Arne Herlv Petersen

Grnsels
Lseprver
Grnsels
"Grnsels" er en erindringsroman, der udkom i ti dele som e-bger i 2013 og i fire bind i
papirform i 2014.
Bogen handler om tresserne, som fortlleren oplevede rtiet. Det er bogens hovedtese,
at det, vi kalder tresserne, ikke opstod pludselig i 1967 eller 1968, men fandtes i kim
allerede i rtiets begyndelse. Det var opobningen af de mange, sm forandringer, der til
sidst kammede over og skabte et kvalitativt nyt samfund. Der var en afgrund til forskel
mellem den fest, vrket begynder med i februar 1960. og nytrsfesten den sidste dag i
1969 - men forskellene kom snigende. Det var et grnselst rti. Fortlleren begynder
med dagligdagen i anden g. p et kbenhavnsk gymnasium, men efter sommerferien
kommer han som udvekslingsstuderende et r til USA - og dengang var der p alle mder
meget langt til Amerika. Han kommer hjem og fortstter i gymnasiet og fr antaget sin
frste digtsamling til udgivelse, mens han lser til studentereksamen. P universitetet
lser han historie, russisk og kinesisk, samtidig med at han bliver redaktr af
Studenterbladet, er aktiv i politik, fr sin frste roman udgivet - og her og der og alle vegne
har kvaler med den problematiske krlighed og de utallige skiftende forelskelser. I 1965
stter han studierne p stand-by og fr fast arbejde som journalist p Aktuelt og Ritzaus
Bureau. Men udlngselen trkker i ham, og i begyndelsen af 1966 sejler han sammen
med syv andre ud i verden i en gammel sejlbd. Han bliver ramt af stormende forelskelse
og flger den sre og lokkende Tulte til Middelhavet sammen med hendes dyreflok. I
1967 kber han sammen med nogle venner en gammel, udrangeret rutebil, som de krer
til Nepal. De skilles og drager videre hver for sig, men mdes igen i Australien og
fortstter til Polynesien, hvor de udvises af politiske grunde. Hjemme igen kber han en
gammel udlejningsejendom p Nrrebro.
Fordi tiden var grnsels, bliver bogen det ogs. Det er en omfangsrig bog, fire bind p
tilsammen 2300 sider. Den er fuld af historier fra det rti, der mske var det mest
afgrende i rhundredet, de fleste af tidens koryfer passerer p et eller andet tidspunkt
forbi. Fortlleren stod aldrig i centrum i ungdomsoprret eller tidens andre begivenheder,
men som Zelig i Woody Allens film var han vidne til det hele og registrerede alt, hvad han
s.
Anmeldelser af Grnsels:
"Romanvrket er baseret p personlige dagbger, og resultatet er blevet et hudlst
selvportrt af en sgende ung mand, som gr ind i den nye tid med lysten til at ville
prve alt og rejse overalt p jorden
Han er kvik og belst og drmmer ogs om at blive forfatter, men mest brndende
nsker han at blive elsket af den eneste ene. Dette vrk om ungdom, politik og litteratur
er i lige s hj grad en historie om at lede efter krligheden, som det er et billede af de
tressere, der vendte op og ned p s meget..
Med pigerne er det meget svrere. Det krver uendelig mange kejtede forsg, fr han
efterhnden fr succes.. Men tiden er med ham, og det bliver til masser af sknne
samlejer, ogs med drmmepigen Tulte, som dog ikke vil vre kreste, og
beskrivelserne af ung og legende sex hrer til de bedste i vrket.. Med 'Grnsels' er
kussen og alt det, man kan bruge den til, udforsket og beskrevet s sanseligt som vel
aldrig fr i dansk litteratur...
Ideologisk fremstr Herlv Petersen i 'Grnsels' som et barn af sin tid. Han er strkt
venstreorienteret ligesom alle andre i datidens kulturproducerende verden.. 'Grnsels'
er langt ude i femilie med erindringsprosaen i Henry Millers kunstnerromaner. Og
ambitionen er som nvnt meget lig Karl Ove Knausgrds. Herlv Petersens prosa flyder
let, og Facebook-alderens unge ville have godt af at lse om dengang, mail hed 'breve'
og var noget, man puttede i postkassen, og man bare kunne kbe en bus og kre den til
Bagdad. Eller kunne finde p at knuse muskatnd, fordi det mske kunne ryges. Og i det
hele taget s sig selv som udforsker af helt nye mder at leve p.
Arne Herlv Petersen kan skrive fortiden frem, s man nsten kan smage p den.."
Jes Stein Pedersen (Politiken)
"En gave, der muliggr en lseoplevelse af de store. Rigtig store...
De fire bind giver et underholdende, personligt og kulturpolitisk billede af en spndende
opbrudstid. Den er oplevet, registreret og beskrevet i et vidunderligt sprog af n, der turde
smage p de muligheder, det gav. Med og uden roser med torne."
Bjarne Nielsen (Arbejderen)
Ls hele anmeldelsen her:
http://www.arbejderen.dk/kultur/ung-mand-i-en-opbrudstid
"Det er (blandt andet) fortlleteknikken med to bevidsthedspositioner, der giver Arne
Herlv Petersens erindringsvrk en lethed og humoristisk distance. Det sidste ikke
mindst til den unge Herlv Petersens selvforstelse, ungdommelige drmme og
ambitioner. Resultatet er en lsevrdig og flydende fortalt bog, der er renset for
selvbiografiers ellers typiske selvretfrdige efterrationaliseringer og forudsigelighed.
Herlv Petersen benytter sig ogs af en litterr fortllestil, der minder om den, han
benytter ogs i sine sknlitterre romaner, nemlig realistisk registrerende
situationsbeskrivelser i nsten anekdotisk form.
Resultatet er et meget letlst, sjovt og meget underholdende erindringsvrk"
Ole Wugge Christiansen (Modkraft)
Lektrudtalelse
AHP er uhyre belst og srdeles godt begavet, og hans pen lber let og kan ramme
mange morsomme episoder fuldstndig rent. Det er spndende at flge hans liv og de
fine tidsbilleder..
Det ligger lige for at sammenligne med Karl Ove Knausgrds Min kamp, der med Hans
Hauges udtryk kan kaldes "fiktionsfri fiktion"
Samlet konklusion
Meget velskrevet "erindringsroman", hvor Arne Herlv Petersen fortller om sit
barndoms- og ungdomsliv
Lektr: Poul Flou Pedersen
Anmeldelser af e-bogsudgaven:
"En gudsbendet forfatter Manden kan skrive sylespidst; ja sine steder helt Scherfigsk
samfundsrevsende Han begynder med et fint tidsbillede af livet i den kbenhavnske
forstad Husum. Han lever i et univers med rkkehuse, Ota Solgryn, Jolly colaer,
brillantine, isbarer, Tommy Steele, jazz, islndersweatre, nylonkjoler, pansrede
brystholdere, H.C. Branner, Marx og Camus. Han kan virkelig noget med sproget
Mange af Herlvs teenagerdigte er trykt i biografien og de viser en stor lyriker in
spe Som sdan er skildringerne et fint antropologisk indblik i en generation af
begavede unge der fler sig parate og egnede til at erobre verden. Som 18-rig
kommer han p high school i Millwaukee i USA. Herlv giver et godt tidsbillede af
Kennedy-rene, borgerrettighedsbevgelsen, racismen og antikommunismenDet er en
mere moden og selvsikker dreng, der vender hjem og begynder i 3. g. Han debuterer med
egen digtsamling p BorgenSom lser bliver man ikke ladt i tvivl om, at den unge fyr
str foran en stor kunstnerisk opstigning."
Jesper Vind (Weekendavisen) om Grnsels 1-3
"***** - Vi fr i romanen indsigt i Arne Herlvs mde og samarbejde med samtidens
danske forfattere og skribenter fra det kulturradikale og venstreorienterede milj, som har
vet stor indflydelse p udviklingen i Danmark... Arne Herlv Petersen er en modig,
praktisk, aktiv og meget engageret venstreorienteret personlighed, som skriver bde
flsomt og med stor indsigt. De sknlitterre erindringer giver et nuanceret og autentisk
billede af en forfatter med et varmt samfundsengament, og et menneske, som deler sin
krlighed mellem kvinder, litteratur og samfundsproblemer... Han formr at skrive sine
erindringer, s de er alment vedkommende og en flot historisk dokumentation i
sknlitterre klder."
Klaus Haase (Arbejderen) om Grnsels 1-6
Ls hele anmeldelsen her:
http://arbejderen.dk/anmeldelse/r%C3%B8de-erindringer-fra-opbruddets-tid
"Grnsels" udkom i 2014 i bogform p Det Poetiske Bureaus Forlag. Bind 1 omfatter 1.-
3. del (1960-62), Bind 2 (1962-65) omfatter 4.-6. del, Bind 3 (1966-67) omfatter 7.-8. del
og Bind 4 (1967-69) 9-10. del.
Grnsels 1-4 koster 200 kr. per bind og 800 kr. for hele serien. Hertil kommer 49 kr. for
fragt. Ved kb af hele serien betales ogs kun 49 kr for fragt - en besparelse p 147 kr. i
forhold til indkb af bgerne enkeltvis.
Bgerne kan kbes her og betales med Dankort:
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/graenselos-1/
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/arne-herlov-petersen-graenselos-bind-2/
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-iii
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-iv/
Hele serien:
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-1-4/
An excerpt from the book "No Limits" (Grnsels) has been published as a free e-book:
http://www.saxo.com/dk/betty_epub_9788740460216
and can also be read here:
http://www.scribd.com/doc/231389237/Betty
Bind 1
1. del. Anden g.
Vi har fet hr under armene. Vi har lst Camus. Nu er vi voksne. Vi sidder p klapstole
rundt om de to borde i den lille stue p frste sal. Nr de voksne holder fest, har de frst
kaffebord. De drikker kaffe og spiser kager. Brn drikker sodavand og spiser is og hlder
sodavand ud over isen. Vi drikker kaffe, fordi vi er voksne. Kaffekanden er den fine hvide
porcelnskande med markblomster. Den kommer kun frem, hvis der er mere end fire
gster. Kopperne og kagetallerkenerne er samme stel som kanden, tynde og hvide. Hvis
de gr i stykker, bliver mor meget ked af det. De kan ikke erstattes. Far satte de to borde
sammen, og mor lagde dugen over dem, s man tror, vi har t stort bord. Dugen er den
tykke med hulmnstre og syrenbroderier, som mor havde med fra Snderjylland, da hun
kom til byen i 1934. P fadet (som selvflgelig ogs er hvid porceln med markblomster)
ligger den opskrne borgmesterstang. Man kan ogs spise roxykage eller roulade med
hindbrfyld og strsukker udenp, nr man er voksen. Og fordi det nu er en
ungdomsfest, er der ogs et fad med rosinboller med smr, for unge mennesker er altid
s forfrdelig sultne.
Vi skulle frst samles i stuen nedenunder og vente p efternlerne, fr vi kunne
stte os til bords. Vi er fjorten i alt, syv af hvert kn. Det er sdan, det skal vre. Man kan
ikke stte sig, hvor man vil. Der er syv bordkort. P hvert af dem er der et billede af en af
drengene i de gammeldags dragter, vi havde p, da vi spillede Du sknne ungdom til
skolekomedien for fjorten dage siden. Bordkortene l i konvolutter i en glasskl (den
krystalskl, mor og far fik i bryllupsgave for femogtyve r siden), og s trak pigerne hver
en dreng, og ham skulle de sidde ved siden af. Det er sdan noget, der fr pigerne til at
fnise og tiske. Det bryder isen, som man siger.
Vi er alle de syv drenge fra klassen, men kun fem af de tolv piger. Nogle af de
syv piger, der ikke er med, har vi valgt fra; nogle har valgt sig selv fra. Vi er get p
strandhugst i parallelklassen og har suppleret med to piger derfra. Grsset er altid
grnnere inde i C-klassen.
Nu sidder vi s alle fjorten rundt om bordet og ved ikke rigtig, hvad vi skal sige til
hinanden. Vi tager et stykke wienerbrd. Vi tnker p den danske stil, der skal skrives,
det stykke af Gallerkrigene, vi skal have lst. Drengene tnker p piger og p, om der vil
bne sig muligheder. De tnker p, at slipset strammer om halsen. De tnker p deres
bumser og hvor grimme de er. En af dem tnker pludselig p en sommer ved havet for
fire r siden.
Der findes et punkt uden for verden, Hvis man anbringer sig der, kan man f overblik. Det
er som optakten til en Hollywoodfilm. Vi er langt ude i rummet, galakserne kredser rundt.
Vi zoomer ind og kommer udefra ind mod solsystemet, passerer Saturns ringe og Jupiters
rde plet, p vej ind mod den tredje planet fra solen. Vi zoomer ind, nu er det som Google
Earth, kloden flader ud, vi kommer ind i et lille grnt land, ned mod en by. Vi kommer ind
til Danmark og videre til en kbenhavnsk forstad.
Men vi gr ikke kun indad. Samtidig bevger vi os vinkelret p verden, vi
bevger os tilbage gennem tiden.
Alle tider findes altid. Vores sm tredimensionale kroppe kan bare ikke opfatte
andre tider end lige det punkt, vi str midt i. Vi er som jet p en nl. Vi ser kun tiden som
en trd, der stadig spoles gennem os. Vi kan ikke se, hvor den begynder eller hvor den
ender. Vi er som todimensionale fladorme, der ikke kan opfatte verden over og under sig
selv, kun det, der er i samme flade niveau.
Men kunne vi g ud af tiden, ville vi fra et punkt i en anden dimension se tiden
oppefra, se den brede sig ud som et uendeligt landskab.
Et sted i det landskab ligger 1960 endnu. Jeg trkker viseren tilbage fra 2011,
tilbage over rtusindeskiftet og videre til en februardag i 1960. Jeg zoomer ind p et
rkkehus i Husum dengang.
Jeg har taget en vg af og ser ind i dette dukkehus, disse sm figurer rundt om
kaffebordet. Jeg er en af dem, der sidder der og flytter vgten fra den ene balde til den
anden og prver at finde p noget kvikt at sige. Men jeg er ogs krononauten, der sidder
mere end et halvt rhundrede senere og kigger ind. Jeg sidder som 68-rig og prver at
kigge ind i den dreng p seksten, jeg var engang.
Hvis jeg nu og her kan anbringe hvert eneste molekyle p dets rette plads i
denne ene stue, denne bestemte aften i februar 1960, s kan jeg forst alt, hvad der
skete. Hvorfor vi bevgede os fra Ota Solgryn og bondegrde, hvor bonden klede soen
bag rerne og kaldte hende gamle ts, til en helt anden verden.
Jeg ser p mig selv. Dr sidder jeg i nylonskjorte med tynde, mrkebl striber.
Skjorten er dryptrret ude p rrene p toilettet, flippen er lidt stivet. Der er to sm huller i
flippen til en lille metalstang af noget, der ligner guld. Metalstangen er lukket med en lille
kantet bolt i hver ende. Bukserne er af terylene med permanente pressefolder. Som noget
nyt er der lynls i gylpen. Jakken er koksgr med sm nistrede slvtrde. Jeg har
nylonsokker p fdderne. Jeg har netundertrje. Skoene er sorte og spidssnudede, men
jeg slider altid hlene skve. Pigerne rundt om bordet er i kjoler af nylon og orlon, en
stadig svag knitren af lange kulbrintekder. De har brystholdere som panseret om et
bltedyr, de har hofteholdere og nylonstrmper, nogle af dem har underkjoler under
skrtet. Deres fede lbestift er rosa eller nsten hvidlig. Nogle af dem har touperet og
lakeret hret, s det str op som en bikube. De har klemt fdderne ned i sm og spidse
sko med halvhje hle. De samler p udstyr, de skal have 12 af hver, lige meget om det
er dkkeservietter eller kagegafler, og de gemmer det hele i en brudekiste, der er
smykket med malede rosenranker og et falsk rstal omkring 1830. Pigerne vil vre
tresprogede korrespondenter, drengene vil vre gymnasielrere. Pigerne skal
selvflgelig ogs lre at lave krebinetter og prinsessebudding, s et halvt r p
Mariaskolen er ikke at foragte. Nr s de to lyshrede brn er kommet, er drmmen
selvflgelig at g hjemme i den lille bungalow i Herlev eller Hvidovre, de hber p, og
gre det rigtig hyggeligt for familieforsrgeren, nr han kommer hjem, mske have lidt
lkkert bagvrk til kaffen, mens de sidder ved teaktrsbordet og ser TV i Tivoli.
Jeg ser p mig selv udefra. Nsen er vokset og blevet lang og skinnende. Brillerne er af
plastic, men prver p at se ud som om de er lavet af skildpadde. Jeg sveder under
armene. Jeg er fuld af vage, romantiske drmme. Min elskede og mig, vi skal st
svajende i vinden som to birketrer, vi skal flette grene og kalde fuglene til. Samtidig
syder jeg af ubrugt liderlighed. Men det er to helt forskellige ting. Enten er jeg forelsket i
en pige. Eller ogs kunne jeg tnke mig at hoppe p hende. Jeg er stum over for dem,
jeg forelsker mig i. Jeg sidder som en vd hund og stirrer p dem i klassen. Jeg tnker p
deres jne. Jeg svlger og kan ikke f et ord frem. S er der dem, jeg kan forestille mig
uden tj. Det er nogle helt andre piger, de erfarne. Dem kan jeg forestille mig i ritsjende,
lyserdt nylonundertj, underkjole, hofteholder, bh og det hele. Jeg kan forestille mig dem
tage tjet af, mske fr de gsehud, den blege hud der knoppes svagt. Og s... S lukker
jeg jnene, det bliver for meget.
Hvis bare jeg kan se det hele for mig igen. S kan jeg forst det.
Tiden er get, men nr tiden gr, gr den ikke vk. Den ligger der endnu,
indfoldet i mine hjernevindinger. Jeg prver at se dem, disse gymnasieelever, der fler sig
som herrer i ndernes rige og lser Galsworthy og Keats og Homer og Catul og Prvert i
skolen (Rappelle-toi, Barbara) og Camus og HC Branner og Drrenmatt og Max Frisch i
fritiden og diskuterer livets store sprgsml til mder i Kristne Gymnasiaster eller
Studentersamfundet. Jeg prver p at se dem, men tiden slrer og forvrnger dem. De
flyder ud for mit blik p denne afstand, hvor jeg sidder i uld og bomuld ved en brbar
computer og ser ud over sensommerhaven og prver at f je p en dreng i nylon og
terylene foran en tallerken med kagekrummer. Farverne er ikke helt de samme, der opstr
rdforskydning og dopplereffekt. Tankerne bliver trukket af led, tvunget ned i et andet leje.
Man kan aldrig vre sikker p, at det bliver, som det var. Tiden ligger der endnu, men den
er altid lidt uden for min rkkevidde. Hvor meget fladormen end sprller, kan den ikke
rejse sig op fra den plade, den ligger p. Prver jeg at plukke frugterne, svirper grenene
lngere op. Jeg kan se dem deroppe, men de er ikke helt, som de var. Jeg ser alting som
i et spejl, i en gde. Eller som det hedder i den engelske oversttelse: Through a mirror
darkly.
Hvad kan man egentlig huske? Man lukker jnene og ser nogle tgebilleder. Der
er enkelte detaljer, som man hfter sig ved, men man ved ikke lngere, om man husker
dem, eller om man kun husker, at man tidligere har fortalt om dem. Ens egen historie
bliver til en historie, man fortller. Erindringen bliver fortllingen om sig selv.
Man ser ned i et fad med en sjat lunkent vand i bunden. Det er det, der er tilbage.
S hlder man lgnespnerne i og pisker vandet op til erindringsskum. Skummet hver
sig, og bobler i alle regnbuens farver svver op i luften. Men de er jo ikke andet end
bobler, og de brister ved det mindste nleprik.
Det er naivt at tro, at man kan n frem til et billede af det, der var.
Madeleinekagen er ikke nogen almindelig kage, den er hallucinogen. Den er som den
haschisch, Edmond Dantes giver Morrel i slutningen af Monte Cristo, s han synker hen i
sde drmme om Valentine uden at ane, hun str lige foran ham.
Traumschnrkel kalder Hesse de forsiringer, drmmene giver vores virkelighed.
Vores hukommelse gror til med erindringssnrkler, vi forsirer det, vi husker.
Hvorfor gr vi det? Hvorfor har vi dette stadig behov for at lyve verden mere
sammenhngende end den er? Hvorfor kan vi ikke lade vre med at fortlle historier?
Hvor meget vi end prver at f virkeligheden tilbage, insisterer den p at blive fortlling.
Hvis vi ngter at fortlle, er der kun aktstykker tilbage passets og vielsesattestens
data, fotografierne, udgiftsbgerne, kalenderbladene. Men passet er ikke rejsen,
vielsesattesten er ikke gteskabet. For at n frem til en sandhed, bliver vi ndt til at lyve.
Det er struktureringsbehovet dybt i os, der tvinger os til det. Der skal vre begyndelse,
midte og afslutning som i en Hitchcock-film. Der skal vre sammenhng og retning.
Historien skal bide sig selv i halen som en ouroboros og omslutte sin egen mening, hvis vi
skal fortlle andre det, vi ser i vores fortid. Et snefog af virkelighedsstumper preller af p
tilhreren, han kniber jnene i som vrn. Men nogle af de sbebobler, vi pisker op af det
grumsede vand, brister frst inde i den andens sind.
Det, der skete, bliver anderledes. Jeg bliver ndt til at lade vre med at prve p
at skabe en njagtig kopi og i stedet bygge et nyt panorama op af de klodser, jeg kan
finde. Jeg m flikke en ny fortid sammen af de forhndevrende stumper, samle den s
godt jeg kan.
Vi var ni i Studentersamfundets delegation, to socialdemokrater, to SF'ere, en borgerlig og
tidligere hjemmevrnsmand og fire ubestemmelige fra den blde venstreflj.
Kommunisterne havde deres egne grupper. Det frste indtryk af arbejder- og
bonderepublikken var paskontrollen, der blev foretaget af egelvsprydede herrer og
damer i afskyelige, vissengrnne uniformer. Nr man kom gennem paskontrollen, kunne
man kigge op p en maskinpistolskytte, der stod og sigtede ned mod os. Bag ham hang et
banner: "Velkommen til fredens paradis, DDR".
Der blste hrde vinde mellem SF og DKP, og ungkommunisterne, der deltog i
stersugen, s ikke med blide jne p sdan nogle som os. Nr jeg sagde, at det var
vmmeligt at blive vkket af hjttalere med klistret schlagermusik, hvsede DKU'erne,
at jeg var en affekteret ndssnob. Generelt havde jeg svrt ved at se noget srlig
socialistisk eller progressivt ved DDR. I Graal-Mritz ved stersen, hvor vi boede,
virkede der frst og fremmest smborgerligt, med en lidt nusset og forfalden stemning, der
kunne have vret beskrevet af Tjekhov. Der var hklede duge p bordene i de sm
vrtshuse, hvor Vopos kom ind og hngte pistolbltet og kasketten p en mrkbejdset
stumtjener, fr de satte sig og fik et stort glas fadl. Oven i dette indelukkede og
smborgerlige kom s det kun alt for germanske: Unge blskjorter, der gjaldede muntre
korsange. Masseoptrin, slagord og bannere. Jeg var bange for masseoptrden og flte
dyb modvilje mod en verden, hvor alle brlede i kor, og ingen var krllede, underlige eller
sre. Jeg syntes ikke, sttyskland var et helvede p Jord, men mente, det mtte vre
svrt at trkke vejret frit der; det var for klaustrofobisk for mig. Jeg syntes, det var
deprimerende, at undertrykkelse af den enkelte og oplevelse af fllesskabsflelse ved at
foretage sig totalt fladpandede ting med bevgelser og lyde i takt, i den grad florerede i et
land, der kaldte sig socialistisk, og hvor mlet dog netop mtte vre at give den enkelte
frie muligheder for at udfolde sin individualitet.
Folk s ikke umiddelbart underkuede ud, og de havde rigeligt at spise. Lidt for rigeligt,
mske. Og de kunne spise lige s meget kylling, de ville - det havde man storproduktion
af. Hjemme var kylling stort set noget, man fik til pinse med agurkesalat. Bger og plader
var billige, og der var fllessang og bgerklang for alle pengene. Men jeg kunne ikke se
s meget til det, jeg opfattede som socialisme: Hundrede blomster i forskellige kulrer.
Glade fllesskaber og fri udfoldelse.
P skibsvrftet, der var prydet med portrtter af Marx, Mao, Zhou Enlai og Rosa
Luxemburg, s vi pludselig en kolonne mgbeskidte arbejdere i dragter med pmalede
gule striber, ledsaget af bevbnede vagter. Vores guide Horst sagde, at det var frivilligt
for bde kriminelle og politiske fanger, om de ville arbejde i bedrifter og indrmmede
derved blankt, at de havde politiske fanger. Hvis de ville det, fik de fuld arbejdsln, men
skulle s betale kost og logi i fngslet. De fik udbetalt lommepenge og resten blev sat til
side, til de kom ud. Det var ikke usdvanligt, at lsladte fanger kbte bil eller en lejlighed
for de penge, de havde tjent, mens de sad inde.
Ved den afsluttende fllesforsamling fremlagde Poul Emanuel et resolutionsforslag og
spurgte, om der var nogen, der stemte mod. Det var der ikke; jeg var ikke direkte
modstander af det, der blev sagt, men jeg syntes nu ikke, formen var hensigtsmssig. Og
jeg fandt det udemokratisk og uacceptabelt, at vi ikke havde diskuteret ordlyden frst. Var
der nogen, der undlod at stemme? Det gjorde jeg; jeg var den eneste af de 600
tilstedevrende, der ikke ville stemme for, s de fik ikke den totale enstemmighed, de
nskede. Bagefter kom DKU'erne over til mig og sagde: - Ih, hvor skulle du skamme dig,
og - N, du opnede nok, hvad du var ude p.
Det var s, hvad man kunne kalde en alternativ demokratiopfattelse.
Der var dans og kammeratligt samvr om aftenen. Jeg dansede med en pige, der hed
Gisela og studerede engelsk i Wismar. Da jeg sagde, jeg skulle til Amerika, sagde hun: -
Gid, du kunne tage mig med som bagage. - Der er intet, jeg hellere vil, sagde jeg.
Vi dansede tt. Jeg forsgte mig ogs med lidt kys og kram, men hun meddelte, at hun
"kein Kitzlerei wnschte". - Das verstehe ich nicht. Ich bin leider nicht so gut zu deutsch,
sagde jeg. - Gewiss verstehst du das, sagde hun, og da der blev pause kunne jeg se
hende nikke og gre tegn, og en af de store hndfaste han-FDJ'ere kom over og overtog
hende resten af aftenen. - Viel Vergngen in Amerika, sagde hun, og s var hun smuttet.
Jeg havde spurgt en af tyskerne, hvorfor de havde s meget mod jazz og moderne kunst.
Det havde de skam heller ikke, fik jeg at vide, men man ville ikke have, at jazz udartede til
vilde danse. Dr fik jeg den. Senere p aftenen spillede de faktisk "When the saints", men
den blev introduceret som en foxtrot, der hed "Wenn die Heiligen kommen
hereinmarschieren" og blev spillet i en gung gung-marchrytme, der aldrig havde hrt om
blue notes.
S tog vi hjem igen. Politiets Efterretningstjeneste oprettede en ny mappe p mit navn og
indfrte som sag nummer 1, at jeg havde deltaget i et kommunistisk fredsstvne i
sttyskland. PET srgede ogs for at give besked til den amerikanske ambassade. S
var jeg skrevet i mandtal som syttenrig. Der skulle komme mere til. Da jeg halvtreds r
senere fik mulighed for at se min sagsmappe hos PET, l der to meterhje stabler foran
mig.
2. del. Riverside
Jeg havde aftalt med Betty, at vi skulle g p Unicorn sammen onsdag. Jeg tnkte p
hende fra jeg stod op, til jeg gik i seng. De store mrke jne, de lidt skve jenlg,
hendes smil. Da jeg ringede for at aftale nrmere og hun hrte, jeg ikke havde skaffet en
bil, foreslog hun, vi udskd det til en anden dag. Jeg ringede i panik til John og Jimmy,
men de skulle begge to lse lektier. John sagde, han havde fet en god id til vores
nste film. Den skulle foreg efter tredje verdenskrig. Det ld spndende, men lige nu
kunne jeg ikke tnke p film. Jeg ringede igen til Betty og spurgte, om jeg ikke bare
kunne komme ud og hente hende, s kunne vi tage bussen. Hun tvede lidt, men s
sagde hun OK. Betty boede p anden sal i et stort, grt trhus i det omrde vest for
floden, hvor der kun boede sorte. Lejligheden var temmelig lille, med religise farvetryk og
et krucifiks p vggen. Betty havde ogs en halskde med guldkors; hun havde fortalt,
hun var katolik. Hendes lillebror tog min frakke, og jeg hilste p hendes mor. Bde hendes
bror og hendes mor var meget mrkere i huden end hende. Hendes mor insisterede p, at
Betty skulle vre hjemme igen halv ti, det var jo skoledag i morgen. Ingen af dem forrdte
med en mine, at der skulle vre noget usdvanligt ved, at Betty gik ud med en hvid
dreng. P vejen ud prsenterede Betty mig for sin bedstefar, der boede i stueetagen og
ejede hele huset. Han var tysker, fdt i Neckar, og vi snakkede sammen p tysk. - Gib ihr
ein Kuss von mir, sagde han til mig, da vi gik. Vi gik ned til bussen og snakkede sammen
undervejs. Det var s nemt at snakke med Betty, vi fandt straks frem til en munter og
fortrolig tone, lo meget og havde s meget at fortlle hinanden. Betty fortalte, at hun var
fdt p Jamaica, og at hun hadede vinterkulden heroppe. De skulle mske flytte til New
York, det gldede hun sig til, for hun syntes, Milwaukee var lidt kedelig. Hun var i det hele
taget ikke s begejstret for Amerika. Man hrte s meget om frihed, men den var kun
illusorisk, sagde hun. Hun sagde, at hun frygtelig gerne ville rejse til udlandet, men
hendes mor ville nok ikke give hende lov, for hvis hun frst kom ud af landet her, var det
ikke sikkert, hun nogensinde kom tilbage igen. Vi tog med bussen til hjrnet af Oakland og
Locust og gik ned p purple i, hvor der ikke var ret mange mennesker. Men det var jo
ogs lige meget, nr bare vi var der. Hun sagde, at jeg talte med sdan en sjov accent,
hun kunne godt lide det sdan. Hun var meget interesseret i at hre om min status som
AFS'er og syntes, det var helt fint, jeg fik fjorten dollars i lommepenge om mneden. Hun
havde siddet model nogle gange, og det fik hun syv dollars for i timen. Hun fortalte, at
Rudy, ham der spillede congotrommer i purple i, var hendes ftter. Han havde taget
hende med ud en masse steder og prsenteret hende for en masse mennesker. Hun
fortalte mig nogle ting om vores skole, jeg ikke vidste. Hun elskede at g i slacks, men det
var forbudt p skolen, s hun blev ndt til at g med nederdel. Blue jeans var helt forbudt
ligesom nogle srlige frakker med mange lommer - de var bange for at man skulle have
knive eller flasker i dem - og nogle bestemte slags spidse sko. Rektor var s hysterisk, at
han troede mlkebarer var umoralske, fordi de hed noget med bar. Alt, hvad hun sagde,
fik mig til at le. Hun havde sdan en sjov mde at sige selv de mest almindelige ting p.
Jeg flte mig s let og glad, nr jeg var sammen med hende. Vi flettede sind, endnu fr vi
havde s meget som flettet fingre. Jeg kunne drukne i de jne, jeg lngtes efter at holde
om hende, jeg kunne mrke en sd pigeduft fra hende, jeg hang ved hendes lber, jeg
ville tage hende med hjem til Danmark, vi kunne ogs sl os ned p Jamaica eller i
Ubangi-Shari. Forelskelsen sivede ud af alle porer. Hvis man lagde mig p gulvet og
trdte p mig, ville man ikke hre andet end en lille svuppende lyd, s gennemvdet var
jeg at lutter lngsel.
Vi tog bussen tilbage, men midt p Locust Avenue fik hun je p en hvid fyr, hun
kendte, og ville af. Jeg stod med af og tog afsked med hende, mens hun hilste p fyren
med alle tegn p gensynsglde. Jeg vidste da godt, hun havde mange boyfriends, eller at
der i det mindste var mange der inviterede hende ud. Men hvad s? Jeg var da ligeglad
med, om jeg var den frste i hendes liv. Derimod ville jeg gerne vre den sidste.
Da jeg mdte Betty p gangen henne i skolen nste dag, stoppede hun op, rbte p mig
og viftede med armene. Det s ikke ud til, at hun havde noget mod, at folk s, vi kendte
hinanden. Hvorfor skulle jeg s have det? Jeg var trt af hemmelighedskrmmeri. Hvis
folk ikke kunne lide, jeg gik i byen med en negerpige, s var det vrst for dem selv.
Hvorfor skulle jeg bekymre mig om deres fordomme?
Jeg snakkede med John om vores nste film, der skulle hedde Afterwards og
vre en farvefilm. Igen skulle kameraet vre hovedpersonens jne. Den eneste
overlevende efter tredje verdenskrig kommer fra sin grd langt ude p landet ind til byen.
Han gr rundt i tomme gader og ser forladte biler og tomme butikker. Han hrer grd og
gr efter lyden ind i et hus og op ad trappen. verst oppe i huset ser han en gammel
kvinde st med ryggen til. Hun vender sig om, og hendes ansigt er frygteligt vansiret og
strleskadet. Hun synker sammen, og man skal have indtryk af, at han selv bliver
strleramt. Han gr vaklende og svajende ned ad trappen og ud, hvor trerne begynder
at danse i kreds rundt om ham, mens han falder om. Han dr, og alt tger ud. Det var
vigtigt, at vi fandt den rigtige underlgningsmusik, John mente, vi kunne bruge Sacre du
printemps.
Betty ringede om eftermiddagen. Hendes mor havde givet hende husarrest, fordi hun var
kommet for sent hjem i gr. Den fyr, hun havde mdt, var en, hun virkelig godt kunne lide
engang, og han var da stadig sd og rar, men heller ikke mere. Hun havde sagt ja til at
lade ham kre sig hjem, men brd sig ikke for alvor om ham. Hvis nu hun var rigtig artig i
aften og blev hjemme, kunne hun mske f lov til at g ud med mig i morgen aften. Hun
var inviteret af en anden, men hun ville hellere vre sammen med mig. Hvis jeg da ville.
Lige meget hvor mange hun ellers var sammen med, ville jeg vre lykkelig for
hvert sekund, hun kunne afse til mig. Hun skyldte mig jo ikke noget. Hun havde aldrig
lovet mig noget, og vi havde ikke s meget som rrt ved hinanden. Tanken om, at det
skulle ske, gjorde mig svag i kroppen. Skulle hun nogensinde strejfe min hud, ville der
vre en alvorlig risiko for selvantndelse, ligesom i gamle fernisklude.
Vi snakkede videre sammen, jeg fortalte om vores filmplaner, som hun syntes ld
spndende. Det var underligt, s nemt vi havde ved at snakke sammen. Det mtte vre
noget med tidligere reinkarnationer. Gud ved, hvad vi havde vret i Atlantis.
Vi s Kennedys indsttelsestale i fjernsynet. Han talte med en lidt hj og flad stemme,
som jeg ikke rigtig brd mig om. Jeg syntes nsten ikke, han sagde andet end
almindeligheder. Der var noget med at man ikke skulle sprge, hvad ens land kunne gre
for en, men hvad man kunne gre for sit land. Man skulle vel sprge om begge dele. Og
nr han stillede det op p den mde, var det s ikke en slags Gemeinnutz geht vor
Eigennutz? Den havde vi ungtelig hrt fr. Nr frst de begynder at tale om, hvad vi
skal ofre for fdrelandet, s har de skumle planer. Ikke desto mindre syntes jeg nok,
Amerika havde fet den bedste prsident, der var nogen realistisk mulighed for. Det var
jo ham eller Nixon.
John, Larry og jeg gik i gang med at optage vores apokalyptiske film. Betty havde sagt,
hun gerne ville vre vores muse. Jeg havde prvet at ringe til hende, men ingen svarede,
s vi tog chancen og krte ud til hende. Jeg bankede meget lnge p dren til
lejligheden, og hun svarede svnigt. Derefter udspandt flgende samtale sig gennem den
lukkede dr.
- Hej. Kan du huske, du lovede, du ville vre med, nr vi optog vores film?
- Ja, men jeg havde glemt det igen. Jeg kom ikke hjem fr halv fem i morges.
Hvad er klokken?
- Halv elleve.
- Ikke mere? Jeg er ikke kldt p endnu. Ellers ville jeg have ladet dig komme
ind.
- Kan du ikke skynde dig og komme ned? De venter i bilen dernede.
- Kan du ikke i stedet for komme tilbage om en halv time og hente mig?
- OK.
Ned til bilen, hvor vi fandt ud af, vi hellere mtte optage titlerne frst. Jeg gik op igen og
sagde til Betty, vi frst kom om en time. Det var hun udmrket tilfreds med.
Vi krte over til John. Det frste ark, hvor vi havde skrevet ordet Afterwards med
bogstaver, der ligesom spidsede til og dryppede nedad, blev hngt op i to snore. Vi
gennemvdede den underste halvdel af arket med tndvske og satte ild til, mens jeg
filmede. Hele titlen gik op i flammer.
Nste titel var en cirkel med tallet 1961 i midten. Rundt om stod: Copyright
Woodmansee-Petersen. Vi ville udnytte, at rstallet s ens ud, uanset om man vendte det
den ene eller den anden vej. Vi anbragte cirklen p en gammel pladespiller, som vi ved
hjlp af snorevrk fik til at dreje en omgang langsomt rundt og s snurre hurtigt.
Vi krte tilbage til Betty. Klokken var nste tolv.
- Hi. Are you ready? rbte jeg ind gennem dren.
- Ikke endnu. Jeg faldt i svn igen. Kan du lige vente ti minutter?
Jeg stod og ventede ude p afsatsen og hrte hende rumstere indenfor. Jeg
kunne se hende for mig, mens hun kldte sig p. Kun alt for tydeligt. Hendes mor kom op
ad trappen med en pose varer. Hun stirrede p mig, og jeg sagde: - Jeg venter p Betty.
Hun sagde ikke et ord til mig, men bankede p dren. - Betty. Luk op.
- Du bliver ndt til at vente lidt. Jeg har ikke bluse p.
- Jeg er ligeglad med, hvad du ikke har p. Luk s op.
Betty lukkede op. Jeg prvede p at lade vre med at strkke hals, man var vel
gentleman. Men det havde jeg ikke behvet at tnke p, Betty havde kantet sig om bag
dren. Et par minutter efter kom hun ud med hret sat op i en fantastisk tiara. Hun havde
fortalt mig, hvordan hun gjorde. Hun satte et paprr p hovedet og viklede hret rundt om
det. Omtrent som nr ham sukkerkogeren stod og spandt candyfloss inde i Tivoli. Det
mtte vre et enormt arbejde. Hun spurgte om jeg var gal p hende, fordi hun havde
ladet mig vente. Stillet over for al den sknhed kunne jeg kun ryste stumt p hovedet.
Ordene kunne ikke komme ud for alle de klumper, jeg fik i halsen, nr jeg s hende.
Vi krte op nordvest for byen, forbi Brown Deer, og ledte efter en passende bondegrd.
Da vi havde fundet en, vadede vi gennem snefyldt grs over markerne. Det var meget
koldt, temperaturen havde vret nede p nul Fahrenheit. Omkring minus tyve Celsius. Vi
tog nogle meter film og gik tilbage til bilen. Betty var nsten stivfrossen, hun var meget
kuldskr. S skulle kameraet vre mandens jne, mens han krte ind mod bilen. Jeg
kravlede op p kleren og sad der og filmede, mens John sad og styrede. Det var endnu
koldere, men spndende fordi det var s vanvittigt. Det var da noget, man kunne fortlle
sine brnebrn: S sad jeg der p kleren af en bil i fart i tyve graders frost og filmede.
Betty havde siddet sammen med mig p bagsdet, men nu satte hun sig om p forsdet
for at krybe helt ind til varmeblseren. Vi krte ind til Eastabrook park, hvor der var en
bk, der aldrig frs helt til. Vi havde brug for en sekvens med en hat, der fld ned ad
strmmen. Vi havde hentet hatten samme morgen i Lakeshore kirken, hvor kvkerne
samlede tj til de fattige. Vi havde fet lov af Johns mor, der stod for indsamlingen, men
hvis historien engang skulle genfortlles dramatisk, kunne man vel godt sige, at vi begik
kirkerveri for at skaffe de ndvendige rekvisitter. Inde ved bredden af bkken var der et
tyndt lag is. Larry mavede sig ud over isen med hatten og en lang stok, s han kunne
skubbe den helt ud i den smalle midterstrm. Jeg stod inde p bredden imens og filmede.
Vi kunne selvflgelig ikke tnke p at f hatten igen, s den kunne gives til fattige
hattelse. Den var tabt for den store sag. Betty blev i bilen, mens vi filmede. Hun frs som
en lille hund. Jeg tnkte p, om negre kunne f gsehud. Vi krte over til John, hvor vi fik
chili til frokost. Betty tede langsomt op.
S krte vi over til mig. Der var ingen hjemme, hvilket passede mig udmrket. Jeg tog et
par billeder af Betty, og s gik Larry i gang med at sminke hende. Nr nu hun var her,
kunne vi lige s godt bruge hende til filmens eneste rolle, som den gamle, hslige kone,
der synker sammen af strlesyge. Desvrre var hun jo s fabelagtig smuk, at selv det
tykkeste lag sminke havde svrt ved at gre hende gammel og vansiret. Mens Larry
regerede med plakatfarve, vaseline og papirstrimler, krte John og jeg ind til byen for at
lede efter ruiner. Vi fandt et sted, hvor man havde saneret og hele grunden var overstret
med murbrokker, og det filmede vi. Larry havde gjort et fint stykke arbejde, mens vi var
vk. Betty var s godt som ukendelig, hvidpudret med mangefarvet papir klistret p
ansigtet som srskorper og et sort ar ned mellem jnene. Vi gav hende et tppe, hun
skulle drapere om sig.
Vi lod Betty st i Marys vrelse oppe p tredje sal og filmede trappen, som den
s ud mens manden lb op. Da kameraet var kommet op til Betty, vendte hun sig glidende
og dramatisk og sank ganske langsomt sammen p gulvet. Det gjorde hun aldeles
storartet. Bagefter tog det hende det meste af en time at rense al sminken af igen.
John krte Betty hjem, mens jeg ryddede op.
Jeg var til gratiskoncert med let klassisk musik - Strauss og sdan noget - i Auditorium.
Jeg var i fint humr, jeg havde lbet p skjter nede p floden hele eftermiddagen, og
efterhnden kunne jeg lbe hele banen rundt uden at falde. Gun var med til koncerten. Et
par dage fr havde hun ringet og sagt, hun ville tale med mig, men hun kunne ikke gre
det nu, fordi hun ikke var alene. Jeg tnkte straks, det nok havde noget med Betty at
gre. Nu var chancen der s. Hun begyndte med at sige, at jeg var det mest egoistiske
menneske, hun kendte. Jeg gjorde prcis hvad jeg havde lyst til, tog ikke hensyn til
andre, kom hjem langt ud p natten og opfrte mig i det hele meget langt fra det
almindeligt vedtagne. Hun sagde, at hendes AFS-sster Barbara havde fortalt hende, at
der gik rygter om, at jeg var get ud med en negerpige. Var det virkelig rigtigt? Det var det
da, sagde jeg.
Gun blev forfrdet og sagde, at det var n af de f ting, der kunne fre til
jeblikkelig hjemsendelse. Det mtte jeg jeblikkelig holde op med. Hun spurgte, hvem
det var, og da jeg sagde, det var Betty sagde hun, at hun var skuffet over min smag. Hun
syntes, Betty s ud som en billig, lille dulle, alt for sminket.
Hun sagde, at hvis der var tale om virkelig krlighed, var der mske ikke s
meget at sige til det, men hun var sikker p, at der ikke var tale om andet end en
jeblikkelig, seksuel tiltrkning. Hun sagde, at Walter, vores brasilianske AFS'er, var
barnlig og overhovedet ikke havde nogen smag. Jeg havde smag, men den var
depraveret. Havde det s endda vret en kineser.
Det var ikke fordi hun selv personlig ville have noget mod at g ud med en neger,
sagde hun, men det kunne man alts ikke i Amerika, og nu var det her, vi var, s det
mtte vi rette os efter. Hvis jeg blev sendt hjem, fik jeg jo alligevel ikke noget ud af det.
Jeg blev ndt til at ofre Betty. Selv hvis det ikke kom s vidt, at jeg blev sendt hjem, ville
alle de hvide piger boykotte mig, hvis det blev almindeligt kendt, jeg var sammen med en
negerpige. Der ville blive iskoldt omkring mig. Jeg huskede, at mom engang havde sagt,
at hun hellere ville d end have, at en af hendes dtre skulle blive gift med en sort.
Hun spurgte, om jeg havde vret i seng med Betty, og jeg sagde, at det ikke
kom hende ved, s det troede hun selvflgelig, jeg havde. Og jeg, der ikke havde s
meget som kysset hende. Gun insinuerede, at Betty nok tog betaling for sin gunst. Havde
det vret enhver anden pige end Gun, der havde sagt sdan, havde jeg troet, hun var
jaloux, men der var jo ikke antydning af seksuel tiltrkning mellem os - vi kunne bare helt
bogstaveligt snakke om alt mellem himmel og jord.
Lidt efter sagde Gun, at hun var s ked af det p mine vegne, fordi jeg ikke
troede p Gud. Det var s fattigt at vre gudls, der var ingen til at hjlpe en, nr man
var p vildspor.
Hele natten, vgen og i drmme, og hele nste morgen tnkte jeg p, hvad jeg skulle
gre. Der ville vre mest holdning i at sige: Her str jeg. S sandt hjlpe mig Gud, jeg
kan ikke andet. benlyst g i byen med Betty, tage slagene i den rkkeflge, de faldt, tle
boykot og mulig hjemsendelse.
Det ville vre det modigste, men to argumenter talte imod. For det frste vidste
jeg ikke, hvor meget jeg betd for Betty. Hun kunne godt lide at g ud med mig, men hun
lagde ikke skjul p, at hun ogs gik ud med andre. Det var mske vel meget at ofre for en
andel i en pige. Dels ville mit mod jo ikke hjlpe mig, hvis jeg blev sendt hjem eller i det
mindste flyttet til en anden by. Det ville vre romantisk, men ogs lidt dumt, og jeg havde
altid forsgt at vre realistisk.
Hvis jeg ikke kunne fortstte, som om intet var sket, var der to muligheder
tilbage. Vi kunne afbryde forbindelsen, eller vi kunne fortstte med at ses i dybeste
hemmelighed. Det sidste var farligt, for det kunne blive opdaget, og s ville reaktionerne
blive endnu strkere. Men Betty havde sagt, at hun havde fet at vide, hun mske skulle
flytte til en anden skole. Det ville gre det nemmere at mdes, uden at nogen opdagede
det. Under alle omstndigheder kunne jeg altid hbe p, at vi kunne ses, nr dette
skoler var forbi. Hun havde sagt, hun gerne ville vk fra Amerika. Mske kunne jeg
lokke hende til Kbenhavn.
Jeg ringede til Betty og spurgte, om hun kunne komme ned p skjtebanen, men
det kunne hun ikke. Vi aftalte at mdes om aftenen i purple i. Derefter ringede jeg til Koon
og inviterede hende i biografen tirsdag, jeg havde fet billetter til Spartacus. Jeg havde
egentlig inviteret Betty, men det kunne jo ikke nytte noget nu.
Jeg gik ned p the purple i om aftenen. John, Larry, Hank og Kendon kom, men
Betty dukkede ikke op. Inden jeg gik derned, havde jeg igen talt meget lnge i telefon
med Gun. Hun sagde, at hvis jeg virkelig elskede Betty, kunne det mske motivere en
principfast holdning, men personlig syntes hun ikke, det var det vrd. Og jeg ville som
sagt alligevel ikke f noget ud af den principfaste holdning, hvis jeg blev sendt hjem.
Larry syntes, det var latterligt, hvis jeg skulle opgive Betty p grund af fordomme.
Han troede ikke, Margit var blevet sendt hjem, fordi hun var get ud med negre, men fordi
hun rendte alle mulige andre steder hen. Ved nrmere eftertanke fandt han ud af, at det
gjorde jeg jo egentlig ogs. Larry lo lnge og larmende, da jeg sagde, jeg havde droppet
min date med Betty tirsdag og inviteret en kineserpige i stedet for. Jeg kunne ikke se, det
var noget at le af. Hvad s, hvis jeg havde en lidt eksotisk smag. Var der mske noget galt
ved det?
John mente, at det mske var den bedste lsning at opgive Betty, ikke fordi der i
og for sig var noget i vejen med at g ud med hende, men fordi man aldrig vidste, hvad
det kunne ende med.
Nste dag ringede jeg til Betty og forklarede mit problem. Hun spurgte, om jeg da ikke
havde vret klar over, at der var racefordomme i Amerika. Hun sagde, at det var et
frygteligt land, isr nede i sydstaterne. Hvis en neger dr tog en hvid pige ud, blev han
lynchet. Hvis en neger tjente for mange penge, skete det tit, han blev myrdet. Hendes
egen bedstemor var blevet slet ihjel, fordi hun var gift med en hvid, og de boede i et
pnt hus. En masse negre hadede ogs de hvide. Selv kom hun fra en blandet familie, s
hun havde det ikke sdan. Hun kendte en masse hvide drenge og var get ud med dem.
Nogle gange, nr fodboldholdet skulle trne, sad de alle sammen hjemme hos hende.
Det var lrerne utilfredse med, og det var ogs derfor, de ville tvinge hende til at skifte
skole, s hun kom over et sted, hvor der ikke var hvide elever. Hun sagde at hun havde
get steady med en hvid dreng sidste r indtil oktober, da hans familie fandt ud af det. De
var blevet rasende, og de var blevet ndt til at bryde. Senere, i december, havde de get
ud et par gange, men familien havde igen fundet ud af det. Det var ikke umuligt, de ville
prve engang igen senere, nr det hele var faldet til ro. Hun sagde, at der ikke n eneste
hvid dreng p skolen, hun ikke kunne f fat p, hvis hun ville. Det var derfor, pigerne
hadede hende.
Jeg tnkte p, at det godt kunne vre, hun var det, man kaldte ls p trden.
Men for det frste var det jo s vigtigt for alle herovre at vre populre. Jo mere
omsvrmet en pige var, jo hjere blev hun vrdsat af andre, og jo bedre flte hun sig til
mode. Allerbedst var det, hvis man blev inviteret af andre, der var meget populre, som
for eksempel skolens sportsstjerner. Hele datingsystemet var indrettet p den mde. For
det andet sagde man jo, at sorte piger var tidligere udviklet end hvide; nr en negerpige
var tolv, kunne hun se ud som en hvid pige p fjorten-femten r. Betty fyldte seksten til
maj. Hun kunne f selv den mest konservative amerikanske fyr til at glemme alle sine
racefordomme, bare ved at blinke til ham. Hvilket selvflgelig gjorde pigerne vanvittigt
jaloux.
Vi talte om at ses i New York eller Kbenhavn engang og mske ogs g ud
sammen her engang imellem, hvis vi kunne gre det sdan, at ingen fik noget at vide om
det.
Jeg lb p skjter om eftermiddagen, var hjemme til varm kakao og gik i Fred Miller
Theatre om aftenen og s Othello. Gun var der ogs. Efter stykket sagde jeg med et
skvt smil til hende: - Heraf kan man alts se, at racemssigt blandede forbindelser er af
det onde.
En halv snes dage efter at Betty var begyndt p North, ringede jeg til hende for at invitere
hende med ud p et nyt kaffehus, der hed The Gaol. Jeg troede ikke, nogen fra skolen
kom der, s der kunne vi vre i fred. Hendes bedstefar tog telefonen og sagde: - She
don't live here no more.
Jeg ville sprge, hvor hun s boede, men han smkkede rret p.
Hvis ikke man kendte Betty, ld det underligt, at hun skulle vre flyttet
hjemmefra, hun var ikke mere end femten. Men jeg huskede, at hun havde fortalt, at hun
var taget af sted ud i det bl i sommerferien. Hendes mor havde skrevet og tryglet hende
om at komme hjem og ogs sendt penge til billetten, men Betty havde ikke lyst til at
komme hjem, hun brugte pengene lige s hurtigt hun fik dem. Hun kom frst tilbage
dagen fr skolen begyndte. Sandra henne p skolen stak af hjemmefra og dukkede op i
Nebraska, sdan noget kunne Betty ogs finde p.
Det kunne ikke vre sandt, at jeg aldrig mere skulle se Betty. Uden at have s
meget som kysset hende. Det kunne bare ikke vre sandt.
Jeg lavede mine trigonometriopgaver. Det gik helt godt. Jeg var begyndt at tnke
matematisk. Mit flelsesliv var visnet, og det var lidt tidligt, nr jeg ikke var fyldt atten
endnu. Foran mig l et liv med arbejde og forsagelse. Sdan mtte det vre, vi drives
frem under pligtens svbe.
Dagen fr min atten rs fdselsdag var der telefon til mig.
- Hallo, er Arne hjemme?
- Ja, det er mig.
- Det er Betty.
- N. Hvad vil du?
Jeg var lidt kort for hovedet. Det var s Betty Kartadiredja, hun havde vel glemt et
eller andet p Lindas vrelse. Nr hun kunne vre klig over for mig, kunne jeg ogs
vre klig over for hende.
- Du lyder ikke srlig glad.
- Hej, Betty. Er det Betty?
Pludselig gik det op for mig. Det var ikke Betty. Det var Betty Betty. Den rigtige
Betty. Betty jeg troede, jeg aldrig mere skulle hre fra.
- Ja. Jeg fik dit brev for nylig. Hvornr skrev du det?
- Det er mindst en mned siden.
- S lnge siden. Jeg har vret tre uger i Brooklyn. Jeg har skiftet mening. Jeg
vil ikke bo i New York alligevel.
Hun ville gerne se den film, vi havde lavet med hende. Vi talte om at ses sndag. Jeg
skulle prve at skaffe en bil, mske ville John kre hende.
- S ringer du alts sndag formiddag, sagde hun til sidst.
- Yep.
- Vil du ogs ringe til mig inden da?
- Would you like me to?
- Yes.
- OK. I will.
- I have missed you, sagde hun.
- Have you? And I you.
Vi sagde farvel. Der var en summetone i rret. Jeg lagde rret p. Der var stadig en
summetone. Nu var den inde i hovedet p mig.
Lidt efter gik det op for mig, at jeg ikke var nihilist lngere. Jeg var glad. S glad
som jeg ikke havde vret i mere end en mned.
AFS Milwaukee arrangerede et stort tredages-seminar for alle os udvekslingsstuderende i
byen om det amerikanske negerproblem. Indlederen fastslog, at de amerikanske negre
selvflgelig frst og fremmest var amerikanere og ikke nrede noget nske om at flytte
tilbage til Afrika, hvor deres forfdre kom fra. Faktisk vidste de ikke engang, hvilken
stamme de tilhrte, eller hvilket land i Afrika deres forfdre kom fra, og der var i vrig
nsten ingen af dem, der var 100 procent sorte. Op gennem historien havde der vret en
vis raceblanding, s nsten alle havde ogs hvide forfdre.
Det strste aktuelle problem i Milwaukee var, at sorte ikke kunne bostte sig,
hvor de ville. Der var 63.000 negre i byen, og nsten alle sammen boede i en lille ghetto
omkring floden. Kun omkring hundrede boede uden for ghettoen, og ingen neger kunne
kbe hus i en af de hvide forstder som Whitefish Bay, uanset hvor mange penge, han
havde, eller hvilken uddannelse, han havde fet. Skulle en prve p det, ville folk i
kvarteret rotte sig sammen og kbe huset for nsen af ham for at holde ham ude. Man
sagde, at huspriserne ville falde, hvis sorte flyttede ind, og man sagde ogs, at negrene
var drlige til at vedligeholde deres huse, selv om ingen af delene passede.
Efter indledningen kunne vi stille sprgsml. Hiroyuki fra Japan rakte hnden op.
- Er de amerikanske negre s kristne eller hedninger? spurgte han.
Mrs. Gordon fra Urban League talte om fordommene mod negre. Hun sagde, at
hendes organisation ogs vendte sig mod Black Muslims og andre ekstremistiske
grupper, der mente, at sorte var bedre end hvide. Hun blev spurgt om, hvad hun syntes
om blandede gteskaber og sagde, at det var et sprgsml om de to passede til
hinanden. Race havde ikke noget med sagen at gre.
Jeg spurgte om der fandtes fordomme mod hvide blandt negrene, og om
lyshudede negre havde fordomme mod de mere mrkhudede, og begge dele svarede hun
bekrftende p.
- Men enhver m have lov til at have sine egne fordomme, sagde hun. - Det, vi i
Urban League kmper mod, er den lovfstede undertrykkelse. Enhver har sin fulde ret til
ikke at kunne lide en medborger, men man har ikke ret til at berve andre deres
rettigheder som borgere i landet.
Det var selvflgelig rigtig nok, men jeg syntes nu ogs, man skulle prve at gre
op med fordommene. Det vrste ved racehadet var, at det var smitsomt. Man greb sig
selv i at fle sympati med eller modvilje mod et andet menneske p grund af noget s
latterligt ligegyldigt som lderhudens pigmentering. Endnu mere tbeligt var det mske at
se sig selv i heroisk positur, bare fordi man var mod det rene idioti. Men selv om jeg kunne
se vanviddet i fordommene, havde jeg selv en snert af dem, simpelthen fordi jeg aldrig
havde kendt nogen fra andre racer tilstrkkelig godt. Jeg fik en flelse af fremmedhed,
nr jeg talte med dem. Hvis jeg lrte dem bedre at kende, ville jeg kunne se hver enkelt
af dem som det menneske, han eller hun var. S ville jeg lre, ikke bare at tnke men at
fle, at jeg talte med en amerikaner. En amerikaner, hvis forfdre tilsyneladende kom fra
Afrika, ligesom denne anden amerikaners forfdre kunne se ud til at vre italienske eller
russiske eller skandinaviske.
Vi plejede altid at sige, at der ikke var racefordomme i Danmark. Men det var nok
snarest fordi der ikke var s mange at have fordomme imod. Jeg kunne huske engang
midt i halvtredserne, hvor min storesster Bente skulle passe en lille mulatpige. Vi havde
hende med ud p Bellevue, og folk stimlede sammen om hende. h, hvor er hun nuttet,
sagde de. De ville rre ved hende; de skulle benbart se, om hun smittede af. Folk stod i
en stor klump og maste og trykkede sig ind mod os, med hnderne rakt frem og store
glojne. Pigen blev rdselsslagen, hun peb og hvinede, og til sidst blev vi ndt til at g
hjem.
Seminaret blev holdt i en negerkirke ude vestp. Det var ikke s langt fra, hvor
Betty boede. Tredje dag sluttede seminaret klokken fire om eftermiddagen, og jeg lb hele
vejen hjem til Betty. Mens hun gjorde sig i stand, sad jeg og s fjernsyn. Jeg opfattede
ikke, hvad det var, jeg s. Det var bare noget elektromagnetisk strling. Det var to
mneder siden, jeg havde set Betty, og hun var endnu smukkere end jeg huskede hende.
Vi snakkede lidt om den variet p skolen, jeg havde sendt hende billet til. Hun havde
vret der, men jeg havde ikke set hende - der var jo s mange. Jeg nvnte en sort pige,
June Rainey, der havde sunget. Hun var meget smuk og havde en fantastisk stemme - lidt
bluesagtig, lidt Marian Anderson. Hun blev altid brugt, nr nationalsangen skulle synges til
de store sportsbegivenheder. Betty sagde det var hendes kusine.
- Det er dog fantastisk, s knne pigerne i din familie er, sagde jeg.
- Ja det er de alle sammen, sagde hun med kldelig beskedenhed. - Med
enkelte mislykkede undtagelser.
Vi tog med bussen hjem til mig. Alle mennesker stirrede p os, selv om vi ikke
holdt hinanden i hnden eller noget. Jeg havde set en artikel i et af bladene om
Greenwich Village. Der stod, at nogle beatniks dannede par enten af en hvid og en sort
eller af to homoseksuelle mnd. De to ting blev opfattet som lige perverteret. Da vi skulle
skifte bus nede omkring skolen, mtte vi vente en evig tid p den nste. Mens vi stod der
kom nogle fra skolen forbi, s man mtte nok regne med mere sladder. Men det var jeg
ligeglad med. Mske var det bare noget, jeg forestillede mig, men jeg syntes jeg selv p
afstand kunne mrke en strlevarme fra Betty. Tnk at synke om sammen med hende
p en polynesisk strandbred, bare lgge sig i sandet og blive liggende tt sammenfiltret,
mens blgerne skvulpede sstjerner ind over os og mnen gled langsomt over himlen.
Mom og dad var hjemme. Jeg sagde til dem, at jeg rent tilfldigt var rendt ind i
Betty til det seminar om negerproblemet, jeg havde vret til, og s havde jeg lovet at vise
hende den film, hun spillede med i. Det sagde de ikke noget til, s vi gik op p mit
vrelse.
Jeg viste filmen for hende to gange. Hun var meget begejstret, isr for sin egen
ddsscene. S gav jeg hende de tre billeder, jeg havde taget af hende, og et af mig selv.
Jeg skrev bag p det: "Til Betty, den smukkeste og sjoveste pige, jeg nogensinde har
mdt." Hun s p billedet af prsident Roosevelt p vggen i mit vrelse og spurgte om
det var dad. Bagefter viste jeg hende klderen, som hun ogs godt kunne lide.
Hun skulle vre hjemme inden spisetid, s jeg fulgte hende ned til
busstoppestedet. Der var ingen mennesker p gaden. Jeg havde siddet og holdt om
hende, mens vi s filmen, men nu kyssede jeg hende for frste gang nogensinde. Det var
ikke et af disse fjollede lbekys, men rigtigt, med sm rullende tunger. Vi kyssede og
kyssede; hun lukkede jnene imens. S slog hun dem op igen og s lige p mig, og s
blev jeg jo ndt til at kysse hende en gang til. Vi blev ved, til vi s bussen komme. Det tog
heldigvis lang tid.
Jeg var mat og lykkelig bagefter og sad bare som en glad tosse p mit vrelse
og s ind i tapetet, mens jeg tnkte p hendes jne. Det kunne godt vre, hun ikke
kunne genkende Roosevelt. Hun foretrak ogs rock'n'roll frem for jazz. Nogle gange
sagde hun nobody, hvor hun skulle have sagt anybody. Hun var katolik og kunne ikke
fatte, at nogen kunne undvre en Gud. Mske havde vi ikke s meget til flles. Men hvis
jeg kunne, ville jeg tage hende med hjem til Danmark. Det var uudholdeligt at tnke p, at
der skulle vre ti tusinde kilometer mellem os om et par mneder.
Det var ikke kun det, at hun var s smuk. Hun sagde ogs selv de mest
almindelige ting p sdan en sjov mde, at jeg kom til at le hele tiden. Jeg flte mig s let
og fri, nr jeg var sammen med hende. Jeg syntes, hun gjorde mig til et bedre menneske,
jeg blev mere venlig og overbrende af, at hun var der og havde lyst til at vre sammen
med mig.
Mens vi sad og spiste lammekoteletter med bnner en dag, sagde jeg, at John og jeg
havde talt om at holde den nste litteraturaften ovre hos os. Jeg vidste ikke rigtig, hvor
det skulle vre, der kom mske for mange til, at det kunne vre p mit vrelse. Kunne vi
lne dagligstuen?
Mom sagde, at bordtennisklderen ville egne sig udmrket til formlet. Da jeg sagde, at
der s lidt kedeligt ud, gav hun mig fuldkommen frie hnder til at udsmykke den. De
skulle nok betale maling og hvad der ellers skulle til. Jeg blev vild og r af henrykkelse.
Faktisk s meget, at jeg kom til at tnke p, om jeg mske var en smule flelseslabil.
Himmelhoch jauchzend, zum Tode betrbt.
Jeg ringede til John med det samme. Han foreslog, at vi udsmykkede den som Helvede.
Jeg gik og tnkte over det nogle dage, og s fik jeg en anden id. Jeg ville lave et
kmpestort vgmaleri, en frise rundt p alle vggene, der skulle fremstille Amerikas
historie. Der skulle vre dmpet belysning, siddepuder og abstrakte skulpturer. Hvor
kunne det dog blive godt.
John kom over efter skoletid, og vi gik i gang med bordtennisklderen. Den s rerlig ud
med afskallede, lyserde vgge og stv og spindelvv alle vegne. Vi smed alt det gamle
lort ud og afmrkede med kridt p gulvet, hvor vi ville have springvand, polynesiske
gudebilleder med tilhrende alter, balletgulv, et lille helvede med flammeeffekt, rd lampe
og mrkelige gevirer p loft og vgge, alt sammen afgrnset af ophngte
crepepapirsstrimler, individualisthjrne med en enkelt pude til enligtsiddere, staffelier og
skulpturer. Loftet skulle vre blt med stjerner, og ellers skulle der vre puder p gulvet,
plankebord og et par trer. P vggene tegnede jeg rskitsen til min store frise. Den
begyndte med aztekiske pyramider, fortsatte med prrieindianere og bisonokser,
skildrede puritanerne og Washington p vej over Delaware, borgerkrig, prrievogne,
jernbaner og skyskrabere og endte med en mneraket og et stort sprgsmlstegn: Hvor
gr vi hen? Nr vi var frdige, ville det vre det flotteste lokale i hele huset. Eller i hvert
fald det, der var allermest cool.
Larry kom over en aften for at hjlpe til med klderen. Vi malede og malede p
vggene. Jeg tegnede konturerne op, og han udfyldte med farve. Vi drak oolong-te, der
heller ikke smagte som den skulle. Jeg havde endnu ikke fet en ordentlig kop te i
Amerika. Mske var det noget med vandet, mske var der klor i eller sdan noget. Larry
baksede med grammofonen og fik ogs radioen til at virke. Den havde ikke sagt en lyd i
tre r. Efterhnden blev det s sent, at det ville vre fjollet at g i seng, s vi blev oppe.
Larry havde en teori om, at fem timers svn var alt, hvad man behvede. Selv mente jeg,
at man fik svn nok, nr man var dd.
Halv syv om morgenen gik vi ned til Lake Michigan. Der l et lille nonnekloster dernede,
de havde vist ogs en slags forbedringsanstalt for faldne kvinder. Nede fra nonnernes
strandbred havde man den allerbedste udsigt over sen. Alt var grt. Himlen var jerngr
med sortgr og kridhvide skyer. Vandet var tungt blliggrt med grhvide isflager, nogle
store og let buede, de l tt. Inde mod bredden var der sne, og isflagerne var skruet op i
store og mrkelige formationer, de dannede bjerge og dale. Der var huler og gange
imellem. Det var sikkert farligt at g igennem dr, men vi gjorde det alligevel. Trerne
stod ngne mod himlen, det var et blyfarvet univers. Alt var lysgennemtrngt, men der
var ikke noget egentligt lys.
Man kunne hele tiden hre isflagerne klirre mod hinanden, som isterninger i en drink.
Lave og tungladne blger labbede ind over stranden, isflager duvede op og ned som
forladte robde. Der var ingen andre farver overhovedet; jeg havde aldrig troet, verden
kunne se sdan ud.
Jeg rev min ene hnd og flngede mine cowboybukser, da vi forcerede et pigtrdshegn.
Larry havde engang set og fremdraget en cementblok hernede. Den havde vret den ene
side af en stenbnk. P hver side af den var der et vdderhoved og i midten var der
nogle tegn og symboler, der kunne ligne solkors og triskeler. Vi bestemte os for at bruge
den sten til hedensk alter i vores klder og slbte den op ad den stejle trappe i skrnten
fra stranden. Det var en meget hj og stejl skrning op til vejen. Det var ikke til at tro, at
sdan en cementblok kunne vre s tung. Trinene var isede og glatte, s vi var hele tiden
ved at skride. Da vi var kommet op, stillede vi vores vdder p nonneklostrets grsplne
og ventede for at se solen st op over Lake Michigan. Tiden gik, og klokken var
efterhnden halv otte, men solen var ikke at se nogen steder. Vi snakkede om, at vi skulle
have stillet vdderen af vejen frst. Det var for dumt, hvis vi blev opdaget. Da solen ikke
havde vist sig endnu kvart i otte, tog vi cementblokken og gik ud mod vejen. En nonne
med violet hovedklde, uindfattede briller og stram mine kom med hastige skridt hen mod
os. Vi tnkte p at lbe eller gemme os, men det var for sent.
- Hvor skal I hen med den sten? Er I ikke klar over, at det er privat ejendom?
- Vi s p solopgang, sagde Larry. - Den er mske ogs privat?
- I stiller den sten tilbage, hvor I fandt den, sagde overnonnen.
- Vi fandt den ude i vandet, sagde Larry. - Skal vi smide den ud igen?
Vi var ikke meget for at adlyde, men det var ikke til at sige, hvad der kunne ske, hvis vi
ikke gjorde det, s vi lftede med besvr blokken og begyndte at g ned ad de glatte trin
igen. Da vi var kommet omkring midtvejs ned, rbte nonnen: - Stil den dr.
Larry var mest stemt for, at vi skulle trille den ned, men hun rbte op og skabte sig og
truede med at ringe til politiet, s det var bedst at gre, som hun sagde.
Fire-fem dage efter var Larry og jeg igen nede ved sen tidligt om morgenen. Vi gik op ad
den sm, smattede trin til det sted, hvor vi var blevet tvunget til at efterlade vores
hedningealter. Frst kunne vi ikke finde det, men til sidst fik jeg je p det. Vi slbte det
ned p stranden og gik hen ad den stbte cementkant, der skilte den stejle skrning fra
isskruningerne. Vi bar den op over en anden grund, en byggeplads. Der var en masse
planker og mursten og andre gode ting, vi sikkert kunne bruge. Vi blev stoppet af en
vagtmand, der spurgte hvor vi skulle hen og hvad det var, vi slbte p. Jeg var bange for,
at vi endnu engang skulle efterlade vores alter, der nu var mere dyrebart end nogensinde
fr. Vi sagde, det var en sten, vi havde fundet nede p stranden. Han troede ikke p os og
mumlede, at vi i det hele taget ikke havde noget at gre her, og han ville rde os til at
forsvinde i en vis fart. Det gjorde vi s, med alteret mellem os.
Vi var nede p byggepladsen sammen med John senere, og opsynsmanden gav os lov til
at tage planker og mursten og jernstnger, bare vi ikke luskede rundt. S det gjorde vi.
Men alteret var det vigtigste.
3. del. Tredje g.
Mandag morgen var det frste skoledag. Jeg stod op halv-fem for at n at komme ind til
byen. Jeg var lige hjemme og skiftede til lyse bukser og bl blazer med et lille, diskret
AFS-emblem i knaphullet. S tog jeg s-toget til Frederiksberg sammen med min lillesster
Mariann, der skulle begynde i frste g., og gik resten ad vejen til Gartnergade. Skolen var
skrumpet i den tid, jeg havde vret vk, og den var ellers trang nok i forvejen. Nr jeg
tnkte p, at det varede et r, fr jeg slap ud, kunne jeg kun mumle som Kurtz i Mrkets
hjerte: The horror..., the horror...
Nrre G. var ikke nogen almindelig gymnasieskole, den var skoleverdenens
Cayenne, en straffekoloni man blev deporteret til. En anstalt med sure tavlesvampe,
mappeklemte madpakker, hvor rdbeden bldte tvrs gennem leverpostejen og ned i
den vskende ost, kridtstv, sure sokker og purulente bronkier. I skolegrden midt i
Nrrebros sorte firkant travede de indsatte elever rundt i en evig, klam novembertge, der
lugtede af osende kulfyr.
Man sgte ikke frivilligt ind p skolen. Eleverne mtte fanges ind med net over
hele det storkbenhavnske omrde, fra det fjerneste Trnby til Bispebjerg. Og eleverne
kom nsten alle sammen fra familier uden akademiske traditioner - smhndvrkere,
funktionrer og arbejdere. Prototypen p en Nrre G.-elev var den flittige pige, der havde
klaret sig s godt i mellemskolen, at de stolte forldre kunne drmme om en fremtid for
hende som tresproget korrespondent - indtil hun blev sikkert gift, naturligvis. Og det var
ikke kun eleverne, der var tvangsudskrevet. Mange af lrerne var det ogs. De havde
mske drmt om en akademisk karriere, mske om en livsgerning p et
prestigegymnasium i smukke omgivelser. Og s var de blevet hngende r efter r i den
trange gyde mellem Rantzausgades benzinos og pissoiret i Korsgade. Det var de
havarerede, der mdtes her. Det var ambitionernes elefantkirkegrd. Tysklrerinden, der
skulle hjlpes op ad trappen af en af de flinke piger, frte kartotek over alle elevernes fejl
gennem tre r ("Det er ikke frste gang, du laver den fejl, Arne. Du havde den samme fejl i
oktober 1958") og kun kendte n vittighed (at hendes nev engang havde sagt dulerdder
i stedet for gulerdder). Religionslreren, der boede hjemme hos sin mor, der hver dag
smurte madpakke til ham og lagde sokker og underbukser frem. Da moderen dde, og
han som halvtredsrig blev alene, konverterede han til katolicismen og gik helt
bogstaveligt i kloster. Naturfagslrerinden, hvis mand lb skrigende bort efter tre ugers
gteskab. Sanglreren, der forgreb sig p pigerne. Nrre G. var bunden.
Vi terpede grammatik og skrev stilvelser over Bismarcks vittige bemrkninger.
Brecht, Joyce og Villy Srensen eksisterede ikke. Tysk gik til og med graf Zeppelin,
engelsk til Katherine Mansfield og John Galsworthy, dansk sluttede med HC Branners
noveller fra trediverne. Mange af bgerne og vgkortene var fra mellemkrigstiden. Det
var ikke kun den smforsuttede, indeklemte terpeskole, man kendte fra "Det forsmte
forr" og "Den kroniske uskyld". Det var vrre, det var noget fra Dantes niende kreds.
Skolebygningerne i baggrden var fra 1890'erne. Et klassevrelse var indrettet i
et tidligere garderobeskab. Vrelset var tre gange fem meter, med glasvg ud mod
gangen, og dr sad ni elever. I Naturhistorisk faglokale sad vi p lrene af hinanden p
trange bnke mellem mldte udstoppede dyr og et skelet, vi kaldte hr. Thejll efter en
tidligere rektor. Fysiklokalet var en mrk hule, hvor lyset aldrig trngte ind. Alt var brunt
og dystert, der var ingen ventilation. Morgensamlingen foregik i pigernes gymnastiksal,
hvor de dagen igennem indtog plastiske stillinger. Nr drengene skulle til gymnastik,
skulle vi bruge halvdelen af timen p at g over til Hermeshallen; p skolen var der ikke
plads til os.
Jeg skulle g i IIIC. Nu, hvor jeg var kommet til, var vi fire drenge og syv piger, s
det var en lille klasse. Der var heller ikke plads til flere i det lille loftskammer p tredje sal,
der var vores klassevrelse. Jeg kendte ingen af de andre. Det ville blive et langt r.
Vi begyndte p de mundtlige eksamener. Jeg var frst oppe i engelsk og fik ug. Om
eftermiddagen var jeg ude hos Lene. Jeg havde mdt hende p sterport station, og hun
spurgte, om jeg ikke ville ud og spille kroket. Det gjorde vi s, jeg vandt 3-2. Der var
Atomdemonstration ude p Rdhuspladsen, hvor folk skulle ligge i soveposer hele
weekenden for at demonstrere mod prvesprngningerne, og Lene ville gerne med
derind. Det lignede hende ellers ikke. Vi havde overhovedet ikke talt om vores forhold eller
om, at vi var holdt op med at komme sammen. Jeg syntes, det var for pinligt at snakke
om. Men i toget sagde hun, at hendes mor havde sagt, hun havde introduceret tre sde,
unge mnd i huset. Resten var mrkelige. Hun nvnte navnene p de tre sde.
- S er jeg alts en af de mrkelige, sagde jeg.
Det tyggede hun lidt p. S sagde hun: - Jeg tror, at meget intelligente
mennesker aldrig er sde. De er for kloge og for dygtige til at udnytte andre mennesker,
ikke?
Jeg smilede og sagde, at det var egentlig en temmelig grov beskyldning. Hun
smilede ikke. - Jeg prver p ikke at vre grov, sagde hun.
Nogle gange havde jeg en fornemmelse af, at jeg aldrig havde vret forelsket. I
hvert fald ikke s meget, at jeg var villig til at opgive alle andre for denne ene piges skyld.
Og hvis jeg havde vret det, s var det i en pige, der ikke ville have mig.
Det ville da ogs vre et usandsynligt slumpetrf, hvis jeg lige skulle blive
forelsket i en, der ogs blev forelsket i mig. Nr nu der var s mange mennesker i verden.
Statistisk set var det ikke sandsynligt, det nogensinde ville forekomme. Man kunne nemt
regne det ud. Hvis jeg kun blev forelsket i n ud af tusinde piger, jeg s, og pigen havde
det p samme mde, s var chancen for, at det lige var hinanden, vi blev forelskede i, n
ud af en million.
Jeg var oppe i mundtligt fransk og fik ug. Samtidig fik jeg de skriftlige karakterer. Jeg blev
gldeligt overrasket over, at jeg havde fet mg+ i tysk, jeg troede den ville ligge omkring
godt kryds. I skriftligt dansk fik jeg ug. Jeg havde skrevet fjorten en halv side om
"Dagspressens indflydelse, politisk og kulturelt." Jeg henviste i stilen til Hearsts indsats
under den spansk-amerikanske krig, La Prensas kamp mod Perns diktatur, Zola og
"J'accuse", Hrups ledere og Nicolai Bldels artikler om Hitler-Tyskland og talte om
formiddagsbladenes fordummende indvirkning og mulighederne for, at den trykte presse
mistede terrn til radio og fjernsyn. Der var tradition for, at den danske stil, der fik ug - der
var sjldent mere end n - blev trykt som kronik i Politiken, men den tradition fraveg man i
r. Mske fordi jeg sine steder var temmelig skarp i mlet.
Jeg manglede to fag endnu - latin og oldvl - men selv hvis jeg skulle f slet i
begge fag, havde jeg bestet alligevel, s uanset hvad var huen hjemme. Jeg tnkte p,
at man kunne jo ogs se studenterhuen som en narrehue. Med den p kunne alt folket se,
at man var sdan en, der havde spildt en sjettedel af sit liv p at terpe grammatik.
Jeg fik ogs at vide, at jeg var blevet nummer seks i den franske stilkonkurrence,
Alliance Franaise havde udskrevet. De fire frste fik en rejse til Frankrig. Jeg fik en bog
om Paris.
Latin var sidste fag. Jeg kom op i et af de stykker, jeg ikke havde net at lse, og stirrede
uforstende p det. Jeg bad om lov til at lse det op frst, og mens jeg lste det op,
dmrede det en smule. Bagefter kom Flensborg ud p gangen og sagde: - Hvis du henter
et glas vand til censor, fr du et meget lille mg minus.
Rektor kom tilfldigvis forbi p gangen og kom hen og sagde, at han personlig
ville krone mig med huen, og at han ville bryde traditionen for at der skulle vre stille, s
lnge eksamen var i gang. - Lad os alle sammen rbe et hurra for vor hjemvendte dansk-
amerikaner, sagde han.
Jeg flte ikke nogen srlig glde. Jeg var bare tom og sulten og temmelig
udmattet.
Om aftenen var jeg i Tivoli med klassen. Vi var i Frgekroen. De andre spiste
skipperlabskovs, men jeg syntes, det lignede hundebrk og skulle ikke have noget. Det
var ikke et sted, der tiltalte mig. Fadllet var tyndt og dyrt, og den germanske stemning
med hyggepianist og tbelige drikkeviser bd mig i den grad imod.
Vi fortsatte til Det mystiske Hus, hvor vi lb rundt og hoppede op og ned som
aber og skreg og var studentikose. S krte vi rundt i Radiobilerne. Vi prvede at kre ind
i hinanden s mange gange som muligt.
Det var s det.
Til afslutningen to dage efter startede vi ude hos mig til morgenmad. Vi sad ude i haven
og drak kaffe. Der blev taget billeder af mig med huen, flankeret af mine forldre, der s
meget stolte ud. Min far s nrmest ud, som om han havde lagt et g. Det var ikke s
almindeligt at blive student, isr ikke i det kvarter, hvor vi boede. Aviserne havde hvert r
et tillg med navnene p alle rets studenter. Der var omkring tre tusinde, syv procent af
en rgang. Det var et fremskridt, ti r fr var tallet fire procent. Vores rgange var de
frste, hvor det var muligt at blive student, selv om ens forldre ikke var akademikere
eller velbjrgede.
Vi tog med s-toget ind til afslutningen p skolen. Vi skreg og truttede i signalhorn.
Ind i mellem brlede vi: - Heja heja, kom og se. Her er vi fra Nrre G.
Afslutningen fandt sted i Hermeshallen. Vi skulle g enkeltvis op og f vores
eksamensbevis, hallen var udsmykket med lysegrnne bgegrene. Rektor holdt tale med
mange citater af Martin A. Hansen. Jeg syntes, der var vel meget kristenpropaganda.
S kravlede vi op p hestevognen. Der var kun n hvid hest til at trkke os alle
sammen. Kusken sad p sit sde, sortkldt og med sort hat. Vognen var smykket med
guirlander, balloner og bgegrene. Vi krte ind til krinsen p Kongens Nytorv og dansede
om hesten. Vi lb meget hurtigt rundt, s Christel gled og faldt og trak Ulla med sig ned.
S krte vi rundt til alle i klassen. Det var pigerne, der havde bestemt
rkkeflgen og traktementet. De syntes ikke, vi skulle vre for fulde, s nogle steder fik
vi yoghurt, orangejuice eller frugtsalat. Men vi fik ogs kaffe og cloc, caloric og portvin.
Vi brlede uafbrudt i otte timer, mens vi krte rundt, vi var sikkert det mest
stjende studenterhold i Kbenhavn. Ud over vores Nrre G.-kamprb havde vi noget,
der hed et Christianshavner-hurra og det srlige Schneekloth-hurra, der ld: Havet
omkring Danmark, vort moderlige hav hav hav. Skl.
Det sidste sted fik vi rijstafel og l. Det var et rkkehus p Drosselvej, vi sad ude
i haven bagefter, og s gik vi ind i stuen og dansede. Som fest betragtet var det noget
tamt, og jeg kunne ikke mande mig op til den helt store nostalgi.
Bind 2
4. del. Uni
Til immatrikulationen havde jeg ifrt mig mit stiveste puds og sat et lille diskret, vesttysk
kampagneemblem p jakkens revers. Der var stopfyldt i universitetets store sal, s jeg
mtte st op. Studenterkoret fremfrte en kantate af Seedorff, og derefter talte
universitetets rektor, Carl Iversen, en lille mand i tresserne med kuglerundt hoved. Som en
anden cicerone fremviste han de mrke, historiske malerier p vggene og talte med
udgangspunkt i Pauelsons billede af, hvorledes Hans Tavsen beskyttede den katolske
biskop Rnnow mod pbelens vrede, om, hvorledes tolerance og humanisme altid havde
vret lrdomstemplets adelsmrke. Han citerede L.V. Birck for stningen "Studenter er
himmelske muligheder, men helvedes sandsynligheder." Efter at have lst Brckers bog
Dagspressen var jeg begejstret for Birck. Dengang han redede trdene ud i
Landmandsbanksskandalen, prvede K's HN Andersen at bestikke ham med en
bestyrelsespost, og han sagde: - Hr. etatsrd, jeg lader mig hverken binde med
guldlnker eller med jernlnker.
Andgtig tavshed herskede under hele ceremonien.
Alle vi nye studerende havde fet overrakt akademisk borgerbrev Qvod felix
faustumque sit - og defilerede nu forbi rektor og gav ham hnd p at vi ville overholde de
akademiske love. Iversen stod med hvide glachandsker og trykkede os alle i hnden; da
han havde vret gennem tusinde hndtryk, var handskerne knap s hvide. Man sagde, at
nogle gav ham knokkelknuser-hndtrykket, det syntes jeg var synd for den gamle mand.
P trappen udenfor lb vi spidsrod mellem alle Studenterforeningens og
Studentersamfundets fraktioner, der rakte os lbesedler og inviterede os til rusaften. Der
var alt fra den kristelige Credo, der bd p thevand og kammeratligt samvr, til den
kommunistiske Clart, der stod med plakater i flot, modernistisk montagestil. Desvrre
kunne man ikke lse, hvad der stod p dem.
Om aftenen var der immatrikulationsfest i Studenterforeningen. Bjrn Poulsen talte; han
sagde, at naturvidenskaben byggede p et tilfldigt valgt dogme - at kundskab er et gode.
Da viden er magt, mtte det betyde, at magt skulle vre et ubetinget gode, "og det kunne
vel de frreste erklre sig enig i." Jeg syntes, han sprang lidt vel hurtigt frem til sin
konklusion - den politiske og konomiske magt, man kunne se i verden, var ikke just
prget af synderlig viden.
Kosmonauten Gagarin var i Danmark, og nu kom han ind i salen. Folk rejste sig og
klappede rungende i flere minutter - men ikke mere end de klappede noget senere, da
Preben Neergaard kom ind. Gagarin klappede efter russisk skik selv med. - S er han da
sikker p, at der bliver klappet, sagde en bag ved mig. Gagarin var en temmelig lille,
smilende mand. Han talte i en halv time med Erik Horskjr som tolk. Han sagde, at
kosmiske strler var farlige, hvad ikke ligefrem kom som et chok. Men han sagde ogs, at
p grund af denne strling kunne rumskibe ikke komme mere end fem hundrede kilometer
fra Jorden. Det undrede mig. Betd det s, at man aldrig ville kunne komme til mnen?
Jeg gik ned i Kongesalen bagefter. Der var dans og lsalg. Gagarin kom ind, og en
studerende prvede at inklinere for hans kone, men ledende senior rystede p hovedet.
Jeg vovede mig hen til kosmonauten og spurgte p en slags russisk, om jeg mtte f hans
autograf - Pozjalujsta, vy dajetje avtograf? Han s ikke begejstret ud, men tog dog en
skrueblyant frem og skrev sit navn p en kvittering fra Munksgaards boghandel, den
eneste lap papir, jeg havde p mig. - Spasibo, sagde jeg. - Spasibo, gentog han og
grinede over hele hovedet.
Der var ogs dans i Store Sal ovenp. Jeg gik derop og rendte ind i Ida fra min
parallelklasse, hende jeg forgves havde efterstrbt p lejrskolen for et r siden. Vi
dansede, og jeg kom automatisk til at danse tt med hende. Det var, som om de
indledende velser var get i rygmarven; uanset om jeg var interesseret i en pige eller ej,
kom krybdyrsreflekserne frem med det samme. Vi gik tt omslyngede nedenunder og
drak l. S dansede vi lidt mere, og da der var pause, kyssede jeg hende. Hun var ikke
afvisende, men heller ikke overddigt responsiv, og hun skulle g ret tidligt.
Jeg havde altid ment, at jeg frst og fremmest opfattede visuelt, men visse i kredsen
hvdede, at jeg hverken var visuel eller auditiv, men haptiker - at jeg opfattede verden
gennem flesansen. Det kunne der mske vre noget om.
Studentersamfundet viste filmen "On the Beach" om de sidste overlevende efter
atomkrigen, der sidder i Australien og venter p, at de radioaktive skyer driver ned over
kvator. I pausen gik Gertrud Forchhammer ud for at ringe hjem. Hun kom ind og gik op
til lrredet og sagde: - Der er sket noget. De har skudt Kennedy. Han er dd.
Nr der sker en stor begivenhed, er det tit, at man ikke reagerer med det samme.
Lige frst bliver man lammet. Det trnger ikke rigtig ind. Men bagefter har det aktiveret en
slags trykknaphukommelse. Selv om man glemmer s meget andet, kan s at sige alle,
der oplevede det, huskede hvad de lavede i det jeblik, de hrte frihedsbudskabet fra
radioen, da de hrte, at Kennedy var skudt, da passagerflyene flj ind i de to trne.
Trykknaphukommelsen er hverken korttids- eller langtidshukommelse, men et spotlight.
Det illuminerer alting omkrig sig selv. Nr man husker, hvad man lavede, da man hrte,
Kennedy var skudt, trder man ind i en tidsboble, hvor alle sanseindtrykkene er bevaret.
En mat lyskuppel i loftet, sidemandens strikkede sweater, gr med en hvid hjort, fernislugt
fra gulvet.
Endnu fr Gertrud havde talt ud, hrte vi en flyvemaskine komme lavt ind over
byen. Endnu med filmen i jnene s vi os forvildet om. Det l altid i baghovedet i de r.
Hvis du ser et lys strkere end solen, s er det sket.
Vi diskuterede, om vi skulle afbryde filmen, men de fleste ville gerne se den
frdig. Det gjorde vi s. Der var ingen happy end, det ville der ikke vre, hvis krigen kom.
S snart filmen var forbi, lb jeg fra Bispetorvet ind til Nrre Farimagsgade og op
p redaktionen. Det var ikke usdvanligt for mig at lbe, det gjorde jeg tit, nr jeg skulle
fra det ene sted til det andet.
Oppe p anden sal sad den gamle redaktionssekretr Viggo Josephsen, Moses
kaldet, rdmosset og hvidhret og rettede med bl blyant i et manuskript. - Er det rigtigt?
sagde jeg ndels.
- Om det er rigtigt? Det kommer vel an p, hvad der skal vre rigtigt, sagde han,
sprogrgter til det sidste.
- Er det rigtigt, at Kennedy er skudt?
- Ja ja, det er da rigtigt nok. Ja, skudt. Det er han.
Han var stadig lige uforstyrrelig, han ventede kun p at jeg skulle tale ud, s han
kunne komme videre med rettelserne. Hvis krigen kom, ville englene hre Moses oplade
sin rst, mens han var p vej op i stratosfren med paddehatteskyen: - Jas, ja. Det var
vist det, man kalder en fuldtrffer.
Jeg gik ud i fjernskriverrummet og fulgte med p rullen, efterhnden som
nyhederne tikkede ind. De automatiske taster hamrede dem ned p det hvide papir, der
skd op gennem rillen i plexiglaslget. Med mellemrum kom et redaktionsbud ind, rev det,
der var skrevet, af rullen og gik ind i redaktionssekretariatet med det. For tre mneder
siden havde vi siddet i Berlin og talt om, hvor synd det var for Jacqueline Kennedy, at
hendes nyfdte sn Patrick var dd. Nu var hendes mand blevet skudt, mens hun sad
ved siden af ham i den bne limousine i Dallas. Man mente, det mtte vre en
racefanatiker, der havde gjort det. Det kunne mske vre en fra det ekstremt
hjreorienterede John Birch Society. Det ld logisk. Kennedy var netop kommet til Dallas i
et forsg p at overbevise racisterne i sydstaterne om, at det var ndvendigt at give
negrene fulde borgerrettigheder. Jeg fik den frisktrykte frsteudgave af Aktuelt med. De
gav den alt, hvad den kunne trkke, sprrede versaler p 78 mm og udrbstegn. Der
stod, at en mand havde stet oven p et biltag med en plakat vendt mod Kennedys
kortege. P plakaten stod: "P grund af Deres socialistiske overbevisning foragter jeg
Dem."
Jeg gik ind p Rdhuspladsen, de nye aviser var ikke kommet endnu, s jeg gik
ned p Rdhuskroen, mens jeg ventede. Jeg snakkede med nogle af dem fra
Studentersamfundet, der var get derover efter filmen, og drak en Viking Pilsner, det var
et nyt mrke fra Stjernen, jeg ikke havde smagt fr. Alle var enige om, at det mtte vre
en hjreorienteret, der havde gjort det.
Ude p Rdhuspladsen gik ken fra bladkiosken kvart i tolv hele vejen over
pladsen og fortsatte et stykke ned ad Vester Voldgade. Jeg ventede tlmodigt, langede
mine tres re ind i lugen og fik Politiken med. S gik jeg op til Nrreport station, hvor folk
var ved at komme op at sls for at mase sig frem til de frisktrykte aviser. I toget hjem
lste jeg Politiken. Overskriften var lidt mindre end dengang HC Hansen dde. Jeg mlte
det store K til 55 mm, da jeg kom hjem. Politiken skrev, at man havde anholdt en mand,
man mente mtte vre morderen. Han blev beskrevet som "Sovjet-Cuba-eventyrer". Han
hed Lee Harvey Oswald, han havde boet tre r i Sovjetunionen og var formand for "Fair
Play for Cuba"-komiteen i Dallas. Det ld helt sindssygt. Cubakrisen var jo lst for et r
siden. Mine forldre var lige get i seng, da jeg kom hjem med nstsidste s-tog. De
havde hrt det samme i Radioavisen, som jeg lige havde lst i Politiken, at
gerningsmanden var en mand med kommunistiske sympatier. Vi snakkede sammen, om
det kunne skabe storpolitiske konflikter, mske fre verden nrmere en krig.
Vi afbrd vores jamsession ude hos Peter Viggo for at hre radioavisen 18.30. De fortalte,
at Lee Harvey Oswald var blevet skudt ned, mens han var i politiets varetgt. I
fjernsynets nyhedsudsendelse senere sagde Christian Winther, at det var velkendt, at
natklubejere som Oswalds morder var i lommen p politiet og politiet i lommen p dem.
Han sagde, at det var srdeles ejendommeligt, at politiet havde stationeret en ambulance
foran retsbygningen og p forhnd offentliggjort det tidspunkt, hvor Oswald skulle fres
ud, og han sammenlignede Oswald med van der Lubbe efter Rigsdagsbranden, en mand
der var blevet misbrugt af dunkle krfter. Heller ikke politiets skyld kunne man se ganske
bort fra.
Vi var alle sammen rystede. Leif sagde, at det overskyggede mordet p Kennedy,
for her var det ikke en tilfldig mand, men selve retsmaskineriet, der var den skyldige.
Derhjemme var reaktionen den samme. Mine forldre mente, at det var helt sikkert, at det
var politiet, der stod bag nedskydningen af Oswald, og min mor sagde, at det var meget
tvivlsomt, om Oswald overhovedet var skyldig. De indicier, vi havde hrt, havde vi kun fra
det korrupte politi, og pressen havde ikke fet lov til at tale med vidnerne.
De fortalte inde p bladet, at prins Knud havde ringet til politiet i Lyngby-Trbk
umiddelbart efter mordet p Kennedy og sagt til dem, at de mtte forstrke vagten ved
Sorgenfri slot, - Verden er jo blevet s lille, og man kan ikke mere fle sig sikker, sagde
han.
De sagde ogs, at prins Knud havde en fast aftale med Lyngby brandvsen om,
at de skulle ringe til ham, hver gang det brndte. S krte han ud i sin lille vogn og
kiggede p. Han var meget glad for at se p ildebrand.
5. del. Greyhound
Elmer og Inge krte mig rundt i Oakland og se Jack London Square og andre lokale
sevrdigheder. Vi krte over til Berkeley, hvor min amerikanske bror John arbejdede p
et laboratorium. Han var der ikke, s jeg lagde besked. Om eftermiddagen ringede han og
spurgte, om jeg ville med ud til en demonstration mod Goldwater. Det ville jeg da gerne,
s han kom og hentede mig. Han havde fet rdt overskg, det s lidt mrkeligt ud. Han
sagde, at han regnede med at tage ned til Mississippi som Freedom Rider en af de
nrmeste dage. Vi snakkede om prsidentvalget. John havde tnkt sig at stemme p
Lyndon B. Johnson. Jeg s mske lidt tvivlende ud, for han forklarede det. Valget str
mellem en dd kat og et ddt stinkdyr, sagde han. Jeg vil hellere have den dde kat i
huset end stinkdyret.
Vi krte ud til Cow Palace, hvor konventet fandt sted. Der var ikke skygge af
mulighed for at komme indenfor, men udefra kunne vi kigge ind i et hjrne af salen. CORE
demonstrerede udenfor. Omkring fire hundrede mennesker vandrede rundt i ring med
skilte. Jeg fik et, hvor der stod "Goldwater for President of South Africa". Jeg satte
emblemer for CORE og atomkampagnen, CND, p brystet. De fleste demonstranter var
hvide, men der var ogs nogle sorte imellem. Vi sang "We shall Overcome" og rbte i kor
"Goldwater must go". Jeg bemrkede, at ikke kun pressefotografer, men ogs
uniformerede betjente ihrdigt stod og fotograferede os. Jeg tnkte p, at nste gang,
jeg sgte visum til USA, ville de mske hale en forstrrelse af billedet frem med mig
siddende dr med stort skilt og rbende mund. Ind imellem holdt vi pause i en lille bar i
nrheden, hvor vi spiste burgere, drak l og fulgte med i konventet i fjernsynet. P et
tidspunkt satte vi os alle sammen ned for at markere civil ulydighed. Der stod politifolk alle
vegne omkring os, men de skred ikke ind. Demonstrationen var helt igennem fredelig og
ikke-voldelig. Ved 22-tiden ville John hjem; det rgrede mig lidt, for de skulle lige til at
stemme inde i salen, men han var trt og frs. Lige i det jeg kom ind i stuen hjemme hos
Elmer og Inge, nede Goldwater ved hjlp af South Carolinas stemmer op over det
magiske tal 655, s sejren var hjemme. Derefter blev han erklret enstemmigt valgt, selv
om mange havde stemt p andre. Reglerne sagde, de kunne skifte mening med
tilbagevirkende kraft, s det gjorde de. Fjernsynet gjorde en del ud af CORE's
demonstration. Det var lykkedes nogle demonstranter at komme ind i konventsalen p
falske adgangskort. De gik ned ad midtergangen og foldede et kmpemssigt CORE-
banner ud og viftede med skilte, hvor der stod "Bad Platform". De blev lynhurtigt hevet
vk fra fjernsynskameraerne og ud. En enkelt havde sat sig foran talerstolen og mtte
bres ud af politiet. Da Goldwater var erklret valgt, bar demonstranterne udenfor en
kmpemssig ligkiste med pskriften "Republican Party. Born 1856. Dead 1964" hen
foran indgangen sammen med et flammende Ku Klux Klan-kors i papmach. Det forld, at
de ville sprre parkeringspladserne og alle udgange, s de delegerede ikke kunne
komme ud, men politiet ryddede hurtigt pladsen, uden at det kom til slagsml eller
arrestationer.
Journalisten ringede til mig nste formiddag og sagde, der l et adgangskort til konventet
til mig p Wisconsin-delegationens kontor p Hotel St. Francis downtown. Men det skulle
hentes inden klokken 13, og klokken var nsten 12. Jeg nede en ekspresbus over Bay
Bridge ind til San Francisco og fik kortet hentet i tide. S havde jeg god tid, til jeg skulle
vre ude i Cow Palace klokken 16. Jeg tog med den gamle kabelsporvogn op ad stejle
gader til Chinatown, hvor jeg gik rundt. I en nordkinesisk restaurant fik jeg noget
udmrket oksekd med ingefr. Jeg gik ned til havnen og var ved at fare vild i de mange
gader, der snoede sig rundt, men omsider fandt jeg en bus, der kunne kre mig ud til 5th
og Mission og en anden bus, der krte gennem endelse slumkvarterer med afskallede
huse, drugstores og mexicanske restauranter ud til Cow Palace. Ogs i dag
demonstrerede CORE udenfor. Det var en underlig fornemmelse at g forbi
demonstrationen med mit fine adgangskort og blive vist ind af smilende og nikkende
republikanere. Jeg havde fet en plads hjt oppe i galleriet og bag talerstolen, s man kun
kunne se talerne fra nakken, men jeg kunne g rundt i salen og se dem p nrmere hold.
William Miller blev nomineret til viceprsidentkandidat og valgt enstemmigt. Hver gang
hans navn blev nvnt under nomineringstalen, rakte alle de delegerede plakater med
hans navn op eller viftede med flag, det amerikanske eller det texanske. De delegerede
var for hovedpartens vedkommende mindre forrretningsdrivende, advokater og
ejendomsnglere. Mange var kldt ud i bolsjestriber og stjerner p bl bund, Californiens
86 delegerede var ifrt guldveste. Man kunne kbe sodavand i gyldne dser Gold
water. A pleasant drink for the Conservative taste. Der var skilte med AuH2O og tonsvis
af brochurer.
Da Goldwater kom p talerstolen, regnede konfetti, guirlander og flere tusinde
rde, hvide og bl balloner ned over salen. Hver gang en taler havde nvnt hans navn,
skreg folk hysterisk, viftede med alt, hvad de havde at vifte med og blste i tudehorn,
som var det nytrsaften. Jeg var omgivet af unge republikanere, der havde fet
adgangskort som tak for ihrdig indsats. De var skrmmende med deres hse hb og
blinde begejstring. Det hele mindede mig om en mellemting mellem Nrnbergstvnerne
og Ringley Bros. cirkus. "It can't happen here", sagde folk i Amerika altid om fascismen.
Nr man s sig rundt i Cow Palace, var man ikke s sikker. En Thyssen havde Goldwater
ogs, jeg havde lst, at oliemillionren Salvatori havde skudt en million dollars i hans
kampagne.
Efter Miller talte Nixon, der ld skuffet og bitter. Han sagde, at han havde stet
p denne talerstol i forskellige egenskaber, som viceprsidentkandidat og
prsidentkandidat, s nu prvede han en ny rolle som "one of the ranks". Derefter fulgte
Goldwaters acceptance speech. Han ld lidt mumlende til at begynde med, men talte sig
op efterhnden. Jeg havde fet nok, jeg havde ikke lyst til at vente og se, om han
begyndte at skrige og frde, s jeg gik udenfor og sluttede mig til CORE's demonstration.
Vi gik rundt og rbte "Goldwater must go". Til sidst satte vi os alle sammen ned, sorte og
hvide mellem hinanden, tog hinanden i hnderne og sang ganske stilfrdigt "We shall
Overcome". Da vi havde sunget sangen, slap vi hinandens hnder og gjorde alle
sammen V-tegnet. Vi skulle sejre, racismen skulle vk. Jeg fik trer i jnene. Dette var
mit Amerika, det rigtige Amerika, der troede p demokrati og ligeret. Alt foregik stille og
vrdigt. Hvis nogen havde troet, CORE var ballademagere, mtte de tro om igen.
Politiafsprringerne var helt overfldige. Og der var ikke nogen grund til, at uniformerede
betjente gik rundt mellem os med sm billige blitzkameraer og fotograferede os enkeltvis.
Jeg var frst tilbage i Oakland ved 21-tiden. Elmer og Inge var taget ned til deres
sommerhus i Boulder Creek, s jeg var alene hjemme. Det havde jeg det helt fint med.
Jeg havde fet en ngle, og der var mad i kleskabet.
Astrid kom og hentede mig over til middag. Bagefter var vi ude for at besge en flles
slgtning, min oldemors niece Ingeborg, der havde en bedemandsforretning. Hun var en
lille, vver dame midt i halvfjerdserne. Hendes mand var oprindelig mejerikonsulent, men
han kunne ikke lide, at han altid skulle smage p varerne. Det mtte ogs vre lidt trist at
st der med smr i munden dag ud og dag ind. S oprettede de bedemandsforretningen i
stedet i 1910. Dr slap han i hvert fald for at smage p varerne. Da han dde, krte hun
selv firmaet videre. Nu tog hendes ldste sn, Howard p 48, sig af det meste sammen
med to brdre. Den sidste bror var pilot p rutefly p vestkysten. De sagde, at alle
brdrene srgede for, at folk kom i himlen, hver p sin mde.
De havde to-tre begravelser om dagen. Nr de krte ud til kirkegrden, plejede
Howard og prsten at sidde og fortlle hinanden vittigheder.
- Der er mange mennesker, der stirrer, nr man siger, man er bedemand, sagde
Howard. - Men det er da noget helt naturligt. Folk skal nu engang i jorden, nr de dr.
Ingeborg tog mig med rundt og se p forretningen. Der var to kapeller nede i
stueetagen. Ovenp var der en imponerende udstilling af kister til alle priser fra 300 til
2100 dollars. De dyreste var af massivt kobber, med hvidt eller lyserdt fr og puder, s
liget kunne ligge bldt. Der var masser af blonder og flser. Der var ogs en lille, trist
fyrretrskiste til "special needs". Den var til folk, der var meget fattige. Der var ikke nogen
bestemt pris for den kiste; folk skulle bare betale, hvad de havde.
Alle blev balsameret, fr de blev begravet. Mange steder var det ligefrem
bestemt ved lov; man syntes vel, det var uhygiejnisk, at folk bare l der og rdnede.
Blodet blev pumpet ud, og s blev balsameringsvske pumpet ind. Nogle gange skulle
man lave udfyldninger, s for eksempel kinderne ikke virkede s sammensunkne. Ligene
blev ogs sminket og kldt i deres fine tj. I reglen l de i ben kiste, nr folk kom for at
tage afsked med dem. I nogle tilflde kunne det vre vanskeligt, isr hvis det var
trafikulykker. Somme tider kunne man lgge dem p bestemte mder, s man ikke kunne
se, hvad der var sket med dem. Det var ret sjldent, de blev ndt til at lukke kisten.
Jeg tog op til North Beach og gik rundt i tredive graders varme i de sm gader, der gik op
og ned ad bakke mellem hinanden. Jeg var inde i City Lights Bookstore. Jeg havde hbet,
at Ferlinghetti mske sad inde i baglokalet, men det gjorde han ikke. De havde mange
spndende ting, jeg kbte en bog af William Burroughs og Brion Gysin med cut-ups,
sammenklippede tekster, og permutationer, og en af Kerouac, der beskrev sine drmme.
Der hang sedler p vggene om begivenheder forskellige steder. Der skulle vre fund
raising party nste dag til digtoplsning i et kaffehus, der hed Coffee & Ideas. Det ld
spndende.
Jeg var hjemme i Oakland til middag og krte s med Bob og en af hans
kammerater tilbage til North Beach, hvor vi spiste spaghetti med muslingesauce i Old
Spaghetti Factory. Det lignede en stor lade med loftsbjlker skrt op og stv dansende i
lysstriberne fra vinduerne. Gamle, gebrkkelige stole hang i snore ned fra loftet,
udstoppede kronhjortehoveder hang p vggene sammen med gamle avisforsider. Der
var ogs sat en ny plakat op, atombombeeksplosionens paddehat. Midt p paddehatten
stod med rdt: "Go with Goldwater". Der var mange mennesker; de fleste s ud som
ekspedienter og kontorpiger, der prvede at lege weekend-beatniks. Fyrene havde jakke
og slips og pigerne kjole. Vi fortsatte til The Committee, et spontant teater, hvor gruppen
tog mod forslag fra tilskuerne og lavede sketches p stedet. Der var et symfoniorkester
uden instrumenter. I stedet sad de alle sammen og sang og gurglede. I et andet nummer
satte en speaker sig ved mikrofonen og sagde: - Radio WTXF. As you all know, World
War III started today. The bombs are on their way for America, and in about fifteen
minutes we will see the end of civilization as we know it. We return with more details after
this word from our sponsor...
Da vi gik tilbage til bilen ad Green og Grant Street, kom vi forbi en hel rkke
obskure kaffehuse, men det s ud til, at der ikke sad andre end turister. Nogle f
beatniklignende fyre stod ude p gaden, en af dem klimprede p en banjo. En pige med
langt, lst hr sad for sig selv under en lygtepl, ligeglad med alle andre, og lste i en
paperback. Men i det store og hele var beatnikkerne vist uddde eller flyttet til Venice.
Fjerne familiemedlemmer samledes hos Inge og Elmer for at hilse p mig. Ingeborg fra
bedemandsforretningen kom, og ogs et gtepar sidst i tresserne, der hed Carl og Lou.
Carl var sn af en datter af min oldefars frste gteskab. Carl og Lou talte meget om
deres tur til Kbenhavn i '56. Det huskede jeg udmrket, vi havde vret i Rundetrn og
Tivoli og den slags. De skulle ret tidligt hjem, s jeg krte med dem ind til San Francisco
og fandt op til Coffee & Ideas, hvor jeg skulle betale et bidrag p en dollar for at vre med
til festen. Coffee & Ideas viste sig at vre et stort, tomt og stvet lokale, som en gruppe
p en halv snes fyre havde store planer med. Der skulle vre kombineret kaffehus,
eksperimentalteater og digtoplsning. De ville ogs arrangere udstillinger og vise film. I
lbet af aftenen kom en tredive-fyrre stykker, de fleste var sorte fyre og hvide piger. Nogle
begyndte at lse digte op, de var meget amatragtige. Det kunne jeg gre lige s godt,
tnkte jeg. Jeg havde ikke taget noget nedskrevet med, men jeg improviserede mig frem
med et mix af forskellige ting, jeg havde lavet fr, isr det, jeg kaldte Axolotl Blues. Det
var et langt, lidt bluesagtigt og strmmende digt, der var tnkt til jazz & poetry, og
skildrede livet efter krigen, hvor vi boede nede i beskyttelsesrummene og efterhnden
blev gennemsigtige som hulepadder. Hvis man slugte en vitaminpille, kunne man flge
den hele vejen rundt i tarmsystemet. Mit digt blev godt modtaget. En fyr, der hed Don og
havde lst digte op fr mig, sagde, at han kunne skaffe mig ind p Coffee & Confusion, et
kaffehus p North Beach, der var bermt for sine digtoplsninger. Nogle kom slbende
med en grammofon, og folk begyndte at danse. Jeg fik ikke danset med nogen. Jeg stod
og snakkede lnge med en pige, der var leder af en gruppe, der gik ind for fri abort. Det
var rystende, hvad hun havde at fortlle om unge kvinder, der var dde af perforeret
bughule, fordi en eller anden klodsmajor havde prvet at pirke et foster ud med en
strikkepind. Vi var rrende enige om, at det l i selve tanken om menneskerettigheder, at
enhver kvinde havde ret til sin egen krop. Andre skulle ikke tvinge hende til at gennemfre
en graviditet, hun ikke nskede.
Don og jeg gik ned for at kbe en flaske hvid portvin i en vinhandel. Det var det
billigste, man kunne drikke. Det frste sted ville han ikke slge til mig, selv om jeg viste
mit ID-kort.
- I don't say that's no good, buddy, sagde han. - But I don't want to get into
trouble, so go someplace else.
Det gjorde jeg s. Nste sted skulle jeg ikke engang vise ID. Men da Don og jeg
kom tilbage til Coffee & Ideas med vores portvin, var der lukket og slukket. Nogle var p
vej ned ad trappen, de sagde, de alle sammen var get over til DuBois Club, s det gjorde
vi ogs. DuBois Club var isr for unge sorte, den var tilknyttet det maoistiske Progressive
Labor Party, deres brochurer l fremme alle vegne. Folk dansede. Alle parrene bestod af
en sort fyr og en hvid pige; det omvendte forekom ikke. Der var overhovedet ingen sorte
piger, og ikke nogen ledige piger overhovedet, kun faste par. Det var der ikke s meget
ved at st og kigge p, s Don og jeg gik tilbage til Coffee & Ideas. Men der var lukket og
slukket. Jeg havde ladet min skuldertaske ligge oppe i lokalet. Der var ganske vist ikke
noget srligt i den, men det var en taske, jeg skulle bruge, s vi mtte finde ud af at
komme ind p en eller anden mde. Jeg gik med Don rundt om huset. Han prvede at
klatre op ad nogle lgter og stilladser til en faldefrdig gesims foran et vindue p anden
sal, der stod bent. Det s temmelig halsbrkkende ud. Der var et par inde bag ved
vinduet. De fik je p os og gik ned og lukkede op. De var ikke nogen af arrangrerne, de
var simpelthen blevet glemt i en krog, da de andre gik, og havde benyttet sig af lejligheden
til at vre sammen et uforstyrret sted. Vi sad alle fire og drak min portvin og spiste
crackers. S gik parret ind i et andet lokale for at fortstte, hvor de slap. Et andet par kom
ind, en fed fyr og en hj, tynd pige med briller, begge sorte. Vi sad og snakkede sammen
en times tid og kom til at tale om pot.
- Hvad tror du egentlig, jeg har i piben her? sagde fyren.
Jeg fik et sug. Det kunne godt lugte lidt af pot, men det smagte ikke af s meget.
Det var sikkert blandet med tobak. Det havde ikke nogen virkning p mig overhovedet.
Vi gik alle fire ved tretiden. Jeg gik ned til Bay Bridge Terminal. Jeg skulle med N-
bussen for at komme hjem til Inge og Elmer, men der gik ikke nogen fr halv ni om
morgenen. S tog jeg en bus til Oakland downtown. Det tog mig halvanden time at g
hjem derfra. Undervejs blev jeg stoppet af en politibil, jeg var den eneste fodgnger i
miles omkreds. To betjente sad p forsdet. Den ene af dem kom ud og s p mig. Han
spurgte hvor jeg skulle hen, og hvad jeg havde i tasken. Jeg havde en paperbackudgave
af Fanny Hill, der lige havde fet lov til at udkomme to hundrede r efter, at den blev
skrevet, og en lille pakke onion crackers. Han sagde, at jeg lugtede af alkohol, og jeg
skulle vise mit ID for at bevise, at jeg var fyldt enogtyve. Han ville ogs have at vide, hvor
jeg kom fra. Han kunne hre p min accent, at jeg var udlnding. Det var temmelig
ydmygende at st skoleret midt p gaden p den mde, men jeg var hflig og korrekt, og
s fik jeg lov til at g videre.
Da jeg gik aftenen fr, havde Elmer sagt, at jeg skulle komme hjem i ordentlig tid.
- Ikke noget med at komme hjem klokken to, sagde han. - Det fr vores brn heller ikke
lov til, uanset hvor meget de er fyldt enogtyve.
Jeg kom heller ikke hjem klokken to. Jeg kom hjem klokken seks.
Ann og jeg gik rundt p campus og kom til at snakke med to studerende. De fortalte, at
bare sidste r var 16 studerende og tre professorer blevet slet ned eller myrdet med
springknive, fordi de vovede sig ind i Central Park eller Harlem.
- Vi kommer aldrig i parkerne her omkring, sagde de. - Vi gr aldrig p gaden her omkring
efter mrkets frembrud - undtagen p Broadway. Og vi bevger os aldrig nogensinde p
noget tidspunkt af dgnet nord for 120th Street.
Pludselig kom en studerende lbende ind og sagde: - Prsident Johnson har erklret
krig mod Nordvietnam.
Vi lb over i deres flles samlingsstue for at se fjernsyn. Det var nu ikke en
krigserklring, men en mobilisering. Johnson sagde, at nordvietnamesiske skibe havde
angrebet to amerikanske destroyere i Tonkinbugten. Bagefter sad vi og snakkede om,
hvad det betd. George Washington havde i sin afskedstale advaret mod indblanding i
udenlandske krige. Johnson var i gang med at trkke Amerika ned i hngedyndet. Det
ville blive en lang og blodig krig. Fools rush in, where angels fear to tread.
P Hiroshima Day fulgtes jeg med Joan fra Brooklyn Kibbutz ind til Times Square, hvor
der var silent vigil som protest mod eskaleringen af krigen i Vietnam. Den demonstration
ville jeg ogs ville vre med til. Vi sad p pladsen og var tavse. Bagefter delte vi
lbesedler ud. De fleste tog mod dem uden kommentarer, men nogle skldte mig ud for
at vre kommunist. En sagde til mig: - You must be sick. Det svarede jeg selvflgelig ikke
p.
Ved 17-tiden tog jeg ned til Washington Square, hvor der var rally. Socialist Party's grand
old man, Norman Thomas, der seks gange havde vret socialistpartiets
prsidentkandidat, talte frst og fordmte krigen i Vietnam. Den var bde umoralsk og
tbelig. Man lste ingen problemer ved at kaste bomber. Problemer kunne kun lses
gennem forhandlinger. Derefter talte borgerretsforkmperen Bayard Rustin. Jeg kbte et
emblem med den sydvietnamesiske befrielsesfronts flag og satte det p blusen. Joan
Baez sang "With God on our Side". Hun var temmelig lille og solbrndt med et ansigt,
man ikke rigtig kunne kalde smukt, snarere knt eller pikant. Hun var ifrt en meget enkel,
vinrd fljlskjole og havde en skuldertaske over den ene skulder, mens hun stod og sang.
Hendes stemme havde et fantastisk volumen, den trngte igennem overalt.
Derfra gik vi op til FN-bygningen, omkring fem miles. Vi var nogle hundrede mennesker.
Jeg kom til at g ved siden af en fyr, der hed Tom. Det var en lille fyr med langt hr,
solbriller og en stor lderkasket p hovedet. Han var kommet til New York fra Kentucky et
r fr og havde prvet at leve som beatnik og sl igennem som digter og folkesanger.
Han arbejdede p et regeringskontor. Da vi nede frem til FN-bygningen foreslog han, at
vi tog hjem til ham i The Village og drak en flaske chianti, han havde stende. Det syntes
jeg var et udmrket forslag, vi kbte brd og ost undervejs. Vi sad p hans vrelse og
drak vin og snakkede om pot og socialisme og folkesange. Han kendte en fyr, der hed
Bob Dylan. Han havde haft stor succes det sidste par r, og bde Joan Baez og Pete
Seeger havde sunget hans sange. Det var ogs ham, der havde skrevet den sang, Joan
Baez sang til demonstrationen. Hun og Bob Dylan var meget gode venner. Det var
rgerligt, at Bob Dylan ikke var i byen lige nu, for ellers kunne jeg have mdt ham. Da vi
havde drukket hans vin, gik vi ned til det sted, hvor de havde gratis jordndder i store
tnder - 9th Circle. Der var en masse mennesker, der s ud som beatniks. Vi drak l og
d jordndder og snakkede videre. Da jeg gik ved totiden, gav jeg ham mit telefonnummer
i Brooklyn. Han lovede at ringe, hvis Bob Dylan skulle dukke op eller der ellers skete
noget spndende det nste par dage.
Jeg gik rundt og s p Museum of Modern Art, isr p Monets kander. I en pladebutik
s jeg efter plader af denne Bob Dylan, som Tom havde snakket om. Der var kommet tre
tidligere, og den fjerde var lige kommet i handelen. Jeg sad og hrte noget af den frste i
de rde hovedtelefoner. Man kunne sidde ved en lys trdisk med albuerne oppe p
disken og hre pladerne i stereo. S kbte jeg dem alle fire.
6. del. Aktuelt
En af de frste dage i det nye semester kom jeg gende over Frue Plads, da jeg pludselig
stoppede op og kiggede op i den gr himmel.
- Nu har du get i skole i seksten r, sagde jeg til mig selv. - Du har get i skole
hele dit liv. Var det ikke p tide, du prvede noget andet?
Hvorfor skulle jeg egentlig halse af sted for at tage den eksamen i rekordfart?
Hvorfor skulle det vre srlig attrvrdigt at blive gymnasielrer som 24-rig og s
begynde at se frem til den dag, jeg gik p pension? Der mtte da vre mere i verden end
det. Der ville ikke ske noget ved, at jeg holdt en pause. Verden brd ikke sammen af den
grund. Jeg kunne komme tilbage til uni, hvornr det skulle vre. Om jeg s blev vk i
tredive r, kunne jeg komme tilbage efter det; uni lb ingen vegne. Der var fri adgang til
alle fag, man kunne skifte fag, som man havde lyst. Jeg havde bevis p, hvor langt jeg var
kommet. Jeg kunne altid starte p prcis det punkt, jeg var kommet til - at jeg s var
blevet ldre og mere moden i mellemtiden ville kun vre en fordel.
Jeg havde ikke spildt de to r, jeg havde brugt p at tage niende med p
Bernadotteskolen og vre et r i Amerika. De to r havde formet mig mere end nogen
andre r. Jeg ville heller ikke spilde tiden, hvis jeg rejste ud i verden nu eller prvede at
finde et arbejde. Det var ikke svrt at finde arbejde. Arbejde var der nok af.
Jeg gik ind i Mikkelbryggersgade og op p Ritzaus Bureau, hvor jeg snakkede med
chefredaktren, Gunnar Nsselund. Jeg sagde til ham, at jeg godt kunne tnke mig at
blive ansat p bureauets udenrigsafdeling.
Han s p mig, denne toogtyverige fyr, der kom vadende lige ind fra gaden, og
spurgte, om jeg havde nogen form for journalistuddannelse. Jeg svarede, at jeg ikke
havde nogen formel journalistuddannelse, men jeg fortalte ogs om mine vikariater p
Aktuelt og hvad, jeg ellers havde lavet i tidens lb.
- Jamen, s kan du g op p udenrigsredaktionen nu, sagde han. - Jeg ringer
derop. S stter de dig p forskellige opgaver, og s kan du komme ind til mig i morgen
formiddag. S fortller jeg dig, om du er ansat eller ej.
Jeg gik op p udenrigsredaktionen, hvor jeg fik telegrammer p engelsk og tysk
frisk fra fjernskriveren. Jeg skulle skrive dem sammen til historier p dansk. Nste dag
var jeg inde hos Nsselund, og han sagde, jeg kunne begynde 1. april. De krte i
dgndrift med trevagtsskift, jeg skulle g ind i vagtordningen. Jeg skulle have en 12-1500
kroner for den frste mned. Efter tre mneder kunne der muligvis komme nogle
personlige tillg til. Hvis jeg blev der i to r, kunne jeg blive anerkendt som B-medlem af
Journalistforeningen, og s fik jeg taksten, der var p 25.000 om ret.
Dagen efter skulle jeg op halv fem og til Nstved for at lave Studenterbladet. Jeg kom
tilbage til Kbenhavn ved middagstid, og s var jeg p Ritzau fra 14 til 21.30. Det var en
spndende proces at skrive historierne sammen. Vi havde en hel rkke fjernskrivere
stende, en til hvert af de internationale bureauer. De havde papirruller i forskellige farver,
s man altid let kunne se, hvor et telegram kom fra - lyseblt for det engelske Reuter,
lyserdt for det franske AFP, gult for det tyske DPA. Vagthavende rev strimlerne af,
gennemgik dem og fordelte dem til medarbejderne. Journalisterne fik et bundt strimler om
samme historie og strikkede dem sammen til en artikel, der blev hamret ned p en af de
aldersstegne skrivemaskiner. Nr der kom en ny historie ind, lavede man et kort take p
det. Efterhnden som der kom flere detaljer p, lavede man nye takes. Nr man var
frdig med et take, gav man det til vagthavende. Han lavede rettelser, nogle gange skulle
man skrive det hele om. Nr han var tilfreds, gik manuskriptet videre til hulledamen, der
sad med touperet hr og perlemorsfarvede negle ved telexsenderen og forvandlede de
maskinskrevne ark til en uforstelig rkke hulmnstre p lange, smalle papirstrimler.
Hulmnstrene gik ind i telexsenderen og blev p en eller anden mde forvandlet til
elektriske impulser, der gik ud over nettet til de redaktioner, der abonnerede p Ritzau.
Ude p redaktionens fjernskriver blev hulmnstrene s igen forvandlet til bogstaver p en
papirrulle, der hele tiden krte op gennem en sprkke i lget.
Jeg fik et par rettelser og pmindelser undervejs.
- Herinde siger vi sttyskland og ikke DDR, formanede redaktionssekretren
mig. Men stort set var han vist ganske tilfreds.
Det gav en vis flelse af magt at vre den, der bestemte hvordan en historie
skulle vinkles. Det, jeg skrev, var afgrende for, hvordan nyheden ville blive opfattet og
forstet af dem, der lste aviser eller hrte radio. Vi skulle selvflgelig forsge at vre s
objektive som overhovedet muligt, men man blev altid ndt til at vlge noget ud som det
vsentligste og udelade noget andet. I selve udvlgelsesprocessen l der en vurdering,
der uundgeligt ville farve historien.
Jeg syntes, det var spndende at stte sig ind i, hvordan man gjorde, og hvis
jeg ville gre mere ud af journalistikken, var det under alle omstndigheder en fordel at
kende faget fra s mange vinkler som muligt.
Den sidste uge, jeg var p Ritzau, tog de mig af vagtsystemet og satte mig til at skrive
baggrundsartikler. Det var noget, en rkke provinsaviser abonnerede p - dem der ikke
havde rd til at have udenrigskorrespondenter selv. De fleste af dem bragte
baggrundsartiklerne samlet p en stor, udenrigspolitisk side n gang om ugen. Nogle af
dem stykkede dem op og krte dem ugen igennem. Jeg skulle skrive fem-seks artikler til
siden; jeg mtte selv om, hvilke aktuelle emner, jeg ville tage op. For en ordens skyld
lavede jeg et par ekstra, s de havde noget at vlge mellem. Mske kunne nogle af dem
ogs holde til nste uge. Bureauet havde et udmrket arkiv med gule poser med udklip.
Det fordybede jeg mig i sammen med de ugentlige lsblade fra Keesing's Contemporary
Archives. Det store atlas fra Times var ogs godt at have foran sig. Engang imellem gik
jeg ind p Hovedbiblioteket og bad de sde bibliotekarer p lsesalen om at finde
oplysninger, jeg havde brug for. Nr jeg havde skrevet et par artikler, kunne jeg bare g
hjem. Jeg skrev om mulighederne for, at de Gaulle opstillede til nste prsidentvalg og
om situationen i Indonesien, hvor der havde vret stridigheder mellem militret og det
store kommunistiske parti. Jeg skrev ogs en lang artikel om Cambodja, der l som en
fredelig - et sydstasiatisk Schweiz - mens krigen rasede rundt omkring. Jeg prvede
ud fra det materiale, jeg kunne finde i arkivet - mest udklip fra aviser som Le Monde og
Neue Zrcher Zeitung - at analysere den neutralitetspolitik, Norodom Sihanouk frte og
viste, hvordan Cambodja havde nre forbindelser med bde Kina og Frankrig, mens de
s med meget skve jne p amerikanerne, og forholdet til nabolandene Thailand og
Sydvietnam var temmelig anspndt. Nogle aviser bragte mine baggrundsartikler som
kronik, men det fik jeg ikke ekstra for. Jeg var meget optaget af at vre s objektiv, som
det var muligt, og jeg var fuldkommen sikker p, at der ikke var nogen, der ud fra de
artikler, jeg skrev, kunne gtte sig til, hvilke politiske meninger, jeg selv havde. P
redaktionen var de godt tilfredse med det, jeg lavede. Den nstsidste dag, jeg var der,
kom chefredaktren, Nsselund, op p udenrigsredaktionen og spurgte, om jeg ikke
kunne tnke mig at fortstte alligevel. S ville han give mig 2500 om mneden, 500
mere end jeg fik p Aktuelt. Jeg spurgte, om jeg kunne f fast ansttelse p
baggrundsstoffet, for s ville jeg nok gerne blive. Det passede mig fint at arbejde
selvstndigt og kunne g hjem, nr jeg var frdig. Men det kunne han ikke love mig; der
var ikke arbejde nok til en fuldtidsstilling p baggrundsartiklerne, s jeg blev ndt til at g
ind i vagtordningen med treskift nogle uger. S ville jeg hellere vre p Aktuelt, selv om
det gav lidt mindre. Det var fint nok med treskift nogle uger, men hvis det skulle vre i
lngere tid, ville det blive temmelig hrdt alle de gange, hvor man havde hundevagten 22-
6 eller skulle mde op sndag morgen klokken 6. Nr man havde vagten 14-22 kunne
man heller ikke g til mder eller i biografen. Dagen efter kom Nsselund op p
redaktionen igen. Han havde spurgt Aktuelt, om bladet og Ritzau ikke kunne deles om
mig, men det havde Hylander ikke vret begejstret for. Mske kunne jeg selv foresl det
for Hylander. Jeg fik 1500 for de femten dage, jeg havde vret p arbejde. Jeg havde fet
fri omkring turen til London og noget ind mellem. Det var dobbelt s meget, som vi havde
aftalt til at begynde med.
Mandag var frste dag p Aktuelt og frste dag, der var lstrejke. Jeg var rundt p alle
vrtshusene for at lave reportage. Folk var temmelig ophidsede, og der var tendenser til
hamstring. Det var l eller ingenting, sagde de. Ingen kunne f dem til at drikke vin. En
tjener sagde, at man mske kunne gre ligesom under besttelsen og kun slge st, s
man skulle kbe en snaps, hver gang man kbte en af de resterende l, de havde p
lager endnu. Det ville f llerne til at strkke lngere. Jeg spurgte Hylander om, hvad
han syntes om Nsselunds forslag om, at de kunne deles om mig. Det var han ikke
indstillet p. Nr jeg var ansat p bladet, s var det der, jeg arbejdede, ikke andre steder.
Et par dage efter var jeg p Montmartre. De havde heller ikke mere l, ikke engang det
sknske Pripp, der ellers havde vret ndlsningen nogle dage. Nu havde de kun hvidvin
i sm karafler til ti kroner. Der var kun to sm glas i sdan en karaffel. Jrgen Leth var
derinde og hilste overstrmmende p mig: - Vi m ud og have nogle pilsnere en dag,
sagde han.
- Det kan vi ikke, sagde jeg. - Der er lstrejke.
- N ja, det er der jo ogs, sagde han. Han s ud til at have fet rigeligt at drikke.
Det viste sig, at han ogs have fet 5000 i arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
Jeg sad og snakkede med Ole Arentzen fra Studentersamfundet. Nr ikke man
kunne f l, gad vi ikke blive boende i Danmark, sagde vi til hinanden. Vi ville langt, langt
vk. Helst et sted, hvor der var palmer og smukke piger. Jeg snakkede om Cambodja,
som jeg lige havde skrevet om p Ritzau. Ingen mennesker havde nogensinde hrt om
Cambodja, det var ligesom Dahomey og Sikkim og den slags lande. Men jo mere, jeg
lste, jo mere spndende og vanvittigt syntes jeg, det var. Statslederen, Norodom
Sihanouk, var oprindelig konge, men s abdicerede han og blev formand for det
folkesocialistiske parti. Han var en playboy, der elskede hurtige biler. Han havde ogs
vret instruktr p landets eneste spillefilm og spillede jazz-saxofon. Men Sihanouk
havde ogs styret landet uden om alle krige og konflikter, hans land var en fredelig oase i
en verden af krig. Hans partis ungdomsafdeling hed De kongelige ungsocialister. Det var
slet ikke til at st for. Og alle pigerne var s smukke, s smukke og dansede hnddans
med sm slangeagtige bevgelser af armene og spillede klingklingmusik p zither, mens
papegjerne hoppede rundt i palmerne, og fuldmnen lyste over Angkor Vat. Ole blev
meget begejstret for Cambodja, der mtte vi hen. Frst og fremmest skulle vi komme i
kontakt med dem, s vi oprettede p stedet en venskabsforening for vores to lande, med
Ole og mig som bestyrelse og eneste medlemmer. Nste dag sendte jeg et brev til den
cambodjanske ambassade i Paris, der var den nrmeste, hvor jeg fortalte om den
venskabsforening, vi havde oprettet, og bad dem sende mig materiale om landet. For at
vise min gode vilje oversatte jeg den artikel om Cambodjas neutralitetspolitik, jeg havde
skrevet p Ritzau, til fransk og sendte den med.
Ambassaden sendte en stadig strm af store, illustrerede tidsskrifter og hefter og
brochurer med Sihanouks taler og oplysninger om landet.
Nogle mneder efter sendte ambassaden mig srtryk p engelsk og fransk af en
tale, Sihanouk havde holdt. Den var udgivet af statschefens kabinet og havde p engelsk
titlen; "What do our independence and neutrality really denote?" Talen sluttede: "Finally, I
could hardly round off these remarks on our neutrality better than by quoting some
extracts from an article by the great Danish journalist Arne Herlov Petersen... Mr.
Petersen has noted shrewdly that we are not systematically either pro-East og pro-
West..." Han citerede lange uddrag af min artikel. Det var som satans, tnkte jeg, nu har
jeg ogs formuleret Cambodjas udenrigspolitik. Derefter begyndte ambassaden i Paris at
tildele mig en ekstra titel, nr de skrev til mig: "Consul honoraire du royaume de
Cambodge". Jeg boede jo stadig hjemme hos mine forldre i rkkehuset i Brnshj. Jeg
begyndte s smt at tnke p, hvordan det ville se ud med et lille ovalt emaljeskilt ved
dren med sammenflettede elefanter og tempelruiner, men inden jeg bestilte skiltet, ville
jeg da lige sprge ambassaden, hvordan det egentlig forholdt sig med den konsultitel. De
svarede, at der beklageligvis var tale om en sekretrfejl.
Fem r senere blev Norodom Sihanouk afsat ved et amerikansstttet militrkup,
mens han var p statsbesg i Kina, og Cambodjas lange tragedie begyndte. Jeg stod lige
og skulle ind p Aktuelt, da posten kom med et telegram. Det var fra Sihanouk. Han skrev
fra Beijing, at han ville tage kampen op og oprette en eksilregering, og det ville han gerne
fortlle venskabsforeningen.
Klokken elleve var der det sdvanlige redaktionsmde p chefredaktrens
kontor ved siden af redaktionssekretariatet. Du tager mordet i Vanlse, du ser lidt p
forslaget om afgiftsstigninger, du interviewer ham skuespilleren, der fylder halvfjerds.
- N, er der s ellers nogen, der har noget? spurgte chefredaktren, Bent
Hansen, til sidst som han altid gjorde.
- Tja, sagde jeg. Fyrst Norodom Sihanouk vil oprette en eksilregering.
Det var et scoop. Det havde ikke stet i nogen avis, og bureauerne havde ikke
fet historien.
- Hvor ved du det fra? spurgte chefredaktren.
- Det har han skrevet til mig, sagde jeg. - Jeg har hans telegram i inderlommen.
- Jas, sagde Bent Hansen. - Jamen, s tager du den historie.
Han s lnge p mig. - Og vil du s lige kigge ind p mit kontor efter mdet?
Det gjorde jeg da. Chefredaktren s p mig.
- Sig mig engang, Arne, sagde han. - Er det sdan, at alle statsledere telegraferer til
dig, hver gang de trffer vigtige beslutninger?
- Nh nh, sagde jeg beskedent og ndede p mine negle. - Kun nogle af dem.
Jeg tog toget til Pisa og gik rundt og s p byen. Der var en pragtfuld, afsindig grim statue
af Vittorio Emmanuele II med hjelm ned over jnene og skg over hele underansigtet, s
man ikke kunne se andet af hans ansigt end en lille tryne af en opstoppertud, der lige stak
frem. Han havde en enorm hngebug i irret bronze og var snret ind i en uniform med
epauletter og skrf. P de hje, mure rundt om et patricierhus i renssancestil var med
sm mellemrum anbragt meterhje, farvestrlende Disneyfigurer i plastic. Jeg skulle
selvflgelig op i det skve trn, selv om jeg havde en fobi med trne. Da jeg kom op til
nstverste etage i campanilen, var der ikke mere rkvrk for. Trinene var af fedtet,
hvid marmor og de skrnede, s man kunne glide lige ud over kanten. Hysteriet begyndte
at boble op i mig, jeg kunne mrke det kilde under fodbalderne. Det var suget fra
afgrunden, denne sorte fristelse. Tr du g helt hen til kanten, tr du lne dig ud,
lngere ud, kig s ned og lad dig s glide, glide, glide. Kan du mrke, hvor jorden kalder
p dig? Det er jorden, der kalder - nede fra pladsen. Kom nu, se nu om du kan flyve. Og
kan du ikke, s ligger jeg her og venter p dig. Jeg gik baglns, trykkede mig ind mod
den hvide mur og gled ned igen, trin for trin, til jeg var helt nede, hvor der ikke var nogen
steder at falde.
Rundt om trnet l 50-60 souvenirboder. Jeg blev vildt forelsket i det kitsch, de solgte.
Der var utallige sdladne portrtter af Johannes XXIII og Paul VI. Der var gondoler med
indlagte lys og draperet med sm plasticdamer i forfrende stillinger. Der var lyserde og
lysebl campaniler i gips, i alle strrelse fra blyantsstore skve trne til nogle p strrelse
med en arm. Det ville se sjusket ud, at de bare stod og skrnede, s de fleste af dem var
rettet op, s de stod helt lige. Havde jeg haft mulighed for det, havde jeg gerne kbt
hundrede gipstrne i alle farver og strrelser og udstillet dem p Den frie.
Jeg gik rundt i gaderne, gang p gang s jeg katedralens store rde kuppel svve over
tagene. S gik jeg hen til den, Basilica di Santa Maria del Fiore, hedder den. De vldige
bronzedre viste scener af Marias liv. Jeg gik ind og stod p gulvet og s op i kuplen.
Allerverst oppe under kuplen var der en smal lbegang, jeg kunne se nogle bittesm
mennesker g rundt deroppe. Der ville jeg op.
Jeg ville ikke vre en, der har hjdeskrk. Jeg ville ikke krybe frem gennem verden,
kline mig op ad vggene og ikke turde dreje hovedet for at se ud. Jeg ville st med
terne ud over afgrunden og smile. Jeg ville vre urokkelig. Hvordan fik man bugt med
hjdeskrk? Det gjorde man ved at se faldet i jnene og tvinge angsten ned.
Man skulle g ind ad en lille dr og op ad uendelige trappelb for at komme ind. Trinene
var smalle, trapperne stejle. Og jeg var ikke alene. Horder af glade turister med svingende
kameraer maste og aste og puffede mig i rven bagfra, s det var bare med at flge med.
verst oppe var der ligesom en lille glug eller luge, man skulle ind igennem, og s stod
man der p lbegangen. Nu skulle det vre. Var jeg en mand eller en mus?
Jeg havde en uklar fornemmelse af, at jeg skulle udstte mig for en manddomsprve.
Den var nu meget smal, den lbegang. Og rkvrket var ikke betryggende, det var
nrmest i knhjde. Man kunne s let som ingenting vakle og vippe ud over kanten.
Jeg gik kkt frem og fortsatte nogle skridt. S kom jeg til at kigge ned. Det skulle jeg ikke
have gjort.
Hele domkirken blev til n kmpestor, sugende mund. Og det var mig, den ville sluge.
Jeg kunne mrke blodet suse i rerne, kuplen var en gigantisk konkylie. Det flimrede for
jnene. Mine knskaller blev forvandlet til kit, de gav efter, og jeg sank ned.
Jeg var kommet et stykke frem; der var ingen mening i at g tilbage. Og jeg kunne slet
ikke g tilbage for alle de turister, der kom lige efter mig. For at g den anden vej skulle
jeg g uden om dem. Og den eneste vej uden om var p ydersiden. Prvede jeg at g
uden om turisterne, ud mod kanten, ville der ikke g et minut, fr jeg skvulpede ud over
det lave rkvrk.
S jeg kravlede. P alle fire kravlede jeg, med blikket stift rettet mod de smalle planker.
Jeg gjorde mig s lav, jeg kunne, jeg halede kroppen fremad, helt nede mod tret. Jeg
var flad som en muldvarp. Jeg havde store, mrke plamager under armene, sveden
dryppede fra panden og nsetippen ned p plankerne, nr en sveddrbe ramte tret,
kom der en sort, stjerneformet plet, med sm, tynde trde ud til siderne. Japanske turister
trdte mig over fingrene, men jeg bed smerterne i mig og fortsatte. Jeg skvede op mod
deres dinglende kameraer. De var taktfulde nok til at lade, som om jeg ikke var der, selv
nr de trdte p mine negle.
En evighed senere var jeg kommet hele vejen rundt p alle fire. Jeg kunne kravle ind
gennem gluggen til trappen og kante mig ned igen, drivvd af sved og med klaprende
kn.
Bind 3
7. del. Dania
Vi sejlede ved tolvtiden. Vi skulle have en skipper til at udklarere os og tage med p den
frste etape. Det havde vret lidt af et problem. Men s dukkede Jess Hoffbech op. Han
havde hrt i radioen, at Dania var til salg, og s ville han ned og kigge p skibet. Historien
var en and. Der havde vret en fra radioen for at tale med Amdi, men Amdi havde ikke
tid, s han havde pudset radiojournalisten p en gammel fisker, der var verdens strste
lgnhals. Fiskeren fortalte frst en lang historie om, at han ene mand skulle fre syv unge
mennesker Jorden rundt. S skiftede han mening og fortalte, at skibet skulle slges, fordi
vi ikke havde rd til at have det liggende vinteren over. Da Hoffbech dukkede op p skibet,
fik han at vide, at skibet ikke var til salg alligevel. Da de andre hrte, at Hoffbech var
skipper, spurgte de, om han ikke kunne tnke sig at sejle skibet til Cuxhaven. S fik han
da prvet det.
- Er det tidligt nok, hvis vi starter i morgen? sagde Hoffbech, og s var det en
aftale.
Vi pljede os ud gennem den tynde, grnne is i havnebassinet. Det var i sidste
jeblik, vi kom vk. Amdi var med p turen ud gennem kanalen, vi satte ham af efter at vi
var kommet ud i fjorden. S sejlede vi rundt om Nordfyn og drejede mod syd, ned st om
Langeland. Vi krte for motor. Vores maskinmand, Alfred, var lidt nervs for den. Den ld
hakkende og stammende, og vi snakkede om, at vi mske blev ndt til at skille den ad og
gennemg den. Men s blev motorlyden mere regelmssig, en stabil dunkende lyd, og vi
holdt en fart p 5 knob, hvad vi var godt tilfredse med. Jeg havde en af de frste vagter
p broen. Jeg stod ved roret, og Thomas stod ved siden af ved kortbordet og srgede for,
at jeg holdt kursen. Han sagde, kompasset skulle st p 173 grader, og i begyndelsen
blev jeg helt fortvivlet, nr det svingede over til 172 eller 174, men Thomas sagde, at det
ikke var noget, jeg skulle tage s tungt. Man skulle temmelig langt ud til siderne, fr man
stdte p grund. Et skibsror fltes anderledes end et bilrat, man skulle dreje meget mere
til og tage hrdere fat, fr skibet vendte sig. Og ethvert ror havde sine egne, personlige
srheder. Vores skulle hele tiden holdes en smule til bagbord for at g lige frem.
Efterhnden vnnede man sig til det, roret l sikkert mellem hnderne, og man rettede
automatisk op hele tiden. Da der var get lidt tid, fltes det naturligt og organisk at st
med et ror mellem hnderne, man voksede ligesom sammen med det og blev til
rorgnger. Vi havde landkending hele vejen ned langs Langeland. Den svarede til sit
navn, den blev ved og ved, en tgegrn stribe til styrbord. Jeg havde aldrig vret p
Langeland. Da vi kom til Kielerbugten kunne vi ikke lngere se land. S snart vi kom
uden for den danske tremilegrnse, mtte vi bne de toldplomberede kasser med
cigaretter og spiritus, snaps til 4,25 kroner for en helflaske og amerikanske cigaretter til 90
re pakken. Vejret var overraskende pnt. Metereologerne havde ellers lovet vindstyrke
4-6 op ad dagen, men det havde vi ikke mrket noget til endnu. Havet l nsten blikstille,
og skibet duvede kun ganske lidt. Det var en rar fornemmelse at g p dkket, den
vuggende fornemmelse under fdderne, motorens durren op gennem dkket.
Jeg havde frivagt og sad nede i kahytten og snakkede med Hoffbech. Han var 42
r gammel og det, man kaldte en lille, vindtr mand at se til. Han havde vret kommunist
som ung og med i modstandskampen. Han havde stadig hammer og segl og rd stjerne
tatoveret p den ene arm. Efter befrielsen havde han svrt ved at finde sig til rette i en
borgerlig tilvrelse, s han meldte sig til fremmedlegionen og blev sendt til Marokko. Han
fortalte om engang, han var ved at styrte ned med et fly i Frankrig. Da flyet styrtdykkede,
skyndte han sig at fiske sin lommelrke frem og blle i sig. Det ville vre synd, hvis den
gode whisky gik til spilde. Det lykkedes ham i sidste jeblik at rette flyet op. Nu s han
langt efter toldskabet. Vi havde ikke tnkt os at drikke snapsen, vi ville bruge den som
valuta, slge den eller bytte den for noget, vi kunne bruge. Hoffbech sagde, han var s
forklet. Sdan en kaffepunch, det var det helt rigtige, nr man var forklet. Det brndte
snottet ud af nsen. S fik han da en kaffepunch, men han blev ved med at hlde i, og
kaffen blev lysere og lysere i farven. S gemte Walther flasken, vi skulle ikke have en fuld
skipper om bord.
Vi sad og snakkede om rejsens videre forlb. Odysseus' grundstdning var en
streg i regningen. Oprindelig havde vi tnkt os, at de to skibe skulle af sted sammen.
Odysseus skulle g med fragt; det var det, vi skulle leve af. Dania skulle ikke have fragt
med. Skibet var for lille til, at det rigtigt kunne betale sig. I stedet havde vi indrettet
opholdsrum i lasten. Vi havde lagt 26 tons sten som ballast nederst, anbragt i trrammer,
s lasten ikke kunne forskyde sig. Derover havde vi lagt parketgulv. Walther var uddannet
tmrer, han kunne godt finde ud af sdan noget. I den forreste ende af lasten havde vi sat
et skot op, og bag det var der indrettet en lille kahyt med to kjer. Forpikken hed sdan en
kahyt. Ellers var lastrummet en stor, tom sal. Vi havde tnkt os dels at bruge den som
arbejdsrum - vi kunne male og skrive og hvad vi ellers gjorde - og dels til at transportere
turister. Nr vi kom ned til Middelhavet, kunne vi nok tjene en del penge p at sejle folk ud
p fisketur eller p udflugter. Det var lidt af en oplevelse at komme ud med sdan et
veteranskib som vores.
Men det kunne blive hrdt at komme gennem den nste mned, indtil Odysseus
kom ned til os med fragtpengene. Vi regnede med at mdes med Odysseus i Nice eller
Palma om en mnedstid. Indtil da mtte vi finde p et eller andet. Mske kunne vi tjene
nogle penge p at st p gadehjrnerne og spille guitar og synge, eller vi kunne tegne p
fortovene. P en eller anden mde skulle vi nok klare den.
- I skal huske at f den redningsbd taget af daviderne og placeret p storlugen,
inden I kommer ned i Biscayen, sagde Hoffbech. - Ellers bliver den knust, hvis I skal
lnse for vinden i en storm.
- Behver vi overhovedet g ned gennem Biscayen? sagde Lassen. - Skal vi ikke
hellere g langt ud p Atlanterhavet, s vi slipper for de krappe blger inde ved kysten?
Om et par uger, tnkte jeg, om et par uger er vi kommet ud af kulden. S ligger
vi og vugger i sommervarme ud for Nordafrikas kyst. Og om nogle mneder, hvor vi er s?
Afrika, mske. Eller mske p vej til Sydamerika. Vi havde ikke lagt nogen bestemt rute
p forhnd. Vi tog det, som det kom. Vi havde tiden for os. Fremtiden var stor og ukendt,
nu sejlede vi ind i den.
Vi havde hyppige vagtskift, jeg fik kun sovet et par timer med alt tjet p, fr det var min
tur igen. Jeg stod ved roret, da vi skulle g ind i Kielerkanalen. Vi kom ind i en
marinekrydsers klvand og fik en ordentlig vippetur. Alting kurede og gled rundt i
styrehuset, en kop kaffe, jeg havde stende ved siden af mig, gik i drken. Helt inde ved
indsejlingen var der et indviklet system med blinklys i forskellige farver. Vi ville spare
udgiften til en lods og mente nok, vi selv kunne finde ud af det. Da der var grnt lys, gik vi
frem. Men det viste sig, det grnne lys ikke var for os, men for et andet skib. Vi havde
sprunget over i ken og skulle betale en bde p fem mark, da vi var kommet ind i slusen.
Men det var vi ikke utilfredse med. Vi havde sparet 30 mark til lodsen og var kommet
igennem med det samme, mens vi ellers havde risikeret at skulle ligge halvdelen af dagen
og vente. Da vi var gennem slusen, lagde vi til, og jeg blev sendt i land for at kbe
rugbrd. Vi havde set, der l en skibsprovianteringshandel i sluseomrdet. De mtte have
brd, s der gik jeg ind.
Jeg blev vist ind p et kontor. De spurgte, hvad det var for et skib, der skulle
proviantere, og det fortalte jeg dem.
- Ja, sagde kontoristen. - Og har du s en liste over det, I skal have?
Det havde jeg ikke. Men jeg kunne godt huske det, sagde jeg. Han s afventende
p mig. Hvad skulle vi s have?
- To rugbrd. Helst fuldkorn, sagde jeg.
Han s lnge p mig. De plejede at forsyne de store skibe med proviant til lange
rejser. Nr folk kbte ind hos dem, fik de i reglen varerne lftet ned p skibet med en
kran. Det var ikke et sted, man foretog smindkb. Da jeg sagde, jeg bare skulle have et
par brd, sukkede han dybt og gik i gang med det papirarbejde, der skulle til nr man
provianterede. Der skulle udfrdiges blanketter i fire eksemplarer p fire forskellige farver
papir, der skulle skrives under, og det hele skulle indfres i en tyk protokol, fr jeg fik
brdene udleveret. Det tog en evig tid. Da jeg endelig kom tilbage med mine brd, var
Dania get gennem slusen og p vej ned ad kanalen. Kielerkanalen kunne ikke vente p
mig. Der stod jeg med to lange rugbrd i favnen og kunne lige se masterne forsvinde mod
horisonten. Jeg havde hverken pas eller sfartsbog p mig, s jeg kunne ikke engang f
lov til at komme uden for sluseomrdet, s jeg kunne blaffe videre og overhale skibet.
Noget nedtrykt over at vre agterudsejlet i s tidlig en fase af jordomsejlingen gik jeg op
p toldkontoret med mine rugbrd og forklarede situationen. Toldembedsmndene
morede sig kongeligt; det var det mest latterlige, de nogensinde havde hrt. En af dem var
s rar at kre mig i sin bil ned til det sted, hvor Dania havde lagt til. Men ikke fr jeg havde
betalt 18 mark i bde for at have forladt skibet i sluseomrdet, s det blev nogle dyre
brd.
Vi blev ndt til at tage lods om bord til den videre fart gennem kanalen. Steen
stod ved roret. Han var lige s ukyndig som mig, og lodsen blev utlmodig og irriteret og
overtog selv styringen. Da vi var godt inde i kanalen, satte vi alle sejlene og slukkede for
motoren. Det var et stort arbejde, men det s flot ud, da alle klude var sat. Jeg gjorde bare
det, jeg blev sat til. Hvis en sagde "hal", s halede jeg. Ved vindstyrke tre kunne vi klare
4 knob. Lodsen sagde, at det var frste gang i femten r, et skib var get gennem
Kielerkanalen for sejl alene. Da lodsen sagde, det trak op til tge, lagde vi til i Rendsburg
og blev liggende der natten over. Hoffbech skulle hjem. Der var kommet telegram om, at
de havde brug for ham p Odysseus. Af en eller anden grund kom Odysseus altid i frste
rkke, mske fordi det var der, Amdi var. Det var isr Walther, der altid rettede ind, nr
Amdi sagde noget. Han havde boet i huset p Hunderupvej sammen med Amdi; det var
som om han havde uddelegeret noget af sin egen dmmekraft, mske ogs fordi han var
den yngste af os. Han var enogtyve.
En kaptajn skulle vi jo have. Vi talte om at lade Thomas avancere til stillingen,
men s skulle vi selv rette i bemandingsbogen, og det var egentlig ikke tilladt. Vi kunne
ogs vlge at lade skibet g som lystfartj, s var der ikke alle de krav til bemandingen.
Kaj, Steen og jeg fulgte Hoffbech op p stationen og tog afsked med ham, s satte vi os
ind p et Gaststtte og sad og snakkede. Steen fortalte, at han havde vret i seng med
22 piger siden sommerferien; nu gad han ikke mere, det var fint nok at komme vk fra
alle dem. Steen var treogtyve r, han lste til skolelrer, og han stammede helt
forfrdeligt, nogle gange var det svrt at forst ham. Det mrkelige ved det var, at det
var noget, han frst var begyndt p nu for tre uger siden, da det gik op for ham, hvor farligt
det kunne vre at begive sig ud p det togt. Men han sagde selv, at hans stammen ikke
havde noget at gre med hans angst; hvad den s var kommet af, vidste han ikke. Under
alle omstndigheder havde han en enorm ddsangst. Han var bange for at drukne eller
blive dt af hajer. - Det m du regne med, sagde Lassen. Steen hed Bundsgaard til
efternavn, Lassen og jeg sagde til ham, at det var et meget passende navn, han havde;
han ville g til bunds som en sten. Lassen havde selv vret meget bange for at
omkomme p turen; oprindelig ville han slet ikke med, fordi det var for farligt. Men s
havde Amdi sat sig over for ham og i et timelangt foredrag udmalet 265 forskellige
skrkindjagende mder, han kunne d p. Han kunne blive ramt i hovedet af bommen,
han kunne blive skeletteret af piratfisk, han kunne blive flnset op med kniv af en fuld
smand i nrmeste havn, han kunne tage fejl af en flaske og drikke tsnatron. Amdi
beskrev det alt sammen grundigt og udfrligt, med alle blodige og makabre detaljer, og
Lassen sad med stive jne og s det hele for sig, alle de mder han kunne d p.
- Og s dde jeg, og bagefter opdagede jeg, at man egentlig godt kan leve videre
alligevel. S nu er jeg ikke bange mere, sagde han.
Kaj fra Gteborg havde en uddannelse som stskipper, men han levede af at
slge skrot, som han selv kaldte antikviteter, og han havde benbaret et formidabelt
handelstalent. Han havde kbt gamle, ubrugelige ovne i Norge for en tier stykket og solgt
dem som antikviteter i Sverige for fire hundrede kroner.
Thomas, der kendte ham i forvejen, sagde, at skrot var hans livs eneste
interesse. Han boede p et lillebitte vrelse, der var totalt proppet med rustne jernsenge,
gamle kleaggregater og alt mulig andet, s der kun var en ganske smal passage frem til
sengen. En dag kom en pige, der boede i samme ejendom, ind p hans vrelse for at
lne telefonen, og da hun s skrotdyngerne, blev hun stende som ramt af lynet. Hendes
eneste krlighed i livet var skrot, og hun havde et vrelse, der var proppet ud til
vggene med gamle jernsenge og kleaggregater. Det var krlighed ved frste jekast,
og de flyttede deres skrotdynger sammen.
Selv sagde Kaj, at han altid blev forelsket p ubelejlige tidspunkter. Lige nu var
han mere forelsket end han havde vret i tre r, i en pige der hed Kirstine, som han
havde set frste gang ti dage fr vi skulle af sted. De havde brugt tre dage p at sige
goddag til hinanden og derefter en uge p at sige farvel.
Fra Rendsburg gik vi videre gennem Kielerkanalen, gennem slusen ved
Brunsbttelkoog og ud i Nordsen. Vi holdt os ind til kysten og sejlede for motor ind i den
store Amerikahafen i Cuxhaven. Lige da vi skulle til at lgge til, satte motoren ud. Vi
kunne ikke manvrere, s vi fortsatte durk ind i kajen og knkkede en kranbjlke. Det
var iskoldt, en bidende blst stod ind mod os fra Nordsen. P kajkanten stod kranerne
med store, tomme gab. De skibe, der l i havnen, var alle sammen store trawlere og
fragtskibe. Der var s kraftigt tidevand, at vi natten igennem mtte slkke p trosserne,
og vi bumpede hele tiden ind i kajsiden. Vi vuggede ganske voldsomt op og ned. Det var
nok ikke det ideelle sted, vi havde anbragt os. Om morgenen gik et par stykker af os forbi
de bundfrosne fiskepakhaller til havnemesterens kontor. Havnemesteren sagde, at vi
skulle g gennem slusen over i den nye fiskerihavn, hvor vi kunne ligge i l, s det gjorde
vi. Alfred, Steen og jeg satte jollen i sen og sejlede over til den anden side af havnen,
hvor fiskeriauktionen og markedet l. Der stod en italiensk og en grsk dame og rensede
fisk. Jeg sagde et par ord p italiensk, og den italienske dame lyste op og sagde en hel
masse. Jeg nikkede og snakkede lidt om la bella Italia, hvor jeg havde vret for nylig. S
fik vi lov til at fylde vores spand med sild og sejlede tilbage til Dania og stegte dem.
Senere sejlede Walther og Lassen over til en islandsk trawler, hvor de fik en spand
rdfisk.
Vi gik ned p Arbeitsamt, og Lassen, Alfred og jeg fik arbejde p Kohlen-Kontor. Steen
kunne ikke arbejde. Han havde skret sig temmelig dybt i hnden, da han og jeg stod og
rensede rdfisk og saltede dem ned i tnder. Vi havde omkring fem hundrede kilo af dem,
s det var lidt af et arbejde. P Kohlen-Kontor skulle vi veje 50 kilosskke med kul af og
lfte dem op p ladet af lastbilerne. Veje af kunne jeg nok, og det var heller ikke s svrt
at kure skkene hen ad jorden, men lfte dem op p en lastbil kunne jeg ikke. Nr vi var
to om det, gik det. Det vrste ved arbejdet som kullemper var, at det var s usandsynlig
koldt. Vi var nede og kysse minus tyve, og i Cuxhaven kom en bidende blst altid
susende ind fra Nordsen, s det virkede endnu koldere. Vi fik hver 17 mark for en dags
arbejde, ni timers hrdt slid. Det var ikke nogen fyrstelig ln, men vi havde ikke
arbejdstilladelse, s vi mtte tage, hvad vi kunne f. Jeg opdagede noget, jeg aldrig havde
vidst. Nr man havde frosset i lang tid; virkelig frosset, s terne ikke var andet end to
rkker isklumper i stvlerne, og rerne fltes, som om de var bundfrosne skiver, man
kunne komme til at gnubbe af, hvis man prvede at f varme i dem, s kom der efter
nogle timers forlb en tilstand, hvor man holdt op med at mrke kulden. Den var der bare
ikke mere, man var blevet immun. Og hvis man blev ude i kulden endnu lngere, s kom
man ind i det paradoksale, at man blev varm. Varm som et rundstykke i ovnen. Kinderne
og rerne gldede om kap, der stod en strlevarme ud fra mig. Det var ikke kun en
subjektiv fornemmelse. Efter at hnderne, nsen og rerne i lang tid havde vret blege
og bllige, blev de ildrde igen, nr de blev varme. Hvis man havde stillet mig ind i
barakken, kunne jeg have varmet den op. Det var muligt, det var sidste station, fr man fik
forfrysninger og dde af det. Men s lnge varmen var der, gjorde det ikke noget, at det
var koldt. Nr det endelig var fyraften, trampede vi hjem i vores tunge og tilisede stvler.
Vi havde lagt en planke ud fra skibsdkket og ned p kajen. Det var ikke nogen srlig
bred planke, mske tredive centimeter. Den var lang, og den svajede og gyngede, nr
man gik p den. Nu, hvor det frs alle vegne, blev planken meget glat; der l altid et tyndt
lag is p den. Der var selvflgelig ikke noget rkvrk af nogen art. Man gik flere meter
over havnebassinet sorte vand; af en eller anden ukendt grund frs havnen aldrig rigtig til,
men der var rigeligt med isflager og grdis i vandet. Jeg kunne ikke svmme, men det var
ogs lige meget, om jeg kunne det eller ej. Hvis jeg gled p planken, trdte ved siden af,
nr jeg var ddtrt, eller bare satte foden forkert, ville jeg styrte fire-fem meter ned i
vandet og drukne. S iskoldt vandet var, ville det vre helt umuligt at fiske mig op. Om de
s fik en bdshage ned med det samme, ville det vre for sent. Det udsatte jeg mig for
mske ti gange om dagen. Jeg var ikke bange. Faktisk tnkte jeg aldrig p det. Jeg skulle
bare hjem til skibet. S var det den vej, jeg skulle g.
Men drikkevandsdunken, der holdt tres liter, kunne jeg ikke klare. Det var i reglen
Thomas, der bar den p ryggen op ad den stejle, tilisede planke.
Frste dag p Kohlen-Kontor s jeg en sneboldkamp, der kunne have vret Gg
og Gokke. Det havde sneet temmelig meget, henne i kulsiloerne l kullene som sm sorte
er i sneen. En meget ung lastbilchauffr og en kranfrer begyndte at kaste snebolde
efter hinanden. Det blev de ved med et stykke tid, s eskalerede kampen. De tog hver sin
skovl og kylede store skovlfulde sne mod modstanderen. Kranfreren hoppede op i
kranen, tog grabben fuld af sne og hldte hele lsset ud over hovedet p
lastbilchauffren. Der l en snedynge p pladsen, chauffren gravede sig op, spyttede
sne og pilede ud over pladsen. Kranen fulgte efter og vltede sne over ham.
Lastbilchauffren rbte op til manden i kranen, der havde skovlet grabben fuld af sne
endnu engang og nu lod grabben hnge og dingle truende over ham: - Du gr det ikke.
Du gr det ikke.
Han gjorde det.
Nogle dage efter sagde jeg, jeg holdt pjkkedag. Jeg kunne ikke holde til at slide
sdan i det hver eneste dag. Alfred kunne ikke arbejde mere; hans indeklemte brok var
sprunget op, da han lftede kulskkene. Lassen og Thomas gik derned, men en time
efter kom Lassen tilbage og hentede mig. Formanden havde sagt, der var arbejde til n,
men han insisterede p, at det var mig, der tog det. Lassen spurgte, om han ikke kunne
tage tjansen, men det kunne han ikke. Vi forstod ikke et kuk.
- Det kan ikke vre med at slbe kulskke, sagde Lassen. - Det er nok noget
skrivearbejde inde p kontoret. Mske noget, der skal oversttes.
Jeg gik med tilbage til Kohlen-Kontor. Det var almindeligt kullemperarbejde, jeg
skulle tage. Jeg fattede jeg ikke; Lassen og Thomas var meget bedre til arbejdet end mig.
Det var arbejdsformanden selv, der havde ringet til Arbeitsamt og insisteret p, at det var
mig, han ville have til arbejdet med kulskkene. Lassen mente, at der nok var interne
stridigheder mellem formanden og kontoret, og s ville formanden hvne sig p kontoret
ved at anstte den drligste arbejder, de kunne finde. Thomas mente, formanden mske
havde forvekslet mig med Alfred. Jeg tnkte p, om formanden mske var bsse, eller
mske gerne ville i avisen, men i begge tilflde skulle han vre mere indladende, end
han var. Eller mske ville han gerne have lejlighed til at dukke sdan en intellektuel
spirrevip med briller, men s skulle han have vret mere kommanderende, end han var.
Det kunne mske ogs vre, fordi han gerne ville have et sjldent dyr i bestanden, eller
fordi han foretrak min arbejdssky holdning, som han kendte fra de andre p pladsen, frem
for Lassens sarkasme, der gjorde ham usikker.
Jeg havde hurtigt lrt grundreglen for den slags arbejde. Hvis der ikke er noget
at lave, skal man se ud, som om man arbejder. Ellers kommer formanden og stter en til
at skovle eller feje. Nr formanden ikke s den vej, drev jeg rundt og fandt kvindelige
former i de snedkkede kulbunker. Jeg plantede brystvorter af kul p to af dem.
En af dagene p Kohlen-Kontor tmte vi toldskabet p skibet og tog alt vores
sprut med p arbejde og solgte det i kantinen til de tyske arbejdere. Det gav helt godt.
Man mtte egentlig ikke bne toldskabet, nr man l i havn. Det var forseglet. Men man
kunne vende vores skab om og tage bagkldningen af, s derfor behvede vi ikke at
bryde seglet, nr vi tmte skabet.
Nogle dage efter fik jeg fast makker, en lille morakker, der hele tiden sagde: - Lad
mig, lad mig. Han var flygtet hertil fra sttyskland for seks r siden. Han sagde, lnnen
var bedre her. Efter krigen havde han siddet i krigsfangelejr i Rusland i seks r. - Men jeg
var jo kun en lille nazist, s de lod mig bare skovle, sagde han.
- Russerne er gode mennesker, tilfjede han. - Det er kun kommunisterne, der
ikke er det.
Vi deltes tit om arbejdet med at veje kullene af. Kullene var i nogle store bne
siloer, der lignede kmpemssige tragte. Kranfreren hldte kul i ovenfra. S skulle vi
stte skken til noget, der lignede et tykt rr, og dreje p et hndtag, hvorefter kullene
skulle rutsje ned i skken. Vi vidste, hvor meget der skulle i, nr den skulle veje halvtreds
kilo. Det var sjldent, vi skulle tage af eller lgge til ved vgten. Teoretisk set skulle det
g ganske glat, men det gjorde det ikke. Kullene sad fast og klumpede sig, de ngtede at
glide gennem rret ned i skken. Derfor fik jeg arbejdet med at kravle op i den store tragt
og g rundt og trampe kullene jvnt ned i rret. Det var en sr vinperse-agtig
fornemmelse at trampe kul. Jeg holdt godt fast i kanterne af tragten, jeg skulle helst ikke
have benet med ned i rret, det ville det ikke have godt af. Det var ikke noget srlig hrdt
arbejde, bare man passede p ikke at glide.
S var det vrre at skulle ud med skovlen og skovle de lse kul sammen fra
pladsen. Sdan som det frs, skulle der hakkes godt i kullene for at f dem fri. Jeg kunne
sagtens kure skkene hen ad jorden til lastbilen. S holdt jeg og den lille morakker i hver
sin ende og langede dem op. Men nogle gange skulle vi ud med kullene. Nr det var min
tur, satte jeg mig ind i frerhuset ved siden af chauffren, og s krte vi ud i byen til
kunderne. De fleste steder var det ikke s slemt, nogle steder kunne skkene glide ned
ad en slisk til en klder. Men der var ogs folk i lejligheder, der havde kulfyrede
kakkelovne, og det kunne vre hrdt. Det vrste var, nr jeg skulle bre en
halvtredskilossk p ryggen op ad stejle trapper til fjerde eller femte sal, nogle gange i et
baghus. De frste gange troede jeg ikke, jeg kunne klare det, men man kan klare mere,
end man tror, nr man skal. Jeg havde da ogs fr prvet at bre s tunge ting p
ryggen. I begyndelsen af den tid, jeg kendte Tulte, var det sket et par gange, at hun i
overstadigt humr hoppede op p ryggen af mig nede p gaden, og s bar jeg hende hen
til nste hjrne. Hun vejede femogtres kilo, og jeg vejede femoghalvtreds, men nr det
var hende, fltes det ikke s tungt, som nr det var kul.
Nr lnnen var s elendig, som den var, hang det nok sammen med, at kun
omkring halvdelen af de tyske arbejdere var organiseret i en fagforening. Arbejdsgiverne
frte hrdhndet propaganda i aviserne. Fagforeningerne havde foreslet, at
arbejdsugen blev sat ned fra 41 til 40 timer. Dette ville arbejdsgiverne ikke hre tale om.
For den enkelte arbejder, drejer det sig kun om den tid, det tager at ryge en daglig
cigaret. Men for industrien er det milliarder, der str p spil, skrev de i helsidesannoncer.
De sagde, at man mtte tnke p industriens konkurrenceevne. Men deres vigtigste
argument var at spille p fremmedhadet: Hvis arbejdstiden bliver skret ned, m
industrien anstte flere fremmedarbejdere, hed det. Den gik lige hjem. Gringoer, kaldte
tyskerne de spanske og italienske arbejdere. Dem s de p med den strste skepsis.
- Jeg interesserer mig ikke for politik, sagde mange af dem, jeg talte med. I
virkeligheden kan jeg stemme for enhver regering, bare jeg har det godt. Hvis jeg fr 20
mark om dagen p Kohlen-Kontor, har jeg nok til mad, husleje og bil og til at tage en l p
min stamknejpe, hvis der ikke er noget godt i fjernsynet. Hvad skulle jeg klage over? I
sttyskland har de det meget vrre.
sttyskland var altid det store skrmmebillede eller Midttyskland som de
kaldte det, fordi det vestlige Polen blev opfattet som den stlige del af Tyskland. Ulbricht
nsker strejker i forbundsrepublikken proklamerede Bild-Zeitung. S var enhver faglig
aktivitet stemplet som en slags kommunisme. Kommunismen var det store dyr i
benbaringen for de fleste. Vi blev nogle gange spurgt, om vi ikke var en slags
kommunister, nr vi valgte at leve kollektivt. S forklarede vi, at det ikke var et princip,
men en praktisk foranstaltning, nr vi skulle rejse p den mde. De andre arbejdere havde
lst om os i avisen. Det havde folk rundt omkring i byen ogs. Hvis en af os spurgte en
betjent om vej, endte det tit med, at vi fik gode rd om, hvordan vi skulle bre os ad med
at sejle Jorden rundt.
Nr vi kom ddtrtte hjem fra Kohlen-Kontor, skulle den, der havde
kabysvagten, helst have maden klar. S satte vi os rundt om klapbordet nede i kahytten
og d rdfisk og flkrter. Vi d og d, til jnene bulnede ud af hovedet, man blev
enormt sulten af arbejdet. Der var glovarmt inde i kahytten, hvor kakkelovnen var
rdgldende. S snart vi havde spist, blev vi s svnige, at vi knap nok kunne blive
siddende p taburetten. Nogle gange gled vi lige over til kjen og vltede om med alt
tjet p. S sov vi tungt og drmmelst, til vi skulle op og p arbejde igen.
Det var koldt, og det var hrdt. Det var ikke helt sdan, jeg havde forestillet mig en
jordomsejling, da jeg l i grsset i Vrlse og lste rubrikannoncen. Men man kunne
betragte det som et hrdende bad. Da Washingtons soldater frs og sultede vinteren
igennem i Valley Forge, skrev Thomas Paine: "Dette er de tider, der prver menneskenes
sjle. Sommersoldaten og solskinspatrioten vil i denne krise vige tilbage, men den, der
holder ud nu, gr sig fortjent til tak". Cuxhaven var vores Valley Forge.
Vi kom nu alligevel ikke af sted fr ud p formiddagen; det trak ud med udklareringen. Vi
benyttede ventetiden til at stjle den store dkspumpe, der stod p dkket af det
forladte dykkerskib. Det var et forfrdeligt mas at f alle boltene fri, og den vejede lige s
meget som en lille hest, men vi fik den bugseret ned, op ad planken og ned i lasten. Den
kunne vre god at have. Der var en del isflager, da vi sejlede ud, men de drev ud med
strmmen foran os. Vi var ikke s mange til at tage os af det hele. Walther og Lassen var
sendt i forvejen ned til Rotterdam for at undersge fragt- og arbejdsmulighederne. Vi
havde hrt, at man var i gang med at bygge et nyt raffinaderi i Rotterdam, og at der skulle
vre muligheder for godt betalt arbejde der. Hvis vi tjente nok, kunne vi ogs f skibet set
efter i smmene. Det var syv r siden, der sidst var sat nye bolte i bordene, s det var p
tide at se efter, om de stadig holdt godt nok. Det kunne ogs vre godt at f skibet
kobberforhudet i bunden, s vi ikke blev udsat for angreb af pleorm, nr vi kom lngere
ned sydp.
Vi kunne ikke vente p, at Walther og Lassen kom tilbage. Stormen var stilnet af,
og den chance kunne vi ikke g glip af. De sidste uger havde der vret skiftevis tge,
snebyger og storm, s vi ikke kunne komme ud. Hvis vi ikke kom af sted nu, var det ikke til
at sige, hvor lnge det kunne tage, fr vi fik chancen igen. Vi mtte bare hbe p, at
Walther og Lassen kunne finde os i Holland.
Vi skulle ud med hjvandet, der drev pakisen ud af Elben. Men i lang tid s det
ud til, at vi alligevel blev ndt til at vente. Natten igennem hrte vi tgesignaler, og om
morgenen l tgen tt. Der var tge endnu, da vi sejlede ud, men vi tog chancen, fordi
vejrmeldingen havde sagt, der var klart sigt ude over havet.
Vinden var udmrket, og vi satte klyveren og mesanen som stttesejl for
motoren. Da jeg var oppe og stte sejl, slog det mig pludselig, at jeg ikke lngere havde
hjdeskrk. Der var ellers langt ned, skibet rullede voldsomt, det var iskoldt, sejlene var
vde og genstridige, rebene var stive, og mine fingre var valne. Mit forsg p at helbrede
hjdeskrkken ved at g rundt under domkirkekuplen i Firenze havde vret en ynkelig
fiasko. Men nu var skrkken forsvundet af sig selv. Sejlene skulle jo sttes og tages ned;
nogen skulle gre det. Nr denne nogen var mig, s gjorde jeg det. Lngere var den ikke.
Nr jeg ikke havde tid til at tnke p, om jeg var bange, s holdt jeg op med at vre
bange.
Ude p Nordsen var der vidunderlig stille, der var nsten ikke en vind, men de
foregende ugers storme havde skabt store dnninger, s skibet rullede voldsomt. Vi
havde ikke rigtig forudset, i hvor hj grad det var ndvendigt at surre alt, og en del ting
nede i kabyssen raslede fortvivlet rundt mellem hinanden. Krukker med spegesild gik i
drken, og tallerkenerne klirrede mod hinanden. Steen blev ssyg og brkkede sig. Jeg
var lidt mat og underlig og foretrak at sove p mine frivagter. Vi skiftede mellem fire timers
rortrn og otte timers frivagt. Rortrnen var ikke s slem. Nr man havde roret at klamre
sig til og bare skulle gre, hvad Kaj eller Thomas sagde, gik det udmrket.
Det var et hjtideligt jeblik, da vi nste eftermiddag ved 17-tiden passerede
Texel fyrskib. Vores skib var kun godkendt til indre farvande; grnsen gik her. I samme
jeblik, vi havde passeret fyrskibet, var vi i lovlst rinde. Ingen forsikring gjaldt lngere,
men det var kun af teoretisk interesse, for vi havde slet ikke tegnet nogen forsikring.
Mske ville vi ogs stde ind i problemer med havnemyndighederne; vi fik se. Vi fejrede
jeblikket med et glas cherry brandy til hver af os fem og kogte kartofler med groft salt.
Efter omkring tredive timers sejlads var vi net frem til indsejlingen til Rotterdam,
og vi satte farten ned for at kunne g med strmmen ind i kanalen, Nieuwe Waterweg, til
Rotterdam hen p morgenen. Det kunne vi roligt gre, for vejrmeldingerne lovede fortsat
god sigt og gode vindforhold.
Men netop som vi skulle til at g ind i kanalen ved Hoek van Holland, lagde en
tt tge sig over os p f minutter, s vi nppe kunne se fra den ene skibsside til den
anden, store tgetotter drev lavt hen over dkket. Det var et af verdens mest befrdede
havneindlb. Det var store skibe, der var p vej ind og ud, og de havde travlt. Vi ringede
hele tiden med vores klokke; det var en messingklokke, ikke meget strre end den,
dirigenter har p talerstolen. De store skibe tudede omkring os, langtrukne tudelyde, der
fik en til at tnke p vldige, uddde havuhyrer. Et stort, hvidt skib voksede langsomt
frem af den ttte tge. Det havde kurs lige mod os, og det lod ikke til, at de kunne se os
eller hre den lille klokke. Til sidst var den skarpe stvn, der kunne plje tvrs gennem
vores skib, kun tyve meter ret frem for os.
Kaj lb om agter og begyndte at lsne de gjorde, der sad om kufferten med vores
gummiredningsflde. Der var ingenting, vi kunne gre, andet end at hbe p, at de hrte
den lille klokkelyd. Efter de internationale skibsfartsregler mtte vi i denne situation ikke
prve p at dreje bort. Enhver manvre fra vores side kunne forvirre det andet skib, og s
ville vi f hele skylden, hvis det kom til et sammenstd. Ikke fordi det betd s meget for
os; vi ville alligevel ikke vre med til sforhret. Hvis det hvide skib skar tvrs gennem
os, overlevede vi det ikke.
I sidste jeblik opdagede det store skib vores lille galease, og det lykkedes ved
en skarp drejning af undg en kollision. Vi kunne trre sveden af panden og fortstte ind
mod Rotterdam.
Ingen af os var bange, mens der var grund til at vre det. Det havde vi ikke haft
tid til at blive. Bagefter gyngede knene nok, men vi sagde til hinanden, at nu var der ikke
grund til at vre bange mere.
Vi trak os lidt ud og kastede anker, det var en uhyggelig omgang blindebuk
mellem de store skibe, der nr som helst kunne sejle os ned. Der l vi s til hen under
aften og ventede, mens vi stadig skiftedes til at ringe p vores lille klokke.
Da tgen lettede en smule, og det samtidig truede med at blse op, blev vi ndt
til at g ind i kanalen ved 18-tiden. Vi gik ind og tog lods op, og han frte os s gennem
Nieuwe Waterweg ind til Vlaardingen, en halv snes kilometer fra Rotterdam. Nu var
Vlaardingen nrmest en slags forstad. Der var 74.000 indbyggere. Men hundrede r fr
var den en selvstndig kbstad og Hollands strste fiskerihavn.
En anden fyr kom over og spurgte, om vi var interesseret i arbejde p superfosfatfabrikken
Albatros. Selvflgelig var vi det.
Vi skulle vre med til at bygge et svovlabsorbtionstrn, der med en daglig
kapacitet p 800 tons skulle vre det strste af sin art i Europa. Vi skulle klatre op ad
stiger til nogle smalle planker femten-tyve meter oppe. Der var ikke rigtige rkvrker, kun
nogle reb. Nr vi var kommet derop, skulle vi st og tage mod tredivekilosskke med sm
ildfaste porcelnsringe, der blev hejst op til os i kranen. Vi gjorde skken fri og bar den
hen til mundingen ned til den store tank, der skulle vi hlde porcelnsringene ned, s de
l i rkker. Prcis hvordan det hele fungerede gik aldrig op for mig. Jeg stod bare
deroppe, en snes meter over jorden, tog mod skkene, bar dem hen og tmte dem ud.
S tilbage efter nste sk. Det gik dagen med. Jeg havde ikke hjdeskrk mere, men
jeg var stadig ikke rigtig glad for at kigge ned. Der var forbandet langt ned til jorden. Men
det var det fineste vejr, temperaturen kom helt op omkring femten grader her frst i marts.
Det var noget andet end de minus tyve i Cuxhaven.
Superfosfatfabrikken Albatros var tilsyneladende en del af Shell-gruppen. Der
blev arbejdet dgnet rundt, syv dage om ugen. Lnnen var hj efter hollandske forhold, i
hvert fald for det lidt farefulde arbejde, vi blev sat til. Vi fik hver 125 gulden for ugens
frste fem dage. Lrdag gav 60 gulden og sndag 70. I alt arbejdede 4-5000 mennesker
p Albatros. Mange af dem, jeg talte med i Vlaardingen, tjente meget mindre. En
ekspedient fik 50 gulden om ugen, det var hundrede kroner. En arbejdsmandsln l
omkring 100 gulden. S var skatten ganske vist trukket fra, men der blev alligevel ikke
meget til overs. De fleste ting var lige s dyre som hjemme. Kun sko og cigaretter var
billigere. En af grundene til de lave lnninger var sikkert, at fagbevgelsen var s splittet.
Der var fire forskellige organisationer, en katolsk, en protestantisk, en socialdemokratisk
og en kommunistisk.
Noget af det bedste ved arbejdet var de to daglige sejlture med firmaets skib
tvrs over Maas-mundingen. Frgen afgik fra Vlaardingen 7.30 om morgenen og kom
tilbage 18.45. Fra dkket havde man en fantastisk udsigt over det nye Ruhrdistrikt, de var
i gang med at bygge, der hvor der blot fem-seks r tidligere ikke l andet end en
Rozenburg, en fuglereservat man skulle have srligt adgangskort for at komme ud til. Nu
var en landfast og andre store omrder inddmmet. Der l en lang rkke kmpestore
raffinaderier og kemiske fabrikker, tilsyneladende var der investeret en del amerikansk
kapital i omrdet. Snesevis af pyrolyseflammer brndte.
Da vi skulle hjem, var nedgangen afsprret. Det var meningen vi skulle klatre
ned ad en rebstige, der hang og dinglede langs trnets side og s fortstte ad nogle
smalle planker, der var helt uskrmede. Det ville jeg meget ndig. Jeg s mig om og
fandt en udvej ned gennem nogle rr, der frte ud til en anden byggeplads. Da jeg kom
hjem, skulle jeg i gang med kabysvagten. Folk beklagede sig, fordi jeg ikke lavede brun
sovs. S blev jeg sur. Jeg sagde til Lassen: - Efterhnden synes jeg, at den eneste grund
til, at jeg overhovedet er her, m vre den opdragende virkning, der ligger i konstant at
udfre det arbejde, man er mindst egnet til. Og den virkning er jeg begyndt at tvivle p.
S var vi endelig klar. Vi sejlede fra Vlaardingen klokken halv ni om morgenen. Vi havde
ligget der prcis halvtreds dage. Bob stod ved roret. Vi var knap nok kommet ud af
kanalen, fr han krte ind i en bje, som han forsgte at tage fra strmsiden. Jeg stod p
dkket og s, hvordan bjen bumpede ind i skibssiden, gled tilbage og s hakkede lige
ind i redningsbden, s der kom en uhyggelig, knasende lyd. Lnningen var strkt
beskadiget, flere spanter knkket og den ene toft vk. Vi slbte vraget op p dkket.
Nste morgen var der tge, s vi blev ndt til at kaste anker ved det franske
fyrskib Sentielle. Senere klarede det op, og vi kunne fortstte til Dover, hvor vi var ved
14-tiden.
Vi l udenfor og diskuterede, om vi skulle g ind eller fortstte. Inde ved havnen
hejste de signalet "Skib for indgende". Det betd, at ingen andre mtte g ud, s vi
afskar England fra kontinentet, mens vi l og diskuterede og fiskede. Med alle stemmer
mod Steens blev det besluttet ikke at g ind, men at fortstte direkte til Falmouth. Der var
tgebanker hele vejen rundt om os, men lige der, hvor vi sejlede, var der god sigt. Det var
en meget smuk aften med blikstille vand, lune luftninger og for frste gang en antydning af
morild, hvor vi pljede os frem. Tog man en ps op, glitrede det i vandet.
Nste morgen satte vi alle sejl. Det var et farligt slid, men det s fantastisk flot ud. Jeg
stod ved roret og syntes selv, jeg holdt kursen - 270 grader - fint, men de andre sagde, at
jeg ikke tog hensyn til, at man ogs skulle styre efter vinden. Lassen og Walther overtog
roret og skiftede kurs til 220, hvorved det lykkedes dem at fre os helt ned til Frankrigs
kyst omkring Cherbourg.
P et tidspunkt l vi omkring Alderney, og da der ogs dukkede et fyr op til
styrbord - hvad der absolut ikke skulle - gik vi op til England igen for bde sejl og motor. Vi
kunne komme op p ni knob p den mde. Vi skulle kovende, det kunne vre en farlig
manvre, men det gik fint. Ud p morgenen blste det kraftigt op, s vi blev ndt til at
bjrge sejlene.
Vi nede op til den engelske kyst, men det blste mere og mere op. Vi kom op
p vindstyrke ni, stormende kuling, og det var ikke umuligt, det kunne udvikle sig til
orkanagtig storm, sagde vejrmeldingen. I det vejr kunne vi ikke sejle, vi blev ndt til at
sge ndhavn. Vi gik ind i Bigbury Bay og smed begge ankre. Ankrene var ikke s store,
som man kunne have nsket i en situation som denne, ankerkderne var rustne, og
ankergrunden var drlig, s vi satte ankervagt dag og nat, to timer ad gangen. Vi havde
bundet tonsvis af ketting til ankerkderne, vi hbede det kunne holde os fast. Senere p
eftermiddagen ankrede et stort dansk skib, Andreas Boye af Marstal, op lige ved siden af
os, men vi kom ikke i kontakt med dem. Vi kunne se flere andre store skibe i Bigbury Bay.
Jeg havde ankervagten 0400-0600. Det var meget hyggeligt, jeg sad i styrehuset og drak
te og lste Gift af Kielland og pejlede hvert tiende minut for at se, om vi l fast. Det gjorde
vi, men Andreas Boye gled ti-femten meter. Det kunne ogs se ud til, at nogle af de andre
bevgede sig. Det mtte vre al den ketting, der gjorde, vi l plk fast, nr de store drev.
Bob var blevet meget forandret, siden han dunkede ind i bjen. Han var ikke nr
s kry og selvsikker mere. Til gengld respekterede vi, at han gjorde, hvad han kunne, og
prvede at gre sig nyttig. Vi var lidt nervse for hans drlige hjerte. Hvad skulle vi gre,
hvis han pludselig dde? Vi kunne selvflgelig salte ham ned.
Jeg havde ankervagt igen om aftenen og nste morgen. Vinden var ljet af, nu
var den nede p SSV 4-5, og de andre skibe var get. Det tog tre timer at f ankrene op;
det var et farligt slb med al den ketting, fordi det skulle gres ved hndkraft. Havde vi
ikke fr vret klar over, at det ville vre en god id med en motor til ankerspillet, s blev
vi det nu. Ved 18-tiden kunne vi endelig stte kursen mod Falmouth.
Vi gik ind til Falmouth klokken ti om formiddagen, p syvendedagen efter at vi sejlede fra
Vlaardingen. Det kunne tage sin tid med sdan et skib som vores. Vi fortjede til en bje
ude i havnen. Kaj foretog et fantastisk flot spring fra dkket ned p den lille, gyngende
bje og gjorde fast. Men lidt efter kom en bd ud fra havnepolitiet og sagde, det kostede ti
shillings at ligge der. Vi kunne ikke lgge til inde ved land, fordi det var for dyrt, s vi
mtte g et andet sted hen og kaste anker. Det betd, vi ikke kunne komme i land, fr vi
havde repareret vores jolle. Det gik vi s i gang med, det var fint solskinsvejr. Da vi var
klar til at sejle ind ud p aftenen, opdagede vi, at et skib, der l for anker ved siden af os
og ikke havde bestning om bord i jeblikket, var i drift ind mod os. Jeg skubbede os vk
med en bdshage, Lassen startede motoren, vi hev ankeret op og flyttede os tyve-tredive
meter. Derefter tog Steen, Kaj og jeg bden i land. Jeg roede ind, desvrre tabte jeg den
ene retold helt inde ved land. Kaj sagde, man kunne binde ren fast i stedet for.
8. del. La Gaude
Jeg gik ned til Cagnes-floden, hvor jeg hoppede rundt p de store sten ude i vandet og s
p vandfald og sang en lille improviseret lngselssang om Tulte p melodien Red River
Valley. Jeg s op fra floden, fra den anden bred gik en klippeskrnt nsten lodret op. Der
var et vadested, hvor jeg kunne springe fra sten til sten over floden. Efter Dania havde jeg
ikke hjdeskrk, nu ville jeg vre bjergbestiger. Der var ikke en sjl i nrheden, hvis jeg
faldt, ville jeg falde lydlst, som Berkeleys tr i skoven.
Jeg begyndte at klatre. Nr man kom et stykke op, blev man ndt til at fortstte. Det var
trods alt nemmere end at klatre ned igen. Jeg trykkede mig ind til klippevggen og greb
fat i alt, der kunne gribes i. Der voksede nogle trer og buske, man mtte hbe, de kunne
holde, hvis jeg hang og dinglede i dem. Jeg sparkede smsten og jord vk under mig, jeg
kunne hre det ritsje ned ad klippesiden. Et sted skred jeg lidt nedad, jeg maste mig ind
og greb ud efter grs. Det gik af i store totter, men af en eller anden grund blev jeg
hngende. Mske var jeg blevet s klbrig af sved, at jeg simpelthen klistrede til klippen.
Jeg s op, jeg kunne se kanten deroppe. Der var ikke s langt op, som der havde vret.
Jeg gjorde mig flad. Jeg syntes, jeg kunne lugte klippe, stenlugten mindede lidt om
nyspidsede blyanter. Jeg kunne hre en fugl et sted, en lidt skrattende lyd, som noget
mekanisk der blev trukket op. Der var bl himmel over mig, det var den, jeg ville op i. Jeg
s ikke ned. Jeg langede en lab over kanten, hvede mig op, jeg kom op p en asfalteret
vej. Grus var stbt ind i asfalten, det satte sm grubemnstre i mine hndflader.
Det var ikke Mount Everest, jeg havde besteget. Jeg var mske et par hundrede meter
over floden. Men var jeg faldet, havde det vret som at falde ned fra Eiffeltrnet. Jeg stod
p gummikn og s til begge sider. Jeg flte mig s let som et udpustet g. Let og
lykkelig, jeg havde en svajende fornemmelse i mig. Jeg vinkede til en bil, der kom
krende, og den stoppede. Jeg spurgte om vejen til La Gaude. Manden havde aldrig hrt
om La Gaude. Et jeblik tnkte jeg p, om jeg var get gennem et drmmespejl, ind i et
parallelunivers, hvor jeg ville komme ned til en hidtil ukendt by, en by hvor der ikke boede
mennesker, men noget der bare p foruroligende vis lignede.
- Men hvis du gr tre kilometer den vej, s kommer du til Vence, sagde bilisten og slog et
kast med hovedet.
S var jeg alligevel i samme verden, som jeg startede fra. Jeg gik ind til Vence og s p
Matisse-kapellet. Lyset stod blt ind gennem glasmaleriernes plantemnstre. Vggene
kriblede af ro. Jeg var stille og helt hvid indvendig.
Fra Vence var det ingen sag at finde hjem, ni kilometer over St.-Jeannet til La Gaude. Der
var maki undervejs, jeg havde vret der fr med Ib. Krydderurter var ikke noget vi kbte,
ikke engang noget vi behvede at dyrke selv. Ville vi have rosmarin, salvie eller timian,
kunne vi plukke det her, ikke fra sm usle urtepotteplanter men fra buske med en duft s
fri og bedvende, at bierne summede i lykkeligt afsind. Jeg snuste ind, jeg fyldte mig op
med duften, jeg gik gennem duftslr, der var som tunge brokadeforhng i Konstantinopel
eller Antiokia, som Yemens piggede rgelsestrer.
Bind 4
9. del. Rejsen
Det gik opad p vejen fra Herat, s vi nede kun et par hundrede kilometer frem. Vi
stoppede ved det nste af de sovjetiske Sputnik-hoteller, der l som en perlekde langs
hovedvejen som det sovjetiske folks bistandshjlp til Afghanistan. Det var store og flotte
turisthoteller. Hvis der ogs havde vret turister, havde de vret anvendelige. Nu var de
bare tomme skaller. De gav arbejde til nogle afghanere i receptionen, i kkkenet og ved
rengring. De gik rundt og passede sig selv. Der kom aldrig en gst. De havde stor
swimmingpool uden for det hotel, vi parkerede ved, men vi skulle betale ti afghani, hvis vi
ville bruge den, s det lod vi vre med. Vi s ud over bassinet. De holdt det fint, der blev
fejet og vasket rundt om, det lugtede af klor. Alt stod parat til den dag, der mske ville
komme en gst. Bradbury kunne have skrevet en novelle om de hoteller, de de hoteller
hvor vinden suste gennem receptionen, hvor portieren groede fast til skranken, hvor
murene sukkede af lngsel efter turister, der aldrig kom. Vi gik rundt og s p hotellet. De
havde et supermoderne, elektrisk kkken med alle tnkelige maskiner og apparater i
skinnende krom og emalje. Men det blev aldrig brugt. De ansatte havde bygget et lille
brddeskur ude i baghaven, der lavede de mad over bl p deres traditionelle mde. Vi
spiste derude for femten afghani, frekd med ris som altid. Det smagte aldeles pragtfuldt.
Bagefter sad vi og snakkede med nogle engelske hippier, der ogs bare kiggede indenfor.
De havde krt i bus hele vejen. De fortalte om en englnder, der ville slge blod i
Kuwait. Han havde en blodtype, de var ude efter, s de tmte ham. De tappede
simpelthen alle fem liter ud af ham, mens han l der p briksen, til der kun var en slatten
sk tilbage, og den smed de ud.
Vi blev inviteret til koncert nede i klderen. Det skulle egentlig vre en slags garderobe;
der var fine garderobeskabe i stl langs alle vggene, men de havde vendt dem om med
drene indad. S havde de lagt tpper ud p cementgulvet, og der sad de hver aften og
spillede, mens de store mdelokaler og konferencesale med tunge chesterfield lderstole
ovenp l de og mrke hen. To mnd spillede p en slags skabsharmonika. Nr man
klappede den sammen, lignede den fuldkommen et lille skab med rundt drgreb. Nr man
bnede skabet, blev det til en lang slange af en harmonika. verst var der en slags
trlg, som de hele tiden halede ned i. Det fremkaldte nogle sre, jamrende lyde,
omtrent som hunkatte i lbetiden. En ganske lille kngt spillede aldeles fremragende p
tromme til. En halv snes afghanske mnd sad rundt omkring og rg hash og gumlede p
noget grnt snus, der var fremstillet af tobak, tilsat kalciumsulfat. Nogle af de unge mnd
gik ud og kldte sig om i skrter, smurte lbestift p og klistrede pailletter p panden og
s kom de ind og dansede enkeltvis med fejende skrter og pludselig breaks i musikken,
hvor de sank ned i en fastfrossen, yndefuld stilling. De kunne godt lide at synke ned foran
en af de andre mnd og danse foran ham, hvorefter den mand, de opvartede, stak dem
en ti afghani-seddel. De prvede ikke med os.
Russerne havde bygget den fine, asfalterede vej fra Herat til Kandahar, komplet med
turisthoteller, og amerikanerne vejen fra Kandahar til Kabul. Der var ingen trafik.
Amerikanerne havde ogs bygget en lufthavn i Kandahar, der kun havde den ene fejl, at
der ikke var nogen fly til eller fra Kandahar. Kineserne var mere snedige, de havde bygget
en vej fra den kinesisk-afghanske grnse og ned gennem Pamir til Kabul. Det var en vej,
der var specielt beregnet til at kunne tage tanks. S havde man den, hvis det skulle blive
ndvendigt. Iran var ikke helt s heldig med sit vejbyggeri, de byggede simpelthen en
iransk vej inde p afghansk territorium, og det blev den afghanske regering s rasende
over, at de afskaffede farsi - der lokalt blev kaldt dari - som officielt sprog. Det betd, at
folk i Herat ikke lngere kunne forst, hvad der blev sagt i den afghanske radio - det var
alt sammen p pushtu.
Vi stoppede et sted p vejen ved en mand, der stod og solgte vandmeloner. Han havde
en vgt med to vgtskle, men ingen lodder. Da vi kbte en melon, lagde han den
omhyggeligt op p den ene vgtskl. S tog han en skovl, han havde stende, og
skovlede ls, gul jord op p den anden vgtskl, indtil sklene stod lige. Derefter sagde
han den pris, han havde bestemt p forhnd. Han havde hrt et eller andet sted, at
varerne skulle vejes, men forbandt ikke andet med det end at vgten skulle st lige.
Ritualet gjorde indtryk p mig; jeg s det som et symbol p mdet mellem Afghanistan og
vores vestlige verden.
Vi nede frem til Kandahar tidligt p eftermiddagen, og jeg gik rundt i gaderne. Inde p
apoteket l strykninprparater, efedrin og largactil frit fremme p disken. Alt var hndkb,
man kendte ikke til recepter. Jeg spurgte efter klortabletter, s vi kunne desinficere
vandet, men det havde de ikke. P et tehus fik jeg en hel kande te for to afghani. Det var
oppe p frste sal, med udsigt over en plads, hvor folk myldrede frem og tilbage. Jeg
snakkede med en grsk pige, der hed Katarina. Hun var den internationale hippietype,
hun kunne have vret fra et hvilket som helst land. Det eneste, hun havde at sige om
Afghanistan, var at deres hash havde en dejlig, krydret smag. Jeg gik rundt i snvre
gyder mellem brungule lerhuse. Et sted s jeg en dromedar med sammenbundne forben
segne om. En mand sparkede den, s den rullede rundt og rejste sig igen. Alle
dromedarerne havde tmmerne ind gennem nseborene, det mtte vre frygtelig
smertefuldt. Et sted kbte jeg et pund jordndder til ti afghani, jeg fik en hel sk med til at
have dem i. I bazargaden bd en af de handlende mig p en pris af den grnne snus, jeg
havde set afghanerne sidde og gumle p aftenen fr. Man skulle lgge en pris ind ved
undertnderne. Det prvede jeg s, det sved og rev som ind i helvede, og tandkdet blev
nrmest flelseslst.
Folk i Kandahar talte pushtu og hrte tit radio fra Pakistan. Forholdet mellem de to lande
var ikke godt. Afghanerne kunne godt tnke sig at dele Pakistan midt over. Hele den
vestlige del af landet skulle s hedde Pashtunistan. Alle vegne i Kandahar hang der store
landkort over det imaginre Pashtunistan, komplet med flag og vbenskjold. Men meget
mere skete der vist ikke i den sag.
Da jeg kom tilbage til bussen sagde de andre, at der var mulighed for at vi kunne slge
bussen med det samme for tre-fire tusinde amerikanske dollars kontant. Vi havde kun
givet 8000 kroner for den derhjemme.
- Jeg er godt klar over, at det er meningen, at bussen skal slges p et eller andet
tidspunkt, sagde jeg, - men jeg ville foretrkke, det bliver i Kathmandu eller til nd Kabul.
Jeg er ikke begejstret for tanken om pludselig at st ude p gaden i Kandahar, omgivet af
min bagage. Og jeg synes simpelthen, det er for tidligt at stoppe busrejsen allerede. Hvis
vi holder op nu, kommer vi til at g glip af s mange ting.
- Jeg synes ikke, det er rart at kre videre, nr man ved, at bussen nr som helst kan
brase helt sammen, sagde Amdi.
Walther sekunderede ham som altid. Lige meget hvad Amdi syntes, s syntes Walther
det samme. - Jeg tror ikke, den bus kan holde ret meget lngere, sagde han. - Vi m
hellere komme af med den s hurtigt som muligt, fr den skal slges som gammelt jern.
Nste formiddag var vi oppe p mr. Erzizullahs kontor. Det var den mand, Amdi havde
snakket med, der mske ville formidle salget af bussen. Han sagde, at de skulle have en
mekaniker til at gennemg bussen frst. Han var desvrre i Herat og kom frst tilbage
om nogle dage. Men hvis mekanikeren sagde god for bussen, var det nsten helt sikkert,
at de ville kbe den. Vi begyndte med at forlange 5000 dollars. Erzizullah mente, at vi nok
kunne f tre-fire tusinde.
Erzizullah var godsejersn og havde en virksomhed med kb og salg. Han var omkring
tredive r, havde skg og et pnt smil og pelskalot p hovedet. Han fortalte med stor
begejstring om, hvordan han havde vret i Europa ret fr, hovedsagelig i Cannes. P tre
mneder havde han brugt 3000 dollars. - Jeg dansede og horede for alle pengene, sagde
han glad. - Jeg havde masser af girlfriends i Nice. Nr han var hjemme i Afghanistan, gik
han tit p jagt og skd gazeller og vildgeder. Han havde engang skudt to tigre ikke s
langt fra Kandahar.
For nogle r siden byggede hans far en pragtvilla uden for byen med swimming pool og
moderne kkken og alt mulig. Den havde kostet 200.000 kroner.
- Hvis I har lyst, kan I bo der, s lnge I vil, sagde han til os. - I kan bo der ti r, hvis det
skulle vre. Der er en stor frugthave, og de ansatte vil under alle omstndigheder
komme op til jer hele tiden med g, smr og kyllinger.
Vi s rundt p hinanden med store blanke jne. Neh Novra, sagde de jne. En
assistent med langt skg og turban kom ind og viste os en lang vandpibe til hash, der
stod i et skab, men der var ingen af os, der ville prve.
Vi gik tilbage til bussen og fortalte de blaffere, vi skulle have haft med til Kabul, at vi
solgte bussen og sluttede rejsen her, s de gik ud for at blaffe. Det var svrt at tage
afsked med Mick og Jane. De ville til Delhi og prve at finde arbejde som lrere der.
Amdi var voldsomt irriteret p Jane, der vaskede tj p ubelejlige tidspunkter og skreg og
skingrede ad Mick. Han mente, at Mick var i klerne p hende. Sdan s jeg ikke p det.
Det var min opfattelse, at Mick og Jane simpelthen var forelskede i hinanden, men engang
imellem kom de op at skndes. Det var ikke s usdvanligt. Jeg syntes, at Amdi generelt
havde en underlig indstilling til forelskelse og isr til brneavl, nrmest som noget, der i
sig selv var negativt.
Efter at have sagt farvel til Mick og Jane, krte vi andre med Erzizullah og to af hans
assistenter ud til landstedet. Det svarede ikke helt til vores Hollywood-forestillinger. Vi s
p to forkamre. P de bulede cementgulve l dynger af stenhrde abrikoser. Oppe under
lofterne sad rkker af hvepseboer. Resten af huset kunne vi desvrre ikke komme til at
se, fordi gartneren boede der med sin familie, og i den familie var der utilslrede kvinder,
som kun Grete og Mette mtte komme ind og se. Vi andre slog os ned p stenverandaen.
Vi var p ekskursioner i frugthaven og fandt bler, granatbler og en frugt, der mindede
om bler, men var helt lodden udvendig og smagte lidt tret.
Vi hentede vores kogegrej ind fra bussen og stillede det op p verandaen. De tre
afghanere sad sammen p et tppe og rg hash og lo. Pludselig fandt de ud af, at vi ikke
kunne blive der alligevel.
- Gartneren er ikke hjemme i nat, sagde Erzizullah, - og s tr jeg ikke tage ansvaret,
hverken for jer eller for bussen. Folkene nede i landsbyen kunne finde p at plyndre eller
myrde jer. Men jeg har et andet dejligt hus, hvor I godt kan vre, s der kan vi kre hen.
Hvis I vil bo her i lngere tid, kan jeg ogs godt smide gartnerfamilien ud. Men s skal vi
nok have en vagtmand til jer.
Jeg troede sdan set, at han p en eller anden mde mente, hvad han sagde, men vi
havde efterhnden fet nok. Vi blev enige om at kre til Kabul og undersge
salgsmulighederne der. Vi sagde til Erzizullah, at vi regnede med at komme tilbage fire-
fem dage senere. S var mekanikeren ogs kommet tilbage. Vi sagde til hinanden, at s
havde vi altid Kandahar i baghnden, hvis vi ikke kunne f bussen afsat i Kabul.
De fejrede Bharat Milap i Benares, det var en af rets store hjtider, hvor man mindedes
dengang Rama kom tilbage til Ayodhya efter fjorten r i landflygtighed og gens sin bror
Bharat. Vi var kommet til byen aftenen fr, fr solopgang krte vi bussen ned til Mir Ghat
ved den hellige flod Ganges. Man gik ned ad en trappe til floden, p begge sider af
trappen sad tiggere. En havde hverken arme eller ben, men et smukt resigneret
ansigtsudtryk, nrmest som en Buddhastatue, andre havde sm, forkrblede
edderkoppeben. Nogle var ddssyge. Det var for sent for dem at tigge penge til mad, de
tiggede smmnter til brnde, s de kunne f et ligbl, nr de nu snart dde. Nede ved
flodbredden vadede folk ud i vandet, tusinder og atter tusinder af dem, de dukkede sig
fuldt pkldte, samlede det grumsede vand op i kobber- eller messingkar og brstede
tnder med sm kviste. Nogle stod med sammenklappede hnder og messede en hilsen
til den opgende sol over floden. Fede mnd vekslede en rupeeseddel i fempaise-mnter
og gik ndigt ned langs rkken af tiggerne og gav hver af dem en mnt. Mange - isr de
mest velnrede - havde en hengivent, glasagtigt udtryk i jnene. Ude p floden sejlede
bde med hvidkldte turister, der sad og s ind p pilgrimmene og de syge og dende
tiggere. Vi gik op i et tempel for at se ud over mngden, der kom stadig flere til, man s
ud over let flagrende orange, lilla og rde sarier og mndenes hvide dhotier. Alle vegne,
ogs oppe i templet, var der mudder og affald.
Vi krte bussen ud til regeringens guest house. Jeg gik ind mod byen igen. Undervejs
vekslede jeg en rejsecheck p tyve dollars til en elendig kurs, det var ulideligt slet ikke at
have kontanter p sig.
En procession var i gang, stadig flere mennesker trngtes nede ved Mir Ghat.
Jeg lb p Mette og fulgtes med hende. En ung mand viste os ned til det gyldne tempel,
men vi mtte ikke komme indenfor, vi var vantro. Vi stod p en tempelterrasse nede ved
flodbredden og s, hvordan de brndte ligene. Fire ligbrere kom vandrende gennem
gaderne med en ligbylt mellem sig, viklet ind i broget stof. De marcherede taktfast og sang
en munter sang til. Nr de kom ned til floden, lagde de bylten p jorden, hldte vand fra
Ganges over og stablede brnde omkring bylten og satte ild til. Fire-fem bl var i gang p
samme tid. Nr de var brndt ud, blev asken skyllet ud i floden eller sejlet ud midtstrms i
en bd og kastet i vandet der. En del gamle tiggere, der meget snart skulle d, l
resigneret og ventede p, at det blev deres tur. De havde kobbermnter p sig, s de
kunne betale for brndet. Jeg tnkte p et citat: Jeg skylder Karon en obol. Midt p en af
gaderne ned mod Mir Ghat l en dd mand. Folk mrkede interesseret efter, om hans
hjerte slog endnu. Da de konstaterede, at det gjorde de ikke, lagde de mnter p hans
bryst til ligblet.
Mette og jeg gik rundt i byens snvre gyder. Alle vegne var der rde
gudebilleder i nicher og templer fulde af ker, der gik frit rundt overalt. Brn sad i
rendestenen og sked tyndt og grnt. Der var sygdom, dd og snavs, en dyster stemning
alle vegne, og folk, der gik forbi med lyserde betelmunde og jne stive af religist vanvid.
Det virkede som en tysk middelalderby med pest og dansegalskab. Hvordan skulle man
nogensinde f noget udrettet i sdan et land? tnkte jeg. Hvordan skulle det nogensinde
blive bedre? Hvor meget betd deres smukke kultur - gudebillederne, dansen, musikken -
nr religionen tvang folk til at leve under s modbydelige og nedvrdigende forhold, nr
den dende tigger fik at vide, at det var hans karma at ligge der. Det er din egen skyld.
Bedre held nste gang, ved nste genfdsel. Hvordan skulle man s skabe en bedre
verden her og nu?
Foran hovedposthuset i Benares sad en meget fed, splitterngen mand. Folk gik rbdigt
uden om ham, de bukkede for ham, de lagde blomster og mnter til ham. Fade med frugt
l rundt om ham sammen med dynger af murbrokker. Nr gadedrengene hujede og rbte
efter ham, rejste han sig op i al sin vlde, med grsprngt Henrik den ottende-skg,
slaskende maver og meget lille pik, og kylede murbrokker efter dem, mens han brlede
hjt. Folk sagde, at han var s hellig, at han d sit eget lort. Det var i hvert fald ikke det
eneste, han fik at spise, efter maven at dmme. Han virkede ulideligt selvtilfreds og
smiskede ndigt, nr sm, magre mennesker bjede sig for ham og ofrede til ham.
Midt i trafikstrmmen l hellige ker, der ikke vrippede sig en tomme for bilerne.
Nogle af dem havde fet malet hornene rde. Et sted s jeg en ko g ind i en butik. Den
vltede ting ned fra hylderne, mens indehaveren stod og s henrykt til og til sidst hngte
en blomsterkrans om halsen p den.
P et gadehjrne stod nogle engelske hippies i beskidte, hvide gevandter og
tiggede. Velstende. indiske pilgrimme kastede ndigt et par paise til dem. Jeg syntes, det
var frastdende, at mennesker fra vores rige lande tog brdet fra indiske tiggere, der var
ved at d af sult. Jeg vekslede et par ord med hippierne, bare det sdvanlige om, hvor de
kom fra og skulle hen. De var kldt som tilslede engle, men de s ud som
vaneforbrydere. De havde kun foragt til overs for de mennesker, de tiggede af. Alle indere
var grimme og dumme, sagde de. Det eneste, de havde respekt for, var et los i rven. Og
de lugtede vrre end niggere.
Vi gik ned til floden igen. Folk stod endnu tttere nede ved floden. Prster i
blegorange gevandter gik rundt. Der var hellige mnd i lndeklde, med uglet skg og
spillende, brune jne. Mange af de gamle koner havde underligt fritvoksende
hestetnder, der stod ud ad munden i spredt orden. Et broget tableau af gudinden Kali
blev bret forbi af seks mnd. Der var horn og trommer foran gudinden, brndende
rgelse bag hende. Nogle bad, andre strakte armene i vejret og jublede. Mette ville hjem,
jeg fortsatte alene ned til floden, det blev stadig svrere at komme frem, folk maste og
skubbede og puffede. Jeg banede mig frem gennem mngden. Ude p floden sejlede
bde med store gudebilleder, jernbanefunktionrerne havde deres eget Kali-tableau.
Foran i bdene var der stokkefgtning og stokkedans. Honoratiores sad p klapstole p
bdene og s ind mod den kompakte menneskemasse p trapperne og den mudrede
bred. Der var ingen ende p processionen, der var ingen variation, det var det samme og
det samme og det samme. Jeg banede mig tilbage gennem mngden. I en lille bod kbte
jeg to sm gudestatuer og en forseglet krukke med helligt vand fra Ganges.
I Siliguri skulle jeg skrives ind hos Foreigners' Registration. S kunne jeg tage
minibus op til Darjeeling. Jeg var fremme om aftenen og fandt et hotelvrelse og gik ned
p posthuset. Der var koldt om aftenen i Darjeeling. En englnder, jeg snakkede med i
Kathmandu, havde givet mig en militrjakke, en af dem i camouflagefarver. Han havde
ikke selv brug for den mere, han skulle ned til det sydlige Indien. Den var god at have her.
Nste dag gik jeg rundt i byen. Man skulle hele tiden op og ned ad de stejle
gader. Nogle steder lignede byen Falmouth med gamle, engelske huse. Andre steder,
som nede i bazaren, lignede den mere Nepal med fladnsede, gule kvinder med store
ringe i nsen. Men alle steder var den fantastisk smuk, med udsigt over de grnne bjerge
med teplantager. Luften var ren og klig, jeg flte mig meget levende og nsten
ekstatisk, det var ogs en god fornemmelse at vre alene for frste gang i nsten fem
mneder. Flelsen af at kunne gre lige, hvad jeg ville, boblede gennem mig. Jeg var inde
i en boghandel. Boghandleren sagde, at opstanden i Naxalbari var knust nu, men der ville
komme flere af samme slags. S kunne man kalde det kommunisme, hvis man ville.
Navnet betd ikke noget for ham, men de, der dyrkede jorden, mtte simpelthen ogs
have udbyttet af deres arbejde. Ellers var der ingen retfrdighed til.
Mens jeg sad og spiste mutton curry, snakkede jeg med en fyr, der sagde, han
kunne tage mig op til Tiger Hill og tilbage for ti rupees. Hvis man var deroppe ved
solopgang, kunne man se Mount Everest. Det aftalte vi s; klokken tre om natten kom en
boy og vkkede mig. Han havde en hvid hest med, og den satte jeg mig op p. Det var
isnende koldt, men jeg kunne leje strikhue og vanter, og s gik det. I betragtning af, at det
var frste gang i mit liv, jeg sad p en hest, syntes jeg, det gik ganske godt. Det var en
meget fredelig hoppe, den luntede lige s stille af sted, s man kunne sidde og se sig om.
Boyen gik bagved; hvis han syntes, hesten kom lidt ud af kurs, hev han den i halen. Jeg
red op ad smalle bjergstier, frst var der helt mrkt, men efterhnden kom der et grlys,
s man kunne se de nrmeste bjerge, blgr som skyformationer, rundede og lodne. Der
var elleve kilometer ud til udsigtspunktet Tiger Hill, og jeg var derude ved femtiden. Der
var temmelig mange mennesker, mest indere men ogs et par amerikanere. Der var
bygget en slags platform med halvtag over. Der kunne man st og se solen st op over
bjergene. Ganske langsomt dukkede de snekldte bjerge frem, det var som at se et
billede tage form i fremkalderbadet, konturerne blev klarere, nu kunne man tydeligt se
Kanchenjunga, der virkede som det hjeste af bjergene, snekldt og massivt trnede det
sig op. Mount Everest l lngere vk, det var ikke meget mere end en hvid klat ude mod
horisonten. Solen var frst en rd stribe, s svuppede den helt op, lyset funklede i
bjergenes sne, der var kun enkelte, spredte skyer, himlen flammede i rdt, orange og
gult. Vi stod alle sammen helt stille, med bjergene, himlen og solen foran os. Skyer
begyndte at trkke sammen, en halv time efter solopgang var de fjerneste bjerge
forsvundet i skyerne. Jeg red tilbage ad stien i den tidlige morgensol, de grnne bjerge
lyste omkring mig, hesten klarede det hele selv, boyen behvede ikke at ruske den i
halen. Den vidste godt, hvordan den skulle komme hjem, s jeg behvede ikke gre
noget, jeg kunne bare sidde og nyde den klare luft; selv om det stadig var koldt, begyndte
solen at varme. Man kunne lugte byen, fr man s den, den skarpe brnderg, s l
Darjeeling som sm dekorative byggeklodser op over den grnne bjergside, man kunne
se teplantagernes mnstre. Da jeg stod af hesten, var jeg godt m i rven, men jeg havde
en stor lykkefornemmelse i mig. Jeg ville gerne tilbage til Himalaya en anden gang. Det
var helt bogstavelig et sted, hvor man kunne trkke vejret frit, helt anderledes end den
sumpede varme og menneskemylderet nede i lavlandet.
Jeg havde fet tilladelse til to dages ophold i Sikkim, det var lige nok til at se hovedstaden
Gangtok. Jeg kunne komme med jeep derop, sammen med tre indere. Med jvne
mellemrum var der checkpoints, hvor jeg skulle vise mit pas; i Teesla var vi nede i 300
meters hjde, dernede var klimaet tropisk igen. Det gik opad gennem bjergene. Det
overraskede mig, at der voksede bananpalmer og ananas i Sikkim, jeg havde troet, det
var stormfulde hjder det hele. Bjergene var dkket af skov, der var mange vilde
rhododendron. Gangtok l oppe i 1500 meters hjde, klimaet var omtrent som i
Darjeeling. Jeg fandt frem til et hotel. De stirrede p mit pas og sagde, at jeg vist nok var
den eneste turist i landet lige for tiden. Jeg gik rundt i byen, den var ved frste jekast lidt
af en skuffelse. Jeg havde set den beskrevet i en guidebog som "a colorful outpost of
Tibetan lamaism". Det var den ikke, den var en lille provinsby med to rkker huse, ikke
meget mere. Sikkim var et selvstndigt land. Deres konge eller chogyul boede i et stort
palads oppe p en bakke. Han havde giftet sig med en ung pige fra San Francisco, der
hed Hope Cook, s nu sad hun pludselig deroppe p bjerget og var gyalmo eller dronning.
Men Sikkim var ikke helt selvstndigt, landet var officielt under indisk beskyttelse, og der
var en masse indiske soldater i Gangtok. Om aftenen sad de rundt omkring p cafeer og
restauranter og hldte sprut i sig. Det var ikke de restriktioner, man havde i Indien, og det
var meget billigere. Nste dag gik jeg op til chogyulens palads p bjergtoppen. Det var en
stor, hvid kasse med kinesisk dobbelt pagodetag og markiser med hulmnstre for
vinduerne. Ved siden af l et lamaistisk kloster. Der var ikke s meget at se, bygningerne
var fra trediverne, og man kunne ikke komme indenfor, men der var en fantastisk udsigt.
En gammel mand med rd kalot p hovedet vandrede rundt og rundt om klosteret med en
bedemlle i hnden og messede Om mani padhme hum. Jeg gik rundt i byen og s p
mennesker. Nogle mnd var kldt i indiske dhotier, men de fleste havde bukser og lse
jakker og ulden hue eller kalot p hovedet, nogle af dem havde tibetanske uldne jakker
med lodrette rde og bl striber. De fleste kvinder gik i tibetanske sorte kjoler med stribet
forstykke. De s meget tibetanske ud, med ret flade ansigter. Nogle af dem havde store
bideringe i nsen, sdan nogle som en ko kunne have til at holde tjret. Det s meget
underligt ud, jeg tnkte p, om de ikke var i vejen, nr de spiste. Nogle af dem havde
halskder med store ravgule klumper, slv og turkis. Der var ingen turistbutikker, i de
fleste butikker var der ikke andet end billigt, indisk tj, plastic og blik, men jeg fandt et par
guldsmede, der havde smykker. De var bare for dyre. En cykelsmed havde en tibetansk
thangka hngende p vggen i vrkstedet, en brokaderulle med Barmhjertighedens
Buddha, Chenrezig, i midten og fire dmoner ude i hjrnerne. Buddhaen var malet med
hvidt og bladguld, han holdt en lotusblomst i en hnd, en rosenkrans i den anden, mens
de to ekstra hnder var samlet i bn. Hele billedet var omgivet af en orange bort og sat
op p azurblt, mnstret brokade, der hang p en trstang. Der var et orangefarvet
forhng, man kunne stte for som vrn mod solen. Jeg stod og beundrede det. S
spurgte jeg, om han ville slge billedet. Det vidste han nu ikke rigtig. Han brugte det
sdan set, det beskyttede tilsyneladende vrkstedet. Men han kunne jo f et andet. Han
tnkte sig lidt om. 225 rupees, sagde han s. Vi snakkede lidt om prisen, s fik jeg det for
seksten dollars. Jeg rullede thangkaen sammen, pakkede den ind og stak den ned i
rygskken.
Om eftermiddagen tog jeg bussen ned til Kalimpong. Derfra gik der direkte bus
op til Bhutan. I Delhi havde jeg ved at vifte med mit introduktionsbrev fra
udenrigsministeriet fet en generel tilladelse til at komme ind i Darjeeling-distriktet, Sikkim
og Bhutan, men tilladelsen skulle stemples og attesteres for at vre gyldig. Jeg havde
fet at vide, at jeg kunne f stemplet til Bhutan i Kalimpong, men det kunne jeg ikke. Jeg
var inde i Bhutan House et par miles uden for byen og snakkede med nogle folk, men der
var ikke noget, de kunne gre. Manden med det rette stempel sad i Jalpaiguri, s jeg blev
ndt til at tage dertil, hvis jeg ville ind i Bhutan. Jeg fandt en jeep ned til Siliguri og en bus
derfra til Jalpaiguri. I bussen kom jeg til at sidde ved siden af en mand i fyrrerne med
markerede trk. Han lignede Jarl Borgen. Han var ansat i Postsparekassen og skulle p
forretningsrejse til Jalpaiguri. Vi sad og snakkede sammen hele vejen, han var meget
interesseret i at hre om Danmark. Da vi nede frem, stod hans ftter for at tage mod
ham. Han spurgte, hvor jeg havde tnkt mig at bo, og da jeg sagde, jeg nok fandt et
hotel, inviterede han mig med hjem. Jeg sad hele aftenen og snakkede med bankmanden
og hans ftter. Bankmanden var tilhnger af Samyukta Socialist Party, der nrmest var
socialdemokratisk. Han sagde, at kommunisterne fik alt for meget omtale, det var kun i
enkelte kystprovinser, de stod strkt. De fleste indere var fredselskende og nskede ikke
en voldelig revolution. Han troede p landsbyerne som selvforsynende enheder og en
fredelig overgang til socialismen. Vi spiste siddende p gulvet. De andre spiste med
fingrene, men de lagde bestik frem til mig. Ftteren havde tre halvvoksne dtre. De
serverede for os og puslede og rettede p puder og sdan noget. Men hanner og hunner
spiste hver for sig. Dtrene kunne ikke ret meget engelsk. De var alle tre i gang med at
lse til eksamen. Det foregik ved at de lste hjt, mske brugte man ikke at lse
indenad. Jeg sov inde i stuen. Klokken fire om morgenen blev jeg vkket af et kor af
flittige, hjtlsende piger. Et bud kom med morgenavisen. Der stod, at Vestbengalens
regering havde afskediget Enhedsfrontregeringen uden s meget som at sammenkalde
parlamentet. Enhedsfronten havde svaret ved at erklre generalstrejke. Den trdte i kraft
med det samme. Bankmanden fulgte mig ned til District Commisioner's office, hvor jeg
skulle have tilladelsen til Bhutan. En kde af strejkende stod rundt om bygningen, de bad
alle, der ville ind, om ikke at bryde blokaden. De spurgte mig, hvad jeg skulle derinde. Da
jeg sagde, at jeg skulle have tilladelse for at komme ind i Bhutan, sagde de, at s kunne
jeg bare g igennem. Men det hjalp ikke noget. Der var ikke mdt nogen op, der kunne
give mig tilladelsen, og selv om der var, ville det ikke hjlpe noget, for busserne til Bhutan
var indstillet. Bankmanden sagde, jeg kunne blive boende hos hans ftter, til strejken blev
afblst, men det syntes jeg ikke, jeg kunne vre bekendt. Ingen kunne sige, hvor lang
tid, det kom til at tage, og jeg kunne ikke misbruge folks gstfrihed. Bankmanden sagde,
at der vist nok gik et enkelt fly til Calcutta, s jeg hentede min bagage og tog rickshaw ud
til lufthavnen, hvor jeg lige nede at se flyet lette. Jeg tog tilbage til byen. Det overraskede
mig, hvor total strejken var. Der var nsten ingen mennesker p gaden, og alle butikker
var lukket. Kun to-tre tehuse holdt bent. P et af tehusene sagde en mand, at toget til
Calcutta 18.30 ville blive gennemfrt. Jeg var ude og sige farvel til mine vrtsfolk. Den
ldste datter bukkede for mig og sagde: - Again come. Jeg var overvldet over, s
gstfri og hjlpsom familien havde vret over for en fremmed.
Toget var 23 timer om at kre de 600 kilometer til Calcutta. Det var selvflgelig overfyldt,
men det kunne vre vrre. Jeg havde endda fet en siddeplads klemt ind mod vinduet.
Jeg sad og tnkte p, at Indien var et land, der ville have stor gavn af offentlig tandpleje.
Utrolig mange mennesker havde det, man kunne kalde spredt tandst. Nogle enkelte
store, flade og gule hugtnder stod ud af munden i de mrkeligste vinkler, lige frem eller
skrt opad. Nogle gamle koner havde ikke gule tnder, de var ildrde eller sorte, farvet af
betel. De havde i reglen en smykkesten i nsefljen. De unge mnd sad og omklamrede
hinanden og fniste tset. Jeg havde flt mig mere hjemme i Himalaya; nede i lavlandet var
jeg en fremmed. Indiens kultur var gammel og p mange mder spndende, men den
tiltrak mig ikke p samme mde som den kinesiske eller japanske. Jeg fandt tanken om
karma og genfdsel frastdende, jeg blev ikke overbevist af de uendelige udredninger om
utopiske mnstersamfund, der skulle brede sig som ringe i vandet. Jeg havde aldrig set
ringene brede sig, de l p overfladen et stykke tid, s forsvandt de igen.
Sidst p eftermiddagen var jeg i Calcutta. Jeg tog rygskken p ryggen og gik ud i byen.
Strejken var total. Stationen var lukket og slukket, s jeg kunne ikke overnatte i en
ventesal. Alle hoteller havde lukket, ingen taxier krte. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle
gre. Langt nede ad vejen kunne jeg hre knitrende lyde. De skd dernede. Jeg var
meget alene og meget langt hjemmefra. Jeg stillede min rygsk p fortovet og satte mig
ned ved siden af den og tndte en cigaret. Et eller anden mtte jeg finde p. Men hvad?
Jeg kunne mrke, jeg fik trer i jnene. Det var for dumt, sidde her p jorden og tudbrle.
Men jeg kunne ikke stoppe, trerne trillede bare ned over kinderne. Jeg snftede og
pudsede nse. Jeg s skrt op p rkker af ben. En stor menneskemngde havde
samlet sig rundt om mig og stod og s ned p mig.
- You cannot sit here. You will be shot. Yes yes, sagde en mand.
- I know, sagde jeg.
Sdan skulle det ende. Mske ville generalkonsulatet f besked i morgen. Mske
ville de bare smide mig i Hooghly, jeg ville blive dt af gribbe og vilde hunde.
- You cannot sit here. You will be shot, gentog manden.
- Yes. But what should I do?
- That's very easy. You come to my home. You be my honoured guest. Yes yes?
- Yes yes!
Jeg rejste mig, skoddede cigaretten, tog rygskken p og fulgte med manden,
der s ud til at vre i tyverne. Vi gik over et meget stort jernbaneterrn. P den anden
side af skinnerne kom vi frem til hans hus. Han boede i et lille vrelse med ngne vgge
og en uskrmet pre hngende i en ledning fra loftet. Min vrt var meget venlig, men
ogs meget omklamrende. Nr nu jeg var hans gst, skulle han ogs bestemme over
mig.
Da jeg var kommet lidt til hgterne, sagde jeg, at jeg kunne tnke mig at g ud i
byen og se p, hvad der skete. Det blev han forfrdet over. Jeg ville blive skudt, jeg ville
blive stukket ned, jeg ville blive udplyndret. Det kunne aldrig g godt. Jeg sagde, at jeg var
en slags journalist, jeg ville gerne lave en stemningsrapport fra den strejkeramte by. Jeg
ringede til avisen The Statesman. De sagde, jeg bare kunne komme over p redaktionen,
s skulle de nok tage sig af mig. Men det var lettere sagt end gjort. Der var ingen busser,
ingen taxier, Calcutta var en meget stor by, jeg kendte den ikke, og det var blevet mrkt.
Manden p The Statesman fortalte mig, at 150 mennesker forelbig var blevet sret under
sammenstd i gaderne, s jeg kunne godt forst, at det ikke var helt ufarligt at bevge sig
rundt i byen.
- Hvis du gr udenfor nu, hvor vil du s sove? sagde min vrt, der hed Deb Sen.
Det betd benbart, at dren ville vre lukket for mig, hvis jeg vovede mig ud. S turde
jeg ikke andet end blive der.
Deb sad i lang tid og bladede i min dagbog. Jeg var glad for, at han ikke kunne
lse den. Han ville gerne have min skrivemaskine, sagde han. Jeg kunne jo bare kbe en
ny, nr jeg kom hjem til Danmark. Jeg sagde, at jeg ikke kunne undvre den, jeg brugte
den hver dag. Jeg skulle ikke sove oppe i lejligheden. Der var en slags tomt skur eller
udhus nede i grden, det kunne jeg ligge i. Vi gik derned.
- Nu skal jeg vise dig toilettet, sagde han og viste mig en plet med grs inde ved
muren, hvor jeg kunne tisse. Da jeg fik brug for mere end det, fandt jeg selv et
kloakdksel, jeg kunne lfte. Han kom ned med te og brd til mig. - Husk endelig at lse
dren, sagde han. Det gjorde jeg gerne.
Nste morgen kom Deb ned med te. Han havde forstet, at jeg ikke kunne
undvre min skrivemaskine her og nu, men kunne jeg s ikke sende den til ham, nr jeg
kom tilbage til Danmark? Han ville ogs gerne have, at jeg sendte ham en vgkalender.
Hvis jeg skrev noget om Calcutta, skulle jeg endelig huske at nvne hans navn. Det vre
hermed gjort. Jeg skulle ogs skrive breve. Han havde engang inviteret to strigere til at
overnatte i skuret. De havde lovet at skrive, men de gjorde det ikke. - That's not human,
sagde han.
Jeg tog afsked med Deb og vandrede tilbage over alle skinnerne til Howrah
station. De fleste tog var indstillet, men et enkelt tog til Madras ville blive gennemfrt
klokken 14. Jeg kbte billet, det var en meget omstndelig procedure. Jeg skulle vise mit
pas, og stort set alt, hvad der stod i passet, blev skrevet op i en stor, sort protokol
sammen med alle detaljer om billetten. De havde en reol p bagvggen fuld af sorte
protokoller. Jeg havde kbt billet til tredje klasse, jeg turde ikke tnke p, hvor mange
formaliteter, der skulle til, hvis jeg havde kbt billet p frste.
Det var det eneste fjerntog, der krte den dag. Ingen vidste, om der overhovedet
krte tog de nste dage, s hvis man ville rejse, var det nu, man skulle gre det. Da jeg
kom ned p perronen, s jeg en tt sammenpresset menneskemngde. De yderste stod
og vippede ud over kanterne. Toget kom ind. Det kom benbart fra en anden station, for
det var temmelig fuldt i forvejen. Folk hang i bundter ud ad vinduerne, de sad i klaser p
tagene.
Hvordan skal jeg dog komme ind? tnkte jeg og s p den kompakte masse
omkring mig. Men det havde jeg ikke behvet at bekymre mig om. Allerede fr toget var
stoppet helt, rejste menneskemassen p perronen sig i en blge, der kunne minde om
den p Hokusais bermte billede. Jeg befandt mig et sted oppe i blgen, da den
kammede over og skummede ind i toget. Mine fdder blev bogstavelig talt lftet op fra
jorden, jeg blev bret opad, fremad og indad med rygsk p ryggen og fdderne
sprllende i luften midt i den tt sammentrykte menneskeklump. Blgen skyllede ind i
toget; da den trak sig tilbage, l jeg oppe i bagagenettet. Det var jeg s vant til, s der blev
jeg siddende de nste 36 timer.
Det var ufatteligt, s meget bagage folk havde med. Nogle havde medbragt store
kasser med ris eller trret fisk. Nogle havde rundt regnet tyve stoftasker og
sammenrullede tpper. Nogle havde gryder og kogekar nok til at kunne sl sig ned som
isenkrmmere. Nogle havde taget husdyrene med. Nr vi stoppede p stationerne, kunne
jeg kante mig frem og lange en arm ud ad vinduet og kbe te, jordndder der var dyppet i
chili, s de brndte ned gennem hele kroppen, pandekager, en slags doughnuts med chili
og sm piggede frugter. Det var lidt besvrligt at komme p toilettet. Tre familier og fire
geder havde taget fast ophold derude, s dem skulle man presse ud p gangen frst. Jeg
sad oppe i nettet og lste Sense and Sensibility. Nr jeg strakte hals, kunne jeg se ud ad
vinduet. Det var et temmelig ensformigt landskab, med spredte landsbyer med strhytter
og palmetrer. Man kunne se p skiltene p stationerne, at vi kom til omrder med andre
sprog. Devnagari-skriften, der blev brugt til hindi og ligesom havde tag over alle
bogstaverne, veg for oriya med runde, slyngede former og derefter det mere kantede
tamil. Jeg kom til Madras tidligt om morgenen tredjedagen efter afrejsen fra Calcutta.
Hytten l lige ned til havet. Vi kunne altid hre brndingen sl ind over revet et halvt
hundrede meter ude. Det var en stor og solid hytte, bygget af bambus og tkket med
kokos. Der var et stort bord og lange bnke, vi kunne sidde p. Vi havde rigelig plads til
alle vores soveposer. Jeg kunne sidde ved bordet og skrive p maskine. Uden for huset
stod nogle hje, svajende kokospalmer. Klynger af kokosndder hang deroppe,
tahitianerne havde en srlig teknik, s de kunne stte hlene i og klatre lige op ad den
hje, glatte stamme med en kniv mellem tnderne og skre ndderne af, s de
bumpede ned. Vandet inden for revet var stille og lunt. Der var den fineste sandbund. Man
kunne vade ud til revet med snorkel og svmmebriller, lgge sig i et X og kigge ned.
Strmmen var som et transportbnd, man l ubevgelig og blev frt hen over revet. Jeg
tog turen fire eller fem gange om dagen, fld to-tre hundrede meter, vadede i land og gik
tilbage til huset. Jeg kunne aldrig blive trt af koralrevet. Det var der hele tiden i min
bevidsthed. Nr jeg sad inde ved bordet, behvede jeg bare at lukke jnene, s fld jeg
igen frem over revets myldrende liv. Jeg havde hele tiden denne vuggende, glidende
fornemmelse i kroppen, vandets skvulpende krtegn, prikker og striber af blt vandlys
dansende mod mine jne. Der var de levende korallers formationer, sanemoner der stod
og viftede med fangtrdene og leddelse splser, der s ud, som om de var stoppet
forkert. Der var fisk i alle farver og faconer, zebrastribede, lysebl med gule neonstriber,
flade fisk, aflange fisk, klumpede fisk. Der var hummere og muslinger og blksprutter
med sre, sorte papegjenb, gemt af vejen oppe under armenes skrter. Tahitianerne
vendte let og elegant vrangen ud p blksprutterne, nr de tog dem med harpun. S blev
de paralyseret. Ellers kunne de blive ved med at suge sig fast og sprlle med armene.
Man skulle tve dem mod en stor sten i lang tid for at f dem mre, ellers var de for seje
til, at man kunne spise dem.
Vores hytte blev hurtigt til en magnet for alle brnene i omrdet. Frst kom et par stykker
over og stod og kiggede ind ad dren. Da vi talte venligt til dem og ikke jog dem vk, kom
der flere. Der stod tit en hel klump af brn mellem to og tolv foran alle vinduerne og
kiggede ind p os. Nogle af dem kunne sige et par ord p fransk, vi spurgte dem, om de
gik i skole og den slags. De lrte os, hvordan man bedst flkker en kokosnd ved at
hamre den ned mod en jernstang, man havde stukket godt ned i jorden, s den stod fast.
De kunne flkke den i to pne halvdele bare ved at banke den ned mod stangen p den
rigtige mde. De lrte os ogs at lave fin kokosmlk, der kunne bruges i kaffen. Ikke den
vandklare, forfriskende saft, man fik bedst fra de grnne kokosndder, men en tyk,
fldelignende vske, man kunne f, hvis man rev friske og modne kokosstykker fint og
pressede reven kokos ud gennem et klde.
Efterhnden begyndte de voksne, der boede rundt omkring i Papara, at komme
over til os. - Jeg har aldrig brudt mig om hvide mennesker, sagde en af dem. -
Franskmndene har aldrig opfrt sig ordentligt over for os. Men nu kommer mine brn
hjem og fortller, at I har vret venlige mod dem, og s ville jeg da lige se, hvad I er for
nogle.
Til at begynde med ville de voksne ikke komme indenfor. Fire unge tahitianere
lnte Walthers guitar og satte sig uden for dren og spillede og sang hele aftenen. Det var
tahiti-pop, en blanding af traditionel, polynesisk musik og fransk pop. Jeg brd mig ikke
om den traditionelle, vestlige popmusik, som jeg syntes var flad og intetsigende, men jeg
kunne helt godt lide de regionale former for popmusik, som man hrte dem i rutebiler og
p cafeer i de forskellige lande, grsk, tyrkisk, arabisk - og senere kinesisk og
vietnamesisk og latinamerikansk pop. Jeg kunne ogs godt lide polynesisk pop, den var
vuggende og syngende og eminent god at danse til.
Inde p stranden var der tusinde af eremitkrebs hver dag. De l nede i konkylierne og
vimrede. De fleste af dem var sm, men Mette fangede en, der var sort og hret og p
strrelse med en knytnve. Rundt omkring i sandet og i jorden hjere oppe var der dybe
huller, hvor nogle bidske jordkrabber holdt til. Walther fangede en, der bed hans
flipfloppere igennem med sin ene klo.
Jeg lod mig flyde og blev bret blidt forbi et panorama af paddehatkoraller,
smukke og skre gevkster, der knkkede, hvis man trdte p dem, og store runde og
hvide kalkkoraller med dybe huller, hvor fiskene svmmede ud og ind. Spindsvin l og
ventede under alle korallerne. De var spiselige, men af en eller anden grund havde de kun
den lille gelklump inderst, der var det eneste, man spiste af dem, i dagene omkring
nymne. Der var tusinder af fisk - nogle af dem farvelse og gennemsigtige med sorte
pletter, nogle orange eller azurbl - selv om det ikke var den bedste rstid til fisk nu. Fra
oktober var der s mange, at en enkelt fiskerbd kunne tage flere tusinde kasser ind med
fyrre fisk i hver. Ude p koralrevene voksede nogle store stive kiselvkster - jeg vidste
ikke, om det var planter eller en form for koraller.
En mand i trediverne, der boede i nrheden, kom over for at se til os sammen med sin
kone og deres datter. Han hed Tinihau, men alle mennesker kaldte ham Coco. Hans kone
hed Ayeneda. Coco arbejdede n formiddag om ugen med at kre lastbil. S tjente han
nogle kontante penge, s de kunne kbe kaffe og sukker og den slags. Der var ikke grund
til at arbejde mere. De havde alting lige uden for dren. Han tog ud p revet og fiskede.
De havde bananer og mange slags frugter og grntsager i haven. Nr de fangede flere
fisk, end de lige kunne spise, eller nr der var mange modne frugter, gik de rundt og gav
naboerne det, der var til overs. Coco fortalte forarget, at nogle af de unge var begyndt at
kre ind til Papeete med deres overskud og slge det p markedet. Det syntes han alts
var noget svineri. Sdan havde de aldrig gjort. De havde altid delt ud af deres overflod;
andre delte ogs ud af deres. P den mde fungerede det hele s godt, og alle
mennesker blev gode venner. S kunne man holde fest nede p stranden, danse og spille
musik og drikke rom. Hvorfor skulle man slide i det for at tjene penge til noget, man ikke
havde brug for, nr livet var s nemt, at man bare behvede at rkke hnderne ud efter
de modne bananer eller sejle ud p revet, s havde man det hele. Hvis ens hus brasede
sammen, byggede man bare et nyt. Der var bambus og kokosblade alle vegne.
Coco havde taget sde grapefrugter, der var s store som fodbolde, med
sammen med papayaer, tamarinder med hrd, gr blg og syrligt kd rundt om de hrde
kerner, og rde tahitianske bananer, der ikke kunne spises r, men skulle koges. De
smagte lidt af brdfrugter. De andre kunne ikke lide dem, men jeg syntes, de smagte helt
godt.
I den tid, vi var der, fangede vi fisk p revet, vi harpunerede blksprutter og
plukkede hummere og krabber op. Nr vi havde mere, end vi lige kunne spise, gik vi over
til Coco eller de andre, der boede rundt omkring. De kom over til os med bananer,
papayaer og guavaer. Det var ikke nogen byttehandel. Det var ikke noget for noget. Det
var bare naboskab.
Coco havde nok fortalt andre i nrheden, at vi var gode nok, for nste dag kom
tredive-fyrre tahitianere af yngre rgang over for at spille guitar, synge og danse. Pigerne
bandt et stort skrf rundt om rven, s man rigtig kunne se, hvor de vrikkede med den,
nr de dansede.
10. del. Jgergade
Sofiegrden var udrbt til republik og barrikaderet nogle dage fr. Den skulle stormes
klokken otte om morgenen, s man skulle tidligt op, hvis man ville vre med til at forsvare
den. Jeg sov p Anjas vrelse ude hos Tulte. De kunne ikke vkke mig nste morgen,
s de lod mig bare ligge og tog ind til Sofiegrden. Jeg vgnede alene sammen med
Sjuske. Jeg kldte hende p og tog hende med i taxa ind til Sofiegrden. Det var Tulte,
der passede dren.
- Der kommer en med et spdbarn, sagde den anden drvogter.
- Jamen, Gud, det er jo Sjuske, sagde Tulte. Jeg lagde Sjuske op til nogle, jeg kendte,
men det var Tulte meget utilfreds med, selv om hun selv tit lagde hende ud i en kold bil og
lod hende ligge der, mens hun var til fest, s vi fik William til at overtage hende. Jeg
kravlede op ad rebstigen til dem, der havde barrikaderet sig. Anja var deroppe, men jeg
blev der ikke, fordi jeg ville se til Sjuske. Da jeg var kravlet ned, stod politiet lige udenfor,
s de halede rebstigen op, og jeg kunne ikke mere komme op til Anja. Tony fra Exploding
Mushrooms gik sindssygt grinende rundt og forrede folk gratis syretrips p trkpapir,
pakket ind i slvpapir. Han havde taget femogtredive af dem med. Politiet oprettede
hovedkvarter i Atlantic Bio, hvor de netop spillede "Mit beskidte job". Tulte stod med en
megafon og rbte til betjentene og Falckfolkene, at de skulle tnke sig om og g hjem.
Som anstndige mennesker kunne de ikke vre med til at smide unge mennesker p
gaden. Jeg gik frem i den forreste rkke ved pigtrdssprringen, som Falckfolkene var
ved at gennembryde, og satte mig der. Pigtrden blev revet op, s satte de den p plads
igen, og alle jublede. Men det var kun for at f bedre fat, et jeblik efter havde kranen
hevet det hele op. Vi rbte og skreg, men der var ikke noget, vi kunne gre. Vi blev alle
sammen hevet udenfor, de halede i arme og ben. Jeg var fantastisk provokerende; jeg
havde ikke noget mod at blive anholdt, jeg ville vre i godt selskab. Frst prvede jeg
med flower power-metoden. Jeg smaskkyssede betjentene p kinderne og sagde: - Vi
elsker jeg alle sammen hjt. Men nu skal I vre sde drenge og g hjem.
S gik jeg over til den modsatte taktik. Jeg rbte Hipodrenge og Gestapo efter dem, men
de gik ikke til angreb. De skubbede og slbte os bare udenfor. Hver gang jeg forsgte at
komme ind igen, prikkede de mig bare i maven med kniplerne, de slog ikke. Der var en,
der blev mast ind i pigtrden og fik armene revet til blods, men jeg s ikke nogen, der fik
tv med kniplerne.
- Anhold mig s, sagde jeg.
- Bare rolig. Det skal vi nok gre, svarede de, men de gjorde det ikke. Der var ingen af
os, der var voldelige. Vi stod og spillede p tromme og dansede foran betjentene, da flere
strmere kom til og skubbede og maste os alle sammen hele vejen ned til Torvet. S var
der politisprringer hele karren rundt. Jeg forsgte at komme igennem for at se til
Sjuske, men selv om jeg sagde, jeg havde et spdbarn liggende, ville de ikke lade mig
komme igennem, fordi jeg ikke kunne bevise, at jeg boede der.
- Hvis det var mig, ville jeg nok ikke vre get ned i grden, sagde betjenten bare.
S opgav jeg og gik over p Fingerbllet, der var stuvende fuld. Jeg snakkede med
forskellige af de lokale beboere om politiaktionen. De syntes alle sammen, at det var
noget svineri, sdan som politiet havde opfrt sig.
Den gamle lejer p fjerde kom ud til mig og fik sin forudbetalte husleje, og jeg fik nglen til
lejligheden. Vi var ude og se p den. Der fld med tomme lflasker, tj, Richsbilleder og
alt muligt skrammel. Et par ruder var get. Det skulle egentlig trkkes fra, men p den
anden side var den gamle lejer flyttemand, og han kunne flytte for mig i weekenden
sammen med et par kolleger for en tredjedel af, hvad det ellers kostede, s jeg s stort p
ruderne. Man kunne vlge at sige, at lejligheden s trist og deprimerende ud. Man kunne
ogs vlge at se den som en udfordring.
Jeg pjkkede fra uni nste dag og gik ned og kbte skkelrred, som jeg gik i
gang med at klbe op p vggene. S slap vi for alt det med at skrabe ned og spartle
ud. Men det var ikke s nemt. Der sad nogle store sm, jeg ikke p nogen mde kunne f
ud. I hvert fald ikke uden at sl hul i vggen. Pludselig vltede skkelrred i store
bukler med lim p ned over mig og sprrede mig inde i et klistret skkelrredbur. Jeg
rev og flede for at komme ud, fr rundt og skreg og bandede, s Anja blev bange for mig.
Hun havde ikke set mig sdan fr. Hun gik i gang med at male den ene vg sort. Jeg ville
slappe af med at male et lille panel inde i stuen, men Anja kom ind og kritiserede mine
anstrengelser snder og sammen. Der var helligdage og alt muligt. - Det ser ikke ud, som
om det er malet, sagde hun. - Bare som om der er smurt noget p.
- N, men s kan du gre det, hvis du er s god til det, sagde jeg med olmt blik
og satte mig i et hjrne oven p dynger af gamle striktrjer og sparkedragter.
Jeg kbte en skumgummihynde p to gange halvanden meter nede p
Nrrebrogade og baksede den hjem i sporvognen. Jeg fandt noget gult og grnt stof i
Crome & Goldschmidt, der kunne bruges som betrk til sengen. Min far kom ud i
lejligheden og satte lys op. Til gengld havde der vret en mand fra Lys og Gas, der
forseglede gasmleren, fordi et gasrr endte blindt oppe under loftet. Det var ikke s godt.
Min far prvede forsgsvis ogs at smre lim p forsiden af skkelrredbanerne. Det fik
dem godt nok til at hnge bedre fast, men limen koagulerede til store snotklumper; det s
lidt malabarisk ud. Hvis man skulle hnge billeder over alle de uheldige steder, skulle vi
have billeder fra gulv til loft.
Anja tog over til Peter Viggo for at sy sengebetrkket. Vi sov for frste gang ude
i lejligheden, viklet ind i et tyndt dynebetrk p skumgummihynden, som vi havde lagt p
gulvet i stuen. Jeg l og lste i en bog, jeg lige havde kbt, om uddde og truede arter,
dronter og oryx-antiloper.
Det var hrdt at undvre morgenkaffen. Vi mtte se at f gas i lejligheden eller i det
mindste f fat p en dyppekoger. Jeg havde ikke fet skiftetj med, s jeg troppede op p
Nationalmuseet til gennemgang af de ldste grske mnter i malertj med pletter. Jeg
blev hjemme hos mine forldre nste dag for at lse korrektur i fred og ro, mens Anja
tog ud og malede i lejligheden. Vi malede videre de nste dage og bestilte bord og stole
hos Aage Bruun. Vi fik installeret telefon. Vi malede drene med bl karme, rde
midterfelter og hvide borter. Vi malede vggene okkergule og bordeauxfarvede. Vi
malede vindueskarmene bl. Vi hngte et stort portrt af Ho Chi Minh op p den ene
vg og p de andre vgge Bachs tegninger, fijiansk tapa og australske barkmalerier. Vi
lavede et sindrigt system med ensartede skumgummimoduler, som Anja syede brunt
fljlsbetrk til. De kunne stables op til stole eller lgges ud til ekstra senge. Min far
tmrede en seng, som vi lagde madras og skumgummihynde p. Den fyldte hele det lille
kammer, der var brunt skkelrred p vggene. Min thangka fra Sikkim hang p
endevggen, s den var det frste, vi s, nr vi vgnede. Vi fik gassen ordnet og
indkbte husgerd. Det allerfrste, jeg kbte, var en frituregryde og en blender, s jeg
kunne lave pommes frites og barnaisesauce til bfferne. En mand kom ud og lagde
kokostppe p gulvene.
Indtil vi fik gassen lavet, levede vi af grillkyllinger og cola. Jeg havde ikke vidst, der
fandtes den slags steder, hvor man kunne g ned og kbe burgere eller kyllinger. Der var
en grill lige nede i Rantzausgade og en kinesisk grill p Kapelvej. Da vi fik ordnet det med
gassen, delte vi de huslige pligter. Anja kunne ikke fordrage at lave mad. Jeg kunne ikke
fordrage at vaske op. S jeg lavede mad, og hun vaskede op hver dag. Jeg elskede at
kbe ind; der var s mange fine specialbutikker i kvarteret. En god fiskehandel, hvor
fiskene gik i store flisebelagte kummer og blev drbt og parteret p stedet, slagtere,
grnthandlere, ismejeri, viktualiehandel, vinhandel, bagerbutikker, alt muligt. I huset ved
siden af mit l et skrivemaskinevrksted i klderen. Willy, der havde vrkstedet, stod
dagen igennem p trappen op til gaden og holdt je med, hvad der skete. Hvis der var
noget i kvarteret, man gerne ville vide noget om, skulle man bare sprge Willy. Han sad
nsten aldrig nede i vrkstedet, der var ikke s mange skrivemaskiner, der skulle
repareres.
Det var jo noget gammelt lort, det hus. Alle husene i gaden var ren slum, bygget i
1870erne og ikke renoveret s forfrdelig meget siden. Men det var billigt. Huslejen i mit
hus l p under hundrede kroner om mneden for to et halvt vrelse. Lejen var fastsat af
Huslejenvnet. Med den husleje gav mit hus ikke noget stort overskud. Det lb rundt, lige
prcis s meget, at jeg kunne bo gratis med mindre der var noget, der skulle repareres,
for s hang jeg p den. Og det var der selvflgelig nsten altid. Men jeg havde et sted at
bo, det kunne jeg ikke f ellers uden at vre gift eller have brn. Der var petroleumsfyr i
kakkelovnene i alle lejlighederne. Man skulle ned og hente et par dunke petroleum hver
dag i fyringstiden. Med lokum i grden var det ikke noget godt sted at have brn, men det
var fint nok for unge mennesker, der ikke havde noget mod at rende op og ned. Det var
centralt, man kunne g ind til Rdhuspladsen p ti minutter. Det var et udprget
kbenhavnsk arbejderkvarter. Der var ikke ludere og lommetyve som p Vesterbro. Men
tonen var direkte og bramfri. Anja fik et chok, frste gang hun hrte to kllinger st og
skndes ud gennem bne vinduer p fjerde sal, fra hver sin side af gaden. Du skulle
kraftdeme snakke, din smatso, gjaldede det tvrs over Jgergade. Du har fandeme
patterne hngende ned til navlen.
De sm lokale vrtshuse var tilrgede med brune vgge og dmpet lys; folk
opfrte sig ordentligt, der var sjldent slagsml og rb og skrig. Det var stamgsterne,
der kom der, de sad pnt og roligt og drak hjernen ud af hovedet dag efter dag.
Der var masser af antikvariater og marskandisere i Slotsgade, Stengade og Korsgade. Vi
hjemsgte dem og kom hjem med alt fra gamle Anders And-blade til tidlige PH-lamper,
som vi fik for ingen penge. En fyr, der hed Jussi, havde en butik, der hed
Tegneserieparadiset Pegasus. Jeg havde aldrig fr mdt nogen, der var s meget inde i
de gamle Anders And-historier som ham. Vi kunne bare sige Marts 1952 eller September
1949 til hinanden, s nikkede vi indforstet. Dengang Anders And havde lovet at springe i
vandet i januar, maharajahen af Pengostan der stod ifrt tnde og tiggede. Nogle r
senere skrev Jon Gisle sin bog om donaldismen, Jussi og jeg var pr-donaldister. Jeg
havde samme fornemmelse, nr jeg diskuterede Anders And med ham, som nr jeg
diskuterede det, Anja kaldte alfabetsuppen, med Torsten, alle de sm grupper p
venstrefljen. Groupes et groupuscules, som franskmndene kaldte dem. Hvad KAK
sagde til KUF, om kamelerne kunne g sammen med strammerne. Vi behvede ikke
forklare hinanden en masse p forhnd, vi kunne springe lige ud i detaljerne.
Anja strikkede og syede og tegnede. Hun sad tit med et hndarbejde, mens jeg
lste om tyranner i Syrakus eller Kapp-putschet i 1920 til uni. Vi spillede ludo og Matador
og Scrabble og Master Mind og alle mulige kort- og brtspil. Hans-Jrgen Nielsen og Ulla
Dahlerup og Jesper Jensen kom ud til alvorlige mder. Vi satte dem til at spille ludo eller
sorteper. Det syntes de egentlig ogs var meget sjovere.
Lassen, Kim og Mariann var oppe hos os og spise carry. Som enhver god indisk husmor
lavede jeg min egen carry, stdte krydderierne i morteren og blandede dem. Jeg havde
forskellige carryer til forskellige lejligheder. Skulle det vre, s skulle det vre. Hvis jeg
lavede mad hver dag, skulle jeg have lidt sjov ud af det, jeg skulle gre det til en slags
kunstvrk, s jeg lavede alting helt fra grunden. Nr vi skulle have pizza, havde jeg en
srlig opskrift til bunden med trmlk og trgr.
Det var et held, Anja ikke havde noget mod at vaske op, for kkkenet s ud som
et bombet horehus, nr jeg havde lavet mad.
Kim og Lassen ville frst hre plader og s se fjernsyn, mens vi spiste. Jeg
slukkede for begge dele. S rodede Kim og Lassen sig ind i et privat mundhuggeri med
hidsige udfald frem og tilbage over bordet. Det stoppede jeg ogs med myndig hnd.
Mariann og Kim syntes, det var morsomt, at jeg var sdan en bestemmer.
- Nr man har slidt i det som en kuli to timer for at stte mad p bordet til jer, s
m I vise min mad s meget respekt, at I ikke propper den i jer til gungrende rockmusik
eller sidder og skndes p tomandshnd imens, sagde jeg. - Nr vi spiser, skal vi fre en
stilfrdig og stimulerende samtale, som alle deltager i. Hvis I ikke kan affinde jer med det,
m I g ned p et cafeteria og fortstte.
Efterrssemesteret begyndte. Jeg skulle til at tnke p at g i gang med at skrive
speciale. Jeg ville skrive om avisen Social-Demokraten i den periode omkring
rhundredeskiftet, hvor Emil Wiinblad gjorde den til Skandinaviens strste avis.
Jeg begyndte p klassisk kinesisk igen. Jeg hoppede lige ind p tredje semester;
jeg hbede, at jeg kunne huske det, jeg havde lrt fem r fr, men det kom til at knibe.
Sren Egerod gik hurtigt frem, jeg havde svrt ved at flge med i de vanskelige,
klassiske tekster. S gik det meget bedre de to steder, hvor jeg var den eneste p holdet.
Dengang havde man rd til at opretholde velser, selv om der kun var n studerende, der
meldte sig. Hver uge sad jeg et par timer inde p Zhang Daowens kontor. Han gav mig et
digt fra Tang-dynastiet for. Jeg mdte op nste uge med en oversttelse, og vi
diskuterede digtet, bde sprogligt og indholdsmssigt. Det var timer, jeg gldede mig til.
Jeg kunne ogs godt lide de kinesiske samtalevelser hos Chi-yun Eskelund. Jeg sad
muttersalene nede i lokalet, hun sad oppe ved katederet. S snakkede vi sammen p
kinesisk. Fordi jeg var den eneste p holdet, var jeg i ilden hele tiden. Mit ordforrd var
ikke s stort; vi kunne ikke diskutere store og vanskelige emner. Det ville vre kedeligt at
sidde time efter time og meddele, at min onkel havde en fyldepen, eller min tante slog sin
paraply op, nr det regnede. Heldigvis fandt vi frem til en lsning. Vi opdagede, at vi
begge to interesserede os for at lave mad. I alle timerne sad vi og udvekslede opskrifter
og talte om interessante supper og gryderetter, man kunne lave.
Af samme forfatter
Digte. (Borgen 1962. E-bog Saxo Publish 2012) , 9788771437799
Morgensol og glasskr. Roman (Gyldendal 1963. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771434682
Ting. Digte (Eget forlag 1965. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771437232
Forr i San Francisco. Roman (Thaning & Appel 1966. Norsk 1969. E-bog Saxo Publish 2012)
9788771432725
C. Noveller (Biilmann & Eriksen 1966. E-bog Saxo Publish 2012) ISBN 9788771431421
Stynede gopler. Roman (Biilmann & Eriksen 1966. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771434576
Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911. (Historiespeciale 1971)
Rugbrd til Himalaya. Roman (Thaning & Appel 1972. 2. udgave 1985. Lydbog 1994. E-bog Saxo Publish
2012) 8741380347. 8788483053, 9788771432121
Lysets hastighed - min styrke. Roman (Thaning & Appel 1973. Lydbog Det danske Lydbogsforlag 1994. E-
bog Saxo Publish 2012) 8741331273, 9788771434583
Tegn. Digte (Thaning & Appel 1973. E-bog Saxo Publish 2012) 8741331281, 9788771433487
Imod fremtids fjerne ml. Roman (Gyldendal 1975. 2. udgave Fremad 1992. Lydbog Bibliotekscentralen.
Norsk 1978) 8700924911, 8755717152
Gylden oktober. Rejsebog (Attika 1977. Lydbog STB. E-bog Saxo Publish 2012) 8787597233,
9788771431148
Fredsrejsen. Roman (Aschehoug 1983. Lydbog STB. E-bog Saxo Publish 2012) 8711028645,
9788771437157
Spionsigtet. Beretning (Klokkedybet 1983) 8788478009
Vers (CDR 1984. E-bog Saxo Publish 2012) 8788483037, 9788771438635
Stenen og Jorden. Roman (CDR 1984. Lydbog Det danske Lydbogsforlag 1994. E-bog Saxo Publish 2012)
8788483029, 9788771431384
Edward Lears Grumbuliske Digte. Gendigtninger (Alma, 1986) 8772430451
Ord. Digte (Eget forlag 1987) 8798271318
Blussende vger. Roman (Fremad 1991. Lydbog Dansk Biblioteks Center 1991) 8755716415
Dyr og andre mennesker. Brnerim (Malling 1991) 8773335045
Hbet er grnt. Noveller (Klim 1991. Lydbog STB 1994. E-bog Saxo Publish 2012) 8777242106,
9788771430790
James Joyce: Digte og epifanier. Gendigtninger (Brndum 1991) 8773851914
Med ben pande. Roman (CDR 1992. Lydbog Den grimme lling 1993. E-bog Saxo Publish 2012)
8788483665, 9788771433579
Grnne bjerge. Kinesiske kortdigte. Gendigtninger (Husets forlag 1993. E-bog Saxo Publish 2013)
8774833006, 9788740444360
Duens tnder. Roman (Hovedland 1993. E-bog Saxo Publish 2012) 8777391624, 9788771431322
Korn p stengrund. Tekster (Politisk Revy 1993. E-bog Saxo Publish 2012) 8773781096, 9788771433241
Guldgrisen. Roman (Rosinante 1994. Lydbog Den grimme lling 1995. E-bog Saxo Publish 2012)
8716140311, 9788771433500
Himlen under jorden. Roman (Fremad 1994. Lydbog Danmarks Blindebibliotek 1995) 8755718892
Helgardering. Roman (Centrum 1994. Lydbog Domino 1994. E-bog Saxo Publish 2012) 8758308512,
9788771434897
Se dig i speilet. Kierkegaared-citater (Vendelkr 1996) 8741613546
Cyber Safari. - eventyr p Internettet (IDG 1996) 8778430453
Bibliotek 2005 - fire scenarier (Teknologirdet 1996) 8790221052
Internet Guide. (IDG 1998) 8778431700
De tre aber. Roman (Hovedland 2002. Lydbog DBC medier 2003. E-bog Saxo Publish 2012) 8777396200.
9788771438611
Tsunami. Roman (Per Kofod 2003. E-bog Saxo Publish 2012) 8790724623, 9788771438185
Fra den forkerte verden. Artikelsamling (Ajour 2004. E-bog Saxo Publish 2012) 8789235762,
9788771437997
Simmer (Hovedland 2005. Lydbog Den grimme lling 2006. E-bog Saxo Publish 2012) 877739822,
9788771434309
J-J Rabearivelo: Nstendrmme. Gendigtninger (Husets forlag 2005) 8774835424
Kobayashi Issa: Dugdrbeverden. Gendigtninger (Husets forlag 2006. E-bog Saxo Publish 2013)
9788774835745, 9788740410228
Fjerne ml 1-3. Roman (Hovedland 2006. Lydbog Den grimme lling 2007. E-bog Saxo Publish 2012.
Samlet udgave E-bog Saxo Publish 2013)
Bd. 1 9788777398698, 9788771432176
Bd. 2 9788777398711, 9788771432749,
Bd. 3 : 9788777398735, 9788771431964.
Samlet udgave: 9788740431698
Kort. Digte (Books on Demand 2008. E-bog Saxo Publish 2012) 9788771435214
Epitafium. Digte (Books on Demand 2008. E-bog Saxo Publish 2012), 9788771434415
Skueprocessen (Sohn 2009. E-bog Saxo Publish 2012) 9788791959615, 9788771434064
Blev du bange? Brnebog. (E-bog Saxo Publish 2012 9788771430738
Glimt af kolibrier. Rejsebog. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771437775
Vandene synger. Rejsebog. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771431117
Vazaha. Roman. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771435061
Nidkre guder. Roman. (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771438901
Sfrden til Cipangu. Noveller (E-bog Saxo Publish 2012) 9788771434965
Grnsels 1. Anden g. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771438413
Grnsels 2. Riverside. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771432633
Grnsels 3. Tredje g. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439885
Grnsels 4. Uni. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439083
Grnsels 5. Greyhound. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771436273
Grnsels 6. Aktuelt. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439120
Grnsels 7. Dania Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771439243
Grnsels 8. La Gaude. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771437737
Grnsels 9. Rejsen. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013)
9788771438062
Grnsels 10. Jgergade. Erindringsroman (E-bog Saxo Publish 2013) 9788771431629
Grnsels Bind 1. (1.-3. del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280619
Grnsels Bind 2. (4.-6. del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280626
Grnsels Bind 3. (7.-8. del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280633
Grnsels Bind 4. (9.-10.del) (Det poetiske Bureaus forlag 2014) 9788792280640
Fr. Digte (Det poetiske Bureaus forlag 2013, E-bog Saxo Publish 2013) 9788792280534, 9788740403756
Status 2011. Opdateringer (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740467956
Status 2012. Opdateringer (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740426328
Status 2013. Opdateringer (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740485677
P Nettet. Tekster (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740444711
Genskr. Gendigtninger (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740419634
Sange. (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740419535
Form. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740432978
Stanzas. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740496482
Rids. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740418156
Linjer. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740434446
Rim. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740431247
Flyvende katte. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740486124
Samlede digte. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740432527
Spor. Digte (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740460872
Matsuo Basho: Bambus i sne. Gendigtninger (E-bog Saxo Publish 2013) 9788740440454
Yosa Buson: Tempelklokken. Gendigtninger (E-bog Saxo Publish 2013)
9788740429688
Aktindsigt. Beretning. (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740400564
Glemmer du? Novelle. (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740437232
Betty. Uddrag (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740460216
Grnsels. Lseprver (E-bog Saxo Publish 2014) 9788740467451
Klassikerbibliotek
Danske klassikere
Andersen, HC. Barndom og ungdom. 9788740493672
Andersen, HC: Eventyr fortalte for brn. Frste hefte. 9788740494822
Andersen, HC: I Orienten. 9788740490282
Bagger, Carl: Min broders levned. 9788740496918
Baggesen, Jens: Himlen i drben. 9788740436297
Baggesen, Jens: Kalundborgs krnike. 9788740418071
Baggesen, Jens: Komiske fortllinger. 9788740451337
Baggesen, Jens: Labyrinten. 9788740416121
Bang, Herman: Branden. 9788740478495
Bang, Herman, De uden fdreland. 9788740417012
Bang, Herman: Det gr hus. 9788740436136
Bang, Herman: Det hvide hus. 9788740483284
Bang, Herman: Digte 1889. 9788740485141
Bang, Herman: Excentriske noveller. 9788740466010
Bang, Herman: Fdra. 9788740468380
Bang, Herman: Herhjemme og derude. 9788740455281
Bang, Herman: Hblse slgter. 9788740443486
Bang, Herman: Kritiske studier og udkast. 9788740473056
Bang, Herman: Les quatre diables. 9788740487916
Bang, Herman: Liv og dd. 9788740405712
Bang, Herman: Ludvigsbakke. 9788740437546
Bang, Herman: Mikal. 9788740447811
Bang, Herman: Prster. 9788740410600
Bang, Herman: Ravnene. 9788740423846
Bang, Herman: Realisme og realister. 9788740456592
Bang, Herman: Rundt i Norge. 9788740455137
Bang, Herman: Sommerglder 9788740463026
Bang, Herman: Stille eksistenser. 9788740480108
Bang, Herman: Stuk. 9788740426472
Bang, Herman: Slsomme fortllinger. 9788740499186
Bang, Herman: Teatret. 9788740405705
Bang, Herman: Ti r. 9788740441512
Bang, Herman: Tine. 9788740489309
Bang, Herman: Tunge melodier. 9788740478556
Bang, Herman: Under get. 9788740478884
Bang, Herman: Ved vejen. 9788740446883
Bech, Bodil: Flyvende hestemanker. 9788740474213
Bech, Bodil: Granit og dugg. 9788740467413
Bech, Bodil: Ildtunger danser. 9788740421187
Bech, Bodil: Ud af himmelporte. 9788740493016
Bech, Bodil: Vi der ejer natten. 9788740489071
Bergse, Vilhelm: Fra Piazza del Popolo. 9788740464573
Bergse, Vilhelm: Flyvefisken Prometheus. 9788740471144
Biehl, Charlotta Dorothea: Mit ubetydelige levnedslb. 9788740454369
Blicher, Steen Steensen: Ak! Hvor forandret. 9788740414356
Blicher, Steen Steensen: Brudstykker af en Landsbydegns dagbog. 9788740490305
Blicher, Steen Steensen: Hosekrmmeren. 9788740456387
Blicher, Steen Steensen: Prsten i Vejlby. 9788740400960
Blicher, Steen Steensen: Rverstuen. 9788740414035
Blicher, Steen Steensen: Sildig opvgnen. 9788740453126
Blicher, Steen Steensen: Trkfuglene. 9788740419283
Bregendahl, Marie: En ddsnat. 9788740428667
Brorson, Hans Adolph: Den yndigste rose. 9788740429527
Bdtcher, Ludvig: Mdet med Bacchus. 9788740448689
Cavling, Henrik: Nogle avisartikler. 9788740490503
Chievitz, Poul: Fra gaden. 9788740498080
Claussen, Sophus: Antonius i Paris. 9788740482850
Claussen, Sophus: Arbejdersken. 9788740477979
Claussen, Sophus: Byen. 9788740482355
Claussen, Sophus: Danske vers. 9788740481785
Claussen, Sophus: Djvlerier. 9788740428575
Claussen, Sophus: Fabler. 9788740467796
Claussen, Sophus: Forrstaler. 9788740483345
Claussen, Sophus: Fortllingen om Rosen. 9788740456974
Claussen, Sophus: Heroica. 9788740471564
Claussen, Sophus: Hvededynger. 9788740461572
Claussen, Sophus: Kitty. 9788740408119
Claussen, Sophus: Lvetandsfnug. 9788740440881
Claussen, Sophus: Mellem to kyster. 9788740404241
Claussen, Sophus: Mina. 9788740471779
Claussen, Sophus: Naturbrn. 9788740496680
Claussen, Sophus: Pilefljter. 9788740487381
Claussen, Sophus: Titania holdt bryllup. 9788740431926
Claussen, Sophus: Trefoden. 9788740446814
Claussen, Sophus: Unge bander. 9788740444216
Claussen, Sophus: Valfart. 9788740483499
Dalgas, Ernesto: Lidelsens vej. 9788740411010
Drachmann, Holger: De lyse ntter. 9788740465976
Drachmann, Holger: En overkomplet. 9788740486209
Drachmann, Holger: Forskrevet. 9788740405873
Ewald, Johannes: Levnet og Meeninger. 9788740448085
Ewald, Johannes: Stvets glder. 9788740407709
Falster, Christian: Vor tids onde optugtelse. 9788740401509
Fibiger, Mathilde: Clara Raphael. 9788740473919
Gielstrup, Jens: Det gode hjerte. 9788740402407
Gielstrup, Jens: Kys til hjre og venstre. 9788740451443
Gjellerup, Karl: Germanernes lrling. 9788740420203
Gjellerup, Karl: Minna. 9788740459913
Goldschmidt, MA: Hjemls. 9788740413304
Grundtvig, NFS: De levendes land. 9788740419795
Grundtvig, NFS: Nyrs-Morgen. 9788740482713
Gyllembourg, Thomasine: En hverdagshistorie. 9788740407136
Hauch, Carsten: Plejaderne ved midnat. 9788740422528
Heiberg, Johan Ludvig: Nye digte. 9788740476408
Heiberg, PA: Ordener hnger man p idioter. 9788740435986
Hertz, Henrik: Silkeormen. 9788740443936
Hertz, Henrik: Sparekassen. 9788740412833
Hertz, Henrik: Svend Dyrings Hus. 9788740424294
Hjort, Knud: Hans Rskov. 9788740483215
Hjort, Knud: Stv og stjrner. 9788740411652
Hjort, Knud: Syner. 9788740421507
Hjort, Knud: To verdener. 9788740434927
Holberg, Ludvig: Danmarks Riges Historie. 9788740488630
Holberg, Ludvig: Den politiske kandestber. 9788740424621
Holberg, Ludvig: Den stundeslse. 9788740484526
Holberg, Ludvig: Epistler. 9788740435474
Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus. 9788740417562
Holberg, Ludvig: Jeppe p Bjerget. 9788740476378
Holberg, Ludvig: Levnedsbrev. 9788740415766
Holberg, Ludvig: Metamorphosis. 9788740447187
Holberg, Ludvig: Moralske tanker. 9788740472462
Holberg, Ludvig: Niels Klim. 9788740489576
Holberg, Ludvig: Zille Hans Dotters Gynaicologia 9788740477535
Holstein, Ludvig: Digte. 9788740414868
Hostrup, Jens Christian: Eventyr p fodrejsen. 9788740486759
Hostrup, Jens Christian: Genboerne. 9788740440935
Ingemann, BS: Morgen- og Aftensange. 9788740466805
Jacobsen, JP: Darwins lre. 9788740491296
Jacobsen, JP: Doktor Faust. 9788740473537
Jacobsen, JP: Fru Marie Grubbe 9788740436570
Jacobsen, JP: Gurresange. 9788740418859
Jacobsen, JP: Hervert Sperring. 9788740419825
Jacobsen, JP: Mogens. 9788740401240
Jacobsen, JP: Niels Lyhne. 9788740495713
Jacobsen, JP: Tog blgen land. 9788740488401
Jacobsen, Jrgen-Frantz: Barbara. 9788740490916
Juel-Hansen, Erna: En ung dames historie. 9788740492903
Kidde, Harald: Jrnet. 9788740460407
Kidde, Harald: Aage og Else. 9788740491326
Kierkegaard, Sren: Begrebet Angest. 9788740454253
Kierkegaard, Sren: Forfrerens dagbog. 9788740405446
Kierkegaard, Sren: Frygt og bven. 9788740458145
Kierkegaard, Sren: Gentagelsen. 9788740488838
Kierkegaard, Sren: Krlighedens gerninger. 9788740480535
Kierkegaard, Sren: Stadier p livets vej. 9788740454321
Kierkegaard, Sren: Sygdommen til dden. 9788740491111
Kingo, Thomas: Sorrig og glde. 9788740467758
Knudsen, Jakob: Afklaring. 9788740450330
Knudsen, Jakob: Gring. 9788740459364
Knudsen, Jakob: Se nu stiger solen. 9788740411201
Knudsen, Jakob: Sind. 9788740498189
Kaalund, HV: Fabler for brn. 9788740420302
Kaalund. HV: P det jvne. 9788740474374
Larsen, Karl: Udenfor rangklasserne. 9788740416572
Larsen, Thger: Bakker og blger. 9788740440546
Larsen, Thger: Dagene. 9788740486384
Larsen, Thger: Det fjerne. 9788740401530
Larsen, Thger: Frejas rok. 9788740478983
Larsen, Thger: I Danmarks navn. 9788740402186
Larsen, Thger: Jord. 9788740401882
Larsen, Thger: Kunst og liv. 9788740434477
Larsen, Thger: Kvrnen. 9788740466836
Larsen, Thger: Limfjords-sange. 9788740427875
Larsen, Thger: Slgternes tr. 9788740480474
Larsen, Thger: Sndengalm. 9788740492118
Larsen, Thger: Trkfuglevej. 9788740433692
Larsen, Thger: Vejr og vinger. 9788740402971
Larsen, Thger: Vilde roser. 9788740471229
Leonora Christina: Jammers minde. 9788740459630
Michalis, Sophus. Himmelskibet. 9788740417197
Munch-Petersen, Gustaf: Black Gods Stone. 9788740465464
Munch-Petersen: Gustaf: Det ngne menneske. 9788740422054
Munch-Petersen, Gustaf: Det underste land. 9788740477573
Munch-Petersen, Gustaf: Lyn i havet. 9788740445633
Munch-Petersen: Gustaf: Mod Jerusalem. 9788740466270
Munch-Petersen: Gustaf: Nitten digte. 9788740462951
Munch-Petersen, Gustaf: Simon begynder. 9788740419566
Munch-Petersen, Gustaf: Solen finns. 9788740477054
Munch-Petersen, Gustaf: Stenka. 9788740436808
Mylius-Erichsen, Ludvig: Isblink. 9788740449389
Mller, Poul Martin: En dansk students eventyr. 9788740431803
Mller, Poul Martin: Rosen blusser alt. 9788740412659
Nansen, Peter: Julies dagbog. 9788740489033
Nielsen, LC: Havet omkring Danmark. 9788740417050
Oehlenschlger, Adam: Aladdin. 9788740452099
Oehlenschlger, Adam: Digte 1803. 9788740468199
Oehlenschlger, Adam: Langelands-Reise. 9788740470482
Oehlenschlger, Adam: Raad til unge gtemnd. 9788740499902
Paludan-Mller, Frederik: Adam Homo. 9788740472981
Petersen, Nis: 99 bemrkninger. 9788740453669
Petersen, Nis: Dagtyve og andre. 9788740455960
Petersen, Nis: Engle blser p trompet. 9788740482027
Petersen, Nis: Med rdkridt. 9788740463965
Petersen, Nis: Muleposen. 9788740436761
Petersen, Nis: Sandalmagernes gade. 9788740423334
Pontoppidan, Henrik: De ddes rige. 9788740490497
Pontoppidan, Henrik: Den gamle Adam. 9788740400700
Pontoppidan, Henrik: Den kongelige gst. 9788740497564
Pontoppidan, Henrik: Det forjttede land. 9788740465686
Pontoppidan, Henrik: Det lyder som et eventyr. 9788740445336
Pontoppidan, Henrik: Det store spgelse. 9788740490831
Pontoppidan, Henrik: Fra hytterne. 9788740493177
Pontoppidan, Henrik: Isbjrnen. 9788740446135
Pontoppidan, Henrik: Krniker. 9788740405941
Pontoppidan, Henrik: Landsbybilleder. 9788740473445
Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per 1898. 9788740460292
Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per 1905. 9788740464467
Pontoppidan, Henrik: Mands Himmerig. 9788740434590
Pontoppidan, Henrik: Nattevagt. 9788740464740
Pontoppidan, Henrik: Sandinge menighed. 9788740471472
Pontoppidan, Henrik: Skyer. 9788740405231
Pontoppidan, Henrik: Spgelser. 9788740498868
Pontoppidan, Henrik: Stkkede vinger. 9788740404685
Pontoppidan, Henrik: Thora van Deken. 9788740408690
Rasmussen, Knud: Festens gave. 9788740467635
Ravnkilde, Adda: Judith Frste. 9788740425789
Rimestad, Christian: Vemod. 9788740451702
Rode, Helge: Hvide blomster. 9788740492088
Rosenkantz, Palle: Hvad skovsen gemte. 9788740443271
Saxo: Danmarks Krnike. 9788740420098
Schack, Hans Egede: Phantasterne. 9788740433531
Schandorph, Sophus: Smfolk. 9788740433685
Skjoldborg, Johan: En stridsmand. 9788740469035
Skjoldborg, Johan: Gyldholm. 9788740431629
Skjoldborg, Johan: Per Holt. 9788740433982
Staffeldt, Schack: Digte 1804. 9788740444933
Stub, Ambrosius: Den kedsom vinter. 9788740462029
Stuckenberg, Viggo: Sne. 9788740440669
Sderberg, Edvard: Gadens digte. 9788740415162
Topse, Vilhelm: Jason med det gyldne skind. 9788740401448
Wessel, Johan Herman: Smeden og bageren 9788740401011
Wied, Gustav: Barnlige sjle. 9788740416756
Wied, Gustav: Dansemus. 9788740415513
Wied, Gustav: En mindefest. 9788740429633
Wied, Gustav: Fdrene de druer. 9788740460155
Wied, Gustav: Knagsted. 9788740472042
Wied, Gustav: Livsens ondskab. 9788740498172
Wied, Gustav: Menneskenes brn. 9788740419733
Wied, Gustav: Pastor Srensen & Co. 9788740426519
Wied, Gustav: Silhuetter. 9788740419474
Wied, Gustav: Skrmydsler. 9788740450033
Wied, Gustav: Slgten. 9788740442069
Wied, Gustav: Ungdomshistorier. 9788740417265
Wilster, Christian: Den undvegne. 9788740442434
Winther, Christian: Flugten til Amerika. 9788740415841
Winther, Christian: Hjortens flugt. 9788740459784
Winther, Christian: Til Een. 9788740429978
Winther, Christian: Vaabendragerens Ed. 9788740443578
rsted, HC: nden i naturen. 9788740451764
Aakjr, Jeppe: Du vre den fattiges vrner. 9788740467109
Aakjr, Jeppe: Rugens sange. 9788740409826
Aakjr, Jeppe: Vredens brn. 9788740463910
Aarestrup, Emil: Den himmel jeg har henrykt kret. 9788740486360
Norske og svenske klassikere
Andersson, Dan: Kolvakterens visor. 9788740422177
Andersson, Dan: Svarta ballader. 9788740480405
Asbjrnsen og Moe: Norske folke-og huldreeventyr. 9788740468052
Bergman, Hjalmar: Chefen fru Ingeborg. 9788740466058
Bergman, Hjalmar: Farmor och Vr Herre. 9788740476903
Bergman, Hjalmar: Hans nds testamente. 9788740406696
Bergman, Hjalmar: Markurells i Wadkping. 9788740406849
Bjrnson, Bjrnstjerne: Arne. 9788740478846
Bjrnson, Bjrnstjerne: En glad gut. 9788740451191
Bjrnson, Bjrnstjerne: Furet vejrbidt. 9788740485981
Bjrnson, Bjrnstjerne: Synnve Solbakken. 9788740461541
Boye, Karin: Astarte. 9788740416190
Boye, Karin: De sju ddssynderna. 9788740401356
Boye, Karin: Gmda land. 9788740415353
Boye, Karin: Hrdarna. 9788740444735
Boye, Karin: Fr trdets skull. 9788740476248
Boye, Karin: Kallocain. 9788740413700
Boye, Karin: Moln. 9788740455373
Bull, Olaf: Metope. 9788740429862
Dass, Petter. Nordlands trompet. 9788740453546
Grieg, Nordahl: Atlanterhavet. 9788740440829
Grieg. Nordahl: Barrabas. 9788740495867
Grieg, Nordahl: Blgene favnes i blinde. 9788740484816
Grieg, Nordahl: De unge dde. 9788740422382
Grieg, Nordahl: En ung mands kjrlighet. 9788740460681
Grieg, Nordahl: Flagget. 9788740450736
Grieg, Nordahl: Friheten. 9788740492514
Grieg, Nordahl: Grske breve. 9788740455243
Grieg, Nordahl: Hbet. 9788740456400
Grieg, Nordahl: Kinesiske dage. 9788740444599
Grieg, Nordahl: Men imorgen. 9788740487589
Grieg, Nordahl: Nederlaget. 9788740470161
Grieg, Nordahl: Norge i vre hjerter. 9788740488807
Grieg, Nordahl: Rundt Kap det gode Hb. 9788740426854
Grieg, Nordahl: Skibet gr videre. 9788740470741
Grieg, Nordahl: Solbl tinder. 9788740495782
Grieg, Nordahl: Spansk sommer. 9788740414479
Grieg, Nordahl: Stene i strmmen. 9788740469479
Grieg, Nordahl: Ung m verden ennu vre. 9788740444612
Grieg. Nordahl: Veien frem. 9788740464108
Grieg, Nordahl: Vidkun Quisling. 9788740453959
Grieg, Nordahl: Vr re og vr makt. 9788740466515
Ibsen, Henrik: En folkefiende. 9788740441949
Ibsen, Henrik: Et dukkehjem. 9788740490961
Ibsen, Henrik: Fruen fra havet. 9788740477962
Ibsen, Henrik: Gengangere. 9788740407914
Ibsen, Henrik: Hedda Gabler. 9788740463385
Ibsen, Henrik: Lille Eyolf. 9788740409390
Ibsen, Henrik: Nr vi dde vgner. 9788740457964
Ibsen, Henrik: Peer Gynt. 9788740403084
Ibsen, Henrik: Rosmersholm. 9788740489057
Ibsen, Henrik: Samfundets sttter. 9788740428131
Ibsen, Henrik: Terje Vigen. 9788740436235
Ibsen, Henrik: Vildanden. 9788740433722
Jger, Hans: Anarkiets Bibel. 978874042945
Jger, Hans: Bekjendelser. 9788740472769
Jger, Hans: Fra Kristiania-bohmen. 9788740472530
Jger, Hans: Fngsel og fortvilelse. 9788740413236
Jger, Hans: Noveletter. 9788740491517
Jger, Hans: Socialismens ABC. 9788740422573
Jger, Hans: Syk kjrlihet. 9788740482829
Jlsen, Ragnhild: Brukshistorier. 9788740438666
Jlsen, Ragnhild: Rikka Gan. 9788740432794
Kielland. Alexander: Arbeidsfolk. 9788740486568
Kielland, Alexander: Else. 9788740482881
Kielland, Alexander: Fortuna. 9788740436259
Kielland, Alexander: Garman & Worse. 9788740488456
Kielland, Alexander: Gift. 9788740418828
Kielland, Alexander: Jacob. 9788740436655
Kielland, Alexander: Mennesker og dyr. 9788740420340
Kielland, Alexander: Novelletter. 9788740427684
Kielland, Alexander: Nye novelletter. 9788740482416
Kielland, Alexander: Sankt Hans Fest. 9788740482348
Kielland, Alexander: Skipper Worse. 9788740415810
Kielland, Alexander: Sne. 9788740407877
Kielland, Alexander: To novelletter fra Danmark. 9788740430943
Krohg, Christian: Albertine. 9788740408645
Lagerlf, Selma: Gsta Berlings saga. 9788740439496
Lagerlf, Selma: Herr Arnes penningar. 9788740446272
Lagerlf, Selma: Jerusalem. 9788740496239
Lagerlf, Selma: Kejsarn av Portugallien. 978874043276
Lagerlf, Selma: Krkarlen. 9788740486667
Lagerlf, Selma: Mrbacka. 9788740472066
Lagerlf, Selma: Nils Holgerssons underbara resa. 9788740448399
Lie, Jonas: Den fremsynte. 9788740402193
Lie, Jonas: Et samliv. 9788740446531
Lie, Jonas: Familjen p Gilje. 9788740432664
Lie, Jonas: G p. 9788740441895
Lie, Jonas: Kommandrens dtre. 9788740498837
Lie, Jonas: Livsslaven. 9788740421460
Lie, Jonas: Lodsen og hans hustru. 9788740436914
Lie, Jonas: Maisa Jons. 9788740450675
Lie, Jonas: Nr jerntppet falder. 9788740427561
Lie, Jonas: Nr sol gr ned. 9788740439151
Lie, Jonas: Onde magter. 9788740407976
Lie, Jonas: Trold. 9788740411621
Nilsen, Rudolf: Hverdagen. 9788740439281
Nilsen, Rudolf: P gjensyn. 9788740490046
Nilsen, Rudolf: P stengrunn. 9788740434415
Obstfelder, Sigbjrn: De rde drber. 9788740481808
Obstfelder, Sigbjrn: En prsts dagbog. 9788740430691
Obstfelder, Sigbjrn: Intet dr s vakkert som blade. 9788740465273
Obstfelder, Sigbjrn: Korset. 9788740436037
Obstfelder, Sigbjrn: P feil klode. 9788740410075
Skram, Amalie: Constance Ring. 9788740447637
Skram, Amalie: Forrdt. 9788740458466
Skram, Amalie: Fru Ins. 9788740487282
Skram, Amalie: Hellemyrsfolket. 9788740481105
Skram, Amalie: Karens jul. 978874045197
Skram, Amalie: Lucie. 9788740421538
Skram, Amalie: Professor Hieronimus. 9788740499247
Skram, Amalie: P St. Jrgen 9788740440850
Stagnelius: Erik Johan: Flyttfglarne. 9788740484939
Strindberg, August: En bl bok. 9788740499308
Strindberg, August: Ett drmspel. 9788740452716
Strindberg, August: Frken Julie. 9788740413809
Strindberg, August: Giftas. 9788740424034
Strindberg, August. Hemsborna. 9788740496536
Strindberg, August. Inferno. 9788740426588
Strindberg, August: Rda rummet. 9788740413137
Strindberg, August: Svarta fanor. 9788740430011
Strindberg, August: Tjenestekvinnans son. 9788740442632
Sderberg, Hjalmar: Den allvarsamma leken. 9788740434606
Sderberg, Hjalmar: Doktor Glas. 9788740455472
Sderberg, Hjalmar: Frvillelser. 9788740425246
Sderberg, Hjalmar: Historietter. 9788740443806
Sderberg, Hjalmar: Martin Bircks ungdom. 9788740488449
Sdergran, Edith: Brokiga iakttagelser. 9788740430929
Sdergran, Edith: Dikter 1916. 9788740476033
Sdergran, Edith: Framtidens skugga. 9788740406603
Sdergran, Edith: Landet som icke r. 9788740454093
Sdergran, Edith: Rosenaltaret. 9788740489415
Sdergran, Edith: Septemberlyran. 9788740475241
Wergeland, Henrik: Den engelske lods. 9788740413823
Wergeland, Henrik: Jan van Huysums blomsterstykke. 9788740406238
Kinesisk og japansk lyrik
Basho Matsuo: Bambus i sne. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740440454
Buson Yosa: Tempelklokken. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740429688
Issa Kobayashi: Dugdrbeverden. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740410228
Grnne bjerge. Kinesiske kortdigte. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740444360
Oversatte klassikere
Carroll, Lewis: Hvalrossen og tmreren. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740412000
Gray, Thomas: Elegi skrevet p en landsbykirkegrd. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740471687
Homer: Iliaden. Oversat af Christian Wilster. 9788740479607
Homer: Odysseen. Oversat af Christian Wilster. 9788740488647
Joyce, James: Digte og epifanier. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740483918
Lear, Edward: Grumbuliske digte. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740419696
Omar Khayym: Rubiyt. Oversat af Thger Larsen. 9788740400250
Poe, Edgar Alan: Huset Ushers fald. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740440157
Poe, Edgar Alan: Ravnen. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740427073
Rabearivelo, Jean-Joseph. Nstendrmme. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740459746
Sapfos digte. Oversat af Thger Larsen. 9788740465914
Stevenson, Robert Louis: Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Oversat af Arne Herlv Petersen. 9788740405460
Arne Herlv Petersen
Grnsels. Lseprver.
Copyright 2014 Arne Herlv Petersen
ISBN 9788740467451