Han talte i en halv time med Erik Horskjær som tolk. Han sagde, at kosmiske stråler var farlige, hvad ikke ligefrem kom som et chok. Men han sagde også, at på grund af denne stråling kunne rumskibe ikke komme mere end fem hundrede kilometer fra Jorden. Det undrede mig. Betød det så, at man aldrig ville kunne komme til månen? Jeg gik ned i Kongesalen bagefter. Der var dans og ølsalg. Gagarin kom ind, og en studerende prøvede at inklinere for hans kone, men ledende senior rystede på hovedet. Jeg vovede mig hen til kosmonauten og spurgte på en slags russisk, om jeg måtte få hans autograf - Pozjalujsta, vy dajetje avtograf? Han så ikke begejstret ud, men tog dog en skrueblyant frem og skrev sit navn på en kvittering fra Munksgaards boghandel, den eneste lap papir, jeg havde på mig. - Spasibo, sagde jeg. - Spasibo, gentog han og grinede over hele hovedet. Der var også dans i Store Sal ovenpå. Jeg gik derop og rendte ind i Ida fra min parallelklasse, hende jeg forgæves havde efterstræbt på lejrskolen for et år siden. Vi dansede, og jeg kom automatisk til at danse tæt med hende. Det var, som om de indledende øvelser var gået i rygmarven; uanset om jeg var interesseret i en pige eller ej, kom krybdyrsreflekserne frem med det samme. Vi gik tæt omslyngede nedenunder og drak øl. Så dansede vi lidt mere, og da der var pause, kyssede jeg hende. Hun var ikke afvisende, men heller ikke overdådigt responsiv, og hun skulle gå ret tidligt. Jeg havde altid ment, at jeg først og fremmest opfattede visuelt, men visse i kredsen hævdede, at jeg hverken var visuel eller auditiv, men haptiker - at jeg opfattede verden gennem følesansen. Det kunne der måske være noget om.

Studentersamfundet viste filmen "On the Beach" om de sidste overlevende efter atomkrigen, der sidder i Australien og venter på, at de radioaktive skyer driver ned over Ækvator. I pausen gik Gertrud Forchhammer ud for at ringe hjem. Hun kom ind og gik op til lærredet og sagde: - Der er sket noget. De har skudt Kennedy. Han er død. Når der sker en stor begivenhed, er det tit, at man ikke reagerer med det samme. Lige først bliver man lammet. Det trænger ikke rigtig ind. Men bagefter har det aktiveret en slags trykknaphukommelse. Selv om man glemmer så meget andet, kan så at sige alle, der oplevede det, huskede hvad de lavede i det øjeblik, de hørte frihedsbudskabet fra radioen, da de hørte, at Kennedy var skudt, da passagerflyene fløj ind i de to tårne. Trykknaphukommelsen er hverken korttids- eller langtidshukommelse, men et spotlight. Det illuminerer alting omkrig sig selv. Når man husker, hvad man lavede, da man hørte, Kennedy var skudt, træder man ind i en tidsboble, hvor alle sanseindtrykkene er bevaret. En mat lyskuppel i loftet, sidemandens strikkede sweater, grå med en hvid hjort, fernislugt fra gulvet. Endnu før Gertrud havde talt ud, hørte vi en flyvemaskine komme lavt ind over byen. Endnu med filmen i øjnene så vi os forvildet om. Det lå altid i baghovedet i de år. Hvis du ser et lys stærkere end solen, så er det sket. Vi diskuterede, om vi skulle afbryde filmen, men de fleste ville gerne se den færdig. Det gjorde vi så. Der var ingen happy end, det ville der ikke være, hvis krigen kom. Så snart filmen var forbi, løb jeg fra Bispetorvet ind til Nørre Farimagsgade og op på redaktionen. Det var ikke usædvanligt for mig at løbe, det gjorde jeg tit, når jeg skulle fra det ene sted til det andet. Oppe på anden sal sad den gamle redaktionssekretær Viggo Josephsen, Moses kaldet, rødmosset og hvidhåret og rettede med blå blyant i et manuskript. - Er det rigtigt? sagde jeg åndeløs.

- Om det er rigtigt? Det kommer vel an på, hvad der skal være rigtigt, sagde han, sprogrøgter til det sidste.

- Er det rigtigt, at Kennedy er skudt?

- Ja ja, det er da rigtigt nok. Ja, skudt. Det er han.

Han var stadig lige uforstyrrelig, han ventede kun på at jeg skulle tale ud, så han kunne komme videre med rettelserne. Hvis krigen kom, ville englene høre Moses oplade

sin røst, mens han var på vej op i stratosfæren med paddehatteskyen: - Jaså, ja. Det var vist det, man kalder en fuldtræffer. Jeg gik ud i fjernskriverrummet og fulgte med på rullen, efterhånden som nyhederne tikkede ind. De automatiske taster hamrede dem ned på det hvide papir, der skød op gennem rillen i plexiglaslåget. Med mellemrum kom et redaktionsbud ind, rev det, der var skrevet, af rullen og gik ind i redaktionssekretariatet med det. For tre måneder siden havde vi siddet i Berlin og talt om, hvor synd det var for Jacqueline Kennedy, at hendes nyfødte søn Patrick var død. Nu var hendes mand blevet skudt, mens hun sad ved siden af ham i den åbne limousine i Dallas. Man mente, det måtte være en racefanatiker, der havde gjort det. Det kunne måske være en fra det ekstremt højreorienterede John Birch Society. Det lød logisk. Kennedy var netop kommet til Dallas i et forsøg på at overbevise racisterne i sydstaterne om, at det var nødvendigt at give negrene fulde borgerrettigheder. Jeg fik den frisktrykte førsteudgave af Aktuelt med. De gav den alt, hvad den kunne trække, spærrede versaler på 78 mm og udråbstegn. Der stod, at en mand havde stået oven på et biltag med en plakat vendt mod Kennedys kortege. På plakaten stod: "På grund af Deres socialistiske overbevisning foragter jeg Dem."

Jeg gik ind på Rådhuspladsen, de nye aviser var ikke kommet endnu, så jeg gik ned på Rådhuskroen, mens jeg ventede. Jeg snakkede med nogle af dem fra Studentersamfundet, der var gået derover efter filmen, og drak en Viking Pilsner, det var et nyt mærke fra Stjernen, jeg ikke havde smagt før. Alle var enige om, at det måtte være en højreorienteret, der havde gjort det. Ude på Rådhuspladsen gik køen fra bladkiosken kvart i tolv hele vejen over pladsen og fortsatte et stykke ned ad Vester Voldgade. Jeg ventede tålmodigt, langede mine tres øre ind i lugen og fik Politiken med. Så gik jeg op til Nørreport station, hvor folk var ved at komme op at slås for at mase sig frem til de frisktrykte aviser. I toget hjem læste jeg Politiken. Overskriften var lidt mindre end dengang HC Hansen døde. Jeg målte det store K til 55 mm, da jeg kom hjem. Politiken skrev, at man havde anholdt en mand, man mente måtte være morderen. Han blev beskrevet som "Sovjet-Cuba-eventyrer". Han hed Lee Harvey Oswald, han havde boet tre år i Sovjetunionen og var formand for "Fair Play for Cuba"-komiteen i Dallas. Det lød helt sindssygt. Cubakrisen var jo løst for et år siden. Mine forældre var lige gået i seng, da jeg kom hjem med næstsidste s-tog. De

havde hørt det samme i Radioavisen, som jeg lige havde læst i Politiken, at gerningsmanden var en mand med kommunistiske sympatier. Vi snakkede sammen, om det kunne skabe storpolitiske konflikter, måske føre verden nærmere en krig.

Vi afbrød vores jamsession ude hos Peter Viggo for at høre radioavisen 18.30. De fortalte, at Lee Harvey Oswald var blevet skudt ned, mens han var i politiets varetægt. I fjernsynets nyhedsudsendelse senere sagde Christian Winther, at det var velkendt, at natklubejere som Oswalds morder var i lommen på politiet og politiet i lommen på dem. Han sagde, at det var særdeles ejendommeligt, at politiet havde stationeret en ambulance foran retsbygningen og på forhånd offentliggjort det tidspunkt, hvor Oswald skulle føres ud, og han sammenlignede Oswald med van der Lubbe efter Rigsdagsbranden, en mand der var blevet misbrugt af dunkle kræfter. Heller ikke politiets skyld kunne man se ganske bort fra.

Vi var alle sammen rystede. Leif sagde, at det overskyggede mordet på Kennedy, for her var det ikke en tilfældig mand, men selve retsmaskineriet, der var den skyldige. Derhjemme var reaktionen den samme. Mine forældre mente, at det var helt sikkert, at det var politiet, der stod bag nedskydningen af Oswald, og min mor sagde, at det var meget tvivlsomt, om Oswald overhovedet var skyldig. De indicier, vi havde hørt, havde vi kun fra det korrupte politi, og pressen havde ikke fået lov til at tale med vidnerne. De fortalte inde på bladet, at prins Knud havde ringet til politiet i Lyngby-Tårbæk umiddelbart efter mordet på Kennedy og sagt til dem, at de måtte forstærke vagten ved Sorgenfri slot, - Verden er jo blevet så lille, og man kan ikke mere føle sig sikker, sagde han.

De sagde også, at prins Knud havde en fast aftale med Lyngby brandvæsen om, at de skulle ringe til ham, hver gang det brændte. Så kørte han ud i sin lille vogn og kiggede på. Han var meget glad for at se på ildebrand.

5. del. Greyhound

Elmer og Inge kørte mig rundt i Oakland og se Jack London Square og andre lokale seværdigheder. Vi kørte over til Berkeley, hvor min amerikanske bror John arbejdede på et laboratorium. Han var der ikke, så jeg lagde besked. Om eftermiddagen ringede han og spurgte, om jeg ville med ud til en demonstration mod Goldwater. Det ville jeg da gerne, så han kom og hentede mig. Han havde fået rødt overskæg, det så lidt mærkeligt ud. Han sagde, at han regnede med at tage ned til Mississippi som Freedom Rider en af de nærmeste dage. Vi snakkede om præsidentvalget. John havde tænkt sig at stemme på Lyndon B. Johnson. Jeg så måske lidt tvivlende ud, for han forklarede det. – Valget står mellem en død kat og et dødt stinkdyr, sagde han. Jeg vil hellere have den døde kat i huset end stinkdyret. Vi kørte ud til Cow Palace, hvor konventet fandt sted. Der var ikke skygge af mulighed for at komme indenfor, men udefra kunne vi kigge ind i et hjørne af salen. CORE demonstrerede udenfor. Omkring fire hundrede mennesker vandrede rundt i ring med skilte. Jeg fik et, hvor der stod "Goldwater for President of South Africa". Jeg satte emblemer for CORE og atomkampagnen, CND, på brystet. De fleste demonstranter var hvide, men der var også nogle sorte imellem. Vi sang "We shall Overcome" og råbte i kor "Goldwater must go". Jeg bemærkede, at ikke kun pressefotografer, men også uniformerede betjente ihærdigt stod og fotograferede os. Jeg tænkte på, at næste gang, jeg søgte visum til USA, ville de måske hale en forstørrelse af billedet frem med mig siddende dér med stort skilt og råbende mund. Ind imellem holdt vi pause i en lille bar i nærheden, hvor vi spiste burgere, drak øl og fulgte med i konventet i fjernsynet. På et tidspunkt satte vi os alle sammen ned for at markere civil ulydighed. Der stod politifolk alle vegne omkring os, men de skred ikke ind. Demonstrationen var helt igennem fredelig og ikke-voldelig. Ved 22-tiden ville John hjem; det ærgrede mig lidt, for de skulle lige til at stemme inde i salen, men han var træt og frøs. Lige i det jeg kom ind i stuen hjemme hos Elmer og Inge, nåede Goldwater ved hjælp af South Carolinas stemmer op over det magiske tal 655, så sejren var hjemme. Derefter blev han erklæret enstemmigt valgt, selv om mange havde stemt på andre. Reglerne sagde, de kunne skifte mening med tilbagevirkende kraft, så det gjorde de. Fjernsynet gjorde en del ud af CORE's demonstration. Det var lykkedes nogle demonstranter at komme ind i konventsalen på falske adgangskort. De gik ned ad midtergangen og foldede et kæmpemæssigt CORE- banner ud og viftede med skilte, hvor der stod "Bad Platform". De blev lynhurtigt hevet

væk fra fjernsynskameraerne og ud. En enkelt havde sat sig foran talerstolen og måtte bæres ud af politiet. Da Goldwater var erklæret valgt, bar demonstranterne udenfor en kæmpemæssig ligkiste med påskriften "Republican Party. Born 1856. Dead 1964" hen foran indgangen sammen med et flammende Ku Klux Klan-kors i papmaché. Det forlød, at de ville spærre parkeringspladserne og alle udgange, så de delegerede ikke kunne komme ud, men politiet ryddede hurtigt pladsen, uden at det kom til slagsmål eller arrestationer.

Journalisten ringede til mig næste formiddag og sagde, der lå et adgangskort til konventet til mig på Wisconsin-delegationens kontor på Hotel St. Francis downtown. Men det skulle hentes inden klokken 13, og klokken var næsten 12. Jeg nåede en ekspresbus over Bay Bridge ind til San Francisco og fik kortet hentet i tide. Så havde jeg god tid, til jeg skulle være ude i Cow Palace klokken 16. Jeg tog med den gamle kabelsporvogn op ad stejle gader til Chinatown, hvor jeg gik rundt. I en nordkinesisk restaurant fik jeg noget udmærket oksekød med ingefær. Jeg gik ned til havnen og var ved at fare vild i de mange gader, der snoede sig rundt, men omsider fandt jeg en bus, der kunne køre mig ud til 5th og Mission og en anden bus, der kørte gennem endeløse slumkvarterer med afskallede huse, drugstores og mexicanske restauranter ud til Cow Palace. Også i dag demonstrerede CORE udenfor. Det var en underlig fornemmelse at gå forbi demonstrationen med mit fine adgangskort og blive vist ind af smilende og nikkende republikanere. Jeg havde fået en plads højt oppe i galleriet og bag talerstolen, så man kun kunne se talerne fra nakken, men jeg kunne gå rundt i salen og se dem på nærmere hold. William Miller blev nomineret til vicepræsidentkandidat og valgt enstemmigt. Hver gang hans navn blev nævnt under nomineringstalen, rakte alle de delegerede plakater med hans navn op eller viftede med flag, det amerikanske eller det texanske. De delegerede var for hovedpartens vedkommende mindre forrretningsdrivende, advokater og ejendomsnæglere. Mange var klædt ud i bolsjestriber og stjerner på blå bund, Californiens 86 delegerede var iført guldveste. Man kunne købe sodavand i gyldne dåser – ”Gold water. A pleasant drink for the Conservative taste”. Der var skilte med AuH2O og tonsvis af brochurer. Da Goldwater kom på talerstolen, regnede konfetti, guirlander og flere tusinde røde, hvide og blå balloner ned over salen. Hver gang en taler havde nævnt hans navn,

skreg folk hysterisk, viftede med alt, hvad de havde at vifte med og blæste i tudehorn, som var det nytårsaften. Jeg var omgivet af unge republikanere, der havde fået adgangskort som tak for ihærdig indsats. De var skræmmende med deres hæse håb og blinde begejstring. Det hele mindede mig om en mellemting mellem Nürnbergstævnerne og Ringley Bros. cirkus. "It can't happen here", sagde folk i Amerika altid om fascismen. Når man så sig rundt i Cow Palace, var man ikke så sikker. En Thyssen havde Goldwater også, jeg havde læst, at oliemillionæren Salvatori havde skudt en million dollars i hans kampagne. Efter Miller talte Nixon, der lød skuffet og bitter. Han sagde, at han havde stået på denne talerstol i forskellige egenskaber, som vicepræsidentkandidat og præsidentkandidat, så nu prøvede han en ny rolle som "one of the ranks". Derefter fulgte Goldwaters acceptance speech. Han lød lidt mumlende til at begynde med, men talte sig op efterhånden. Jeg havde fået nok, jeg havde ikke lyst til at vente og se, om han begyndte at skrige og fråde, så jeg gik udenfor og sluttede mig til CORE's demonstration. Vi gik rundt og råbte "Goldwater must go". Til sidst satte vi os alle sammen ned, sorte og hvide mellem hinanden, tog hinanden i hænderne og sang ganske stilfærdigt "We shall Overcome". Da vi havde sunget sangen, slap vi hinandens hænder og gjorde alle sammen V-tegnet. Vi skulle sejre, racismen skulle væk. Jeg fik tårer i øjnene. Dette var mit Amerika, det rigtige Amerika, der troede på demokrati og ligeret. Alt foregik stille og værdigt. Hvis nogen havde troet, CORE var ballademagere, måtte de tro om igen. Politiafspærringerne var helt overflødige. Og der var ikke nogen grund til, at uniformerede betjente gik rundt mellem os med små billige blitzkameraer og fotograferede os enkeltvis. Jeg var først tilbage i Oakland ved 21-tiden. Elmer og Inge var taget ned til deres sommerhus i Boulder Creek, så jeg var alene hjemme. Det havde jeg det helt fint med. Jeg havde fået en nøgle, og der var mad i køleskabet.

Astrid kom og hentede mig over til middag. Bagefter var vi ude for at besøge en fælles slægtning, min oldemors niece Ingeborg, der havde en bedemandsforretning. Hun var en lille, væver dame midt i halvfjerdserne. Hendes mand var oprindelig mejerikonsulent, men han kunne ikke lide, at han altid skulle smage på varerne. Det måtte også være lidt trist at stå der med smør i munden dag ud og dag ind. Så oprettede de bedemandsforretningen i stedet i 1910. Dér slap han i hvert fald for at smage på varerne. Da han døde, kørte hun

selv firmaet videre. Nu tog hendes ældste søn, Howard på 48, sig af det meste sammen med to brødre. Den sidste bror var pilot på rutefly på vestkysten. De sagde, at alle brødrene sørgede for, at folk kom i himlen, hver på sin måde. De havde to-tre begravelser om dagen. Når de kørte ud til kirkegården, plejede Howard og præsten at sidde og fortælle hinanden vittigheder. - Der er mange mennesker, der stirrer, når man siger, man er bedemand, sagde Howard. - Men det er da noget helt naturligt. Folk skal nu engang i jorden, når de dør. Ingeborg tog mig med rundt og se på forretningen. Der var to kapeller nede i stueetagen. Ovenpå var der en imponerende udstilling af kister til alle priser fra 300 til 2100 dollars. De dyreste var af massivt kobber, med hvidt eller lyserødt fór og puder, så liget kunne ligge blødt. Der var masser af blonder og flæser. Der var også en lille, trist fyrretræskiste til "special needs". Den var til folk, der var meget fattige. Der var ikke nogen bestemt pris for den kiste; folk skulle bare betale, hvad de havde. Alle blev balsameret, før de blev begravet. Mange steder var det ligefrem bestemt ved lov; man syntes vel, det var uhygiejnisk, at folk bare lå der og rådnede. Blodet blev pumpet ud, og så blev balsameringsvæske pumpet ind. Nogle gange skulle man lave udfyldninger, så for eksempel kinderne ikke virkede så sammensunkne. Ligene blev også sminket og klædt i deres fine tøj. I reglen lå de i åben kiste, når folk kom for at tage afsked med dem. I nogle tilfælde kunne det være vanskeligt, især hvis det var trafikulykker. Somme tider kunne man lægge dem på bestemte måder, så man ikke kunne se, hvad der var sket med dem. Det var ret sjældent, de blev nødt til at lukke kisten.

Jeg tog op til North Beach og gik rundt i tredive graders varme i de små gader, der gik op og ned ad bakke mellem hinanden. Jeg var inde i City Lights Bookstore. Jeg havde håbet, at Ferlinghetti måske sad inde i baglokalet, men det gjorde han ikke. De havde mange spændende ting, jeg købte en bog af William Burroughs og Brion Gysin med cut-ups, sammenklippede tekster, og permutationer, og en af Kerouac, der beskrev sine drømme. Der hang sedler på væggene om begivenheder forskellige steder. Der skulle være fund raising party næste dag til digtoplæsning i et kaffehus, der hed Coffee & Ideas. Det lød spændende. Jeg var hjemme i Oakland til middag og kørte så med Bob og en af hans kammerater tilbage til North Beach, hvor vi spiste spaghetti med muslingesauce i Old

Spaghetti Factory. Det lignede en stor lade med loftsbjælker skråt op og støv dansende i lysstriberne fra vinduerne. Gamle, gebrækkelige stole hang i snore ned fra loftet, udstoppede kronhjortehoveder hang på væggene sammen med gamle avisforsider. Der var også sat en ny plakat op, atombombeeksplosionens paddehat. Midt på paddehatten stod med rødt: "Go with Goldwater". Der var mange mennesker; de fleste så ud som ekspedienter og kontorpiger, der prøvede at lege weekend-beatniks. Fyrene havde jakke og slips og pigerne kjole. Vi fortsatte til The Committee, et spontant teater, hvor gruppen tog mod forslag fra tilskuerne og lavede sketches på stedet. Der var et symfoniorkester uden instrumenter. I stedet sad de alle sammen og sang og gurglede. I et andet nummer satte en speaker sig ved mikrofonen og sagde: - Radio WTXF. As you all know, World War III started today. The bombs are on their way for America, and in about fifteen minutes we will see the end of civilization as we know it. We return with more details after this word from our sponsor Da vi gik tilbage til bilen ad Green og Grant Street, kom vi forbi en hel række obskure kaffehuse, men det så ud til, at der ikke sad andre end turister. Nogle få beatniklignende fyre stod ude på gaden, en af dem klimprede på en banjo. En pige med langt, løst hår sad for sig selv under en lygtepæl, ligeglad med alle andre, og læste i en paperback. Men i det store og hele var beatnikkerne vist uddøde eller flyttet til Venice.

Fjerne familiemedlemmer samledes hos Inge og Elmer for at hilse på mig. Ingeborg fra bedemandsforretningen kom, og også et ægtepar sidst i tresserne, der hed Carl og Lou. Carl var søn af en datter af min oldefars første ægteskab. Carl og Lou talte meget om deres tur til København i '56. Det huskede jeg udmærket, vi havde været i Rundetårn og Tivoli og den slags. De skulle ret tidligt hjem, så jeg kørte med dem ind til San Francisco og fandt op til Coffee & Ideas, hvor jeg skulle betale et bidrag på en dollar for at være med til festen. Coffee & Ideas viste sig at være et stort, tomt og støvet lokale, som en gruppe på en halv snes fyre havde store planer med. Der skulle være kombineret kaffehus, eksperimentalteater og digtoplæsning. De ville også arrangere udstillinger og vise film. I løbet af aftenen kom en tredive-fyrre stykker, de fleste var sorte fyre og hvide piger. Nogle begyndte at læse digte op, de var meget amatøragtige. Det kunne jeg gøre lige så godt, tænkte jeg. Jeg havde ikke taget noget nedskrevet med, men jeg improviserede mig frem med et mix af forskellige ting, jeg havde lavet før, især det, jeg kaldte Axolotl Blues. Det

var et langt, lidt bluesagtigt og strømmende digt, der var tænkt til jazz & poetry, og skildrede livet efter krigen, hvor vi boede nede i beskyttelsesrummene og efterhånden blev gennemsigtige som hulepadder. Hvis man slugte en vitaminpille, kunne man følge den hele vejen rundt i tarmsystemet. Mit digt blev godt modtaget. En fyr, der hed Don og havde læst digte op før mig, sagde, at han kunne skaffe mig ind på Coffee & Confusion, et kaffehus på North Beach, der var berømt for sine digtoplæsninger. Nogle kom slæbende med en grammofon, og folk begyndte at danse. Jeg fik ikke danset med nogen. Jeg stod og snakkede længe med en pige, der var leder af en gruppe, der gik ind for fri abort. Det var rystende, hvad hun havde at fortælle om unge kvinder, der var døde af perforeret bughule, fordi en eller anden klodsmajor havde prøvet at pirke et foster ud med en strikkepind. Vi var rørende enige om, at det lå i selve tanken om menneskerettigheder, at enhver kvinde havde ret til sin egen krop. Andre skulle ikke tvinge hende til at gennemføre en graviditet, hun ikke ønskede. Don og jeg gik ned for at købe en flaske hvid portvin i en vinhandel. Det var det billigste, man kunne drikke. Det første sted ville han ikke sælge til mig, selv om jeg viste mit ID-kort. - I don't say that's no good, buddy, sagde han. - But I don't want to get into trouble, so go someplace else. Det gjorde jeg så. Næste sted skulle jeg ikke engang vise ID. Men da Don og jeg kom tilbage til Coffee & Ideas med vores portvin, var der lukket og slukket. Nogle var på vej ned ad trappen, de sagde, de alle sammen var gået over til DuBois Club, så det gjorde vi også. DuBois Club var især for unge sorte, den var tilknyttet det maoistiske Progressive Labor Party, deres brochurer lå fremme alle vegne. Folk dansede. Alle parrene bestod af en sort fyr og en hvid pige; det omvendte forekom ikke. Der var overhovedet ingen sorte piger, og ikke nogen ledige piger overhovedet, kun faste par. Det var der ikke så meget ved at stå og kigge på, så Don og jeg gik tilbage til Coffee & Ideas. Men der var lukket og slukket. Jeg havde ladet min skuldertaske ligge oppe i lokalet. Der var ganske vist ikke noget særligt i den, men det var en taske, jeg skulle bruge, så vi måtte finde ud af at komme ind på en eller anden måde. Jeg gik med Don rundt om huset. Han prøvede at klatre op ad nogle lægter og stilladser til en faldefærdig gesims foran et vindue på anden sal, der stod åbent. Det så temmelig halsbrækkende ud. Der var et par inde bag ved vinduet. De fik øje på os og gik ned og lukkede op. De var ikke nogen af arrangørerne, de

var simpelthen blevet glemt i en krog, da de andre gik, og havde benyttet sig af lejligheden til at være sammen et uforstyrret sted. Vi sad alle fire og drak min portvin og spiste crackers. Så gik parret ind i et andet lokale for at fortsætte, hvor de slap. Et andet par kom ind, en fed fyr og en høj, tynd pige med briller, begge sorte. Vi sad og snakkede sammen en times tid og kom til at tale om pot. - Hvad tror du egentlig, jeg har i piben her? sagde fyren. Jeg fik et sug. Det kunne godt lugte lidt af pot, men det smagte ikke af så meget. Det var sikkert blandet med tobak. Det havde ikke nogen virkning på mig overhovedet. Vi gik alle fire ved tretiden. Jeg gik ned til Bay Bridge Terminal. Jeg skulle med N- bussen for at komme hjem til Inge og Elmer, men der gik ikke nogen før halv ni om morgenen. Så tog jeg en bus til Oakland downtown. Det tog mig halvanden time at gå hjem derfra. Undervejs blev jeg stoppet af en politibil, jeg var den eneste fodgænger i miles omkreds. To betjente sad på forsædet. Den ene af dem kom ud og så på mig. Han spurgte hvor jeg skulle hen, og hvad jeg havde i tasken. Jeg havde en paperbackudgave af Fanny Hill, der lige havde fået lov til at udkomme to hundrede år efter, at den blev skrevet, og en lille pakke onion crackers. Han sagde, at jeg lugtede af alkohol, og jeg skulle vise mit ID for at bevise, at jeg var fyldt enogtyve. Han ville også have at vide, hvor jeg kom fra. Han kunne høre på min accent, at jeg var udlænding. Det var temmelig ydmygende at stå skoleret midt på gaden på den måde, men jeg var høflig og korrekt, og så fik jeg lov til at gå videre. Da jeg gik aftenen før, havde Elmer sagt, at jeg skulle komme hjem i ordentlig tid. - Ikke noget med at komme hjem klokken to, sagde han. - Det får vores børn heller ikke lov til, uanset hvor meget de er fyldt enogtyve. Jeg kom heller ikke hjem klokken to. Jeg kom hjem klokken seks.

Ann og jeg gik rundt på campus og kom til at snakke med to studerende. De fortalte, at bare sidste år var 16 studerende og tre professorer blevet slået ned eller myrdet med springknive, fordi de vovede sig ind i Central Park eller Harlem. - Vi kommer aldrig i parkerne her omkring, sagde de. - Vi går aldrig på gaden her omkring efter mørkets frembrud - undtagen på Broadway. Og vi bevæger os aldrig nogensinde på noget tidspunkt af døgnet nord for 120th Street. Pludselig kom en studerende løbende ind og sagde: - Præsident Johnson har erklæret krig mod Nordvietnam. Vi løb over i deres fælles samlingsstue for at se fjernsyn. Det var nu ikke en krigserklæring, men en mobilisering. Johnson sagde, at nordvietnamesiske skibe havde angrebet to amerikanske destroyere i Tonkinbugten. Bagefter sad vi og snakkede om, hvad det betød. George Washington havde i sin afskedstale advaret mod indblanding i udenlandske krige. Johnson var i gang med at trække Amerika ned i hængedyndet. Det ville blive en lang og blodig krig. Fools rush in, where angels fear to tread.

På Hiroshima Day fulgtes jeg med Joan fra Brooklyn Kibbutz ind til Times Square, hvor der var silent vigil som protest mod eskaleringen af krigen i Vietnam. Den demonstration ville jeg også ville være med til. Vi sad på pladsen og var tavse. Bagefter delte vi løbesedler ud. De fleste tog mod dem uden kommentarer, men nogle skældte mig ud for at være kommunist. En sagde til mig: - You must be sick. Det svarede jeg selvfølgelig ikke på. Ved 17-tiden tog jeg ned til Washington Square, hvor der var rally. Socialist Party's grand old man, Norman Thomas, der seks gange havde været socialistpartiets præsidentkandidat, talte først og fordømte krigen i Vietnam. Den var både umoralsk og tåbelig. Man løste ingen problemer ved at kaste bomber. Problemer kunne kun løses gennem forhandlinger. Derefter talte borgerretsforkæmperen Bayard Rustin. Jeg købte et emblem med den sydvietnamesiske befrielsesfronts flag og satte det på blusen. Joan Baez sang "With God on our Side". Hun var temmelig lille og solbrændt med et ansigt, man ikke rigtig kunne kalde smukt, snarere kønt eller pikant. Hun var iført en meget enkel, vinrød fløjlskjole og havde en skuldertaske over den ene skulder, mens hun stod og sang. Hendes stemme havde et fantastisk volumen, den trængte igennem overalt.

Derfra gik vi op til FN-bygningen, omkring fem miles. Vi var nogle hundrede mennesker. Jeg kom til at gå ved siden af en fyr, der hed Tom. Det var en lille fyr med langt hår, solbriller og en stor læderkasket på hovedet. Han var kommet til New York fra Kentucky et år før og havde prøvet at leve som beatnik og slå igennem som digter og folkesanger. Han arbejdede på et regeringskontor. Da vi nåede frem til FN-bygningen foreslog han, at vi tog hjem til ham i The Village og drak en flaske chianti, han havde stående. Det syntes jeg var et udmærket forslag, vi købte brød og ost undervejs. Vi sad på hans værelse og drak vin og snakkede om pot og socialisme og folkesange. Han kendte en fyr, der hed Bob Dylan. Han havde haft stor succes det sidste par år, og både Joan Baez og Pete Seeger havde sunget hans sange. Det var også ham, der havde skrevet den sang, Joan Baez sang til demonstrationen. Hun og Bob Dylan var meget gode venner. Det var ærgerligt, at Bob Dylan ikke var i byen lige nu, for ellers kunne jeg have mødt ham. Da vi havde drukket hans vin, gik vi ned til det sted, hvor de havde gratis jordnødder i store tønder - 9th Circle. Der var en masse mennesker, der så ud som beatniks. Vi drak øl og åd jordnødder og snakkede videre. Da jeg gik ved totiden, gav jeg ham mit telefonnummer i Brooklyn. Han lovede at ringe, hvis Bob Dylan skulle dukke op eller der ellers skete noget spændende det næste par dage. Jeg gik rundt og så på Museum of Modern Art, især på Monets åkander. I en pladebutik så jeg efter plader af denne Bob Dylan, som Tom havde snakket om. Der var kommet tre tidligere, og den fjerde var lige kommet i handelen. Jeg sad og hørte noget af den første i de røde hovedtelefoner. Man kunne sidde ved en lys trædisk med albuerne oppe på disken og høre pladerne i stereo. Så købte jeg dem alle fire.

6. del. Aktuelt

En af de første dage i det nye semester kom jeg gående over Frue Plads, da jeg pludselig stoppede op og kiggede op i den grå himmel. - Nu har du gået i skole i seksten år, sagde jeg til mig selv. - Du har gået i skole hele dit liv. Var det ikke på tide, du prøvede noget andet? Hvorfor skulle jeg egentlig halse af sted for at tage den eksamen i rekordfart? Hvorfor skulle det være særlig attråværdigt at blive gymnasielærer som 24-årig og så begynde at se frem til den dag, jeg gik på pension? Der måtte da være mere i verden end det. Der ville ikke ske noget ved, at jeg holdt en pause. Verden brød ikke sammen af den grund. Jeg kunne komme tilbage til uni, hvornår det skulle være. Om jeg så blev væk i tredive år, kunne jeg komme tilbage efter det; uni løb ingen vegne. Der var fri adgang til alle fag, man kunne skifte fag, som man havde lyst. Jeg havde bevis på, hvor langt jeg var kommet. Jeg kunne altid starte på præcis det punkt, jeg var kommet til - at jeg så var blevet ældre og mere moden i mellemtiden ville kun være en fordel. Jeg havde ikke spildt de to år, jeg havde brugt på at tage niende med på Bernadotteskolen og være et år i Amerika. De to år havde formet mig mere end nogen andre år. Jeg ville heller ikke spilde tiden, hvis jeg rejste ud i verden nu eller prøvede at finde et arbejde. Det var ikke svært at finde arbejde. Arbejde var der nok af.

Jeg gik ind i Mikkelbryggersgade og op på Ritzaus Bureau, hvor jeg snakkede med chefredaktøren, Gunnar Næsselund. Jeg sagde til ham, at jeg godt kunne tænke mig at blive ansat på bureauets udenrigsafdeling. Han så på mig, denne toogtyveårige fyr, der kom vadende lige ind fra gaden, og spurgte, om jeg havde nogen form for journalistuddannelse. Jeg svarede, at jeg ikke havde nogen formel journalistuddannelse, men jeg fortalte også om mine vikariater på Aktuelt og hvad, jeg ellers havde lavet i tidens løb. - Jamen, så kan du gå op på udenrigsredaktionen nu, sagde han. - Jeg ringer derop. Så sætter de dig på forskellige opgaver, og så kan du komme ind til mig i morgen formiddag. Så fortæller jeg dig, om du er ansat eller ej. Jeg gik op på udenrigsredaktionen, hvor jeg fik telegrammer på engelsk og tysk frisk fra fjernskriveren. Jeg skulle skrive dem sammen til historier på dansk. Næste dag

var jeg inde hos Næsselund, og han sagde, jeg kunne begynde 1. april. De kørte i døgndrift med trevagtsskift, jeg skulle gå ind i vagtordningen. Jeg skulle have en 12-1500 kroner for den første måned. Efter tre måneder kunne der muligvis komme nogle personlige tillæg til. Hvis jeg blev der i to år, kunne jeg blive anerkendt som B-medlem af Journalistforeningen, og så fik jeg taksten, der var på 25.000 om året. Dagen efter skulle jeg op halv fem og til Næstved for at lave Studenterbladet. Jeg kom tilbage til København ved middagstid, og så var jeg på Ritzau fra 14 til 21.30. Det var en spændende proces at skrive historierne sammen. Vi havde en hel række fjernskrivere stående, en til hvert af de internationale bureauer. De havde papirruller i forskellige farver, så man altid let kunne se, hvor et telegram kom fra - lyseblåt for det engelske Reuter, lyserødt for det franske AFP, gult for det tyske DPA. Vagthavende rev strimlerne af, gennemgik dem og fordelte dem til medarbejderne. Journalisterne fik et bundt strimler om samme historie og strikkede dem sammen til en artikel, der blev hamret ned på en af de aldersstegne skrivemaskiner. Når der kom en ny historie ind, lavede man et kort take på det. Efterhånden som der kom flere detaljer på, lavede man nye takes. Når man var færdig med et take, gav man det til vagthavende. Han lavede rettelser, nogle gange skulle man skrive det hele om. Når han var tilfreds, gik manuskriptet videre til hulledamen, der sad med touperet hår og perlemorsfarvede negle ved telexsenderen og forvandlede de maskinskrevne ark til en uforståelig række hulmønstre på lange, smalle papirstrimler. Hulmønstrene gik ind i telexsenderen og blev på en eller anden måde forvandlet til elektriske impulser, der gik ud over nettet til de redaktioner, der abonnerede på Ritzau. Ude på redaktionens fjernskriver blev hulmønstrene så igen forvandlet til bogstaver på en papirrulle, der hele tiden kørte op gennem en sprække i låget. Jeg fik et par rettelser og påmindelser undervejs. - Herinde siger vi Østtyskland og ikke DDR, formanede redaktionssekretæren mig. Men stort set var han vist ganske tilfreds. Det gav en vis følelse af magt at være den, der bestemte hvordan en historie skulle vinkles. Det, jeg skrev, var afgørende for, hvordan nyheden ville blive opfattet og forstået af dem, der læste aviser eller hørte radio. Vi skulle selvfølgelig forsøge at være så objektive som overhovedet muligt, men man blev altid nødt til at vælge noget ud som det væsentligste og udelade noget andet. I selve udvælgelsesprocessen lå der en vurdering, der uundgåeligt ville farve historien.

Jeg syntes, det var spændende at sætte sig ind i, hvordan man gjorde, og hvis jeg ville gøre mere ud af journalistikken, var det under alle omstændigheder en fordel at kende faget fra så mange vinkler som muligt.

Den sidste uge, jeg var på Ritzau, tog de mig af vagtsystemet og satte mig til at skrive baggrundsartikler. Det var noget, en række provinsaviser abonnerede på - dem der ikke havde råd til at have udenrigskorrespondenter selv. De fleste af dem bragte baggrundsartiklerne samlet på en stor, udenrigspolitisk side én gang om ugen. Nogle af dem stykkede dem op og kørte dem ugen igennem. Jeg skulle skrive fem-seks artikler til siden; jeg måtte selv om, hvilke aktuelle emner, jeg ville tage op. For en ordens skyld lavede jeg et par ekstra, så de havde noget at vælge mellem. Måske kunne nogle af dem også holde til næste uge. Bureauet havde et udmærket arkiv med gule poser med udklip. Det fordybede jeg mig i sammen med de ugentlige løsblade fra Keesing's Contemporary Archives. Det store atlas fra Times var også godt at have foran sig. Engang imellem gik jeg ind på Hovedbiblioteket og bad de søde bibliotekarer på læsesalen om at finde oplysninger, jeg havde brug for. Når jeg havde skrevet et par artikler, kunne jeg bare gå hjem. Jeg skrev om mulighederne for, at de Gaulle opstillede til næste præsidentvalg og om situationen i Indonesien, hvor der havde været stridigheder mellem militæret og det store kommunistiske parti. Jeg skrev også en lang artikel om Cambodja, der lå som en fredelig ø - et sydøstasiatisk Schweiz - mens krigen rasede rundt omkring. Jeg prøvede ud fra det materiale, jeg kunne finde i arkivet - mest udklip fra aviser som Le Monde og Neue Zürcher Zeitung - at analysere den neutralitetspolitik, Norodom Sihanouk førte og viste, hvordan Cambodja havde nære forbindelser med både Kina og Frankrig, mens de så med meget skæve øjne på amerikanerne, og forholdet til nabolandene Thailand og Sydvietnam var temmelig anspændt. Nogle aviser bragte mine baggrundsartikler som kronik, men det fik jeg ikke ekstra for. Jeg var meget optaget af at være så objektiv, som det var muligt, og jeg var fuldkommen sikker på, at der ikke var nogen, der ud fra de artikler, jeg skrev, kunne gætte sig til, hvilke politiske meninger, jeg selv havde. På redaktionen var de godt tilfredse med det, jeg lavede. Den næstsidste dag, jeg var der, kom chefredaktøren, Næsselund, op på udenrigsredaktionen og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at fortsætte alligevel. Så ville han give mig 2500 om måneden, 500 mere end jeg fik på Aktuelt. Jeg spurgte, om jeg kunne få fast ansættelse på

baggrundsstoffet, for så ville jeg nok gerne blive. Det passede mig fint at arbejde selvstændigt og kunne gå hjem, når jeg var færdig. Men det kunne han ikke love mig; der var ikke arbejde nok til en fuldtidsstilling på baggrundsartiklerne, så jeg blev nødt til at gå ind i vagtordningen med treskift nogle uger. Så ville jeg hellere være på Aktuelt, selv om det gav lidt mindre. Det var fint nok med treskift nogle uger, men hvis det skulle være i længere tid, ville det blive temmelig hårdt alle de gange, hvor man havde hundevagten 22- 6 eller skulle møde op søndag morgen klokken 6. Når man havde vagten 14-22 kunne man heller ikke gå til møder eller i biografen. Dagen efter kom Næsselund op på redaktionen igen. Han havde spurgt Aktuelt, om bladet og Ritzau ikke kunne deles om mig, men det havde Hylander ikke været begejstret for. Måske kunne jeg selv foreslå det for Hylander. Jeg fik 1500 for de femten dage, jeg havde været på arbejde. Jeg havde fået fri omkring turen til London og noget ind mellem. Det var dobbelt så meget, som vi havde aftalt til at begynde med.

Mandag var første dag på Aktuelt og første dag, der var ølstrejke. Jeg var rundt på alle værtshusene for at lave reportage. Folk var temmelig ophidsede, og der var tendenser til hamstring. Det var øl eller ingenting, sagde de. Ingen kunne få dem til at drikke vin. En tjener sagde, at man måske kunne gøre ligesom under besættelsen og kun sælge sæt, så man skulle købe en snaps, hver gang man købte en af de resterende øl, de havde på lager endnu. Det ville få øllerne til at strække længere. Jeg spurgte Hylander om, hvad han syntes om Næsselunds forslag om, at de kunne deles om mig. Det var han ikke indstillet på. Når jeg var ansat på bladet, så var det der, jeg arbejdede, ikke andre steder.

Et par dage efter var jeg på Montmartre. De havde heller ikke mere øl, ikke engang det skånske Pripp, der ellers havde været nødløsningen nogle dage. Nu havde de kun hvidvin i små karafler til ti kroner. Der var kun to små glas i sådan en karaffel. Jørgen Leth var derinde og hilste overstrømmende på mig: - Vi må ud og have nogle pilsnere en dag, sagde han. - Det kan vi ikke, sagde jeg. - Der er ølstrejke. - Nå ja, det er der jo også, sagde han. Han så ud til at have fået rigeligt at drikke. Det viste sig, at han også have fået 5000 i arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Jeg sad og snakkede med Ole Arentzen fra Studentersamfundet. Når ikke man kunne få øl, gad vi ikke blive boende i Danmark, sagde vi til hinanden. Vi ville langt, langt væk. Helst et sted, hvor der var palmer og smukke piger. Jeg snakkede om Cambodja, som jeg lige havde skrevet om på Ritzau. Ingen mennesker havde nogensinde hørt om Cambodja, det var ligesom Dahomey og Sikkim og den slags lande. Men jo mere, jeg læste, jo mere spændende og vanvittigt syntes jeg, det var. Statslederen, Norodom Sihanouk, var oprindelig konge, men så abdicerede han og blev formand for det folkesocialistiske parti. Han var en playboy, der elskede hurtige biler. Han havde også været instruktør på landets eneste spillefilm og spillede jazz-saxofon. Men Sihanouk havde også styret landet uden om alle krige og konflikter, hans land var en fredelig oase i en verden af krig. Hans partis ungdomsafdeling hed De kongelige ungsocialister. Det var slet ikke til at stå for. Og alle pigerne var så smukke, så smukke og dansede hånddans med små slangeagtige bevægelser af armene og spillede klingklingmusik på zither, mens papegøjerne hoppede rundt i palmerne, og fuldmånen lyste over Angkor Vat. Ole blev meget begejstret for Cambodja, der måtte vi hen. Først og fremmest skulle vi komme i kontakt med dem, så vi oprettede på stedet en venskabsforening for vores to lande, med Ole og mig som bestyrelse og eneste medlemmer. Næste dag sendte jeg et brev til den cambodjanske ambassade i Paris, der var den nærmeste, hvor jeg fortalte om den venskabsforening, vi havde oprettet, og bad dem sende mig materiale om landet. For at vise min gode vilje oversatte jeg den artikel om Cambodjas neutralitetspolitik, jeg havde skrevet på Ritzau, til fransk og sendte den med. Ambassaden sendte en stadig strøm af store, illustrerede tidsskrifter og hefter og brochurer med Sihanouks taler og oplysninger om landet. Nogle måneder efter sendte ambassaden mig særtryk på engelsk og fransk af en tale, Sihanouk havde holdt. Den var udgivet af statschefens kabinet og havde på engelsk titlen; "What do our independence and neutrality really denote?" Talen sluttede: "Finally, I could hardly round off these remarks on our neutrality better than by quoting some

extracts from an article by the great Danish journalist Arne Herlov Petersen

Petersen has noted shrewdly that we are not systematically either pro-East og pro-

Han citerede lange uddrag af min artikel. Det var som satans, tænkte jeg, nu har

jeg også formuleret Cambodjas udenrigspolitik. Derefter begyndte ambassaden i Paris at

tildele mig en ekstra titel, når de skrev til mig: "Consul honoraire du royaume de

West

Mr.

"

Cambodge". Jeg boede jo stadig hjemme hos mine forældre i rækkehuset i Brønshøj. Jeg begyndte så småt at tænke på, hvordan det ville se ud med et lille ovalt emaljeskilt ved døren med sammenflettede elefanter og tempelruiner, men inden jeg bestilte skiltet, ville jeg da lige spørge ambassaden, hvordan det egentlig forholdt sig med den konsultitel. De svarede, at der beklageligvis var tale om en sekretærfejl. Fem år senere blev Norodom Sihanouk afsat ved et amerikansstøttet militærkup, mens han var på statsbesøg i Kina, og Cambodjas lange tragedie begyndte. Jeg stod lige og skulle ind på Aktuelt, da posten kom med et telegram. Det var fra Sihanouk. Han skrev

fra Beijing, at han ville tage kampen op og oprette en eksilregering, og det ville han gerne fortælle venskabsforeningen. Klokken elleve var der det sædvanlige redaktionsmøde på chefredaktørens kontor ved siden af redaktionssekretariatet. Du tager mordet i Vanløse, du ser lidt på forslaget om afgiftsstigninger, du interviewer ham skuespilleren, der fylder halvfjerds. - Nå, er der så ellers nogen, der har noget? spurgte chefredaktøren, Bent Hansen, til sidst som han altid gjorde. - Tja, sagde jeg. – Fyrst Norodom Sihanouk vil oprette en eksilregering. Det var et scoop. Det havde ikke stået i nogen avis, og bureauerne havde ikke fået historien. - Hvor ved du det fra? spurgte chefredaktøren.

- Det har han skrevet til mig, sagde jeg. - Jeg har hans telegram i inderlommen.

- Jaså, sagde Bent Hansen. - Jamen, så tager du den historie. Han så længe på mig. - Og vil du så lige kigge ind på mit kontor efter mødet? Det gjorde jeg da. Chefredaktøren så på mig.

- Sig mig engang, Arne, sagde han. - Er det sådan, at alle statsledere telegraferer til dig, hver gang de træffer vigtige beslutninger?

- Nåh næh, sagde jeg beskedent og åndede på mine negle. - Kun nogle af dem.

Jeg tog toget til Pisa og gik rundt og så på byen. Der var en pragtfuld, afsindig grim statue af Vittorio Emmanuele II med hjelm ned over øjnene og skæg over hele underansigtet, så man ikke kunne se andet af hans ansigt end en lille tryne af en opstoppertud, der lige stak frem. Han havde en enorm hængebug i irret bronze og var snøret ind i en uniform med epauletter og skærf. På de høje, mure rundt om et patricierhus i renæssancestil var med små mellemrum anbragt meterhøje, farvestrålende Disneyfigurer i plastic. Jeg skulle selvfølgelig op i det skæve tårn, selv om jeg havde en fobi med tårne. Da jeg kom op til næstøverste etage i campanilen, var der ikke mere rækværk for. Trinene var af fedtet, hvid marmor og de skrånede, så man kunne glide lige ud over kanten. Hysteriet begyndte at boble op i mig, jeg kunne mærke det kilde under fodbalderne. Det var suget fra afgrunden, denne sorte fristelse. Tør du gå helt hen til kanten, tør du læne dig ud, længere ud, kig så ned og lad dig så glide, glide, glide. Kan du mærke, hvor jorden kalder på dig? Det er jorden, der kalder - nede fra pladsen. Kom nu, se nu om du kan flyve. Og kan du ikke, så ligger jeg her og venter på dig. Jeg gik baglæns, trykkede mig ind mod den hvide mur og gled ned igen, trin for trin, til jeg var helt nede, hvor der ikke var nogen steder at falde. Rundt om tårnet lå 50-60 souvenirboder. Jeg blev vildt forelsket i det kitsch, de solgte. Der var utallige sødladne portrætter af Johannes XXIII og Paul VI. Der var gondoler med indlagte lys og draperet med små plasticdamer i forførende stillinger. Der var lyserøde og lyseblå campaniler i gips, i alle størrelse fra blyantsstore skæve tårne til nogle på størrelse med en arm. Det ville se sjusket ud, at de bare stod og skrånede, så de fleste af dem var rettet op, så de stod helt lige. Havde jeg haft mulighed for det, havde jeg gerne købt hundrede gipstårne i alle farver og størrelser og udstillet dem på Den frie.

Jeg gik rundt i gaderne, gang på gang så jeg katedralens store røde kuppel svæve over tagene. Så gik jeg hen til den, Basilica di Santa Maria del Fiore, hedder den. De vældige bronzedøre viste scener af Marias liv. Jeg gik ind og stod på gulvet og så op i kuplen. Allerøverst oppe under kuplen var der en smal løbegang, jeg kunne se nogle bittesmå mennesker gå rundt deroppe. Der ville jeg op. Jeg ville ikke være en, der har højdeskræk. Jeg ville ikke krybe frem gennem verden, kline mig op ad væggene og ikke turde dreje hovedet for at se ud. Jeg ville stå med

tæerne ud over afgrunden og smile. Jeg ville være urokkelig. Hvordan fik man bugt med højdeskræk? Det gjorde man ved at se faldet i øjnene og tvinge angsten ned. Man skulle gå ind ad en lille dør og op ad uendelige trappeløb for at komme ind. Trinene var smalle, trapperne stejle. Og jeg var ikke alene. Horder af glade turister med svingende kameraer maste og aste og puffede mig i røven bagfra, så det var bare med at følge med. Øverst oppe var der ligesom en lille glug eller luge, man skulle ind igennem, og så stod man der på løbegangen. Nu skulle det være. Var jeg en mand eller en mus? Jeg havde en uklar fornemmelse af, at jeg skulle udsætte mig for en manddomsprøve. Den var nu meget smal, den løbegang. Og rækværket var ikke betryggende, det var nærmest i knæhøjde. Man kunne så let som ingenting vakle og vippe ud over kanten. Jeg gik kækt frem og fortsatte nogle skridt. Så kom jeg til at kigge ned. Det skulle jeg ikke have gjort. Hele domkirken blev til én kæmpestor, sugende mund. Og det var mig, den ville sluge. Jeg kunne mærke blodet suse i ørerne, kuplen var en gigantisk konkylie. Det flimrede for øjnene. Mine knæskaller blev forvandlet til kit, de gav efter, og jeg sank ned. Jeg var kommet et stykke frem; der var ingen mening i at gå tilbage. Og jeg kunne slet ikke gå tilbage for alle de turister, der kom lige efter mig. For at gå den anden vej skulle jeg gå uden om dem. Og den eneste vej uden om var på ydersiden. Prøvede jeg at gå uden om turisterne, ud mod kanten, ville der ikke gå et minut, før jeg skvulpede ud over det lave rækværk. Så jeg kravlede. På alle fire kravlede jeg, med blikket stift rettet mod de smalle planker. Jeg gjorde mig så lav, jeg kunne, jeg halede kroppen fremad, helt nede mod træet. Jeg var flad som en muldvarp. Jeg havde store, mørke plamager under armene, sveden dryppede fra panden og næsetippen ned på plankerne, når en sveddråbe ramte træet, kom der en sort, stjerneformet plet, med små, tynde tråde ud til siderne. Japanske turister trådte mig over fingrene, men jeg bed smerterne i mig og fortsatte. Jeg skævede op mod deres dinglende kameraer. De var taktfulde nok til at lade, som om jeg ikke var der, selv når de trådte på mine negle. En evighed senere var jeg kommet hele vejen rundt på alle fire. Jeg kunne kravle ind gennem gluggen til trappen og kante mig ned igen, drivvåd af sved og med klaprende knæ.

Bind 3

7. del. Dania

Vi sejlede ved tolvtiden. Vi skulle have en skipper til at udklarere os og tage med på den

første etape. Det havde været lidt af et problem. Men så dukkede Jess Hoffbech op. Han havde hørt i radioen, at Dania var til salg, og så ville han ned og kigge på skibet. Historien var en and. Der havde været en fra radioen for at tale med Amdi, men Amdi havde ikke tid, så han havde pudset radiojournalisten på en gammel fisker, der var verdens største løgnhals. Fiskeren fortalte først en lang historie om, at han ene mand skulle føre syv unge mennesker Jorden rundt. Så skiftede han mening og fortalte, at skibet skulle sælges, fordi vi ikke havde råd til at have det liggende vinteren over. Da Hoffbech dukkede op på skibet, fik han at vide, at skibet ikke var til salg alligevel. Da de andre hørte, at Hoffbech var

skipper, spurgte de, om han ikke kunne tænke sig at sejle skibet til Cuxhaven. Så fik han da prøvet det. - Er det tidligt nok, hvis vi starter i morgen? sagde Hoffbech, og så var det en

aftale.

Vi pløjede os ud gennem den tynde, grønne is i havnebassinet. Det var i sidste øjeblik, vi kom væk. Amdi var med på turen ud gennem kanalen, vi satte ham af efter at vi var kommet ud i fjorden. Så sejlede vi rundt om Nordfyn og drejede mod syd, ned øst om Langeland. Vi kørte for motor. Vores maskinmand, Alfred, var lidt nervøs for den. Den lød hakkende og stammende, og vi snakkede om, at vi måske blev nødt til at skille den ad og

gennemgå den. Men så blev motorlyden mere regelmæssig, en stabil dunkende lyd, og vi holdt en fart på 5½ knob, hvad vi var godt tilfredse med. Jeg havde en af de første vagter på broen. Jeg stod ved roret, og Thomas stod ved siden af ved kortbordet og sørgede for,

at jeg holdt kursen. Han sagde, kompasset skulle stå på 173 grader, og i begyndelsen

blev jeg helt fortvivlet, når det svingede over til 172 eller 174, men Thomas sagde, at det ikke var noget, jeg skulle tage så tungt. Man skulle temmelig langt ud til siderne, før man

stødte på grund. Et skibsror føltes anderledes end et bilrat, man skulle dreje meget mere

til og tage hårdere fat, før skibet vendte sig. Og ethvert ror havde sine egne, personlige

særheder. Vores skulle hele tiden holdes en smule til bagbord for at gå lige frem. Efterhånden vænnede man sig til det, roret lå sikkert mellem hænderne, og man rettede automatisk op hele tiden. Da der var gået lidt tid, føltes det naturligt og organisk at stå med et ror mellem hænderne, man voksede ligesom sammen med det og blev til

rorgænger. Vi havde landkending hele vejen ned langs Langeland. Den svarede til sit navn, den blev ved og ved, en tågegrøn stribe til styrbord. Jeg havde aldrig været på Langeland. Da vi kom til Kielerbugten kunne vi ikke længere se land. Så snart vi kom uden for den danske tremilegrænse, måtte vi åbne de toldplomberede kasser med cigaretter og spiritus, snaps til 4,25 kroner for en helflaske og amerikanske cigaretter til 90 øre pakken. Vejret var overraskende pænt. Metereologerne havde ellers lovet vindstyrke 4-6 op ad dagen, men det havde vi ikke mærket noget til endnu. Havet lå næsten blikstille, og skibet duvede kun ganske lidt. Det var en rar fornemmelse at gå på dækket, den vuggende fornemmelse under fødderne, motorens durren op gennem dækket. Jeg havde frivagt og sad nede i kahytten og snakkede med Hoffbech. Han var 42 år gammel og det, man kaldte en lille, vindtør mand at se til. Han havde været kommunist som ung og med i modstandskampen. Han havde stadig hammer og segl og rød stjerne tatoveret på den ene arm. Efter befrielsen havde han svært ved at finde sig til rette i en borgerlig tilværelse, så han meldte sig til fremmedlegionen og blev sendt til Marokko. Han fortalte om engang, han var ved at styrte ned med et fly i Frankrig. Da flyet styrtdykkede, skyndte han sig at fiske sin lommelærke frem og bælle i sig. Det ville være synd, hvis den gode whisky gik til spilde. Det lykkedes ham i sidste øjeblik at rette flyet op. Nu så han langt efter toldskabet. Vi havde ikke tænkt os at drikke snapsen, vi ville bruge den som valuta, sælge den eller bytte den for noget, vi kunne bruge. Hoffbech sagde, han var så forkølet. Sådan en kaffepunch, det var det helt rigtige, når man var forkølet. Det brændte snottet ud af næsen. Så fik han da en kaffepunch, men han blev ved med at hælde i, og kaffen blev lysere og lysere i farven. Så gemte Walther flasken, vi skulle ikke have en fuld skipper om bord. Vi sad og snakkede om rejsens videre forløb. Odysseus' grundstødning var en streg i regningen. Oprindelig havde vi tænkt os, at de to skibe skulle af sted sammen. Odysseus skulle gå med fragt; det var det, vi skulle leve af. Dania skulle ikke have fragt med. Skibet var for lille til, at det rigtigt kunne betale sig. I stedet havde vi indrettet opholdsrum i lasten. Vi havde lagt 26 tons sten som ballast nederst, anbragt i trærammer, så lasten ikke kunne forskyde sig. Derover havde vi lagt parketgulv. Walther var uddannet tømrer, han kunne godt finde ud af sådan noget. I den forreste ende af lasten havde vi sat et skot op, og bag det var der indrettet en lille kahyt med to køjer. Forpikken hed sådan en kahyt. Ellers var lastrummet en stor, tom sal. Vi havde tænkt os dels at bruge den som

arbejdsrum - vi kunne male og skrive og hvad vi ellers gjorde - og dels til at transportere turister. Når vi kom ned til Middelhavet, kunne vi nok tjene en del penge på at sejle folk ud på fisketur eller på udflugter. Det var lidt af en oplevelse at komme ud med sådan et veteranskib som vores. Men det kunne blive hårdt at komme gennem den næste måned, indtil Odysseus kom ned til os med fragtpengene. Vi regnede med at mødes med Odysseus i Nice eller Palma om en månedstid. Indtil da måtte vi finde på et eller andet. Måske kunne vi tjene nogle penge på at stå på gadehjørnerne og spille guitar og synge, eller vi kunne tegne på fortovene. På en eller anden måde skulle vi nok klare den. - I skal huske at få den redningsbåd taget af daviderne og placeret på storlugen, inden I kommer ned i Biscayen, sagde Hoffbech. - Ellers bliver den knust, hvis I skal lænse for vinden i en storm. - Behøver vi overhovedet gå ned gennem Biscayen? sagde Lassen. - Skal vi ikke hellere gå langt ud på Atlanterhavet, så vi slipper for de krappe bølger inde ved kysten? Om et par uger, tænkte jeg, om et par uger er vi kommet ud af kulden. Så ligger vi og vugger i sommervarme ud for Nordafrikas kyst. Og om nogle måneder, hvor vi er så? Afrika, måske. Eller måske på vej til Sydamerika. Vi havde ikke lagt nogen bestemt rute

forhånd. Vi tog det, som det kom. Vi havde tiden for os. Fremtiden var stor og ukendt,

nu

sejlede vi ind i den.

Vi

havde hyppige vagtskift, jeg fik kun sovet et par timer med alt tøjet på, før det var min

tur igen. Jeg stod ved roret, da vi skulle gå ind i Kielerkanalen. Vi kom ind i en marinekrydsers kølvand og fik en ordentlig vippetur. Alting kurede og gled rundt i styrehuset, en kop kaffe, jeg havde stående ved siden af mig, gik i dørken. Helt inde ved indsejlingen var der et indviklet system med blinklys i forskellige farver. Vi ville spare udgiften til en lods og mente nok, vi selv kunne finde ud af det. Da der var grønt lys, gik vi frem. Men det viste sig, det grønne lys ikke var for os, men for et andet skib. Vi havde

sprunget over i køen og skulle betale en bøde på fem mark, da vi var kommet ind i slusen. Men det var vi ikke utilfredse med. Vi havde sparet 30 mark til lodsen og var kommet igennem med det samme, mens vi ellers havde risikeret at skulle ligge halvdelen af dagen og vente. Da vi var gennem slusen, lagde vi til, og jeg blev sendt i land for at købe

rugbrød. Vi havde set, der lå en skibsprovianteringshandel i sluseområdet. De måtte have brød, så der gik jeg ind. Jeg blev vist ind på et kontor. De spurgte, hvad det var for et skib, der skulle proviantere, og det fortalte jeg dem. - Ja, sagde kontoristen. - Og har du så en liste over det, I skal have? Det havde jeg ikke. Men jeg kunne godt huske det, sagde jeg. Han så afventende på mig. Hvad skulle vi så have? - To rugbrød. Helst fuldkorn, sagde jeg. Han så længe på mig. De plejede at forsyne de store skibe med proviant til lange rejser. Når folk købte ind hos dem, fik de i reglen varerne løftet ned på skibet med en kran. Det var ikke et sted, man foretog småindkøb. Da jeg sagde, jeg bare skulle have et par brød, sukkede han dybt og gik i gang med det papirarbejde, der skulle til når man provianterede. Der skulle udfærdiges blanketter i fire eksemplarer på fire forskellige farver papir, der skulle skrives under, og det hele skulle indføres i en tyk protokol, før jeg fik brødene udleveret. Det tog en evig tid. Da jeg endelig kom tilbage med mine brød, var Dania gået gennem slusen og på vej ned ad kanalen. Kielerkanalen kunne ikke vente på mig. Der stod jeg med to lange rugbrød i favnen og kunne lige se masterne forsvinde mod horisonten. Jeg havde hverken pas eller søfartsbog på mig, så jeg kunne ikke engang få lov til at komme uden for sluseområdet, så jeg kunne blaffe videre og overhale skibet. Noget nedtrykt over at være agterudsejlet i så tidlig en fase af jordomsejlingen gik jeg op på toldkontoret med mine rugbrød og forklarede situationen. Toldembedsmændene morede sig kongeligt; det var det mest latterlige, de nogensinde havde hørt. En af dem var så rar at køre mig i sin bil ned til det sted, hvor Dania havde lagt til. Men ikke før jeg havde betalt 18 mark i bøde for at have forladt skibet i sluseområdet, så det blev nogle dyre brød.

Vi blev nødt til at tage lods om bord til den videre fart gennem kanalen. Steen stod ved roret. Han var lige så ukyndig som mig, og lodsen blev utålmodig og irriteret og overtog selv styringen. Da vi var godt inde i kanalen, satte vi alle sejlene og slukkede for motoren. Det var et stort arbejde, men det så flot ud, da alle klude var sat. Jeg gjorde bare det, jeg blev sat til. Hvis en sagde "hal", så halede jeg. Ved vindstyrke tre kunne vi klare 4½ knob. Lodsen sagde, at det var første gang i femten år, et skib var gået gennem Kielerkanalen for sejl alene. Da lodsen sagde, det trak op til tåge, lagde vi til i Rendsburg

og blev liggende der natten over. Hoffbech skulle hjem. Der var kommet telegram om, at de havde brug for ham på Odysseus. Af en eller anden grund kom Odysseus altid i første række, måske fordi det var der, Amdi var. Det var især Walther, der altid rettede ind, når Amdi sagde noget. Han havde boet i huset på Hunderupvej sammen med Amdi; det var som om han havde uddelegeret noget af sin egen dømmekraft, måske også fordi han var den yngste af os. Han var enogtyve. En kaptajn skulle vi jo have. Vi talte om at lade Thomas avancere til stillingen, men så skulle vi selv rette i bemandingsbogen, og det var egentlig ikke tilladt. Vi kunne også vælge at lade skibet gå som lystfartøj, så var der ikke alle de krav til bemandingen. Kaj, Steen og jeg fulgte Hoffbech op på stationen og tog afsked med ham, så satte vi os ind på et Gaststätte og sad og snakkede. Steen fortalte, at han havde været i seng med 22 piger siden sommerferien; nu gad han ikke mere, det var fint nok at komme væk fra alle dem. Steen var treogtyve år, han læste til skolelærer, og han stammede helt forfærdeligt, nogle gange var det svært at forstå ham. Det mærkelige ved det var, at det var noget, han først var begyndt på nu for tre uger siden, da det gik op for ham, hvor farligt det kunne være at begive sig ud på det togt. Men han sagde selv, at hans stammen ikke havde noget at gøre med hans angst; hvad den så var kommet af, vidste han ikke. Under alle omstændigheder havde han en enorm dødsangst. Han var bange for at drukne eller blive ædt af hajer. - Det må du regne med, sagde Lassen. Steen hed Bundsgaard til efternavn, Lassen og jeg sagde til ham, at det var et meget passende navn, han havde; han ville gå til bunds som en sten. Lassen havde selv været meget bange for at omkomme på turen; oprindelig ville han slet ikke med, fordi det var for farligt. Men så havde Amdi sat sig over for ham og i et timelangt foredrag udmalet 265 forskellige skrækindjagende måder, han kunne dø på. Han kunne blive ramt i hovedet af bommen, han kunne blive skeletteret af piratfisk, han kunne blive flænset op med kniv af en fuld sømand i nærmeste havn, han kunne tage fejl af en flaske og drikke ætsnatron. Amdi beskrev det alt sammen grundigt og udførligt, med alle blodige og makabre detaljer, og Lassen sad med stive øjne og så det hele for sig, alle de måder han kunne dø på. - Og så døde jeg, og bagefter opdagede jeg, at man egentlig godt kan leve videre alligevel. Så nu er jeg ikke bange mere, sagde han. Kaj fra Göteborg havde en uddannelse som sætskipper, men han levede af at sælge skrot, som han selv kaldte antikviteter, og han havde åbenbaret et formidabelt

handelstalent. Han havde købt gamle, ubrugelige ovne i Norge for en tier stykket og solgt dem som antikviteter i Sverige for fire hundrede kroner. Thomas, der kendte ham i forvejen, sagde, at skrot var hans livs eneste interesse. Han boede på et lillebitte værelse, der var totalt proppet med rustne jernsenge, gamle køleaggregater og alt mulig andet, så der kun var en ganske smal passage frem til sengen. En dag kom en pige, der boede i samme ejendom, ind på hans værelse for at låne telefonen, og da hun så skrotdyngerne, blev hun stående som ramt af lynet. Hendes eneste kærlighed i livet var skrot, og hun havde et værelse, der var proppet ud til væggene med gamle jernsenge og køleaggregater. Det var kærlighed ved første øjekast, og de flyttede deres skrotdynger sammen. Selv sagde Kaj, at han altid blev forelsket på ubelejlige tidspunkter. Lige nu var han mere forelsket end han havde været i tre år, i en pige der hed Kirstine, som han havde set første gang ti dage før vi skulle af sted. De havde brugt tre dage på at sige goddag til hinanden og derefter en uge på at sige farvel. Fra Rendsburg gik vi videre gennem Kielerkanalen, gennem slusen ved Brunsbüttelkoog og ud i Nordsøen. Vi holdt os ind til kysten og sejlede for motor ind i den store Amerikahafen i Cuxhaven. Lige da vi skulle til at lægge til, satte motoren ud. Vi kunne ikke manøvrere, så vi fortsatte durk ind i kajen og knækkede en kranbjælke. Det var iskoldt, en bidende blæst stod ind mod os fra Nordsøen. På kajkanten stod kranerne med store, tomme gab. De skibe, der lå i havnen, var alle sammen store trawlere og fragtskibe. Der var så kraftigt tidevand, at vi natten igennem måtte slække på trosserne, og vi bumpede hele tiden ind i kajsiden. Vi vuggede ganske voldsomt op og ned. Det var nok ikke det ideelle sted, vi havde anbragt os. Om morgenen gik et par stykker af os forbi de bundfrosne fiskepakhaller til havnemesterens kontor. Havnemesteren sagde, at vi skulle gå gennem slusen over i den nye fiskerihavn, hvor vi kunne ligge i læ, så det gjorde vi. Alfred, Steen og jeg satte jollen i søen og sejlede over til den anden side af havnen, hvor fiskeriauktionen og markedet lå. Der stod en italiensk og en græsk dame og rensede fisk. Jeg sagde et par ord på italiensk, og den italienske dame lyste op og sagde en hel masse. Jeg nikkede og snakkede lidt om la bella Italia, hvor jeg havde været for nylig. Så fik vi lov til at fylde vores spand med sild og sejlede tilbage til Dania og stegte dem. Senere sejlede Walther og Lassen over til en islandsk trawler, hvor de fik en spand rødfisk.

Vi gik ned på Arbeitsamt, og Lassen, Alfred og jeg fik arbejde på Kohlen-Kontor. Steen

kunne ikke arbejde. Han havde skåret sig temmelig dybt i hånden, da han og jeg stod og

rensede rødfisk og saltede dem ned i tønder. Vi havde omkring fem hundrede kilo af dem,

så det var lidt af et arbejde. På Kohlen-Kontor skulle vi veje 50 kilossække med kul af og

løfte dem op på ladet af lastbilerne. Veje af kunne jeg nok, og det var heller ikke så svært

at

kure sækkene hen ad jorden, men løfte dem op på en lastbil kunne jeg ikke. Når vi var

to

om det, gik det. Det værste ved arbejdet som kullemper var, at det var så usandsynlig

koldt. Vi var nede og kysse minus tyve, og i Cuxhaven kom en bidende blæst altid susende ind fra Nordsøen, så det virkede endnu koldere. Vi fik hver 17 mark for en dags arbejde, ni timers hårdt slid. Det var ikke nogen fyrstelig løn, men vi havde ikke arbejdstilladelse, så vi måtte tage, hvad vi kunne få. Jeg opdagede noget, jeg aldrig havde vidst. Når man havde frosset i lang tid; virkelig frosset, så tæerne ikke var andet end to rækker isklumper i støvlerne, og ørerne føltes, som om de var bundfrosne skiver, man kunne komme til at gnubbe af, hvis man prøvede at få varme i dem, så kom der efter nogle timers forløb en tilstand, hvor man holdt op med at mærke kulden. Den var der bare ikke mere, man var blevet immun. Og hvis man blev ude i kulden endnu længere, så kom man ind i det paradoksale, at man blev varm. Varm som et rundstykke i ovnen. Kinderne

og ørerne glødede om kap, der stod en strålevarme ud fra mig. Det var ikke kun en subjektiv fornemmelse. Efter at hænderne, næsen og ørerne i lang tid havde været blege og blålige, blev de ildrøde igen, når de blev varme. Hvis man havde stillet mig ind i barakken, kunne jeg have varmet den op. Det var muligt, det var sidste station, før man fik forfrysninger og døde af det. Men så længe varmen var der, gjorde det ikke noget, at det var koldt. Når det endelig var fyraften, trampede vi hjem i vores tunge og tilisede støvler.

Vi havde lagt en planke ud fra skibsdækket og ned på kajen. Det var ikke nogen særlig

bred planke, måske tredive centimeter. Den var lang, og den svajede og gyngede, når man gik på den. Nu, hvor det frøs alle vegne, blev planken meget glat; der lå altid et tyndt lag is på den. Der var selvfølgelig ikke noget rækværk af nogen art. Man gik flere meter over havnebassinet sorte vand; af en eller anden ukendt grund frøs havnen aldrig rigtig til, men der var rigeligt med isflager og grødis i vandet. Jeg kunne ikke svømme, men det var også lige meget, om jeg kunne det eller ej. Hvis jeg gled på planken, trådte ved siden af,

når jeg var dødtræt, eller bare satte foden forkert, ville jeg styrte fire-fem meter ned i vandet og drukne. Så iskoldt vandet var, ville det være helt umuligt at fiske mig op. Om de så fik en bådshage ned med det samme, ville det være for sent. Det udsatte jeg mig for måske ti gange om dagen. Jeg var ikke bange. Faktisk tænkte jeg aldrig på det. Jeg skulle bare hjem til skibet. Så var det den vej, jeg skulle gå. Men drikkevandsdunken, der holdt tres liter, kunne jeg ikke klare. Det var i reglen Thomas, der bar den på ryggen op ad den stejle, tilisede planke. Første dag på Kohlen-Kontor så jeg en sneboldkamp, der kunne have været Gøg og Gokke. Det havde sneet temmelig meget, henne i kulsiloerne lå kullene som små sorte øer i sneen. En meget ung lastbilchauffør og en kranfører begyndte at kaste snebolde efter hinanden. Det blev de ved med et stykke tid, så eskalerede kampen. De tog hver sin skovl og kylede store skovlfulde sne mod modstanderen. Kranføreren hoppede op i kranen, tog grabben fuld af sne og hældte hele læsset ud over hovedet på lastbilchaufføren. Der lå en snedynge på pladsen, chaufføren gravede sig op, spyttede sne og pilede ud over pladsen. Kranen fulgte efter og væltede sne over ham. Lastbilchaufføren råbte op til manden i kranen, der havde skovlet grabben fuld af sne endnu engang og nu lod grabben hænge og dingle truende over ham: - Du gør det ikke. Du gør det ikke. Han gjorde det. Nogle dage efter sagde jeg, jeg holdt pjækkedag. Jeg kunne ikke holde til at slide sådan i det hver eneste dag. Alfred kunne ikke arbejde mere; hans indeklemte brok var sprunget op, da han løftede kulsækkene. Lassen og Thomas gik derned, men en time efter kom Lassen tilbage og hentede mig. Formanden havde sagt, der var arbejde til én, men han insisterede på, at det var mig, der tog det. Lassen spurgte, om han ikke kunne tage tjansen, men det kunne han ikke. Vi forstod ikke et kuk. - Det kan ikke være med at slæbe kulsække, sagde Lassen. - Det er nok noget skrivearbejde inde på kontoret. Måske noget, der skal oversættes. Jeg gik med tilbage til Kohlen-Kontor. Det var almindeligt kullemperarbejde, jeg skulle tage. Jeg fattede jeg ikke; Lassen og Thomas var meget bedre til arbejdet end mig. Det var arbejdsformanden selv, der havde ringet til Arbeitsamt og insisteret på, at det var mig, han ville have til arbejdet med kulsækkene. Lassen mente, at der nok var interne stridigheder mellem formanden og kontoret, og så ville formanden hævne sig på kontoret

ved at ansætte den dårligste arbejder, de kunne finde. Thomas mente, formanden måske havde forvekslet mig med Alfred. Jeg tænkte på, om formanden måske var bøsse, eller måske gerne ville i avisen, men i begge tilfælde skulle han være mere indladende, end han var. Eller måske ville han gerne have lejlighed til at dukke sådan en intellektuel spirrevip med briller, men så skulle han have været mere kommanderende, end han var. Det kunne måske også være, fordi han gerne ville have et sjældent dyr i bestanden, eller fordi han foretrak min arbejdssky holdning, som han kendte fra de andre på pladsen, frem for Lassens sarkasme, der gjorde ham usikker. Jeg havde hurtigt lært grundreglen for den slags arbejde. Hvis der ikke er noget at lave, skal man se ud, som om man arbejder. Ellers kommer formanden og sætter en til at skovle eller feje. Når formanden ikke så den vej, drev jeg rundt og fandt kvindelige former i de snedækkede kulbunker. Jeg plantede brystvorter af kul på to af dem. En af dagene på Kohlen-Kontor tømte vi toldskabet på skibet og tog alt vores sprut med på arbejde og solgte det i kantinen til de tyske arbejdere. Det gav helt godt. Man måtte egentlig ikke åbne toldskabet, når man lå i havn. Det var forseglet. Men man kunne vende vores skab om og tage bagklædningen af, så derfor behøvede vi ikke at bryde seglet, når vi tømte skabet. Nogle dage efter fik jeg fast makker, en lille morakker, der hele tiden sagde: - Lad mig, lad mig. Han var flygtet hertil fra Østtyskland for seks år siden. Han sagde, lønnen var bedre her. Efter krigen havde han siddet i krigsfangelejr i Rusland i seks år. - Men jeg var jo kun en lille nazist, så de lod mig bare skovle, sagde han. - Russerne er gode mennesker, tilføjede han. - Det er kun kommunisterne, der ikke er det. Vi deltes tit om arbejdet med at veje kullene af. Kullene var i nogle store åbne siloer, der lignede kæmpemæssige tragte. Kranføreren hældte kul i ovenfra. Så skulle vi sætte sækken til noget, der lignede et tykt rør, og dreje på et håndtag, hvorefter kullene skulle rutsje ned i sækken. Vi vidste, hvor meget der skulle i, når den skulle veje halvtreds kilo. Det var sjældent, vi skulle tage af eller lægge til ved vægten. Teoretisk set skulle det gå ganske glat, men det gjorde det ikke. Kullene sad fast og klumpede sig, de nægtede at glide gennem røret ned i sækken. Derfor fik jeg arbejdet med at kravle op i den store tragt og gå rundt og trampe kullene jævnt ned i røret. Det var en sær vinperse-agtig fornemmelse at trampe kul. Jeg holdt godt fast i kanterne af tragten, jeg skulle helst ikke

have benet med ned i røret, det ville det ikke have godt af. Det var ikke noget særlig hårdt arbejde, bare man passede på ikke at glide. Så var det værre at skulle ud med skovlen og skovle de løse kul sammen fra pladsen. Sådan som det frøs, skulle der hakkes godt i kullene for at få dem fri. Jeg kunne sagtens kure sækkene hen ad jorden til lastbilen. Så holdt jeg og den lille morakker i hver sin ende og langede dem op. Men nogle gange skulle vi ud med kullene. Når det var min tur, satte jeg mig ind i førerhuset ved siden af chaufføren, og så kørte vi ud i byen til kunderne. De fleste steder var det ikke så slemt, nogle steder kunne sækkene glide ned ad en slisk til en kælder. Men der var også folk i lejligheder, der havde kulfyrede kakkelovne, og det kunne være hårdt. Det værste var, når jeg skulle bære en halvtredskilossæk på ryggen op ad stejle trapper til fjerde eller femte sal, nogle gange i et baghus. De første gange troede jeg ikke, jeg kunne klare det, men man kan klare mere, end man tror, når man skal. Jeg havde da også før prøvet at bære så tunge ting på ryggen. I begyndelsen af den tid, jeg kendte Tulte, var det sket et par gange, at hun i overstadigt humør hoppede op på ryggen af mig nede på gaden, og så bar jeg hende hen til næste hjørne. Hun vejede femogtres kilo, og jeg vejede femoghalvtreds, men når det var hende, føltes det ikke så tungt, som når det var kul. Når lønnen var så elendig, som den var, hang det nok sammen med, at kun omkring halvdelen af de tyske arbejdere var organiseret i en fagforening. Arbejdsgiverne førte hårdhændet propaganda i aviserne. Fagforeningerne havde foreslået, at arbejdsugen blev sat ned fra 41½ til 40 timer. Dette ville arbejdsgiverne ikke høre tale om. ”For den enkelte arbejder, drejer det sig kun om den tid, det tager at ryge en daglig cigaret. Men for industrien er det milliarder, der står på spil”, skrev de i helsidesannoncer. De sagde, at man måtte tænke på industriens konkurrenceevne. Men deres vigtigste argument var at spille på fremmedhadet: ”Hvis arbejdstiden bliver skåret ned, må industrien ansætte flere fremmedarbejdere”, hed det. Den gik lige hjem. Gringoer, kaldte tyskerne de spanske og italienske arbejdere. Dem så de på med den største skepsis. - Jeg interesserer mig ikke for politik, sagde mange af dem, jeg talte med. – I virkeligheden kan jeg stemme for enhver regering, bare jeg har det godt. Hvis jeg får 20 mark om dagen på Kohlen-Kontor, har jeg nok til mad, husleje og bil og til at tage en øl på min stamknejpe, hvis der ikke er noget godt i fjernsynet. Hvad skulle jeg klage over? I Østtyskland har de det meget værre.

Østtyskland var altid det store skræmmebillede – eller Midttyskland som de kaldte det, fordi det vestlige Polen blev opfattet som den østlige del af Tyskland. ”Ulbricht ønsker strejker i forbundsrepublikken” proklamerede Bild-Zeitung. Så var enhver faglig aktivitet stemplet som en slags kommunisme. Kommunismen var det store dyr i åbenbaringen for de fleste. Vi blev nogle gange spurgt, om vi ikke var en slags kommunister, når vi valgte at leve kollektivt. Så forklarede vi, at det ikke var et princip, men en praktisk foranstaltning, når vi skulle rejse på den måde. De andre arbejdere havde læst om os i avisen. Det havde folk rundt omkring i byen også. Hvis en af os spurgte en betjent om vej, endte det tit med, at vi fik gode råd om, hvordan vi skulle bære os ad med at sejle Jorden rundt. Når vi kom dødtrætte hjem fra Kohlen-Kontor, skulle den, der havde kabysvagten, helst have maden klar. Så satte vi os rundt om klapbordet nede i kahytten og åd rødfisk og flækærter. Vi åd og åd, til øjnene bulnede ud af hovedet, man blev enormt sulten af arbejdet. Der var glovarmt inde i kahytten, hvor kakkelovnen var rødglødende. Så snart vi havde spist, blev vi så søvnige, at vi knap nok kunne blive siddende på taburetten. Nogle gange gled vi lige over til køjen og væltede om med alt tøjet på. Så sov vi tungt og drømmeløst, til vi skulle op og på arbejde igen. Det var koldt, og det var hårdt. Det var ikke helt sådan, jeg havde forestillet mig en jordomsejling, da jeg lå i græsset i Værløse og læste rubrikannoncen. Men man kunne betragte det som et hærdende bad. Da Washingtons soldater frøs og sultede vinteren igennem i Valley Forge, skrev Thomas Paine: "Dette er de tider, der prøver menneskenes sjæle. Sommersoldaten og solskinspatrioten vil i denne krise vige tilbage, men den, der holder ud nu, gør sig fortjent til tak". Cuxhaven var vores Valley Forge.

Vi

kom nu alligevel ikke af sted før ud på formiddagen; det trak ud med udklareringen. Vi

benyttede ventetiden til at stjæle den store dækspumpe, der stod på dækket af det forladte dykkerskib. Det var et forfærdeligt mas at få alle boltene fri, og den vejede lige så meget som en lille hest, men vi fik den bugseret ned, op ad planken og ned i lasten. Den kunne være god at have. Der var en del isflager, da vi sejlede ud, men de drev ud med strømmen foran os. Vi var ikke så mange til at tage os af det hele. Walther og Lassen var sendt i forvejen ned til Rotterdam for at undersøge fragt- og arbejdsmulighederne. Vi havde hørt, at man var i gang med at bygge et nyt raffinaderi i Rotterdam, og at der skulle

være muligheder for godt betalt arbejde der. Hvis vi tjente nok, kunne vi også få skibet set efter i sømmene. Det var syv år siden, der sidst var sat nye bolte i bordene, så det var på tide at se efter, om de stadig holdt godt nok. Det kunne også være godt at få skibet kobberforhudet i bunden, så vi ikke blev udsat for angreb af pæleorm, når vi kom længere ned sydpå.

Vi kunne ikke vente på, at Walther og Lassen kom tilbage. Stormen var stilnet af,

og den chance kunne vi ikke gå glip af. De sidste uger havde der været skiftevis tåge, snebyger og storm, så vi ikke kunne komme ud. Hvis vi ikke kom af sted nu, var det ikke til

at sige, hvor længe det kunne tage, før vi fik chancen igen. Vi måtte bare håbe på, at

Walther og Lassen kunne finde os i Holland.

Vi skulle ud med højvandet, der drev pakisen ud af Elben. Men i lang tid så det

ud til, at vi alligevel blev nødt til at vente. Natten igennem hørte vi tågesignaler, og om morgenen lå tågen tæt. Der var tåge endnu, da vi sejlede ud, men vi tog chancen, fordi vejrmeldingen havde sagt, der var klart sigt ude over havet. Vinden var udmærket, og vi satte klyveren og mesanen som støttesejl for motoren. Da jeg var oppe og sætte sejl, slog det mig pludselig, at jeg ikke længere havde højdeskræk. Der var ellers langt ned, skibet rullede voldsomt, det var iskoldt, sejlene var våde og genstridige, rebene var stive, og mine fingre var valne. Mit forsøg på at helbrede højdeskrækken ved at gå rundt under domkirkekuplen i Firenze havde været en ynkelig fiasko. Men nu var skrækken forsvundet af sig selv. Sejlene skulle jo sættes og tages ned; nogen skulle gøre det. Når denne nogen var mig, så gjorde jeg det. Længere var den ikke. Når jeg ikke havde tid til at tænke på, om jeg var bange, så holdt jeg op med at være bange.

Ude på Nordsøen var der vidunderlig stille, der var næsten ikke en vind, men de foregående ugers storme havde skabt store dønninger, så skibet rullede voldsomt. Vi havde ikke rigtig forudset, i hvor høj grad det var nødvendigt at surre alt, og en del ting nede i kabyssen raslede fortvivlet rundt mellem hinanden. Krukker med spegesild gik i dørken, og tallerkenerne klirrede mod hinanden. Steen blev søsyg og brækkede sig. Jeg var lidt mat og underlig og foretrak at sove på mine frivagter. Vi skiftede mellem fire timers rortørn og otte timers frivagt. Rortørnen var ikke så slem. Når man havde roret at klamre sig til og bare skulle gøre, hvad Kaj eller Thomas sagde, gik det udmærket. Det var et højtideligt øjeblik, da vi næste eftermiddag ved 17-tiden passerede Texel fyrskib. Vores skib var kun godkendt til indre farvande; grænsen gik her. I samme øjeblik, vi havde passeret fyrskibet, var vi i lovløst ærinde. Ingen forsikring gjaldt længere, men det var kun af teoretisk interesse, for vi havde slet ikke tegnet nogen forsikring. Måske ville vi også støde ind i problemer med havnemyndighederne; vi fik se. Vi fejrede øjeblikket med et glas cherry brandy til hver af os fem og kogte kartofler med groft salt. Efter omkring tredive timers sejlads var vi nået frem til indsejlingen til Rotterdam, og vi satte farten ned for at kunne gå med strømmen ind i kanalen, Nieuwe Waterweg, til Rotterdam hen på morgenen. Det kunne vi roligt gøre, for vejrmeldingerne lovede fortsat god sigt og gode vindforhold. Men netop som vi skulle til at gå ind i kanalen ved Hoek van Holland, lagde en tæt tåge sig over os på få minutter, så vi næppe kunne se fra den ene skibsside til den anden, store tågetotter drev lavt hen over dækket. Det var et af verdens mest befærdede havneindløb. Det var store skibe, der var på vej ind og ud, og de havde travlt. Vi ringede hele tiden med vores klokke; det var en messingklokke, ikke meget større end den, dirigenter har på talerstolen. De store skibe tudede omkring os, langtrukne tudelyde, der fik en til at tænke på vældige, uddøde havuhyrer. Et stort, hvidt skib voksede langsomt frem af den tætte tåge. Det havde kurs lige mod os, og det lod ikke til, at de kunne se os eller høre den lille klokke. Til sidst var den skarpe stævn, der kunne pløje tværs gennem vores skib, kun tyve meter ret frem for os. Kaj løb om agter og begyndte at løsne de gjorde, der sad om kufferten med vores gummiredningsflåde. Der var ingenting, vi kunne gøre, andet end at håbe på, at de hørte den lille klokkelyd. Efter de internationale skibsfartsregler måtte vi i denne situation ikke prøve på at dreje bort. Enhver manøvre fra vores side kunne forvirre det andet skib, og så

ville vi få hele skylden, hvis det kom til et sammenstød. Ikke fordi det betød så meget for os; vi ville alligevel ikke være med til søforhøret. Hvis det hvide skib skar tværs gennem os, overlevede vi det ikke. I sidste øjeblik opdagede det store skib vores lille galease, og det lykkedes ved en skarp drejning af undgå en kollision. Vi kunne tørre sveden af panden og fortsætte ind mod Rotterdam. Ingen af os var bange, mens der var grund til at være det. Det havde vi ikke haft tid til at blive. Bagefter gyngede knæene nok, men vi sagde til hinanden, at nu var der ikke grund til at være bange mere.

Vi trak os lidt ud og kastede anker, det var en uhyggelig omgang blindebuk

mellem de store skibe, der når som helst kunne sejle os ned. Der lå vi så til hen under aften og ventede, mens vi stadig skiftedes til at ringe på vores lille klokke.

Da tågen lettede en smule, og det samtidig truede med at blæse op, blev vi nødt

til at gå ind i kanalen ved 18-tiden. Vi gik ind og tog lods op, og han førte os så gennem

Nieuwe Waterweg ind til Vlaardingen, en halv snes kilometer fra Rotterdam. Nu var Vlaardingen nærmest en slags forstad. Der var 74.000 indbyggere. Men hundrede år før var den en selvstændig købstad og Hollands største fiskerihavn.

En anden fyr kom over og spurgte, om vi var interesseret i arbejde på superfosfatfabrikken Albatros. Selvfølgelig var vi det.

Vi skulle være med til at bygge et svovlabsorbtionstårn, der med en daglig

kapacitet på 800 tons skulle være det største af sin art i Europa. Vi skulle klatre op ad stiger til nogle smalle planker femten-tyve meter oppe. Der var ikke rigtige rækværker, kun nogle reb. Når vi var kommet derop, skulle vi stå og tage mod tredivekilossække med små ildfaste porcelænsringe, der blev hejst op til os i kranen. Vi gjorde sækken fri og bar den hen til mundingen ned til den store tank, der skulle vi hælde porcelænsringene ned, så de lå i rækker. Præcis hvordan det hele fungerede gik aldrig op for mig. Jeg stod bare deroppe, en snes meter over jorden, tog mod sækkene, bar dem hen og tømte dem ud. Så tilbage efter næste sæk. Det gik dagen med. Jeg havde ikke højdeskræk mere, men jeg var stadig ikke rigtig glad for at kigge ned. Der var forbandet langt ned til jorden. Men det var det fineste vejr, temperaturen kom helt op omkring femten grader her først i marts. Det var noget andet end de minus tyve i Cuxhaven.

Superfosfatfabrikken Albatros var tilsyneladende en del af Shell-gruppen. Der blev arbejdet døgnet rundt, syv dage om ugen. Lønnen var høj efter hollandske forhold, i hvert fald for det lidt farefulde arbejde, vi blev sat til. Vi fik hver 125 gulden for ugens første fem dage. Lørdag gav 60 gulden og søndag 70. I alt arbejdede 4-5000 mennesker på Albatros. Mange af dem, jeg talte med i Vlaardingen, tjente meget mindre. En ekspedient fik 50 gulden om ugen, det var hundrede kroner. En arbejdsmandsløn lå omkring 100 gulden. Så var skatten ganske vist trukket fra, men der blev alligevel ikke meget til overs. De fleste ting var lige så dyre som hjemme. Kun sko og cigaretter var billigere. En af grundene til de lave lønninger var sikkert, at fagbevægelsen var så splittet. Der var fire forskellige organisationer, en katolsk, en protestantisk, en socialdemokratisk og en kommunistisk. Noget af det bedste ved arbejdet var de to daglige sejlture med firmaets skib tværs over Maas-mundingen. Færgen afgik fra Vlaardingen 7.30 om morgenen og kom tilbage 18.45. Fra dækket havde man en fantastisk udsigt over det nye Ruhrdistrikt, de var i gang med at bygge, der hvor der blot fem-seks år tidligere ikke lå andet end øen Rozenburg, en fuglereservat man skulle have særligt adgangskort for at komme ud til. Nu var øen landfast og andre store områder inddæmmet. Der lå en lang række kæmpestore raffinaderier og kemiske fabrikker, tilsyneladende var der investeret en del amerikansk kapital i området. Snesevis af pyrolyseflammer brændte. Da vi skulle hjem, var nedgangen afspærret. Det var meningen vi skulle klatre ned ad en rebstige, der hang og dinglede langs tårnets side og så fortsætte ad nogle smalle planker, der var helt uskærmede. Det ville jeg meget nødig. Jeg så mig om og fandt en udvej ned gennem nogle rør, der førte ud til en anden byggeplads. Da jeg kom hjem, skulle jeg i gang med kabysvagten. Folk beklagede sig, fordi jeg ikke lavede brun sovs. Så blev jeg sur. Jeg sagde til Lassen: - Efterhånden synes jeg, at den eneste grund til, at jeg overhovedet er her, må være den opdragende virkning, der ligger i konstant at udføre det arbejde, man er mindst egnet til. Og den virkning er jeg begyndt at tvivle på.

Så var vi endelig klar. Vi sejlede fra Vlaardingen klokken halv ni om morgenen. Vi havde ligget der præcis halvtreds dage. Bob stod ved roret. Vi var knap nok kommet ud af kanalen, før han kørte ind i en bøje, som han forsøgte at tage fra strømsiden. Jeg stod på dækket og så, hvordan bøjen bumpede ind i skibssiden, gled tilbage og så hakkede lige ind i redningsbåden, så der kom en uhyggelig, knasende lyd. Lønningen var stærkt beskadiget, flere spanter knækket og den ene toft væk. Vi slæbte vraget op på dækket. Næste morgen var der tåge, så vi blev nødt til at kaste anker ved det franske fyrskib Sentielle. Senere klarede det op, og vi kunne fortsætte til Dover, hvor vi var ved

14-tiden.

Vi lå udenfor og diskuterede, om vi skulle gå ind eller fortsætte. Inde ved havnen

hejste de signalet "Skib for indgående". Det betød, at ingen andre måtte gå ud, så vi afskar England fra kontinentet, mens vi lå og diskuterede og fiskede. Med alle stemmer mod Steens blev det besluttet ikke at gå ind, men at fortsætte direkte til Falmouth. Der var tågebanker hele vejen rundt om os, men lige der, hvor vi sejlede, var der god sigt. Det var en meget smuk aften med blikstille vand, lune luftninger og for første gang en antydning af morild, hvor vi pløjede os frem. Tog man en pøs op, glitrede det i vandet.

Næste morgen satte vi alle sejl. Det var et farligt slid, men det så fantastisk flot ud. Jeg stod ved roret og syntes selv, jeg holdt kursen - 270 grader - fint, men de andre sagde, at

jeg ikke tog hensyn til, at man også skulle styre efter vinden. Lassen og Walther overtog roret og skiftede kurs til 220, hvorved det lykkedes dem at føre os helt ned til Frankrigs kyst omkring Cherbourg. På et tidspunkt lå vi omkring Alderney, og da der også dukkede et fyr op til styrbord - hvad der absolut ikke skulle - gik vi op til England igen for både sejl og motor. Vi kunne komme op på ni knob på den måde. Vi skulle kovende, det kunne være en farlig manøvre, men det gik fint. Ud på morgenen blæste det kraftigt op, så vi blev nødt til at bjærge sejlene.

Vi nåede op til den engelske kyst, men det blæste mere og mere op. Vi kom op

på vindstyrke ni, stormende kuling, og det var ikke umuligt, det kunne udvikle sig til orkanagtig storm, sagde vejrmeldingen. I det vejr kunne vi ikke sejle, vi blev nødt til at søge nødhavn. Vi gik ind i Bigbury Bay og smed begge ankre. Ankrene var ikke så store,

som man kunne have ønsket i en situation som denne, ankerkæderne var rustne, og

ankergrunden var dårlig, så vi satte ankervagt dag og nat, to timer ad gangen. Vi havde bundet tonsvis af ketting til ankerkæderne, vi håbede det kunne holde os fast. Senere på

eftermiddagen ankrede et stort dansk skib, Andreas Boye af Marstal, op lige ved siden af os, men vi kom ikke i kontakt med dem. Vi kunne se flere andre store skibe i Bigbury Bay. Jeg havde ankervagten 0400-0600. Det var meget hyggeligt, jeg sad i styrehuset og drak

te

og læste Gift af Kielland og pejlede hvert tiende minut for at se, om vi lå fast. Det gjorde

vi,

men Andreas Boye gled ti-femten meter. Det kunne også se ud til, at nogle af de andre

bevægede sig. Det måtte være al den ketting, der gjorde, vi lå pløk fast, når de store drev.

Bob var blevet meget forandret, siden han dunkede ind i bøjen. Han var ikke nær

så kry og selvsikker mere. Til gengæld respekterede vi, at han gjorde, hvad han kunne, og

prøvede at gøre sig nyttig. Vi var lidt nervøse for hans dårlige hjerte. Hvad skulle vi gøre, hvis han pludselig døde? Vi kunne selvfølgelig salte ham ned. Jeg havde ankervagt igen om aftenen og næste morgen. Vinden var løjet af, nu var den nede på SSV 4-5, og de andre skibe var gået. Det tog tre timer at få ankrene op;

det var et farligt slæb med al den ketting, fordi det skulle gøres ved håndkraft. Havde vi ikke før været klar over, at det ville være en god idé med en motor til ankerspillet, så blev

vi

det nu. Ved 18-tiden kunne vi endelig sætte kursen mod Falmouth.

Vi

gik ind til Falmouth klokken ti om formiddagen, på syvendedagen efter at vi sejlede fra

Vlaardingen. Det kunne tage sin tid med sådan et skib som vores. Vi fortøjede til en bøje ude i havnen. Kaj foretog et fantastisk flot spring fra dækket ned på den lille, gyngende bøje og gjorde fast. Men lidt efter kom en båd ud fra havnepolitiet og sagde, det kostede ti shillings at ligge der. Vi kunne ikke lægge til inde ved land, fordi det var for dyrt, så vi måtte gå et andet sted hen og kaste anker. Det betød, vi ikke kunne komme i land, før vi havde repareret vores jolle. Det gik vi så i gang med, det var fint solskinsvejr. Da vi var klar til at sejle ind ud på aftenen, opdagede vi, at et skib, der lå for anker ved siden af os og ikke havde besætning om bord i øjeblikket, var i drift ind mod os. Jeg skubbede os væk med en bådshage, Lassen startede motoren, vi hev ankeret op og flyttede os tyve-tredive meter. Derefter tog Steen, Kaj og jeg båden i land. Jeg roede ind, desværre tabte jeg den ene åretold helt inde ved land. Kaj sagde, man kunne binde åren fast i stedet for.

8. del. La Gaude

Jeg gik ned til Cagnes-floden, hvor jeg hoppede rundt på de store sten ude i vandet og så på vandfald og sang en lille improviseret længselssang om Tulte på melodien Red River Valley. Jeg så op fra floden, fra den anden bred gik en klippeskrænt næsten lodret op. Der var et vadested, hvor jeg kunne springe fra sten til sten over floden. Efter Dania havde jeg ikke højdeskræk, nu ville jeg være bjergbestiger. Der var ikke en sjæl i nærheden, hvis jeg faldt, ville jeg falde lydløst, som Berkeleys træ i skoven. Jeg begyndte at klatre. Når man kom et stykke op, blev man nødt til at fortsætte. Det var trods alt nemmere end at klatre ned igen. Jeg trykkede mig ind til klippevæggen og greb fat i alt, der kunne gribes i. Der voksede nogle træer og buske, man måtte håbe, de kunne holde, hvis jeg hang og dinglede i dem. Jeg sparkede småsten og jord væk under mig, jeg kunne høre det ritsje ned ad klippesiden. Et sted skred jeg lidt nedad, jeg maste mig ind og greb ud efter græs. Det gik af i store totter, men af en eller anden grund blev jeg hængende. Måske var jeg blevet så klæbrig af sved, at jeg simpelthen klistrede til klippen. Jeg så op, jeg kunne se kanten deroppe. Der var ikke så langt op, som der havde været. Jeg gjorde mig flad. Jeg syntes, jeg kunne lugte klippe, stenlugten mindede lidt om nyspidsede blyanter. Jeg kunne høre en fugl et sted, en lidt skrattende lyd, som noget mekanisk der blev trukket op. Der var blå himmel over mig, det var den, jeg ville op i. Jeg så ikke ned. Jeg langede en lab over kanten, hævede mig op, jeg kom op på en asfalteret vej. Grus var støbt ind i asfalten, det satte små grubemønstre i mine håndflader. Det var ikke Mount Everest, jeg havde besteget. Jeg var måske et par hundrede meter over floden. Men var jeg faldet, havde det været som at falde ned fra Eiffeltårnet. Jeg stod på gummiknæ og så til begge sider. Jeg følte mig så let som et udpustet æg. Let og lykkelig, jeg havde en svajende fornemmelse i mig. Jeg vinkede til en bil, der kom kørende, og den stoppede. Jeg spurgte om vejen til La Gaude. Manden havde aldrig hørt om La Gaude. Et øjeblik tænkte jeg på, om jeg var gået gennem et drømmespejl, ind i et parallelunivers, hvor jeg ville komme ned til en hidtil ukendt by, en by hvor der ikke boede mennesker, men noget der bare på foru¬roligende vis lignede. - Men hvis du går tre kilometer den vej, så kommer du til Vence, sagde bilisten og slog et kast med hovedet.

Så var jeg alligevel i samme verden, som jeg startede fra. Jeg gik ind til Vence og så på Matisse-kapellet. Lyset stod blåt ind gennem glasmaleriernes plantemønstre. Væggene kriblede af ro. Jeg var stille og helt hvid indvendig. Fra Vence var det ingen sag at finde hjem, ni kilometer over St.-Jeannet til La Gaude. Der var maki undervejs, jeg havde været der før med Ib. Krydderurter var ikke noget vi købte, ikke engang noget vi behøvede at dyrke selv. Ville vi have rosmarin, salvie eller timian, kunne vi plukke det her, ikke fra små usle urtepotteplanter men fra buske med en duft så fri og bedøvende, at bierne summede i lykkeligt afsind. Jeg snuste ind, jeg fyldte mig op med duften, jeg gik gennem duftslør, der var som tunge brokadeforhæng i Konstantinopel eller Antiokia, som Yemens piggede røgelsestræer.

Bind 4

9. del. Rejsen

Det gik opad på vejen fra Herat, så vi nåede kun et par hundrede kilometer frem. Vi stoppede ved det næste af de sovjetiske Sputnik-hoteller, der lå som en perlekæde langs hovedvejen som det sovjetiske folks bistandshjælp til Afghanistan. Det var store og flotte turisthoteller. Hvis der også havde været turister, havde de været anvendelige. Nu var de bare tomme skaller. De gav arbejde til nogle afghanere i receptionen, i køkkenet og ved rengøring. De gik rundt og passede sig selv. Der kom aldrig en gæst. De havde stor swimmingpool uden for det hotel, vi parkerede ved, men vi skulle betale ti afghani, hvis vi ville bruge den, så det lod vi være med. Vi så ud over bassinet. De holdt det fint, der blev fejet og vasket rundt om, det lugtede af klor. Alt stod parat til den dag, der måske ville komme en gæst. Bradbury kunne have skrevet en novelle om de hoteller, de øde hoteller hvor vinden suste gennem receptionen, hvor portieren groede fast til skranken, hvor murene sukkede af længsel efter turister, der aldrig kom. Vi gik rundt og så på hotellet. De havde et supermoderne, elektrisk køkken med alle tænkelige maskiner og apparater i skinnende krom og emalje. Men det blev aldrig brugt. De ansatte havde bygget et lille bræddeskur ude i baghaven, der lavede de mad over bål på deres traditionelle måde. Vi spiste derude for femten afghani, fårekød med ris som altid. Det smagte aldeles pragtfuldt. Bagefter sad vi og snakkede med nogle engelske hippier, der også bare kiggede indenfor. De havde kørt i bus hele vejen. De fortalte om en englænder, der ville sælge blod i Kuwait. Han havde en blodtype, de var ude efter, så de tømte ham. De tappede simpelthen alle fem liter ud af ham, mens han lå der på briksen, til der kun var en slatten sæk tilbage, og den smed de ud. Vi blev inviteret til koncert nede i kælderen. Det skulle egentlig være en slags garderobe; der var fine garderobeskabe i stål langs alle væggene, men de havde vendt dem om med dørene indad. Så havde de lagt tæpper ud på cementgulvet, og der sad de hver aften og spillede, mens de store mødelokaler og konferencesale med tunge chesterfield læderstole ovenpå lå øde og mørke hen. To mænd spillede på en slags skabsharmonika. Når man klappede den sammen, lignede den fuldkommen et lille skab med rundt dørgreb. Når man åbnede skabet, blev det til en lang slange af en harmonika. Øverst var der en slags trælåg, som de hele tiden halede ned i. Det fremkaldte nogle sære, jamrende lyde, omtrent som hunkatte i løbetiden. En ganske lille knægt spillede aldeles fremragende på

tromme til. En halv snes afghanske mænd sad rundt omkring og røg hash og gumlede på noget grønt snus, der var fremstillet af tobak, tilsat kalciumsulfat. Nogle af de unge mænd gik ud og klædte sig om i skørter, smurte læbestift på og klistrede pailletter på panden og så kom de ind og dansede enkeltvis med fejende skørter og pludselig breaks i musikken, hvor de sank ned i en fastfrossen, yndefuld stilling. De kunne godt lide at synke ned foran en af de andre mænd og danse foran ham, hvorefter den mand, de opvartede, stak dem en ti afghani-seddel. De prøvede ikke med os. Russerne havde bygget den fine, asfalterede vej fra Herat til Kandahar, komplet med turisthoteller, og amerikanerne vejen fra Kandahar til Kabul. Der var ingen trafik. Amerikanerne havde også bygget en lufthavn i Kandahar, der kun havde den ene fejl, at der ikke var nogen fly til eller fra Kandahar. Kineserne var mere snedige, de havde bygget en vej fra den kinesisk-afghanske grænse og ned gennem Pamir til Kabul. Det var en vej, der var specielt beregnet til at kunne tage tanks. Så havde man den, hvis det skulle blive nødvendigt. Iran var ikke helt så heldig med sit vejbyggeri, de byggede simpelthen en

iransk vej inde på afghansk territorium, og det blev den afghanske regering så rasende over, at de afskaffede farsi - der lokalt blev kaldt dari - som officielt sprog. Det betød, at folk i Herat ikke længere kunne forstå, hvad der blev sagt i den afghanske radio - det var alt sammen på pushtu.

Vi stoppede et sted på vejen ved en mand, der stod og solgte vandmeloner. Han havde

en vægt med to vægtskåle, men ingen lodder. Da vi købte en melon, lagde han den omhyggeligt op på den ene vægtskål. Så tog han en skovl, han havde stående, og skovlede løs, gul jord op på den anden vægtskål, indtil skålene stod lige. Derefter sagde han den pris, han havde bestemt på forhånd. Han havde hørt et eller andet sted, at varerne skulle vejes, men forbandt ikke andet med det end at vægten skulle stå lige. Ritualet gjorde indtryk på mig; jeg så det som et symbol på mødet mellem Afghanistan og vores vestlige verden.

Vi nåede frem til Kandahar tidligt på eftermiddagen, og jeg gik rundt i gaderne. Inde på

apoteket lå strykninpræparater, efedrin og largactil frit fremme på disken. Alt var håndkøb, man kendte ikke til recepter. Jeg spurgte efter klortabletter, så vi kunne desinficere vandet, men det havde de ikke. På et tehus fik jeg en hel kande te for to afghani. Det var oppe på første sal, med udsigt over en plads, hvor folk myldrede frem og tilbage. Jeg snakkede med en græsk pige, der hed Katarina. Hun var den internationale hippietype,

hun kunne have været fra et hvilket som helst land. Det eneste, hun havde at sige om Afghanistan, var at deres hash havde en dejlig, krydret smag. Jeg gik rundt i snævre gyder mellem brungule lerhuse. Et sted så jeg en dromedar med sammenbundne forben segne om. En mand sparkede den, så den rullede rundt og rejste sig igen. Alle dromedarerne havde tømmerne ind gennem næseborene, det måtte være frygtelig smertefuldt. Et sted købte jeg et pund jordnødder til ti afghani, jeg fik en hel sæk med til at have dem i. I bazargaden bød en af de handlende mig på en pris af den grønne snus, jeg havde set afghanerne sidde og gumle på aftenen før. Man skulle lægge en pris ind ved undertænderne. Det prøvede jeg så, det sved og rev som ind i helvede, og tandkødet blev nærmest følelsesløst. Folk i Kandahar talte pushtu og hørte tit radio fra Pakistan. Forholdet mellem de to lande var ikke godt. Afghanerne kunne godt tænke sig at dele Pakistan midt over. Hele den vestlige del af landet skulle så hedde Pashtunistan. Alle vegne i Kandahar hang der store landkort over det imaginære Pashtunistan, komplet med flag og våbenskjold. Men meget mere skete der vist ikke i den sag. Da jeg kom tilbage til bussen sagde de andre, at der var mulighed for at vi kunne sælge bussen med det samme for tre-fire tusinde amerikanske dollars kontant. Vi havde kun givet 8000 kroner for den derhjemme. - Jeg er godt klar over, at det er meningen, at bussen skal sælges på et eller andet tidspunkt, sagde jeg, - men jeg ville foretrække, det bliver i Kathmandu eller til nød Kabul. Jeg er ikke begejstret for tanken om pludselig at stå ude på gaden i Kandahar, omgivet af min bagage. Og jeg synes simpelthen, det er for tidligt at stoppe busrejsen allerede. Hvis vi holder op nu, kommer vi til at gå glip af så mange ting. - Jeg synes ikke, det er rart at køre videre, når man ved, at bussen når som helst kan brase helt sammen, sagde Amdi. Walther sekunderede ham som altid. Lige meget hvad Amdi syntes, så syntes Walther det samme. - Jeg tror ikke, den bus kan holde ret meget længere, sagde han. - Vi må hellere komme af med den så hurtigt som muligt, før den skal sælges som gammelt jern.

Næste formiddag var vi oppe på mr. Erzizullahs kontor. Det var den mand, Amdi havde snakket med, der måske ville formidle salget af bussen. Han sagde, at de skulle have en mekaniker til at gennemgå bussen først. Han var desværre i Herat og kom først tilbage

om nogle dage. Men hvis mekanikeren sagde god for bussen, var det næsten helt sikkert, at de ville købe den. Vi begyndte med at forlange 5000 dollars. Erzizullah mente, at vi nok kunne få tre-fire tusinde. Erzizullah var godsejersøn og havde en virksomhed med køb og salg. Han var omkring tredive år, havde skæg og et pænt smil og pelskalot på hovedet. Han fortalte med stor begejstring om, hvordan han havde været i Europa året før, hovedsagelig i Cannes. På tre måneder havde han brugt 3000 dollars. - Jeg dansede og horede for alle pengene, sagde han glad. - Jeg havde masser af girlfriends i Nice. Når han var hjemme i Afghanistan, gik han tit på jagt og skød gazeller og vildgeder. Han havde engang skudt to tigre ikke så langt fra Kandahar. For nogle år siden byggede hans far en pragtvilla uden for byen med swimming pool og moderne køkken og alt mulig. Den havde kostet 200.000 kroner. - Hvis I har lyst, kan I bo der, så længe I vil, sagde han til os. - I kan bo der ti år, hvis det skulle være. Der er en stor frugthave, og de ansatte vil under alle omstændigheder komme op til jer hele tiden med æg, smør og kyllinger. Vi så rundt på hinanden med store blanke øjne. Næeh Novra, sagde de øjne. En assistent med langt skæg og turban kom ind og viste os en lang vandpibe til hash, der stod i et skab, men der var ingen af os, der ville prøve. Vi gik tilbage til bussen og fortalte de blaffere, vi skulle have haft med til Kabul, at vi solgte bussen og sluttede rejsen her, så de gik ud for at blaffe. Det var svært at tage afsked med Mick og Jane. De ville til Delhi og prøve at finde arbejde som lærere der. Amdi var voldsomt irriteret på Jane, der vaskede tøj på ubelejlige tidspunkter og skreg og skingrede ad Mick. Han mente, at Mick var i kløerne på hende. Sådan så jeg ikke på det. Det var min opfattelse, at Mick og Jane simpelthen var forelskede i hinanden, men engang imellem kom de op at skændes. Det var ikke så usædvanligt. Jeg syntes, at Amdi generelt havde en underlig indstilling til forelskelse og især til børneavl, nærmest som noget, der i sig selv var negativt. Efter at have sagt farvel til Mick og Jane, kørte vi andre med Erzizullah og to af hans assistenter ud til landstedet. Det svarede ikke helt til vores Hollywood-forestillinger. Vi så på to forkamre. På de bulede cementgulve lå dynger af stenhårde abrikoser. Oppe under lofterne sad rækker af hvepseboer. Resten af huset kunne vi desværre ikke komme til at se, fordi gartneren boede der med sin familie, og i den familie var der utilslørede kvinder,

som kun Grete og Mette måtte komme ind og se. Vi andre slog os ned på stenverandaen. Vi var på ekskursioner i frugthaven og fandt æbler, granatæbler og en frugt, der mindede om æbler, men var helt lodden udvendig og smagte lidt træet. Vi hentede vores kogegrej ind fra bussen og stillede det op på verandaen. De tre afghanere sad sammen på et tæppe og røg hash og lo. Pludselig fandt de ud af, at vi ikke kunne blive der alligevel. - Gartneren er ikke hjemme i nat, sagde Erzizullah, - og så tør jeg ikke tage ansvaret, hverken for jer eller for bussen. Folkene nede i landsbyen kunne finde på at plyndre eller myrde jer. Men jeg har et andet dejligt hus, hvor I godt kan være, så der kan vi køre hen. Hvis I vil bo her i længere tid, kan jeg også godt smide gartnerfamilien ud. Men så skal vi nok have en vagtmand til jer. Jeg troede sådan set, at han på en eller anden måde mente, hvad han sagde, men vi havde efterhånden fået nok. Vi blev enige om at køre til Kabul og undersøge salgsmulighederne der. Vi sagde til Erzizullah, at vi regnede med at komme tilbage fire- fem dage senere. Så var mekanikeren også kommet tilbage. Vi sagde til hinanden, at så havde vi altid Kandahar i baghånden, hvis vi ikke kunne få bussen afsat i Kabul.

De fejrede Bharat Milap i Benares, det var en af årets store højtider, hvor man mindedes dengang Rama kom tilbage til Ayodhya efter fjorten år i landflygtighed og genså sin bror Bharat. Vi var kommet til byen aftenen før, før solopgang kørte vi bussen ned til Mir Ghat ved den hellige flod Ganges. Man gik ned ad en trappe til floden, på begge sider af trappen sad tiggere. En havde hverken arme eller ben, men et smukt resigneret ansigtsudtryk, nærmest som en Buddhastatue, andre havde små, forkrøblede edderkoppeben. Nogle var dødssyge. Det var for sent for dem at tigge penge til mad, de tiggede småmønter til brænde, så de kunne få et ligbål, når de nu snart døde. Nede ved flodbredden vadede folk ud i vandet, tusinder og atter tusinder af dem, de dukkede sig fuldt påklædte, samlede det grumsede vand op i kobber- eller messingkar og børstede tænder med små kviste. Nogle stod med sammenklappede hænder og messede en hilsen til den opgående sol over floden. Fede mænd vekslede en rupeeseddel i fempaise-mønter

og gik nådigt ned langs rækken af tiggerne og gav hver af dem en mønt. Mange - især de

mest velnærede - havde en hengivent, glasagtigt udtryk i øjnene. Ude på floden sejlede

både med hvidklædte turister, der sad og så ind på pilgrimmene og de syge og døende tiggere. Vi gik op i et tempel for at se ud over mængden, der kom stadig flere til, man så

ud over let flagrende orange, lilla og røde sarier og mændenes hvide dhotier. Alle vegne,

også oppe i templet, var der mudder og affald.

Vi kørte bussen ud til regeringens guest house. Jeg gik ind mod byen igen. Undervejs

vekslede jeg en rejsecheck på tyve dollars til en elendig kurs, det var ulideligt slet ikke at

have kontanter på sig. En procession var i gang, stadig flere mennesker trængtes nede ved Mir Ghat. Jeg løb på Mette og fulgtes med hende. En ung mand viste os ned til det gyldne tempel, men vi måtte ikke komme indenfor, vi var vantro. Vi stod på en tempelterrasse nede ved flodbredden og så, hvordan de brændte ligene. Fire ligbærere kom vandrende gennem gaderne med en ligbylt mellem sig, viklet ind i broget stof. De marcherede taktfast og sang

en munter sang til. Når de kom ned til floden, lagde de bylten på jorden, hældte vand fra

Ganges over og stablede brænde omkring bylten og satte ild til. Fire-fem bål var i gang på samme tid. Når de var brændt ud, blev asken skyllet ud i floden eller sejlet ud midtstrøms i en båd og kastet i vandet der. En del gamle tiggere, der meget snart skulle dø, lå

resigneret og ventede på, at det blev deres tur. De havde kobbermønter på sig, så de

kunne betale for brændet. Jeg tænkte på et citat: Jeg skylder Karon en obol. Midt på en af gaderne ned mod Mir Ghat lå en død mand. Folk mærkede interesseret efter, om hans hjerte slog endnu. Da de konstaterede, at det gjorde de ikke, lagde de mønter på hans bryst til ligbålet. Mette og jeg gik rundt i byens snævre gyder. Alle vegne var der røde gudebilleder i nicher og templer fulde af køer, der gik frit rundt overalt. Børn sad i rendestenen og sked tyndt og grønt. Der var sygdom, død og snavs, en dyster stemning alle vegne, og folk, der gik forbi med lyserøde betelmunde og øjne stive af religiøst vanvid. Det virkede som en tysk middelalderby med pest og dansegalskab. Hvordan skulle man nogensinde få noget udrettet i sådan et land? tænkte jeg. Hvordan skulle det nogensinde blive bedre? Hvor meget betød deres smukke kultur - gudebillederne, dansen, musikken - når religionen tvang folk til at leve under så modbydelige og nedværdigende forhold, når den døende tigger fik at vide, at det var hans karma at ligge der. Det er din egen skyld. Bedre held næste gang, ved næste genfødsel. Hvordan skulle man så skabe en bedre verden her og nu?

Foran hovedposthuset i Benares sad en meget fed, splitternøgen mand. Folk gik ærbødigt uden om ham, de bukkede for ham, de lagde blomster og mønter til ham. Fade med frugt lå rundt om ham sammen med dynger af murbrokker. Når gadedrengene hujede og råbte efter ham, rejste han sig op i al sin vælde, med gråsprængt Henrik den ottende-skæg, slaskende maver og meget lille pik, og kylede murbrokker efter dem, mens han brølede højt. Folk sagde, at han var så hellig, at han åd sit eget lort. Det var i hvert fald ikke det eneste, han fik at spise, efter maven at dømme. Han virkede ulideligt selvtilfreds og smiskede nådigt, når små, magre mennesker bøjede sig for ham og ofrede til ham. Midt i trafikstrømmen lå hellige køer, der ikke vrippede sig en tomme for bilerne. Nogle af dem havde fået malet hornene røde. Et sted så jeg en ko gå ind i en butik. Den væltede ting ned fra hylderne, mens indehaveren stod og så henrykt til og til sidst hængte en blomsterkrans om halsen på den. På et gadehjørne stod nogle engelske hippies i beskidte, hvide gevandter og tiggede. Velstående. indiske pilgrimme kastede nådigt et par paise til dem. Jeg syntes, det var frastødende, at mennesker fra vores rige lande tog brødet fra indiske tiggere, der var ved at dø af sult. Jeg vekslede et par ord med hippierne, bare det sædvanlige om, hvor de

kom fra og skulle hen. De var klædt som tilsølede engle, men de så ud som vaneforbrydere. De havde kun foragt til overs for de mennesker, de tiggede af. Alle indere var grimme og dumme, sagde de. Det eneste, de havde respekt for, var et los i røven. Og de lugtede værre end niggere. Vi gik ned til floden igen. Folk stod endnu tættere nede ved floden. Præster i blegorange gevandter gik rundt. Der var hellige mænd i lændeklæde, med uglet skæg og spillende, brune øjne. Mange af de gamle koner havde underligt fritvoksende hestetænder, der stod ud ad munden i spredt orden. Et broget tableau af gudinden Kali blev båret forbi af seks mænd. Der var horn og trommer foran gudinden, brændende røgelse bag hende. Nogle bad, andre strakte armene i vejret og jublede. Mette ville hjem, jeg fortsatte alene ned til floden, det blev stadig sværere at komme frem, folk maste og skubbede og puffede. Jeg banede mig frem gennem mængden. Ude på floden sejlede både med store gudebilleder, jernbanefunktionærerne havde deres eget Kali-tableau. Foran i bådene var der stokkefægtning og stokkedans. Honoratiores sad på klapstole på bådene og så ind mod den kompakte menneskemasse på trapperne og den mudrede bred. Der var ingen ende på processionen, der var ingen variation, det var det samme og det samme og det samme. Jeg banede mig tilbage gennem mængden. I en lille bod købte jeg to små gudestatuer og en forseglet krukke med helligt vand fra Ganges.

I Siliguri skulle jeg skrives ind hos Foreigners' Registration. Så kunne jeg tage minibus op til Darjeeling. Jeg var fremme om aftenen og fandt et hotelværelse og gik ned på posthuset. Der var koldt om aftenen i Darjeeling. En englænder, jeg snakkede med i Kathmandu, havde givet mig en militærjakke, en af dem i camouflagefarver. Han havde ikke selv brug for den mere, han skulle ned til det sydlige Indien. Den var god at have her. Næste dag gik jeg rundt i byen. Man skulle hele tiden op og ned ad de stejle gader. Nogle steder lignede byen Falmouth med gamle, engelske huse. Andre steder, som nede i bazaren, lignede den mere Nepal med fladnæsede, gule kvinder med store ringe i næsen. Men alle steder var den fantastisk smuk, med udsigt over de grønne bjerge med teplantager. Luften var ren og kølig, jeg følte mig meget levende og næsten ekstatisk, det var også en god fornemmelse at være alene for første gang i næsten fem måneder. Følelsen af at kunne gøre lige, hvad jeg ville, boblede gennem mig. Jeg var inde i en boghandel. Boghandleren sagde, at opstanden i Naxalbari var knust nu, men der ville

komme flere af samme slags. Så kunne man kalde det kommunisme, hvis man ville. Navnet betød ikke noget for ham, men de, der dyrkede jorden, måtte simpelthen også have udbyttet af deres arbejde. Ellers var der ingen retfærdighed til. Mens jeg sad og spiste mutton curry, snakkede jeg med en fyr, der sagde, han kunne tage mig op til Tiger Hill og tilbage for ti rupees. Hvis man var deroppe ved solopgang, kunne man se Mount Everest. Det aftalte vi så; klokken tre om natten kom en boy og vækkede mig. Han havde en hvid hest med, og den satte jeg mig op på. Det var isnende koldt, men jeg kunne leje strikhue og vanter, og så gik det. I betragtning af, at det var første gang i mit liv, jeg sad på en hest, syntes jeg, det gik ganske godt. Det var en meget fredelig hoppe, den luntede lige så stille af sted, så man kunne sidde og se sig om. Boyen gik bagved; hvis han syntes, hesten kom lidt ud af kurs, hev han den i halen. Jeg red op ad smalle bjergstier, først var der helt mørkt, men efterhånden kom der et grålys, så man kunne se de nærmeste bjerge, blågrå som skyformationer, rundede og lodne. Der var elleve kilometer ud til udsigtspunktet Tiger Hill, og jeg var derude ved femtiden. Der var temmelig mange mennesker, mest indere men også et par amerikanere. Der var bygget en slags platform med halvtag over. Der kunne man stå og se solen stå op over bjergene. Ganske langsomt dukkede de sneklædte bjerge frem, det var som at se et billede tage form i fremkalderbadet, konturerne blev klarere, nu kunne man tydeligt se Kanchenjunga, der virkede som det højeste af bjergene, sneklædt og massivt tårnede det sig op. Mount Everest lå længere væk, det var ikke meget mere end en hvid klat ude mod horisonten. Solen var først en rød stribe, så svuppede den helt op, lyset funklede i bjergenes sne, der var kun enkelte, spredte skyer, himlen flammede i rødt, orange og gult. Vi stod alle sammen helt stille, med bjergene, himlen og solen foran os. Skyer begyndte at trække sammen, en halv time efter solopgang var de fjerneste bjerge forsvundet i skyerne. Jeg red tilbage ad stien i den tidlige morgensol, de grønne bjerge lyste omkring mig, hesten klarede det hele selv, boyen behøvede ikke at ruske den i halen. Den vidste godt, hvordan den skulle komme hjem, så jeg behøvede ikke gøre noget, jeg kunne bare sidde og nyde den klare luft; selv om det stadig var koldt, begyndte solen at varme. Man kunne lugte byen, før man så den, den skarpe brænderøg, så lå Darjeeling som små dekorative byggeklodser op over den grønne bjergside, man kunne se teplantagernes mønstre. Da jeg stod af hesten, var jeg godt øm i røven, men jeg havde en stor lykkefornemmelse i mig. Jeg ville gerne tilbage til Himalaya en anden gang. Det

var helt bogstavelig et sted, hvor man kunne trække vejret frit, helt anderledes end den sumpede varme og menneskemylderet nede i lavlandet.

Jeg havde fået tilladelse til to dages ophold i Sikkim, det var lige nok til at se hovedstaden Gangtok. Jeg kunne komme med jeep derop, sammen med tre indere. Med jævne mellemrum var der checkpoints, hvor jeg skulle vise mit pas; i Teesla var vi nede i 300 meters højde, dernede var klimaet tropisk igen. Det gik opad gennem bjergene. Det overraskede mig, at der voksede bananpalmer og ananas i Sikkim, jeg havde troet, det var stormfulde højder det hele. Bjergene var dækket af skov, der var mange vilde rhododendron. Gangtok lå oppe i 1500 meters højde, klimaet var omtrent som i Darjeeling. Jeg fandt frem til et hotel. De stirrede på mit pas og sagde, at jeg vist nok var den eneste turist i landet lige for tiden. Jeg gik rundt i byen, den var ved første øjekast lidt af en skuffelse. Jeg havde set den beskrevet i en guidebog som "a colorful outpost of Tibetan lamaism". Det var den ikke, den var en lille provinsby med to rækker huse, ikke meget mere. Sikkim var et selvstændigt land. Deres konge eller chogyul boede i et stort palads oppe på en bakke. Han havde giftet sig med en ung pige fra San Francisco, der hed Hope Cook, så nu sad hun pludselig deroppe på bjerget og var gyalmo eller dronning. Men Sikkim var ikke helt selvstændigt, landet var officielt under indisk beskyttelse, og der var en masse indiske soldater i Gangtok. Om aftenen sad de rundt omkring på cafeer og restauranter og hældte sprut i sig. Det var ikke de restriktioner, man havde i Indien, og det var meget billigere. Næste dag gik jeg op til chogyulens palads på bjergtoppen. Det var en stor, hvid kasse med kinesisk dobbelt pagodetag og markiser med hulmønstre for vinduerne. Ved siden af lå et lamaistisk kloster. Der var ikke så meget at se, bygningerne var fra trediverne, og man kunne ikke komme indenfor, men der var en fantastisk udsigt. En gammel mand med rød kalot på hovedet vandrede rundt og rundt om klosteret med en bedemølle i hånden og messede Om mani padhme hum. Jeg gik rundt i byen og så på mennesker. Nogle mænd var klædt i indiske dhotier, men de fleste havde bukser og løse jakker og ulden hue eller kalot på hovedet, nogle af dem havde tibetanske uldne jakker med lodrette røde og blå striber. De fleste kvinder gik i tibetanske sorte kjoler med stribet forstykke. De så meget tibetanske ud, med ret flade ansigter. Nogle af dem havde store bideringe i næsen, sådan nogle som en ko kunne have til at holde tøjret. Det så meget underligt ud, jeg tænkte på, om de ikke var i vejen, når de spiste. Nogle af dem havde

halskæder med store ravgule klumper, sølv og turkis. Der var ingen turistbutikker, i de fleste butikker var der ikke andet end billigt, indisk tøj, plastic og blik, men jeg fandt et par guldsmede, der havde smykker. De var bare for dyre. En cykelsmed havde en tibetansk thangka hængende på væggen i værkstedet, en brokaderulle med Barmhjertighedens Buddha, Chenrezig, i midten og fire dæmoner ude i hjørnerne. Buddhaen var malet med hvidt og bladguld, han holdt en lotusblomst i en hånd, en rosenkrans i den anden, mens de to ekstra hænder var samlet i bøn. Hele billedet var omgivet af en orange bort og sat op på azurblåt, mønstret brokade, der hang på en træstang. Der var et orangefarvet forhæng, man kunne sætte for som værn mod solen. Jeg stod og beundrede det. Så spurgte jeg, om han ville sælge billedet. Det vidste han nu ikke rigtig. Han brugte det sådan set, det beskyttede tilsyneladende værkstedet. Men han kunne jo få et andet. Han tænkte sig lidt om. 225 rupees, sagde han så. Vi snakkede lidt om prisen, så fik jeg det for seksten dollars. Jeg rullede thangkaen sammen, pakkede den ind og stak den ned i rygsækken. Om eftermiddagen tog jeg bussen ned til Kalimpong. Derfra gik der direkte bus op til Bhutan. I Delhi havde jeg ved at vifte med mit introduktionsbrev fra udenrigsministeriet fået en generel tilladelse til at komme ind i Darjeeling-distriktet, Sikkim og Bhutan, men tilladelsen skulle stemples og attesteres for at være gyldig. Jeg havde fået at vide, at jeg kunne få stemplet til Bhutan i Kalimpong, men det kunne jeg ikke. Jeg var inde i Bhutan House et par miles uden for byen og snakkede med nogle folk, men der var ikke noget, de kunne gøre. Manden med det rette stempel sad i Jalpaiguri, så jeg blev nødt til at tage dertil, hvis jeg ville ind i Bhutan. Jeg fandt en jeep ned til Siliguri og en bus derfra til Jalpaiguri. I bussen kom jeg til at sidde ved siden af en mand i fyrrerne med markerede træk. Han lignede Jarl Borgen. Han var ansat i Postsparekassen og skulle på forretningsrejse til Jalpaiguri. Vi sad og snakkede sammen hele vejen, han var meget interesseret i at høre om Danmark. Da vi nåede frem, stod hans fætter for at tage mod ham. Han spurgte, hvor jeg havde tænkt mig at bo, og da jeg sagde, jeg nok fandt et hotel, inviterede han mig med hjem. Jeg sad hele aftenen og snakkede med bankmanden og hans fætter. Bankmanden var tilhænger af Samyukta Socialist Party, der nærmest var socialdemokratisk. Han sagde, at kommunisterne fik alt for meget omtale, det var kun i enkelte kystprovinser, de stod stærkt. De fleste indere var fredselskende og ønskede ikke en voldelig revolution. Han troede på landsbyerne som selvforsynende enheder og en

fredelig overgang til socialismen. Vi spiste siddende på gulvet. De andre spiste med fingrene, men de lagde bestik frem til mig. Fætteren havde tre halvvoksne døtre. De serverede for os og puslede og rettede på puder og sådan noget. Men hanner og hunner spiste hver for sig. Døtrene kunne ikke ret meget engelsk. De var alle tre i gang med at læse til eksamen. Det foregik ved at de læste højt, måske brugte man ikke at læse indenad. Jeg sov inde i stuen. Klokken fire om morgenen blev jeg vækket af et kor af flittige, højtlæsende piger. Et bud kom med morgenavisen. Der stod, at Vestbengalens regering havde afskediget Enhedsfrontregeringen uden så meget som at sammenkalde parlamentet. Enhedsfronten havde svaret ved at erklære generalstrejke. Den trådte i kraft med det samme. Bankmanden fulgte mig ned til District Commisioner's office, hvor jeg skulle have tilladelsen til Bhutan. En kæde af strejkende stod rundt om bygningen, de bad alle, der ville ind, om ikke at bryde blokaden. De spurgte mig, hvad jeg skulle derinde. Da jeg sagde, at jeg skulle have tilladelse for at komme ind i Bhutan, sagde de, at så kunne jeg bare gå igennem. Men det hjalp ikke noget. Der var ikke mødt nogen op, der kunne give mig tilladelsen, og selv om der var, ville det ikke hjælpe noget, for busserne til Bhutan var indstillet. Bankmanden sagde, jeg kunne blive boende hos hans fætter, til strejken blev afblæst, men det syntes jeg ikke, jeg kunne være bekendt. Ingen kunne sige, hvor lang tid, det kom til at tage, og jeg kunne ikke misbruge folks gæstfrihed. Bankmanden sagde, at der vist nok gik et enkelt fly til Calcutta, så jeg hentede min bagage og tog rickshaw ud til lufthavnen, hvor jeg lige nåede at se flyet lette. Jeg tog tilbage til byen. Det overraskede mig, hvor total strejken var. Der var næsten ingen mennesker på gaden, og alle butikker var lukket. Kun to-tre tehuse holdt åbent. På et af tehusene sagde en mand, at toget til Calcutta 18.30 ville blive gennemført. Jeg var ude og sige farvel til mine værtsfolk. Den ældste datter bukkede for mig og sagde: - Again come. Jeg var overvældet over, så gæstfri og hjælpsom familien havde været over for en fremmed.

Toget var 23 timer om at køre de 600 kilometer til Calcutta. Det var selvfølgelig overfyldt, men det kunne være værre. Jeg havde endda fået en siddeplads klemt ind mod vinduet. Jeg sad og tænkte på, at Indien var et land, der ville have stor gavn af offentlig tandpleje. Utrolig mange mennesker havde det, man kunne kalde spredt tandsæt. Nogle enkelte store, flade og gule hugtænder stod ud af munden i de mærkeligste vinkler, lige frem eller skråt opad. Nogle gamle koner havde ikke gule tænder, de var ildrøde eller sorte, farvet af

betel. De havde i reglen en smykkesten i næsefløjen. De unge mænd sad og omklamrede hinanden og fniste tøset. Jeg havde følt mig mere hjemme i Himalaya; nede i lavlandet var jeg en fremmed. Indiens kultur var gammel og på mange måder spændende, men den tiltrak mig ikke på samme måde som den kinesiske eller japanske. Jeg fandt tanken om karma og genfødsel frastødende, jeg blev ikke overbevist af de uendelige udredninger om utopiske mønstersamfund, der skulle brede sig som ringe i vandet. Jeg havde aldrig set ringene brede sig, de lå på overfladen et stykke tid, så forsvandt de igen.

Sidst på eftermiddagen var jeg i Calcutta. Jeg tog rygsækken på ryggen og gik ud i byen. Strejken var total. Stationen var lukket og slukket, så jeg kunne ikke overnatte i en ventesal. Alle hoteller havde lukket, ingen taxier kørte. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Langt nede ad vejen kunne jeg høre knitrende lyde. De skød dernede. Jeg var meget alene og meget langt hjemmefra. Jeg stillede min rygsæk på fortovet og satte mig ned ved siden af den og tændte en cigaret. Et eller anden måtte jeg finde på. Men hvad?

Jeg kunne mærke, jeg fik tårer i øjnene. Det var for dumt, sidde her på jorden og tudbrøle. Men jeg kunne ikke stoppe, tårerne trillede bare ned over kinderne. Jeg snøftede og pudsede næse. Jeg så skråt op på rækker af ben. En stor menneskemængde havde samlet sig rundt om mig og stod og så ned på mig.

- You cannot sit here. You will be shot. Yes yes, sagde en mand.

- I know, sagde jeg.

Sådan skulle det ende. Måske ville generalkonsulatet få besked i morgen. Måske

ville de bare smide mig i Hooghly, jeg ville blive ædt af gribbe og vilde hunde.

- You cannot sit here. You will be shot, gentog manden.

- Yes. But what should I do?

- That's very easy. You come to my home. You be my honoured guest. Yes yes?

- Yes yes!

Jeg rejste mig, skoddede cigaretten, tog rygsækken på og fulgte med manden, der så ud til at være i tyverne. Vi gik over et meget stort jernbaneterræn. På den anden side af skinnerne kom vi frem til hans hus. Han boede i et lille værelse med nøgne vægge og en uskærmet pære hængende i en ledning fra loftet. Min vært var meget venlig, men også meget omklamrende. Når nu jeg var hans gæst, skulle han også bestemme over mig.

Da jeg var kommet lidt til hægterne, sagde jeg, at jeg kunne tænke mig at gå ud i byen og se på, hvad der skete. Det blev han forfærdet over. Jeg ville blive skudt, jeg ville blive stukket ned, jeg ville blive udplyndret. Det kunne aldrig gå godt. Jeg sagde, at jeg var en slags journalist, jeg ville gerne lave en stemningsrapport fra den strejkeramte by. Jeg ringede til avisen The Statesman. De sagde, jeg bare kunne komme over på redaktionen, så skulle de nok tage sig af mig. Men det var lettere sagt end gjort. Der var ingen busser, ingen taxier, Calcutta var en meget stor by, jeg kendte den ikke, og det var blevet mørkt. Manden på The Statesman fortalte mig, at 150 mennesker foreløbig var blevet såret under sammenstød i gaderne, så jeg kunne godt forstå, at det ikke var helt ufarligt at bevæge sig rundt i byen. - Hvis du går udenfor nu, hvor vil du så sove? sagde min vært, der hed Deb Sen. Det betød åbenbart, at døren ville være lukket for mig, hvis jeg vovede mig ud. Så turde jeg ikke andet end blive der. Deb sad i lang tid og bladede i min dagbog. Jeg var glad for, at han ikke kunne læse den. Han ville gerne have min skrivemaskine, sagde han. Jeg kunne jo bare købe en ny, når jeg kom hjem til Danmark. Jeg sagde, at jeg ikke kunne undvære den, jeg brugte den hver dag. Jeg skulle ikke sove oppe i lejligheden. Der var en slags tomt skur eller udhus nede i gården, det kunne jeg ligge i. Vi gik derned. - Nu skal jeg vise dig toilettet, sagde han og viste mig en plet med græs inde ved muren, hvor jeg kunne tisse. Da jeg fik brug for mere end det, fandt jeg selv et kloakdæksel, jeg kunne løfte. Han kom ned med te og brød til mig. - Husk endelig at låse døren, sagde han. Det gjorde jeg gerne. Næste morgen kom Deb ned med te. Han havde forstået, at jeg ikke kunne undvære min skrivemaskine her og nu, men kunne jeg så ikke sende den til ham, når jeg kom tilbage til Danmark? Han ville også gerne have, at jeg sendte ham en vægkalender. Hvis jeg skrev noget om Calcutta, skulle jeg endelig huske at nævne hans navn. Det være hermed gjort. Jeg skulle også skrive breve. Han havde engang inviteret to østrigere til at overnatte i skuret. De havde lovet at skrive, men de gjorde det ikke. - That's not human, sagde han. Jeg tog afsked med Deb og vandrede tilbage over alle skinnerne til Howrah station. De fleste tog var indstillet, men et enkelt tog til Madras ville blive gennemført klokken 14. Jeg købte billet, det var en meget omstændelig procedure. Jeg skulle vise mit

pas, og stort set alt, hvad der stod i passet, blev skrevet op i en stor, sort protokol sammen med alle detaljer om billetten. De havde en reol på bagvæggen fuld af sorte protokoller. Jeg havde købt billet til tredje klasse, jeg turde ikke tænke på, hvor mange formaliteter, der skulle til, hvis jeg havde købt billet på første. Det var det eneste fjerntog, der kørte den dag. Ingen vidste, om der overhovedet kørte tog de næste dage, så hvis man ville rejse, var det nu, man skulle gøre det. Da jeg kom ned på perronen, så jeg en tæt sammenpresset menneskemængde. De yderste stod og vippede ud over kanterne. Toget kom ind. Det kom åbenbart fra en anden station, for det var temmelig fuldt i forvejen. Folk hang i bundter ud ad vinduerne, de sad i klaser på tagene.

Hvordan skal jeg dog komme ind? tænkte jeg og så på den kompakte masse omkring mig. Men det havde jeg ikke behøvet at bekymre mig om. Allerede før toget var stoppet helt, rejste menneskemassen på perronen sig i en bølge, der kunne minde om den på Hokusais berømte billede. Jeg befandt mig et sted oppe i bølgen, da den kammede over og skummede ind i toget. Mine fødder blev bogstavelig talt løftet op fra jorden, jeg blev båret opad, fremad og indad med rygsæk på ryggen og fødderne sprællende i luften midt i den tæt sammentrykte menneskeklump. Bølgen skyllede ind i toget; da den trak sig tilbage, lå jeg oppe i bagagenettet. Det var jeg så vant til, så der blev jeg siddende de næste 36 timer. Det var ufatteligt, så meget bagage folk havde med. Nogle havde medbragt store kasser med ris eller tørret fisk. Nogle havde rundt regnet tyve stoftasker og sammenrullede tæpper. Nogle havde gryder og kogekar nok til at kunne slå sig ned som isenkræmmere. Nogle havde taget husdyrene med. Når vi stoppede på stationerne, kunne jeg kante mig frem og lange en arm ud ad vinduet og købe te, jordnødder der var dyppet i chili, så de brændte ned gennem hele kroppen, pandekager, en slags doughnuts med chili og små piggede frugter. Det var lidt besværligt at komme på toilettet. Tre familier og fire geder havde taget fast ophold derude, så dem skulle man presse ud på gangen først. Jeg sad oppe i nettet og læste Sense and Sensibility. Når jeg strakte hals, kunne jeg se ud ad vinduet. Det var et temmelig ensformigt landskab, med spredte landsbyer med stråhytter og palmetræer. Man kunne se på skiltene på stationerne, at vi kom til områder med andre sprog. Devnagari-skriften, der blev brugt til hindi og ligesom havde tag over alle

bogstaverne, veg for oriya med runde, slyngede former og derefter det mere kantede tamil. Jeg kom til Madras tidligt om morgenen tredjedagen efter afrejsen fra Calcutta.

Hytten lå lige ned til havet. Vi kunne altid høre brændingen slå ind over revet et halvt hundrede meter ude. Det var en stor og solid hytte, bygget af bambus og tækket med kokos. Der var et stort bord og lange bænke, vi kunne sidde på. Vi havde rigelig plads til alle vores soveposer. Jeg kunne sidde ved bordet og skrive på maskine. Uden for huset stod nogle høje, svajende kokospalmer. Klynger af kokosnødder hang deroppe, tahitianerne havde en særlig teknik, så de kunne sætte hælene i og klatre lige op ad den høje, glatte stamme med en kniv mellem tænderne og skære nødderne af, så de bumpede ned. Vandet inden for revet var stille og lunt. Der var den fineste sandbund. Man kunne vade ud til revet med snorkel og svømmebriller, lægge sig i et X og kigge ned. Strømmen var som et transportbånd, man lå ubevægelig og blev ført hen over revet. Jeg tog turen fire eller fem gange om dagen, flød to-tre hundrede meter, vadede i land og gik tilbage til huset. Jeg kunne aldrig blive træt af koralrevet. Det var der hele tiden i min bevidsthed. Når jeg sad inde ved bordet, behøvede jeg bare at lukke øjnene, så flød jeg igen frem over revets myldrende liv. Jeg havde hele tiden denne vuggende, glidende fornemmelse i kroppen, vandets skvulpende kærtegn, prikker og striber af blåt vandlys dansende mod mine øjne. Der var de levende korallers formationer, søanemoner der stod og viftede med fangtrådene og leddeløse søpølser, der så ud, som om de var stoppet forkert. Der var fisk i alle farver og faconer, zebrastribede, lyseblå med gule neonstriber, flade fisk, aflange fisk, klumpede fisk. Der var hummere og muslinger og blæksprutter med sære, sorte papegøjenæb, gemt af vejen oppe under armenes skørter. Tahitianerne vendte let og elegant vrangen ud på blæksprutterne, når de tog dem med harpun. Så blev de paralyseret. Ellers kunne de blive ved med at suge sig fast og sprælle med armene. Man skulle tæve dem mod en stor sten i lang tid for at få dem møre, ellers var de for seje til, at man kunne spise dem.

Vores hytte blev hurtigt til en magnet for alle børnene i området. Først kom et par stykker over og stod og kiggede ind ad døren. Da vi talte venligt til dem og ikke jog dem væk, kom der flere. Der stod tit en hel klump af børn mellem to og tolv foran alle vinduerne og kiggede ind på os. Nogle af dem kunne sige et par ord på fransk, vi spurgte dem, om de gik i skole og den slags. De lærte os, hvordan man bedst flækker en kokosnød ved at hamre den ned mod en jernstang, man havde stukket godt ned i jorden, så den stod fast. De kunne flække den i to pæne halvdele bare ved at banke den ned mod stangen på den

rigtige måde. De lærte os også at lave fin kokosmælk, der kunne bruges i kaffen. Ikke den vandklare, forfriskende saft, man fik bedst fra de grønne kokosnødder, men en tyk, flødelignende væske, man kunne få, hvis man rev friske og modne kokosstykker fint og pressede reven kokos ud gennem et klæde. Efterhånden begyndte de voksne, der boede rundt omkring i Papara, at komme over til os. - Jeg har aldrig brudt mig om hvide mennesker, sagde en af dem. - Franskmændene har aldrig opført sig ordentligt over for os. Men nu kommer mine børn hjem og fortæller, at I har været venlige mod dem, og så ville jeg da lige se, hvad I er for nogle.

Til at begynde med ville de voksne ikke komme indenfor. Fire unge tahitianere lånte Walthers guitar og satte sig uden for døren og spillede og sang hele aftenen. Det var tahiti-pop, en blanding af traditionel, polynesisk musik og fransk pop. Jeg brød mig ikke om den traditionelle, vestlige popmusik, som jeg syntes var flad og intetsigende, men jeg kunne helt godt lide de regionale former for popmusik, som man hørte dem i rutebiler og på cafeer i de forskellige lande, græsk, tyrkisk, arabisk - og senere kinesisk og vietnamesisk og latinamerikansk pop. Jeg kunne også godt lide polynesisk pop, den var vuggende og syngende og eminent god at danse til.

Inde på stranden var der tusinde af eremitkrebs hver dag. De lå nede i konkylierne og vimrede. De fleste af dem var små, men Mette fangede en, der var sort og håret og på størrelse med en knytnæve. Rundt omkring i sandet og i jorden højere oppe var der dybe huller, hvor nogle bidske jordkrabber holdt til. Walther fangede en, der bed hans flipfloppere igennem med sin ene klo. Jeg lod mig flyde og blev båret blidt forbi et panorama af paddehatkoraller, smukke og skære gevækster, der knækkede, hvis man trådte på dem, og store runde og hvide kalkkoraller med dybe huller, hvor fiskene svømmede ud og ind. Søpindsvin lå og ventede under alle korallerne. De var spiselige, men af en eller anden grund havde de kun den lille geléklump inderst, der var det eneste, man spiste af dem, i dagene omkring nymåne. Der var tusinder af fisk - nogle af dem farveløse og gennemsigtige med sorte pletter, nogle orange eller azurblå - selv om det ikke var den bedste årstid til fisk nu. Fra oktober var der så mange, at en enkelt fiskerbåd kunne tage flere tusinde kasser ind med

fyrre fisk i hver. Ude på koralrevene voksede nogle store stive kiselvækster - jeg vidste ikke, om det var planter eller en form for koraller.

En mand i trediverne, der boede i nærheden, kom over for at se til os sammen med sin kone og deres datter. Han hed Tinihau, men alle mennesker kaldte ham Coco. Hans kone hed Ayeneda. Coco arbejdede én formiddag om ugen med at køre lastbil. Så tjente han nogle kontante penge, så de kunne købe kaffe og sukker og den slags. Der var ikke grund til at arbejde mere. De havde alting lige uden for døren. Han tog ud på revet og fiskede. De havde bananer og mange slags frugter og grøntsager i haven. Når de fangede flere fisk, end de lige kunne spise, eller når der var mange modne frugter, gik de rundt og gav naboerne det, der var til overs. Coco fortalte forarget, at nogle af de unge var begyndt at køre ind til Papeete med deres overskud og sælge det på markedet. Det syntes han altså var noget svineri. Sådan havde de aldrig gjort. De havde altid delt ud af deres overflod; andre delte også ud af deres. På den måde fungerede det hele så godt, og alle mennesker blev gode venner. Så kunne man holde fest nede på stranden, danse og spille musik og drikke rom. Hvorfor skulle man slide i det for at tjene penge til noget, man ikke havde brug for, når livet var så nemt, at man bare behøvede at række hænderne ud efter de modne bananer eller sejle ud på revet, så havde man det hele. Hvis ens hus brasede sammen, byggede man bare et nyt. Der var bambus og kokosblade alle vegne. Coco havde taget søde grapefrugter, der var så store som fodbolde, med sammen med papayaer, tamarinder med hård, grå bælg og syrligt kød rundt om de hårde kerner, og røde tahitianske bananer, der ikke kunne spises rå, men skulle koges. De smagte lidt af brødfrugter. De andre kunne ikke lide dem, men jeg syntes, de smagte helt godt.

I den tid, vi var der, fangede vi fisk på revet, vi harpunerede blæksprutter og plukkede hummere og krabber op. Når vi havde mere, end vi lige kunne spise, gik vi over til Coco eller de andre, der boede rundt omkring. De kom over til os med bananer, papayaer og guavaer. Det var ikke nogen byttehandel. Det var ikke noget for noget. Det var bare naboskab. Coco havde nok fortalt andre i nærheden, at vi var gode nok, for næste dag kom tredive-fyrre tahitianere af yngre årgang over for at spille guitar, synge og danse. Pigerne

bandt et stort skærf rundt om røven, så man rigtig kunne se, hvor de vrikkede med den, når de dansede.

10. del. Jægergade

Sofiegården var udråbt til republik og barrikaderet nogle dage før. Den skulle stormes klokken otte om morgenen, så man skulle tidligt op, hvis man ville være med til at forsvare den. Jeg sov på Anjas værelse ude hos Tulte. De kunne ikke vække mig næste morgen, så de lod mig bare ligge og tog ind til Sofiegården. Jeg vågnede alene sammen med Sjuske. Jeg klædte hende på og tog hende med i taxa ind til Sofiegården. Det var Tulte, der passede døren. - Der kommer en med et spædbarn, sagde den anden dørvogter. - Jamen, Gud, det er jo Sjuske, sagde Tulte. Jeg lagde Sjuske op til nogle, jeg kendte, men det var Tulte meget utilfreds med, selv om hun selv tit lagde hende ud i en kold bil og lod hende ligge der, mens hun var til fest, så vi fik William til at overtage hende. Jeg kravlede op ad rebstigen til dem, der havde barrikaderet sig. Anja var deroppe, men jeg blev der ikke, fordi jeg ville se til Sjuske. Da jeg var kravlet ned, stod politiet lige udenfor, så de halede rebstigen op, og jeg kunne ikke mere komme op til Anja. Tony fra Exploding Mushrooms gik sindssygt grinende rundt og forærede folk gratis syretrips på trækpapir, pakket ind i sølvpapir. Han havde taget femogtredive af dem med. Politiet oprettede hovedkvarter i Atlantic Bio, hvor de netop spillede "Mit beskidte job". Tulte stod med en megafon og råbte til betjentene og Falckfolkene, at de skulle tænke sig om og gå hjem. Som anstændige mennesker kunne de ikke være med til at smide unge mennesker på gaden. Jeg gik frem i den forreste række ved pigtrådsspærringen, som Falckfolkene var ved at gennembryde, og satte mig der. Pigtråden blev revet op, så satte de den på plads igen, og alle jublede. Men det var kun for at få bedre fat, et øjeblik efter havde kranen hevet det hele op. Vi råbte og skreg, men der var ikke noget, vi kunne gøre. Vi blev alle sammen hevet udenfor, de halede i arme og ben. Jeg var fantastisk provokerende; jeg havde ikke noget mod at blive anholdt, jeg ville være i godt selskab. Først prøvede jeg med flower power-metoden. Jeg smaskkyssede betjentene på kinderne og sagde: - Vi elsker jeg alle sammen højt. Men nu skal I være søde drenge og gå hjem. Så gik jeg over til den modsatte taktik. Jeg råbte Hipodrenge og Gestapo efter dem, men de gik ikke til angreb. De skubbede og slæbte os bare udenfor. Hver gang jeg forsøgte at komme ind igen, prikkede de mig bare i maven med kniplerne, de slog ikke. Der var en,

der blev mast ind i pigtråden og fik armene revet til blods, men jeg så ikke nogen, der fik tæv med kniplerne.

- Anhold mig så, sagde jeg.

- Bare rolig. Det skal vi nok gøre, svarede de, men de gjorde det ikke. Der var ingen af

os, der var voldelige. Vi stod og spillede på tromme og dansede foran betjentene, da flere strømere kom til og skubbede og maste os alle sammen hele vejen ned til Torvet. Så var der politispærringer hele karréen rundt. Jeg forsøgte at komme igennem for at se til Sjuske, men selv om jeg sagde, jeg havde et spædbarn liggende, ville de ikke lade mig

komme igennem, fordi jeg ikke kunne bevise, at jeg boede der.

- Hvis det var mig, ville jeg nok ikke være gået ned i gården, sagde betjenten bare.

Så opgav jeg og gik over på Fingerbøllet, der var stuvende fuld. Jeg snakkede med forskellige af de lokale beboere om politiaktio¬nen. De syntes alle sammen, at det var noget svineri, sådan som politiet havde opført sig.

Den gamle lejer på fjerde kom ud til mig og fik sin forudbetalte husleje, og jeg fik nøglen til lejligheden. Vi var ude og se på den. Der flød med tomme ølflasker, tøj, Richsbilleder og alt muligt skrammel. Et par ruder var gået. Det skulle egentlig trækkes fra, men på den anden side var den gamle lejer flyttemand, og han kunne flytte for mig i weekenden sammen med et par kolleger for en tredjedel af, hvad det ellers kostede, så jeg så stort på ruderne. Man kunne vælge at sige, at lejligheden så trist og deprimerende ud. Man kunne også vælge at se den som en udfordring. Jeg pjækkede fra uni næste dag og gik ned og købte sækkelærred, som jeg gik i gang med at klæbe op på væggene. Så slap vi for alt det med at skrabe ned og spartle ud. Men det var ikke så nemt. Der sad nogle store søm, jeg ikke på nogen måde kunne få ud. I hvert fald ikke uden at slå hul i væggen. Pludselig væltede sækkelærred i store bukler med lim på ned over mig og spærrede mig inde i et klistret sækkelærredbur. Jeg rev og flåede for at komme ud, fór rundt og skreg og bandede, så Anja blev bange for mig. Hun havde ikke set mig sådan før. Hun gik i gang med at male den ene væg sort. Jeg ville slappe af med at male et lille panel inde i stuen, men Anja kom ind og kritiserede mine anstrengelser sønder og sammen. Der var helligdage og alt muligt. - Det ser ikke ud, som om det er malet, sagde hun. - Bare som om der er smurt noget på. - Nå, men så kan du gøre det, hvis du er så god til det, sagde jeg med olmt blik og satte mig i et hjørne oven på dynger af gamle striktrøjer og sparkedragter. Jeg købte en skumgummihynde på to gange halvanden meter nede på Nørrebrogade og baksede den hjem i sporvognen. Jeg fandt noget gult og grønt stof i Crome & Goldschmidt, der kunne bruges som betræk til sengen. Min far kom ud i lejligheden og satte lys op. Til gengæld havde der været en mand fra Lys og Gas, der forseglede gasmåleren, fordi et gasrør endte blindt oppe under loftet. Det var ikke så godt. Min far prøvede forsøgsvis også at smøre lim på forsiden af sækkelærredbanerne. Det fik dem godt nok til at hænge bedre fast, men limen koagulerede til store snotklumper; det så lidt malabarisk ud. Hvis man skulle hænge billeder over alle de uheldige steder, skulle vi have billeder fra gulv til loft. Anja tog over til Peter Viggo for at sy sengebetrækket. Vi sov for første gang ude i lejligheden, viklet ind i et tyndt dynebetræk på skumgummihynden, som vi havde lagt på gulvet i stuen. Jeg lå og læste i en bog, jeg lige havde købt, om uddøde og truede arter, dronter og oryx-antiloper.

Det var hårdt at undvære morgenkaffen. Vi måtte se at få gas i lejligheden eller i det mindste få fat på en dyppekoger. Jeg havde ikke fået skiftetøj med, så jeg troppede op på Nationalmuseet til gennemgang af de ældste græske mønter i malertøj med pletter. Jeg blev hjemme hos mine forældre næste dag for at læse korrektur i fred og ro, mens Anja tog ud og malede i lejligheden. Vi malede videre de næste dage og bestilte bord og stole hos Aage Bruun. Vi fik installeret telefon. Vi malede dørene med blå karme, røde midterfelter og hvide borter. Vi malede væggene okkergule og bordeauxfarvede. Vi malede vindueskarmene blå. Vi hængte et stort portræt af Ho Chi Minh op på den ene væg og på de andre vægge Bachs tegninger, fijiansk tapa og australske barkmalerier. Vi lavede et sindrigt system med ensartede skumgummimoduler, som Anja syede brunt fløjlsbetræk til. De kunne stables op til stole eller lægges ud til ekstra senge. Min far tømrede en seng, som vi lagde madras og skumgummihynde på. Den fyldte hele det lille kammer, der var brunt sækkelærred på væggene. Min thangka fra Sikkim hang på endevæggen, så den var det første, vi så, når vi vågnede. Vi fik gassen ordnet og indkøbte husgeråd. Det allerførste, jeg købte, var en frituregryde og en blender, så jeg kunne lave pommes frites og béarnaisesauce til bøfferne. En mand kom ud og lagde kokostæppe på gulvene.

Indtil vi fik gassen lavet, levede vi af grillkyllinger og cola. Jeg havde ikke vidst, der fandtes den slags steder, hvor man kunne gå ned og købe burgere eller kyllinger. Der var en grill lige nede i Rantzausgade og en kinesisk grill på Kapelvej. Da vi fik ordnet det med gassen, delte vi de huslige pligter. Anja kunne ikke fordrage at lave mad. Jeg kunne ikke fordrage at vaske op. Så jeg lavede mad, og hun vaskede op hver dag. Jeg elskede at købe ind; der var så mange fine specialbutikker i kvarteret. En god fiskehandel, hvor fiskene gik i store flisebelagte kummer og blev dræbt og parteret på stedet, slagtere, grønthandlere, ismejeri, viktualiehandel, vinhandel, bagerbutikker, alt muligt. I huset ved siden af mit lå et skrivemaskineværksted i kælderen. Willy, der havde værkstedet, stod dagen igennem på trappen op til gaden og holdt øje med, hvad der skete. Hvis der var noget i kvarteret, man gerne ville vide noget om, skulle man bare spørge Willy. Han sad næsten aldrig nede i værkstedet, der var ikke så mange skrivemaskiner, der skulle repareres.

Det var jo noget gammelt lort, det hus. Alle husene i gaden var ren slum, bygget i 1870’erne og ikke renoveret så forfærdelig meget siden. Men det var billigt. Huslejen i mit hus lå på under hundrede kroner om måneden for to et halvt værelse. Lejen var fastsat af Huslejenævnet. Med den husleje gav mit hus ikke noget stort overskud. Det løb rundt, lige præcis så meget, at jeg kunne bo gratis – med mindre der var noget, der skulle repareres, for så hang jeg på den. Og det var der selvfølgelig næsten altid. Men jeg havde et sted at bo, det kunne jeg ikke få ellers uden at være gift eller have børn. Der var petroleumsfyr i kakkelovnene i alle lejlighederne. Man skulle ned og hente et par dunke petroleum hver dag i fyringstiden. Med lokum i gården var det ikke noget godt sted at have børn, men det var fint nok for unge mennesker, der ikke havde noget mod at rende op og ned. Det var centralt, man kunne gå ind til Rådhuspladsen på ti minutter. Det var et udpræget københavnsk arbejderkvarter. Der var ikke ludere og lommetyve som på Vesterbro. Men tonen var direkte og bramfri. Anja fik et chok, første gang hun hørte to kællinger stå og skændes ud gennem åbne vinduer på fjerde sal, fra hver sin side af gaden. – Du skulle kraftædeme snakke, din smatso, gjaldede det tværs over Jægergade. – Du har fandeme patterne hængende ned til navlen. De små lokale værtshuse var tilrøgede med brune vægge og dæmpet lys; folk opførte sig ordentligt, der var sjældent slagsmål og råb og skrig. Det var stamgæsterne, der kom der, de sad pænt og roligt og drak hjernen ud af hovedet dag efter dag.

Der var masser af antikvariater og marskandisere i Slotsgade, Stengade og Korsgade. Vi hjemsøgte dem og kom hjem med alt fra gamle Anders And-blade til tidlige PH-lamper, som vi fik for ingen penge. En fyr, der hed Jussi, havde en butik, der hed Tegneserieparadiset Pegasus. Jeg havde aldrig før mødt nogen, der var så meget inde i de gamle Anders And-historier som ham. Vi kunne bare sige Marts 1952 eller September 1949 til hinanden, så nikkede vi indforstået. Dengang Anders And havde lovet at springe i vandet i januar, maharajahen af Pengostan der stod iført tønde og tiggede. Nogle år senere skrev Jon Gisle sin bog om donaldismen, Jussi og jeg var præ-donaldister. Jeg havde samme fornemmelse, når jeg diskuterede Anders And med ham, som når jeg diskuterede det, Anja kaldte alfabetsuppen, med Torsten, alle de små grupper på venstrefløjen. Groupes et groupuscules, som franskmændene kaldte dem. Hvad KAK

sagde til KUF, om kamelerne kunne gå sammen med strammerne. Vi behøvede ikke forklare hinanden en masse på forhånd, vi kunne springe lige ud i detaljerne. Anja strikkede og syede og tegnede. Hun sad tit med et håndarbejde, mens jeg læste om tyranner i Syrakus eller Kapp-putschet i 1920 til uni. Vi spillede ludo og Matador og Scrabble og Master Mind og alle mulige kort- og brætspil. Hans-Jørgen Nielsen og Ulla Dahlerup og Jesper Jensen kom ud til alvorlige møder. Vi satte dem til at spille ludo eller sorteper. Det syntes de egentlig også var meget sjovere.

Lassen, Kim og Mariann var oppe hos os og spise carry. Som enhver god indisk husmor lavede jeg min egen carry, stødte krydderierne i morteren og blandede dem. Jeg havde forskellige carryer til forskellige lejligheder. Skulle det være, så skulle det være. Hvis jeg lavede mad hver dag, skulle jeg have lidt sjov ud af det, jeg skulle gøre det til en slags kunstværk, så jeg lavede alting helt fra grunden. Når vi skulle have pizza, havde jeg en særlig opskrift til bunden med tørmælk og tørgær. Det var et held, Anja ikke havde noget mod at vaske op, for køkkenet så ud som et bombet horehus, når jeg havde lavet mad. Kim og Lassen ville først høre plader og så se fjernsyn, mens vi spiste. Jeg slukkede for begge dele. Så rodede Kim og Lassen sig ind i et privat mundhuggeri med hidsige udfald frem og tilbage over bordet. Det stoppede jeg også med myndig hånd. Mariann og Kim syntes, det var morsomt, at jeg var sådan en bestemmer. - Når man har slidt i det som en kuli to timer for at sætte mad på bordet til jer, så må I vise min mad så meget respekt, at I ikke propper den i jer til gungrende rockmusik eller sidder og skændes på tomandshånd imens, sagde jeg. - Når vi spiser, skal vi føre en stilfærdig og stimulerende samtale, som alle deltager i. Hvis I ikke kan affinde jer med det, må I gå ned på et cafeteria og fortsætte.

Efterårssemesteret begyndte. Jeg skulle til at tænke på at gå i gang med at skrive speciale. Jeg ville skrive om avisen Social-Demokraten i den periode omkring århundredeskiftet, hvor Emil Wiinblad gjorde den til Skandinaviens største avis. Jeg begyndte på klassisk kinesisk igen. Jeg hoppede lige ind på tredje semester; jeg håbede, at jeg kunne huske det, jeg havde lært fem år før, men det kom til at knibe. Søren Egerod gik hurtigt frem, jeg havde svært ved at følge med i de vanskelige,

klassiske tekster. Så gik det meget bedre de to steder, hvor jeg var den eneste på holdet. Dengang havde man råd til at opretholde øvelser, selv om der kun var én studerende, der meldte sig. Hver uge sad jeg et par timer inde på Zhang Daowens kontor. Han gav mig et digt fra Tang-dynastiet for. Jeg mødte op næste uge med en oversættelse, og vi diskuterede digtet, både sprogligt og indholdsmæssigt. Det var timer, jeg glædede mig til. Jeg kunne også godt lide de kinesiske samtaleøvelser hos Chi-yun Eskelund. Jeg sad muttersalene nede i lokalet, hun sad oppe ved katederet. Så snakkede vi sammen på kinesisk. Fordi jeg var den eneste på holdet, var jeg i ilden hele tiden. Mit ordforråd var ikke så stort; vi kunne ikke diskutere store og vanskelige emner. Det ville være kedeligt at sidde time efter time og meddele, at min onkel havde en fyldepen, eller min tante slog sin paraply op, når det regnede. Heldigvis fandt vi frem til en løsning. Vi opdagede, at vi begge to interesserede os for at lave mad. I alle timerne sad vi og udvekslede opskrifter og talte om interessante supper og gryderetter, man kunne lave.

Af samme forfatter

Digte. (Borgen 1962. E-bog Saxo Publish 2012) , 9788771437799

Morgensol og glasskår. Roman (Gyldendal 1963. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771434682 Ting. Digte (Eget forlag 1965. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771437232 Forår i San Francisco. Roman (Thaning & Appel 1966. Norsk 1969. E-bog Saxo Publish 2012)

9788771432725

C. Noveller (Biilmann & Eriksen 1966. E-bog Saxo Publish 2012) ISBN 9788771431421 Stynede gopler. Roman (Biilmann & Eriksen 1966. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771434576 Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911. (Historiespeciale 1971) Rugbrød til Himalaya. Roman (Thaning & Appel 1972. 2. udgave 1985. Lydbog 1994. E-bog Saxo Publish 2012) 8741380347. 8788483053, 9788771432121

Lysets hastighed - min styrke. Roman (Thaning & Appel 1973. Lydbog Det danske Lydbogsforlag 1994. E- bog Saxo Publish 2012) 8741331273, 9788771434583 Tegn. Digte (Thaning & Appel 1973. E-bog Saxo Publish 2012) 8741331281, 9788771433487 Imod fremtids fjerne mål. Roman (Gyldendal 1975. 2. udgave Fremad 1992. Lydbog Bibliotekscentralen. Norsk 1978) 8700924911, 8755717152 Gylden oktober. Rejsebog (Attika 1977. Lydbog STB. E-bog Saxo Publish 2012) 8787597233,

9788771431148

Fredsrejsen. Roman (Aschehoug 1983. Lydbog STB. E-bog Saxo Publish 2012) 8711028645,

9788771437157

Spionsigtet. Beretning (Klokkedybet 1983) 8788478009 Vers (CDR 1984. E-bog Saxo Publish 2012) 8788483037, 9788771438635

Stenen og Jorden. Roman (CDR 1984. Lydbog Det danske Lydbogsforlag 1994. E-bog Saxo Publish 2012) 8788483029, 9788771431384 Edward Lears Grumbuliske Digte. Gendigtninger (Alma, 1986) 8772430451 Ord. Digte (Eget forlag 1987) 8798271318 Blussende våger. Roman (Fremad 1991. Lydbog Dansk Biblioteks Center 1991) 8755716415 Dyr og andre mennesker. Børnerim (Malling 1991) 8773335045 Håbet er grønt. Noveller (Klim 1991. Lydbog STB 1994. E-bog Saxo Publish 2012) 8777242106,

9788771430790

James Joyce: Digte og epifanier. Gendigtninger (Brøndum 1991) 8773851914 Med åben pande. Roman (CDR 1992. Lydbog Den grimme Ælling 1993. E-bog Saxo Publish 2012) 8788483665, 9788771433579 Grønne bjerge. Kinesiske kortdigte. Gendigtninger (Husets forlag 1993. E-bog Saxo Publish 2013)

8774833006, 9788740444360 Duens tænder. Roman (Hovedland 1993. E-bog Saxo Publish 2012) 8777391624, 9788771431322 Korn på stengrund. Tekster (Politisk Revy 1993. E-bog Saxo Publish 2012) 8773781096, 9788771433241 Guldgrisen. Roman (Rosinante 1994. Lydbog Den grimme Ælling 1995. E-bog Saxo Publish 2012) 8716140311, 9788771433500 Himlen under jorden. Roman (Fremad 1994. Lydbog Danmarks Blindebibliotek 1995) 8755718892 Helgardering. Roman (Centrum 1994. Lydbog Domino 1994. E-bog Saxo Publish 2012) 8758308512,

9788771434897

Se dig i speilet. Kierkegaared-citater (Vendelkær 1996) 8741613546 Cyber Safari. - eventyr på Internettet (IDG 1996) 8778430453 Bibliotek 2005 - fire scenarier (Teknologirådet 1996) 8790221052

Internet Guide. (IDG 1998) 8778431700 De tre aber. Roman (Hovedland 2002. Lydbog DBC medier 2003. E-bog Saxo Publish 2012) 8777396200.

9788771438611

Tsunami. Roman (Per Kofod 2003. E-bog Saxo Publish 2012) 8790724623, 9788771438185

Fra den forkerte verden. Artikelsamling (Ajour 2004. E-bog Saxo Publish 2012) 8789235762,

9788771437997

Simmer (Hovedland 2005. Lydbog Den grimme Ælling 2006. E-bog Saxo Publish 2012) 877739822,

9788771434309

J-J Rabearivelo: Næstendrømme. Gendigtninger (Husets forlag 2005) 8774835424 Kobayashi Issa: Dugdråbeverden. Gendigtninger (Husets forlag 2006. E-bog Saxo Publish 2013) 9788774835745, 9788740410228

Fjerne mål 1-3. Roman (Hovedland 2006. Lydbog Den grimme Ælling 2007. E-bog Saxo Publish 2012. Samlet udgave E-bog Saxo Publish 2013) Bd. 1 9788777398698, 9788771432176 Bd. 2 9788777398711, 9788771432749, Bd. 3 : 9788777398735, 9788771431964. Samlet udgave: 9788740431698 Kort. Digte (Books on Demand 2008. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771435214 Epitafium. Digte (Books on Demand 2008. E-bog Saxo Publish 2012), 9788771434415 Skueprocessen (Sohn 2009. E-bog Saxo Publish 2012) 9788791959615, 9788771434064 Blev du bange? Børnebog. (E-bog Saxo Publish 2012 9788771430738 Glimt af kolibrier. Rejsebog. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771437775 Vandene synger. Rejsebog. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771431117 Vazaha. Roman. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771435061 Nidkære guder. Roman. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771438901 Søfærden til Cipangu. Noveller (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771434965 Grænseløs 1. Anden g. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771438413 Grænseløs 2. Riverside. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771432633 Grænseløs 3. Tredje g. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439885 Grænseløs 4. Uni. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439083 Grænseløs 5. Greyhound. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771436273 Grænseløs 6. Aktuelt. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439120 Grænseløs 7. Dania Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439243 Grænseløs 8. La Gaude. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771437737 Grænseløs 9. Rejsen. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013)

9788771438062

Grænseløs 10. Jægergade. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771431629

Grænseløs Bind 1. (1.-3. del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280619 Grænseløs Bind 2. (4.-6. del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280626 Grænseløs Bind 3. (7.-8. del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280633 Grænseløs Bind 4. (9.-10.del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280640

Frø. Digte (Det poetiske Bureaus forlag 2013, E-bog Saxo Publish 2013) 9788792280534, 9788740403756 Status 2011. Opdateringer (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740467956 Status 2012. Opdateringer (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740426328 Status 2013. Opdateringer (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740485677 På Nettet. Tekster (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740444711 Genskær. Gendigtninger (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740419634 Sange. (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740419535 Form. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740432978 Stanzas. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740496482 Rids. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740418156 Linjer. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740434446 Rim. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740431247 Flyvende katte. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740486124 Samlede digte. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740432527 Spor. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740460872 Matsuo Basho: Bambus i sne. Gendigtninger (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740440454 Yosa Buson: Tempelklokken. Gendigtninger (E-bog Saxo Publish 2013)

9788740429688

Aktindsigt. Beretning. (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740400564

Glemmer du? Novelle. (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740437232 Betty. Uddrag (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740460216 Grænseløs. Læseprøver (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740467451

Klassikerbibliotek

Danske klassikere

Andersen, HC. Barndom og ungdom. 9788740493672 Andersen, HC: Eventyr fortalte for børn. Første hefte. 9788740494822 Andersen, HC: I Orienten. 9788740490282 Bagger, Carl: Min broders levned. 9788740496918 Baggesen, Jens: Himlen i dråben. 9788740436297 Baggesen, Jens: Kalundborgs krønike. 9788740418071 Baggesen, Jens: Komiske fortællinger. 9788740451337 Baggesen, Jens: Labyrinten. 9788740416121 Bang, Herman: Branden. 9788740478495 Bang, Herman, De uden fædreland. 9788740417012 Bang, Herman: Det grå hus. 9788740436136 Bang, Herman: Det hvide hus. 9788740483284 Bang, Herman: Digte 1889. 9788740485141 Bang, Herman: Excentriske noveller. 9788740466010 Bang, Herman: Fædra. 9788740468380 Bang, Herman: Herhjemme og derude. 9788740455281 Bang, Herman: Håbløse slægter. 9788740443486 Bang, Herman: Kritiske studier og udkast. 9788740473056 Bang, Herman: Les quatre diables. 9788740487916 Bang, Herman: Liv og død. 9788740405712 Bang, Herman: Ludvigsbakke. 9788740437546 Bang, Herman: Mikaël. 9788740447811 Bang, Herman: Præster. 9788740410600 Bang, Herman: Ravnene. 9788740423846 Bang, Herman: Realisme og realister. 9788740456592 Bang, Herman: Rundt i Norge. 9788740455137 Bang, Herman: Sommerglæder 9788740463026 Bang, Herman: Stille eksistenser. 9788740480108 Bang, Herman: Stuk. 9788740426472 Bang, Herman: Sælsomme fortællinger. 9788740499186 Bang, Herman: Teatret. 9788740405705 Bang, Herman: Ti år. 9788740441512 Bang, Herman: Tine. 9788740489309 Bang, Herman: Tunge melodier. 9788740478556 Bang, Herman: Under åget. 9788740478884 Bang, Herman: Ved vejen. 9788740446883 Bech, Bodil: Flyvende hestemanker. 9788740474213 Bech, Bodil: Granit og dugg. 9788740467413 Bech, Bodil: Ildtunger danser. 9788740421187 Bech, Bodil: Ud af himmelporte. 9788740493016 Bech, Bodil: Vi der ejer natten. 9788740489071 Bergsøe, Vilhelm: Fra Piazza del Popolo. 9788740464573

Bergsøe, Vilhelm: Flyvefisken Prometheus. 9788740471144 Biehl, Charlotta Dorothea: Mit ubetydelige levnedsløb. 9788740454369 Blicher, Steen Steensen: Ak! Hvor forandret. 9788740414356 Blicher, Steen Steensen: Brudstykker af en Landsbydegns dagbog. 9788740490305 Blicher, Steen Steensen: Hosekræmmeren. 9788740456387 Blicher, Steen Steensen: Præsten i Vejlby. 9788740400960 Blicher, Steen Steensen: Røverstuen. 9788740414035 Blicher, Steen Steensen: Sildig opvågnen. 9788740453126 Blicher, Steen Steensen: Trækfuglene. 9788740419283 Bregendahl, Marie: En dødsnat. 9788740428667

Brorson, Hans Adolph: Den yndigste rose. 9788740429527 Bødtcher, Ludvig: Mødet med Bacchus. 9788740448689 Cavling, Henrik: Nogle avisartikler. 9788740490503 Chievitz, Poul: Fra gaden. 9788740498080 Claussen, Sophus: Antonius i Paris. 9788740482850 Claussen, Sophus: Arbejdersken. 9788740477979 Claussen, Sophus: Byen. 9788740482355 Claussen, Sophus: Danske vers. 9788740481785 Claussen, Sophus: Djævlerier. 9788740428575 Claussen, Sophus: Fabler. 9788740467796 Claussen, Sophus: Forårstaler. 9788740483345 Claussen, Sophus: Fortællingen om Rosen. 9788740456974 Claussen, Sophus: Heroica. 9788740471564 Claussen, Sophus: Hvededynger. 9788740461572 Claussen, Sophus: Kitty. 9788740408119 Claussen, Sophus: Løvetandsfnug. 9788740440881 Claussen, Sophus: Mellem to kyster. 9788740404241 Claussen, Sophus: Mina. 9788740471779 Claussen, Sophus: Naturbørn. 9788740496680 Claussen, Sophus: Pilefløjter. 9788740487381 Claussen, Sophus: Titania holdt bryllup. 9788740431926 Claussen, Sophus: Trefoden. 9788740446814 Claussen, Sophus: Unge bander. 9788740444216 Claussen, Sophus: Valfart. 9788740483499 Dalgas, Ernesto: Lidelsens vej. 9788740411010 Drachmann, Holger: De lyse nætter. 9788740465976 Drachmann, Holger: En overkomplet. 9788740486209 Drachmann, Holger: Forskrevet. 9788740405873 Ewald, Johannes: Levnet og Meeninger. 9788740448085 Ewald, Johannes: Støvets glæder. 9788740407709 Falster, Christian: Vor tids onde optugtelse. 9788740401509 Fibiger, Mathilde: Clara Raphael. 9788740473919 Gielstrup, Jens: Det gode hjerte. 9788740402407 Gielstrup, Jens: Kys til højre og venstre. 9788740451443 Gjellerup, Karl: Germanernes lærling. 9788740420203 Gjellerup, Karl: Minna. 9788740459913 Goldschmidt, MA: Hjemløs. 9788740413304 Grundtvig, NFS: De levendes land. 9788740419795 Grundtvig, NFS: Nyårs-Morgen. 9788740482713 Gyllembourg, Thomasine: En hverdagshistorie. 9788740407136 Hauch, Carsten: Plejaderne ved midnat. 9788740422528 Heiberg, Johan Ludvig: Nye digte. 9788740476408 Heiberg, PA: Ordener hænger man på idioter. 9788740435986 Hertz, Henrik: Silkeormen. 9788740443936 Hertz, Henrik: Sparekassen. 9788740412833 Hertz, Henrik: Svend Dyrings Hus. 9788740424294 Hjortø, Knud: Hans Råskov. 9788740483215 Hjortø, Knud: Støv og stjærner. 9788740411652 Hjortø, Knud: Syner. 9788740421507 Hjortø, Knud: To verdener. 9788740434927 Holberg, Ludvig: Danmarks Riges Historie. 9788740488630 Holberg, Ludvig: Den politiske kandestøber. 9788740424621 Holberg, Ludvig: Den stundesløse. 9788740484526 Holberg, Ludvig: Epistler. 9788740435474 Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus. 9788740417562 Holberg, Ludvig: Jeppe på Bjerget. 9788740476378 Holberg, Ludvig: Levnedsbrev. 9788740415766 Holberg, Ludvig: Metamorphosis. 9788740447187

Holberg, Ludvig: Moralske tanker. 9788740472462 Holberg, Ludvig: Niels Klim. 9788740489576 Holberg, Ludvig: Zille Hans Dotters Gynaicologia 9788740477535 Holstein, Ludvig: Digte. 9788740414868 Hostrup, Jens Christian: Eventyr på fodrejsen. 9788740486759 Hostrup, Jens Christian: Genboerne. 9788740440935 Ingemann, BS: Morgen- og Aftensange. 9788740466805 Jacobsen, JP: Darwins lære. 9788740491296 Jacobsen, JP: Doktor Faust. 9788740473537 Jacobsen, JP: Fru Marie Grubbe 9788740436570 Jacobsen, JP: Gurresange. 9788740418859 Jacobsen, JP: Hervert Sperring. 9788740419825 Jacobsen, JP: Mogens. 9788740401240 Jacobsen, JP: Niels Lyhne. 9788740495713 Jacobsen, JP: Tog bølgen land. 9788740488401 Jacobsen, Jørgen-Frantz: Barbara. 9788740490916 Juel-Hansen, Erna: En ung dames historie. 9788740492903 Kidde, Harald: Jærnet. 9788740460407 Kidde, Harald: Aage og Else. 9788740491326 Kierkegaard, Søren: Begrebet Angest. 9788740454253 Kierkegaard, Søren: Forførerens dagbog. 9788740405446 Kierkegaard, Søren: Frygt og bæven. 9788740458145 Kierkegaard, Søren: Gentagelsen. 9788740488838 Kierkegaard, Søren: Kærlighedens gerninger. 9788740480535 Kierkegaard, Søren: Stadier på livets vej. 9788740454321 Kierkegaard, Søren: Sygdommen til døden. 9788740491111 Kingo, Thomas: Sorrig og glæde. 9788740467758 Knudsen, Jakob: Afklaring. 9788740450330 Knudsen, Jakob: Gæring. 9788740459364 Knudsen, Jakob: Se nu stiger solen. 9788740411201 Knudsen, Jakob: Sind. 9788740498189 Kaalund, HV: Fabler for børn. 9788740420302 Kaalund. HV: På det jævne. 9788740474374 Larsen, Karl: Udenfor rangklasserne. 9788740416572 Larsen, Thøger: Bakker og bølger. 9788740440546 Larsen, Thøger: Dagene. 9788740486384 Larsen, Thøger: Det fjerne. 9788740401530 Larsen, Thøger: Frejas rok. 9788740478983 Larsen, Thøger: I Danmarks navn. 9788740402186 Larsen, Thøger: Jord. 9788740401882 Larsen, Thøger: Kunst og liv. 9788740434477 Larsen, Thøger: Kværnen. 9788740466836 Larsen, Thøger: Limfjords-sange. 9788740427875 Larsen, Thøger: Slægternes træ. 9788740480474 Larsen, Thøger: Søndengalm. 9788740492118 Larsen, Thøger: Trækfuglevej. 9788740433692 Larsen, Thøger: Vejr og vinger. 9788740402971 Larsen, Thøger: Vilde roser. 9788740471229 Leonora Christina: Jammers minde. 9788740459630 Michaëlis, Sophus. Himmelskibet. 9788740417197 Munch-Petersen, Gustaf: Black God’s Stone. 9788740465464 Munch-Petersen: Gustaf: Det nøgne menneske. 9788740422054 Munch-Petersen, Gustaf: Det underste land. 9788740477573 Munch-Petersen, Gustaf: Lyn i havet. 9788740445633 Munch-Petersen: Gustaf: Mod Jerusalem. 9788740466270 Munch-Petersen: Gustaf: Nitten digte. 9788740462951 Munch-Petersen, Gustaf: Simon begynder. 9788740419566 Munch-Petersen, Gustaf: Solen finns. 9788740477054

Munch-Petersen, Gustaf: Stenka. 9788740436808 Mylius-Erichsen, Ludvig: Isblink. 9788740449389 Møller, Poul Martin: En dansk students eventyr. 9788740431803 Møller, Poul Martin: Rosen blusser alt. 9788740412659 Nansen, Peter: Julies dagbog. 9788740489033 Nielsen, LC: Havet omkring Danmark. 9788740417050 Oehlenschläger, Adam: Aladdin. 9788740452099 Oehlenschläger, Adam: Digte 1803. 9788740468199 Oehlenschläger, Adam: Langelands-Reise. 9788740470482 Oehlenschläger, Adam: Raad til unge Ægtemænd. 9788740499902 Paludan-Müller, Frederik: Adam Homo. 9788740472981 Petersen, Nis: 99 bemærkninger. 9788740453669 Petersen, Nis: Dagtyve og andre. 9788740455960 Petersen, Nis: Engle blæser på trompet. 9788740482027 Petersen, Nis: Med rødkridt. 9788740463965 Petersen, Nis: Muleposen. 9788740436761 Petersen, Nis: Sandalmagernes gade. 9788740423334 Pontoppidan, Henrik: De dødes rige. 9788740490497 Pontoppidan, Henrik: Den gamle Adam. 9788740400700 Pontoppidan, Henrik: Den kongelige gæst. 9788740497564 Pontoppidan, Henrik: Det forjættede land. 9788740465686 Pontoppidan, Henrik: Det lyder som et eventyr. 9788740445336 Pontoppidan, Henrik: Det store spøgelse. 9788740490831 Pontoppidan, Henrik: Fra hytterne. 9788740493177 Pontoppidan, Henrik: Isbjørnen. 9788740446135 Pontoppidan, Henrik: Krøniker. 9788740405941 Pontoppidan, Henrik: Landsbybilleder. 9788740473445 Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per 1898. 9788740460292 Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per 1905. 9788740464467 Pontoppidan, Henrik: Mands Himmerig. 9788740434590 Pontoppidan, Henrik: Nattevagt. 9788740464740 Pontoppidan, Henrik: Sandinge menighed. 9788740471472 Pontoppidan, Henrik: Skyer. 9788740405231 Pontoppidan, Henrik: Spøgelser. 9788740498868 Pontoppidan, Henrik: Stækkede vinger. 9788740404685 Pontoppidan, Henrik: Thora van Deken. 9788740408690 Rasmussen, Knud: Festens gave. 9788740467635 Ravnkilde, Adda: Judith Fürste. 9788740425789 Rimestad, Christian: Vemod. 9788740451702 Rode, Helge: Hvide blomster. 9788740492088 Rosenkantz, Palle: Hvad skovsøen gemte. 9788740443271 Saxo: Danmarks Krønike. 9788740420098 Schack, Hans Egede: Phantasterne. 9788740433531 Schandorph, Sophus: Småfolk. 9788740433685 Skjoldborg, Johan: En stridsmand. 9788740469035 Skjoldborg, Johan: Gyldholm. 9788740431629 Skjoldborg, Johan: Per Holt. 9788740433982 Staffeldt, Schack: Digte 1804. 9788740444933 Stub, Ambrosius: Den kedsom vinter. 9788740462029 Stuckenberg, Viggo: Sne. 9788740440669 Søderberg, Edvard: Gadens digte. 9788740415162 Topsøe, Vilhelm: Jason med det gyldne skind. 9788740401448 Wessel, Johan Herman: Smeden og bageren 9788740401011 Wied, Gustav: Barnlige sjæle. 9788740416756 Wied, Gustav: Dansemus. 9788740415513 Wied, Gustav: En mindefest. 9788740429633 Wied, Gustav: Fædrene æde druer. 9788740460155 Wied, Gustav: Knagsted. 9788740472042

Wied, Gustav: Livsens ondskab. 9788740498172 Wied, Gustav: Menneskenes børn. 9788740419733 Wied, Gustav: Pastor Sørensen & Co. 9788740426519 Wied, Gustav: Silhuetter. 9788740419474 Wied, Gustav: Skærmydsler. 9788740450033 Wied, Gustav: Slægten. 9788740442069 Wied, Gustav: Ungdomshistorier. 9788740417265 Wilster, Christian: Den undvegne. 9788740442434 Winther, Christian: Flugten til Amerika. 9788740415841 Winther, Christian: Hjortens flugt. 9788740459784 Winther, Christian: Til Een. 9788740429978 Winther, Christian: Vaabendragerens Ed. 9788740443578 Ørsted, HC: Ånden i naturen. 9788740451764 Aakjær, Jeppe: Du være den fattiges værner. 9788740467109 Aakjær, Jeppe: Rugens sange. 9788740409826 Aakjær, Jeppe: Vredens børn. 9788740463910 Aarestrup, Emil: Den himmel jeg har henrykt kåret. 9788740486360

Norske og svenske klassikere Andersson, Dan: Kolvakterens visor. 9788740422177 Andersson, Dan: Svarta ballader. 9788740480405 Asbjørnsen og Moe: Norske folke-og huldreeventyr. 9788740468052 Bergman, Hjalmar: Chefen fru Ingeborg. 9788740466058 Bergman, Hjalmar: Farmor och Vår Herre. 9788740476903 Bergman, Hjalmar: Hans nåds testamente. 9788740406696 Bergman, Hjalmar: Markurells i Wadköping. 9788740406849 Bjørnson, Bjørnstjerne: Arne. 9788740478846 Bjørnson, Bjørnstjerne: En glad gut. 9788740451191 Bjørnson, Bjørnstjerne: Furet vejrbidt. 9788740485981 Bjørnson, Bjørnstjerne: Synnøve Solbakken. 9788740461541 Boye, Karin: Astarte. 9788740416190 Boye, Karin: De sju dödssynderna. 9788740401356 Boye, Karin: Gömda land. 9788740415353 Boye, Karin: Härdarna. 9788740444735 Boye, Karin: För trädets skull. 9788740476248 Boye, Karin: Kallocain. 9788740413700 Boye, Karin: Moln. 9788740455373 Bull, Olaf: Metope. 9788740429862 Dass, Petter. Nordlands trompet. 9788740453546 Grieg, Nordahl: Atlanterhavet. 9788740440829 Grieg. Nordahl: Barrabas. 9788740495867 Grieg, Nordahl: Bølgene favnes i blinde. 9788740484816 Grieg, Nordahl: De unge døde. 9788740422382 Grieg, Nordahl: En ung mands kjærlighet. 9788740460681 Grieg, Nordahl: Flagget. 9788740450736 Grieg, Nordahl: Friheten. 9788740492514 Grieg, Nordahl: Græske breve. 9788740455243 Grieg, Nordahl: Håbet. 9788740456400 Grieg, Nordahl: Kinesiske dage. 9788740444599 Grieg, Nordahl: Men imorgen. 9788740487589 Grieg, Nordahl: Nederlaget. 9788740470161 Grieg, Nordahl: Norge i våre hjerter. 9788740488807 Grieg, Nordahl: Rundt Kap det gode Håb. 9788740426854 Grieg, Nordahl: Skibet går videre. 9788740470741 Grieg, Nordahl: Solblå tinder. 9788740495782 Grieg, Nordahl: Spansk sommer. 9788740414479 Grieg, Nordahl: Stene i strømmen. 9788740469479

Grieg, Nordahl: Ung må verden ennu være. 9788740444612 Grieg. Nordahl: Veien frem. 9788740464108 Grieg, Nordahl: Vidkun Quisling. 9788740453959 Grieg, Nordahl: Vår ære og vår makt. 9788740466515 Ibsen, Henrik: En folkefiende. 9788740441949 Ibsen, Henrik: Et dukkehjem. 9788740490961 Ibsen, Henrik: Fruen fra havet. 9788740477962 Ibsen, Henrik: Gengangere. 9788740407914 Ibsen, Henrik: Hedda Gabler. 9788740463385 Ibsen, Henrik: Lille Eyolf. 9788740409390 Ibsen, Henrik: Når vi døde vågner. 9788740457964 Ibsen, Henrik: Peer Gynt. 9788740403084 Ibsen, Henrik: Rosmersholm. 9788740489057 Ibsen, Henrik: Samfundets støtter. 9788740428131 Ibsen, Henrik: Terje Vigen. 9788740436235 Ibsen, Henrik: Vildanden. 9788740433722 Jæger, Hans: Anarkiets Bibel. 978874042945 Jæger, Hans: Bekjendelser. 9788740472769 Jæger, Hans: Fra Kristiania-bohèmen. 9788740472530 Jæger, Hans: Fængsel og fortvilelse. 9788740413236 Jæger, Hans: Noveletter. 9788740491517 Jæger, Hans: Socialismens ABC. 9788740422573 Jæger, Hans: Syk kjærlihet. 9788740482829 Jølsen, Ragnhild: Brukshistorier. 9788740438666 Jølsen, Ragnhild: Rikka Gan. 9788740432794 Kielland. Alexander: Arbeidsfolk. 9788740486568 Kielland, Alexander: Else. 9788740482881 Kielland, Alexander: Fortuna. 9788740436259 Kielland, Alexander: Garman & Worse. 9788740488456 Kielland, Alexander: Gift. 9788740418828 Kielland, Alexander: Jacob. 9788740436655 Kielland, Alexander: Mennesker og dyr. 9788740420340 Kielland, Alexander: Novelletter. 9788740427684 Kielland, Alexander: Nye novelletter. 9788740482416 Kielland, Alexander: Sankt Hans Fest. 9788740482348 Kielland, Alexander: Skipper Worse. 9788740415810 Kielland, Alexander: Sne. 9788740407877 Kielland, Alexander: To novelletter fra Danmark. 9788740430943 Krohg, Christian: Albertine. 9788740408645 Lagerlöf, Selma: Gösta Berlings saga. 9788740439496 Lagerlöf, Selma: Herr Arnes penningar. 9788740446272 Lagerlöf, Selma: Jerusalem. 9788740496239 Lagerlöf, Selma: Kejsarn av Portugallien. 978874043276 Lagerlöf, Selma: Körkarlen. 9788740486667 Lagerlöf, Selma: Mårbacka. 9788740472066 Lagerlöf, Selma: Nils Holgerssons underbara resa. 9788740448399 Lie, Jonas: Den fremsynte. 9788740402193 Lie, Jonas: Et samliv. 9788740446531 Lie, Jonas: Familjen på Gilje. 9788740432664 Lie, Jonas: Gå på. 9788740441895 Lie, Jonas: Kommandørens døtre. 9788740498837 Lie, Jonas: Livsslaven. 9788740421460 Lie, Jonas: Lodsen og hans hustru. 9788740436914 Lie, Jonas: Maisa Jons. 9788740450675 Lie, Jonas: Når jerntæppet falder. 9788740427561 Lie, Jonas: Når sol går ned. 9788740439151 Lie, Jonas: Onde magter. 9788740407976 Lie, Jonas: Trold. 9788740411621

Nilsen, Rudolf: Hverdagen. 9788740439281 Nilsen, Rudolf: På gjensyn. 9788740490046 Nilsen, Rudolf: På stengrunn. 9788740434415 Obstfelder, Sigbjørn: De røde dråber. 9788740481808 Obstfelder, Sigbjørn: En præsts dagbog. 9788740430691 Obstfelder, Sigbjørn: Intet dør så vakkert som blade. 9788740465273 Obstfelder, Sigbjørn: Korset. 9788740436037 Obstfelder, Sigbjørn: På feil klode. 9788740410075 Skram, Amalie: Constance Ring. 9788740447637 Skram, Amalie: Forrådt. 9788740458466 Skram, Amalie: Fru Inés. 9788740487282 Skram, Amalie: Hellemyrsfolket. 9788740481105 Skram, Amalie: Karens jul. 978874045197 Skram, Amalie: Lucie. 9788740421538 Skram, Amalie: Professor Hieronimus. 9788740499247 Skram, Amalie: På St. Jørgen 9788740440850 Stagnelius: Erik Johan: Flyttfåglarne. 9788740484939 Strindberg, August: En blå bok. 9788740499308 Strindberg, August: Ett drömspel. 9788740452716 Strindberg, August: Fröken Julie. 9788740413809 Strindberg, August: Giftas. 9788740424034 Strindberg, August. Hemsöborna. 9788740496536 Strindberg, August. Inferno. 9788740426588 Strindberg, August: Röda rummet. 9788740413137 Strindberg, August: Svarta fanor. 9788740430011 Strindberg, August: Tjenestekvinnans son. 9788740442632 Söderberg, Hjalmar: Den allvarsamma leken. 9788740434606 Söderberg, Hjalmar: Doktor Glas. 9788740455472 Söderberg, Hjalmar: Förvillelser. 9788740425246 Söderberg, Hjalmar: Historietter. 9788740443806 Söderberg, Hjalmar: Martin Bircks ungdom. 9788740488449 Södergran, Edith: Brokiga iakttagelser. 9788740430929 Södergran, Edith: Dikter 1916. 9788740476033 Södergran, Edith: Framtidens skugga. 9788740406603 Södergran, Edith: Landet som icke är. 9788740454093 Södergran, Edith: Rosenaltaret. 9788740489415 Södergran, Edith: Septemberlyran. 9788740475241 Wergeland, Henrik: Den engelske lods. 9788740413823 Wergeland, Henrik: Jan van Huysums blomsterstykke. 9788740406238

Kinesisk og japansk lyrik

Basho Matsuo: Bambus i sne. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740440454 Buson Yosa: Tempelklokken. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740429688 Issa Kobayashi: Dugdråbeverden. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740410228 Grønne bjerge. Kinesiske kortdigte. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740444360

Oversatte klassikere

Carroll, Lewis: Hvalrossen og tømreren. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740412000 Gray, Thomas: Elegi skrevet på en landsbykirkegård. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740471687 Homer: Iliaden. Oversat af Christian Wilster. 9788740479607 Homer: Odysseen. Oversat af Christian Wilster. 9788740488647 Joyce, James: Digte og epifanier. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740483918 Lear, Edward: Grumbuliske digte. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740419696 Omar Khayyám: Rubáiyát. Oversat af Thøger Larsen. 9788740400250 Poe, Edgar Alan: Huset Ushers fald. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740440157

Poe, Edgar Alan: Ravnen. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740427073 Rabearivelo, Jean-Joseph. Næstendrømme. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740459746 Sapfos digte. Oversat af Thøger Larsen. 9788740465914 Stevenson, Robert Louis: Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Oversat af Arne Herløv Petersen. 9788740405460

Arne Herløv Petersen Grænseløs. Læseprøver. Copyright © 2014 Arne Herløv Petersen ISBN 9788740467451