Professional Documents
Culture Documents
1 pensum
Lren om knoglerne
Anatomi
Beskrive skelettets udvikling med fokus p dets makroskopiske og histologiske
opbygning(Redegre for knoglernes opbygning)
o Knogletyper; Kortknogle(hndled knogle), fladeknogle(Sternum), Irregulr
knogle(vertebra), Langknogler(Humerus) og Sessomiod kngole(Patella).
o Knoglevv udgr ca. 18 % af kroppen vgt, kollagen og mineraler, og desuden
knoglen bestr af Diaphysis(vokse mellem) og er hoveddelen af knoglen.
o Epiphysis; proximal og distal ender af knolgen
o Metaphysis; Et omrde mellem epiphysis og Diaphysis, hvor den indeholder
hyalinvv, de giverknoglen lov til at vokse i lngden.
o Histologisk set knoglevv(osseus vv) bestr af extracellulr matrix og
knogleceller. Det ekstracellulrer matrix bestr af 25 % af vand, 25 % af
collagen fiber og 50 krystalliserede saltmineral(mest af salt bestr af calcium
fosfat).
Beskriv knoglevvet og dets celler?
o Der er 4 typer knogleceller; osteogenisk, osteoblasts, osteocyts og osteclasts.
1. Osteoblasts; er muskelopbyggende celler, hvor de syntetisere og udskille
kollagen fiber og andre organiske komponenter til opbygning af
extracellulre matrix til knoglevvet.
Ossificatio(knogledannelse) knogledannelse sker vha. osteoblast.
2. Osteocyts; osteocytscellernes er hovedceller i knoglerne, hvor deres opgave er
at opretholde metabolisme, sledes udveksling af ernring og tilfrslen af
affaldsstoffer med blodet.
3. Osteoclasts; er store celler, hvor de har fusioneret sig et sted og dannet et
klump af ca. 50 monocytter(en type hvide blodceller), der opkoncentreres i
Endosteum. P overfladen af osteoclasts udskilles kraftfulde lysosomale
enzymer og syrer, der fordjer proteiner og mineraler. Osteoclasts celler er
ogs med til at regulere og opretholde kalcium niveauet i blodet. Osteoclasts
celler er brugbare celler i forbindelse med at behandle osteoprosis.
Benvne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne?
Beskrive rygsjlens anatomi med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme,
diskusintervertebralis, hinder og indhold)
o Medula spinalis bestr af; Cervikal del, Thorical, lumbale, sakrum og coccyx.
Endvidere bestr medula spinalis 31 hvirvelsjle.
Beskriv kraniets anatomi som en helhed?
o Kraniet bestr af de det frste ansigtsknoglerne, som de mimiske muskler og
tyggemusklerne er knyttet til og for det andet af hjernekassen, der danner en
beskyttende kasse omkring hjerne, jne, mellemre og indre re. Derudover har
svel luftveje, som fordjelseskanal deres begyndelse i kraniet. Se nedenfor figur.
o Kraniet som helhed: Knogler sammenvokset af syndesmoser (de flade
kranieknogler) og synchodroser (ansigtsknoglerne).
Redegre for hjernens dkkende lag; Kranium og overliggende
skalpmuskulatur?
o Bestr af tre beskyttende lag; Pia mater, Arachoniod Mater og Dura Mater.
Biokemi
Beskriv knoglernes omstning af nringsstofferne calcium og fosfat (f)?
o Der findes kalcium i alle celler, men hovedparten af kroppens indhold af
kalcium(99 %) og fosfat(88 %) findes i form af salt i knoglerne. Knoglerne
fungerer, som et depot, der kan trkkes p, hvis der ikke er tilfrt nok kalcium og
fosfat med maden. For at kunne optage kalcium og fosfat fra tarmen, er D-vitamin
ndvendigt.
Beskriv betydningen af vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin for
knoglernes calcium om- omstning?
o Mangel p D- vitamin kan medfre kalksalte mangel i knoglerne og det
forrsager at knoglerne bliver blde, en tilstand, hvor hos brn kaldes for
rakitis og hos voksne osteomalaci.
o Lav koncentration af Kalcium medfrer kramper/Hj koncentration af kalcium i
blodet kan vre pga. nyresten.
o Blodet indhold af kalcium og fosfat nje reguleres af hormoner;
Parathyiodeahormonet(PTH) og Calcitonin.
o Udskillelsen af PTH ges, nr der er lavt kalciumindhold i blodet.
o Stigning af Calcium i blodet hmmer dannelsen af PTH(negative
feedback)/men fremmer dannelsen af Calcitonin(positive feedback).
o Calcitonin fremmer knogledannelsen ved at fremme osteoblasternes aktivitet.
Hormonet nedstter bde plasmacalcium og plasmafosfat. Calcitonin dannes i
Thyroidea og knogledannelsen kan ogs fremkaldes af vksthormon og
stofskifthormon.
o Somatropin uskilles fra hypofyselap, nr man vokser og vksthormonet er med
til at stimulerer proteindannelse og celledeling. T3 og T4 ger effekten af
somatropinin.
Fysiologi
Redegre for knoglernes funktion?
o Knogler srger for afstiver kroppen og er med til at bidrag til bevgelse.
o Depot for kalcium/fosfat
o Dannelsessted for blod celler
o Beskyttende
Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes
remodellering?
o Der er tre typer celler i knogler; Knogledannende(osteoblaster), Modne
kngoleceller(Osteocytter) og Knoglenedbryder(Osteoklaster).
o Osteoblaster srger for knoglernes breddevkst ved at lgge lag udenp
knoglerne(indeholder kollagen fibre).
o Efter bliver osteoblaster indlejret i intercellulrsubstans og de omdannes til
modne knogleceller osteocytter. Osteocytter udskiller enzymer, der frigr calcium
til blodet.
o De celler der nedbryder knoglevvet kaldes for osteoklaster.
o Remodellering; Ligesom hud, knogler dannes fr fdslen, men hele tiden
fornyer sig selv. Knogleremodelleringen er den igangvrende udskiftning af
gamle knoglevv ved nyt knoglevv. Det indebrer knogleresorption, den
fjernelse af mineraler og kollagen fibre fra knogle ved osteoklaster, og knogle
aflejring, tilstning af mineraler og collagen fibre til knogle ved osteoblaster.
Redegre for knoglernes aldring?
o Der kan vre tale om forskellige rsager til aldring eller afkalkning af; mangel p
belastning af bevgeapparatet, behandling med binyrebarkhormon og
manglende knshormon.
o Mangel p knshormoner isr hos kvinder, fordi produktionen af knshormoner
ophrer, nr kvinder nr overgangsalderen.
o Aldring af knoglemasse sker normalt efter 30 rs alder hos kvinder, og hos mnd
knoglemasse tab begynder efter 60 rs alder og ca. 3 % af knoglerne tabes i lbet
af 10 r.
o Calciums tab medfrer, at osteoblasters aktivitet ophrer.
Beskriv skelettets mekaniske adaption og knoglevvets opheling efter fraktur?
o Et brud opstr som regel, hvis spnding i knoglens lokalomrde overstiger
knoglens indre kohsion(masser/krfter der holder knogler eller molekyler
sammen). Fraktur opstr ved et svagt sted alts typisk kan der vre tale om
uregelmssigheder ved det lokalt omrde. Ved de meget voldsomme
knoglebrud kan der skabes choktilstand hos muskler, nerver og blodkar.
o Der er forskellige former for frakturer, der bestemmes efter deres tilstand, fx
stressrelateret knoglebrud eller colls fraktur eller fodboldfraktur.
o Skelettets mekaniske egenskaber; Der er forskellige variationer, der bidrager
til knoglens/skelets mekaniske egenskaber.
Knogle er inhomogen det vil sige at de uens opbygget, s det kan
varierer fra person til person
Knoglevv er anisotropt har forskellige mekaniske egenskaber i
forskellige retninger. Fx kan modst trk, strk osv.
Knoglevvets egenskaber varierer med kost, alder, gen og isr
trningstilstand, der forandrer ens mekaniske opbygning.
Knoglevv er trtbar kan blive trt med meget belastningen.
Patologi
Definere osteoporose?
o Knogleskrhed, atrofi af knoglevvet med indre nedbrydning af den kompakte
del af knoglen.
Angiv risikofaktorer for udvikling af osteoporose?
o Menopausalt tildligt overgangsalder
o Lav energi, isr ses hos ldre mennesker
o Langtids hormonbehandling
o Rygning/alkohol
o Lav legemsvgt
Diagnostik af osteoporose?
o DXA skanning, hvor metoden anvendes til at mle knoglevvets
mineraltthed(bone mineral density)
Redegre for knogleheling?
o Knogleheling er den proces, hvor knoglerne reparerer frakturen. I de fleste tilflde
er knoglevv selvhelende og reparerer sig selv ved at skabe nye vvsceller og
blodkar i det nye vv og er i stand til at strikke sig i enderne af den oprindelige
knogle til at reformere en ny og fuldstndig enhed. I tilflde af knoglebrud, hvis
bruddet ikke er indstillet korrekt, kan vvet forbinde ujvnt og resultere i
permanent skade og uregelmssig knoglevkst.
Definere Colles fraktur (c)
o En fraktur i distal radius i forarmet eller hndleddet, ses ofte hos osteoporose
patienter.
Kende til bldningers lokalisation mellem kranium og overliggende muskel- og
hudlag?
Lren om leddene
Anatomi
Beskriv leddenes udvikling?
o Leddenes udvikling og position i embryonet er desvrre uklar, men efter min
overbevisning kan det vre mesoderm og ectoderm.
Beskrive den makroskopiske opbygning af ugte og gte led?
o Anatomisk led inddeles i ugte led, hvilke skelet stykkerne forbundet af et
stttevv, og gte led, hvor det er indskudt i et ledhule.
Ugte Led(synarthroser); deles i kartilaginse led og fibrse led, og
herunder syndesomer og synkondroser og kraniets led kaldes for sutur
og synostoser og symfyser.
Det kartilaginse led deles i primr(bestr af hyalin brusk) og
sekundr(kompliceret opbygget af fibrokartilago) synkondroser.
gte Led(Diarthrose); gte led eller synovial led er meget struktureret
led. Leddet er omgivet ledkapsel og mellemledfladerne er en smal spalte,
skaldt ledhule, der hindholder ledvske. Ledfladerne er bekldt med
ledbrusk. Synovial led har to funktioner ernr ledbrusken og holder
ledfladerne fugtigt og nedstter gnidningsmodstand.
gte led; inddeles i Glidled(findes i hvirvelbuer, fodrod),
Hngselled(findes i knleddet, albueleddet og fingerleddet),
Drejeled(findes i verste halshvirvelen),
Saddelled(Tommelfingeren rodled) og Kugleled(findes
skulderled og hofteled)
Beskriv leddets histologiske opbygning?
Angiv leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet?
o gte ledes opdeling; gte led kan inddeles i forskellige former, sledes:
Glidled; er led, hvor der kan foretages sideforskydninger og rotationer.
Hngselled; hvor der kan foretages fleksion og ekstension, albueled,
knled og fingerled.
Drejeled; Er led, der kan drejes, roteres om aksen.
Sadelled; er et led, hvor der kan foreg bevgelse i to p hinanden
vinkelrette retninger.
Kugleled; er led, hvor der kan foretages bevgelse i alle retninger
fleksion og ekstension i alle retninger og desuden abduktion/adduktion,
rotation og cirkumduktion.
Beskriv bevgelsesmulighederne i hvirvelsjlen?
o I hvirvelsjlen kan der ske 4 typer af bevgelse; Fleksion, Ekstension og
lateralfleksion(sidebjning) og rotation.
Patologi
Kort beskriv et leds patologiske udvikling?
o
Beskriv rsager og udvikling af pseudoarthrose ?
o Psuedoartrose(falsk led); forrsages typiske af utilstrkkelig fiksering eller
hvis der ved en udfrt osteosyntese(operative sammebinding) ikke er opnet
kompression over frakturen. Pseudoartrose klassificeres, som
atrofisk(sammenhngende el. skrumpede), hvis den er avaskulr(der har
sammenhnge med blodkar) eller som hypertrofisk(uden nydannelse), hvis
den er hypervaskulr.
o Nr der opstr et brud i knoglerne, kan der vre risiko for, at de ikke heler
ordentligt. Visse ting kan vre genkendelige risikofaktorer, ligesom en knogle med
en drlig blodforsyning, en alvorlig pause, patientens alder, og patientens
sygehistorie osv.
Kort beskrive rsagsforhold, patogenese, diagnostik og principper for
behandling ved leddegigt (reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) og
urinsyre gigt (podagra Artritis urica)?
o Reumatoid Artritis(Leddegigt); kaldes ogs for gte kronisk leddegigt, og det
er en kronisk autoimmune sygdom, hvor genetisk, hormonelle og miljmssige
faktorer pvirker udvikling og forlb. Patogenese; rsagen er ukendt, men et
antigen af ukendt art formodes hos genetisk disponerede individer at udlse og
vedligeholde inflammation i leddenes slimhinde.
o Osteoartrose; er en degenerativ ledsygdom, der delgger ledbrusken og med
alderen bliver ledbruskene tyndere og den kan blive nedbrudt, men slidgigt kan
opst hos yngre patienter ved over eler fejlbelastning af leddene. Patogenese;
den primr rsag kendes ikke, men der er genetisk eller arveligt relation, og
den sekundr rsag er en anden ledsygdom fx artrit traume, nedsat
iltforsyning. Risikofaktorer, stigende med alder, arvelig disposition, overvgt,
ledeskader og fejlbelastning.
o Artritis Urica(urinsyregigt); Urinsyre er slutprodukt i nedbrydning af puriner,
der dannes ved nedbrydning af kroppens nukleinsyrer og i mindre grad tilfres
med fden. Patienter med primr artritis urica danner pga. medfdte, arvelige
faktorer for meget urinsyre, som udfldes i form af uratkrystaller i vvene,
hvor det medfrer kraftig inflammation. Sekundr urinsyregigt ses ved
maligne(ondartet) sygdom fx leukmi, hvor der nedsat udskillelse af urinsyre
ved urinsygdom. Diagnostik kan aflgges vha. polarisationmikroskopi.
Lren om musklerne (Anatomi):
Inddel skeletmuskler efter udseende og fiberforlb?
o Inddeles i parallel, fusiform, cirkulr, triangulr og pennate(unipennate,
Bipennate og multipennate).
o Pennate muskler har kortfibre og typisk er tilhftet tt p leddets og dets
omdrejningsakse og mens Parallel muskler har lange fibre der tilhfter
muskler til strre afstand. De ovenstende skeletmusklernes udseende og
lokalisation fremgr af den nedenstende tabel.
Beskriv skeletmuskelfiberens struktur og funktion?
o Skeletmuskel fibren indeholder flere hundrede kerner, der er lokaliseret lige
under sarcolemma. Hver muskel fiber er omgivet af en cellemembran
Sarcolemma. Lige under sarcolemma ligger mange cellekerne. Fra sarcolemma
udstrkker T Rr ind i cellen, hvor de ligger forbundet med et netvrk af
membraner alts det sarkoplasmatisk reticulum. Nr nervecelle sender
impulser eller stimuli, s sker det igennem T rr.
o Muskelceller er tt pakket med trde formede proteinmolekyler myofibriller. De
ligger p langs af muskelcellen og ligger i bundter, som er omgivet
sarkoplasmatisk reticulum(muskelcellen indeholder mitokondrierer, som er
cellens energidepoter).
o Myofribrillerne er opbygget af to typer af proteintrde; aktin - og
myosinfilemanter. De overlapper hinanden i lngden.
o Ved muskelkontraktion bliver aktinfilemanter forskudt ind mellem
myosinfilemanter. Aktinfilamenter er fastgjort til Z bnd. Omrdet mellem to Z
linje kaldes for sarkomer.
Skeletmuskelfiberens subcellulre opbygning og histologi. Sammenligningen
med hjertemuskulatur og glat muskulatur?
o Hjertemuskulatur; bestr af med celler med centralt placeret kerne(nuclei)
ligesom i glatte muskulatur, men med en tvrstribning, som i skeletmuskulatur.
o Glat muskulatur; bestr tenformede celler, der har en enkel, centralt placeret
kerne.
o Skeletmuskulatur; bestr af meget lange celler, der hver indeholder et stort
antal perifert placerede kerne.
Skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes
aktivering?
o I den indvendige sarcolemmas cytoplasmatisk overflade findes proteinet
dystrofin. Dystrofin er forbundet til transmembranens glykoproteinet.
Dystrofin funktion er at binde aktinfilamenter med sarcolemma. Mangel p
dystrofin kan medfre muskeldystrofi(muskelsvind).
Den neuromuskulre enhed: Histologi og ultra- struktur?
o Kontaktomrdet imellem en motorisk nervetrd og skeletmuskelcelle(fibre),
der betegnes den motorisk endeplade. Den motoriske nervetrd ender med et
antal korte grene, der som en hnd med uregelmssige fingre etabler
kontakten med muskelfibrene med en gren til hver enkel muskefiber.(side 298)
Beskrive lokalisation og funktion af skeletmuskelens bindevv?
o En muskel omgives af et bindevvslag, epimysiet, der er mere eller mindre
sammenhngende med den omgivende muskelfacie. Epimysiet strkker sig ind
i musklen og omgiver alle fasciklerne i form af perimysiet, der fortstter i en
fin linje af retikulre fibre, endomysiet, omkring hver enkelt muskelfibre.
o Udover at binde muskelfibrene og fasciklerne sammen giver bindevvet hver
enkelt fibre og fascikel mulighed at bevge sig uafhngigt.
Beskriv skalpens lag?
o Dura Mater(bundet til kraniets sutur), arachnoidea mater(et lag der ligger
under dura mater og dkker pia mater) og pia mater(bundet dirket til hjernen
og kan ikke fjernes).
Beskriv udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius og de dybe
ryg-muskler?
Biokemi
Beskrive biokemien ved kraftgenerationen?
o Myosin er kvantitativt det vigtigste protein i myofibriller, reprsenterer
o 65 % af totalen. Den er formet som en golfklub(nederst til hjre). Molekylet er
en hexamer bestende af to identiske tunge kder(2 223 kDa) og fire lette
kder (hver omkring 20 kDa). Hver af de to tunge kder har en kugleformet
"hoved" p sin aminoende, som strkker sig ind i en "hale" omkring 150 nm i
lngden i hvor de to kder er forbundet til danne en superhelix.
o Aktin; Actin (42 kDa) er den vigtigste komponent af "tynde filamenter." Den
reprsenterer ca. 20-25% af muskelproteinerne. F-actin er ogs en vigtig del af
cytoskelettet. Denne filaments polymer holdes i ligevgt med dets monomer,
G-actin. Det andet protein komponenter af muskel omfatter tropomyosin og
troponin.
Fysiologi
Beskrive mekanismerne ved muskelkontraktionen?
o ATP kobles p ATPase derved afkobles aktin og myosin. (ATPase findes p
myosinhovederne.
o ATP hydrolyseres og myosinhovedet rykker tilbage, en konformationsndring.
o Nr Pi frigives, myosinhovedet binder til en ny position p aktin molekylet.
o Samtidigt frigives ADP fra myosinhovedet og der sker e konformationsndring,
hvor myosinhovedet stter sig godt fast. get koncentrationen af calcium
igangstter kontraktionscyklus.
Det der under kontraktion at aktin og mysin bevger mod hinanden og H
bnd og Z linje bliver, korter og H bnd forsvinder.
Beskrive lngde-spndningsforholdet?
o Hvis musklens lngdeforhold ndres, s ndres ogs musklens spnding. Hvis
musklen er strakte(extensor), s overlapper aktin og myosin filemanter ikke
hinanden og der vil ikke ske en dannelse af tvrbro(=ingen kraft)
o Forkortes(kontraheres) lngden af musklen, derimod dannes flere tvrbroer
og kraften ogs ges.
Demonstrere viden om bevgeapparatets betydning for stand og bevgelse.
Beskriv en gangcyklus?
o Rytmisk bevgelse af 2 underekstremiteter, der resulterer i kroppens
fremadrettede bevgelse. De Gait cyklus opdeles i to faser; Stance og Swing
o STANCE(support)FASE - begynder, nr hlen af den forreste lemmer fr
kontakt med jorden og slutter, nr ten af samme lemmer forlader jorden .
Heel Strike - hl fremad / reference foden rrer jorden
Mid stance - fod er fladt p jorden og vgten af kroppen er direkte over
det understttende ben .
Toe Off - Kun storeten af fremad / reference lemmer i kontakt med
jorden.
o SWING (understtter) FASE - Begynder nr foden ikke lngere er i kontakt
med jorden. Benet kan bevge sig frit. S er der acceleration/deacceleration og
en masse andre positioner.
Redegre for knogler, led, sener og muskler som en funktionel enhed?
Beskrive sliding mekanismen ved muskel- kontraktion?
o Nr en muskel trkker sig sammen er afstanden mellem Z linjerne blevet
kortere, og myosinfilamenterne fylder hele sarkomeret og aktinfilamenter
mdes eller overlapper hinanden i midten sarkomeret og H bnd forsvinder
efter de kommer tttere p hinanden under muskelkontraktionen, og p basis
af dette har man opstillet en teori om muskelkontraktions forlb, der kaldes
sliding filament theory.
Beskriv kontraktionsaktiveringen af en muskelcelle?
o En muskel kontraktion aktiveres ved at elektriske nerveimpulser sendes fra
hjernens, der passerer gennem rygmarven, der fres ud til de enkelte
muskelceller. Her forgrener nerverne sig og sender udlbere til hver enkelt
muskelfiber, hvor den ender i motorisk endeplade.
Beskriv mekanismerne der ligger til grund for fnomenerne muskelkontraktion- og
spnding kontraktion?(Dynamisk(nr vi bevger eller gr/Statistik(hvis vi spnder
muskler uden bevgelse)
Beskriv forskellene mellem isometrisk(spndingsforgelse i en muskel uden dens
lngde forandres), isotonisk(har samme spnding) og isokinetisk(konstant
modstand/belastning gennem bevgelsen) muskelkontraktion?
Lren om nervesystemet
Anatomi:
Generel anatomi:
Beskriv nervecellens morfologi?
Definere termerne: Gr substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus,
nervus?
o Gr og hvid substans indholder axoner, der laver discussation i Medulla
spinalis fx fra sinister til dexter. Nucleus ligger i den gr substans.
o Hvid substans; indeholder de forskellige former sensorisk og motorisk tractus.
o Ganglion; en samling af neuroner(cellekrop), der ligger uden for CNS.
Tractus Nervus; sensorisk og motorisk impulser sendes igennem de her tractus.
Redegre for nervevvets histologi (celletyper, udlbere)?
o Perikaryon; kerne og cytoplasma
o Nissel Substans findes ikke i axonet
o Der er tre typer af nerveceller(neurontyper); Unipolar, Bipolar og Multipolar.
o Unipolar(har enkelt proces dvs. en cellekrop og efter kort afstand ligger dens
udlbere)
o Bipolar (bestr af 2 processer alts en dendrit og et axon, hvor dendritten ofte
modtager stimuli og axonet udfre aktion potential til CNS).
o Multipolar(er anderledes opbygget har masse dendritter og et enkelt axon)
Beskriv CNS udvikling i hovedtrk?
o CNS bestr af hjernen, Medulla spinalis, nerver og receptors.
Beskriv indholdet af CNS hovedregioner?
o Hovedregioner i CNS er Medulla Spinalis, Medulla oblongata, Pons,
mellemhjerne(hvor de tre ligger i hjernestammen), pineal gland, hypothalamus,
thalamus, cerebellum osv.
Angive vsentlige metoder til billeddannelse af hjernen?
o CT(computer rgntegntomografi) og MR(Magnetisk ronans topografi), der
anvendes til at diagnostiserer sygdom i hjernen og mm.
Kunne identificere strukturer p billeder af hjernen optaget med CT, MR og
arteriografi?
CT scanning(ct skanning er bedst til pvisning af forhold I kraniets knogler fordi
knoglerne dmper strlingen meget kraftigt)
MR scanning(MR str for magnetisk resonans, princippet for undersgelsen er vha. et
kraftigt magnetfelt og radioblger dannes billeder af hjernen)
Medullaspinalis:
Beskriv rygmarvens anatomi p lngde- og tvrsnit?
o Rygmarven(Medulla spinalis) afgiver spinalnerver, hvor de motoriske nervefibre
styrer tvrstribede skeletmuskler, glatte muskler og kirtler fra hjernen sendes
neuroner til medulla spinalis(descenderende). De sensorisk nervefibre sender
informationer fra kroppens indre organer, muskler, led og ydre overflade og
sendes til Medulla spinalis og herfra til hjernen(cerebrun cortex). Inddeles i
forskellige segmenter.
Beskriv indholdet af rygmarvens hvide og gr substans?
o I medulla spinalis ligger den hvide substans yderst og de dannes er af nerve
banerne, som er bundter af myliniserede aksoner.
o Den gr substans bestr af nervecellekrop og ligger som et H centralt.
Skitser udbredelsen af dermatomer og myotomer p underekstremiteten?
o Dermatomer og myotomer p underesktrestremiteten fremgr af den
nedenstende tabel.
o Hvis der er nedsat sensation i underekstremiteter, s bed patienten om at lave
squat velse.
Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaner?
I den nedenstende figur, er de bl farvet omrder er de ascenderende ledningsbaner
og de rde farvet segmenter er descenderende ledningsbaner.
Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengs-lemniscus medialis
(BLM)systemet og det anterolaterale system (ALS)?
Beskriv den vsentligste sensoriske nerveledning fra periferi til cortexcerebri.
o Tractus spinothalamicus lateralis/ventralis, der ligger henholdsvis laterlat og
ventralt i Medulla spinalis. Frste neuron i den ledningsbane er psuedounipolare
gangliaceller i spinalgangliet. Den central udlbere fra disse celler gr ind i
dorsalthornet, hvor de danner synapse i lamina og enkelt dybere laminea i
dorsalhornet. Tractus spinothalamicus er exteroceptiv, der frer smerter og
temperaturimpulser fra huden.
o er den vigtigste bane for opfattelse af smerte og temperatur. De primre afferente
fibre kommer fra nociceptorer, thermoreceptorer og mekanoreceptorer. De
sekundre neuroner findes i medulla spinalis. Axonerne krydser allerede
rygmarven, og ascenderer i ventrale del af funiculus lateralis. De tertire
neuroner findes i thalamus. Tractus spinoreticularis og tractus
spinomesenphalicus frer ogs ubehagelige informationer.
Beskriv anatomi og fysiologi af smertereceptorer, nociceptorer?
o Smerte receptorer, der virker p smertestimuli og har frie nerveender, der kaldes
nociceptorer. De fleste af nociceptorer, der bde reagerer p mekanisk stimuli og
temperatur over 45 grader samt kemisk stoffer, der fristtes ved vveskadet.
Nociceptorer opdeles i to grupper alts de hurtigt Alfa s mekanisk
nociceptorer og de langsommere Polymodale nociceptorer. Alfa S Mekanisk
nociceptorer reagerer kun p mekanisk stimuli, men C- polymodale reagerer p
flere slags stimuli, inkl. Mekanisk, termisk og kemisk. Celledd, inflammation og
vvskade kan ogs registreres vha. kemoreceptorer, idet disse reaktioner frigiver
f.eks. K+, der depolariserer nocicreceptorer. De centrale nerveledningsbaner er
nerve vagus og tractus spinothalamicus.
Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de vsentligste descenderende
ledningsbaner (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr.
vestibulospinalis)
Tractus Lokalisation Funktion Trofisk
centrum
Baneforlb
Cotricospinalis
lateralis
Sidestreng Bevidst
muskelkontraktion,
specielt finere
bevgelse distalt p
overekstremiteter
Cortex
Cerebri
Krydset
Coticospinalis
Medialis
Forstreng Bevidst,
muskelkontraktion
Cortex cerebi Dobbeltkrydsning
Rubrospinalis Sidestreng Usikker funktion
hos homo spaiens
Nuclues
Rubor
Krydset
Reticulospinalis Forstreng Modulerer spinale
reflekser og
hmmer
smertetransmission
Formatio
reticularis
Ukrydset
Tectospinalis Forstreng Synsreflekser Tectum
mesencephali
Krydset
Vestibularis Forstreng Pvirker legemets
ekstensormuskler
og dermed af
betydning ligevgt
og balance
Nuc.
Vestibularis
Ukrydset
Beskrive hvordan disse baner formentligt bidrager opretholdelse af stilling og
medvirker ved bevgelse?
o Lammelse eller lsioner i disse nervebaner kan medfre lammelse i over og
underekstremiteter, og desuden kan der optrde problemer med
blretmning og nedsat kraft og refleks i muskler alt efter, hvilken af disse
nervebaner, der tale om.
o delggelse af motorisk cortex eller pyramidebanen p lavere niveau ses
symptomer som forstyrrelser af finmotoriske bevgelser som skrivning,
knytning, knapning osv p den modsatte side. Grovere bevgelser er meget
bedre bevaret. Der opstr ogs karakteristiske ndringer af muskeltonus og
strkkereflekser. MI er den eneste kortikale omrde som giver tydelige
lammelser hvis det bliver skadet.
Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forlb, terminalomrde og
virkning?
o Beskrivelsen af den aktiverede pyramidbane, der eneste effektor ved aktivering
skeletmuskulatur er derfor oversimpelificering. Idet der forgr en nje
koordineret aktivering af agonister og inhibation af antagoniste fr udfrsel af
en bevgelse. Evt. mere dybdegende forklaring kan ses i de decenderende
ledningsbaner.
Redegre for symptomer ved overskring eller anden lsion af disse
ledningsbaner?
o Overskres pyramidbanen caudalt for motorisk cortex afficeres mest de finere
bevgelser distalt p ekstremiteter. Normalt vil personen plantarflektere
terne, hvis fodslen stryges med en vatpind langs den laterale fodrand. Ved
lidelse i pyramidbanen erstattes denne refleks af babinskis tfenomn.
Beskriv forskelle p vre og nedre motor-neuroner?
o En vre motorneuron er en neuron(nerveceller), der findes i hjernen, der
sender informationer til Medulla og er lokaliseret i hjernen. Fra medulla eller
rygmarv bres motorinformationer til muskelfibre, hvilket gr det mere dirket
ansvarligt for bevgelse.
o De nedre motorneuroner modtager informationer fra vre motorneuroner og
sender dem til muskelfibre i bde bevidste og autonome bevgelser. De nedre
motorneuroner skal srge for at overfrelsen af nerveimpulser sker korrekt
alts fra hjernen til musklen.
Angive funktionelle konsekvenser ved lsioner i afferente og descerende
ledningsbaner?
o Konsekvensen kan heraf vre funktionslidelse og lammelse og nedsttelse af
de speciale nervesanser.
Hjernestammen:
Beskriv hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til
funktion.
o Hjernestammen(prosencephalon) bestr af Midthjernen(mesencephalon), Pons
og Medulla oblongata.
o Hjernestammen(mesencephalon) kontrollerer en rkke funktioner i kroppen,
ssom, vgenhed, trthed, blodtryk, smerter, aggressivitet og
informationsudvikling mellem medulla spinalis og de prifrt nerver.
Identificer strukturer p hjernestammens overflade.
Identificere vigtige strukturer i hjernestammen p reprsentative tvrsnit.
o Forsiden af hjernestammen
o Bagsiden af hjernestammen
Kende til hjernestammens forbindelser: Gennemlbende ascenderende og
descenderende projektionsbaner og hjernenerver der udgr fra hjernestammen
(III-XII).
o Hjernestammen indeholder mange nervebaner, dels baner der forbinder
storhjernen med medula spinalis, dels baner til og fra lillehjernen.
o De fleste af hjernenerver afgr fra hjernestammen(undtagelser er syns og
lugtenerverne). Hver nerve indeholder mange aksoner. Desuden indeholder
hjernestammen autonome centre.
o verste del af hjernestammen omfatter et lille omrde(mesencephalon eller
midthjernen), der omgiver en smal kanal, aquaducutus cerebri, og aquaducutus
cerebri forbinder hjernens 3 og 4 ventrikel. Denne del af hjernestammen
indeholder en kerne og substantia nigra, der str for bevgelse.
Beskrive hjernenerverne i hovedtrk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation,
evt. projektion til vrige CNS, reelt og apparent udspring p hjernestammen . Undtaget
herfor er funktionstab af n. facialis: Skal kende til forskelle i symptomer ved hhv central
og perifer facialisparese (f,kf,c).
Se noter
Redegre for substantianigra og dets projektion til basalganglierne (c)
Cerebellum og basalganglierne:
Beskrive cerebellums anatomi og funktion.
o Cerebellum(lillehjerne) har betydning for koordinering af reflekser og kendte
bevgelse.
Beskriv basalganglierne (inddeling og indbyrdesforbindelser).
o Basalganglier eller basalkerne er nogle samlinger af nervecellekroppe, der
ligger centralt i stor i hjernen. Dele af basalganglier indgr i det limbiske
system. Endvidere har basalganglier betydning for programmering og styring af
muskelbevgelse.
o Det er associationsomrder i frontale lobi, der trffer beslutning om at vi skal
bevge os, herfra sendes impulser til basalganglier og til cerebellum.
Basalganglier sender impulser med oplysninger om bevgemnstret gennem
thalamus til den motorisk cortex i cerebrum.
o Desuden str de i forbindelse med substantia nigra, der har betydning for
igangsttelsen af bevgelsen. Impulserne fra substantia nigra overfres vha.
neurotransmitteren dopamin.
Skematisk kunne illustrere impulstrafikken gennem cerebellum og
basalganglierne.
Forhjernen
Identificere strre gyri og sulci p hjernens over- flade og strukturer p tvrsnit
af storhjernen.
Beskriv lokalisationen af de primre sensoriske og motoriske area i
cortexcerebri og relatere deres reprsentation til legemet i vrigt.
Forklar begrebet somatotopisk organisation.Betegnelse for de nervetrder, der
lber fra et bestemte dele af kroppen der lber til hjernen. Fx ansigt, penis hvor deres
sensorisk lokalisation ligger i somatosensory cortex.
Identificere vsentligste regioner i cortexcerebri, herunder limbiske strukturer
og hippocampus og relatere disse til menneskets handlinger.
Beskrive de vsentligste symptomer ved lsioner i forskellige regioner i
cortexcerebri.
Det autonome nervesystem:
Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem.
Blodforsyning, ventrikelsystem og cerebrospinalvske
Beskriv hjernens arterielle blodforsyning og vense drnage i hovedtrk.
o Artial drnage; Hjernen forsynes med blod fra halsarterierne A. carotis
interna og A. Vertebralis, der begge er parrede. Interkranielt deler A. Carotis
interna sig ud i to endegrene A. cerebri anterior og A. Cerebri Media, mens de to
Aa. Vertebralis fusionerer, danner den uparrede A. basiliaris.
o Hjernens vense drnage; venae cerebri superficialis omfatter en gruppe 12
14 vener, der samler blodet fra frontallappen og partiellappen, og som
indmunder i sinus sagitalis suprior og nederste gruppe, der frer blod fra
temporallappen og occiptallappen enten frem til sinus cavernosus eller bagud
til sinus transversus.
Beskriv hjernens hinder.
o Dura mater er opbygget af kraftig kollagen lag, der dkker hjernens yderste lag.
o Archnoid mater er den midterste lag af hjernen.
o Pia mater er den inderste lag af hjernen(bindevv), der er klistret til overfladen
af hjernen.
Beskrive hjernens ventrikelsystem
o Ventrikelsystem udgres af de fire hjerneventrikler, der omfatter hjre og
venstre lateral hjerneventrikel, 3. Hjerneventrikel og 4. Hjerneventrikel. De er
indbyrdes forbundne og kommunikerer gennem loftet af 4. Hjerneventrikel
med subarachnoidalrummet. De fire ventrikler indeholder cerebrospinalivske,
der dannes af plexus choroideus i alle ventrikler.
o De to lateral ventrikler er nsten de strste og ligger i storhjernes hemisfrren
og fortil adskilt af septum pellucidum.
o 3. Ventrikel ventriculus tertius, ligger i diencephalon og danner et sagitalt stillet
kileformet hulrum, som bagtil modtager aquaductus mesencephali.
o 4. Ventrikel, ventriculus quartus, er teltformet og beliggende imellem
hjernestammen og cerebellum.
Beskrive neuralrrets dannelse i hovedtrk og beskrive hvordan defekter i dets
lukning kan med- fre spinabifida og anencephali.
o
Beskrive hvordan udviklingsdefekter kan fre til hydrocephalus.
o Hydrocephalus(vand i hovedet), er en tilstand, hvor hjernens ventrikelsystem
er forstrret, fordi aflbet af cerebrospinalvsken er forhindret. Ved
hyrdocephalus er det ofte intrakranieltryk, der forges. Selv ved moderat
interakranielt tryk vil nervevvet g til grund. Den almindelig rsag til denne
tilstand er en medfdt tillukning af aquaductus mesencepahli eller mangelfuld
udvikling af aperturerne i 4 ventrikel.
Beskrive cerebrospinalvsken og dens circulation.
o Liquor cerebrospinalis omgiver hjernen og rygmarven som isolerende kappe.
Den er klar farvels vske, der dannes ved aktiv sekretionsproces i plexus
choroideus og returneres tilbage til kredslbet via granulations arachonoideus.
o get produktion af cerebrospinalvske medfrer get tryk ind i kraniet og hos
brn hydrocephalus(vand i hovedet).
o Hjernen vejer 1500g i luftet, men den vejer kun 50g i cerebrospinalvske og
desuden vsken beskytter hjernes mod skader osv.
Beskrive termerne og hyppige kliniske komplikationer til
o Epidural bldning; en bldning mellem dura mater og kraniet benves et
epiduralt hmatom. Forekommer ofte ved lsioner af meningea media ved
traumer. Bldning medfrer f timers latenstid forhjet tryk ind i kraniet,
hvilket efterflgende kan nedstte blodgennemstrmning af hjernestammen,
herved nedsttes ilttilfrelsen til de livsvigtige centre for respiration og
hjerteaktion, hvilket medfrer hurtig dd.
o Subdural bldning; er en bldningstilstand, hvor der anses bldansamling
mellem kraniet og hjernen, som kan vre opstet pga. traume. Bldning opstr
mellem dura mater og arachnoidea mater.
o Subarachnoidal bldning; bldning under den mellemste
hjernehinde(arachnoidea), hvor blodet lkker ind i det vskefyldtrum mellem
den mellemste og den inderste hinde(pia mater). Symptomer er voldsomme
hovedpine.
o Intracerebral bldning; bldning i hjernens hmorrhagia cerebri, omrdet
markeret med rdt.
Identificere subarachnoidalbldning p CT-scanningbillede med contrast.
Biokemi
Beskriv den strukturelle basis for synaptisk transmission.
o Synaptisk transmission er overfrsel signal fra en neurocelle til en anden.
Dette kan ske enten elektrisk og kemisk. Afsenderen kaldes prsynapsen og
modtageren kaldes postsynapsen.
o I den elektriske synapse ligger den prsynapse og postsynaptiske celles
membraner tt op ad hinanden forbundet med sm kanaler, gap junction som
ioner(impulser) kan passerer igennem. Elektrisk synapse findes kun i CNS.
o I den kemiske synapse er der ingen forbindelse mellem den pr og
postsynaptisk celle, idet de er adskilt af en lille spalte, synapsespalten.
Overfrelsen af impulser foregr vha. kemiske stoffer neurotransmitter. Kemisk
synapse findes bde i CNS og PNS.
Kende til neurotransmittere der er henholdsvis exitatoriske og inhibitoriske og
kende til deres forekomst i nervesystemet.
Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og
genpakning i axonet.
Adskille ionotrope og metabotropeneurotransmitter receptorer.
Nvn lgemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens
biokemi.
o Serotonin, GABA, adrenalin og noradrenalin mm.
Beskrive virkningerne af acetylcholin og noradrenalin
o Noradrenalin; er et stresshormon og neurotransmitter, der virker som kamp
eller flugt respons. Aktiverer alfa 1 og beta 1adrenage receptorer og danner
sammen adrenalin kamp og flugt respons. Noradrenalin fungerer ogs som
neurotransmitter, der frigives fra noradrenage neuroner under synaptisk
transmission.
o Acetylcholin; er en neurotransmitter, der overfrer signaler mellem nervecelle
og muskler, og anvendes til kontraktion af skelet muskelatur. Fx bruges til at
snke hjerterytmen og den fr blodkarrene til udvide og det medfrer et fald i
blodtrykket.
Beskrive dopamins syntese.
o Dopamin er en catecholamin neurotransmitter findes overvejende i
centralnervesystemet. Det syntetiseres ud fra aminosyren tyrosin, som
omdannes til L-dihydroxyphenylalanin (L-DOPA) af enzymet tyrosin
hydroxylase. Dihydroxyphenylalanin omdannes til dopamin af enzymet DOPA-
decarboxylase (eller aromatisk aminosyre decarboxylase), der findes i
cytoplasmaet.
Fysiologi
Beskrive hvordan nerveceller danner og opret- holder en kemisk og elektrisk
gradient henover cellemembranen.
o Nerveceller omgivet af en membran, plasmamembran, og henover den
membran findes en elektrisk spndingsforskel p ca. 60 mV, der er positiv p
ekstracellulrsiden i forhold til intracellulrsiden betinget af elektrisk ladede
ioners forskellige fordeling p de to sider af membran. P ydersiden findes hje
koncentration af Na+ og Cl, mens K+ koncentration er hjere intracellulrt.
Opretholdelsen af iongradienterne af Na og K sker vha. natrium kaluim pump.
Forklare hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens
udlber.
o Et aktionspotentiale opstr ved at membranpotentialet et kort jeblik ndres i
positiv retning (100mV i lbet af f msek). Dette kaldes for en depolarisering.
Den skabes ved at der bnes for nogle natriumkanaler i cellemembranen og
natriumioner (positiv ladede) strmmer ind i cellen og gr den mere positiv.
Efter en tid bnes der desuden for nogle kaliumkanaler. Kaliumioner strmmer
ud af cellen og da de er positivt ladede bliver cellens indre igen negativ. Dette
kaldes for en repolarisering. Udbredelsen af aktionspotential forgr med en
meget hje hastighed i det umylinserede axon I forhold til myliniserede axon.
Forklar ioners betydning for hvilemembran- potentialet.
o Henover membranen findes en elektrisk spndingsforskel p ca. 60 mV, der er
p positivt p ydersiden i forhold til indersiden betinget af elektriske ladede
ioners forskellige fordeling p de to sider af membranen. P ydersiden findes
hje koncentration af Na ioner, mens p indersiden hje koncentration af K+.
Forklar ioners betydning for aktionspotentialet, isr med fokus p kalium og
natriumkanalernes betydning.
o Depolarisering; ndringen i ladning over plasmamembranen som flge af en
lokal potentielle rsager stigende antal spndingsstyrede Na kanaler til at bne
for en kort tid. S snart en trskel depolarisering er net, mange
spndingsstyrede Na kanaler begynder at ben. Na diffundere ind i cellen, og
den resulterende depolarisering forrsager yderligere spnding-gatede Na
kanaler til at bnes. Som flge heraf, mere Na diffunderer ind i cellen, hvilket
medfrer en strre depolarisering af membranen, hvilket igen forrsager endnu
mere spndingsstyrede Na kanaler til at bnes. Dette er et eksempel p en
positivt feedback-cyklus, og det fortstter.
o Repolarisering; Som membranpotentialet nrmer sig sit maksimale
depolarisering, ndringen i den potentielle forskel over plasmamembranen
forrsager inaktivering porte i spndingsstyrede Na kanaler til at begynde at
lukke, og permeabiliteten af plasma membran Na falder. Under repolarisering
fase spndingsstyrede K kanaler, som begyndte at bne sammen med
spndingsstyrede Na kanaler, fortstte med at bne. Flgelig permeabiliteten
af plasmamembranen Na falder, og permeabiliteten for K stiger. Den faldt
diffusion Na i cellen, og den gede udbredelse af K ud af cellen forrsager
repolarisering. Ved udgangen af repolarisering, faldet i membran potentialet
forrsager aktivering porte i spndingsstyrede Na kanaler at lukke og
inaktivering porte bne. Selv om dette ndringen pvirker ikke udbredelsen af
Na, betyder det returnerer spndingsstyrede Na kanaler til deres hviletilstand.
Beskriv smertesansen og begrebet nociception.
Beskriv mekanismer ved smertetransmission.
Vide at hjere hjernefunktioner kan pvirke smerteperception Forklare
referred pain og fantomsmerter.
Kende betydning af den motoriske forhornscelle som the final
commonpathway.
Kunne beskrive strkkerefleksen: Kende til centrale rytmegeneratorere p
medullaspinalis niveau.
Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevgelse.
o Cerebellum(lillehjerne) har betydning for planlgning og koordination af
somatisk muskelbevgelse. Disse funktioner foregr gennem reciprokke
forbindelse mellem cerebellum og neocortex. I modstning til basalganglier har
lillehjernen ogs reciprokke forbindelse til medulla spinalis og hjernestammen.
Cerebellum har ogs betydning for oprettelsen af balance og styring, skader p
cerebellum medfrer gange og bevgelsesforstyrrelse.
o Basalganglier; ligesom lillehjerne har basalganglier ligeledes medvirkende i
planlgning af viljestyrede bevgelse. Basalganglier er store gr kernemasser
beliggende i den ventral dele af telencephlon. Fx parkinson sygdom med tab af
dopaminerge neuroner i pars compacta i substantia nigra.
Dystoni(gangeforstyrrelse).
Beskriv impulstrafikken gennem cerebellum.
o Bde cerebellum og basalganglier har mange ligheder: de har begge indskudte
forbindelse i det motorisk system, de har reciprok kommunikation med de
prmotorisk omrder i cortex cerebri og de sender afferente projektioner
tilbage til cortex cerebri via nucleus ventralis lateralis i thalamus.
Definer bevidsthed.
o Bevidsthed er produkt af aktivitet i vores hjerne. Et kompleks samspil mellem
forskellige del af hjernen. Sansindtryk, som lyd, smag og syn giver os mulighed
for at reagere bevidst om selv og reflekterer over begge dele.
Beskriv sammenhnge mellem bevidsthed, vgenhed, opmrksomhed og
hjerneaktivitet.
o Bevidsthed er den tilstand, hvor man er bevidst om sin eksistens.
o Svnen defineres som den reversible bevidstlshedstilstand. Svnen er ikke
betinget af nedsat aktivitet.
o Vgenhed; EEG(elektrocephalongram) cerebral cortex viser at der er get
aktivitet under vgenstilstand, hvorimod under svnen vises der kun f
impulser.
Beskrive hvordan bevidsthed kan relateres til EEG.
o Hvis man er i vgenstilstand kan der vha. EEG registreres get aktivitet i cortex
cerebri.
Beskrive dgnrytmeaktivitet og effekt af svndeprivation.
o Nogle kroppens dgnrytmer f.eks. svn og vgenhed pvirkes af lys. Disse
dgnrytmer bliver styret af et center i hypothalamus. Centrets aktivitet en
egenrytme p ca. 24 timer, det kaldes derfor hjernens indre ur.
o Egenrytmen bliver justeret af lyspvirkning, s den kommer til at passe til den
aktuelle dag og nat lngde. Justering sker via epifysen. Epifysen danner et
hormon, melatonin, som indgr i styring af svn og vgenstilstand.
Melatoninusdskillelsen sker i en dgnrytme med strste udskillelse om natten.
Udskillelsen af hormonet hmmes af lyset.
Kunne beskrive det normale EEG.
Beskrive tre hovedtyper af hukommelse, og lagring af hukommelse.
Beskrive the multi-store model of memory.
Beskriv alternativer til the multi-store model of memory.
Beskriv tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: indkodning, lagring og
genkaldelse.
Beskriv forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, og
langtids.
Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlrte.
Farmakologi
Beskriv principper for smerte behandling.
o Ved skadelig pvirkning af organismen frigives der i det pvirkede omrde
algogene stoffer bl.a. prostaglandiner og histamin.
o Nociceptorer, aktiveres gennem afferente nerver leder signalet til rygmarven og
videre til hjernen.
o Mekanoreceptorer, smerte fra en forstuvet fod kan lindres ved at trykke og
massere den, hvorved man aktiverer nogle receptorer(mekanoreceptorer) der
findes i huden. Nr disse mekanoreceptorer masseres afsendt
smertehmmende impulser, der bevirker at smerten bliver mindre intens.
o rsagen, klarlgge, vurderer og eliminerer
Beskrive vsentlige trk ved det autonome nervesystems farmakologi,
Antimuskarinerge, anticholinerge lgemidlers farmakologi.
o Kontrollerer utallige funktioner i organismen, som er uden for viljens kontrol.
o Antikolinerge stoffer blokerer det parasympatisk nervesystem, og de
antikolinerge medicin anvendes til lidelse, fx spasmer i tarmkanalen eller
galdeveje, astma, parkinson, hjertestop og jenlidelse.
o Antiadrenerge stoffer, inddeles i alfa og beta bloker: alfa blokker anvendes til
behandling af hypertension, og beta blokker anvendes til behandling
hjerterytmeforstyrrelse, hypertension og angina pectoris.
o Antimukarinerge, virker mod blr sygdom.
Beskriv principperne for behandling af Parkinsons sygdom.
o Behandling er individuel og behandling er symptomatisk. Ingen medicin kan
fjerne symptomerne p parkinsonisme fuldstndigt. P grund af bivirkninger
starter patienten p medicin frst, nr patienternes neurologiske symptomer er
invaliderende.
Kende til lgemidler og deres virkningsmekanisme ved osteoporose.
o Til behandling osteoprose anvendes D vitamin, calcium,
parathyroideahormon, strogen, bisfosfonater og calcitonin, der fremmer
knogledannelse ved at ge osteoblasts aktivitet og forhindre
knoglenedbrydning.
Kende til lgemidler der anvendes som muskelrelaksantia.
o Chlorzoxazon(carisprodol) prparaterne virker muskelafslappende ved at
hmme impulsoverfrelsen i CNS. Denne gruppe lgemidler anvendes til
muskelspndinger og smerter, der skyldes psykisk spndingstilstand.
Kende til antispastika, midler mod dystoni og dyske- si og tremor.
o Dystoni, er abnorme, ufrivillige, ofte smertefulde muskelkontraktioner, der ses
ved neurologisk sygdom.
o Dyskinesi; er ufrivillige og uhensigtsmssige muskelbevgelse udlst fra
nervesystemet. De ses ofte ved parkinson sygdom i form af bivirkning fra
antipsykotika medicin.
o Tremor; fysiologisk tremor ledsager enhver muskelkontraktion, men er som
regel ikke flelig eller synlig med det blotte je. rsagen til tremor er den get
cirkulerende adrenalin og noradrenlin, som kan hmmes af betablokker.
Kende til svagt- og strkt virkende analgetikas og beskrive deres
virkningsmekanisme og mulige bivirkninger.
o
Kunne inddele anti-psykotika, anti-depressiva, hypo- tika, og anxiolytika, og beskrive
deres virknings- mekanisme og mulige bivirkninger.
Patologi
Angive de hyppigste symptomer ved Parkinsonisme.
Beskrive den karakteristiske neuropatologi ved Parkinsons sygdom og kende til
principper for behandling af sygdommen.
Angive ndringer i neurotransmitteres forekomst ved Parkinsons sygdom.
o Nedsat tab dopamin neurotransmitter.
Kende til fnomenet epilepsi og beskrive mulige rsagsforhold.
Angive at ensidige lsioner i cortexcerebelli giver samsidige motoriske symptomer.
Beskrive bevgelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier.
Beskrive konsekvenser af forhjet intrakranielt tryk.
Angive rsager til lndesmerter fra led, muskler, diskus.
Beskrive mekanismer frende til diskusprolaps.
Beskrive mekanismer og konsekvenser af nerverodkompression.
Beskrive responset ved Babinskistfnomen.